1. No category

Redderen
Nr. 10
›
December 2014
‹
37. årgang
VSR kursus i Esbjerg s.4
2
Redderen › 37. årgang
Kolofon
Indhold
Redderen
Redder
og MF
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Side 8
Projekt
i Benin
Side 16
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Ambulancebehandler
Finn Thranum har som
MF for Venstre mange
holdninger til regioner, ambulancekørsel,
uddannelse mv.
Falck er med i Børnefondens projekt i Benin,
som skal fremme sundhedstilstanden blandt
gravide, nybagte mødre
og deres spædbørn
Blodprøver
i hjemmet
Side 18
I Region Nordjylland
kører paramedicinere
ud og tager blodprøver
hos syge borgere – det
sparer tid, ressourcer og
besvær
Vejservice-reddere har taget hul på Modul 6 . . . . . . . . 4
Sværvognsfolk så på øl og ubåde . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Ambulancemand på Borgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Det mener RL om uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Stem til Tryg valget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Falck og Børnefonden i Benin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Nordjylland tager et ekstra stik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Lufthavne, kemifabrikker og atomkraftværker i kikkerten 20
Ny formand for DAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
En rigtig Glædelig JUL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
3
Nr.10 › December ‹ 2014
Leder
Midt i en brydningstid
Om kort tid sænker julefreden sig over landet, og det er en god anledning
til både at tænke tilbage og se frem.
2014 har været et hektisk år, hvor ikke mindst de mange ambulanceudbud har fyldt meget. Flere steder har vi oplevet, at de brikker, vi har qua
vores overenskomst, bare ikke passer helt ind i de puslespil, regionerne
har præsenteret i deres udbud. Så der har pågået et intenst tilpasningsarbejde, så der kan bydes på kontrakterne uden at sætte hårdt tilkæmpede
arbejdsforhold over styr.
Det kunne dog ikke afværge ”katastrofen” i Region Syd. Det er synd for
de kolleger, som begræder deres exit fra Falck – og det er egentlig også
synd for de ellers sympatiske hollændere, hvis de har forregnet sig, som vi
desværre frygter.
2015 bliver ikke et mindre travlt år. Nye ambulancekontrakter – forhåbentlig også i Sjælland og Hovedstaden – skal løbes i gang. For assistance
skal en ny strategiplan indarbejdes, og de kæmpe omvæltninger på
brandberedskabs-området skal tackles.
Også vor egen Landsklub står foran mange og svære overvejelser – for
fremkomsten af nye operatører med hundredvis af ambulancekolleger
åbner naturligvis en række spørgsmål og udfordringer omkring struktur,
samarbejde med mere.
Alt det vender vi tilbage til i 2015 – lige nu vil vi nøjes med at ønske alle
kolleger og læsere en rigtig god jul og et lykkebringende nytår.
OBS
Prøv ”Tapatalk”
til Reddernet
Er du blandt dem, som bruger din
smartphone eller tablet til at følge
med på Reddernet – det populære
diskussionsforum under www.
redder.dk ?
I så fald skulle du måske overveje
at hente app’en Tapatalk.
Tapatalk gør det nemt at læse og
navigere i et debatforum som Reddernet, og du kan få en besked, når
der er nye indlæg.
App’en kan også bruges til at holde
rede på flere end 60.000 andre internetfora om alt fra redningsarbejde,
biler, børneopdragelse, bjergbestigning, havearbejde og meget andet.
Tapatalk er gratis og fås både til
Apple, Android og Windows Phone.
4
Redderen › 37. årgang
Vejservice-reddere
taget hul på Mod
Også stationsledere
var på skolebænken
i Esbjerg
Det giver glade kunder, som kan fortsætte deres tur, færre bugseringer og
baghjul til konkurrenterne.
Spændende og udfordrende
Kodning af bilens elektronik efter udskiftning af batteri, praktisk brug af Falcks
nye egendiagnosetester, Texa Nano,
samt repetition af tidligere stof.
Dét er overskrifterne for det nyeste
efteruddannelsesmodul – Modul 6 – som
vejserviceredderne har taget hul på.
Som bekendt har vejserviceområdet
gennemgået en markant oprustning
både uddannelses- og udstyrsmæssigt,
således at Falck inden udgangen af 2015
har omkring 250 vejservicereddere, som
på mekanikerniveau kan reparere og
afhjælpe problemer på stedet.
Underviser Holger Andersen hos Resuce
Center Danmark i Esbjerg har været
med i hele forløbet, og det har givet
mange spændende udfordringer:
- Modulerne har bygget på de autofaglige problemstillinger, som vejserviceredderne møder i deres dagligdag.
Min opgave som instruktør har været at
omsætte problemstillingerne til løsninger og tilhørende undervisning. Det har
været fantastisk spændende og udfordrende, da nogle af problemstillingerne
har været af en karakter, så de ikke
findes i mekanikeruddannelsen endnu,
fortæller Holger Andersen.
Indholdet er nøje afpasset efter de
Underviser Holger Andersen har gået
nye veje for at gøre modulerne relevante og brugbare for Falck-kursisterne.
behov og ønsker, han har fået fra Falck,
tilføjer underviseren.
Ni poster
Modul 6 er endnu mere end de tidligere
moduler baseret på praktiske og teoretiske opgaver.
Holger Andersen har udarbejdet ni
poster, som deltagerne rokerer rundt på:
Stationslederne Henrik Rasmussen (th) og Jan Larsen fandt det værdifuldt at stifte
bekendtskab med det udstyr og de udfordringer, som folkene møder til daglig.
• Fire poster tager udgangspunkt i en
specifik bil. Ved hjælp af opgaver bliver
deltagerne ledt rundt i forskellige afkroge af bilens egendiagnose. Det handler
om fejludlæsning, parameterværdier,
statusværdier, aktuatortest, EOBD og
lignende. Deltagerne får indblik i de
mange muligheder, som egendiagnosen indeholder og opnår samtidig en
vis rutine i brugen af deres nye tester.
• To poster med fejlfinding. En motorstand og en bil med indbyggede fejlbokse, med hver 10 fejl som kan til- og
frakobles. Opgaven leder deltageren
gennem et godt fejlfindingsforløb, som
skal ende i, at de er helt sikre på konklusionen. Formålet er, at deltagerne
opnår så stor sikkerhed i fejlfinding,
at de tør give sig i kast med lidt større
reparationer og udskiftninger ude på
landevejen.
5
Nr.10 › December ‹ 2014
e har
dul 6
• Tre poster omhandlende informationssøgning. Opgaverne leder deltagerne
gennem mange af de muligheder, som
de har gennem Autofrontal, Autodata,
FTZ webkatalog og lignende. Et par
opgaver omhandler, efter ønske fra
Falck, tanktømning. De har til formål at
sætte deltagerne i stand til at udføre
tanktømninger på moderne dieselbiler,
hvor der er fare for følgeskader, hvis
retningslinjer for tanktømning ikke følges.
Også stationsledere
Med på modulets Hold 2, som Redderen
besøgte i Esbjerg, var seks-syv stationsledere. De skulle egentlig have været på
banen lidt senere i forløbet, men da der
opstod et hul, sprang de til..
- Det er særdeles nyttigt at være med
og opleve, hvad det er, folkene lærer og
hvilke krav, der stilles til dem, siger Henrik Rasmussen, assistance-stationsleder
for Farum, Hillerød, Gladsaxe og Fredensborg.
- Min mekanikeruddannelse fra 1976
er ikke meget bevendt i dag, men jeg
vil gerne kunne sparre med folkene og
have indblik i deres arbejdshverdag.
Og der synes jeg, det er meget værdifuldt med de tre dage her i Esbjerg. Det
gælder også, hvis nogle kommer hjem
og siger, at de har brug for det og det
udstyr, ja så kan man bedre forholde sig
til, hvad behovet er, konstaterer Henrik
Rasmussen.
Han roser både kurset, underviseren
og deltagerne for et højt niveau:
- Det er nogle meget dygtige og meget
engagerede ildsjæle, vi har. Jeg er
benovet over, at det faglige stade er så
avanceret – der er virkelig en verden til
forskel fra ”de gamle dage”, siger stationslederen med et smil.
Anders Lassen fra Dalum og Jeppe Kosack fra Silkeborg var især glade for at blive
introduceret til den nye tester, som giver en række nye muligheder ude i marken.
* QUICK-STEP *
Mangler du ultimativt lys på din
cykel, en kraftig dykkerlygte eller
håndlygte?
One size – Nemme at montere
Passer til alt fodtøj op til str. 42
Kr. 49,-
Så kig forbi Lygteshoppen.com
Vi giver 10% rabat til alle vores
kolleger.
Lygteshoppen drives af to Falck
reddere.
Rabatkode: 53783 for 10%
* BERGSTEIGER *
Model i 4 Størrelser:
S = Str. 35 – 37 M = Str. 38 – 43
L = Str. 44 – 47 XL = Str. 47 –
Kr. 149,Bestil på:
[email protected]
Eksempel på Bronte RC25-S
Priserne er ex. moms og forsendelse gældende i
november 2014, eller så længe lager haves.
SAFE-TEC · Industrivej 17B · 4683 Rønnede
Tel. + 45 56 31 58 10 · www.safe-rec.eu
shop: www.safe-tec.eu · [email protected]
6
Redderen › 37. årgang
Sværvognsfolk
så på øl og ubåde
Årets sværvognstur bød som vanligt på andet end bare fagnørderi
Som tidligere omtalt var Falcks Sværvognsklub forbi Grove mobilkraner i Wilhelmshafen og Drusche Abschlepp- und
Bergungsdienst i Bremen på den traditionelle studietur i oktober.
Men vanen tro var der også sat tid af
til underholdende eller kulturelle indslag.
Det gjaldt blandt andet besøget på
Beck’s bryggeriet i Bremen, som har rødder tilbage til 1873.
Beck’s bliver solgt i flere end 90 lande
verden over og er en af Tysklands største
bryggerivirksomheder.
Smagsprøver
Opdelt i to grupper (hvor den ene gruppe
havde en betydeligt mere engageret
guide end den anden) – var de danske
gæster rundt på bryggeriet og se på
historien, fremstillingsmetoder, råvarer,
produktionsfaciliteter med videre.
”Belønningen” for den i øvrigt interessante rundtur var et par timer i besøgsområdets superhyggelige ”bar”, hvor
smagsprøver på Beck’s mange ølvarianter blev uddelt med rund hånd.
Så det var et dansk selskab i god
stemning, som først på aftenen brød op
for at finde bussen og aftenspisningen
inde i Bremen.
Besøg i Bremerhaven
På sidstedagen var sværvognsfolkene
forbi Bremerhaven et halvt hundrede
kilometer nord for Bremen.
Det maritime spiller utvetydigt en stor
hovedrolle for den nordtyske havneby ved
Nordsøen og floden Wesers udmunding.
Den danske gruppe kunne blandt
andet kigge nærmere på skibene i det
store skibsfartsmuseum, som byen danner rammen om.
Ombord i ubåd
Og der blev også tid til et spændende
besøg ombord på ubåden/museet Wilhelm Bauer.
Den 77 meter lange ubåd var en af sin
tids mest avancerede. Men da den blev
taget i brug i slutningen af februar 1945 var
krigen for længst tabt for Nazi-Tyskland.
Wilhelm Bauer blev kort før kapitulationen sænket af sin egen besætning i
Flensborg fjord. I 1957 blev den hævet og
fungerer altså i dag som museum.
Nr.10 › December ‹ 2014
7
8
Redderen › 37. årgang
Ambulancemand
på Borgen
Finn Thranum med en
mangeårig fortid i Falck
og Responce er den
første MF’er med en
baggrund som brandog ambulancemand
Ærgrelsen var stor, da ambulancebehandler og Venstre-politiker Finn Thranum fra Odder gjorde status efter Folketingsvalget i 2011.
Østjyllands Storkreds gav nemlig Venstre syv mandater i Folketinget – men
Finn Thranum endte på ottendepladsen...
Men det viste sig, at positionen som
første suppleant alligevel var et springbræt til Borgen. Først blev Finn Thranum
kaldt ind som stedfortræder for Troels
Lund Poulsen fra december 2011 til marts
2012, og siden blev han fra 1. juni 2013
fast Folketingsmedlem, da Lykke Friis
valgte at stoppe i politik for igen at blive
prorektor for Københavns Universitet.
Bred baggrund
Den 58-årige østjyde startede for 40 år
siden i Falck, og i 35 år beklædte han
en lang række funktioner i korpset inden
for ambulance, brand og redning - blandt
andet som ambulancebehandler, redningsfører, redningsdykker, holdleder,
udrykningsleder, uddannelsesleder, stationsleder, distriktsleder, amtsvagtcentralleder med mere.
I 2009 blev han ambulancechef og
strategisk rådgiver i det dengang helt
nystartede Responce.
Senere blev han atter ”almindelig”
ambulancebehandler i Responce, hvor
han stadig er ansat og har to døgnvagter om måneden. Det gav mulighed for
Finn Thranum lægger vægt på at bevare sin tilknytning til ambulancefaget. Privat er
Venstre-politikeren bosat i Hou ved Odder. Han er gift med anæstesisygeplejerske
Britta Lundstrøm, og sammen har de fire voksne piger - og et barnebarn er det
også foreløbig blevet til.
9
Nr.10 › December ‹ 2014
– efter 30 år i kommunalpolitik – at satse
på Folketinget.
Kræver tilvænning
Med fire årtiers erfaring i bagagen er der
stort set intet, der kan få Finn Thranum
hylet ud af koncepterne på en ambulanceindsats.
Men han indrømmer blankt, at dagligdagen på Christiansborg har været vanskelig at finde ind i.
- Jeg har siden min tidlige ungdom
været meget aktiv i alverdens foreningsarbejde, bestyrelsesarbejde samt
kommunalpolitik og har næsten 25 års
ledererfaring. Men det har voldt mig lidt
besvær og taget tid at lure mekanismerne på Christiansborg, erkender Finn
Thranum.
Det hjælper dog, at han indgår i
en såkaldt ”klynge” med en håndfuld
andre Venstre-politikere, nemlig Karen
Ellemann, Peter Christensen, Jakob
Ellemann-Jensen, Søren Pind og Martin
Geertsen.
Klyngen har også en pulje af sekretærer og rådgivere, som gør hverdagen
som Folketingsmedlem noget lettere.
Fordele og ulemper
Finn Thranum er en lidt atypisk MF’er
på den måde, at han sammen med et
lille mindretal af politikerkollegerne har
flere årtiers erhvervserfaring med sig på
Borgen.
Flertallet har en akademisk baggrund,
eksempelvis cand.polit, og mange har
haft politikken som en levevej siden en
relativt ung alder.
- Så det med lige at læse op på et
emne i form af måske hundrede sider
forfattet i et akademisk sprog, hvor de
har glemt at sætte punktummer – ja, det
går lidt nemmere for dem end for mig.
Men omvendt har jeg masser af erfaring
og indsigt fra ”det virkelige liv”, og der
har JEG så en stor force, mener Finn
Thranum.
Indsigt fra virkeligheden
- Jeg har en kæmpe indsigt i, hvad der
rører sig rundt omkring i sundhedsvæsenet. En indsigt, man ikke får på
samme måde hvis man ”kun” tager på
virksomhedsbesøg, som mange politikere gør. Ikke at det er forkert at gøre
det – tværtimod det er rigtig godt - det er
bare et andet billede, man får, end hvis
Finn Thranum håber også at kunne betræde landets fornemste talerstol efter næste
Folketingsvalg.
man kommer, når det er ”hverdag” på
arbejdspladsen, pointerer Finn Thranum.
Han tilføjer, at hans baggrund som
brand- og ambulancemand tydeligvis
vækker interesse og respekt, både hos
politikerkolleger og Christiansborgs personale – specielt at han stadigvæk tager
ambulancedøgnvagter sideløbende med
folketingsarbejdet.
Imod regionerne
Måske ikke overraskende er det netop
især sundhedspolitikken, som optager
Finn Thranum, og han har da også
blandt sine otte udvalgsposter fået sæde
i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Her og i alle andre fora gør han alt,
hvad han kan for at forfægte sine synspunkter, som blandt andet omfatter en
klar holdning om at nedlægge regionerne.
- Regionspolitikerne vil borgerne det
bedste, og har i en overgangsperiode
efter amterne været en nødvendighed,
og de har gjort det godt men meget forskelligt både i pris og kvalitet. Men i et
lille land som Danmark, på størrelse med
det halve af London, så skal vi ikke have
både kommuner, regioner og staten. Jeg
forestiller mig, at opgaverne skal styres
centralt fra et sundheds- og forebyggelsesministerium, og forvaltes decentralt af
en administration/bestyrelse i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, lyder det fra
politikeren.
Sjælland og Nordjylland
I ambulancesammenhæng vil en centralisering ifølge Finn Thranum betyde,
at der kommer et mere ensartet serviceniveau og en standardiseret plan for,
hvordan det præhospitale landskab skal
opbygges.
Hvis man skal gå efter ”Best practice”
hvad sidstnævnte angår, så er Region
Sjælland og Region Nordjyllands set-up
et klart forbillede, mener Venstremanden.
- Jeg er imponeret over, hvad man har
opnået på Sjælland ved at sløjfe kostbare lægebiler og bruge midlerne blandt
andet på superdygtige paramedicinere.
Det er muligt, at modellen skal justeres
lidt, hvis den skal rulles ud på landsplan,
men det er et flot pionérarbejde, der er
udført, understreger Finn Thranum.
Han roser også Nordjylland for at give
paramedicinerne en række ekstra kompetencer, blandt andet intubation ved
hjertestop, som de har forvaltet med stor
succes, og forbehandling af hjertepatienter som skal ind til ballonudvidelse.
Kostbare læger
- Det er guld værd at kunne ”ringe til en
ven”, altså en højt kvalificeret læge, med
præhospital erfaring. Men at have 10
lægebiler, som vi har i Region Midt, det
er jo overkill af dimensioner, og giver ikke
mest sundhed for skatteborgernes penge.
De skriger efter læger på sygehusene,
derfor skal lægerne ikke holde på hvert
gadehjørne ude i byen. Nogle ambulancelæger er rigtig gode til at lytte, støtte og
hjælpe ambulancepersonalet med den
igangværende behandling, mens andre
straks overtager scenen og stikker ordrer
ud, selv om alt er under kontrol ved
lægens ankomst, fortæller Finn Thranum.
10
Redderen › 37. årgang
i landstingssalen på Christiansborg den
19. januar 2015, med det formål at belyse den præhospitale indsats og udviklingspotentialet. En lang række eksperter
er inviteret som oplægsholdere, med
udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvordan
sikrer vi en ensartet, akut indsats i hele
landet i en tilstrækkelig høj kvalitet til den
bedst mulige pris”.
”Det er Folketingsmanden”
RL-formand Vagn Pedersen (tv), Finn Thranum og RL-næstformand Morten Andersen ser ens på mange aspekter omkring ambulancekørsel og det præhospitale
arbejde, afslørede mødet på Christiansborg.
Han nævner også lægebilen i Lemvig
som et ulogisk og dyrt beredskab, der
vil falde bort ved en eventuel national
organisering af området. Også modellen
med hele fem omkostningstunge AMKvagtcentraler vil blive sat grundigt under
lup, hvis han kan samle opbakning til
det, lover Finn Thranum.
Region Nordjylland og Region Sjælland har ifølge Finn Thranum på fornuftig
vis inddraget leverandøren i ambulancedisponeringen, idet beredskaberne her
købes og forvaltes ud fra en gennemsnitlig responstid, så leverandøren får et
medansvar i at få kabalen til at gå op, i
kontrast til de regioner som ”bare” har
bestilt et antal ambulancer ved leverandøren, og derefter selv forsøger at forvalte disponeringen efter bedste evne.
Tanker om uddannelse
Hvad uddannelse af ambulancefolk
angår, så har Finn Thranum en drøm
om, at der skal oprettes en uddannelse
som professionsbachelor i præhospitalt
arbejde og paramedicin.
Vagn Flink, formand for Reddernes
Landsklub, gjorde under mødet med Finn
Thranum opmærksom på, at en professionsbachelor ikke automatisk giver en
genvej i universitets sammenhæng.
Og han betonede – og mødte stor
enighed fra Finn Thranum i – at ambulancefaget fortsat har og bør have et
væsentligt håndværksmæssigt element,
og det skal afspejle sig på uddannelsessiden.
Spørgsmål til regeringen
Finn Thranum har for nylig bedt regeringen regne på, hvad det ville koste, hvis
cirka halvdelen af de nye danske ambulancefolk tog en professionsbachelor.
Ifølge Thranum skal uddannelsen have
fagligt niveau og længde svarende til
sygeplejerskeuddannelsen.
Hans tanke er, at den anden halvdel
af de nye ambulancefolk skal have en
ambulancebehandler EUX-uddannelse
(kombination af gymnasial og erhvervsuddannelse, red.) via den erhvervsfaglige indgang, hvor niveauet tænkes at
være SOSU-lignende.
Venstre-politikeren vil have regeringen
til at vurdere, hvad modellen vil koste og
udspecificere merudgifterne til SU, taxametertilskud samt effekterne på arbejdsudbuddet.
Desuden vil han gerne have svar på,
om regeringen vil arbejde for, at fremtidens ambulanceuddannelse bliver en
sundhedsfaglig uddannelse med merit til
videreuddannelse
Præhospital høring
Finn Thranum har sammen med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg arrangeret en fire timer lang høring
Om Finn Thranum også efter næste valg
kan skrive ”Medlem af Folketinget” på sit
visitkort, vil vise sig i løbet af 2015, men
det kræver et større antal personlige
stemmer ved det kommende folketingsvalg.
Hans kreds, Aarhus Vest, er traditionelt
ganske ”rød” og derfor ikke den nemmeste at opnå valg i for en Venstremand
(der kan dog stemmes personligt på ham
i hele Østjylland).
- Men omvendt giver det jo noget positiv opmærksomhed, når man allerede
HAR været på tinge, bemærker Finn
Thranum, som vedbliver med at køre
ambulance ved siden af Christiansborgarbejdet.
Mange af patienterne genkender ham
som lokal MF’er.
- Der var blandt andet en bevidsthedspåvirket sukkersygepatient som vågnede
op under turen og udbrød: ”Det er jo Folketingsmanden som vækker mig”, husker
Finn Thranum med et smil.
Holder fast i faget
Mens mange af hans kolleger i Folketinget tager orlov eller helt dropper deres
civile karriere, når de kommer på Christiansborg, så har det været vigtigt for
Finn Thranum stadig at have berøring
med sit fag. Han arbejder derfor kvarttid
som ambulancebehandler hos Responce
– primært i weekender, til glæde for
sine kollegaer som hermed kan få lidt
tiltrængt afspadsering.
- Jeg elsker mit fag. Ved at arbejde
på kvarttid sikrer jeg, at jeg holder mine
kompetencer ved lige og bibeholder en
føling med, hvad der rører sig af nye
ting i branchen. Jeg vil gerne tilbage og
arbejde i ambulancetjenesten, hvis jeg
mod forventning ikke skulle blive genvalgt
til Folketinget. Det mener jeg ikke, jeg
kan, hvis jeg har været væk fra faget i
fire år, påpeger Finn Thranum, Danmarks
så vidt vides første og eneste MF’er med
brand- og ambulancebaggrund.
11
Nr.10 › December ‹ 2014
Det mener RL
om uddannelse
En god teoretisk baggrund skal parres med
solide tekniske færdigheder, skriver RL-formand Vagn Flink i dette
indlæg, som knytter an
til drøftelserne med MF
Finn Thranum (V)
(Arkivfoto)
Af Vagn Flink,
formand for Reddernes Landsklub
I forlængelse af vores snak med Folketingsmedlem og ambulancebehandler
Finn Thranum, har han på Venstres
vegne foreslået, at halvdelen af de nye
ambulanceelever tager en professions
bachelor, mens den anden halvdel får en
ambulance EUX-uddannelse.
De faktiske forhold for vore nye ambulanceelever i Falck er, at 4 ud af 5 elever
har en gymnasial baggrund, så det vil
være spild af tid for deres vedkommende, at tage en EUX ambulanceuddannelse.
Der er nogle der fra forskellige vinkler
taler meget for en professions bachelor
uddannelse, bl.a. med en argumentation
om, at så bliver uddannelsen meget bedre, end den kendte ambulanceuddannelse, hvor indgangen er den erhvervsfaglig
model.
Jeg forstår ikke, når nogle politikere
har den holdning, at denne uddannelse
skal akademiseres, især når målet kun
er at skabe adgang til universiteterne.
Jeg synes, alle der har interesse i ambulancefagets uddannelse, bør arbejde
for en sammenlægning af assistent- og
behandleruddannelsen.
Det forslag er allerede vedtaget i
Transport uddannelses rådet (TUR), og
der arbejdes på en løsning. Men det er
op af bakke, fordi der er store politiske
interesser i området – interesser, der
desværre efter min mening ikke er drevet
af spørgsmål om ”hvordan får vi skabt
den bedste uddannelse”, men mere om,
hvem der skal have indflydelse på området og måske mest, hvem skal IKKE
have indflydelse.
I TUR sidder repræsentanter for såvel
arbejdsgiver som arbejdstager organisationerne, det vil sige Dansk Industri og
3F/FOA . Danske regioner har også en
repræsentant i TUR, en embedsmand,
måske der også burde sidde en politisk
valgt i det udvalg?
Det er måske der problemet i virkeligheden ligger, at Danske regioner vil
have afgørende indflydelse på ambulanceuddannelsen, og det får de efter
deres mening bedst, hvis den ligger i
regionsregi.
Jeg mener, de eventuelle ønsker,
Danske regioner måtte have til redderuddannelsen, sagtens kan rummes inden
for TUR.
Vi har for ganske nyligt i TUR foreslået
en forlængelse af praktikken for den
nuværende uddannelse, det ud fra et
ønske fra alle dem, der beskæftiger sig
med redder uddannelsen. Det bekræfter
mig i min opfattelse af, at selv om elever
skal have en solid teoretisk baggrund,
skal den tekniske side af hvervet også
være toptrimmet.
Vi skal have den bedste uddannelse
indenfor området, det får vi kun, når
vi forener vores kræfter. Er der nogle
sundheds moduler i en bachelor uddannelse, der kan give merit på andre
sundhedsuddannelser, må vi arbejde
for, at disse elementer kommer ind i den
udvidede ambulanceredder uddannelse.
Måske er tiden moden til, at et tilvalg på
redder uddannelserne kunne bestå af
E-learning kursus sideløbende med den
almindelige redder uddannelse, som et
tilvalg for de elever der har mod på det
og resurser til det.
Redderen › 37. årgang
4 år med rapportering af
utilsigtede hændelser (UTH)
Hvornår startede det?
Det præhospitale område har siden september 2010 været omfattet
af loven om rapportering af utilsigtede hændelser. I de 4 år har alle
skullet lære, hvad utilsigtede hændelser er for en størrelse, hvad
UTH-systemet kan bruges til og hvordan det skal gøres.
Kendskabet til UTH blev hjulpet godt på vej af akkrediteringsprocessen, som hele det præhospitale område var igennem i 2012. UTH
bruges som kvalitetsovervågning på mange af standarderne i Den
Danske Kvalitetsmodel og det er derfor vigtigt, at alle utilsigtede
hændelser rapporteres.
Nu, 4 år senere, er utilsigtede hændelser et ord, alle er bekendte
med, men måske ikke er helt fortrolige med.
Formålet med denne artikel er at give dig som læser en viden om,
hvad de utilsigtede hændelser bruges til i Falck, forklare vigtigheden
af din rapportering, samt gennemgå UTH-forløbet i forhold til rapportering, sagsbehandling og opfølgning.
Hvor mange hændelser sagsbehandles der i Falck?
2010: 10
2011: 67
2012: 188
2013: 236
2014: 160 (1. halvår)
Hvad bruges de utilsigtede hændelser til?
De rapporteringer, som du udarbejder, bruges til at skabe læring
om, hvad der evt. kan gøres anderledes så patientsikkerheden bliver
endnu bedre.
Læringen fra de utilsigtede hændelser bruges i Falck i flere forskellige sammenhænge. F.eks. er det styrende for, hvor der sættes fokus,
når der udarbejdes opfølgning i forhold til akkrediteringen.
I praksis kan du opleve det ved et internt survey, hvor der f.eks.
spørges ind til medicinhåndtering eller håndtering af SINE håndterminaler. Dette gøres for at sikre at alle har kendskab til og anvender
korrekt kontrol af medicin samt kan anvende SINE i enhver situation
med afsæt i de konkrete UTH’er, der har været på området.
Læringen kan også bruges til skift eller ændringer af udstyr, hvor
rapporteringer har været med til at gøre opmærksom på, at den
medicinske funktion ikke har fungeret som den skal.
Eller læringen kan være, at der skal gennemføres yderligere uddannelse for at sikre, at alle kan anvende udstyret korrekt. På den måde
undgår man, at andre oplever den samme hændelse og alle lærer af
hinandens erfaringer.
Når der rapporteres en hændelse, som involverer både det præhospitale og sygehusene, samarbejdes der - via risikomanager i
regionerne - omkring læring og opfølgning. Læring fra UTH har f.eks.
bidraget til ensretning af visitation af patienter samt udstyr, der skal
fastspændes i ambulancerne.
UTH-arbejdet foregår i tæt samarbejde med regionerne, hvilket
skaber fundament for at bære læringen der hen, hvor det er muligt
at træffe ledelsesmæssige beslutninger. Dette giver en ensretning i
forhold til løsning af problematikker og medvirker til fokus på patientsikkerheden gennem hele patientforløbet.
Nytter min ene rapportering noget i det store system?
JA!
Der er eksempler på, at en enkelt rapportering – håndtering af SINE
– gjorde os opmærksomme på, at her var noget, der ikke fungerede
optimalt. Efterfølgende blev det - via intern survey - afprøvet, om
hændelsen var en enkeltstående hændelse eller om det ville kunne
ske igen.
På baggrund af resultatet af de interne survey, blev der efterfølgende
sat fokus på håndtering af SINE via bl.a. vedligeholdelsesuddannelsen, information og uddannelse på stationerne.
I sektor overgangen mellem det præhospitale og modtagende afdelinger har der været mange rapporteringer, og flere har udmøntet sig
i konkrete ændringer i det daglige arbejde bl.a. visitation af patienter
til skadestue, vurdering og klargøring af patienter inden transport og
markering af mødesteder.
Mange af de ting, som du bl.a. arbejder med via vedligeholdelsesuddannelsen, læser om via diverse info og spørges om ved intern survey, har ofte sit udspring i en utilsigtet hændelse. Dermed er der en
rød tråd fra akkrediteringen til UTH-arbejdet og til dit daglige arbejde
hos patienten.
Når du rapporterer en utilsigtet hændelse, som har betydning for
patientsikkerheden, er du med til at pege på, hvor vi som ambulancetjeneste kan blive endnu bedre til gavn for patienten.
Hvad skal rapporteres som en utilsigtet hændelse?
Når der arbejdes med utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet, er
det de utilsigtede hændelser, hvor patientens sikkerhed er i fare, vi
beskæftiger os med.
Det kan f.eks. være at der bliver givet forkert medicin eller forkert
dosis, at udstyr ikke fungerer som det skal, eller disponeringer, hvor
der ikke vælges nærmeste beredskab. Utilfredshed med en andens
vurdering, sin makker eller noget udstyr, hører således ikke hjemme
i UTH-systemet.
13
Nr.10 › December ‹ 2014
På internetsiden: http://www.dpsd.dk/ står der følgende definition:
Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte
hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som
enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende.
En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer
i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information
om lægemidler.
Hvorfor skal jeg rapportere en utilsigtet hændelse?
• Fordi du på den måde er med til at forebygge, at en lignende hændelse sker igen, og dermed forbedre patientsikkerheden.
• Fordi det er en vigtig del af, at arbejde i en kvalitetsorganisation:
at man registrerer og rapporterer UTH’er, og dermed bidrager til
læring for alle.
• Fordi UTH-rapportering udgør en vigtigt del af Den Danske Kvalitetsmodel, og dermed har betydning for akkrediteringen.
• Fordi det lovgivningsmæssigt er bestemt, at sundhedsfagligt personale er forpligtiget til at rapportere UTH.
Hvad sker der når jeg rapporterer en hændelse?
Hændelsen sendes til sagsbehandling der, hvor hændelsen er sket.
Det vil sige, hvis den utilsigtede hændelse er sket på sygehuset –
f.eks. at der ikke har været medsendt sygehus-personale til ledsagelse af en respiratorisk dårlig patient, så skal hændelsen sagsbehandles på sygehuset/hospitalet med henblik på, at de kan drage
læring i eget hus.
Hvis hændelsen er sket præhospitalt i ambulanceregi sendes
hændelsen til sagsbehandling hos den ambulanceentreprenør, hvor
hændelsen er sket.
Hændelsen sagsbehandles af personer med kendskab til arbejdsgangene i egen organisation og med fokus på patientsikkerhed, så
en lignende hændelse kan undgås.
Hos Falck sagsbehandles alle utilsigtede hændelser af en leder som
er ressort- ansvarlig for utilsigtede hændelser i samarbejde med
Korpslægeenheden. Resultatet af sagsbehandlingen sendes til regionen, som sender videre til sundhedsstyrelsens database.
Alle oplysninger anonymiseres inden indsendelse til databasen. Den
enkelte sag vil således ikke kunne genfindes i databasen og lokaliseres i forhold til sted, personale eller patient.
I samarbejde med regionen klassificeres hændelserne ud fra, hvilken
alvorlighedsgrad den pågældende hændelse har haft for den patient
der var involveret i hændelsen og særskilt, hvor alvorlig den potentielt
kunne have været.
Hvis hændelsen har været alvorlig eller i værste fald har medført død,
beslutter regionen på baggrund af hændelsen, om der skal laves en
dybdegående analyse.
Klassificeringsskema:
Ingen skade
Mild (Lettere forbigående skade, som ikke krævede øget
behandling eller øget plejebyrde)
Moderat (Forbigående skade, som krævede indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejebyrde
eller for indlagte patienter øget behandling)
Alvorlig (Permanent skade, som krævede indlæggelse eller
behandling hos praktiserende læge eller øget plejebyrde eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader,
som kræver livreddende behandling)
Død
Hvordan får jeg noget at vide?
Hvis du har været en del af en utilsigtet hændelse, eller har rapporteret den, vil du i nogle tilfælde blive kontaktet for at medvirke til sagsbehandlingen. Du kan blive kontaktet via nærmeste leder, ressortansvarlig for UTH i egen region eller direkte fra Korpslægeenheden.
Om du bliver kontaktet afhænger af den enkelte hændelse, og hvem
der kontakter dig afhænger af indholdet i hændelsen. Driftsmæssige
hændelser håndteres typisk af den regionale ledelse, og sundhedsfaglige i samarbejde mellem ressort ansvarlig og Korpslægeenheden.
Der tages ikke kontakt til enhver, der har rapporteret en hændelse,
idet dette vil blive alt for omfattende. Man er dog altid velkommen til
at kontakte Korpslægeenheden via nærmeste leder for at høre, hvad
der er sket i en aktuel sag, eller hvis man har behov for at tale en
hændelse igennem.
På hændelser, som rapporteres til sygehusene, sker der ingen tilbagemelding til ambulancetjenesten. Læringen indarbejdes i sygehusets daglige arbejde.
Når sagsbehandlingen hos os som ambulanceentreprenør er færdig
udsendes der i Falck UTH-kvartalsnyt både på landsplan og på regionalt plan, for at en enkelt hændelse dermed kan give læring til alt
ambulancepersonale i Falck. Via læsning af disse skrivelser bidrager
du derfor til en højere patientsikkerhed.
Hvad med mig, der har været en del af en utilsigtet hændelse?
Sagsbehandling: Hvor meget du inddrages afhænger af den enkelte
hændelse. Du kan blive inddraget i sagsbehandlingen ved at skulle
udarbejde en beskrivelse af, hvad der er sket, eller du skal måske
medvirke til en kerneårsagsanalyse. Se beskrivelse i tidligere afsnit.
Til kerneanalysen vil der altid være deltagelse af en leder, som vil
gennemgå hændelsesforløbet med dig inden analysemødet.
En dybdegående analyse indebærer inddragelse af alle involverede
parter, enten med at man laver en skriftlig beskrivelse af hændelsen
eller ved deltagelse i analysemøde.
En kerneanalyse har fokus på hændelsen og hvad der er sket i den
pågældende situation, for derved at uddrage læring, som kan medvirke til at hindre en lignende hændelse.
Opfølgning: Afhængig af hændelsen vil der evt. kunne være faglig
opfølgning eller uddannelse. Det kan være for alt ambulancepersonale, eller det kan individuelt, afhængig af hændelsen. Indholdet i
opfølgningen bestemmes af den læring, sagsbehandlingen har ført
frem til og vil have til formål at højne patientsikkerheden. Hvis du har
spørgsmål i forbindelse med en aktuel utilsigtet hændelse er du altid
velkommen til, at kontakte nærmeste leder.
Kerneårsagsanalyser har ikke til formål at placere skyld og ansvar
hos de implicerede.
Mette Cassøe
Afdelingsleder, Kvalitetskoordinator – Korpslægeenheden Falck
14
Redderen › 37. årgang
Stem til
Tryg valget
Læs evt. mere
om
Jørgen Huno R
asmussens
kandidatur på
www.valg-tr yg
hedsgruppen.d
k
For nogle måneder
siden fusionerede Falck
Healthcare og Tryghedsgruppens to sundhedsselskaber Previa og
Quick Care.
Tryghedsgruppen ejer nu 40 procent af
Falck Healthcare, og hvis du har din forsikring i Tryg, kan du være med til at påvirke
Tryghedsgruppens fremtidige udvikling og
dermed dit job i fremtiden. Tryghedsgruppen ledes nemlig af 70 repræsentanter,
som vælges af forsikringstagerne i Tryg og
i Nordea Liv og Pension. Tryghedsgruppen
er Danmarks største medlemsdemokrati.
Hvert år er der valg til Tryghedsgruppens
Repræsentantskab i en af landets fem
regioner. I januar er der valg i Region
Hovedstaden, hvor valget finder sted den
20. januar og to uger frem.
Hvorfor stemme?
Hvorfor er det vigtigt at stemme og dermed gøre sin indflydelse gældende? Det
har vi spurgt Tryghedsgruppens bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussen om.
- Tryghedsgruppen har ansvaret for
en formue på ca. 33 mia. kroner, som
er sparet op gennem de næsten 300 år,
Tryg har eksisteret. En stor del af formuen står som aktier i Tryg Forsikring,
men en anden del af formuen investerer
vi i selskaber, der har til formål at sikre
trygheden for danskerne, fx som Falck
Healthcare. Endelig kanaliserer vi hvert
år godt 500 millioner kroner ud gennem
Trygfondens aktiviteter, pengene går fx til
badesikkerhed, hjertestartere, natteravne,
forskning i børns liv og sundhed, ja til
mere end 800 projekter hvert år. Det er
Repræsentantskabet, der beslutter, hvad
pengene skal bruges til. Derfor er det vigtigt at stemme, så man kan være med til
at påvirke, hvordan Tryghedsgruppen forvalter sin formue, fortæller Jørgen Huno
Rasmussen, der også selv er på valg i
Region Hovedstaden i januar.
Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub, støtter de kræfter, som vil bevare
Tryghedsgruppens dedikation til tryghed, sundhed og sikkerhed gennem uddelinger fra Trygfonden – det kunne eksempelvis være til forskning på det præhospitale
område. Derfor bakker RL-formanden op om den nuværende bestyrelsesformand
Jørgen Huno Rasmussens kandidatur ved repræsentantskabsvalget i Region
Hovedstaden. Alle forsikringstagere i Tryg eller Nordea Liv & Pension og med
bopæl i Region Hovedstaden kan deltage i valget.
Stor interesse for valget
til Tryghedsgruppen
Interessen for at gøre sin indflydelse gældende er voksende, og ved de sidste fem
valg har godt 120.000 danskere stemt til
15
Nr.10 › December ‹ 2014
valget til Tryghedsgruppen. Jørgen Huno
Rasmussen forventer, at kandidaterne,
der stiller op i Region Hovedstaden, skal
have mindst 1.000 personlige stemmer
for at blive valgt – et antal, som langt
overstiger antallet af stemmer, der kræves for at blive valgt til byrådet i mange
kommuner.
Hvorfor den store interesse, spurgte vi
Jørgen Huno Rasmussen.
- Et stort flertal i Repræsentantskabet
ønsker at bevare den nuværende struktur, hvor Tryghedsgruppen både er en
god ejer for Tryg og de andre virksomheder, vi har investeret i, og samtidig deler
penge ud til tryghedsskabende aktiviteter
i Danmark gennem Trygfonden. Men det
er ingen hemmelighed, at nogle kandidater hellere ser, at den historiske formue
bliver udbetalt til de nuværende forsikringstagere og dermed, at Tryghedsfonden opløses. Personligt er jeg en varm
fortaler for, at vi bevarer Trygfonden,
for jeg kan se, at vi er med til at gøre
en forskel i Danmark og løse en række
vigtige opgaver, som det offentlige ikke
har ressourcer til, siger Jørgen Huno
Rasmussen.
Bestyrelsen har netop foreslået en ny
bonusordning, hvor forsikringstagerne i
Tryg og Nordea Liv & Pension får mulighed for at få en væsentlig del af det årlige udbytte fra selskaberne tilbage uden
at det går ud over den opsparede formue
og dermed aktiviteterne i Trygfonden.
- Hvis bestyrelsen bliver genvalgt, er
det en af vores mærkesager, at få en
sådan ordning indført i det kommende år
til glæde for det enkelte medlem og for
det danske samfund, siger Jørgen Huno
Rasmussen.
Valget starter den 20. januar
og det er nemt at stemme
Det er i år nemmere end nogensinde
at deltage i valget, for du kan stemme
online. Op til den 20. januar modtager
du, hvis du bor i Region Hovedstaden og
er forsikringstager i Tryg eller Nordea Liv
& Pension, et brev med information om
valget og hvordan du afgiver din stemme. Du kan se mere om kandidaterne i
Region Hovedstaden og om valget i det
hele taget på:
www.tryghedsgruppen.dk/
Medlemsdemokrati/Stem
Fakta om Trygfonden
Hvert år uddeler Trygfonden godt
500 millioner kroner, der er med til
at øge tryghed, sundhed og sikkerhed i Danmark.
Tre gange flere danskere overlever
i dag et akut hjertestop uden for
hospitalet takket være hjertestartere
og kampagner finansieret af Trygfonden.
Der forekommer i dag færre fatale
drukneulykker på de danske strande på grund af livredderne finansieret af Trygfonden.
I 2008 trådte kun 20 % af bornholmerne til ved akut hjertestop. I
2011 var antallet øget til 74 % takket
være projektet ”Bornholm redder liv”
finansieret af Trygfonden. Projektet
udbredes nu til hele landet.
”Verdens bedste børnetelefon”
besvarede 35.000 henvendelser fra
børn med problemer i 2013.
Er du flyttet?
Har du flyttet adresse for nylig, så husk
at fortælle os det, så du fortsat kan få
REDDEREN i din postkasse.
Vi får IKKE besked fra Falck eller andre
om adresseændringer.
Send en mail med din nye og tidligere
adresse til [email protected].
Hvis du er tilmeldt Reddernet kan du
også selv foretage adresseændring via
www.redder.dk under ”Medlemsservice”.
16
Redderen › 37. årgang
Falck og Børnefonden i Benin
I forbindelse med Danmarksindsamlingen i februar 2014 har BØRNEfonden,
fået midler til et projekt i Benin i Afrika,
som bl.a. skal fremme sundhedstilstanden blandt gravide kvinder, nybagte
mødre og deres spædbørn. Dette projekt
har Falck fået lov til at være samarbejdspartner i.
Projektet løber i to år, og i løbet af de
to år, skal Falck undervise afrikanerne
i førstehjælp, hygiejne og håndtering
af fødsler. Vi har udarbejdet et førstehjælpsprogram, der varer i tre dage, hvor
deltagerne får et udvidet kendskab til førstehjælp, som er tilpasset de afrikanske
forhold, hvilket vil sige at alle forbinds-
stoffer vil blive lavet på stedet af ting, der
kan findes i omgivelserne.
En del af undervisningen i førstehjælp
vil foregå i hovedstaden Cotonou, men
en del vil også foregå ude i bushen i de
små landsbyer.
En anden del af projektet er, at Falck
skal undervise det Beninske sundhedspersonale i håndtering af komplicerede
fødsler, da en stor del af fødsler i Benin
er meget komplicerede og de ender ofte
med dødelig udgang for enten mor eller
barn. Årsagen til de komplicerede fødsler
skyldes blandt andet et meget stort antal
af kejsersnit. I Benin er kejsersnit gratis,
hvorimod det koster penge at føde nor-
malt. Derfor er rigtig mange kvinder nødt
til at vælge et kejsersnit, og det kan blive
lidt kompliceret, når man har fået mere
end tre kejsersnit, som de afrikanske
kvinder ofte har.
Til at hjælpe os med projektet og i håndtering af komplicerede fødsler er vi så
heldige at have en dansk jordmoder med
på holdet. Marie Tolstrup har tidligere
arbejdet i Etiopien med samme type
opgave, så vi er sikre på, at hun kan
bidrage en hel del til denne uddannelse.
Det første uddannelseshold er sendt
afsted og kom hjem igen først i december. Udsendelsen varer i 14 dage, hvor
17
Nr.10 › December ‹ 2014
opholdet vil byde på både uddannelse
og research.
Med udgangen af 2016 vil der blive udarbejdet en samlet evaluering af projektet,
herunder en måling af effekten på mødre- og børnedødeligheden i Benin. Ambitionen er at vi med udgangen af 2016
kan overdrage projektet til regeringen i
Benin mhp. at fortsætte undervisningen i
førstehjælp og sundhedsfremme.
Vi planlægger at der både i 2015 og
2016 skal udsendes 8 hold á 2 reddere
i 14 dage. I løbet af december 2014
udsender vi opslag, hvor vi søger reddere til projektet.
Rekrutteringen af reddere vil ske i alle
5 regioner. Udvælgelsesudvalget vil
bestå af en repræsentant fra Reddernes
Landsklub og projektleder Hanne Vejs.
Vi vil forsøge at sammensætte holdene
af både kvinder og mænd, hvis det er
muligt, ligesom vi forventer at man kommer afsted min. 2 gange. Instruktøruddannelsen vil være en fordel, men ikke
en forudsætning.
Under udsendelsen vil der blive udbetalt
normal løn og diæter samt et tillæg på
kr. 1000.
indkvartering og transport i Benin, ligesom de også afvikler en sikkerhedsbriefing inden udsendelsen.
Projektet er et tæt samarbejde med Børnefonden, der også er til stede i Benin.
Det er Børnefonden, der er ansvarlig for
Spørgsmål til projektet kan rettes til
projektleder Hanne Vejs på mail
[email protected]
Ansøgninger til studierejselegat
Nu er det tid at sende din ansøgning, hvis du vil komme i betragtning til at modtage
Reddernes Landsklubs årlige Studierejselegat.
Legatet er på maksimalt 15.000 kroner til dækning af de direkte omkostninger til transport, hotel og forplejning.
Kun medlemmer af Reddernes Landsklub kan søge.
Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
• Ansøgerens navn, privatadresse og telefonnummer
• Stationsnavn og stationsadresse
• Kaldenummer
• Beskrivelse af formålet med studieturen
• Hvor og hvornår påregnes turen gennemført
Uddeling af studielegatet
finder sted ved årsmødet.
• Hvorledes vil erfaringerne blive publiceret/formidlet
• Anslået budget for turens gennemførelse
Udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger foretages af RL’s bestyrelse.
Landsklubben har retten til frit at bruge de indsamlede erfaringer fra turen.
Ansøgning sendes SENEST DEN 5. JANUAR 2015 til:
RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på [email protected]
18
Redderen › 37. årgang
Nordjylland tager
et ekstra stik
Paramedicinere tager
blodprøver i folks eget
hjem og sparer tid,
penge og ulemper
Siden 2013 har en gruppe paramedicinere i Region Nordjylland varetaget en
speciel funktion, som måske kan danne
skole for andre af landets regioner/kommuner.
De tager nemlig ud og tager blodprøver på op til syv patienter på en dag – i
patienternes eget hjem eller plejecenter.
Der er typisk tale om ældre patienter
med eksempelvis cancer eller diabetes,
som skal have taget blodprøver i forbin-
Paramediciner Walther Winther er glad
for "specialopgaven" med at indsamle
blodprøver i folks hjem.
delse med behandling eller kontrol.
De er så svage/syge, at de ikke selv
kan transportere sig til lægen eller sygehuset. Så de skal have en sygetransportbil – måske en liftbil, hvis de sidder i
kørestol – ud for at transportere dem frem
og tilbage.
Eller rettere – det skulle de før den nye
ordning trådte i kraft.
- Nu kommer vi til dem og tager blodprøven, uden at de skal belastes med en
anstrengende transport, fortæller paramediciner Walther Winther.
På kursus
Han er en af de otte paramedicinere i
Aalborg, som alle hverdage mellem klokken 8 og 15 på skift bemander ”blodprøvebilen” – en paramedicinerbil, som ud
over normal oppakning også har særligt
udstyr til håndtering og opbevaring af
blodprøveglassene.
Tre dage om ugen kører bilen i Aalborg
Kommune. Tirsdag er den i Vesthimmerlands Kommune og torsdag i Hjørring.
I Thisted er der en lignende enhed
med fire tilknyttede paramedicinere, og
de kører tre dage om ugen i Thisted og
Morsø kommuner.
De har alle været på et éndags kursus
på Klinisk-Kemisk Afdeling på Aalborg
Sygehus, så kan skelne mellem de forskellige glas, lave den korrekte mærkning
af de enkelte prøver med videre.
Trygge rammer
Walther Winther har svært ved at se
andet end fordele ved ordningen.
- Patienten kan få taget blodprøven i de
trygge rammer, som ens eget hjem er, og
19
Nr.10 › December ‹ 2014
vi sparer ressourcer både økonomisk og
menneskeligt ved at undgå en transport,
påpeger paramedicineren.
Han og kollegerne opnår tilligemed en
kæmpe rutine i at lægge nåle – endda i
patienter, som ikke er de nemmeste at
trække blod fra.
- Det er absolut relevant arbejde i forhold til vores kompetencer som paramedicinere, og det er med til at sikre arbejdspladser, bemærker Walther Winther.
Han tilføjer, at paramedicinerbilen
faktisk er et ”gratis” ekstra aktiv i det
nordjyske beredskab. For hvis lægebilen
er optaget eller der af andre årsager er
behov for hjælp, jamen så kan enheden
sagtens midlertidigt trækkes ud af blodprøve-køreplanen.
Lidt snak og kaffe
Aalborg-paramedicineren ser altid frem
til vagterne på blodprøvebilen. Der skal
højst tages syv blodprøver på en dag, og
oftest er der tid til en lille snak eller en
hurtig kop kaffe ude i hjemmene.
- Folk er glade for at se os, og vi får
ofte en god snak, mens vi klarer opgaven.
Mange kommer vi jo til med jævne mellemrum og får et godt forhold til dem. En
af dem, vi kommer hos, har været jægersoldat i engelsk tjeneste under Anden
Verdenskrig, og en anden , en dame, er
103 år og har selvsagt oplevet utroligt
meget, fortæller Walther Winther med et
smil.
Han roser Klinisk-Kemisk Afdeling for
et fantastisk godt samarbejde. De er altid
klar med råd og dåd, og de tager altid
imod med et smil, når dagens ”høst” afleveres.
Positive tilbagemeldinger
Kjeld Brogaard, ambulancechef i Region
Nordjylland, er også glad for blodprøveordningen.
- Vi har fået fantastisk positive tilbagemeldinger fra alle involverede parter,
siger han.
Ordningen burde ligge lige til højrebenet at kopiere i mange af landets øvrige
egne, kunne man tro. Men der er den
komplicerende faktor, at opgaven skal ske
i samarbejde mellem regionen og den
kommune hvor borgeren er bosat – et
samarbejde, som i Region Nordjylland er
kommet godt i gang.
- Men der har Region Nordjylland og
nogle af de nordjyske kommuner altså
sat sig sammen og har kunnet se klare
Prøverne skal i særlige glas, mærkes og opbevares under en fast temperatur, indtil
de bliver afleveret på sygehuset. Paramedicinerne i ordningen har alle været på
kursus, så de kan håndtere prøverne helt korrekt.
økonomiske og praktiske fordele ved ordningen, beretter Kjeld Brogaard.
Han forudser, at flere nordjyske kommuner vil få interesse for ordningen, som
han i øvrigt sagtens kunne forstille sig
blive udvidet.
Andre mulige opgaver
- Paramedicineren kunne uden problemer
foretage andre sundhedsfaglige opgaver
hos patienter i eget hjem, herunder for
eksempel optage EKG, udføre lungefunk-
tionstest, foretage blodsukkerkontrol eller
andet, som ellers ville kræve transport til
sygehus eller klinik. Eventuelt suppleret
ved brug af telemedicinske løsninger,
som også er indført i regionen og som
giver mulighed for transmission af både
data, lyd og billeder. Vi er klar til at udvide
dette samarbejde, lyder det fra ambulancechefen, som samtidig roser Region
Nordjylland for deres parathed til at afprøve ordninger som fremmer samarbejdet
på tværs af sundhedssektoren og som
giver værdi for patienterne.
20
Redderen › 37. årgang
Lufthavne, kemifabrikker og
atomkraftværker i kikkerten
Falck vil sætte yderligere turbo på at
erobre internationale brand- og beredskabsopgaver i lufthavne, atomkraftværker, petrokemiske anlæg og lignende de
kommende år.
- Vi forventer mere end en fordobling
inden for de næste fire-fem år, siger
koncernchef Allan Søgaard Larsen til
Børsen, som over et helt opslag har
beskæftiget sig med Falcks regnskab og
fremtidsperspektiver.
Alle Søgaard fortæller, at Falck netop
har vundet en otteårig kontrakt med at
sørge for beredskabet i lufthavnen i Lissabon, Portugal.
Tidligere i år har man også overtaget
beredskabet i Rio de Janeiros internationale lufthavn.
- Det er en god portefølje – fire millioner Euro om året i 10 år, siger koncernchefen til Børsen.
Ifølge Allan Søgaard er den samlede
Falck har også forsøgt at måtte byde
på beredskabet i Københavns Lufthavn, men hidtil har man ikke ønsket
at give eksterne leverandører chancen, fremgår det i Børsen.
omsætning på området i dag omkring
en halv milliard kroner – men den ventes
altså at stige jævnt de kommende år.
Falck er i øjeblikket til stede med
industriel brandslukning især i Spanien,
Portugal, Frankrig, England, Tyskland,
Italien, Belgien og Holland.
Har du ideer til historier?
Har du en idé til en historie eller et emne, som vi
bør tage op i REDDEREN?
Så send en mail til redaktør Morten Andersen på
[email protected]
Også input uden for ambulanceområdet efterlyses!
Vi kan ikke love, at vi tager samtlige ideer op –
men vi lover, at ALLE henvendelser modtages med
tak og vil blive seriøst overvejet.
21
Nr.10 › December ‹ 2014
Ny formand for DAR
Peder Ersgaard vil have
fokus på uddannelse og
bred tilslutning
helt i den nye formands ånd – en af
hans vigtigste ambitioner er at gøre DAR
bredere funderet.
- Jeg vil arbejde for, at vi ambulancefolk kan samles på tværs af værn og faglig tilknytning. Hvis vi kan skabe et fælles
talerør, så er der helt klart større chance
for at blive hørt, konstaterer Peder Ersgaard.
Han tilføjer, at et par aktører lige nu er
lidt i venteposition på grund af udbud,
men bred samling under DAR-paraplyen
er som nævnt håbet på længere sigt.
Den 35-årige paramediciner Peder Ersgaard er blevet valgt som ny formand for
Dansk Ambulance Råd.
Peder Ersgaard var i en halv snes år
hos Falck Taastrup og siden knap tre år
på paramedicinerbilen i Tårnby/Hvidovre.
Den 1. juni 2013 kom han til Region
Hovedstaden, hvor han dels kører lægebil fra hovedbrandstationen i København
City og dels (en tredjedel af tiden) er
sundhedsfaglig konsulent på AMK-vagtcentralen i Ballerup.
Fokus på uddannelse
Et andet fokusområde for den nye formand bliver uddannelsesområdet.
Peder Ersgaard vil blandt andet arbejde for, at man nemmere kan få merit for
sin ambulancebaggrund, så man mere
smidigt kan stige over på andre uddannelser, hvis man ønsker det.
Desuden ønsker han, at ambulanceuddannelsen skal indeholde en professionsbachelor.
Bredere fundament
Den nye formand er dermed offentligt
ansat og har FOA-tilknytning, mens
andre i DAR-bestyrelsen eksempelvis
har 3F- og Falck-baggrund. Og det er
Dansk Ambulance Råd skal være et
fælles, slagkraftigt talerør for ambulancefolkene, lyder ambitionen for den
nye formand Peder Ersgaard.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Der indkaldes hermed til ordinær
generalforsamling i Redder af Verden.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2.Valg af 2 personer til stemmeudvalg
26. februar 2015 kl. 11.00
3.Bestyrelsens beretning
4.Regnskab, herunder fastsættelse af kontingent jf. § 3
Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48
DK-5000 Odense C
5.Udvalgene rundt
a. Projektudvalg
b. Fundraisingudvalg
c. PR-udvalg
6.Indkomne forslag
På bestyrelsens vegne.
8.Valg af bilagskontrollanter
F
ER A VERD
DD
EN
RE
Forslag til behandling på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest d.
12/2 2015 kl. 12.00, via post på foreningens
adresse eller e-mail direkte til formanden.
7. Valg til bestyrelse
Stefan Junker Pedersen og Niels Erik Dalsgaard
er på valg
Glen Vinge og Jens Møller Larsen er på valg
Jarl Udsen
Formand
9.Eventuelt
DA
NMARK
22
Redderen › 37. årgang
Indkaldelse til årsmøde
i Reddernes Landsklub
Årsmødet afholdes d. 26. februar 2015, kl.13.00
Stedet er Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
Dagsorden:
Valg af dirigent
Valg af stemmeudvalg
Bestyrelsens beretning
Regnskab
Indkomne forslag/ansøgninger
Valg af bilagskontrollant
Valg af bilagskontrollantsuppleant
Uddeling af studierejselegat
Eventuelle forslag sendes til RL-sekretær Pernille
Lykke Kristiansen på [email protected]
Tilmelding til frokost før Årsmødet
ar
u
r
b
e
26. f 15
20
Reddernes Landsklub afholder Årsmøde den 26. februar 2015 klokken 13.00.
Det sker hos Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.
Før Årsmødet er RL mellem klokken 11 og 12.30 vært for en god frokost.
Frokosten (inkl. 1 stk. øl eller vand) er gratis, men tilmelding er strengt nødvendig,
så der hverken bestilles for meget eller for lidt mad.
Tilmelding til frokost skal foretages senest den 31. januar 2015
til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen, [email protected]
Med venlig hilsen
Reddernes Landsklub
Kære kollega, kære samarbejdspartnere ...
− ja kære alle dem Reddernes Landsklub har haft berøring med
i indeværende år, tak for dialogen og samarbejdet med jer.
Giv mig lov til at sende en særlig jule/nytårs hilsen til vore
kolleger i Region Syd. Præcist 150 år efter Danmark tabte
slaget ved Dybbøl til tyskerne, tabte Falck slaget om
ambulancekørslen i Region Syd. Slaget foregik ikke på
slagmarken, men i Regionshuset i Vejle, hvor Responce
og BIOS vandt al ambulancekørsel i Region Syd.
Efter krigen i 1864 udtalte en klog mand med navn
Dalgas disse ord: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes.”
Lad disse ord blive mine - ja lad disse ord blive vores
fælles vision for Falck i fremtiden. Lad os bruge hinandens kræfter på at vinde tabt terræn ind, så vore
kollegaer igen kan blive en del af Falck familien.
RL ønsker alle jer og jeres kære den allerbedste jul
og godt nytår.
Tak for støtten og opbakningen til RL fra alle kanter.
Vagn Flink
Formand for Reddernes Landsklub
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Rescue Center Denmark
Rescue Center Denmark
søger underviser/instruktør
Vi søger en underviser/instruktør med kompetencer inden
for flere af følgende områder
>> Brand (funktionsuddannelse indsats)
>> Autoteknik og bjærgning
>> Førstehjælp
>> Ambulance
>> Køreteknik
>> Højderedning
Hvad kan vi tilbyde
>> Et spændende, selvstændigt og udviklende job
Hvad skal du beskæftige dig med
>> Du underviser både elever og kursister indenfor reddertekniske fag
>> Du deltager i udviklingsopgaver
>> Du samarbejder i team med skolens øvrige undervisere
Hvad forventer vi
>> Du har brede kompetencer inden for de nævnte områder
>> Du kan undervise på engelsk og evt. andre sprog
>> Du har minimum 5 års praktisk erfaring fra jobområdet
og gerne undervisningserfaring
>> Du kan bruge diverse IT-værktøjer på brugerniveau
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Ansøgning
Du kan søge den ledige stilling på www.rybners.dk og udfylde
skemaet efter anvisning.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 12. januar 2015.
Ansøgningsfrist
05-01-2015
Yderligere oplysninger fås hos
Afdelingschef Bjarne Knudsen, telefon 7913 4472 / 5122 9058
eller afdelingsleder Grethe Gad, telefon 7913 4470 / 2043 1292.
Storstrømsvej 39
6715 Esbjerg N
Læs mere om Rybners på www.rybners.dk og om os på
www.rescuecenter.dk