vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 3 - 2 014 • Ta’ stilling - Ta’ handling - Grovfoderskolen • Svineforum 2014 • SKAT indskærper kontrol i 2014-16 • Fokus på vækst og udvikling INDHOLD Etablering af vårbyg Etablering af vårbyg er ikke ’raketvidenskab’, men der er mange penge at hente ved at have fokus på det gode håndværk. Dårligt såbed, forkert sådybde og for sen såning kan i værste fald koste op til 30 hkg pr. ha. Omvendt kan for tidlig såning, dvs. såning i våd jord, der endnu ikke er tjenlig, medføre alvorlige strukturskader og dermed betydeligt udbyttetab. Så, når jorden er tjenlig Vårbyg skal sås første gang jorden er tjenlig, fordi den har en kort vækstsæson og derfor har svært ved at indhente det, hvis den bliver sået sent. Der er set udbyttetab på 5,7 hkg pr. ha i forsøg, hvor såningen blev udskudt fra 21. marts til 23. april. du så på og Hvornår er jorden tjenlig? Du bør undersøge, om jorden er tjenlig, inden påbegynder såningen. Det er vigtigt, at jorden er tør, at der ikke laves spor, og at jorden ikke hænger dækkene. Jorden skal kunne smuldre efter sporene føles bekvem i 5-8 cm’s dybde. fortsættes side 4 Indholdsfortegnelse Hektargrænsen for landbrugsstøtten 3 Forsat fra forsiden... 4 Ta’ stilling - ta’ handling - Grovfoderskolen 5 Malker du med AMS? 6 Grundvandsbeskyttelse i Odense Vest 7 Svineforum 2014 8 Større skattefrihed i dødsboer 9 SKAT indleder skærpet kontrol i 2014-2016 10 Trænger dine tinglysninger til en forårsrengøring? 11 Ny hjemmeside i luften 12 Fokus på vækst og udvikling 13 Tank viden14 Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 mail: [email protected] Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, og Pia Kragh Buffoon, layout og foto Foto: Agrofoto.dk, Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Naturnet.dk, fotograf Mette Krull 2 / NO 3 / vækst - Marts 2014 Hektargrænsen for landbrugsstøtten BESTYRELSEN af Hans Jakob Clausen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2243 3592 Hektargrænsen for landbrugsstøtten blev gudskelov fastholdt på to hektar. Selvom det var en stædig fødevareminister, der ville ændre støttegrænsen til fem hektar. Jeg synes, det er en stor omvej at gå, at forslaget først skal vække en masse røre og politisk debat, og at der skal en samlet opposition til – både til højre og venstre i Folketinget – før sådan et forslag bliver taget af bordet igen. De små landbrug er med til at skabe vækst og liv i landdistrikterne. Noget som politikerne på Christiansborg jo også efterspørger. for alvor skal udbredes og blive en driftsgren. Beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut har dog samtidig vist, at udførelse af naturpleje i langt de fleste tilfælde er en underskudsgivende forretning. Deltidslandbrug, dagpengeregler og efterløn I dag kan deltidslandmænd kun få dagpenge i 1,5 år sammen med deres deltidslandbrug, mens andre uden anden bibeskæftigelse kan få i to år. Danske Deltidslandmænds mål er, at dagpengereglerne ændres, så dagpengeperioden ikke nedsættes, fordi man har et CVR-nummer og driver et deltidslandbrug. Eftersom man tidligere har kunnet varetaget et lønmodtagerjob ved siden af sit deltidslandbrug, skal man ikke stilles ringere og risikere at være nødt til at lukke sit deltidslandbrug, bare fordi man er blevet ledig. Naturplejen må ikke sætte levebrødet over styr I dag risikerer en landmand at skulle betale flere års tilskud tilbage, hvis han et enkelt år ikke kan leve op til kravene i plejegræsordningen. Tilbagebetalingskravet kommer, uanset om de forudgående års pleje har været perfekt, eller om plejen i det underkendte år har været forsøgt, men ikke kunne gennemføres, f.eks. fordi arealerne var for våde. Det samme gør sig gældende for efterlønsområdet. I dag er det muligt at få efterløn og være deltidslandmand, hvis man holder sig under 400 timers arbejde i landbruget, og dækningsbidraget holdes under 70.000 kr. Danske Deltidslandmænd ønsker, at man skal kunne få efterløn og samtidig være aktiv som deltidslandmand. Naturplejen skal være enkel og kunne betale sig Det er Danske Deltidslandmænds mål, at naturplejen skal være mere enkel. Det skal være nemmere at drive naturpleje, og så skal det naturligvis også kunne betale sig. Kravene til naturplejen i f.eks. plejegræsordningen skal være gennemskuelige, og kontrollen skal baseres på kriterier, som landmanden reelt har indflydelse på. Den nye mulighed for at blive kontrolleret på antal storkreaturer pr. ha. er et skridt i den rigtige retning. Frygten for at en indsats for naturen forringer bedriftens udviklingsmuligheder, afholder i dag mange landmænd fra at udføre naturpleje. En lodsejer, der har etableret ny natur eller gennemført rydning og pleje af eksisterende arealer og dermed opnået at arealerne udvikler sig til gode naturområder, risikerer at forringe udviklingsmulighederne for sin egen og naboernes husdyrproduktion på grund af ændrede krav til f. eks. ammoniakdeposition. For mange lodsejere er naturpleje noget man gør ved siden af den intensive og primære landbrugsproduktion. Men hvis fritidsinteressen risikerer at sætte levebrødet over styr, er det naturligt at finde noget andet at bruge sin fritid på. En af de største trusler mod den danske natur er tilgroning. Derfor er der fra regeringens og samfundets side et ønske om mere naturpleje, så værdifulde naturområder og naturens mangfoldighed sikres og udvikles. Det er en opgave, som landbruget gerne vil medvirke til at løse. Mange landmænd har stor erfaring med forskellige græsningsdyr og maskiner og har den nødvendige viden og ikke mindst de dyr og materiel, som skal til for at løfte opgaven. I dag er der imidlertid en lang række barrierer i bl.a. lovgivningen og tilskudsordninger, som spænder ben for naturplejen. Det er der et stort behov for at gøre op med. Barrierer for naturpleje Landbrug & Fødevarer har været med i flere projekter, der har belyst barriererne hele vejen rundt. Derfor ved vi i dag, hvor der er behov for at sætte ind, hvis naturplejen NO. 3 / vækst - Marts 2014 / 3 Forsat fra forsiden... PLANTEAVL af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf.: 2321 3369 Hvor mange dage jorden er tjenlig, afhænger bl.a. af jordens indhold af organisk stof. Hvis du øger jordens indhold af organisk stof med f.eks. græs- eller efterafgrøder, halmnedmuldning eller tilførsel af husdyrgødning, så vil du på sigt opleve, at få flere dage til at så i, hvor jorden hverken er for våd eller for tør til at smuldre optimalt. Beregn udsædsmængden korrekt Til maltbyg skal du etablere 250 planter pr. m2 og til foderbyg 300 planter pr. m2. Husk at beregne din udsædsmængde i forhold til udsædens TKV og den forventede markspiring ud fra følgende formel: behov for fosfor, kan der anvendes 18-20-0. NS 27/4 kan også bruges, men virker ikke så forsurende som de tre førnævnte. Bland ALDRIG udsæden med urea eller kaliumchlorid. INFO Fokusbesøg i vårbyg Planteavlskonsulenterne tilbyder et kort markbesøg med fokus på etablering af vårbyg. Tilmeld dig allerede i dag, så besøger vi dig, når vi kører i dit område. Du betaler tidsforbrug, men ingen kørsel. Se mere om fokusbesøg på centrovice.dk klik her Forventet markspiring Normalt sætter vi den forventede markspiring til 90-95 % i et rigtig godt såbed og 85 % i et knap så godt såbed. Desværre viser praksis og forsøg, at markspiringen på trods af gode forhold nogle gange ligge helt nede på 6080 %. Derfor opfordrer vi dig til at samle erfaringer fra dine egne marker og med dit eget grej. Når vårbyggen er etableret, bør du tælle det faktiske antal planter i marken og beregne den faktiske markspiring. Hvis der er 12,5 cm mellem rækkerne, vil 37 planter pr. m sårække svarer til 300 planter pr. m2, mens 31 planter svarer til 250 planter pr. m2. Sådybden er vigtig Sådybden er en meget vigtig faktor. Vårbyg bør generelt sås i 4 cm’s dybde. Bliver den sået i 6-8 cm, har forsøgene vist udbyttetab på 10-18 %. Lægges kernerne næsten ovenpå jorden, kan det koste mere end 40 % af udbyttet. Skal der blandes gødning i udsæden? Vi har ikke mange forsøgsresultater, men praktiske erfaringer tyder på, at det kan være en god idé at blande lidt gødning i såsæden, hvis man ikke har mulighed for at placere den. Meget tyder på, at en stor del af virkningen skyldes den lokalt forsurende virkning af gødningen og dermed bedre tilgængelighed af mangan. Vi anbefaler at iblande, hvad der svarer til 10-30 kg N pr. ha forsurende kvalitetsgødning i udsæden. Det kan f.eks. være NS 26/14 eller svovlsur ammoniak. Er der 4 / NO 3 / vækst - Marts 2014 Ta’ stilling - ta’ handling UDVIKLINGSAFDELING af Niels Borello Virksomhedskonsulent Tlf.: 3059 4429 Sæt fokus på grovfoderproduktionen og styrk indtjeningen fra både mark og stald. Grovfoderskolen De fleste mælkeproducenter styrer og optimerer løbende produktionen i stalden ud fra Kvægnøgle og ydelseskontroller, og likviditeten følges og justeres på baggrund af budget og budgetopfølgninger. Men hvordan optimerer du markarbejdet og produktionen af grovfoder? Der har igennem mange år været fokus på økonomien i mælkeproduktionen, så du ved sikkert omtrent, hvad det koster dig at producere et kg mælk. Men hvad koster det at producere en foderenhed grovfoder? Tre gode grunde til at producere kvalitetsgrovfoder At have grovfoder af den kvalitet, der er nødvendig i forhold til den planlagte fodring, er vigtigt, for at du kan nå de ønskede resultater i kvægholdet. Grovfoderet udgør trods alt ca. 65 % af foderrationen. Der er tre rigtig gode grunde til at producere grovfoder af høj kvalitet: 1.Grovfoder med højt proteinindhold nedsætter behovet for dyrt indkøbte fodermidler. 2.Høje udbytter i grovfoderet frigør arealer, hvor der i stedet kan dyrkes salgsafgrøder, eller reducerer behovet for indkøbt foder. 3.Høje udbytter nedsætter udgiften pr. foderenhed til gødning, planteværn, maskinstation og jordleje. fællesskab med dig op på handlingsplanerne og justerer, hvis det er nødvendigt. Til efteråret, når foderet er bjærget, evalueres dyrkningssæsonen, de opnåede resultater vurderes, og fremstillingsprisen på grovfoderet beregnes. På den baggrund kan du i samarbejde med kvæg- eller grovfoderkonsulenten fastlægge nye, ambitiøse mål for næste års grovfodersæson. Fra jord til foderbord Det overordnede mål med – på en struktureret måde – at sætte fokus på grovfoderproduktionen fra jord til foderbord er at øge din indtjening gennem en forbedring af grovfoderforsyningen. Tidligere gennemførte Grovfoderskoler har medført resultatforbedringer på helt op til 150.000 kr. på bl.a. mindre indkøbt foder som følge af forbedret grovfoderkvalitet og større udbytter i marken. Sådan kommer du med Vi opstarter Grovfoderskoler nu og frem til vækstsæsonen starter omkring april. Kontakt din kvæg- eller planteavlskonsulent allerede i dag, hvis du ønsker at ta’ stilling og ta’ handling på grovfoderforsyningen på din bedrift. Ovenstående og en række andre positive effekter af en strømlinet grovfoderproduktion giver altså et plus til din samlede bundlinje. Grovfoderskolen sætter fokus på markbruget Grovfoderskolen er et rådgivningstilbud, hvor landmand, kvægkonsulent og grovfoderkonsulent i fællesskab fastsætter mål for både grovfoderets kvalitet og kvantitet. Det betyder, at der fastlægges strategi for slæt og gødning i græsset, krav til tørstofindhold i ensilagen og tages stilling til, hvilke majsorter der giver det bedste grovfoder. Desuden laves der typisk aftaler om udbyttemåling og udbytteregistrering på markniveau samt et budget for, hvad det må koste at dyrke grovfoderet. I løbet af vækstsæsonen afholdes der normalt tre møder med grovfoder- eller kvægkonsulenten. Her følger vi i NO. 3 / vækst - Marts 2014 / 5 Malker du med AMS? KVÆGBRUG af Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf.: 2423 2544 Så har du garanteret lyst til at blive klogere på, hvordan du sikrer god yversundhed og opnår lave celletal i din besætning, samt hvilken strategi i forhold til hentekøer, der giver den største mælkeproduktion. Mandag den 17. marts afholder kvægkonsulenterne AMSmøde for alle landmænd og medarbejdere med interesse for robotmalkning uafhængig af malkerobottype. og komme ind på, hvilken metode der giver det bedste resultat. Desuden vil Vibeke Fladkjær Nielsen ud fra en spørgeundersøgelse se på sammenhænge mellem forskellige parametre som f.eks. opstaldning og overbelægning, og hvilken betydning de har for produktionsresultatet. Ta´ stilling til optimal yversundhed og henteko-strategi i AMS-systemer. Ta´ handling ved hjælp af 2 kompetente indledere fra VFL, Kvæg. Få styr på yversundheden Jørgen Katholm er dyrlæge og specialkonsulent ved VLF. Jørgen vil på mødet fortælle om de fejl, der oftest findes mht. malkeindstillinger, og hvordan de kan undgås. Han vil desuden komme ind på, hvilken betydning køernes omgivelser og den daglige renholdelse og service af malkerobotten har for yversundheden i din besætning. Endelig vil Jørgen Katholm komme med konkrete bud på, hvordan sektionering kan nedbringe risikoen for nyinfektion i besætningen. Strategi for hentekøer Vibeke Fladkjær Nielsen er konsulent ved VFL og specialist i Lov om Hold af Kvæg. Vibeke har deltaget i projekter vedrørende malkerobotter og vil i sit oplæg dele sine erfaringer med ændret strategi for hentekøer VIDSTE DU...? Vestfyns Plantningsforening tilbyder læplantning med tilskud Nu kan vestfynske lodsejere få tilskud til plantning af læhegn og småplantninger under ordningen Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Det er Skovdyrkerne, der udfører plantningen, og tilskuddet udgør helt op til 60% af prisen. Projekteringen foregår i foråret 2014, og plantningen finder sted i foråret 2015. Interesserede lodsejere får besøg af læplantningskonsulent og skovfoged, som sammen med ejeren ser på muligheder for beplantning på ejendommen med udgangspunkt i ejers ønsker - herunder muligheder for placering af hegn, udformning og valg af arter. Ejer har mulighed for selv at vælge 25 % af plantearterne. Bor du på Vestfyn og synes tilbuddet om læplantning lyder interessant, så kontakt snarest: Vestfyns Plantningsforening, Jørgen Erik Hansen, mobil 4076 8105, mail [email protected] Skovdyrkerne, Stefan Petersen, mobil 2342 3382, mail [email protected] 6 / NO 3 / vækst - Marts 2014 Grundvandsbeskyttelse i Odense Vest MILJØ af Anne Sloth Miljøkonsulent Tlf.: 2321 3191 Odense og Assens Kommuner har sendt planer for grundvandsbeskyttelse for området Odense Vest i offentlig høring. Planerne kan ses på Assens eller Odense kommunes hjemmesider eller ved at følge et af de to links nedenfor. Odense kommune: http://www.odense.dk/topmenu/kommunen/faa%20 indflydelse/hoeringer%20i%20odense/aktuelle/ forslag%20til%20grundvandsbeskyttelse%20i%20 odense%20vest%20omradet Assens kommune: http://www.assens.dk/Miljoe-amp-Natur/Drikkevand/ Indsatsplaner-for-grundvandsbeskyttelse.aspx Dit høringssvar er vigtigt Som de ser ud nu, vil indsatsplanerne betyde skrappere krav til kvælstofudvaskningen fra marker i indsatsområdet i forbindelse med udvidelse eller ændringer i produktionen (miljøgodkendelser). I Odense Kommune er der sendt et direkte høringsbrev til ca. 150 grundejere, som ejer landbrugsjord, gartneri eller virksomhed i de mest sårbare områder i Odense V. Få hjælp til at udarbejde høringssvar Centrovices miljøkonsulenter arbejder på et høringssvar fra foreningen. Det er vigtigt, at du laver dit eget høringssvar, hvis du er berørt af indsatsplanerne. Fristen for at indsende høringssvar er: Henvend dig venligst snarest, hvis du ønsker hjælp til udarbejdelse af høringssvar. Odense: Assens: Pris kr. 2.500,00 - kr. 4.000,00 onsdag den 23. april 2014 tirsdag den 29. april 2014 OBS Aflevering af materiale i Ringe er ikke længere muligt Som følge af salget af bygningerne i Ringe til Gislev Rejser, er det ikke længere muligt at aflevere materiale i Ringe som hidtil. Du kan i stedet sende materialet til Vissenbjerg med posten i en forfrankeret kuvert, som du kan få ved din assistent, eller du kan aflevere det personligt i Vissenbjerg. NO. 3 / vækst - Marts 2014 / 7 Svineforum 2014 SVINEBRUG af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf.: 2172 2678 Tirsdag den 11. marts 2014 fra kl. 14.30 til 19.30 slår svinebrugskonsulenterne dørene op til dette års Svineforum. I år stiller vi skarpt på udvikling og strategi, og målet er at give ejere og ledende medarbejdere indspark til at lægge nye strategier og se nye muligheder for fremtidens produktion. Bliv opdateret på svineproduktion Traditionen tro præsenterer svinebrugskonsulenterne resultaterne af årets e-kontroller og kårer de bedste fynske besætninger. Udover en opdatering på produktionsøkonomi og miljø, forklarer chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, hvordan man som svineproducent bedst håndterer de nye vægtgrænser for slagtesvin, mens de øvrige svinebrugskonsulenter sørger for, at deltagerne får den nyeste viden om fodring og lean med hjem. Få overblik over økonomien Indtjeningen i 2013 blev væsentlig lavere, end svineproducenterne havde forventet. Derfor giver økonomikonsulent Monika Frick deltagerne et overblik over de aktuelle regnskabstal. Hvordan gik det egentlig i 2013, og hvordan er gældserviceringsevnen i svineproduktionen? Eksempler fra staldgangen For at give deltagerne et indblik i, hvordan arbejdet med udvikling og strategi kan håndteres i praksis, har svinebrugskonsulenterne inviteret svineproducent Niels Kristian Oien, Sæby, til at fortælle, hvordan han arbejder med udvikling og strategi i sin svineproduktion for at opnå et højt dækningsbidrag. Efterfølgende vil dyrlæge Rikke-Gry Nielsen fra Boehringer Ingelheim, forklare, hvordan sundhedsstyring i form af både intern og ekstern smittebeskyttelse kan gøre en væsentlig forskelig for besætningens resultater. Direkte eksport af smågrise til udlandet Jesper Jensen, SVG, fortæller i sit oplæg, hvordan man kommer i gang med direkte eksport af smågrise til det tyske marked. Han vil bl.a. komme ind på, hvilke krav de tyske kunder stiller til deres danske eksportører, og hvordan eksportaftaler på smågrise typisk afregnes. Endelig vil Jesper Jensen komme med et bud på, hvorfor svineproducenterne ikke fik de høje priser, de var blevet lovet i 2013, og hvad vi kan forvente i 2014. 8 / NO 3 / vækst - Marts 2014 Fra Morten Korch til professionel virksomhed Som afslutning på en dag, hvor fagligheden er i højsædet, giver den populære foredragsholder Johs. Nørgaard Frandsen, professor ved Syddansk Universitet, et tankevækkende og humoristisk bud på, hvilken betydning den udvikling, som landbruget og landbokulturen har gennemgået i løbet af de sidste hundrede år, har for, hvordan det danske landbrug kommer til at udvikle sig i fremtiden. Arrangementet er gratis, og alle med interesse i svineproduktion er velkomne. Svineforum 2014 er sponsoreret af J.N. Jorenku, Boehringer Ingelheim, Brødr. Ewers A/S, Biofiber-Damino A/S og VR-Gruppen Forsikringsmæglerne. Større skattefrihed i dødsboer ØKONOMI af Lars Jacobsen Seniorkonsulent Tlf.: 2011 4656 Vær specielt opmærksom, hvis du sidder i uskiftet bo og på et tidspunkt ønsker at sælge en landbrugsejendom, maskiner, udlejningshus eller lignende. i forbindelse med skifte af et uskiftet dødsbo, eller har behov for rådgivning omkring behandling af dødsboer. Formuegrænsen hæves Den hidtidige praksis om skattefrihed for dødsboer er væsentlig ændret som følge af en Landskatteretsafgørelse i 2012 og Skatterådets præcisering af fortolkningen i 2014. Efter den tidligere praksis var dødsboer skattefri, hvis formuen var mindre end ca. 2.600.000 kr. Med den nye praksis bliver formuegrænsen dobbelt så stor, da hver ægtefælle får et skattefrit bundfradrag på ca. 2.600.000 kr. Det betyder, at det samlede bundfradrag fremover bliver på ca. kr. 5.200.000, hvis ægtefællerne har fælleseje. Fuld skat eller ingen skat Er formuen større end det samlede bundfradrag, beregnes der skat af den samlede indkomst, altså helt uden bundfradrag. Er formuen mindre end det samlede bundfradrag, beregnes der slet ikke skat. Det har meget stor betydning, hvis du ønsker at sælge en landbrugsejendom, hvor der skal betales skat af fortjenesten, altså skat af det, der hedder ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Sælges en ejendom for 4 – 5 mio., vil skatten ofte være mellem 500.000 – 1.000.000 kr. I nogle tilfælde mere. Skifte af uskiftet bo Den nye praksis betyder, at det vil være muligt at skifte det uskiftede bo, hvis man sidder i uskiftet bo og ønsker at sælge sin landbrugsejendom inden for den nærmeste fremtid. I den forbindelse vil ejendommen kunne udlægges til en eller flere arvinger, og hvis boet ikke overstiger det skattemæssige bundfradrag, vil det kunne gøres helt skattefrit. Arvingerne vil så senere kunne videresælge ejendommen, hvis de ønsker det. Tidligere dødsboer kan muligvis få skatten tilbage Tidligere skiftede dødsboer, som har betalt skat, kan muligvis få tilbagebetalt skatten, hvis man ligger under den nye skattefrie grænse. Det gælder dødsboer, hvor dødsdagen er den 1. januar 2009 eller senere. Få hjælp til salg eller overdragelse Vi står gerne til rådighed, hvis du ønsker en vurdering af mulighederne for salg eller overdragelse af din ejendom NO. 3 / vækst - Marts 2014 / 9 SKAT indleder skærpet kontrol i 2014-2016 HR & LØNSERVICE af Lone Bendixen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7153 I perioden 2014 - 2016 udfører SKAT i samarbejde med Arbejdstilsynet og Politiet kontrol på en række udvalgte områder. Det vil bl.a. blive undersøgt, om den danske skatte- og afgiftslovgivning overholdes i den enkelte virksomhed. Kontrollen fokuserer bl.a. på udenlandske sæsonarbejdere, og vi vurderer, at især de kontrolområder, der vedrører social dumping samt mink- og pelsdyrbranchen, har relevans for vores kunder. Er du klar til besøg? Indenfor pelsdyrbranchen vil SKAT især sikre, at de gældende regler for udenlandsk arbejdskraft overholdes. 10 / NO 3 / vækst - Marts 2014 Det er derfor af stor betydning, at du har styr på ansættelseskontrakter til alle dine medarbejdere og at gældende regler og lovgivning overholdes. Giver ovenstående anledning til spørgsmål eller kommentarer, sidder vores løn- og HR-rådgivere naturligvis klar til at rådgive og vejlede dig om reglerne på området. Trænger dine tinglysninger til forårsrengøring? EJENDOM OG JURA af Anne Mette Jensen Advokatsekretær Tlf.: 6362 1647 Har du styr på, om der er tinglyst servitutter på din ejendom? • Er der tinglyst boligret, som ikke er gældende mere? • Er der tinglyst forkøbsret, som ikke er gældende mere? • Er der tinglyst tilbagekøbsret, som ikke er gældende mere? • Er der tinglyst forpagtningskontrakt, som ikke er gældende mere? • Er der tinglyst andet, som ikke er gældende mere? Har du styr på, om der er tinglyst pantegæld på din ejendom? • Er der private pantebreve som er indfriet, men som ikke er aflyst af tingbogen? • Er der ejerpantebreve som ikke bruges mere, men som ikke er aflyst af tingbogen? • Er der pantebreve som er blevet væk, men som ikke er aflyst af tingbogen? • Er der en boligret som er lyst pantstiftende, som ikke er gældende mere, men som ikke er aflyst af tingbogen? • Er der andet, som ikke er gældende mere? Få tjekket din ejendom Du er velkommen til at komme forbi ejendomsafdelingen, når du alligevel skal til møde med din økonomikonsulent i forbindelse med gennemgang og godkendelse af dit årsregnskab. Så udskriver vi en tingbogsoplysning på din ejendom, så du kan få et overblik over de tinglyste servitutter og den tinglyste pantegæld. På den måde kan du se, om der er noget, der trænger til at blive ryddet op i. Det er ganske gratis. Skal der efterfølgende ryddes op i noget, klarer vi naturligvis også gerne det. Arbejdet vil blive afregnet efter medgået tidsforbrug. NO. 3 / vækst - Marts 2014 / 11 Ny hjemmeside i luften KOMMUNIKATION af Marianne Hedelund Marketing- og kommunikationschef Tlf.: 4015 1965 Vi er stolte af at kunne præsentere vores nye hjemmeside for dig: www.centrovice.dk • Små hjælpeikoner på alle sider. I skærmens højre side ser du to grønne ikoner: et SOS ikon og et ikon med ordet Søg og en silhuet af et menneske. o Søg ikonet er en genvej til at søge efter en bestemt medarbejder – uanset hvilken side, du er på. o SOS ikonet er en genvej direkte til den side, der omhandler krisehjælp af forskellig slags. Så hvis en person kommer i personlig krise og har brug for hjælp, er det let at finde vej til hjælpen – uden at skulle gætte, hvor den side mon er placeret på hjemmesiden. Der er også nogle kendte ting i ny indpakning på hjemmesiden. Det gælder for eksempel arrangementerne, som du kan tilmelde dig og se præsentationerne fra under menupunktet arrangementer. Hvorfor ny hjemmeside? Vores gamle hjemmeside var bygget i et system, som var ejet og udviklet af Videncentret for Landbrug (VFL). Den teknologi, der lå bag systemet, var efterhånden så forældet, at det ikke var muligt at blive ved med at arbejde i systemet. Derfor var det nødvendigt at lave en ny hjemmeside i et nyt, tidssvarende system. Vi håber, du vil bruge den nye hjemmeside aktivt! Hvad er nyt? Ud over et helt nyt, flot design, vil du opleve forskellige nye tiltag på hjemmesiden: • Landbrug og erhverv er delt op i to separate hjemmesider. Det betyder, at vi kan målrette indhold og billeder bedre til hver af de to grupper. • Søgefunktionen er blevet markant forbedret. I stedet for at lede rundt på siden efter det indhold, du er på jagt efter, kan du nu skrive i søgefeltet øverst til højre, hvad du leder efter. Det virker omtrent som i Google. Du kan også bruge søgefeltet til at søge efter en medarbejder hos Centrovice. 12 / NO 3 / vækst - Marts 2014 Fokus på vækst og udvikling LEDELSEN af Henrik Borup Jeppesen Adm. direktør Tlf.: 5116 5200 Verden er i konstant bevægelse, og det samme er rigtig mange af vores medlemmer og kunder. Derfor er det naturligt, at også rådgivningsvirksomheden Centrovice udvikles, så vi til enhver tid har det helt rette mix af ydelser, pris og kvalitet. 2013 har været et godt år for mange medlemmer - og også for Centrovice selv. Vi er lykkedes med at styrke krydsfeltet mellem pris og kvalitet i alle afdelinger og løse flere opgaver end året før. Vi har professionaliseret vores marketing og kommunikation, øget gæsters brug af husets faciliteter, og vi er lykkedes med at tiltrække nye vidensmedarbejdere og kunder, samtidig med at vores egen økonomi er god. I 2014 sætter vi yderligere fokus på vækst og udvikling ved at etablere en udviklingsafdeling. Den skal være tovholder på mange initiativer på tværs af afdelingerne og initiativtager til nye tiltag, der kan hjælpe medlemmer og kunder til forretningsudvikling, nye muligheder og endnu bedre resultater på bundlinjen. Mere herom på og efter generalforsamlingen. Med Louise Helmer og Niels Borello i spidsen for udviklingsafdelingen har vi to meget kompetente og progressive personer indenfor rådgivning af danske landbrugsvirksomheder som spydspidser, og jeg forventer særdeles gode resultater af deres samarbejde med de øvrige afdelinger til gavn for alle. PERSONALENYT Tiltrædelser 15. feb. - Rik Kool, kvægkonsulent 01. marts - Lotte Kerdil Rehhoff, økonomikonsulent Runde fødselsdage 50 år 12. marts - Marine de Paoli, chefjurist 03. april - Anders Christiansen, planteavlskonsulent, Ærø Jubilæer 25 år 01. april - Anne Marie Petersen, svinebrugskonsulent NO. 3 / vækst - Marts 2014 / 13 TANK VIDEN Marts 2014 Svineforum 2014 Dette års Svineforum stiller skarpt på udvikling og strategi. Målet er at give ejere og ledende medarbejdere indspark til at lægge (nye) strategier og se nye muligheder for fremtidens produktion. 11. marts 2014 - kl 14:30 - 19:30 DMS-kursus Kurset vil omhandle foderregistrering og -kontrol, samt KMP. På kurset er der mulighed for at arbejde med din egen bedrift, dit eget foder, dine dyr og egne bedrift, dit eget foder, dine dyr og egne nøgletal. 12. marts 2014 - kl 09:30 - 12:30 DMS-Kursus Se ovenfor. 13. marts 2014 - kl 09:30 - 12:30 Kursus i Ny Dyreregistrering Kurset vil omhandle modulerne i Ny Dyreregistrering, herunder registreringer og analyseudskrifter. Ny Dyreregistrering giver hjælp til de daglige opgaver samt mulighed for masseregistrering. 14. marts 2014 - kl 09:30 - 12:30 AMS-møde Ta´stilling til optimal yversundhed og henteko-strategi i AMS-systemer. Anvender du automatisk malkning i din kvægproduktion? Så har du sikkert lyst til at blive klogere på, hvordan du sikrer god yversundhed. 17. marts 2014 - kl 19:00 - 22:00 Handels-erfa - hold 1 Handels-erfa stiller skarpt på finanskrisen. Både medier og økonomer har i den sidste tid aflyst krisen, men hos AgroMarkets mener man, at det er for tidligt at sænke paraderne. 17. marts 2014 - kl 08:00 - 16:00 Handels-erfa - hold 2 Se hold 1 18. marts 2014 - kl 08:00 - 16:00 6 tonsklubben - 1 af 4 6-tonsklubben er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, der har lyst til at udfordre sig selv og blive en del af et professionelt fællesskab, hvor den faglige udvikling er i højsædet. 19. marts 2014 - kl 09:30 - 15:30 Generalforsamling Dagsorden: Valg af stemmetællere og dirigent. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 19. marts 2014 - kl 19:00 - 23:00 Klubnetværk for deltidslandmænd Som noget nyt tilbyder Centrovice i 2014 et Klubnetværk for deltidslandmænd. Klubnetværket vil fungere som en udvidet erfagruppe, hvor faglig viden, inspiration og skabelse af netværk er hjørnestenene. 26. marts 2014 - kl 19:00 - 22:00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskriften. Du bliver automatisk sendt ind på centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg www.centrovice.dk