NR. 12 // DECEMBER 2015
Frontløber
Fokuserer Alt
på at lave energi
Nye forsøg:
Høj virkning af P
i restprodukter
Farmtest
MEKANISK
BLANDEDE
GØDNINGER
Sådan
skal Havrerødsot
bekæmpes
- nye anbefalinger
28/
Prøvekørt Väderstad
Rapid 300C såmaskine
38/
Nematoder forveksles
med kartoffelskurv
40/
Sammenhæng mellem
N-tilførsel/udvaskning
JAGTEN PÅ
VERDENSREKORDEN
i VINTERRAPS
Steve Tuer satte i august ny verdensrekord for udbytte i vinterraps, da han høstede 7,2 ton pr. hektar. Vanskelige forhold
ved etableringen gør, at han ikke regner med at kunne slå rekorden til næste år. Foto: Chris Martin.
Næppe ny engelsk verdensrekord i raps til høst 2016
England: Våde forhold og en vanskelig
etablering gav rapsen i England en langsom
start. Så der er ikke udsigt til topudbytter.
Af Lars Kelstrup
[email protected]
tlf. 33 39 47 57
Verdensrekorden for udbytte i vinterraps bliver næppe
slået af en englænder til den
kommende høst. Våde forhold
ved etableringen og angreb af
snegle og rapsjordlopper har
nemlig givet de engelske landmænd udfordringer i dette efterår.
Det gælder både den danske
landmand Claus Voetmann,
som driver landbrug ved
36
|
Ipswich nordøst for London, og
Steve Tuer, som i august slog
verdensrekorden ved at høste
7,2 ton pr. hektar på halvdelen
af en mark på 67 hektar.
»Vi fi k meget regn i høst.
Det har givet problemer på den
meget tunge lerjord, hvor de
små rapsfrø giver udfordringer
i et knoldet såbed. Derfor har
mange landmænd sået med en
højere udsædsmængde, end de
ville have gjort, hvis forholdene var optimale,« siger Claus
Voetmann.
MAGASINET MARK | NOVEMBER 2015
Han driver i alt 400 hektar
med vinterhvede, vårbyg og
vinterraps. Han har hidtil haft
sukkerroer, men de ryger ud af
sædskiftet til fordel for vårhestebønner, som kan bruges til
MFO.
Langsom start
Efter etableringen gav en kølig og fugtig periode rapsen en
langsom start. Det går sjældent godt i England, hvor duer
og snegle kan være hårde ved
afgrøderne, og det blev ikke
bedre af, at de engelske landmænd kun har begrænset adgang til at bejdse udsæden
med neonicotinoider. Derfor
har rapsjordlopper også væ-
Jagten på
verdensrekorden
I løbet af det næste år vil
fire danske landmænd dyste
om at slå verdensrekorden
for udbytte i vinterraps.
For at slå verdensrekorden
skal de høste mere end 7,2
ton raps pr. hektar på et areal
på minimum otte hektar.
Jagten på verdensrekorden
er alene et spørgsmål
om at høste et så højt
udbytte som muligt.
Det handler således
ikke om, hvad der er
økonomisk optimalt
under danske forhold.
ret et stort problem hos mange landmænd i dette efterår.
»Vi havde fi nt vejr frem til
18. august, hvor vi fi k 24 mm
regn. Derefter havde vi en
regnvejrsperiode, hvor vi gik
fra at være foran til at være
bagefter,« fortæller Claus
Voetmann.
Det fik konsekvenser for
etableringen af de 60 hektar vinterraps, han har med i
markplanen i år. De blev nemlig sået ad to omgange og med
to forskellige etableringsmetoder.
»Al min raps er etableret efter vinterhvede. Det, jeg såede
22. august, blev sået i forholdsvis tør jord, hvor min nabo
harvede med sin Väderstad
TopDown, hvorefter jeg kørte
med min Simba Unipress, inden jeg såede rapsen med min
Väderstad Rapid,« fortæller
Claus Voetmann.
Den resterende del af rapsen blev sået 5. september i
våd jord. Det blev gjort ved at
løsne jorden med en Cousins
Patriot forud for såning med
en skiveskærs-såmaskine.
BASF anbefaler
Vinterrapsen er mange steder vokset fint til i Danmark,
selvom såning mange steder er foregået senere end
normalt og under ikke helt optimale forhold.
Marker, som er vækstreguleret med Caryx, har holdt vækstpunktet
helt tæt ved jordoverfladen og har en mere flad bladstilling.
Ingen kender endnu foråret, men rapsens højdevækst i
foråret kan reduceres ved at vækstregulere tidligt i foråret
med 0,7 liter Caryx pr. hektar. Det mindsker risikoen
for lejesæd og giver flere sideskud og skulper.
Forskellen i såtidspunktet
har været meget tydelig gennem hele efteråret. Heldigvis
har Claus Voetmann kunnet
styre angreb af snegle og rapsjordlopper. Sidstnævnte ved at
sprøjte tre gange da udsæden
ikke var bejdset med neonicotinoider.
For dårligt rodnet
Hos Steve Tuer, som med et
udbytte på 7,2 ton pr. hektar
slog verdensrekorden i raps i
høst, står rapsen ikke så godt
som sidste efterår. Det fortæller hans planteavlskonsulent
Chris Martin.
»Sidste efterår var det meget tørt. Det gjorde, at rapsen
udviklede et meget stort og
dybtgående rodnet. Det har
den ikke gjort i år, da jorden
har været meget våd, og det
kommer helt sikkert til at koste udbytte,« fortæller Chris
Martin.
Han tilføjer, at rapsen skulle have været sprøjtet mod lys
bladplet og rodhalsråd sidst i
oktober, men at det midt i november stadig ikke var blevet gjort. Ligeledes har Steve
Tuers vinterraps ikke fået bor
og molybdæn, som det ellers
var planen.
kvælstof i efteråret. Hvis det
sker, er det ofte i form af de
maksimalt tilladte 30 kg organisk kvælstof pr. hektar i husdyrgødning.
Det skyldes, at efteråret i
England er meget mildt. Det
har det også været i år - på
trods af køligt vejr i september.
I september var rapsplanterne mindre end normalt,
men de har rettet sig i det
usædvanligt milde vejr i oktober og november.
»Midt i november var jordtemperaturen stadig over 10
grader. Det er helt uhørt,« siger Chris Martin.
Han vil derfor ikke udelukke, at vinterrapsen på mange af de engelske marker kan
være større ved årsskiftet, end
de var på samme tid sidste år,
men han tvivler meget på, om
det bliver til en ny engelsk udbytterekord i vinterraps til
høst. Det er rapsplanternes
rodnet for svagt udviklede til.
Reddet af mildt efterår
Engelske landmænd gøder
normalt ikke vinterraps med
Claus Voetmann avler normalt 42-43 hkg raps pr. hektar. Han pløjer kun forud for vårsæd. Foto: Claus Voetmann.
MAGASINET MARK | NOVEMBER 2015
|
37