Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til
Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College Sjælland Campus Næstved Vejleder Jesper Larsen Mærsk 05. januar 2015 Antal ord: 13.531 Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp Dato: 05.01.2015 Underskrifter: ”Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for den/de studerendes egne synspunkter.” ”Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af 31.5.1961.” Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Occupational identity in the retirement process Bachelor’s project in occupational therapy University College Zealand 2 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Resumé Problembaggrund I Danmark forlader størstedelen af de erhvervsaktive arbejdsmarkedet i en alder af 65 år, hvor de går på pension. Gary Kielhofner, professor i ergoterapi, beskrev afskedigelsen med arbejdsmarkedet som værende en betydningsfuld begivenhed, eftersom en væsentlig del af livet er indrettet efter arbejdet. Arbejdet strukturerer en væsentlig del af individets tid og aktivitet, hvorfor overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv kan indebære både muligheder og begrænsninger. Dette projekt har til formål at undersøge menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Kielhofners forståelse af aktivitetsidentitet er anvendt i projektet til at undersøge, hvordan individet oplever dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Problemformulering Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv? Metode og materialer Der er anvendt en hermeneutisk tilgang, hvor seks kvalitative semistrukturerede interviews af enkeltpersoner er udført. Den semistrukturerede interviewguide er udarbejdet med inspiration fra undersøgelsesredskabet OPHI-II, hvor der i første del af interviewene er gjort brug af en narrativ graf. Interviewdeltagerne er alle pensionister, der er gået på pension inden for otte måneder til fire år. Til databearbejdning er der taget udgangspunkt i den narrative metode “att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter”, hvor Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til analyse og fortolkning af interviewdeltagernes oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen til pensioneringen. Resultat På baggrund af projektets resultater har elementer såsom børn og børnebørn, sociale relationer, savn til kolleger, ægteskab, økonomi, motion og helbred, dagligdagsrutiner og interviewdeltagernes selvdefinition været med til at påvirke deres oplevelse af aktivitetsidentiteten i overgangen. 3 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Konklusion Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som folkepensionist. På trods af dette, er der enkelte elementer, som har været udfordrende for flere af interviewdeltagerne i overgangen til pensioneringen. Disse har været savn til tidligere kolleger, tilpasning af økonomien samt balancen mellem individuelle og fælles aktiviteter i ægteskabet. Perspektivering Det kunne være interessant at følge interviewdeltagerne over en længere periode, med formålet at undersøge om deres oplevelse af aktivitetsidentiteten forandres over tid. Et udviklingsområde inden for det ergoterapifaglige felt kunne være at undersøge, om ergoterapeuter kan arbejde forebyggende med de pensionerede, der formodes at være udfordrede i at tilpasse sig overgangen. Søgeord Arbejdsliv, aktivitetsovergang, pensionsliv, aktivitetsidentitet Antal ord: 379 4 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Abstract Background In Denmark the majority of employees retire at the age of 65. Gary Kielhofner, Professor in Occupational Therapy, described retirement from work as being particularly meaningful, since a big part of one’s life is organised by one’s work. Work organises a significant part of one’s time and activities, which is why the transition from work life to retirement can be filled with both opportunities and limitations. Scientists have researched the transition from work life to retirement, however, this study focuses on how Danish retirees experience their occupational identity in the transition. In this study Kielhofner’s definition of occupational identity is used to examine how individuals experience their occupational identity in the transition from work life to life as a retiree. Research question How do people who have retired within the last six months to five years experience their occupational identity in the transition from work life to life as a retiree? Method and materials The study used a hermeneutic approach, where six qualitative semi structured interviews of individuals were conducted. The interview guide was completed with inspiration from the OPHI-II tool. A narrative graph was incorporated in the interviews. The participants are retirees, who have retired within the last eight months to four years. For data processing, the narrative method “att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter” was used. Kielhofner’s definition of occupational identity was used to analyse and interpret the participants’ experience of their occupational identity. Results The results showed, that elements such as children and grandchildren, social relations, lack of contact with colleagues, marriage, economy, exercise and health, daily routines, and how they define themselves contributes to the participants’ experience of their occupational identity. Conclusion The participants experience their occupational identity positively. In spite of this positive experience, there have been elements which the participants found challenging. These elements 5 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 are lack of contact with former colleagues, adjustment of economy as well as balancing participation activities in married life. Putting into perspective It would have been interesting to follow the participants over a longer period of time in order to see if their occupational identity changes. An area of development could be to examine whether it is possible for occupational therapists to work preventive in terms of helping the retirees who find the retirement process challenging. Keywords Work life, transition, retirement, occupational identity Word count: 388 6 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Indholdsfortegnelse RESUMÉ ............................................................................................................................................................... 3 ABSTRACT .......................................................................................................................................................... 5 1. PROBLEMBAGGRUND ................................................................................................................................ 9 1.1 AKTIVITETSOVERGANGEN TIL PENSIONSLIVET ..................................................................................................... 9 1.2 FORSKNINGSSTUDIER I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV ..................................................... 10 1.3 FORSKNINGSBEHOV I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV ........................................................ 11 1.4 PROJEKTETS FOKUSOMRÅDE, MÅLGRUPPE SAMT AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ................................ 11 1.5 ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS ............................................................................................................................ 12 1.6 FORFORSTÅELSE AF OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV .......................................................... 12 2. PROBLEMFORMULERING ....................................................................................................................... 13 2.1 DEFINITION AF MENINGSBÆRENDE ORD............................................................................................................. 13 3. LITTERATURGENNEMGANG .................................................................................................................. 14 3.1 BEGRUNDELSE FOR SØGEPROCES ......................................................................................................................... 14 3.2 UDVÆLGELSE AF LITTERATUR .............................................................................................................................. 16 3.3 REDEGØRELSE FOR RELEVANT EKSISTERENDE FORSKNING I OVERGANGEN ................................................. 16 3.4 BEGRUNDELSE FOR METODE TIL LITTERATURVURDERING .............................................................................. 17 3.5 PRÆSENTATION AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ................................................................................... 18 4. METODE........................................................................................................................................................ 20 4.1 DESIGN ...................................................................................................................................................................... 20 4.1.1 Videnskabsteoretisk tilgang .......................................................................................................................... 20 4.1.2 Kvalitativ metode ............................................................................................................................................... 20 4.1.3 Forstående forskningstype ............................................................................................................................. 20 4.1.4 Hermeneutisk tilgang ....................................................................................................................................... 21 4.2 DATAINDSAMLINGSMETODE ................................................................................................................................. 21 4.2.1 Dataindsamlingsmetode ................................................................................................................................. 21 4.2.2 Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere ............................... 23 4.2.3 Inklusionskriterier og eksklusionskriterier ............................................................................................ 23 4.2.4 Pilottest ................................................................................................................................................................... 24 4.2.5 Tilrettelæggelse af dataindsamlingen ...................................................................................................... 24 4.3 SIKRING AF PROJEKTETS KVALITET ...................................................................................................................... 25 4.4 DATABEARBEJDNINGSMETODE ............................................................................................................................. 27 4.4.1 Transskribering................................................................................................................................................... 27 4.5 FORSKNINGSETISKE ASPEKTER ............................................................................................................................. 28 5. RESULTATER .............................................................................................................................................. 29 5.1 PRÆSENTATION AF INTERVIEWDELTAGERE ...................................................................................................... 29 5.2 PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGSTE RESULTATER ............................................................................................. 38 5.2.1 Mere tid sammen med børn og børnebørn ............................................................................................. 38 5.2.2 Vigtigheden i at have sociale relationer .................................................................................................. 39 5.2.3 Savn til kolleger................................................................................................................................................... 39 5.2.4 At finde en ny balance i ægteskabet .......................................................................................................... 39 5.2.5 Økonomisk påvirkning af livsstil ................................................................................................................. 40 5.2.6 Vigtigheden i, at dyrke fysisk aktivitet for at bevare et godt helbred ........................................ 40 5.2.7 Ændringer i dagligdagsrutiner .................................................................................................................... 41 5.2.8 Ønsket om ikke at blive defineret som pensionist ............................................................................... 41 6. DISKUSSION ................................................................................................................................................ 43 6.1 PROJEKTETS RESULTATER ..................................................................................................................................... 43 6.1.1 Roller og selvopfattelse i pensionslivet..................................................................................................... 43 6.1.2 Sociale relationer ............................................................................................................................................... 44 6.1.3 Fritidsinteresser .................................................................................................................................................. 44 7 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 6.1.4 Forskellen mellem mænd og kvinder......................................................................................................... 44 6.1.5 Økonomisk tilpasning i pensionslivet ........................................................................................................ 45 6.2 ANVENDELSEN AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ..................................................................................... 45 6.3 PROJEKTETS DESIGN OG METODE ......................................................................................................................... 46 6.3.1 Design ...................................................................................................................................................................... 46 6.3.2 Dataindsamling ................................................................................................................................................... 46 6.3.3 Databearbejdning .............................................................................................................................................. 47 6.3.4 Interviewdeltagere ............................................................................................................................................ 48 6.3.5 Projektets kvalitet .............................................................................................................................................. 48 6.4 ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS ............................................................................................................................ 49 7. KONKLUSION .............................................................................................................................................. 51 8. PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................... 52 LITTERATURLISTE ........................................................................................................................................ 53 BILAG 1: LITTERATURSØGNINGSRESULTATER .................................................................................. 56 BILAG 2: NARRATIV GRAF .......................................................................................................................... 58 BILAG 3: INTERVIEWGUIDE ....................................................................................................................... 59 BILAG 4: INFORMATIONSBREV OG INFORMERET SAMTYKKE ...................................................... 64 Antal tegn (med mellemrum)/ord:95.523/13.531 8 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 1. Problembaggrund I det følgende afsnit redegøres og argumenteres for projektets fokus og relevans samt dets formål og målgruppe. I perioden år 2003 til år 2013 er befolkningsgruppen i Danmark, der forlader arbejdsmarkedet og går på pension steget med 20 % (1). I takt med at andelen af pensionister yderligere er stigende, er danskernes middellevetid forlænget til omkring 80 år, hvilket betyder, at pensionsalderen i Danmark udgør omkring 15 år af den gennemsnitlige danskers levetid ved en pensionering i en alder af 65 år (2). Pensionisttilværelsen kan udgøre en vigtig begivenhed i menneskets liv, som kan være medvirkende til at forandre menneskets aktivitetsliv, hvorfor det kan være af afgørende betydning for de resterende år af livet, at mennesket finder sig til rette i overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist (3, s. 153). Ifølge Gary Kielhofner, professor i ergoterapi, kan afskeden med arbejdsmarkedet være en betydningsfuld begivenhed, da en essentiel del af livet er indrettet efter arbejdet (3, s. 153). Ydermere strukturerer mennesket sin tid og aktiviteter på baggrund af arbejdet. Af disse grunde kan overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen medføre både muligheder og begrænsninger. Jævnfør Kielhofner anses pensioneringen som værende en individuel proces, hvor den for ét menneske kan betyde en frigørelse fra et anstrengende arbejde, hvor udførelsen af aktiviteter af højere prioritet muliggøres, eksempelvis at engagere sig i familien eller interesser (3, s. 153). For ét andet menneske kan pensioneringen føre til tab af social kontakt samt tab af kilden til selvværd og mening (3, s. 153). 1.1 Aktivitetsovergangen til pensionslivet En aktivitetsovergang er et tidspunkt, hvori der forekommer et skift fra en bestemt betydningsfuld aktivitet til et nyt sæt af aktiviteter (4, s. 104). Overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist kan forstås som værende en individuel aktivitetsovergang på makroniveau (4, s. 104). Den sovjetiske psykolog Alexej Leontjev har interessante perspektiver på arbejdets betydning for mennesket og overgangene i menneskets liv. Overgangen fra én dominerende virksomhed til en anden kan anses som værende en overgang mellem betydningsfulde aktiviteter (5, s. 397). Jævnfør Leontjev er det gennem arbejdsprocessen, at mennesket udvikler sin personlighed og bevidsthed samt forståelse af omverdenen. Arbejdets betydning er endvidere med til at definere personlig status og identitet samt et socialt fællesskab (5, s. 397). Eftersom Leontjevs teori er af ældre dato benyttes denne ikke yderligere i projektet. 9 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Forskningsstudiet Defining Lives: Occupation as Identity: An Essay on Competence, Coherence, and the Creation of Meaning af Charles H. Christiansen, som ligeledes går år tilbage, viser, at mennesker i det første møde med hinanden ofte præsenterer sig selv ud fra deres arbejde, da arbejdet er medvirkende til dannelsen af menneskets identitet (6, s. 549). Ofte definerer mennesket sig selv ud fra det, det beskæftiger sig med, hvilket af mange identificeres med arbejdet (6, s. 549). Dette kan få betydning for mennesket, når det stopper på arbejdsmarkedet og går på pension, da det dermed skal tilpasse sig en ny tilværelse, et nyt aktivitetsliv, hvor det antageligvis ikke kan identificere sig gennem arbejdet. Hvis mennesket under pensioneringen føler et tab af meningsfulde roller og ikke finder sig tilrette i pensionisttilværelsen ved at tilegne sig nye roller, kan dette ifølge Kielhofner medføre mangel på identitet, formål og struktur i hverdagslivet (3, s. 75). 1.2 Forskningsstudier i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Europæiske og amerikanske forskningsstudier viser blandt andet, at mennesket overvejende har gode oplevelser med overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen (7, s. 213). Forskeren Hans Jonsson har undersøgt den svenske befolknings forventninger til pensionisttilværelsen samt oplevelser af dagligdagen i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Studiet Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of The Retirement Process er blevet udarbejdet på baggrund af kvalitative semistrukturerede interviews af 32 enkeltpersoner foretaget af tre gange over en 7-årig periode i overgangen til pensionisttilværelsen (8). Studiets resultater viser, at flere pensionerede har fundet det positivt at gå på pension, mens andre har haft sværere ved at tilpasse sig overgangen (8). Ydermere viser studiets resultater, at overgangen til pensionslivet kan medføre forandringer i dagligdagen, som interviewdeltagerne i hans forskning har oplevet på forskellig vis. Forandringerne har fået betydning for dagligdagen, og måden hvorpå de pensionerede har oplevet sig selv og deres identitet over tid. Overgangen til pensionslivet kan forstås som en ændring i interviewdeltagernes indre fortælling, de har om sig selv, deres såkaldte narrativ. Ikke alle interviewdeltagere har kunnet realisere den fremtidige forestilling, de havde af sig selv, som pensionister (8). Jonssons forskning viser, at de pensionerede har søgt aktiviteter, der har kunnet engagere dem på samme vis, som arbejdet kunne. Dette har eksempelvis været frivilligt arbejde eller engagement i børnebørn. Engagerende aktiviteter udføres ifølge Jonsson med engagement, entusiasme, udholdenhed og passion (8, s. 428). Tilstedeværelsen af engagerende aktiviteter i pensionisttilværelsen synes at have haft indflydelse på, om interviewdeltagerne har været i stand til at opnå positive livserfaringer i overgangen (8, s. 428-429). 10 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 1.3 Forskningsbehov i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Ifølge speciallæge i samfundsmedicin og leder af Gerontologisk Institut Henning Kirk, ses et stigende fokus på gerontologi og ældreforskning blandt fagfolk (9, s. 15-16). På trods af denne udvikling inden for forskning og praksis, forekommer der en forskel mellem viden fra ældreforskningen og praksis på ældreområdet samt en endnu større forskel mellem forskningsresultater og den almene opfattelse af aldring og alderdommen som helhed (9, s. 15-16). På baggrund af dette findes det væsentligt at udarbejde en undersøgelse, som kan bidrage med viden til ældreområdet. Et nyt aktivitetsliv forårsaget af overgangen til pensionslivet kan som tidligere beskrevet have negative konsekvenser for den pensioneredes identitet, hvis vedkommende ikke tilpasser sig pensionisttilværelsen (3, s. 75). Ifølge Christiansen bidrager menneskets deltagelse i aktiviteter til at skabe dets identitet (3, s. 119). For at forstå menneskets identitet kan det dermed være essentielt at undersøge menneskets aktiviteter. Forandringer i menneskets roller, identitet og aktivitetsadaption i overgangen til pensionslivet er blevet undersøgt i det australske forskningsstudie The lived experience of Australian retirees: ‘I’m retired, what do I do now?’ af Genevieve Pepin og Brianna Deutscher (10). Forskningsstudiet er udarbejdet i Australien, hvorfor det findes interessant at undersøge menneskets oplevelse af dets identitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen i et dansk perspektiv. De svenske og australske studier viser, at pensionisttilværelsen kan medføre en ændring i menneskets aktiviteter. Dermed kan mennesket opleve forandringer i både aktiviteter og identitet under pensionisttilværelsen, hvorfor det findes væsentligt at undersøge menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen. Ydermere viser litteratursøgning, at der er manglende forskning og viden inden for gerontologi, når det omhandler undersøgelser af menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. 1.4 Projektets fokusområde, målgruppe samt aktivitetsidentitetsbegrebet Dette projekt retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, hvorfor målgruppen er danske pensionerede, der minimum er 65 år, da dette er pensionsalderen i Danmark (11). Eftersom der undersøges en aktivitetsovergang, hvor der sker et skift fra en bestemt aktivitet til nye aktiviteter, anvendes Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet, da menneskets aktivitetsidentitet jævnfør Kielhofner udgør en sammensat følelse af, hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen i fremtiden (3, s. 119-120) (4, s. 104). I overgangen til pensionsli11 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 vet kan mennesket i et nutidigt perspektiv se tilbage på sit arbejdsliv og gøre sig tanker om sit fremtidige liv. Kielhofner er endvidere en anerkendt ergoterapeutisk professor, som har haft indflydelse på ergoterapeutisk praksis, hvorfor hans definition findes anvendelig. 1.5 Ergoterapifaglig relevans I den ergoterapeutiske praksis arbejdes der med mennesker i pensionsalderen. Pensionerede, der ikke er ramt af funktionsnedsættelse, figurerer i almindelighed ikke som målgruppe for ergoterapeuter, der primært beskæftiger sig med mennesker med en funktionsnedsættelse. På baggrund af dette, findes det relevant at undersøge, hvordan pensionerede, der ikke er ramt af funktionsnedsættelse oplever deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionslivet. Ved at opnå større viden om overgangen set i forhold til menneskets aktivitetsidentitet anser vi, at ergoterapeuter kan blive bedre forberedt til mødet med pensionerede i al almindelighed. 1.6 Forforståelse af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Det er vores forforståelse, at overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen kan være af betydning for mennesket, da arbejdet udgør en betydelig del af dagligdagen. Særligt mænd kan være udfordrede i at affinde sig med pensionstilværelsen, da det er vores forforståelse, at mænds selvopfattelse er påvirket af deres erhverv og deres rolle som forsørger. Når mændene afskediges fra arbejdsmarkedet, kan de af disse årsager opleve en identitetskrise. Nogle pensionerede kan have vanskeligt ved at finde sig til rette i overgangen, hvis de ikke har aktiviteter, der kan udøves i stedet for arbejdet. Det er vores forforståelse, at de pensionerede som finder sig til rette i pensionisttilværelsen, bruger meget af deres tid på familien, særligt børnebørn samt fritidsinteresser. Ydermere har vi en opfattelse af, at det tidsmæssige aspekt ikke længere har betydning for de pensioneredes dagligdag, da arbejdet som tidligere skabte en struktur i dagligdagen ikke længere er tilstede. Herved er der eventuelt ikke forskel på hverdage og weekender. 12 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 2. Problemformulering Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv? 2.1 Definition af meningsbærende ord Pension En offentlig månedlig ydelse, som reguleres efter den pensioneredes økonomi og pensionsopsparing (12). Projektet retter fokus mod menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra at være på arbejdsmarkedet til at blive afskediget derfra, hvorefter det modtager pension. Aktivitetsidentitet ”(...) en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet.” (3, s. 120). Overgangen Overgangen til pensionslivet defineres som slutningen på et menneskes etablerede aktivitetsmønster gennem størstedelen af livet, da betalt arbejde har optaget og organiseret tid og sted i menneskets liv igennem mange år (7, s. 213). Når overgangen beskrives i projektet, er det overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, der refereres til. Arbejdsliv Arbejdet og arbejdslivet defineres som den tidsmæssige opdeling af dagligdagen, da arbejdet er bestemmende for, hvordan tiden organiseres samt, hvordan fritiden tilrettelægges. Arbejdslivet tillægges ofte værdi, da det har en funktion for den arbejdende. Hertil nævnes tre funktioner: En økonomisk, da arbejdslivet sikrer overlevelse, en social, da arbejdet danner rammen for menneskeligt samvær samt en psykologisk, da arbejdslivet giver mulighed for at udrette et stykke arbejde (13, s. 14). Pensionsliv Pensionisttilværelsen defineres som: ”den del af livet som ligger efter arbejdslivet” (14). I projektet anvendes flere formuleringer, som eksempelvis tilværelsen som pensionist, pensionsliv og pensionisttilværelsen. 13 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 3. Litteraturgennemgang 3.1 Begrundelse for søgeproces Der er blevet søgt videnskabelig litteratur i databaserne Cinahl, PsycINFO og PubMed. Det kan ikke udelukkes, at søgning i andre databaser kunne have givet andre søgeresultater end dem, der er præsenteret i nedenstående, men med formålet at sikre en præcis og systematisk søgning, er søgningen blevet foretaget med assistance fra en af uddannelsesinstitutionens bibliotekarer. Cinahl der er en sygeplejefaglig søgedatabase, som indeholder viden om rehabilitering er blevet anvendt, eftersom denne viden nærmer sig det ergoterapifaglige felt (15, s. 38-39). PsycINFO indeholder peer-reviewrapporter inden for psykologi samt studier, der bevæger sig inden for det psykologiske og psykiatriske felt, deriblandt identitet. Denne database er fundet anvendelig, da projektet vedrører et identitetsbegreb (15, s. 38-39). For at udvide søgningen er der søgt videnskabelig litteratur i MeSH-termerne i PubMed, da termerne muliggør en supplering af synonymer i søgningen (15, s. 45). Der er gjort brug af søgeordene psychological adaptation, retirement, occupational identity og occupational therapy. Ordene retirement og occupational identity indgår i problemformuleringen, hvorfor disse også er anvendt som søgeord. Eftersom der undersøges en aktivitetsovergang i menneskets liv er udtrykket psychological adaptation benyttet som søgeord. Occupational therapy er anvendt for at præcisere søgningen til referencer, der omhandler det ergoterapifaglige felt og dermed klarlægge hvilken forskning, der er udarbejdet om overgangen. For at præcisere søgningen i henholdsvis Cinahl, PsycINFO og PubMed er felter, der inkluderer alderen 65+ samt forskning, der dateres 5 år tilbage blevet afmærket. Der er dermed søgt efter den nyeste forskning omhandlende mennesker i pensionsalderen. For at opnå en bred søgning, er sproget blevet specificeret til engelsk. Herved er europæisk forskning ikke blevet ekskluderet, da titler og abstracts altid fremkommer på engelsk (16, s. 16). 14 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Nedenstående tabel er en opstillet søgematrix, der illustrerer litteratursøgningen. Tabellen viser søgningen foretaget i de forskellige databaser samt søgningens resultater ved brug af de beskrevne søgeord. Søgeordene er kombineret og søgt samlet for at præcisere søgningen. Dette er blevet gjort ved at indsætte AND mellem søgeordene. Litteratursøgningens resultater for de forskellige databaser er også præsenteret i bilag 1. Database Adaptation, Retirement Psychological Occupational Occupational therapy identity Resultat Cinahl 2004 23 2 1 1 PsycINFO 38 2 0 0 0 PubMed 4396 25 0 0 0 Inden litteratursøgningens opstart har de projektansvarlige været bekendt med Hans Jonssons forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen inden for den svenske befolkning. Herved er der blevet gjort brug af kædesøgning. På Jonssons hjemmeside er flere af hans videnskabelige artikler tilgængelige, heriblandt The first steps into the third age: the retirement process from a Swedish perspective (17). Kædesøgningen er foregået ved at gennemgå referencerne i denne artikel (18, s. 37). Herved er Jonssons forskningsundersøgelse, som nævnt i problembaggrunden blevet fundet (8). Endvidere er der blevet søgt litteratur på danske hjemmesider, heriblandt i ETF’s vidensbank, på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrelsens-, samt Socialstyrelsens hjemmeside og på Google. Der er søgt litteratur på hjemmesiderne for at opnå indsigt i dansk forskning eller anden relevant litteratur om overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Følgende søgeord er benyttet: pensionisttilværelsen, pensionering, overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, identitet og pension, identitet og pensionering. Søgningerne har fremvist sparsom litteratur i ETF’s vidensbank samt på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrelsens- og Socialstyrelsens hjemmeside. Ofte omhandler den litteratur, der er tilgængelig, oplysninger om pensionsordninger samt forebyggende foranstaltninger i forhold til sundhed. Gennem søgning på Google er flere danske artikler omhandlende overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen fremkommet. Disse er blandt andet publiceret på www.avisen.dk og hos Kristeligt Dagblad. Artiklerne er ikke benyttet i projektet, da disse ikke er evidensbaserede forskningsartikler. Ydermere kan det skrevne være påvirket af en politisk holdning. 15 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 3.2 Udvælgelse af litteratur Der er læst abstracts på de videnskabelige artikler, der er forekommet gennem søgning i databaserne for at vurdere artiklernes relevans i forhold til problemformuleringen og projektets fokus. Søgningerne har resulteret i flere forskningsartikler omhandlende pensionister, der er gået på pension grundet funktionsnedsættelse. Disse er blevet ekskluderet, da projektet retter fokus mod den almene pensioneringsproces. Søgning i databaserne har givet sparsomme resultater, efter søgeordene er blevet søgt samlet med AND imellem. Den ene videnskabelige artikel, som er et resultat gennem søgning i Cinahl er blevet anvendt i projektet. De resterende videnskabelige artikler, der er anvendt i projektet, er fundet ved at koble søgeordene psychological adaptation, retirement og occupational therapy, hvor ud fra det er vurderet, hvilke af disse der har været anvendelige. Det har resulteret i, at 17 videnskabelige artikler er blevet bestilt til gennemlæsning, hvilket efterfølgende har medført en reduktion til fem artikler, hvoraf tre er blevet vurderet. De resterende to videnskabelige artikler, som er anvendt i projektet, er ikke vurderet, da de er en del af Jonssons forskningsstudie, som er beskrevet i tre artikler, hvoraf hans resultater gennem forskningsstudiet er sammenfattet i den ene af de tre artikler, hvorfor denne er blevet vurderet. 3.3 Redegørelse for relevant eksisterende forskning i overgangen Hans Jonsson har udarbejdet tre videnskabelige artikler på baggrund af sin 7-årige lange forskning. I den første videnskabelige artikel Anticipating Retirement: The Formation of Narratives Concerning an Occupational Transition er Jonssons interviewdeltagere stadig i arbejde (19). I denne del af undersøgelsen er der blevet spurgt ind til deres arbejde samt deres forventninger til den fremtidige pensionering. Den anden videnskabelige artikel Evolving Narratives in the Course of Retirement: A Longitudinal Study beskriver interviewdeltagerne to år senere, hvor deres oplevelser med pensionslivet er i fokus (20). Den tredje artikel Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process bidrager med ny viden og sammenfatter denne viden med de to tidligere artikler (8). Artiklen præsenterer resultater fra det tredje interview, hvori interviewdeltagerne har beskrevet deres oplevelser med pensionisttilværelsen. Fælles for interviewdeltagerne har været oplevelsen af, at den tidsmæssige strukturering af dagligdagen var forandret i overgangen til pensionslivet. Udfordringerne har blandt andet været, at der blev stillet ydre krav til inkorporering af nye rutiner og rytmer, som tidligere var struktureret ud fra arbejdet. Enkelte interviewdeltagere har oplevet overgangen som værende positiv, da de fik mulighed for selv at disponere 16 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 over egen tid. Andre interviewdeltagere har oplevet overgangen som værende negativ, da kravene fra arbejdet var skabende for deres indre motivation. Disse krav har været en mangelvare i pensionisttilværelsen (8, s. 427). Gennem litteratursøgningen er der fundet flere videnskabelige artikler fra Australien omhandlende overgangen til pensionslivet. I projektet er artiklen The lived experience of Australian retirees: ’I’m retired, what do I do now?’ af Genevieve Pepin og Brianna Deutscher blevet anvendt (10). Artiklen er et ergoterapeutisk kvalitativt studie, der retter fokus mod pensioneringens konsekvenser for rolleforandringer, identitet og aktivitetsadaption hos australske pensionerede. Den anvendte metode består af fænomenologiske interviews. Resultaterne viser at for at opretholde en positiv identitet og adaptere sig til pensionisttilværelsen, har det betydning, at mennesket engagerer sig i meningsfulde aktiviteter og roller, heriblandt rollen som bedsteforælder. Ydermere er det væsentligt, at individet udvikler nye interesser og planlægger aktiviteter i pensionslivet, samt omstrukturerer brugen af tid. Det kvantitative forskningsstudie So now what? Effects of retirement on civic engagement af Levi Van Den Bogaard, Kéne Henkens og Matthijs Kalmijn er ligeledes anvendt i projektet (21). Det er udarbejdet i Holland, hvis resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvori 707 hollandske borgere er blevet rekrutteret. Deltagerne var deltids- eller fuldtidspensionerede, hvor kontrolgruppen var borgere, som stadig var i arbejde. Formålet med studiet var, at undersøge, hvordan pensioneringen påvirker de pensioneredes engagement i samfundsmæssige aktiviteter. Resultaterne viser, at mange pensionerede vælger at engagere sig i frivilligt arbejde eller i foreningslivet. Yderligere støtter de pensionerede deres børn i en travl hverdag ved pasning af børnebørnene. 3.4 Begrundelse for metode til litteraturvurdering Critical Appraisal Skills Programme, CASP-redskabet, er blevet anvendt til at vurdere de kvalitative forskningsartikler anvendt i projektet (22). CASP-redskabet er fundet anvendeligt, da det med dets struktur, giver et overskueligt overblik og samtidig giver mulighed for at udarbejde en grundig og kritisk vurdering. CASP-redskabet består af ti spørgsmål med tilhørende underspørgsmål, hvilke har muliggjort udarbejdelsen af en dybdegående vurdering af artiklerne. Til vurdering af den udvalgte kvantitative forskningsartikel er Sundhedsstyrelsens Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser benyttet. Vurderingsredskabet er anvendt grundet dets guide og pointsystem, der skaber en overskuelig struktur. Endvidere er 17 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 redskabet fundet anvendeligt, da det retter fokus mod kvantitative kvalitetskriterier, såsom randomisering, blinding, validitet og reliabilitet. 3.5 Præsentation af aktivitetsidentitetsbegrebet Der er forsket i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, også inden for det ergoterapifaglige felt, men resultaterne af litteratursøgningen har vist, at forskningen ofte er foretaget i udlandet. Ydermere har forskningen berørt emner som aktiviteters betydning for den pensionerede, og ligeledes, hvordan den pensionerede har kunnet opretholde en meningsfuld dagligdag i overgangen. Der er ikke fundet forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, som har undersøgt menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet ud fra et dansk perspektiv. Som beskrevet i problembaggrunden er Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet anvendt i projektet (3, s. 119-120). Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt både i udarbejdelsen af problemformuleringen og derigennem interviewguiden, i analysen af indsamlet empiri samt i diskussionen af denne. Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til at forstå og fortolke menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, da Kielhofner anså mennesket som bestående af flere sammenhængende komponenter, der kan have betydning for, hvordan aktivitetsidentiteten opleves i overgangen. For at forstå menneskets aktivitetsidentitet er det ifølge Kielhofner nødvendigt at undersøge menneskets vilje, vanedannelse og erfaring, da disse komponenter er afgørende for, hvordan en levet krop samles til en aktivitetsidentitet (3, s. 120). Dette er blevet undersøgt ved, at der er blevet spurgt ind til, hvordan interviewdeltagerne oplever deres drivkraft i dagligdagen, deres dagligdagsaktiviteter samt hvordan de har oplevet overgangen til pensioneringen. Jævnfør Kielhofner udgør aktivitetsidentiteten en sammensat følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Dette er en følelse, der er skabt af menneskets aktivitetsdeltagelse gennem livet (3, s. 119-120). Aktivitetsidentiteten inkluderer endvidere en sammensætning af (3, s. 119-120): Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er som defineret af ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne, og hvad de støtter en i og forventer af en 18 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Endvidere beskrev Kielhofner menneskets selvdefinition som en væsentlig del af menneskets aktivitetsidentitet, da aktivitetsidentiteten tjener som et middel til selvdefinition og som en plan for kommende handling (3, s. 120). 19 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 4. Metode I metodeafsnittet beskrives og begrundes hvordan projektets design er udformet samt hvilke metodiske tilgange, der er blevet anvendt. 4.1 Design 4.1.1 Videnskabsteoretisk tilgang Eftersom projektet retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen til pensionslivet, hvor menneskets vilje, vanedannelse og erfaring ifølge Kielhofner er medvirkende til følelsen af aktivitetsidentiteten, er der taget udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition (3, s. 120). Den humanvidenskabelige tradition beskriver mennesket som et selvstændigt individ med bevidste hensigter og en fri vilje (23, s. 99). Herved berører både Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet og den humanvidenskabelige tradition, menneskets vilje. Den humanvidenskabelige tradition har til formål gennem kvalitative undersøgelser, at søge efter og fortolke på det særlige ved det enkelte individ (24). For at forstå menneskets oplevelse af aktivitetsidentiteten er der blevet gjort brug af en fortolkning jævnfør Kielhofner på interviewdeltagernes udsagn, hvorfor projektet indskriver sig i den humanvidenskabelige tradition. 4.1.2 Kvalitativ metode Projektet er udarbejdet som en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse, da denne giver interviewdeltagerne mulighed for at dele subjektive beskrivelser, opfattelser og udtryk samt deres forståelse af dem selv, deres erfaringer og omgivelser (25, s. 27). Ved dataindsamlingen ønskes menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen at blive forstået, hvorfor en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse er fundet anvendelig. Der angives ikke faste svaralternativer, hvorfor en fleksibel og dybdegående dataindsamling kan muliggøres ved, at der bliver spurgt uddybende ind til oplevelsen og betydningen af interviewdeltagernes udsagn (25, s. 27). 4.1.3 Forstående forskningstype Der arbejdes ud fra den forstående forskningstype, da projektet retter fokus mod at forstå menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen (26, s. 30). Særpræget ved den forstående forskningstype inden for videnskabsteorien er, at forskeren derigennem søger viden om det fænomen og den livsverden, der undersøges, hvilket i projektet bliver baseret på interviewdel20 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 tagernes subjektive oplevelser af overgangen (27, s. 23-33). Det betyder, at interviewdeltagernes subjektivitet indgår som en vigtig bestanddel af datamaterialet i projektet. 4.1.4 Hermeneutisk tilgang Inden for den humanvidenskabelige tradition anvendes den hermeneutiske tilgang, da den tillader en forståelse og fortolkning af menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen jævnfør Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet (28, s. 95-103). Gennem anvendelse af den hermeneutiske tilgang arbejdes der ud fra tre principper bestående af forforståelse, den hermeneutiske cirkel samt horisontalsammensmeltning (28, s. 103). Under afvikling af interviewene kan forforståelsen ændres, da indsamling af ny viden kan få betydning for, hvordan de pensionerede og deres aktivitetsidentitet forstås i overgangen, hvorved der arbejdes ud fra den hermeneutiske cirkel (28, s. 98-101). Ved horisontalsammensmeltning er dialogen vejen til ny viden, hvormed det ønskes at forstå og anerkende interviewdeltagerens udsagn, hvilket kan føre til en ny forståelse af deres aktivitetsidentitet (28, s. 102-103). Dermed mindskes forskellen mellem interviewer og interviewdeltagernes forståelseshorisonter (28, s. 95-103). Det er ved horisontalsammensmeltning ikke nødvendigvis tilfældet, at interviewer forstår interviewdeltagernes udsagn, hvorfor det er af betydning, at interviewer kan anerkende det sagte, da det er interviewdeltagernes subjektive oplevelser med overgangen, der undersøges. Gennem anvendelse af ovenstående tre principper sikres en åben tilgang til interviewdeltagerne, hvor en be- eller afkræftelse af forforståelsen er mulig og hvor en dybere forståelse af interviewdeltagernes oplevede aktivitetsidentitet i overgangen kan træde i kraft (29, s. 233). 4.2 Dataindsamlingsmetode Dataindsamlingsmetoden beskrives og begrundes med inspiration af Carsten Juhl og Marianne Lindahl (26, s. 65). 4.2.1 Dataindsamlingsmetode Der er konstrueret en semistruktureret interviewguide på baggrund af Kielhofners MOHOundersøgelsesredskab OPHI-II, da begrebet aktivitetsidentitet indgår som en væsentlig bestanddel heri (30, s. 12). 21 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 OPHI-II er et tredelt undersøgelsesredskab, der indeholder et semistruktureret interview, hvis formål er, at udforske en klients aktivitetslivshistorie samt vurderingsskemaer, som giver et mål for klientens aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsrammernes indflydelse på klientens aktivitetsudøvelse. Den sidste del af undersøgelsesredskabet er en narrativ livshistorie, der er konstrueret til at indfange fremtrædende kvalitative træk i klientens aktivitetslivshistorie (30). Under dataindsamlingen er der indledningsvis, ved afvikling af interviewene, gjort brug af undersøgelsesredskabets narrative graf (30, s. 163) (bilag 2). Formålet med at anvende denne graf, hvorpå interviewdeltagerne har tegnet deres livshistorie, har været, at få en forståelse af interviewdeltagernes aktivitetsidentitet gennem livet. Interviewdeltagerne har beskrevet henholdsvis positive og negative livshændelser fra deres fortid, nutid og fremtid, som kan have haft betydning for, hvem de er i dag, og hvordan de definerer sig selv som individer nu og i fremtiden. Menneskets aktivitetsidentitet opstår ifølge Kielhofner i barndommen, hvorfor interviewdeltagernes fortid også anses som værende væsentlig at inddrage (3, s. 147). Efter interviewdeltagerne havde udfyldt den narrative graf, blev der spurgt uddybende ind til områderne på grafen, hvorpå hældningen har været størst, da livshændelserne kan have haft betydning for deres oplevede aktivitetsidentitet (3, s. 119-120). Den narrative graf er anvendt i projektet som en del af den indsamlede empiri, hvorfor den er af samme betydning for projektets resultater, som det er tilfældet med svarene fra de semistrukturerede interviews. Der er blevet udarbejdet en interviewguide med formålet at foretage semistrukturerede livsverdeninterviews af enkeltpersoner, da denne interviewform vil forstå elementer af den daglige livsverden, set ud fra interviewdeltagernes oplevelser og egne perspektiver (29, s. 45-46). Spørgsmålene i interviewguiden er blevet udarbejdet med inspiration fra OPHI-II’s temaområder aktivitetsroller, daglige rutiner, aktivitetsrammer, kortsigtede og langsigtede aktivitetsvalg samt kritiske livshændelser (30, s. 11). Et eksempel på spørgsmål fra interviewguiden, udarbejdet med inspiration fra temaområderne aktivitetsrammer og daglige rutiner er: “Hvis du tænker på dine sociale relationer, hvilken betydning har de for din dagligdag?” (bilag 3). Et eksempel fra interviewguiden, hvor der er blevet spurgt ind til interviewdeltagernes oplevelse af deres fortid er: “Hvordan vil du med egne ord beskrive din overgang fra arbejdsliv til livet som pensionist?” (bilag 3). 22 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 For at rette fokus mod aktivitetsidentiteten i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen er interviewguiden blevet udformet med overskrifterne fortid, nutid og fremtid med underliggende spørgsmål. Dermed sikres, at interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er blevet belyst, da denne udgør en sammensætning af hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen (3, s. 119-120). 4.2.2 Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere Rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået gennem kontakt til Ældre Sagen, i et ergoterapeutisk forum på Facebook samt gennem private kontakter. Der er blevet taget kontakt til Ældre Sagen grundet deres interesseområder, såsom arbejdslivet og pensioneringen (31). Gennem telefonisk kontakt til Ældre Sagens sekretariat blev vi viderestillet til to lokalformænd. Lokalformændene videresendte materiale til de pensionerede, som de mente var interesserede i at deltage i projektet. Materialet bestod af et informationsbrev og et informeret samtykke, som forinden var udarbejdet af de projektansvarlige (bilag 4). Materialet er blevet udarbejdet på baggrund af Datatilsynets retningslinjer samt persondatalovens §§ 7 og 8 (32). Sammenlagt er der rekrutteret seks interviewdeltagere. Én interviewdeltager er rekrutteret gennem kontakt til Ældre Sagen. En anden interviewdeltager er blevet rekrutteret gennem det ergoterapeutiske forum. Fire interviewdeltagere er blevet rekrutteret gennem private kontakter. Ingen af disse interviewdeltagere har personlig relation til de projektansvarlige. Efter rekrutteringen blev der taget telefonisk kontakt til interviewdeltagerne med formålet at sikre, at de var indforstået med projektets omfang. Hvis de ikke på forhånd havde fået tilsendt informationsbrev og informeret samtykke af henholdsvis lokalformændene eller private kontakter, fik de tilsendt dette pr mail. Der blev aftalt tid og sted for afvikling af interviewene. 4.2.3 Inklusionskriterier og eksklusionskriterier Inklusionskriterier I projektet inkluderes pensionerede, der er fyldt 65 år, som er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år. Interviewdeltagerne må minimum have været på pension eller efterløn i fem år, da det antages, at oplevelsen af overgangen dermed er frisk i erindring. Projektet retter fokus mod overgangen og oplevelsen af denne, hvorfor det ikke findes væsentligt, at interviewdeltagerne er gået på efterløn, forinden de er gået på folkepension. 23 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Eksklusionskriterier Pensionerede, der er gået på førtidspension ekskluderes, da det antages, at deres oplevelse af aktivitetsidentiteten vil være påvirket af årsagen til deres førtidspension. Interviewdeltagere af anden etnisk baggrund end dansk ekskluderes, da man i den østlige kultur hovedsageligt danner sin identitet gennem et fællesskab, hvorimod individets identitet i den vestlige kultur ikke er forankret i familien eller lokalsamfundet (33). 4.2.4 Pilottest For at styrke projektets kvalitet er der foretaget et pilotinterview med henblik på at revurdere interviewguidens struktur og spørgsmål (25, s. 53). Interviewdeltageren til pilotinterviewet er den ene af de to lokalformænd fra Ældre Sagen, hvem der er gået på pension for 12 år siden. Ydermere har formålet med pilotinterviewet været, at vurdere interviewer og sekundær interviewers måde at stille spørgsmål på samt forståelsen af disse. Pilotinterviewet har endvidere haft til formål at øve interviewsituationen, hvorfor det er forløbet på samme vis, som de interviews, der er gældende for projektets resultater. Pilotinterviewet har ikke medført ændringer eller revurdering af interviewguiden, da spørgsmålene i interviewguiden syntes at være forståelige. 4.2.5 Tilrettelæggelse af dataindsamlingen Interviewdeltagerne har valgt, at interviewene skulle afvikles i deres eget hjem. Interviewene har haft en varighed af cirka en time, da det på baggrund af pilotinterviewet blev vurderet, at det var den tid, interviewene ville tage. Under dataindsamlingen er det tilstræbt, at der er gået en til to dage mellem hvert interview, hvilket har muliggjort en refleksion over, hvordan interviewene er forløbet samt hvilke ændringer der kunne blive foretaget til næste interview. Dette har medført, at interviewer og sekundær interviewer, under afvikling af de efterfølgende interviews, har spurgt uddybende ind til, hvordan en given oplevelse har påvirket interviewdeltagerne eller har haft betydning for dem. Dette har skabt en selvrefleksion hos interviewdeltagerne, der har givet anledning til en dybere forståelse af deres oplevede aktivitetsidentitet. Der har været to projektansvarlige til stede under hvert interview, en interviewer og en sekundær interviewer. Intervieweren har foretaget alle seks interviews, da en forskellighed i disse skulle forekomme på baggrund af interviewdeltagernes udsagn, og ikke ud fra forskellige måder at interviewe på. Sekundær interviewer har haft ansvaret for at fungere som medinter24 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 viewer, foretage feltnoter samt optage interviewene på bånd for at undgå, at udsagn ikke blev overset, glemt eller tabt (29, s. 95). Der er blevet taget feltnoter vedrørende fysiske omgivelser, såsom interviewdeltagernes hjem. Ydermere er personlige træk såsom mimik og gestik blevet noteret. Et eksempel på dette er, om interviewdeltagerne smilede mere ved omtale af bestemte emner, blandt andet deres børnebørn. Feltnoterne har givet anledning til at stille nye spørgsmål. For eksempel har flere interviewdeltagere en hund samt billeder af sine børnebørn på væggene, hvilket har betydning for deres dagligdag. Efter afviklingen af interviewene er interviewdeltagerne blevet spurgt, om de ville vise deres hjem frem. Dette har haft betydning for projektets resultater, da flere deltagere har fortalt eller vist noget undervejs i rundvisningen, som har kunnet understøtte resultaterne og afspejle deres oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen. Et eksempel på dette er en interviewdeltager, som fortalte om sin hund, hvorefter han under rundvisningen i sit hjem fortalte, at han dagligt går ture med hunden i skoven. Hertil omtalte han sin helbredstilstand yderligere, da formålet med gåturene ligeledes er, at bevare et sundt helbred. 4.3 Sikring af projektets kvalitet Der findes ikke nogen entydig måde, hvorpå man i kvalitativ forskning vurderer kvaliteten af en undersøgelse (34, s. 494). Brinkmann og Tanggaard fremhæver en artikel udarbejdet af Elliot, Fischer og Rennie, som opstiller guidelines for, hvad der kendetegner en god kvalitativ undersøgelse. Hertil fremhæver de syv kvalitetsindikatorer, der er taget højde for i projektet, som led i at sikre dets kvalitet (34, s. 492-496). Disse kvalitetsindikatorer er blevet anvendt, da de muliggør en enkel og overskuelig fremstilling af projektets kvalitetsbeskrivelser. De syv indikatorer sættes i relation til projektet i nedenstående afsnit. 1. Specificering af perspektiv I den udarbejdede interviewguide er der ikke stillet ledende spørgsmål, hvilket skulle sikre, at interviewdeltagernes udsagn ikke blev påvirket af interviewerens forforståelse og spørgemåde (29, s. 194-195). Selvom rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået i samarbejde med lokalformændene blev kvaliteten styrket ved, at der blev udarbejdet informationsmateriale, som skulle videregives til interviewdeltagerne. Hermed blev projektets formål ikke alene formuleret ud fra lokalformændenes forståelse. 25 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 2. At situere deltagere Projektets kvalitet er blevet styrket ved at undlade at fremsende spørgsmålene til interviewdeltagerne inden afvikling af interviewene. Dermed har interviewdeltagernes svar været umiddelbare, subjektive tilkendegivelser. For at styrke kvaliteten har interviewdeltagerne opfyldt opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Fremgangsmåden ved rekrutteringen af interviewdeltagerne samt inddragelsen af feltnoter i projektet, som tidligere er beskrevet, udgør ligeledes en del af at situere deltagerne. Deltagerne situeres ved at disse og deres livsomstændigheder beskrives i projektet, hvorfor interviewdeltagerne præsenteres og beskrives indledningsvis i resultatafsnittet (34, s. 492). 3. Eksempler Analyse af indsamlet empiri er forankret gennem eksempler fra interviewdeltagernes udsagn, blandt andet ved citering af interviewdeltagerne. Eksemplerne tillader læseren at vurdere sammenhængen mellem indsamlet empiri og fortolkningen af denne. Udarbejdelsen af konklusionen afhænger endvidere af interviewdeltagernes udsagn og deres oplevelser af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. 4. Troværdigheds-tjek For at styrke kvaliteten i projektet er der ikke overfortolket på interviewdeltagernes udsagn. Dette er undgået ved at gøre brug af en struktureret analyse, som står beskrevet i afsnittet om databearbejdningsmetoden. Endvidere er der gjort brug af forskertriangulering, da de projektansvarlige i samarbejde med hinanden har analyseret og fortolket indsamlet empiri. 5. Opnåelse af kohærens For at opnå kohærens er Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet blevet benyttet gennem hele projektet; det fremlægges i problembaggrunden, er blevet anvendt til udarbejdelsen af interviewguiden samt til analysen og fortolkningen af indsamlet empiri i resultatafsnittet. Ydermere diskuteres brugen af begrebet i diskussionsafsnittet. Dette har samlet set sikret en sammenhæng og integritet i projektet (35, s. 531). 6. Sondring mellem generelle og specifikke formål Da menneskets subjektive oplevelse med overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv er blevet undersøgt, er det væsentligt, at der har været et tilstrækkeligt antal interviewdeltagere for at 26 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 sikre, at læseren har kunnet få en tilstrækkelig forståelse for aktivitetsidentitetsbegrebets anvendelse. Derfor indgår seks interviewdeltagere i projektet (34, s. 494). 7. At tilstræbe at skabe resonans i læseren I projektet fremlægges og præsenteres indsamlet empiri på en troværdig måde over for interviewdeltagerne og læseren, hvormed vedkommende har mulighed for at udvide sin forståelse af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv i henhold til menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet aktivitetsidentitet. 4.4 Databearbejdningsmetode I projektet er den narrative analysemetode “att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgängspunkter” blevet anvendt, da denne metode lægger op til fortolkning af indsamlet empiri, hvilket har muliggjort en analyse og fortolkning af resultaterne ud fra Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet (36, s. 195-198). Metoden er opdelt i fire trin (36, s. 196-198). I det første trin er resultaterne fra hvert interview blevet kategoriseret i hoved- og delkategorier (36, s. 195). Hovedkategorierne er defineret på baggrund af de temaer, der er gennemgående for de enkelte interviews. Delkategorierne er defineret på baggrund af, hvad interviewdeltagerne individuelt har omtalt under hver hovedkategori, hvilket eksempelvis har været deres interesser, værdier og holdninger. I andet trin er hvert interview gennemarbejdet enkeltvis, hvor de definerede kategorier fra trin 1 er blevet fortolket ud fra Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet (36, s. 195). I det tredje trin er kategorierne, defineret i trin 1, blevet sammenlignet med hinanden og med den oprindelige empiri, interviewdeltagernes udsagn. I dette trin er der ikke blevet fortolket på interviewdeltagernes udsagn. Først i det fjerde trin er de sammenfattende kategorier blevet fortolket ud fra Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet (36, s. 197). Den narrative graf, der er blevet anvendt indledningsvis i interviewene, udgør en væsentlig del af projektets resultater, da interviewdeltagernes opsamlede livserfaringer, har påvirket oplevelsen af deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Resultaterne fra den narrative graf og det semistrukturerede interview præsenteres derfor samlet. 4.4.1 Transskribering For at styrke kvaliteten i transskriptionerne er der blevet aftalt klare retningslinjer for, hvordan interviewene skulle transskriberes. Det er ifølge Kvale en fordel at have righoldige og 27 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 nuancerede beskrivelser i transskriptionerne, når det gælder omfattende fortolkning af en mening (29, s. 240). Af denne årsag er indsamlet empiri blevet transskriberet ordret med bibeholdelse af hyppige gentagelser samt inddragelse af ord som “øh” og lignende. Fokus har været rettet mod en præcis og troværdig gengivelse af interviewdeltagernes oplevelser med overgangen (29, s. 203). Når interviewdeltagerne citeres i projektet, er ord som “øh” og “ah” samt gentagelser blevet frasorteret for at undgå en uetisk stigmatisering af interviewdeltagerne (29, s. 209-210). 4.5 Forskningsetiske aspekter Projektet retter fokus mod menneskets aktivitetsidentitet, og kan dermed indebære subjektive og følsomme beskrivelser, som kan gøre interviewdeltagerne utilpasse, er der blevet taget højde for nogle grundlæggende etiske overvejelser (25, s. 203). Der er blevet gjort brug af Kvale og Brinkmanns etiske spørgsmål i forbindelse med syv forskningsfaser, hvoraf fire af disse er særligt fremtrædende i projektet; design, interviewsituation, transskription og rapportering (29, s. 81). Under design er interviewdeltagerne blevet anonymiserede, så de ikke kan identificeres. Samtidig er der blevet indhentet informeret samtykke, hvori interviewdeltagerne har tilkendegivet, at de er indforstået med formålet af deres deltagelse samt omfanget af projektet. Under interviewsituation er der foretaget etiske overvejelser omkring interviewer og sekundær interviewers roller, hvilket indebar, at interviewerne skulle være troværdige, empatiske samt respektfulde over for interviewdeltagernes værdier og følelser (18, s. 148). I den forbindelse er interviewdeltagerne blevet gjort opmærksomme på, at det var tilladt ikke at besvare alle spørgsmål, og at deres udsagn kunne trækkes tilbage. Under transskription er interviewdeltagernes udsagn blevet beskyttet, da al materiale er blevet opbevaret elektronisk i en låst mappe (29, s. 81). Under rapportering er interviewdeltagerne gennem det informerede samtykke blevet gjort opmærksomme på, at der kan forekomme en offentliggørelse af projektet, og at de ved en mulig offentliggørelse ikke vil kunne identificeres som personer. 28 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 5. Resultater I det følgende afsnit præsenteres og beskrives projektets resultater på systematisk vis. Indledningsvis præsenteres de seks interviewdeltagere. Hver interviewdeltager er anonymiseret og præsenteres derfor med et opdigtet navn. Under præsentationen af hver interviewdeltager er deres udfyldte narrative graf blevet indsat. Derefter præsenteres projektets væsentligste resultater på baggrund af den narrative analyse “att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter” med fortolkning ud fra Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet. 5.1 Præsentation af interviewdeltagere Jacob Jacob er 65 år. Han gik på folkepension for 10 måneder siden. Jacob gik fem år forinden på efterløn. Han er uddannet tømrer-snedker og gik på efterløn som 60-årig. Han har selv bygget det hus, som han er bosiddende i med sin hustru. De har to døtre og fem børnebørn sammen. Parret har endvidere en labrador. Jacobs fritidsinteresser består af samvær med børnebørn, hundetræning, forretningsjagt samt håndværksaktiviteter i sit værksted og hos familie og venner. Jacob har oplevet overgangen som “(...) en god oplevelse.” Han gik på pension som følge af slid og smerter i kroppen, og han føler, at pensioneringen har givet ham en frihed idet han selv kan disponere over sin tid ved blandt andet selv at kunne vælge, hvornår han står op om morgenen. Jacobs velkendte rutiner er forandret. Dette kommer til udtryk ved, at arbejdet og 29 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 dets krav om mødetider ikke længere er styrende for hans dagligdagsrutiner. I stedet er fritidsinteresser, parrets hund og deres børnebørn styrende for hans rutiner. Jacobs dagligdagsrutiner afspejles i, at han står op om morgenen, når det er tid til at hunden skal luftes. Jacob finder det tilfredsstillende og regner det for vigtigt at være afhængig af ydre omgivelser, såsom fritidsinteresser, der kan være medvirkende til at skabe struktur i dagligdagen. For Jacob har det været betydningsfuldt, at han har kunnet bibeholde sin rolle som tømrersnedker under pensioneringen, da han finder det tilfredsstillende at være vellidt og gøre en forskel for andre gennem sit arbejde. Det er af stor betydning, at han oplever, at omgivelserne både stiller krav til ham og har behov for ham, da han tillægger det stor værdi at kunne hjælpe sine omgivelser. Derfor udfører han håndværksmæssige opgaver for venner og bekendte. Jacobs tidligere erhverv som tømrer-snedker kan påvirke hans oplevelse af sin aktivitetsidentitet, idet det udgør en sammensat følelse af, hvem han har været som aktivitetsvæsen gennem livet, og hvem han er under sit pensionsliv. Det er vigtigt for Jacob, at han kan bruge sine håndværksmæssige færdigheder i pensionslivet, da hans tidligere erhverv udgør en del af hans selvdefinition. Jacobs arbejde i sit værksted udgør en frihed for ham, da han kan bruge sine håndværksmæssige færdigheder på egne præmisser. Dette kan påvirke Jacobs aktivitetsidentitet, da hans opfattelse af omgivelsernes krav er forandret. Jacob udtaler, at han er en perfektionist. Ved at omgivelsernes fysiske og tidsmæssige krav er forandret, er det muligt for Jacob at bibeholde sin rolle som perfektionist, hvilket har værdi for ham. Dette kan påvirke Jacobs selvdefinition, da han oplever en tilfredshed med sig selv, grundet det stykke arbejde han udfører. Børnebørnene er med til at definere Jacobs aktivitetsidentitet, da rollen som bedstefar er af stor betydning for ham. De har indflydelse på, hvad Jacob vælger at beskæftige sig med i sin dagligdag. Dette kan påvirke Jacobs selvdefinition positivt, da han finder det tilfredsstillende at være bedstefar og kunne gøre en forskel for sine børnebørn. Forholdet til hustruen har efter pensioneringen medført en forandring, da de skulle vænne sig til at tilbringe mere tid sammen. Om dette udtaler Jacob: “(...) det er jo nogle kanter der skal slibes til, kan man sige, ikke.” Jacobs rolle er blevet påvirket, da han udfører aktiviteter, som han ikke udførte, mens han var i arbejde, eksempelvis at støvsuge. Jacob udtaler, at hustruen skulle vænne sig til, at han påtager sig flere huslige opgaver. Det har påvirket Jacobs aktivitetsidentitet positivt, at han kan udøve huslige opgaver, når han har tid og overskud til det. 30 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Dermed opleves de huslige opgaver ikke længere som en pligt, men som en aktivitet Jacob udøver, fordi han finder det tilfredsstillende. Emma Emma er 66 år. Hun gik på folkepension for et år siden, hvor hun to år forinden gik på efterløn. Hun er uddannet tolk og har blandt andet arbejdet som fransklærer, på kontor og har haft frivilligt arbejde, heriblandt med udvekslingsstuderende. Emma bor alene i en lejlighed. Hun har et barn fra et tidligere ægteskab og et barnebarn, som hun bruger meget tid sammen med. Emma bruger endvidere meget tid sammen med sine venner, med hvem hun spiser god mad og drikker god vin. Emma er kulturelt og politisk interesseret. Emma har været travlt beskæftiget i sit arbejdsliv, hvorfor pensioneringen har været en ”befrielse” for hende, fordi “(...) nu skal du ikke noget mere (…) Simpelthen super fedt.” Emma beskriver sin pensionisttilværelse med ordene at “udforske dovenskabens væsen.” Hvor hun i sit arbejdsliv var påvirket af en tidsbegrænsning, da arbejdsrelaterede projekter fyldte meget, udtaler hun, at hun i pensionslivet kun udfylder dagen med en aktivitet. Hertil udforsker hun hvor lang tid hun kan udsætte en aktivitet, førend hun er nødt til at udføre den: “(...) fordi hvor længe kan man strække noget, ikke? Fordi (…) hvor længe kan man sige (…) det kan jeg jo også gøre i morgen.” Emmas aktivitetsidentitet er påvirket, da der er sket en ændring i hendes velkendte rutiner, hvilket også har haft betydning for hendes selvopfattelse, da hun har ændret sig fra at være aktiv til nu at definere sig selv som værende doven. 31 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Emmas aktivitetsidentitet er defineret ud fra hendes rolle som bedstemor. Hun finder det interessant og tilfredsstillende at bruge tid sammen med sit barnebarn. Emmas ønske om at være et forbillede for sit barnebarn har betydning for, hvilke aktiviteter de udøver sammen. Emma definerer sig selv som en “kulturtante”, da hun er kulturelt og kunstnerisk engageret, hvorfor hun finder det tilfredsstillende at tage sit barnebarn med på kunstmuseum. Adspurgt hvad Emma gør sig af tanker for fremtiden, beskriver hun, at hun er “bange for at blive for gammel (...) endnu mere elendiggjort og (...) fysisk svækket (...).” Dette kan udgøre en del af Emmas selvdefinition, da Emmas bekymring om at blive ældre kan genfindes i hendes bekymring for alderdommen og en tidlig død, da hendes 3-årige barnebarn dermed ikke vil kunne huske hende. Emma føler sig forpligtet til og regner det for vigtigt, at barnebarnet kan huske hende for noget godt. I pensionisttilværelsen har Emma erfaret, at hun ikke identificerer sig selv som værende en folkepensionist. Hun føler, at samfundet stigmatiserer folkepensionister, og hun vil ikke sættes i bås. Det kan påvirke Emmas aktivitetsidentitet, da hun føler, at omgivelserne stiller krav til hendes rolle som pensionist, eksempelvis at hun sover til middag og “(...) ikke kan huske fra næse til mund.” Emma identificerer sig ikke som værende en folkepensionist, da hun ikke identificerer sig selv som værende en del af en gruppe, men som værende et individ. Emmas kunstneriske og kulturelle interesser afspejles i aktiviteterne med vennerne, med hvem hun finder det interessant og tilfredsstillende at spise god mad og drikke god vin samt gå i teater og holde filmaften. Emma oplever, at overgangen har haft en positiv indflydelse på hendes sociale relationer, da hun har mere tid til samvær med sine venner i dagligdagen. Emma oplever, at økonomien er en begrænsning under pensioneringen. Hun beskriver, at det er “hårdt” at være pensionist, da hun finder det tilfredsstillende at lave god mad, hvilket hun er økonomisk begrænset i. Dette påvirker hendes effektivitet og kapacitet negativt, da hun må gå på kompromis med sin madlavning. Steen Steen er 66 år. Han gik på folkepension for halvandet år siden. Han er bosiddende i et hus med sin hustru, hvor de har boet siden 1972. De har to børn og fire børnebørn sammen. Steen er uddannet maskinarbejder og har arbejdet i produktionen på forskellige fabrikker. Hans fritidsinteresser er: Gåture med sin hund, at dyrke ugentlig gymnastik, svømning og styrketræning. 32 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Steen bruger ordene “at være sin egen arbejdsgiver” om overgangen. Steen oplever pensioneringen som positiv, da han selv kan disponere over sin tid, som han føler går stærkt:“(...) tiden smuldrer mellem fingrene på en, på en eller anden måde.” Steens aktivitetsidentitet er rettet mod det, han føler sig forpligtet til og regner for vigtigt eksempelvis at passe have, huslige pligter samt at lufte sin hund. Steens fornemmelse af livets velkendte rutiner er forandret, da arbejdet ikke længere er styrende for hans dagligdagsrutiner. Hans dagligdagsrutiner er styret af måltider og tidspunktet for, hvornår hustruen går på arbejde, eksempelvis står han op om morgenen og smører hendes madpakke, inden hun tager afsted. Steens aktivitetsidentitet kommer til udtryk gennem hans tanker om, hvem han vil være som aktivitetsvæsen i fremtiden. I overgangen har Steen oplevet, at han bekymrer sig mere om sit helbred, eksempelvis om hvor parret skal bo, hvis en af dem får et handicap. For Steen vil det være en skuffelse at skulle bo på et plejehjem i fremtiden. Derfor regner han det for vigtigt at gå til gymnastik og vandgymnastik, hvormed han ønsker at bevare et godt helbred. Steen har som maskinarbejder haft et fysisk hårdt arbejde gennem mange år, men under pensioneringen er omgivelsernes krav forandret, hvilket han finder tilfredsstillende, da han “(...) kan få lov at tulle (...). Der er ikke nogen der kommer og pisker mig eller noget vel, så det har jeg det godt med.” Steens selvdefinition er forandret i pensionisttilværelsen, da han ikke længere kan definere sig selv som den hårdtarbejdende arbejdstager, han altid har været. I pensionslivet regner Steen det for vigtigt, at han har mulighed for at tilrettelægge sin dagligdag ud fra egne ønsker og behov. 33 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 I arbejdslivet var Steens drivkraft, at han bidrog til samfundet. I dag udtrykker Steen sin drivkraft som værende en forpligtelse han har over for sig selv ved, at han “(...) ikke bare at sætte mig (...) og så se tv2 hele dagen og charlie (...).” Selvom Steen beskriver, at han “ikke fiser husleje af” bærer hans udsagn præg af, at han er udfordret i at udfylde dagligdagen med aktiviteter, da han i begrænset omfang beskriver, hvilke aktiviteter han beskæftiger sig med i løbet af dagligdagen. Steens økonomiske situation er forandret under pensioneringen, hvilket han beskriver som et “dyk.” Han regner det for vigtigt og finder det tilfredsstillende at spare penge, hvorfor han bruger tid på at læse i tilbudsblade og planlægger sine indkøb efter, hvor det er billigst at handle. Kristina Kristina er 67 år og gik på folkepension for to år siden. Hun stoppede med at arbejde og gik på efterløn som 60-årig, da kommunen krævede, at hun som ufaglært køkkenassistent tog en etårig uddannelse, hvilket hun ikke ønskede. Hun har arbejdet i køkkenet på et ældrecenter gennem 27 år. Kristina er bosiddende i et hus med sin mand, med hvem hun har et barn. Derudover har Kristina to børn fra et tidligere forhold. Hun har syv børnebørn. I fritiden fylder samværet med børnebørnene, veninder og tidligere kolleger meget. Endvidere bruger Kristina meget tid i sin have og i køkkenet. Om sommeren kører hun ture på motorcykel med sin mand. 34 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Kristina var ked af at skulle forlade arbejdsmarkedet, da hun savnede de kollegiale snakke. Hun begyndte at spille badminton, hvilket hun gjorde de første otte måneder af pensioneringen. Kristina beskriver, at hun var rastløs, men badminton hjalp hende til at “finde melodien” i pensionisttilværelsen. Da Kristinas kolleger betyder meget for hende, finder hun det i dag tilfredsstillende at bevare kontakten til dem. Kristinas aktivitetsidentitet er under pensioneringen påvirket af hendes tidligere rolle som køkkenassistent, eftersom hun stadig finder det tilfredsstillende at sylte og bage. Dette kan have indflydelse på Kristinas følelse af kapacitet og effektivitet, eftersom hendes færdigheder i et køkken stadig er bibeholdt, på trods af slid i hænder og fingre. Dette kan påvirke Kristinas selvdefinition positivt, da hun kan bevare den del af sit aktivitetsvæsen, som har fyldt meget arbejdslivet. I pensionisttilværelsen beskriver Kristina, hvordan hun identificerer sig med rollen som bedstemor, hvilket hun beskriver med ordene: “Det er sådan jeg er (...) og det har jeg det godt med.” Kristinas børnebørn betyder meget for hende, hvem hun definerer som “livets dessert.“ På den narrative graf tegner Kristina blyantstregen op over papirkanten ved gode oplevelser for at angive børnebørnenes betydning. Det kan påvirke Kristinas selvdefinition positivt, at hun kan være en vigtig person i børnebørnenes liv. Efter at være gået på pension oplever Kristina, at den største forandring er, at hun har et mindre rådighedsbeløb tilgængeligt om måneden. Inden pensioneringen fandt Kristina det tilfredsstillende at dele oplevelser med sin mand, såsom at spise en god bøf, drikke god vin, rejse og forkæle børnebørnene ligeligt. Dette regner Kristina stadig for vigtigt, hvorfor hun er parat til at sælge huset, hvis økonomien ikke rækker til fornøjelser som disse. Kristina udtaler om sin familie, at hun “(...) lever og ånder med dem (...),” hvilket kan definere en essentiel del af hendes aktivitetsidentitet, da det kan føres tilbage til, hvem hun har været som aktivitetsvæsen, hvor hun i en alder af 39 år mistede flere familiemedlemmer. Dette kan have haft betydning for Kristinas selvdefinition, da hun regner det for vigtigt og finder det tilfredsstillende at være en kvinde, der tænker positivt og er tilfreds med livet. 35 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Anna Anna er 70 år, og gik på folkepension for fire år siden. Hun har været ansat i kundeservice i en bank. Hun er bosiddende i et hus, hvor hun bor med sin mand. De har et barn og to børnebørn. Annas fritidsinteresser er, at rejse til udlandet med sin mand samt at spille badminton og bridge. Hun bruger meget tid sammen med sine børnebørn. Ydermere bruger Anna meget tid sammen med sine veninder. Anna beskriver, at hun i en alder af 55 år, havde gjort sig tanker om, hvornår hun ville gå på pension, men hun udsatte tidspunktet flere gange, da hun var glad for sit arbejde, hvilket betød, at “(...) det var en svær beslutning.” Annas tanker om at gå på pension havde betydning for hendes aktivitetsidentitet i overgangen. Hun havde positive forventninger til pensionstilværelsen, da hun så frem til at kunne tilbringe mere tid sammen med sine veninder og beskæftige sig med sine fritidsinteresser. Det undrer hende, hvor lidt hun savner selve arbejdet. Det er derimod kollegerne, hun savner. Anna har været respekteret og vellidt på sit arbejde, hvilket kan have haft positiv indvirkning på hendes selvdefinition. Anna kan have haft svært ved at slippe arbejdet, da hun fandt det tilfredsstillende at være den respekterede og vellidte kollega. Annas aktivitetsidentitet udgør en væsentlig del af, hvem hun er som defineret af sin rolle som veninde, mor og bedstemor. Hvor arbejdet tidligere har været det essentielle i Annas dagligdag, er det nu de sociale relationer, søn og børnebørn, hun regner for vigtige. Annas rolle som bedstemor kan under pensionisttilværelsen udgøre en større del af hendes selvdefinition. Annas søn og børnebørn påvirker hendes dagligdagsaktiviteter. Hun regner det for vigtigt, at 36 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 hjælpe sin søn og svigerdatter med praktiske opgaver, såsom at gøre rent, hvilket kan definere en kapacitet og effektivitet hos Anna, da hun føler, at hendes hjælp er et væsentligt bidrag, der værdsættes af sønnen og svigerdatteren. Ydermere fylder tidligere kolleger og veninder fra badminton meget i Annas hverdag, med hvem hun tager til koncerter og går i biografen. Anna finder det tilfredsstillende at tilbringe tid med sine veninder, hvilket altid har betydet meget for hende. Marie Marie er 66 år og gik på folkepension for syv måneder siden. Hun er uddannet laborant og har arbejdet som dette hele sit liv. Hun bor i hus sammen med sin mand, med hvem hun har to børn og tre børnebørn. I sin fritid løbetræner hun, spiller håndbold og går til gymnastik. Hun bruger meget tid sammen med sin familie, heriblandt børnebørn samt veninder og vennepar. Venner kommer ofte uanmeldt på besøg, hvorfor hun altid har hjemmebagte boller og kage i fryseren. Hun har mange projekter i gang, både indendørs i huset og i haven. Marie oplevede, at det var nødvendigt og betydningsfuldt for hende at gå på pension. Hun henviser til sin afdøde far, der sagde, at man skal stoppe, mens man stadig har energien til at engagere sig i noget nyt. Marie har som aktivitetsvæsen været påvirket af sin far, hvorfor hun følte, at det var fornuftigt at stoppe med at arbejde, mens hun stadig havde energi til at engagere sig i sine nærmeste. Det var vigtigt for Marie at stoppe med at arbejde, da eget helbred og venners “dårligdomme” betød, at hun prioriterede samværet med sine nærmeste. 37 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 “Det der med at stå op om morgenen og komme hjem træt om eftermiddagen og så er der ikke tid til mere der, når det kan være anderledes (...). Det tænker man en del over, når man når op til at have nogle venner som nu skal gå bort (...).” Marie og hendes omgangskreds er præget af sygdom og dødsfald, hvorfor hun regner det for vigtigt, at familie og venner kan komme på uanmeldt besøg. I den forbindelse udviser hun kapacitet og effektivitet ved at bage og kokkerere, så der er mad i huset til disse lejligheder. Maries selvdefinition kan komme til udtryk gennem disse handlinger, da hun er en hjælpsom person, der drager omsorg for sin omgangskreds. Maries aktivitetsvæsen er defineret ud fra sit engagement i alt, hvad hun foretager sig og regner for vigtigt. Hun følte sig forpligtet til sit arbejde og engagerede sig i det. Arbejdet udgør en del af Maries opsamlede livserfaringer, hvilket har påvirket hendes aktivitetsidentitet, da hun i pensionisttilværelsen i samme grad engagerer sig i sine venner og familie. Maries nuværende omgivelser støtter hende i at udleve sin rolle som datter, mor, bedstemor og veninde, da hun har energi og tid til at engagere sig i dem. Marie har tidligere været konkurrencegymnast og håndboldspiller, hvilket udgør en del af hendes opsamlede livserfaring, som påvirker hendes aktivitetsidentitet, da hun stadig spiller håndbold og går til gymnastik. Hvor det tidligere har været de sociale relationer og konkurrencegenet, der har været det essentielle i sporten, er det nu alderdommen og et sundt helbred, der er i fokus. Marie føler sig forpligtet til og regner det for vigtigt at holde sig aktiv, da hun mener, at det kan have betydning for sit fremtidige helbred. Veninderne fra håndbold har fulgt Marie gennem en lang årrække, med hvem hun finder det tilfredsstillende at bruge tid sammen med. Marie regner det for vigtigt at få input udefra, og ligeledes at hendes mand får det samme, så de både engagerer sig i fælles aktiviteter og aktiviteter hver for sig. 5.2 Præsentation af væsentligste resultater 5.2.1 Mere tid sammen med børn og børnebørn Fælles for interviewdeltagerne er, at de i overgangen til pensionisttilværelsen har haft mulighed for at tilbringe mere tid sammen med deres børn og børnebørn, hvilket de finder tilfredsstillende og regner for vigtigt. Dermed kan interviewdeltagernes aktivitetsidentitet have været påvirket i overgangen til pensioneringen, da de ikke længere definerer sig selv ud fra deres erhverv, men i stedet oplever, at de nu i højere grad definerer sig selv ud fra deres rolle som 38 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 forælder og bedsteforælder. Dette har haft en påvirkning på interviewdeltagernes dagligdagsaktiviteter, da disse i højere grad tilrettelægges ud fra børn og børnebørns behov. 5.2.2 Vigtigheden i at have sociale relationer Interviewdeltagernes sociale relationer har fået større indflydelse på deres dagligdagsaktiviteter, da de oftere bruger tid sammen med deres venner. Dette kan have påvirket deres aktivitetsidentitet, da deres rolle i overgangen i højere grad er defineret ud fra forbindelserne til deres venner. Dermed er deres rolle som enten ven eller veninde blevet en mere fremtrædende del, af hvem de er som aktivitetsvæsen i pensionisttilværelsen. Særligt de kvindelige interviewdeltagere understreger betydningen af de sociale relationer i pensionisttilværelsen. Marie har blandt andet udtalt: “(...) Sørg for at behold på jeres venner… venner og veninder, det er det allervigtigste (...) for at man har det godt.” Flere interviewdeltagere beskriver deres familierelationer som værende betydningsfulde i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, men for flere deltagere regnes andre sociale relationer, såsom venskaber, ydermere for vigtige. Marie finder det tilfredsstillende at hjælpe andre, hvilket hun ønsker at gøre, fordi hun har kapaciteten til det. 5.2.3 Savn til kolleger Nogle interviewdeltagere har oplevet, at overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv ikke bærer præg af savnet til arbejdet og dets velkendte rutiner. De kvindelige interviewdeltagere oplever, at det er savnet til kollegerne, de kollegiale snakke og samarbejdet, der savnes. De ses derfor privat med tidligere kolleger, med hvem de oplever, at have fået en tæt relation til. Dette har en påvirkning på deres aktivitetsidentitet, da de har haft en aktivitetsdeltagelse gennem mange år af deres liv, en opsamlet livserfaring, som har fundet sted på arbejdet i samvær med deres kolleger. 5.2.4 At finde en ny balance i ægteskabet Fælles for interviewdeltagerne er, at overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist har påvirket ægteskabet. Nogle interviewdeltagere understreger vigtigheden i, at beskæftige sig med forskellige aktiviteter og venner hver for sig. Dette beskriver Anna som at finde en “balance”. Andre interviewdeltagere beskriver, at de i nogle tilfælde har skulle lære deres 39 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 partner at kende på en ny måde. Anna finder det for eksempel tilfredsstillende at tilbringe tid med sine veninder. Hun regner det for vigtigt “(...) at få noget frirum (...),” hvor hun finder balancen mellem at bruge tid sammen med sin mand og bruge tid alene sammen med sine veninder. Flere interviewdeltagere har endvidere oplevet, at pensioneringen har forandret fordelingen af de huslige arbejdsopgaver, eksempelvis støvsuger Jacob om formiddagen og Steen smører madpakke til hustruen om morgenen, inden hun tager på arbejde, hvilket førhen har været omvendt. Disse forandringer i ægteskabet kan have påvirket interviewdeltagernes aktivitetsidentitet, da de aktiviteter, der har været specifikke for deres rolle som ægtemand og hustru har ændret sig. 5.2.5 Økonomisk påvirkning af livsstil Flere interviewdeltagere beskriver, at de i overgangen til pensioneringen har oplevet, at økonomien er af særlig betydning, da de har et mindre rådighedsbeløb. Dette kan have påvirket deres aktivitetsidentitet, da de kan være begrænsede i udøvelsen af de aktiviteter, som de finder interessante og tilfredsstillende at foretage sig, eksempelvis at rejse, spise god mad og drikke vin. Dette har medført en ændring i interviewdeltagernes tankegang og vaner. Flere interviewdeltagere føler sig i dag forpligtede til at spare, hvilket de regner for vigtigt. De interviewdeltagere, der har en god pensionsopsparing beskriver, at dette har været medvirkende til, at de har kunnet fortsætte deres livsstil fra arbejdslivet i pensionisttilværelsen. Dermed påvirker økonomien ikke deres aktivitetsidentitet på samme måde, da økonomien ikke har påvirket deres udøvelse af dagligdagsaktiviteter. 5.2.6 Vigtigheden i, at dyrke fysisk aktivitet for at bevare et godt helbred Alle interviewdeltagere på nær Emma er dagligt fysisk aktive og beskriver vigtigheden i at spise sundt og fornuftigt, da de mener, at det er afgørende for opretholdelse af et godt helbred. Den gennemgående holdning blandt interviewdeltagerne er, at et godt helbred lægger fundamentet for en god pensionisttilværelse. Interviewdeltagerne gør sig tanker om, hvem de ønsker at være som aktivitetsvæsener i fremtiden. De ønsker at bevare et godt helbred, være sunde og raske, hvorfor de er fysisk aktive, spiser sundt og forsøger at tænke positivt, da de ønsker at forebygge og mindske risikoen for sygdom, erhvervelse af en funktionsnedsættelse eller bosættelse på plejehjem. Interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er blandt andet påvirket 40 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 af deres tanker om helbredet og hvordan de vil opretholde dette, da de tager ansvar for eget liv ved eksempelvis at være fysisk aktive. 5.2.7 Ændringer i dagligdagsrutiner Arbejdet har tidligere defineret interviewdeltagernes velkendte dagligdagsrutiner. Det har været styrende for, hvornår de stod op om morgenen, handlede ind, var fysisk aktive samt hvornår måltiderne fandt sted. Arbejdet har tidligere haft betydning for interviewdeltagernes aktivitetsidentitet, da det har været en forpligtigelse, som de strukturerede dagligdagen ud fra. Under pensionisttilværelsen er andre aktiviteter styrende for interviewdeltagernes velkendte rutiner. De kan selv disponere deres tid, hvilket betyder, at de ikke længere føler sig forpligtede til at stå tidligt op og gå tidligt i seng. Nu finder flere interviewdeltagere det tilfredsstillende at stå senere op og gå senere i seng. Flere interviewdeltagere beskriver det som værende en frihed selv at kunne strukturere det tidsmæssige aspekt i deres dagligdag, hvilket de finder tilfredsstillende. Omgivelserne under pensionisttilværelsen støtter interviewdeltagerne i at kunne opleve denne frihed. Jacob og Steen har dog en forpligtelse over for deres hunde som skal luftes, hvorfor hundene og gåture med disse bliver styrende for tidspunktet for, hvornår de står op om morgenen. På trods af dette finder Jacob og Steen det tilfredsstillende og regner det for vigtigt, at have denne forpligtelse over for deres hunde, da en manglende struktur og ubegrænset frihed i pensionslivet heller ikke er at foretrække. 5.2.8 Ønsket om ikke at blive defineret som pensionist Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, men gennemgående for interviewene er, at alle interviewdeltagere, på nær én, ikke kan identificere sig selv som værende pensionister. Emma udtaler eksempelvis: “Altså helt ærligt, så er en folkepensionist altså bare noget man ikke vil være (...).” Det kommer til udtryk hos flere interviewdeltagere, at rollen som pensionist er kendetegnet ved, at pensionisten husker dårligt, sover til middag, er doven samt usynlig i det offentlige rum. Interviewdeltagerne kan ikke identificere sig med denne rolle og disse kendetegn. De kan føle, at de bliver defineret som en gruppe, pensionister, og ikke som individer. Interviewdeltagerne oplever, at de kæmper mod en forestilling, som de opfatter, at omgivelserne har. Det kan være af betydning, at interviewdeltagerne kan opretholde en selvstændig identitet, en individualitet, på trods af, at de ikke i samme omfang har deres arbejde at identificere sig ud fra. Interviewdeltagerne udtaler alle, at deres selvopfattelse ikke har ændret sig, efter de er gået på pension. Set ud fra interviewdeltagernes aktivitetsidentitet, heriblandt selvdefinition, kan de41 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 res aktivitetsidentitet alligevel være påvirket i overgangen, da flere oplever, at de i højere grad definerer sig selv ud fra det, de føler sig forpligtede til og regner for vigtigt, eksempelvis rollen som forælder og bedsteforælder, da de ikke længere kan identificeres med rollen som arbejdstager. Endvidere definerer de sig ud fra det, de finder tilfredsstillende og interessant at foretage sig, såsom at være sociale og fysisk aktive. 42 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 6. Diskussion I det følgende afsnit diskuteres de væsentligste resultater samt den anvendte metode i relation til projektets kvalitet, styrker og svagheder. 6.1 Projektets resultater 6.1.1 Roller og selvopfattelse i pensionslivet På baggrund af projektets resultater tydeliggøres det, at et af de gennemgående temaer, der har påvirket oplevelsen af interviewdeltagernes aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionslivet har været, at alle på nær én ikke definerer sig selv som pensionister. Derimod definerer interviewdeltagerne sig selv ud fra deres forbindelser og roller, særligt rollen som forælder, bedsteforælder samt ven eller veninde. Interviewdeltagerne opfatter sig selv ud fra deres individualitet og ikke en offentlig status (3, s. 30). Dette ses ligeledes i Genevieve Pepin og Brianna Deutschers undersøgelse The lived experience of Australian retirees: I’m retired, what do I do now? af pensioneringens konsekvenser for blandt andet rolleforandring (10). Resultaterne i undersøgelsen indikerer, at australske pensionerede engagerer sig i meningsfulde roller under pensionisttilværelsen, herunder rollen som bedsteforælder, som er betydningsfuld for de pensionerede. Ligeledes viser det hollandske studie So now what? Effects of retirement on civic engagement af Levi Van Den Bogaard, Kéne Henkens og Matthijs Kalmijn gennem en spørgeskemaundersøgelse, at de pensionerede støtter deres børn i en travl hverdag ved pasning af børnebørn, med hvem de tilbringer mere tid sammen med i pensionisttilværelsen (21). Interviewdeltagerne i dette projekt beskriver ligeledes, at de tilbringer mere tid sammen med deres børn og børnebørn. Dette påvirker dem ved at deres glæde i hverdagen er betinget af deres børn og børnebørns velbefindende. Fælles for dette projekt samt den australske og hollandske forskningsundersøgelse er, at engagement i børnebørn tilsyneladende har en positiv påvirkning af aktivitetsidentiteten i overgangen til pensionslivet. Projektets resultater viser, at årsagen hertil kan være, at de pensionerede i større omfang identificerer sig som bedsteforældre. Dette kan indikere, at de pensionerede har et behov for, at der er aktiviteter, som kan hjælpe dem til at strukturere dagligdagen. Samtidig har de brug for at kunne være noget for andre mennesker, hvorfor deres engagement i familie og venner får betydning for, hvordan de strukturerer deres dagligdag. 43 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 6.1.2 Sociale relationer Det hollandske studie viser, at de pensioneredes sociale relationer, som defineret ud fra forholdet til tætte venner og tidligere kolleger, er blevet nedprioriteret under pensioneringen. Det er til forskel fra dette projekts resultater, hvor interviewdeltagerne oplever at tilbringe mere tid sammen med deres venner, veninder og tidligere kolleger i pensionisttilværelsen. Årsagen til denne forskel kan være, at der i Holland er tradition for, at de pensionerede i højere grad beskæftiger sig med frivilligt arbejde, hvilket kan betyde, at de tidsmæssigt er begrænset i at engagere sig i sociale relationer (21, s. 1171). 6.1.3 Fritidsinteresser Projektets resultater indikerer, at interviewdeltagerne i højere grad beskæftiger sig med deres fritidsinteresser under pensionisttilværelsen. Hans Jonsson er kommet frem til lignende resultater i sin undersøgelse af de svenske pensioneredes dagligdagsaktiviteter. Jonssons studie viser, at de pensionerede, der havde positive forventninger til pensionisttilværelsen, ofte var dem der havde engagerende aktiviteter, inden de gik på pension, hvilke de bibeholdt i pensionslivet (8). Dette kan genfindes i dette projekts resultater, hvor de interviewdeltagere, der har bibeholdt deres engagerende aktiviteter i pensionslivet, oplever en positiv aktivitetsidentitet i overgangen. Det, der adskiller dette projekts resultater fra den australske, hollandske og svenske forskningsundersøgelse er, at interviewdeltagerne i dette projekt omtaler balancen mellem individuelle og fælles aktiviteter med deres partner, hvilket de regner for vigtigt. Det er særligt de kvindelige interviewdeltagere, der beskriver vigtigheden af denne balance i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. 6.1.4 Forskellen mellem mænd og kvinder Projektets resultater viser, at de kvindelige interviewdeltagere identificerer sig ud fra deres sociale relationer, som de tillægger en værdi. De aktiviteter, kvinderne vælger at udøve viser, at de ønsker at gøre en forskel for deres familie og venner. De mandlige interviewdeltagere identificerer sig ud fra handlingerne i deres aktiviteter, hvilket de tillægger en værdi. Der tages dog forbehold for, at der kun er to mænd blandt seks interviewdeltagere. Havde fordelingen mellem kønnene blandt interviewdeltagerne været ligeligt fordelt, kunne resultaterne have set anderledes ud. 44 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 6.1.5 Økonomisk tilpasning i pensionslivet Økonomien er af betydning for interviewdeltagernes oplevelse af aktivitetsidentiteten i overgangen. Interviewdeltagernes opretholdelse af deres livsstil i pensionslivet kan være af betydning for, om deres aktivitetsidentitet i overgangen opleves som positiv eller negativ. Størstedelen af interviewdeltagerne har nedsat deres forbrug og forventninger, så de har kunnet opretholde en meningsfuld dagligdag, på trods af, at de har færre penge til rådighed. Det antages, at de pensionerede, der kan finde sig tilfredse med at nedsætte deres forbrug og forventninger oplever succes med at tilpasse sig pensionisttilværelsen. Antagelsen bygger på, at interviewdeltagerne stiller sig tilfredse med eksempelvis at drikke rødvin i weekenderne, og ikke længere i hverdagene. De interviewdeltagere, der har sørget for at have en god pensionsopsparing oplever, at de kan bibeholde deres livsstil i overgangen. Det kan være medvirkende til at, de oplever en positiv aktivitetsidentitet i pensionslivet, da de ikke er nødsaget til at gå på kompromis med deres valg af aktiviteter. 6.2 Anvendelsen af aktivitetsidentitetsbegrebet Aktivitetsidentitetsbegrebet er fundet anvendeligt til undersøgelse af overgangen, da udviklingen af menneskets aktivitetsidentitet ofte indledes med menneskets kendskab til egne kapaciteter og interesser fra tidligere erfaring, hvilket fortsættes til en opbygning af dets ønske for fremtiden (3, s. 120). Begrebet har gennem dataindsamlingen og databearbejdningen muliggjort en forståelse af interviewdeltagernes identitet på baggrund af deres aktivitetsudøvelse. Dette er af betydning for måden, hvorpå interviewdeltagerne lever deres liv og oplever deres aktivitetsidentitet i overgangen. Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet har både været udfordrende og givende at anvende i dataindsamlingen og databearbejdningen. Det har været udfordrende at udarbejde interviewguiden med formålet at få spurgt ind til interviewdeltagernes aktivitetsidentitet, da der ikke kunne blive spurgt direkte ind til denne. Interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er derimod kommet til udtryk gennem en fortolkning af deres oplevelser og aktiviteter samt hvordan disse har påvirket interviewdeltagerne i overgangen. Dog har det i databearbejdningen været en fordel, at vi som ergoterapeutstuderende har erfaring i at udarbejde personbaserede analyser ud fra ergoterapeutiske modeller og referencerammer. Det har skabt en øget opmærksomhed på, at det dynamiske samspil mellem interviewdeltagernes aktivitet og identitet er afgørende for, hvordan de oplever sig selv og deres omgivelser i overgangen til pensionslivet. 45 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 6.3 Projektets design og metode 6.3.1 Design Den kvalitative metode er humanistisk, hvilket i forhold til en besvarelse af problemformuleringen har været den mest anvendelige metode, da den har tilladt en forståelse af interviewdeltagernes aktivitetsidentitet på baggrund af en detaljeret og dybdegående analyse og fortolkning af deres udsagn. Ud fra dette har den forstående forskningstype vist sig at være anvendelig, da den ligeledes har muliggjort en fortolkning af interviewdeltagernes subjektive oplevede livsverden (27, s. 23). Ydermere har den hermeneutiske tilgang været relevant at anvende, da der arbejdes både induktiv og deduktivt, hvilket har været gældende i projektets dataindsamling og databearbejdning. Under dataindsamlingen er der gennem den narrative graf og det semistrukturerede interview arbejdet induktivt, da interviewdeltagerne har haft mulighed for at beskrive deres oplevelser med overgangen. Der er arbejdet deduktivt, da der er spurgt specifikt ind til interviewdeltagernes oplevelser med overgangen på baggrund af den udarbejdede interviewguide. I databearbejdningen er der arbejdet deduktivt, da der er fortolket på interviewdeltagernes udsagn. 6.3.2 Dataindsamling Ifølge Kielhofner udgør omgivelserne en væsentlig betydning for menneskets aktivitetsudøvelse (3, s. 32). Derfor blev det tilladt interviewdeltagerne at bestemme, hvor interviewene skulle finde sted. Alle seks interviewdeltagere valgte, at interviewene skulle finde sted i eget hjem. Det kan have påvirket deres udsagn positivt og dermed øget projektets kvalitet, da interviewene er foregået i trygge omgivelser, hvorfor det formodes, at interviewdeltagerne har svaret mere åbent og ærligt på spørgsmålene. Under dataindsamlingen har anvendelsen af den narrative graf haft betydning for projektets resultater, da interviewdeltagernes udsagn under udfyldning af grafen, har suppleret interviewene med beskrivelser af deres oplevelser af overgangen, som ellers kunne være gået tabt. Interviewdeltagerne var udfordrede i at forstå, hvordan de skulle tegne deres vigtigste livshændelser på grafen under fortid og fremtid. På trods af dette er grafen fundet brugbar i databearbejdningen, da det interviewdeltagerne fortalte, mens de tegnede grafen, har haft betydning for, hvordan de har oplevet overgangen. Vurderingen af kvaliteten i projektet går i tråd med afviklingen af interviewene, da interviewene har været afgørende for den efterfølgende analyse, verifikation og rapportering af 46 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 interviewresultaterne (29, s. 186). Til at vurdere kvaliteten af interviewene opstiller Kvale seks kvalitetskriterier, hvoraf de væsentligste anvendes i nedenstående. Interviewdeltagerne blev oplevet som værende sandfærdige, samarbejdsvillige og motiverede, hvilket kan have bidraget til at styrke projektets kvalitet (29, s. 187). Ydermere har nogle interviewdeltagere givet lange og levende beskrivelser af deres livssituation, hvilket har muliggjort en dybdegående analyse og fortolkning af deres udsagn. Intervieweren har endvidere forsøgt at fortolke og verificere sine fortolkninger af interviewdeltagernes svar under afvikling af interviewene for at kunne stille relevante og uddybende spørgsmål (29, s. 186). Ikke alle spørgsmål fra interviewguiden er blevet anvendt under afvikling af de seks interviews. Dette bunder i, at den semistrukturerede interviewguide har tilladt en tilpasning af spørgsmålene undervejs. Samtidig har det været udfordrende at få uddybet interviewdeltagernes udsagn. Det har været udfordrende for flere interviewdeltagere at reflektere og beskrive, hvordan en ændring i deres dagligdagsrutiner har påvirket dem i overgangen. Gennem transskriptionerne og den efterfølgende analyse er det erfaret, at der under afvikling af interviewene kunne være blevet spurgt yderligere ind til interviewdeltagernes udsagn for at fremme en dybere selvrefleksion. Dette har ikke været tilfældet, da stemningen i den givne kontekst bevirkede, at interviewdeltageren på baggrund af etiske overvejelser ikke kunne presses yderligere. For at få uddybet interviewdeltagernes udsagn kunne et opfølgende interview have været relevant. 6.3.3 Databearbejdning Den narrative analysemetode “Att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter” har været brugbar i projektet (36, s. 195). De gennemgående kategorier er blevet defineret på baggrund af interviewdeltagernes udsagn, hvilket har styrket projektets kvalitet, da resultaterne er tro mod interviewdeltagernes udsagn. Analysemetoden har efterfølgende muliggjort en fortolkning ud fra kategorierne og interviewdeltagernes udsagn, som det var ønsket. For at styrke kvaliteten i projektet er alle seks interviews blevet transskriberet. Der var på forhånd sat retningslinjer for fremgangsmåden, hvilket har betydet, at interviewene er transskriberet på samme vis. På trods af dette kan det ifølge Kvale ikke undgås, at der kan forekomme en fortolkning af interviewdeltagernes udsagn under transskriberingen (29, s. 20647 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 210). Efter transskriberingen kunne en fornyet gennemlytning af optagelserne have sikret kvaliteten, da uoverensstemmelser i transskriptionerne kunne skyldes dårlig optagelseskvalitet, fejlhøring eller fejlfortolkninger af passager i interviewene (29, s. 206). 6.3.4 Interviewdeltagere Resultaterne viser mange ligheder blandt de seks interviewdeltagere, hvilket kan skyldes, at de overvejende er i samme aldersgruppe. Alle seks interviewdeltagere har børn og børnebørn, som har haft betydning for en positiv oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen til pensionslivet, da de engagerer sig i aktiviteter med dem. På baggrund af, at interviewdeltagernes børnebørn har betydning for oplevelsen af deres aktivitetsidentitet i overgangen, antages det, at overgangen kan være en større udfordring for de pensionerede, der ikke har børnebørn, da de ikke kan identificere sig med rollen som bedsteforælder. Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen til pensionslivet. Det kan betyde, at det er en ressourcestærk gruppe af pensionerede, der indgår i projektet. Det, der har haft betydning for deres positive oplevelse af aktivitetsidentiteten i overgangen har været tilstedeværelsen af et stærkt socialt netværk, børn og børnebørn samt bibeholdelsen af fritidsinteresser og etableringen af nye interesser. Fraværet af disse elementer kan sandsynligvis medføre en negativ oplevelse af aktivitetsidentiteten i overgangen. 6.3.5 Projektets kvalitet Projektets kvalitet er, som tidligere beskrevet, vurderet med inspiration fra Elliot, Fischer og Rennies syv kvalitetsindikatorer (34, s. 492-496). Hensigten har været at opnå kohærens i projektet ved at beskrive anvendelsen af aktivitetsidentitetsbegrebet gennem udarbejdelse af interviewguiden samt til analyse og fortolkning af indsamlet empiri. Undersøgelsens fremgangsmåde er blevet beskrevet i projektet, hvilket kan styrke kvaliteten, da andre ergoterapeutstuderende eller ergoterapeuter tilnærmelsesvis vil kunne foretage samme undersøgelse. Der er opnået sondring mellem generelle og specifikke formål, da kun de væsentligste resultater er blevet præsenteret. Interviewdeltagernes udsagn indikerer, at de har fundet samme aktiviteter og relationer betydningsfulde i overgangen, hvormed det er sandsynligt, at andre pensionerede kan opleve samme fællestræk. Litteratursøgningens resultater er fremkommet gennem søgning i databaserne af fire søgeord. Hvis søgeordene havde været kombineret med OR i stedet for AND havde det formodentlig 48 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 resulteret i en bredere søgning. Dette kunne have øget muligheden for at finde mere litteratur om overgangen. Søgningens resultater kunne også have repræsenteret litteratur, der ingen relevans har for projektets fokus. Eftersom der er modtaget assistance af en af uddannelsesinstitutionens bibliotekarer vurderes det, at litteratursøgningens resultater alligevel har været fyldestgørende. En svaghed i projektet er, at det har været udfordrende at finde danske undersøgelser, hvilket formodentlig kunne have styrket projektets kvalitet, da udenlandske undersøgelser ikke nødvendigvis kan overføres til danske forhold (26, s. 59). På trods af dette har den svenske forskningsundersøgelse været anvendt gennem projektet, da det formodes, at dansk og svensk kultur er sammenlignelige. 6.4 Ergoterapifaglig relevans Overvejende har interviewdeltagerne ikke kunne identificere sig med betegnelsen pensionist. Denne holdning kan være et udtryk for en tendens, der er blandt pensionerede i samfundet, hvilket kan pege i retning af, at danskerne er individorienterede og ikke ønsker at definere sig selv ud fra en gruppe af mennesker. Interviewdeltagerne kan have vanskeligt ved at opfatte sig selv som pensionister, da de ikke bryder sig om måden, hvorpå gruppen af pensionerede defineres i det danske samfund. Interviewdeltagerne har fundet det udfordrende at tilpasse deres økonomiske forbrug i overgangen, da de har et mindre beløb til rådighed om måneden. På trods af dette, har interviewdeltagerne fundet sig tilfredse med det mindre rådighedsbeløb, da de har kunnet sænke deres forventninger til aktivitetsudøvelse. Eksempelvis drikker nogle interviewdeltagere kun vin og spiser god mad i weekenderne, hvilket de tidligere har gjort flere gange ugentligt. Selvom forventningerne er blevet nedsat, har interviewdeltagerne opretholdt deres livskvalitet i dagligdagen. Pensionerede, der måtte opleve en forværring i livskvaliteten på baggrund af, at de ikke kan sænke forventningerne, kan profitere af ergoterapifaglig intervention. Ergoterapeuter har færdigheder i at graduere aktiviteter og støtte den enkelte i at fremme sin livskvalitet (4, s. 487, 496). En ergoterapeutisk intervention kan føre til et samarbejde mellem ergoterapeuten og den pensionerede, hvilket kan medføre en graduering af vedkommendes forventninger til aktivitetsudøvelse således, at den pensionerede til trods for et mindre rådighedsbeløb, kan få mulighed for at opleve tilfredshed med sin livsstil og opnå livskvalitet samt deltagelse i dagligdagen. Den ergoterapeutiske intervention kan foregå i kommunalt regi, hvor den pensionerede gennem samtaler med ergoterapeuten kan blive rådgivet i økonomi og struktur i daglig- 49 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 dagen. Dette kan foregå som en sundhedsfremmende og forebyggende indsats, hvorfor interventionen kan indledes inden pensioneringen efterfulgt af opfølgende samtaler. Projektet kan bidrage med viden til occupational science, der er en vidensgren inden for det ergoterapifaglige felt (37, s. 18). Occupational science blev i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne defineret som en basal videnskab, der fokuserer på forklaring og udvikling af temaer i aktivitetsbegrebet (37, s. 30). Den viden, der benyttes inden for occupational science understøtter menneskets begrundelse for at vælge en aktivitet frem for en anden, aktiviteters indvirkning på sundhed, hvordan engagement i aktivitetsmønstre kan sammenfattes med livskvalitet samt hvordan mennesket giver udtryk for sine livsværdier igennem aktivitetsvalg (37, s. 30). Dette kan gengives i Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet og måden hvorpå begrebet er anvendt i projektet, da interviewdeltagerne gennem deres aktivitetsvalg har fokus på deres sundhed, da de ønsker at bevare et godt helbred. Ligeledes kan deres engagement i aktiviteter definere deres livskvalitet og selvdefinition. 50 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 7. Konklusion Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. De væsentligste elementer der er af betydning for interviewdeltagernes oplevelse af en positiv aktivitetsidentitet i overgangen er: Tilstedeværelsen af sociale relationer til venner og familie, samværet med børn og børnebørn, udøvelsen af fysisk aktivitet og bibeholdelsen af et godt helbred samt tilpasningen af dagligdagsrutiner. Det, der har haft indflydelse på interviewdeltagernes positive oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen har været, at de har haft kapacitet til at bibeholde meningsfulde aktiviteter og fritidsinteresser i pensionslivet. Fælles for interviewdeltagerne er, at de i overgangen har følt sig forpligtede til, har fundet det tilfredsstillende samt har regnet det for vigtigt, at tilpasse sig rollen som ægtefælle, forælder og bedsteforælder. Interviewdeltagerne har tidligere defineret sig selv ud fra de roller, de havde i kraft af deres erhverv. I overgangen til pensionisttilværelsen, har de oplevet en påvirkning af deres selvdefinition, da de nu definerer sig selv ud fra rollen som eksempelvis bedsteforælder. Oplevelsen af savn til tidligere kolleger, tilpasning af økonomien samt balancen mellem individuelle og fælles aktiviteter i ægteskabet har interviewdeltagerne beskrevet som værende udfordrende i overgangen. 51 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 8. Perspektivering Det kunne være interessant at følge interviewdeltagerne og dermed udarbejde et longitudinelt studie, hvor der foretages nye interviews om fem år for at undersøge, om interviewdeltagerne bibeholder deres positive oplevelse af aktivitetsidentiteten, eller om denne forandrer sig. Det er vores forforståelse, at interviewdeltagernes oplevelse af deres aktivitetsidentitet kan forandres med tiden da: Funktionsniveau, omgivelser og sociale relationer kan påvirke aktivitetsidentiteten som følge af den naturlige aldringsproces. På baggrund af projektets resultater fremgår det at: Fritidsinteresser, dagligdagsrutiner, sociale relationer og samvær med familien har betydning for interviewdeltagernes positive oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen. Det findes relevant at undersøge om en sundhedsfremmende- og forebyggende ergoterapeutisk intervention inden forestående pensionering kan gavne de pensionerede, som oplever ovenstående elementer som fraværende i deres dagligdag. Dette kan medføre en udvikling af det ergoterapifaglige felt, da ergoterapeuter ikke arbejder med denne gruppe af pensionerede. Ergoterapeuter kan intervenere og dermed støtte de pensionerede gennem samtaler vedrørende strukturering og prioritering af meningsfulde aktiviteter i dagligdagen, introduktion til sociale aktiviteter i foreninger samt fremme engagement i fritidsinteresser. 52 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Litteraturliste 1. Ældresagen [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from: http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/dokumentation/Documents/2013 Folkepension.pdf 2. Middellevetid: Hovedtal - Danmarks Statistik [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/doedsfald-ogmiddellevetid/middellevetid.aspx 3. Kielhofner G. MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet – ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010 4. Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Kbh.: Munksgaard Danmark, 2008 5. Jerlang E. Udviklingspsykologiske teorier. 4. udg. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2008 6. Christiansen CH, Bryan GT. Defining lives: Occupation as identity: An essay on competence, coherence, and the creation of meaning. Am J Occup Ther. 1999;53(6):547–58 7. Christiansen CH, Townsend EA. Introduction to Occupation – The Art of Science and Living. 2. udg. Pearson Education (Us); 2010 8. Jonsson H, Josephsson S, Kielhofner G. Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process. Am J Occup Ther [Internet]. American Occupational Therapy Association; 2001 Jul 1 [cited 2014 Oct 14];55(4):424–32. Available from: http://ajot.aota.org/article.aspx?articleid=1869017 9. Kirk H, Schroll M. Viden om aldring: veje til handling. 1. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2002 10. Pepin G, Deutscher B. The lived experience of Australian retirees: “I”m retired, what do I do now?’. Br J Occup Ther [Internet]. College of Occupational Therapists; 2011 Sep 1 [cited 2014 Dec 25];74(9):419–26. Available from: http://www.ingentaconnect.com/content/cot/bjot/2011/00000074/00000009/art00003 11. Tal og statistik — Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from: http://sm.dk/arbejdsomrader/Ydelser/pension/folkepension/tal-og-statistik 12. Hvordan vil din økonomi se ud som folkepensionist? | Nordealivogpension.dk [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from: http://www.nordealivogpension.dk/Om+os/Aktuelt+om+pension/Nyhedsbrev/Hvordan +vil+din+%C3%B8konomi+se+ud+som+folkepensionist/1400892.html 53 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 13. Agervold M, Kristensen OS. Det udviklende arbejde. Et arbejdspsykologisk essay. Århus: Aarhus Universitetsforlag; 1996 14. Pensionisttilværelse — Den Danske Ordbog [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pensionisttilv%C3%A6relse 15. Andersen Ib, Matzen P. Evidensbaseret medicin. 4.udg. Kbh.: Gads Forlag; 2014 16. Jørgensen H. Litteratursøgning til sundhedsfaglige opgaver: En vejledning til studerende ved University College Sjælland; 2014 17. Jonsson H. The first steps into the third age: the retirement process from a Swedish perspective. Occup Ther Int [Internet]. 2011 Mar [cited 2014 Dec 17];18(1):32–8. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21341341 18. Glasdam S. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. 1. udg. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; 2011 19. Jonsson H, Kielhofner G, Borell L. Anticipating Retirement: The Formation of Narratives Concerning an Occupational Transition. Am J Occup Ther [Internet]. American Occupational Therapy Association; 1997 Jan 1 [cited 2014 Oct 14];51(1):49–56. Available from: http://ajot.aota.org/article.aspx?articleid=1861757 20. Jonsson H, Josephsson S, Kielhofner G. Evolving Narratives in the Course of Retirement: A Longitudinal Study. Am J Occup Ther [Internet]. American Occupational Therapy Association; 2000 Sep 1 [cited 2014 Oct 14];54(5):463–70. Available from: http://ajot.aota.org/article.aspx?articleid=1868904 21. VAN DEN BOGAARD L, HENKENS K, KALMIJN M. So now what? Effects of retirement on civic engagement. Ageing Soc [Internet]. Cambridge University Press; 2013 Feb 6 [cited 2014 Dec 26];34(07):1170–92. Available from: http://journals.cambridge.org.ezucs.statsbiblioteket.dk:2048/abstract_S0144686X13000019 22. CASP Tools & Checklists [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from: http://www.casp-uk.net/#!casp-tools-checklists/c18f8 23. Fjelland R, Gjengedal E. Videnskab på egne præmisser: videnskabsteori og etik for sundhedspersonale. 1. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 1996 24. Psykologiens veje (iBog): Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab [Internet]. [cited 2014 Dec 26]. Available from: http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=959 25. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011 26. Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2. udg. Kbh.: Gyldendals Bogklubber; 2011 54 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 27. Launsø L, Olsen L, Rieper O. Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udg. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2011 28. Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. 1. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005 29. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2009 30. Kielhofner G. Manual til OPHI-II, version 2.1: the Occupational Performance History Interview: et MOHO-undersøgelsesredskab. Århus: ViaSystime; 2010 31. Ældre Sagen [Internet]. [cited 2014 Dec 26]. Available from: http://www.aeldresagen.dk/aeldresagenmener/fremtidsstudie/Documents/FREMTIDSSTUDIET.pdf 32. Datatilsynet: Sammenskrevet udgave af persondataloven [Internet]. [cited 2014 Dec 26]. Available from: http://www.datatilsynet.dk/lovgivning/persondataloven/ 33. Jørgensen CR. Identitet – psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2009 34. Brinkmann S, Tanggaard L.Kvalitative metoder. En grundbog. 1. udg. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2010 35. Whittemore R, Chase SK, Mandle CL. Validity in Qualitative Research. [Internet]. Quality Health Researh; 2001 Jul 4 [cited 2014 Dec 27];11(04):522-537. Available from: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCQQ FjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.researchgate.net%2Fpublication%2F11823433_Va lidity_in_qualitative_research%2Flinks%2F00b4951f2df312eaf4000000.pdf&ei=xcye VOS0HYnfPfirgdAE&usg=AFQjCNGUihGVc9PCHLCajnsy5jwVjT7S9g&sig2=Z2z0dv4RkxVBdAKT3V_dQ 36. Jonsson H, Heuchemer B, Josephsson S. Narrativ analys, I: Granskår M, HöglundNielsen B. Tillämpad kvalitativ forskning inom hälso- och sjukvård, 2008, s. 189-203. Lund: Studentlitteratur: 191-198 37. Bendixen HJ. Occupational Science – begyndelsen. I: Bendixen HJ, Borg T, Pedersen EF, Altenborg U, red. Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv, 2013, s. 15-30. København N: FADL’s Forlag: 15-30 55 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Bilag 1: Litteratursøgningsresultater Litteratursøgningsresultater fra Cinahl: Litteratursøgningsresultater fra PsycINFO: 56 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Litteratursøgningsresultater fra PubMed: 57 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Bilag 2: Narrativ graf 58 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Bilag 3: Interviewguide Huskeliste, over hvad der skal tales om inden selve interviewet: Takke for deltagelse Informér om optagelse af interviewet. Optagelser destrueres efter vi har anvendt dem i projektopgaven. Efter interviewet bliver alle informationerne vi har fra dig låst inde i en mappe på vores computer, som beskrevet i informationsbrevet vi har sendt til din mail Når vi har skrevet vores projektopgave færdig, er der sandsynlighed for at den bliver offentliggjort og vil være tilgængelig på internettet, men alle oplysninger bliver anonymiseret og du vil få et andet navn i projektopgaven, så du ikke kan identificeres som person Anden person, der deltager i interviewet: sekundær interviewer, der kan supplere undervejs med spørgsmål. Holder sig ellers i baggrunden og noterer om interviewets forløb. Underskrivelse af samtykkeerklæring Informér deltager om, at vedkommende kan blive guidet tilbage til interviewets spørgsmål, hvis samtalen bliver drejet ud på et sidespor Evt. spørgsmål? Start optagelse Semistruktureret interviewguide Indledning Det, som interviewet har fokus på er dine personlige oplevelser og identitetsfølelse (hvem er du og hvad gør dig til den person du er - hvordan opfatter du dig selv) i forhold til overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist. Hvis du har spørgsmål eller undrer dig over noget undervejs, må du endelig sige til. Også hvis du har brug for en pause. Interviewet vil bestå af to dele. Først vil jeg bede dig om at tegne en linje i en graf, som skal markere dine største livshændelser/betydningsfulde begivenheder gennem dit liv. Når du har tegnet linjen, vil jeg spørge ind til det, du har tegnet. Til den anden del af interviewet har jeg udarbejdet nogle spørgsmål, og med dem vil jeg spørge ind til din identitetsfølelse i oplevelsen af overgangen til pensioneringen. 59 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Inden vi starten kunne jeg godt tænkte mig at vide... Generelle informationer Køn Alder Tidspunkt for hvornår interviewdeltageren gik på pension (antal år/måneder) Jobfunktion/erhverv inden interviewdeltageren gik på pension Samlevende/enlig Børn og evt. børnebørn Narrativ graf Jeg har taget en graf med, som jeg vil bede dig udfylde ved at tegne en linje. Y-aksen består af en god og dårlig del, hvor midtlinjen er neutral. Med god forstås dine positive livserfaringer og med dårlig forstås dine negative livserfaringer. X-aksen består af dine tanker omkring din fortid, din nutid og dine ønsker for fremtiden. Du skal tegne en linje på grafen, hvor du tænker på de største hændelser i dit liv. Linjen skal tage udgangspunkt i begivenheder fra din fortid og nutid samt dine tanker for fremtiden. Uddybning af den narrative graf Kan du fortælle mig lidt mere om….? (henvis til den tegnede linje, hvor der er variation mellem god og dårlig). Har du tænkt på din pensionering, da du tegnede grafen? (Hvordan?) Fortid (inspireret af OPHI-II - aktivitetsroller) Kan du prøve at beskrive, hvordan din dagligdag så ud, inden du gik på pension? Hvad havde størst betydning for, at du valgte at gå på pension? (På hvilken måde?) Hvilke tanker gjorde du dig, før du skulle på pension? Hvilke planer lagde du for dit pensionsliv, da du stadig var i arbejde? Hvad var det vigtigste for dig i overgangen til pensionslivet? (Hvorfor og hvordan?) Hvad var din drivkraft i dagligdagen, da du var i arbejde, og hvad er drivkraften nu? Hvad var det allervigtigste for dig i din dagligdag, da du arbejdede? (Hvordan og hvorfor?) Hvad understøttede overgangen til pensionslivet? (Hvorfor?) Hvad var den største forandring, der skete i forbindelse med din pensionering? (Hvordan og med hvilke konsekvenser?) 60 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Når du ser tilbage, er der så ting du ville have gjort anderledes? (Hvordan og hvorfor?) Hvad kendetegnede en henholdsvis god og en dårlig dag, før du gik på pension? (Hvorfor?) Hvad kendetegnede dig som person, før du gik på pension? – Har det forandret sig under pensioneringen? (Hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser?) Hvad tror du dine nærmeste tænkte om dig, inden du gik på pension? Hvad tror du de tænker om dig nu? Hvordan var dine sociale relationer, inden du gik på pension? Hvem var betydningsfulde for dig? Hvad lavede I sammen? Hvilken betydning havde det for dig dengang? Hvis du tænker på det første år af din pension - Hvilke aktiviteter fyldte din dagligdag? Hvordan vil du med egne ord beskrive din overgang fra arbejdsliv til livet som pensionist? Nutid (inspireret af OPHI-II - Daglige rutiner, aktivitetsrammer, aktivitetsvalg) Hvordan ser din dagligdag ud i dag? Kan du prøve at beskrive, bare kort, hvad du laver fra du står op om morgenen til du går i seng om aftenen? Er du tilfreds med din dagligdag og dine daglige rutiner? (Hvilken betydning har dine daglige rutiner for din dagligdag?) Er weekenderne anderledes end hverdagene? (Hvordan er de anderledes? Hvilken betydning har det for dig?) Hvis du har en rigtig god dag, hvordan ser den dag så ud? (Hvilken betydning har det for dig?) Hvis du til gengæld har en rigtig dårlig dag, hvordan ser den så ud? (Hvilken betydning har det for dig? Hvordan påvirker det dig?) Kan du fortælle mig om noget, som du har gjort for nylig, som du er stolt af? F.eks. noget, du har gjort for dig selv eller for andre som en forælder, partner, ven. Hvad er det allervigtigste for dig i din dagligdag nu? (Hvordan og hvorfor? - hvordan bibeholder du det/dem?) Hvis du tænker på dine sociale relationer, hvilken betydning har de for din dagligdag? Har din relation til kone/mand/familie/venner/kollegaer forandret sig efter du er gået på pension? (Hvordan og hvorfor?) 61 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Hvem er de vigtigste personer i dit liv? Har de personer betydning for hvilke aktiviteter du vælger at beskæftige dig med? (Hvordan?) Er der noget i din dagligdag, du kunne have lyst til at ændre på? (Hvordan og hvorfor?) Hvordan opfatter du dig selv i dag som pensionist? Hvordan er det anderledes fra, hvordan du opfattede dig selv som arbejdstager? Hvad er konsekvenserne af at du er gået på pension? (Hvordan og hvilken betydning har det for dig?) Oplever du, at du med overgangen til pensionisttilværelsen har forandret dig? (På hvilken måde og hvad har konsekvenserne været af det?) Tror du dine nærmeste pårørende har oplevet at du med overgangen til pensionisttilværelsen har forandret dig? (Hvordan og hvorfor?) Er der ting (interesser/hobby) du ikke længere foretager dig, som du gjorde, da du var i arbejde? (Hvorfor og hvilke konsekvenser har det haft for dig og din dagligdag?) Oplever du, at du kan vælge at gøre de ting i dit liv, som er vigtige for dig? (Hvordan?) Føler du, at du har nok tid til at gøre de ting, du godt kan lide at lave? (Hvordan sørger du for det/hvordan kan det være?) Føler du, at du står overfor nogle udfordringer i din dagligdag eller fremtidige liv? Hvis ja - hvilke(n)? (Hvordan påvirker det dig?) Når du tænker på dit liv, hvilken tid anser du for at være den, hvor du klarede eller klarer dig bedst? (Hvordan?) Fremtid (inspireret af OPHI-II - kritiske livshændelser) Hvilke tanker og planer gør du dig for fremtiden? (Hvad har det af betydning for dig, at du gør dig de tanker?) Hvis du i fremtiden kan få dagligdagen præcis som du vil have den, hvordan vil den så se ud? Hvem ønsker du at være i fremtiden? (Hvordan påvirker det dig og hvordan kan du opnå det?) 62 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Afslutning Nu skal vi til at runde af, da tiden er ved at være gået. Tusinde tak for din tid og hjælp. Er der noget her til sidst, du vil tilføje, som har med din pensionering at gøre, og som du ikke føler vi har fået uddybet i interviewet? Det har været utroligt interessant at tale med dig. Hvis vi kommer i tanke om noget, som kunne være relevant og spændende at spørge dig om, må vi så sende dig opfølgende spørgsmål pr. e-mail eller ringe dig op? Vi synes, at det er så spændende at se hvordan folk bor og hvordan de indretter deres hjem. Det siger meget om hvem man er som person. Er der mulighed for at du vil vise os rundt i dit hjem? (Tag optageren med rundt, hvis det tillades). Har dit hjem fået en anden betydning for dig efter du er gået på pension? Opholder du dig mere herhjemme efter du er gået på pension? (Hvilken betydning har det for dig?) Feltnoter/observationer Nonverbalt sprog/kropssprog Stemmeleje Mimik Fysiske omgivelser 63 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Bilag 4: Informationsbrev og informeret samtykke Informationsbrev til interviewdeltager Kære interviewdeltager, Vi er tre ergoterapeutstuderende fra University College Sjælland, Campus Næstved, som er i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt. I den forbindelse har vi fundet det utroligt interessant at beskæftige os med overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist. Din deltagelse i projektet kan bidrage med viden til ældreområdet om overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist. Vi er derfor glade for, at vi har fået kontakt til dig, da dit bidrag vil være af stor betydning for kvaliteten i vores bachelorprojekt. Som interviewdeltager vil du blive interviewet én gang af omkring 1 times varighed. Vi vil spørge ind til dine oplevelser med overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist, herunder dine følelser omkring identitet, erfaringer og daglige aktiviteter, som for eksempel fritidsaktiviteter, hobbyer og sociale relationer set i forbindelse med dine tanker før, under og efter du gik på pension. Interviewene vil blive optaget på en båndoptager, så vi har mulighed for at bruge vores fulde opmærksomhed på dig under selve interviewet. Efter interviewet vil optagelsen blive transskriberet, så dine udsagn kan benyttes i projektet. Praktiske oplysninger Den vedlagte samtykkeerklæring underskrives på interviewdagen. Samtykkeerklæringen skal sikre, at du er indforstået med dine rettigheder i forhold til projektets omfang. Vi vil kontakte dig pr. telefon, når du har modtaget dette brev. Her vil vi aftale dato og tidspunkt for, hvornår interviewet skal finde sted. Vi bestræber os på, at interviewet kan foregå mellem uge 47-49. Det er op til dig, hvor interviewet skal finde sted. Det kan være i dit hjem eller andetsteds, som du finder mest bekvemmeligt. Hvis du måtte have nogle spørgsmål, er du yderst velkommen til at kontakte os på nedenstående kontaktoplysninger sidst i brevet. I håbet om, at du har lyst til at deltage i vores projekt, ser vi frem til at få kontakt til dig. Kontaktoplysninger Louise Olsen: E-mail: ………... Tlf.: …………… Med venlig hilsen Ergoterapeutstuderende Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard 64 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Samtykkeerklæring: Informeret samtykke til deltagelse i bachelorprojekt Bachelorprojektets titel: “Overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist” Interviewdeltagerens rettigheder i bachelorprojektet Som deltager i bachelorprojektet skal du vide at: Din deltagelse i projektet er helt frivillig. Du deltager først i projektet, når du har modtaget skriftlig og mundtlig information om projektet og underskrevet samtykkeerklæringen. Fra du modtager dette brev og frem til dato for interviewet og underskrivelse af samtykkeerklæringen, har du betænkningstid, hvori du kan vurdere, om du fortsat ønsker at deltage i projektet. Du til enhver tid har ret til at trække dit samtykke til deltagelse tilbage og udtræde af projektet. Dette kan du gøre enten mundtligt eller skriftligt. Oplysninger om dine helbredsforhold, øvrige private og fortrolige forhold som fremkommer i forbindelse med projektet er underlagt en fortrolig tavshedspligt fra de studerendes side og vil kun blive anvendt til brug for projektets gennemførelse. Oplysninger om dig vil blive bevaret efter reglerne i Sundhedsloven samt lov om behandlinger af personoplysninger. Du kan få adgang til alle oplysninger i projektet som vedrører din deltagelse. Identifikationsoplysninger vil blive krypteret og opbevaret forsvarligt så uvedkommende ikke kan komme i besiddelse af disse. Alle personlige oplysninger og udsagn vil blive anonymiseret på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere dig som person. Dette vil ligeledes forekomme ved en eventuel offentliggørelse af projektet. Gruppens tre medlemmer og gruppens vejleder er de eneste, der kommer i besiddelse af dine personlige oplysninger og udsagn. De er alle bekendt med ovenstående krav. Alle personlige oplysninger vil blive destrueret ved projektets afslutning, så de ikke kan genetableres. 65 Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard UCSJ Campus Næstved Bachelorprojekt modul 14 Oktober 2014 - januar 2015 Erklæring fra interviewdeltager: Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg har nok kendskab til projektets formål, metode og omfang til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg til enhver tid kan trække mit samtykke tilbage. Jeg giver samtykke til at deltage i projektet. Jeg har modtaget en kopi af denne samtykkeerklæring samt en kopi af den skriftlige information om projektet. Interviewdeltagerens navn:________________________________________________________ Dato:_________________ Underskrift:______________________________________________ Erklæring fra de ergoterapeutstuderende, de ansvarlige for bachelorprojektet: Vi giver samtykke til, at interviewdeltageren har modtaget mundtlig og skriftlig information omkring projektet, og har haft mulighed for at stille spørgsmål til os vedrørende projektet. Efter vores overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i projektet. De projektansvarliges navne:______________________________________________________ Dato:_________________ Underskrift:______________________________________________ 66
© Copyright 2024