Referat af bestyrelsesmøde i Team Danmark den 4. marts 2015 Til

Referat af bestyrelsesmøde i Team Danmark den 4. marts 2015
Til stede fra bestyrelsen:
Frank Jensen (FJ), Niels-Christian Levin Hansen (NCLH), Britta Riis (BR), Ulrik Wilbek (UW),
Susanne Bach Bager (SBB), Camilla Andersen (CA) og Flemming Knudsen (FK).
Afbud:
Else Trangbæk (ET).
Til stede fra administrationen:
Lone Hansen (LOHA), Morten Olesen (MOL), Per Boldt Jørgensen (PBJ) og Søren Willeberg
(SWI). Derudover deltog Morten Rodtwitt (MRT) i den indledende temadrøftelse.
Temadrøftelse om ”Vejen til OL 2016 i Rio”
Chef de Mission fra DIF, Morten Rodtwitt, præsenterede strategien for de igangværende OL
forberedelser, herunder blandt andet

Rio 2016 strategien

OL stab og ekspertinddragelse

Indkvartering under OL – både i og uden for OL-byen.

Highperformance facilitet

OL kommunikation

Scholarships

Kvalifikationskrav

De igangværende OL-arbejdsgruppemøder
High performance og effektivitet er de nøgleord, som både DIF og Team Danmark forsøger at
arbejde ud fra i de fælles OL-forberedelser. Bestyrelsen drøftede herefter oplægget med MRT –
herunder MRTs opfattelse af opbakningen til de fælles OL-forberedelser samt de sikkerhedshensyn,
som OL-staben tager i forbindelse med indkvarteringen uden for OL-byen.
Efter temadrøftelsen gik bestyrelsen over til en gennemgang af dagsordenens punkter.
1. Godkendelse af dagsorden
Der var ingen ændringer til den udsendte dagsorden.
2. Meddelelser (orientering)
De skriftlige meddelelser blev suppleret med følgende:
FJ opsummerede forløbet siden det seneste ordinære bestyrelsesmøde den 1. december 2014 ift.
ansættelsen af Lone Hansen som ny direktør. FJ takkede i den forbindelse PBJ for arbejdet som
konstitueret direktør i overgangsperioden.
LOHA orienterede om den kommende medarbejder-event for Dansk Supermarked, som afholdes
den 14. april i Århus, ligesom LOHA gav en kort status efter hendes første bestyrelsesmødet i Sport
One Danmark.
Side 1 af 5
´´
Derudover kunne LOHA præsentere Jesper Starcke som ny konsulent i Team Danmark, der starter
pr. 1. april 2015.
Bestyrelsen tog herefter de skriftlige meddelelser til efterretning.
3. Bestyrelsesrapport (orientering)
Den skriftlige bestyrelsesrapport blev suppleret med følgende:
LOHA orienterede også om den igangværende dialog med DIF for at fastsætte rammerne for Team
Danmarks medarbejdere/eksperters deltagelse op til og under OL 2016. Der er udarbejdet et udkast
til ”Tillæg til rammeaftale mellem DIF og Team Danmark” vedrørende OL-samarbejdet. Det
forventes, at aftalen med DIF bliver færdiggjort primo 2015.
FJ orienterede om hans drøftelser med Rios borgmester om Danmarks synlighed under OL 2016.
FJ orienterede om forløbet og den kommende proces med renovering og modernisering af
Bagsværd sø. Det er en god case på, hvilke forbedringer der kan skabes, når kommuner går sammen
og løfter i flok. NCLH understregede i den forbindelse potentialet i hovedstadsområdet, hvis
kommunerne gik sammen for at løfte faciliteterne i området. Bestyrelsen bad administrationen
samle op på de vigtigste læringspunkter fra forløbet omkring Bagsværd sø, idet casen måske kan
danne eksempel for andre og lignende projekter i fremtiden.
Der var endvidere en drøftelse af Elitekommune-samarbejdet og Team Danmarks rolle som
vidensinstitution, også i relation til de kommuner, der ikke er Elitekommuner. BR påpegede, at
Elitekommunesamarbejdet skal tænkes aktivt ind i revisionen af støttekonceptet 2017-2020. FLKN
orienterede i denne forbindelse om intentionerne i DIF’s kommende politiske program, hvor
kommunerne også bliver vigtige samarbejdspartnere.
Bestyrelsen tog herefter orienteringen til efterretning.
4. Behandling af indkomne ansøgninger (beslutning)
LOHA introducerede overordnet ansøgningerne og den proces, som har været gennemført med de
enkelte specialforbund i løbet af efteråret 2014. PBJ orienterede om, at ansøgningen fra Dansk
Atletik Forbund ikke havde været mulig at færdiggøre forud for bestyrelsesmødet, og den bliver
derfor taget i skriftlig procedure i løbet af april 2015.
Bestyrelsen behandlede herefter ansøgningerne vedrørende støtte i 2015 fra de enkelte
specialforbund.
Projektstøttede forbund:

Dansk BordTennis Union (DBTU) 1. januar 2015 – 31. december 2015
LOHA orienterede om udviklingsmulighederne for elitecentret i Brøndby, samt den nuværende
landsholdssammensætning i bordtennis. Hun fortalte også om de skadesforløb, som Michael Maze
har været igennem i det seneste år.
Side 2 af 5
´´
Bestyrelsen var meget opmærksomme på udviklingen i DBTU og understregede, at det er afgørende
for et fortsat samarbejde, at den sportslige udvikling i bordtennis bliver forbedret i 2015. Det har
ikke været tilfredsstillende, at de sportslige mål ikke er blevet opfyldt. Bestyrelsen bad
administrationen følge udviklingen i bordtennis nøje, samt give bestyrelsen en midtvejsstatus i
sommeren 2015 – både i forhold til de sportslige mål og udviklingsmålene.
Bestyrelsen behandlede herefter ansøgningen og besluttede, at på baggrund af disciplinanalysens
delkonklusioner bliver bordtennis indplaceret som Projektstøttet forbund i Team Danmarks
støttekoncept for 2013-2016.
Samarbejdet forankres i en etårig samarbejdsaftale på baggrund af den udarbejdede projektplan.
Dansk BordTennis Union bevilges 1.500.000 kr. for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015,
heraf 314.371 kr. til talentudvikling.
Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter:
Verdensklasseatleter:
Michael Maze
Elite-atleter:
Jonathan Groth og Kasper Sternberg
Team Danmark talent:
Anders Lind og Andreas Dilling
Team Danmark-atleter:
Mikkel Hindersson, Morten Hyrup Rasmussen, Tobias Rasmussen, Claus Nielsen og Jakob Hansen.

Danmarks Gymnastik Forbund – Trampolin (DGF) 1. januar 2015 – 31. december
2015
FLKN erklærede sig inhabil i behandlingen af ansøgning, og deltog derfor ikke under denne del af
mødet.
På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er DGF (trampolin) indplaceret som
projektstøttet forbund i Team Danmarks støttekoncept for 2013-2016. Samarbejdet er forankret i en
etårig projektaftale på baggrund af projektansøgningen.
Danmarks Gymnastik Forbund bevilges 700.000 kr. for perioden 1. januar 2015 – 31. december
2015. Team Danmark støtter ikke talentudvikling i DGF.
Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter:
Elite-atleter: Daniel Præst, Christian Andersen og Martin Wagner Christensen
Team Danmark-atleter: 8
Team Danmark-talenter: Martin Wagner Christensen og Benjamin Kjær
Side 3 af 5
´´

Dansk Tennis Forbund (DTF) 1. januar 2015 – 31. december 2015
LOHA præsenterede ansøgningen og understregede, at forbundet først og fremmest skal vurderes
på deres evne til talentudvikling. Det er her en væsentlig del af ressourcerne i samarbejdet er
målrettet. Det bliver afgørende for fremtidens støtte, at de individuelle spillere når deres mål ift. den
sportslige udvikling.
På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er Dansk Tennis Forbund indplaceret som
Projektstøttet forbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016.
Samarbejdet forankres i en etårig samarbejdsaftale på baggrund af den udarbejdede
projektansøgning.
Dansk Tennis Forbund (DTF) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015, 1.127.604
kr. heraf 300.000 kr. til talentudvikling.
Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter:
Verdensklasse-atleter:
Caroline Wozniacki
Team Danmark-atleter:
Frederik Løchte Nielsen
Benjamin Hannestad
Christian Siesgaard
Julie Noe
Karen Barbat
Emilie Francati
Team Danmark talent:
Simon Søndergaard
5. Procesplan for udvikling af støttekoncept 2017-2020 (beslutning)
LOHA præsenterede den foreslåede procesplan. Bestyrelsen drøftede oplægget og godkendte
herefter følgende proces for udviklingen af støttekoncept 2017 – 2020:


4. marts 2015
April 2015




Maj 2015
Maj 2015
Maj 2015
3. juni 2015
Side 4 af 5
Bestyrelsesmøde – godkendelse af tids- og handlingsplan (beslutning).
Møder – intern arbejdsgruppe (bl.a. oplæg til medarbejderseminar og seminar for interessenter)
Drøftelse af ”målsætninger” på internt medarbejderseminar
Interessentinvolvering – ”Målsætningsseminar”
Møder – intern arbejdsgruppe (bl.a. oplæg til b-seminar)
Bestyrelsesseminar – drøftelse af overordnede temaer og bestyrelsens involvering i processen frem mod støttekoncept 2017-2020.
´´










August - okt. 2015 Den administrative arbejdsgruppe og bestyrelsens repræsentanter udarbejder udkast til ”Hovedlinjer i støttekoncept 2017 – 2020”
September
Den årlige brugerundersøgelse gennemføres – og suppleres med et fremadrettet fokus på støttekoncept 2017-2020 for udvalgte målgrupper.
21. oktober 2015 Bestyrelsesmøde – drøftelse af ”Hovedlinjer i støttekoncept 2017 –
2020”.
December 2015
Bestyrelsesmøde – godkendelse af ”Hovedlinjer i støttekoncept 2017 –
2020
Dec. – januar 2016 Høringsfase: Skriftlige kommentarer fra alle specialforbund under DIF,
Aktivkomitéen og DIF vedr. Hovedlinjer i støttekoncept 2017-2020.
Primo 2016
Dialogen med Kulturministeriet vedrørende ”Rammeaftale 2017 – 2020”
forventes at begynde.
Feb.- april 2016 Udarbejdelse af udkast til støttekonceptet med afsæt i hovedlinjerne og
høringsfasen – udarbejdes af den administrative arbejdsgruppe og
bestyrelsesrepræsentanter.
Medio maj 2016 Bestyrelsesmøde – godkendelse af støttekoncept 2017-2020.
Juni 2016
Orienteringsmøde for forbund om støttekoncept 2017-2020.
Sept. - nov. 2016 Implementering af støttekoncept 2017-2020.
Den administrative arbejdsgruppe kommer til at består af følgende medarbejdere: Lone Hansen,
direktør (formand), Per Boldt Jørgensen, chefkonsulent (teamleder ”Sportsteam”) Søren Willeberg
(teamleder ”Kommunikation, dokumentation og analyser”), Charlotte Falkentoft (teamleder
”Sportsfysiologi”) samt konsulent Knud Skadborg. Den første opgave for arbejdsgruppen bliver at
tilrettelægge og definere involveringen af interessenterne i foråret 2015.
6. Drøftelse af udkast til årsberetningen for 2014 (beslutning)
Punktet blev behandlet på lukket møde.
7. Orientering om foreløbigt årsregnskab for 2014 (orientering)
Punktet blev behandlet på lukket møde.
8. Nationalt elitesportscenter – den videre proces (beslutning)
PBJ orienterede om den igangværende proces i arbejdsgruppen. Bestyrelsen drøftede oplægget til
den videre proces, og godkendte herefter indstillingen, således at arbejdsgruppen får forlænget
tidsfristen for afrapportering til 15. maj 2015. Bestyrelsen ønsker, at arbejdsgruppens afrapportering
og den fortsatte proces drøftes på det kommende bestyrelsesmøde den 3. juni 2015.
9. Eventuelt
Der var ikke noget under dette punkt.
Søren Willeberg/21. marts 2015.
Side 5 af 5
´´