Afgangsprojekt - Akademiuddannelsen - Michael Koch
Risikostyring af en erhvervsvirksomhed Afgangsprojekt på akademiuddannelsen i Aalborg d. 26. maj 2015 Udarbejdet af: Michael Koch Kristensen - 060191 Vestergade 41A, 1 9400 Nørresundby Skole: Akademiuddannelsen på UCN act2lean Lindholm Brygge 35 9400 Nørresundby Fag: Afgangsprojekt Hold/Klasse: 151aal1d-ap6 / C32019A6-F15 Vejleder: Ejner Munk Svendsen Dato 26/05-2015: _______________________________________________ Underskrift af: Michael Koch Kristensen Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ........................................................................................................................................ 4 1.1 Problemformulering ................................................................................................................... 4 1.1.1 Afgrænsning ......................................................................................................................... 5 1.2 Metode ....................................................................................................................................... 6 2. Præsentation af virksomheden Bioflame A/S .................................................................................. 7 2.1 Engagement i Dronninglund Sparekasse.................................................................................... 8 2.1.1 Erhvervsengagement ........................................................................................................... 8 2.1.1.1 Kommentering af regnskab.......................................................................................... 9 2.1.2 Privatengagement & samlet engagement ......................................................................... 10 2.2 Delkonklusion ........................................................................................................................... 11 3. Holdingselskab ............................................................................................................................... 12 3.1 Beskrivelse af et holdingselskab ............................................................................................... 12 3.1.1 Fordele og ulemper ved holdingselskab ............................................................................ 12 3.2 Koncernoversigt........................................................................................................................ 14 3.2.1 Oprettelse af et holdingselskab ......................................................................................... 14 3.3 Delkonklusion ........................................................................................................................... 17 4. Risikostyring ................................................................................................................................... 18 4.1 Risiko ved selve erhvervsaktiviteten ........................................................................................ 19 4.1.1 Risk management analyse ................................................................................................. 19 4.1.2 Forsikring af udvalgte risici ................................................................................................ 19 4.2 Risiko ved anlægsaktiverne ...................................................................................................... 20 4.3 Delkonklusion ........................................................................................................................... 20 4.4 Risiko ved omsætningsaktiverne.............................................................................................. 21 4.4.1 Likviditet ............................................................................................................................ 22 4.4.2 Virksomhedens debitorer .................................................................................................. 23 4.4.2.1 Fakturabelåning ......................................................................................................... 24 4.4.2.2 Factoring .................................................................................................................... 24 4.4.3 Debitorrisiko ...................................................................................................................... 24 4.4.3.1 Debitorforsikring ........................................................................................................ 25 4.4.4 Remburs ............................................................................................................................. 25 4.4.4.1 Beskrivelse af en remburs .......................................................................................... 26 4.4.4.2 Fordele ved en remburs ............................................................................................. 26 4.4.4.3 Former for remburser ................................................................................................ 27 Side 2 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.4.4.4 Betalingsformer ......................................................................................................... 28 4.4.4.5 Forløbet af en remburs .............................................................................................. 29 4.5 Delkonklusion ........................................................................................................................... 29 4.6 Risiko ved forpligtelser (passiverne) ........................................................................................ 30 4.6.1 Renterisici .......................................................................................................................... 30 4.6.1.1 Renteswap.................................................................................................................. 31 4.6.1.2 Valutaswap ................................................................................................................. 33 4.6.1.3 Sammenfatning af Swapaftaler.................................................................................. 33 4.6.2 Valutarisici ......................................................................................................................... 34 4.6.2.1 Valutakonto................................................................................................................ 35 4.6.2.2 Udlandslån ................................................................................................................. 35 4.6.2.3 Valutaterminsforretning ............................................................................................ 36 4.6.2.4 Valutaoptioner ........................................................................................................... 38 4.6.2.5 Valutarisicis belastning af kundeengagementet........................................................ 40 4.7 Delkonklusion ........................................................................................................................... 41 5. Hovedkonklusion & perspektivering .............................................................................................. 43 5.1 Perspektivering ......................................................................................................................... 45 6. Kildefortegnelse ............................................................................................................................. 46 6.1 Bøger & pjecer .......................................................................................................................... 46 6.2 Internetsider ............................................................................................................................. 46 6.3 Artikler ...................................................................................................................................... 47 Bilag 1: Regnskab ............................................................................................................................... 48 Bilag 2: Engagementsoversigt ............................................................................................................ 57 Bilag 3: Reel egenkapitalopgørelse .................................................................................................... 60 Bilag 4: Sådan fungere kreditsikring .................................................................................................. 61 Bilag 5: Forløbet af en remburs ......................................................................................................... 62 Antal sider eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, kildefortegnelse og bilag: Anslag i alt 83.649 / 2100 pr. side = 39,83 Sider Angående kilder i fodnoterne må der refereres til kildefortegnelse for de fulde links. Side 3 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 1. Indledning Den 15. januar 2015 fjernede den schweiziske centralbank sit loft over schweizerfrancen. Dette bredte panik blandt investorerne, som de efterfølgende dage strømmede til Danmark med deres investeringer og sendte kronen til sit stærkeste niveau over for euroen siden den græske gældskrise i 2012. Interessen for kronen blev heller ikke mindre efter at den europæiske centralbank en uge senere annoncerede sit store opkøbsprogram for opkøb af europæiske statsobligationer1. Som svar måtte Nationalbanken trække adskillige redskaber op af lommen, blandt andet med fire rentesænkninger til minus 0,75 pct. for indskudsrenten på bare 3 uger, og der var snak om, at Danmark måske var nødt til at opgive fastkurspolitikken. Men sådan er det ikke gået endnu, tværtimod. Kronen er nu i stedet historisk svag over for euroen, hvilket er et klart signal om, at Nationalbankens medicin har virket2. Spekulanterne, der startede det opadgående pres på kronen, blev afløst af helt almindelige danske virksomheder og investorer, der ønskede at beskytte sig selv mod det næsten utænkelige at båndet til euroen kappes3. Det var bl.a. virksomheder, der ønskede afdække deres eksportindtægter. Ikke fordi at tilliden til kronen ikke var stor, men kun alene for at være forsigtige. Normalt ville man ikke foretage nogen afdækning, fordi spændet mellem euroen og kronen er så snævert. I dag foretager virksomheden en afdækning af valutarisikoen for at sikre sig, at den valutakurs, der skal veksles til om et par måneder, bliver låst allerede i dag. Dette henleder mig til interessen for denne opgave, da jeg til dagligt sidder som kunderådgiver i Dronninglund Sparekasse med til dels privat- og erhvervskunder. Som erhvervskunderådgiver i et pengeinstitut er det en af vores opgaver at rådgive virksomheder om, hvordan de afdækker deres risici mod tab samt andre økonomiske forhold. Dette leder mig derfor til følgende problemstilling: 1.1 Problemformulering Hvilke elementer indgår der i rådgivningen omkring risikoafdækning af en erhvervsvirksomhed i et dansk pengeinstitut? 1 www.finans.dk – Sydbank Svageste krone nogensinde beviser Nationalbankens sejr? www.finans.dk – Sydbank Svageste krone nogensinde beviser Nationalbankens sejr? 3 www.finans.dk – Kronepresset kom primært hjemmefra 2 Side 4 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 1.1.1 Afgrænsning Risikostyring er et stort område, hvorfor opgaven vil være afgrænset til at omhandle de løsninger Dronninglund Sparekasse og dets samarbejdspartnere kan tilbyde deres kunder. Opgaven omhandler derfor primært Dronninglund Sparekasses syn på risikostyring, hvorfor der som udgangspunkt afgrænses fra de løsninger andre pengeinstitutter og forsikringsselskaber kan tilbyde deres kunder. Debitorforsikring og factoring vil dog blive belyst, da disse har relevans for opgavens problemstilling. Det betyder naturligvis heller ikke at de mere generelle risici som gennemgås i opgaven, kun er relevante for bankverdenen, da nogle risici gælder for alle typer af virksomheder. Her kan bl.a. nævnes forsikringsrisici, svind, tyveri mv. Disse typer risici vil derfor kortvarigt blive beskrevet. Der er ingen virksomheder som er ens. Det samme gælder, hvordan risici styres og ligeledes hvad der interessant at foretage risikostyrring på. Her tænkes der fx på de virksomheder som kun handler indenlands og derfor ikke har nogen forretningsmæssig fordel i at have fokus på valutarisici. I opgaven tages der udgangspunkt i produktion- og salgsvirksomheden Bioflame A/S, hvor debitorrisici, renterisici og valutarisici er interessante at belyse. Virksomheden har ingen relevans i forhold til garantier, herunder betalingsgarantier og arbejdsgarantier, hvorfor disse ikke bliver belyst i opgaven. I præsentationen af virksomheden vil sikkerhedsstillelse og regnskabsanalyse kortvarigt blive nævnt, men da disse er emner for sig selv, vil der ikke blive foretage en større beskrivelse, analyse og vurdering af disse. Ydermere afgrænses der fra selve implementeringen af risikostyring, da dette ligeledes vurderes som værende et emne for sig selv. Der vil heller ikke blive gennemgået eventuelle lovgivningskrav omkring risikostyring. Endeligt afgrænses der fra andre hovedområder end erhvervsrådgivning, hvorfor pensions, bolig-, skatte- og investeringsrådgivning kun begrænset vil blive berørt i forbindelse med rådgivningen af kunden. Side 5 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 1.2 Metode Opgaven vil tage udgangspunkt i virksomheden Bioflame A/S for at belyse rådgivningen omkring risikoafdækning. Virksomheden er fiktiv, men der vil blive taget udgangspunkt i et eksisterende kundeengagement, hvorfor regnskab, engagementsoversigter mv. er yderst fortroligt materiale. Metoden, hvorpå opgaven vil blive besvaret, er ud fra teorier omkring risikostyring. Opgaven vil i sin helhed være beskrevet ved hjælp fra sekundær data, ligesom der hovedsageligt bliver tale om data af kvalitativt karakter. De praktiske dele omkring risikostyring vil blive belyst ved hjælp af primær data. Der vil løbende i gennem opgaven blive henvist til regnskab og engagementsoversigt for virksomheden, eksempler og dokumenter, som er lagt i bilag. Der vil ligeledes blive henvist til kilder i fodnoterne, hvor der må refereres til kildeliste for de fulde links. Den tillærte teori fra undervisningen i fagene på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning samt den tillærte praksis i Dronninglund Sparekasse anvendes i opgaven. Endvidere vil Dronninglund Sparekasses programmer blive benyttet til brug for at analysere kundens mulige behov for risikostyrring. Formålet med den teoretiske gennemgang af risikostyring er at skabe et større indblik i, hvilke elementer der ligger i risikostyring. Ved den praktiske del er formålet at se eksempler på, hvordan risikostyring benyttes og anvendes i dagligdagen. Opgaven er opbygget således at der først laves en præsentation af selve virksomheden, herunder en beskrivelse af engagementet og en kort belysning af virksomhedens regnskab. Dernæst præsteres og analyseres en holdingselskabskonstruktion samt hvilke fordele og ulemper sådan en konstruktion har for virksomheden i forhold til dets risikostyring. Herefter vil virksomedens risikostyring blive analyseret og vurderet. Risikostyringen bliver delt op i hovedområder, som enkeltvis vil blive belyst. Der vil endvidere løbende igennem opgaven blive perspektiveret til nationaløkonomien, tidligere historiske begivenheder og til andre tilsvarende emner. Opgaven afsluttes endeligt med en hovedkonklusion og en perspektivering, som har til hensigt at besvare problemformuleringen og perspektivere til en nationaløkonomisk og samfundsmæssig betragtning. Side 6 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 2. Præsentation af virksomheden Bioflame A/S Bioflame A/S er en dansk producent af biopejse og har siden år 2000 designet og produceret biopejse i Aalborg, hvor virksomhedens hovedsæde ligger. Selskabets formål er som udgangspunkt produktion og salg af biopejse. I dag beskæftiger virksomheden 10 ansatte, og havde en omsætning på ca. 10 mio. i 2014 jf. vedlagte regnskab4. Bioflame’s biopejse er kendetegnet ved lange flammer og et exceptionelt traditionelt dansk design. De eksklusive biopejse er designet, håndlavet og testet i Aalborg, hvor højt kvalificerede medarbejdere fremstiller disse på forkant med nyt design og teknologi. Bioflame anvender sine ekspertiser og designkompetencer til også at producere skræddersyede biopejse til hver sit individuelle behov. Produkterne sælges i et større antal lande, hvor primært England og USA er deres største markeder. Herudover sælges der også en del produkter til hele Europa generelt. Virksomhedens råvarer får de fra dets leverandører rundt omkring i Europa samt fra USA og Kina. Erhvervsvirksomheden Bioflame A/S blev kunde hos mig i Dronninglund Sparekasse i starten af 2012 efter at have været utilfreds med sit tidligere pengeinstitut. Ejer af Bioflame A/S, Morten, kontaktede mig, da han havde haft et større tab på nogle udenlandske debitorer samt valutakurstab på sine eksportindtægter efter sparring med den daværende bank. Morten var skuffet over rådgivningen, som han mente var mangelfuld, da den daværende rådgiver ikke anbefalede ham at gøre noget i forbindelse med sikring af sine tilgodehavender. I samme forbindelse ville Morten høre mulighederne omkring oprettelse af et holdingselskab, da han havde snakket med sin revisor herom. Før var det bare Morten som ejede Bioflame A/S 100 %, men han ville gerne stifte et holdingselskab for bl.a. at beskytte sin formue og udnytte visse skattefordele. Morten søgte derfor rådgivning i Dronninglund Sparekasse, da han gerne fremadrettet vil have en afdækning af sin virksomheds risici og rådgivning omkring oprettelse af et holdingselskab, hvilket skal hjælpe ham til en overordnet risikostyring af virksomheden. I Dronninglund Sparekasse yder vi rådgivning med udgangspunkt i kundernes behov, og vi stod naturligvis klar til rådgive ham. Ved etableringen af kundeforholdet blev der lavet en holdingselskabskonstruktion og virksomhedens risikoafdækning er nu blevet en naturlig del af hverdagen, hvilket bliver belyst i gennem opgaven. 4 Se bilag 1: 9 Siders uddrag af regnskabet for 2014 Side 7 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 2.1 Engagement i Dronninglund Sparekasse Morten forespurgte i april 2015 om en udvidelse af engagementet med kr. 1 mio. Det var Mortens forventning at forhøjelsen af engagementet ville give Bioflame A/S den nødvendige frihed til at ekspandere firmaet. Dette menes at være en nødvendighed for at bibeholde virksomhedes markedsposition, og udvide på det engelske og amerikanske marked, hvor der stadig er stort potentiale. Udvidelsen skulle bl.a. anvendes til opførelse af showroom på adressen, udvikling af nye og eksisterende produkter, messedeltagelse samt markedsføring på de forskellige markeder. Det forventes at disse investeringer vil kunne øge omsætningen i Bioflame med ca. kr. 10 mio. i løbet af de næste 3 år, hvilket er en fordobling af omsætningen i forhold til i dag. Udvidelsen blev bevilget mod vækstkaution af vækstfonden, som det fremgår af engagementsoversigten5. Lånet afdrages årligt i april med tkr. 100. De kvartalvise renter hæves på erhvervskreditten. Vækstkaution dækker med op til 75% af et eventuelt tab efter sikkerheder og øvrige kautioner, hvilket i princippet reducerer risikoen for udlånet og begrænser vores blanco med op til 75%. Tabskautionen nedskrives lineært over finansieringens løbetid. I det her tilfælde har vi et lån på tkr. 1.000, som er bevilget over en 10 årig periode. Kautionen er en tabskaution, som derfor har en dækning på tkr. 750 det første år, og derefter nedskrives med tkr. 75 hvert år. I april 2016 dækker kautionen således tkr. 675, og lånet udgår tkr. 9006. 2.1.1 Erhvervsengagement Bioflame’s erhvervsengagement i øvrigt består af en erhvervskredit med et træktilladelse på op til tkr. 1.200 til den løbende drift i virksomheden. Endvidere er der erhvervslån for samlet tkr. 900, som har været investeret i anlægsaktiverne bl.a. produktionsanlæg og maskiner. Endeligt er der også tilsagn om terminsforretninger, som bliver belyst senere. Forretningsområdet for erhvervsdelen er således i alt inklusiv ovennævnte tkr. 3.2007. Til sikkerhed for engagementet er der etableret et virksomhedspant på tkr. 1.600 med pant i varelager, varedebitorer, produktionsanlæg og maskiner. Virksomhedspant er et fyldende pant, som giver mulighed for at pantsætte, hvad virksomheden ejer, og hvad den kommer til eje i fremtiden. At virksomhedspantet er flydende betyder, at virksomheden kan foretage udskillelse fra pantet som følge af regelmæssig drift, og at pantet automatisk omfatter aktiver, som virksomheden erhverver 5 Se bilag 2: 3 sider - engagementsoversigt – Erhverv på side 2 www.vf.dk - Vækstkaution 7 Se Bilag 2: 3 sider – engagementsoversigt – Erhverv på side 2 6 Side 8 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 efter pantsætningen. Desuden er der alskyldskaution af Morten og Mortens Holding for engagementet8. Vi vil som udgangspunkt altid have alskyldskaution af alle reelle ejere/hovedaktionærer i et selskab for engagementet i sparekassen. Kautionen dækker nuværende engagement samt kommende engagement, herunder bevilget såvel ubevilget overtræk. Derved sikres det, at ejeren ikke handler i strid med vores interesser, hvis virksomheden skulle komme i økonomiske vanskeligheder. Denne form for styringskaution udtrykker, at vi lægger vægt på personens moral og arbejdsindsats ud over personens private økonomi. Endeligt er der livsforsikringer tegnet på Morten til sikkerhed for engagementet. En livsforsikring er næsten lige så vigtig som kaution, da virksomheden umiddelbart ikke ville kunne drives videre uden den primære ejer. Skulle det værst tænkelige ske at Morten dør, vil livsforsikringerne blive udbetalt til dækning af henholdsvis Mortens og Bioflame’s engagement. 2.1.1.1 Kommentering af regnskab En vigtig del af kreditvurderingen af en erhvervsvirksomhed er at kigge på virksomhedens interne regnskab samt en eventuel balance for perioden. For at kunne skabe et hurtig overblik over kreditværdigheden kan man kontrollere om, der er et positivt driftsresultat, foretaget konsolidering og om der er en positiv egenkapital i virksomheden. Hvis disse tal er positive, man ellers ikke finder noget mærkværdigt i regnskabet og engagementet har kørt anmærkningsfrit, så er man alt andet lige indstillet på at forlænge engagementet. Er der tvivl om engagementet af en eller anden årsag, bør man grave længere ned i tallene og foretage en egentlig regnskabsanalyse for at belyse virksomhedens rentabilitet, likviditet og finansieringsstruktur. Regnskabsanalysen skal altså hjælpe med at forklare udviklingen i virksomhedens regnskab, finde årsagerne til udviklingen og skal ellers ses i sammenhæng med virksomhedens forventninger til de kommende år i form af budgetter, strategi, mål samt forudsætninger herfor. Årets resultat i 2014 var på tkr. 272 mod tkr. 659 året før. Dette må betegnes som en smule skuffende, og skal bl.a. findes i virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital. (Rentabiliteten i virksomheden). Her anvendes nøgletallet afkastningsgraden som viser et fald på 7,4 %-point fra 16,34 til 8,94. Faldet i afkastningsgraden kan forklares nærmere med et kig på udviklingen i virksomhedens overskudsgrad, som er forholdet mellem omsætningen og omkostningerne, og aktivernes omsætningshastighed, som er forholdet mellem omsætningen og aktiverne9. 8 9 Se Bilag 2: 3 sider – engagementsoversigt – Erhverv på side 2 Se Bilag 1: Regnskab side 1 for beregninger & Finansielle Forretninger – Erhverv – Side 49 Side 9 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Overskudsgaden er faldet med 3,63 %-point fra 9,56 til 5,93, og viser virksomhedens evne til at tjene penge. Faldet skal bl.a. forklares med at omsætningen er faldet med tkr. 2.280 fra tkr. 11.914 i 2013 til tkr. 9.634 i 2014 og forholdet mellem virksomhedens kapacitetsomkostninger, som umiddelbart ikke har tilpasset sig. Der ses også, at virksomhedens har mistet en lejeindtægt samt at virksomhedens har haft ekstraordinære udgifter til bl.a. forsikring og konsulentbistand i 201410. Aktivernes omsætningshastighed er faldet med 0,2 fra 1,71 til 1,51, og viser hvor stor en omsætning der er skabt på baggrund af den investerede kapital (aktiverne). Det lille fald kan også forklares i omsætningen og aktiverne. Der ses bl.a. at virksomheden har investeret i produktionsanlæggene og maskinerne11. Alt andet lige er der fortsat positiv konsolidering og nøgletallene ligger fortsat på nogle fornuftige niveauer selvom afkastningsgraden er faldet betydeligt, som bl.a. kan forklares med lavere omsætning. Dette er også en af hovedårsagerne til at virksomheden ønskede en udvidelse af engagementet, hvor det er deres forventning at kunne øge omsætningen betydeligt. Egenkapitalen er pr. 31/12-2014 tkr. 2.700 i virksomheden. Aktiverne og passiverne balancerer ved tkr. 6.38512. Den reelle beregnede egenkapital er vurderet til tkr. 1.64513. Underskud af sikkerheder er tkr. 955 (Blanco)14. Bioflame’s soliditet er 42,3 %, dog er den reelle beregnede soliditet 31,84 % beregnet ud fra egenkapitalopgørelsen i bilag 315. Soliditeten skal helst udgøre 20-30 % i forhold til fremmedkapitalen. Soliditeten fortæller om virksomhedens evne til at bære større tab. Soliditeten viser derfor, hvor stor en procentdel af kapitalen, der kan mistes, før fremmedkapitalen bliver rørt16. Der er således tale om en solid virksomhed med positiv konsolidering, som er i stand til at klare større tab uden at komme i finansielt uføre. Desuden passes engagementet anmærkningsfrit, hvorfor det vurderes at virksomhedens kreditfaciliteter kan fortsætte. 2.1.2 Privatengagement & samlet engagement Privat har Morten en kassekredit med én trækningstilladelse på op til tkr. 100 samt et boliglån på tkr. 350. Til sikkerhed for Mortens og Bioflame’s engagement er der et ejerpantebrev i Mortens private ejendom på tkr. 2.000, hvor sikkerhedsværdien er vurderet til tkr. 1.200. Sikkerhedsværdien 10 Se Bilag 1: Regnskab side 1 for beregninger & Finansielle Forretninger – Erhverv – Side 49 Se Bilag 1: Regnskab side 1 for beregninger & Finansielle Forretninger – Erhverv – Side 49 12 Se Bilag 1: Regnskab – se side 3-4 ud af 9 siders uddrag 13 Se Bilag 3: Reel egenkapitalopgørelse 14 Se Bilag 2: Engagementsoversigt – Side 2 for erhverv 15 Soliditet: EK tkr. 2.700 / Aktiver tkr. 6385 x 100 = 42,3 %. Reel Soliditet: EK tkr. 1.645 / Aktiver 5.166 = 31,84 16 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 52 11 Side 10 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 er handelsværdien af ejendommen på 8 mio. fratrukket gæld til Totalkredit på 6 mio. og et risikotillæg på 10 % af handelsværdien. Mortens private ejendom er en udsøgt liebhaverejendom, som vil være svær at sælge pga. prisen, designet osv. Derfor er den vurderede handelsværdi på 8 mio. også lavere i forhold til de 12 mio., som Morten regner med, at den kan sælges for. Overskud af sikkerheder er vurderet til tkr. 750. Mortens løn er i 2015 hævet til tkr. 100 før skat pr. måned, hvilket betyder at Mortens rådighedsbeløb er tkr. 8 pr. måned ved nuværende lån og afdrag. Omlægges lånene til fastforrentet lån vil Mortens rådighedsbeløb være tkr. 5 pr. måned17. Mortens private egenkapital er pr. 31/12-2014 vurderet til tkr. 1.57518. Mortens private økonomi er dermed også fornuftig. Morten og Bioflame’s engagement giver et samlet forretningsomfang på tkr. 3.651, hvor sikkerhederne til engagementet er vurderet til tkr. 3.446. Risikoen, dvs. blanco, er vurderet til tkr. 205 ud fra det samlede engagement19. 2.2 Delkonklusion Bioflame A/S er en velkørende dansk virksomhed, som handler med store dele af verdenen, hvorfor det er vigtigt med en god risikostyring og en løbende rådgivning fra Sparekassen i den forbindelse. Det er endvidere er en solid virksomhed med fortsat positiv konsolidering og fine økonomiske nøgletal, selvom der var et fald i driftsresultatet i 2014. Faldet i driftsresultat begrundes i virksomhedens rentabilitet, som bl.a. kan forklares med en lavere omsætning. Virksomheden har i den forbindelse fået udvidet engagementet med kr. 1 mio. til at ekspandere forretningen med en forventning om en fordobling af omsætningen i løbet af 3 år, hvilket der bakkes op om. Mortens private økonomi er også fornuftig, da der en fin egenkapital og et fornuftigt rådighedsbeløb. Der er således tale om et rigtig fint samlet engagement. 17 De oprindelige beregninger for lønindkomst og rådighedsbeløb lægges ikke bilag, da de ellers ville fylde for meget i forhold til dets relevans for opgaven. 18 Se Bilag 3 - Egenkapitalopgørelse 19 Bilag 2 – Engagementsoversigt – Se samleoversigt på side 3 Side 11 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 3. Holdingselskab Morten forespurgte som tidligere omtalt rådgivning omkring mulighederne for oprettelse af et holdingselskab. Det var efter anbefaling af sin revisor i BDO, at Morten blev opmærksom på fordelene ved et holdingselskab. Morten ville bl.a. beskytte sin formue i Bioflame. Derudover ville han benytte sig af visse skattefordele, som fx udlodning af udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet. 3.1 Beskrivelse af et holdingselskab Et holdingselskab er normalt ikke momsregistreret, og som udgangspunkt driver et holdingselskab ingen egentlig virksomhed, men der er dog ikke noget, der forhindrer det. Det ses nemlig at et holdingselskab driver virksomhed i samarbejde med dets datterselskaber. Et holdingselskab er altså bare et andet ord for et moderselskab. Man ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer driftsvirksomheden. Enten alene eller sammen med andre partnere20. Definitionen af et holdingselskab er følgende: ”Et holdingselskab er et selskab, som sædvanligvis ikke selv producere noget, men som besidder aktier eller anparter (kapitalandele) i et eller flere andre selskaber kaldet datter- og driftsselskaber, hvor i selve virksomhedsdriften foregår”21. 3.1.1 Fordele og ulemper ved holdingselskab Formålet med at stifte et holdingselskab er bl.a. at minimere risikoen for ejeren/ejerne af driftsvirksomheden. Som erhvervsdrivende løber man mange forretningsmæssige risici og man kan derfor være uheldig at blive mødt af store erstatningskrav eller lignende, som kan medføre at driftsselskabet går konkurs, fx personaleerstatning. Alt sammen kan medvirke til, at det oparbejdede overskud kan forsvinde helt eller delvist fra virksomheden. Hvis der således løbende er blevet overført overskud fra driftsselskab til holdingselskab, kan man derved undgå at miste den opsparede formue. Et potentielt erstatningskrav vil nemlig blive i driftsselskabet og kreditorerne kan som hovedregel ikke gøre krav gældende hos holdingselskabet22. Formen er desuden forbundet med visse skattefordele. Skattefordelen kan forklares ved, at ejer holdingselskabet mindst 10 % af et driftsselskab kan overskuddet efter skat i driftsselskabet skattefrit overføres til holdingselskabet. Selskabsskatten er i 2015 23,5 %, og betales i driftsselskabet inden udlodningen af udbyttet23. Her er der således tale om sambeskatning mellem selskaberne. Der kan 20 www.ditselskab.dk – Mere info Holdingselskab www.da.wikipedia.org - Holdingselskab 22 www.jura-guide.dk - Holdingselskab 23 Skat, Moms og personalegoder 2015 - BDO 21 Side 12 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 dermed være op til ti holdingselskaber, der kan modtage skattefrit udbytte fra et driftsselskab24. En holdingselskabskonstruktion giver også større fleksibilitet, når driftsselskabet er ejet af flere parter. De enkelte parter kan have forskellige behov for udbyttebetaling til privatforbrug. Den ene part har måske behov for at trække et større udbytte end den anden part, som måske har et mindre privatforbrug og derved ikke ønsker at blive beskattet af mere end nødvendigt af en unødig udlodning af overskuddet. Udbytteskatten er i 2015 27 % indtil kr. 49.900 og 42 % derover25. Med holdingselskabskonstruktion kan udbyttet fra driftsselskabet føres skattefrit til parternes holdingselskaber, som så hver især kan bestemme, hvor meget de ønsker at afsætte til privatforbrug, og hvor meget de vil lade stå i holdingselskabet med henblik på senere udbetalinger eller investeringer i nye virksomheder. Der er tale om en skatteudskydelse, hvor beskatningen typisk finder sted senere enten i en lempeligere eller strammere form. Et holdingselskab bliver således anvendt som en slags pengetank, hvorfra der typisk investeres i flere virksomheder eller etableres flere selskaber under sig26. Der er endvidere skattefordele i forbindelse med salg af driftsvirksomheden idet avancen i så fald er skattefri27. Ejer man således ikke et holdingselskab og man driver driftsselskabet personligt, vil man skulle beskattes personligt af hele avancen i øjeblikket efter salget. Med et holdingselskab kan man modtage avancen skattefrit og lade pengene stå i holdingselskabet. Løbende har man mulighed for at udbetale pengene til privatforbrug og først her lade pengene blive beskattet. Man undgår således at betale mere skat end nødvendigt28. Der er stort set ingen ulemper ved et holdingselskab, udover der er en smule mere administrativt arbejde. Nyere regler i 2013 gør at man kan fravælge revision i holdingselskabet, ligesom i datterselskabet. Her gælder det, at selskaber omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:29 • En balancesum på 4 mio. kr. • En nettoomsætning på 8 mio. kr. • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret. 24 www.da.wikipedia.org – Holdingselskab Skat, Moms og personalegoder 2015 side 6 - BDO 26 www.da.wikipedia.org – Holdingselskab og www.jura-guide.dk - Holdingselskab 27 Dette gælder dog ikke børsnoterede selskaber. 28 www.da.wikipedia.org – Holdingselskab og www.jura-guide.dk - Holdingselskab 29 www.ditselskab.dk – Fravalg af revision og www.bdo.dk – Publikation – Fravalg af revision 25 Side 13 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Så længe driftsvirksomheden Bioflame A/S er velkørende og der skabes overskud, vil de mange fordele opveje de næsten ikke eksisterende ulemper ved et holdingselskab. Det vurderes derfor til at være fornuftigt med et holdingselskab for Mortens vedkommende. 3.2 Koncernoversigt Holdingselskabet og dets datterselskaber omtales ofte som en koncern. De fleste selskaber, der indgår i koncernforhold vil være aktieselskaber, anpartsselskaber eller iværksætterselskab, men det ses også at kommanditselskaber eller partnerselskaber gør det. Ofte kan holdingselskaber kendes på, at de i deres navn bærer betegnelsen Holding. 3.2.1 Oprettelse af et holdingselskab Der er som udgangspunkt 2 måder at oprette et holdingselskab på. Man kan stifte et holdingselskab samtidig med, at man stifter sin nystartede virksomhed. Dette er alt andet lige den billigste metode, da man både sparer advokatomkostninger og kan anvende den samme kapital 2 gange. Så i princippet får du holdingselskabet ”gratis”. Altså først etablere man holdingselskabet med de fx kr. 50.000, som det kræver at stifte et anpartsselskab. Og når det så er etableret, så stifter man datterselskabet ved hjælp af de samme kr. 50.00030. Man kan også etablere et holdingselskab senere, som er tilfældet i Mortens situation. Dog er situationen, at man ikke bare kan bestille et anparts-/aktieselskab, og så bare ligge anparterne/aktierne over i det nystiftede selskab, for så har man solgt sine kapitalandele, og så skal man altså betale skat af det. Man laver det som hedder en skattefri aktie-/ anpartsombytning, hvor man bytter de andele af driftsselskabet, som man ejer, med andele i et nyoprettet holdingselskab. Man behøver ikke at eje driftsselskabet 100 %, man skal bare eje mere end 50 %. Navnet anpartsombytning anvendes, når det drejer sig om anparter. Aktieombytning, når det drejer sig om aktier i et aktieselskab. Der er dog ikke noget i vejen med at bytte aktier i et aktieselskab med anparter i et anpartsselskab som i det her tilfælde. Man kan altså sagtens etablere et Holding ApS ved hjælp af aktier. Derfor er det ingen hindring for Morten at lave denne manøvre31. Jf. nedenstående koncernoversigter var det Morten som ejede Bioflame A/S 100 % før. Morten byttede således aktierne i selskabet ud med anparter i Mortens Holding ApS. Nu ejer Morten altså Mortens Holding ApS, og Mortens Holding ApS ejer Bioflame A/S. 30 31 http://www.ditselskab.dk/ - Hvad er en skattefri aktieombytning eller en skattefri anpartsombytning http://www.ditselskab.dk/ - Hvad er en skattefri aktieombytning eller en skattefri anpartsombytning Side 14 af 63 Michael Koch Kristensen Koncernoversigt før: Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen Koncernoversigt efter: 26. maj 2015 Koncernoversigt senere: Morten Morten Morten 100% 100% Mortens Holding ApS Mortens Holding ApS 100% Bioflame A/S 100% Bioflame A/S 100% Bioflame A/S Morten Ejd. ApS Mortens Holding kan også etablere flere selskaber under sig kaldet datterselskaber. Det kan fx være, at man opretter et ejendomsselskab, som køber den bygning som Bioflame A/S i dag bor til leje i. Der er her tale om et søsterselskab til Bioflame A/S, hvor fordelen for Bioflame kan være, at man sikrer sig, at huslejen ikke stiger og at risikoen for at blive opsagt forsvinder. Desuden kan man lave alle de investeringer i bygningen, som man vil, og samtidig beholde værdien heraf i koncernen. Denne metode minder om det, som man kalder for sale and leaseback. Denne metode er, hvor man sælger sin ejendom for i stedet at leje sig ind i ejendommen på en lang lejekontrakt. Fx hvis Bioflame ejede bygningen i dag og således sælger den til ejendomsselskabet for i stedet at leje sig ind på en lejekontrakt. På denne måde beholder en virksomhed brugsretten til ejendommen samtidig med at den undgår at have store kapitalværdier bundet op i fast ejendom32. Sale and lease back vil ofte være en attraktiv mulighed for en virksomhed for at få frigjort økonomiske og administrative ressourcer til andre dele af virksomheden og samtidig fjerne risikoeksponeringen i forbindelse med et svingende ejendomsmarked. Man vil således kunne koncentrere sine personale- og kapitalmæssige værdier omkring de dele af virksomheden, der ligger inden for virksomhedens kerneområder, og hvor de faglige spidskompetencer er til stede33. Det kan anbefales Morten at oprette et ejendomsselskab til køb af fast ejendom, hvor Bioflame A/S fremadrettet kan bo til leje. 32 33 www.dn-erhverv.dk/ - Sælg investeringsejendom – artikler - Sale and leaseback www.dn-erhverv.dk/ - Sælg investeringsejendom – artikler - Sale and leaseback Side 15 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Vi som pengeinstitut kræver som udgangspunkt, at den personlige ejer hæfter for holdingselskabet og driftsselskabet samt at holdingselskabet hæfter for driftsselskabet med en såkaldt alskyldskaution. Vi vil derfor kunne opkræve vores tilgodehavende hos holdingselskabet og hos den personlige ejer, hvis en af dem ikke overholder dets forpligtelser. Foruden en kaution får vi typisk også pant i aktierne/anparterne. Denne form for sikkerhed betegnes som styringspant, fordi vi via pantet kan overtage styringen og forhindre virksomheden i at handle imod vores interesser, fx sælge virksomheden til nogle vi ikke ønsker at gøre forretninger med. Hvis aktionærerne har et større tilgodehavende hos virksomheden laves også en tilbagetrædelseserklæring, hvor aktionærerne accepterer at træde tilbage over for os med sit tilgodehavende ved fx en konkurs. En aktie-/anpartsombytning kan enten gennemføres skattepligtigt eller skattefrit. Baggrunden herfor er, at overførslen af anparterne/aktierne til holdingselskabet er interessant for SKAT. Det er derfor vigtigt, at inden man foretager ombytningen, så skal man finde ud af, om den vil udløse skat eller ej. Man ser herfor på værdien af driftsselskabet. Hvis overdragelsen ikke udløser en skat, så bytter man skattepligtigt, men udløser den skat, eller er der risiko herfor, så bytter man skattefrit. Altså en skattefri aktieombytning eller skattefri anpartsombytning34. Det fungere fx således i praksis: Hvis det antages, at driftsselskabet har samme værdi, som den gang det blev stiftet, så bytter man skattepligtigt. Altså købesum minus salgssum = 0. Der er derfor ingen avance til beskatning. I Mortens tilfælde vil der dog være udsigt til beskatning, da Bioflame er mere værd end ved stiftelsen. Ved udsigt til avancebeskatning skal man anvende de regler, der findes i aktieavancebeskatningsloven. Her kan man gennemføre den beskrevne ombytning uden tilladelse fra SKAT. Det forudsætter blot, at man oplyser SKAT om, at byttet har fundet stedet, og at byttet foretages på en særlig måde35. Herefter kan Morten altså stifte sit holdingselskab på helt normal vis bortset fra, at der selvfølgelig ikke skal findes en startkapital på kr. 50.000 eller lignede. Holdingselskabet etableres på grundlag af værdien og indskuddet af sine eksisterende aktier i det eksisterende driftsselskab. Gennemfører man en skattefri anpartsombytning eller en skattefri aktieombytning, må man ikke lade holdingselskabet sælge aktierne eller anparterne i datterselskabet i 3 år fra ombytningstidspunktet, hvilket Morten skulle være opmærksom på36. Denne periode er således udløbet, hvorfor holdingselskabet på et senere tidspunkt har mulighed for at sælge Bioflame skattefrit efter gældende regler. 34 www.ditselskab.dk - Hvad er en skattefri aktieombytning eller en skattefri anpartsombytning www.ditselskab.dk - Hvad er en skattefri aktieombytning eller en skattefri anpartsombytning 36 www.ditselskab.dk - Hvad er en skattefri aktieombytning eller en skattefri anpartsombytning 35 Side 16 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 3.3 Delkonklusion Mortens Holding er et typisk holdingselskab, som ingen egentlig virksomhed driver, men derimod besidder kapitalandele i en virksomhed, her Bioflame A/S. Morten ejer således Mortens Holding ApS 100 %, der ejer Bioflame A/S 100 %. Mortens Holding og Bioflame betegnes som en koncern. Morten lavede det som hedder en skattefri aktieombytning i 2012, hvor han byttede de andele af driftsselskabet, som han ejede, med andele i et nyoprettet holdingselskab, Mortens Holding. Mortens formål med oprettelsen af holdingselskabet var bl.a. at minimere sin risiko for at miste den opsparede formue i Bioflame A/S, hvis der fx skulle komme et stort erstatningskrav. Formålet var desuden forbundet med visse skattefordele for Morten. Overskuddet efter skat i Bioflame kan overføres skattefrit til holdingselskabet, da der er sambeskatning ved en ejerandel over 10 %. Morten kan dermed mere fleksibelt styre sin udbyttebetaling. Et holdingselskab bliver endvidere typisk anvendt som en pengetank, hvorfra der typisk investeres i flere virksomheder eller etableres flere selskaber under sig. Her kan det på sigt være en ide med en oprettelse af et ejendomsselskab, som kan købe den bygning, Bioflame i dag bor til leje i. Endeligt kan Morten også opnå en skattefordel i forbindelse med et fremtidig salg af Bioflame A/S, idet avancen som udgangspunkt er skattefri ved salg af virksomheden gennem holdingselskabet. Der er stort set ingen ulemper ved et holdingselskab ud over det administrative med flere selskaber. Der kan endda fravælges revision efter gældende regler, hvorfor det administrative begrænses. Det kan konkluderes, at Mortens valg omkring oprettelse af holdingselskab er fornuftigt. Fordelene opvejer således ulemperne, og Morten har dermed fået sine forventninger ved holdingselskabskonstruktionen indfriet. Side 17 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4. Risikostyring Der findes mange former for risici ved at drive en erhvervsvirksomhed. Renter og kurser er dynamiske, hus- og råvarepriser kan svinge voldsomt i værdi, og et lands pengepolitik kan ændre sig. Alt sammen parametre som kan påvirke en virksomheds indtjening og konkurrenceevne. For at beskytte virksomheden mod udsving på de finansielle markeder og styrke likviditeten er det afgørende at have overblik over virksomhedens risikoprofil. For at producere afkast eksponerer alle virksomheder sig dagligt mod risici. Uden risiko, ingen vækst37. Når eksterne investorer og samarbejdspartnere overvejer at investere i eller indgå samarbejde med en virksomhed indgår bl.a. virksomhedens risikovurdering og risikohåndtering som et væsentligt parameter i investorernes og/eller samarbejdsparternes beslutningsproces38. Det ser vi også i pengeinstitutterne, da vi bl.a. kreditvurderer og rådgiver virksomheden i dets risikostyring. Risikostyring er en vigtig del af dagligdagen i pengeinstitutter og virksomheder, da en virksomhed således til enhver tid skal kunne dokumentere, hvorvidt de er i stand til at håndtere relevante risici på en betryggende måde. Det samme gælder i virksomheden Bioflame A/S. For at skabe de bedste forudsætninger for drift og udvikling bør de løbende forholde sig til aktuelle og potentielle risici. Det kan derfor være en god ide for Bioflame at udarbejde en strategi for håndteringen af de pågældende risici og sikre at strategien implementeres. ”Risikostyring er en proces i en virksomhed, hvor ledelsen forsøger at danne sig et overblik over udefra- og indefrakommende faktorer, som vil kunne påvirke virksomhedens fremtidige indtjening”39. Virksomheden er udsat for flere risici og disse kan opdeles i tre hovedområder40: - Risikostyring ved selve erhvervsaktiviteten - Også kaldet operationel risiko i bankverdenen. - Risiko ved aktiverne – Også delvist kaldet kreditrisiko i bankverdenen. - Risiko ved passiverne – Også kaldet markedsrisiko i bankverdenen. Fælles for disse risici er det, at de vedrører virksomhedens strategi, mål og fremtid. 37 Finansielle Forretninger og Rådgivning - Erhverv side 175 og Privat side 10 og www.danskebank.dk - Risikostyring www.ledelsen.borsen.dk – Risk management og compliance – Marts 2013 39 www.wikipedia.org - Risikostyring 40 Finansielle Forretninger og Rådgivning - Erhverv side 175 og Privat side 10 og www.wikipedia.org - Risikostyring 38 Side 18 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.1 Risiko ved selve erhvervsaktiviteten Risikoen ved selve erhvervsaktiviteten er for mange virksomheders vedkommende af en sådan karakter, at de er vanskelige helt at undgå. Det samme gælder i Bioflame, hvor der af og til er uforudsete begivenheder. Uforudsete begivenheder, også kaldet operationelle risici, som en virksomhed er udsat for, er risici for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedure, menneskellige fejl og systemmæssige fejl eller tab som følge af restsager41. Alle elementer som påvirker Bioflame negativt. Et eksempel kan være nedbrud af IT-systemer i virksomheden. Disse operationelle risici er af en bred karakter og kan umiddelbart ikke indgå i Bioflame’s strategi for risikostyring, men må søges afhjulpet og minimeret i virksomhedens daglige drift. 4.1.1 Risk management analyse Mange risici kan minimeres ved at gennemføre en risk mangagement analyse. En sådan analyse er en systematisk proces, der identificere, måler og beskriver de risici, som virksomheden kan blive udsat for42. I Bioflame benytter man sig også af denne proces, da den har til formål at beskytte aktiver, passiver og fremtidig indtjening på den økonomisk set mest effektive måde. Her vil man ved kunne søge hyppigheden og konsekvenserne af skader reduceret ved en bedre kontrol og tilrettelæggelse af virksomhedens aktiviteter. Derved begrænser Bioflame dets skader og reducerer dets forsikringspræmier ved at føre en konsekvent politik herfor. Det fremgår blandet andet af selskabsloven § 115, stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen i et kapitalselskab ud over at varetage den overordnede og stratetiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed skal påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller43. Dette understreger vigtigheden af risikostyring i virksomheder. 4.1.2 Forsikring af udvalgte risici Bioflame kan vælge at forsikre sig mod udvalgte risici, mens det for andre risici er meget vanskeligt eller helt umuligt at forsikre. Det kan også være for bekosteligt. Det er fx i praksis næsten umulig at forsikre sig mod at producere fejlbehæftede varer, mens det er muligt helt eller delvist at forsikre sig mod konsekvenserne. Der kan også tegnes en såkaldt driftstabsforsikring ved mange forsikringsselskaber. Forsikringen har til formål at dække en virksomheds tab af fortjeneste under en stilstand i driften som følge af en 41 Finansielle Forretninger og rådgivning – Privat side 10 Finansielle Forretninger og rådgivning – Erhverv side 175 43 www.retsinformation.dk – Selskabsloven §115, stk. 1, nr. 2 42 Side 19 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 materiel skade, der er defineret i forsikringspolicen, fx brand, indbrudstyveri, vandskade, maskinhavari mv44. Man kan dog ikke blot forsikre sig mod alle disse kendte risici uden selv at minimere de risici, der forsikres mod. Det kræves som udgangspunkt ved de fleste forsikringsselskaber, at der etableres en eller anden form for særlig sikring uden for åbningstiden i form af gittersystemer og alarmsystemer, hvis der fx ønskes forsikret imod indbrud45. 4.2 Risiko ved anlægsaktiverne Virksomhedens risici ved anlægsaktiverne bør som ved erhvervsaktiviteten forsøges minimeres ved tegning af forsikringer. Det er også her vigtigt at have forsikret sig ordenligt. Vi pengeinstitutter kræver fx at virksomheder tegner en brandforsikring, hvis der stillet sikkerhed i fast ejendom. Bioflame A/S bor kun til leje, men vi ser at virksomheden har forsikret sine maskiner og sit inventar mod skade som følge af brand og tyveri i forbindelse med bl.a. vores virksomhedspant. Det kan være skæbnesvangert at være underforsikret. En stor del af de virksomheder der helt stopper produktionen i kortere eller længere periode på grund af en væsentlig skade, kommer aldrig i gang igen. Årsagen er, at der ikke har været tegnet forsikringer, som dækker de ekstraordinære omkostninger, der optræder, når en virksomhed bliver svært beskadiget og må standse produktionen. Vi lægger derfor stor vægt på at Bioflame A/S har tegnet fuldt ud dækkende forsikringer46. En anden risiko Bioflame’s anlægsaktiver kan være udsat for, er at aktiverne kan ændre sig i værdi. Det kan fx være at produktionsapparaterne bliver forældet, da de ikke har fuldt med den tekniske udvikling eller pga. faldende ejendomspriser, hvis vi antager, at virksomheden på et tidspunkt køber fast ejendom. 4.3 Delkonklusion Der findes alt andet lige mange risici ved at drive en erhvervsvirksomhed som Bioflame A/S. Det er således afgørende for Morten at have overblik over virksomhedens risikoprofil og samtidig have tid til at fokusere på forretningen. Risikostyring handler ikke kun om at forsøge at minimere risici men også om at skabe indtjening til virksomheden. For at producere mest mulig afkast eksponerer Bioflame sig dagligt mod risici. Derfor er virksomhedens risikostyring og håndtering heraf væsentlig for driften. 44 www.denstoredanske.dk - Driftstabsforsikring Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv side 175 46 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv side 176 45 Side 20 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Risikoen ved selve erhvervsaktiviteten er vanskelig for Bioflame helt at undgå, da det typisk er uforudsete begivenheder. Disse risici er således af en bred karakter og kan umiddelbart ikke indgå i Bioflame’s strategi for risikostyring, men bør søges afhjulpet og minimeret i virksomhedens daglige drift. Mange af Bioflame’s risici kan minimeres ved at gennemføre en risk mangagement analyse. En sådan analyse er en systematisk proces, der identificere, måler og beskriver de risici, som virksomheden kan blive udsat for. Dette system kan søge hyppigheden og konsekvenserne af skader reduceret ved en bedre kontrol og tilrettelæggelse af Bioflame`s aktiviteter. Derved begrænser Bioflame dets skader og reducerer dets forsikringspræmier ved at føre en konsekvent politik herfor. Bioflame kan endvidere tegne en driftstabsforsikring, der dækker tab af fortjeneste under en stilstand i driften som følge af materiel skade. Bioflame’s risici ved anlægsaktiverne bør minimeres ved tegning forsikringer, fx brandforsikring. Det er her vigtigt at have forsikret fuld ud dækkende forsikringer ellers kan det blive skæbnesvangert for virksomheden. En anden risiko er, at aktiverne kan ændre sig i værdi. Det kan bl.a. være på grund af den teknologiske udvikling, hvilket Morten skal være opmærksom på. 4.4 Risiko ved omsætningsaktiverne Bioflame’s omsætningsaktiver kan også blive udsat for den samme slags forsikringsrisici som anlægsaktiverne. Disse kan nemlig også blive udsat for hændelser, såsom brand, tyveri og andet, som virksomheden bør forsikre sig mod. Her kan fx nævnes råvarer, færdigvarer, kassebeholdning mv., som alle kan blive stjålet eller blive brændt. Yderligere risici som Bioflame, Morten og Mortens Holding skal være opmærksom på ved omsætningsaktiverne er svingningerne i aktiekurserne, råvarepriserne og lignende. En vigtig råvare for Bioflame er bl.a. bioætanol, som anvendes til biopejsene. Dette brændstof kan svinge meget i værdi afhængig af udbud og efterspørgsel. Det samme kan de metaller, som Bioflame anvender til at lave pejsene også. Derfor er det vigtigt, at virksomheden ikke ligger inde med alt for mange råvare i tilfælde af store svingninger på finansmarkederne. Koncernen har dog ikke investeret i aktier, men dette kan være en mulighed, da det ikke længere er en indbringende forretning at lade pengene stå på kontoen. Indlånsrenten ligger pt. omkring 0 %, og som et alternativ til en almindelig konto vælger kunderne i stedet at sætte pengene i aktier eller obligationer. Aktierisiko er risikoen for, at værdien af en portefølje af aktier ændres. Den største risiko ved en aktie er, at aktieudstederen går konkurs og at aktien dermed mister hele sin værdi. Det er derfor vigtigt, at Morten ved investering i akter og Side 21 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 obligationer overvejer, hvor stor risiko der tør løbes. Herudover skal Morten træffe en beslutning ud fra egen forventning og holdning. Det kan som udgangspunkt ikke være en god ide, at sætte hele sin formue i samme aktie. OW Bunker og IT Factory er forhåbentligt skrækeksempler på, at man ikke skal investere alle sine penge i samme virksomhed. I stedet skal man sprede sin risiko, hvis man vil opnå et fornuftigt afkast og samtidig minimere sine risici. Morten bør dermed kraftigt overveje at investere for den opsparede formue i holdingselskabet. 4.4.1 Likviditet Det er helt afgørende for Bioflame A/S, at den til enhver tid er likvid og har tilstrækkeligt med likviditet til den løbende drift. Udfordringen for virksomheder generelt er, at de typisk først modtager indbetalinger fra køberne af virksomhedens produkter efter periode på fx løbende måned + 30 dage efter varen er leveret. Kredittiden til kunderne er meget forskellig, og der er derfor tit rimelige tilgodehavender. Bioflame har beregnet en kredittid til kunderne på 45 dage. Den 31/12-2014 var der tilgodehavender i Bioflame på tkr. 903. Den gennemsnitlige kredittid til kunderne udgjorde 34,2 dage i 201447, hvilket er fornuftigt i forhold til likviditeten. En kort kredittid forbedrer likviditeten. Inden varen er leveret til kunden skal Bioflame indkøbe råvarer og forarbejde produktet. Først herefter er det færdige produkt klar og kan sendes til kunden. Derfor har virksomheden behov for at få finansieret den løbende drift via den traditionelle driftskredit, virksomhedens andre kreditorer og ved selvfinansiering via egenkapitalen. Bioflame har alt andet lige kun behov for at finansiere varelager, varedebitorer, lønninger mv. fratrukket den finansiering, der sker via fx kreditorer, leverandører, A-skat og moms, dvs. nettoomsætningsaktiverne48. Kreditbehovet varierer i takt med aktivitetsniveauet, og der kan derfor være store forskelle henover regnskabsåret. I Bioflame er aktiviteten forholdsvis konstant, men derfor kan der sagtens være store eller mindre udsving henover året. Bioflame har en driftskredit på tkr. 1.200, som genforhandles inden 1. maj hvert år i forbindelse med aflægning af årsregnskabet49. Virksomheden udfærdiger normalt budgetter, herunder likviditetsbudget, der beskriver, hvad behovet for likviditet anslås at være det næste års tid. I Sparekassen gennemgår vi således virksomhedens budgetter og de opstillede budgetforudsætninger. I gennemgangen sammenlignes de med de hidtil opnåede resultater. 47 Varedebitorernes omsætningshastighed = omsætning / Varedebitorer: tkr. 9.634 / tkr. 903 = 10,67. 365 / 10,67 = 34,2 – tallene ses i regnskabet, som er vedlagt i bilag 1. 48 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv side 135 49 Se bilag 2 – Engagementsoversigt - Erhverv side 2 Side 22 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Vurderes budgetterne og årsregnskabet samt de økonomiske nøgletal tilfredsstilende og realistiske er vi alt andet lige indstillet på at genforhandle kreditten, som tidligere nævnt. Bioflame har en reel likviditetsrisiko, hvorfor det er vigtigt, at virksomheden har evnen til at skabe den nødvendige likviditet til betaling af renter og afdrag af virksomhedens gæld samt betaling af de løbende forpligtelser til løn, indkøb, skat og moms mv. God likviditet dækker altså over evnen til at betale den løbende drift. Kan virksomheden ikke det, kan den være nødt til at gå i betalingsstandsning eller risikere at kreditorerne begærer virksomheden konkurs. Bioflame’s likviditetsgrad er 20650, og udtrykker dets evne til at opfylde de kortsigtede økonomiske forpligtelser. Et niveau på omkring 200 kan som tommelfingerregel betragtes som tilfredsstilende, hvis varelageret er let omsætteligt51. Varebeholdningen i Bioflame er høj og udgør tkr. 3.24752. Bioflame’s produkter er dog som udgangspunkt en bestillingsvarer, hvorfor en høj varebeholdning kan accepteres, da produktet bliver omsat rimelig hurtigt, og leverandørerne giver en fornuftig kredittid. Leverandørkredittiden udgjorde 117 dage i 2014, hvilket er nogle fornuftige leverandørkreditter sammenlignet med virksomhedens kundekreditter.53 En Lang leverandørkredittid forbedrer alt andet lige likviditeten. Leverandørkreditter forrentes som udgangspunkt ikke idet der normalt ikke betales renter til leverandøren, hvis betalingen er rettidig. Leverandørkredit kan imidlertid være en dyr finansieringsform, idet en udnyttelse af kreditten kan medføre, at virksomheden må betale højere priser for varerne, eller at den går glip af en eventuelt kontantrabat54. Bioflame skal derfor være opmærksom på dette. 4.4.2 Virksomhedens debitorer Når Bioflame A/S sælger sine produkter, er det oftest på kredit. Betydelige tilgodehavender er likviditetskrævende for Bioflame, men debitorerne udgør også en god sikkerhedsmulighed for os igennem vores virksomhedspant. I forbindelse med den løbende opfølgning på Bioflame interesserer vi os for, hvilke debitorer virksomheden har og hvor store de er. Nogle kunder kender vi og andre gør vi ikke. Derfor er det også interessant for os at se, hvordan deres betalingsevne er. Mange virksomheder er gået konkurs som direkte følge af, at en eller flere af virksomhedens egne kunder ikke kunne betale. 50 Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver x 100 / Kortfristet gæld – 4.175 x 100 / 2.028 = 206 – Tal fra regnskab i bilag 1. Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – side 138 52 Se regnskabet i bilag 1 53 Varekreditorernes omsætningshastighed = Varekøb / Varekreditorer: tkr. 2.390 / tkr. 766 = 3,12. 365 / 3,12 = 117 54 Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv side 143 51 Side 23 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.4.2.1 Fakturabelåning Kommer Bioflame på et tidspunkt i likviditetsproblemer og viser regnskabet nogle negative tendenser, så vil vi umiddelbart ikke udvide kreditten uden yderligere indsigt i engagementet. Vi har virksomhedspant i Bioflame, hvorfor dets debitorbeholdning er lagt til sikkerhed for engagementet. Men vi har ikke det fulde overblik over virksomhedens debitorer. Derfor kan en mulighed være, at man laver en fakturabelåningskredit. Virksomheden belåner dets fakturaer til os, hvorefter vi frigiver likviditet. Fakturaerne bliver typisk belånt med 75-80 % afhængig af fakturaen og virksomhedens kunder, og hertil kommer et gebyr for arbejdet55. 4.4.2.2 Factoring En anden mulighed for Bioflame A/S til at skaffe sig likviditet er at benytte sig af factoring. Det centrale ved factoring er, at factoringselskabet i princippet overtager hele administrationen af virksomhedens debitorbogholderi og herved sparer virksomheden ressourcer. Selskabet tilbyder at føre debitorbogholderiet, overtage kreditrisikoen og finansiere debitormassen. Virksomhedens varedebitorbogholderi begrænses til kun at være en konto af udestående fordringer. I aftalen mellem factoringselskabet og virksomheden aftales de nærmere vilkår om den eventuelle overtagelse af kreditrisikoen56. Firmaer som AL Finans og Nordisk Factoring tilbyder dette. Den største fordel ved factoring er, at man hurtigere får likviditet i hånden, som man kan arbejde med. Fakturaerne bliver typisk belånt mellem 75-80 %. Jo mere likviditet, jo bedre kontantrabatter kan opnås hos leverandørerne. Desuden mindskes administrationen, hvilket frigiver tid til ens kernekompetencer. Endvidere sørger selskabet for en eventuel rykkerprocedure, og at man får adgang til selektive debitorforsikringer, som man ellers ikke ville kunne erhverve. Endeligt kan man eliminere valutarisici og spare vekselgebyrer. De største ulemper ved factoring er omkostningerne og signalværdien i at outsource en del af økonomifunktionen, hvilket nogle kan anse som en svaghed. Desuden anses det af os pengeinstitutter som værende en værdiforringelse af vores virksomhedspant eller fordringspant, da værdien af debitorerne alt andet lige er mindre. Vi vil derfor som udgangspunkt ikke anbefale dette til Bioflame57. 4.4.3 Debitorrisiko Bioflame har som tidligere nævnt en risiko for, at dets debitorer ikke betaler, hvad de skylder virksomheden. Desuden er der en risiko for, at deres samhandelspartnere heller ikke er i stand til at 55 Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 143 Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 143 57 www.ivaekst.dk - FORDELE OG ULEMPER VED FACTORING og www.e-conomic.dk – Factoring - hvad er factoring? 56 Side 24 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 indfri de forpligtelser, som de har forpligtet sig til. Får virksomheden nye samhandelspartnere er det altid fornuftigt at indhente oplysninger om handelspartneren inden der etableres et kommercielt samarbejde. Oplysningerne skaffes typisk igennem kreditoplysningsbureauer, medens nogle pengeinstitutter også tilbyder at afgive soliditetsoplysninger. Desuden er det muligt at indhente oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, der modtager regnskaber fra alle selskaber med begrænset ansvar (Aktieselskaber, anpartsselskaber mv.). Endeligt kan virksomheden anvende diverse private udbydere som fx Soliditet og Experian, hvor der findes mange oplysninger om selskaber og privatpersoner. Dog kan man som hovedregel ikke finde regnskabsmæssige oplysninger om enkeltmandsfirmaer og interessentskaber i offentlige registre. At man har mulighed for at rekvirere mange oplysninger om ens kunder, er desværre ingen garanti for virksomhedens betalingsevne, hvilket Bioflame skal være opmærksom på. 4.4.3.1 Debitorforsikring Bioflame A/S kan vælge at forsikre debitorenes betalingsevne. Herved elimineres en del af risikoen. Mange virksomheder tror, at de ikke behøver at forsikre sig, så længe de blot handler med trofaste kunder. Men selv gode kunder, som Bioflame fx har handlet med i årevis, kan komme i økonomiske problemer, hvis deres kunder fx kommer i problemer eller markedet svigter. Selv solide virksomheder har måtte lukke som følge af dette, hvilket har påvist vigtigheden af at forsikre sig58. Firmaet Atradius tilbyder bl.a. kreditsikring, som beskytter mod tab på ens debitorer59. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med en kreditsikring, hvis Bioflame’s kunder ønsker/kræver en længere kredittid end man ønsker at tilbyde dem. Forsikringstager, altså Bioflame A/S, betaler en præmie til Atradius og der aftales en selvrisiko på det. Atradius betaler herefter erstatning til forsikringstager i de tilfælde, hvor Bioflame’s kunde går konkurs eller betalingen er udeblevet i mere end 180 dage. Kreditsikringen dækker typisk 90 % af det udestående beløb, hvilket alt andet lige reducerer Bioflame’s risiko og giver dem sikkerhed ved handel på kredit60. I bilag 4 ses hele forløbet om, hvordan kreditsikring fungerer i praksis. 4.4.4 Remburs Bioflame A/S er en international virksomhed, der handler meget med udlandet. Samhandel generelt mellem køber og sælger er ensbetydende med en risiko for begge parter. Køber ved ikke om han modtager de varer, han har bestilt, og sælger ved ikke om han kan være sikker på, at køber betaler. 58 Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 144 www.atradius.dk 60 www.atradius.dk – - Hvad er Kreditforsikring? - Fakta ark 59 Side 25 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Ved udenlandsk handel skabes der ofte nogle yderligere særlige behov i forhold til den indenlandske handel. Køber og sælger har ofte ikke samme kendskab til hinanden som ved den indenlandske handel. Mulighederne for at skaffe oplysninger om hinanden er desuden ringere ved international handel som følge af sproglige og kulturelle barrierer. Endvidere faktureres der også ofte i en anden valuta end hjemlandets, hvorfor der opstår en valutarisiko. Denne valutarisiko bør man ligeledes forsøge at reducere eller eliminere helt, hvilket belyses nærmere under afsnittet omkring valutarisici. For at begrænse risikoen for at køber ikke betaler og sælger ikke aflevere varen, kan partnere benytte sig af en remburs, der giver en vis sikkerhed for begge parter. Men at se helt bort fra risikoen, kan man ikke. 4.4.4.1 Beskrivelse af en remburs I daglig sprog anvendes betegnelserne importremburs og eksportremburs. Her er der ikke tale om to forskellige former af rembursen, blot om rembursen er set fra købers eller sælgers side. Rembursen er en betalingsform, der tilgodeser både købers (importørens) og sælgers (eksportørens) interesser. En remburs er købers banks garanti for betaling til sælger under forudsætning af, at sælger opfylder samtlige rembursens betingelser og vilkår. Eksportøren opnår dermed sikkerhed for betaling af leverancen og importøren sikrer sig at pengene kun frigives, når betingelserne og dokumentkravene er opfyldt. Ved remburser er den kommercielle risiko (Kundens betalingsevne) således dækket. Det er altid køber, som beder sin bank om at udstede en remburs i sælgerens favør. Køber udfylder en rembursbegæring i overensstemmelse med de betingelser, som er aftalt med sælger61. Remburs anvendes typisk uden for Europa, da der er gode handelsbetingelser i EU. Remburser er normalt underkastet ensartede regler og sædvaner. Udgiver af reglerne er Det Internationale Handelskammer i Paris og den seneste publikation er benævnt UCP 600 som trådte i kraft den 1. juli 200762. Begrebet remburs benyttes kun i de Skandinaviske lande. De engelske betegnelser Documentary Credit (D/C) eller Letter of Credit (L/C) er mest anvendt. I visse lande er det et krav, at al betaling for importerede varer sker via en remburs. Det kan skyldes at importbevillinger og adgang til udenlandsk valuta styres gennem landets centralbank63. 4.4.4.2 Fordele ved en remburs Fordelene for sælger i en remburs er mange. Den største fordel er, at der er garanti for betaling af varen til aftalt tid. Der modtages betaling ved præsentation af korrekte dokumenter. Desuden er 61 Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 187 www.alm.landbobanken.dk – Hvad er en Remburs? 63 www.danskebank.dk – Fakta ark Remburs 62 Side 26 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 der mulighed for at sælge rembursfordringen til banken og der er sikkerhed i produktionsperioden, da man har afsat varen. Likviditeten forbedres også umiddelbart i forbindelse med varens afsendelse, og når rembursen er aftalt, har man også mulighed for gennem rembursen at stille sikkerhed over for en eller flere underleverandører64. Derfor er en remburs et vigtig instrument for Bioflame A/S, som de med fordel kan anvende, når de handler med andre virksomheder uden for Europa. Fordelene for køber i en remburs er ligeledes mange. Man opnår sikkerhed for, at betalingen ikke foretages før sælger har præsenteret korrekte dokumenter, fx forsendelsesdokumenter. Rembursen er reguleret af et sæt internationale regler, så derfor er både køber og sælger sikret en korrekt håndtering af rembursen. Desuden gør rembursens betalingssikkerhed det muligt at forhandle sig frem til kredit eller man kan forhandle sig frem til en rabat på baggrund af sikkerhedsstillelsen og den hurtige betaling. Endvidere er der som udgangspunkt en stor sikkerhed for, at man får varen leveret rettidig65. Bioflame A/S kan derfor med fordel også anvende en remburs, når der skal importeres råvare uden fra Europa. Der importeres bl.a. en del fra USA og Kina, hvorfor en remburs bør anvendes. 4.4.4.3 Former for remburser Der findes forskellige former for remburser. Nedenfor gennemgås de forskellige former66: 4.4.4.3.1 Genkaldelig remburs En genkaldelig remburs anvendes i praksis yderst sjældent, idet den kan ændres eller kaldes tilbage af køber og udstedende bank når som helst og uden forudgående meddelelse til eksportøren. Dette kan dog kun lade sig gøre, indtil sælger har præsenteret dokumenter under rembursen. Det er derfor ikke noget retsligt bindende forhold mellem bank og sælger. Derfor opnår sælger ikke den sikkerhed, som han gerne vil, idet han vil være sikker på betalingen. Bioflame kan altså brænde inde med en vare, hvis de anvender denne form. 4.4.4.3.2 Uigenkaldelig remburs En uigenkaldelig remburs er et bindende tilsagn fra den udstedende bank (Købers bank) og medfører uigenkaldelig forpligtelse. Rembursen kan altså ikke kaldes tilbage eller ændres uden samtlige forpligtede parters samtykke. Det er derfor alt andet lige den bedste løsning og anvendes stort set altid Bioflame. 64 Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 188 og www.danskebank.dk – Erhverv - Remburs Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 188 og www.danskebank.dk – Erhverv - Remburs 66 Fælles for alle former for remburs: Finansielle forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 188-189 65 Side 27 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.4.4.3.3 Bekræftet remburs At rembursen er bekræftet betyder, at bekræftende/adviserende bank indestår for betaling mod præsentation af dokumenter, der opfylder rembursens betingelser og vilkår til punkt og prikke. Her er den bekræftende bank forpligtet på linje med udstedende bank, idet den har garanteret for betalingen. Leveres der remburssvarende dokumenter, skal banken betale uanset forholdene hos udstedende bank eller i dennes hjemland, fx transfereringsproblemer eller manglende valuta. Altså har sælger nu to banker, der garanterer betalingen. Det betyder, at eksportøren nu har fjernet risikoen for den udstedende banks soliditet, importørens soliditet og den politiske risiko i landet. Den bekræftende bank må nøje vurdere den risiko, den går ind i, inden den bekræfter rembursen. Udstedende banks kreditværdighed må første og fremmest vurderes, da den politiske og økonomiske situation i det pågældende land er afgørende, idet udstedende bank normalt ikke er mere kreditværdig end det land, den ligger i. 4.4.4.3.4 Ubekræftet remburs At rembursen er ubekræftet betyder, at adviserende bank ikke indestår for betaling. Her er det alene den udstedende bank, der garanterer betalingen. Eksportøren har nu risiko for den udstedende banks og importørens soliditet samt den politiske risiko. 4.4.4.4 Betalingsformer Der er følgende betalingsformer i en remburs67: 4.4.4.4.1 Avista-/remburs Det mest almindelige er, at sælger modtager sin betaling med det samme, når han præsenterer korrekte dokumenter i købers bank. Man taler derfor om en avista-remburs. Avista-remburser kaldes også betalings- eller negotieringsremburser. Køber bliver debiteret, så snart udstedende bank har fået meddelelse om udbetaling. 4.4.4.4.1.1 Betalingsremburs En betalingsremburs er kendetegnet ved, at købers bank bemyndiger sælgers bank til at udbetale under rembursen mod præsentation af remburskonforme dokumenter, dog er sælgers bank ikke forpligtet hertil. Hvis sælgers bank udbetaler under rembursen sker dette uden regres til sælger. 4.4.4.4.1.2 Negotieringsremburs I det tilfælde, hvor det er købers bank, der skal godkende dokumenterne og afregne over for sælger, er der tale om en negotieringsremburs. Normalt vil sælgers bank kunne afregne rembursen over for 67 Fælles for alle betalingsformer: Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 189-190 Side 28 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 sin kunde, men afregningen sker dog på betingelse af, at købers bank også godkender dokumenterne. Dvs. at sælgers bank har regres mod sælger. Modtager sælgers bank ikke betaling fra købers bank, må sælger aflevere beløbet tilbage til sælgers bank. I dette tilfælde må køber og sælger finde ud af, hvad der skal ske, for at sagen kan afsluttes. 4.4.4.4.2 Remburs med kredittid/med udskudt betaling Har sælger baseret sin varepris på, at der skal ydes en vis kredit til køber på fx 60 dage efter varens afsendelse, sker det under en lang remburs ikke endelig betaling ved præsentation af dokumenterne. Betalingen sker først på det fastsatte tidspunkt efter varen er blevet sendt eller efter dokumenternes præsentation. Der forekommer stadigvæk lange remburser, hvor sælger skal levere en veksel trukket på en af de to involverede banker. Er dokumenterne i orden, bliver accepten foretaget af den part, der i følge rembursens betingelser skal acceptere vekslen. Denne accept kan sælger vælge at opbevare til forfaldsdagen, hvor han kan indløse den. Her kan han også vælge at få den diskonteret i sin bank. Herved modtager han betaling for sit salg med det samme med fradrag af diskonteringsomkostninger. Diskonteringen kan som ovenfor ske med eller uden regres fra sælgers bank til sælger. 4.4.4.5 Forløbet af en remburs I bilag 5 ses forløbet af en remburs. Der er også her lavet et eksempel med Bioflame A/S som køber, hvor der indgås en handelsaftale med en remburs som betalingsbetingelse. 4.5 Delkonklusion Bioflame’s omsætningsaktiver bliver udsat for hændelser som brand, tyveri og andet, hvilket virksomheden bør forsikre sig imod. Desuden skal Morten være opmærksom på aktierisici, råvarerisici og lignende. Bioflame skal derfor bl.a. ikke have for mange råvare liggende på lageret, som kan svinge i værdi. Endvidere bør Mortens Holding investere sin overskudslikviditet i aktier og obligationer, for at opnå et forhåbentligt bedre afkast end tilfældet er i dag. Det er helt afgørende for Bioflame A/S, at den til enhver tid er likvid og har tilstrækkeligt med likviditet til den løbende drift og betaling af nettoomsætningsaktiverne. Betydelige tilgodehavender er likviditetskrævende. Bioflame skal derfor forsøge at få afdækket deres likviditetsrisiko og indkræve deres tilgodehavender rettidigt. Virksomhedens kredittid til kunderne ligger på et fornuftigt niveau, og deres evne til at opfylde de kortsigtede forpligtelser er tilfredsstillende, da virksomheden har et rimeligt let omsætteligt varelager. Leverandørkredittiden ligger ligeledes på et fornuftigt niveau i virksomheden sammenlignet med kundekreditterne. Bioflame skal dog være opmærksom på om det kan svare sig med en lang leverandørkredittid, da man kan gå glip af leverandørrabatter. Side 29 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Et andet vigtigt element for Bioflame er at den kreditvurderer dets kunder og samhandelspartnere, hvis det er er muligt og de forespørger kredit. Virksomheden bør dog også sikre sine større tilgodehavender med en debitorforsikring, da alle kunder kan komme i økonomiske problemer. Ved international handel uden for primært uden for Europa skal Bioflame fortsat anvende en remburs for at begrænse sine risici. Det er alt andet lige den mest sikre betalingsform, som de kan anvende. Som sælger opnår de sikkerhed for betaling af leverancen og som køber sikrer de sig at pengene kun frigives, når betingelserne og dokumentkravene er opfyldt. Kommer Bioflame på et tidspunkt i likviditetsproblemer og viser regnskabet nogle negative tendenser kan det være en mulighed med fakturabelåning eller factoring for at skabe ekstra likviditet, hvis vi umiddelbart ikke vil udvide kreditten uden yderligere sikkerheder. Det konkluderes dog at virksomheden har stor mulighed for at betale sine forpligtelser, som situationen er nu, hvorfor dette ikke er relevant. Desuden vil det også sende et dårligt signal udadtil, medens factoring også vil være en værdiforringelse af vores virksomhedspant, hvorfor det ikke anbefales virksomheden. 4.6 Risiko ved forpligtelser (passiverne) Der er adskillige risici ved import og eksport af varer. Ændringer i fx rentesatser og valutakurser kan påvirke en virksomhed som Bioflame’s fremtidige indtjening og konkurrenceevne betydeligt. Derfor er det også vigtigt med en risikostyring af ens gæld og forpligtelser. Mange virksomheder har gæld og forpligtelser i danske kroner og i udenlandsk valuta. Koncernen har endnu ikke optaget gæld i udenlandsk valuta, men det er selvfølgelig en mulighed68. Rente- og valutarisici skal dog nøje overvejes, når en virksomhed beslutter sig for at optage lån. En belysning af disse risici gennemgås i de næste afsnit. 4.6.1 Renterisici Virksomheder påvirkes generelt af bevægelserne på rentemarkederne og er derfor løbende udsat for renterisici. Bioflame kan aktivt risikostyre sine renterisici ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter. Det er næsten umuligt for ganske normale virksomheder at få fast rente i pengeinstitutterne i dag. Renterne på banklån og kreditter er typisk altid variable. Derfor er der opfundet og udarbejdet en del finansielle instrumenter til bl.a. at konvertere variabel rente til fast rente og omvendt for at hjælpe virksomhederne med deres risikostyring. 68 Se bilag 2 for engagementsoversigt – Erhverv side 2 Side 30 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.6.1.1 Renteswap Før finanskrisen var rente- og valutaswaps særdeles populære produkter over for især erhvervslivet, men også over for privatpersoner, som havde et realkreditlån på over 1,5 millioner. En renteswap er en aftale om udveksling af rentebetalinger i en aftalt periode. Udvekslingen af rentebetalinger sker i 2 forskellige rentesatser, hvor der typisk er tale om en variabel rente mod en fast rente. En renteswap er alene en aftale om at bytte renter. Det er dog vigtigt at pointere, at en swapaftale er en helt selvstændig aftale mellem to parter, der i sig selv intet har med et eventuelt bagvedliggende lån eller investering at gøre.69 En valutaswap uddybes senere. En renteswap kan anvendes til at sikre at vores kunde Bioflame enten betaler eller modtager en ønsket rente i en fastlagt periode. Motivet for Bioflame at indgå sådan en aftale er typisk at ændre sin betalingsstrøm på et lån uden at skulle ændre det faktiske lån. Motivet kan også være at spekulere i en stigende eller faldende rente. Bioflame kan derfor enten eksponere sig mod yderligere renterisici eller minimere sin renterisiko. En swap aftale er en mulighed for at forsikre sig mod markante rentestigninger. Der skelens mellem to typer af renteswaps: Payerswap og Receiverswap. 4.6.1.1.1 Payerswap En payerswap er, hvor man modtager variabel rente og betaler fast rente. Hvis renten falder modtager vores kunde Bioflame mindre i variabel rente, men betaler stadig fast rente, hvilket er en ulempe for virksomheden. Markedsværdien af en payerswap bliver dermed negativ, og man betaler således en merpris i forhold til det aktuelle renteniveau. Stiger renten derimod modtager vores kunde Bioflame mere i variabel rente, men skal stadigvæk betale det samme i fast rente, hvilket er en fordel. Her bliver markedsværdien af en payerswap således positiv70. Hvis Bioflame tror på rentestigninger inden for de næste par år, bør man overveje en payerswap. Vores kunde opnår herved en individuel tilpasset løsning, der sikrer en fast rente og restgældsreduktion ved rentestigninger uden at skulle omlægge de eksisterende lån. Ved restgældsreduktions menes der, at man kan lukke swapaftale med en gevinst. Med sådan en swap kan den korte variabel rente på CIBOR/EURIBOR-lån eller et tilpasningslån med rentetilpasning altså byttes ud med en fast rente, som er kendt i hele swap-aftalens løbetid71. Ved en payerswap er likviditeten negativ i starten, idet virksomheden nu har øget sine rentebetalinger fra variabel rente til fast rente, hvis renten stiger forholdsvis, som Bioflame forventer, bliver likviditeten positiv. 69 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – side 190-191 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 191 71 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 191 70 Side 31 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.6.1.1.2 Receiverswap En receiverswap er således det omvendte af en payerswap. Her modtager man således fast rente og betaler variabel rente. Hvis renten falder, skal Bioflame betale mindre i variabel rente, men modtager stadigvæk fast rente. Rentefald er således en fordel for vores kunde, der har indgået en receiverswap. Stiger renten derimod, skal Bioflame betale mere i variabel rente, men modtager stadigvæk det samme i fast rente. Rentestigninger er derfor en ulempe for vores kunde, der har indgået denne receiverswap. Det kan dog hjælpe lidt på det, hvis man har indgået en receiverswap med et fastforrentet obligationslån kontra en variabel rente. Skal man ud af aftalen før tid og er der negativ markedsværdi pga. en rentestigning, så kan det fastforrentet realkreditlån indfries billigere, da det således alt andet lige er faldet i kurs72. 4.6.1.1.3 Formueeffekten En væsentlig fordel ved swapaftaler er formueeffekten og friværdibeskyttelsen, som vi også kender fra konverterbare fastforrentede realkreditlån. Stiger renten i samfundet, vil markedsværdien af swapaftalen også stige, og aftalen kan derefter lukkes inden udløb med en gevinst. Denne gevinst kan således bruges til at reducere restgælden på det underliggende variabelforrentet lån. En rentestigning vil også alt andet lige betyde at efterspørgslen efter ejerboliger falder og dermed ejendomspriserne. Ved fastforrentet realkreditlån betyder en rentestigning at kursen på den bagvedliggende obligation falder, og kunden dermed vil kunne indfri sit lån billigere. Det skyldes obligationens varighed, der er et udtryk for, hvor rentefølsom obligationen bag ved lånet er73. Dermed undgår man også at blive teknisk insolvent, som er en risiko ved et variabelforrentet lån74. Hvis renten i samfundet derimod falder, vil markedsværdien af swapaftalen også falde, da det er mindre attraktivt at betale fast rente. Er renten faldet og ønskes swapaftalen lukket inden udløb, skal tabet på swapaftalen betales. Ændringer i markedsværdien afhænger af aftalens løbetid, idet varigheden for en 30 årig swapaftale er noget højere end for en 30 årig obligation, fordi der ikke er en indbygget købsoption til kurs 100, som der er på en realkreditobligation. Der er derfor en stor risiko ved at indgå en swapaftale og i princippet er tabsrisikoen ubegrænset, hvis man bliver tvunget ud af den førtidig. Det er vigtigt at pointere, at en ren renteswap altid udløber til kurs 10075. 72 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 192 Varighed er, hvad kursen ændre sig i procent, hvis renten stiger eller falder 1 % point 74 Teknisk insolvent: Hvis gælden overstiger aktivets værdi 75 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 193 73 Side 32 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.6.1.2 Valutaswap En valutaswap er en aftale mellem to parter om at udveksle rentebetalinger og hovedstol i to forskellige valutaer på et bank eller realkreditlån i fx danske kroner til et i schweizerfranc. Dermed kommer virksomheden til at betale den rente, som gælder for den schweiziske valuta, og er denne rente lavere opnås en lavere rentebetaling. En risiko ved denne type swapforretning er ud over rentestigninger, at valutakursen i princippet kan ændre sig ubegrænset i forhold til den danske krone. Stiger den schweiziske valuta, stiger værdien af kundens lånebetalinger og omvendt ved en faldende schweizisk valuta falder værdien af kundens lånebetalinger. Fordelen ved en lavere rente kan for tiden dog slet ikke stå for mål med den latente valutakursrisiko. Det forhindre dog ikke udbud af rene renteswaps, som ofte har en langt lavere risikoprofil end valutaswaps, da disse altid udløber til kurs 10076. 4.6.1.3 Sammenfatning af Swapaftaler Rene renteswaps kan altså være en alternativ og nem måde at skifte fra fast til variabel rente og tilbage igen uden at skulle konvertere fx sit realkreditlån. Bioflame har dog som tidligere nævnt ikke realkreditgæld, men det har ejeren, Morten, privat. En indgået swap af privatpersoner er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Alle gevinster beskattes, og eventuelle tab kan modregnes i tilsvarende gevinster, hvorimod erhvervskunder har direkte fradrag for tab, hvis swappen alene afdækker et optaget lån77. En indgået swap bør altid, blandt andet af skattemæssige hensyn, afstemmes med kundens skattemæssige rådgiver inden optagelse af lånet. Det nuværende lave renteniveau har fået mange virksomheder til at indgå swapaftaler på både bank- og realkreditdelen for derigennem at sikre sig en fast lav rente i en periode fremover på typisk 5 eller 10 år. Bioflame bør nøje overveje, om dette vil kunne svare sig for virksomheden. Den største renterisiko ligger ved Morten privat, da store rentestigninger på sigt kan have betydning for privatøkonomien. 4.6.1.3.1 Eksempel på en Swap-aftale – Morten og Bioflame A/S Vi antager, som tidligere beskrevet, at der bliver oprettet et ejendomsselskab i koncernen, som køber den bygning, som Bioflame bor til leje i. Ejendomsselskabet optager et 3 måneders Cibor-lån i en kreditforeningen og et 5 % variabel forrentet lån i banken til finansiering af ejendommen. Der er nu gået 2 år. Ejendomsselskabet er bekymret for en stigende markedsrente og ønsker større sikkerhed for dets renteomkostninger i den langsigtede budgetperiode på 5 år. I stedet for 76 77 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 193 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Privat – Side 252 Side 33 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 at konvertere kreditforeningslånet til et nyt fastrentelån kan alternativet være en 5-årig renteswap, hvor ejendomsselskabet betaler fast rente og modtager Cibor 3 renten. Ved bankdelen indgås også en swapaftale, hvori kunden betaler fast rente og modtager en variabel renten. Da kunden både modtager og betaler variabel rente ophæver disse betalinger alt andet lige hinanden. Det er dog ikke sikker, at det er den samme rente som ligger bag ved lånene. Derfor bør virksomheden få sig forhandlet frem til at omlægge sparekasselånene til et lån, der fx følger Cibor-renten og således matcher rentebetalingerne. Det kan i samme ombæring også være interessant for Morten privat at indgå en swapaftale, men pga. det lave renteniveau og skattedelen i det, er det bedre at han konvertere sit tilpasningslån F1 om til et fastforrentet 2-2,5 % lån, som er det aktuelle renteniveau for en 30 årig obligation. 4.6.2 Valutarisici Bioflame handler meget med udlandet, hvorfor en afdækning af dets valutarisici, er en af de vigtigste parametre for virksomheden. Ændringer i valutakurserne kan koste en virksomhed dyrt eller omvendt give muligheden for en gevinst. For nogle kunder kan det måske virke tillokkende at der mulighed for at opnå en gevinst, mens det for Bioflame handler om at minimere dets valutarisici. Fra det øjeblik Bioflame fremsætter et tilbud om at betale eller blive betalt i en udenlandsk valuta, og indtil tilbuddet afslås, eller betalingen finder sted, og beløbet omveksles, har virksomheden en valutarisiko. En uventet ændring i denne periode medfører at den realiserede fortjeneste bliver større eller mindre end den forventede fortjeneste målt i danske kroner. Bioflame kan benytte sig af finansielle instrumenter, der retter sig mod risikoafdækning af valutarisici. Her kan de bl.a. andet anvende valutaoptioner og valutaterminsforretninger til både risikoafdækning og i en vis grad spekulativt. For at kunne afdække Bioflame’s valutarisici er det nødvendigt med et kvalificeret overblik over deres aktuelle valutapositioner. Når Bioflame har dannet sig overblik over dets valutarisici kan både virksomheden selv og os komme med forslag til at afdække dem. Positionerne og eventuelle afdækninger summeres i en samlet opgørelse over virksomhedens nettoposition. Det vil sige, hvad har virksomheden i tilgodehavende fratrukket gæld i den pågældende valuta. Nettopositionen udtrykker valutarisikoen alt andet lige. Bioflame’s politik er, at alle store åbne positioner skal lukkes, så nettopositionen efter afdækning skal være så tæt på 0 som overhovedet muligt. Det er ikke hensigtsmæssigt at afdække meget små valutapositioner, idet omkostninger hermed kan være for store Side 34 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 set i forhold til risikoen for tab ved en valutakursændring. Derfor har Bioflame en mindre valutaeksponering, selvom de helst ingen vil have78. 4.6.2.1 Valutakonto Som nævnt i præsentationen af virksomheden handler Bioflame med England, USA, Kina og det øvrige Europa. Virksomheden modtager og sender derfor en del udenlandsk valuta. Virksomheden modtager og sender mest i euro og amerikanske dollars, da de både får deres råvarer fra og sælger deres produkter til henholdsvis landene i Europa og USA. En mulighed for Bioflame er derfor at få oprettet en valutakonto i henholdsvis euro og dollars. Fordelen ved dette vil være, at der kan spares mange omvekslingsomkostninger, både provisioner og kursforskelle, da man både sælger og køber i disse valutaer. Derudover kan det også være en fordel at have mulighed for enten at have et kontant indestående eller en kredit på kontoen i en vis periode. Et kontant indestående er en fordel, hvis Morten føler, at den aktuelle kurs på en valuta er for lav til, at han vil sælge den på nuværende tidspunkt. En valutakassekredit er en valutakonto med et aftalt maksimum og med ret til at gå i debet. En fordel ved en valutakassekredit er, at virksomheden ved fx import af råvare er bekendt med, at der senere vil blive solgt nogle produkter i den samme valuta. Her vil der fx være behov for først at gå i debet, hvorefter der modtages penge fra det solgte produkt, som gør at kontoen går i kredit. Der er endvidere mange fordele ved en valutakassekredit frem for valutaterminsforretninger79. Hvis det beløb terminsforretningen skal dække ikke er ankommet på det aftalte tidspunkt, hvor terminsforretningen udløber, kan beløbet trækkes på valutakassekreditten. Herved undgås en omkostningsfordyrende forlængelse af terminsforretningen. Valutakassekreditten giver også en mulighed for at udnytte daglige kursudsving, idet kreditten kan indfries omgående. En valutakassekredit skal selvfølgelig ikke anvendes, hvis der mangler likviditet på hovedkassekreditten eller hvis der er overskydende likviditet på hovedkontoen80. 4.6.2.2 Udlandslån Bioflame kan endvidere vælge at optage et lån i en udenlandsk valuta, fx i euro eller amerikanske dollars, enten af rentemæssige årsager og/eller, hvis de har kommercielle transaktioner i den pågældende valuta. Fordelen er altså at renten på lån i visse udenlandske valutaer kan have en lavere rente end for tilsvarende danske lån. Dog skal valutakursudviklingen og inflationen tages i betragtning ved vurderingen heraf. Fordelen ved et valutalån er endvidere en reduktion af valutarisikoen, 78 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 194 Se næste afsnit 80 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – side 194 79 Side 35 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 hvis fx som Bioflame har tilgodehavender i euro eller dollars og samtidig optager et lån i samme valuta. Indbetalingerne kan mere eller mindre eliminere udbetalingerne til den finansielle gæld. Derfor kan et eurolån alt andet lige være attraktivt for Bioflame. Valutarisikoen på eurolån er også for tiden begrænset, da Danmark læner som op ad euroen ved den såkaldte ERM2-aftale81. Andre valutalån anvendes sjældent pga. finanskrisen og dets efterfølgende konsekvenser. Fx havde mange inden finanskrisen optaget et CHF-lån fordi renten var billigere, men kurserne steg og steg. I efteråret 2011 blev den Schweiziske Nationalbank set sig nødsaget til at proklamere en ”max-kurspolitik” over for euroen efter at CHF-kuren kraftigt nærmede sig euro-kursen. Der blev lavet et loft på 1,2 i forholdet euro/CHF. Som nævnt i indledningen fjernede den schweiziske centralbank sit loft over schweizerfrancen i starten af januar, hvilket medførte en stigning på omkring 15-20 %. Pengeinstitutterne tvang endda nogle til at indfri deres udlandslån i forbindelse med finanskrisen og her tidligere i året, alternativt skulle de finde nye sikkerheder. Altså det samme scenarie, der udspillede sig ved kunderne, der havde lavet en valutaswap. Desuden var der nogle kunder som havde en stop loss aftale82, som medførte at lånene blev indfriet til en maksimal kurs eller hvis der over den næste bedste kurs. Den maksimale kurs blev dog langt overskredet, hvilket medførte et støre kurstab end først forventet. Derfor anbefales Bioflame ikke lån i andre valutaer end euro. 4.6.2.3 Valutaterminsforretning Bioflame kan også vælge at lave en valutaterminsterminsforretning for dermed at afdække sine valutarisici og kende afregningsbeløbet på den købte / solgte vare. Det hyppigst anvendte finansielle instrument til valutarisikoreduktion er valutaterminsforretninger og avendes hyppigt at Bioflame. En valutaterminsforretning er en aftale, der indgås i dag om at sælge eller købe valuta på et bestemt tidspunkt i fremtiden (termin) til en bestemt kurs mod et kurstillæg/-fradrag. Terminstillæg/fradrag opstår, fordi virksomheden i princippet låner penge til renten i den solgte valuta og investerer pengene til renten i den købte valuta, og periodens renteforskel omregnes derfor til et tillæg eller et fradrag83. Om der kurstillæg eller kursfradrag bestemmes på følgende måde: - Hvis pengemarkedsrenten er højere end valutarenten er der kurstillæg - Hvis pengemarkedsrenten er lavere end valutarenten er der kursfradrag 81 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – side 194-195 Stop loss er en funktion til gennemførsel af en automatisk handel. 83 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 195 82 Side 36 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Eller omvendt: - Hvis valutarenten er lavere end pengemarkedsrenten er der kurstillæg - Hvis valutarente er højere end pengemarkedsrenten er der kursfradrag Altså handles der valuta, hvor danske kroner er den ene valuta, vil følgende gælde: - Der vil være tillæg til spotkursen, hvis den fremmede valuta har en lavere rente, i den givne periode, end den danske rente. Der vil være fradrag til spotkursen, hvis den fremmede valuta har en højere rente, i den givne periode, end den danske rente. Kommercielt anvendes terminsforretninger til at afdække risiko vedrørende udeståender indgået i fremmed valuta. Spekulativt anvendes spot- og terminsforretninger til at udnytte kursudsvingene valutaerne imellem for at lave en profit herpå84. I Dronninglund Sparekasse formidler vi vores valutaterminsforretninger gennem Spar Nord. 4.6.2.3.1 Prisfastsættelse af en terminsforretning: Den fremtidige omvekslingskurs (valutaterminskursen) afhænger af forholdet mellem de to valutaer ved aftalens indgåelse, spotkursen, renteforskellen samt løbetiden på valutaterminsforretningen. Spotkursen er valutakursen her og nu. Den bevæger sig konstant inden for samme handelsdag. Normal valør på en spotkurs er 2 bankdage efter indgåelsen af aftalen. De aftalte valutabeløb afregnes på forfaldsdatoen eller forlænges via en FX-swap. Terminskursen bestemmes altså på følgende måde: Terminskurs = spotkurs + terminstillæg/-fradrag. Hertil kommer så omkostninger til pengeinstituttet85. En valutaterminsforretning er en bindende aftale, hvorfor man skal være forholdsvis sikker på en handel. Den virksomhed som man handler med, kan jo gå konkurs eller den kan springe fra aftalen. Derfor kan det muligvis være en bedre ide med en valutaoption, som belyses i næste afsnit. 4.6.2.3.2 Eksempel på en valutaterminsforretning Bioflame A/S køber en sending råvare hos sin leverandøre for USD 50.000 til betaling om 30 dage. Der skal således betales en faktura i en fremmed valuta til en kunde, hvor der er givet 30 dages kredittid. Beløbet i danske kroner ønskes kendt her og nu, hvorfor der indgås en terminsforretning med 30 dages løbetid. 84 85 www.SparNord.dk - Afdækning af valuta- og renterisiko www.SparNord.dk - Afdækning af valuta- og renterisiko Side 37 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Bioflame A/S henvender sig derfor nede i Sparekassen for at sikre sig kursen med det samme. Spotkursen er 660, den amerikanske rente er 2 % og den danske rente er 0,5 %. Sparekassen køber dermed USD 50.000 med det samme til kurs 660, og de bliver således investeret i den mulige amerikanske rente, som er 2 %. De danske kroner er enten lånt til formålet eller taget af sparekassen likvider, hvor de har stået til kr. 0,5 % i rente. Valutarenten i USA er således højere end pengemarkedsrenten i Danmark, og dermed opnår vi fortjeneste på forretningen, og den skal kunden godtgøres for. Følgende beregning anvendes for at finde afregningskursen: USD-renten er 2 % p.a., og der skal på spotmarkedet indkøbes: ௌ ହ. ଵାሺ,ଶ∗ଷሻ/ଷହ Banken skal bruge DKK til at indkøbe USD 49.917,94 til kurs 660: ସଽ.ଽଵ,ଽସ ௫ ଵ = ܷܵ ܦ49.917,94 = ܭܭܦ329.458,42 Banken låner DKK 329.458,42 på interbankmarkedet86 i 30 dage til DKK-renten på 0,5 % p.a.: 329.458,42 ݔ ଵା,ହ௫ଷ ଷହ = 329.593,82 ସ,଼ଵ Fradraget i Spotkursen er: 330.000 – 329.593,82 = DKK 406,18. Omregnet til Kurs: ହ. ∗ 100 = 0,81 kurspoint. Bioflame A/S får dermed ca. 0,81 i fradrag. Kursen om 30 dage kendes nu, og er således: 660 – 0,81 = ca. 659,19. 4.6.2.3.3 Perspektivering af en valutaterminsforretning Valutaterminsforretninger kan sammenlignes med kursikring af realkreditlån, da de prisfastsættes på stort set samme måde ved indfrielse og hjemtagelse af obligationslån. Her er der stort set altid fradrag i kurserne, da obligationsrenten er højere end pengemarkedsrenten. Rentekurven peger derfor normalt opad således, at jo længere løbetiden er for en obligation, jo højere er den effektive rente. Når rentekurven vender den modsatte vej siger man, at rentekurven er invers, og så vil pengemarkedsrenten være højere end obligationsrenten. Dette fænomen er dog yderst sjældent87. 4.6.2.4 Valutaoptioner Bioflame kan også begrænse sine valutarisici ved at anvende valutaoptioner. En valutaoption er en ret eller pligt til at købe eller sælge et aftalt valutabeløb til en på forhånd aftalt kurs på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Der skelnes mellem to typer optioner: Call-optioner (ret til at købe) og Put- 86 Marked for indbyrdes transaktioner mellem pengeinstitutter. I takt med svingninger i de enkelte pengeinstitutters likviditet kan pengeinstitutterne skiftevis optræde som udlånere og låntagere på markedet. 87 www.moningstar.dk - Rentekurve Side 38 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 optioner (ret til at sælge). Køber af en option har en ret, men ikke en pligt, til at købe/sælge valuta efter en specificeret periode til en bestemt kurs. Sælger af en option, hvor det er kunden som udsteder, har udelukkende en forpligtelse. Handel med optioner giver mulighed for et afkast, men risikoen for tab er tilsvarende høj88. Hvis Bioflame ønsker at forsikre sig imod en kursstigning, er det en call-option, virksomheden skal erhverve sig i Dronninglund Sparekasse. Ved køb af call-optioner begrænses tabsrisikoen til den præmie, der skal betales her og nu. Falder kursen på valutaen, er Bioflame altså ikke forpligtet til at benytte sin call-option, og kan i stedet købe valutaen på markedet til den gældende lavere kurs. Hvis valutaen derimod stiger, kan Bioflame benytte sig af sin option. Call-optionen anvendes således både til kommerciel afdækning, men kan også benyttes rent spekulativt af Bioflame, hvis de ønsker at kende sin maksimale risiko ved indgåelse af et ”væddemål”. Hvis Bioflame derimod ønsker at forsikre sig imod et kursfald, er det en put-option, virksomheden skal erhverve sig. Salg af optioner anvendes næsten udelukkende spekulativt, men kan dog i praksis også bruges kommercielt, fx hvis Bioflame ønsker at afdække sine tilgodehavender eller udeståender hos kunder, da de ved modtagelse skal ud og sælge valutabeløbet89. Valutaoptioner er dermed velgenet til tilbudsgivning og spekulationer, og kan som tidligere nævnt være mere anvendelige at anvende frem for valutaterminsforretninger i de tilfælde, hvor virksomheden har foretaget tilbudsgivningen til en udenlandsk kunde. Skulle et tilbud ikke blive accepteret, går kun præmien tabt uafhængig af, hvor valutaniveauet befinder sig, når det konstateres, at kontrakten ikke blev til noget. Man kan dermed sikre sig dobbelt. Præmien for en valutaoption er dog relativ høj i forhold til en valutaterminsforretning, da den skal betale uanset om man benytter sig af optionen eller ej. Præmien påvirkes bl.a. af spotkursen, kursbevægeligheden, renteniveauet på de 2 valutaer og løbetiden. Desuden skal præmien betales med det samme. Præmien for en valutaterminsforretningen bliver først betalt på afregningsdagen. Banken har derfor ingen debitorrisiko på optionerne, og de belaster derfor ikke en kundes engagement. Da præmien er relativ høj på en option i forhold til ”blot” at lave terminshandel benyttes optioner 88 89 www.SparNord.dk - Afdækning af valuta- og renterisiko og Finansielle Forretninger – Erhverv – Side 196-197 www.SparNord.dk - Afdækning af valuta- og renterisiko og Finansielle Forretninger – Erhverv – Side 196-197 Side 39 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 ikke så ofte, kun ved typisk de store handler alt andet lige. Optioner anvendes ligeledes som rentespekulationer kaldet Caps og Floors. Her er der bare tale om en maksimumsrente (Call-option) og en minimumsrente (Put-option)90. 4.6.2.4.1 Eksempel på en valutaoption I eksemplet fra før med Bioflame og valutaterminsforretningen kan Bioflame i stedet anvende en call-option. Bioflame tror altså at USD/DKK spotkursen ligger over kurs 660 om 30 dage. Præmien er 5 kurspoint, hvilket omregnet svarer til kr. 2.500. Spotkursen skal således være over 665 for at Bioflame vinder ”væddemålet”. Ligger spotkursen under 665 har Bioflame således tabt ”væddemålet, men sikrer sig til gengæld et lavere afregningskurs. Præmien kan derfor være dyrt givet ud. 4.6.2.5 Valutarisicis belastning af kundeengagementet Når en kunde er ude i en valutarisici, er det almindeligt, at bankerne belaster kundeengagementet med en procentdel af terminskontraters og lignende instrumenters hovedstol. I Bioflame’s engagement med mange terminsforretninger er der bevilget en kreditramme på tkr. 1.00091. Risikoen kendes ikke før terminsdagen, men den opgøres til en procentdel af terminsforretningens størrelse. Her bruges ordet volatilitet, som betyder kursbevægelighed og kan oversættes til standardafvigelse inden for statistikken. Volatilitetet i den her sag er på 10 % og er fastsat af finanstilsynet. Det vil sige, at risikoen vurderes til ca. kr. 100.000. Dette kommer dog kun i spil, hvis vi skal opgøre engagementet. Herefter kigges der på om terminsforretningen har en negativ eller positiv markedsværdi. Er markedsværdien positiv og bliver terminsforretningen afviklet samme dag, har kunden et beløb til gode. Det belaster ikke kundens engagement. Er værdien derimod negativ, betyder det, at kunden skal betale et beløb for at komme ud af kontrakten. Det beløb, som det koster at komme ud af kontrakten, svarer til den negative markedsværdi92. Kundens købte valutaoptioner, hvad enten der er tale om købte call- eller put-optioner, indgår ikke i opgørelsen af kundens engagement med banken. Kunden har jo allerede betalt præmien for optionen og har derfor ingen forpligtelse. Har kunden derimod udstedt optionen, og dermed har modtaget en præmie af banken, så har kunden forpligtet sig til at levere eller aftage valutaen til strikekursen. Risikoen her er lige så stor som ved valutaterminsforretninger93. 90 www.SparNord.dk - Afdækning af valuta- og renterisiko Bilag 2 - Engagementsoversigt 92 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 201 93 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv – Side 201 91 Side 40 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 4.7 Delkonklusion Ændringer i rentesatser og valutakurser påvirker Bioflame’s indtjening og konkurrenceevne. Det er derfor vigtig med en risikostyring af virksomhedens gæld og forpligtelser. Bioflame kan aktivt risikostyre sine renterisici ved brug af renteswap. En renteswap kan anvendes til at sikre at vores kunde Bioflame enten betaler eller modtager en ønsket rente i en fastlagt periode. Det kan være en fornuftig mulighed for Bioflame at indgå en swapaftale på bankdelen for derigennem at sikre sig en fast lav rente i en periode fremover på typisk 5 til 10 år. Desuden bør Morten overveje, om han skal lave en swapaftale på sit realkreditlån for ligeledes at opnå en fast rente. Alternativt kan han dog omlægge sit rentetilpasningslån til et pt. 2,5 % fastforrentet obligationslån. Bioflame’s renterisici er alt andet lige fornuftige, medens Mortens variable kreditforeningslån bør omlægges til fastrente, da det ellers kan have stor betydning for privatøkonomien. En valutaswap er dog ikke et aktuelt emne for Bioflame eller Morten, da fordelen ved en lavere rente for tiden slet ikke kan stå for mål med den latente valutakursrisiko. Det forhindrer dog ikke udbud af rene renteswaps, som ofte har en langt lavere risikoprofil end valutaswaps, da disse altid udløber til kurs 100. Det er derfor mere interessant for Bioflame og Morten, hvilket bør overvejes. Bioflame handler meget med udlandet, hvorfor en afdækning af dets valutarisici, er en af de vigtigste parametre for virksomheden. For Bioflame handler det om at minimere sine valutarisici frem for det spekulative. Bioflame benytter sig klogt af finansielle instrumenter, der retter sig mod risikoafdækning. Her kan bl.a. andet nævnes valutaoptioner og valutaterminsforretninger. Bioflame’s politik er, at alle store åbne valutapositioner skal lukkes, så nettopositionen efter afdækning skal være så tæt på 0 som overhovedet muligt. Det er ikke hensigtsmæssigt at afdække meget små valutapositioner pga. omkostningerne herved. Bioflame kører en fornuftig og forsvarlig risikopolitik. En eurokonto med en eventuel kredit eller et eurolån kan også være en fordel for Biofalme, da virksomheden både importerer fra og eksporterer til eurolande. Derved kan de spare omvekslingsomkostningerne, renten er en lille smule laver og indbetalingerne kan mere eller mindre eliminere udbetalingerne til den finansielle gæld. Valutarisikoen på eurolån er også for tiden begrænset, da Danmark læner sig op ad euroen ved den såkaldte ERM2-aftale. Bioflame skal nøje overveje de renteog valutarisici, som der er, hvis de beslutter sig for at optage et lån i en anden valuta end den danske krone. Side 41 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Det hyppigst anvendte finansielle instrument til valutarisikoreduktion er valutaterminsforretning og avendes hyppigt at Bioflame. Bioflame skal være forholdsvis sikker på en handel, da en valutaterminsforretning er en bindende aftale. Den virksomhed Bioflame handler med kan fx gå konkurs eller den kan springe fra aftalen. Hvis Bioflame ikke er sikker på en handel, skal de anvendes en valutaoption, som er mere velegnet til usikre handler. Bioflame skal være opmærksom på præmien for en valutaoption, da den er relativ høj i forhold til en valutaterminsforretning, og at den skal betales uanset om man benytter sig af den eller ej. Bioflame skal så vidt muligt lave konkrete aftaler og anvende en valutaterminsforretning til at sikre sig afregningskursen. Bioflame kan med fordel anvende disse finansielle instrumenter sammen med en remburs. Side 42 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 5. Hovedkonklusion & perspektivering Dette projekt har haft til formål at berøre de elementer, som typisk indgår i afdækningen af en erhvervsvirksomheds risici i et dansk pengeinstitut. I projektet er der taget udgangspunkt i den fiktive virksomhed, Bioflame A/S og dets ejer Morten, som har haft et behov for kompetent rådgivning i den forbindelse. Bioflame A/S er en velkørende solid dansk virksomhed med positiv konsolidering og fine økonomiske nøgletal. Virksomheden handler med stort set hele verdenen, hvorfor det er vigtigt med en god risikostyring. Det er Mortens Holding ApS som ejer Bioflame A/S efter, der blev lavet en holdingselskabskonstruktion. Formålet hermed var for Mortens vedkommende at minimere risikoen for at miste den opsparede formue i Bioflame. Formålet for Morten var desuden at han kunne benytte sig af visse skattefordele, fx ved at overføre en del af overskuddet efter skat skattefrit fra Bioflame til holdingselskabet og derved fleksibelt styre udbyttebetalingen til ham selv privat. Det kan konkluderes, at Mortens valg omkring oprettelse af holdingselskab var fornuftigt, da fordelene opvejede ulemperne. Der findes mange risici ved at drive en erhvervsvirksomhed som Bioflame A/S. Det er således afgørende for Morten at have overblik over dets risikoprofil og samtidig have tid til at fokusere på forretningen. Risiciene kan opdeles i tre hovedområder. Risikostyring ved selve erhvervsaktiviteten og risikostyring ved aktiverne og passiverne. Risikoen ved selve erhvervsaktiviteten er vanskelig helt at undgå, da det typisk er uforudsete begivenheder. Disse risici er således af en bred karakter og kan umiddelbart ikke indgå i Bioflame’s strategi for risikostyring, men må søges afhjulpet og minimeret i virksomhedens daglige drift. Bioflame kan også vælge at forsikre sig mod udvalgte risici, mens det for andre risici er meget vanskeligt eller helt umuligt at forsikre. Bioflame’s risici ved anlægs- og omsætningsaktiverne er også af en forsikringsmæssig karakter. Det er her vigtigt at have fuld ud dækkende forsikringer ellers kan det blive skæbnesvangert for virksomheden. Desuden skal koncernen være opmærksom på aktierisici, råvarerisici og lignende. Bioflame skal ikke indkøbe flere råvarer end nødvendigt. Det anbefales desuden Mortens Holding at investere den opsparede formue for at få et bedre afkast, da renten på indlån pt. er 0 %. Investeringerne skal dog spredes, hvilket vi hjælper med i Sparekassen. Det er desuden helt afgørende for Bioflame, at den til enhver tid er likvid og har tilstrækkeligt med likviditet til den løbende drift og betaling af nettoomsætningsaktiverne. Det konkluderes at Bioflame’s likviditet er fornuftigt, da virksomheden har nogle fornuftige kreditter og et let omsætteligt varelager. Bioflame bør dog også sikre Side 43 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 sine større tilgodehavender med en debitorforsikring, da alle kunder kan komme i økonomiske problemer. Ved international handel uden for Europa skal Bioflame anvende en remburs for at begrænse sine risici. Det er alt andet lige den mest sikre betalingsform, som de kan anvende. Som sælger opnår de sikkerhed for betaling af leverancen og som køber sikrer de sig at pengene kun frigives, når betingelserne og dokumentkravene er opfyldt. Ændringer i rentesatser og valutakurser påvirker Bioflame’s indtjening og konkurrenceevne. Det er derfor også vigtig med en risikostyring af virksomhedens gæld og forpligtelser. Bioflame kan aktivt risikostyre sine rente- og valutarisici ved brug af swaps, valutaterminsforretninger og valutaoptioner. Det kan således være en fornuftig mulighed for Bioflame at indgå en swapaftale på bankdelen for derigennem at sikre sig en fast lav rente i en periode fremover. Desuden bør Morten overveje, om han skal lave en swapaftale på sit realkreditlån for ligeledes at opnå en fast rente. Alternativt kan han dog omlægge sit rentetilpasningslån til et pt. 2,5 % fastforrentet obligationslån. Bioflame’s renterisici er alt andet lige fornuftige, medens Mortens variable kreditforeningslån bør omlægges til fastrente, da det ellers på sigt kan have stor betydning for privatøkonomien. En eurokonto med en eventuel kredit eller et eurolån kan også være en fordel for Biofalme, da virksomheden både importerer fra og eksporterer til eurolande. Derved kan de spare omvekslingsomkostningerne, renten er en lille smule laver og indbetalingerne kan mere eller mindre eliminere udbetalingerne til den finansielle gæld. Det hyppigst anvendte finansielle instrument til valutarisikoreduktion er valutaterminsforretning og avendes hyppigt at Bioflame. Bioflame skal være forholdsvis sikker på en handel, da en valutaterminsforretning er en bindende aftale. Hvis Bioflame ikke er sikker på en handel, skal de anvende en valutaoption, som er velegnet til usikre handler. Bioflame skal være opmærksom på præmien for en valutaoption, da den er relativ høj i forhold til en valutaterminsforretning, og at den skal betales uanset om man benytter sig af den eller ej. Bioflame skal så vidt muligt lave konkrete aftaler og anvende en valutaterminsforretning til at sikre sig afregningskursen. Bioflame kan med fordel anvende disse finansielle instrumenter sammen med en remburs. For Bioflame handler det om at minimere sine risici frem for det spekulative. Det kan konkluderes at Bioflame kører en fornuftig og forsvarlig risikopolitik samt at de skal fortsætte med at anvende de mulige finansielle instrumenter som værktøj og have deres forsikringerne på plads. Side 44 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 5.1 Perspektivering Selvom flere kommer i arbejde, og danskerne bruger flere penge, så må mange virksomheder fortsat lukke og slukke. I første kvartal af 2015 var der 1.051 konkurser, hvilket er en stigning på 8 % sammenlignet med første kvartal af 2014. Set i et længere perspektiv ligger antallet af konkurser fortsat på et højere niveau end i perioden før finanskrisen i 200894. En finanskrise som måske kunne være minimeret, hvis pengeinstitutternes risikostyring havde været grundigere og forsigtigere i deres kreditvurdering af kunden. Det er dog altid nemt at pege fingre og at give hele skylden til pengeinstitutterne. Der er naturligvis en masse faktorer, som spiller ind, når hele verdens økonomi går i stå. Men der kan dog ikke herskes tvivl om, at pengeinstitutternes mangel på risikostyring var stærkt medvirkende til at finanskrisen ramte så hårdt og så pludseligt. Større banker måtte også lukke pga. dårlig risikostyring. Her kan den amerikanske storbank Lehman Brothers nævnes som den allerstørste konkurs nogensinde i bankverdenen og starten på finanskrisen, da banken d. 15. september 2008 indgav konkursbegæring95. I Danmark kan bl.a. Roskilde Bank, Løkken Sparekasse og Amagerbanken nævnes som pengeinstitutter, der gik konkurs som følge af dårlig risikostyring. Mange konkurser i erhvervslivet kunne ligeledes have være forhindret, såfremt virksomhederne havde foretaget en strammere risikostyring. Skrækeksemplet er selvfølgelig OW Bunker, som fyldte meget i medierne sidste år i 2014. De spekulerede i olie- og dollarkurserne, hvilket i den grad gik galt og måtte lukke virksomheden. Spekulationerne i valutakurserne kunne have været afdækket med finansielt instrument, bl.a. en valutaterminsforretning eller en valutaoption, men sådan gik det ikke. En god risikostyring er dermed væsentlig for stort set alle virksomheder, hvis de ikke skal risikere forretningen. 94 www.buisness.dk - Konkurser: Hård start på året for dansk erhvervsliv & www.buisness.dk - Langt flere virksomheder drejede nøglen om i april & www.dst.dk - Uændret antal konkurser 95 www.da.wikipedia.org - Finanskrisen Side 45 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 6. Kildefortegnelse 6.1 Bøger & pjecer • • • • • Finansielle Forretninger og Rådgivning - Privat. 7. udg. FA, 2014 Finansielle Forretninger og Rådgivning – Erhverv. 6. udg. FA, 2014 Dansk & International Erhvervsret. 1. udg. og 1. oplag, Trojka, 2011 Erhvervsøkonomi – 4. udg. og 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, 2013 Skat, Moms og Personalegode 2015 fra BDO 6.2 Internetsider • • • • • • • • • www.dst.dk o Danmarks statistik – konkurser: http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=19055 www.vf.dk o Vækstfonden: http://vf.dk/saadan-goer-vi/vaekstkaution.aspx og http://www.vf.dk/for-banker/vaekstkaution-for-laangivere.aspx www.da.wikipedia.org o Holdingselskab: http://da.wikipedia.org/wiki/Holdingselskab o Risikostyring: http://da.wikipedia.org/wiki/risikostyring o Finanskrisen: http://da.wikipedia.org/wiki/Finanskrisen_2007-2010 www.jura-guide.dk o Holdingselskab: http://www.jura-guide.dk/holdingselskab www.ditselskab.dk o Fravalg af revision: http://www.ditselskab.dk/mere-info/revision-ja-nej o Hvad er en skattefri aktieombytning eller en skattefri anpartsombytning: http://www.ditselskab.dk/mere-info/skattefri-aktieombytning-skattefri-anpartsombytning o Mere info om Holdingselskab: http://www.ditselskab.dk/mere-info/holdingselskab www.danskebank.dk o Risikostyring: https://www.danskebank.dk/da-dk/erhverv/stoerre-erhverv/finansiel-raadgivning/risikostyring-og-finansiering/pages/risikostyring-og-finansiering.aspx o Remburs: https://www.danskebank.dk/da-dk/erhverv/mellem-erhverv/trade-finance/remburs/pages/remburs.aspx www.sparnord.dk o Afdækning af valuta- og renterisiko: https://www.sparnord.dk/erhverv/produkter/risikostyring/afdaekning-af-valuta-og-renterisiko.aspx www.alm.landbobanken.dk o Remburs: http://alm.landbobanken.dk/Hvad-er-en-remburs.3609.aspx www.atradius.dk o Hvad er kreditforsikring?: http://www.atradius.dk/produkter_og_serviceydelser/kreditforsikring/hvaderkreditforsikring.html Side 46 af 63 Michael Koch Kristensen • • • • • Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 www.retsinformation.dk o Selskabsloven §115, stk. 1, nr. 2: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135933 www.denstoredanske.dk o Driftstabsforsikring: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Forsikring/Forsikringstyper_og_forsikring_generelt/driftstabsforsikring www.ivaekst.dk o Fordele og ulemper ved factoring: http://ivaekst.dk/vaekst/1/5/0/2/fordele-ogulemper-ved-factoring--debitorfinansiering www.e-conomic.dk o Factoring – Hvad er factoring?: https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/factoring www.moningstar.dk o Rentekurve: http://www.morningstar.dk/dk/news/article.aspx?articleid=73595&categoryid=498&lang=da-DK&validfrom= 6.3 Artikler • • • • www.finans.dk o Finans: Kronepresset kom primært hjemmefra - http://finans.dk/live/okonomi/ECE7556618/Kronepresset-kom-prim%C3%A6rt-hjemmefra/ o Finans: Sydbank Svageste krone nogensinde beviser Nationalbankens sejr? http://finans.dk/live/okonomi/ECE7598868/Sydbank-Svageste-krone-nogensindebeviser-Nationalbankens-sejr/?ctxref=fplive www.buisness.dk o Business: Konkurser: Hård start på året for dansk erhvervsliv o Business: Langt flere virksomheder drejede nøglen om i april www.dn-erhverv.dk o Sælg investeringsejendom – artikler - Sale and leaseback: http://dn-erhverv.dk/saelg-investeringsejendom/analyser/sale-and-leaseback/ www.ledelsen.borsen.dk o Risk management og compliance – Marts 2013: http://ledelse.borsen.dk/article/view/135/risk_management_og_compliance.html Side 47 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Bilag 1: Regnskab Regnskab: Side 1 af 9 Afkastningsgrad (AG) = AG 2014: 8921233 :.;<8 8921233 =.:;> 45+67'/6,*+ <, =>og AG 2013: Overskudsgrad (OG) = OG 2014: ࡾࢋ࢙࢛࢚ࢇ࢚-ø//'0+'/1233 2.2;=1233 :.=:= 2:, ;> &'()*+,+-ø//'0+'/1233 ?@(æ+060B 8, =; og OG 2013: 2.2;=1233 22.=28 =, 8: ?@(æ+060B Aktivernes omsætningshastighed (AH) = 45+67'/6,*+ AH 2014: =.:;> :.;<8 2, 82og AH 2013: 22.=28 :.=:= 2, 92 Side 48 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 2 af 9 Side 49 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 3 af 9 Side 50 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 4 af 9 Side 51 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 5 af 9 Side 52 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 6 af 9 Side 53 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 7 af 9 Side 54 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 8 af 9 Side 55 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Regnskab: Side 9 af 9 Side 56 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Bilag 2: Engagementsoversigt Nuværende engagement med Dronninglund Sparekasse: Mortens Privatengagement pr. 05/2015: Kontiarter: Privatkredit indtil d. 01.07.2018. Saldo tkr. -37 Boliglån, mdl. afvikling tkr. 7 Totalkreditgaranti, modregningsret tkr. 1.500 Engagement i ALT Limit tkr. Risiko tkr. 100 100 350 350 1 1 451 451 Sikkerheder: Nominelt Værdi Til sikkerhed for samlet engagement: Ejerpantebrev med pant i liebhaverejendom 2000 1200 beliggende i Aalborg. Grundareal 50.000 kvm. Boligareal 458 kvm. Offentlig ejendomsvurdering pr. 10/2014 tkr. 6.000. Totalkreditvurdering pr. 12/2014 tkr. 8.000 Næst Totalkredit pr. 05/2015 tkr. 6.000: 1) Tilpasningslån F1 med afdrag. Værdi af ejerpantebrev: HV tkr. 8.000 - Næst tkr. 6.000 - 10 % af HV = tkr. 1.200 Sat til salg for tkr. 12 mio. ved mægler. Vores HV = Tot. Gennemført liebhaveri - Alt totalrenoveret og i udsøgt design med egne produkter fra Bioflame A/S. Indtrædelsesret i Totalkredit pant Kundeforholdsforsikring gr. 4 Sikkerheder i ALT Underskud / overskud af sikkerheder = evt. blanco 1 1 970 0 2971 1201 750 Fortsættes næste side - Side 1/3 Side 57 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Bioflame A/S’s erhvervsengagement pr. 05/2015: Kontiarter: Erhvervskredit indtil d. 01.05.2016. Saldo tkr. -257 Vækstkautionslån, årlig nedsk. tkr. 100, f.g. 1/4-16 Erhvervslån, mdl. Afvikling tkr. 10 Erhvervslån, mdl. Afvilkling tkr. 25 Terminsforretning (vurd. 10%) - Tilsagn Engagement i ALT Sikkerheder: Til sikkerhed for erhvervsengagement: Virksomhedspant med pant i: Varelager. Værdi jf. regnskab pr. 12/2014 tkr. 3.247 Vurderes til 25 % = tkr. 812 Produktionsanlæg og Maskiner. Værdi jf. regnskab pr. 12/2014 tkr. 1.971. Vurderes til 25 % = tkr. 493 Varedebitorer. Værdi jf. regnskab pr. 12/2014 tkr. 758 Vurderes til 25 % = tkr. 190 Limit tkr. Risiko tkr. 1200 1200 1000 1000 175 175 725 725 1000 100 4100 3200 Nominelt Værdi 1600 1495 Alskyldkaution af Morten Alskyldkauton af Mortens Holding 4100 4100 0 0 Erhvervslivsforsikring modul 2 - Morten 1000 0 Vækstkaution for lån tkr. 1.000. 75% Tabskaution. Kautionen nedskrives årligt med tkr. 75, f.g. 1/4-16. 1000 750 Sikkerheder i ALT Underskud / overskud af sikkerheder = evt. blanco 11800 2245 -955 Fortsættes næste side - Side 2/3 Side 58 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Morten's Holding’s erhvervsengagement pr. 05/2015: Kontiarter: Erhvervskonto Limit tkr. Engagement i ALT Sikkerheder: Risiko tkr. 0 0 0 0 Nominelt Værdi Alskyldkaution af Morten 0 0 Sikkerheder i ALT Underskud / overskud af sikkerheder = evt. blanco 0 0 0 Samleoversigt for engagementsgruppen pr. 05/2015: Kontiarter: Limit tkr. Risiko tkr. Morten - Privat Bioflame A/S Morten's Holding 451 4100 0 451 3200 0 Engagement i ALT 4551 3651 Sikkerheder: Nominelt Værdi Morten - Privat Bioflame A/S Morten's Holding 2971 11800 0 1201 2245 0 Sikkerheder i ALT Underskud / overskud af sikkerheder = evt. blanco 14771 3446 -205 Sidste side vedr. engagementsoversigt - Side 3/3 Side 59 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Bilag 3: Reel egenkapitalopgørelse Egenkapitalopgørelse Privat pr. 31/12-2014: Aktiver: Liebhaverejendom. Tot.vurdering pr. 12/2014 tkr. 8000 Passiver: Totalkreditlån pr. 12/2014 tkr. Boliglån 6050 375 Egenkapital pr. 31/12-2014 tkr. 1575 Egenkapitalopgørelse Erhverv pr. 31/12-2014: Aktiver: Materielle anlægsaktiver tkr. (Er vurderet forsigtigt. Jf. regnskab tkr. 1.971) Finansielle anlægsaktiver tkr. Varebeholdninger tkr. (Er vurderet forsigtigt. Jf. regnskab tkr. 3.247) Tilgodehavender tkr. Likvider 1500 238 2500 903 25 Passiver: Gæld jf. regnskab tkr. 3521 Egenkapital pr. 31/12-2014 tkr. 1645 Side 60 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Bilag 4: Sådan fungere kreditsikring Side 61 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Bilag 5: Forløbet af en remburs Side 1 af 2 omkring remburs Side 62 af 63 Michael Koch Kristensen Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen 26. maj 2015 Eksempel på en remburs, hvor Bioflame A/S er køber: 1) Bioflame anmoder Dronninglund Sparekasse om at udstede en remburs i favør af sælger. Bioflame udfylder en rembursbegæring, der indeholder de betingelser og dokumentkrav, som sælger skal opfylde for at få betaling. 2) Dronninglund Sparekasse bevilger nu rembursen. Herefter udsteder vi rembursen, som fremsendes til adviserende bank (Sælgers bank) gennem SWIFT-systemet96. 3) Adviserende bank fremsender rembursen til sælger. 4) Når sælger har vurderet, at de i rembursen stillede betingelser kan opfyldes, afsendes varen. 5) Fragtfører (fx et rederi, speditionsfirma, luftfragtselskab eller deres agenter) udleverer konnossementet97 eller andet fragtbrev til sælger som kvittering for varens modtagelse til forsendelse. 6) Sælger indleverer konnossementet eller andet fragtbrev, samt øvrige foreskrevne dokumenter til adviserende bank. 7) Efter at have sammenholdt dokumenterne med rembursens betingelser og fundet disse i orden, kan adviserende bank fremsende dokumenterne til Dronninglund Sparekasse (Udstedende pengeinstitut) med anmodning om prompte betaling eller betaling på en bestemt dato, når rembursbetingelserne indeholder en udskudt betaling eller accept af veksel. 8) Samme punkt som ovennævnte. 9) Dronninglund Sparekasse (Udstedende pengeinstitut) foretager den endelig kontrol af dokumenterne, og når dokumenterne er godkendt, fremsendes disse til køber, som dermed har dispositionsretten over varen. Ved avista-remburs hæver banken dokumentbeløbet plus gebyr på købers konto. Ved remburs med kredittid/med udskudt betaling, fremsender udstedende bank dokumenterne til køber med bemærkning om, at dokumentbeløbet plus gebyr vil blive hævet på kundens konto 2 bankdage før forfaldsdatoen. 10) Køber afleverer fragtbrevet til fragtfører. 11) Og modtager herefter varerne. Side 2 af 2 omkring remburs 96 97 Swift-systemet er et elektronisk system, som mange banker i hele verden er tilsluttet. Dokument for lastet gods hvori skibsføreren kvitterer for godset og forpligter sig til at levere det til rette modtager Side 63 af 63
© Copyright 2024