Notat
Center for Økonomi og Styring
Økonomi Service
Stengade 59
3000 Helsingør
Tlf. 49282302
Mob. 25312302
[email protected]
Dato 11.03.2015
Sagsbeh.
Jakob Kirkegaard Nielsen
Indledning
Reform af refusionerne af kommunernes udgifter til forsørgerydelser træder i kraft d. 4.
januar 2016 og vedrører alle forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet. Reformen
påvirker kun den refusion kommunerne får fra staten ved udbetaling af forsørgerydelser
til borgerne og ikke niveauet af den udbetalte ydelse. Ved uændret mængder vil de
kommunale bruttoudgifter derfor være de samme, mens nettoudgifterne på grund af
ændret refusion, vil ændre sig.
Med den nye model for statsrefusion vil kommunerne over tid bære en større del af
udgiften i takt med varigheden, som borgeren har haft på en forsørgerydelse.
Refusionsprocenten går fra 80 % de første 4 uger til 20 % efter 1 år. Den nye model
træder i kraft d. 4. januar 2016. Modellen vises nedenfor i tabel 1.
Tabel 1 - Ny statsrefusionsmodel for forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet fra d. 4. januar 2016
Samlet varighed på
offentlig ydelse
Refusionsprocent
0-4 uger
5-26 uger
27-52 uger
Over 52 uger
80 pct.
40 pct.
30 pct.
20 pct.
Da refusionen falder over tid, har kommunerne et økonomisk incitament til at gøre en
indsats, der afkorter hvor længe borgerne modtager ydelsen.
Modellen vedrører alle forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet, dvs. a-dagpenge,
fleksjob og ledighedsydelse, førtidspension, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
revalidering, ressourceforløbsydelse og sygedagpenge. Eksisterende sager vil som
udgangspunkt følge den nye ordning. Undtagelser herfra er dog førtidspension samt
fleksjob- og ledighedsydelse, hvor det kun er sager bevilget efter d. 1. juli 2014, der vil
følge den nye ordning. Eksisterende sager vil for disse to områder følge den nuværende
ordning. Den nye refusionsmodel går på tværs af ydelserne. Varigheden, der måles, er
således borgerens samlede tid på en forsørgerydelse.
Den effektive refusionsprocent
Til at sammenligne den gamle refusionsmodel med den nye model, har Center for
Økonomi og Ejendomme beregnet den effektive refusionsprocent, for den gamle og nye
model. Den effektive refusionsprocent er et udtryk for, hvor stor en andel af de
kommunale bruttoudgifter til forsørgerydelser, kommunen faktisk har fået eller
1
forventeligt får refusion for. Bagudrettet kan dette beregnes præcist, da udgifter og
indtægter er kendte, mens der er usikkerhed forbundet med at beregne den effektive
refusionsprocent fremadrettet.
Usikkerhed og forbehold
Usikkerheden skyldes primært, at det er vanskeligt at lave en opgørelse over
forløbsvarigheder, som de ville se ud under den nye model. Derfor har Center for
Økonomi og Ejendomme taget udgangspunkt i en rapport fra Mploy og KL. Tallene i
rapporten fra Mploy og KL er fra 2013, hvilket betyder, at der er yderligere usikkerhed
forbundet med at bruge dem til at lave en prognose for 2016. På baggrund af rapporten
fra Mploy og KL, har Center for Økonomi og Ejendomme foretaget skøn for den
forventede effektive refusionsprocent i 2016.
Det skal understreges at, der er usikkerhed forbundet med dette skøn, men at det på
nuværende tidspunkt er det bedste eksisterende bud på de effektive refusionsprocenter
i 2016.
De økonomiske konsekvensberegninger bygger på den effektive refusionsprocent,
hvilket betyder, at også disse er behæftet med betydelig usikkerhed. Dog er det Center
for Økonomi og Ejendommes vurdering, at tallene er retvisende i den forstand, at de
påpeger en retning for den forventede udvikling og derved kan bruges til at påpege
fremtidige indsatsområder for Helsingør Kommune.
De effektive refusionsprocent under den gamle og nye model
Figur 1 viser grafisk den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune
under den gamle og nye refusionsmodel.
2
Figur 1 – Effektiv refusionsprocent i 2016 for Helsingør Kommune under den gamle og den nye refusionsmodel.
70
60
50
40
30
Forventet effektiv refusionsprocent for
2016, gammel model
Forventet effektiv refusionsprocent for
2016, ny model
20
10
lt
Ia
b
rc
ba
nt
ef
an
fk
o
la
rlø
og t-,
r
fo udd ings b
rre a
fo
rlø
va nne
b
lid ls
es
e
Sy rin hj
ge g æ
lp
In
da
te
gr gpe
at
ng
io
ns e
yd
e
Ada lse
gp
Re eng
e
va
lid
er
in
g
ks
jo
ss
ou
Fle
Ko
Jo
Re
Le
di
gh
e
ds
yd
el
se
0
De blå søjler viser den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune i
2016 såfremt den gamle model for refusioner fortsat var gældende. De røde søjler viser
den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune i 2016 under den nye
model for refusioner.
Det ses således, at der for alle ydelser undtagen ledighedsydelse og sygedagpenge
forventes lavere refusion under den nye ordning. I alt er der også et fald i den effektive
refusionsprocent.
Tabel 2 viser numerisk de effektive refusionsprocenter for Helsingør Kommune under
den gamle og den nye model i 2016. Samlet viser den et forventet fald i den effektive
refusionsprocent fra 39 pct. til 31 pct.
3
Tabel 2 - Effektiv refusionsprocent i 2016 for Helsingør Kommune under den gamle og den nye refusionsmodel
Ydelse
Ledighedsydelse
Fleksjob
Ressourceforløb
Jobafklaringsforløb
Forventet effektiv
refusionsprocent for 2016,
gammel model
19
65
40
30
Forventet effektiv
refusionsprocent for 2016, ny
model
21
55
22
22
33
30
50
40
50
39
23
36
28
33
21
31
Kontant-, uddannelseshjælp
og forrevalidering
Sygedagpenge
Integrationsydelse
A-dagpenge
Revalidering
I alt
Økonomiske konsekvenser
Tabel 3 viser de økonomiske konsekvenser af forskellene i refusionsprocent under den
gamle og nye model for Helsingør Kommune i 2016. I tabel 3 er der ikke taget højde for
mængdejusteringer, hvorfor det alene er konsekvenserne af refusionsreformen der
vises.
Tabel 3 - Økonomiske konsekvenser ved den nye refusionsmodel, 1000 kr.
Ydelse
Ledighedsydelse
Fleksjob
Ressourceforløb
Jobafklaringsforløb
Kontant-,
uddannelseshjælp og
forrevalidering
Sygedagpenge
Integrationsydelse
A-dagpenge
Revalidering
I alt
Nettoudgifter i 2016,
gammel model
18.736
28.456
9.224
15.832
Nettoudgifter i
2016, ny model
18.269
36.889
12.014
17.641
Difference
-467
8.433
2.790
1.809
154.593
66.043
9.583
95.145
6.551
404.164
178.423
60.229
13.802
106.743
10.321
454.331
23.830
-5.814
4.219
11.598
3.770
50.167
Tabel 3 viser at de samlede økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune som
følge af refusionsomlægningen i 2016 bliver en merudgift på 50.167.000 kr. De
væsentlige årsager hertil er merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og
forrevalidering på 23.830.000 kr., a-dagpenge på 11.598.000 kr. og fleksjob på
8.433.000 kr. På grund af stigende refusion, vil der være mindreudgifter til
ledighedsydelse på 467.000 kr. og til sygedagpenge på 5.814.000 kr.
4
Tilpasninger i udligningssystemet
I forbindelse med aftalen om reform af refusionssystemet for forsørgerydelser,
besluttede forligskredsen, at der skulle laves tilpasninger af det kommunale
udligningssystem til at afbøde de økonomiske konsekvenser for de hårdest ramte
kommuner. De foreløbige udmeldinger, viser at Helsingør Kommune netto som følge af
refusionsreformen efter udligning maksimalt vil have en merudgift på 9.995.000 kr. i
2016 og 12.644.000 kr. i 2017.
5