1. No category

Bachelorprojekt
Har man mødt et menneske med autismespektrumforstyrrelser, har man mødt ét menneske
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
12. januar 2015
Anslag: 93.863
Emne
KRAP som metode til at fremme livskvaliteten
hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser
Pædagoguddannelsen i Horsens
Denne bachelorprojektopgave er udarbejdet af studerende på VIA University
College - Pædagoguddannelsen i Horsens.
Den skriftlige opgave er et resultat af de studerendes selvstændige arbejde, og
den er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsesstedets side.
Endvidere skal der gøres opmærksom på, at den skriftlige redegørelse ikke er hele
produktet.
Bachelorprojektet vurderes efter 7-trinskalaen på grundlag af den studerendes
mundtlige fremlæggelse og en efterfølgende faglig diskussion mellem vejleder,
ekstern censor og den studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde.
Jens Norup Simonsen
Uddannelsesleder
Abstract
I dette bachelorprojekt har vi analyseret og vurderet, hvordan autismespektrumforstyrrelser kan komme til udtryk hos borgergruppen og hvordan
den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende pædagogik kan
anvendes i det socialpædagogiske arbejde. Vi har lagt vægt på, hvordan den
pædagogiske indsats og metode kan fremme livskvaliteten hos borgergruppen, hvilket vi har gjort ud fra en analyse og vurdering af, hvordan
begrebet livskvalitet kan forstås, og hvilke forhold vi finder vigtige for, at
livskvaliteten kan opnås. Bachelorprojektet er diskuteret ud fra en faglig vinkel
med henblik på pædagogens rolle, hvor vi har redegjort for, hvilken betydning
den pædagogiske indsats har for borgergruppen.
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Indholdsfortegnelse
1.
Emnebegrundelse .................................................................................................. 2
2.
Emneafgrænsningsning ......................................................................................... 4
3.
Problemstilling ....................................................................................................... 5
4.
Metode .................................................................................................................. 5
5.
Borgergruppen ....................................................................................................... 8
Analyse - Anna ........................................................................................................... 8
Vurdering – Maria og Anna...................................................................................... 13
Sammenfatning........................................................................................................ 22
6.
KRAP..................................................................................................................... 23
Analyse - Maria ........................................................................................................ 23
Vurdering – Maria og Anna...................................................................................... 27
Sammenfatning........................................................................................................ 37
7.
Livskvalitet ........................................................................................................... 39
Analyse - Maria ........................................................................................................ 39
Vurdering – Maria og Anna...................................................................................... 42
8.
Pædagogens rolle ................................................................................................ 47
Analyse - Anna ......................................................................................................... 47
Vurdering – Maria og Anna...................................................................................... 49
9.
10.
Konklusion – Maria og Anna ................................................................................ 51
Litteraturliste ................................................................................................... 53
Side 1 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
1.
Emnebegrundelse
Vi har valgt at fordybe os i emnet livskvalitet hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser. Vi har valgt dette emne, da vi begge har arbejdet på
Grønkærhøj i vores tredje praktikperiode. Grønkærhøj er en institution for
voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser, og derved opstod
vores interesse for mennesker, der har denne diagnose. Vi vægter begge
menneskets selv- og medbestemmelse højt, og vi har begge arbejdet med en
pædagogik, som har til formål at fremme livskvaliteten for mennesker med
autismespektrumforstyrrelser, hvilket vi ønsker at fordybe os mere i og arbejde videre med ifm. dette bachelorprojekt.
Et menneske, som har diagnosen autismespektrumforstyrrelser, opleves ofte
at have store problemtikker i dagligdagen. Da diagnosen autismespektrumforstyrrelser er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, betyder det, at
mennesker, som har denne diagnose, ikke kan helbredes; dog kan handicappet kompenseres for via støtte og guidning i dagligdagen. Det er her
pædagogens rolle spiller ind, og det pædagogiske arbejde bliver en vigtig faktor. At arbejde med mennesker med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse finder vi udfordrende og givende for os som pædagoger, hvilket er
grunden til, at vi i vores bachelorprojekt ønsker at arbejde med lige netop
denne målgruppe.
Vores erfaring med det pågældende emne udspringer af vores praktik på
Grønkærhøj. Grønkærhøj består af fire boenheder og én dagsbeskæftigelse.
Marias praktik fandt sted i dagsbeskæftigelsen, og Annas praktik fandt sted i
den ene boenhed. Begge steder danner rammen for borgernes hverdag, hvor
udvikling og borgernes ressourcer bliver vægtet højt. Maria arbejdede primært med borgerne i dagtimerne, hvorimod Anna ofte arbejdede med
borgerne om eftermiddagen og om aftenen. Det bevirkede, at vores pædagogiske arbejdsopgaver ikke var ens, men alligevel arbejdede vi efter samme
Side 2 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
pædagogik, nemlig den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende
pædagogik, som i daglig tale kaldes KRAP. Denne pædagogik skaber en øget
interesse for borgerens ressourcer, adfærd og forståelse af sig selv og omverdenen, hvilket vi begge finder interessant og bærende for vores pædagogiske
arbejde.
Den pædagogiske metode, KRAP, ligger til grund for en stor del af vores fælles
grundværdier herunder trivsel, anerkendelse, læring og udvikling. Disse
værdier vægter vi højt i vores pædagogiske arbejde, og det er derfor naturligt
for os at benytte os af denne metode, idet vi ønsker at stille os undersøgende
overfor, på hvilken måde KRAP som metode kan være medvirkende til at
fremme borgerens livskvalitet. Derfor har vi også fokus på pædagogens rolle i
arbejdet med livskvalitet.
Maria arbejdede med begrebet livskvalitet gennem sit udviklingsprojekt, hvor
hun benyttede sit linjefag Sundhed, krop og bevægelse. I praktikforløbet på
Grønkærhøj planlagde, gennemførte og evaluerede hun et rideterapiforløb
med en gruppe borgere. Dette forløb var en del af et allerede igangsat forløb
kaldet Anderledes idræt, hvor borgerne kunne komme ud og røre sig på
forskellige måder med forskellige aktiviteter. Under forløbet oplevede Maria
en udvikling hos deltagerne, idet rideterapien var med til at udvikle
deltagernes kropsbevidsthed, fremme deres kommunikative evner og stimulere deres sanser. Dette oplever Maria som et vigtigt element på vejen til at
fremme borgernes livskvalitet.
Anna havde ligeledes berøring med begrebet livskvalitet i sin praktik på
Grønkærhøj, hvor hun arbejdede med drama og kommunikation gennem
valgfaget Udtryk, musik og drama, hvor der var lagt vægt på deltagernes
sociale kompetencer via dramalege og samspil. Mennesker med autismespektrumforstyrrelser har ofte en ringe social forståelse, og derfor var
hovedformålet med udviklingsprojektet at møde borgeren, der hvor vedSide 3 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
kommende var med de ressourcer, som vedkommende havde. Dette
bevirkede, at borgeren følte sig set og forstået, hvilket fremmede selvværdet
hos den enkelte. Anna oplevede, at øget selvværd hos borgerne var en vigtig
faktor i arbejdet med deres livskvalitet.
Vi har derfor begge haft skærpet fokus på livskvaliteten i vores praktikperiode.
Vi har dog begge erfaret, at livskvaliteten er personafhængig, og hvad der er
livskvalitet for Maria, er ikke nødvendigvis livskvalitet for Anna. Derfor finder
vi emnet relevant at analysere og vurdere via den pædagogiske praksis. Det er
også vigtigt at nævne, at Maria har haft specialiseringen mennesker med
sociale problemer, og Anna har haft specialiseringen mennesker med nedsat
funktionsevne. Begge specialiseringer har lagt vægt på begrebet livskvalitet og
med vores fælles viden mener vi, at emnet kan blive analyseret og vurderet
med en faglig indgangsvinkel, som inddrager viden fra begge specialiseringer.
Ud fra vores fælles erfaringer fra Grønkærhøj har vi fundet det relevant at
etablere et samarbejde, hvor vi igennem vores bachelorprojekt vil anvende
egne praksiserfaringer, give hinanden pædagogisk faglig sparring samt
analysere og diskutere og derved blive klogere på det valgte emne.
Vi
brænder begge for at arbejde med mennesker med autismespektrumforstyrrelser og oplever livskvalitet som et højtvægtet pædagogisk begreb,
som danner grundlag for menneskets trivsel og udvikling og derved ligger til
grund for det, nogle betegner som det gode liv.
2.
Emneafgrænsningsning
Vi vil ganske særligt undersøge, hvad diagnosen autismespektrumforstyrrelser
indebærer, og hvilke udfordringer dette giver den enkelte. Vi vil analysere og
vurdere, hvordan KRAP som pædagogisk metode kan anvendes i det
pædagogiske arbejde til at fremme borgerens livskvalitet. Her vil vi ligeledes
Side 4 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
diskutere pædagogens rolle i arbejdet med borgergruppen, metoden KRAP og
begrebet livskvalitet. Det fører os frem til nedenstående problemstilling.
3.
Problemstilling
Hvordan kan vi som pædagoger anvende KRAP som pædagogisk metode og
være med til at fremme livskvaliteten hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser?
4.
Metode
Vi vil med dette bachelorprojekt anskueliggøre, hvordan KRAP som pædagogisk metode kan være med til at fremme livskvaliteten hos mennesker med
autismespektrumforstyrrelser. Vi har derfor valgt at dele bachelorprojektet op
i fire hovedafsnit: borgergruppen, KRAP, livskvalitet og pædagogens rolle, da
vi mener, disse fire er de vigtigste hovedelementer i vores bachelorprojekt.
Vi har igennem hele opgaven kontinuerligt vurderet og redegjort for pædagogens rolle i arbejdet med mennesker med autismespektrumforstyrrelser,
metoden KRAP og begrebet livskvalitet. Det har vi gjort gennem
praksisfortællinger og den pædagogiske praksis, vi har oplevet på
Grønkærhøj. Vi har fundet det væsentligt at have fokus på pædagogens rolle
igennem hele opgaven, idet pædagogens rolle og den pædagogiske metode
har stor indflydelse på borgernes liv.
Vi har igennem vores bachelorprojekt valgt at anvende forskellige praksisfortællinger, som medvirker til at underbygge relevant teori og understøtte
opgavens hovedpointer. Vi finder praksisfortællingerne relevante at inddrage i
vores bachelorprojekt, da de belyser opgavens hovedtemaer og ligger til
grund for problemstillingens udfald. Alle praksisfortællinger er anonymiserede
i henhold til forvaltningslovens kapitel 8, §27 (Madsen, 2014), og de steder,
hvor der er anvendt navne, er navnene ændret.
Side 5 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Vi har valgt at definere målgruppen som borger og borgergruppe, da det
repræsenterer vores syn på mennesket. Derudover benytter vi os af forkortelser, hvor autismespektrumforstyrrelser bliver til ASF, og kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik bliver forkortet til KRAP.
Indledningsvis har vi analyseret borgergruppen med henblik på diagnosen
autismespektrumforstyrrelser. Vi har inddraget Theo Peeters, Tony Attwood,
Louise Bøttcher og Jesper Dammeyers definition af, hvad ASF er og indebærer
for at anskueliggøre de problematikker, borgergruppen har. Vi har inddraget
triaden, som beskriver de tre hovedområder, hvor mennesker med ASF har
afvigelser. Ligeledes har vi anvendt Demetrious Haracopos og Lennart Pedersens teori om eksekutive funktioner, Theory of Mind og svag central sammenhæng for at anskueliggøre nogle af de problematikker, som mennesker med
ASF har.
Vores vurdering af borgergruppen indledes med vores definition af handicap
for at afklare vores forståelse af dette. Vi har derudover inddraget Erving
Goffmans teori om stigma for at belyse, at borgergruppen har større risiko for
at blive stigmatiseret som sociale afvigere pga. deres handicap. Vi har
kortfattet inddraget Søren Kierkegaard, idet han ser hele mennesket med de
ressourcer mennesket besidder, hvilket underbygger vores holdning og syn på
mennesket. Sigrid og Peter Clausen taler om to stressfaktorer, som vi har
fundet relevante at inddrage i forhold til borgergruppen. Vi har underbygget
den anvendte praksisfortælling kontinuerligt med relevant teori både fra
analyse- og vurderingsafsnittet.
Vi har analyseret den socialpædagogiske metode KRAP, som er udarbejdet af
Lene Metner og Peter Storgård, for at anskueliggøre metodens indhold. Det
har vi gjort, da vi finder metoden KRAP brugbar i arbejdet med livskvalitet. Vi
har derudover delt KRAP op i tre afsnit: kognitiv pædagogik, ressource-
Side 6 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
fokuseret pædagogik og anerkendende pædagogik for lettere at kunne redegøre for metodens grundelementer.
I vurderingen af KRAP har vi kortfattet inddraget egne erfaringer med denne
metode, da vores erfaringer bl.a. ligger til grund for emnevalget til dette
bachelorprojekt. Vi har i inddelingen af KRAP anvendt en praksisfortælling for
at vurdere metodens virkning på borgeren. I afsnittet om anerkendende
pædagogik har vi inddraget Axel Honnet, idet han konkretiserer anerkendelse
ud fra, hvad vi finder væsentligt i forhold til praksisfortællingen.
Efterfølgende har vi analyseret begrebet livskvalitet ud fra Bjarne Lenau
Henriksens definition. Vi har inddraget Aaron Antonovskys teori om læreprocesser og følelsen af sammenhæng, da vi finder, at disse er væsentlige
faktorer i arbejdet med livskvalitet. Som afrunding i analysen af livskvalitet har
vi benyttet os af Demetrious Haracopos og Marianne T. Luckows definition af
ydre, mellemmenneskelige og indre personlige forhold, idet vi mener de er
relevante i arbejdet med mennesker med ASF og livskvalitet.
I vurderingen af livskvalitet har vi inddraget vores fortolkning af begrebet
livskvalitet ud fra Bjarne Lenau Henriksen, Demetrious Haracopos og
Marianne T. Luckows definitioner. Vi har inddraget en praksisfortælling for at
understøtte Aaron Antonovskys teori om læreprocesser og følelsen af
sammenhæng for at tydeliggøre nødvendigheden af denne teori i forhold til
praksisfortællingen. Derudover har vi kortfattet inddraget Jens Brinch og hans
teori om den indre motivation for at anskueliggøre delelementer i praksisfortællingen. Vi har ydermere inddraget Aaron Antonovskys teori om
stressorer, da disse kan have en påvirkning på den enkeltes livskvalitet.
Afslutningsvis i vurderingen af livskvalitet har vi brugt praksisfortællingen i
henhold til de tre forhold af Demetrious Haracopos og Marianne T. Luckow,
da vi mener, de konkretiserer livsbetingelser, hvor bl.a. trivsel, udvikling,
Side 7 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
følelser og kompetencer ligger til grund for det, vi vil definere som vejen mod
at opnå en øget livskvalitet.
I analysen af pædagogens rolle indleder vi med en definition af pædagogik og
pædagogens arbejde for at klarlægge dette. Desuden har vi valgt at anvende
Ida Schwartz, som bl.a. definerer pædagogens rolle i form af vejledning for at
underbygge ovenstående.
Vi har vurderet pædagogens rolle og er kommet med vores definition af
denne og har underbygget dette med relevant lovgivning i form af servicelovens § 1 stk. 2. Derudover har vi anvendt Aaron Antonovskys teori om
flodmetaforer for at tydeliggøre pædagogens opgave. Ligeledes har vi afklaret
begrebet empowerment ud fra Ida Schwartz’ fortolkning for at understrege
pædagogens rolle ift. borgergruppen.
Til slut i vores bachelorprojekt kommer konklusionen, hvor vi giver vores
besvarelse på problemstillingen. Besvarelsen bliver ligeledes uddybet i opgavens fire hovedafsnit.
5.
Borgergruppen
Analyse - Anna
Autismespektrumforstyrrelser, også kaldet ASF, er en gennemgribende
udviklingsforstyrrelse, som befinder sig i kategorien mellem mental
retardering og specifikke udviklingsforstyrrelser. Mental retardering beskrives
ved, at udviklingen er forsinket og oftest svarer den faktiske alder, ikke til den
mentale alder. Når der tales om specifikke udviklingsforstyrrelser betyder det
en afvigende eller langsom udvikling inden for et konkret område. Når der
som i ASF er tale om adskillige områder med afvigelser, kaldes dette for en
gennemgribende udviklingsforstyrrelse (Peeters, 2000:12). Mennesker med
ASF er defineret ved at have funktionsnedsættelser inden for, hvad ICD 10 og
WHO 2007:F84 beskriver som ”kommunikation, socialt samspil og adfærd i
Side 8 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
form af stereotype, indsnævrede interesser og aktivitetsmønstre” (Bøttcher &
Dammeyer, 2013:147).
ASF er et handicap, som sidder i hjernen og påvirker og farver alt i menneskets
liv. Diagnosen kommer til udtryk via den adfærdsmæssige anderledes neurobiologi, som påvirker menneskets evne til udvikling på en gennemgribende
måde. Mennesker uden diagnosen ASF kaldes for neurotypiske mennesker.
ASF er en genetisk variant og kan ikke helbredes (Peeters, 2000:15).
Et menneske med ASF har et stort behov for struktur i dagligdagen, således at
der skabes en forudsigelighed omkring de aktiviteter og de sammenhænge,
mennesket indgår i. Handicappet kompenseres for ved blandt andet at
tilpasse miljøet omkring mennesket og bruge systemer, som giver den enkelte
gode strategier og opretholder den struktur, som der er behov for. Mennesker
med ASF har svært ved at organisere og planlægge på egen hånd pga. et ringe
kognitivt og emotionelt engagement, hvilket bevirker, at der er forstyrrelser i
de eksekutive funktioner (Pedersen & Haracopos, 2002:62).
ASF er det, man vil betegne som et usynligt handicap, da handicappet påvirker
menneskets kognition, adfærd og handlemønstre uden at påvirke kroppens
fysiske funktion (Peeters, 2000:26). At bære et usynligt handicap som ASF kan
både medføre fordele og ulemper. Når man møder et mennesker med ASF,
ser man ikke ved første øjekast de problematikker, som dette menneske står
overfor, og derfor bliver der ofte ikke taget særligt hensyn, hvilket kan
medføre, at der bliver stillet for høje krav, og at der er en forventning om, at
mennesket opfører sig neurotypisk.
Når man taler om ASF, taler man oftest også om tre af følgende underdiagnoser, som ASF ind til for ganske nylig har været inddelt i:
Infantil autisme:
Diagnosen bliver opdaget og stillet inden treårsalderen
og er den svære grad af diagnosen.
Side 9 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Atypisk autisme:
Symptomerne på diagnosen bliver stillet og opdaget efter treårsalderen og er den form, som optræder hyppigst.
Aspergers syndrom: Har mange fællestræk med den atypiske autisme, dog er
der ikke forsinkelser af sprogudvikling eller den generelle kognitive udvikling, hvilket gør denne til den lettere
grad af diagnosen.
(Bøttcher & Dammeyer, 2013:149)
I dag karakteriseres underdiagnoserne som værende implicit i det, vi kalder
for autismespektrumforstyrrelser, da denne betegnelse rummer et bredt
spektrum af ”en samlet betegnelse, der omfatter spændet fra personer, som
er meget dårligt fungerende og kræver omfattende pleje, til personer, der
stort set kan klare sig selv” (Ibid:147). Det vil sige, at ASF rummer mennesker
med samme diagnose, men graden af autisme kan varigere fra person til
person.
Mennesker med ASF har typisk én eller flere tillægsdiagnoser oven i deres
ASF, eksempelvis ADHD, epilepsi, OCD, depression m.v. Dog er ASF altid
hoveddiagnosen, da dette er den gennemgribende udviklingsforstyrrelse
(www.autismeforening.dk). Når diagnosen ASF stilles, har mennesket
afvigelser inden for tre hovedområder: afvigelser i kommunikationen,
afvigelser i det sociale samspil og afvigelser i forestillingsevnen. Disse tre
hovedområder kaldes for triaden og kommer til udtryk på de måder, der er
nævnt herunder (www.autismeforening.dk).
Afvigelse i kommunikationen
I kommunikationen har et menneske med ASF ofte en anderledes brug af
gestik og mimik. De har ofte svært at forstå humor, ironi og sarkasme, da de
har en meget konkret opfattelse af bl.a. ord. Når et menneske med ASF
udtrykker sig verbalt, vil man ofte opleve, at der er en anderledes volumen,
Side 10 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
rytme og tempo i deres talesprog. Et menneske med ASF har ofte svært ved at
forstå både den verbale, men også den nonverbale kommunikation og kan
have svært ved at give udtryk for egne ønsker, behov og drømme. Ofte kan
man ikke have en længere samtale med et menneske med ASF, da mennesket
har svært ved at indgå gensidigt i en samtale. Dette kommer ofte til udtryk
ved den manglende evne til at spørge ind, dele tanker og følelser, vente på
tur, lytte og dele erfaringer(Attwood, 2008:61).
Afvigelse i socialt samspil
Mennesker med ASF opleves at have vanskeligheder ved at indgå i sociale
samspil, da de har svært ved at forstå de sociale spilleregler og afkode
kropssproget og ansigtsmimikken hos andre mennesker. For et menneske
med ASF kan følelser have en anderledes betydning end hos et neurotypisk
menneske, hvilket ofte giver komplikationer i de relationer, som de indgår i
(Attwood, 2000:31).
Et menneske med ASF søger sjældent trøst eller omsorg og deler sjældent
glæde over egne eller andres følelser. De har svært ved at tilpasse sig og
justere deres adfærd til den sammenhæng, de indgår i (Ibid:35). I et socialt
samspil med andre udvikler vi specifikke mentale funktioner, hvilket hører
under det, man inden for autismefeltet betegner som Theory of Mind. Theory
of Mind er den mentale proces, hvor vi danner os tanker om andres følelser
og motiver. Her er der tale om mentaliseringsevnen og indlevelsesevnen, hvor
empati er væsentlig. Mennesker med ASF har ofte ikke evnen til at
konkludere, hvad andre mennesker tror og antager, og dermed er de ikke i
stand til at forudsige og forklare, hvordan andre mennesker vil handle i en
given situation. Theory of Mind påvirker situationsfornemmelsen, evnen til at
handle ud fra andres perspektiv og kvaliteten af relationen og samspillet
(Pedersen & Haracopos, 2002:58).
Side 11 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Afvigelser i forestillingsevnen
Mennesker med ASF har en svag central sammenhæng, hvilket vil sige, at de
blandt andet har en anderledes sensorisk bearbejdning. Den kognitive evne,
mennesker har til at danne en sammenhængende mening ud af de mange
detaljer, som vi ser og oplever i dagligdagen, har mennesker med ASF ofte
ikke (Pedersen & Haracopos, 2002:64).
Forestillingsevnen og fleksibiliteten har en stor betydning, da mennesker med
ASF ofte har svært ved at forstå og sætte sig ind i andre menneskers tanker,
hensigter, behov og følelser. Mennesker med ASF har ofte svært ved at
omstille sig og har svært ved at overføre den viden og erfaring, de har om en
given situation til en anden situation (Ibid:58).
Oftest opleves mennesker med ASF at være detaljefokuserede i stedet for
helhedsorienterede, og derfor har de ofte svært ved at prøve nye ting og
håndtere noget ukendt, da det gør dem utrygge, forvirrede og frustrerede.
Skiftende miljø kan være svært at håndtere, og ofte bliver mennesker med
ASF nemt stressede. Detaljefokuseringen påvirker ligeledes den sproglige og
visuelle bearbejdning hos mennesker med ASF, og derfor har de en særlig
kognitiv tænkning, idet de oplever verden på en anden måde end neurotypiske mennesker (Ibid:64).
Ud over de tre hovedområder, som triaden påpeger, har mennesker med ASF
en særlig form for interesse, som påvirker deres tanke- og handlemønstre.
Disse interesser kaldes for stereotype indsnævrede interesser og aktivitetsmønstre.
Stereotype indsnævrede interesser og aktivitetsmønstre
Mennesker med ASF opleves at have indsnævrede stereotype interesser og
aktivitetsmønstre, hvilket særligt kommer til udtryk ved en ekstrem optagethed af en speciel interesse, eksempelvis fodbold, anden verdenskrig, kugleSide 12 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
penne m.m. Ordet stereotyp betyder ensformig, altså at gentage tingene på
samme måde hele tiden (Attwood, 2000:102). Mennesker med ASF er optaget
af de samme ting, handlinger og interesser i påfaldende lang tid. Oftest
udfører de tvangsprægede handlinger på en bestemt måde og i en bestemt
rækkefølge. Desuden har nogle også stereotype bevægelsesmønstre som fx
rokken, klappen eller basken med armene (Attwood, 2008:216).
De særlige interesser adskiller sig markant fra hobbybegrebet ved at have en
usædvanlig stor intensitet og fokusering på enkelte emner, blandt andet ved
at samle på ting og tilegne sig viden om et bestemt emne (Ibid:215). De
særlige interesser, som mennesker med ASF har, resulterer i, at mennesket
opnår en tilfredshed på grund af dopamin, som giver en indre ro (Ibid:230).
Vurdering – Maria og Anna
Definition af handicap
Før vi vil vurdere og diskutere diagnosen ASF, finder vi det relevant kortfattet
at komme med vores definition af, hvordan vi forstår et handicap. Vi er
bevidste om, at der findes flere forskellige syn på det at have et handicap, og
vi mener derfor, det er vigtigt at argumentere for vores forståelse af et
handicap.
Vi oplever et handicap som noget, der kan variere i grad og kan opfattes og
forstås på forskellige måder. Et handicap kan komme til udtryk eksempelvis
via synsnedsættelse, manglende lemmer eller et usynligt psykisk handikap,
som kan være svært at definere og forholde sig til. Vi er af den overbevisning,
at mennesker påvirkes forskelligt af deres handicap, og derfor tror vi på, at
selvopfattelsen hos det menneske, der bærer handicappet, afhænger af,
hvordan omgivelserne håndterer og agerer omkring vedkommende (Bøttcher
& Dammeyer, 2013:24-32). Hvis mennesket med handicappet bliver mødt på
en negativ måde, oplever vi et misforhold mellem individet og omgivelserne.
Side 13 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Vi ser derved, at mennesket med handicappet bliver betegnet som en social
afviger pga. den anderledes adfærd. Sociolog Erving Goffman taler om
begrebet stigma, som ”et tegn på samfundsmæssige miskrediterede egenskaber” (Schou & Pedersen, 2011:227). Han nævner blandt andet, at stigma
kan opstå på grund af fysiske og psykiske defekter hos det enkelte menneske.
Goffman lægger vægt på, at de fleste mennesker har egenskaber, som er
miskrediteret, men som ikke altid kommer til udtryk (Ibid:227). Et menneske
med et handicap har ofte svært ved at skjule dets anderledes adfærd og
opleves ofte af havde en større risiko for at blive betegnet som en social
afviger. Goffman lægger ligeledes vægt på, hvor stor indflydelse stigma har på
menneskets selvopfattelse og dermed menneskets identitet (Ibid:227).
En social afviger er en der afviger fra normen. Normen er det, der defineres
som det normale, altså det som flertallet gør. Vi er af den overbevisning, at vi
som mennesker ikke kan definere, hvad der er normalt eller ikke normalt. Vi
finder det derfor vigtigt i arbejdet med mennesker med et handicap at se på
hele mennesket med de ressourcer, som mennesket besidder, og at møde
mennesket der, hvor det er, hvilket den danske filosof, Søren Kierkegaard,
allerede i 1800-tallet gjorde opmærksom på (Metner & Storgård, 2012:15). Vi
er af den opfattelse, at mange handicaps kan kompenseres for via den
pædagogiske indsats, og vi ønsker i nedenstående afsnit at give eksempler på,
hvordan diagnosen ASF kommer til udtryk via praksisfortællinger, hvor vi
anskuer borgerens handicap, og hvilken påvirkning dette har på det enkelte
menneske.
Vurdering af ASF
For at kunne vurdere og diskutere diagnosen ASF har vi valgt at inddrage en
praksisfortælling om en borger, som vi begge har kendskab til. Borgeren
tilbringer flest timer i boenheden, hvor Anna har arbejdet. Vi er af den overbevisning, at møder man et menneske med ASF, har man mødt ét menneske,
Side 14 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
da diagnosen varierer i grad, hvilket er vigtigt at have for øje. Desuden er vi
bevidste om, at mennesker ikke er ens, uanset om de har en diagnose eller ej.
Vi har valgt en praksisfortælling, der viser, hvordan handicappet kan komme
til udtryk hos et menneske med ASF.
Praksisfortælling: A er en voksen mand med ASF. Han er diagnosticeret med
infantil autisme, og hans ASF kommer bl.a. til udtryk ved manglende empati,
indlevelsesevne og kommunikationsevne. A har tillægsdiagnoserne epilepsi,
mental retardering og tuberøs sclerose. A udviser et behov for pædagogisk
guidning ifm. helt basale opgaver. A interesserer sig særligt for Sverige og alt,
hvad der har med Sverige at gøre. Desuden tager A selv bussen på weekend
for at besøge sin far, hvilket pædagogerne på Grønkærhøj guider og vejleder
ham i.
Et menneske med ASF har et stort behov for struktur i dagligdagen, således at
der skabes en forudsigelighed omkring de givne aktiviteter og de
sammenhænge mennesket indgår i. Vi er bevidste om, at ASF ikke kan
helbredes (Peeters, 2000:15), og derfor tilstræber vi som pædagoger at
arbejde med en struktur, som skaber forudsigelighed for borgeren, da dette er
med til at mindske stressfaktoren hos den enkelte og dermed giver de bedste
forudsætninger for øget livskvalitet (Clausen & Clausen, 2010:46). Sigrid og
Peter Clausen taler om to stressfaktorer. Den positive stres, som øger
menneskets fysiske og psykiske energi, og den negative stress, som reducerer
menneskets energi. Den negative stress, opstår oftest, hvis der bliver stillet for
høje krav til mennesket, og hvis mennesket oplever angst og har negative
tankemønstre. Den negative stress påvirker derved menneskets energi i form
af lyst, motivation og tro på sig selv. Den positive stress derimod øger
menneskets energi, da den oftest kommer til udtryk via de successer
mennesket oplever i dagligdagen. Den positive stress giver mennesket
mulighed for udvikling og højnet selvværd og kan derved være medvirkende
til øget livskvalitet (Ibid:47).
Side 15 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Når pædagogerne på Grønkærhøj arbejder med borgernes struktur, samarbejder de med borgerne om den daglige planlægning, således at borgernes
daglige gøremål bliver strukturerede. Det skaber en forudsigelighed og en
bestræbelse på at opnå den positive stress, således at borgerens energiniveau
opretholdes og ikke formindskes via for høje krav, manglende planlægning
m.m. Hvis borgeren oplever negativ stress pga. for høje krav og derved
manglende motivation, tilpasser pædagogerne de givne opgaver til borgeren,
således at den negative stress formindskes. A’s struktur bygger eksempelvis
på aktiviteter på faste klokkeslæt og andre støttesystemer, der er med til at
hjælpe ham med at skabe forudsigelighed.
I boenheden er der faste rutiner, som borgerne følger. Anna har oplevet, at A
har svært ved at håndtere ændringer af strukturen, og at nye tiltag er meget
svære for A. A siger fra overfor nye opgaver, eller hvis personalet laver om i
dagsstrukturen. Dette viser A ved en direkte afvisning i form af en lukket dør
til sin lejlighed. Anna har oplevet, at A har et stort behov for struktur og
pædagogisk guidning. Desuden oplevede Anna, at A var svær at motivere til at
udføre sine arbejdsopgaver i boenheden. Anna ser dette som et tegn på, at A
udviser en negativ stress (Ibid), hvilket kommer til udtryk ved den manglende
motivation og manglende lyst til de stillende opgaver.
I dagsbeskæftigelsen har A ligeledes behov for struktur og forudsigelighed,
men er også i et vist omfang omstillingsparat. Maria oplevede, at A ikke i lige
så høj grad bliver påvirket af ændringer i de daglige rutiner, idet han er åben
over for ændringer eller impulsive ture ud af huset. Desuden er det sjældent,
at A siger fra over for de stillede opgaver, hvilket Maria tolker som om, A
oplever en positiv stress i sit arbejde på dagbeskæftigelsen (Ibid).
Vores opfattelse af A’s behov for struktur er dermed forskellige, hvilket vi har
fundet ud af gennem diskussion og faglig analyse af den pågældende borger.
Vi er blevet bevidste om, at A’s behov for struktur varierer fra
Side 16 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
dagsbeskæftigelsen til boenheden, hvilket vi er overbeviste om skyldes
stressfaktoren i de stillende opgaver og det at mennesker med ASF har svært
ved at overføre erfaringer fra en situation til en anden.
Da dagsbeskæftigelse er en arbejdsplads for voksne mennesker med ASF, jf.
servicelovens §103 (Jappe, 2011:66), og boenheden er et botilbud for voksne,
jf. servicelovens §108 (Ibid:66-67), har de to steder forskellige fokusområder.
Borgernes opgaver og behov for struktur kan derfor varierer ud fra den givne
kontekst, borgerne befinder sig i. Skift i tid og rum kan oftest opleves at være
svært for mennesker med ASF pga. deres forestillingsevne og konkrete
opfattelse (Pedersen & Haracopos, 2002:58).
A’s ASF påvirker hans evne til at overføre erfaringer fra én situation til en
anden. Mennesker med ASF har en ringe forestillingsevne og har derfor svært
ved at overføre allerede tillærte færdigheder fra ét sted til et andet. Vi har
erfaret, at ressourcer og adfærd kan variere hos et menneske med ASF
afhængigt af, hvilken situation vedkommende befinder sig i (Peeters,
2000:30).
Maria har oplevet A’s manglende evne til at overføre allerede tillærte
færdigheder. A har mange alsidige opgaver i dagsbeskæftigelsen, som han
guides i af en pædagog. En af disse opgaver består i at sætte vasketøj over og
lægge rent tøj sammen. Det er en opgave, A har lavet gennem lang tid, og
som han mestrer igennem pædagogisk guidning. I boenheden ordner A ikke
vasketøj, da han blankt afviser dette. Det er først inden for det seneste halve
år, at boenheden er begyndt at arbejde med, at A skal vaske sit eget tøj. Det
er dermed et nyt tiltag, som A har svært ved, og hans evne til at overføre de
allerede tillærte færdigheder fra dagsbeskæftigelsen over i boenheden
mangler.
Side 17 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Neurotypiske mennesker benytter sig af allerede tillærte færdigheder i nye
situationer. Når vi fx først har lært at vaske tøj, mestrer vi den færdighed og
kan uden problemer overføre den til en anden situation. Dette mestrer A ikke
pga. sin ASF, og han skal derfor lære dette på ny.
Eksekutive funktioner
De eksekutive funktioner kommer til udtryk ved, at mennesker med ASF ikke
har evnen til at ignorere eller kontrollere udefrakommende stimuli, evnen til
at fastholde en plan i tid og rum og mangler fleksibilitet i de handlinger, de
foretager sig, således at de ikke kan skifte strategi, når en plan viser sig at
være uhensigtsmæssig (Pedersen & Haracopos, 2002:62).
For mennesker med ASF er det svært at organisere og planlægge på egen
hånd pga. et ringe kognitivt og emotionelt engagement, hvilket bevirker, at
der er forstyrrelser i de eksekutive funktioner (Ibid). Mennesker med ASF har
derfor stort behov for guidning og retningslinjer, og når disse slår fejl, har de
et stort behov for hjælp til at finde en anden løsning.
Et eksempel fra praksis kan være: A kører med bus hjem til sin far hver 14. dag
på weekend, hvor han skal skifte bus én gang. Med hver bus kører han ca. 25
km. Turen er planlagt af pædagogerne, og A er bevidst om turens forløb og
om, hvordan han skal handle og agere. En pædagog følger ham til den første
bus og følger op på, at A får købt en billet og kommer med bussen. A har taget
denne tur i mange år og ved derfor præcis, hvordan den forløber. A ved
præcis, hvilket klokkeslæt bussen kommer, og da der en dag var forsinkelser,
og bus nr. 2 ikke kom til tiden, måtte A på egen hånd ændre strategi. I stedet
for at vente på den næste bus valgte A at begynde at gå hjem. A gik den rute,
bussen plejede at køre, da han ikke så andre muligheder.
Af overstående eksempel fremgår det, at A har forstyrrelser i sine eksekutive
funktioner, når hans struktur pludselig bliver ændret, og han har ikke har
Side 18 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
evnen til at organisere og planlægge en ny strategi (Ibid). A følger sine gamle
rutiner, og hvis disse ændres mht. tid og rum, bliver A frustreret og finder en
midlertidig løsning. Desuden er han ikke stand til at danne sig et overblik,
tænke på andre alternativer eller spørge om hjælp, hvilket gør os opmærksom
på A’s manglende kommunikative evner.
Kommunikation
Af ovenstående eksempel fremgår det, at A har ringe kommunikative evner,
idet han pga. sin manglende evne til at indlede en samtale ikke formår at
spørge om hjælp eller opsøge andre mennesker. A kan ikke dele tanker eller
stille sig undersøgende over for et andet menneske, hvilket besværliggør den
sociale kontakt. A’s kommunikative evner påvirker hans måde at handle og
agere på.
Maria og Annas forståelse for kommunikation er, at det er en væsentlig faktor
for et menneske, da det er herigennem, vi udtrykker os blandt andet omkring
følelser, lyster, tanker, behov, drømme m.v. Vi oplever kommunikationen
mellem mennesker som noget, der kan være identitetsskabende, da vi som
menneske bliver set og hørt gennem den måde, vi udtrykker os på (Sørensen,
2011:30). Kommunikationen behøver ikke nødvendigvis at være verbal;
kropssproget er en lige så vigtig del af det at kommunikere, og det afslører
ofte, hvad vi tænker og føler (Ibid:35). Mennesker med ASF har ofte
manglende kommunikative evner og har brug for støtte og guidning i deres
måde at udtrykke sig på. Oftest opleves de at have svært ved at give udtryk
for følelser og behov, hvilket kan medvirke til, at de ikke føler sig set, hørt og
accepteret (Attwood, 2008:161). Dette kan være medvirkende til, at
selvværdet formindskes, og i værste fald kan dette påvirke livskvaliteten.
Kommunikation er ligeledes vigtig i de sociale samspil, som mennesker indgår
i, og kommunikation påvirker evnen til at danne relationer (Sørensen,
2011:30).
Side 19 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Socialt samspil
Ofte har mennesker med ASF vanskeligheder med at indgå i sociale
sammenhænge, da de ofte har svært ved at forstå både de sociale spilleregler
og de uskrevne regler, som oftest indgår i sociale samspil (Peeters, 2000:109).
Man kan også kalde disse uskrevne regler for samfundets implicitte
spilleregler, altså hvordan man handler og agerer i en given situation.
Mennesker med ASF, som har svært ved sociale samspil, kender ikke til de
uskrevne regler i samfundet pga. deres konkrete opfattelse, manglende
indlevelsesevne og forståelse af verden. De har svært ved at tilpasse sig og
justere adfærden til den sammenhæng, de indgår i (Pedersen & Haracopos,
2002:58).
Mennesker med ASF har en svag central sammenhæng, hvilket medfører, at
de ikke formår at se helheden i den sammenhæng, de indgår i. Mennesker
med ASF er ofte meget detaljefokuserede, hvilket kommer til udtryk via den
måde, de oplever og ser verden på (Ibid:64).
Ofte vil neurotypiske mennesker som det første se et ansigt på dette billede,
hvorimod mennesker med ASF ofte vil få øje på de elektroniske produkter på
Side 20 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
billedet. Mennesker med ASF ser ofte ikke helheden, men kun detaljerne,
hvilket betyder, at de i dette tilfælde ikke ser ansigtet (Pedersen & Haracopos,
2002:64).
Ved Theory of Mind er der tale om mentaliseringsevnen og indlevelsesevnen,
idet mennesker med ASF ofte ikke er i stand til at forudsige og forklare,
hvordan andre mennesker vil handle i en given situation (Ibid:58-59).
Et eksempel fra praksis kan være: A skal vaske tøj og går med vasketøjskurven.
Pædagogen går foran ham. De går ind ad en dør, hvor der står en borger, som
pædagogen ikke kan komme forbi, hvilket betyder, at pædagogen stopper op.
A fortsætter sin gang og stopper ikke op på trods af, at han går direkte ind i
pædagogen. Han skubber på, indtil pædagogen og den anden borger går til
hver sin side for ikke at blive klemt. Det var tydeligt for pædagogen, at A ikke
bemærkede denne hændelse, hvilket understreger, at hans situationsfornemmelse og indlevelsesevne mangler, hvilket påvirker måden, hvorpå A
handler og agerer. A kan ikke sætte sig ind i pædagogens tanker og ageren,
idet han udelukkende har sit mål for øje, altså at vaske tøj. A har derved en
nedsat funktion i Theory of Mind.
Stereotype indsnævrede interesser og aktivitetsmønstre
Mennesker med ASF opleves at have indsnævrede stereotype interesser og
aktivitetsmønstre, som særligt kommer til udtryk ved en ekstrem optagethed
for en speciel interesse (Attwood, 2008:216). For eksempel interesserer A sig
særligt for Sverige. Det indebærer, at han rejser sammen med en ledsager på
endagsture til Sverige engang imellem, spiser svensk mad, har det svenske flag
hængende, godt kan lide gule og blå farver sammen m.m. A har en særlig
intensitet og fokusering på dette emne, og emnet er også med til at motivere
ham i dagligdagen. A’s lejlighed bærer præg af, at han har stereotype
aktivitetsmønstre og er meget konkret opfattende (Ibid). Det vil sige, at hvis
han ikke kan se en mening med genstande, bliver de smidt ud, klippet over
Side 21 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
eller ødelagt. Dette bærer hans lejlighed præg af, idet der kun er de allermest
basale ting, som A har behov for: en seng, et fjernsyn og et tøjskab. Han har
eksempelvis ikke noget spejl, toiletbræt, låger i skabet og hans ellers toværelses lejlighed er blevet lavet om til en etværelses, idet han ikke kunne se
formålet med at have et ekstra værelse. Hvis noget går i stykker, smider han
det ud, fordi det ikke længere er nyttigt for ham.
Sammenfatning
Vi har igennem ovenstående analyseret og vurderet, hvordan diagnosen
autismespektrumforstyrrelser kan komme til udtryk, og hvilken betydning
diagnosen har for det enkelte menneske. Vi har underbygget den relevante
teori igennem praksisfortællinger for at anskueliggøre, hvordan diagnosens
problematikker kan komme til udtryk i praksis.
Igennem vores arbejde på Grønkærhøj er vi blevet bevidste om, at grundtrækkene i ASF er ens, men kommer til udtryk på mange forskellige måder.
Derfor vil vi endnu engang understrege, at har man mødt et menneske med
ASF, har man mødt ét menneske.
Vi er gennem vores erfaring, analyse og vurdering kommet frem til, at
mennesker med ASF har nogle problematikker, som farver deres liv. Vi som
pædagoger ønsker i vores arbejde at medvirke til, at mennesket har de bedste
forudsætninger for et godt liv. Det er noget, vi vægter højt i vores
pædagogiske arbejde med denne borgergruppe, hvor vi tilstræber at øge
livskvaliteten hos den enkelte.
På Grønkærhøj benytter de sig af metoden KRAP i det pædagogiske arbejde.
KRAP er en metode, som har fokus på menneskets kognition og ressourcer via
en anerkendende pædagogik. Metoden finder vi relevant i arbejdet med
livskvalitet, og vi ønsker derfor at analysere og vurdere denne.
Side 22 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
6.
KRAP
Analyse - Maria
Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, også kaldet KRAP,
er en socialpædagogisk metode. Socialpædagogik er en flertydig kategori, der
bliver brugt til at betegne en særlig form for pædagogik. Socialpædagogik
udøves af pædagoger i dag- og døgninstitutioner og karakteriseres ved, at
pædagogerne arbejder med det enkelte individs personlighedsudvikling og
trivsel. Der lægges vægt på det pædagogiske arbejde med både det enkelte
menneske og dets omgivelser, bl.a. familie, skole og arbejdsplads
(www.denstoredanske.dk). KRAP er udarbejdet af Lene Metner og Peter Storgård, og bygger på en kobling mellem teori, metoder, ideer og principper, som
de har erfaring for virker godt i praksis. Men KRAP indbyder også til udvidelse
og sammenkoblinger og er derfor ikke et færdigt og lukket system (Metner &
Storgård, 2012:9).
KRAP bygger på kognition, ressourcer og anerkendelse, og der tages
udgangspunkt i det, der virker og udvikles derfra. Ved at arbejde med det
positive og det, der virker, hjælper det borgeren til at bevare lysten til at
udvikle og forandre sig. Et af kendetegnene ved KRAP er derfor, at der bliver
taget udgangspunkt i den anerkendende tilgang, og herved inddrages
kognitive teorier. Med dette menes der også, at mennesket er i konstant
udvikling livet igennem, og udviklingen kan påvirkes udefra. Derfor er det
aldrig for sent at gøre en indsats for borgeren (Ibid:51).
I den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende pædagogiske opfattelse ”findes der ikke mennesker, som er uegnede til at modtage en pædagogisk eller psykologisk indsats - der findes blot mennesker, der har brug for at
blive mødt på særlige måder!” (Ibid:30). Derfor er det også vigtigt at
undersøge den pågældende borgers perspektiv frem for at fortolke dennes
virkelighed uden at vide det med sikkerhed. Via dialog bliver det derfor muligt
Side 23 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
at møde mennesket og derved komme til at forstå det, som vedkommende
forstår (Ibid:9).
Kognitiv pædagogik
Kognition kan betyde tænkning og erkendelse. Alle mennesker fortolker deres
oplevelser og tænker videre ud fra disse fortolkninger. Det er de kognitioner,
der kommer til at bestemme vedkommendes følelser og adfærd, og de er dermed også med til at bestemme trivslen for vedkommende. Derfor er det
væsentligt, hvis pædagogen ønsker at møde og forstå andre mennesker
bedre, at have fokus på den kognitive indfaldsvinkel i det pædagogiske
arbejde (Metner & Storgård, 2012:51).
I KRAP registrerer den professionelle, hvornår noget lykkes for personen.
Hvordan den enkelte mestrer modgang, negative og positive følelser m.v., idet
det giver pædagogen mulighed for at finde ud af, om indsatsen virker. Hvis
der ikke kan registreres nogen positiv udvikling, må der ageres anderledes.
Dette kan bl.a. gøres ved at justere metoder, måden man anvender dem på
eller på forståelsen af personen og dennes vanskeligheder. Dog er det vigtigt,
at pædagogen aldrig lægger ansvaret fra sig og bebrejder personen, der
arbejdes med, at der ikke kan spores fremskridt (Ibid:15). Derudover er
relationer i KRAP vigtige, men det antages, at relationen ikke afgørende kan
forandre tingenes tilstand alene. Derfor er det nødvendigt at få tænkningen
med. Både personens grundtanker om sig selv og den professionelles tanker
om vedkommende spiller her ind (Ibid:18).
Grundtanker er med til at give mennesker helt grundlæggende opfattelser af
sig selv og verden. Grundtankerne kan virke som virkelighed for det enkelte
menneske og afspejler menneskers personlige udviklingshistorie, altså de
erfaringer personen har gjort gennem livet. Dog kan en række af menneskers
grundtanker ofte være urealistiske eller ikke være til gavn, fordi de gør livet
Side 24 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
vanskeligere for den enkelte, og grundtankerne bliver derved til dysfunktionelle grundtanker (Ibid:99-100).
Ressourcefokuseret pædagogik
I KRAP arbejder pædagogen ressourcefokuseret, dvs. med fokus på
menneskers ressourcer. Når pædagogen er fokuseret på noget i stedet for
orienteret om noget, betyder det, at pædagogen vælger at se ressourcer, som
andre måske ikke ville kalde ressourcer (Metner & Storgård, 2012:35). Når
ressourcefokusering er fundamental i KRAP, skyldes det, at det giver god
mening at tage udgangspunkt i det, der lykkes, frem for det, der ikke lykkes.
Der skabes lettere en udvikling, når der er fokus på det positive, og det, der
lykkes, frem for det, borgeren ikke mestrer (Ibid:37).
For at borgeren kan opnå sit mål, kan en metode være at bruge modellen
måltrappen. Ved hjælp af måltrappen kan pædagogen være med til at
understøtte borgerens drømme. Fordi det for nogen kan være svært at se,
hvordan de opnår deres drøm, kan måltrappen bruges til at visualisere en
mulig vej mod drømmen. Det kan være, at borgeren har brug for at lære helt
basale færdigheder, før der arbejdes videre mod drømmen. Eksempler kan
være at komme op om morgenen, at møde op, stabilt fremmøde, at
overholde aftaler m.v. Her går pædagogen ind og ser på, hvad borgeren er
god til, hvor ressourcerne ligger, og på den måde bliver det lettere at støtte og
guide borgeren (Ibid:38-40).
Anerkendende pædagogik
Anerkendelse er et vigtigt element i KRAP, idet det at blive anerkendt er et
basalt menneskeligt behov. Desuden vækker anerkendelse selvfølelsen og
skaber et fundament for, at mennesker kan udvikle et stabilt selvværd
(Metner & Storgård, 2012:25).
Side 25 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
KRAP’s forståelse af anerkendelse omfatter bl.a.:
-
”At blive set - som man er - af et andet menneske
-
At blive taget alvorligt som menneske
-
At blive mødt som værende ligeværdig
-
At opleve at være ok, blot som man er.” (Ibid:21)
Anerkendelse og validering er derfor også nært forbundne, idet validering af
et andet menneske i KRAP’s forståelse indebærer, at man ser borgerens
perspektiv. Pædagogen søger derfor at forstå og anerkende den måde, verden
ser ud på fra den pågældende borgers perspektiv, og dermed den eller de
mestringsstrategier, som borgeren har taget i anvendelse (Ibid:30). ”Man kan
således mestre modgang, store udfordringer og belastende livsomstændigheder på en række forskellige måder. Begrebet mestring er efter vores
opfattelse centralt for forståelse af menneskets adfærd og eventuelle behov
for støtte.” (Ibid:73).
Alle mennesker mestrer udfordringer uanset om mestringen anses for
værende hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. Mestringsstrategier omfatter
i KRAP forståelse af det, mennesket stiller op, når det møder modgang,
forhindringer og udfordringer. Det kan eksempelvis være at skjule svagheder,
trække sig, placere sig i fokus eller holde sig til det kendte. Hvis pædagogen
møder en mestringsstrategi, der ligger langt fra pædagogens egen, kan det
være svært at anerkende borgerens mestringsstrategier og guide borgeren i
en anden retning (Ibid:78).
I KRAP er validering ikke det samme som at give et andet menneske ret, men
derimod kan det være den mest hensigtsmæssige måde at guide og vejlede
borgeren, fordi pædagogen kan bekræfte og anerkende personen og have
forståelse for dennes virkelighed (Ibid:32).
Anerkendelse er fundamentet for selvfølelse, social kompetence, faglig
kompetence, forandringskompetence og livskvalitet og er dermed yderst
Side 26 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
betydningsfuld for det enkelte menneske. Et solidt fundament i form af
anerkendelse er derfor afgørende for, at mennesker kan udvikle selvfølelse og
stabilt selvværd og alt andet, vi er som mennesker, og det er derfor vigtigt at
have fokus på anerkendelsens betydning hos det enkelte menneske. Netop
derfor er anerkendelse og relationer vigtige, fordi det er i mødet mellem
mennesker, at anerkendelsen kommer til udtryk (Ibid:23).
Vurdering – Maria og Anna
Vores erfaringer med KRAP
Da vi som pædagoger har arbejdet med KRAP på Grønkærhøj, har vi fået
erfaringer med KRAP som metode og dens grundværdier. Maria har arbejdet
med KRAP i dagsbeskæftigelsen, hvor KRAP var hovedessensen for det
pædagogiske arbejde. Det var tydeligt, at KRAP var den bærende pædagogiske
metode i arbejdet med borgergruppen, og det var Marias klare opfattelse, at
personalet var bevidste om metodens grundelementer, og hvordan metoden
skulle udføres i praksis. Maria erfarede, at personalet pga. deres daglige
arbejde med KRAP havde taget metoden til sig og dermed fået denne
forankret i sig, således at det faldt dem naturligt at arbejde og tænke på
denne måde. Maria blev introduceret til KRAP via arbejdet, dog uden at have
læst bogen og de bagvedliggende teorier. Maria blev fanget af metoden og
dets virkning på borgergruppen, men ser dog både fordele og ulemper ved
udelukkende at være inspireret af KRAP. Anna arbejdede på den ene boenhed
på Grønkærhøj, hvor der ligeledes blev arbejdet med KRAP. Anna erfarede
dog, at KRAP ikke på samme måde som i Marias tilfælde var bærende i
arbejdet med borgergruppen, da arbejdet med støttesystemer blev vægtet
meget højt. Alligevel havde KRAP en betydning for det socialpædagogiske
arbejde i boenheden, fordi tilgangen til borgerne var meget KRAP-inspireret.
Da vi begge har arbejdet med KRAP på forskellige måder, har det været med
til at give os en bredere forståelse af og en bedre indsigt i metodens virkning.
Side 27 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
KRAP i praksis
Praksisfortælling: X er en voksen mand med ASF og er diagnosticeret med
infantil autisme. Han har lavt selvværd pga. oplevelser i sin opvækst og
udtrykker et behov for at vide, at han er god nok, som han er. X interesserer
sig særligt for fodbold. Han har et stort behov for struktur i dagligdagen og
bliver nemt distraheret af udefrakommende stimuli og har derfor faste
opgaver, som han guides igennem af en pædagog, der følger ham hele dagen.
Pædagogerne ønsker, at X skal blive mere selvstændig i sit eget liv og ønsker
at højne X’s selvværd ved at have fokus på hans kognition og ressourcer via en
anerkendende pædagogik.
Pædagogerne på Grønkærhøj har uddannelsen autismepilot (www.autismepilot.dk) og har derfor en stor viden inden for autismeområdet og de
metoder, der er brugbare inden for dette område, heriblandt KRAP. Maria var
i samarbejde med pædagogerne i dagsbeskæftigelsen med til at udføre og
evaluere på ovenstående praksisfortælling.
Kognitiv pædagogik
Kognition kan betyde tænkning og erkendelse. Derfor er pædagoger, der
arbejder med kognition, bevidste om, at alle mennesker fortolker oplevelser
og erfaringer forskelligt ud fra deres tankemønstre (Metner & Storgård,
2012:51). Pædagogerne på Grønkærhøj er bevidste om, at mennesker med
ASF fortolker verden anderledes end neurotypiske mennesker. Kognitionen er
med til at bestemme følelser og adfærd og dermed også trivslen hos den
enkelte (Ibid:51).
I ovenstående praksisfortælling ønsker pædagogerne at højne X’s selvværd
ved blandt andet at ændre X’s tankemønstre til en mere positiv og
hensigtsmæssig tænkning om sig selv. Derfor besluttede pædagogerne i
dagsbeskæftigelsen at registrere X’s adfærd for at få en bredere forståelse af
X’s handlemønstre, og konstatere hvornår X’s usikkerhed særligt kommer til
Side 28 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
udtryk. Derfor benyttede pædagogerne sig af et registreringsskema, som den
pædagog, der fulgte X i løbet af dagen, skulle udfylde for at registrere og
dokumentere en given hændelse. Da det altid var fast personale, der var
sammen med X, var der skærpet fokus på relationen til det givne personale,
idet relationen også påvirker X’s handlemønstre. Dog var pædagogerne
bevidste om, at relationen ikke var altafgørende og ikke alene kunne ændre
på tingenes tilstand (Ibid:18). I registreringen var pædagogerne særligt
opmærksomme på, hvordan X håndterede modgang og de negative og
positive følelser, der opstod i forbindelse med dette. Registreringen foregik
over en længere periode. Efter registreringen blev al data indsamlet og
diskuteret, og det var tydeligt for pædagogerne på Grønkærhøj, at X specielt
udtrykte og udviste usikkerhed i situationer, hvor pædagogerne stillede krav
til ham, og det var især i den forbindelse, han søgte bekræftelse. Derfor blev
pædagogerne enige om at igangsætte et tiltag, hvor X blev særligt anerkendt
for sine ressourcer i kravsituationer. Pædagogerne analyserede, hvordan
deres tilgang til X var i en kravsituation, og hvordan denne tilgang kunne
ændres og dermed at give X de bedste forudsætninger for at udvikle sin egen
selvfølelse.
Et eksempel på, hvordan pædagogerne hidtil har stillet krav til X i dagsbeskæftigelsen, er følgende: En af X’s kerneopgaver var at skrælle gulerødder til formiddagspausen. Når pædagogen skulle igangsætte X, sagde pædagogen fx:
”Det er tid til at skrælle gulerødder, så det skal du gå i gang med nu.”
Pædagogerne erfarede via registreringsskemaerne, at tilgangen skulle ændres
for at møde X på en mere anerkendende måde, idet anerkendelsen kunne
være med til at ændre X’s grundtanker og dermed hans kognitive tænkning.
Derfor blev de mere bevidste om at anerkende X for hans ressourcer og
måden han udførte opgaverne på. Pædagogerne ændrede derfor deres
ordvalg til en mere positiv og anerkendende måde, hvor der blev lagt vægt på
X’s ressourcer, så der i stedet fx blev sagt: ”Jeg ved, du er rigtig god til at
Side 29 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
skrælle gulerødder, og jeg har brug for, at du hjælper mig med at få skrællet
gulerødder, så det skal vi i gang med nu.”
Da man igangsatte det nye tiltag, påbegyndte man også en ny registrering, der
skulle være med til at se, om ændringen havde en positiv effekt på X’s adfærd.
Denne registrering er stadigvæk i gang, og derfor kan vi kun komme med en
foreløbig evaluering. Efter ændring af tilgangen til X oplevede pædagogerne,
at X ikke i lige så høj grad gav udtryk for sin usikkerhed, og X søgte ikke på
samme måde bekræftelse af at være god nok. Maria oplevede, at X følte sig
forstået og værdsat på grund af den ændrede pædagogiske tilgang. Det,
pædagogerne gjorde, var at ændre X’s tankemønstre, idet de bekræftede ham
i hans ressourcer og anerkendte ham for den, han er. Desuden bevirkede det
også, at X følte sig værdsat, og at pædagoger og borgere havde brug for ham
på dagsbeskæftigelsen, idet han var god til sit arbejde. Dette var medvirkende
til, at X følte sig som en større del af fællesskabet og blev mere integreret i det
arbejdsfællesskab, han indgår i både med pædagoger og borgere. X fik en
større tro på sig selv, da han i højere grad blev anerkendt, hvilket var
medvirkende til, at hans grundtanker blev mere hensigtsmæssige i hans
forståelse af sig selv og verden.
Vi har diskuteret KRAP’s forståelse af kognition, og vi har forholdt os til, hvor
stor betydning X’s tanker og selvfølelse har på hans selvværd og selvopfattelse. Anna er af den overbevisning, at grundtankerne ligger til grund for
den måde, man agerer på og fremstår overfor omverdenen. Derfor havde det
pædagogiske tiltag i praksiseksemplet en positiv effekt, fordi X i højere grad
følte sig set, hørt og respekteret for den, han er, hvilket medfører et øget
selvværd. Anna mener, at øget selvværd er fundamentet for livskvaliteten hos
den enkelte, hvilket Maria er enig i. Maria tilføjer, at selvfølelsen og
selvopfattelsen ligeledes er en vigtig faktor i arbejdet med livskvalitet (Clausen
& Clausen, 2010:19).
Side 30 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Herunder har vi diskuteret vigtigheden af at være i stand til at tage en andens
perspektiv, altså validering, og derved opnå en forståelse af borgerens
kognition (Metner & Storgård, 2012:30). Maria har den klare opfattelse, at det
er nødvendigt at kunne se verden fra den andens perspektiv for derved at
kunne forstå borgerens tankemønstre og handlemåder. Maria ser det derfor
som en forudsætning i arbejdet med kognition, at man kan tage den andens
perspektiv (Ibid:30). Anna er delvis enig, men lægger særligt vægt på, at
relationen også er vigtig. Anna mener, at der skal skabes en base mellem
borgeren og pædagogen, da dette blandt andet kan have en positiv påvirkning
på konteksten. Anna har erfaret, at fortrolighed og tillid er grundlæggende for
arbejdet med kognition, udvikling og relationer i det socialpædagogiske
arbejde.
Ressourcefokuseret pædagogik
Ressourcefokusering er noget, der vægtes højt inden for socialpædagogikken,
og det giver god mening at arbejde med ressourcerne for derigennem at
kunne udvikle disse. Det handler grundlæggende om at se de ressourcer, der
er til stede og bygge på eller forandre dem (Metner & Storgård, 2012:35).
I ovenstående praksisfortælling ønskede pædagogerne på Grønkærhøj at
arbejde med X’s selvværd. I arbejdet med selvværd er det væsentligt at
fokusere på X’s ressourcer, da det er vigtigt, at vi som pædagoger kan bidrage
til, at borgerne får en forståelse for egne ressourcer (Ibid:36). Det mener vi,
da en forståelse for egne ressourcer kan være medvirkende til øget selvværd
og en forhøjet livskvalitet hos den enkelte. Den usikkerhed X har, kommer
også til udtryk, når X fortæller om sine drømme og interesser. X interesserer
sig særligt for fodbold, hvilket han bruger meget energi og tid på. X har givet
udtryk for, at han godt kunne tænke sig at blive en dygtig fodboldspiller, men
at han ikke føler, han er god nok. Dette reagerede pædagogerne på
Grønkærhøj omgående på, da de så en mulighed for at arbejde med X’s
udvikling og højne X’s selvværd via en ressourcefokuserende tilgang (Ibid:36).
Side 31 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Pædagogerne ønskede ikke at have fokus på fejlfinding, da fejl giver
manglende selvværd og ikke understøtter tanken om livskvalitet hos den
enkelte (Ibid:37). Derfor valgte pædagogerne at arbejde med måltrappen,
som er en metode, der er med til at visualisere en mulig vej mod X’s drøm om
at blive en dygtig fodboldspiller (Ibid:40). X har brug for at arbejde med helt
basale færdigheder for at nærme sig sit mål, fordi han blandt andet har brug
for at få struktureret vejen mod sit mål og få skabt en forudsigelighed af, hvad
hans hverdag kommer til at indeholde.
Pædagogerne samarbejdede med X om, hvilke tiltag der skulle igangsættes,
for at X kunne nå sit mål om at blive en dygtig fodboldspiller. X gav udtryk for,
at han opfatter en dygtig fodboldspiller som en, der kan scorer mange mål.
Pædagogerne var bevidste om, at mennesker med ASF er meget konkret
tænkende, og derfor definerer X en dygtig fodboldspiller ud fra det, han
oplever (Attwood, 2008:145). I arbejdet med måltrappen var X aktivt deltagende i planlægningen, da pædagogerne finder det vigtigt at inddrage X i
processen for at give ham det, som Aaron Antonovsky vil definere som
læreprocesser og følelsen af sammenhæng (Jensen & Johnsen, 2003:89). Her
var der skærpet fokus på X’s ressourcer og X’s motivation i processen. X’s
måltrappe kom derfor til at se således ud:
Mål: Dygtig fodboldspiller
Score mange mål
Spille bolden videre
Løbetræne
Møde stabilt op
Møde til træning
Spise morgenmad
Stå op
(Metner & Storgård, 2012:40)
Løbende i processen fik X mulighed for at reflektere over egne færdigheder,
således at det ikke var pædagogerne, der definerede vejen til målet, men X,
der selv fik mulighed for at få en større bevidsthed om egne ressourcer, og
hvad der skulle til for at blive en dygtig fodboldspiller.
Side 32 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Det, måltrappen kan, er at være medvirkende til at formulere snublemål, der
gør det muligt at arbejde hen imod målet. Snublemål er det, hvert enkelt trin
repræsenterer. Måltrappen er trin for trin opdelt, således at man som
udgangspunkt skal opnå færdigheder inden for ét trin for at kunne gå videre
til det næste (Metner & Storgård, 2012:37-38).
Pædagogerne på Grønkærhøj har fokus på ressourcer, som samfundet og
omgivelserne ikke nødvendigvis vil definere som ressourcer. Det kan
eksempelvis være at stå op om morgenen, hvilket for neurotypiske mennesker
en naturlig del af hverdagen. Mennesker med ASF har brug for at se en
mening med de ting, de foretager sig, for at være motiverede i processen.
Hvis X ikke kommer op om morgenen, har han ikke mulighed for at benytte sig
af de ressourcer han har, hvilket er medvirkende til, at han ikke bliver en
dygtig fodboldspiller. Måltrappen er derfor vigtig for X’s selvrefleksion og
forståelse af egne ressourcer og er derfor en vigtig faktor i arbejdet med
ressourcefokusering (Ibid:40).
Efter nogle uger, hvor måltrappen blev benyttet dagligt, kom X til den
konklusion, at han var blevet bevidst om, at det ikke var så nemt at blive en
dygtig fodboldspiller, men at det var en længerevarende proces. Han syntes
dog, han var god til at spille fodbold, og syntes, det var sjovt så han gerne ville
gå til fodbold to gange om ugen. Herved er X blevet bevidst om, at han er god
til fodbold, hvilket har givet ham en følelse af at være god nok, som han er.
Pædagogerne har dermed mødt X, som den han er, med de ressourcer, han
besidder.
Vi oplever, at arbejdet med borgernes ressourcer er bærende i arbejdet med
borgernes identitetsdannelse og selvforståelse og derved er medvirkende til
borgernes udvikling og bestræbelse hen imod livskvalitet. Dette oplever vi,
fordi det at have fokus på borgerens ressourcer kan have en positiv virkning
på måden, hvorpå man møder et andet menneske. Samfundet har ofte en
Side 33 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
tendens til at have fokus på det, borgeren ikke kan, dvs. fejlfinding, frem for
de ressourcer, som borgeren besidder. KRAP bestræber sig på ikke at være
ressourceorienteret, men derimod ressourcefokuseret (Ibid:35), hvilket vi
mener er bærende for vores pædagogiske arbejde, da det understøtter
mennesker i at udfolde deres fulde potentialer.
Anerkendende pædagogik
Anerkendelse er et basalt menneskeligt behov, der vækker selvfølelsen og
skaber fundament for, at mennesker kan udvikle et stabilt selvværd. Her er
det også vigtigt at være bevidst om, at anerkendelse og ros ikke er det
samme, idet anerkendelsen baseres på den, man er, og ros bunder i det, man
gør (Metner & Storgård, 2012:25).
I forhold til ovenstående praksisfortælling har X sin daglige gang i dagsbeskæftigelsen, hvor pædagogerne har et indgående kendskab til X’s behov, og
hvordan hans ASF specielt påvirker hans adfærd. Det betyder, at pædagogerne opnår en bevidsthed om X’s nuværende ressourcer, hvilket er
medvirkende til den tilgang pædagogerne praktiserer overfor X. X bliver mødt
med en anerkendende tilgang, hvilket er med til at højne X’s tro på sig selv og
give X redskaber, som kan være medvirkende til X’s videre udvikling.
Pædagogerne tilstræber i arbejdet med anerkendelse at anerkende X for den,
han er, og møde ham på en ligeværdig måde, således at det giver de bedste
forudsætninger for, at X oplever at være god nok, som han er.
For at forklare begrebet anerkendelse har vi valgt at inddrage den tyske filosof
Axel Honnet, da han definerer anerkendelse på en måde, vi finder relevant i
forholdt til vores praksisfortælling. Det er dog vigtigt at understrege, at Axel
Honnet ikke er KRAP-teoretiker, men dog stadigvæk diskuterer anerkendelsens grundværdier på et stadie, vi finder relevant. Axel Honnet, som er kendt
for sin anerkendelsesteori, redegør for de tre sfærer: privatsfæren, den
retslige sfære og den solidariske sfære.
Side 34 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Privatsfæren omhandler familie og venner, hvor der er lagt vægt på følelser og
skabelse af egen identitet for derved at udvikle relationer. I privatsfæren er
der fokus på kærlighed og hengivenhed, som blandt andet er medvirkende til
selvtillid og følelsen af selvværd (Muschinsky, 2014:19).
Privatsfæren i forhold til ovenstående praksisfortælling: X er blevet krænket i
privatsfæren, og pædagogerne er bevidste om, at han har haft en hård
opvækst, idet familien ikke har mødt ham med en anerkendende tilgang til
hans ASF. Der har manglet forståelse for X, for hans personlighed og diagnose,
hvilket har været medvirkende til, at det centrale emotionelle fundament og
identitetsdannelsen ikke har været tilstrækkelig tilgodeset. Der har derfor
været ringe forudsætninger for understøttelse af X’s selvtillid og oplevelsen af
selvværd igennem hans opvækst, hvilket påvirker ham den dag i dag. Derfor
har pædagogerne skærpet fokus på X’s habitus (Schou & Pedersen, 2010:91),
fordi det påvirker X’s kognition, som ifølge metoden KRAP ønskes ændret til
mere hensigtsmæssige tankemønstre for X.
Den retslige sfære omhandler det at blive anerkendt som samfundsborger
med egne rettigheder baseret på behov og hensynstagen. Lovgivningen ligger
til grund for borgerens rettigheder, hvor modtagelse af hjælp, mulighed for at
gøre indsigelser, blive hørt i en given sammenhæng og det at tage
beslutninger om eget liv er basalt. Der er her lagt vægt på det at blive
anerkendt som samfundsborger, hvilket er afgørende for selvrespekten
(Muschinsky, 2014:19).
Den retslige sfære i forhold til ovenstående praksisfortælling: X er et myndigt
individ, der på trods af ASF er i stand til at træffe beslutninger om sit eget liv.
X er i stand til at have indflydelse på sin dagligdag og på, hvilke opgaver han
skal udføre i løbet af dagen. X er også i stand til at sige til og fra og give udtryk
for problematikker i dagligdagen. Pædagogerne har fokus på X’s selv- og
medbestemmelse og X’s selvstændighed i dagligdagen. X bliver anerkendt i
Side 35 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
denne sfære; dog ønsker pædagogerne at være medvirkende til, at X udvikler
sig og bliver mere selvstændig. X bliver anerkendt for at udtrykke egne
holdninger og meninger og hans oplevelse af verden. X bliver set som en
ligeværdig medborger, hvilket er medvirkende til at øge X’s selvrespekt.
Den solidariske sfære omhandler de fællesskaber, borgeren deltager i, blandt
andet via arbejdet. Her handler det om, hvordan vi som individer med hver
sine interesser, ressourcer og kvalifikationer er i stand til at indgå i et
relationelt forhold og kan bidrage til fællesskabet. Anerkendelsen inden for
denne sfære leder hen imod selvværdsættelse eller selvagtelse (Muschinsky,
2014:19).
Den solidariske sfære i forhold til ovenstående praksisfortælling: Dagsbeskæftigelsen er X’s arbejdsplads, hvor han bruger en stor del af sine
dagtimer, hvor pædagogerne blandt andet har fokus på fællesskaber ud fra
borgernes præmisser. Pga. X’s ASF er det sociale aspekt en væsentlig problematik, og han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. X bliver
anerkendt både af pædagoger og de andre borgere på dagsbeskæftigelsen for
sin arbejdsindsats og de ressourcer, han bidrager med til fællesskabet. X er
opmærksom på de andre borgere omkring ham og ønsker at være vellidt i de
sammenhænge, han indgår i. Han kommunikerer verbalt med de andre
borgere og søger anerkendelse i sin tilstedeværelse og de aktiviteter, han
deltager i.
For at vi kan få de bedste forudsætninger for at arbejde med X’s selvværd,
mener Honnet, at man igennem de tre sfærer skal identificere, hvor
krænkelsen ligger, hvis der ligger en krænkelse og derved arbejde hen imod at
afhjælpe borgerens oplevelse af krænkelsen (Ibid). En af årsagerne til, at
pædagogerne særligt arbejder anerkendende overfor X, er fordi de er
bevidste om, at X er krænket i én eller flere sfærer, og X benytter sig derved af
mestringsstrategier i form af at placere sig i pædagogens fokus og søger
Side 36 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
bekræftelse (Metner & Storgård, 2012:25). Denne mestringsstrategi udspringer af X’s higen efter anerkendelse. Pædagogerne har kendskab til hans
opvækst og kan derved sætte sig ind i X’s opfattelse af verden og se tingene
fra hans perspektiv, når han handler og agerer, som han gør, hvilket vi vil
definere som validering. Vi er bevidste om, at anerkendelse og validering er
nært forbundne, idet validering af et andet menneske i KRAP’s forståelse
indebærer, at man ser borgerens perspektiv (Ibid:30).
Sammenfatning
I arbejdet med KRAP er vi blevet bevidste om, at KRAP er en metode, der giver
borgeren mange muligheder for udvikling via pædagogens arbejde, og derved
har mange fordele, hvis man mestrer at anvende KRAP som socialpædagogisk
metode. Alligevel finder vi det væsentligt, at vi som pædagoger kan reflektere
og forholde os undrende overfor metodens virkning, således at vi ikke
nødvendigvis bliver farvet af fordelene ved at arbejde efter KRAP’s
grundværdier. Vi finder det vigtigt som pædagoger at være fleksible i vores
arbejde. Med dette mener vi, at samfundet konstant er i udvikling, hvilket
påvirker de metoder og værdier, som der vægtes højt i eksempelvis
socialpædagogiske sammenhænge. Nye teorier og ny forskning lægger op til
en udvikling af den nuværende pædagogiske praksis, og vi finder det derfor
vigtigt konstant at reflektere over egen praksis, at være omstillingsparat og
åben for udvikling. Vi mener derfor, det vigtigt at være opmærksomme på at
kunne tilpasse den nuværende pædagogiske metode som i Grønkærhøjs tilfælde er KRAP, således at metoden tilpasses borgergruppen og den udvikling,
som den pædagogiske praksis konstant er i. Samfundet har en tendens til at
definere, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der afviger fra normen, hvilket
er vigtigt at have for øje, når man arbejder med mennesker (Schou &
Pedersen, 2011:227).
Side 37 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
I arbejdet med KRAP bliver pædagogen den, som definerer, hvad der mest
hensigtsmæssigt for borgeren i en given sammenhæng, hvilket også er
pædagogens kerneopgave. Dog er det vigtigt at være bevidst om, at når
pædagogen fx arbejder med borgerens kognition ud fra KRAP’s grundværdier,
er pædagogen med til at definere den mest hensigtsmæssige tankegang for
borgeren. Spørgsmålet er, om pædagogen er i stand til at vurdere, hvad der er
rigtigt og forkert for den enkelte. For hvad der er rigtigt for pædagogen, er
ikke nødvendigvis rigtigt for borgeren. Det kan give problemer, hvis
pædagogen og borgeren ikke har samme værdier og syn på livet, og det kan
virke krænkende på borgerens integritet og ret til selv- og medbestemmelse,
hvis pædagogerne tager beslutninger uden borgerens inddragelse (Schwartz,
2010:39-40). Desuden kan en ressourcefokusering, hvor fokus er skærpet på
borgerens formåen, være medvirkende til at vurdere, hvad der er
hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige ressourcer. Når der er skærpet fokus
på borgerens ressourcer, er der ligeledes skærpet fokus på anerkendelse.
Forståelsen af anerkendelse og virkningen af denne diskuteres og vurderes
dagligt i den pædagogiske praksis og er efter vores overbevisning blevet mere
en regel end en undtagelse i det pædagogiske virke. Derfor er vi urolige for, at
begrebet anerkendelse bliver brugt uden en teoretisk forståelse for, hvad
begrebet egentlig indebærer. I forhold til KRAP, hvor den anerkendende
pædagogik er bærende for arbejdet, finder vi det vigtigt at have en teoretisk
forståelse for begrebet anerkendelse, således at det ikke bliver forvekslet med
ros (Metner & Storgård, 2012:25). Dette vil være medvirkende til, at KRAP’s
grundværdier misforstås og dermed påvirke den pædagogiske tilgang.
I analyse og vurdering af KRAP som socialpædagogisk metode har vi afklaret
metodens delelementer ud fra de erfaringer, vi har gjort os på Grønkærhøj. Vi
har benyttet os af praksisfortællinger for at understøtte vores vigtigste
hovedpointer og det teoretiske grundlag, som KRAP bygger på. Ud fra de
erfaringer, vi har gjort os ifm. arbejdet på Grønkærhøj, og ovenstående
analyse og vurdering, er vi kommet frem til, at KRAP er en funktionel og
Side 38 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
anvendelig metode i arbejdet med mennesker med ASF. Det mener vi, fordi
metoden bestræber sig på at møde borgeren, der hvor borgeren er, med de
ressourcer og forudsætninger, borgeren har. Desuden lægger metoden meget
vægt på selvværd og en anerkendende tilgang, som vi finder vigtig i arbejdet
med livskvalitet.
7.
Livskvalitet
Analyse - Maria
Bjarne Lenau Henriksen definerer livskvalitet som værende individuelt og som
noget, der fortolkes forskelligt fra menneske til menneske. Det er det enkelte
menneskes omgivelser, der spiller en afgørende rolle for, om mennesket
oplever livet som noget værdifuldt. Livskvalitet defineres derfor af det enkelte
menneske i form af personlige oplevelser, der forstås og tolkes forskelligt
(Henriksen, 2007:21).
Livskvalitet er noget, der er vigtigt for alle, uanset individuelle forudsætninger,
livsbetingelser, alder, køn m.v. Livskvalitet betegnes som oplevelsen og
følelsen af at have det godt, hvilket skyldes vores ønsker og tanker om, hvad
der er et meningsfuldt liv. Et meningsfuldt liv er med til at øge livskvaliteten
for den enkelte, og det er derfor essentielt at have øje for, at elementerne i
ens liv giver mening for at højne livskvaliteten. Desuden vil man, hvis man har
en god selvforståelse, være mere robust og dermed også have lettere ved at
skabe mening i tilværelsen (www.sau.rm.dk). Livskvalitet kan forstås som en
proces, som konstant er i udvikling, og det er derfor ikke en permanent
tilstand, men derimod noget man kan opnå og forlade igen (Henriksen,
2007:21).
Aaron Antonovsky, medicinsk sociolog, forklarer i sin teori om sundhedsfremme, hvordan sundhed kan medvirke til at øge livskvalitet hos det enkelte
menneske, og hvordan man finder frem dertil. Her forklarer han følelsen af
Side 39 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
sammenhæng, idet det for Antonovsky karakteriserer sunde mennesker
(Jensen & Johnsen, 2003:88). Hovedelementerne er følgende:
Begribelighed
Begribeligheden handler om, hvordan den enkelte oplever indre og ydre
stimuli som begribelige, altså en information, der er ordnet, sammenhængende og struktureret. Mennesker, der har en stærk følelse af begribelighed,
har hermed også en forventning om, at de stimuli, som vedkommende
fremover kommer til at møde, er forudsigelige, eller - hvis de kommer som
overraskelser - senere lader sig ordne og forklare (Jensen & Johnsen,
2003:88).
Håndterbarhed
Håndterbarhed handler om, hvordan mennesket oplever, at der står ressourcer til deres rådighed for at møde de krav, der stilles dem. Et menneske
med en stærk følelse af håndterbarhed oplever ikke sig selv som et offer for
de omstændigheder, der vedrører dette menneske og føler derfor ikke, at
livet behandler vedkommende uretfærdigt (Jensen & Johnsen, 2003:88).
Meningsfuldhed
Meningsfuldhed handler om, i hvilken udstrækning den enkelte finder livet,
problemer eller krav værd at engagere sig i og bruge energi på. Hvis der
stødes på problemer, opfattes disse som udfordringer frem for byrder. Det er
derfor i meningsfuldhed, at motivationen hos mennesket ligger (Jensen &
Johnsen, 2003:88).
For at kunne opnå denne følelse af sammenhæng er det vigtigt at se på,
hvordan de læreprocesser, mennesker gennemgår i livet, er med til at skabe
denne følelse af sammenhæng hos mennesket (Ibid:89).
Side 40 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________




Læreprocesser
Forudsigelighed
Belastningsbalance
Delagtighed/deltagelse
Følelsen af sammenhæng
Begribelighed
Håndterbarhed
Meningsfuldhed
(Jensen & Johnsen, 2003:89)
Ifølge Aaron Antonovskys model om læreprocesser og følelsen af sammenhæng er det nødvendigt at skabe en forudsigelighed for, at det bliver
begribeligt for den enkelte, og at mennesket kan agere i denne kontekst. Den
rette belastningsbalance ligger til grund for håndterbarheden og er dermed
medvirkende til, hvordan situationen eller problematikken håndteres.
Afslutningsvis i modellen giver delagtighed/deltagelse i processen den enkelte
mulighed for at opnå meningsfuldhed og herigennem opnå lysten til at
engagere sig. Læreprocessen udfolder sig bedst, når mennesket har en tillid
til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar. Dette er
medvirkende til at øge livskvaliteten hos de mennesker, der opnår følelsen af
sammenhæng i forhold til de oplevelser og læreprocesser de gennemgår
(Ibid:89).
Derudover rummer livskvalitet - særligt for mennesker med ASF - en række
forhold, der gør sig gældende for, at livskvaliteten kan opnås. Disse forhold
definerer Demetrious Haracopos og Marianne T. Luckow på følgende måde:
Ydre forhold
Skabe livsbetingelser, der ser så normale ud som muligt, men samtidig
muliggør det for mennesket at trives og herved udvikle sig. De ydre forhold
skal være i orden for, at et menneske med ASF kan opnå en tilværelse, der er
værdig
for
den
enkelte,
både
geografisk,
behandlingsmæssigt
og
indretningsmæssigt af det fysiske miljø mennesket befinder sig i (Haracopos &
Luckow, 2003:9-11).
Side 41 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Mellemmenneskelige forhold
Det mellemmenneskelige forhold er også væsentlig i forhold til livskvalitet.
Kommunikation bruges til at forstå, at blive forstået og være i et samspil med
andre. Det skyldes, at kommunikation mellem mennesker består i at udveksle
signaler, meninger og følelser, men når der er mangel på eller forstyrrelser i
de kommunikative kompetencer, hæmmer det menneskets udfoldelsesmuligheder og udvikling, og det påvirker dermed livskvaliteten hos den
enkelte. Derfor drejer det sig om, hvordan omgivelserne bedst kan støtte for
at skabe muligheder for socialt samvær (Ibid:12).
Indre personlige forhold
De indre personlige forhold drejer sig om den enkeltes forudsætninger for at
opnå en følelse af selvværd, få gode berigende oplevelser og en indre
harmoni. Her kan pædagogen være med til at tage hensyn til menneskets
ønsker og interesser, så mennesket opnår glæde, harmoni og en følelse af
selvværd og dermed får værdifulde livserfaringer (Ibid:13-15).
Vurdering – Maria og Anna
Vi er enige i Bjarne Lenau Henriksens definition af livskvalitet, da vi er af den
overbevisning, at livskvalitet kun kan defineres af den enkelte. Vi oplever
begrebet livskvalitet som noget, der påvirker menneskets lykke og oplevelsen
af et meningsfuldt liv. Vi finder det vigtigt at have for øje, at hvad der er
livskvalitet for én person, ikke nødvendigvis er livskvalitet for en anden, da det
bl.a. afhænger af menneskets køn, alder, forudsætninger og omgivelser.
Ligeledes ser vi livskvaliteten som en proces, der er i konstant udvikling,
hvilket vi oplever ved den ændring mennesket gennemgår livet igennem, hvor
holdninger, meninger, interesser og værdier ændrer sig. Vi er af den
opfattelse, at mennesket kan opnå livskvalitet ved at opleve en mening med
livet. Desuden kan mennesket både miste og genopleve livskvaliteten, hvis
forholdene for den enkelte ændres (Henriksen, 2007:21).
Side 42 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Vi mener ikke, at vi som individer kan være smagsdommer over andres
definition af deres livskvalitet, da livskvalitet afhænger af det enkelte individ.
Vi mener også, det er vigtigt at have for øje, at livskvalitet kan opfattes
forskelligt fra et neurotypisk menneske til et menneske med ASF. For nogen
kan livskvalitet betyde at have en million på bankkontoen, køre i den bil man
har lyst til, spise det mad man har lyst til, samle på kuglepenne, se det man vil
i fjernsynet, tage på diskotek m.v. (Haracopos & Luckow, 2003:8). Vi mener,
det er vigtigt, at pædagogen er bevidst om borgerens definition af livskvalitet
for derigennem at kunne fremme denne via det pædagogiske arbejde.
Praksisfortælling: Y er en kvinde med ASF. Hun er diagnosticeret med
Aspergers syndrom og bor i egen lejlighed. Y får pædagogisk støtte i sin
dagligdag via sit arbejde i dagsbeskæftigelsen og får derudover støtte og
vejledning i praktiske opgaver m.m. i hjemmet én dag om ugen af en pædagog. Y kan dog altid få fat i en pædagog, hvis hun har behovet. Y har pga. sin
ASF særligt brug for at få skabt forudsigelighed i sin hverdag. Hun bliver
særligt påvirket af at være meget alene om de problematikker, der opstår i
hendes liv, og hun har behov for, at der er mennesker, som hun har det godt
med, omkring hende.
Y’s behov for forudsigelighed i hverdagen skyldes, at forudsigelighed giver Y
en følelse af sammenhæng. I Antonovskys teori om sundhedsfremme definerer han følelsen af sammenhæng ud fra tre forskellige faktorer, da de er
medvirkende til at fremme sundheden og øge livskvaliteten hos den enkelte.
De tre faktorer er: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Jensen
& Johnsen, 2003:88).
Pædagogerne på Grønkærhøj er bevidste om, at pga. Y’s ASF skal de
informationer, hun modtager, være begribelige, strukturerede og forståelige,
således at det på sigt kan være med til at give hende en stærkere følelse af
begribelighed (Jensen & Johnsen, 2003:88). Y har en ringe følelse af
Side 43 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
håndterbarhed, idet hun ofte tager tingene personligt eller føler sig
uretfærdigt behandlet. Pædagogerne er bevidste om, at Y’s ASF har en
betydning, og at hendes følelse af ensomhed og det, at hun selv skal
strukturere dagligdagen, er medvirkende til den ringe følelse af håndterbarhed. Derfor kommer der én dag om ugen en pædagog hjem til Y for at
hjælpe hende med praktiske gøremål og for at holde trivselssamtaler. Y kan
ligeledes få støtte og vejledning i dagsbeskæftigelsen, hvor pædagogerne
forsøger at stille ressourcer til rådighed for at hjælpe Y.
I dagsbeskæftigelsen er en af Y’s opgaver at sy. Y bruger meget energi på og er
meget engageret i denne opgave. Hun ser en mening med at sy, og hun er
bevidst om, at hun er god til bl.a. at sy puder, tasker m.v. Hendes motivation
er dermed, hvad idrætspsykologen Jens Brinch vil definere som den indre
motivation, da den handler om Y’s egen oplevelse af kompetence og psykisk
velvære (Brinch, 1991:31).
Vi har hermed redegjort for de tre faktorer, begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed, i forhold til, hvordan de kommer til udtryk hos Y. Disse tre
faktorer er pædagogerne på Grønkærhøj bevidste om har en indflydelse på Y’s
sundhed og dermed livskvalitet, og de arbejder derfor med dem for at skabe
en følelse af sammenhæng hos Y (Jensen & Johnsen, 2003:88).
Ifølge Antonovskys model om læreprocesser og følelsen af sammenhæng er
det vigtigt for Y at få skabt forudsigelighed, så det bliver begribeligt for hende,
og dermed kan hun agere i de sammenhænge, hun indgår i - både i dagsbeskæftigelsen og i eget hjem. Den rette belastningsbalance ligger til grund
for, hvordan Y håndterer situationer eller problematikker, fx hendes følelse af
ensomhed, som pædagogerne støtter hende i at forbedre. Pædagogerne
delagtiggør Y i processen, og hun får derved mulighed for at opnå
meningsfuldhed og herigennem opnå lysten til at engagere sig i opgaver
(Ibid:89).
Side 44 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Læreprocessen udfolder sig bedst, når mennesket har tillid til, at tilværelsen
er meningsfuld, begribelig og håndterbar. Det er medvirkende til at øge
livskvaliteten hos de mennesker, der opnår følelsen af sammenhæng i forhold
til de oplevelser og læreprocesser de gennemgår (Ibid:89).
Vi mener, at følelsen af sammenhæng er vigtig at have for øje, når man har
fokus på livskvaliteten især hos mennesker med ASF, da de i forvejen har
problemer med bl.a. forestillingsevnen. Maria har erfaret, at Y er i stand til at
give udtryk for frustrationer, tanker m.v., og det fremgår derfor tydeligt, at Y
har behov for, at situationer er begribelige, håndterbare og meningsfulde, så
hun ikke bruger uanede mængder af tid og energi på ganske enkle hændelser.
Vi mener, at vi som pædagoger kan være med til at fremme livskvaliteten hos
mennesker med ASF ved at have en bevidsthed om, hvilke problematikker der
fylder i borgerens liv, således at vi som pædagoger kan yde støtte og vejledning og derved give borgeren en struktureret og forudsigelig hverdag, som
medvirker til at give borgeren en følelse af sammenhæng.
Antonovsky mener desuden, at jo større en følelse af sammenhæng man har i
sit liv, jo sundere er man, fordi det er med til at give en robusthed til bedre at
kunne tackle de udfordringer og knubs, livet giver en. I den forbindelse
anvender Antonovsky udtrykket stressorer om det, alle menneskers tilværelse
dagligt er fuld af. Stressorer er ikke altid negative og kan under de rette vilkår
være udviklende og på længere sigt øge menneskers modstandskraft. Nogle
stressorer kan bl.a. defineres som krav, livshændelser i form af forelskelse,
afsked, forfremmelse eller et familiemedlems død. Hvorimod andre stressorer
er kroniske, fordi de er knyttet til det enkelte menneske, eksempelvis
temperament, personlig karakter eller forskellige forsøg og bestræbelser på at
tilhøre en bestemt gruppe mennesker eller det leve op til forskellige roller og
forventninger. Disse stressorer, uanset om de kommer fra indre eller ydre
påvirkninger, om de er frivillige eller påtvungne, kan virke pludselige og
Side 45 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
voldsomme for den enkelte, men til trods for dette er den enkelte nødt til at
håndtere stressorerne. Det er netop her følelsen af sammenhæng spiller ind,
idet det efter Antovoskys mening har noget at gøre med, hvor god man er til
at mestre eget liv (Ibid:86-87).
Y’s stressorer kommer til udtryk i form af hendes ensomhed og det, at hun
selv skal strukturere dagligdagen. Her spiller pædagogernes rolle ind i arbejdet med Y’s livskvalitet, idet de har fokus på Y’s læreprocesser og følelsen af
sammenhæng. Hermed ikke sagt, at pædagogerne kan definere, hvad livskvalitet for Y er, men de kan hjælpe hende på vej til en mere forudsigelig
hverdag.
Vi finder Demetrious Haracopos og Marianne T. Luckow’s definition af tre
forhold vigtige i arbejdet med mennesker med ASF og livskvalitet. Disse
forhold er: ydre forhold, mellemmenneskelige forhold og indre personlige
forhold (Haracopos & Luckow, 2003:9).
For Y er de ydre forhold at skabe livsbetingelser, der ser så normale ud som
muligt i form af, at hun bor i eget hjem og går på arbejde på
dagsbeskæftigelsen (Ibid:9-11). De ydre forhold er hermed med til at danne
rammen for normen, således at Y ikke miskrediteres i samfundet. Hun bliver
dermed ikke set som en social afviger, hvilket kan påvirke hendes
selvopfattelse og dermed hendes livskvalitet (Schou & Pedersen, 2011:227).
De mellemmenneskelige forhold er for Y hendes sociale kontakt og kommunikationsform. Y er på trods af ASF stærk i sin kommunikation, hvilket er
medvirkende til at styrke hendes sociale muligheder i dagligdagen. Y har
tillært sig nogle færdigheder for at få den nødvendige kontakt igennem
samtalen, hvilket er en styrke, som medvirker til, at hun kan begå sig socialt,
hvilket er det Y ønsker at opnå, idet hun opnår lykkefølelsen i samspil med
andre (Haracopos & Luckow, 2003:12).
Side 46 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
For Y er de indre personlige forhold, at hun bliver delagtiggjort i den daglige
struktur, pædagogerne skaber for hende. Hun har medindflydelse på de
daglige gøremål, og der tages hensyn til hendes ønsker om hygge, socialt
samvær og et spil ludo i dagsbeskæftigelsen, således at hun opnår glæde og
harmoni i sin hverdag (Ibid:13-15).
Vi har hermed redegjort for, hvordan de ydre forhold, mellemmenneskelige
forhold og indre personlige forhold påvirker Y’s hverdag. Disse tre forhold
finder vi relevante, da vi mener, at de konkretiserer livsbetingelser, hvor
trivsel, udvikling, meninger, følelser, kompetencer og øget selvværd ligger til
grund for det, vi vil definere som vejen mod at opnå en øget livskvalitet. Vi
finder det relevant i arbejdet med mennesker med ASF og livskvalitet at have
fokus på disse forhold, da vi ser dem som væsentlige faktorer i det
socialpædagogiske arbejde. Her bliver pædagogens rolle tydelig, idet det er
pædagogens opgave at skabe rammerne og dermed de rette forudsætninger
for, at livskvalitet hos borgeren kan opnås.
8.
Pædagogens rolle
Analyse - Anna
Pædagogik kan forstås som det, vi pædagoger gør, når vi involverer os i
undervisning, opdragelse og omsorg for andre mennesker. Det fortolkes som
en overlevering af viden, normer og kultur, som vi som pædagoger videregiver
og arbejder med i praksis (Mottelson, 2014:365).
Det pædagogiske arbejde er en omsorgs-, udviklings-, dannelses- og
samfundsmæssig opgave. Her lægges der vægt på de værdier og mål,
samfundet er bygget op omkring. Pædagogen skal have kompetencer til at
udvikle og indgå i relationer til andre mennesker. Det er pædagogens ansvar
at skabe rum for støtte og udvikling og dermed også fremme livskvaliteten hos
det pågældende menneske. Pædagogens opgave indebærer bl.a. planlægning
Side 47 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
og udførelse af det pædagogiske arbejde og den pædagogiske indsats med
skærpet fokus på at fremme menneskets trivsel, selvstændighed og
livsudfoldelse. Forebyggelse, udvikling og læring er ligeledes vigtige
pædagogiske opgaver bl.a. overfor mennesker med særlige behov, således at
de får samme udviklingsmuligheder som andre mennesker. Pædagogen skal
være i stand til at dokumentere, reflektere og evaluere de pædagogiske tiltag
og processer, som udføres i den pædagogiske praksis (Schou & Pedersen,
2011:15-16).
Det pædagogiske arbejde ses altid som værende en samfundsmæssig opgave,
da pædagogen optræder på samfundets vegne. Pædagogen arbejder i praksis
med en række mere eller mindre forudsigelige problematikker, som skal løses
og tackles. Pædagoger er her underlagt lovgivningen, som begrænser, men
også muliggør de pædagogiske handlinger i praksis (Ibid:16). ”På den ene side
udgør lovgivningen altså en ramme og angiver retningen for det praktiske
pædagogiske arbejde. På den anden side fortæller lovgivningen ikke noget om,
hvordan situationer skal tackles konkret, men forpligter pædagogen på dialog
og samarbejde” (Ibid:17).
En af pædagogens kerneopgaver bliver dermed en bestræbelse på at give
borgeren de bedste udviklingsmuligheder ud fra de forudsætninger og
ressourcer, borgeren har. Pædagogens rolle er at vejlede borgeren på bedst
mulig vis. Vejledning skal forstås som den information, pædagogen
videregiver til borgeren om mulige veje, borgeren kan gå. Altså information,
hvor pædagogen bruger sin viden til at anskueliggøre og konkretisere nogle
handlemuligheder for at hjælpe borgeren til at træffe beslutninger i eget liv
(Schwartz, 2010:45). Når pædagogen vejleder borgeren, kan det ikke undgås,
at pædagogens egne livsværdier, oplevelser og opfattelser har indflydelse på
pædagogens ageren i den pædagogiske praksis. Ifølge socialpædagog og cand.
psych. Ida Schwartz er det vigtigt, at pædagogen er opmærksom på ikke at
tillægge borgeren sine egne livsværdier, men i stedet give støtte og
Side 48 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
vejledning, således at borgeren har mulighed for at eksperimentere med egne
holdninger og værdier og derved afprøve nye livsmuligheder (Ibid:45).
Vurdering – Maria og Anna
Vi oplever pædagogens indsats som værende væsentlig i arbejdet med
mennesker, som ikke selv er i stand til at planlægge, strukturere og opbygge
en funktionel hverdag. Vi ser bl.a. os selv som omsorgsgivere, opdragere og
vejledere, der guider og støtter borgeren i hans eller hendes udvikling. Vi
oplever, at pædagogens valg af metoder er afgørende for praksis, da metoden
afspejler tilgangen til borgergruppen. Vi mener, at vi som pædagoger skal
medvirke til at give mennesker de bedste forudsætninger for udvikling og
livskvalitet på lige fod med alle andre, hvilket vi også ifølge serviceloven er
underlagt. Servicelovens § 1 Stk. 2. ”Formålet med hjælpen efter denne lov er
at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige
tilværelse og forbedre livskvaliteten” (Jappe, 2011:48).
Når vi som pædagoger arbejder med mennesker, har vi en indflydelse på
menneskets liv og levevilkår, hvilket Aaron Antonovsky beskriver i sin teori om
flodmetaforer. Floden karakteriseres som livets flod, som alle mennesker
befinder sig i. Nogle mennesker kommer nænsomt igennem floden, hvorimod
andre har en langt mere problematisk vej foran sig. Derfor drejer det sig om,
hvordan man befinder sig i floden, hvor godt man har lært at svømme og hvor
udholdende man er. Det er her sundhedssystemets opgave at lære de
nødstedte at svømme bedre (Jensen & Johnsen, 2003:85-86).
Vi forstår og fortolker Antonovskys teori om flodmetafor på følgende måde:
Floden definerer vi som livet, hvor nogle mennesker har bedre forudsætninger for at komme lettere igennem, og andre med eventuelle handicaps
eller lign. har en mere problematisk vej foran sig. Her er det pædagogens rolle
at guide og vejlede de nødstedte, således at de får redskaber, der kan føre
dem mere nænsomt igennem livet.
Side 49 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Når vi som pædagoger anvender KRAP på Grønkærhøj benytter vi os af en
pædagogisk metode, som klæder borgerne på til at kunne svømme nemmere
igennem livet. Det er vores opgave at mindske miskrediteringen af den
enkelte i samfundet (Schou & Pedersen, 2011:227), og at borgeren får
oplevelsen af at føle sig set, hørt og anerkendt. Det mener vi er medvirkende
til at skabe de bedste forudsætninger for livskvalitet.
I vores pædagogiske praksis er vi opmærksomme på begrebet empowerment,
da det understøtter vores forståelse af nogle af de vigtige kerneopgaver, vi
som pædagoger har. ”Empowerment betyder direkte oversat fra engelsk at
bemyndige… man kan anvende begrebet myndiggørelse, fordi begrebet peger
hen mod den proces, hvor mennesket hele tiden udvikler sin evne til
selvbestemmelse ved at skabe egne livsmuligheder i et fællesskab med andre”
(Schwartz, 2010:42).
Som pædagoger arbejder vi med begrebet empowerment ved at støtte
borgeren i egen udvikling, således at borgeren får mulighed for at tage ansvar
for eget liv. Dette foregår i et ligeværdigt samspil borger og pædagog imellem,
hvor pædagogen vejleder borgeren til ved egen kraft at handle og agere ud fra
egne kompetencer og ressourcer (Ibid:43).
Vi er enige med Ida Schwartz i, at kan det ikke undgås, at pædagogens egne
livsværdier, oplevelser og opfattelser kan have indflydelse på pædagogens
ageren. Vi finder det yderst vigtigt at kunne arbejde professionelt og skabe
rum og plads til, at borgeren kan udfolde egne holdninger og værdier ud fra,
hvad borgeren oplever er værdifuldt i sit liv. Dog er det en naturlig ting, at vi
som pædagoger bibringer egne erfaringer og oplevelser, som kommer til
udtryk på den måde, vi arbejder og agerer på i vores pædagogiske arbejde.
Side 50 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
9.
Konklusion – Maria og Anna
Vi har i dette bachelorprojekt analyseret og vurderet, hvordan autismespektrumforstyrrelser kan komme til udtryk hos borgergruppen. Ligeledes
har vi analyseret og vurderet, hvordan den kognitive, ressourcefokuserede og
anerkendende pædagogik kan anvendes i det socialpædagogiske arbejde med
borgergruppen, og hvordan den pædagogiske indsats og de pædagogiske
metoder kan fremme livskvaliteten hos den enkelte. Vi har analyseret og
vurderet, hvordan begrebet livskvalitet kan forstås, og vi har redegjort for
forhold, som vi finder vigtige, og som vi mener bør være til stede for, at
livskvaliteten hos den enkelte kan opnås. Alt dette har vi diskuteret ud fra en
faglig vinkel med henblik på pædagogens rolle, hvor vi har redegjort for,
hvilken betydning den pædagogiske indsats har for den pågældende
borgergruppe.
Vi er kommet frem til igennem analyse og vurdering af diagnosen
autismespektrumforstyrrelser, at mennesker med denne diagnose har nogle
problematikker, som kommer til udtryk på forskellig vis, og derfor har de
behov for individuel støtte og guidning. Efter vores vurdering af
borgergruppen er det for os blevet mere tydeligt, på hvilken måde autismespektrumforstyrrelsen farver alle aspekter i menneskets liv, og hvor vigtigt det
er, at pædagogen har en faglig indgangsvinkel til diagnosen, således at det
giver de bedste forudsætninger for at fremme borgerens livskvalitet.
Ligeledes har vi i vores analyse og vurdering af den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende pædagogik erfaret, at metoden kan give
borgeren mange muligheder for udvikling via det pædagogiske arbejde, og
derved ser vi mange fordele, hvis pædagogen mestrer at anvende metoden.
KRAP er en bred metode med fokus på borgerens kognition og ressourcer via
en anerkendende pædagogik, og vi mener derfor, at metodens grundelementer er basale i arbejdet med at fremme borgerens livskvalitet.
Side 51 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Vi er igennem analyse og vurdering af livskvalitet blevet bevidste om, at
livskvalitet er individuelt, da det bl.a. afhænger af menneskets køn, alder,
forudsætninger og omgivelser. Vi har dog lagt vægt på, at der bør være nogle
væsentlige faktorer til stede, herunder trivsel, følelsen af sammenhæng m.v.,
for at den enkelte kan opnå livskvalitet.
Igennem hele opgaven har vi haft fokus på pædagogens rolle og dermed
pædagogens arbejde med borgergruppen, idet det er her vores erfaringer og
pædagogiske faglighed kommer til udtryk.
Vi har igennem praksisfortællinger og teori redegjort for den faglige
indgangsvinkel til borgergruppen, KRAP og livskvalitet samt hvordan
pædagogens rolle kommer til udtryk. I dette bachelorprojekt er det blevet
tydeligt for os, at ingen mennesker er ens, diagnose eller ej. Derfor finder vi
det vigtigt at være opmærksomme på, at har man mødt et menneske med
autismespektrumforstyrrelser, så har man mødt ét menneske. Derfor konkluderer vi, at vi som pædagoger skal tilrettelægge den pædagogiske praksis
ud fra den enkeltes behov for at skabe de rette forudsætninger for livskvalitet.
Side 52 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
10. Litteraturliste
Bøger
Attwood, Tony (2008): Asperger syndrom. Dansk psykologisk forlag, 1. udgave,
1. oplag, s. 61, 145, 161, 215, 216, 230
Attwood, Tony (2000): Én fod ude – én fod inde – Asperger syndrom, en
vejledning for forældre og professionelle. Dansk psykologisk forlag, 1. udgave,
1. oplag, s. 31, 102
Brinch, Jens (1991): Idrættens psykologi – Motivation, identitet og udvikling.
De danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger, 1. oplag, 1. udgave, s. 31
Brønsted, Lone Bæk & Jørgensen, Christina & Mottelsen, Martha &
Muschinsky, Lars Jakob (2014): Ny pædagogisk opslagsbog. Hans Reitzels
Forlag, 1. udgave. 1 oplag, s. 19, 365
Bøttcher & Dammeyer (2013): Handicappsykologi – En grundbog om arbejdet
med mennesker med funktionsnedsættelser. Samfundslitteratur, 1. udgave, 3.
oplag, s. 24-32, 147, 149
Clausen, Sigrid Brogaard & Clausen, Peter (2010): Pædagogik og livskvalitet –
Nydelse og lykke i arbejdet med børn og unge. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave,
1 oplag, s. 46, 47
Haracopos, Demetrious & Luckow, Marianne T. (2003): Livskvalitet og etik –
En debatbog – Autisme og Asperger syndrom. Center for autisme, 1. udgave, s.
8-15
Henriksen, Bjarne Lenau (2007): Livskvalitet – En udfordring. Gads Forlag, 2.
udgave, 1. oplag, s. 21
Jappe, Erik (2011): Pædagogisk lovsamling 2012. Frydenlund, 11. udgave, 1.
oplag, s. 48, 66, 67
Jensen, Torben K. & Johnsen, Tommy J. (2003): Sundhedsfremme - I teori og
praksis. Philosophia, 2. udgave, 6. oplag, s. 85-89
Side 53 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Metner, Lene & Storgård, Peter (2012): KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret
og Anerkendende Pædagogik. Dafolo, 1. udgave, 9 oplag, s. 7-51, 73, 78, 99,
100
Pedersen, Lennart & Haracopos, Demetrious (2002): Asperger syndrom – Fra
diagnose til behandling. Videncenter for autisme, 1. udgave, 2. oplag, s. 58,
59, 62, 64
Peeters, Theo (2000): Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk
praksis. Videncenter for autisme, 2. udgave, 2. oplag, s. 12, 15, 26, 30, 109
Schou, Carsten & Pedersen, Carsten (2011): Samfundet i pædagogisk arbejde
– Et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag, 2. udgave, 6 oplag, s. 15-17, 227
Schou, Carsten & Pedersen, Carsten (2010): Samfundet i pædagogisk arbejde
– Et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag, 2. udgave, 5. oplag, s. 91
Schwartz, Ida (red.) (2010): Livsværdier og ny faglighed. Forlaget Udvikling. S.
39, 40, 42, 43, 45
Sørensen, Mogens (2011): Dansk, Kultur og Kommunikation – Et pædagogisk
perspektiv. Akademisk forlag, 3. udgave, 2. oplag, s. 30, 35
Internetsider
Besøgsdato: d. 26/11 2014 kl. 10.30:
http://www.sau.rm.dk/files/Psykiatri%20og%20Social/03%20Social%202013/
SpeOmr_SAU/Dokumenter/Andre%20PDF'er%20til%20download/69874%20D
S%20-%20Pjece%20om%20autisme%20hos%20voksne%201%2001_WEB.pdf
Besøgsdato: d. 19/12 2014 kl. 9.30:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dago
gik_og_uddannelse/P%C3%A6dagogik,_didaktik_og_metodik/socialp%C3%A6
dagogik
Side 54 af 55
Bachelorprojekt
VIA University College
Pædagoguddannelsen Campus Horsens
Maria Amstrup Jensen, studienr. 120339
Anna Møller Jensen, studienr. 165665
Eksaminator: Søren Bo Westring Christensen
____________________________________________________________________________
Besøgsdato: d. 6/1 2015 kl. 12.26:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=161411#Kap8
Besøgsdato: 8/1 2015 kl. 10.15:
http://www.autismepilot.dk/
Besøgsdato: 8/1 2015 kl. 10.17:
http://autismeforening.dk/autismeForening.aspx?linkId=1
Side 55 af 55