1. No category

vækst
NYT FRA CENTROVICE
/
NO. 3 - 2 01 5
Store konsekvenser af vandplanerne for fynske landmænd • AfgrødeNyt holder
mig opdateret • Din underskrift bliver snart digital
INDHOLD
Kæmper du med resistent græsukrudt?
Af Mads Munkegaard, planteavlskonsulent
Det resistente græsukrudt er ikke længere kun et lokalt
problem på de sydlige øer, men har nu bredt sig over det
meste af det fynske område. Det er især agerrævehale,
som volder store problemer, og den er et dyrt bekendtskab,
som koster udbytte og let forhøjer omkostningerne til
ukrudtsbekæmpelse med 500 kr. pr. ha årligt. I yderste
konsekvens skal der drastiske ændringer af sædskiftet til
for overhovedet at kunne dyrke jorden. Ligeledes har vi
visse steder mistanke om resistens hos italiensk rajgræs.
Lidt firkantet sagt er det resistente græsukrudt, på visse
lokaliteter, planteavlernes største udfordring. Det skal
vi gøre noget ved, hvis vi vil undgå at havne i engelske
tilstande.
NYT: 10 intensive græsbehandlingspakker
I Centrovices planteavlsafdeling tror vi på, at der kan
dæmmes op for spredning af resistent græsukrudt - og på
at vi sammen kan gøre en forskel, hvis vi er nærværende
fortsættes side 4
Indholdsfortegnelse
Store konsekvenser af vandplanerne for fynske landmænd
3
Fortsat fra forsiden...
4
Støtteordninger under LandDistriktsprogrammet 20155
Fokus på generations- og ejerskifte
6
AfgrødeNyt holder mig opdateret7
Hold øje med rapskagerne og glæd dig til 1. april8
Spændende arrangementer over hele landet
9
Hold øje med fejl ved gitterspærkonstruktioner
10
Øg udbyttet i rapsen med 6-tonsklubben
11
Din underskrift bliver snart digital
12
Find det du søger på hjemmesiden
13
Hovedkontor:
Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Afdeling:
Statene 8, 5970 Ærøskøbing
Tlf.: 7015 9900
mail: [email protected]
Redaktion:
Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, Pernille Salling, layout
Foto:
Colourbox.dk, agrofoto.dk
2
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
Store konsekvenser af vandplanerne
BESTYRELSEN
Af Niels Rasmussen
Formand
Tlf.: 2361 7150
- for fynske landmænd
De netop fremlagte vandområdeplaner, har voldsomme
konsekvenser for de fynske vandoplande.
Fynsk landbrug rammes hårdt
Fuld implementering af EU’s vandrammedirektiv stiller
samlet krav om reduktion på 19 000 t N. Der er i 1. planperiode adresseret 9000. Næste planperiode frem til 2020
reducerer via de netop fremsatte vandplaner med 7800 t,
hvoraf 6200 t vender mod landbruget.
Det nye i vandområdeplanerne er, at indsatsen målrettes
følsomheden i recipienterne. Da Fyn næsten hele vejen
rundt er omgivet af følsomme recipienter: Odense Fjord,
Det Sydfynske Øhav og Lillebælt, rammes vi meget hårdt
af de fremsatte planer.
Vi kan ikke lade stå til
Nu ved jeg godt, at I medlemmer har fuldt at gøre med jeres
egen bedrift og situation, og derfor ikke er så tilbøjelige til
at ofre ressourcer på Vandområdeplaner. Men da de kommer til at danne forudsætningen for fremtidens landbrug
på Fyn, har vi en forpligtigelse til at gøre opmærksom på
konsekvenserne, og forsøge at påvirke planerne i vores
retning.
Det har vi i foreningsregi været i gang med længe.
Foreningens tiltag vedr. vandplanerne
For det første har vi igangsat omfattende drænvandsundersøgelser, der skal bevise om de teoretiske beregninger, der ligger til grund for vandplanerne, stemmer overens med virkeligheden.
I forhold til de politiske beslutningstagere, som er valgt på
Fyn, har vi haft besøg af Erling Bonnesen i Vissen-bjerg
til en god snak og en faglig udredning om vand-planernes
grundlag og konsekvenser. Konsekvensen af planerne
er, at hvis vi skal opretholde det nuværende sædskifte,
skal 60 % af fynsk landbrugsjord braklægges. Vores klare
melding er derfor: Tag de vandområdeplaner af bordet.
Det blev forstået.
Der er planlagt fællesmøde for bestyrelserne i de fynske
landbo- og familielandbrugsforeninger. Vi vil her udstyre
bestyrelsesmedlemmerne med viden om konsekvenserne
af de fremsatte planer.
Det er vores intention at forsøge at brede debatten ud til
de politiske beslutningstagere i kommunerne. I de fynske
landkommuner er 15 % af de beskæftigede ansat i relation til landbruget. Den beskæftigelse vil der være stor
tvivl om fremover.
Derudover er der planlagt et medlemsmøde, hvor alle
medlemmer inviteres til faglig og politisk orientering om
vandplanerne. Mødet afholdes i samarbejde med Landbrug & Fødevarer den 9. april i Vissenbjerg.
Tilskud til personlige høringssvar
Dette møde skal tjene som optakt til, at I får udarbejdet
høringssvar for jeres ejendom inden den 22. juni 2015.
Det er afgørende, at så mange som muligt bidrager, for at
vi kan lægge maksimalt politisk pres på. Det er, i modsætning til sidst, også vigtigt at få beregnet den økonomiske
konsekvens. Det skyldes, at den samlede økonomiske
konsekvens af de fremsatte vandområdeplaner på et tidspunkt skal beregnes.
Foreningen vil også denne gang give økonomisk tilskud til
udarbejdelse af personlige høringssvar.
Store økonomiske konsekvenser for den enkelte
Der skal nemlig være økonomisk sammenhæng, eller proportionalitet. Er der et fornuftigt forhold mellem de kroner,
vi ofrer, og den forbedrede miljøtilstand, der kommer ud
af det.
Jeg tvivler stærkt på, at nogen indtil nu har regnet på det.
Hvis nogen har regnet, er det formodentligt en samlet
udregning, som dækker hele landet. Det vil sige de områder, der får lov at gøde mere, hvilket er store områder
af landet, sammenholdes med de områder, hvor der skal
gødes mindre.
Så kunne man måske komme til den konklusion, at de
økonomiske konsekvenser af de fremsatte vandplaner er
begrænsede.
Det ændrer bare ikke det faktum, at man fratager os fynske landmænd forudsætningerne for at drive vores landbrug. Derfor kræver området vores fulde opmærksomhed.
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
3
Fortsat fra forsiden...
PLANTEAVL
af Mads Munkegaard
Planteavlskonsulent
Tlf.: 6340 7122
i marken i hele vækstsæsonen. I bund og grund handler
det nemlig om at reducere frøpuljen af græsser i problemmarker - hver eneste dyrkningssæson. Det er ren
matematik.
I den kommende vækstsæson udbyder Centrovices
planteavlskonsulenter derfor 10 intensive græsbehandlingspakker til landmænd, som vil tage kampen op mod
græsukrudtet og blive klogere på, hvordan frøpuljen
reduceres så effektivt som muligt. Vi søger 5 landmænd
med agerrævehale og 5 med italiensk rajgræs.
Det får du med en græsbehandlingspakke
I samarbejde med de 10 landmænd, som får adgang
til de intensive græsbehandlingspakker følger vi på tre
markbesøg fordelt over hele vækstsæsonen spredningen
og rådgiver dig om bekæmpelsen af græsukrudtet. Ud fra
resistenstesten, som udføres medio marts, udarbejdes en
kemisk strategi. Du betaler kun almindelig timetakst for
markbesøg og udtagning af planteprøver. Selve testen er
gratis.
Få adgang til gratis hurtig-test
Bayer Crop Sciences har udviklet en metode til ”hurtigtest” af resistent græsukrudt, som gør det muligt at tage
prøver af små ukrudtsplanter, få dage inden der skal
sprøjtes. Det giver mulighed for at finjustere sprøjtningen
til det mest effektive, lige inden du kører i marken.
Du skal selv bidrage med data vedrørende sprøjteforhold,
vandmængde, vejr, ukrudtets størrelse og lignende, som
bruges til at vurdere effekten og timingen af sprøjtningen.
Derudover udarbejder planteavlskonsulenten strategier
for sædskifte, stubbearbejdning og jordbearbejdning,
ligesom der bliver lavet et ukrudtskort, som viser præcis,
hvor problemet er. Kortet kan bruges allerede i høst, da
inficerede marker skal høstes til sidst.
Hos Centrovice er vi så heldige, at vi som de første
i Danmark har fået stillet 10 hurtigtests til rådighed i
marts 2015. Når du køber en af de 10 intensive græsbehandlingspakker, får du derfor adgang til en af de 10
hurtigtest.
Tilmeld dig og få intensiv rådgivning
De 10 græsbehandlingspakker udbydes efter ’først til
mølle-princippet’. Kontakt din planteavlskonsulenter Mads
Munkegaard eller Kirsten Larsen allerede i dag, hvis du vil
tage kampen op mod græsukrudtet.
TILBUD
Centrovices planteavlskonsulenter udbyder netop
nu 10 intensive græsbehandlingspakker.
Det får du:
• Banebrydende resistenstest fra Bayer Crop
Group
• Sprøjteplan
• Opfølgning på data efter sprøjtningerne
• Vurdering af resultatet
• Ukrudtskort
• Høstplan
• Almindelig resistenstest (frø indsamles)
Pris: Der afregnes efter almindelig timetakst for
markbesøg og udtagning af planteprøver. Kørsel er
gratis.
4
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
Støtteordninger under LandDistriktsprogrammet 2015
MILJØ
af Søren Warberg
Energirådgiver
Tlf.: 6340 7135
NaturErhvervstyrelsen har netop meddelt, hvilke ordninger, der kan søges støtte til under LandDistriktsProgrammet 2015.
Som det fremgår af nedenstående tabel, drejer det sig
om fem ordninger med fokus på hhv. farestalde, gartnere
og fjerkræ, modernisering på kvægbedrifter, pesticid og
kvælstof samt økologisk investeringsstøtte.
Ordning
Afsatte
midler, mio.
kr.
Ansøgningsperiode
Farestalde 2015
50
5. marts – 5. maj
Miljøteknologi 2015 Gartnere og fjerkræ
50
19. marts – 19.
maj
Miljøteknologi 2015
- Modernisering –
Kvæg
100
19. marts – 19.
maj
Miljøteknologi 2015 –
Pesticid og kvælstof
61,5
1. juni – 1. juli
40
x. august – x.
september
Økologisk investeringsstøtte
3) Indhent de nødvendige myndighedstilladelser
Projekter, hvor alle myndighedstilladelser er på plads,
bliver prioriteret. Det er altså vigtigt at få indhentet de
nødvendige myndighedstilladelser i god tid, før ansøgningsfristen på den aktuelle ordning udløber.
4) Kontakt din rådgiver, hvis du er i tvivl
Ordningens konkrete indhold kendes først med sikkerhed, når bekendtgørelsen er vedtaget og vejledningen
formidlet via NaturErhvervstyrelsen, men planlægger
du at søge midler via en af de fem ordninger, er det en
rigtig god ide allerede nu at få sat ord på dit projekt.
Hvad er dine behov? Hvordan passer de ind i LandDistriktsProgrammet 2015? Og hvor mange penge kan du
realistisk set investere i projektet?
Det skal du vide, hvis du overvejer at søge
For alle ordningerne gælder det, at tilskudsguiden først
offentliggøres på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside,
når ansøgningsfristen nærmer sig. Det gør det i praksis
umuligt at vide, hvad der kan søges tilskud til under de
enkelte puljer, men planlægger du at søge midler fra en af
de fem ordninger, får du her tre gode råd til, hvordan du
forbereder dig bedst muligt.
1) Ansøgningerne vurderes samlet
Alle ansøgninger til ordninger under LanddistriktsProgrammet vurderes samlet, når ansøgningsperioden for
den enkelte pulje er slut. Ansøgningstidspunktet har
altså ikke betydning for din chance for at få tilskud. Men
ansøgningsfristen skal naturligvis overholdes, for at din
ansøgning kan komme i betragtning.
2) Få styr på finansieringen
Ønsker du at søge midler igennem Miljøteknologiordningen til modernisering i kvægbruget skal finansiering
af byggeprojekter være på plads og dokumenteres ved
erklæring fra bank m.v., for at din ansøgning kan komme i betragtning. Det kan derfor godt betale sig allerede i
god tid at få styr på budget og finansiering. For at komme
i betragtning skal investeringen udgøre min. 300.000 kr.
Der ydes 20 % tilskud til nybyggeri og 40 % tilskud til
renovering.
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
5
Fokus på generations- og ejerskifte
EJENDOM & JURA
af Marina de Paoli
Chefjurist
Tlf: 6340 7203
Jurist: Husk særejet, når du køber landbrug
Siden 2008, hvor krisen for alvor satte ind, er kun en meget
lille del af de landbrug, der ellers er klar til det, blevet ejereller genrationsskiftet.
Derfor kommer mange landbrugsejendomme i de kommende år til at skifte ejer. Enten som led i et traditionelt
generationsskifte, hvor bedriften overdrages fra den ene
generation til den anden indenfor samme familie, eller ved
at ejendommen sælges ud af familien.
Sørg for at sikre dig selv og familien
Uanset om du som landmand køber en ejendom af et
familiemedlem, eller om du køber af andre, er det vigtigt,
at du sørger for at komme hele vejen rundt. Det er ikke
nemlig ikke nok at have styr på finansiering, budgetter,
miljøgodkendelse- og ansøgning, handelsvilkår, strategi,
ledelse, produktion og alle de mange andre ting, der
vedrører købet og den kommende drift af ejendommen.
Det er også nødvendigt, at du sikrer dig selv, din familie og
det liv I skal have sammen på gården fremover.
Hvis I en dag skal skilles…
Ingen kan gardere sig mod skilsmisse. Men når du køber
en landbrugsejendom bør du tage risikoen i betragtning og
overveje, om du, hvis du og din ægtefælle på et tidspunkt
skulle beslutte jer for at gå hver til sit, vil være i stand til at
udbetale 50 % af friværdien kontant til din (eks)ægtefælle.
Nogle ved af bitter erfaring, at selv finansieringen af 50
% af en friværdi kan være overordentlig problematisk, om
ikke umulig, og hertil skal så lægges, at den udskudte
skat i form af f.eks. latent avance ved et senere salg af
ejendommen ikke fuldt ud kan fradrages i opgørelsen
af formuen. I sin yderste konsekvens kan en skilsmisse
derfor betyde, at du er tvunget til at sælge bedriften.
Husk at etablere særeje
Dét, du som køber skal gøre dig klart, allerede ved
overtagelse af ejendommen, er, at hele din fremtidige
erhvervsindtjening ligger i ejendommen - i modsætning til
et almindeligt lønmodtagerjob. Tvinges du til at sælge din
bedrift, står du ikke bare uden bolig, men også uden job
og indtjening.
Der er derfor rigtig god grund til at etablere et særeje. Ikke
nødvendigvis 100 % i al evighed, men i en eller anden
form, som er rimelig set fra begge ægtefællers synspunkt.
6
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
På den måde undgår du, at du i tilfælde af en skilsmisse,
som i sig selv er en belastning, er tvunget til at sælge både
din arbejdsplads og dit hjem.
Nye lovgivning på vej - måske
Et udvalg under Folketinget har netop afleveret et nyt
lovforslag om ægtefællers økonomiske forhold til socialog familieminister Manu Sareen. Lovforslaget indeholder
en række ændringer af den nugældende lov om fælleseje,
som blev indført i 1925.
Men det er endnu alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt ændringerne bliver vedtaget - eller hvilke ændringer
af lovforslaget der sker inden da. Og under alle omstændigheder vil en vedtagelse af forslaget, som det ser
ud nu, ikke hjælpe på ovennævnte problemstilling.
Der er derfor rigtig god fornuft i at oprettet et særeje, som
sparer både dig og din ægtefælle for mange bekymringer
i tilfælde af en eventuel skilsmisse. Kontakt Centrovices
juridiske afdeling, hvis du har spørgsmål omkring særeje.
FAKTA
om ægtepagter
• I kan til enhver tid oprette en ægtepagt. Uanset
om I planlægger at gifte Jer, eller om I snart kan
fejre diamantbryllup.
• En ægtepagt er et dokument, som beskriver,
hvordan parternes formue skal deles når
ægteskabet ophører.
• Ægtepagten skal underskrives af begge
ægtefæller og tinglyses ved Tinglysningsrettet,
før den er gyldig.
• Det koster 1.660 kr. i tinglysningsafgift at få
tinglyst en ægtepagt.
AfgrødeNyt holder mig opdateret
“DET SI’R MEDLEMMERNE”
Kjeld Vædele Poulsen
Planteavler
Østergård ved Staurby
Kjeld Vædele Poulsen er planteavler og dyrker knap 60
ha jord på Østergård ved Staurby. Læs med her og find
ud af, hvorfor han har fået AfgrødeNyt, lige så længe han
kan huske.
Hvor længe har du fået AfgrødeNyt?
Det tror jeg faktisk, jeg har fået lige så længe det har
eksisteret. Jeg kan næsten ikke huske, at jeg ikke har fået
det, så det er en del år efterhånden.
Får du AfgrødeNyt som papirversion eller på mail?
Jeg få det på mail, og det fungerer fint, synes jeg. Når det
kommer på mailen, går jeg bare ind og printer de sider, jeg
skal bruge. Det går nemt.
Ville det ikke være nemmere at få det sendt direkte
med posten?
Nej, det synes jeg ikke. Det er nemt at have med at gøre
på den her måde. Så kan jeg printe lige præcis de sider,
jeg skal bruge. Og indholdet er jo det samme.
Og så kan jeg jo tage siderne med ind i sengen eller med
i traktoren, hvor jeg skal bruge det. Det ligger også gerne
nede i kemikalierummet. Der har jeg det liggende fremme,
når vi når hen til den tid, hvor vi forårssprøjter.
Læser du både artiklerne og tabellerne?
Vi har gerne lavet en sprøjteplan allerede om vinteren,
men det er jo ikke altid, den holder helt. Så jeg bruger
AfgrødeNyt til at holde mig fuldt opdateret. Allermest hvis
der er en speciel sygdom, f.eks. en svampesygdom, som
vi skal holde øje med.
Betyder det, at du bruger du AfgrødeNyt som en slags
tjekliste?
Ja, det kan man godt sige. Det vigtigste er jo, at vi får
sprøjtet på det rigtige tidspunkt. Og det får jeg vejledning
til i AfgrødeNyt.
Kunne du ikke få den information et andet sted?
Jo, det kunne jeg. For eksempel fra mit kemikaliefirma. Og
så var den gratis. Men når jeg har fået lavet min markplan
hos Centrovice, og vi så får AfgrødeNyt, så passer tingene
sammen. Mit kemikaliefirma ville sikkert anbefale mig at
bruge nogle andre midler. De skal jo have solgt nogle af
deres produkter. Min planteavlskonsulent anbefaler de
samme midler, som de gør i AfgrødeNyt, og det gør det let
at have med at gøre.
Betyder det noget for dig, at AfgrødeNyt er uvildig
rådgivning?
Ja, det gør det da. I AfgrødeNyt er der som regel priser
på midlerne, og det spiller jo en stor rolle, hvis vi kan få
et middel, der gør det samme til en billigere penge. De
priser, de har med i AfgrødeNyt, kan selvfølgelig kun
være vejledende, men de ligger jo nogenlunde indenfor
rammerne. Det er en god rettesnor.
Vil du anbefale andre landmænd at abonnere på
AfgrødeNyt?
Ja, det vil jeg. Jeg synes, at jeg selv har været god til
at passe mine marker, men nogle gange taler man med
bønder, som ikke kan lave noget som helst i marken,
uden at de skal have en konsulent med, og sådan skal
det jo helst ikke blive. Men det kan være vigtigt nok at
få de gode råd på det rigtige tidspunkt, og i AfgrødeNyt
bliver der fulgt op hele tiden: Nu skal du ud og sprøjte
mod glimmerbøsser. Nu skal du huske at se efter dét eller
dét. Nu skal du holde øje med svampene på byggen. Og
hvor mange procent svampe skal der lige være, inden vi
begynder at sprøjte? Det er godt at blive mindet om.
AfgrødeN
NR . 1 1 8. feb rua
r 2 01 5
yt
INDHOLD
• Aktuelt
i marken
• Skal kvæ
lstofmæn
gden til
vinterraps
reduceres
?
• Gødning
til frøgræs
• Fungicid
resistens
hos septoriasvam
pen i hved
e
• Tidlig såe
t korn
• Kommen
de arrange
menter
• Vigtige
datoer
Aktuelt i m
arken
Selvom det
er blevet lys
ere og
foråret ven
ter lige om
Også i vin
hjørnet, så
anbefaler vi
terrapsen
anbefaler vi
ikk
at dele gød
med udbring e generelt at starte
ningen. Kø
areal af vin
ning af gød
r en
dre mængd
ters
ning
Undtagelsen
e ud i starten minskal have bes æd, og kommunen
er de ejendo nu.
og gem res
af marts
ked. Et and
har brug for
mme, der
ten til slutnin
tiv er at ven
et alternaat få kørt nog
gen af
måneden.
te med udb
pga. pladsp
et gylle ud
Overvej om
ringning af
gyl
len
, til vårsæ
roblemer. Ge
den
mængde af
nerelt er
afgrøderne
kvælstof ska samlede
De sidste års den har 2-3 blade.
me
l
res, så me
forsøg har
har ikke bru get veludviklede og
re trængende reducevis
god udnytte
g for gødnin
afgrøder
kan få glæ
lse af forsure t en
g tidligt.
de af
vårsæd på
t
dette numme den. Se mere i
dette tidspun gylle til
I vintersæ
r af Afgrød
kt.
den anbefa
eNyt.
ler vi genere
at vente me
I efteråret 201
lt
d første tild
Vi
hører, at der
4 så vi ualmin
elin
gødning til
mange bla
deligt
sidste halvde g af
veludviklede i marker med meget
dlus,
l af marts.
I de meget
efterafgrød
tersædsmark og mange vinvelvoksne
er er
problemer
er er allered
marker bør
den første
med at ned
positive for
e
tildeling af
fælde gyllen. Det vil
havrerødsot testet
kvælstof
være meget
her være en
.
vis
En test
er blot, at ma
begrænset.
mu
at slangeudl
rken er ang
Del gerne
mængden
ægge forsure lighed
havrerødsot
af handelsgø
derefter plø
t gylle og
men ikke nog rebet af
dning, hvis
det kan lad
je.
grebets sty
e sig gøre.
ning, så ska Vælges denne løsrke. Hvor hår et om anl der samtidi
dt marken
er angrebet
g udbringes
forsuret gyl
vil
le på et 1/5
når væksten først vise sig i april,
-del så sto
for alvor tag
rt
er altså før
er fat. Det
st på det tids
punkt, mu-
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
7
Hold øje med rapskagerne og glæd dig til 1. april
KVÆGBRUG
af John Jensen
Kvægkonsulent
Tlf: 6340 7163
Vi taler jævnligt med besætninger, som har haft store tab
pga. mugklumper i rapskagerne. Det er irriterende for
kvægbrugeren, og fra 1. april i år har vi ikke en mælkekvote
til at tage noget af produktionstabet.
Sådan undgår du mugdannelse i rapskagerne
Ved levering af rapskager skal varen være afkølet. Hvis
den er varm og opbevares i en stor stak eller i silo, er
der fare for mugdannelse. Det kan give store problemer i
besætningen. Køerne kan ofte konstatere problemer med
holdbarheden, før du selv kan se mugklumperne, og du
bør derfor være opmærksom ved hver eneste levering.
Ved modtagelse skal temperaturen i varen vurderes og må
ikke ligge væsentligt over udetemperaturen. Den bedste
måde at kontrollere temperaturen i varen på, er ved hjælp
af et korntermometer. Har du ikke et termometer, er det en
rigtig god ide at anskaffe dig et. I prak-sis er det godt at få
8
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
leveret rapskager i halve træk og ikke i hele træk. Det giver
plads til at jævne stakken ud og vende den rundt, indtil
varmen er på et niveau, hvor det ikke giver mugklumper.
Få mest muligt ud af mælkekvotens ophør
Efter denne løftede pegefinger, synes jeg, vi skal begynde
at glæde os til, at mælkekvoten forsvinder om mindre end
en måned. Det giver os forhåbentlig også mulighed for at
afsætte de dyr til levebrug, vi har lyst til. En sidegevinst,
som jeg tror, vi bliver glade for.
Som mælkeproducent bør du tage stilling til, hvilke
muligheder kvoteophøret giver på netop din bedrift. Din
kvægkonsulent kan hjælpe dig med forslag til, hvor der
er mest at hente i forhold til indsats, så book et møde,
og lad os hjælpe dig med at få mest muligt ud af den nye
situation.
MEDLEMSMØDE OM DE NYE VANDPLANER
Alle medlemmer inviteres til faglig og politisk orientering
om vandplanerne og konsekvenserne af vandplanerne
specielt for de fynske landmænd den 9. april 2015 kl.
19:00 - 21:00 hos Centrovice.
Mødet afholdes i samarbejde mellem Centrovice og
Landbrug og Fødevarer.
Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild
samt viceformand Lars Hvidtfeldt deltager i mødet. Det
samme gør repræsentanter fra Centrovices bestyrelse.
Mødet er gratis men kræver tilmelding på www.
centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.
Hold øje med Centrovices
arrangementer for mere info…
Spændende arrangementer over hele landet
hjemmeside
under
KOMMUNIKATION
af Nina Bjørnskov
Marketing- og kommunikationsassistent
Tlf.: 6340 7216
Du ved allerede, hvor du kan holde øje med Centrovices
arrangementer. Nu kan du også få et overblik over
de mange andre spændende arrangementer med
relevans for landmænd på Centrovices hjemmeside.
Klik på ’Arrangementer’ i menulinjen og vælg ’Eksterne
arrangementer’ i menuen til venstre eller den grønne
knap ’Gå til kalender’ under ’Eksterne arrangementer’
i skærmens højre side – eller brug søgefunktionen i
menulinjen.
I kalenderen finder du arrangementer arrangeret af
frøavler- og skovdyrkerforeninger, Familie og Samfund,
de fynske seniorklubber, åben stald-arrangementer og
meget mere.
Har du selv et spændende arrangement, du gerne vil have
i kalenderen, er du velkommen til at kontakte os på tlf.
7015 9900.
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
9
Hold øje med fejl ved gitterspærkonstruktioner
SVINEBRUG
af Ulrik Christensen
Svinebrugskonsulent
Tlf: 6340 7143
I de seneste snevintre har vi oplevet en en del tagkonstruktioner på staldbygninger kollapse rundt om i landet.
Det skyldes typisk gitterspær, der kollapser pga. af ekstreme forhold eller fejl i forbindelse med montage af tagkonstruktionen.
Kollaps skyldes ofte sne
I Danmark er spærene konstrueret med en stor sikkerhedsmargin, hvor man tager en ekstrem situation og
ganger den med 1,5. Alligevel kan der ind imellem opstå situationer med f.eks. fygning, hvor der lægger sig en
kæmpe snedrive på den ene side af tagfladen og ingenting på den anden. Det er en belastning, som kan være
svær at modstå for konstruktioner med store spænd. Især
hvis konstruktionen er fejlmonteret.
Derfor opstår der typisk problemer
Gitterspær til stalde leveres med et frit spænd på op til
32 meter, og understøttet bygges op til omkring 42 meter (begrænsning pga. ventilation). Det er nogle store
spænd, men der er som sådan ikke et problem, da konstruktionerne er utrolig stærke. Hvis taget skal kunne
modstå store belastninger i form af f.eks. sne, kræver
det dog, at tagkonstruktionen er monteret korrekt. Ellers er der nemlig stor risiko for, at konstruktionen ekser eller giver efter i forbindelse med storm eller snetryk.
10
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
De typiske og også meget grove fejl der ses, er:
• Spærene er monteret ude af lod
• Manglende eller forkert udført tværafstivning af
spærtænger
• Lægtning er ikke udført korrekt med forskydning af
samlinger
Et kollaps kan naturligvis også skyldes mange andre fejl.
Du bør især være opmærksom på beslag og sømning.
Hvis uheldet er ude…
Er uheldet ude og skaden alligevel sket, skal resterne af
bygningen kunne bestå en kritisk gennemgang af en ekspert fra forsikringen, hvis du vil have fuld erstatning for
skaden. Så der er god grund til at gå entreprenørens arbejde grundigt efter, når du får opført en ny stald. Og det er
en god ide at gøre det flere gange i løbet af byggeforløbet,
da det er utrolig vanskeligt at rette spær op, når bygningen
er forskallet, og der er lagt lægter på taget.
Tag os med på råd
Kontakt Centrovices svinekonsulenter, hvis du er i tvivl,
om din tagkonstruktion er som den skal være.
Øg udbyttet i rapsen med 6-tonsklubben
PLANTEAVL
Søren Dalsgaard
Planteavler
Ved Allested
Søren Dalsgaard er planteavler og driver en gård ved
Allested på Midtfyn. Tidligere producerede han desuden
3.500 slagtesvin, men i dag er staldene lejet ud, og Søren
har valgt at koncentrere sig om planteavlen. I år er det
dyrket raps på ca. 11,5 ha af gårdens 60 ha, og det er ikke
tilfældigt, for Søren har vist sig at være rigtig god til det der
med rapsen.
Inspiration til nye dyrkningsmetoder
Søren har dyrket raps i mange år, men ifølge ham har det
givet både dyrkning og udbytte et kæmpe løft at være med
i 6-tonsklubben, en erfa-gruppe, som har særligt fokus på
raps. ”De sidste mange år har vi været på studieture, og
det giver en masse ny inspiration”, fortæller Søren, som
har været med i 6-tonsklubben de sidste 5-6 år. Dengang
lå Sørens udbytte i rapsen på 2-3 tons pr. ha, men i den
mellemliggende periode er det næsten fordoblet.
han kan gøre det endnu bedre i år.
”Planterne har haft gode muligheder for at overleve i den
milde vinter, vi har haft, så jeg tror på, at vi kan lave endnu
bedre udbytter i år, end tidligere. Men jeg kunne nok godt
finde på at køre en ekstra tur med sprøjten i rapsen i
denne sæson, for jeg tror faktisk godt, det kan betale sig”,
smiler landmanden, som glæder sig til endnu en sæson i
6-tonsklubben.
”Jeg gør en del ting på en anden måde, end jeg gjorde,
dengang jeg startede i 6-tonsklubben”, forklarer Søren,
når man spørger, hvad der har fået udbyttet til at stige så
markant. Først og fremmest tildeleer han nu rapsen en del
mere gødning om efteråret end tidligere. ”Førhen mente
man jo næsten, at rapsen kunne klare sig selv, men vi er
blevet en hel del klogere”, forklarer planteavleren.
Besøg hos de fynske eksperter
En del af deltagerne i 6-tonsklubben har været med i så
mange år, at de efterhånden kan kalde sig rapseksperter.
Derfor er studieturen i år erstattet af markbesøg, hvor
deltagerne af 6-tonsklubben på skift skal vise deres
rapsmarker frem og give de andre et indblik i, hvordan de
hver især har øget udbyttet i rapsen. Noget som Søren
Dalsgaard ser frem til. ”Det er rigtig godt at komme ud og
se, hvordan de andre gør, og hvad de tænker. Det giver
inspiration og nye impulser”, forklarer han.
Der er plads til mange flere
Sidste år var der 17 deltagere i 6-tonsklubben, men Søren
Dalsgaard er skuffet over, at der ikke er flere landmænd,
som er interesserede i at øge udbyttet i rapsen. ”Man
kan sagtens få ny viden om raps fra fag-blade, men jeg
forstår ikke, at vi ikke er flere i 6-tonsklubben. Det er i
virkeligheden en ret lille ekstraindsats, når man tænker
på, hvor meget deltagerne har hævet udbyttet de seneste
år”, mener Søren Dalsgaard.
Mod 6 tons pr. ha i 2015
Sidste år var Søren kun 25 kilo fra de 5 tons/ha, og selv
om udbytterne generelt var gode i 2014, håber Søren, at
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
11
Din underskrift bliver snart digital
af Anne Grete Bøgh
Afdelingschef Økonomi
Tlf: 6340 7299
Centrovice har implementeret den digitale underskiftsløsning Penneo, som gør det muligt at underskrive skatteregnskaber, budgetter og årsrapporter digitalt.
Derfor vil du i løbet af den næste måned modtage en
email, som indeholder et link til en underskriftsside, hvor
du kan se alle dine dokumenter og bilag. Ønsker du at
godkende indholdet, skal du blot underskrive dokumentet
med din NemID. Herefter modtager alle involverede parter
en PDF-fil med det underskrevne dokumenter via email.
5 ting, du skal vide om digital underskrift
Skal jeg gøre noget nyt med mit NemID, når jeg skal
skrive under på et dokument?
Nej, du identificerer dig selv, ganske som ved login i f.eks.
netbank
Hvordan ved jeg, at jeg har skrevet under?
Penneo giver dig besked, når din digitale underskrift er
ØKONOMI
TEMAAFTEN...
gennemført korrekt.
Hvordan får jeg dokumentet, når det er underskrevet?
Du modtager alle dokumenter inkl. bilag via email, når
dokumentet er underskrevet af alle parter. Vær opmærksom på, at afsender kan have bedt andre end dig om at
underskrive dokumentet. Når du har underskrevet dokumentet, sender Penneo det automatisk videre til næste
underskriver.
Skal jeg stadig printe, underskrive og sætte dato på
dokumentet?
Nej, den digitale underskrift afløser den håndskrevne og
sætter automatisk dato og tidspunkt på dokumentet.
Kan jeg hente mine dokumenter på nettet?
Ud over at du modtager en email, hvor det underskrev-ne
dokument er vedhæftet som PDF-fil, kan du til enhver tid
tilgå dine dokumenter, underskrevet via Penneo, i dit private online dokumentarkiv. Du finder det på www.penneo.
com
Svineforum 2015 - nu også på engelsk
Traditionen tro inviterer Centrovices svinebrugskonsulenter i marts måned til Svineforum. Det sker
tirsdag den 10. marts kl. 14.30 – 19.00, og som altid
bliver deltagerne opdateret på aktuelle emner. Men i
år er der desuden et spændende, særskilt program for
udenlandske medarbejdere.
Det danske program inkluderer bl.a. indlægget
Antropologiske øjne på bedriften – sådan gør de
bedste’, hvor Antropolog Tenna Holdorff Christiansen,
Seges, giver deltagerne på dette års Svineforum
et indblik i, hvordan de bedste i branchen arbejder.
Derudover forklarer kommerciel chef for Smukfest,
Flemming Dybbøl, hvordan man leder og motiverer
12
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
13.000 frivillige i en presset branche.
Endelig giver seniorprojektleder ved Seges Erik
Damsted og Centrovices energirådgiver Søren Warberg
deltagerne en række gode bud på, hvordan man
optimerer klima og energi i stalden og energiforbruget
på resten af bedriften.
Læs hele det danske og engelske program på
Centrovices hjemmeside.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er
nødvendig på tlf. 7015 9900 eller på www.
centrovice.dk.
Find det du søger på hjemmesiden
KOMMUNIKATION
af Marianne Hedelund
Marketing- og kommunikationschef
Tlf.: 6340 7219
Der er meget indhold på Centrovices hjemmeside.
Rigtig meget. Derfor har du måske oplevet at lede efter
noget, du gerne ville læse mere om. Et arrangement, en
præsentation eller information om en ny støtteordning
måske.
Vi kan ikke placere alt på forsiden. I stedet har vi sørget
for, at hjemmesidens søgefunktion fungerer lige så godt
PERSONALENYT
som Google. Klik i søgefeltet. Skriv, hvad du leder efter,
og vent et øjeblik. Du kan enten vælge et af forslagene på
den liste, der dukker op under søgefeltet, eller trykke på
Enter. Så får du en liste over alle søgeresultaterne.
Prøv selv, næste gang du leder efter noget på vores
hjemmeside. Vi garanterer, at det er nemt.
TEMAAFTEN...
Runde fødselsdage
30 år
17. marts - Louise Heidi Knudsen, assistent, økonomi
50 år
23. marts - Gitte Bech, projektleder
24. marts - Søren Kok, assistent, planteavl
25. marts - Lisbet Markvardsen, seniorassistent
60 år
6. marts - Anne Grethe Christensen, seniorassistent
6. marts - Laurits Rasmussen, kvægkonsulent
13. marts - Anne Sloth, miljøkonsulent
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
13
TANK VIDEN
Marts 2015
Svineforum 2015
Traditionen tro inviterer Centrovices svinebrugskonsulenter i marts til
Svineforum. Som altid bliver deltagerne opdateret på aktuelle emner,
og i år er der desuden et spændende, særskilt program på engelsk
for udenlandske medarbejdere. Se programmerne på Centrovices
hjemmeside.
10-03-2015 - kl. 14.30 - 19.00
Informationsmøde om miljøteknologi
Torsdag den 12. marts kl. 10. 00 – 12.00 afholder Centrovice informationsmøde om miljøteknologi. Her stilles der skarpt på miljøteknologiordningen Modernisering - Kvæg, som har åbent for ansøgninger
fra 19. marts til 19. maj 2015. Deltag og bliv klædt på til at søge om
midler under ordningen.
12-03-2015 - kl. 10.00 - 12.00
Generalforsamling
18-03-2015 - kl. 19.00 - 23.00.
6-tonsklubben
6-tons-klubben er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, der vil udfordre sig
selv og blive en del af et professionelt fællesskab, hvor den faglige
udvikling er i højsædet. I foråret og sommeren 2015 mødes gruppen
fire gange og tager på en fælles studietur. Møderne og studieturen
byder bl.a. på markbesøg 3 steder på Nordfyn, besøg i Monsanto
demonstrationsmark, gylleforsøg i Vestjylland samt besøg på Pioneer
forsøgsstation ved Kiel. Gruppen mødes første gang den 19. marts.
20-03-2015 - kl. 9.30 - 15.30
Formiddagskursus i brugen af Summax
Hør om de bedste arbejdsprocesser og udveksl erfaring med andre
brugere af Summax.
26-03-2015 - kl. 10.00 - 12.00.
Introduktionsmøde om Summax
Her kan landmænd, som ikke allerede er i gang med Summax, blive
introduceret for programmet og høre, hvordan man får mest muligt
ud af det.
27-03-2015 - kl. 10.00 - 12.00
Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne. Du
bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at
ringe på tlf. 7015 9900.
Damsbovej 11
5492 Vissenbjerg
www.centrovice.dk