1. No category

BLITZ
Juni 2015
Konkurrencen spidser til
KONKURRENCESITUATIONEN Mindre bilmærker i Danmark udfordrer
de største, og vinder markedsandele med forskellige strategier.
De ti største bilmærker sidder solidt på bilmarkedet, og står i dag for 70 pct. af alle
nyregistrerede personbiler. Men siden 2003 har de tabt over 5 pct. af nybilsalget til
mindre bilmærker rangeret 11-20. I alt udgør salget i top 20 ca. 97 pct. af markedet.
Top 10 taber markedsandele til mindre bilmærker
Markedsandele 2000-2015 (nyregistreringer, første fem måneder)
84%
28%
Top 1-10
Top 11-20 (højre akse)
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
16%
2006
68%
2005
19%
2004
72%
2003
22%
2002
76%
2001
25%
2000
80%
Note: Udviklingen i den samlede markedsandel for de ti største bilmærker i et givent år
over for de ti næststørste. Kilde: Bilstatistik
LÆS OGSÅ:
Brancheoverblik: Et større bilmarked
side 5
Bilhandlen: Positive forventninger
side 11
Eftermarkedet: Stabil udvikling
side 20
BLITZ
Juni 2015/ 2
Overordnet vidner denne udvikling om en benhård konkurrence på det danske personbilmarked, hvor de mindre bilmærker vinder markedsandele, udvider deres eftermarkedspotentiale og i dag står stærkere i konkurrencen med de største.
Ser vi nærmere på, hvordan de enkelte bilmærker i top 20 positionerer sig over for
hinanden, fremgår det samtidig, at der er tale om store forskydninger i løbet af de
seneste fem år. Det skyldes flere ting.
Eksempelvis har den økonomiske krise i 2008 banet vejen for, at en række førhen
mindre bilmærker positioneret med bl.a. fornuftige priser, et up-to-date modelprogram samt en tidssvarende markedsføringsindsats heriblandt Renault, Nissan og
Skoda har kunnet fravriste tidligere solide bilmærker, som f.eks. Opel, Fiat og Suzuki, betydelige markedsandele.
Udviklingen i udvalgte mærkers relative styrke og vækst
Markedesandel ift. mærkevækst (første fem måneder 2010-2015)
STYRKE: Markedsandel
De solide
Højdespringerne
5,1 pct.
Spirerne
3,9 pct.
RELATIVE VÆKST: Nyregistreringer/Bestand
Note: Billogoet indikerer bilmærkets placering i 2015, mens stregen/pilen viser bevægelse og retning.
Figuren ovenfor viser de enkelte bilmærkers styrke, målt som markedsandele af
nybilsalget samt deres relative vækst, målt som antallet af nyregistreringer i forhold til bilmærkets andel af den samlede bilpark (Dacia er i år nr. 20 målt på markedsandel, men er ikke medregnet, pga. den korte historik mærket har i Danmark).
Ikke alene overhaler Højdespringerne tidligere solide bilmærker, de gør det også i
et højt tempo, som udvider deres eget kundegrundlag betragteligt. Eksempelvis udgør salget af nye Renault personbiler i 2015 hele 6,9 pct. af mærkets bilbestand,
hvilket er tre procent point højere end medianen i Top 20. Siden 2010 har Renault
desuden udvidet deres eftermarked med hele 47 pct. Det er kun overgået af Kia.
Med en vækst på 116 pct. har Kia har mere end fordoblet bestanden. Dette er bl.a.
opnået ved som det eneste mærke i Danmark at tilbyde syv års garanti.
Både Kia og Hyundai har længe klaret sig godt i konkurrencen med de store spillere. De ligner på mange områder hinanden f.eks. i målgruppefokus. Selvom begge
mærker har en væsentlig markedsandel, som giver dem en placering i top 10, er
væksten aftagende. Det skyldes ikke mindst mærkernes intensive konkurrence om
samme kundegruppe, og at gensalg til eksisterende kunder fylder mere i tilgangen.
BLITZ
Juni 2015/ 3
Et andet mærke som er værd at holde øje med, er Mitsubishi. Mærket lancererede
fornylig en ”rummelige minibil” Space Star, som med 2.180 nyregistreringer udgør
86 pct. af mærkets tilgang i år. Nybilsalget i 2015 udgjorde 9,2 pct. af mærkets samlede udbredelse på det danske marked. Markedsandelen på 3 pct. er dog fortsat relativ beskeden og mindre end f.eks. Audi.
Generelt klarer premium-mærkerne Audi, Mercedes og BMW sig godt i konkurrencen. Alle tre mærker har øget deres markedsandele. BMW’s nybilsalg udgjorde 4,1
pct. af mærkets eksisterende kundemasse i 2015. BMW har dermed lidt mere momentum i nybilsalget end Audi i forhold til mærkerne respektive størrelser. Til gengæld har Audi øget bestanden med hele 29 pct. siden primo 2010. Til sammenligning har BMW haft en fremgang på 18 pct. i samme periode.
I Danmark har der siden 2000 været 25-30 aktive bilmærker med en markedsandel
på over 0,1 pct. Seat og Mazda er med i top 20, men er dog ikke behandlet nærmere
i dette afsnit. Nichemærkerne uden for top 20 som f.eks. Jaguar, Landrover og Subaru står for 2-5 pct. af nyregistreringerne, og indgår ikke i beregningerne.
I toppen målt på markedsandele, har Volkswagen og Peugeot lagt afstand ned til de
andre store bilmærker Ford, Toyota og Citroën. Til trods for deres størrelser har de
to markedsleder opnået gennemsnitlige vækstrater i forhold til deres eksisterende
kundegrundlag på henholdsvis 3,6 og 3,7 pct. i 2015. Siden 2010 har mærkerne tilmed udvidet deres eftermarked med henholdsvis 10 og 9 pct.
De tre øvrige mærker i toppen har tabt markedsandele. Ford har oplevet den største tilbagegang. Mærkets markedsandel er faldet fra 11,1 pct. i 2010 til 7 pct. i 2015.
Toyota og Citroëns markedsandele falder henholdsvis 1,6 og 2,5 procent point i perioden. Dermed ryger Citroën helt ud af top 5, overhalet af Renault og Skoda. Det er
paradoksalt i lyset af mærkets eksisterende kundemasse (bestand) samtidig er steget 15 pct., hvilket er mere end de fire største mærker. Denne udvikling indikerer,
at eksisterende Citroën-ejere ikke udskifter deres bil i samme tempo, som det er tilfældet for de øvrige mærker. Det er ikke positivt for nybilsalget, men er det til gengæld for eftermarkedet.
Top fem mærkernes nybilsalg fordelt på salgskanaler:
Nyregisteringer i årenes første fem måneder 2010-2015
ALLE MÆRKER
Privat køb
60%
VOLKSWAGEN
PEUGEOT
TOYOTA
Firma lease
0%
Privat lease
FORD
RENAULT
Firma køb
Der er flere mulige forklaringer på udviklingen i toppen. Foruden prissætning,
markedsføring m.m. har bilmærkerne også positioneret sig strategisk meget forskelligt i forhold deres salgskanaler. Det er illustreret i ovenstående diagram.
Volkswagen og Toyota porteføljesalg fordeler sig relativt set som bilmarkedet generelt. Peugeot har i de første fem måneder af 2015 tegnet næsten 3.000 privatleasingaftaler svarende til 33,6 pct. af mærkets afsætning. På tværs af alle mærker udgør dette marked kun 8,4 pct. af det danske nybilsalg. Dermed sætter Peugeot sig
solidt på privatleasingmarkedet, og er nu de private kunders foretrukne mærke.
BLITZ
Juni 2015/ 4
Til gengæld er Peugeot blevet overhalet i absolutte tal af et mindre bilmærke, Renault, på firmabilsmarkedet. Mere end 40 pct. af Renaults nybilsalg er i år erhvervsleasing, svarende til 2.242 nyregistreringer. Til sammenligning har Peugeot
lavet 1.017 erhvervsleasingaftaler, svarende til 12 pct. af mærkets samlede salg.
Ford har tidligere dominereret firmabilmarkedet, men presses nu af andre bilmærker. Ford er dog fortsat det mærke, som både i absolutte tal og relativt set i forhold
til mærkets samlede salg er stærkest positioneret på erhvervsleasingmarkedet. Næsten 2.700 erhvervsleasingaftaler har mærket indgået i årets første fem måneder
svarende til ca. 46 pct. af mærkets samlede salg.
Top 5 samt Citroëns markedsandele over tid: Privat vs Firma
Firma
20%
Nyregisteringer i årenes første fem måneder 2010-2015
10%
VOLKSWAGEN
PEUGEOT
TOYOTA
FORD
RENAULT
CITROEN
0%
0%
Privat 10%
20%
Top 5 samt Citroëns markedsandele over tid: Køb vs Lease
Køb
24%
Nyregisteringer i årene første fem måneder 2010-2015
VOLKSWAGEN
PEUGEOT
TOYOTA
FORD
RENAULT
CITROEN
12%
0%
0%
Lease 12%
24%
Af ovenstående figurer fremgår de største mærkers markedsandele på tværs af
salgskanaler over tid. Af pladshensyn er Skoda udeladt. Overordnet set viser grafikkerne, et billede af en intens konkurrencesituation, som udspiller sig på tværs af de
strategiske salgskanaler. De enkelte bilmærkers dominerende positionering er
stærkt udfordret. Især skubbe nye mindre bilmærker til magtbalancen i toppen.
Volkswagen er omtrent lige stærkt positioneret på tværs af salgskanalerne. Ford
oplever størst tilbagegang, primært på firmabilsmarkedet. Især har de fået konkurrence til deres leasingprogram. Renault synes, at vinde de kunder som Citroën taber i de enkelte kanaler.
BLITZ
Juni 2015/ 5
Omsætningen stiger
OMSÆTNINGSFREMGANG FORTSÆTTER Detailhandlen med personog varebiler trækker omsætningen i bilhandlen i en positiv retning i
årets første kvartal. På eftermarkedet fortsætter den stabile udvikling.
Den samlede omsætning i bilhandel (både engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og lastbiler) er i første kvartal 2015 på 19.963 mio. kr. Dette svarer til
en stigning på hele 13 pct. i forhold til første kvartal 2014, hvor omsætningen var
17.622 mio. kr. For virksomheder på eftermarkedet (bilværksteder mv.) var udviklingen mere moderat med en stigning på én pct. fra 7.110 mio. kr. i første kvartal
2014 til 7.195 i første kvartal 2015. Dermed fortsætter tendensen fra 2014, hvor
omsætningsfremgangen specielt bæres frem af de virksomheder, som beskæftiger
sig med salg af nye køretøjer.
Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.)
1. kvartal 2014
1. kvartal 2015
Ændring
17.622
19.963
13%
Bilværksteder mv.
7.110
7.195
1%
Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer
1.254
1.433
14%
146
159
9%
Bilhandel
Udlejning og leasing af lastbiler
Note: Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra
branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere,
lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen
består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. I salget af motorkøretøjer er bilregistreringsafgift ikke medregnet.
Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 771100 (biler og lette køretøjer) samt 771200 (lastbiler) indgår ikke i
'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med branchekode 649100 Finansiel leasing, er ikke medtaget her,
idet deres forretningsområder spreder sig over andet end bilhandel. Datagrundlag (1. kvt. 2009 - 1. kvt. 2015).
Kilde: Danmarks Statistik
Virksomheder der beskæftiger sig med udlejning og leasing oplever på samme
måde som bilhandlen betydelig omsætningsfremgang, hvor udlejning og leasing af
lette motorkøretøjer er steget med 14 pct.
Person- og varebilsmarkedet er ud fra de sæsonkorrigerede omsætningstal steget
med otte procent mellem fjerde kvartal 2014 og første kvartal 2015. Stigningen
skyldes sandsynligvis flere forhold. Eksempelvis, at salgstallene mellem de to kvartaler viser et stigende salg af person- og varebiler og et øget salg af større personbiler. Overordnet viser første kvartals omsætningstal, at landets bilforhandlere har
formået at øget omsætning trods et højt niveau sidste år.
På samme måde oplever også lastbilforhandlere i årets første tre måneder for 2015,
en høj omsætning. Både fjerde kvartal i 2014 og første kvartal i 2015 er væsentlig
over de foregående måneder med en indeksværdi omkring 135. Det ses også i salgsstatistikkerne, at salget er steget af både større lastbiler og sættervogne. Samtidig
beretter flere lastbilforhandlere om, at eftermarkedet er i bedring. Det bliver interessant at følge, om lastbilforhandlerne de kommende måneder kan opretholde de
seneste måneders høje omsætning.
Der er en uændret udvikling for landets autoreparationsværksteder i første kvartal
2014, hvor den sæsonkorrigerede indeksværdi har ligget stabilt på omkring 105 de
seneste to år. For karosseriværksteder og autolakererier ses lignende tendens, dog
er der sket et fald på seks pct. mellem fjerde kvartal 2014 og første kvartal 2015.
I engroshandlen med reservedele er der sket en større omstrukturering blandt de
virksomheder, der beskæftiger sig hermed, siden Mekonomen har trukket sig ud af
BLITZ
Juni 2015/ 6
markedet. Omsætningen for engroshandel med reservedele er fra første kvartal
2014 til første kvartal 2015 steget med seks pct.
Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher
Indeks 2009 = 100. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret
160
130
100
70
1.
kvt
2011
1.
1.
1.
kvt
kvt.
kvt
2012
2013
2014
Detailhandel undt. med biler
Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
Dækservice
Karosseriværksteder og autolakererier
Autoreparationsværksteder mv.
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne
1.
kvt
2015
Kilde: Danmarks Statistik
SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Flere indikatorer peger på en bedring i dansk økonomi. Eksporten er
steget markant og beskæftigelsen har været i bedring
over en længere periode.
Flere økonomer spår om større vækst både i år og næste år. Ifølge DI’s prognose er
der også udsigt til en vækstrate på 1,3 pct. i år og 1,7 pct. i 2016 i dansk økonomi.
For de næste par år forventes beskæftigelsen på samme tid at stige med 32.000
personer i den private sektor.
I seneste konjunkturanalyse foretaget af Det Økonomiske Råd, forventes der
200.000 flere vil komme i job frem mod 2020. Ifølge vismændene vil de 100.000
komme som resultat af normaliserede konjunkturer, mens resten primært følger af
tilbagetrækningsreformen, der betyder, at færre går på efterløn og flere går senere
på pension.
På eksportsiden er der efter flere år med stilstand endelige fremgang og det inden
for næsten alle varegrupper. Set over det seneste år er eksporten steget 6,4 pct. Det
er især markederne uden for EU, der er baggrund for stigningen. Landene uden for
EU køber 15,1 pct. flere danske varer, hvorimod eksporten til EU-landene kun er
steget med 1,3 pct. Som konsekvens af den stigende eksport var betalingsbalancen
for første kvartal 2015 i plus på 23,7 mia. kr.
BLITZ
Juni 2015/ 7
Eksporten bliver især hjulpet på vej af den svage valuta og fremgangen i de internationale konjunkturer. Konkurrenceevnen bliver foruden den svage valuta yderligere
styrket ved de fortsat lave prisstigninger herhjemme. De lave prisstigninger drives i
høj grad af, at Danmark de sidste fire år har haft lavere lønstigninger end udlandet.
Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi
2013
2013
2014
2015
2016
Mia. kr.
Procentvis mængdeændring
Privat forbrug
920
0,0
0,1
1,4
2,1
Offentligt forbrug
504
-0,5
0,9
1,1
0,5
Faste bruttoinvesteringer
346
0,9
2,8
1,8
2,3
Boliginvesteringer
71
-5,0
6,3
0,9
3,8
Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe
197
1,7
-2,5
1,5
3,8
Offentlige investeringer
69
0,3
2,9
0,6
-3,0
Lagerinvesteringer
5
-0,2
0,3
-0,2
0,1
Indenlandsk efterspørgsel
1.778
-0,2
1,2
1,1
1,6
Eksport af varer og tjenester
1.024
0,8
2,7
3,3
4,8
Heraf varer
627
1,8
0,0
3,6
5,1
Import af varer og tjenester
916
1,5
3,7
3,2
5,0
Heraf varer
575
3,6
2,0
2,7
5,3
Bruttonationalprodukt
1.886
-0,5
0,8
1,3
1,7
BVT i private byerhverv
1.063
0,6
1,4
1,9
2,8
Note: Ændringer i lagerinvesteringer målt i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år.
Kilde: Danmarks Statistik og DI
Der forventes herudover en stigning i det private forbrug, på 1,4 pct. i 2015 og 2,1
pct. i 2015. Dette underbygges for det første af, at forbrugertilliden længe har været
positiv, hvorved der kan forventes et stigende privatforbrug. For det andet forventes den stigende beskæftigelse og den lave inflation yderligere at stimulere det private forbrug.
Tilsammen tegner der sig en gunstig situation for Dansk økonomi. Det private forbrug forventes at stige, eksporten er i bedring og en stigende erhvervsoptimisme
tegner alt sammen positivt. Dette vil alt andet lige også kunne forventes at have en
positiv påvirkning på bilhandlen – både til private og erhverv.
FORBRUGERFORVENTNING En høj tillid til økonomien
og stigende forventninger om personbilkøb blandt danske
forbrugere peger i retningen af et fortsat højt bilsalg.
Forbrugertilliden er steget til det højeste niveau siden den økonomiske krise. Med
en værdi på over 13 de seneste tre måneder er der en generel og kontinuerlig optimisme blandt de danske forbrugere. Som vist i figuren er danskernes vurdering af
både egen og Danmarks økonomiske situation positiv.
Forventningerne til fremtiden trækker ligeledes i en positiv retning. Som beskrevet
oven for forventer økonomerne en stigende beskæftigelse og deraf lavere arbejdsløshed. Samme forventning gør sig gældende for danske forbrugere, som har et positivt syn på den fremtidige arbejdsløshed. Samtidig er der positive forventninger
til både dansk og egen økonomi i fremtiden (ikke vist i figuren).
BLITZ
Juni 2015/ 8
Forbrugerforventning
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
13
MAJ. 2013
MAJ. 2014
MAJ. 2015
Forbrugertillidsindikatoren
Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden
Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden
Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren)
Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne.
Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes
som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5:
1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden?
2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag?
3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?
4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag?
5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større
forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente?
Kilde: Danmarks Statistik
Nedenstående figur viser en oversigt over danskernes forventning om personbilkøb
de næste 12 måneder. Sammen med de andre forbrugerindikatorer kan figuren
være med til at give et billede af, hvad stemningen er på markedet for køb af bil.
Danskernes forventning om personbilkøb
-54,0
-56,0
-58,0
-60,0
-62,0
-64,0
-66,0
-68,0
-70,0
Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de
kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe
personbil.
Danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder
Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til
personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 1500 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en
anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja,
bestemt" (vægt 100), "Ja, måske" (vægt 50), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 50) og "Nej,
bestemt ikke" (vægt -100). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af
positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja,
bestemt 7,5 %, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %.
NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil.
Kilde: Danmarks Statistik
BLITZ
Juni 2015/ 9
Fra andet kvartal i 2014 til andet kvartal i 2015 er danskernes forventning til personbilkøb steget med 7,8 point. Udviklingen i indikatoren afspejler dermed en stigende forventning om personbilkøb blandt danske forbrugere det seneste år.
Det skal dog noteres, at der ikke spørges specifikt til, om man overvejer at købe eller lease ny eller brugt bil. Hertil er det kun forventninger blandt danske forbrugere, hvorfor der ikke entydigt kan sluttes fra en højere værdi til et højere personbilsalg. Dette forstærkes yderligere af den stigende andel af firmabiler i nyvognssalget, hvorfor firmaernes forventninger til køb af bil spiller en større og større rolle
for personbilsalget.
Overordnet kan det dog konkluderes, at flere danskere er i markedet i forhold til at
anskaffe sig en bil og tendensen er stigende. Dette underbygges yderligere af de positive fremtidsudsigter for dansk økonomi som beskrevet ovenfor.
UDVIKLING I PRISINDEKSET En mindre stigning i inflationen det seneste år med udsigt til lidt højere prisstigninger som konsekvens af øget efterspørgsel.
Nettoprisindekset er samlet steget 0,8 pct. de sidste 12 måneder. De seneste måneder har der været en tendens mod en lidt højere inflation. Det skyldes blandt andet
den svage kronekurs og deraf dyrere importvarer, en stigende oliepris, samt en øget
indenlandsk efterspørgsel.
Nettoprisindeks
Indeks 2000 = 100
160
150
140
130
120
110
100
Nettoprisindeks
Personbiler
Reservedele og tilbehør
Service og reparation
Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i
husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter
og afgifter og tillagt evt. tilskud.
Kilde: Danmarks Statistik
Med udsigten til en højere vækst de kommende år og en større beskæftigelse, er der
en øget risiko for, at løninflationen på tværs af brancher vil stige. Der er flere brancher, som kan berette om, at det er svært at finde den arbejdskraft, de har brug for,
hvilket umiddelbart fører til et pres på lønningerne. I de kommende måneder bliver
det interessant at se, om det økonomiske opsving vil føre til øget inflation og deraf
en svækket konkurrenceevne.
De sidste otte måneders udvikling med stigende priser på personbilsmarkedet ser
ud til at være aftaget de seneste par måneder. Dog er prisniveauet stadig 0,7 pct.
BLITZ
Juni 2015/ 10
højere i maj 2015 end i maj 2014. På eftermarkedet ligger stigningstaksten i prisudviklingen i de seneste 12 måneder over nettoprisindekset, hvilket har været en tendens over en længere periode. Priserne for reservedele og tilbehør er steget med 1,6
pct. de seneste 12 måneder, og service og reparation er steget med hele 3,2 pct. i
samme periode.
Vi har i de seneste udgaver af Blitz beskrevet det store fald i oliepriserne på verdensmarkedet og de deraf lavere brændstofpriser i Danmark. Brændstofpriserne er
steget med 27 pct. mellem januar og maj 2015, hvorved priserne igen har fundet et
mere normalt leje.
Prisindeks
250
Indeks 2000 =100
230
210
190
170
150
130
Brændstof
Benzin
Diesel og motorolie
Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes
forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud.
Kilde: Danmarks Statistik
BLITZ
Juni 2015/ 11
Bilhandel
TENDENS OG FREMSYN Bilforhandlerne har en positiv forventning til
omsætning, salgspriser og beskæftigelse. Samtidig har salgspriserne
for første gang i over fire været vurderet positivt.
Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen,
herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan
den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. marts-maj (herefter
”nuværende periode”) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. december-februar (herefter ”foregående periode”), samt hvordan deres forventninger ser
ud til de kommende tre måneder.
Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen ’større’, ’omtrent
uændret’ eller ’mindre’. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning
i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætningen er blevet hhv. større eller mindre.
Tendens - Bilhandlen
50
Vurdering af de tre foregående måneder
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
-20
-30
-30
-40
-40
-50
-50
Omsætning
Salgspriser
Beskæftigelse
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder bilhandlen er
benævnt ’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen
består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med
personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne.
Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer
Bilforhandlernes egen vurdering af udviklingen i omsætningen er de seneste to måneder positiv, hvilket stemmer godt overens med de faktiske omsætningstal, som
ligger på et højt niveau. Med et netto-tal på 21 i målingen i april og 24 i maj ligger
vurderingen væsentligt over samme periode sidste år. Dog er niveauet ikke usædvanligt i forhold til tidligere år.
De stigende salgspriser i starten af dette år på personbiler kommer også til udtryk
ved at netto-tallet for første gang nogensinde er positivt (konjunkturbarometret har
BLITZ
Juni 2015/ 12
været lavet siden maj 2011). I både maj og aprils måling var vurderingen for bilforhandlerne én – altså flere vurderer, at priserne er steget end faldet. Det er samtidig
10 point over samme periode sidste år.
Vurderingen af beskæftigelsen tegner sig ligeledes positivt i nuværende periode.
Der er dog stor fluktuation i indikatoren, hvor vurderingen foretaget i maj, ligger
væsentligt over de foregående måneder.
De tre indikatorer tilsammen peger på en positiv udvikling for bilforhandlerne,
hvor langt de fleste forhandlere enten har en neutral eller positiv vurdering af nuværende periode sammenlignet med foregående periode.
For årstiden er forventninger til de kommende tre måneder på de forskellige indikatorer stort set uændret i forhold til samme periode i 2013 og 2014. Dog er der
nogle variationer at bemærke. Ligesom vurderingen af salgspriser har været positiv, har forventningen til salgspriser over hele 2015 være moderat positiv med et
netto-tal på mellem nul og seks. Hvad der præcist skaber denne forventning er
umiddelbart svært at sige. Men segmentforskydningen mod lidt større biler bidrager sandsynligvis positivt til denne forventning. Herudover er niveauet for forventningen til salgspriserne det højeste siden konjunkturbarometret blev indført for bilbranchen.
I år er forventningen til omsætningen aftagende for sommermånederne, hvilket
også ses i 2013 og 2014. Imidlertid er netto-tallet på 9 nået under 2013-niveauet på
22 og 2014-niveauet på 17. Herudover har forventningen til beskæftigelsen de sidste tre måneder været positiv.
Forventning, historisk - Bilhandlen
50
Forventning til de kommende tre måneder
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
-20
-30
-30
-40
-40
-50
-50
Omsætning
Salgspriser
Beskæftigelse
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder bilhandlen er
benævnt ’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen
består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med
personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne.
Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer
Både bagudrettet og fremadrettet er der optimisme at spore blandt landets bilforhandlere, hvilket også stemmer godt overens med den faktiske omsætningsfremgang, det fortsat høje bilsalg og de makroøkonomiske udsigter.
BLITZ
Juni 2015/ 13
NYBILSALGET Positiv udvikling i personbilsalget i årets
første fem måneder. Stemningsskifte i danskernes bilvalg
mod lidt større valg af biler.
Der er i årets første fem måneder samlet blevet solgt 83.407 personbiler, hvilket
svarer til en stigning på tre pct. i forhold til samme periode sidste. Set over en længere periode har hver af årets først fem måneder trukket bilsalget i en positiv retning. I nedenstående figur ses det, hvordan specielt marts lå væsentlig over gennemsnittet fra 2010 til 2014. Generelt er der store udsving mellem de enkelte måneder i år - også større udsving end i foregående år.
Fordelingen af nyregistrerede personbiler på måneder
Sammenligning af den pågældende måned i 2015 med
gennemsnittet for måneden i tidligere år
19.540
20.000
18.000
16.929
17.004
16.002
16.000
13.523
14.000
12.000
15.894
15.212
13.368
13.916
12.241
10.000
Januar
Februar
2015
Marts
April
Maj
Gennemsnit for måneden (2010-2014)
Kilde: Danmarks Statistik
I forholdet mellem salg og lease til private over for erhverv er der sket en forskydning sammenlignet med tidligere år. Det er primært erhvervssegmentet, som bidrager til fremgangen bilsalget. I 2015 er det mere end fire ud af ti nye biler, som er firmabiler, hvor det kun var tre ud af ti i 2013.
Salgskanaler
Nyregistrerede personbiler
01-01-2015 til 31-05-2015
Total (Antal)
Privat
Privatkøb
Privatlease
Erhverv
Andel
14
Procentvis ændring
2011
2012
2013
2014
2015
15/14
15/'11
70.846
69.554
74.369
81.167
83.407
100
3
18
41.985
43.360
50.027
53.772
49.535
59
-8
18
38.576
40.235
48.547
49.717
42.528
86
-14
10
3.409
3.125
1.480
4.055
7.007
14
73
106
28.861
26.194
24.342
27.395
33.872
41
24
17
Firmakøb
12.533
10.344
10.008
8.454
10.017
30
18
-20
Erhverslease
16.328
15.850
14.334
18.941
23.855
70
26
46
Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.
Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at
privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv.
Kilde : Bilstatistik
Stigningen i salget af erhvervsbiler sker på tværs af segmenter lige fra Mikro til
SUV. Det peger i retningen af, at det ikke er bestemte nye modeller, der trækker erhvervssalget op, men derimod et generelt ryk i markedet mod flere biler købes eller
leases erhvervsmæssigt. Andelen mellem salg og leasing til erhverv er 30/70 i årets
første fem måneder. Det er dermed stadigvæk leasing, som trækker markedet frem,
hvorimod firmakøb ligger på niveau med 2012 og 2013 og lidt over 2014.
BLITZ
Juni 2015/ 14
Firmabilkøb vs. erhvervslease opdelt på segmenter
Antallet af nyregistreringer (1. jan. - 31. maj. 2011-2015)
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2011
2012
Lease (Mikro+Lille)
Lease (MPV+SUV)
Køb (Mellem)
Køb (Premium+Øvrige)
2013
Lease (Mellem)
Lease (Premium + Øvrige)
Køb (Stor)
2014
2015
Lease (Stor)
Køb (Mikro+Lille)
Køb (MPV+SUV)
Note: Der sammenlignes for perioden 1.1 - 31.05 for hvert år.
Firmabilkøb defineres som personbiler, der ikke er registreret med CVR og ikke er leasingbiler.
Kilde: Bilstatistik
Lignende tendens findes også på privatmarkedet, hvor andelen af privatlease er
steget betragteligt mellem 2013 til 2015. Udviklingen på erhvervsmarkedet er drevet af et stort salg af mange forskellige mærker og modeller. Modsat er det på privatsiden få mærker og modeller, som skaber den store stigning. Dermed ser den
stigende andel af erhvervsleasing ud til at være en permanent tendens, hvorimod
tendensen for privatlease sandsynligvis stopper, hvis blot Peugeot flytter deres fokus væk fra privatlease.
Umiddelbart er leasing også en mere attraktiv konstellation for virksomheder end
for private. Dette skyldes, at der i virksomhederne generelt er mere brug for økonomisk overblik, likviditet, fleksibilitet og kortvarige aftaler end hos private. Samtidig
er der også interesse for bilforhandlerne i at opretholde et højt privatsalg, da en del
af indtjeningen de seneste år er gået fra selv salget til eksempelvis finansiering.
Udviklingen: Privat salg med og uden privat leasing
Antallet af nyregisteringer i perioden 1. januar - 31. maj.
60.000
55.000
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2011
2012
2013
2014
Privat salg + privat leasing
2015
Privat salg
Kilde: Bilstatistik
Der er tocifrede procentstigninger for segmenterne Lille, Mellem, Stor og SUV fra
januar til maj 2015 sammenholdt med samme måneder i 2014. Specielt vinder
BLITZ
Juni 2015/ 15
SUV-bilerne øger salget i årets første fem måneder med 74 pct. i forhold til samme
periode i sidste år. Omvendt går Mikro- segmentet tilbage med 22 pct. i årets første
fem måneder i forhold til 2014.
Segmenter
Nyregistrerede personbiler
Andel
Procentvis ændring
2011
2012
2013
2014
2015
15
15/14
15/11
Mikro
15.800
19.220
26.253
24.619
19.308
23
-22
22
Lille
19.771
20.678
20.646
23.504
27.120
33
15
37
Mellem
14.548
11.879
13.513
16.312
18.833
23
15
29
Stor
8.906
7.762
5.887
6.094
7.505
9
23
-16
Premium
1.189
1.158
1.102
1.463
1.299
2
-11
9
84
50
63
56
78
0
39
-7
SUV
1.844
2.121
1.906
2.511
4.373
5
74
137
MPV
7.882
5.958
4.355
5.796
3.916
5
-32
-50
Sport
109
86
38
68
53
0
-22
-51
Øvrige / ikke defineret
713
642
606
744
922
1
24
29
70.846
69.554
74.369
81.167
83.407
100
3
18
01-01-2015 til 31-05-2015
Luksus
Total (Antal)
Note :
Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.
Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct.
Kilde : Bilstatistik
BRUGTVOGNSHANDLEN Større efterspørgsel efter nye
end gamle brugte biler og et fortsat lavt udbud af større
brugte biler kendetegner markedet.
Med 232.677 brugtregistrerede personbiler fortsætter handlen med brugte biler på
et forholdsvis lavt niveau i årets første fem måneder.
Nybilsalget ser ud til at smitte af på salget af brugte biler. Hvor det er erhvervene,
som får salget af nye biler til at stige, er det private kunder, som holder salget af
brugte biler oppe. Det kan ofte være attraktivt for en privatperson at overtage en let
tilkørt brugt firmabil, som har taget de store afskrivninger i bilens første år og som
allerede da den oprindeligt blev indkøbt, er begunstiget af en storkunderabat som
leasingselskabet har opnået. Privatsalget er uændret fra januar til maj i 2014 og
2015, hvorimod salg og lease til firmaer er faldet med 25 pct. i årets første fem måneder (ikke vist i tabellen).
Segmenter
Brugtregistrerede personbiler
2011
2012
2013
2014
2015
Andel 15
15/14
15/11
Mikro
17.050
24.470
22.749
24.589
26.038
11
6
6
Lille
46.297
54.081
54.714
56.488
54.199
23
-4
0
Mellem
56.560
62.251
66.434
62.549
58.368
25
-7
-6
Stor
52.370
54.874
61.175
51.780
46.943
20
-9
-14
9.226
10.549
11.132
10.862
10.403
4
-4
-1
703
1.119
936
1.178
1.082
0
-8
-3
SUV
2.961
4.840
4.931
5.608
6.066
3
8
25
MPV
15.570
18.027
18.879
19.115
18.647
8
-2
3
Sport
2.108
2.971
2.684
3.621
3.305
1
-9
11
01-01-2015 til 31-05-2015
Premium
Luksus
Øvrige / ikke defineret
TOTAL
Note :
10.597
9.802
10.987
8.816
7.626
3
-13
-22
213.442
242.984
254.621
244.606
232.677
100
-5
-4
Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.
Ande l: opgjort i pct.
Kilde : Bilstatistik
I modsætning til nybilsmarkedet, stiger salget af brugte mikrobiler. Det skyldes i høj
grad et fortsat stort overudbud i dette segment og at priskonkurrencen på mikrobilmarkedet har nået et naturligt lavpunkt omkring skalaknækket i registreringsafgif-
BLITZ
Juni 2015/ 16
ten. Der er dog væsentlige forskelle i udbuddet, hvis bilernes alder tages i betragtning. Udbuddet er stigende for mindre biler, der er over fire år gamle, mens
udbuddet fortsat er faldende for yngre, mindre biler .
I de større segmenter (Mellem, Firma og MPV) er der fortsat et lavt udbud og liggetiderne for større, nyere brugtbiler er nede på 55 dage. Dermed er situationen for
disse segmenter mere eller mindre uændret over det seneste år. Forhandlere har
stadig mulighed for at gøre en god forretning med korte liggedag og deraf lave lageromkostninger, hvis man kan finde nye brugte biler til fornuftige indkøbspriser.
Udbudsindikator
Segmenteret februar 2015
Forecast (Ultimo)
Totalmarkedet
Feb. 2014 Maj 2014 Sept. 2014 Dec. 2014 Feb. 2015 Jun. 2015 Sep. 2015
96
94
93
97
99
95
94
Mikro
124
122
118
118
120
122
121
Mini
118
114
112
113
114
112
110
Mellem
93
91
90
93
95
95
93
Firma
80
80
81
86
89
85
84
MPV
Luksus
Gulplade
83
82
80
86
89
86
84
105
101
99
93
90
88
88
99
99
96
96
94
95
94
Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre
måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud
mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i
overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forho ld til
sidste måling.
Kilde: Bilbasen
Det tiltagende underudbud i flere segmenter har også betydning for salgspriserne,
hvor det samlede prisindeks ligger på samme høje niveau som i foråret 2014.
Prisindeks brugtbiler
Indeks januar 2011 = 100
112,8
115
112,8
109,7
110
105
100
95
90
85
Kilde: Bilbasen
BLITZ
Juni 2015/ 17
VAREBILER Stor fremgang i salget af både mindre og
større varebiler. Knap to ud af tre varebiler leases.
I årets første fem måneder blev der indregistreret 12.881 nye varebiler, hvilket svarer til en stigning på 1.832 flere solgte varebiler eller en stigning på 17 pct. i forhold
til 2014. Af figuren fremgår det, at der er positive salgstal for både mindre (0-2000
kg) og større (over 2000 kg) varebiler. Ligesom for erhvervssalget af personbiler er
fremgangen for varebiler i 2015 i høj grad båret frem af leasing, hvor 8.111 af de nye
varebiler er leaset, hvilket er en stigning på over 20 pct. i forhold til 2014 (ikke vist i
figuren).
Brugtvognshandlen er uændret i årets første fem måneder i forhold til 2014, hvor
både salget af større og mindre biler er på samme niveau.
Som beskrevet i sidste Blitz har bestanden af større varebiler været faldende over
en længere årrække, hvilket også gør sig gældende det seneste år. Tendensen er
omvendt for de mindre varebiler, hvor bestanden omkring årsskiftet har rundet
over 100.000.
Udvikling i varebilsalget efter vægt (totalvægt)
Antal nyregistreringer i de første to måneder i de
pågældende år
40.000
500000
35.000
450000
400000
30.000
350000
25.000
25.919
25.876
20.000
300000
301.655
294.734
200000
15.000
150000
10.000
5.000
0
250000
8.570
9.855
2.479
3.026
2014
2015
Nyregistreringer
100000
11.818
11.729
2014
2015
98.165
102.404
2014 maj
2015 maj
50000
0
Brugtvognshandel
0-2000 kg
Bestand (højre akse)
over 2000 kg.
Kilde: Danmarks Statistik
LASTBILHANDLEN Højt salg af store lastbiler og sættevognstrækkere. Tegn på et øget salg til udenlandske kunder.
Lastbilsalget fortsætter de fine takter og er i årets første fem måneder på det højeste niveau siden krisen med 1.868 solgte lastbiler. Det er specielt salget af større
lastbiler, som får salget til at stige. Salget af lastbiler over 24 tons i januar-maj stiger med 48 pct. i forhold til 2014. På samme måde vokser salget af sættevognstrækkere over 18 tons med 58 pct.
BLITZ
Juni 2015/ 18
Lastbil- og sættevognssalg
Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 31. maj. (20112015)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2011
2012
Lastbiler under 15 tons
Lastbiler over 24 tons
Sættervognstrækkere over 18 tons
2013
2014
2015
Lastbiler 15-24 tons
Sættervognstrækkere under 18 tons
Note: Der sammenlignes for perioden 1.1 - 31.05 for hvert år. I statistikken er en
lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til
at blive trukket af en sættevognstrækker.
Kilde: Danmarks Statistik
Den stigende erhvervsoptimisme ser ud til at være en af hovedårsagerne til stigningen i lastbilsalget. Udsigten til større vækst i Danmark vil højst sandsynligt medføre et øget transportbehov, hvorfor lastbilsalget må forventes også resten af året at
være på et højt niveau.
I forhold til hvor mange af de dansk indregistrerede lastbiler, der sælges til udenlandske købere, kan man få et billede af dette ved at se på afmeldinger efter første
indregistreringsdato. Fra januar til maj i 2015 var der 356 afmeldinger af nyregistrerede lastbiler, som dermed sandsynligvis er blevet reeksporteret. Niveauet af afmeldinger er noget højere end i 2014 med 105 og 2013 med 148. Dermed er en del
af det stigende lastbilsalg herhjemme formentlig også båret op af et stigende salg til
udlandet.
DET EUROPÆISKE BILMARKED Fortsat positive tegn på
de store europæiske bilmarked.
I årets første fem måneder blev der indregistreret 5.805.367 biler i EU, hvilket er
en stigning på syv pct. i forhold til 2014. De store markeder er alle i fremgange,
hvor Italien og Spanien skiller sig ud med stigninger på henholdsvis 15 og 22 pct.
Væksten i flere af de store europæiske økonomier smitter herved positivt af på bilsalget.
Udviklingen i Sverige og Norge er noget forskellig. I Norge er der et lille fald i bilsalget i 2015 i forhold til 2014. Modsat stiger det svenske nybilsalg med 10 pct.
Danmark falder således midt i mellem de to lande med en stigning på tre pct.
BLITZ
Juni 2015/ 19
Udvalgte markeder i Europa
01-01 til 31-05: Nyregistrerede personbiler
Danmark
Norge
Sverige
Frankrig
Tyskland
Italien
Spanien
Storbritannien
Europæiske Union
Note:
2014
2015
81.167
60.944
122.998
762.519
1.260.654
629.792
364.784
1.058.974
5.433.729
83.404
60.185
135.727
791.855
1.305.410
725.516
443.888
1.119.072
5.805.367
Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct.
Kilde: ACEA
14/15
3
-1
10
4
4
15
22
6
7
BLITZ
Juni 2015/ 20
Eftermarkedet
TENDENS OG FREMSYN Stabil udvikling på eftermarkedet med tegn
på en positiv udvikling de kommende måneder.
Vurderingen af omsætningen i foråret i forhold til i vinters er på et højt niveau,
hvilket ses på majs netto-tal på 16. Stigningen er dog normal for årstiden, hvor der
traditionelt er en forholdsvis positiv vurdering af omsætningen, hvilket ses i både
2013 og 2014.
Salgspriserne har været vurderet mere eller mindre negativt siden oktober 2014, og
udsvingene mellem månederne har været små. Den samme tendens gør sig gældende for beskæftigelse hvor netto-tallet dog i enkelte måneder har været positivt.
Hvis denne udvikling sammenholdes udviklingen i den sæsonkorrigerede omsætning for landets autoreparationsværksteder, er det samlede billede en stabil og
uændret udvikling for virksomheder, der hovedsageligt beskæftiger sig med eftermarkedet.
Tendens - Eftermarkedet
50
Vurdering af de tre foregående måneder
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
-20
-30
-30
-40
-40
-50
-50
Omsætning
Beskæftigelse
Salgspriser
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder eftermarkedet er
benævnt ’Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af
besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4.
Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer
Virksomheder på eftermarkedet har i maj 2015 en positiv forventning til
omsætningen de kommende tre måneder. Ligeledes peger tendensen for salgspriser
og beskæftigelse imod en positiv udvikling for eftermarkedet. 2015-niveauet er også
noget over niveauet i 2013, hvorimod det er lig forventningerne i 2014.
BLITZ
Juni 2015/ 21
Forventning, historisk - Eftermarkedet
50
Forventning til de kommende tre måneder
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
-20
-30
-30
-40
-40
-50
-50
Omsætning
Beskæftigelse
Salgspriser
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder eftermarkedet er
benævnt ’Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af
besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4.
Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer
Z<
BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe
bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer
om udviklingen og tendenser i autobranchen.
BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire
gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,
via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.
Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her.
Næste nummer af Blitz udkommer i september 2015.
Redaktion: Frederik Funder
Bilbranchen
1787 København V
3377 3373
bil.di.dk
[email protected]