Hent - Danmarks Kordegneforening

KORDEGNENES BLAD
4
MAJ 2015
2
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
Kordegnenes blad
Nr. 4 2015, 89. årgang
Kordegneforeningens kontor
Sekretær Krista Grane Larsen
Worsaaesgade 10, st., 7100 Vejle
Telefontid: mandag-fredag 10-13, torsdag 10-15
Tlf. 7584 1119
[email protected] – www.kordegn.dk
Redaktion
Jennie Schlüter, [email protected] (ansv.)
Torben Bækgaard-Salling, [email protected]
Krista Grane Larsen, [email protected]
Juridisk konsulent
Bettina Ulstrup
Worsaaesgade 10, st., 7100 Vejle
Telefontid: tirsdag og torsdag 10-12
Tlf. 2440 1820
[email protected]
Ekspedition
Danmarks Kordegneforening
Worsaaesgade 10, st., 7100 Vejle
Tlf. 7584 1119
[email protected]
Giro 100-4336
Bestyrelsen
Formand Torben Bækgaard-Salling
Tlf. 5116 1119
[email protected]
Korrektur
Mette Holmelund / Lone Kristensen
Alle henvendelser vedr. abonnement, bladets
forsendelse og annoncer sker til ekspeditionen.
Annoncer, i Word-format, skal være kontoret i
hænde senest den 15. i måneden.
Bladet udkommer ikke i januar og august
Næstformand Henrik Kristoffersen
Tlf. 2820 6006.
[email protected]
Tryk
WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus
Tlf. 8627 5499 – [email protected]
Redaktør Jennie Schlüter
Tlf. 8642 2921.
[email protected]
ISSN: 0902-994X
Webmaster Jennie Schlüter
Tlf. 8642 2921.
[email protected]
Indhold
Formandens orientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Redaktørens Hjørne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Bruger du MUS? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Præsentationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
"Den gode historie" af Henrik Højen . . . . . . . . . 11
Lægmandsgudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Stillingsannonce . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13-15
Bagsiden om forsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Regler om stemmeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Alex Harttung
Tlf.: 5120 0517.
[email protected]
Krista Hebsgaard Hansen
Tlf.: 9742 0263.
[email protected]
Gunna Sørensen
Tlf.: 3675 1508.
[email protected]
Lise Mejlholm
Tlf.: 4731 3025.
Henrik Højen
Tlf.: 2169 7305.
[email protected]
[email protected]
Artiklerne udtrykker nødvendigvis
ikke bestyrelsens holdning.
Forsidefoto: Billede af glasmosaik fra Thomas Kingos Kirke, Odense.
Se bagsiden om forsiden
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
3
Formandens orientering maj 2015
Af Torben Bækgaard-Salling
Jeg vil blot fremhæve en oplevelse
Som formand for foreningen er jeg blevet
inviteret til bispevielser. Jeg har med glæde deltaget i flere. En af de ting, der ved
disse lejligheder har glædet mig mest er at
møde alle jer aktive kordegne til disse arrangementer og spændt har jeg lyttet til
den lokale kordegns indgangsbøn og hver
gang blevet stolt på fagets vegne. Ja, mødet
med medlemmer på landskurset og ude i
kredsene har jeg altid glædet mig til og vil
komme til at savne.
Det har været spændende at sidde med i
mange udvalg og med ved forhandlingerne med Kirkeministeriet. I langt de fleste
tilfælde har ministeriets folk været lydhøre over for vores argumenter.
Når jeg ser tilbage har vi som forening
sat fingeraftryk på flere vigtige områder
og min oplevelse er at modparten oplever
os som en vigtig medspiller i det kirkelige
landskab.
Tak fra en afgående formand
Jeg har været aktiv i kordegneforeningen
siden 2003 med en pause på 2 år – og har
nu besluttet, at det er tid til at takke af.
Det har været 10 år med mange gode oplevelser.
Samtidig vil jeg byde Henrik Kristoffersen
velkommen som ny formand
Jeg kender Henrik gennem mange års
samarbejde i bestyrelsen og ved at Henrik
både kan og vil løfte opgaven.
Tillykke til både Henrik og Danmarks
Kordegneforening.
4
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
Redaktørens hjørne
maj 2015
Af Jennie Schlüter
Kalenderen står atter på maj, hvilket betyder,
at vi om få dage atter samles til landskursus
på Nyborg Strand. Jeg glæder mig næsten ligeså meget til dette års kursus, som et barn
glæder sig til gaverne juleaften.
Jeg ser frem til 4 dage i gode kollegers selskab, hvor der er tid til at få tanket op både
socialt og fagligt.
Jeg ser spændt frem til den del af kurset, som
Ministeriet er ansvarlig for. Hvad er der mon i
vente af nye ting, der kan få indflydelse på mit
arbejde. Når man sidder i bestyrelsen læser
man indimellem referat fra Ministeriets diverse udvalgsmøder og der bliver også refereret fra de, som foreningen har deltaget i, men
jeg synes alligevel først det bliver en realitet
når tingene bliver sagt fra talerstolen af Torben Stærgaard eller en anden fra ministeriet.
Som medlem af bestyrelsen har jeg gennem
det sidste års tid kunnet følge med i landskursusudvalgets arbejde med planlægning
af dette år landkursus. Helt fra udvalgets første brainstorm til det nu færdige kursus. Jeg
synes det er et imponerende arbejde de laver og tager hatten af for, at de år efter år er
i stand til at få ideerne til indhold og emner,
der kan have så stor en floks interesse.
Listen over de ting jeg glæder mig til er lang
og jeg håber mange af jer har det på samme
måde.
På gensyn på Nyborg Strand
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
5
Bruger du MUS’en
Af Af Gunna Sørensen
Det er overordentligt vigtigt at vide, hvordan
man bruger MUS’en, det er din fremtid det
gælder.
Medarbejder Udviklings Samtaler skal
være givende, for både dig og din arbejdsgiver.
Derfor skal du forberede dig godt, og
det kan du også forvente af din ledelse. Det
handler om kompetenceudvikling.
Forberedelsen ligger i, at du finder lige
netop det kursus, du har brug for, for at udvide dine kompetencer. Find tid, sted og pris
for kursus. Aftal evt. også med dine kolleger
hvilke kurser I strategisk har brug for, indenfor for jeres særlige område i dagligdagen.
Altså vær forberedt til MUS’en.
Din arbejdsgiver må fryde sig over, at du
er interesseret i at blive endnu bedre, endnu mere effektiv til dit arbejde. Det er bare
nogle af de positive ting, din arbejdsgiver får,
når du sendes på opdatering/kursus. Det har
også indflydelse på arbejdsmiljøet, og i sidste
ende, det gode samarbejde.
Den inspiration og ny erfaring du bringer med hjem, fordi du er blevet bedre til noget, er ligeså meget værd for din arbejdsgiver,
som for dig selv.
Måske vil din arbejdsgiver gerne, at du påtager dig nye opgaver, og måske var det den
åbning, du kunne tænke dig for at få en endnu mere inspirerede hverdag. Grib chancen
og brug MUS’en til ikke at ende som en robot,
men som en medarbejder der har kompetencer, og som er med til at udvikle nye strategier .
Selv om du er over halvtreds år, så har du
stadig brug for videreuddannelse, opdatering og inspiration.
Så brug nu MUS’en. Du er ikke færdig – du
har erfaringen og det er også en kompetence.
Naturligvis kræver det, at din arbejdsgiver kan se fordelen i, at du tager på kursus.
Det skal du overbevise din arbejdsgiver om –
og måske være lidt stædig for at få netop de
kompetence du har brug for.
Derfor skal du forberede dig godt, det kan
du også forvente af din ledelse. En fornuftig
kirke, bør afsætte penge på budgettet til videreuddannelse og kompetenceudvikling af
personalet, fordi det er en god investering.
Alt handler ikke om mursten.
I øvrigt er Danmark et af de lande i verden
hvor medarbejdere, har størst mulighed for
at få endnu mere uddannelse/opdatering.
Alt dette har vi fra Kompetencesekretariatet, der lige har afholdt et orienteringskursus
i MUS, det er så vigtigt, at vi udvider vores jobog kompetenceudvikling.
Brug MUS’en!
6
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
<b[h[e]Æ[h[c[Zb[cc[h\h
Wbb[h[Z[c[h[kZW\Z[h[if[d][
LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første
50.000 kr. og 0% på resten. Du skal ikke betale
nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar.
Sådan får du 5% på din lønkonto
– Danmarks højeste rente
Du skal være medlem af DKF — og have afsluttet
din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en
samlet pakke af produkter og services. Derfor skal
hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan
kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.
Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal
formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.
Fokus på det, der er vigtigt for dig
Hos Lån & Spar får du en personlig
rådgiver, som investerer tid til at høre
dine behov og ønsker og du får klar
besked.
Hvis det er det du kigger efter, så ring
til os direkte på 3378 1906 – eller gå
på lsb.dk/co10 og vælg ’book møde’,
så kontakter vi dig.
Lån & Spar har eksisteret siden 1880.
Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.
H_d]j_bBdIfWh03378 1906
[bb[hXeeacªZ[f0lsb.dk/co10
Generalforsamling 2015
(Bilag til Generalforsamlingshæfte)
8
GENERALFORSAMLING 2015
Henrik Kristoffersen
Henrik Kristoffersen ansat ved Brønderslev Kirke
siden 1. september 1995.
Jeg har været med i bestyrelsesarbejdet i 9 år. I
forbindelse med nuværende formands meddelelse om at han ønsker at stoppe, har jeg valgt at påtage mig hvervet.
Jeg håber og tror på, at jeg sammen med bestyrelsen kan være med til at synliggøre kordegnehvervet for samfundet og for vore forhandlingspartnere. Synliggøre et erhverv som udfører en
vigtig og fyldestgørende funktion i den danske
folkekirke.
Jeg ønsker, at vi som forening sammen med jer,
kan gå foran, i forbindelse med dygtiggørelse og
uddannelse til vores arbejdsfunktioner. Vi skal
som kordegne altid være klar til nye udfordringer,
og se muligheder i de opgaver vi er dygtige til. Vi
skal som forening i samråd med jer, sørge for at
de uddannelsestilbud der er behov for, udbydes.
Vi skal være de personer, som de enkelte menighedsråd har tillid til og respekt for.
Danmarks Kordegneforening skal indgå i forhandlinger vedr. løn, ansættelsesvilkår, arbejdsvilkår og ikke mindst trygge rammer på den enkelte arbejdsplads.
Vi skal forsøge at synliggøre os som fag, ved at
deltage i de offentlige debatter, være synlige i de
forhold der vedrører vores funktioner, og gå konstruktivt ind i enhver form for forhandling.
Jeg håber på god og konstruktiv dialog med alle
jer, så vi bliver klædt godt på, til den opgave vi skal
udføre i bestyrelsen.
Birgitte Olesen
Mit navn er Birgitte Olesen og jeg er ansat som
kordegn og daglig leder i Vejgaard sogn i Aalborg.
Hvis du har været til Generalforsamling i Danmarks Kordegneforening på Nyborg Strand før –
ja, så kan du sikkert godt kende hende, der altid
liiige skal op på talerstolen og sige noget om dette og hint.
For holdninger har jeg masser af – og altid klar på
en rask debat.
Derfor har jeg sagt ja til at gå ind i bestyrelsesarbejdet for Danmarks Kordegneforening. Nu skal
de mange holdninger afprøves og udfordres!
Faktaboksen siger 51 år, oprindelig bankuddannet, kordegn gennem 24 år (6 år på Christianshavn, 14 år i Struer og siden 2011 i Vejgaard sogn,
Aalborg). Jeg har været tillidsmand samlet set i
godt 13 år, og medlem af kredsbestyrelsen både i
Vestjysk- og i Nordjysk kreds. Nå, ja – jeg har faktisk også været med i Hovedbestyrelsen et enkelt
år. Men det er læænge siden.
Så nu er jeg klar igen til at sætte handling bag ordene.
GENERALFORSAMLING 2015
Lise Mejlholm
Hej jeg hedder Lise Mejlholm. Jeg har været kordegn i 6 år og er ansat i Frederiksberg Sogn.
Jeg sidder i Lønudvalget, Landskursusudvalget,
Informationsudvalget samt Arbejdsmiljøudvalget.
I 2013 stod jeg på talerstolen i Nyborg med ønske om at indtræde i bestyrelsen.
De to år er gået med at få indblik i, hvordan en
fagforening arbejder både internt og med eksterne parter.
Det har været to spændende og travle år med
mange møder, et utal af mails og mange samtaler
med såvel kordegne som andre faggrupper.
Jeg har fået en fornemmelse af, hvor mine styrker og interesseområder primært ligger.
Jeg ønsker at bruge de næste to år på at medvirke til at fastholde og udvikle Danmarks Kordegneforening som en fagforening, der er en vigtig og
værdig medspiller for den enkelte kordegn ude i
sognet og i det politiske liv. Vi er ikke en stor forening målt i antallet af medlemmer, men vi både
kan og skal gøre vores indflydelse gældende.
Vi skal gå på arbejde i sikker forvisning om, at vi
kan hente hjælp i vores fagforening, både når det
gælder stort og småt.
Kommunikation mellem bestyrelsen, kredsbestyrelserne og de enkelte medlemmer er en hjertesag.
Vi er ikke flere, end at vi kan og skal have et tæt
samarbejde. ingen kan det hele, men sammen
kan vi komme langt.
Vi skal fortsat arbejde for at udbyde relevant uddannelse og kurser, så vi fastholder vores høje faglige niveau samt vores position som uundværlige
samarbejdspartnere for såvel kolleger som menighedsråd.
9
Jennie Schlüter
Jeg hedder Jennie Schlüter og er i mit daglige virke
ansat som kordegn ved Sct. Mortens Kirke i Randers, hvor jeg har været ansat siden 2007.
Jeg har været medlem af Kordegneforeningen bestyrelse i 3 år nu. De opgaver jeg har beskæftiget
mig mest med i den periode er TR-området, uddannelse og information/kommunikation.
Jeg har siden efteråret 2012 været formand for foreningens informationsudvalg og som følge heraf
redaktør af Kordegnenes Blad og webmaster på
kordegn.dk.
Jeg synes det er utrolig spændende at være med i
bestyrelsens arbejde. Den mængde af viden og erfaring man får gennem bestyrelsesarbejdet er noget jeg høster frugten af hjemme i mit eget sogn
– ikke mindst i forhold til samarbejdet med min
kontaktperson.
I den kommende periode kunne jeg godt tænke
mig at arbejde mere med foreningens og dermed
fagets synlighed overfor vores samarbejdspartnere som f.eks. Landsforeningen af Menighedsråd.
Et andet område jeg godt kunne tænke mig at beskæftige mig med er uddannelse, da jeg mener
det fortsat er vigtigt, at vi som kordegne har den
nødvendige balast til at imødekomme de udefrakommende krav til os, som de blæksprutter vi er
ude i de enkelte sogne.
Der kommer 3 nye medlemmer ind i bestyrelsen
efter generalforsamlingen. Jeg ser frem til det
fremtidige arbejde.
10
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
VI HAR GJORT DET
NEMT AT TEGNE EN
FLEKSIBEL OG BILLIG MC-FORSIKRING
N
DU KA NE
TEG
OGSÅ MC
G
TRY
LP!
VEJHJÆ
Du vælger selv, om selvrisiko ved tyveriskade skal være den samme som
på din kaskoforsikring. Du kan også købe en Førerulykkesforsikring
til MC. Så får du mulighed for udbetaling af strakshjælp, hvis du er
uheldig at brække fx en arm eller et ben i en MC-ulykke. Strakshjælp
udbetales, selvom hele skaden ikke er endeligt færdigbehandlet.
Læs mere om forsikringen på tjm-forsikring.dk/mc eller kontakt din
forsikringstillidsmand. Du kan også ringe og høre mere på 7033 2828.
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
11
Den gode historie
Af Henrik Højen
Her på falderebet og med relation til landskursets
overskrift, vil jeg forsøge at formidle nogle af mine
tanker om, hvor vigtigt det er at fortælle den gode historie.
Hvordan er vi en del af den gode historie, som kan
fortælles i de sammenhænge vi færdes i og er en del
af?
Noget af det vi gerne vil have i fokus på landskurset,
er at vi som kordegne, skal blive mere bevidst om vores rolle og vores værd på arbejdspladsen i forhold til
os selv, kollegaer, menighedsråd og menighed.
Ikke dermed sagt at vi skal ”tromle” og være bedrevidende, men vi skal helst være så meget på forkant og
være opdateret vedrørende regler og lovgivning, at vi
kan rådgive og vejlede bl.a. menighedsråd inden for
vores fagområder.
For mig er det en grundlæggende ting at få læst de
nyheder der kommer på DAP’en, nyhedsbreve og ellers være orienteret om hvad der foregår i det kirkelige landskab.
Det er en vigtig ting at have læst det samme, som
nogle af menighedsrådsmedlemmerne har.
Kordegneforeningens hjemmeside turde være overflødig at nævne.
En af de måder vi han opnå mere viden på, er selvfølgelig at deltage i diverse udbudte kurser og på landskurset, hvor der er relevante efteruddannelsesmuligheder.
På landskurset er der også mulighed for at udveksle erfaringer med kollegaer og måske få dannet det
netværk, som man mangler i hverdagen. Jeg har en
opfattelse af, at vi kan blive endnu bedre til at ”turde” spørge vores kollegaer til råds i konkrete problemstillinger.
Min pointe er, at vi bliver nødt til at være godt fagligt
funderet for at have overskud til at tænke og fortælle.
Det er mit ønske, at vi på landskurset kan have fokus
på at fortælle hinanden de gode historier, hvad lykkes godt i mit sogn – måske endda overveje hvad vi
kunne drømme om og også få snakket om hvordan
vi så kan nå det mål.
I Svend Brinkmanns bog ”Stå fast” er der et afsnit
om at tage ja-hatten på eller snarere om ikke at tage
ja-hatten på – ikke fordi den skal smides væk.
Når man ikke tager ja-hatten kan man tage tvivlshatten, måske-hatten, nej-hatten eller tøve-hatten
på. Når jeg læser det afsnit i bogen tænker jeg, at de
forskellige hatte faktisk kan være med til, at vi kan
forholde os konstruktivt kritiske og så kan vi være
forankrede, stå fast og se muligheder. Det kræver
mod, opmærksomhed og bevidsthed om eget værd
at kunne bære nogle forskellige hatte.
For mig kan den gode historie være med til at løfte
dagligdagen op på et højere niveau, hvor arbejdsglæde og ”den gode stemning” sætter dagsordenen for
hvordan vi omgås hinanden.
Jeg glæder mig over når noget lykkes, når vi alle på
arbejdspladsen trækker på samme hammel mod et
fælles mål og har øje for at hjælpe hinanden. Det kan
være en gudstjeneste eller et større arrangement op
til højtiderne, hvor vi alle egentlig har nok at gøre på
vores eget fagområde – men bagefter er det fedt, at
kunne fortælle om at (næsten) alt faktisk gik op i højere enhed ved fælles hjælp.
Herfra skal lyde en opfordring til, at vi alle vil huske,
også at fortælle de gode historier.
Med stort ønske om et indholdsrigt og lærerigt
landskursus
12
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
Lægmandsgudstjeneste
Af Inger Solveig Nissen
Dette er et eksempel på en lidt anderledes og meget spændende opgave jeg har haft som kordegn i og
med, at jeg i det omfang det kan lade sig gøre også
gerne vil bruges som koordinator for frivillige projekter.
I efteråret havde min kirke et tema om gudstjenesten, hvor der blev arrangeret en aften om nadveren
og dens betydning samt forskellige andre arrangementer. I forbindelse hermed havde jeg foreslået, at
jeg godt ville stå for en lægmandsgudstjeneste. Her
skulle medlemmer af menigheden forsøge selv at
bygge en gudstjeneste op, og idéen var at man herigennem ville få reflekteret over, hvad en gudstjeneste
er og hvordan den egentlig fungerer.
Vi begyndte med at sætte et stykke i kirkebladet
og datoen for gudstjenesten var fastlagt – en onsdag
aften i oktober. Så kunne interesserede melde sig til
mig inden en vis dato. Jeg fik kun én henvendelse – så
jeg måtte ud og ”prikke”. Dem, jeg spurgte, blev glade for henvendelsen og de fleste sagde ja.
Vi aftalte et møde, hvor vi skulle tale om et evt.
tema for gudstjenesten og hvilke elementer, der var
vigtige at få med. Inden vores møde havde jeg udsendt mail med en lille tekst til inspiration og overvejelse, nemlig et stykke fra Erik A. Nielsens bog ”Den
skjulte Gudstjeneste”, hvor han beskriver gudstjenestens opbygning som et drama, men hvor det er kirkegængeren selv, der er hovedperson.
Fra biskoppen havde vi fået at vide, at hvis vi ville holde nadver, skulle vi søge om tilladelse. Vi blev
hurtigt enige om, at vi ville undlade nadver. Gudstjenesten skulle indeholde Fadervor og trosbekendelse samt læsninger, både fra Bibelen og evt. litterære
tekster. Herudover bønner, og de måtte gerne være
moderne. Mht. velsignelse aftalte vi, at vi ville bruge den apostolske velsignelse (”Lad os med apostlen
tilønske hverandre: Vor Herre Jesu Kristi nåde …),”
idet den aronitiske (”Herren velsigne dig og bevare
dig …”)i den almindelige gudstjeneste er tæt forbundet med præstens altertjeneste – og også her skulle
vi have spurgt biskoppen om lov, hvis vi ønskede at
bruge den. Vi enedes om, at der ikke skulle være en
decideret prædiken. Det endte dog med, at jeg skrev
en ultrakort ”refleksion” over evangeliet, så det ikke
kom til at stå helt uformidlet.
Alle havde gode bidrag og idéer, og vi fandt et tema:
”Fremmedhed og det at vende hjem”. Vi fik valgt den
centrale evangelietekst, som skulle være gudstjenestens omdrejningspunkt. Derefter gik alle hjem med
den opgave at finde tekster, salmer og bønner, der
kunne passe i temaet.
Det var min opgave at tage noter og udsende referat, og efter det næste møde fik jeg til opgave at stykke
gudstjenesten sammen ud fra de ting, folk havde haft
med af forskellige forslag til læsninger, salmer mv.
Det var et spændende, men også krævende, arbejde – som jeg så sendte ud til gruppens godkendelse.
Vi holdt et sidste møde, hvor alt det praktiske blev fordelt: vi ville gerne spise sammen med de fremmødte
bagefter, så de kunne give deres respons, og hvor vi
også kunne fortælle om vores overvejelser med gudstjenesten. Her var så lidt madlavning og indkøb, der
skulle fordeles mellem deltagerne. De, der gerne ville læse op, fik teksterne fordelt mellem sig, og vi holdt
en lille mikrofonprøve søndagen inden.
Jeg var selvfølgelig den, der skulle give besked videre til kirketjenere og organist, trykke programmer
og sørge for PR.
Vi var meget spændte, da det så blev onsdag, for ville der overhovedet komme nogen? Det gjorde der, og
mange gik også med ind og havde mange gode kommentarer og tanker.
Alle de der var med, var meget glade for at have
prøvet det og syntes de havde fået større indsigt i en
gudstjenestes ”DNA”, og ikke mindst havde vi alle
fået stor respekt for den højmesseform, som vi kender så godt og som er en struktur, der virkelig kan
holde til meget .
Som kordegn kunne jeg heller ikke lade være med
at tænke: hvor er det en kunst og hvor megen koncentration skal præsten ikke opbyde hver eneste søndag
for at få det hele til at glide!
13
KORDEGN TIL JÆGERSBORG KIRKE, GENTOFTE
Brænder du for det kirkelige arbejde? Er du god
til at have mange bolde i luften? Har du erfaring
med personregistrering? Evner du at gå administrativt og serviceorienteret til værks?
Stillingen som kordegn ved Jægersborg Kirke
er ledig fra den 1. september 2015. Stillingen er
på 30 timer ugentligt. I Jægersborg Sogn er der
5.600 folkekirkemedlemmer.
Vi er to præster, en kirketjener, en organist, fem
korsangere og et aktivt menighedsråd. Gensidig respekt kendetegner måden, vi er sammen
på. Vi lægger vægt på faglig kvalitet og videreudvikling, ligesom vi prioriterer et omsorgsfuldt
og afbalanceret arbejdsmiljø.
Kordegnearbejdet omfatter blandt andet kirketjeneste, personregistrering, forskellige administrative opgaver så som at bistå kontaktpersonen, koordinering af aktiviteter i kirken og i
sognegården og sekretærfunktion for menighedsrådet og præsterne.
Vi søger en person, der:
· Er imødekommende, empatisk og har gode
samarbejdsevner.
· Arbejder selvstændigt og har overblik.
· Er løsningsorienteret og yder en koncentreret
arbejdsindsats.
· Behersker edb, kontorsystemer og DNK.
· Har gennemgået de grundlæggende kurser
ved kordegneuddannelsen.
Ansættelsen vil være omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010
(CO 10-fællesoverenskomsten). Aftalerne kan
ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne
har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus
ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i
så fald ske en klassificering af stillingen.
Stillingen er i løngruppe 2 med en årlig intervalløn på 267.830,54 – 354.875,59 kr. for en fuldtidsstilling. Fikspunktet er 281.222,53 kr. Hertil kommer et årligt rådighedstillæg på p.t. 31.776,09 kr.
for en fuldtidsstilling. Lønnen og rådighedsbeløbet kvoteres efter arbejdstidsbrøk.
Løn forhandles efter kvalifikationer og opgaver i
øvrigt.
Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af vedkommende intervalløn
indgås i henhold til overenskomstens § 3 stk. 1
mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en
ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn eller kordegneassistent med
tjenestemands- eller overenskomstansættelses
vilkår, og som ikke allerede har gennemført
kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers
grundlæggende uddannelse inden 2 år efter
ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav
for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til kontaktperson Louise Bang (28 44 89 81/louisebang@live.
dk) eller til formand Jens Bache (40 58 87 50/
[email protected]). Du kan desuden søge
yderligere oplysninger om kirken på hjemmesiden www.jaegersborgkirke.dk.
Ansøgning og alle relevante bilag sendes til menighedsrådet ved Jægersborg Kirke, att. Fmd.
Jens Bache, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte. Ansøgningsfrist er den 20. maj 2015. Ansættelsessamtaler forventes påbegyndt efter den 25. maj
2015.
dige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
dige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
SCT. NICOLAI SOGN, VEJLE SØGER KORDEGN
Da vores dygtige kordegn nu går på pension,
søger vi en erfaren kordegn til byens største
sogn med tiltrædelse helst pr. 15. juni, senest
pr. 1. juli 2015.
Der er tale om et gennemsnitligt ugentligt timetal på 30. Den daglige arbejdsplads vil indtil
december i år være Kirkehuset, Foldegade 2.
Fra ca. 1. december flytter kordegnekontoret til
nybygget sognehus ved Søndermarkskirken på
Søndermarksvej. Der er gensidig vikardækning
med nabosogn.
Der er tale om en administrativ stilling uden
regnskabsforpligtelse og uden kirketjeneste.
Hovedopgaverne er personregistrering, kalenderstyring (KaBoo) med bestilling af kirkelige
handlinger, ekstern kommunikation (fx sognets
Facebookside) og sekretær for menighedsrådet.
Vi ønsker os en engageret og erfaren person
med kordegneuddannelse, som er serviceminded, fleksibel, har flair for IT og kommunikation
og har gode samarbejdsevner.
Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til CO10-fællesoverenskomsten, organisationsaftale og tilhørende protokollat. Se mere
på www.folkekirkenspersonale.dk
Besættes stillingen med en tjenestemand, klassificeres stillingen efter forhandling mellem ministeriet og de forhandlingsberettigede parter.
Der er tre måneders prøvetid og børneattest
indhentes.
Stillingen er i løngruppe 1 med et årligt løninterval på p.t. 254.439,02 kr. – 314.700,89 kr. for en
fuldtidsstilling.
Fikspunktet er kr. 267.830,55. Løn forhandles efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.
Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af vedkommende intervalløn
indgås i henhold til overenskomstens § 3 stk. 1
mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en
ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn eller kordegneassistent med
tjenestemands- eller overenskomstansættelses
vilkår, og som ikke allerede har gennemført
kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers
grundlæggende uddannelse inden 2 år efter
ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav
for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan ses på
sognets hjemmeside: vejle sct nicolai.dk eller
ved henvendelse til formand Søren W. Nielsen
tlf. 2683 5001 eller kontaktperson Christian Møller tlf. 3074 1958.
Ansøgning sendes senest 4. maj 2015 kl. 12.00
til [email protected] Samtaler holdes 11. og
12. maj 2015.
edige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
edige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
14
15
KORDEGN/MEDARBEJDER (DELTID 20-25 TIMER)
TIL SLAGSLUNDE- OG GANLØSE KIRKEKONTOR
Dine primære opgaver er: Betjening af kirkekontor, almindeligt forefaldende kontorarbejde,
herunder administrative koordineringsopgaver
og relevante sekretær-funktioner for menighedsråd og de to præster i sognene
· Kendskab til Personregistrering og Brandsofts Kirkegårdssystem vil være en fordel
· Føring af elektronisk kalender og PR-arbejde
samt hjemmeside
· Deltagelse ved gudstjenester og kirkelige
handlinger vil forekomme.
Vi er to sogne med fælles menighedsråd og 8
engagerede medarbejdere.
Vi forventer en person der:
· Er udadvendt og imødekommende.
· Kan arbejde selvstændigt og indgå i et positivt samarbejde med menighedsråd, præster
og medarbejdere.
· Sekretær for menighedsrådsformanden og
være menighedsrådet behjælpelig med opklaring af lovstof og regler i forbindelse med
menighedsrådets arbejde.
· Har ordenssans og kan bevare overblikket
– også i stressede situationer.
· Har gode IT-kundskaber/kompetencer.
· Er fleksibel og ansvarsbevidst.
Vi tilbyder:
· En arbejdsplads med varierende opgaver og
gode kollegaer
· Gode rammer og et godt arbejdsmiljø.
· Løn efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er i løngruppe 1 med et årligt løninterval på p.t. 254.439,02 kr. – 314.700,89 kr. for
en fuldtidsstilling. Hertil kommer et årligt rådighedstillæg på p.t. 31.776,09 kr. Løn forhandles
efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.
Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af vedkommende intervalløn
indgås i henhold til overenskomstens § 3 stk. 1
mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en
ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn eller kordegneassistent med
tjenestemands- eller overenskomstansættelses
vilkår, og som ikke allerede har gennemført
kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers
grundlæggende uddannelse inden 2 år efter
ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav
for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.
Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til CO10-fællesoverenskomsten, organisationsaftale og tilhørende protokollat. Se mere
på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne
har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus
ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i
så fald ske en klassificering af stillingen.
Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte formanden for
menighedsrådet Ketty Berth 20 33 16 59 eller på
mail: [email protected] eller til sognepræst Malene Buus Graeser på tlf. 29 92 00 12 eller på
mail: [email protected]
Ansøgningen skal være os i hænde senest den
29. maj 2015 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referancer.
Ansøgning med relevante bilag sendes til Ganløse Kirkekontor. Rytterskolen. Østergade 1.
Ganløse. 3660 Stenløse. Att. Formand Ketty
Berth eller på mail: [email protected]
dige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
dige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
KORDEGNENES BLAD | NR. 4 MAJ 2015
Afsender: Danmarks Kordegneforening, Worsaaesgade 10 st., 7100 Vejle
Bagsiden om forsiden
Thomas Kingos Kirke har tre glasmosaikvinduer af Joakim Skovgaard, opsat i 1924 ved Kirkens indvielse. De tre mosaikker udgør tilsammen Golgata-scenen med Jesus i midten og de to røvere til hver
side. Hvert vindue har derudover to mindre motiver, hhv. over og under de korsfæstede, samt linjer fra en Kingosalme. Udsnittet til forsiden er bebudelsesscenen med englen i grønt. Den hører til under
linjen ”Nu kom der bud fra englekor”, der oprindelig er en Kingosalme og blev gendigtet af Grundtvig.
Stemmeret på generalforsamlingen den 5. maj 2015
Vær opmærksom på, at du for at have stemmeret på generalforsamlingen den 5. maj 2015
skal have betalt dit kontingent til Danmarks Kordegneforening senest den 10. april 2015
i henhold til kordegneforeningens vedtægter § 10.
Indgår betalingen senere, skal kvittering forevises for undertegnede
forud for generalforsamlingen, inden stemmemateriale kan udleveres.
Krista Grane Larsen, sekretær
Mærkedage
Lone Bjørn Marcussen, Tarm fylder 50 år 6. maj..
Syd- og Sønderjyske ønsker hjertelig tillykke
Peter Høllsberg Mathiasen, Hobro, fyldte 50 år
den 22. marts, Charlotte Baden, Egå fyldte 50 årr
den 28. marts, og Kirsten Medom Jensen, Silkeborg, fyldte 50 år den 23. april. Midtjysk kreds
ønsker hjertelig til lykke.