Årsrapport 2014 - Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatrisk Center Nordsjælland
Årsrapport 2014
Tanker
Krop
Adfærd
Følelser
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Indhold
1
2
Om Psykiatrisk Center Nordsjælland ............................................................................................... 4
1.1
Opgaver og mål......................................................................................................................... 4
1.2
Organisation .............................................................................................................................. 5
1.3
Optageområde og befolkningsgrundlag .................................................................................... 6
1.4
Patienter opdelt på diagnostiske grupper ................................................................................. 6
Nøgletal ............................................................................................................................................ 7
2.1
Økonomi .................................................................................................................................... 7
2.2
Aktivitet ...................................................................................................................................... 9
2.3
Tvang ........................................................................................................................................ 9
3
Indsatser på virksomhedsniveau .................................................................................................... 13
4
Indsatser for Psykiatrisk Center Nordsjælland ............................................................................... 21
5
4.1
Forbedringskultur .................................................................................................................... 21
4.2
Kognitiv adfærdsterapi ............................................................................................................ 22
4.3
Recovery-orienteret tilgang til behandling .............................................................................. 23
4.4
Status på øvrige indsatser ...................................................................................................... 24
4.5
Nye tiltag på Psykiatrisk Center Nordsjælland 2014 ............................................................... 25
Kompetenceudvikling ..................................................................................................................... 26
5.1
Forbedringskultur .................................................................................................................... 26
5.2
Kognitiv adfærdsterapi ............................................................................................................ 26
5.3
Psykofysisk træning ................................................................................................................ 26
5.4
It .............................................................................................................................................. 26
5.5
Lederudvikling ......................................................................................................................... 26
6
Arbejdsmiljø .................................................................................................................................... 27
7
Patientklager .................................................................................................................................. 29
8
7.1
Klagetyper ............................................................................................................................... 29
7.2
Statistik .................................................................................................................................... 29
7.3
Læring af patientklager ........................................................................................................... 30
7.4
Dialogsamtaler ........................................................................................................................ 30
Forskning ........................................................................................................................................ 31
8.1
Publikationer ........................................................................................................................... 31
8.2
Projekter .................................................................................................................................. 35
2
Årsrapport 2014
Med denne årsrapport ønsker vi at give medarbejdere på Psykiatrisk Center Nordsjælland og samarbejdspartnere overblik over
Centrets organisering og ydelser
Resultater i forhold til årets målsætninger
Projekter og fokusområder i 2014
I 2014 har Psykiatrisk Center Nordsjælland overordnet haft fokus på tre store indsatser, som har involveret alle centrets medarbejdere:
Forbedringskultur – vi blev mere fortrolige med leanværktøjerne og vi begyndte at arbejde
systematisk med løbende forbedringer.
Kognitiv adfærdsterapi – vi tilegnede os ydereligere viden og metoder til at kunne tilbyde alle patienter kognitiv adfærdsterapi.
Recovery – vi sikrede en viden om recovery-orienteret tilgang til behandling og rehabilitering,
hvor inddragelse af patienter og pårørende var i centrum.
Læs mere om resultatet af de tre indsatser på side 21.
2014 har været et år, hvor forbedringsarbejdet på afsnittene har båret frugt – dette ses på de gode
resultater. Det har også været et år, der - efter Regionsrådets beslutning i sensommeren om at rykke
de psykiatriske sengeafsnit i Frederikssund til Hillerød - har stået i flytningens tegn. Og sidst, men ikke
mindst, har det været et år, hvor vi har fokuseret på kvalitet og værdi for patienten. Vi er
kommet i mål med en lang række indsatser – lige fra færre tvangsfikseringer, færre patienter i kombinationsbehandling, flere behandlingsplaner, der udarbejdes sammen med patienten til overholdelse af
den nye udrednings- og behandlingsret.
Vi er nået så langt på grund af en stor fælles indsats på tværs af medarbejdergrupper, matrikler og
afsnit. I centerledelsen vil vi derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak for den flotte indsats i 2014.
Psykiatrisk Center Nordsjælland, marts 2015
Anne Mertz
Centerchef
Marianna Hansen
Udviklingschef
Henrik Søltoft
Klinikchef
Jytte Andersen
Udviklingschef
Gitte Busch Pedersen
Udviklingschef
Eric Schaumburg
Klinikchef
Jakob Landsperg
Administrationschef
3
1 Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
1.1 Opgaver og mål
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og dermed også en del af
Københavns Universitetshospitaler.
Centret har følgende tre kerneopgaver:
Diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med psykiatriske sygdomme af en
sådan sværhedsgrad, at det skal foregå i hospitalsregi. Centret varetager desuden regionsfunktion for patienter med komplicerede affektive lidelser
Uddannelse, både på grunduddannelses- og videreuddannelsesniveau
Forskning og udvikling
Behandlingen på Psykiatrisk Center Nordsjælland er baseret på et helhedssyn og omfatter medicinsk
behandling, miljøterapeutisk behandling og træning, sygepleje, psykoterapi og social støtte.
Psykiatrisk Center Nordsjællands overordnede mål med behandling, uddannelse og forskning er at
patienterne bliver helbredt eller får øget færdighed i at mestre egen sygdom og livssituation
patientforløb er sammenhængende og af høj kvalitet
patienterne er tilfredse med undersøgelse, behandling, pleje, service og kommunikation
forskningen foregår på et højt niveau, og resultater implementeres i praksis
uddannelse på grund- og videreuddannelsesniveau er af høj kvalitet, og studerende får lyst til
at arbejde på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Målene opnås ved at
patienterne tilbydes specialiseret psykiatrisk diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering på
et højt fagligt niveau ved brug af evidensbaserede behandlingsformer og med tæt inddragelse
af patienten selv samt patientens netværk
den daglige kerneydelse forbedres løbende, og systematisk læring og videndeling anvendes
som grundlag for forbedringer
patientbehandlingen er organiseret i velstrukturerede forløb med høj grad af kontinuitet behandler og patient imellem og på det mindst indgribende niveau
patientforløbet er sammenhængende i forhold til somatiske hospitaler, øvrige psykiatriske centre, kommunale samarbejdspartnere og mellem Psykiatrisk Center Nordsjællands forskellige
tilbud
der fokuseres på fysisk sundhed som en del af den psykiatriske behandling
der skabes gode forskningsmiljøer, som arbejder tæt sammen med klinikken
studerende og ansatte under videreuddannelse inddrages aktivt i deres uddannelsesplanlægning og aktiviteter.
4
1.2 Organisation
Nedenfor ses centrets organisationsdiagram med de forskellige afsnit og stabsfunktioner.
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Centerledelsen
Centerchef Anne Mertz
Afdelingsledelser
Hillerød, Helsingør og Frederikssund
Forskningsenheden
og
Ældrepsykiatrisk
Forskningsenhed
Administrationen
Ledelsessekr., HR, økonomi, klinisk IT, drift, kvalitetsusvikling,
patientsikkerhed, uddannelse, kommunikation, lean, arbejdsmiljø,
udvikling og koordination af fys.- ergoterapi og
socialrådgiverfunktionen
Udvikling og koordination
af psykologfunktionen
Klinisk uddannelse for
sygeplejerske-, ergoterapeut-,
fysioterapeutstuderende
+ SOSU elever
Adm.chef Jakob Landsperg
Frederikssund
Klinikchef Henrik Søltoft-Jensen
Udviklingschef Jytte Andersen
Stab til CL
Åbent
afsnit 5441
16 ptt.
Lægesekretærer
Åbent
afsnit 5541
16 ptt.
Distriktspsykiatri
OP-team
Følgehjemordning
Hillerød
Klinikchef Henrik Søltoft-Jensen
Udviklingschef Marianna Hansen
Intensivt Afsnit
2320
19 ptt.
Åbent afsnit
2221
16 ptt.
3 ptt.styrede
Lægesekretærer
Psykiatrisk
Ambulatorium
Ældrepsyk.
Ambulatorium
Følgehjemordning
Åbent afsnit
Intensivt, lukket afsnit
Lægesekretærer
Ambulatorium, OPUS, centerfunktion
5-døgns
afsnit 2621
10 ptt.
Distriktspsykiatri
OP-team
Helsingør
Klinikchef Eric Schaumburg
Udviklingschef Gitte Busch
Pedersen
Åbent afsnit
2711
16 ptt.
Åbent afsnit
2712
16 ptt.
Lægesekretærer
Distriktspsykiatri
OP-team
Intensivt afsnit
2713
14 ptt.
Følgehjemordning
Ældrepsyk.
Afsnit 2222
16 ptt.
OPUS-team
Distriktspsykiatri, OP-Team
Akutmodtagelse, centerfunktion, Følgehjemordning, Akutteam
Akutmodtagelsen afsnit 2122/2121
Skadestue, 14 ptt. (intensiv)
9 ptt. (åbent afsnit)
Forskningsenhed
Januar 2014
Akutteam, ECT, tilsyn, følgehjemordning
Psykiatrisk Center Nordsjælland er opdelt i tre afdelinger, som er placeret på hver sin matrikel i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Afdelingerne i Hillerød og Frederikssund er tilknyttet de somatiske
hospitalers afdelinger. I Helsingør er afdelingen siden 2013 beliggende selvstændigt uden et somatisk
hospital i sin nærhed.
1.2.1 Flytning af sengeafsnit fra Frederikssund
I den politisk vedtagne Hospitals- og psykiatriplan for Region Hovedstaden (HOPP 2020) blev det i
2010 besluttet, at de psykiatriske sengepladser i Frederikssund skulle flyttes til Hillerød inden år 2020.
I sommeren 2014 blev flytningen endeligt vedtaget af Regionsrådet.
Beslutningen betød, at to sengeafsnit i Frederikssund (5441 og 5541) samt 5-døgnsafsnittet i Hillerød
(2621) i 2015 skal samles på to sengeafsnit i bygning 24 i Hillerød.
Flytningen sker over to omgange, første gang i december 2014, hvor de tre sengeafsnit blev samlet
på to afsnit i Frederikssund. Anden omgang finder sted i juli 2015, hvor sengeafsnittene rykker fra
Frederikssund til Hillerød. De ambulante funktioner, der i dag er i Frederikssund, vil ikke blive flyttet.
5
1.3 Optageområde og befolkningsgrundlag
Psykiatrisk Center Nordsjælland varetager psykiatrisk behandling på hovedfunktionsniveau for borgere i ni nordsjællandske kommuner. Der foreligger en samarbejdsaftale med hver af de ni kommuner.
Psykiatrisk Center Nordsjællands befolkningsgrundlag:
Allerød
24.293 borgere
Rudersdal
55.394 borgere
Hillerød
48.944 borgere
Gribskov
40.875 borgere
Helsingør
61.660 borgere
Fredensborg
39.810 borgere
Hørsholm
24.833 borgere
Halsnæs
30.744 borgere
Frederikssund
44.512 borgere
I alt
371.065 borgere
Kilde: Danmarks Statistik, 4. kvartal 2014
Psykiatrisk Center Nordsjællands optageområde opdeles i to områder, ét optageområde for Frederikssund-Hillerød, som udgør 55 %, og ét optageområde for Helsingør, som udgør 45 %.
1.4 Patienter opdelt på diagnostiske grupper
På skemaet nedenfor ses fordeling af Psykiatrisk Center Nordsjællands patienter i 2014 fordelt på
diagnosegrupper.
Sengeafsnit
Psyk.
Amb.
Ældre
Amb.
Distr.
Fre.
Distr.
Hil.
Distr.
Hel.
OP
Fre.
OP
Hil
OP
Hel
Skizofreni og skizofrenispektrum
Affektive sindslidelser
27,1 %
0%
3,5 %
52,6 %
55,8 %
51,5 %
78,5 %
83,6 %
75,3 %
17,0 %
38,9 %
42,2 %
24,5 %
22,1 %
16,1 %
11,8 %
5,8 %
5,4 %
Angsttilstande/PTSD/
Belastningsreaktion
13,3 %
23,5 %
4,3 %
5,9 %
3,1 %
9,9 %
0%
0%
5,3 %
Personlighedsforstyrrelser, ADHD
11,9 %
36,2 %
0%
8,5 %
13,4 %
12,5 %
0%
0%
3,5 %
Demenssygdomme og
organiske sindslidelser
4,3 %
0%
49,5 %
3,2 %
0%
4,4 %
3,7 %
0%
0%
Alkohol- og misbrugsrelaterede psykiske sygdomme
Spiseforst., mental retard., psykiske udviklingsforst., adf.forst.,
obs/undersøg.
A-diagnoser i alt
22,4 %
0%
0%
0%
0%
3,8 %
0%
7,0 %
4,3 %
3,1 %
1,4 %
0,5 %
5,2 %
5,6 %
1,7 %
6,0 %
3,6 %
6,2 %
100 %
100%
100 %
100%
100%
100%
100%
100%
100 %
Kilde: PLIS2 (11.02.2015)
6
2 Nøgletal
2.1 Økonomi
Psykiatrisk Center Nordsjælland havde i 2014 et samlet budget på kr. 314,3 mio. fordelt på 266,7 mio.
kr. i lønsum, og 48,9 mio. kr. til øvrige udgifter samt indtægter kr. 1,3 mio.
Regnskabsåret 2014 sluttede med et samlet underskud på kr. 5,9 mio. svarende til underskud på 1,9
% af budgettet. Underskuddet skyldes primært et merforbrug til lønudgifter på ca. kr. 5 mio.
Merforbruget på lønområdet skyldes:
1.
Social- og sundhedsassistent-merituddannelsesordningen. 15 social- og sundhedsassistenter på Psykiatrisk Center Nordsjælland er i gang med merituddannelse til sygeplejerske. Fravær pga. uddannelsen skal dækkes af vikarer. De ekstra omkostninger i forbindelse med ordningen er beregnet til kr. 1,7 mio.
2.
Forvagtsdækning. Færre yngre læger er blevet ansat end forventet, hvilket har medført
omkostningstung vikardækning af forvagter.
3.
Lægebudgettet. Antallet af uddannelsesstillinger for yngre læger på centret er blevet reduceret som led i en omfordeling foretaget af det lægelige videreuddannelsessekretariat
øst. Det har betydet en reduktion af Psykiatrisk Center Nordsjællands budget på kr. 0.8
mio. i midten af året
4.
PCN besparelse pålagt af RHP. En lønbesparelse på kr. 3,0 mio., som Region Hovedstaden Psykiatri havde pålagt centret i slutningen af 2013 med helårsvirkning fra 1.1. 2014,
kunne desværre ikke gennemføres fuldt ud pga. lange opsigelsesvarsler på de stillinger,
der blev nedlagt.
5.
Intern styring på afsnit. Mangelfuld styring af lønudgifter på enkelte afsnit
Centret har desuden haft et lille merforbrug på driftsområdet, der primært skyldes ombygninger samt
forkert estimeret medicinbudget, idet medicinforbruget i 2014 var højere end forventet.
Beløb i 1.000 kr.
Budget 2014
Forbrug 2014
(+/-) Forbrug
PC NORDSJÆLLAND
314.338
320.275
-5.937
Udgifterne til lønninger udgjorde ca. 273,8 mio. kr. eller 84 % af Psykiatrisk Center Nordsjællands
samlede forbrug i 2014. Driftsudgifter samt medicin udgjorde i alt ca. 8,5 mio. kr. eller 14 % af det
samlede forbrug, heraf udgjorde medicinen (ekskl. medicinservice) 4,2 mio. kr., mens centrets indtægter blev ca. 2 mio. kr.
Forbrug 2014
Øvrig drift
14%
Medicin
1%
Indtægter
1%
Løn
84%
7
Øvrige driftsudgifter 2014
* afrundet til nærmeste 1000.
Personale (personalerelaterede udgifter samt fadl-vagter)
Kr. 2.904.000
Kurser
Kr. 2.076.000
Medicin inkl. medicinservice
Kr. 4.949.000
Øvr. lægelige artikler
Kr. 241.000
Kliniske analyser
Kr. 321.000
Patientskadeerstatninger
Kr. 16.000
Materiale- og aktivitetsudgifter
Kr. 14.698.000
Anskaffelser, inventar, apparatur
Kr. 1.696.000
Drift og vedligeholdelse
Kr. 751.000
Ejendomsudgifter
Indtægter - som bogføres under driftsudgifter
Andet
Kr. 21.160.000
Kr. -324.000
Kr. 66.000
I ALT
Kr. 48.552.000
8
2.2 Aktivitet
Centret har i 2014 intensivt arbejdet med at øge de ambulante aktiviteter, således at vi kunne overholde den nye udrednings- og behandlingsret, som psykiatriske patienter har opnået på linje med somatisk syge patienter. Udviklingen i centrets aktivitetstal fra 2012 til 2014 fremgår af nedenstående tabel.
Alle på centret kan følge med i udviklingen af aktivitetstal på forbedringstavlerne og på intranettet.
Aktivitet
2012
2013
2014
Antal unikke patienter, ambulante afsnit
*
Antal indlæggelser på sengeafsnit
*samt **
Belægningsprocent ***
3.375 patienter
3.720 patienter
4.298 patienter
2.902 indlæggelser
3.029 indlæggelser
3.180 indlæggelser
86,1 %
85,5 %
78,0 %
Ambulante ydelser * samt ****
44.761 ydelser
52.021 ydelser
59.379 ydelser
Skadestuebesøg *****
4.226 besøg
4.425 besøg
4.357 besøg
Kilder og fremgangsmåde: Aktivitetstallene for alle år er trukket marts 2015. I tidligere årsrapporter har der ikke
været adgang til PLIS 2.0, som definerer aktivitetsvariablerne på en ny måde. Derfor kan tallene ikke sammenlignes med tal i de tidligere årsrapporter.
*Tallene er trukket i PLIS 2.0.
** Rapporten viser antal indlæggelser i perioden defineret som nye I-kontakter. Genindlæggelser er også inkluderet. Indlæggelserne opgøres i den periode, hvor indlæggelsen er startet.
***Belægningsprocent kan kun trækkes i GS. Belægningsprocenten viser kontakttype I.
****Ambulante ydelser indeholder ambulante besøg og tværfaglige ydelser.
***** Tallene er trukket i PLIS 1.0.
2.3 Tvang
Brugen af tvang i psykiatrien har stor bevågenhed både blandt politikere, i medierne, hos patienter og
pårørende og ikke mindst hos de ansatte. I 2014 har centret haft fokus på tvang og i særdeleshed på
nedbringelsen af bæltefikseringer.
Tabellerne på de følgende sider viser tvangsforanstaltninger i Psykiatrisk Center Nordsjælland fra
2010-2014:
Antal tvangsforanstaltninger
Antal personer
9
Antal tvangsforanstaltninger
Antal personer
241
10
Antal tvangsforanstaltninger
Antal personer
11
Antal tvangsforanstaltninger
Antal personer
12
3 Indsatser på virksomhedsniveau
Med årsplanen for 2014 opsatte centret en række mål for drift og udvikling. Målene stammer fra resultataftalen for 2014. De ni driftsmål afspejler de indsatsområder, som alle centre arbejder med. Disse
driftsmål hænger tæt sammen med Psykiatrisk Center Nordsjællands øvrige mål. Skemaet giver et
kort overblik over målsætninger og resultater i 2014.
OVERSKRIFT PÅ MÅL
MÅLSÆTNING
RESULTAT
Patienttilfredshed
Samlet patienttilfredshed er min.
95 %
Min. 75 % af alle behandlingsplaner er udarbejdet sammen
med patienten
Tabletundersøgelse viser en patienttilfredshed på 85 %.
Ved årets slutning blev 80 % af behandlingsplanerne udarbejdet i samarbejde med patienten på tværs af ambulante enheder og døgnafsnit.
I slutningen af 2014 var 19 % af de
ambulante patienter i kombinationsbehandling med antipsykotika og benzodiazepiner
I 2014 blev 24,2 % af patienterne genindlagt indenfor 30 dage.
Jf. resultataftalen max 243 bæltefikseringer. I 2014 var resultatet 241 bæltefikseringer.
I 2014 havde centret et samlet sygefravær på 4,4 %
Samlet set blev målet nået.
Behandlingsplaner
Medicin
Genindlæggelser
Tvang
Andelen af ambulante patienter i
behandling med både antipsykotika og benzodiazepiner er max
20 %
Maks. 15 % akutte genindlæggelser inden for 30 dage
Antallet af tvangsfikseringer skal
nedbringes med 20 %
Sygefravær
Maks. 4 %
Udrednings- og behandlingsret
Ambulant aktivitet
Overholdelse af udrednings- og
behandlingsretten for 95 % af
alle patienter
Overholdelse af aktivitetsbudget
Økonomi
Overholdelse af budget
I 2014 leverede centret 59.379 direkte
ydelser – budgettet overholdt: 102,2 %.
Merforbrug på 1,9 %
Stjernens farve angiver, om vi nåede målet (grøn), nåede næsten målet (gul) eller ikke nåede
målet (rød).
Skemaets konklusioner uddybes på de følgende sider.
13
3.1 Patienttilfredshed
Mål: samlet patienttilfredshed på min. 95 %
Vi har hele året foretaget systematiske målinger af patienttilfredsheden ved hjælp af tablets. Alle afsnit
har fået tablets med en række spørgsmål, som patienten ved udskrivelse bliver bedt om at besvare.
Data opdateres månedligt på afsnitsniveau, så afsnittene har muligheder for at arbejde konkret med at
højne tilfredsheden på udvalgte områder på de ugentlige forbedringsmøder.
Ved udgangen af 2014 har 1450 patienter besvaret spørgsmålene. Tabletundersøgelsen indeholder
henholdsvis 19 spørgsmål (på sengeafsnit), 17 spørgsmål (i akutmodtagelsen) og 18 spørgsmål (i
ambulatorier) samt eventuelle afsnitsspecifikke spørgsmål. Spørgsmålet som den overordnede tilfredshedsmåling er baseret på, lyder ”Er du samlet set tilfreds med din behandling”. 49,6 % af de deltagende patienter i tabletundersøgelsen har besvaret spørgsmålet. I gennemsnit var 85 % af besvarelserne i 2014 positive, men over året ser vi et svagt fald i patienttilfredsheden fra 87 % til 83 %. Dette er ikke analyseret nærmere.
Mere end 3/4 af patienterne svarer desuden positivt til tabletspørgsmål ”Har du fået den information
om din sygdom og behandling, som du har brug for”.
Som led i arbejdet med patienttilfredshed er der i 2014 blevet afholdt to patientfeedbackmøder på
Psykiatrisk Center Nordsjælland.
Direkte patientfeedback – fra døgnafsnit og ambulantområdet i Helsingør, juni 2014
Seks patienter deltog og der deltog medarbejderrepræsentanter fra centerledelsen, klinikken og en
vicedirektør fra Region Hovedstaden Psykiatri samt facilitatorer.
Patienterne udtalte sig generelt meget positivt om deres behandling i Helsingør. De fremhævede specielt de tværfaglige behandlingsplanskonferencer, den kognitive terapi og gruppetilbud. Udskrivelsen
opleves dog generelt som svær. Patienterne gav til slut udtryk for, at mødets form fungerede fint.
14
Patientfeedback – ældrepsykiatrien, Hillerød, oktober 2014
Fem patienter og tre pårørende deltog i mødet. Fra Psykiatrisk Center Nordsjælland deltog repræsentanter fra centerledelsen, klinikken og direktøren for Region Hovedstaden Psykiatri samt facilitatorer.
Patienterne udtalte sig generelt meget positivt om deres behandling. De fremhævede vigtigheden af
dialog og af god information, fx om medicin og evt. bivirkninger. Patienter fortalte, at det var vigtigt at
blive mødt, når man var dårlig, og det var godt, at man kunne blive indlagt på et sengeafsnit, når det
var nødvendigt. Inddragelse af pårørende var også afgørende for den gode oplevelse.
Patientfeedbackmødernes formål har været at indsamle kvalitativt feedback på patienterne oplevelse
af behandlingen, det første møde, udarbejdelse af behandlingsplaner, udskrivelsen, informationsbehov mm.
3.2 Behandlingsplaner
Mål: Min. 75 % af alle behandlingsplaner er udarbejdet sammen med patienten
Psykiatrisk Center Nordsjælland har et stort ønske om at inddrage patienten i behandlingsarbejdet og
i 2014 har alle afsnit fulgt antallet af behandlingsplaner med patienterne på forbedringstavlerne. I 2014
blev 80 % af behandlingsplanerne udarbejdet i samarbejdet med patienterne og målsætningen blev
hermed nået.
15
3.3 Medicin
Inden for medicinområdet er der flere mål, som lægerne arbejder med. To af målene er medtaget i
nedenstående.
Mål: Andelen af ambulante patienter, der er i behandling med både antipsykotika og benzodiazepiner,
er maks. 20 %
Kombinationen af antipsykotisk medicin og benzodiazepiner kan være skadelig for patienterne. Det
markante fald i antallet af ambulante patienter, der får ordineret benzodiazepiner har influeret positivt
på andelen af ambulante patienter, der får både antipsykotisk medicin og benzodiazepiner. Vi sluttede
2014 af med at 19 % af ambulante patienter får både antipsykotisk medicin og benzodiazepiner.
Mål: max 20 % af ambulante patienterne er i to-stofbehandling
I 2014 er antallet af ambulante patienter i behandling med to antipsykotika blevet reduceret fra 24 % til
21 %. Antallet af ambulante patienter i behandling med tre antipsykotika er reduceret fra 2 % til 1 % i
2014.
16
Centret monitorerer også på gennemførte UKU-bivirkningsscreening hos patienterne i antipsykotisk
behandling i forbindelse med den første behandlingsplan og for de ambulante patienter i forbindelse
med den årlige behandlingsplan. Selvom der har været en forbedring gennem året, og der fortløbende
er opmærksomhed på UKU-registreringerne, er konklusionen, at i gennemsnit er kun halvdelen af
patienterne blevet screenet med UKU-skema i forbindelse med behandlingsplanerne.
3.4 Genindlæggelser
Mål: Maks. 15 % akutte genindlæggelser inden for 30 dage
Der har i løbet af 2014 været særligt fokus på tiltag til at forebygge genindlæggelser og der har været
udarbejdet en større analyse af alle Psykiatrisk Center Nordsjællands genindlæggelser fra 2013. På
baggrund af denne analyse blev der udarbejdet en handlingsplan, som omfatter:
iværksættelse af et tættere samarbejde med botilbuddene, da patienter fra botilbuddene udgør en stor
del af genindlæggelserne. I den forbindelse blev det planlagt at tilknytte sygeplejersker direkte til botilbuddene
indførelsen af patientstyrede senge
gruppetilbud i akutmodtagelsen til patienter med alkoholafhængighedssyndrom
øget aktivitet i akutteamet
planlægning af akutte tilbud til patienter i distriktspsykiatrierne
planlægning af udskrivelser på enkelte afsnit, hvor genindlæggelsesprocenten var høj
sikring af korrekt registrering af genindlæggelser.
Samlet set blev 24,2 % af Psykiatrisk Center Nordsjællands patienter genindlagt indenfor en periode
på 30 dage, og vi er dermed stadig et stykke fra målet på 15 %.
3.5 Tvang
Mål: Antallet af tvangsfikseringer skal nedbringes med 20 %
17
I løbet af 2014 har der været stort fokus på at reducere anvendelsen af tvang på Psykiatrisk Center
Nordsjælland.
Nedbringelse af tvang sker ud fra følgende indsatsområder:
Ledelsesfokus. Centerledelsen og afsnitsledelserne har haft intensivt fokus på antallet af
tvangsfikseringer. Alle afsnit indrapporterer tvang på afsnitsniveau, hvilket gør det muligt for
de enkelte afsnit af følge udviklingen i tvangen gennem afsnittets forbedringstavler (målstyringstavler).
Overordnet beslutning om akutmedicinering. Alle tvangsindlagte patienter får ordineret akutberoligende medicin senest 45 min. efter indlæggelse.
Evalueringer. Alle bæltefikseringer bliver fulgt op af et evalueringsmøde. Formålet med denne
evaluering er at indsamle viden, der fremadrettet kan benyttes til at minimere antallet af
tvangsepisoder. Hver anden måned er der erfa-møder mellem den lukkede akutmodtagelse
og det lukkede sengeafsnit for at udveksle erfaringer.
Kognitiv adfærdsterapi. Der er opmærksomhed på KAT som redskab til at forebygge tvang fx
ved udarbejdelse af samarbejdsaftaler med indlagte patienter, hvor der aftales konkrete tegn
på patientens adfærd er på vej til at blive selvskadende eller aggressiv.
Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet kan forebygge aggressiv adfærd, og alle tre intensive afsnit arbejder med øgede tilbud om fysisk aktivitet, ligesom der også er bygget aktivitetsrum og afsnittene har udbygget de muligheder, patienterne har for fysisk aktivitet.
Miljø. Der er blevet indkøbt nye møbler, kuglestole og grønne planter. Målet er at patienterne
skal føle sig velkomne i et godt miljø, der sender signaler om, at her er der rart at være. Kuglestole skal primært forebygge selvskadende handlinger.
Ifølge Resultataftalen for 2014 skulle Psykiatrisk Center Nordsjælland max have 243 bæltefikseringsepisoder. Da året var omme, havde der været 241 bæltefikseringsepisoder.
3.6 Sygefravær
Mål: Sygefraværet på centret må max være på 4 %.
På Psykiatrisk Center Nordsjælland arbejder vi til stadighed med at nedbringe sygefraværet.
I 2014 havde vi en sygefraværsprocent på i alt 4,4 %. Det svarer til knap 10,7 dage pr. ansat. Sygefraværsprocenten i 2013 lå på 4,7 %.
Nogle afsnit har et sygefravær, der er væsentligt højere end 4 %. De relevante afsnit arbejder med
dette på deres ugentlige forbedringsmøder. For at understøtte processen udarbejdes der hver måned
målkurver over sygefraværet (både kort og langt) til alle afsnit, så man kan følge udviklingen tæt.
Sygefraværet i 2014 på Psykiatrisk Center Nordsjælland har betydet et servicetab på 23 fuldtidsstillinger. Servicetab er et udtryk for omregning af fravær til fuldtidsstillinger.
18
3.7 Udrednings- og behandlingsret
Mål: Overholdelse af udrednings- og behandlingsretten for 95 % af alle patienter
1. september 2014 fik psykiatriske patienter en lovbefalet udrednings- og behandlingsret på lige vilkår
med patienter med somatiske diagnoser.
19
Patienter, der bliver henvist til psykiatrisk behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, havde fra den
1. september 2014 ret til at blive udredt inden for to måneder. Fra den 1. september 2015 skal patienter tilbydes udredning inden for én måned. Tidsfristen regnes fra den dato, centret modtager henvisningen.
Fra den 1. september 2014 blev der også indført en differentieret ret til hurtig behandling i psykiatrien.
Det betyder, at psykiatriske patienter har ret til behandling inden for enten en eller to måneder afhængigt af sygdommens alvorlighed. Tidsfristen regnes fra den dato, hvor centret modtager henvisningen eller fra den dato, hvor udredningen afsluttes.
For at imødekomme udrednings- og behandlingsretten i september blev der allerede før sommerferien
iværksat nye procedurer i ambulatoriet for ikke-psykotiske lidelser, som gjorde at en venteliste kunne
afvikles inden 1. september. Samlet set betød der at udrednings- og behandlingsretten blev overholdt
for mere end 95 % af patienterne.
Centret har overholdt udrednings- og behandlingsretten og der er ydet en meget stor indsats fra alle
de ambulante afsnits medarbejdere for, at dette er lykkedes. Der er således ingen patienter, der står
på en venteliste til behandling, og dette resultat er meget tilfredsstillende.
3.8 Aktivitetstal
Mål: Overholdelse af aktivitetsbudget
Som alle tidligere år blev Psykiatrisk Center Nordsjælland tildelt et aktivitetsbudget af direktionen på
Region Hovedstaden Psykiatri. I 2014 var aktivitetsbudgettet på 57.960 ambulante ydelser. Ved årsskiftet viste opgørelsen, at der er ydet 59.379 direkte patientbesøg, hvilket inkluderer alle ambulante
besøg i alle ambulante afsnit, DAT-team, akutteam, følgehjem-ordning og ambulante ydelser på sengeafsnit. Der er ligeledes leveret mange ydelser uden besøg, som der også måles på i alle ambulante
afsnit. Ydelser uden besøg er lige fra telefonkonsultationer, mails til pårørendesamtaler og samarbejdsmøde med kommuner, hvor patienter ikke er med.
2014-aktivitetsbudgettet er udtryk for et skridt på vejen mod en ’4-3-2 model’, som skal træde fuldt i
kraft i hele Region Hovedstaden Psykiatri i 2015. 4-3-2-modellen drejer sig om, at medarbejdere i
distriktspsykiatrierne og ambulatoriet gennemsnitlig skal se fire patienter dagligt, i OPUS-tilbuddet og
ældrepsykiatrisk-team skal medarbejderne gennemsnitlig se tre patienter dagligt og i OP-teams og
akutteam skal medarbejderne se to patienter dagligt.
Alle ambulante afsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland har de senere år arbejdet med 4-3-2modellen dvs. aktivitetsbudgettet på Psykiatrisk Center Nordsjælland har været 63.577 ambulante
ydelser fra ambulatoriet, ældreambulatoriet, følgehjem-ordning, akutteam, OPUS, distriktspsykiatri og
OP-team. Resultatet viser, at 4-3-2-modellen ikke er fuldt implementeret i alle afsnit, men hovedparten
er ved årsskiftet rigtig godt på vej med forbedringer i kapacitetsstyringen.
20
4 Indsatser for Psykiatrisk Center Nordsjælland
Tre prioriterede indsatsområder i 2014
I 2014 arbejdede Psykiatrisk Center Nordsjælland overordnet set med tre indsatsområder: forbedringskultur, kognitiv adfærdsterapi og recovery,
4.1 Forbedringskultur
Udvikling af en forbedringskultur er et indsatsområde, som gælder for hele psykiatrien, og som Psykiatrisk Center Nordsjælland har taget til sig som en særligt prioriteret indsats. Indsatsområdet går ud på
at arbejde struktureret og analytisk med forbedringer, der
giver værdi for patienterne, ved hjælp af lean.
På Psykiatrisk Center Nordsjælland har vi arbejdet med løbende forbedringer baseret på lean siden efteråret 2012.
I 2014 har vi udviklet dette arbejde ved at konsolidere ledelsesarbejdet for at understøtte en datadrevet forbedringskultur
med stor involvering af medarbejderne.
Alle er fokuseret på at forbedre alle tre dele af V’et: både
kvalitet i behandlingen, arbejdsgange og medarbejdernes
kompetencer – for derigennem at opfylde patientens ønsker
og behov.
I 2014 har vi opnået valide meningsfulde data på en række områder, som der styres efter på centerledelses-, afdelings- og afsnitsniveau.
I maj 2014 deltog alle ledere på Psykiatrisk Center Nordsjælland i et lederseminar med fokus på resultaterne af forbedringsarbejdet. Alle resultater blev samlet i en fælles mappe til videndeling og fortsat
inspiration.
Fra sidste halvdel af 2014 er en stor del af arbejdet med de løbende forbedringer organiseret i forbedringsevent. Her løser afsnittene større udfordringer, som ikke kan håndteres ved tavlemøder og mindre arbejdsgruppemøder. Modellen med at arbejde intensivt med forbedringer er blevet modtaget godt
på afsnittene.
Forbedringsevents på Psykiatrisk Center Nordsjælland i 2014
21
4.2 Kognitiv adfærdsterapi
For at sikre en fælles evidensbaseret referenceramme
til patientbehandlingen besluttede den samlede ledergruppe på Psykiatrisk Center Nordsjælland i 2011 at
implementere kognitiv adfærdsterapi. I 2012 og 2013
har vi arbejdet på implementeringen, og denne udvikling er fortsat i 2014.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykoterapeutisk retning,
der lærer patienten at identificere sine problemer og
håndtere dem på en konstruktiv måde ved hjælp af
alternative tanker og adfærd. Der arbejdes både i selve
sessionerne, hvor patient og terapeut i fællesskab finder nye løsninger og uden for sessionerne, hvor patienten arbejder videre med hjemmeopgaver.
Vi arbejder ud fra grundmodellen ”den kognitive diamant”.
I 2014 blev nedenstående indsatser gennemført som understøttelse til strategien om implementering
af den kognitive adfærdsterapi.
4.2.1 Evaluering af graden af implementering af kognitiv adfærdsterapi.
Resultat: Der blev gennemført en elektronisk spørgeskemaevaluering udsendt til mere end 300 medarbejdere, hvoraf 149 besvarede spørgeskemaet. Der var desværre en relativt lav svarprocent, 43 %,
hvilket kan have betydning for resultaterne. Disse synes dog alligevel at være brugbare. Resultaterne
giver et fingerpeg om, hvor langt implementeringen er, og hvor der eventuelt med fordel kunne sættes
ind. Alle afsnit har modtaget en rapport med egne resultater fra evalueringen.
Fra de samlede resultater fremgår det at:
88 % af personalet, der deltager i den kognitive supervision, opnår nogen eller høj grad af
øget forståelse for kognitiv adfærdsterapi
72 % oplever i nogen eller høj grad, at de kognitive metoder er en hjælp i det daglige arbejde
86 % angiver, at de i nogen eller høj grad forstår deres patienters problematikker ud fra den
kognitive model
70 % angiver, at de i nogen eller høj grad anvender de kognitive metoder.
Til gengæld ses det, at
49 % oplever mindre eller slet ingen støtte fra ledelsen til at arbejde med det kognitive
24 % angiver at der ikke er noget skriftligt materiale, der beskriver målgruppe, formål og indhold af de kognitive gruppeaktiviteter.
24 % fortæller, at der ingen manualer er for nogen af deres kognitive aktiviteter.
4.2.2 Udvikling af den kognitive terapi med fokus på udvikling af standarder og manualer for
det kliniske arbejde.
Resultat: Der er udarbejdet fælles materiale til den kognitive psykoedukation på centret og dette materiale skal alle anvende. Der er udarbejdet en vejledning til udførelsen af psykoedukation, som er tilgængelig på VIP. Materialet er tilgængeligt på centrets intranet.
Der er fremstillet et samlet overblik over igangværende gruppeterapeutiske tilbud (udover psykoedukative tilbud). Af denne oversigt fremgår det, at der i 2014 var:
4 igangværende manualiserede KAT gruppetilbud (for depression, angst, flerfamiliegruppe og
social færdighedstræning)
22
10 KAT-gruppetilbud med fast dagsorden/struktur, dog uden at være manualiserede. Disse tilbud er etableret på klassiske KAT-principper med fokus på identificering af et problem og arbejde med problemet ud fra KAT-metoder. Disse grupper er navngivet ”kognitiv introgruppe”,
”kognitiv samtalegruppe”, ”kognitiv temagruppe”, eller ”kognitiv arbejdsgruppe”.
4.2.3 Den strategiske rekrutteringsindsats for at styrke de kognitive kompetencer på centret
har været fortsat i 2014.
Resultat: I 2014 er der ansat syv nye kliniske psykologer. De ansatte har enten haft kognitiv adfærdsterapeutisk efteruddannelse på ansættelsestidspunktet eller har tilkendegivet, at det er denne retning,
de ønsker at efteruddanne sig i.
4.2.4 Indarbejde den kognitive tilgang i plejeplanerne.
Resultat: På otte afsnit deltager afsnitspsykologen i udarbejdelsen af plejeplaner med henblik på at
bidrage med faglig sparring ad modum kognitiv adfærdsterapi.
4.2.5 Indarbejde den kognitive adfærdsterapi i behandlingsplansskabelonen.
Resultat: Vi har ingen målbare resultater på dette. Vi fortsætter arbejdet med at indarbejde KAT i behandlingsplansskabelonen i 2015.
4.3 Recovery-orienteret tilgang til behandling
Det tredje store indsatsområde i 2014 har været implementeringen af en recovery-orienteret tilgang til
behandling og rehabilitering, hvor inddragelse af patienter og pårørende er i centrum.
Indsatsområdet går ud på at understøtte patientens egne mål og muligheder for at føle sig i kontrol
over eget liv (’patient empowerment’), og finde ud af, hvordan vi som professionelle bedst kan bruge
patientens målsætninger i behandlingen.
Den recoveryorienterede tilgang indebærer, at patienten skal være med til at træffe beslutninger i hele
behandlingsforløbet – også når det er svært, fx i forbindelse med tvang. Vi skal tilbyde patienten hjælp
til at opstille og opnå individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen og på den måde sikre, at patienten kommer sig på egne præmisser.
4.3.1 Indsatser i 2014
Centret holdt fokus på recovery-strategien ved at gennemføre en række indsatser i 2014.
Alle ledere og medarbejdere kender til recovery-strategiens eksistens, og er i 1. kvartal 2014 blevet
præsenteret for dens indhold på en temadag. Der er blevet udarbejdet materiale til brug for præsentation for ledere og medarbejdere og dette er blevet gennemgået for lederne og medarbejderne.
Alle afsnit arbejder med brugerinddragelse og alle afsnit havde inden 1. maj 2014, lagt en plan for,
hvilke initiativer afsnittet ville igangsætte for at øge graden af brugerinddragelse. Inddragelse er sket
altid i forbindelse med udarbejdelse af behandlingsplaner, som der følges op på i forbindelse med bl.a.
tavlemøder i afsnittene. Desuden anvendes løbende patienternes tilbagemeldinger via tilfredshedsmålinger fra tablets.
23
4.4 Status på øvrige indsatser
I årsplan 2014 oplistes yderlige en række mål, som centret har ønsket at implementere. I dette afsnit
følger en kort oplistning af resultater.
4.4.1 Implementering af et fuldt DAT-team
Fra marts 2014 har DAT-teamet modtaget patienter til et fuldt DAT behandlingsprogram. Dette inkluderer: individuel terapi, social færdighedstræning og krisetelefon. Teamet har ugentlig teamkonsultation og fast supervision. Der har i 2014 været 17 patienter tilknyttet DAT-teamet. Der indsamles data til
effektevaluering af DAT behandlingen.
4.4.2 Patientsikkerhed
I årsplan 2014 er beskrevet en målsætning om, at alle afsnit rapporterer og analyserer utilsigtede
hændelser. I 2014 har der været et fald i antallet af indberetninger på 10 %, hvilket kan skyldes, at der
i 2014 har været fokus på at kvalificere rapporterne. Derved kan der være nærhændelser, der ikke
længere rapporteres. I medicinadministrationen anvendes PDA’er. I 2014 blev PDA’en anvendt i 89%
af alle medicinadministrationer, så målet på 90 % var meget tæt på opfyldelse.
Implementering af revideret vejledning for vurdering af selvmordsrisiko: Ved den regionale audit i november 2014 lå Psykiatrisk Center Nordsjælland på 98 % ved døgnindlæggelser ift. spørgsmålet, om
der er foretaget en selvmordsrisikovurdering, som indeholder patientens anamnese, psykopatologi og
risikofaktorer. Dermed betragtes den reviderede vejledning for vurdering af akut selvmordsrisiko som
implementeret.
4.4.4 Klinisk it
FMK er blevet implementeret i 2014. Dette er et væsentligt fælles arbejdsredskab mellem alle aktører,
der er i berøring med patientens medicinering. Den tekniske og undervisningsmæssige implementering blev gennemført hurtigt og tilfredsstillende. Efterfølgende er der blevet arbejdet meget med procedure og ansvar både i forbindelse med indlæggelser, udskrivelser og ambulante patienter – et arbejde der fortsætter i 2015.
4.4.5 HR
Vejledning i rekrutterings- og ansættelsesproces er udleveret og præsenteret for alle afsnitsledelser.
87 % af nye medarbejdere har i 2014 modtaget velkomstbrev og introduktionsprogram en uge
før første arbejdsdag.
72 % af nye medarbejdere har i 2014 modtaget ansættelsesbrev senest dagen før første arbejdsdag.
47 % af ansatte, der har opsagt deres stilling, har udfyldt fratrædelsesskema. 51 skemaer er
blevet udsendt i 2014.
24
4.5 Nye tiltag på Psykiatrisk Center Nordsjælland 2014
Patientstyrede senge
På åbent afsnit 2221 i Hillerød indledtes i marts 2014 et forsøg med tre patientstyrede senge, hvor
patienter, der har lavet aftale/kontrakt, kan indlægge sig selv. De kan også udskrive sig selv indenfor
fem døgn. Under indlæggelsen følges den ambulante behandlingsplan. De patientstyrede senge følges af to ph.d.-studerende med henblik på at se, om sengedagsforbruget falder for denne patientgruppen og anvendelsen af tvang mindskes.
Frie besøgstider på alle afsnit
Region Hovedstaden besluttede i oktober 2014, at der skulle være fri besøgstid på alle hospitaler.
Det er helt i tråd med centrets holdning til samarbejde med pårørende, så initiativet fra regionen blev
hurtigt implementeret på centret. I dag kan alle pårørende besøge patienter, når det passer dem –
selvfølgelig under hensyntagen til både patientens behandling, andre patienter og arbejdsgange på
afsnittet.
Klinisk farmaceut
I 2014 blev en klinisk farmaceut fast tilknyttet centret. Farmaceuten har arbejdet med optagelse og
validering af medicinanamnese samt medicingennemgang på de to akutte modtageafsnit. Derudover
er farmaceuten i slutningen af 2014 begyndt at lave medicinanamneser og gennemgange på alle patienter, der indlægges på ældre psykiatrisk døgnafsnit.
Farmaceuten er desuden tilknyttet konferencer i ældre- og alm. psykiatrisk ambulatorium i Hillerød og
rådgiver alle afsnit ved behov.
Foruden det kliniske arbejde bidrager farmaceuten også til det overordnede kvalitetsarbejdet på centret og er løbende tilkoblet projekter relateret til medicineringsprocesser.
Ordningen har været så stor en succes, at den i 2014 blev gjort permanent.
Patienttilfredshed måles med tablets
Siden årsskiftet har alle afsnit været i gang med at bruge tablets som led i de løbende patienttilfredshedsundersøgelser. Data fra de mange tablets samles på ugebasis og bruges i det løbende forbedringsarbejde på centret.
Bærbare pc’ere til udkørende medarbejdere
I marts 2014 fik vi leveret mere end 70 pc’ere til udkørende medarbejdere. Medarbejderne bruger
pc’en ved besøg i patientens hjem til samarbejde om udarbejdelse af fx behandlingsplaner og til dokumentation.
25
5 Kompetenceudvikling
I 2014 har der været fokus på fem områder i forhold til kompetenceudvikling: forbedringskultur, kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi, psykofysisk træning, it og lederudvikling. Denne prioritering er drøftet og besluttet i centrets MED-udvalg. Hermed de gennemførte tiltag på kompetenceudviklingsområdet:
5.1 Forbedringskultur
I 2014 har der været iværksat en massiv uddannelsesindsats i leanværktøjer. I alt har der været afholdt en række kurser, som 170 medarbejdere har deltaget i. Derudover har sekretærerne haft temadage om ”lean-værktøjer i dagligdagen” så de fremadrettet kan understøtte afsnittene endnu bedre i
arbejdet med at skabe løbende forbedringer. Endvidere har alle nyansatte medarbejdere fået en introduktion til leanarbejdet, herunder tavlemøder, fokusområder mm. for, at give dem en kort indføring i
metodikken og arbejdet med de løbende forbedringer. Endelig har nyansatte afsnitsledelser gennemgået en separat leanuddannelse for også at kunne lede arbejdet med systematiske forbedringer.
5.2 Kognitiv adfærdsterapi
35 medarbejdere er startet på den 1½ årige KAT-uddannelse. I slutningen af 2014 har 28 deltagere
fuldført uddannelsen. 11 afsnit har afholdt en udviklingsdag med fokus på kognitiv adfærdsterapi. En
læge og tre psykologer fra centret har deltaget i europæisk kognitiv konference og på centret blev der
afholdt en 2-dags workshop om psykoser i januar 2014.
I oktober 2014 afholdtes et 3-dags kursus om personlighedsforstyrrelser som led i psykoterapispecialistuddannelsen. Der har været afholdt samlet 15 dages undervisning i DAT i 2014: 5 dages
basisundervisning og 10 dages videregående kursus og træning.
5.3 Psykofysisk træning
En række tiltag er blevet gennemført i 2014. Nye medarbejdere har deltaget i de obligatoriske kurser,
der er blevet tilknyttet vedligeholdelsesinstruktører til alle afdelinger samt alt klinisk personale har
gennemført vedligeholdelsestræning. I den forbindelse har centret tilbudt teoretisk undervisning i deeskalering, konflikthåndtering og psykiatrilov. Vedligeholdelsestræningen tilbydes af uddannede vedligeholdelsesinstruktører.
5.4 It
I 2014 er medarbejderne løbende blevet tilbudt it-kurser (Microsoft Office 2010). I alt har der været
udbudt seks kurser og 50 medarbejdere har deltaget i kurser om Excel, Outlook og PowerPoint.
5.5 Lederudvikling
På Psykiatrisk Center Nordsjælland har der igennem 2014 været fokus på lederudvikling.
Et medlem af centerledelsen har deltaget i lederudviklingsprogrammet ”Ledelse af ledere”. Seks ledere har deltaget i Region Hovedstadens Psykiatris lederudviklingsprogram ”Ledelse af medarbejdere”.
26
6 Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøorganisationen på Psykiatrisk Center Nordsjælland består af arbejdsmiljøgrupper i hvert
afsnit og i administrationen. Hver arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsmiljørepræsentant og en
arbejdsmiljølederrepræsentant. Arbejdsmiljøarbejdet koordineres af en arbejdsmiljøleder samt en
arbejdsmiljøkonsulent.
Arbejdsmiljøgrupperne skal:
Sikre at den sundhedsfremmende og forebyggende indsats på arbejdspladsen styrkes
Kontrollere at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
Sikre at arbejdsmiljømæssige problemstillinger sættes på dagsordenen
Indsatsområder i 2014
Vold og trusler om vold
Social Kapital (fortsat implementering af værktøjskasse)
Sikkerhedsrunderinger på udendørs arealer
Helbredsundersøgelse for medarbejdere med natarbejde
6.1 Vold og trusler om vold
Der er blevet afholdt temadage på lukkede afsnit om deeskalering og kollegial førstehjælp (dog er to
temadage om kollegial førstehjælp udskudt til 2015 for hhv. afsnit 2121 og 2320).
For arbejdsmiljøorganisationen, LMU og ledergruppen blev der afholdt en halv temadag med filosoffen
Anders Fogh Jensen med temaet ”Magt som begreb”
Indsatsen ”Intern undersøgelse efter A-skader” (37 ud af 47 gennemført.)
6.2 Social Kapital
Til værktøjskassen med materialer om Social Kapital var der mulighed for sparring med arbejdsmiljøkonsulenten. På tre afsnit blev der gennemført en ”Trivselskompasmåling”.
27
6.3 Sikkerhedsrunderinger på udendørs arealer
Målet for 2014 var: ingen A-skader på centrets udendørsarealer, som skyldes manglende vedligeholdelse af arealerne. I løbet af 2014 blev der gennemført to udendørs sikkerhedsrunderinger ved alle
arbejdsmiljøgrupper og der blev lavet IPL-handlingsplaner på de fund der var. Psykiatrisk Center
Nordsjælland havde to A-skader pga. fald i 2014.
6.4 Natarbejde
Målet for 2014 var, at 50 % af medarbejdere, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en
periode på 12 måneder, tager imod tilbud om sundhedskontrol. Alle medarbejdere, der udfører natarbejde, er blevet tilbudt og opfordret til at tage imod helbredssamtaler på arbejdsmedicinsk klinik på
Bispebjerg Hospital. Endvidere er der uddelt oplysningsmaterialer om forebyggelse af gener ved natarbejde til alle medarbejdere på afsnit med natarbejde. Det var ikke muligt at måle på indsatsen, og
centret ved derfor ikke, hvor mange medarbejdere der har taget imod tilbuddet.
6.5 TrivselOP 2014
Psykiatrisk Center Nordsjælland har – som alle andre centre og hospitaler – gennemført trivselsundersøgelse og centret havde en besvarelsesprocent på 93 %.
Der har været dialogmøder med samtlige medarbejdergrupper, og der er efterfølgende udarbejdet
handleplaner. På LMU blev følgende indsatsområder i forhold til TrivselOP-undersøgelsen vedtaget:
Psykisk arbejdsmiljø for socialrådgiverne samt for social- og sundhedsassistenter
Mobning
Optimering af MUS
Der er ligeledes udarbejdet handleplaner på ovenstående indsatsområder.
6.6 Valg til arbejdsmiljøorganisationen
I december 2014 var der valg af arbejdsmiljørepræsentanter. Valgperioden er 1. januar 2015 til 31.
december 2016. Valget følger herefter valgene på de øvrige niveauer i Region Hovedstaden.
6.7 Besøg af arbejdstilsynet
Psykiatrisk Center Nordsjælland havde to besøg af arbejdstilsynet i 2014
Maj 2014: Indsatsbesøg, hvor fokus rettede sig mod det psykiske arbejdsmiljø
Juni 2014: Risikobaseret tilsyn i Helsingør. Det gav anledning til genbesøg på afsnit 2713 og
herefter gav arbejdstilsynet en vejledning om forebyggelse af høje følelsesmæssige krav.
Psykiatrisk Center Nordsjælland modtog en grøn smiley efter hvert besøg.
28
7 Patientklager
Psykiatrisk Center Nordsjælland har i 2014 sat ekstra fokus på patientklager for at sikre læringsperspektivet.
Når en patient klager
Af og til forløber behandlingen ikke, som patienten ønsker det, når en patient er indlagt eller går i ambulant behandling. Patienterne kan opleve, at de ikke får den rette behandling, at de får forkert medicin, at der er en dårlig kommunikation med personalet eller noget helt andet. Derfor er det også vigtigt,
at patienter har mulighed for at klage, og at de bliver hørt, når de klager.
Den Danske Kvalitetsmodel stiller samtidig krav om, at der sker læring af alle de patientklager, som vi
modtager med henblik på at forebygge at samme fejl, misforståelse eller uhensigtsmæssige hændelse
sker igen. Samtidig er det vores opfattelse, at der er meget at lære af klager.
7.1 Klagetyper
De patientklager som Psykiatrisk Center Nordsjælland modtager, kan inddeles i fire klagetyper:
Tvangsanvendelse, Behandlingsklager, Rettighedsklager og Borger-/Serviceklager.
Tvangsanvendelse
Patientklager over tvangsanvendelse drejer sig om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, fysisk magtanvendelse, beskyttelsesfiksering, personlig skærmning, og aflåsning af døre i afdelingen. Det Psykiatriske Patientklagenævn behandler denne type sager.
Behandlingsklager
Behandlingsklager drejer sig om sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed i
form af undersøgelser, behandling, pleje, diagnose, information samtykke, aktindsigt,
brud på tavshedspligten og videregivelse af helbredsoplysninger. Disse klager behandles af Patientombuddet, medmindre patienten ønsker, at en eventuel kritik skal rettes
mod en konkret sundhedsperson og ikke behandlingsstedet. I så fald behandles klagen
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Rettighedsklager
Rettighedsklager drejer sig om klager over ventetider, befordring, frit sygehusvalg og
afslag på tolkebistand m.fl. Patientombuddet behandler også denne type patientklager.
Borger-/Serviceklager
Borgerklager drejer sig om klager vedrørende service, dvs. personalets opførsel, rengøringsstandarden, maden, tilrettelæggelse af patientforløb, visitationsretningslinier, og
klager over anvendelsen af mindre vidtgående indgreb end de, der er omfattet af psykiatriloven mv. Denne type klager behandles af centerledelsen.
7.2 Statistik
De fleste klager drejer sig om tvangsanvendelsen. Der foreligger endnu ikke fuldstændige tal for 2014,
men i 2013 blev der på Psykiatrisk Center Nordsjælland truffet 1532 beslutninger om forskellige former for tvangsforanstaltninger rettet mod indlagte patienter, primært beslutninger om beroligende medicin (359) og bæltefiksering (307). Der blev klaget til Det Psykiatriske Patientklagenævn over 185 af
29
beslutningerne. Nævnet godkendte 150 af de anmeldte beslutninger om tvangsanvendelse og tilsidesatte 35 beslutninger, svarende til 19 %.
Der blev i 2014 truffet 1502 beslutninger om tvangsanvendelse på Psykiatrisk Center Nordsjælland,
dvs. næsten det samme antal som i 2013. Beslutningerne omhandlede primært beroligende medicin
(398) og tvangsindlæggelser (256). Der er ikke noget, der tyder på, at antallet af klager over tvangsanvendelse i 2014 er faldet i forhold til 2013.
7.3 Læring af patientklager
Psykiatrisk Center Nordsjælland har et system, der understøtter læring af de patientklager, vi modtager på centret. Systemet fungerer på den måde, at der er udpeget en klagesagsansvarlig for centret,
som bl.a. via vores fællespostkasse får tilsendt kopi af alle patientklager.
Den klagesagsansvarlige har i første omgang til opgave at sikre, at centret overholder gældende regler på klagesagsområdet, herunder at medvirke til og understøtte, at vi får afholdt evt. dialogsamtaler
med klager, og at alle dokumenter udfyldes og fremsendes til Patientombuddet og Det Psykiatriske
Patientklagenævn til tiden. Den klagesagsansvarlige sikrer ligeledes, at en repræsentant for centerledelsen og afsnitsledelsen bliver bekendt med og involveret i klagerne.
Den enkelte afsnitsledelse har
ansvar for at sikre læring af de
klager der vedrører afsnittet. Den
enkelte afsnitsledelse organiserer
således arbejdet med læringen ud
fra lokale forhold og sikrer, at der
arbejdes systematisk med klagerne.
Centerledelsen har som nævnt
indsigt i de indkomne klager og
drøfter disse klager på dialogmøder med afsnitsledelsen og kan på den baggrund tage fat i områder,
der har brug for opmærksomhed. Den klagesagsansvarlige bistår centerledelsen på dette område,
herunder ved at være opmærksom på et evt. mønster i de indkomne klager, fx flere sager om samme
emne.
Eksempelvis har en række klagesager over tvangsanvendelsen på centret ført til, at der er sat mere
fokus på motivationsarbejde og dokumentationen heraf forud for en evt. tvangs-anvendelse.
7.4 Dialogsamtaler
Særligt for så vidt angår patientklager fra Patientombuddet og Borgerklager er der indført dialogsamtaler i det omfang klageren ønsker det. Det giver mulighed for læring og giver patienten mulighed for at
få svar på spørgsmål og få rettet misforståelser.
Dialogen kan afslutte en klage frem for en afgørelse i klagesystemet. På Psykiatrisk Center Nordsjælland vurderer centerledelsen efter et individuelt skøn, hvem der skal deltage i dialogsamtalen. Som
oftest gennemføres dialogen decentralt med afdelingsledelserne, som de centrale aktører.
Mange patientklager handler om kommunikation, og netop derfor ligger der et potentiale i en dialogsamtale for, at parterne kan møde hinanden og eventuelt få løsnet op for de misforståelser, der nogen
gange sker i et patientforløb. Når klagen vedrører fejl i selve behandlingen kan det også være givtigt
for patienten at drøfte sagen med fagpersoner.
30
8 Forskning
Psykiatrisk Forskningsenhed på Psykiatrisk Center Nordsjælland fungerer som internationalt videncenter inden for måling af psykiske symptomer. Derudover beskæftiger enheden sig med kliniske undersøgelser af depression, angst, stress og livskvalitet. Enheden samarbejder med et stort antal udenlandske forskere og forskningsinstitutioner.
På de følgende sider findes en oversigt over forskningsprojekter og videnskabelige publikationer i
2014, som medarbejdere fra forskningsenheden har været involveret i:
8.1 Publikationer
Diabetes and ischemic heart disease: double jeopardy with regard to depressive mood and
reduced quality of life
Bergmann, N., Ballegaard, S., Holmager, P., Bech, P., Hjalmarson, A., Gyntelberg, F. & Faber, J. dec
2014 I : Endocrine
Connections. 3, 4, s. 156-60 5 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Fewer study participants needed to demonstrate superior antidepressant efficacy when using
the Hamilton melancholia subscale (HAM-D6) as outcome measure
Ostergaard, S. D., Bech, P. & Miskowiak, K. W. 7 nov 2014 I : Journal of Affective Disorders.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Is suppressed thyroid-stimulating hormone (TSH) associated with subclinical depression in the
Danish General Suburban Population Study?
Kvetny, J., Ellervik, C. & Bech, P. 7 nov 2014 I : Nordic Journal of Psychiatry. s. 1-5 5 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Acute and long-term psychiatric side effects of mefloquine: A follow-up on Danish adverse
event reports
Ringqvist, A., Bech, P., Glenthøj, B. & Petersen, E. 4 nov 2014 I : Travel Medicine and Infectious Disease.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
The Diagnostic Apathia Scale predicts a dose-remission relationship of T-PEMF in treatmentresistant depression
Bech, P., Lunde, M., Lauritzen, L., Straasø, B., Lindberg, L., Vinberg, M., Undén, M., Hellström, L. C.,
Dissing, S. &
Larsen, E. R. 2 okt 2014 I : Acta Neuropsychiatrica (Online). s. 1-7 7 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Dose-remission of pulsating electromagnetic fields as augmentation in therapy-resistant depression: a randomized, double-blind controlled study
Straasø, B., Lauritzen, L., Lunde, M., Vinberg, M., Lindberg, L., Larsen, E. R., Dissing, S. & Bech, P.
okt 2014 I : Acta
Neuropsychiatrica (Online). 26, 5, s. 272-9 8 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
31
The Diagnostic Apathia Scale predicts the ability to return to work following depression or anxiety
Hellström, L. C., Eplov, L. F., Nordentoft, M., Ostergaard, S. & Bech, P. 25 sep 2014 I : Acta Neuropsychiatrica (Online).
s. 1-8 8 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Brief, unidimensional melancholia rating scales are highly sensitive to the effect of citalopram
and may have biological validity: implications for the research domain criteria (RDoC)
Ostergaard, S. D., Bech, P., Trivedi, M. H., Wisniewski, S. R., Rush, A. J. & Fava, M. jul 2014 I : Journal of Affective
Disorders. 163, s. 18-24 7 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Predictive validity of neurotic disorders: a 50-year follow-up study
Jepsen, P. W., Butler, B., Rasmussen, S., Juel, K. & Bech, P. jun 2014 I : Danish Medical Bulletin
(Online). 61, 6, A4858
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Psychometric analysis of the Melancholia Scale in trials with non-pharmacological augmentation of patients with therapyresistant depression
Bech, P., Lauritzen, L., Lunde, M., Unden, M., Hellström, L. C., Csillag, C. & Martiny, K. jun 2014 I :
Acta
Neuropsychiatrica (Online). 26, 3, s. 155-60 6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Measuring treatment response in psychotic depression: the Psychotic Depression Assessment
Scale (PDAS) takes both depressive and psychotic symptoms into account
Østergaard, S. D., Meyers, B. S., Flint, A. J., Mulsant, B. H., Whyte, E. M., Ulbricht, C. M., Bech, P.,
Rothschild, A. J. &
STOP-PD Study Group maj 2014 I : Journal of Affective Disorders. 160, s. 68-73 6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
The impact of the Danish Medico-Legal Council on the choice between treatment and punishment for non-psychotic offenders
Gottlieb, P., Gabrielsen, G., Stølan, L. O. & Kørner, E. A. apr 2014 I : Nordic Journal of Psychiatry. 68,
3, s. 213-218 6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Risk factors for suicide among 34,671 patients with psychotic and non-psychotic severe depression
Leadholm, A. K. K., Rothschild, A. J., Nielsen, J., Bech, P. & Ostergaard, S. D. mar 2014 I : Journal of
Affective Disorders.
156, s. 119-25 7 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
32
Prevalence of depression, quality of life and antidepressant treatment in the Danish General
Suburban Population Study
Ellervik, C., Kvetny, J., Christensen, K. S., Vestergaard, M. & Bech, P. 29 jan 2014 I : Nordic Journal
of Psychiatry. 6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Emerging clinical trends and perspectives on comorbid patterns of mental disorders in research
Fava, G. A., Tossani, E., Bech, P., Berrocal, C., Chouinard, G., Csillag, C., Wittchen, H-U. & Rief, W.
jan 2014 I :
International Journal of Methods in Psychiatric Research (Online). 23 Suppl 1, s. 92-101 10 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
The need for a behavioural science focus in research on mental health and mental disorders
Wittchen, H-U., Knappe, S., Andersson, G., Araya, R., Banos Rivera, R. M., Barkham, M., Bech, P.,
Beckers, T., Berger,
T., Berking, M., Berrocal, C., Botella, C., Carlbring, P., Chouinard, G., Colom, F., Csillag, C., Cujipers,
P., David, D.,
Emmelkamp, P. M. G., Essau, C. A., Fava, G. A., Goschke, T., Hermans, D., Hofmann, S. G., Lutz,
W., Muris, P.,
Ollendick, T. H., Raes, F., Rief, W., Riper, H., Tossani, E., van der Oord, S., Vervliet, B., Haro, J. M. &
Schumann, G. jan
2014 I : International Journal of Methods in Psychiatric Research (Online). 23 Suppl 1, s. 28-40 13 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Well-being and depression in individuals with subclinical hypothyroidism and thyroid autoimmunity-A general population study
Fjaellegaard, K., Kvetny, J., Allerup, P. N., Bech, P. & Ellervik, C. jan 2014 I : Nordic Journal of Psychiatry. 69, 1, s. 73-78
6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
A short review of SCNP with special reference to the UKU
Bech, P. & Ban, T. 2014 I : Acta Neuropsychiatrica. 26, 1, s. 4-7 3 s.
Publikation: Formidling › Tidsskriftartikel
Comparison of psychiatric disability on the health of nation outcome scales (HoNOS) in resettled traumatized refugee outpatients and Danish inpatients
Palic, S., Kappel, M. L., Nielsen, M. S., Carlsson, J. & Bech, P. 2014 I : B M C Psychiatry. 14, s. 330
20 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Development and remission of depressive symptoms and treatment with hormonal contraceptives
Andersen, M. N., Bech, P. & Csillag, C. 2014 I : Oxford Medical Case Reports . s. 63-64 2 s.6
Publikation: Forskning › Case report
33
Does vitamin D play a role in depression? Clinical, epidemiological, and biological studies.
Högberg, G., Bech, P., Hällström, T. & Petersson, M. 2014 I : Current Nutrition & Food Science
(Online). 10, s. 16-28 13 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
It is never too late to treat anxiety neurosis or panic disorder with a serotonin-reuptake inhibitor.
Bech, P. & Lindberg, L. 2014 I : Oxford Medical Case Reports . 2 s.
Publikation: Forskning › Case report
Karl Rickels: A tribute on his 90th birthsday.
Bech, P. 2014 I : Psychotherapy and Psychosomatics. 83, s. 131-135 5 s.
Publikation: Formidling › Tidsskriftartikel
Measuring psychotic depression
Oestergaard, S. D., Meyers, B. S., Flint, A., Mulsant, B. H., Whyte, E. M., Ulbricht, C. M., Bech, P.,
Rothschild, A. J. & on
behalf of the STOP-PD Study Group 2014 I : Acta Psychiatrica Scandinavica. Supplementum. s. 211220 12 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Metformin for weight loss and control in patients with mood disorder.
Linneke, J. L., Jørgensen, G. K. & Csillag, C. 2014 I : Journal of Clinical Psychiatry. 75, 10, s. 1140-1
2 s.
Publikation: Forskning › Case report
Psychiatric diagnosis and criminal record determine the court's decisions.
Kørner, E. A., Gottlieb, P., Gabrielsen, G. & Stølan, L. O. 2014 I : Danish Medical Bulletin (Online). 61,
2, 5 s.A4771
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Psychometric analysis of the Melancholia Scale in trials with non-pharmacological augmentation of patients with therapy resistant depression.
Bech, P., Lauritzen, L., Lunde, M. A., Undén, M., Hellström, L. C., Csillag, C. & Martiny, K. P. J. 2014 I
: Acta
Neuropsychiatrica. 26, 3, s. 155-160 6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Psychometric validation of the Hopkins Symptom Checklist (SCL-90) subscales for depression,
anxiety, and interpersonal sensitivity.
Bech, P., Bille, J., Møller, S. B., Hellström, L. C. & Østergaard, S. D. 2014 I : Journal of Affective Disorders. 160, s. 98-103
6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Relationship of suicide rates to economic variables in Europe: 2000-2011
Fountoulakis, K., et al. & Bech, P. 2014 I : British Journal of Psychiatry. 11 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
34
Role of psychotropic drugs in quality of life improvement in psychiatric patienters: historical
aspects.
Bech, P. 2014 History of Psychopharmacology. Lopez-Munoz, F., Alamo, C. & Domino, E. F. (red.).
NPP Books, Vol. 3,
Kap. 68, s. 305-322 17 s.
Publikation: Forskning - peer review › Bidrag til bog/antologi
The effect of daily self-measurement of pressure pain sensitivity followed by acupressure on
depression and quality of life versus treatment as usual in ischemic heart disease: a randomized clinical trial
Bergmann, N., Ballegaard, S., Bech, P., Hjalmarson, A., Krogh, J., Gyntelberg, F. & Faber, J. 2014 I :
P L o S One. 9, 5,
s. e97553
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
The Hamilton Depression Scale (HAM-D) and the Montgomery-Åsberg Depression Scale
(MADRS). A psychometric reanalysis of the European Genome-Based Therapeutic Drugs for
Depression Study using Rasch analysis
Bech, P., Allerup, P., Larsen, E. R., Csillag, C. & Licht, R. 2014 I : Psychiatry Research. 217, s. 226232 7 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
The Symptom Checklist-core depression (SCL-CD6) scale: Psychometric properties of a brief
six item scale for the assessment of depression
Magnusson Hanson, L. L., Westerlund, H., Leineweber, C., Rugulies, R. E., Osika, W., Theorell, T. &
Bech, P. 2014 I :
Scandinavian Journal of Public Health. Supplement. 42, 1, s. 82-88 7 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Two of three patients with multiple chemical sensitivity had less symptoms and secondary
hyperalgesia aftert ranscranially applied pulsed electromagnetic fields
Tran, M. T. D., Skovbjerg, S., Arendt-Nielsen, L., Bech, P., Lunde, M. A. & Elberling, J. 2014 I : Scandinavian Journal of
Pain. 5, s. 104-109 6 s.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
8.2 Projekter
Validation of the electronic version of the Major Depression Inventory (MDI)
Lindberg, L., Csillag, C., Hansen, J. P., Fisker, L., Kyle, P. & Bech, P.
01/06/14 → 30/06/15
Projekt
Undersøgelse af effekten af Dialektisk adfærdsterapi på selvskadende adfærd hos patienter
med selvskadende adfærd og borderline personlighedsforstyrrelse.
Møller, S. B. & Panah, S. E.
01/03/14 → 01/03/20
Projekt
35
Family psychoeducation to prevent new depressive episodes: a randomised controlled trial
Csillag, C. & Timmerby, N.
01/02/14 → 31/01/17
Projekt
Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi for depression
Pedersen, M. H., Møller, S. B., Poulsen, S. B., Rosenberg, N., Rindom, M., Watkins, E. & Lindberg, L.
01/08/13 → 30/04/16
Projekt
Studiet om ældres seksualitet
Kørner, E. A.
01/05/13 → 31/12/14
Projekt
Cognition and depressive symptoms in maintenance electroconvulsive therapy (mECT)
Csillag, C., Bech, P. & Engell, R.
01/09/12 → 01/02/14
Projekt
Personlighedstræk ved bipolar affektiv sindslidelse - belyst ved NEO PI-R
Lindberg, L., Csillag, C. & Mortensen, E. L.
01/09/12 → 30/06/15
Projekt
Alkohol og ældres psykiske sygdom
Kørner, E. A.
01/05/12 → 31/12/14
Projekt
Prævalens af delirium (akut organisk psykosyndrom) hos onkologiske patienter på et onkologisk sengeafsnit
Kørner, E. A., Grandahl, M., Wissum, I. & Schultz, H.
01/09/11 → 31/12/14
Projekt
PEMF behandling hos patienter med behandlingsresistent depression i farmakologisk antidepressiv behandling En randomiseret, dobbeltblind, klinisk kontrolleret undersøgelse over 11
uger med fokus på dosis-respons sammenhæng
Bech, P., Lunde, M. A., Lauritzen, L., Lindberg, L. & Straasø, B. S.
01/04/11 → 30/06/13
Projekt
Forebyggelse af tilbagefald af depression hos hjerteraske patienter behandlet med ECT
randomiseret til tre faste doser escitalopram og én fast dosis nortriptylin (DUAG-7) Et randomiseret klinisk kontrolleret studie over 27 uger
Martiny, K. P. J., Larsen, E. R., Larsen, J., Bendtsen, B. B., Nielsen, C. T., Terp, I. M., Lolk, A. &
Straasø, B. S.
22/09/09 → 28/02/13
Projekt
36
Demens observationsstudie. Naturalistisk undersøgelse af forløb hos patienter med demenslidelser med særligt fokus på Alzheimers sygdom
Kørner, E. A., Sanders, S. & Tvarnø, K.
01/01/08 → 31/12/15
Projekt
37