Referat af bestyrelsesmøde i Team Danmark den 1. december 2014 Til stede fra bestyrelsen: Frank Jensen (FJ), Else Trangbæk (ET), Britta Riis (BR), Ulrik Wilbek (UW), Susanne Bach Bager (SBB), Camilla Andersen (CA) og Flemming Knudsen (FK). Afbud: Niels-Christian Levin Hansen (NCLH). Til stede fra administrationen: Michael Andersen (MAN), Per Boldt Jørgensen (PBJ), Morten Olesen (MOL) og Søren Willeberg (SWI). 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med den justering, at punkt 9 blev behandlet afslutningsvis på mødet. 2. Meddelelser (orientering) De skriftlige meddelelser blev suppleret med følgende: FJ orienterede om en henvendelse fra kulturministeren vedrørende matchfixing-området. Team Danmark har sammen med DIF svaret ministeren, at der er stor opmærksomhed på området i både DIF og Team Danmark. Bestyrelsen tog herefter de skriftlige meddelelser til efterretning. 3. Bestyrelsesrapport (orientering) Den skriftlige bestyrelsesrapport blev suppleret med følgende: MAN orienterede om status på de sportslige resultater i 2014, som bliver et rigtigt godt sportsår. Det endelige antal placeringspoint i OL-disciplinerne bliver 81 for sportsåret 2014, hvilket er markant bedre end senest sammenlignelige år 2010, hvor der blev opnået 64 placeringspoints. MAN gennemgik endvidere det samlede antal og fordelingen af medaljer, som i 2014 er vundet af Team Danmark støttede atleter. En meget positiv tendens er stigningen i VM medaljer i OL-discipliner i år 1 og 2 efter OL. De danske atleter har vundet 20 VM-medaljer i OL-discipliner i 2013 og 2014, mens det i 2009 og 2010 blev til i alt 12 medaljer. Disse resultater er medvirkende til at skabe en god optimisme frem imod OL 2016. De eneste større begivenheder, der genstår 2014, er EM i kvindehold, samt VM i bowling og VM i kortbanesvømning. MAN fortalte også om det videre forløb frem mod en kvalifikation ift. OL 2018 for curlingherrerne. VM 2016 er reelt afgørende for mulighederne for at kvalifikation. MAN orienterede også om den igangværende dialog med DIF for at fastsætte rammerne for Team Danmarks medarbejdere/eksperters deltagelse op til og under OL 2016. Det forventes, at aftalen med DIF bliver færdiggjort primo 2015. FJ orienterede om hans drøftelser med Rios borgmester om Danmarks synlighed under OL 2016. Side 1 af 12 ´´ Bestyrelsen tog herefter orienteringen til efterretning. 4. Behandling af indkomne ansøgninger (beslutning) Bestyrelsen drøftede indledningsvis det til punktet udarbejdede notat vedrørende ”Styrket talentudviklingsindsats i Team Danmark i relation til ny økonomisk fordelingsnøgle på idrætsområdet”. MAN præsenterede endvidere baggrunden og historikken ift. Team Danmarks arbejde med talentudvikling. Bestyrelsen understregede vigtigheden af, at implementeringen af ”Lov om ændring lov om udlodning fra lotteri samt heste- og hundevæddemål” sker i forlængelse af de intentioner, som ligger i den politiske stemmeaftale af 6. maj 2014. Loven er dog endnu ikke vedtaget, men forventes at blive det inden udgangen af 2014. Under forudsætning af at loven vedtages som den er fremsat den 8. oktober 2014 og førstebehandlet i Folketinget den 6. november 2014 besluttede bestyrelsen, at Team Danmarks anvendelse af midler til en styrket talentudviklingsindsats i 2015 og 2016 som følge af lovændringen (7 mio. kr. årligt) tildeles ud fra kriterierne om støtteberettigelse, som er beskrevet i ”Team Danmarks støttekoncept 2013-2016”. Efterfølgende fra 2017 vil beløbet stige til 8 mio. kr. årligt, og her vil midlerne blive tildelt i henhold til de kriterier, som vil blive beskrevet i ”Team Danmarks støttekoncept 20172020”. Bestyrelsen besluttede i forlængelse heraf, at denne beslutning vedrørende den nye økonomiske fordelingsnøgle på idrætsområdet skal kommunikeres til alle specialforbund under DIF. Dette vil ske snarest muligt efter, at loven er vedtaget. Der var i forbindelse med drøftelsen en række synspunkter vedrørende det fremtidige fokus på talentudvikling i støttekonceptet fra 2017-2020. Disse vil blive inddraget i det kommende forløb vedrørende det nye støttekoncept, et forløb som påbegyndes i foråret 2015. Bestyrelsen behandlede herefter ansøgningerne vedrørende støtten fra Team Danmark i 2015 fra de enkelte specialforbund. MAN introducerede overordnet ansøgningerne og den proces, som har været gennemført med de enkelte specialforbund i løbet af efteråret 2014. MAN understregede, at der er i en lang række forbund er ressourcemæssige udfordringer, som har været et centralt element i drøftelserne if. udarbejdelsen af masterplanerne i efteråret 2014. Bestyrelsen besluttede følgende vedrørende støtten til specialforbundene i 2015: Verdensklasseforbund: Danmarks Cykle Union (DCU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er cykling (bane og landevej) indplaceret som Verdensklasseforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Danmarks Cykle Union (DCU) bevilges for perioden 1. januar – 31. december 2015 6.600.000 kr. til det tredje år af samarbejdsaftalen, heraf 1.800.000 kr. til talentudvikling. Side 2 af 12 ´´ Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter:7 (Lasse Norman Hansen, Rasmus Christian Quaade, Mathias Møller Nielsen, Casper Folsach, Annika Langvad, Matti Brechel) Elite-atleter: 16 Team Danmark-atleter: 12 Team Danmark talenter: 5 Dansk Håndbold Forbund (DHF) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er håndbold (herrer) indplaceret som Verdensklasseforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Jf. den indgåede aftale mellem DHF og TD om støtte til sportslige aktiviteter og provenu af salg af billedrettigheder, bevilges DHF for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 11.050.000 kr. til det tredje år af den fireårige samarbejdsaftale, heraf 1.100.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Herrelandsholdet Kvindelandsholdet Elite-atleter: Ingen Team Danmark-atleter: Ungdomslandsholdene Dansk Orienterings-Forbund (DOF) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er orienteringsløb indplaceret som Verdensklasseforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Orienterings-Forbund (DOF) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 2.414.000 kr. til det tredje år af den fireårige samarbejdsaftale, heraf kr. 514.000 til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: 5 (Maja Alm, Ida Bobach, Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach) Elite-atleter: 5 Team Danmark-atleter: 20 Team Danmark Talenter: 3 Dansk Forening for Rosport (DFfR) 1. januar 2015 – 31. december 2015 Roning (herrer og damer) er på baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner indplaceret som Verdensklasseforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016 Side 3 af 12 ´´ Dansk Forening for Rosport (DFfR) bevilges 9.628.349 kr. for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 til det tredje år af samarbejdsaftalen, heraf 1.508.000 kr. til talentudvikling. Sidste periodes støtte (2014) udgjorde 9.624.000 kr. (incl. fondsmidler), heraf 1.610.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: 4 (Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen, Jacob Barsøe, Jakob Søgaard) Elite-atleter: 16 Team Danmark-atleter: 8 Team Danmark talenter: 6 Dansk Sejlunion (DSejlU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er olympisk sejlsport indplaceret som Verdensklasseforbund i støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Sejlunion bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 8.855.000 kr. til det andet år af den fireårige samarbejdsaftale, heraf 1.211.861 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse atleter: 9 (Allan Nørregaard, Jonas Warrer, Anders Thomsen, Ida Marie Baad Nielsen, Marie Thusgaard Olsen, Sarah Gunni, Anne Marie Rindom, Jena Mai Hansen og Katja Salskov Iversen) Elite-atleter: 12 Team Danmark-atleter: 8 Team Danmark-talenter: 3 (Tobias Hemdorf, Frederik Rask, Mathias Livbjerg) Dansk Svømmeunion (SVØM) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er svømning indplaceret som Verdensklasseforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Svømmeunion bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 7.332.195 kr. til det tredje år af den 4-årige samarbejdsaftale, heraf 1.554.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen Elite-atleter: Øvrige senior landsholdssvømmere – 21 atleter Team Danmark-atleter: Junior og årgangslandsholdet – 20 henholdsvis 70 atleter Side 4 af 12 ´´ Internationalt eliteforbund: Bueskydning Danmark (BUDA) 1.januar 2015 – 31.december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er BUDA indplaceret som: Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Indplaceringen som Internationalt Eliteforbund er relateret til Dame Recurve. Herudover omfatter samarbejdet Herre Compound og talentudvikling. Bueskydning Danmark bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 1.833.900 kr. til første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 25.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Maja Jager, Anne Marie Laursen og Carina Rosenvinge Christiansen (alle recurve - damer) Eliteatleter: Martin Damsbo, Stephan Hansen (begge compound - herrer) Team Danmark-atleter: Mathilde Tønder, Nynne Holdt-Caspersen, Natasja Bech (alle recurve - damer) Danmarks Bowling Forbund (DBwF) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er Bowling indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Danmarks Bowling Forbund bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 1.400.000 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 200.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Britt Brøndsted, Rikke Holm Agerbo, Sasha Wedel, Kamilla Kjeldsen, Mai Ginge Jensen Thomas Larsen, Jesper Agerbo, Jimmi Mortensen, Frederik Øhrgaard, Mik Stampe, Carsten W. Hansen Eliteatleter: Ingen Team Danmark-atleter: Dan Østergaard Poulsen, Lars Høberg, Randi Brogaard Christensen, Anders Lousdal, Johnni Adsbøl, Atletindplaceringer for herrelandsholdet er baseret på nuværende indplacering, da endelig indplacering for 2015 først kan foretages efter VM for herrer den 4.-15. december 2014. Side 5 af 12 ´´ Danmarks Ishockey Union (DIU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er ishockey (herrer) indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Danmarks Ishockey Union (DIU) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 5.000.000 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 1.955.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Elite-atleter: Seniorlandsholdet 40 spillere Team Danmark-atleter: U20 landsholdet 40 spillere U18 landsholdet 40 spillere Team Danmark Talenter: 3 spillere (Matias Lassen, Jeppe Vinther og Georg Sørensen) Danmarks Motor Union (DMU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er motorcykling (speedway) indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Danmarks Motor Union (DMU) bevilges for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 1.152.000 kr. til det første år af den to årige samarbejdsaftale. Af beløbet målrettes 50.000 kr. til talentudvikling og 179.300 kr. til BMX. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Nicki Pedersen, Niels-Kristian Iversen, Peter Kildemand samt Simone Christensen (BMX). Elite-atleter: Mikkel Bech Jensen, Michael Jepsen Jensen, Mikkel Michelsen og Kenneth Bjerre. Team Danmark-atleter: Nikolaj Busk Jakobsen, Kasper Lykke Nielsen, Emil Grøndal, Anders Thomsen, Bjarne Pedersen, Leon Madsen, Mads Korneliussen, Niklas Porsing, Klaus Bøgh Andresen (BMX), Niklas Lausten (BMX), Kristian Holmgaard (BMX), Jimmi Therkelsen (BMX). Danmarks Sportsdanserforbund (DS) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er sportsdans (amatør) indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Danmarks Sportsdanserforbund (DS) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 1.340.000 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 190.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Side 6 af 12 ´´ Emanuel Valeri og Tania Kehlet (standard PD), Bjørn Bitsch og Ashli Williamson (standard amatør), Umberto Gaudino og Louise Heise (latin amatør). Elite-atleter: Nikolaj Lund og Marta Kocik (10 dans amatør). Team Danmark-atleter: 22 Team Danmark-atleter, hvoraf Dmitri Kolobov og Signe Busk indgår i Team Danmarks Talentprogram. Dansk Boldspil Union (DBU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er fodbold (herrer og kvinder) indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Boldspil Union (DBU) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 9.250.000 kr., heraf 7.425.000 kr. til talentarbejde til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf er 200.000 kr. afsat til sportspsykologisk konsulent, som ansat i Team Danmark. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Elite-atleter: U/21 herrer – max 20 U/20 herrer – max 20 A-landshold Kvinder - 26 Team Danmark-atleter: U/19 herrer – max 25 U/18 herrer – max 25 U/17 herrer – max 30 U/16 herrer – max 30 U/23 kvinder – max 10 U/19 kvinder – max 25 U/17 kvinder – max 25 Dansk Golf Union (DGU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er DGU indplaceret som: Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Golf Union (DGU) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 2.725.000 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 565.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Ingen Elite-atleter: 28 (11 A-trup spillere og 17 pro'er) Team danmark-talenter: 2 (Emily Kristine Pedersen, John Pinnerup Axelsen) Team Danmark-atleter: Side 7 af 12 ´´ 12 (Junior-trup) Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er DHIF indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016 (på baggrund af disciplinerne svømning, atletik og ridning/paradressur). Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 1.800.000 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasseatleter: 7 Peter Rosenmeier (Para-bordtennis) Annika Lykke Dalskov (Para-dressur) Susanne Jensby Sunesen (Para-dressur) Jackie Tony Christiansen (Para-atletik) Daniel Wagner Jørgensen (Para-atletik) Amalie Østergaard Vinther (Para-svømning) Jonas Larsen (Para-svømning) Elite-atleter: 4 Team Danmark-atleter: 18 Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er DKF indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 3.817.257 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 542.268 kr. til talentarbejde. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasseatleter: René Holten Poulsen Elite-atleter: 4 Team Danmark-atleter: 16 Team Danmark-talenter: 2 Dansk Rideforbund (DRF) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er DRF (dressur) indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Ride Forbund (DRF) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015, 1.400.000 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 423.000 kr. til talentarbejde. Side 8 af 12 ´´ Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasseatleter: Anna Kasprzak Nathalie Zu Sayn Wittgenstein Elite-atleter: 6 Team Danmark-atleter: 5 Team Danmark-talenter: 3 Dansk Skytte Union (DSkyU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er skydning (olympisk) indplaceret som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Skytte Union (DSkyU) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 2.008.400 kr. til det første år af den toårige samarbejdsaftale, heraf 286.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Jesper Hansen, Stine Nielsen og Steffen Olsen, Elite-atleter: Ingen Team Danmark-atleter: 16 skytter – heraf 7 talentskytter Team Danmark-talenter: Camilla Andersen, Niels Henrik Overgaard og Kristian Thomsen. Projektstøttede forbund: Danmarks Brydeforbund (DB) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er Brydning (Græsk/Romersk - herrer) indplaceret som Projektstøttet forbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Danmarks Brydeforbund (DB) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 800.000 kr., heraf 0 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasseatlet Mark O. Madsen Elite-atleter: Tobias Fonnesbek og Fredrik Bjerrehuus Team Danmark-atleter: 2 brydere Dansk Automobil Sports Union (DASU) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er automobilsport indplaceret som Projektstøttet forbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Side 9 af 12 ´´ Danmarks Automobil Sports Union (DASU) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 bevilges 900.000 kr., heraf 750.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasse-atleter: Tom Kristensen Kevin Magnussen Jan Magnussen Elite-atleter: 8 eliteatleter Team Danmark-atleter: 10 (niveau 3 udtages januar 2015) Team Danmark-talenter: Nicklas Nielsen, Nicolai Sylvest, Lasse Sørensen og Mikkel Jensen Dansk Triatlon Forbund (DTriF) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er DTriF indplaceret som Projektstøttet forbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016 (på baggrund af olympisk distance og langdistance). Dansk Triatlon Forbund (DTriF) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 646.000 kr., heraf 0 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasseatleter: Camilla Pedersen (Langdistance) Elite-atleter: 4 Team Danmark-atleter: 7 Dansk Vandski og Wakeboard Forbund (DVWF) 1. januar 2015 – 31. december 2015 På baggrund af disciplinanalysens delkonklusioner er vandski (hop damer) indplaceret som Projektstøttet forbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016. Dansk Vandski og Wakeboard Forbund (DVWF) bevilges for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 bevilges 270.000 kr. til den etårige samarbejdsaftale, heraf 10.000 kr. til talentudvikling. Bestyrelsen besluttede derudover følgende indplacering af atleter: Verdensklasseatlet June Fladborg Elite-atleter: Maj Lund Jepsen Team Danmark-Talent: Victor Schulz Sørensen Side 10 af 12 ´´ 5. Kvartalsregnskab – 3. kvartal (orientering) Punktet blev behandlet på lukket møde. 6. Samarbejdsaftaler med Elitekommuner 2015 – 2018 (orientering) MAN orienterede om de evalueringsprocesser, der har været gennemført både lokalt og nationalt i de seneste år. Evalueringerne viser, at der er skabt rigtigt gode og stærke talentmiljøer i Elitekommuner, og at Elitekommunerne samtidigt har vist sig at være gode, lokale ambassadører for Team Danmark. Bestyrelsen drøftede herefter de fire beskrevne fokuspunkter, som er defineret for Elitekommunesamarbejdet for den kommende periode (2015-2018). Bestyrelsen fremhævede, at der er et potentiale ift. den næste støttekonceptperiode, hvor det vil være oplagt at kigge på en styrkelse de lokale kompetencer og de lokale talentmiljøer via fx kombinationsansætteler på tværs af elitekommuner og specialforbund. MAN understregede endvidere, at Team Danmarks vurdering er, at det har været vigtigt, at det lokale ejerskab er vokset op ”nedenfra” i klubber og kommuner. Dette har givet et rigtigt stærkt fundament for det videre samarbejde. ET pointerede, at ift. udviklingen af idrætsmulighederne i Folkeskolen, er det vigtigt med en klar rollefordeling, idet dette er et område, som DIF er involveret. Hun ønskede i den forbindelse, at der i notatet om ”Sport i Folkeskolen” blev tilføjet ”idrætsklasser” i underoverskriften, idet det vil præcisere Team Danmarks særlige rolle. Bestyrelsen tog herefter orienteringen om samarbejdsaftalerne med Elitekommunerne for perioden 2015-2018 til efterretning. 7. Årlig brugerundersøgelse blandt Team Danmarks interessenter – atleter, sportschefer og landstrænere (orientering) Bestyrelsen understregede, at det er vigtigt, at de årlige brugerundersøgelse gennemføres via eksterne samarbejdspartnere, idet det giver den nødvendige armslængde til Team Danmark – og skaber de ønskede åbne feedback muligheder for atleter og sportschefer. Bestyrelsen ønskede fortsat, at der gennemføres årlige brugerundersøgelser i den indeværende støttekonceptperiode, men understregede samtidigt at det er vigtigt, at brugerundersøgelserne evalueres samlet ved periodens udløb i 2016. Det blev endvidere fastslået, at målepunkter og evalueringsmetoder tænkes aktivt ind i forberedelsen af det kommende støttekoncept for perioden 2017 – 2020. Bestyrelsen tog herefter orienteringen til efterretning. 8. Årsevaluering af bestyrelsens og direktørens arbejde (beslutning) Punktet blev behandlet på lukket møde. 9. Videre forløb med ansættelse af direktør i Team Danmark (beslutning) Punktet blev behandlet på lukket møde. Side 11 af 12 ´´ 10. Orientering om Team Danmarks 30 års jubilæum (orientering) SWI orienterede om de tre centrale elementer i markeringen af Team Danmarks 30 års jubilæum: - Jubilæumsbogen: ”1984 – 2014: 30 år med Team Danmark” - Særudgaven af magasinet PULS - Websitet www.guldtildanmark.dk med ”gyldne øjeblikke” fra perioden 1984 – 2014. Jubilæumsaktiviteterne lanceres løbende i perioden fra den 8. – 19. december 2014. Målet med jubilæumsaktiviteterne er at skabe opmærksomhed og debat om eliteidrættens udviklingsmuligheder i Danmark. SWIs præsentation af jubilæumsaktiviteter kan endvidere ses på: https://prezi.com/0yzso2oqhmga/team-danmark-i-30-ar/ 11. Udpegning af bestyrelsesmedlem til Anti Doping Danmark (beslutning) MAN orienterede om processen samt de profiler, som administrationen sammen med DIF’s administration har foreslået. Bestyrelsen godkendte forslaget og under forudsætning af, at DIF’s bestyrelse følger den tilsvarende indstilling på deres møde den 2. december 2014, indstilles følgende to kandidater til nye bestyrelsesmedlemmer i Anti Doping Danmark med særlig indsigt i eliteidræt og antidoping. : Marie Birch Overbye - post.doc., Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, SDU og tidligere eliteatlet. Henning Bay Nielsen - overlæge, Rigshospitalet og formand for Dansk Forening for Rosport. 12. Eventuelt SW orienterede om de nyheder, som Team Danmark producerer som opfølgning på bestyrelsesmødet samt som optakt til den kommende markering af 30 året for Team Danmarks etablering. FJ foreslog endvidere, at bestyrelsen – i lighed med tidligere år – mødes med Team Danmarks medarbejdere forud for ”Sport 2014” i Herning den 10. januar 2015. Bestyrelsen bakkede op om forslaget, og administrationen arrangerer, at bestyrelse og medarbejdere kan mødes forud for showet i MCH. Søren Willeberg/23.12.2014. Side 12 af 12 ´´
© Copyright 2024