1. No category

VEJUDSTYR
16 års udvikling samlet i ny
håndbog for vejbelysning
Den nye håndbog om planlægning og anlæg af Vejbelysning har lige været igennem en høringsrunde,
og efter en orientering på Vejregelgruppen for Vejudstyrs seneste møde mangler håndbogen nu kun
en sidste finpudsning inden offentliggørelse.
Af: Vejregelgruppen Vejudstyr
At alt eller næsten alt i den kommende
håndbog, Vejbelysning – anlæg og planlægning, er omskrevet og opdateret, er
ikke overraskende. De tre udgivelser, Vejregel for Vejbelysning, Håndbog for tekniske
forhold og Håndbog for visuel udformning,
som den nye håndbog erstatter, er nemlig
alle fra marts 1999 og fylder således i disse
dage 16 år.
Den opdaterede håndbog afspejler
ikke blot den teknologiske udvikling siden
årtusindeskiftet. Den afspejler også udviklingen i måden, vi kommunikerer med hinanden i vejbranchen.
Håndbogen omhandler fortsat grundlag, erfaring og metoder samt lovkrav og
anvisninger i forbindelse med planlægning,
projektering, drift og vedligeholdelse af vejbelysning. Men den er skrevet på en anden
måde. Der er flere billeder og ’bløde’ formuleringer, som er med til at give en forståelse for, hvorfor den ene eller anden regel
eller retningslinje er udformet, som den er.
Sikkerhed og tryghed – men
også æstetik
Håndbogen fremhæver, at et belysningsanlæg har til hovedformål at skabe sikkerhed,
tryghed og fremkommelighed, men peger
også på, at en æstetisk flot belysning med
armaturer af høj kvalitet styrker det centrale
bymiljø og er med til at gøre byen mere attraktiv for besøgende om aftenen.
Også forskellen mellem behovet for
lys for kørende trafikanter, fodgængere og
cyklister bliver fremhævet. Det kan godt
være, at alle ved, at lyset skal forbedre
synsforholdene for de motorkørende ud
over nærlysets rækkevidde, og at gående
og cyklister har brug for lys, som er indrettet til at se enkeltheder og overfladestruktur på stien eller vejen. Men det skader ikke
at få sådanne overordnede tanker på plads
før den tekniske gennemgang af, hvordan
vejbelysningen skal indrettes i praksis.
Figur 1. Disse vejregler og håndbøger fra marts 1999 får nu heldigvis en afløser i form af Håndbog Vejbelysning.
32 TRAFIK & VEJE • 2015 MARTS
Tjeklister sikrer mod
forglemmelser
Håndbog Vejbelysning indeholder også en
række tjeklister, som sikrer, at alt bliver husket. På ’bestillerens tjekliste’ optræder en
snes punkter, der dækker hele forløbet fra
projektforslag til overdragelse af anlægget
til driftsorganisationen.
Sikkerheden har som altid allerhøjeste
prioritet, og derfor indeholder Håndbog Vejbelysning – selvfølgelig – også anvisninger
for, hvordan omgivelser og trafikanter skal
sikres mod elektrisk spænding, og hvordan
masterne skal placeres, så de er beskyttede mod kollision – eller konstrueres, så
de i givet fald knækker af eller giver efter.
Men ud over de konkrete anvisninger
og sikkerhedsmæssige påbud indeholder
håndbogen også nogle ganske enkle små
tip, som måske i sidste ende kan være med
til at spare penge hos vejmyndigheden.
Eksempelvis fremhæves det, at lyspunktafstanden ikke skal være unødigt
stor. Det kan give en masse ’spildlys’, større
energiforbrug eller kræve højere master for
at opfylde belysningskravene.
Under drift og vedligeholdelse hedder
det eksempelvis: ”Man behøver ikke at reagere lige hurtigt på alle fejl. Der er fx stor
forskel på, hvor generende det er, at en
lyskilde er udbrændt, alt efter lokaliteten.
Det kan fx være mere tilladeligt at lade en
lyskilde i rækken på en trafikvej være udbrændt i en længere periode end det kan
tillades i et kryds mellem to villaveje”.
Positive høringssvar
Og den slags opfordringer til at bruge både
sin sunde fornuft og de regler, der er i arbejdet, er håndbogen fyldt med. Måske er
det en af grundene til, at høringssvarene
generelt har været meget positive over for
den nye håndbog. Høringssvarene har indeholdt mange konstruktive forslag til både
småjusteringer og ændringer.
De væsentligste ændringer af Håndbog Vejbelysning, som høringen har givet
anledning til, er:
Beregningsfelt: I stedet for nationale
anvisninger for beregningsfelt og beregningspunkter til beregning af belysningsklassernes kvalitetsparametre er
der i den nye håndbog ændrede krav
til beregningsnet og metoden følger nu
standarden: DS/EN 13201-3.
Dæmpning: Omtale af delslukning i
den gamle Håndbog for tekniske forhold er ude. Den nye håndbog har udelukkende fokus på dæmpning af belysningen og fraråder delslukning.
LED: De gamle håndbøger er fra 1999,
og ingen havde forestillet sig, at de
svagt lysende dioder skulle udvikle sig
til effektiv LED-belysning. Derfor er alt
om LED nyt. LED omtales på linje med
konventionelle lyskilder, og håndbogen
beskriver de opmærksomhedspunkter,
som knytter sig særligt til den nye teknologi, fx transienter. Det er forklaret, at
armaturerne bør beskyttes imod tran██
██
██
██
sienter, så man undgår en gentagelse
af Esbjergs ’sorte nat’, den 10. oktober
2014, hvor et kraftigt tordenvejr slukkede en stor del af byens nye LEDgadelamper. Det er op til vejmyndighederne at afveje fordele, ulemper og
økonomi forbundet med transientbeskyttelse. Udviklingen inden for transientbeskyttelse af LED går dog hurtigt,
og Vejregelgruppen Vejudstyr vil udarbejde et supplerende notat eller lave en
’light-revision’ af håndbogen, hvis der
kommer afgørende nyt.
Stoppesteder o.l. I høringssvarene er
der udtrykt ønsker om, at anvisninger
for etablering af vejbelysning ved sideanlæg (rastepladser, busholdepladser
o.l.) blev tilpasset de fremtidige letbaner. Den ny håndbog dækker ikke alle
tænkelige typer af arealer i relation til
letbaner, men de anvisninger, der vedrører sideanlæg, omfatter nu alle typer
stoppesteder, herunder stoppesteder
for både busser og letbaner.
Den nye håndbog indeholder desuden
specifikke uddrag og henvisninger til relevante standarder, forordninger og direktiver
samt en omfattende litteraturliste.
█
Figur 2. Et billede og en kort billedtekst
"Belysningen gør opmærksom på krydset,
som ellers knapt ses på grund af vejens
krumning" fortæller mere end mange ord,
hvorfor belysning er påkrævet her.
TRAFIK & VEJE • 2015 MARTS
33