UNDERVISNINGSMATERIALE
En samarbejdsproduktion mellem Teatret Fair Play og Folketeatret 2015/2016 UNDERVISNINGSMATERIALE LILLYS DANMARKS HISTORIE – En nyskrevet musikalsk fortælling om kvindeliv Efter Pia Fris Laneths bestseller, dramatiseret af Daniel Wedel og Joan Rang Christensen INSTRUKT ION Robert Parr SCENOGRAFI Søren Glad DRAMAT IKERE Daniel Wedel Joan Rang Christensen MEDV IRKENDE Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum Sanne Graulund, Christiane Bjørg Nielsen Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck INDHOLDSFORTEGNELSE KÆRE UNDERVISER / 4 KVINDERNES KAMP / 5 DANMARK I DATOER / 7 DEN POLITISKE KROP / 9 KLASSEKAMP, LAND OG BY / 13 KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI og POLITIK / 16 DEN DANSKE SANG / 20 DANMARKSHISTORIENS KVINDER / 22 LILLYS DANMARKSHISTORIE – i teatret / 25 OM FORESTILLINGEN Pia Fris Laneth udgav i 2006 Lillys Danmarkshistorie, som tager udgangspunkt i livet som det var for hendes oldemor, mormor, farmor, mor, tante, søster og hende selv. Heri beskrev hun en hidtil uset vinkel på danmarkshistorien. Bogen er nu blevet dramatiseret af Daniel Wedel og Joan Rang Christensen. Seks kvinder – i alle aldre og størrelser – sætter stolt livkraft i spil, når de fra scenen fortæller danmarkshistorien som en sprudlende familiekrønike fra 1920erne til i dag. Lillys Danmarkshistorie indeholder kendte sange fra revy, film og dansktop, som bidrager til at tegne et billede af tiden og livet – fra Vesterbro til Vestjylland dengang og nu. Instruktør: Robert Parr Scenograf: Søren Glad Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Christiane Bjørg Nielsen, Sanne Graulund, Tanya Lund Andersen og Henriette Rosenbeck. Lillys Danmarkshistorie er en samarbejdsproduktion mellem Teatret Fair Play og Folketeatret. Forestillingen spiller i hele landet fra den 20. oktober til den 16. november og på Hippodromen på Folketeatret i Nørregade fra den 18. november til den 5. december 2015. /3 KÆRE UNDERVISER Teaterforestillingen Lillys Danmarkshistorie er fortællingen om danske kvinders liv de sidste hundrede år set gennem et privat nåleøje. ‘Selvom (den) handler om kvinders kamp for at ændre deres vilkår, er det ikke en fortælling om hundrede års enig kvindefront mod reaktionære mænd. Kvinder har altid haft forskellige interesser og forskellige mål i livet – og undertiden modarbejdet hinanden på det skændigste’, skriver Pia Fris Laneth i forordet til bogen, der ligger til grund for forestillingen. Og hvorfor er det så relevant? Det er et bud på at åbne for historisk perspektivering, kulturdebat og samfundskritik med udgangspunkt i familiefotos, anekdoter og mentale souvenirs for at bringe minderne tættere på nutiden. Fordi historien er, hvem vi er. Fordi kønskampene, som alle ideologiske strabadser, grundlæggende er kampen om retten til at vælge, ikke om at få. Fordi den kamp ligger og ulmer – mellem kønnene; især efter immigration har bragt andre kulturers normer tæt ind på livet, men også mellem andre befolkningsgrupper i nutidens Danmark, hvor uligheden vokser. Materialet giver et oplæg til arbejde med kvindefrigørelsen, seksualpolitik, mode og økonomiske forhold. Derudover indeholder materialet spørgsmål, der kan bruges til analyse og diskussion af forestillingen. Nogle arbejdsspørgsmål står i forbindelse med den enkelte artikel og kan bruges som forberedelse til forestillingen, andre er tænkt som evaluerende opgaver efter I har været i teatret. Undervisningsmaterialet giver et bredt blik ind i kvindernes Danmark fra 1920 til nu, og henvender sig til historie og samfundsfag og tværfagligt arbejde med dansk, filosofi og musik. Det er stilet til de ældste klasser i folkeskolen og de første år på en gymnasial uddannelse; m.a.o. 9.-10. klasse og 1.-2.g. eller tilsvarende. Der er oplæg til skriftlige og mundtlige projekter, og forslag til brug af DR, Danmarks statistik og andre portaler. Rigtig god fornøjelse! Anna Dirckinck-Holmfeld /4 KVINDERNES KAMP For 150 år siden i Danmark kunne kvinder ikke gå i gymnasiet, på universitetet, blive læger, præster eller politibetjente. De kunne ikke engang blive sygeplejersker. Kvinder havde lige akkurat fået lov til at drive forretning, om det så betød at have sin egen butik eller bare at sælge hjemmestrikkede sokker – og nu har vi lige haft en kvindelig statsminister. Uagtet hvad man mener om Helle Thorning Schmidt og hendes politik, så var den kulturelle symbolværdi markant. Kvinderne er kommet langt på 150 år. Eller er vi? Det kan opleves som om ligestillingskampen (mellem kønnene) for længst er vundet, og at det kun er i Saudi Arabien, hvor kvinder f.eks. kæmper for at få lov til at køre bil, at der er lang vej endnu. Det er nærliggende, når man er vokset op med ligeværd som en selvfølge, at se på dem, der råber op omkring ulighed som militante og overdrevne feminister. Her er det så værd at huske, at det at kvinder bliver set som mænds ligeværdige faktisk er nyt i forhold til verdens historie. Så lad os sige det er vigtigt, for det første fordi vores fælles historie er vigtig for at forstå nutiden – som med al historie – og sekundært, fordi „kvindernes historie“ som selvfølgelig også er vores fælles historie ikke altid har været dokumenteret og publiceret som resten af de historiske begiveheder. Det har været tilfældet af mange årsager; det var ikke set som relevant, kvinder var som nævnt ‘ufaglærte’ og ekskluderet fra officielle magtpositioner, så derfor er der få kilder, der har skrevet om den del af historien og så er det som regel den del af historieskrivningen, der omhandler privat- og familiesfæren. Ikke krige og traktater. Hvilket igen er en vurderingssag – er det Historie med stort fortegn eller er det sociologi? Den amerikanske stat Wyoming er det første sted i verden, hvor kvinder får stemmeret. Det sker i 1869. I Danmark får kvinder kommunal stemmeret i 1903, og først i 1915 under 1. verdenskrig får kvinder stemmeret til Folketinget (og ret til at opstille til valg). Det er en lang og sej kamp, også fordi, at her får ‘tjenestefolk’ også stemmeret. Dvs. indtil 1915 kunne man som almindelig arbejder heller ikke stemme. Før 1900-tallet er der som sagt også almen modstand mod at lade kvinder uddanne sig og gå i skole. Man mener ikke, at piger kan finde ud af at sidde stille og koncentrere sig, og at det er biologisk nemmere for mænd. Især er det problematisk, når de har menstruation: Forplantningsorganerne er hos de unge kvinder yderst fintfølende for skadelig indflydelse. Den unge kvinde bør skånes under menstruationen….hvis ikke den…skal blive udgang for sygelige tilstande. Erfaringen viser, at det ikke er legemligt arbejde, men at det er studier og andet intellektuelt arbejde der gør fortræd. Poul Hertz, skolelæge, 1917 (Lillys Danmarkshistorie s. 146) Først i 1875 må kvinder læse på universitetet, og først fem år senere får ugifte kvinder lov til selv at bestemme over deres løn. Indtil da, er det deres værge; far, bror eller lignende, der juridisk kan bestemme over dem, og faktisk overlevede arrangerede ægteskaber i det danske borgerskab helt op i 1950erne. Fra ældgammel tid var kvinder juridisk stillet som børn, fuldstændig underlagt deres fædres beslutninger, personligt og økonomisk, indtil de blev gift; der- Den første store bølge af kvindefrigørelse kommer med ’Blåstrømperne’. Begrebet var navngivet efter kvinder i det øvre engelske borgerskab, der bogstaveligt bar blå strømper i 1700-tallet, hvilket voksede sig til en kvindebevægelse. Man bruger altså ofte begrebet for at markere kvindefrigørelsen i Danmark, som ligger ca. 1870-1920. I store træk er det fortællingen om kvinder, der organiserer sig i foreninger og bevægelser. Det er kampen om retten til at bestemme over sit eget liv, retten til at stemme, retten til at gå i skole og fri adgang til arbejdsmarkedet. Senere er det kampen om ligeløn – ikke som vi forstår det i dag – men den juridiske ret til at tjene lige så meget som en mand uden at kvinden er kvote-sat lavere. efter tog ægtemanden over: Lovgiveren går ud fra, at hustruen er manden underordnet og skylder ham lydighed. I lovsproget kaldes han i forhold til hende husbond ligesom i forhold til børn og tyende (…) og benævnes hendes værge, forklarer J.H. Deuntzer i Den danske Familieret 1882. (…) En gift kvinde rådede hverken over egen medbragt formue eller en eventuel arv. Hun havde ingen myndighed over sine børn – faderen kunne sætte dem i pleje, i tjeneste eller sende dem væk fra hjemmet, som det passede ham. Til gengæld var manden forpligtet til at forsørge sin hustru.(…) Fordi fædre havde hånds- og halsret over både døtre og sønner, var arrangerede ægteskaber almindelige i sociale lag med jord eller formue. (Lillys Danmarkshistorie s. 81) /5 Rødstrømpebevægelsen starter så småt omkring 1960 og løber til ca. 1985. Det er en radikal og venstre-orienteret kvindebevægelse. De kalder sig rødstrømper for at markere den ‘røde’ politik i forhold til de tidligere blåstrømper. Rødstrømperne er nok dem, de fleste tænker på, når man nævner ordet feminist, selvom det kun udgør en brøkdel af hvad feministisk teori og tænkning indebærer i dag. Det var rødstrømperne som gik uden BH, klippede håret kort og gik uden makeup i et forsøg på fremprovokere en accept af kvinden, som andet end hvad de mente var en række visuelle og sociale konventioner, som manden ikke var underlagt. Det var tiden, hvor kvindehuse og kvindekollektiver dukkede op over landet, hvor Femø-lejren blev etableret, og hvor kvinder begynder at blive synlige i dansk politik på landsplan. Rødstrømperne dukker også op på et tidspunkt, hvor man kulturelt og filosofisk er begyndt at gøre op med de gamle kønsroller. Kvinder kommer mere og mere på arbejdsmarkedet, men de skal stadig være husmødre på fuld tid og „Far ved bedst“, det vil sige manden er stadig primært den økonomiske og sociale autoritet. Så hvor den første bølge af kvindekamp er fokuseret på at få juridiske rettigheder, så bliver den anden bølges fokus at blive respekteret, når man gør brug af den frihed, der er blevet tilkæmpet, og at kæmpe for at konfigurere samfundet, så det bliver realistisk at gøre brug af selvsamme friheder. Derfor er det også rødstrømperne, der åbner ballet for de store diskussioner om ret og mulighed for børnepasning gennem det offentlige. OPGAVER DISKUTER Hvad er ligestilling? Hvor er ulighederne? Og hvor diskrimineres der mod mænd? Mænd har værnepligt, det har kvinder ikke. Omvendt har det været svært for kvinder at få lov til at være aktive i militærtjeneste. I Norge er der fra 2015 blevet indført værnepligt for kvinder, se artikel fra Berlingske bagerst i undervisningsmaterialet. Kan I finde andre eksempler, hvor vi mangler ligestilling den anden vej? DISKUTER Hvilke reminiscenser fra traditionelle kønsroller/fordomme findes i nutidens Danmark? F.eks. eksisterer Frk. og Fru for at betegne en ugift eller gift kvinde, men kun Hr. for at betegne en mand. Med andre ord, en kvinde var defineret af hendes tilknytning eller ej til en ægtemand. Er det fair i dagens Danmark? OPDAG. Gå på DR skoleportal og lær mere om kvinders valgret i 1915. LÆS de feministiske teoretikere; Simone de Beauvoir, Germaine Greer, Luce Irigaray, Katherine Mitchell Benoîte Groult m.fl. Fra starten af kvindebevægelsen har der været modstand til kvindernes stigende rettigheder, både fra mænd og kvinders side. Men en mere organiseret version; de kvindelige antifeminister, begynder at dukke op mod slutningen af 80erne. I USA er der kvinder, der er gået til kamp mod ligestillingen og den fri abort, og selv sidste år har der kørt en global internet meme på twitter og andre sociale medier, #Idontneedfeminism. Omvendt fik feminismen fornyet interesse og presse, da det feministiske punkkollektiv Pussy Riot blev fængslet i Rusland i 2012 som følge af Putin-kritiske udtalelser. OPDAG: Danske feminister i 2015 – se mere på www.solosanne.dk OG HVAD ER STATUS I DAG? I Danmark blusser ligestillingsdiskussionen ofte op i pressen, både i forhold til de problematikker blå- og rødstrømperne opstillede; ligeløn, barsel, kvinder på arbejdsmarkedet osv. Der er diskussioner om institutionel undertrykkelse samtidig med, at som verden bliver mere og mere global, er det i stigende grad kvinders rettigheder på tværs af kulturer og landegrænser, der bliver sat under luppen. I september 2015 husede København for eksempel for første gang den feministiske festival, FLAB. Derudover har der været flere og flere bøger og diskussioner om, hvad det betyder at være mand og maskulin. Det lader ikke til kønsdebatten er ved at stilne af. /6 DANMARK I DATOER 1683 Danske Lov vedtages og ægtemandens revselsesret over sin hustru ophæves 1857Næringsloven vedtages. Det betyder, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. 1859Kvinder får ret til at tage lærerindeeksamen, men kun fra private seminarier. Kvinder får ret til at undervise piger i offentlige skoler. 1867 Kvinder får ret til at undervise drenge i offentlige skoler . 1875Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet / Kvinder får adgang til at tage en sygeplejerskeuddannelse på hospitalerne 1877 Det første studentereksamenskursus for kvinder oprettes 1880 Ugifte kvinder får økonomisk råderet 1866 Lov fastslår, at kvinder, der får foretaget abort, kan straffes med forbedringshusarbejde i op til 8 år 1880 Lov giver gifte kvinder fuld rådighed over egen løn 1888 Ugifte fædre skal yde bidrag til deres børn. Ugifte mødre kan nu forlange økonomisk støtte fra faderen 1893 Kvinder får fuld adgang til Kunstakademiet 1899 Gifte kvinder får økonomisk råderet 1901 Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til 4 ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte 1903 Kvinder får ret til at stemme og stille op til kommunalvalg 1906 Kvinder kan opnå beskikkelse som sagførere 1906 Det forbydes at reklamere for prævention 1907 Kvinder får adgang til bistandshjælp 1911 Den første kvindelige politibetjent ansættes 1915 Kvinder og tjenestefolk får ret til at stemme til folketingsvalg 1921 Kvinder får adgang til det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret 1922Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed i ægteskabet over egne børn samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndighed ved skilsmisse. Faderen er dog fortsat værge 1931Gifte kvinder får ret til at beholde et allerede opnået næringsbrev efter giftermål og kan altså fortsætte som selvstændige næringsdrivende. Gifte kvinder kan kun få næringsbrev, hvis deres ægtefælle ikke allerede har et. 1933 En (enkelt) sygeplejerske opnår tilladelse til at beholde sit job, efter at hun har giftet sig 1943 Domstolen tvinger igennem, at kvinder ikke kan fyres fra offentlige stillinger pga giftermål 1946 Astrid Friis bliver Danmarks første kvindelige professor 1947 Det indføres ved lov, at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension 1948 De tre første kvindelige præster ordineres 1950 De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret 1957 Forældre ligestilles som værger for deres børn 1960Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og 2 uger for selvstændige erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede 1961 Kvinder kan efter ansøgning beholde deres eget efternavn, når de bliver gift 1966 P-pillen frigives 1967 Børnetilskud anvises til moderen og ikke til faderen 1971 Kvinder får adgang til militæret (dog kun i administrative poster) 1976 Den fri abort (før 12. uges graviditet) vedtages. /7 DANMARK I DATOER FORTSAT 1978 Lov vedtages om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet 1980 Der indføres 18 ugers barselsorlov, 4 uger før fødslen og 14 uger efter 1981 Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn 1984Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde 2 ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til 10 uger fra barnets 15. til 24. uge i stedet for moderen 1984 Kvinder får adgang til at konkurrere i OL 1988 Kvinder kan fungere som soldater i kamp-enheder 1992 Kvinder får adgang til jagerpilotuddannelsen 1995 Danmarks første kvindelige politidirektør i København, direktør for Nationalbanken, og biskop indsat. 2002 Det vedtages at forlænge barselsorloven til sammenlagt 52 uger. Forældrene kan dele 32 uger efter eget valg 2011 Danmark får sin første kvindelige statsminister /8 DEN POLITISKE KROP Forskellen på mænd og kvinder er i første omgang biologisk. Det er det, der bestemmer, hvad der står på fødselsattesten. To X kromosomer, så er det en pige, XY så er det en dreng (og så er der undtagelserne). Pga. den biologiske definition har det ofte været biologien, der er blevet tyet til, når man skulle argumentere for og i mod kvinders og mænds rettigheder. Ligeledes har en stor del af fordommene mod kvinder og selve kvindekampen omhandlet kvindens krop. Det har været en diskussion om menstruation, psykologi, seksualitet, graviditet og børn. I 1950erne med bogen Det andet køn af filosoffen Simone de Beauvoir bliver der åbnet for tanken om køn som en social konstruktion – dvs. når vi taler om køn i social kontekst, taler vi oftest om det feminine og det maskuline, hvilket udvider begrebet, når vi siger ‘kvinde’ eller ‘mand’. En skelnen, der ligger til grund for moderne kønsbegreber og diskussioner. Således kan Ibi Pippi være biologisk en mand, men juridisk og socialt en kvinde. LÆS OM IBI PIPPI, bilag 1. MENSTRUATIONSBIND, P-PILLER OG KORT HÅR Som nævnt, blev der stillet spørgsmål (af mænd og nogle kvinder) ved kvindekønnets evne til at være rationel nok til at gå i skole, tage ansvar for sig selv (og være myndig), og udøve dømmekraft nok til at kunne indgå i regering. Men der har været andre mere eller mindre direkte begrænsninger på kvinden i det daglige. Gjaldt det f.eks. graviditet, så var det normalt i starten af 1900-tallet, at gravide kvinder i byerne ikke viste sig i offentligheden. Det var upassende og grimt, så der var flere måneder, hvor man ikke kunne gå udenfor en dør. Der var en mangel på almen kendskab til kroppen og seksualliv, andet end hvad børn på landet så dyrene gøre. Kroppen var ikke noget man talte om og især ikke kvindekroppen. En undersøgelse i slutningen af 40erne af Kirsten Auken afslørede, at ca. 1/3 af alle piger ikke vidste hvad menstruation var, da de fik den. Det siger sig selv, at der var mange, der troede, de var ved at forbløde. Menstruationen kunne også få fantasien til at krible. I A. Debays bog Kvinden og Kønslivets Hygiejne før og under Ægteskabet udgivet i adskillige oplag 1907-1921 kunne man læse, at menstruerende kvinder kunne få saucer og mælk til at skille samt smitte mænd med gonorré: blev flettet ind i en kulturel mytologi og gjort til omdrejningspunkt for skabelsen af den moderne kvindelighed, er et godt eksempel på hvordan videnskab og moral flettes sammen: Gynækologerne beskrev den ‘naturlige’ kvinde, som de syntes kvinder burde være. Mangfoldigheden af kvinder, som adskilte sig fra gynækologernes idealer, blev dømt sygelige, unaturlige – ukvindelige. (Lillys Danmarkshistorie s.86) Engangs-menstruationsbindet blev først rigtig sat i produktion efter 2. Verdenskrig, og det tog et par årtier før alle kunne betale sig fra det. De fleste danskere levede under sanitære forhold, der var ringe efter nutidens standarter, så det er klart, at de fleste kvinder har lugtet på den tid af måneden, og det har forstærket myten om, at den menstruerende kvinde er uren. Læger og autoriteter var mænd, for hvem kvindekroppen var et mystisk fænomen og derfor lærte kvinder også, at det var noget, der skulle gemmes væk. Sigmund Freud, psykoanalysens opfinder, hvis arbejde stadigvæk er basis for moderne psykologi, var sikker på, at en essentiel del af kvindens identitetsskabelse var baseret på hendes manglende penis og savnet deraf. Selv om der hurtigt kom psykologer på banen, der argumenterede for mandens manglende livmoder, som en basis for usikkerhed og behov for dominans, var det Freuds teorier, som dominerede i mange årtier. Der er ikke mange, der har hørt om livmodermisundelse. Det har vist sig, at psykoanalysen er særdeles anvendelig i skabelsen af efterkrigstidens kvindeideal. Mange kvinder lider af et kønsligt mindreværdskompleks i forhold til manden, idét de synes at mene, at de ikke har noget rigtigt kønsorgan. Ved første syn af det mandlige kønsorgan bliver den lille pige øjeblikkeligt klar over sin defekt og bemægtiges af penismisundelse. Hun ved instinktivt, at hendes klitoris er mindre egnet til at nå samme mål som drengens penis, og det afføder en passiv venten på, at mandens aktive indsats gør hende opmærksom på vaginas potentialer. Den manglende vaginale spontane aktivitet udgør det fysiologiske grundlag for den feminine passivitet. Dertil regnes, at i den normale kvindes følelsesliv er passiviteten knyttet til et andet væsentligt træk, masochismen, som er helt nødvendig for at overkomme kvindelivets vigtigste etaper: seksualakten, fødslerne, amningen og opofrelsen i moderskabet. Den kvindelige masochisme tjener derved til at forklare kvindens accept, ja nydelse, Måden, hvorpå menstruation, seksualitet og graviditet af sine smerter og ofre. Heldigvis danner kvindelighe- /9 DEN POLITISKE KROP FORTSAT dens særlige intense narcissisme, ønsket om at blive elsket, modvægten til hendes medfødte og i grunden destruktive masochisme. Sigmund Freud, 1920 Så var der den seksuelle frigørelse, hvilket først rigtig kom med p-pillens frigivelse i 1966 og abortens frigivelse i 1973. Kondomet var opfundet, men det var ulovligt mellem 1906 og 1967 at reklamere for prævention. Inden da, var det kvinden, der bar de sociale omkostninger af en uønsket graviditet. Det var hende, der var let på tråden og useriøs, mens manden bare var en mand. Dertil kom, at det først var i 1907, at en kvinde kunne få understøttelse, fordi samfundet antog, at det var manden, der var familiens overhovedet og økonomisk ansvarlig. Derfor gik det ofte rigtig galt for enlige mødre. Idéen om kvinden som et seriøst menneske blev hægtet sammen med hendes seksuelle liv (eller mangel på samme). I 1920erne var det forbudt for ansatte kvinder at have kort hår på Københavns hospitaler og i flere private virksomheder, og indtil 1943 var det lovligt at fyre en kvinde, fordi hun var blevet gift. Faktisk skete det ofte helt per automatik. Det var utænkeligt, at en kvinde kunne have lyst til at blive på arbejdsmarkedet, samtidigt med at det jo også var en usagt social kontrakt, for offentligt børnepasning i form af vuggestuer og børnehaver kommer først rigtigt på banen i 60erne som tilgængelige i hele landet for alle samfundsklasser. I 1964 blev oprettelse af børnehaver indskrevet i loven om forebyggende børneforsorg. Herefter blev det kommunernes ansvar at sikre, at der var tilstrækkeligt mange daginstitutioner til arbejdende kvinders børn landet over, men loven trådte først rigtig i kraft i 1966. Og pasningstilbuddene blev ved med at udvikle sig, så det i dag er lige så ualmindeligt at blive passet hjemme, som det var for 50 år siden at blive passet i en daginstitution. OPDAG: I 2015 i Indonesien er kvindelige politibetjente ugifte og skriver under på, at de er jomfruer – ellers må de ikke arbejde i politistyrken. Læs mere på http://www. mx.dk/nyheder/global/story/17191221 OPDAG: Hvis du er i tvivl om hvilken revolution menstruationsbindet har været, så læs om inderen, der fandt en måde at distribuere det i fattige landsbyer i Indien i 2012, bilag 2. KROPSIDEALER OG MODE Moden er en anden måde at identificere kønsidealer gennem tiden. Her er der store forskelle både mænd og kvinder i mellem, men også mellem land og by og mellem rig og fattig. Moden er et overskudsfænomen og noget, der hørte overklassen til. På landet, indtil et godt stykke op i 1900-tallet, hvor industrien tillader billigt stangtøj til folket, er det forenklede versioner af egnsdragterne, der bæres hver dag, måske med undtagelse af en sort kjole om søndagen. Sort var nemlig den dyreste farve at få lavet, så det var det fineste man kunne få og derfor kom der også en tradition i 1800-tallet med at blive gift i sort. For kvinderne på landet drejer det sig om; skørt, bluse, sjal bundet tværs over overkroppen og et tørklæde på hovedet som på billedet . En tradition, som i øvrigt stadig er gældende flere steder i verden i dag, som det for eksempel ses på den tyrkiske bondekone. 1. Brud fra Magleby, Amager. 2. Brudgom fra Magleby, Amager. 3. Pige fra Skovshoved ved København. 4. Hedebopige, Sjælland. 5. Kone fra Havdrup, Sjælland. 6. Bonde fra Roskildeegnen, c. 1800. 7. Bondekone i Vinterdragt, Sydsjælland, c. 1800. 8. Pige fra Refsnæs i Arbejdsdragt. 9. Kone fra Bornholm. 10. Kone fra Drejø i Kirkedragt. / 10 DEN POLITISKE KROP FORTSAT I byen er en anden mode gældende. Indtil 1910-1920 er det normalt at gå med korset i en eller anden variant. Tættere på 1920 er vi oppe i en blødere variant, men først omkring 1932 bliver BH’en opfundet og man begynder at tale om ‘bryster’ i stedet for ‘brystet’, da det jo pludselig bliver tydeligt, at der er tale om at kvinder har to af dem i stedet for én flade som korsettet skaber. BH’en er skabt som en støtte til dem med hængebryster, men det bliver hurtigt til en del af det at være ‘anstændig’, som korsettet tidligere havde været. Det er derfor, der bliver gjort så meget ud af at brænde BH’er i 70erne, og hvorfor 20ernes mode er så skelsættende i samtiden – netop fordi det er nyt, at kvinder får lov til at gå i tøj, der ikke spænder, er usundt eller ubehageligt, vel at mærke uden at få at vide, at hun er uanstændig. Hvis vi tager 20erne som eksempel, sker der flere markante ting. Der er flere visuelle tegn på kvindernes frigørelse; kort hår, løs kjole og kortere kjole. I løbet af 1. Verdenskrig kom rigtig mange kvinder på arbejdsmarkedet, de fik stemmeret og mere frihed end før. Men som nævnt kunne man altså også blive fyret, hvis man synes håret skulle klippes kort, så det er ikke fordi alle var fremme i skoene i Danmark. Både frisuren og silhuetten minder om en ung dreng, så det er på sin vis mændenes frihed kvindemoden efterligner. Det virker ikke revolutionerende i dag, men hvis vi ser på et modeblad fra 1910, så er kontrasten stor. Praktisk er der også meget mere arbejde i at iføre sig 1910-moden end 1920-moden, hvilket passede med kvindernes stigende tilstedeværelse på arbejdsmarkedet. Det skulle være praktisk, og ikke bare smukt at se på. Kilde: Blog. hesselholt.com Kilde: www.marquise.de / 11 DEN POLITISKE KROP FORTSAT OPGAVER DISKUTÉR DISKUTÉR & RESEARCH Lav et debatforum og diskutér for og imod mænds og Helt op i 60erne kunne en mand få en bøde, hvis han kvinders rettigheder. bar kvindetøj offentligt. Nu kan man være biologisk I kan lade jer inspirere af Liberal Alliance-citatet eller mand og juridisk kvinde. Hvad mener I om Ibi Pippi- Leymah Gbovee som vandt Nobels fredspris i 2011 for eksemplet? at slutte krigen i Liberia, bilag 3. Det muslimske slør er også eksempel på modens sym- Hvordan er kroppen politisk i dag? bolværdi, omend meget klassisk. „Der er en biologisk, basal og evolutionær forskel på Kan I komme på andre? mandens og kvindens natur . . . Den helt basale dyriske forskel på mænd og kvinder kommer blandt andet OPDAG/DISKUTÉR til udtryk under sex. Når vi dyrker sex, er enhver for- Juridisk abort. Har mænd ret til den? Den mandlige P- fængelighed fralagt, og vores egentlige dyriske in- pille bliver snart frigivet. Kommer det til at ændre på stinkter, lyster og natur kommer frem . . . Fem gange kønsrollerne? så mange kvinder som mænd har fantasier om grup- MODE. Vælg et årti, find billeder og videoer på DR skole pesex. Igen er der et klart tegn på, at kvinder ønsker og analyser hvilke kønsroller og sociale roller man øn- at blive domineret seksuelt – i dette tilfælde af flere sker at fremhæve med moden. Kan I finde den histori- mænd på én gang . . . Det er ikke kun i forbindelse ske eller filosofiske rod til den udvikling, i dét årti? med sex, at vi kan se disse basale forskelle på mænd Overvej plastikkirurgi som mode. Hvad fortæller det og kvinder. Adskillige studier har slået fast, at kvinder om nutiden? i gennemsnit fødes med mere ’agreeableness’ end mænd . . . En basal, naturlig og biologisk forskel kan være med til at forklare, hvorfor flere mænd end kvinder er topledere, mens kvinder oftere vælger omsorgsjobs såsom sygeplejerske, hjemmehjælper eller pædagog. Det skyldes simpelthen medfødte biologiske forskelle, som naturligvis også påvirker vores valg resten af livet . . . Abonnerer man på teorierne om sociale strukturers betydning, må det medføre, at kvinder er ofre for en form for falsk bevidsthed, hvor de ikke selv ved, hvad de reelt vil have. At de er nogle svæklinge, som er styret af nogle særlige normer i samfundet, mens de håbløst venter på, at feministerne kommer og befrier dem med diskriminerende lovgivning og frelste indlæg i Politiken.“ – Alex Dominique Vanopslagh og Payam Samarghandi, landsformand, LA Ungdom, og tidl. hovedbestyrelsesmedlem, LA ungdom, stud.jur., Politiken, 19.11.2014 / 12 KLASSEKAMP, LAND OG BY I 1960erne vokser velstanden så hurtigt, at politologer og sociologer aflyser klassekampen. Mellem 1960 og 1969 stiger nationalindkomsten fra 34 til 83 mia. kr.. Rigets økonomi er mere end fordoblet, et fænomen, der ikke er set før eller siden. Samtidig fordobles antallet af offentlige ansatte mellem 1960-70. Basis for den lykkelige velfærdsstat er etableret. Der er pludselig overskud, tolerance og omsorg nok til alle. Men før „flowerpower-børnene“ ankommer, er klassekampen godt i gang, og i dag mener mange, den er godt på vej tilbage. Socialklasser er som regel målt efter uddannelse og skolegang og/eller formue. I dag bruger man SFIs inddeling; 1. Chefer og akademikere / Overklasse 2. M ellemledere og personer med 3-4 års videregående uddannelse / Højere middelklasse 3. Funktionærer i øvrigt / Middelklasse 4. Faglærte arbejdere / Arbejdere 5. Ufaglærte arbejder / Underklasse. I begyndelsen af 30erne fortsatte kun ca. 6 % af den danske befolkning i skolen efter det 7. år. I 1965 gik en 1/4 af de unge mellem 14-19 hverken i skole eller på videregående uddannelser, og for børn i nederste sociale klasse gjaldt det nærmest 50 %. Især på landet. Det er værd at huske, at ud af ‘årgang’ ’68, også kendt som hippie generationen, som nu er i 60erne, er der en stor del, som kun har 7-8-9 års skolegang, hvilket ofte bliver glemt i selvforståelsen af Danmark, som et højtuddannet samfund. Hvis man ser på SFIs index, kan vi regne ud, hvad historien også melder, at langt op i sidste århundrede er vi et arbejderland med en større eller mindre underklasse. Men efter boomet i 60-70 kommer der også en bred middelklasse. Hvor ‘The 1 %’ i Danmark kravler mod 2 %, så er underklassen også vokset - og en pæn procent af arbejderne er trådt ind i borgerskabets middelklasse. / 13 KLASSEKAMP, LAND OG BY FORTSAT Urbaniseringen, altså befolkningsflytning fra land til by, er også godt i gang i starten af sidste århundrede, som over alt i Europa. I 1911 boede ca. 50 % af alle danskere på landet og ca. 20 % boede i Hovedstadsområdet (København, Frederiksberg og Gentofte kommune sammenlagt). I dag bor kun hver ottende dansker på landet, mens den øvrige befolkning bor i byområder. Omkring 30 % bor omkring eller i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Hvis vi ser på klasseinddelingen fordelt geografisk i 2012 opdager vi, at overklassen og den højere middelklasse især er overrepræsenteret i Nordsjælland og de store byer. Arbejderklassen er størst i Jylland. Underklassen er især overrepræsenteret på Lolland, Falster, i Storebæltsområdet samt det sydlige Jylland. Derudover er antallet af sogne, hvor mere end en fjerdedel af familierne er i underklassen, vokset fra 23 i 1985 til 101 i 2012. Det er ikke fordi, at selve underklassen vokser så voldsomt, men snarere at middelklassen og arbejderne alle bliver ved med at migrere mod de større byer og forlader vandkants Danmark. En af grundpælene i det moderne og demokratiske samfund, er troen på social mobilitet. Et menneske er ikke længere tvunget til at blive i samme job eller samfundsklasse som sine forældre. Ser man på tallene, er det dog meget sjældent, at det sker. Social arv er meget svær at fralægge sig, så alt tyder på, at de sociale skel, der skabes bliver svære at udviske. Klassekampen er meget muligt tilbage. Kilde: www.klassesamfund.dk / 14 KLASSEKAMP, LAND OG BY FORTSAT OPGAVER DEBAT Fattigdomsbegrebet er blevet skrottet af regeringen i 2015. Mener I, at der er fattige i Danmark? ANALYSE OG RESEARCH Under det sidste folketingsvalg i 2015, blev der efterfølgende diskuteret meget om forskelle mellem land og by, som en forklaring på valgets udfald og en stigende tendens til at stemme på yderste højre- og venstrefløj. Se på Danmark i dag. Hvad er de største forskelle mellem land og by? Lav i fællesskab en række kriterier, fx velstand, arbejdsløshed, uddannelsesprocent, m.m. Brug DST.dk, sfi.dk og jeres egne kilder. UNDERSØG Find data frem fra ca. 1900 og 1950. Hvordan så klasseinddelingen ud nationalt? Hvordan så det ud hhv. på landet og i byen? LÆS og fremlæg for hinanden sammenhængen mellem social arv og sociale klasser på klassekampen.dk, bilag 4 og brug evt. deres opgaveoplæg, bilag 5. ANALYSER Vælg en historisk konflikt eller begivenhed. Det kan være slaget ved Dybbøl i 1864, Kvinders valgret i 1915, 2. Verdenskrigs afslutning, P-pillens frigivelse. Find en række basisfakta I alle kan være enige om, og fordel jer så i grupper, der hver ser på begivenheden fra forskellige perspektiver. Hvordan har x gruppe oplevet den, og hvad havde det af følgekonsekvenser: – Kvinder – Mænd – Børn – Folk på landet – Folk i byen DISKUTÉR: Hvordan vælger man sin vinkel som historiker. Er det muligt at være objektiv, og hvor meget fortolker man? / 15 KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI OG POLITIK Mænd studser over dette – og mange kvinder med dem: Hvad er dette at slutte sig sammen, blot fordi får HK’s overenskomster forhandlet ens minimal løn for kvinder og mænd. man er kvinder? Slutter mænd sig sammen blot fordi de er mænd? Svaret er ligetil. Mænd behøver det ikke, men kvinder trængte til det i 1888 og i 1889, og de trænger til det endnu i 1935. Kirsten Gloerfelt-Tarp, Danske Kvinders Nationalråd (Lillys Danmarkshistorie s.220) Mennesker har altid arbejdet, men løn som vi kender det fra arbejdsmarkedet i dag, skabes med industrialisering, hvor arbejdsgiveren er adskilt fra arbejderens privatsfære. Inden da er der andre relationer i bondesamfundet, som gør at løn, arbejde og hjemmeliv er en mere blandet affære. Herremanden er godt nok ‘arbejdsgiver’ eller udlejer, som kræver sin part af høsten, men det forventes også, at han har et vist socialt engagement i de bønder, der hører under ham. Den form for social samvittighed ophører da industrialiseringen begynder, og arbejderne opdager vigtigheden af at organisere sig for at tvinge arbejdsgiveren til at forhandle arbejdsmiljø, arbejdsdag, løn m.m. Omkring år 1900 eksisterer ca. 50 danske fagforbund, hvis medlemmer udgør ca. halvdelen af de faglærte arbejdere. Det er den højeste organisationsgrad i verden. I 1915, det år kvinder og tjenestefolk får stemmeret, er i alt 174.000 danskere medlem af et fagforbund, heraf tilhører 77 % De samvirkende Fagforbund, senere LO. De første fagforeninger var reelt set kun for mænd. Mellem 1873-1900 oprettes 27 kvinde-fagforeninger, og i 1901 oprettes den største; Kvindeligt Arbejderforbund. Langt hen ad vejen er kvindeforeningerne ikke gode venner med mændenes fagforeninger – rettigheder for de kvindelige arbejdere truer nemlig goderne og arbejdspladserne for den mandlige arbejder, mener mange. Derudover arbejder mange kvinder som tjenestepiger eller selverhvervende syersker, hvilket ikke falder ind under industrien og falder dermed uden for de aftaler fagforeningerne har etableret. Organiseringen af kvindeligt arbejderforbund sker kort tid efter forliget mellem erhvervslivet og arbejderbevægelsen i 1899, hvor de etablerer Arbejdsmarkedets grundlov. Her bliver der for første gang på landsplan forhandlet løn og vilkår for arbejderne. MEN her blev det også fastsat, at en kvindes løn var 60 % af en mands – uanset hendes arbejdsindsats, og sådan var det ratesat de næste syv årtier indtil 1973, hvor Dansk Arbejdsgiverforbund og LO bliver enige om ligeløn. Det indføres ved lov i 1976. I kontrast blev ligelønnen indført i det offentlige i 1953, og allerede i 1965 Kvindeligt arbejderforbund, tillige med de andre forbund, levede med ønsket om bedre vilkår, men det primære fokus var reelt at sikre dets medlemmer adgang og retten til at blive på arbejdsmarkedet. Det var nemlig Socialdemokratiets såvel som den øvrige fagbevægelses holdning, at det mest optimale var, at mandens arbejde alene var nok til at forsørge familien. Kvinder, der arbejdede blev ofte set som job-stjælere og særligt gifte kvinder var ofte ildesete. Udover at der selvfølgelig er visse erhverv, hvor fysisk styrke gør, at mænd kan nå mere end en kvinde, er det en lille brøkdel og i de fleste erhverv er det individuelle evner, erfaring, kreativitet og intelligens, der gør udfaldet. Formodentligt er én af grundene til at samfundet som et hele accepterede mandens større indtægt så længe, at samfundsstrukturen med manden som forsørger og kvinden som husmoder dominerede bevidstheden. Derfor var mandens løn lig familiens (alles) overlevelse. Ser man imidlertid på tallene, fortæller de en anden historie. I 1900 har ca. 20-30 % af familier en kvinde, som ene forsørger. I 1906 havde 33 % af kvinder i København en 9,6 timers arbejdsdag, 6 dage om ugen. Derudover var der ikke almen tilgængelig børnepasning fra det offentliges side, så børn i byen passede sig selv eller der skulle betales for pasning. Til gengæld kan man godt gøre op med myten om at alle kvinder havde mange børn. Nogle kvinder havde mange, men der var også mange ugifte kvinder. I 1900 var ca. 1/4 af kvinder barnløse. I 2004 var det faldet til en 1/10. Så det var reelt meget hårdt for kvinder at få familien til at overleve, især i byen, hvor der som regel ikke var et udvidet familienetværk til at trække på. Men selvfølgelig var der også mange kvinder, der var husmødre. Fordi så relativt få gifte kvinder (lidt over 25 %) havde regelmæssigt lønarbejde, står 50erne som kernefamiliens guldalder. Det er også her begrebet’ kernefamilie’ opstår i kontrast til den udvidede familie, som havde levet og arbejdet sammen på landet. I 1960 var tre ud af fire 20-59-årige kvinder gifte husmødre. Og selv om det først for alvor blev mindre po- / 16 KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI OG POLITIK FORTSAT pulært at gifte sig i 1970erne, var det ved folketællin- *Mænd har en højere indkomst end kvinder gen i 1970 faldet til, at kun to ud af fem kvinder Den samlede indkomst var i gennemsnit 307.128 kr. i havde husgerning i eget hjem som fuldtidsbeskæfti- 2013 for mænd og 243.959 kr. for kvinder. Mænds gelse. indkomst var i gennemsnit 26 % højere end kvinders. Danmarks Statistik *De 10 % med de højeste timelønninger tjener over 358 kr. pr. time. Og kun hver fjerde i denne gruppe er Nu i 2015 er lønnen stadig til diskussion, og på tværs af alle faggrupper tegner der sig stadig et mønster, hvor kvinder er i bunden af magtbalancen og i bunden af lønskalaen. en kvinde. Derimod tjener de 10 % med de laveste timelønninger 147 kr. pr. time eller derunder. Der er lidt flere kvinder end mænd blandt de lavestlønnede. (Kilde DST) „KVINDER HAR VISSE OPGAVER I FAMILIEN, DERFOR NÅR DE ALDRIG TIL TOPS“ Lars Seier Christensen, Direktør, Saxo Bank 2015 Og selvom forældreansvaret, både juridisk og økonomisk, er blevet ligeligt fordelt, er der i 2015 stadig ofte en social forventning om, at kvinden går ned i arbejdstid og henter børn. Selvom Lars Seier Christensen, Direktør for Saxo Bank blev hånet meget for sin udtalelse om kvinders manglende succes, så er det en realitet, at mange stadig opfatter børn og børnepasning som kvindens ansvar. Hvis en kvinde og en mand får et barn, er det kvinden, der får børnechecken og oftest også andre offentlige ydelser omkring barnet. I visse økonomiske analyser af hvad en kvinde koster samfundet, medtages dette, selvom det jo reelt set er det nye liv, der koster og ikke kvinden. Også omsorgsarbejde er generelt ikke en del af økonomisk tænkning, de timer et menneske bruger på at passe en gammel forælder eller et nyt barn tælles som timer væk fra skrivebordet, ikke som penge sparet på socialhjælp. Når det kommer til lønnen, så fortæller tallene følgende historie: *I 31 % af alle parforhold tjener kvinden mere end manden. I 25 % af par med børn under 7 år, tjener kvinden mere end manden. * Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest. Kilde: dst.dk Ser vi på magt og indflydelse ud fra et politisk perspektiv, altså hvor mange kvinder, der er i Folketinget eller i kommunalbestyrelser, og dermed har mulighed for at udøve magt på landsplan, er det også et delt billede, der viser sig. Selvom vi lige har haft Danmarks første kvindelige statsminister, og der er masser af kvindelige ministre i medierne, er de stadig i undertal. Nina Bang (Soc. Dem.), som var Danmarks første (og i længere tid) eneste kvindelige minister, dukkede op i Staunings (Soc. Dem.) regering i 1924. Fanny Jensen (Soc. Dem.) får en uspecificeret ministerpost i Hedtofts (Soc. Dem.) regering i ’47, og først efter 1950 begynder der fast at dukke kvinder op på ministerposterne. Det er først med Lars Løkke Rasmussens (Venstre) regering i 2011, at det kommer nær en ligelig fordeling. Ser man på folketingsmedlemmer er det omtrent samme historie. Derimod, på kommunalplan, er der meget få kvinder repræsenteret, og i 2015 når vi op på omkring 27 %. Der er altså stadig et stykke vej, før vi opnår balance mellem mænd og kvinder, når det gælder ansvar og frihed. *Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 % af mændenes indkomst mod 70,4 % i 2000. / 17 KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI OG POLITIK FORTSAT Kilde: sfi.dk / 18 KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI OG POLITIK FORTSAT OPGAVER ØKONOMI Er det dyrere at være mand end kvinde? Det er veldokumenteret, at det koster mere pr individ at være single end det gøre at leve i en familie (research eventuelt dette), men er der en forskel på at være mand eller kvinde? Gå ud og læg et basisbudget for en single mand og en single kvinde i alderen 20-30. Fokuser på forbrugsgoder, hvor der kan være uligheder, m.a.o. drop husleje, el, vand, telefon og transport, men se på forsikringer, tøj, personlig pleje (inkl. frisør og evt. medicin/lægeregninger). Er der forskel? Kan I gennemskue hvorfor? Sammenlign med denne rapport fra 2001, bilag 6. Er I kommet frem til det samme? Diskutér forskelle. ANALYSE Kvinder koster det offentlige mere end mænd, se bilag 7. Men derimod koster kvinder sundhedsvæsnet mindre end mænd. Er kvinder en underskudsforretning? Iberegnet ’underskuddet’ er, at kvinder betaler mindre i skat, fordi de får mindre i løn og det kan man så argumentere for er social diskrimination og ikke en biologisk faktor. Er der andet, der argumenterer for og imod de kalkuler, der er opstillet her? UNDERSØG Hvad er erhvervsfrekvensen af kvinder mellem 19002000? Brug Danmarks statistik. LÆS Ulrik Kjærs artikel om kvinder i kommunalpolitik, bilag 8. / 19 DEN DANSKE SANG Lillys Danmarkshistorie er spækket med musik fra folkelige viser og dansemusik til dansktop og pop. Både i klang og lyrik er disse sange tidslommer ligesom visse hits af f.eks. Natasja, Rasmus Seebach eller Hej Matematik er blevet det i dag. I ’pop-klassikeren’ ligger både noget tidstypisk og noget universelt. Her er fire af sangene fra forestillingen. med dig vil min rigdom jeg dele. Nu genlyder Nyhavn af sang og af spil, jeg presser citronen, så tit du det vil. Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er tro, og så’ er det en smal sag at dele. Katinka, Katinka, smæk vinduet i, og spar dine små bommelommer. Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti, OPGAVE og ærbart ad gangdøren kommer. Læs, lyt og analyser de fire sange. Hvad fortæller de Du gi’r mig din seng og jeg gi’r dig min sang, indirekte om kønspolitik og samfundsforhold. Hvilken så fejrer vi foråret endnu en gang. rolle har musikken i forhold til lyrikken? Supplér med Katinka, Katinka, luk øjnene i, en selvvalgt nutidig pop sang. Hvad fortæller den om for nu er det Søren der kommer. kønsroller i dag? SMILENDE SUSSI, 1970 Hun boede på prammen nede ved kajen, Der var hun kendt som smilende Sussi. KATINKA, KATINKA, 1927 En masse drenge stod der ved kajen, blot for at se på smilende Sussi. Katinka, Katinka, luk vinduet op, nu vil jeg spendere en vise. Sussi var glad og munter og livlig, Et forår har kærtegnet pigernes krop, Hendes figur var helt ubeskrivelig. og nu er du li’ til at spise. Og hun var fri som haven og vinden, Men først skal vi ha’ os en sang eller to, vinden der kyssede Sussi på kinden. og så skal Katinka og Søren til ro. Katinka, Katinka, luk vinduet op Og derfor stod drengene stille og lurede, og hør min harmonikavise. når Sussi hun vaskede og skrubbede og skurede, Og der blev drømt søde drømme om Sussi, Jeg mindes den aften jeg mødte dig først, drømme med bryllup, med børn og med hus i. jeg sad i „Cap Horn“ med en bajer. Jeg var s’gu så glad for mig sel’ og min tørst Sussi gik rundt og smilede stille, og Brøndums de små akkelejer. hun vidste jo godt hvad drengene ville. Men så kom du ind med et kedeligt drys, Men et var kajen, et andet var prammen, og han fik en skalle og du fik et kys. Det blev forklaret dem alle sammen. Og så, ja og så ble’ du et med min tørst og noled’ min eneste bajer. Hun boede på prammen nede ved kajen, der var hun kendt som smilende Sussi. Men skidt med en bajer, blot pigen er glad, En masse drenge stod der på kajen, for janterne, de skal jo trille. blot for at se på smilende Sussi. Og hver gang vi savner lidt flydende mad, har jeg mit talent for at spille. Sussi hun havde en plan der var vigtig, Så gi’r jeg en sang i en gjaldende gård, havde en grund til at være så forsigtig. mens slanter og sølvtøj i stenbroen slår. Først vil jeg være studine sagde Sussi, Så sla’r vi til Søren, til Søren bli’r flad, så kommer drømme med børn og med hus i. Ja, så ska’ vi sør’me ha’ gilde. Og dermed fik drengene alle en næse, En vinter sled sålen af strømper og sko, og hun fik fred og ro til at læse. men foråret lapper det hele. Det spændende er så for mig og for flere, Lad tæerne toppes og træerne gro, hvad smilende Sussi så vil studere. / 20 DEN DANSKE SANG FORTSAT HEJ SØSTER, TRILLE, 1975 vi bliver stadig bedre til at slikke vores sår og dagene mørkner nu Hej, søster, de si’r at vinteren bliver hård i år kan du ikke se komikken, så står vi her igen SMUK OG DEJLIG, ANNE LINNET, 1977 med fletningerne langt nede i postkassen hej søster Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk pluds’lig stod du der i mængden, og smilede til mig. og sikkerhedsnålen er sørme blevet væk Ja, alle folk ka’ se det straks, du er så smuk og dejlig, dine øjne skinner, du må hel’re passe på, Så gik det kærlighedens år hvad er det så vi har lært Ja, pas på at ilden i mig ikke bliver tændt, hvad er det nu vi forstår vi ku’ begge to meget let blive forbrændt. vi bliver bare bedre til at slikke vores sår Men det er ikke let, for du er så smuk og dejlig, og dagene mørkner nu dine øjne skinner, ta’ og kig den anden vej, de si’r at vinteren bliver hård i år Du er lidt forvirret siger du og ler, Mange flasker smiler lidt vemodigt når du spør’ hva’ er det der sker? har vi slæbt helt hjem fra Irma Men jeg ved det heller ikke for du er så smuk og dej- i kærlighedens navn -- lig, og gud skal vide, de gjorde gavn dine øjne skinner stærkere end nogen sol. Tunge tasker var vi ene om at bære med små usle panter på lykken vi fandt Yndigt var det at få krøllet nogle lagner og glatte dem ud og mærke natten på sin hud det’ bar’ det med at klar’ det med mindre søvn end nogen aner når morgendagen kræver sit og det ser ud som om ungen har det lidt skidt Hva’ er den af, skal vi høre de andre sige hun kan da vist alli’vel ikke holde på en mand så ud på den gamle arena dukke op til mange fester med dig selv om halsen, bevise at du sagtens kan Tænk på søster, når vi lænet mod hinanden var kravlet så langt, at vi ku’ smile igen sådan én der trøster én der selv har været ude ved randen og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt Så gik det kærlighedens år hvad er det så vi har lært hvad er det nu vi forstår / 21 DANMARKHISTORIENS KVINDER I Lillys Danmarkshistorie optræder flere historiske kvinder, der gennem tiden har haft en særlig indvirkning på kvindekampen eller offentlighedens syn på kvinder. Her er en kort introduktion til en række af disse karakterer: NINA BANG (1866-1928) Politiker og historiker, Danmarks første kvindelige minister THIT JENSEN (1876-1957) Forfatterinde og forkæmper for børnebegrænsning (og dermed prævention) Mit renommé var som en drages, og hvad jeg kom udfor og måtte bide i mig, vil ingen tro muligt nu. I en lille by i Nordjylland gik jeg fra foredraget, og sten susede mellem mine ben, og højlydt råbte man – Der går svinet... GYRITHE LEMCHE (1866-1945) Kvindesagsforkæmper, lokalhistoriker og frontfigur i Dansk Kvindesamfund For mig har Kvindebevægelsen ikke som for saa mange betydet blot en Udløber af den demokratiske Bevægelse, den har betydet noget helt for sig med egne Maal, langt ud over den formelle ligestilling, og egne Forpligtelser. Derfor har jeg aldrig anerkendt Dogmet om, at Kvinder skal slutte sig til et af de mandsskabte Partier. (…) For hver kilometersten, vi kvinder er nået frem på vejen, har der siddet sorte ravne og skreget: Hertil og ikke videre! Der har været Kvinder, der arbejdede for Kvindens Frigørelse lang, lang Tid, før de akademiske Kredses Kvinder begyndte. Tvungne af Nøden har de gjort det og ikke egentlig for at kæmpe for Kvindens Frigørelse, men de har alligevel været Pionerer for denne Sag. Det er allerede over 100 Aar siden, at Kvindearbejdet under den kapitalistiske Produktions Udfoldelse begyndte i England. Da den kapitalistiske Produktion flyttede Arbejdet bort fra Hjemmene og ud til Fabrikkerne, hentede den først Mændene, derefter ogsaa Kvinderne derud. Dette skete først i England, men det bredte sig med den kapitalistiske Produktion til hele Europa. Dette Kvindernes Arbejde udenfor Hjemmene bragte over Kvinderne en uhyre Sum af Lidelser. Det var en ny Byrde, der blev lagt paa deres Skuldre, uden at de tidligere Byrder og Pligter blev taget fra dem. De beholdt deres Pligter som Mødre og som Husmødre, og i de smaa Arbejderhjem blev Børnene overladt til sig selv, Hjemmene stod upassede, indtil en træt Moder om Aftenen vendte hjem fra Fabrikken og saa kunde gøre det Arbejde, der ellers kræver en hel Dag. Det er desværre ikke en Skildring, som kun tilhører Fortiden, men det er en Skildring af Forholdene, som vi ser dem den Dag i Dag. Og for den Mængde af Kvinder, for de Slægtled efter Slægtled af Kvinder, der blev ældet for tidligt, og som følte deres Livs Ro og Fred borte, for de Arbejderkvinder, vi den Dag i Dag ser om Morgenen ile til Arbejdet efter først at have afleveret deres spæde Børn i Vuggestuer og deres større Børn i Asylerne for saa atter at hente dem om Aftenen og ile til de handlende for at købe det lettest mulige til at tilberede Mad af – for disse Kvinder er det naturligvis svært at forstaa, at de er Pionerer for et højere udviklet Samfund, hvor Kvindernes Frigørelse er en Kendsgerning, men de er det alligevel. / 22 DANMARKHISTORIENS KVINDER FORTSAT KAREN BLIXEN (1886-1962) Forfatterinde SIMONE DE BEAUVOIR (1809-1986) Filosof og forfatterinde Hvis man forestiller sig en bondegård ved foden af en sofa på Rungstedlund… Hvis denne lille gård er lavet af en dreng, kan man roligt belade sig på, at drengen har været ivrig for at klistre sig selv og hele stuen til under udfærdigelsen, men det er facit, der interesserer ham. En beskæftigelse, der ikke fører til noget facit, ligger ham fjernt. En lille pige derimod finder glæde og beskæftigelse ved at klæde sin dukke af og på igen og igen. Der er intet synligt resultat af virksomheden, men under den har hun levet og levet intenst. Mandens tyngdepunkt, hans væsens gehalt ligger i, hvad han i livet udfører og udretter, kvindens i, hvad hun er. Jeg må derfor opfordre disse kvindesagskvinder til at holde op med at kappes med mændene for blot at ende som en tam, enfoldig efterligning af et mandfolk, og i stedet udnytte deres kvindelige væsen. Just vort eget samfund, i hvilket mennesket er nået så vidt i, hvad de kan udrette og i konkrete resultater fremvise, det trænger til mennesker, som ER. Ja, selve vor tid kunne siges at behøve at omlægge sin ambition fra at udrette mere, til dét at være. Som det er nu, er kvinden defineret af manden, for hvem hun er så nødvendig, at hvis hun ikke eksisterede, ville han opfinde hende. Manden har magten til at definere, og han definerer sig selv som subjektet og stiller derved kvinden som objektet; det ikke-væsentlige, det fremmede, det anderledes, det andet. Misforstå mig ikke, manden er ikke en fjende, for kun i samhørighed kan frihedens herredømme føres til sejr. Men at være kvinde er ikke noget på forhånd fastlagt. Der findes ikke noget evigt kvindeligt, ingen kvindelig natur, der på forhånd bestemmer, hvad kvinder er eller ikke er. Den i tiden definerede kvindelighed er alene skabt af de normer og kvindebilleder, som findes i samfundet. Til skabelse af kvindens frihed må derfor regnes, at hun deltager i det samfundsmæssige liv på lige fod med mænd. Hun må gøre op med den traditionelle kønsrolle og sige nej til blandt andet ægteskab og børn, da disse fastholder hende i den undertryktes rolle. Først da kan mænd og kvinder stå overfor hinanden som ligeværdige, subjekt til subjekt og ikke som subjekt til objekt. / 23 OPGAVE –G å i Kvinfos arkiver. Opdag flere historiske kvindeskikkelser. – Vælg én af scenerne i teaterstykket, der har gjort indtryk på jer. Analysér og research. Kan I forklare den ’private’ situation historisk? Hvilke sociale dynamikker, konventioner og begivenheder har været gældende? TOVE DITLEVSEN (1917-1976) Forfatterinde Gennem de tusindvis af breve jeg modtog i min tid som brevkasseredaktør på Familie Journalen tegnede der sig en grum, ægteskabelig terrorbalance, der ikke gav forholdet mellem Øst og Vest noget efter i styrke. Våbnene var penge på den ene side, erotik på den anden. Manden afleverede almindeligvis og medgrandios mine 500 kroner om måneden som sit eneste accepterede bidrag til forsørgelsen af familien. Det hed „husholdningspenge“, og beløbet var fastsat for 10 eller 20 år siden og havde hverken fulgt hans stigende indtægt eller de stigende priser. Det skulle dække alles fornødenheder. Men manden vidsteikke, at børn skal have tøj på kroppen. Han vidste ikke noget om frisører, sporvognspenge, sytråd, forsålinger, børnefødselsdage eller hundrede andre småting, som folk, der selv råder over en indtægt aldrig skænker en tanke. Følgen var i sin yderste konsekvens en mand med en solid, borgerlig positionog bankbog, men hvis familie levede i det ejendommelige, skjulte proletariat, som var langt mere belastende end reel fattigdom. De fleste, af dem der skrev til mig, var først og fremmest husmødre, bange og ulykkelige. De spurgte, hvordan man får fat på en mand, hvordan man holder på ham, hvordan manholder ham ud, hvordan man slipper af med ham, og hvordan man så klarer sig uden. Det var skrækkeligt utilfredsstillende kun at kunne give dem det råd at prøve at holde stodderen ud, og at en erotisk tilfredsstillet mand er og bliver mindre nærig end en utilfredsstillet. For kunne hun til sidst ikke mere og blev skilt, var det først og fremmest hendes verden, der blev knust. / 24 LILLYS DANMARKSHISTORIE OPLEVELSE, DISKUSSION OG ANALYSE DET FØRSTE INDTRYK OG FORVENTNINGER LYS 1. Hvad er dit første indtryk? 23. Hvordan ser lyset ud? 2. Hvad havde du forventet? 24. Hvordan bruges lyset? 3. Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor? 25. Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at 4. Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor? 5. Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvorfor? skabe? 26. Synes du det lykkes? 6. Er der nogle situationer/billeder du stadig kan se meget klart? ER DU BLEVET KLOGERE? 27. Fik forestillingen dig til at tænke over noget, du FORESTILLINGENS TEMA 7. Handling: Hvad handler forestillingen om? ikke har tænkt over før? Hvad? 28. Er der noget du vil lægge mærke til i fremtiden? 8. Plot: Hvad er hovedkonflikten/problemstillingen i forestilling? Bliver den løst? Er der en morale? 9. Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? LILLYS DANMARKSHISTORIE 10. Hvad betyder titlen? Hvad betyder den for din oplevelse af forestillingen? 11. Hvilken effekt har det at skuespillerne spiller flere roller, og skifter karakter foran dig? 12. Kendte I nogen af skuespillerne fra forestillingen? Havde du oplevet det anderledes hvis du ikke kendte/kendte dem? 13. Hvilke citater fra historiske personer og/eller andre forfattere lagde du mærke til i forestillingen? 14. Hvilken rolle/betydning får citaterne? 15. Hvilken rolle spiller de historiske personer i forhold til Lillys familie? MUSIK OG LYD 16. I forestillingen bruges både musik og lyd. Prøv at beskrive musikken og nogle af lydbillederne. 17. Sange, musik og lyd bruges på forskellige måder og med forskellige funktioner i de enkelte scener. Prøv at beskrive nogle af disse funktioner og deres betydning for, hvordan scenerne opleves. 18. Synes du lyden og musikken bliver brugt på en god måde? Hvorfor/hvorfor ikke? SCENOGRAFI OG KOSTUMER 19. Hvordan er scenen indrettet? (farver, materialer, genstande og kostumer) 20. Hvorfor tror du at den er indrettet på denne måde? 21. Hvad vil scenograf og kostumedesigneren gerne vise, understrege, osv.? 22. Synes du det lykkes? Hvorfor/hvorfor ikke? / 25 LILLYS DANMARKSHISTORIE OPLEVELSE, DISKUSSION OG ANALYSE FORTSAT KILDER AVISEN Kvinder når aldrig til tops… BØGER & RAPPORTER http://www.avisen.dk/saxo-bank-direktoer-kvinder- Pia Fris Laneth: har-visse-opgaver-i-fam_329354.aspx Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal 2006 http://www.avisen.dk/~/lars-seier-svarer-igen-historien-er-skaev_331472.aspx Danmarks Statistik Indkomster 2012. Tema: Indkomst og parforhold http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile. aspx?id=18672&sid=indk BT Kønsskiftet mand skabte panik i svømmehal, Kvinder og Mænd i 100 år 5. maj, 2015 http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile. http://www.bt.dk/danmark/koensskiftet-mand-skabte- aspx?id=22699&sid=kvind panik-i-svoemmehal Olsen, Ploug, Andersen, Sabiers, Andersen: Klassekamp fra oven, Gyldendal 2014 PORTALER OG HJEMMESIDER ARTIKLER Berlingske Tidende DR Skole: – E n stilfærdig kønsrevolution er i gang i forsvaret, http://www.dr.dk/skole 17. september 2015 –N orske kvinder tvinges i trøjen, 17. september 2015 Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) : – F ra sexstrejke til fred, 7. oktober 2011 www.sfi.dk http://www.b.dk/globalt/fra-sex-strejke-til-fred KVINFO: www.kvinfo.dk KLASSESAMFUND.DK: http://klassesamfund.dk/ / 26 / 27
© Copyright 2024