LYS OVER LAND - Haderslev Sejl-Club

”LYS OVER LAND”
Haderslev Sejl-Clubs medlemmer, gæstesejlere og alle der færdes på Sydhavnen i
Haderslev, kan nu glæde sig over den nye belysning på klubbens broanlæg, det nye
gadelys langs stamvejen og den nye belysning i og omkring klubhuset.
En donation på 40.000 kr. fra SE’s Vækstpulje har gjort et muligt for klubben at
udskifte al belysning, så det nu er den nyeste LED-teknologi, som i løbet af
sommeren er blevet installeret på klubbens område. Lysniveauet er blevet hævet, og
samtidig kan klubben mindske elforbruget og dermed spare penge.
Det har virkelig betydet et sikkerhedsmæssigt løft på de mange broer inden for
klubbens område. De har hidtil henligget meget dunkelt oplyst, men er med den nye
LED-belysning langt mere sikre at færdes på efter mørkets frembrud.
Også på nordsiden af havnen, nemlig langs Pakhuskajen, har klubben både liggende.
Broanlægget her, der er kommunalt, får netop i disse dage reetableret belysningen i
bænkene langs kajkanten. Det er meget glædeligt, da de mere eller mindre har været
ude af drift siden 2010.
Elektriker Peter Sørensen fra Haderslev Elteknik afmonterer den gamle vejbelysning
Peter Sørensen monterer de nye lamper langs stamvejen
Ny vejbelysning monteres - i baggrunden Haderslev Sejl-Clubs flagmast og klubhus
Bænkene langs Pakhuskajen på 6. år uden lys