studieplan
Studieordning for Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Seniorofficerseksamen som maskinchef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) Seniorofficerseksamen som skibschef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer and Master Mariner) Version 1.50 af 26. januar 2015 side 1 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål: ................................................................................................... 3 Grundlag: .................................................................................................................... 4 Adgangskrav: ............................................................................................................... 4 Undervisningsprincipper: .............................................................................................. 4 Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner: .................................. 6 Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb: .................................................. 7 Curriculum: .................................................................................................................. 8 Prøver og eksaminer: ................................................................................................... 9 Retningslinjer for prøver og eksaminer ........................................................................ 10 Formalia og praktiske oplysninger: .............................................................................. 13 Merit: ........................................................................................................................ 17 Dispensation: ............................................................................................................. 17 Orlov: ........................................................................................................................ 18 Disciplinære foranstaltninger: ..................................................................................... 19 Studieplanoversigt:..................................................................................................... 20 Bemærkninger: Version 1.50 af 26. januar 2015 side 2 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Uddannelsens formål: Uddannelsen til seniorofficer har til formål, at den studerende kan virke som leder i det maritime erhverv. Den studerende skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som seniorofficer og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som maskinchef og/eller skibsfører. Den studerende skal som seniorofficer kunne varetage opgaver som leder om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Den studerende skal efter endt uddannelse som seniorofficer (Skibsfører) endvidere opfylde STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage over 3000 BT herunder at kunne organisere: lastbehandling og stuvning, et handelsskibs administrative drift og sikkerhedsberedskabet samt sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib. Når uddannelsen som seniorofficer (Skibsfører) er gennemført, har man bestået Seniorofficerseksamen som Skibsfører. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as Master Mariner. Den studerende skal efter endt uddannelse som seniorofficer (Maskinchef) endvidere opfylde STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel III/2 for handelsskibe med en fremdrivningseffekt over 3000 kW samt yderligere: kunne varetage ledelse af drift og arbejde i forbindelse med landbaserede elektriske og maskintekniske anlæg og opnå det teoretiske grundlag for at erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation. Den studerende kan som tilvalg kvalificere sig til det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører. Når uddannelsen som seniorofficer (Maskinchef) er gennemført, har man bestået Seniorofficerseksamen som Maskinchef. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer. Når uddannelsen som seniorofficer (Skibschef) er gennemført, har man bestået Seniorofficerseksamen som Dual Purpose Skibschef. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer and Master Mariner. Den studerende skal som led i seniorofficersuddannelsen have gennemført arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe. have gennemført den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste A, have gennemført kursus som Ship Security Officer (SSO) som opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/5 og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom Version 1.50 af 26. januar 2015 side 3 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Grundlag: Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 207 af 04/03/2011 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen (BEK nr. 1742 af 22/12/2006 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr. 1289 af 14/12/2009 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) (BEK nr.1601 af 17/12/2014 med senere ændringer heraf) Seafarers' Training, Certification and Watch keeping Code and Convention med senere ændringer heraf Adgangskrav: For at blive optaget på seniorofficersuddannelsen skal den studerende have gennemført Skibsofficersuddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse). Undervisningsprincipper: I SIMAC tror vi på at læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer nye ideer og koncepter baseret på vedkommendes aktuelle viden. Vi anvender arbejds- og undervisningsformer, der anerkender og understøtter de studerendes evne til – i fællesskab med andre, og i samspil med hinanden, vejledere (herunder tutorer), undervisere – at finde, forholde sig til og anvende relevante informationer og omsætte dem til ny viden. Derfor har vi bl.a. siden SIMAC blev etableret systematisk arbejdet med studiegrupper som den primære organisering af de studerende. Vi vurderer, at en gruppestørrelse på 3 eller 4 personer generelt er den mest hensigtsmæssige i forhold til gruppedynamik og arbejdsopgaverne. Hvor særlige forhold taler for det, kan andre gruppestørrelser etableres for enkelte forløb. Dette læringssyn medfører at fokus flyttes fra videnoverførsel til videnkonstruktion. Den lærende er ikke objekt for en undervisers undervisning, men bliver subjekt for egen læring. Den lærende er den aktive, og vores opgave er at etablere optimale rammer for at denne læring kan finde sted. Vores overordnede værdi er “den studerende i centrum”, der samtidig beskriver hvordan vi tænker organiseringen af læringen. I centrum er den studerende og i en række lag eller strukturer rundt om er de ressourcer, som den studerende har til rådighed for sin læreproces. Tættest på den enkelte studerende er studiekammeraterne i studiegruppen, som man har det faglige og sociale tilhørsforhold til, og som også er en vigtig ressource. Dernæst kommer de øvrige studerende på holdet. Så kommer de særlige studiekammerater, der har påtaget sig opgaven som tutorer. Som næste niveau kommer underviserne som blot én af flere ressourcer. En ressource, der selvsagt har en række særlige opgaver og ansvar. Underviserens opgave er bl.a. at motivere, vejlede i en konstruktiv dialog, og oversætte teorier og øvrigt stof til et format, som kan tilegnes af den studerende. I SIMAC arbejder vi ud fra en konstruktivistisk pædagogisk holdning i erkendelse af, at refleksion er en vigtig del af læreprocessen både hos studerende og underviserne. Netop det faktum, at der er metodefrihed blandt underviserne til at understøtte de studerendes realisering af læringsmålene, samt den forskellighed, der er blandt undervisernes faglige og pædagogiske Version 1.50 af 26. januar 2015 side 4 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen kompetencer, gør, at undervisere træffer forskellige valg, der resulterer i forskellige forløb. Alle underviserne tilgodeser de studerendes forskellige studiemæssige kompetencer bedst muligt både ved at tage hensyn til den faglige kompetence, her tænkt som den faglige baggrund og den pædagogiske kompetence, her tænkt bl.a. som læringsstil, når der vælges metoder. Ved at underviserne konstruktivt reflekterer over, hvordan et emne bedst formidles ved at anvende forskellige arbejds- og undervisningsformer, opøves de studerendes indsigt i egen formåen og egen læringsstil. Erkendelsen ligger bl.a. i, at de studerende skal være aktive i læreprocessen, SIMAC skal som institution understøtte de studerende ved bl.a. at sikre rammerne og ved at bidrage til indsigten i, at læreprocessen opleves forskelligt fra person til person. I erkendelsen af, at det er vigtigt at understøtte den studerende i forandringsprocessen fra elev til professionsbachelor samt i erkendelsen af, at vi lever i et videnssamfund, hvor vidensdeling er et meget vigtigt aspekt af arbejdsdagen, inddrages Open Learning Center (OLC) i undervisningen. Det gøres bl.a. ved at stimulere de studerendes nysgerrighed overfor de bøger og andre muligheder, der er på OLC. Arbejds- og undervisningsformerne der anvendes omfatter diskussion, dialog, forelæsning, vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter. Disse arbejdsformer skal i sidste ende give vores dimittender de kompetencer i arbejdslivet, som efterspørges på ledelsesniveau i globalt konkurrerende virksomheder. Den helhedsorienterede, tværgående og akademiske tilgang til uddannelsen er således den overordnede ramme for planlægningen af uddannelsesforløb og undervisning på SIMAC. Fokus: Mål for studerende: VS/FR. Ø Grundteori • • • Studiemotiverede Sikkerhedskompetence Grundlæggende håndværksmæssige færdigheder Praktik-forberedte • • • Inkludering Holdrelation Dannelse • • • • • • • • • Specialisering Studiemodne Fagligt og studieteknisk fundament Speciale-forberedte • • Pædagogik og formidling Faglig viden Faglige og studietekniske færdigheder Grupperelation Holdningsdannelse • • • Selvudviklende Evne til at formidle egen faglighed Professionsforberedte Faglige og studietekniske kompetencer Tværfagligt professionelt samarbejde Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den studerende, med vejledning fra kompetente uddannelsesofficerer (mentorer), bliver i stand til at planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i Version 1.50 af 26. januar 2015 side 5 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af vagtgående skibsofficerer. Der lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evne til at varetage et personligt ansvar for sin egen og skibets sikkerhed samt for det omgivende miljø. Uddannelsesbogen, der skal føres i den indledende sejladspraktik, herunder særligt de beskrevne arbejdsopgaver og logbogen, bliver dermed central, idet den skaber forbindelsen mellem den indledende teori/værkstedsskoleundervisning og den efterfølgende teoriundervisning. De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning, og således danne et fundament for den videre læring. Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af relevant teori. Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og reduktion af emissioner. I undervisningen benyttes desuden eksterne gæsteforelæsere (danske såvel som udenlandske), som udvælges efter relevans for de studerendes læringsudbytte. Dette bidrager til, at de studerende får den nyeste viden indenfor såvel national som international forskning. I den afsluttende sejlpraktik arbejder den studerende selvstændigt videre med at anvende den tillærte teori i udøvelsen af professionen. Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen, ved at den studerende arbejder udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som skibsofficer. Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner: På SIMAC har vi et tæt samarbejde med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Dette samarbejde prioriteres højt og har baggrund i vores professionsbacheloruddannelser, der skaber sammenhæng mellem den egentlige profession og akademiske kompetencer. I uddannelserne sammenkædes den praktiske viden indsamlet om bord på skibene eller industrien i land med undervisningens teoretiske emner. Denne sammensætning af brede kompetencer gør det ekstra vigtigt at have et godt samarbejde i begge retninger – på den ene side erhvervslivets krav til vores uddannelser og på den anden side den teoretiske viden samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner bidrager med. På SIMAC understøtter vi den praksisorienterede viden hos underviserne, som de opnår i samarbejder med erhvervslivet. Dette sker for eksempel gennem medsejlads, projektsamarbejder og faglige netværk i den maritime branche. SIMAC indgår i et tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked for hele tiden at sikre, at vi tilbyder den kvalitet og de kompetencer, som der er efterspørgsel efter. Den tætte kontakt understøttes yderligere af vores aftagerpanel, deltagelse i nationale og regionale klyngesamarbejder samt studerendes og medarbejderes projektsamarbejder med erhvervslivet. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 6 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen SIMAC prioriterer ligeledes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner højt. Vi samarbejder med Syddansk Universitet og andre relevante uddannelsesinstitutioner om konkrete projekter samt fælles nytænkning af uddannelser, merit og suppleringskurser. Dertil kommer eksisterende samarbejder om konkrete projekter og opsøgning af nye samarbejdsmuligheder med udenlandske universiteter. Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb: Rammerne for undervisningsforløbene er fastlagt i studieplanerne i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Af studieplanen fremgår antal ECTS, ansvarlig fagkonsulent, forudsætninger for start og bedømmelse, formål og læringsmål, grundlitteratur, bedømmelsesform m.v. I undervisningsplanerne står undervisningsforløbet nærmere beskrevet. Der angives en ansvarlig underviser, supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og –materiale, opgaveafleveringer og frister m.v., samt kriterier for løbende bedømmelse, hvis denne bedømmelsesform anvendes samt referenceoplysninger. Hvis der er uoverensstemmelse vedrørende oplysninger, gælder studieplan og undervisningsplan frem for øvrige undervisningsmaterialer etc. Se endvidere semesterplanlægningen i kvalitetssystemet. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 7 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Uddannelsens opbygning: Curriculum: Seniorofficerseksamen som skibsfører (Post Graduate Diploma as Master Mariner) er på 1 semester, svarende til 6 måneders uddannelse / 35 ECTS-point. Emner: SE1 Skibsoperationer, -teknik og administration Management – økonomi, ledelse og sikkerhed III 10 10 Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer Valgfag 10 5 35 Seniorofficerseksamen som maskinchef (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) er opdelt i 2 semestre, svarende til 12 måneders uddannelse / 65 ECTS-point eller opdelt i 3 semestre, svarende til 18 måneders uddannelse / 85 ECTS-point. Emner: SE2 SE3 Termiske maskiner og anlæg II Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III Procesanalyse og automation III Management – økonomi, ledelse og sikkerhed III Valgfag Tilvalgsfaget El - autorisation 13 12 7 8 10 SE4 10 5 35 30 20 20 Seniorofficerseksamen som skibschef (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer and Master Mariner) er opdelt i 3 semestre, svarende til 18 måneders uddannelse / 95 ECTS-point eller opdelt i 4 semestre, svarende til 24 måneders uddannelse / 115 ECTS-point. Emner: SE1 Skibsoperationer, -teknik og administration Termiske maskiner og anlæg II Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III Procesanalyse og automation III Management – økonomi, ledelse og sikkerhed III Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer Valgfag Tilvalgsfaget El - autorisation SE2 SE3 13 12 7 8 10 SE4 10 10 10 10 5 30 35 30 20 20 Version 1.50 af 26. januar 2015 side 8 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Prøver og eksaminer: Seniorofficerseksamen som skibsfører: Emner: SE1 Skibsoperationer, -teknik og administration Management – økonomi, ledelse og sikkerhed III EME EME LB Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer Valgfag LB LB Seniorofficerseksamen som maskinchef: Emner: SE2 SE3 Termiske maskiner og anlæg II ESE ESE ISP LB ESE IMP Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III Procesanalyse og automation III Management – økonomi, ledelse og sikkerhed III Valgfag SE4 EME LB LB ESE EME Tilvalgsfaget El - autorisation Seniorofficerseksamen som skibschef: Emner: SE1 Skibsoperationer, -teknik og administration EME SE2 SE3 ESE ESE ISP LB Termiske maskiner og anlæg II Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III Procesanalyse og automation III Management – økonomi, ledelse og sikkerhed III Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer Valgfag ESE IMP EME EME LB LB LB ESE EME Tilvalgsfaget El - autorisation EME: Ekstern mundtlig eksamen EMP: Ekstern mundtlig prøve EPP: Ekstern praktisk prøve ESE: Ekstern skriftlig eksamen ESP: Ekstern skriftlig prøve SE4 IMP: Intern mundtlig prøve ISP: Intern skriftlig prøve LB: Løbende bedømmelse IUPE: Intern bedømmelse uden prøve eller eksamen. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 9 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Retningslinjer for prøver og eksaminer Alle studerende skal have læst denne information forud for prøve eller eksamen 1. Generel information 1. Du har som udgangspunkt 3 forsøg til hver prøve. 2. Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret med prøveplanen, herunder ’mundtlige prøverækkefølger på Sharenet. Husk, at der kan ske ændringer, så kig efter løbende. 3. Hvis det bliver nødvendigt at ændre et prøvetidspunkt senere end 48 timer før prøven, vil du yderligere blive varslet således: Under 24 timer før prøven: besked pr. telefon 24 til 48 timer før prøven: besked på din edu-mail 4. Du skal også selv holde dig orienteret med ’Tilladte hjælpemidler til prøven’, samt ’Skriftlige karakterer’ – også på Sharenet. 5. Bedømmelsesformen for de enkelte fag er beskrevet i studieplanerne på Sharenet. 6. Det er muligt at indgive klage til SIMACs ledelse over prøver, eksaminer og bedømmelser. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal sendes til SIMACs kvalitetskoordinator. Klagen kan vedrøre: Prøveforløbet Bedømmelsesgrundlaget, dvs. opgaver set i forhold til formål og læringsmål Bedømmelsen 7. Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen efter prøvens eller bedømmelsens afholdelse. Klager vedrørende bedømmelsen skal indgives senest ugedagen efter, at karakteren er offentliggjort. En indgivet klage vil blive behandlet efter SIMACs procedure for dette område. Dette betyder, at en klage over en prøve afholdt tirsdag i uge 24 skal indgives senest midnat tirsdag i uge 25 8. I studieadministrationen er der mulighed for efter prøven at købe en kopi af din besvarelse. 9. På Sharenet kan du se, hvilke uger prøverne ligger i. 10. Gyldig billedlegitimation (dvs. studiekort, kørekort eller pas) skal medbringes til alle prøver og eksaminer, både mundtlige og skriftlige, og lægges frem på bordet ved prøvens start. 11. Karakterer skal offentliggøres senest 20 arbejdsdage efter afholdelse af den pågældende prøve. Skriftlige prøver og eksaminer 1. Ved en skriftlig prøve skal du være på plads i prøvelokalet senest 10 minutter før prøven begynder. Der vil være adgang til prøvelokalet 30 minutter før prøven begynder. 1 Af hensyn til læsevenligheden anvendes herefter kun udtrykket ”prøve” eller ”prøver” i disse retningslinjer. Det skal læses og forstås som dækkende såvel prøver som eksamener. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 10 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen 2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. 3. Tæl siderne i opgaven, så du er sikker på, at du har et komplet opgavesæt. 4. Du skal rette dig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige og de tilsynsførende. Støjende og generende adfærd er ikke tilladt. Har du brug for at kontakte en tilsynsførende, skal du række hånden op. 5. Ved skriftlige prøver må du kun bruge papir og/eller USB, der er lagt frem i lokalet eller udleveret af den prøveansvarlige eller af tilsynsførende. 10 minutter før prøvens begyndelse ligger papir og kuverter til afhentning af en studerende i lokalet. Du kan få udleveret yderligere papir eller USB under prøven af de tilsynsførende. Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker. Vi opfordrer dig til at udfylde disse ved prøvens begyndelse, da der ikke gives ekstra tid til dette ved prøvens afslutning. Hvis du ønsker at skrive din besvarelse på USB, kan du få udleveret en sådan af de tilsynsførende. (Se i øvrigt afsnittet PC ved skriftlige prøver og eksaminer). 6. Hvad du må medbringe af lærebøger og andre hjælpemidler fremgår af fagemnets studieplan, der er offentliggjort på Sharenet forud for prøven. Du skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter, regnemaskine samt andre hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve. 7. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres på USB og/eller renskrevet med kuglepen med blå eller sort farve; dog kan skitser og lignende udføres med blyant. Beregninger må udføres med blyant, men facit skal trækkes op med kuglepen. På besvarelsen skal indføres samtlige formler og mellemregninger, der er nødvendige for forståelsen af den anvendte løsningsmetode. 8. Mobiltelefoner o.l. må ikke være til stede under prøven. Den prøveansvarlige indsamler disse umiddelbart inden prøven begynder. Der må ikke høres musik m.v. via høretelefoner eller andet under prøven. 9. Under prøven må du ikke henvende dig til andre prøvedeltagere gennem tegn eller tale. 10. Ønsker du at forlade prøvelokalet et øjeblik, må dette kun ske efter tilladelse af den tilsynsførende og kun under ledsagelse. 11. Hvis du mener at have fundet fejl eller uklarheder i de givne opgaver, skal du skrive det på en seddel og henvende dig til en tilsynsførende, som via studieadministrationen videregiver dit spørgsmål til opgavestiller. Det er vigtigt, at spørgsmålet er skriftligt, så der ikke går information tabt. Hvis der viser sig behov for ekstra oplysninger for at kunne løse opgaven, vil alle prøvedeltagere få besked straks. Du vil også få besked tilbage, hvis der ikke er mangler i opgaven. 12. Hvis du ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal du lægge den i den udfyldte kuvert, lukke den og tilkalde en tilsynsførende. Der kan ikke afleveres besvarelser de sidste 15 minutter af prøvetiden. Når den tilsynsførende har godkendt og modtaget afleveringen, må du forlade lokalet. Intet af det udleverede papir må bringes ud af prøvelokalet. Du skal også lade dine øvrige ejendele blive i lokalet, indtil prøvetiden er gået, så de øvrige prøvedeltagere forstyrres mindst muligt. 13. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid, som står til rådighed for besvarelsen, og denne tid må ikke overskrides. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 11 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Når prøvetiden er udløbet, skal du være klar til at aflevere besvarelsen til den tilsynsførende. Besvarelsen lægges i kuverten, som du skal lukke inden aflevering. Opgaveteksten skal ikke afleveres, med mindre den indeholder bilag, som skal afleveres sammen med besvarelsen. Der skal være helt ro i lokalet, og du skal blive siddende på din plads, indtil alle har afleveret. Mobiltelefoner o.l. udleveres igen, når alle har afleveret deres besvarelse. 14. Hvis du ankommer for sent til en skriftlig prøve, skal du henvende dig i studieadministrationen. Den prøveansvarlige kan give tilladelse til, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. 15. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. 16. Ønsker du at forlade prøven uden at aflevere en besvarelse, skal du udfylde kuverten til prøven som dokumentation for fremmøde. Det vil tælle som et forsøg. 17. Hvis du under prøven oplever støj, at lokalet er for varmt/koldt eller andre generende omstændigheder, kan du bede en tilsynsførende om at få løst det. PC ved skriftlige prøver og eksaminer: Som udgangspunkt er det tilladt at medbringe din PC til skriftlige prøver. Ved enkelte prøver kan SIMAC dog bestemme, at PC ikke må medbringes. SIMAC stiller ikke PC til rådighed for studerende. Brug af PC ved prøve foregår 100 % på eget ansvar, hvilket betyder: at der ikke kan forventes nogen form for teknisk bistand fra SIMAC, at du ikke kan klage over problemer af teknisk karakter (mistet data, strømudfald, maskinnedbrud etc.) at der ikke gives ret til omprøve under henvisning til, at du har haft problemer med at anvende det hardware eller software, som bruges ved prøven. Ej heller gives der tilladelse til omprøve under henvisning til, at en prøvedeltager har mistet data på grund af manglende backup eller sikkerhedskopiering. Prøvelokalet er klargjort med strømstik til alle deltagere og er åbent for opstilling af PC-udstyr 30 minutter før prøvens start. Prøvebesvarelser, som er skrevet på PC, skal afleveres på en USB udleveret af SIMAC. De tilsynsførende udleverer ved prøvens start en USB, hvorpå der ligger en skabelon til besvarelse. Denne skabelon skal anvendes. Besvarelsen skal gemmes i én fil. Der må altså kun være denne ene fil på USB-en ved aflevering. Formatet skal være Microsoft Word eller PDF. Aflevering i andre formater vil ikke bliver accepteret som gyldig. Prøvebesvarelsen gemmes på den udleverede USB og afleveres i den udleverede kuvert. Kuvertens forside skal udfyldes (med kryds i ’USB’) og underskrives inden aflevering. Dette skal ske indenfor den angivne tid for prøven og kan ikke gøres når prøven er afsluttet. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 12 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Udskrivning af besvarelsen håndteres af studieadministrationen. SIMAC påtager sig ikke ansvar for teknikken. Derfor skal du selv sikre dig, at USB-en virker, og at skabelonen er åben inden prøven påbegyndes, så der ved behov kan udleveres en eventuel ny USB. En kombination af elektronisk og håndskrevet prøvebesvarelse er tilladt. Under en prøve er det ikke tilladt at udveksle oplysninger med andre ved nogen form for dataoverførsel eller kommunikation. Konstateres det, at en prøvedeltager har et program, som har til formål at udveksle oplysninger, åben under prøven, betragtes dette som en overtrædelse af disse retningslinjer. Pc’en må først afrigges efter prøvetidens udløb. Mundtlige prøver og eksaminer: Prøverækkefølgen for mundtlige prøver fastsættes af studieadministrationen og offentliggøres på Sharenet. Du har selv ansvar for at holde dig orienteret om, på hvilket tidspunkt du skal til prøve. Det er ikke tilladt at bytte prøvetider indbyrdes. I helt særlige tilfælde kan der søges dispensation for ændring af det tildelte tidspunkt for mundtlig prøve. En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet og sendes til [email protected]. Særlige tilfælde kan f.eks. være: planlagt operation, indkaldelse som domsmand eller vidne. Det ændrede tidspunkt skal kunne passes ind i den eksisterende prøveplan. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. Hvis der afholdes prøve i faget over flere dage, og du kan nå at blive rask, kan du i studieadministrationen søge om at komme op senere i den pågældende periodes eksamination i faget. Studieadministrationen vil forsøge at imødekomme dit ønske, hvis den eksisterende prøveplan gør det muligt, så du ikke bliver forsinket unødigt i dit studie. Ved en individuel mundtlig prøve eller eksamen, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv skal eksamineres. Overtrædelse af disse retningslinjer kan i yderste konsekvens føre til bortvisning fra prøve eller eksamen og skriftlig advarsel. Formalia og praktiske oplysninger: Fagemnetilmelding: SIMAC tilmelder dig automatisk fagemnerne med tilhørende bedømmelser på det semester, du er nået til, og som du forventes at følge. Du skal altså ikke selv tilmelde dig. Vær opmærksom på eventuel mødepligt til undervisning, valgfag og kurser (fremgår af undervisningsplan). Vi opfordrer dig til at deltage i al undervisning og øvrige læringsaktiviteter, da det ellers kan være svært at få et hensigtsmæssigt studieforløb. På sharenet vil du have adgang til præcis de fag (fagportaler), som du er tilmeldt. Hvis du ønsker et anderledes forløb, kan dette naturligvis stadig aftales med studievejlederen. Du skal således senest 2 uger efter semesterstart give studieadministrationen besked, hvis du mener at mangle adgang til en fagportal eller har adgang til fagemner, du ikke ønsker at følge. Hvis du har et eller flere hængepartier, vil du automatisk blive tilmeldt denne/disse. Et fagemne, som du ved en Version 1.50 af 26. januar 2015 side 13 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen tidligere lejlighed har været tilmeldt senere end 2 uger efter semesterstart og ikke er bestået, betragtes som et hængeparti. Prøve- og eksamensframelding: Jf. den gældende eksamensbekendtgørelse er det ikke muligt at framelde sig semesterets prøver. Begyndelse på et uddannelseselement, semester m.v. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom. Ved sygdom under prøve gælder dog de sædvanlige retningslinjer: en fyldestgørende lægeerklæring afleveret inden 2 dage annullerer prøveforsøget, og du vil kunne fortsætte til de resterende prøver i perioden. SIMAC kan dispensere fra reglerne om prøveframelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Prøveforsøg: Hvis du ikke opfylder betingelserne for bedømmelse, vil det tælle som et forsøg. - Vær opmærksom på, om du opfylder betingelserne for at gå til prøve. Det kan f.eks. være aflevering af en case eller løbende aflevering af opgaver. I studieplanen for de enkelte fag kan du se betingelserne for bedømmelse. Hvis du ikke opfylder betingelserne, og derfor ikke kan deltage i prøve, tæller det som et forsøg., Aflevering/genaflevering af cases og projekter: Afleveringstidspunktet for afleveringer i studieadministrationen er kl. 10.00 den pågældende dato – dette gælder for alle afleveringstyper (opgaver, cases, rapporter og bachelorprojekter m.v.). Afleveringsformen vil fremgå af undervisningsplanen med henvisninger. Omgængere i fagemnet skal aflevere case-/projektbesvarelse (r) m.v. igen jfr. gældende undervisningsplan. Studieadministrationen opbevarer ikke case-/projektbesvarelse (r) m.v., som er afleveret ved en tidligere termin, medmindre andet fremgår af fagemnets studieplan. Konsekvensen af en forsinket aflevering er, at studieadministrationen ikke er i stand til at modtage afleveringen, der dermed ikke kan gøres til genstand for bedømmelse. - Hvis du er omgænger i et fag, hvor der skal afleveres case/projekt, skal du huske at genaflevere din besvarelse jf. de oplysninger, der står i den gældende undervisningsplan. Dine tidligere afleveringer bliver ikke gemt. Bedømmelse: Såfremt det af studieplanen fremgår, at der er løbende bedømmelse i faget, beskrives kriterierne nærmere i den tilhørende undervisningsplan. Såfremt der som et led i den løbende bedømmelse anvendes opgaver på prøvelignende vilkår, fremgår dette samt tid og evt. hjælpemidler af undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Eksamination kan tage udgangspunkt i en projektbesvarelse eller en casebesvarelse m.v., men bedømmelsen baseres alene på den mundtlige præstation under eksaminationen, medmindre andet fremgår af studieplanen, og bortset fra bedømmelsen af BA projektet, hvor der gives en samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 14 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Hvis gruppeeksamination anvendes ved en bedømmelse, vil det fremgå af fagemnets studieplan. Det vil ligeledes af studieplanen fremgå, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Studerende, der afleverer skriftlig opgavebesvarelse, projektbesvarelse m.v. skal ved initialer markere, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for. SIMAC har ikke fastsat krav om individualisering, da der ikke sker selvstændig bedømmelse af skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende. Frist for offentliggørelse af karakterer ved skriftlige prøver vil være angivet i instruktionen er generelt en frist på 4 arbejdsuger (2 arbejdsuger til eksaminator og 2 arbejdsuger til censor) fra eksamensdato. I enkelte tilfælde kan den angivne frist være kortere. Eksaminander underrettes, såsnart SIMAC har en sikker viden om, at fristen for offentliggørelse af karakterer på baggrund af uforudsete hændelser, force majeure, ikke vil kunne overholdes. - Det er din egen indsats i prøvelokalet ved mundtlig prøve, der afgør karakteren. Det er altså ikke kvaliteten af casen/projektet, der er styrende for karakteren. (Det er selvfølgelig altid en fordel for dig at have et så godt udgangspunkt som muligt i form af en god besvarelse.) Ekstraordinær prøve-/eksamenstermin: SIMAC anvender følgende kriterier ved afgørelse om ansøgning fra den studerende vedr. individuelt tilbud om ekstraordinær prøvetermin eller eksamenstermin - alle kriterier skal være opfyldt, før tilbuddet evt. gives: 1. Der vil ellers ske en uundgåelig forsinkelse af studieforløbet i den tilmeldte uddannelse. 2. Der foreligger en aktuel undskyldelig omstændighed (f.eks. rettidigt dokumenteret sygdom, teknisk forhindring etc.) eller den studerende er ikke-bestået ved første mulighed for bedømmelse 3. Den studerende har redegjort for, at der er en berettiget forventning om at bestå ved en ekstraordinær termin. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for disse elementer og dermed beskrive studieaktiviteten i fagemnet op til den ordinære bedømmelsestermin og angive tiltag i perioden frem til den ansøgte termin, der berettiger forventningen om at bestå ved den nye ekstraordinære eksamens- eller prøvetermin, der søges om samt hvornår denne forventning er opfyldt. Det er væsentligt at sikre, at den udbudte prøve eller eksamen foregår på det sædvanlige kvalitetsniveau med rimelig tid til udvikling og kvalitetssikring af prøvesættet og der skal ligeledes være tid til en hensigtsmæssig forberedelse. Der må derfor påregnes et vist tidsmæssigt spænd mellem afgørelse om imødekommelse og afviklingen af en udbudt prøve eller eksamen. - Hvis du mener, at du bør tilbydes en ekstraordinær bedømmelse uden for de normale prøveperioder, kan du søge om det. De tre punkter herover skal være opfyldt og beskrevet i din ansøgning. Det vil tælle som et yderligere forsøg. El autorisationsprøven: For fagemnet el-autorisationsprøve gælder det særlige, at skolerne i samarbejde udarbejder den skriftlige eksamensopgave og at der kan være mulighed for afholdelse af en ekstraordinær termin ved en af samarbejdende skoler. Hvis du ønsker at deltage i en sådan ekstraordinær termin skal du indstilles af SIMAC, så du skal sende en begrundet dispensationsansøgning med dokumentation og begrundelse m.v. som beskrevet ovenfor. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 15 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Studiestartsprøve: SIMAC anvender ikke studiestartsprøve. Studieaktivitet: SIMAC kan fra 2015-2 bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. SIMAC kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En normalside: En normalside på SIMAC er på 2400 karakterer (inkl. mellemrum, figurer, billeder og noter). Indeholdt i omfanget er al egentlig tekst, dvs. indledning, problemformulering, hovedafsnit, konklusion samt noter. Derimod tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med i det angivne antal sider. EDU mail: Den studerende skal checke edu-mail og fagportaler dagligt. Mail kontakt mellem studieadministration / undervisere og den studerende skal foregå på edu-mail. E-mails sendt fra andre konti kan blive fanget af systemets spamfilter og vi kan således ikke garantere, at mail fra andre konti kommer frem. SIMAC sender officielle meddelelser til edu-mail og kun til jeres edumail. Studerende kan viderestille edu-mail til en anden konto, der tjekkes dagligt, hvis det ønskes. Studerende kan forvente en reaktion på deres henvendelser per mail i løbet af den efterfølgende arbejdsdag. Kan der ikke gives svar umiddelbart, vil de få en tilbagemelding per mail eller på anden vis om, hvornår de kan forvente svar på deres henvendelse. Der bedes om forståelse for, at det i særlige situationer som f.eks. prøveperioder eller ved sygdom kan ske, at der må påregnes lidt længere svartider. Forudsætninger for start på visse fagemner: Betingelser for start på et bestemt fagemne: Du skal være opmærksom på, at alle nødvendige fagemner, du har haft skal være beståede eller godkendte, før du kan komme i praktik. Hvis du ikke består et fag, så kontakt studievejlederen, så I sammen kan lave en hensigtsmæssig plan for dit studie. Enkelte fagemner bygger videre på hinanden og kræver, at et foregående fagemne er bestået før du kan starte på et videreførende – disse er nævnt her nedenfor og betingelserne for start fremgår af de enkelte studieplaner. Kontakt studievejlederen, hvis du er i tvivl om noget. 82100 Tilvalgsfaget El-autorisation. Kvalitetsstyringssystemet: Kvalitetssystemet indeholder blandt andet beskrivelser af processer vedrørende planlægning og evaluering, processer i forbindelse med prøver og eksamen, klagevejledninger og frister for offentliggørelse af karakterer m.v. samt regler om disciplinære foranstaltninger. Vær opmærksom på, at der i kvalitetssystemet er beskrevet procedurer og processer, der kan være relevante for dig. Du er velkommen til at kontakte kvalitetskoordinatoren, hvis du har spørgsmål vedr. bestemte processer eller har brug for vejledning. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 16 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Merit: Tidligere kunne den studerende opnå merit efter ansøgning, hvor man selv valgte, hvad man ønskede at søge merit for. Med gældende regler i eksamensbekendtgørelsen skal der gives merit til alle elementer, hvor det er muligt. Det er ikke længere et valg. Den studerende skal nu oplyse om beskæftigelse og om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau. Afgørelsen om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte opholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Endvidere skal der gives samtykke til at institutionen kan indhente de nødvendige oplysninger. SIMAC skal på hjemmesiden offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren »bestået« på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. Meritgodkendelse af danske eller udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af SIMAC. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksaminer i de uddannelsesmål, der gives merit til. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Den studerende fritages for bedømmelse, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Ansøgning om merit skal sendes til SIMAC’s Studieadministration, på [email protected] snarest muligt og senest fire uger før forløbet/kurset starter af hensyn til sagsbehandling. Er det ikke muligt at overholde fristen ved første semester, kan SIMAC dispensere fra dette. Dispensation: Hvis du får behov for en dispensation, kan du sende din dispensationsansøgning til [email protected]. De formidler den videre til kvalitetskoordinatoren, der står for den forberedende sagsbehandling. Kvalitetskoordinatoren vil kontakte dig, hvis der er behov for supplerende oplysninger og kan også hjælpe dig med, hvorledes du søger, hvad du skal skrive etc. Der er ingen formkrav, det er tilstrækkeligt med en e-mail. Indholdet afhænger naturligvis af, hvad du har behov for. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 17 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Ordblinde studerende kan søge om forlænget tid til eksamen/prøver eller særlige hjælpemidler. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du skal skrive, hvad du ønsker, hvilken eksamen/prøve, det vedrører og første gang skal du vise dokumentation for at du er ordblind. Du kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har dansk som modersmål, kan du søge om forlænget prøve- eller forberedelsestid eller særlige ordbøger. Du skal skrive, hvad du ønsker og hvilke eksamener/prøver det handler om. Første gang skal du også vise dokumentation for, at du ikke har dansk som modersmål. Normalt kan du kun få en sådan dispensation i op til to år efter du er startet på SIMAC. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du kan læse mere om dette i kvalitetssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har bestået et fag/emne efter tre forsøg, kan du søge om yderligere prøveforsøg Her skal du anføre de grunde, der er til at det næste forsøg har bedre udsigter – f.eks. at et sygdomsforløb er overstået, du er i behandling for eksamensangst, du har arrangeret en tutor eller anden hjælper, eller hvad der er tilfældet i din specifikke situation. Du kan hente råd og vejledning hos kvalitetskoordinator eller studievejleder angående hvad du kan gøre og hvad der skal med i ansøgningen. Uddannelsesbekendtgørelsen fastslår, at hvis en studerende ikke er bestået efter 3 forsøg, kan vedkommende udelukkes fra den pågældende uddannelse – og normalt ikke starte på en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter udelukkelsesdatoen. Derfor kan en dispensation være væsentlig. Der kan være andre situationer, f.eks. at du ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt, men du har fag, der ikke er bestået endnu eller noget helt andet – hvis du mener, at du har behov for en dispensation, så tag kontakt til kvalitetskoordinatoren. En rettidigt indhentet lægeerklæring er den bedste dokumentation, såfremt du er blevet forhindret i at overholde en vigtig deadline pga. sygdom. Hvis du tager til lægen, MENS du er syg, får du et dokument der beviser, at du var syg i det pågældende tidsrum. Denne erklæring kan du så scanne og medsende som kopi, når du sender din dispensationsansøgning. Dermed er der et godt argument, der taler for at du får dispensation. En lægefaglig vurdering af, at du ikke var i stand til at møde op etc. vil SIMAC kunne lægge til grund for den individuelle vurdering af din dispensationsansøgning. Hvis du først går til lægen, når du ER blevet rask, kan lægen jo i princippet blot skrive, at ”patienten har overfor mig oplyst at vedkommende var syg i sidste uge” eller lignende, og det kan sagsbehandlere og ledelse naturligvis ikke tillægge samme vægt som en lægefaglig vurdering. Det er derfor i din egen interesse at gå til lægen og fremskaffe dokumentationen, mens din sygdom stadig er ”tydelig” for lægen, også selvom det kan være svært at komme ud af sengen eller overskue situationen, mens du er dårlig. Orlov: Studerende kan søge orlov, når den pågældende har bestået prøver m.v. efter 1. studieår eller har gennemført første semester af en selvstændig overbygningsuddannelse – SIMAC kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver/eksaminer inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. Orlov skal meddeles studerende, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, se nærmere i den gældende adgangsbekendtgørelse. Studerende, der tegner Version 1.50 af 26. januar 2015 side 18 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen kontrakt vedr. udsendelse eller stiller sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet følger reglerne i lov om forsvarets personel Har du behov for sygeorlov, så kontakt studievejlederen angående forløb og relevant dokumentation. Disciplinære foranstaltninger: Skriftlig advarsel og bortvisning. Der kan gives en skriftlig advarsel, dersom en studerende overtræder sikkerhedsregler (f.eks. jf. værkstedsskolens informationer) eller IT-brugerpolitikken. Ligeledes ved manglende reaktion på henvendelse fra SIMAC’s side via brev og mails samt ved grov og truende adfærd i tale, på skrift og/eller i handling. Endelig kan der gives skriftlig advarsel, såfremt den studerende plagierer i afleveringsopgaver, eksamener, prøver m.v. eller snyder ved en eksamen eller prøve m.v., se nærmere i bestemmelser for studerende ved mundtlige og skriftlige prøver og eksamener. Hvis den studerende har forset sig mht. krav om studieaktivitet eller kravet om reaktion ved henvendelse, vil studievejlederen indkalde den studerende til en samtale. Såfremt den studerende ikke reagerer, vil studie vejleder sende et anbefalet brev til den studerende med frist til at kontakte studievejlederen. Såfremt den studerende fortsat forser sig efter mødet, sender studievejlederen en udmeldelse som anbefalet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. Er der tale om øvrige forseelser, se ovenfor, foretager kvalitetskoordinatoren en uvildig undersøgelse af, hvorvidt der reelt er sket en forseelse, med partshøring, og studierektor træffer afgørelse i sagen. Hvis påkrævet efter omstændighederne tildeler studierektor den studerende en skriftlig advarsel. Sker der fortsat overtrædelse kan studierektoren træffe afgørelse om bortvisning eller udelukkelse og orienterer den studerende ved anbefalet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. En bortvist eller udelukket studerende kan normalt tidligst søge om genoptagelse efter to år. En eventuel klage over SIMAC’s afgørelser skal sendes til studieadministrationen senest to uger efter afgørelsen blev tilkendegivet. Kvalitetskoordinatoren kan rådgive om klageprocessen. Du kan læse nærmere i kvalitetssystemet. Version 1.50 af 26. januar 2015 side 19 af 20 Studieordning for Seniorofficersuddannelsen Studieplanoversigt: Fagemne nr. Studieplan SE1 SE2 SE3 25400 Skibsoperationer, -teknik og –administration 31100 Termiske maskiner og anlæg II X X 37200 Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III X X 42100 Procesanalyse og automation 52300 Management- økonomi, ledelse og sikkerhed X 61300 Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer X 80100 Valgfag X 82100 Tilvalgsfag El-autorisation Version 1.50 af 26. januar 2015 SE4 X X X X X side 20 af 20 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr: Ansvarlig: Antal ECTS: Gyldig fra: Udgået: Skibsoperationer, -teknik og -administration BS-II & SE-l BS5 & SE1 25400 Fagkonsulent – Skibsoperationer, -teknik og -administration 10 +6 = 16 ETCS-point (jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point, men 6 ECTS-point er overført fra fagemnet 61300). 26-01-2015 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, at følgende fagemner er bestået: 10210 Navigation 10220 Navigation I 10230 Navigation II 10240 Meteorologi 10251 Basic Simulatorkursus I 10252 Basic Simulatorkursus II 15120 Vagttjeneste 20110 Skibsteknik 20120 Skibsteknik, lastbehandling og stuvning I 20130 Skibsteknik, lastbehandling og stuvning II 60110 Søret og skibsadministration Bedømmelse: De i undervisningsplanen krævede skriftlige arbejder og casebesvarelse skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres gruppevis, og modtager en samlet karakter for fagemnerne Ved eksamen tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 9 Formål Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren på ledelsesniveau kunne varetage skibets administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsofficeren er i stand til at varetage opgaver på ledelsesniveau som seniorofficer om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsofficeren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler. Fagemnets i alt 16 ECTS-point er fordelt således: Skibsoperationer: 4 ECTS (Navigation og fremdrivning: 2, Skibsteknik, lastbehandling og stuvning: 2 ECTS) HRM (Human Resource Management): 4 ECTS Søret og skibsadministration : 5 ECTS Sygdomsbehandler: 3 ECTS Læringsmål Den studerende skal opnå viden om: (Skibsoperationer) Lastning, stuvning og losning, herunder planlægning, klargøring, ballastoperationer, kontrol af ladning, lastsikring og – surring Organisering af tilsyn med skib og ladning til søs Tabeller, kurvediagrammer, planer og instrumenter, der skal findes om bord til hjælp til vurdering af skibets aktuelle kondition Planlægning af ballastning før, under og efter rejsen Gældende nationale og internationale forskrifter for håndtering af ladning Procedurer og udstyr, der skal findes om bord til beskyttelse af havmiljøet Skibsfremdrivning specielt med henblik på fremdrivningsmodstand, virkningsgrader effektangivelse og brændstofforbrug. Desuden forøgelse af brændstofforbruget ved høj sø, begroning, lægt vand og lignende Skibsmanøvrering, herunder kontrollerbare og ikke kontrollerbare kræfter Skibshydrodynamik i snævre løb Lægtvandseffekt og opretholdelsen af Under Keel Clearance Fortøjning og de kræfter, fortøjningsgrejet udsættes for Et skibs bevægelser, bølger og bølgers indvirkning på skibet stabilitetsforhold og stresspåvirkninger herunder sejlads i hårdt vejr, skrogovervågningssystemer og arrangementer til Side 2 af 9 dæmpning af rulning. Herunder vejledning til skibsføreren for at undgå farlige situationer i medfølgende sø (IMO MSC 707) Meteorologiske og oceanografiske forhold i verdenshavene inklusive arktiske og antarktiske farvande. Typiske lavtryksbaner, jetstrømme og tropiske cykloner Ruteoptimering under hensyntagen til distance, havstrømme, vind, sø, dønning, is, vanddybde og lign. Organisering af syn og surveys, herunder besætningens, myndigheders og klassifikationsselskabers rolle i vurderingen af skibets vedligeholdelsestilstand Organisering af dokning og større reparationsarbejder (Søret og skibsadministration) Skibsførerens lovbestemte pligter og ansvar herunder Søloven, Lov om sikkerhed til søs, Lov om skibes besætning m.fl. Port State Control og inspektioner og hvordan skibsføreren bedst forbereder sig på PSC Klassifikationsselskabets og Søfartsstyrelsens rolle Certifikater, deres udstedelse, vedligeholdelse og betydning og de dertilhørende syn Havari Grosse og dispacheopgørelsen Søpant, arrest og tilbageholdelsesret Befragtning, befragtningsformer og ladningsdokumenter Skibsførerens rolle som repræsentant for befragteren og ladningsejeren De administrative opgaver i forbindelse med ladning, herunder indholdet af certepartier og konnossementer Transportørens lovbestemte ansvar samt ansvar under transportaftalen Rederens erstatningsansvar under forureningsulykker Rederens og skibets P&I søforsikring Havarier, havari grosse & bjærgning Besætningens, skibets og rederens interesser samt skibets administrative forpligtelser, herunder dokumentation og rapportering i forbindelse med, Havari, Bjærgning, Skade på skib og ladning, Personulykker, Forureningsulykker, Certificering, Inspektion mv. Explain the content for the ISM-code and the importance and implications of the various parts in the code. Explain the purpose of the code and the importance of crew and management understanding the code. Describe the implications of the code on guiding the crew in matters of working environment and environmental protection. Understand and explain how the code is implemented and its effectiveness assessed. (HRM) Kendskab til forskellige ledelsesteoretiske perspektiver Viden om personligheds- og udviklingsprocesser Lederens rolle i forhold til kompetenceudvikling Side 3 af 9 Kendskab til relevante kulturer Forståelse for etik og værdier og deres betydning i sociale relationer Kendskab til kommunikationsteori og forståelse for kommunikationsprocesser Viden om stressorer, stresssymptomer og stresshåndtering Viden om konfliktløsning (Sygdomsbehandler) Sygdomsbehandling til Søfartsstyrelsens lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe Den studerende skal have færdigheder i: (Skibsoperationer) Planlægning og gennemførelse af lastning og losning af ethvert skib, i overensstemmelse med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler Bedømmelse af skibets aktuelle kondition, som omfatter skibets stilling på vandet, kraftpåvirkninger på skibsskroget samt skibets statiske og dynamiske stabilitet set i et organisatorisk og planlægningsmæssigt perspektiv At identificere potentielle meteorologiske og oceanografiske risici i forbindelse med sejladsplanlægning, herunder at udtage bølgedata fra elektroniske og ikke elektroniske kilder i kombination med skibets karakteristika At anvende elektronisk programmel til vejrruteplanlægning og optimering af rejsen, herunder at sammenligne alternative ruter At identificere relevante manøvreparametre for skibet og vurdere kræfter under manøvre og fortøjning At vurdere parametre af betydning for skibets Under Keel Clearance Planlægning og gennemførelse af ballastoperationer i overensstemmelse med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler, særligt med fokus på miljøet Planlægning og gennemførelse af organiseringen og tilsynet med ladning til søs, i overensstemmelse med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler/instrukser At føre tilsyn under og evaluere forløbet af dokning og større reparationsarbejder At vurdere og reagere på skibets ændrede situation i tilfælde af havari ved brug af lovpligtige midler, procedurer og oplysninger om skibet, eksempelvis Damage Stability Booklet og Oil Spill Response Plan (Søret og skibsadministration) At træffe kvalificerede beslutninger for dermed bedst muligt at varetage rederens, besætningens, ladningsejerens, erhvervets, miljøets og samfundets interesser At udstede konnossementer og letters of protest At udfylde hyrekontrakter At indsamle data og bevismateriale i forbindelse med havarier og ulykker At agere på vegne af arbejdsgiver (reder), i forhold til andre interessenter At agere i forhold til arbejdsgiver (reder), som medarbejder Side 4 af 9 (HRM) Planlægning af havneanløb og ladningsekspedition The student must demonstrate ability to: Use the ISM-code as a quality management system in daily work and to communicate its content to the crew in an effective and understandable manner. Assess the effectiveness of the system regarding safety, health and environmental protection Decide and implement corrective actions needed based on the assessment. Demonstrate how an audit is carried out most efficiently and with respect of the subjects to the audit Kunne bidrage til at fremme medarbejdernes personlige udviklingsprocesser Kunne kommunikere effektivt under hensyn til sproglige og kulturelle forskelle Lede og motivere under hensyn til besætningens forskellige værdier Fremme det psykiske arbejdsmiljø ombord Håndtere multikulturelle problemstillinger Identificere stresssymptomer og afhjælpe stress Løse konflikter (Sygdomsbehandler) At varetage sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler. Den studerende opnår kompetence til: (fælles) At handle og agere ansvarligt i besætningens, skibets, rederens, ladningsejerens, erhvervets, miljøets og samfundets interesse. At tilegne sig ny viden og handle i overensstemmelse med eksisterende viden. (Skibsoperationer) At forudse almindeligt forekommende risici og reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af usædvanlige situationer. At planlægge og gennemføre en sikker, økonomisk og energieffektiv rejse under hensyntagen til meteorologiske og oceanografiske forhold (Søret og skibsadministration) At kunne træffe kvalificerede beslutninger vedrørende indgåelse af aftaler på rederens, befragterens og ladningsejerens vegne At gennemføre PSC- samt klasseinspektioner Side 5 af 9 At udfærdige ladningsdokumenter i forbindelse med lasteoperationen The student must demonstrate ability to: • Individually and in teams identify and acquire knowledge about the ISM-code and transfer that knowledge to daily work. • Conduct internal assessments and audits of an SMS-system. Assess the need of further training regarding the ISM-code and the use of a SMS-system. (HRM) At kommunikere effektivt At skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer Varetage alle aspekter af rollen som personaleleder, (Sygdomsbehandler) At fungere som sygdomsbehandler i et handelsskib Side 6 af 9 Grundlitteratur Skibsteknik 1, Lastbehandling, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 2007, Iver C. Weilbach & Co A/S Stability, Trim and Strength for Merchant Ships and Fishing Vessels, I.C. Clark, The Nautical Institute, Second edition 2008 Samlingen af Danske Søfartslove i elektronisk form Søfarendes rettigheder, pligter og kvalifikationer, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren – Internationale forhold, syn og certifikater. Jørgen Rasmussen, Arne Ulstrup, Iver C. Weilbach & Co. A/S 1 UDG. 2008 Skibsføreren – Officiel myndighed, Jørn Bro, Karin Helweg-Larsen, Iver C. Weilbach & Co. A/S, Skibsføreren – Økonomien, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren – Sikkerheden, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren og befordring af gods og passagerer, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Meteorologi og oceanografi for skibsofficerer, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S Navigation 3, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S Ledelse i teori og praksis, Knærkegaard og Steenstrup, Academica Det kulturelle møde, Skaarup Rasmussen, Anne og Bank-Mikkelsen, Georg. Systime Kompendie i ISM af Philip Cossen, SIMAC Side 7 af 9 Bedømmelse Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen* Der eksamineres temaer: Skibsoperationer (Nautik + Skibsteknik) Søret og skibsadministration HRM Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: Ingen Prøvetid: 120 minutter Tilladte hjælpemidler: Egne skriftlige opgavebesvarelser og supplerende materiale i form af beregninger, grafer og lignende. Eksamens form: De studerende evalueres gruppevis på baggrund af den afleverede case besvarelse. En gruppe består som hovedregel af 4 personer Den studerende eksamineres i alle fagemner. Hver af de studerende forbereder til eksaminationen et oplæg af ca. 10 minutters varighed i emner fra casebesvarelsen efter den studerendes eget valg, der lægges vægt på en holistisk tilgang til fagemnerne. Herefter eksamineres med baggrund i casebesvarelsen og fagene generelt efter eksaminatorenerne og censorens valg, således at alle studerende har mulighed for at vise at målbeskrivelsen for alle fagemnerne er opfyldt. Hvert fagemne vil være repræsenteret af en eksaminator, denne er med til at sikre hver af de studerende opfylder målbeskrivelsen for det fag emne de repræsenterer. Det vil ikke være muligt at opnå en bestået karakter såfremt der ikke vises opfyldelse af mål inden for alle fagemner, disse målbeskrivelser fremgår klart af studieplanen. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Side 8 af 9 Kvalifikationskrav for underviser Side 9 af 9 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr: Ansvarlig: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Termiske maskiner og anlæg II (TMA II) BM-II og SE-I BM5, BM6, BM8, SE2 og SE3 31100 Fagkonsulent – Termiske maskiner og anlæg 25 2013-2 12-08-2013 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet 31120 TMA II - Køleteknik, at fagemnet 30150 TMA I Køleteknik er bestået, Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver. Læringsmål Den studerende skal have viden om: Side 1 af 7 31120 - Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) Køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation energiudveksling i et køleanlæg Køle- og frysemetoder (naturlig og tvungen luftcirkulation, tørre fordamper og oversvømmede fordamper) Kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt kølemidlers påvirkning på miljøet Konstruktionsprincipper for fordamper, kompressorer og kondensatorer fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køle- og fryserum principper for betjening og indstilling af køleanlæggets regulerings-, styrings- og sikkerhedssystem et køleanlægs driftsforhold og forstå fordamper- og kondensatortrykkets betydning for kompressionseffekten og den volumetriske virkningsgrad, beregninger af fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt og kunne opstille en varmebalance for køleanlæg tømning og fyldning af kølemidler på køleanlæg sikkerheds- og miljømæssigt korrekt opbygning af karakteristiske køleanlæg, herunder et-trinsanlæg, to-trinsanlæg og kaskade anlæg love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører køleanlæg 31110 - Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) specifikationsdata for fossile brændstoffer og bioaffald forbrændingsteori i forbindelse med forbrænding af fossile brændstoffer og bioaffald opbygning og driftsformer for skibskedler og større landkedler principper for kedlers fyrings- og forbrændingsluftsystemer dampturbiners konstruktionsprincipper driftsformer, som kondensations-, udtags- og modtryksdrift ved turbineanlæg damp- og turbineanlægs driftsforhold, ved anvendelse af beregninger for udnyttelse af energien, så som varmebalancer og virkningsgrader opbygning af damp-, fødevands-, spædevands- og kondensatsystemer i damp- og turbineanlæg det frie elmarkeds forsyningssikkerhed i Danmark principper for kedel- og turbineanlægs regulerings- og sikkerhedssystemer betydningen af vandkvaliteten for driften af et dampanlæg principper for vandbehandlings- og kondensatrensningsanlæg konstruktionsprincipper for gasturbiner, virkemåde, opbygning og anvendelsesområder love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg 31130 - Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) funktionsprincippet for centrifugalpumper pumpe- og strømningsteori i forbindelse med transport af væsker Side 2 af 7 at konstatere, hvornår der er risiko for kavitation, og foretage fornøden afhjælpning en given driftssituation og angive de driftsøkonomiske og driftstekniske muligheder for optimering principper for regulering af massestrømmen principper for anvendelse af pumper i parallelkobling og seriekobling pumpe- og anlægskarakteristikker funktionsprincipper for stempel- og skruekompressorer til luft opbygningen af et trykluftrørsystem 31160 - Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) de termodynamiske love i forbindelse med transport og behandling af luft blæser- og anlægskarakteristikker indeklimaets betydning for menneskets komfort og hygiejne de tilstandsforandringer, som atmosfærisk luft underkastes i et klimaanlæg opbygning af klimaanlæggets komponenter og luftkanalsystemer, herunder brandsikring ventilationsprincipper og lufts indblæsning i rum principper for betjening og indstilling af ventilationsanlæggets regulerings- og beskyttelsessystem 31150 - Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) forskellige statiske og dynamiske belastningsformer som materialer og konstruktioner udsættes for, herunder hvorledes ydre kræfter og momenters størrelser har betydning for spændingernes størrelser i materialet hvorledes materialers sammensætning, varmebehandling og udformning har betydning for materialers modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger de vigtigste materialeprøvningsmetoder, destruktive 31140 - Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5) kredsløb og balancetilstande i naturen årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening metoder til rensning af forurenet vand og luft metoder der anvendes til bekæmpelse af olieforurening til søs det organiske vandrensningsanlægs opbygning, virkemåde og drift slambehandlingsanlægs opbygning, virkemåde og drift konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i naturen elementær lydteori støjens skadepåvirkninger og bekæmpelse af støj Den studerende skal have færdigheder i: 31120 - Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) Side 3 af 7 at behandle kølemidler korrekt og undgå udslip at arbejde med køleanlæg på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at beregne varmeudvekslingen i et køleanlæg 31110 - Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift betjening af kedel- og turbineanlæg opnået ved simulatortræning at anvende love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg at opstille varmebalance for et større dampanlæg 31130 - Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) betjening af et pumpeanlæg opnået ved laboratorieøvelser driftmæssig forebyggelse og afhjælpning af kavitation at bestemme anlægs- og pumpekarakteristikken at beregne de vekslede effekter i et pumpeanlæg 31160 - Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) betjening og regulering af et ventilationsanlæg opnået ved laboratorieøvelser at benytte Mollier’s diagram for fugtig luft, for at bedømme luftkvaliteten at beregne de vekslede effekter i et klimaanlæg 31150 - Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) at udføre statiske beregninger 31140 - Miljøteknik at udføre støjmålinger at udføre beregninger af støj Den studerende opnår kompetence til: 31120 - Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt 31110 - Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift Side 4 af 7 at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt 31130 - Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt 31160 - Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt 31150 - Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) 31140 - Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Grundlitteratur "Noget om køleteknik" 1 og 2 af Eigil Nielsen ”Dampkedler” af K.F.Larsen ”Regulering af Kraftværker” af K.F.Larsen ”Udkast til dampturbiner" af K.F.Larsen ”Praktisk regulering og instrumentering” af Thomas Heilmann, udg. 5 ”Pumpe og Energi” af Thomas Heilmann, udg. 4 ”Den lille blå om sparepumper” (download fra nettet) ”Ventilationsteknik” af K.F.Larsen ”Den lille blå om ventilation” (download fra nettet) ”Miljøteknik” af Jørgen Nielsen, udg. 5 Bedømmelse 31110 - Dampteknik - SE-MCH forår & BM6: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle 31120 - Køleteknik - SE-MCH forår & BM8: Evaluering: Skriftlig ekstern eksamen* Side 5 af 7 Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: 7-trinsskalaen 2 timer Alle 31130 - Pumpeteknik - SE-MCH efterår & BM5: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle 31140 - Miljøteknik - SE-MCH efterår & BM5: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået / ikke bestået 31150 - Materiale- og styrkelære - SE-MCH efterår & BM6: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået / ikke bestået 31160 - Klimateknik - SE-MCH efterår & BM8: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Side 6 af 7 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Maskinmester, dual officer eller maskiningeniør Side 7 af 7 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarlig: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr III SE-I SE2 & SE3 37200 Fagkonsulent – Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr 15 2013-2 12-08-2013 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Bestået juniorofficerseksamen For at modulet kan anses for gennemført skal den studerende aflevere alle opgaver, deltage i el-laboratorieøvelser og aflevere alle ellaboratorierapporter til fastsat tid. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe, herunder højspændingsanlæg, og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. De 15 ECTS point er fordelt således: SE2: 7,5 point SE3: 7,5 point Side 1 af 5 Læringsmål SE-2: Den studerende skal have viden om: - transformeres opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, herunder koblinger og paralleldrift. - transformeres ækvivalentdiagram. - transformeres start- og driftsforhold. - den principielle opbygning og virkemåde af en- og trefasede transformere. - de praktisk anvendte konstruktionsprincipper for lav- og højspændingtransformere. - tomgangs- og kortslutningsforsøg med en- og trefasede lavspændingstransformere. - bestemmelse af transformeres karakteristika ved hjælp af data fra transformerens mærkeskilt. - anvendelse af transformerens karakteristika. - betingelserne for paralleldrift af en- og trefasede transformere. - fænomenerne ved indkobling og ved kortslutning af transformere samt beskrive disses betydning. - styrespændingstransformere, autotransformere, variotransformere, spredningsfelttransformere samt måletransformere for strøm og for spænding. - faremomenter ved anvendelse af måletransformere. - 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et vilkårligt sted i forsyningsnettet og i installationen. Den studerende skal have færdigheder i: - at anvende transformerens karakteristika til beregninger af spændingsfald og kortslutningsstrømme. - at formidle betingelser for paralleldrift af en- og trefasede transformere. - at kunne foretage tomgangs- og kortslutningsforsøg med en- og trefasede lavspændingstransformere samt foretage bestemmelse af karakteristika for de undersøgte transformere. Side 2 af 5 - udførelse af beregningsopgaver i forbindelse med valg og paralleldrift af transformere. - udførelse af beregninger af kortslutningsstrømme og -effekter i installationer og forsyningsnet. - udførelse af beregninger af 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et vilkårligt sted i forsyningsnettet og i installationen. Den studerende opnår kompetence til: - at håndtere enfasede og 3-fasede transformere. - at vurdere kortslutningsstrømme der ligger forud for dimensionering af elinstallationer. SE-3: Den studerende skal have viden om: - synkronmaskiners driftsegenskaber som generator ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika. - principper i el-produktionsanlæg og transmissionsnet, herunder relæbeskyttelse. - symmetrisk og usymmetrisk belastede 3-fasede vekselstrømskredsløb - opbygning og virkemåde af fasekompenseringsanlæg. - tilnærmet spændingsfaldsberegning i to leder installationer samt ved symmetrisk belastning i 3og 4-leder net samt ved symmetrisk og usymmetriske belastninger i 3- og i 4-leder installationer. - opbygning af højspændingsnet i transmissions-, fordelings- og distributionsnet, herunder selektivitetsproblematikken. Den studerende skal have færdigheder i: - at vurdere datablade for synkronmaskiners driftsegenskaber som generator ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika. - udførelse af beregninger i 3-fasede symmetrisk belastede vekselstrømskredsløb. - udførelse af beregninger på usymmetriske belastninger i 3-fasede vekselstrømskredsløb. Side 3 af 5 - udførelse af beregninger for tilnærmet spændingsfald i to-leder installationer samt ved symmetrisk belastning i 3- og i 4-leder net samt ved symmetrisk og usymmetriske belastninger i 3- og i 4-leder installationer. - beregninger på automatiske fasekompenseringsanlæg Den studerende opnår kompetence til: - at håndtere automatiske fasekompenseringsanlæg - at vurdere spændingsfald der ligger forud for dimensionering af elinstallationer - at håndtere drift af et synkrongeneratoranlæg med en eller flere generatorer Grundlitteratur Elektricitet og magnetisme nr. 1, Poul Erik Petersen, Bogfondens forlag Elektriske maskiner nr. 3, Poul Erik Petersen, Bogfondens forlag Forsyningsnet og transformerstationer nr. 5. Carsten Dahl Petersen, Bogfondens forlag Elektriske maskiner nr. 6, Niels Kringelum, Carsten Dahl Petersen, Bogfondens forlag Bedømmelse SE-2: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern skriftlig eksamen* 7-trinsskalaen 3 timer Alle SE-3: Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern mundtlig prøve med udgangspunkt i praktisk laboratorieøvelse 7-trinsskalaen 30 minutter 30 minutter Egen laboratorierapport. Øvelsesvejledning, diagrammer, udstyr mm. der stilles til rådighed samt lommeregner. Side 4 af 5 En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarlig: Antal ECTS: Gyldig fra: Procesanalyse og automation III SE-I SE3 42100 Fagkonsulent – Procesanalyse og automation 10 2014-2 VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og Automation fra Junior uddannelsen. Bedømmelse: Der udarbejdes et projekt og øvelsesopgaver, som danner grundlag for bedømmelsen. Projektrapporten og øvelser skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Læringsmål Efter SE-MCH og SE-SCH skal den studerende have viden om: Side 1 af 4 1. Procesautomation o PLC/controller-baserede regulatorer o integrerede styrings- og reguleringssystemer o sammensatte reguleringssystemers opbygning og virkemåde herunder "feed forward"- og kaskade-regulering o reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver o praktiske regulatorindstillingsmetoder 2. Signalgivere og signaltilpasning o interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort o EMC, herunder støjpåvirkning af transmissionssignaler 3. Maskinstyring o komponenter, funktion og egenskaber ved PLC/controller udstyr o udvikling, programmering, afprøvning og dokumentering af styringer under anvendelse af DS/EN 60848 og DS/EN 61131-3 o PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver o love, bekendtgørelser, direktiver m.m. i relation til automatiske processer 4. o o o o HMI (Human Machine Interface) SCADA software OPC Datatransmission og netværk i integrerede automationssystemer Datalogning og datasikkerhed i integrerede automationssystemer Efter SE-MCH og SE-SCH skal den studerende have færdigheder i: 1. o o o o Procesautomation anvendelse af PLC/controller-baserede regulatorer anvendelse af grundlæggende integrerede styrings- og reguleringssystemer anvendelse af reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver anvendelse af praktiske regulatorindstillingsmetoder 2. Signalgivere og signaltilpasning o anvendelse af interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort o tolkning af dataopgivelser for procesmåleudstyr o Identifikation af fejlkilder ved procesmåling 3. Maskinstyring o programmering, afprøvning og dokumentering af styringer o anvendelse af PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver o anvendelse af almindeligt anvendt sikkerhedsudstyr Side 2 af 4 4. HMI (Human Machine Interface) o Anvendelse af SCADA software Efter SE-MCH og SE-SCH skal den studerende have kompetencer til: at konstruere et HMI-system at indregulere en avanceret reguleringssløjfe selvstændigt at analysere automationsmæssige problemstillinger, herunder udarbejdelse af funktionsbeskrivelse og løsningsforslag under hensynstagen til drifts- og funktionstekniske faktorer Grundlitteratur Der undervises overvejende efter flg. bøger: Praktisk regulering og Instrumentering af Thomas Heilmann Logisk Styring med PLC af Thomas Heilmann Noter der er tilgængelige på holdets e-forum Bedømmelse Evaluering: Ekstern mundtlig prøve Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: Ingen Prøvetid: 30 min Tilladte hjælpemidler: Ingen Prøven tager udgangspunkt i projekt/øvelsesopgaver. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Side 3 af 4 Kvalifikationskrav for underviser - Side 4 af 4 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarlig: Antal ECTS: Gyldig fra: Udgået: Management – Økonomi, ledelse og sikkerhed III BS-II & SE-I BS5, SE1 & SE2 52300 Fagkonsulent – Management økonomi, ledelse og sikkerhed. 10 – 1 = 9 ECTS-point (jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point, men 1 ECTS-point er overført til fagemnet 61300). 26-01-2015 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet Management – Økonomi, ledelse og sikkerhed II, at følgende fagemne er bestået: 50210 Management – økonomi, ledelse og sikkerhed Bedømmelse: Casearbejder, som skal bruges ved eksamen, skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder indenfor økonomisk styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelsen af miljøforurenende anlæg. Side 1 af 5 Endvidere skal den studerende opnå sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetge hvervet som vedligeholdelseschef. Læringsmål Organisation og personaleledelse : 3 ECTS Den studerende skal have viden om: Kommunikationsteori Projektstyringsmetoder, planlægning og opfølgning Organisationers strukturer, kulturer og arbejdsprocesser Organisationsformer, herunder de styringsmæssige processer Ledelsesværktøjer Konflikthåndtering Stress symptomer, udløsende faktorer og stresshåndtering Teamarbejde og gruppeadfærd Personlighedsdannelse og udvikling Den studerende skal kunne: Vurdere forskellige ledelsesprincipper og ledelsesmodeller Tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation Planlægge og sikre udføre3lsen af arbejdsopgaver Håndtere konflikter Identificere stresssymptomer Den studerende skal opnå følgende kompetencer Påtage sig ledelsesansvar Kunne kommunikere effektivt på dansk og engelsk Side 2 af 5 Evnen til at overskue komplekse sammenhænge og kombinere dem med viden fra andre områder Forstå og fremme den personlighedsudvikling hos medarbejderne Sikkerheds- og kvalitetsledelse, 2 ECTS Sikkerhedsledelse, SE: Forståelse af sikkerhedskultur og dennes betydning for arbejdssikkerheden – paralleller til ISM. Forståelse af sikkerhedsklima og betydning heraf – besætningsmedlemmernes personlige holdninger. Organisering af nødberedskab og planlægning af øvelser med fokus på ønskede træningselementer og deres betydning. Near Miss - Formål og holdningsbearbejdning. ISM Viden: Den studerende skal tilegne sig viden omkring opbygning af ISM systemet og hvordan den anvendes som sikkerheds-, drifts- og evalueringsredskab Færdigheder: Kunne anvende og vedligeholde ISM systemet ombord og i land til at sikre sikker skibsdrift samt forebyggelse af forurening Kompetencer: Den studerende skal kunne udføre audit som medlem af et internt auditteam. Miljøteknik og –ledelse, 2 ECTS Den studerende skal have viden om: Energibesparelse samt energiledelse. Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. IMOs regler beskrevet i Marpol. Søfartsstyrelsens regler for håndtering af miljøemner. De kilder der kan påvirke miljøet (Kortlægning). Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. Miljøpolitik. Side 3 af 5 Emner der ligger til grund for en miljøcertificering. Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem. Certificerings normerne ISO14001. Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Bekendtgørelsen vedr. listevirksomheder og krav om visse virksomheders udformning af grønne regnskaber. Den studerende skal have færdigheder i: Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem. Den studerende opnår kompetence til: At indgå som energileder i en virksomhed. At indgå som miljøleder i en virksomhed. At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering. At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS. Vedligehold- og ledelse, 2 ECTS Viden Have viden om eksterne interessenters krav til vedligehold. Herunder klasse, forsikring og myndigheder. Færdigheder Kan anvende og analysere vibrationsmålinger i forbindelse med tilstandskontrol Kompetencer Selvstændigt kan anvende nøgletal, standarder og benchmarking som ledelsesværktøjer. Kunne lede vedligeholdsarbejde efter aktuelle vedligeholdsprincipper Grundlitteratur Side 4 af 5 Bedømmelse: Sikkerheds- og kvalitetsledelse: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået Organisation og personaleledelse, Miljøteknik og -ledelse, Vedligehold og -ledelse: Evaluering: Mundtlig ekstern eksamen* Karakter: 7-trinsskalaen Prøvetid: ½ time Forberedelsestid: Ingen Tilladte hjælpemidler: Alle Studieadministrationen foretager inden eksaminationen en lodtrækning mellem temaerne organisation og personaleledelse, miljøteknik og –ledelse, vedligehold og –ledelse. Ved eksamens start informeres eksaminanden om den casebesvarelse, han/hun bliver eksamineres i. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af ca. 15 minutters varighed. Herefter stiller eksaminator og censor spørgsmål til casen samt generelle emner fra det centrale tema. Eksamen varer ½ time inklusive oplæg og votering. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarlig: Antal ECTS: Gyldig fra: Udgået: Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer BS-II & SE-I BS5 & SE1 61300 Fagkonsulent – Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer 10 - 6 + 1 = 5 ECTS-point (Jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point, men 6 ECTS-point er overført til fagemnet 25400, og 1 ECTS-point er overført fra fagemnet 52300) 26-01-2015 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Ingen forudsætninger. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkerhed, sundhed og miljø, samt varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og analysere. Side 1 af 5 Læringsmål - §16 kursus 2 ECTS Kursusdeltageren skal opnå en viden om: de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger på passager- og lastskibe, herunder langtidspåvirkning på tankskibe de væsentligste arbejdsbetingede sygdomme og arbejdsulykker Kursusdeltageren skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at: anvende lovgrundlaget for sikkerhedsorganisationens arbejde (lov om skibes sikkerhed, sikkerhedsbekendtgørelsen, arbejdsmiljøforskrifterne, hviletidsbestemmelserne m.v.) udføre problemløsning, risikovurdering og arbejdspladsvurdering anvende toolboksmeeting, workpermit, Safe Job Analysis, arbejdspladsvurdering og arbejdspladsbrugsanvisning samt andre relevante tjeklister til brug for at kunne udvise ansvarlighed og engagement for at fremme arbejdsmiljøindsatsen om bord. udfører arbejdslederens rolle, sikkerhedsrepræsentantens rolle samt sikkerhedsorganisationens samarbejde om løsning af opgaverne sikre effektiv kommunikation og minimere risici for misforståelser om bord Kursusdeltageren skal opnå sådanne kompetencer, at vedkommende selvstændigt kan indgå i sikkerhedsorganisationens daglige arbejde og udvikling, herunder: kunne afdække muligheder og begrænsninger i udførelse af sikkerhedsarbejdet, kunne gennemføre supervision af andre ombordværende, kunne påvirke holdninger til sikkerhedsarbejdet samt kunne medvirke til sikkerhedsorganisationens opdatering af egen viden. Læringsmål - Økonomi 1 ECTS point Den studerende skal opnå viden om: Makro økonomi Mikro økonomi Læringsmål - Erhvervsøkonomi 2 ECTS point Dette emne giver den studerende med en grundlæggende viden om økonomiske forhold i land og på et skib. Den studerende skal opnå viden om: - Den maritime markeds situation - Konceptet vedrørende salg, supply and demand - Markedstyper – forskellige modeller. Side 2 af 5 - Budgetforståelse. Balance og finansielle resultater Nøgletal – termerne profit, indtjeningsevne og finansiel status. Læringsmål – Maritim Økonomi Den studerende skal opnå viden om: Markedsmekanismer Fragtmarked Sale and Purchase marked Demolition market. Nybygningsmarked. Den studerende opnår færdigheder vedr. - Forståelse vedr. de væsentligste udgifter vedr. drift af et skib og rederi - Forståelse for minimering af omkostninger - Forståelse vedr. den financielle situation på et skib eller rederi. - Forståelse for den maritime økonomi og markeds situation. - Beregning af finansielle nøgletal på basis af finansielle resultater - Opstilling af simple analyser af et firmas finansielle situation - Opstilling af balance og finansielle resultater - Kombinering af teoretisk viden med praktiske problemstillinger og løsninger - Relevant informationssøgning i forbindelse med simple markeds analyser. Grundlitteratur Økonomi: 3 kompendier vedr. erhvervsøkonomi – uploaded på sharenet Kompendie vedr. investering – uploaded på sharenet ”Maritime Economics”, Stopford, Martin – uploaded på sharenet Diverse kompendier vedr. økonomi uploaded på sharenet Bedømmelse § 16 arbejdsmiljøkursus: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Økonomi for MCH: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Side 3 af 5 BS-II Økonomi og Erhvervsøkonomi for BS, SKF & SCH: Evaluering: Indgår under casearbejdet og bedømmelsen af emnet ”Organisation og Personaleledelse” i fagemnet”Management – økonomi, ledelse og sikkerhed” Økonomi og Erhvervsøkonomi for SKF & SCH, hvorfagemnet Management – økonomi, ledelse og sikkerhed” er bestået.: Evaluering: Ekstern mundtlig prøve Karakter: bestået/ikke bestået Prøvetid: 20 minutter Maritim økonomi for BS, SKF & SCH: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Undervisere på arbejdsmiljøkursus skal have 1) relevant virksomheds- og arbejdsmarkedskendskab og erhvervserfaring, 2) praktiske og teoretiske arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer, 3) pædagogiske kvalifikationer og 4) gennemført et af Søfartsstyrelsen godkendt underviserkursus i § 16. For at opretholde godkendelsen som underviser på arbejdsmiljøkursus skal underviseren inden for de seneste 12 måneder have gennemført relevant efteruddannelse, f.eks. studiesejlads, deltagelse i Side 4 af 5 efteruddannelseskurser eller lignende, til ajourføring af arbejdsmiljøkurset samt have afholdt mindste ét arbejdsmiljøkursus. Ingen kvalifikationskrav for undervisere i de øvrige temaer. Side 5 af 5 2015 Valgfagsoversigt for BJ + BS + BM + SE Fag ID Fagemne ECTS BJ BS BM SE 80101 Automations Workshop 6 X 80102 BTM / ERTM combined 2 80103 Chemical Tanker Specialized 2 80104 Dokning af skibe 2 80105 Driftoptimering og styringsværktøjer 3 80106 Experts in team 2 X 80107 L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer 3 X X 80108 Forandringsledelse 3 X X X X 80109 Forhandlingsteknik 2 X X X X 80110 Formidlingsteknik (tutor) 2 X X X X 80111 Gas Tanker Specialized 2 X X X 80112 Innovation og enterprenørskab I + II 5 X X 80113 International økonomi og politik 3 X X 80114 Issejlads 2 80115 Maritim Automation og IT 3 80116 Maritim Sikring SSO 2 80117 Netværk i automationsløsninger 2 80118 Oil Tanker Specialized 2 80119 PLC, feltbus og SCADA 2 80120 Projektstyring og projektledelse 2 X X 80121 Præsentationsteknik 3 X 80122 RO/RO passagerskibe (25 pladser)) 2 X 80123 Robot I - basic 2 80124 Robot II - offline programmering 2 80125 Shipping og Befragtning 2 80126 SRO - Styring, regulering og overvågning 2 80127 Vedligeholdelsessystemer 2 80130 Advanced English 2 X X X X X X X X X X X X x X A X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Automations workshop BM-II BM 80101 Team Specialisering 6 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet 80101, at fagemnerne 41210 & 41220 er bestået og fagemnet 41230 er tilmeldt samtidigt. Bedømmelse: Rettidig aflevering af case-besvarelse eller projekt i henhold til undervisningsplanen. Formål Formålet med automations workshoppen er, at de studerende arbejder med en avanceret automationsløsning. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal dokumentere evnen til at analysere og udarbejde løsningsforslag til et avanceret automationssystem indeholdende følgende elementer: Kommunikation (Minimum: Feltbus og TCP/IP) Regulering / Styring HMI WEB Den studerende skal forholde sig kritisk til anlæggets driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og eventuelt driftsøkonomiske forhold. Grundlitteratur Valgfag - Automations workshop Side 1 af 2 Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde. I forbindelse med case- eller projektarbejdet udarbejdes og afleveres der: 1. Funktionsspecifikation 2. Designspecifikation 3. Testspecifikation Bedømmelse Evaluering: Intern mundtlig prøve Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: Ingen Prøvetid: Ca. 30 min. Tilladte hjælpemidler: Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) Prøven afholdes på grundlag af en case-besvarelse eller et projekt. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 10 minutter. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Automations workshop Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag – BTM / ERTM combined BS-II, BM-II & SE-I BS, BM & SE 80102 Team Specialisering 2 2011-2 10-05-2012 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Formål Valgfaget har til formål at øge den studerendes opmærksomhed og viden om hvordan den menneskelige faktor påvirker driften af skibet som helhed. Og herunder mulighederne for at der opstår ”near-miss” situationer eller havarier, der kan føre til tab af menneskeliv, maskinanlæg, driftstid eller miljø ødelæggelse. Valgfaget har til formål at udvikle og træne den studerendes færdigheder inden for team management – herunder værktøjer og redskaber til teambuilding, effektiv kommunikation, ledelsesfunktioner, beslutningstagning og effektiv ressource management Læringsmål I valgfaget vil den studerende gennem øvelser i bro- og maskinrums fullmission simulator bl.a. opnå færdigheder i: - Effektiv implementering af procedurer under vagtholdet - Effektiv reaktion på forandringer – herunder alarmer Valgfag – BTM / ERTM combined Side 1 af 2 - Effektiv brug af skibets udstyr under forskellige situationer - Kommunikations egenskaber internt og externt - ”Conning of the vessel” - Effektivt lederskab og adfærd - Emergency respons - Assertiv adfærd - Effektiv ressource og arbejdsfordeling - Risk assessment af situationer opstået på skibet som helhed Øvelserne på valgfaget vil være bygget op som interaction mellem bro og maskine. Og give den studerende en helhedsforståelse for den nødvendige kommunikation og sammenhæng mellem skibets kontrolcentre. Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW konvention STCW Convention Review, September 2010 Kvalifikationskrav for underviser Valgfag – BTM / ERTM combined Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Chemical Tanker Specialized BS-II, BM-II & SE-I BS, BM & SE 80103 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalie tankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for kemikalie tankskibe og – ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på kemikalie tankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 1 af 3 skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 2 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag – Dokning af skibe BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I BJ5, BJ6, BS5, BM & SE 80104 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri, Kendskab til udarbejdelse af en dokspecifikation, Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og forsikringsselskaber under dokningen, Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder mødevirksomhed og rapportering, Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet, Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører. Grundlitteratur - Valgfag – Dokning af skibe Side 1 af 3 Undervisningsform Der planlægges 4 emner som omhandler: Klassifikationsselskaberne Værftet Forsikringsselskaberne Der inddrages repræsentanter fra hhv. Klassen, Værfter og forsikringsselskabet Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Valgfag – Dokning af skibe Side 2 af 3 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag – Dokning af skibe Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer BJ-III, BS-II, BM-II BJ, BS, BM 80105 Team Specialisering 3 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan anvende forskellige driftsoptimerende styringsværktøjer, for optimering af arbejdsgange. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Have kendskab til forskellige styringsværktøjer LEAN, JIT, SIX SIGMA og KAIZEN Have kendskab til driftsoptimeringens indflydelse, på organisation og økonomi. Kunne implementere driftsoptimerende styringsværktøjer til forbedring af organisationens arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi. Grundlitteratur - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 1 af 2 Undervisningsform Klasseundervisning hvor der veksles mellem forelæsninger, diskussioner, cases og skriftlige opgaver Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag – Experts in team BM-II & SE-I BM & SE(MCH+SCH) 80106 Team Specialisering 5 2011-2 14-10-2011 Forudsætninger for start og bedømmelse Start: SIMAC studerende deltager ikke i den tekniske del af projektet, og derfor er de 10 ETCS points reduceret til 5 ECTS. Bedømmelse:. Formål Læringsmål Grundlitteratur Bedømmelse Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Valgfag – Experts in team Side 1 af 4 SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag – Experts in team Side 2 af 4 Valgfag – Experts in team Side 3 af 4 Valgfag – Experts in team Side 4 af 4 Syllabus Course area: 80100 Course: Semester: Elective Subject 80107 L-aus, Troubleshooting and circuit diagram 3 ECTS BM + SE(MCH+SCH) ECTS credits: Curriculum: Orders: Marine Engineer (BM) version 3.40 of 26th January 2015 Ship Officer (BJ+SE) version 4.40 of 26th January 2015 Order on Ship Officer training programme - Order no. 1329 of 17 December 2012 as amended. Order on Marine Engineer training programme - 1331 of 17 December 2012 as amended. Order on the examination, testing and evaluation of participants in the maritime training programmes Order no. 1289 of 14 December 2009 as amended. STCW: Certificates: Responsible: Course Coordinator of Course area Valid from: 2015-1 VTA Expired: Remarks: Page 1 of 4 Syllabus Prerequisites for admission and examination Admission: Non Examination: Attendance is mandatory. It is expected that assignments and exercises is done satisfactorily The exam / test is based on the whole group assignment / case study / project etc. For group-based tasks / cases / projects etc. It is important that it is possible to identify the student responsible for all topics. The student is examined individually unless otherwise stated Purpose L-aus: Low voltage working on live systems Achieve a knowledge to the L-aus work, so that there can be performed work tasks and operating tasks at or near the low voltage installations, with or without voltage in accordance with the prescribed safety measures, so there is no danger for people, installations and operation Troubleshooting and circuit diagram: Knowledge in order to troubleshoot electrical devices based on circuit diagram and function knowledge. Page 2 of 4 Syllabus Learning objectives L-aus, Troubleshooting and circuitdiagram 1.0 (3 ECTS) L-aus 1.1: (1,5 ECTS) Knowledge: The power regulation rules (Stærkstrømsbekendtgørelsen SB-6, chapter 11, 21, 62 and 63) Security of necessary tools and equipment Measurement technique First Aid theoretical Skills: Execution of working and operating tasks at or near the low-voltage systems, with or without live voltage Competency: Execution of tasks and control tasks at or near low-voltage systems, with or without live voltage, so there is no danger for people, plants and the operation Troubleshooting and circuitdiagram 1.2: (1,5 ECTS) Knowledge: Electro-technical documentation Skills: Determination of functionality for electrical devices, and could draw main- and circuit diagrams Competency: Troubleshooting in electrical devices Page 3 of 4 Syllabus Core literature Power point tasks and exercises (Sharenet) (SB 6, chapter. 11, 21, 62 and 63) (Sharenet) Web - Automation: www.pcschematic.dk/skole Examination Text: Examination: Grade: Ongoing assessment Passed/Not Passed Preparation time: Duration: Aids allowed: Remarks: None None None None * An exam is always external and the result is transferred to the final exam certificate. Qualification prerequisites for professors/instructors etc. (Write the given qualification demands that must be met if relevant, if not applicable write "-"). Page 4 of 4 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Forandringsledelse BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I BJ, BS, BM & SE 80108 Team Specialisering 3 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Opgaver og case arbejde afleveres rettidigt. Formål Formålet med faget er at gøre den studerende i stand til at deltage i organisatoriske udviklingsprocesser i egen afdeling eller på tværs af afdelinger. Målbeskrivelse og taksonomi Kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer.Kendskab til hvordan der initieres forandringer i organisationer. Forståelse af fornyelses- og forandringsagentens roller og kompetencer. Viden om ledelse af organisationer under forandring Viden om Organisationsdesign og kultur, særligt i relation til fornyelse og forandring i organisationen. Viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller. Valgfag – Forandringsledelse Side 1 af 3 Den studerende skal kunne analysere en given virksomhed, og kunne foreslå forandringer, implementering og egnet strategi til gennemførelse af en organisationsændring Grundlitteratur Børsens ledelseshåndbøger Undervisningsform Forelæsning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag – Forandringsledelse Side 2 af 3 Udfyldes af administrationen. Valgfag – Forandringsledelse Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Forhandlingsteknik BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I BJ, BS, BM & SE 80109 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes Formål Kursisten skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: have forståelse af formål med forhandlinger og forhandlingens forskellige faser, have kendskab til forhandlingsstrategier samt begreberne ”lobbyisme” og Korridorforhandlinger have forståelse af kommunikationsmåder under forhandling, kunne forberede en forhandlingssituation, kunne gennemføre forhandlinger i forhold til en målsætning og evaluere forhandlingsresultatet Grundlitteratur Valgfag – Forhandlingsteknik Side 1 af 2 Undervisningsform Dialog undervisning. Gruppe- og individuelle forhandlingsøvelser, videooptagelser af øvelserne. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag – Forhandlingsteknik Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Formidlingsteknik BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I BJ, BS, BM & SE 80110 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Forudsætningen for bedømmelse er, at den studerende har taget aktiv del i undervisningen Formål Formålet med kurset grundlæggende formidlingsteknik er, at den studerende skal kunne tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere et kortere undervisnings-, instruktions- eller vejledningsforløb. Målbeskrivelse og taksonomi Vidensmål: Deltageren skal have opnået viden om grundlæggende begreber indenfor voksenpædagogik, herunder f.eks. læring, didaktik og deltagerforudsætinger. Deltageren skal have opnået viden om lærings-, vejlednings- og undervisningsprincipper. Valgfag – Formidlingsteknik Side 1 af 3 Færdighedsmål: Deltageren skal kunne formidle emner i forbindelse med instruktion, præsentation og vejledning. Kompetencemål: Efter endt kursus skal deltageren kunne planlægge og reflektere over en konkret læringssituation f.eks. en instruktion, præsentation eller vejledning, samt kunne justere forløbet. Deltageren skal kunne vurdere, hvilke formidlingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold til den aktuelle læringssituation. Grundlitteratur evt. Kompendie Undervisningsform Der vil blive anvendt dialogbaseret undervisning, selvstændige øvelser og præsentationsøvleser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Valgfag – Formidlingsteknik Side 2 af 3 BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - VUU Valgfag – Formidlingsteknik Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Gas Tanker Specialized BS-II, BM-II & SE-I BS, BM & SE 80111 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for gastankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for gastankskibe og –ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på gastankskibe, herunder o lasttankenes konstruktion og coating, o udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, o rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, o inertgasanlæg, Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 1 af 3 o tankrensningsanlæg, o sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 2 af 3 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Innovation og Entreprenørskab I + II BM-II & SE-I BM & SE(MCH+SCH) 80112 Team Specialisering Modul - I = 3 ECTS og modul - II = 2 ECTS 2013-2 06-09-2013 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Modul -I kan udbydes i forårs- og efterårssemesteret, og modul - II udbydes kun i forårssemesteret. Bedømmelse: Idebeskrivelse og forretningsplan danner grundlag for bedømmelse. Idebeskrivelsen udarbejdes i modul I. Forretningsplanen udarbejdes i modul II. Endvidere forventes den studerende at deltage i aktivt i eksterne aktiviteter, som er en del af undervisningsforløbet. Formål Formålet med valgfaget er, at de studerende skal blive i stand til at arbejde bevidst og struktureret med ide- og projektudvikling. Derudover skal den studerende have grundlæggende viden om iværksættere og kompetencer til at starte ny virksomhed. Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 1 af 3 Læringsmål Viden Modul - I: Redegøre for metoder til generering, vurdering og udvikling af nye idéer Redegøre for metoder til at organisere innovationsprocessen Modul - II Redegøre for elementerne i en forretningsplan Redegøre for lovgivningsmæssige forhold i relation til innovation, herunder produktansvar og retslig beskyttelse af idéer Redegøre for innovationers diffusion Redegør for strategisk forretningsudvikling i forbindelse med innovation og produktudvikling Færdigheder Modul - I: Identificere og afdække behov i markedet Foretage idégenerering, screening og udvikling af idéer Beskrive og opstille produktspecifikationer, herunder prototyper, modeller og skitser Foretage produktvurderinger Modul - II Arbejde tværfagligt med teknologisk og management problemstillingerne Arbejde med proces beskrivelser Kompetencer Modul - I: Modul - II Indgå i virksomheders produktudvikling Generere og formulere innovative idéer Være i stand til at starte egen virksomhed Grundlitteratur Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 2 af 3 Bedømmelse Modul – I: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: bestået / ikke bestået Bemærkninger: Den studerende præsenterer deres idebeskrivelse mundtligt for underviser samt mundtligt for en ekstern jury – som giver feedback på beskrivelsen. Modul – II: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: bestået / ikke bestået Bemærkninger: Den studerende udarbejder en forretningsplan, som præsenteres skriftligt og mundtligt for underviser. Der forventes, at den studerende deltager i de planlagte aktiviteter arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. Disse aktiviteter vil også danne grundlag for godkendelse af valgfaget. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - International økonomi og politik BJ-III, BS-II, BM-III BJ, BS, BM 80113 Team Specialisering 3 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Alt skriftligt arbejde skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. Formål Bibringe den studerende en forståelse for sammenhængene i international handel, således at denne har viden om de drivkrafter, der påvirker international handel og transport. Den studerende skal ligeledes have viden om disse drivkræfters betydning på det søfartspolitiske område. Målbeskrivelse og taksonomi Efter at have afsluttet kurset skal den studerende kunne/have: 1. Forståelse for generelle drivkræfter for udvikling i international handel. 2. Forståelse af handelspolitiske indgrebs betydning for udvikling i handelen (særligt told) 3. Viden om økonomiske modeller der giver forskellige årsager til udvikling af international handel. 4. Forståelse for udviklingsmodeller og begreberne fordisme, neofordisme, postfordisme, i relation til søfartsområdet. 5. Forståelse af den søfartspolitiske udvikling nationalt og internationalt, med særligt fokus på EU’s rolle. Valgfag - International økonomi og politik Side 1 af 3 Grundlitteratur Global Økonomi af Ove Brix og Freddy Lena (Gyldendal) Artikler EU-dokumenter Undervisningsform Forelæsning, dialog, individuelt arbejde, gruppearbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Valgfag - International økonomi og politik Side 2 af 3 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - International økonomi og politik Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Issejlads BS-II & SE-I BS & SE(SKF+SCH) 80114 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Studerende der har fulgt undervisningen i Navigation og Fremdrivning i SO3 og har fået godkendt casearbejdet om arktisk sejlads, får merit for de med *-markerede emner, der er nævnt herunder. Øvrige studerende, skal have undervisning i de med *-markerede emner i forbindelse med kurset. Formål Formålet er at kursisten får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold som skabes i områder med meget lave temperaturer og andre ekstreme vejrforhold. Målbeskrivelse og taksonomi Studerende skal opnå kendskab til følgende emner: Is i havet * Isklassede skibe * Arktisk vejr * Winterisation * Valgfag – Issejlads Side 1 af 3 Forberedelse af skib og besætning til sejlads i arktiske farvande * Anvendelse af informationer om is og vejr * Isens indflydelse på skibets manøvreevne Isnavigation herunder sikkerhed og uassisteret sejlads i is Navigation med isbryderassistance, herunder sejlads i konvoj og kommunikation Manøvrering og fortøjning ved isforhold Grundlitteratur - Undervisningsform Samtaleundervisning, oplæg, instruktion, opgaver, forberedte casebaserede sejladsøvelser, debriefing. Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået. Kursisten bedømmes løbende på sin viden, deltagelse, refleksioner, besvarelser og sine handlinger i simulatoren. Referencer BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Valgfag – Issejlads Side 2 af 3 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag – Issejlads Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Maritim automation og IT BM-II & SE-I BM & SE(MCH+SCH) 80115 Team Specialisering 3 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: For BS: Det er en forudsætning for start på maritim automation og IT at alle bedømmelser i BS4 og tidligere semestre er beståede, dog bortset fra følgende fire fagemner: Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Professionsmatematik og –fysik Skibsfremdrivning Hjælpe og servicesystemer i skibe. Ingen forudsætninger for BM, SE(MCH) & SE(SCH) Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til at kunne indgå som beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer Valgfag - Maritim automation og IT Side 1 af 3 Læringsmål Efter valgfaget Maritim automation og IT, skal den studerende have viden om: Fysiske komponenter anvendte protokoller i maritim automation diagnosticeringssoftware opstilling af behovsanalyser for maritime automationsløsninger Efter valgfaget Maritim automation og IT skal den studerende have færdigheder i: Anvendelse af TCP/IP netværk Anvendelse af antivirus software Udarbejdelse af kravspecifikationer og vurdering af udbudsmateriale fra leverandører Grundlitteratur Praktisk regulering og automation af Thomas Heilmann TCP/IP- Bogen af Mose & Ferré Internet baseret materiale Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Maritim automation og IT Side 2 af 3 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Maritim automation og IT Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag – Maritim sikring SSO BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I BJ, BS, BM & SE 80116 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer og ændringer). Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage funktionen som: SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden. Målbeskrivelse og taksonomi Dette kursus dækker de punkter, der er omfattede af IMO model course 3.19 "Ship Security Officer". Samtidig opfyldes STCW konventionens kapitel A-VI/5 og tabel VI/5 i A-koden. Uddannelse efter denne studieplan kan sidestilles med IMO's model course 3.19. Kurset tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO modul course 3.19, samt Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (Security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni 2008. Endvidere opfyldes krav fastsat i STCW 95 konventionen. Planlægning, afholdelse og administration af kurset er kvalitetsstyret i henhold til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, version 4, af Valgfag – Maritim sikring SSO Side 1 af 3 01/08/2006, jf. SIMACs kvalitetsstyringssystem QMS. Definition: "Ship Security Officer (på dansk officer for maritim sikring) means the person on board the ship, accountable to the master, designated by the Company as responsible for the security of the ship including implementation and maintenance of the ship security plan and liaison with Company Security Officer and Port Facility Security Officers" (STCW Convention Regulation I/1 2.27). Dette kursus kan indgå som valgemne i uddannelsen til skibsofficer (seniordel), modul: Skibsoperationer, -teknik og -administration i lighed med øvrige valgemner i "Uddannelsesplan for uddannelse af skibsofficerer - seniorofficersuddannelsen, version 1.0" af 1. december 2001 og i seniorofficersuddannelser udbudt i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Grundlitteratur ISPS koden Undervisningsform Undervisningen kan være en blanding af foredrag, oplæg, diskussioner, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og fremlæggelser. Der indgår praktiske øvelser og opgaver. Der kan anvendes gæsteforelæser til oplæg i mindre udstrækning. Kurset kan udbydes som fjernundervisning til personer, der er mønstret på et handelsskib. Undervisningsplanen for det konkrete kursus udarbejdes inden kursets start. Bedømmelse Bedømmelsen finder sted ved en skriftlig, individuel bedømmelse af kursistens opfyldelse af formål og mål for kurset med bedømmelsen bestået/ikke bestået og gældende bestemmelser, se under referencer. Såfremt kursisten består kurset, udstedes uddannelsesbevis og/eller "Bevis som Officer for Maritim Sikring", der angiver at vedkommende har gennemført uddannelsen som SSO i henhold til IMO modul course 3.19 og/eller STCW konventionens kapitel A-VI/5 og A-koden tabel VI/5. Efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen udsteder Simac STCW - SSO bevis (Bevis som Officer for Maritim Sikring) efter gældende regler. Ved kursets afslutning evalueres kurset med henblik på løbende forbedringer. Valgfag – Maritim sikring SSO Side 2 af 3 Dokumentation for undervisning og evaluering samt udstedelse af ovennævnte beviser følger gældende regler og er kvalitetssikret i SIMACs kvalitetsstyringssystem. Referencer SOLAS-konventionens kapitel V og XI samt den underliggende ISPS kode (International Ship and Port Facility Security Code). Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 5. juli 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser. STCW 95 konventionen Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni 2008. SIMACs kvalitetsstyringssystem BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Underviseren skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end det faglige niveau for kurset. Valgfag – Maritim sikring SSO Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Netværk i automationsløsninger BM-II & SE-I BM & SE(MCH+SCH 80117 Team Specialisering 2 2011-2 31.05.2012 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation BM5 og BM6 Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Deltageren skal opnå grundlæggende viden om industriel IT løsningerne for på sigt at kunne indgå som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse. Målbeskrivelse og taksonomi Efter dette modul er det målet, at den studerende skal kunne analysere og konstruerer del elementer af et industrielt IT system hvor et eller flere af nedenstående emner indgår: 1. 2. 3. 4. 5. TCP/IP netværk Sikkerhed Internettets opbygning Publicering af live procesdata via web Fejlfinding Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 1 af 2 Grundlitteratur - Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Oil Tanker Specialized BS-II, BM-II & SE-I BS, BM & SE 80118 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for olietankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for olietankskibe og –ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på olietankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 1 af 3 kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 2 af 3 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - PLC og feltbus og SCADA BM-II & SE-I BM & SE(MCH+SCH) 80119 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere en automationsopgave og efterfølgende konfigurere og programmere PLC-udstyr Læringsmål Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have færdigheder i: 1) PLC (a) at kunne udvælge, konfigurere og programmere PLC-udstyr 1) Feltbus (a) at kunne konfigurere feltbussystemet Profibus (b) at kunne fejlfinde på feltbussystemet Profibus Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 1 af 2 Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Projektstyring og projektledelse BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I BJ, BS, BM & SE 80120 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og organisering af projekter. Læringsmål_ Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: have kendskab til metoder til beskrivelse af idegrundlag og mål for et projekt have kendskab til, hvorledes der til et givet projekt opstilles en passende organisation have kendskab til strukturering af projekter og metoder til planlægning og styring af projekter med hensyn til ressourcer og tid. Grundlitteratur Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 1 af 2 Undervisningsform Følgende læringsformer kan bringes i anvendelse: Klasseundervisning Gruppearbejder Selvstudier af forskellige delemner efter underviserens nærmere anvisning. Bedømmelse Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende opstiller en problembeskrivelse på baggrund af udleveret case. Beskrivelsen omfatter stillingtagen til relevante dele i projektet ud fra gennemgået materiale.. Beskrivelsen afleveres gruppevis. Projektet evalueres individuelt af underviseren, der gives karakteren bestået/ikke bestået. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Præsentationsteknik BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I BJ, BS, BM & SE 80121 Team Specialisering 3 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten kunne planlægge og gennemføre en præsentation med et givet indhold og i forhold til en given målgruppe, så den fremstår hensigtsmæssig og forståelig. Endvidere skal kursisten: kunne forberede og gennemføre en tale og en præsentation af teknisk art, have forståelse af visuelle virkemidler i en præsentation og kunne anvende almindeligt forekommende a/v-materiale (tavle, OH, power-point etc.), have forståelse af kropssprogets betydning i en præsentation, have kendskab til teknikker, der styrker den personlige fremtræden i forbindelse med præsentationer. Grundlitteratur Valgfag – Præsentationsteknik Side 1 af 2 Undervisningsform Dialog undervisning. Selvstændigt foredragsforberedelse.. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag – Præsentationsteknik Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - RO/RO-Passagerskibe BS-II, BM-II & SE-I BS, BM & SE 80122 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerendes projektarbejde i lækstabilitet (junioruddannelsen) skal være godkendt. Bedømmelse: - Formål Dette valgfag henvender sig til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller passagerskibe. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i §§6, 7 og 8 i ”Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe”. §6 (der gives merit for denne, på baggrund af cases i junior og senioruddannelsen) §7, krisestyring (2 kursusdage): Organisering af nødprocedurer om bord Optimering af brug af ressourcer Kontrol af reaktion på nødsituationer Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 1 af 3 Ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer Etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation Krisestyring, psykiske chockreaktioner, psykisk førstehjælp Øvelse i ledelse under stress §8, tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser (1 kursusdag): Gennemgang af nationale og internationale krav til skibsorganisationen i katastrofesituationer. Med udgangspunkt i erfaringer fra såvel tidligere skibsulykker som deltagernes egne erfaringer, klarlægges nøgle- og problemområder ved etablering af en velfungerende skibsorganisation til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer. Øvelser i tilrettelæggelse af hensigtsmæssige øvelser i hverdagen om bord. Grundlitteratur - Undervisningsform Undervisningsformen på kursus er efter kursusstedets valg. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikkebestået Referencer Kurset opfylder §6, bilag 6, pkt. 4, samt §7 og §8 i Bekendtgørelse nr 232 af 24/04/2002 om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. BJ-III Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BS-II Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 2 af 3 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 3 af 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Robot I - basci BM-II & SE-I BM & SE(MCH+SCH) 80123 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 1 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til robotteknologi med fokus på autonome robotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal efter kurset være i stand til: at klassificere robotter at forslå valg af sensorer at finde løsningerne på simple autonome robotapplikationer. Grundlitteratur Valgfag - Robot I - basic Side 1 af 2 Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som 25 % klasseundervisning og 50 % vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. 25 % selvstædigt arbejde med teori og praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot I - basic Side 2 af 2 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - Robot II offline programmering BM-II & SE-I BM & SE(MCH+SCH) 80124 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 2 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til industrirobotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal have forståelse for: opbygning af en robotcelle robottens koordinatsystemer Den studerende skal efter kurset kunne: teachboxprogrammere en industrirobot. vurdere sikkerheden på en robotcelle og foreslå sikkerhedsløsninger. anvende offline programmerings software Valgfag - Robot II offline programmering Side 1 af 2 Grundlitteratur Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som webbaseret selvstudie, samt klasseundervisning med vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot II offline programmering Side 2 af 2 Syllabus Course: Shipping and chartering Course number: 80125 Curriculum: BS-[2.x], BS-[4.x] & SE-[1.x] Semester: BS & SE Course coordinator: PMC ECTS credits: 2 Valid from: 2014-1 Approved: 27-01-2014 VTA Expired: Prerequisites for admission and examination Admission: Participants must have completed Maritime law and ship administration at BJ3/BS3 or BJ5/BS4 level. Examination: There is no examination; however students are expected to actively participate in all lectures. All lectures and course material will be presented in English. Purpose The course objective is to provide ship officers and masters with a greater comprehension of chartering contracts, shipping trade mechanisms and ships’ employment. Page 1 of 3 Syllabus Learning objectives Shipping and chartering Upon completion of this course students will have acquired comprehension of shipping and chartering practices enabling them to fully comprehend ship owners’ and ship managers’ choice of vessel’s employment. The student must attain knowledge of: Commercial vessel employment Chartering categories and hybrids Market mechanisms and their influence on freight rates Fluctuations in freight rates Key shipping Indexes’ Contracts of carriage Choice of legal forum Chartering disputes and resolution Bunker trading Limitation of liability regimes Deviation and liberty clauses Documentary Credit System The student must attain the skills necessary to: Chartering contract negotiations The student must acquire the necessary competences to: N/A Page 2 of 3 Syllabus Core literature Core literature for this course will be provided by the responsible lecturer. The Ship Master’s Business Companion, Malcom Maclachlan. The Nautical Institute Commercial Management for Shipmasters, Robert L. Tallack. The Nautical Institute Examination Text: Examination: Grade: Preparation time: Duration: Aids allowed: Remarks: Ongoing assessment Passed/Not Passed N/A N/A N/A Course participants may also pass this course by completing a 3 days internship at an approved shipping office. This must be approved by the course lecturer prior to commencement. Reference(s): BS Order no. 1742 of 22 December 2006 (Order on the education as Ships Officer). Order no. 1289 of 14 December 2009 (Order on exams, tests and examination of participants at the maritime educations). SE Order no. 1742 of 22 December 2006 (Order on the education as Ships Officer). Order no. 1289 of 14 December 2009 (Order on exams, tests and examination of participants at the maritime educations). Qualification prerequisites for professors/instructors etc. The lecturer of shipping and chartering should have a sound knowledge of ship’s employment and market mechanisms. Page 3 of 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Antal ECTS: Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning BM-II BM 80126 Team Specialisering 2 2011-2 01.08.2011 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At de studerende opnår et bredt og praktisk kendskab til tidssvarende SRO-anlæg. Læringsmål Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have viden om: Avanceret procesautomation DCS-begrebet controllere på Ethernet softcontrollere datalogning og præssentation af logdata via hjemmeside konfiguration af alarmsystem kendskab til almindeligt forekommende alarmanlæg Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning Side 1 af 2 Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have færdigheder i: programmering og optimering af feedforward og kaskaderegulering anvendelse af objektorienterede metoder ved programmering af controllere Efter SRO Valgfaget skal den studerende have kompetencer til: at medvirke ved betjening og deltagelse i mindre programmeringsopgaver samt yde teknisk sparring ved nyanskaffelser til SRO-anlæg ombord på skibe eller på procesinstallationer i land Grundlitteratur Praktisk regulering og instrumentering, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Logisk styring med PLC, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr. 1741 af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning Side 2 af 2 SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 3 af 3 Syllabus Course area: 80100 Course: Elective Subject 80130 Advanced English 2 ECTS Semester: BS5, BM7, BJ5, BS5, SE-SKF, SE-MCH ECTS credits: 2 ECTS Curriculum: Master Mariner (BS) version 3.40 of 26th January 2015 Marine Engineer (BM) version 3.40 of 26th January 2015 Ship Officer (BJ+SE) version 4.40 of 26th January 2015 Order on Ship Officer training programme - Order no. 1329 of 17 December 2012 as amended. Order on Marine Engineer training programme - 1331 of 17 December 2012 as amended. Order on the professional bachelor training programme for masters - Order no. 1335 of 17 December 2012 as amended. Order on the examination, testing and evaluation of participants in the maritime training programmes Order no. 1289 of 14 December 2009 as amended. Orders: STCW: STCW Code, as amended: Part A, chapter II, section A-II/1 Master and deck department.Text. STCW Code, as amended: Part A, chapter II, section A-II/2 Master and deck department. STCW Code, as amended: Part A, chapter III, section A-III/1 Engine department. STCW Code, as amended: Part A, chapter III, section A-III/2 Engine department. Certificates: Responsible: Course Coordinator of Course area Valid from: 2015-1 VTA Expired: Remarks: Page 1 of 3 Syllabus Prerequisites for admission and examination Admission: The student should have demonstrated in a previous exam or in spoken and written tests the ability to speak and write English at the level 10 on the trini-scale or a level C1 on the Common European Scale for Languages (CEFR) Examination: None The exam / test is based on the whole group assignment / case study / project etc. For group-based tasks / cases / projects etc., it is important that that it is possible to identify the student responsible for all topics. The student is examined individually unless otherwise stated Purpose To enable the student to work as a Ships Officer or Master Engineer with a competence and ability in English so he/she can compete for jobs on sea or on land, conduct business in an international working environment, and carry out research and other enquiries in the maritime merchant sector. Page 2 of 3 Syllabus Learning objectives Advanced English (2 ECTS) The student must attain knowledge of: The language and vocabulary of job applications and interviews, human resources, qualifications and relevant personal experience. The language of technical reports, ordering supplies, communications with ship owners and charterers, and maintaining efficiency onboard. The language of environmental protection, emissions and the latest developments in these fields. The language of negotiating, diplomacy, and managing cultural differences. The language of planning, meetings, decision making and teamwork. Appropriate English for projects, surveys and research into maritime topics. The student must attain the skills necessary to: Write job applications and Curriculum Vitae to international companies. Conduct him/herself well in job interviews. Write letters and reports in relation to his job of Master or Chief Engineer. Analyze, advise and report on ship efficiency and environmental protection matters in English. Negotiate and use diplomacy in English when dealing with people of all ranks. Organize his/her own work and those of others in English. Carry out maritime research and surveys, and be familiar with project methodology language, in English. The student must obtain the necessary competencies to: Act and speak with confidence in the modern international merchant shipping world. Communicate in writing to all major stakeholders. Complete research or projects in English which should be of a sufficient level to be published. Core literature Science Research Writing for non-Native Speakers, H.G.Glasman-Deal, 2014, Imperial College Press, UK Examination Examination: Grade: Preparation time: Duration: Aids allowed: Remarks: Ongoing assessment based on written projects, and participation and spoken performance in class. Passed or Not Passed None None None Qualification prerequisites for professors/instructors etc. None Page 3 of 3 STUDIEPLAN Fagemne: Studieordning: Holdbetegnelse: Fagemne nr.: Ansvarlig: Antal ECTS: Gyldig fra: Udgået: Tilvalgsfag El-autorisation SE-I SE4 82100 Fagkonsulent – El autorisation 20 18-08-2014 VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet 82100 Tilvalgsfag El-autorisation eller på fagemnet 36150 El-autorisation, at fagemnet 37200 Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr er bestået. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 17 Formål Modul Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr (El-autorisation) afvikles over et semester. Formål og målbeskrivelsen er opdelt i to afsnit. Curriculum for modulet: SE MCH (SE4) 20 ECTS point indeholdende almen delen og installatør delen. Læringsmål Den studerende i SE (MCH) (almen delen) skal have viden om: opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer Side 2 af 17 fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer udførelse og dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg herunder: dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg opbygning og virkemåde af jordingsanlæg herunder: opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet metoder til registrering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Side 3 af 17 Den studerende i SE (MCH) (almen delen) skal have færdigheder i: vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer Side 4 af 17 dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg herunder: dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg opbygning og planlægning af jordingsanlæg herunder: opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer drift af elforsyningsanlæg og færdigheder i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Side 5 af 17 Den studerende i SE (MCH) (almen delen) opnår kompetence til: at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Den studerende i SE (MCH) (installatør delen) skal have viden om: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) * opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer Side 6 af 17 dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn lystekniske grundbegreber samt armaturer og lyskilders egenskaber luminescenslampers og højspændingslysrørs lystekniske egenskaber og deres installationsmæssige forhold principper vedrørende projektering af belysningsanlæg herunder: redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg elektriske rumopvarmningsanlæg og opvarmningsmetoder i industrielle anlæg have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger have kendskab til industrielle varmeapparater * analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel * el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til Side 7 af 17 opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som kabelnet * opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af jordslutningsstrømme herunder: forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet * registrering af jordfejl på højspændingsnet samt relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt viden om dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg herunder: Side 8 af 17 analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer og viden om projektering og dimensionering af sådanne installationer, herunder: opbygningen af installationer beskyttelse mod elektrisk chok beskyttelse mod termiske påvirkninger overstrømsbeskyttelse beskyttelse mod over- og underspænding adskillelse og afbrydning selektivitet anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder valg og installation af materiel bestemmelser for særlige installationer eller områder regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer og viden om projektering og dimensionering af sådanne installationer herunder: anvende regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer herunder: forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer forskrifter for udførelse af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg herunder: forståelse for SBUE-regelsættet SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering Side 9 af 17 * forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner herunder: forståelse for AT og maskindirektivets bestemmelser for maskinsikkerhed forståelse for forskrifter for elektrisk materiel på maskiner forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer Den studerende i SE (MCH) (installatør delen) skal have færdigheder i: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) * vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn projektering af belysningsanlæg herunder: Side 10 af 17 redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle anlæg have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger have kendskab til industrielle varmeapparater * beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel * projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet Side 11 af 17 herunder: analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som kabelnet * opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af jordslutningsstrømme herunder: forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet * i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt færdigheder i dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg herunder: analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer projektering og dimensionering af lavspændingsinstallationer Side 12 af 17 herunder: opbygningen af installationer beskyttelse mod elektrisk chok beskyttelse mod termiske påvirkninger overstrømsbeskyttelse beskyttelse mod over- og underspænding adskillelse og afbrydning selektivitet anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder valg og installation af materiel bestemmelser for særlige installationer eller områder projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer herunder: anvende regler og bestemmer for sekundære højspændingsinstallationer projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer herunder: forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer i vurdering af udførelsen af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg herunder: forståelse for SBUE-regelsættet SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering * drift af elforsyningsanlæg samt færdigheder i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Side 13 af 17 Den studerende i SE (MCH) (installatør delen) opnår kompetence til: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel deltagelse i projektering af belysningsanlæg deltage i valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle anlæg * at håndtere beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel * at deltage i projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse at projektere lavspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet at projektere højspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet * Projektering og opbygning af jordingsanlæg * Side 14 af 17 at identificere situationer med jordfejl på højspændingsnet herunder håndtering af relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer deltage i opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og håndtere valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt deltage i dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg håndtering af projektering af lavspændingsinstallationer at deltage i projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer * identificere rutiner til eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer at identificere stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg * at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Grundlitteratur Formelsamling til brug i maskinmesteruddannelsen, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum El-tekniske beregninger, nr. 6, Niels W.Kringelum, Carsten Dahl Petersen El-installationsmateriel, nr. 8, Poul Erik Petersen Lys og varme, nr. 4, Poul Erik Petersen Forsyningsnet og transformerstationer, nr. 5, Carsten Dahl Petersen Stærkstrømsbekendtgørelser: Afsnit 6,6A,6B,6C, 2, 5, 5A, 8 og 9, Lavspændingstavler DS/EN 60439 del 1 og del 2-5, Fællesregulativet 2009 Elektrisk materiel på maskiner, DS/EN 60204-1:2006. Side 15 af 17 Bedømmelse Installatør delen Evaluering: Ekstern Skriftlig Eksamen* Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: Ingen Prøvetid: 6 timer Tilladte hjælpemidler: Alle Eksamensopgaven er en centralt stillet opgave for de 5 maskinmesterskoler. Eksamensopgaven er en ekstern skriftlig eksamen (projektopgave med hovedvægt på forsynings og installationsteknik) samt Evaluering: Karakter: Trækning af spørgsmål: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern Mundtlig Eksamen* 7-trinsskalaen Dagen før eksamination. Tid og sted offentliggøres i eksamensrækkefølgen. 45 min. 40 min. Alle *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. For gruppebaserede opgaver, der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven. Referencer SE-I Bekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser – BEK nr. 1289 af 14. december 2009. Side 16 af 17 Kvalifikationskrav for underviser - Side 17 af 17
© Copyright 2024