1. No category

BLITZ
September 2015
Digitale muligheder i bilbranchen
NY MEDLEMSUNDERSØGELSE De rammevilkår som politikere og bilimportører udstikker, har størst betydning for bilforhandlernes forretning. Samtidig spås digitaliseringen at byde på mange nye muligheder, hvor eksempelvis online markedspladser kan blive en fordel for
bilforhandlernes forretning.
Bilbranchen har i september i år gennemført en medlemsundersøgelse som bl.a.
handler om de vigtigste aktører for bilforhandlernes forretning ti år ud i fremtiden.
Det er primært indehavere og direktører, som har svaret på undersøgelsen.
Bilbranchen står både over for store udfordringer og muligheder de kommende år.
Overordnet set peger undersøgelsen ikke overraskende på, at det fortsat er de rammevilkår, som bilforhandlerne underlægges, der har størst indflydelse på deres muligheder og begrænsninger i forhold til at drive en sund forretning.
Bilimportørerne stiller store krav om alt fra den fysiske indretning af forretningerne til hvilke it-systemer bilforhandlerne skal benytte, og politikerne har magten
til at ændre eksempelvis registreringsafgiftssystemet, hvilket kan have store konsekvenser for bilforhandlernes kerneforretning. En tredjedel af bilforhandlerne vurderer, at bilimportørerne om 10 år vil udgøre en af de tre største trusler for deres
virksomhed.
LÆS OGSÅ:
Overblik: Stor stigning i omsætningen
side 4
Bilhandlen: Salget af ny biler stiger
side 9
Eftermarkedet: Positive forventninger på eftermarkedet
side 16
BLITZ
September 2015/ 2
Et tilsvarende antal forhandlere mener imidlertid, at importørerne udgør en mulighed. Hver sjette mener, de udgør både en trussel og en mulighed. Det er stort set
det samme billede af bilforhandlernes vurdering af politikerne.
De tre største trusler og muligheder om 10 år
Trusler
Muligheder
Bilimportørerne
Politikkere f.eks. ændringer i registreringsafgiften…
Eksterne leasingselskaber f.eks. Nordania Leasing
Online værkstedsportaler f.eks. Autobutler
Andre bilforhandlere
Forsikringsselskaberne f.eks. Codan og Tryg
Delebilsordninger f.eks. DriveNow og Car2go
Søgemaskiner til bilkøb f.eks. Autouncle
Udlejningsselskaber f.eks. Avis og Sixt
IT-virksomheder som udvikler selvkørende biler…
Online markedspladser f.eks. Bilbasen og Biltorvet
Privat biludlejning f.eks. MinbilDinbil og Gomore
Nye bilproducenter f.eks. Tesla
Samkørselsportaler f.eks. Gomore
Andre
0
10
20
30
40
Kilde: Bilbranchens medlemsundersøgelse september 2015. Webinterviews med 75 indehavere, direktører,
filialchefer o.lign. hos danske bilforhandlere.
Spørgsmål: Hvem anser du som de 3 største trusler for din virksomhed 10 år frem i tiden? (Vælg maks. 3)
Spørgsmål: Hvem anser du som de 3 største muligheder for din virksomhed 10 år frem i tiden? (Vælg maks. 3)
Set i lyset af den digitalisering, som fylder stadig mere i bilforhandlernes forretning, er det værd at bemærke, at online markedspladser som eksempelvis Bilbasen
og Biltorvet ifølge undersøgelsen repræsenterer den mest entydige mulighed set
med bilforhandlernes briller over en 10-årige horisont.
Omtrent vurderer hver tredje bilforhandler, at online markedspladser vil være
blandt de tre største muligheder om 10 år. Dermed forventes mulighederne i online
markedspladser at være tilsvarende dem fra politikere og bilimportører. Det er kun
knap hver tiende bilforhandler, der forventer, at online markedspladser vil udgøre
en væsentlig trussel for deres virksomhed.
Men bilforhandlerne peger også på, at den selvsamme digitalisering også kan udgøre en udfordring. Online værkstedsportaler som eksempelvis Autobutler betragtes overvejende som en trussel af bilforhandlerne, som endda kan måle sig med
trusselniveauet fra andre konkurrerende bilforhandlere. Nogle bilforhandlerne ser
dog også potentiale i de digitale værkstedsportaler.
Leasingselskaberne derimod forventes hovedsageligt at komme til at udgøre en
trussel for bilforhandlerne om 10 år. Det er holdningen blandt hver fjerde forhandler. Kun hver tiende forhandlere ser fortsat betydelige muligheder i dem. Tallet
dækker utvivlsomt over store forskelle blandt de forhandlere, der har eget leasingselskab i forhold til de, der ikke har.
BLITZ
September 2015/ 3
I takt med, den teknologiske udvikling har gjort det muligt at finde en bil i nærheden og få adgang til den via forbrugernes smartphones har bilforhandlerne øget fokus på nye muligheder i delebilsordninger f.eks. DriveNow og Car2go. Delebilsordninger vurderes faktisk en smule vigtigere end udlejningsselskaber om 10 år – både
hvad angår trusselsbilledet og potentialet.
BLITZ
September 2015/ 4
Bilhandlen vokser
STOR STIGNING I OMSÆTNINGEN Specielt for virksomheder beskæftiget med bilhandel er der stor omsætningsfremgang i første halvår af
2015. Herudover er der stor stigning i omsætningen for virksomheder
inden for udlejning og leasing.
Den samlede omsætning i bilhandel (både engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og lastbiler) er i første halvår af 2015 på 42.360 mio. kr. Det svarer til
en stigning på 14 pct. i forhold til første halvår 2014, hvor omsætningen var 37.139
mio. kr. Samtidig fortsætter tendensen mod, at omsætningen ikke stiger lige så meget for bilværksteder mv. I første halvår af 2015 har omsætningen været 15.127
mio. kr., hvilket svarer til en stigning på to pct. i forhold til samme periode i 2014
på 14.881 mio. kr.
Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.)
1. halvår 2014
1. halvår 2015
Ændring
Bilhandel
37.139
42.360
14%
Bilværksteder mv.
14.881
15.127
2%
2.563
2.989
17%
306
321
5%
Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer
Udlejning og leasing af lastbiler
Note: Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra
branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere,
lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen
består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. I salget af motorkøretøjer er bilregistreringsafgift ikke medregnet.
Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 771100 (biler og lette køretøjer) samt 771200 (lastbiler) indgår ikke i
'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med branchekode 649100 Finansiel leasing, er ikke medtaget her,
idet deres forretningsområder spreder sig over andet end bilhandel. Datagrundlag (1. kvt. 2009 - 1. kvt. 2015).
Kilde: Danmarks Statistik
Udlejning- og leasingvirksomheder oplever også en stor stigning i omsætningen,
hvor omsætningen er steget med 14 pct. mellem 2014 og 2015 i samme periode.
Dette er ikke så overraskende taget i betragtning af at flere og flere biler både for
private og erhverv leases (se afsnittet om Bilhandlen).
Hvis der ses på den kvartalsmæssige udvikling kan der også for mange underbrancher ses en positiv tendens mellem første og andet kvartal i 2015. Person- og varebilsforhandlerne omsætning er ud fra de sæsonkorrigerede omsætningstal steget
med to procent mellem første og andet kvartal i 2015. Med en indeksværdi på 158,6
er person- og varebilsforhandlerne klart den underbranche inden for bilbranchen,
som har øget sin omsætning mest siden 2009.
Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne har haft en stor stigning på syv pct. mellem første og andet kvartal i 2015. Som beskrevet under lastbilhandlen er der i årets første otte måneder blevet indregistreret væsentlig flere lastbiler end i de foregående år. Noget tyder på, at den høje omsætning har bidt sig fast
blandt lastbilforhandlerne, hvor omsætningen også løftes af en stigende aktivitet på
eftermarkedet.
Både for engroshandlen og detailhandlen med reservedele har der været en faldende aktivitet mellem første og andet kvartal, hvor omsætningen er faldet med
henholdsvis tre og fem pct. Dette er en del af forklaringen på, at omsætningen ikke
er steget mere for eftermarkedet samlet. På samme tid er omsætningen for autoreparationsværksteder mv. steget med fem pct. mellem første og andet kvartal.
BLITZ
September 2015/ 5
Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher
Indeks 2009 = 100. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret
160
130
100
70
1. kvt 2011
1. kvt 2012
1. kvt. 2013
1. kvt 2014
1. kvt 2015
Detailhandel undt. med biler
Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer
Dækservice
Karosseriværksteder og autolakererier
Autoreparationsværksteder mv.
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne
Kilde: Danmarks Statistik
SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Dansk økonomi
skuffede i 2. kvartal med faldende eksport og privat forbrug. Forudsætninger for vækst er dog fortsat gunstige.
Frem til og med 1. kvartal så det danske opsving solidt ud, og det var forventet, at
fremgangen ville fortsætte i 2. kvartal i lyset af en fortsat svag euro og fortsat lave
oliepriser, der virker stimulerende på henholdsvis eksporten og det private forbrug.
Forventningerne er dog ikke blevet indfriet. Det private forbrug og eksporten faldt i
2. kvartal.
Det er vanskeligt at pege på præcise årsager til den sløje udvikling. Det er derfor
forventet, at opsvinget hurtigt vil komme i gang igen. Det sløje 2. kvartal kan ikke
undgå at komme til at påvirke forventningerne negativt til den samlede vækst i
2015. Væksten i BNP ventes at blive 1 ½ pct. i 2015. I både 2016 og 2017 ventes en
vækst på 2 pct.
Der er gunstige betingelser for fremgang i det private forbrug. Reallønnen stiger på
grund af lav inflation og beskæftigelsen har længe været stigende. Der er derfor
grund til at tro, at privatforbruget fremadrettet vil blive øget.
Erhvervenes investeringer faldt i 2014 med 1,2 pct., når man ser bort fra skibsinvesteringer. Erhvervsinvesteringerne ventes dog at stige i 2015 og de kommende år i
takt med fremgang i økonomien. Hertil bidrager en række offentligt initierede projekter som Metroen, baneinvesteringer og Femern positivt til anlægsinvesteringerne i prognoseperioden.
Opbremsningen i væksten kan ikke aflæses på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er fortsat med at stige. Fremadrettet er der udsigt til vækst i beskæftigelsen. I
2015 venter Dansk Industri, at den private beskæftigelse vil stige med 24.000 personer, mens beskæftigelsen skønnes at stige med yderligere 52.000 i 2016 og 2017
samlet set.
BLITZ
September 2015/ 6
Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi
Niveau
2014
2014
Mia. kr.
Procentvis mængdeændring
Privat forbrug
933
0,7
2,2
2,2
2,4
Offentligt forbrug
511
0,2
1,1
0,1
0,3
Faste bruttoinvesteringer
359
4,0
1,2
3,9
4,2
Boliginvesteringer
76
6,8
-1,3
5,2
4,7
Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe
194
-1,2
2,7
6,2
6,0
Offentlige investeringer
74
7,8
-1,9
-3,9
-2,0
Lagerinvesteringer
12
0,2
-0,2
-0,1
0,0
Indenlandsk efterspørgsel
1.819
1,6
1,5
2,0
2,2
Eksport af varer og tjenester
1.031
2,6
1,6
5,5
4,2
Heraf varer
624
-0,8
3,8
4,9
4,0
Import af varer og tjenester
928
3,8
1,6
5,8
4,8
Heraf varer
583
2,1
3,8
6,1
4,9
Bruttonationalprodukt
1.922
1,1
1,5
2,0
2,0
BVT i private byerhverv
1.093
1,8
1,6
3,3
3,2
2015
2016
2017
Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år.
Kilde: Danmarks Statistik og DI
FORBRUGERFORVENTNINGER Forbrugertilliden er faldet
en smule. Der er dog fortsat positive forventninger om
personbilkøb blandt danske forbrugere.
Forbrugertilliden har de seneste måneder været svagt faldende. I september 2015
er forbrugertilliden således 5. Specielt er der sket et fald i forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år. Forventningerne til forbrugernes egen økonomi er omvendt kun faldet nogle få point. Sammen hermed er der fortsat en forventning om, at arbejdsløsheden vil falde om end ikke med samme styrke som for
et halvt år siden
BLITZ
September 2015/ 7
Forbrugerforventning
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
-5,0
-10,0
-15,0
-20,0
SEP. 2013
Forbrugertillidsindikatoren
5
SEP. 14
SEP. 15
Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag
Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag
Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af
forbrugertillidsindikatoren)
Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl. a.
forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte.
Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5:
1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden?
2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag?
3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?
4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i
dag?
5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større
forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente?
Kilde: Danmarks Statistik
Det mindre fald i forbrugertilliden har ikke påvirket danskernes forventning om
personbilkøb de næste 12 måneder. De seneste to målinger på en værdi på omkring
-56 er meget højt i forhold til de seneste 10 år. Til trods for den lidt lavere forbrugertillid giver den positive forventning til personbilkøb en fortsat tro på, at salget af
biler til private bilejere vil være fortsat højt det kommende år.
Danskernes forventning om personbilkøb
-54,0
-56,0
-58,0
-60,0
-62,0
-64,0
-66,0
-68,0
-70,0
Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de
kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe
personbil.
1. kvt
2013
1. kvt
2014
1. kvt
2015
Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til
personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 1500 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden
i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt"
(vægt 100), "Ja, måske" (vægt 50), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 50) og "Nej, bestemt ikke"
(vægt -100). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og
negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja, bestemt 7,5
%, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %.
NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil.
Kilde: Danmarks Statistik
BLITZ
September 2015/ 8
UDVIKLING I PRISINDEKSET Lav inflation og en mindre
stigning i priserne for personbiler er godt nyt for bilbranchen.
Nettoprisindekset er steget med 0,7 pct. de sidste 12 måneder, hvorved de seneste
års lave inflation fortsætter.
Der er dog grund til at tro, at inflationen vil stige mere de kommende år. Forventningen om et stigende privat forbrug og en lavere arbejdsløshed vil tilsammen
kunne presse priserne mere op.
Prisudviklingen for reservedele og tilbehør samt service og reparation udvikler sig
med stigninger på henholdsvis 2 og 2,9 pct. de seneste 12 måneder. Dermed er stigningstaksten for eftermarkedet fortsat højere end det samlede nettoprisindeks.
De stigende priser for personbiler er fortsat de seneste måneder. Tendensen med
faldende personbilpriser de seneste år ser dermed ud til at være stoppet. Priserne
for personbiler er steget med 1 pct. fra september 2014 til september 2015.
Nettoprisindeks
Indeks 2000 = 100
160
150
140
130
120
110
100
Nettoprisindeks
Reservedele og tilbehør
Personbiler
Service og reparation
Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i
husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter
og afgifter og tillagt evt. tilskud.
Kilde: Danmarks Statistik
BLITZ
September 2015/ 9
Bilhandlen
NYBILSALGET Salget af nye biler stiger. Leasing udgør en stigende
andel af det samlede salg, og der er en tendens mod lidt større biler
blandt både private og erhvervskunder.
Der er i årets første otte måneder samlet blevet solgt 137.235 nyregistrerede personbiler. Dette svarer til en stigning på otte procent i forhold til samme periode i
2014.
År til dato er det fortsat privatleasing og erhvervsleasing, der er hovedårsagen til
flere nyregistrerede biler. Privatleasing og Erhvervsleasing stiger med henholdsvis
63 og 17 pct. Tendensen mod at en større og større andel af personbilsalget foregår
via leasingkontrakter er således uændret.
Salgskanaler
Nyregistrerede personbiler
Andel
2012
2013
2014
2015
15/14
15/'11
113.444
114.527
120.502
127.569
137.235
100
8
21
65.106
70.882
80.520
80.414
81.916
60
2
26
58.808
67.025
77.523
73.564
70.718
86
-4
20
6.298
3.857
2.997
6.850
11.198
14
63
78
48.338
43.645
39.982
47.155
55.319
40
17
14
Firmakøb
20.059
16.748
15.249
14.311
16.768
30
17
-16
Erhverslease
28.279
26.897
24.733
32.844
38.551
70
17
36
Total (Antal)
Privat
Privatkøb
Privatlease
Erhverv
14
Procentvis ændring
2011
01-01-2015 til 31-08-2015
Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.
Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at
privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv.
Kilde : Bilstatistik
Hvad tabellen ikke viser er, at de private bilkøbere også er på vej tilbage i markedet.
Faldet på fire pct. for privatkøb mellem januar og august mellem 2014 og 2015
skyldes et svagt salg i årets første fem måneder. I juni, juli og august har privatkøb
modsat ligget 18 pct. over niveauet for samme periode i 2014.
Segmenter Privatkøb + Privatlease
Nyregistrerede personbiler
Andel
Procentvis ændring
2011
2012
2013
2014
2015
15
15/14
15/11
Mikro
19.266
29.804
36.096
30.507
26.026
32
-15
35
Lille
20.382
22.253
24.263
25.445
29.186
36
15
43
Mellem
12.464
8.551
11.032
14.191
14.896
18
5
20
4.328
3.145
2.498
2.260
3.541
4
57
-18
659
481
513
685
882
1
29
34
29
22
23
25
20
0
-20
-31
SUV
1.785
1.809
1.618
2.371
3.923
5
65
120
MPV
5.468
4.152
3.901
4.273
2.766
3
-35
-49
59
44
34
41
25
0
-39
-58
666
621
542
616
651
1
6
-2
65.106
70.882
80.520
80.414
81.916
100
2
26
01-01-2015 til 31-08-2015
Stor
Premium
Luksus
Sport
Øvrige / ikke defineret
Total (Antal)
Note :
Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.
Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct.
Kilde : Bilstatistik
I forhold til segmentfordelingen for private (både privatkøb og privatlease) er der
flere interessante udviklingstræk. På den ene side er der sket et ryk mod køb af
større biler, da både stor- og SUV-segmentet stiger med henholdsvis 57 og 65 pct. i
BLITZ
September 2015/ 10
forhold til 2014. På den anden side falder salget af MPV med 35 pct. Samtidig er
der også forskydninger ved de mindre biler, hvor mikro falder med 15 pct. og lille
stiger med 15 pct.
Tilsammen tegner det et billede af det private bilsalg, hvor hovedtendensen er, at
der bliver købt lidt større biler.
I erhvervsbilsalget er det langt de fleste segmenter, som stiger i årets første otte
måneder i forhold til samme periode i 2014. De eneste to segmenter som falder i
perioden er Premium og MPV. MPV-segmentet står dermed også svagt på firmabilssiden. Det ser dog ud til, at SUV-segmentet tager det, som MPV-segmentet taber. SUV-segmentet er steget med 78 pct. for erhvervsbiler mellem 2014 og 2015.
Segmenter Erhverv (både køb og leasing)
Nyregistrerede personbiler
Andel
Procentvis ændring
01-01-2015 til 31-08-2015
2011
2012
2013
2014
2015
15
15/14
Mikro
5.793
5.022
5.164
5.719
6.028
11
5
4
Lille
10.057
9.878
10.040
11.264
15.151
27
35
51
Mellem
11.283
10.229
10.569
13.089
15.098
27
15
34
Stor
10.942
9.181
7.102
7.426
8.874
16
19
-19
1.371
1.358
1.345
1.613
1.428
3
-11
4
77
60
62
67
82
0
22
6
SUV
899
1.375
1.304
1.996
3.544
6
78
294
MPV
7.302
6.015
3.896
5.314
4.155
8
-22
-43
97
104
26
58
57
0
-2
-41
517
423
474
609
902
2
48
74
48.338
43.645
39.982
47.155
55.319
100
17
14
Premium
Luksus
Sport
Øvrige / ikke defineret
Total (Antal)
Note :
15/11
Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.
Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct.
Kilde : Bilstatistik
BRUGTVOGNSHANDLEN En fortsat lavere brugtvognshandel, hvor specielt erhvervsleasing falder.
Med 383.166 brugtregistrerede personbiler er niveauet for brugtvognshandlen i
årets første otte måneder noget under niveauet for 2013 og 2014. Det er specielt de
største segmenter målt på andel – mellem og stor, som falder. Mellem falder med
fem pct. i årets første otte måneder mellem 2014 og 2015 og stor falder med 10 pct.
i samme periode
Segmenter
Brugtregistrerede personbiler
2011
2012
2013
2014
2015
Andel 15
15/14
15/11
Mikro
27.552
39.735
35.916
40.380
43.564
11
8
10
Lille
73.565
87.333
86.710
91.390
90.022
23
-1
3
Mellem
90.699
100.442
104.449
101.429
95.868
25
-5
-5
Stor
83.834
87.358
95.205
83.411
75.106
20
-10
-14
Premium
14.842
17.089
17.377
17.786
16.845
4
-5
-1
Luksus
1.138
1.746
1.437
1.901
1.797
0
-5
3
SUV
4.859
7.808
7.511
9.529
10.541
3
11
35
MPV
24.572
29.693
29.670
32.198
30.115
8
-6
1
Sport
3.334
4.565
3.991
5.439
5.132
1
-6
12
01-01-2015 til 31-08-2015
Øvrige / ikke defineret
TOTAL
Note :
17.197
15.778
17.647
14.277
14.176
4
-1
-10
341.592
391.547
399.913
397.740
383.166
100
-4
-2
Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.
Ande l: opgjort i pct.
Kilde : Bilstatistik
BLITZ
September 2015/ 11
Som beskrevet i sidste Blitz er det specielt erhvervsleasing, som falder i forhold til
2014 i brugtvognshandlen (ikke vist i tabel). Der er brugtregistreret 29.404 erhvervsleasede biler mellem januar og august i år, hvilket er 34 pct. færre sammenlignet med samme periode i 2014. Til gengæld er salget af brugte biler til erhverv,
som ikke er leaset, uændret (ikke vist i tabel). Tilsammen tegner der sig et billede
af, at erhvervene i øjeblikket i højere grad efterspørger nye biler frem for brugte biler.
Omvendt det faldende salg af mikrobiler i nyvognssalget, er der en stigning i salget
af mikrobiler for brugtvognshandlen. Fra januar til august er salget steget med otte
pct. i forhold til 2014. Dette er heller ikke overraskende ud fra udbudsindikatoren,
hvor der længe har været et markant overudbud af både mikro- og minibiler. Markedet er tilmed fortsat delt for disse segmenter, hvor udbuddet falder for de nye biler under fire år og stiger for de ældre biler over fire år.
Der har det seneste år været et tiltagende underudbud i de større segmenter (Mellem, Firma og MPV). Samtidig er liggedagene for større og nyere brugtbiler nede på
i gennemsnit 51 dage. For hele markedet er liggedagene nede på 66 dage i øjeblikket, hvilket er det laveste i over fem år.
Det begrænsede udbud af større biler og de lave liggedage giver både forhandlerne
muligheder og udfordringer. Udfordringer fordi det kan være svært at finde nok
brugte biler. Mulighederne ligger til gengæld de steder, hvor der kan findes nyere
brugte biler til fornuftige priser, hvilket kan give en god forretning med korte liggedage og deraf lave lageromkostninger
Udbudsindikator
Segmenteret september 2015
Forecast (Ultimo)
Totalmarkedet
Maj 2014 Sept. 2014 Dec. 2014 Feb. 2015 Jun. 2015 Sep. 2015 Dec. 2015
94
93
97
99
95
94
93
Mikro
122
118
118
120
122
122
119
Mini
114
112
113
114
112
110
109
Mellem
91
90
93
95
95
93
91
Firma
80
81
86
89
85
84
83
MPV
82
80
86
89
86
84
84
101
99
93
90
88
88
90
99
96
96
94
95
94
94
Luksus
Gulplade
Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre
måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud
mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i
overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forho ld til
sidste måling.
Kilde: Bilbasen
Det tiltagende underudbud i flere segmenter påvirker også salgspriserne, hvor prisindekset er steget til indeks 113,8, hvilket er det højeste niveau så længe prisindekset har været lavet.
BLITZ
September 2015/ 12
Prisindeks brugtbiler
115
Indeks januar 2011 = 100
113,8
112,8
109,7
110
105
100
95
90
85
Kilde: Bilbasen
FREMSYN BILHANDEL Forventning til et positivt efterår
for bilforhandlerne
For årstiden er forventninger til de kommende tre måneder på de forskellige indikatorer stort set uændret i forhold til samme periode i 2013 og 2014. Der er dog
nogle variationer at bemærke. Forventningen til salgspriser i hele 2015 har været
moderat positiv med et netto-tal på mellem nul og seks. For august er netto-tallet
tre for forventningen til salgspriserne.
Forventningen til omsætningen var stigende i august med et netto-tal på 20. Tendensen er stort set den samme i både 2013 og 2014, hvor der også har været en stigende forventning til omsætningen i efterårsmånederne.
Herudover er der en positiv forventning til beskæftigelsen, som har været over nul
siden marts.
BLITZ
September 2015/ 13
Forventning, historisk - Bilhandlen
50
Forventning til de tre kommende måneder
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
-20
-30
-30
-40
-40
-50
-50
Omsætning
Salgspriser
Beskæftigelse
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder bilhandlen er
benævnt ’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen
består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med
personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne.
Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer
VAREBILER Der er fortsat et højt salg af nye varebiler I
Danmark i 2015.
I årets første otte måneder blev der indregistreret 20.705 varebiler, hvilket svarer
til en stigning på 3.121 flere solgte varebiler eller 18 pct. flere i forhold til samme
periode i 2014. Det er både kassevogne og diverse-segmentet, som bidrager positivt
til det stigende varebilssalg med stigninger på henholdsvis 18 og 19 pct.
Det ser således ud til, at virksomhederne både på vare- og personbilsmarkedet
trækker nybilsalget i en positiv retning. Det vidner om en vis optimisme og tro på at
de positive vækstudsigter vil blive en realitet. Dette ses også i lastbilsalget som beskrevet nedenfor.
BLITZ
September 2015/ 14
Nye varebiler indregistreret efter type
25.000
Nyregisterede i perioden 1. januar - 31. august
20.705
20.000
17.584
14.696
15.624
15.202
15.000
10.000
5.000
0
2011
2012
Pickup
2013
Kassevogn
2014
2015
Diverse
Note: Data sammenligner kun perioden 1.1. - 31.8 for hvert år
LASTBILHANDLEN Vækst på omkring 40 procent i salget
af nye lastbiler vidner om stor fremgang i branchen.
Efter flere år med vigende salgstal ser lastbilsalget for alvor ud til at være kommet i
gear i 2015. Mellem januar og august i år er der blevet solgt 2.930 lastbiler, hvilket
svarer til en stigning på 39 pct. i forhold til samme periode i 2014.
Det er både store og små lastbiler samt sættevognstrækkere, der bærer salget frem.
Salget af lastbiler er steget med 27 pct. og salget af sættevognstrækkere er steget
med 48 pct.
De sidste års manglende ordrer ser dermed ud til at være på vej tilbage til lastbilbranchen, hvor omsætningen i branchen også er steget markant det seneste kvartal.
BLITZ
September 2015/ 15
Lastbil- og sættevognssalg
Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 31. august.
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2011
2012
2013
Lastbiler under 15 tons
Lastbiler over 24 tons
Sættervognstrækkere over 18 tons
2014
2015
Lastbiler 15-24 tons
Sættervognstrækkere under 18 tons
Note: Der sammenlignes for perioden 1.1 - 31.08 for hvert år. I statistikken er en
lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til
at blive trukket af en sættevognstrækker.
Kilde: Danmarks Statistik
DET EUROPÆISKE BILMARKED De positive tendenser på
det europæiske bilmarked fortsætter.
I årets første otte måneder blev der indregistreret 9.056.446 biler i EU, hvilket er
en stigning på ni pct. i forhold til 2014. På de store markeder er det specielt Italien
og Spanien, som har forøget bilsalget med stigninger på henholdsvis 15 og 22 pct.
Samtidig er der også fremgang i salget af nye biler i både Frankrig, Tyskland og
Storbritannien.
Sverige viser samtidig også positive takter med en stigning i salget af nye biler på 12
pct. I Norge er udviklingen lidt mere moderat med en stigning på fire pct. Danmark
ligger dermed midt i mellem de to nordiske lande på otte procent.
Udvalgte markeder i Europa
01-01 til 31-08: Nyregistrerede personbiler
Danmark
Norge
Sverige
Frankrig
Tyskland
Italien
Spanien
Storbritannien
Europæiske Union
Note:
2014
2015
127.569
95.519
196.494
1.186.226
2.021.609
926.362
583.663
1.532.335
8.335.693
137.128
99.390
219.000
1.256.666
2.135.459
1.065.556
714.062
1.634.369
9.056.446
Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct.
Kilde: ACEA
14/15
8
4
12
6
6
15
22
7
9
BLITZ
September 2015/ 16
Eftermarked
FREMSYN Fortsat positive forventninger på eftermarkedet
Virksomhederne har haft en faldende forventning til omsætningen de seneste måneder om end den fortsat er positiv med et netto-tal på 8 i august 2015. Forventningerne til beskæftigelse og salgspriser har været positive de seneste måneder, og i
august var netto-tallet for forventningen de kommende tre måneder henholdsvis 5
og 1.
Forventning, historisk - Eftermarkedet
50
Forventning til de kommende tre måneder
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
-10
-10
-20
-20
-30
-30
-40
-40
-50
-50
Omsætning
Beskæftigelse
Salgspriser
Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder eftermarkedet er
benævnt ’Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af
besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4.
Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer
BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe
bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer
om udviklingen og tendenser i autobranchen.
BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire
gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,
via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.
Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her.
Næste nummer af Blitz udkommer i december 2015.
Redaktion: Frederik Funder
Bilbranchen
1787 København V
3377 3373
bil.di.dk
[email protected]