Valgfagshæfte 2015-2016

Valgfagshæfte
2015/16
Hadbjerg Skole
Valgfag
Hadbjerg skole udbyder i skoleåret 2015-2016 en række spændende
valgfag. Undervisningen i valgfagene er fælles for eleverne i 7. 8. og 9.
klasse, og alle elever SKAL deltage i et valgfag. Madkundskab er kun for
8. og 9. klasse, da 7. klasse har faget i forvejen. Obligatorisk valgfag er en
del af den nye skolereform.
De valgfag med flest tilmeldinger oprettes. Tilmelding prioriteres med 1, 2
og 3, hvor 1 er det fag, eleven helst vil have.
Der er som hovedregel ikke lektielæsning til valgfagene, men der er
selvfølgelig mødepligt. Hvis man fortryder tilmeldingen, kan den kun
laves om, hvis forældrene skriftligt henvender sig til kontoret. Når holdene
er i gang, laves der ikke længere skift.
Valgfag i skoleåret 2015-16
•
•
•
•
•
•
Alternativ sport og outdoor
Billedkunst
Idræt
Journalistik og medieproduktion
Madkundskab
Science
Det er vigtigt, at forældrene har godkendt valgfaget og derfor er
tilmeldingen via forældreintra og ikke elevintra.
Alle elever skal tilmelde sig et valgfag via forældreintra.
Alternativ sport og outdoor
Valgfaget alternativ sport og træning har til formål at udfordre og udvikle dig gennem tilpassede
idrætsaktiviteter. Faget skal gennem bevægelse styrke din forståelse af kropslige bevægemønstre og
den bagvedliggende fysiologi. Ligeledes stiles der efter at du opnår en glæde og lyst til at idræt og
bevægelse fremadrettet er en central del af dit liv.
Indhold
I dette valgfag, vil vi tage fat i de små nicher der befinder sig inden for idrætsverdenen.
Det helt centrale i faget vil være bevægelse, bevægelse og atter bevægelse. Endvidere vil du i faget
opnå en bevidsthed om kroppens funktionelle bevægelsesmønstre og i forlængelse heraf din evne til
at strukturere funktionelle træningsforløb. Der vil ligeledes indgå en fysiologisk del, hvor eleverne
skal erhverve sig indsigt, viden og forståelse indenfor kroppens almene fysiologi og
arbejdsfysiologi.
Du vil altså i dette fag blive introduceret for en masse fede aktiviteter og alternative sportsgrene, og
du vil med garanti støde på følgende:
•
Klatring
•
CrossFit
•
O-løb
Så er du fuldstændig pjattet med at bevæge dig og klar til at udfordre din krop med anderledes
bevægemønstre, samt at kende til teorien bag den gode træning - Ja så er det valgfaget, alternativ
sport og træning du skal sætte dit kryds ved.
Glæder mig til at se dig!
OBS - Max 14 elever
Billedkunst
I billedkunst skal vi beskæftige os med kunst - det være sig malerier, fotografier,
videoer, installationer osv. Derudover vil der være mulighed for at komme i gang
med begynderprogrammering og 3d printning. I vil i løbet af året blive udfordret på
jeres tanker om kunst og hvad kunst er. Der vil være fokus på processen, hele vejen
fra ide til udførsel.
Vi skal kigge på kunst gennem tiderne og også på museumsbesøg for at få nye
indtryk.
Vi skal lave en masse forskellige projekter i løbet af året og DU har stor indflydelse
på hvad vi kommer til at lave.
Så om du vil lære at retouchere bumser væk fra feriebillederne, tegne en perfekt
hest eller nørde med spildesign og 3d print er billedkunst valgfaget for dig.
Valgfag idræt
Hvis du har lyst til at få et smil på læben og sved på panden - er Valgfag Idræt det
fag du skal vælge.
Vi skal udover at spille nogle kendte spil, stifte bekendtskab med nye - og selv
udvikle forskellige spil og lege. Vi skal lave små turneringer, som vi helt sikkert kan
få lov til at afprøve på Udskolingen.
Skolernes Motionsdag, Redskabsaktiviteter, Fysisk træning, Dans og Udtryk og
idrætsteori er også noget vi skal beskæftige os med.
Vi er både ude og inde!
Journalistik og medieproduktion
Går du med en indre Simi Jan eller Rasmus Tantholdt i
maven, så er dette valgfag måske noget for dig.
Nyheder og nyhedsformidling bliver en stadig større og
vigtigere del af vores hverdag, og i valgfaget “Journalistik og
medieproduktion” vil du dels lære om, hvordan du forholder
dig kritisk til nyhedsstrømmen, dels selv blive en del af
nyhedsstrømmen, når vi vil udforske de forskellige
journalistiske metoder.
Vi vil arbejde med grundlæggende journalistiske færdigheder,
såsom nyhedskriterier, stofudvælgelse, vinkling,
interviewteknik og notatteknik, samt skriftlig og mundtlig
journalistisk formidling.
Du får muligheden for at prøve dig af i forskellige journalistiske skrive-genrer som fx
reportage og new journalism. Denne del af forløbet vil ske i et samarbejde med Favrskov
Gymnasium.
Valgfaget bygger oven på forløbet “Avisen i undervisningen”, som flere elever har stiftet
bekendtskab med i udskolingen.
Samtidig vil vi forsøge at inddrage de sociale platforme som blogs, facebook og twitter,
facebook og snapchat, der i stadigt højere grad bliver en integreret del af nyhedsbilledet.
Vi stabler vores egne små medieproduktioner på benene, og her vil du skulle arbejde med
de forskellige funktioner i en nyhedsproduktion, såsom fx lyd, kamera og redigering.
Madkundskab
Vil du kende kemien bag en perfekt bearnaise eller et luftigt smagfuldt brød, er
madkundskab lige noget for dig.
Vi skal arbejde både toretisk og praktisk med en masse spændende ting, blandt andet
smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider. Du kommer til at eksperimentere
med såvel råvarer, opskrifter og retter som din egen smag.
I madkundskab skal du ikke forvente at lave mad hver gang, vi skal nemlig arbejde
ligeså meget med de ting der ligger bag madlavningen - så som madkemi,
betydningen for vores samfund og sundhed.
I madkundskab skal du på banen, når vi skal arbejde med de forskellige emner, som
fx:
Hav og bæredygtighed
Fødevarer, bæredygtighed og bevaring
Sundhed - Kost og motion
Måltidets værdier
Måltidskulturer i ind- og udland
Master Chef
Madkulturhistorie
Molekylær gastronom
Du har mulighed for at gå op til en afsluttende prøve, hvis du har Madkundskab to år
i træk.
Science
Et valgfag for både drenge og piger.
I ”Science” arbejder vi med emner inden for videnskabshistorie, teknik, fysik og kemi. Vi vil se på
nogle af de ting vi aldrig kan nå i den almindelige undervisning. Det kan være:
•
•
•
•
•
Niels Bohr
Wernher von Braun
Den tekniske side af en krig
Byg en vindmølle
Mm.
Vi bestemmer selv, hvad vi vil arbejde med og du vil få en lidt anden indfaldsvinkel til faget end i folkeskolen. vi tager
vores udgangspunkt i det praktiske arbejde i fysik eller sløjt, hvor vi lærer arbejdsmetoder at kende. Den teoretiske del
kobles på efterhånden, som vi kommer igennem emnerne.
Så har du mod på at gå til den? Vil du lære en masse nye spændende ting om den verden, du lever i? Så er dette tilbud
noget for dig.