Helhedsplan for Tungelund i Thorsø_HWS.indd
FORSLAG Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Marts 2015 Indhold Indledning ........................................................................................ 3 Processen ......................................................................................... 4 Beskrivelse af Thorsø og Tungelund...................................................... 5 Planmæssige forudsætninger .............................................................. 9 Input fra Tungelunds aktører ..............................................................11 Vision, indsatsområder og projekter ....................................................12 Anlæg og aktiviteter .........................................................................13 - Ridder Munks Vej ...........................................................................15 - Supplerende parkering ....................................................................15 - Multitræning .................................................................................16 - Streetmiljø ...................................................................................16 - Træningsområde ............................................................................18 - Græsplænen .................................................................................19 - Boldbanen ved skolen ....................................................................19 - Rekreativt område i dalen ...............................................................20 - Ny bebyggelse og faciliteter .............................................................21 Læsevejledning Indledningsvis præsenteres baggrunden for helhedsplanen sammen med en kort beskrivelse af processen omkring planens tilblivelse. Herefter følger en beskrivelse af Thorsø og bydelen Tungelund samt en gennemgang af de planmæssige forudsætninger for byens udvikling. Derefter følger en beskrivelse af inputtene fra byens institutioner og foreninger samt beboere i Tungelund. Inputtene danner grundlaget for den efterfølgende vision, de enkelte indsatsområder og projekter. Selve Helhedsplanen for Tungelund indledes med en disponering af Tungelunds anlæg og aktiviteter. Dette følges op af en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte aktiviteter og de øvrige indsatsområder: ”Veje og stier” og ”Fællesskab og fritidsliv”. Afslutningsvist er en oversigt over, hvordan rollefordelingen mellem borgere, kommune og andre aktører kan være ved de enkelte projekter. Bilag A indeholder en opsamling af alle de ønsker, der gennem de senere år er fremsat til udviklingen af Tungelund. Veje og stier ....................................................................................22 Fællesskab og fritidsliv ......................................................................25 Bilag A - Realisering ..........................................................................27 Bilag B - Input fra Tungelund workshop ...............................................29 2 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Indhold Indledning Baggrund Målet med helhedsplanen Der er flere grunde til, at der udarbejdes en helhedsplan for Tungelund i Thorsø. Målet med en helhedsplan for Tungelund er blandt andet at give svar på, hvordan de enkelte foreninger og institutioners udviklingsbehov kan placeres i området. Dette skal ske, så sammenhængen med den overordnede planlægning sikres, og uden at der opstår konflikt foreninger og institutionernes ønsker imellem. Derudover skal planen sørge for, at der tages hensyn til de boliger, der ligger i området. Først og fremmest har Byrådet i Favrskov Kommune besluttet at igangsætte gennemførelsen af en planlægningsproces for Thorsø med særlig fokus på Tungelund omkring skolen og aktivitetscentret. I dette område er der samlet en del aktiviteter inden for et forholdsvist lille område. Dette kan give visse udfordringer i forhold til udviklingen af området. Derfor er der behov for en samlet plan for Tungelund, hvor områdets forskellige aktiviteter tænkes ind i en helhedsløsning. Der er også udtrykt ønsker fra flere af aktørerne i Tungelund. Aktørerne er Tungelundskolen, Thorsø Tungelund IF, Tungelund Aktivitetscenter, Tungelundbadet, Thorsø Rideklub, Daginstitutionen Bakkegården, KFUM-Spejderne samt en række boliger og andre private ejendomme. Hovedparten af disse har i fællesskab via Thorsø Håndværker- og Borgerforening henvendt sig med ønsket om en udviklingsplan for området - en plan, der tager afsæt i de ønsker og behov, de forskellige aktører har. Desuden vil de gerne inddrages i processen. Fritids- og foreningslivet har stigende betydning som samlende element i de mindre byer. Derfor bør der arbejdes for at styrke dette område, da hovedparten af institutionerne og foreningerne i Thorsø ligger i Tungelund. Dette er en tredje grund til at sætte fokus på Tungelund. Læs mere om dette på side 7. Indledning Helhedsplanen Helhedsplanen giver en sammenhængende vision for hvordan Tungelund kan indrettes. Den angiver, hvor fremtidige tiltag kan placeres. I planen indgår en række indsatser og forslag til mulige udviklingsprojekter. Disse kan danne grundlaget for de fremtidige tiltag i området. Planen indeholder desuden en oversigt over, hvem der kan være med til at fremme realiseringen af de enkelte projekter. Tungelundbadet har i Budget 2015 fået tilskud til at etablere sauna og spa. Derudover er der i planen ikke afsat midler til gennemførelse af de enkelte projekter. I planen er der heller ikke taget stilling til den efterfølgende drift af de enkelte projekter. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 3 Processen Procesplan Arbejdet med helhedsplanen er tilrettelagt som vist på figuren nedenfor. Aktiviteter og inputs Institutioner, foreninger, boligejere og brugere Indledende dialog Tungelund Workshop 4 ugers debatfase inkl. borgermøde Bearbejdning Favrskov Kommune Godkendelse Byrådet Helhedsplanen offentliggøres Proces- og tidsplan Forslag Borgerinddragelse I Tungelund har institutionerne, foreningerne, boligejerne og brugerne et indgående kendskab til deres lokalområde. Det har derfor været væsentligt at inddrage aktørerne i denne proces, da deres viden, oplevelser, idéer og vurderinger kan være med til at kvalificere planen. Det er essentielt for planens succes, at disse aktører er med, da det i høj grad er dem, der skal arbejde med at realisere projekterne i helhedsplanen. Realisering og drift Helhedsplanen For at komme et skridt tættere på realiseringen af de enkelte projekter, er der på side 27-28 et skema, der viser, hvem der kan spille en rolle for at fremme realiseringen af de enkelte projekter. Når de enkelte projekter er realiseret, er det vigtigt at have en klar plan for driften af området. Derfor bør der i projektfasen ske en afklaring af, hvem der har ansvaret for den efterfølgende drift. Det kan overvejes om der i takt med realiseringen af indsatserne skal udarbejdes ordensregler for brugen af området. Realisering og drift Det er en forudsætning for realiseringen af de idéer og behov, der er i Tungelund, at der foreligger en helhedsplan med en sammenhængende disponering for området. Denne plan er kun første skridt på vejen til at realisere de enkelte aktiviteter og anlæg i området. Planen afstikker ligesom andre kommunale planer rammerne for en udvikling, som kommune, borgere og andre aktører kan forsøge at udfylde med forskellige projekter, der matcher disse rammer. I projekter, hvor kommunen er aktør, vil igangsætning altid være et spørgsmål om politisk prioritering og økonomi. 4 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Processen Beskrivelse af Thorsø og Tungelund Beliggenhed Tungelund er et byområde i Thorsø. Thorsø ligger godt placeret i forhold til det overordnede vejnet med en pendlerafstand på cirka 30 minutter til de omkringliggende større byer Aarhus, Silkeborg, Randers og Viborg. Dette gør Thorsø attraktiv som bosætningsby. k or sø Kig langs Thorsø Bæk. Bæ k Randers Randers Kommune Viborg Kommune Langå Ulstrup Bjerringbro Hadsten Thorsø Motorvej E45 Vandløbene har haft afgørende indflydelse på byens udformning. De har tilført byen det kuperede terræn med de smukke dalstrøg, grønne bælter, der trækker det omkringliggende landskab ind i byen - et element, der er bevaret i forbindelse med byens udvikling. Tungelund ge Bæ Th Thorsø ligger i et kuperet terræn ved Thorsø og Tungelund Bæk, der forenes til et vandløb midt i byen. n Tu d lun Hinnerup Hammel Syddjurs Kommune Det er en kvalitet, at landskabet trækkes helt ind i Thorsø. Det gør, at der er bynære rekreative naturområder i byen. Aarhus Kommune Silkeborg Kommune Silkeborg Beskrivelse af Thorsø og Tungelund Skanderborg Kommune Aarhus Thorsøs placering i forhold til vejnettet og de større byer. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 5 Historisk udvikling Oprindeligt var Tungelund og Thorsø to selvstændige bebyggelser. Thorsø bestod af en landsby omkring kirken, og Tungelund bestod af et mindre gårdsamfund. Dette fremgår af kortet til højre. Thorsø udviklede sig som en klassisk stationsby fra begyndelsen af 1900-tallet. I 1908 åbnede jernbanestrækningen Langå-Thorsø-Silkeborg og i 1914 blev jernbanestrækningen Aarhus-Hammel (fra 1902) forlænget til Thorsø. Jernbanen Aarhus-Hammel-Thorsø blev nedlagt i 1956, mens Langå-Thorsø-Silkeborg fungerede frem til i 1971. Jernbanen satte for alvor gang i udviklingen af Thorsø. Thorsø voksede hurtigt med nye boliger, forretninger og erhvervsbyggeri. Udviklingen skete i første omgang langs Thorsø Bæk og ved jernbanestationen. Før jernbanen kom, var der stort set ingen huse syd for Thorsø Bæk. I 1960’erne fik Thorsø mange nye udstykninger inden for både parcelhus-, erhvervs- og institutionsbyggeriet. I perioden 1960 til 1990 voksede Thorsø til tre-dobbelt størrelse. Udviklingen i Tungelund begyndte i 1950’erne med indvielse af stadion i 1954. Vejerslev, Aidt og Thorsø blev 6 i midten af 1950’erne enige om at bygge en ny centralskole. Da der var uenighed om beliggenheden, blev man enige om at bygge den mellem Aidt og Thorsø i Tungelund, på neutral grund, i den sydlige del af Aidt sogn. I 1958 blev de første skolebygninger på Tungelundskolen taget i brug. Skolen er gennem årene blev udvidet adskillige gange. Tungelundbadet åbnede i 1972. Hallen blev opført i 1978 og er siden blevet udvidet, blandt de seneste udvidelser er Tungelund Aktivitetscenter, der blev indviet i 2006. I 1970’erne og 1980’erne blev boligområderne Solskrænten, Rosenparken, Møllevænget og planetkvarteret hurtigt udbygget. Disse boligområder ligger på begge sider af dalstrøget. Udbygningen af disse boligområder gjorde, at Tungelund og Thorsø voksede sammen, og Tungelund dermed blev en fysisk del af Thorsø. De nyeste boligområder er Tungelund Bakker og Ridder Munks Vej. Historisk topografisk kort, opmålt i perioden 1842-1899. Den rødbrune linje langs vandløbene angiver sognegrænsen mellem Aidt og Thorsø sogn samt ejerlavsgrænsen mellem Tungelund og Thorsø. Jernbanegade i Thorsø. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Beskrivelse af Thorsø og Tungelund Stationsbyernes nye rolle Thorsø i dag Som så mange andre byer i Danmark er stationsbyerne under forandring. Thorsø har 1.772 indbyggere (kilde: Favrskov Kommune, pr. 1.1.2014). Tidligere var det særligt byernes hovedgade og butikker, der udgjorde kernen i byernes identitet og fællesskabsfølelse. Det var her man mødtes. Nu står tomme butikker og giver indtryk af byer i tilbagegang. Strukturændringen i detailhandlen gør, at der er brug for at gentænke stationsbyerne og om muligt bruge den forandring, som de står overfor til at skabe bedre og mere attraktive bosætningsbyer. Samtidig er det vigtigt, at hver enkelt by holder fast i sine kvaliteter og potentialer. Stationsbyerne er gode bosætningsbyer med præcis det blomstrende frivilligheds- og fritidsliv, som vurderes at skulle bære fremtidens bysamfund. Tendensen peger nemlig på, at bylivets tyngde flyttes fra bymidter til nye centre omkring sportshaller, kulturhuse med videre. Thorsø har gode forudsætninger for at kunne gentænke sig selv og i fremtiden være en attraktiv bosætningsby. Dette skyldes blandt andet, at byen har et rigt foreningsliv. For eksempel har Thorsø Tungelund IF ca. 1100 medlemmer* fordelt på badminton, bordtennis, dart, håndbold, svømning, fodbold, gymnastik og træning i motionscenter. Det er Tungelund, der primært danner rammen om institutions- og foreningslivet i Thorsø. Det skyldes, at en stor del af byens institutioner og foreninger ligger her, hvilket fremgår af kortet til højre. Afgrænsning af Tungelund i denne plan Thorsø Tungelund IF Tungelund Aktivitetscenter Thorsø Rideklub Børnehaven Bakkegården Tungelundbadet KFUM-Spejderne Tungelundskolen KFUM-Spejderne Boldbaner Thorsø børnehave Thorsø Kirke Thorshøj Plejecenter Erhvervsområde Thorsø Pavillon * Tallet angiver den samlede sum af de enkelte underafdelingers medlemstal. Hvis der er personer, der er medlem af flere underafdelinger, vil de indgå alle steder (Kilde: DGI, 2013). Midgaard MC Thorsø Centerområde med butikker og dagligvarehandel DUI-LEG og VIRKE En stor del af Thorsøs institutioner og foreninger ligger i Tungelund. Centerområdet med butikker og dagligvarehandel er markeret med rød skravering og erhvervsområdet er markeret med blå skravering på kortet. Tungelund Aktivitetscenter. Beskrivelse af Thorsø og Tungelund Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 7 Eksisterende forhold i Tungelund Græsarealer til heste og mark til såning af hø Gravhøj Rideklub Boligområdet Ridder Munks Vej Mark Friluftsbad Boldbaner Shelter Boliger Børnehave Aktivitetscenter Parkering Boldbane Spejderhytte Skole Grønt areal - bufferzone mellem skolen og Rosenparken Boligområdet Rosenparken 8 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Beskrivelse af Thorsø og Tungelund Planmæssige forudsætninger Byudvikling I kommuneplanen er Thorsø udpeget som centerby. Det er i fortrinsvis i hoved- og centerbyerne, at byudviklingen skal ske. Afgrænsningen af både område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsom indvindingsområde (NFI). Hele Thorsø ligger inden for disse to udpegninger. OSD udgør grundstammen i drikkevandsforsyningen, og cirka 70 % af Favrskov Kommune ligger i OSD. NFI er et område, hvor grundvandet er særligt sårbart overfor nitrat og andre stoffer. 100 m beskyttelseszone omkring gravhøjen Gravhøj Trafiktælling 2014: 1646 køretøjer i døgnet (ÅDT) med en gennemsnithastighed på 34,6 km/t Der er ikke taget konkret stilling til den fremtidige anvendelse af dette areal i Kommuneplan ‘13. Inden området kan tages i brug til byudvikling skal der optages rammer for den ønskede anvendelse i en kommende kommuneplan. Tu n sø Bæ Potentielle naturområder, hvor naturen kan reetableres for at skabe større sammenhængende naturområder k Planmæssige forudsætninger or Kort med de planmæssige forudsætninger, som beskrives nærmere på næste side. På kortet er den del af teksten, der vedrører grundvand, markeret med en blå ramme. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der er udlagt rundt om vandforsyningsboringen for at undgå farer for forurening af vandforsyningen. Th Kortet viser kommunens bymønster. Der er en rollefordeling og et samspil mellem de enkelte byer. Rollefordelingen er nødvendig, da byerne har forskellige funktioner og potentialer. Bymønstret er inddelt i hoved-, center- og landsbyer. Beskyttede naturområder (eng, mose, overdrev og sø), der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 ge lu nd Bæ k 300 m beskyttelseszone omkring vandværkets forsyningsboringer. Der er fem boringer i byen. Trafiktælling 2014: 324 køretøjer i døgnet (ÅDT) med en gennemsnithastighed på 35,6 km/t Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 9 Thorsø og Tungelund Bæk Thorsø og Tungelund Bæk løber gennem Thorsø by. Langs bækkene er flere udpegede naturområder, der er udlagt for at sikre et grønt strøg langs bækkene. Udpegningerne giver visse begrænsninger i forhold til udnyttelsen af arealerne i dalene. under Thorsø by er særlig sårbart over for forurening. Det betyder, at der i Thorsø skal gøres en ekstra indsats for at beskytte fremtidens drikkevand. I planlægningen arbejdes med løsninger, der skaber bedst mulige betingelser for grundvandet. Trafiksikkerhed Gravhøj Nord for Gl. Tungelundvej ved boligområdet Ridder Munks Vej er en gravhøj. Rundt om gravhøjen er en 100 meter beskyttelseszone, der sætter visse begrænsninger for udnyttelsen af arealet inden for zonen. I den hidtidige planlægning af området er der taget hensyn til gravhøjen. Højen og dens beskyttelseszone har været bestemmende for udformningen af boligområdet Ridder Munks Vej. Drikkevand Thorsø by ligger i et område med særlige drikkevandinteresser. I området har Thorsø Vandværk to kildepladser, hvor der indvindes grundvand til drikkevand. Grundvandet 10 Favrskov Kommune har i 2014 udarbejdet en ny trafiksikkerhedsplan gældende fra 2014-2017 med tilhørende handlingsplan. I handlingsplanen for 2014 indgår to anlægsprojekter, der vedrører trafikale problemer i Thorsø: • Det ene problem vedrører overgangen på Skolegade ved skolen. Her foreslås det, at fodgængerovergangen flyttes til den hævede vejflade og på sigt flyttes skoletavlerne nærmere krydset. • Det andet problem vedrører høj hastighed på Thorsølundvej ned mod Thorsø Børnehave. Her foreslås det, at effekten af nuværende bump undersøges. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Høj hastighed forøger uheldsrisikoen og uheldenes alvorslighedsgrad markant. Derfor gennemføres der løbende hastighedsmålinger i Favrskov Kommune. Hastighedsmålinger i Thorsø viser, at 99 % af trafikanterne på Skolegade overholder hastighedsgrænserne. Trafiksikkerhedsplanen sætter fokus på at ændre den trafikale adfærd i forbindelse med trafiksikkerheden. Størstedelen af uheldene i trafikken skyldes nemlig fejl blandt trafikanterne. Et af tiltagene er at forbedre den trafikale adfærd omkring kommunens skoler, hvilket der løbende arbejdes med. Allerede i 2009 blev der gennemført en analyse af trafikmiljøet ved kommunens skoler. Dette har medført forskellige forbedringer i nærheden af skolerne. I analysen blev der kun set på nærmiljøet ved skolerne, hvorfor der fortsat kan være et behov for forbedring af de skoleveje, som ligger længere væk fra skolerne. Desuden er der skoler, hvor elever og forældre, på trods af ombygninger på vejanlægget, fortsat oplever udfordringer omkring trafikafviklingen. Et nyt tiltag i trafiksikkerhedsplanen er, at skolerne i samarbejde med forældrene kan udarbejde en politik for, hvordan elever, forældre og ansatte på skolerne bør færdes i trafikken til og fra skole. Banekapacitetsanalyse Favrskov Kommune har i slutningen af 2013 udarbejdet en banekapacitetsanalyse, der skulle afdække behovet for fodboldbaner i kommunen - nu og i den nærmeste fremtid. Af analysen fremgår det, hvilke foreninger der samlet set har de største og mindste behov for nye baner. Thorsø Tungelund IF hører i følge analysen til den halvdel af klubber, der har et mindre behov for nye baner. I forbindelse med Budget 2015 blev der ikke afsat yderligere midler til fodboldbaner i 2014-2017. Planmæssige forudsætninger Input fra Tungelunds aktører I Tungelund består aktørerne af repræsentanter fra områdets forskellige institutioner og foreninger samt nærområdets beboere. Aktørerne er i flere sammenhænge kommet med input til udviklingen af Tungelund, såsom i forbindelse med Kommuneplan 13 og Budget 2015. Desuden har der i opstarten af processen omkring helhedsplanen været dialog om behov fra hovedparten af aktørerne. Billeder fra workshoppen, hvor plancherne løbende blev fyldt med input. Den 28. august 2014 blev der afholdt workshop med deltagelse af 21 repræsentanter fra de berørte foreninger og institutioner samt nærområdets boligejere. Det blev diskuteret, hvad Tungelund i fremtiden skal satse på, og hvilke faciliteter området kan tilbyde. Bidragene fra workshoppen omhandlede overordnet set ønske om: • samarbejde på tværs af institutioner, foreninger, råd med mere, • nye aktiviteter til en bredere målgruppe, så der er noget for alle i alle aldre, • at forbedre skolevejene og parkeringsforholdene, • nye rekreative stier og • at udbygge eller etablere nye bygninger, der understøtter de forskellige aktiviteter og behov. En sammenfatning af alle bidrag kan ses i bilag A på side 29-30. Input fra Tungelunds aktører Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 11 Vision, indsatsområder og projekter Helhedsplanen tager afsæt i de bidrag, der er kommet fra området aktører. VISION Visionen er at skabe et stærkt fællesskab i byen samt de bedste rammer for et aktivt og trygt liv. Derfor skal flere motiveres til at være en del af fritidslivet ved at styrke og udvide aktiviteterne, så alle målgrupper favnes. Resultatet er en helhedsplan, der arbejder med tre forskellige niveauer: en overordnet vision, et emneniveau og et projektniveau. INDSATSOMRÅDER Visionen er den overordnede idé for Tungelund. Visionen kan udmøntes i de tre indsatsområder. Til hvert indsatsområde hører konkrete projektforslag. Anlæg og aktiviteter Veje og stier Fællesskab og fritidsliv Forbedre skoleveje- og stier Udvikling af nye fritidsaktiviteter PROJEKTER Etablering af nye aktivitetspladser (streetmiljø, udendørs træningsområde og rekreativt område i byen) Udvidelse af parkeringspladser Ændring af trafikal adfærd Styrke samarbejdet på tværs af områdets aktører Nye rekreative stier og forbindelser Udbygning af Ridder Munks Vej Bebyggelse og faciliteter (nye og udvidelser af eksisterende) 12 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Vision, indsatsområder og projekter Illustration angiver den overordnede disponering af området. Rød ramme: Mulige fremtidige anlæg. Orange ramme: Eksisterende anlæg, men hvor planen klargør, hvad arealerne kan bruges til. Lokalplanlagt fremtidigt boligområde Boligområdet Ridder Munks Vej Grønt areal med gravhøj Rideklub Fremtidigt boligområde Supplerende parkering P Aktivitetscenter Friluftsbad P Børnehave P Rekreativt område i dalen Boldbanen ved skolen Skole Boldbaner Streetmiljø Skole Græsplænen Træningsområde Boligområdet Rosenparken Anlæg og aktiviteter Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 13 Anlæg og aktiviteter Overordnet disponering Helhedsplanen er disponeret med fem nye mulige delområder med hver deres aktivitet/funktion: • Ridder Munks Vej (den videre udstykning af området) • Område med supplerende parkeringsplads • Streetmiljø • Træningsområde • Rekreativt område i dalen Derudover er to eksisterende områder. De tænkes at forblive som de er. I planen klargøres det, hvad de kan bruges til. Det drejer sig om: • Græsplænen ved skolen • Boldbanen ved skolen 14 På forgående side findes den overordnede disponering af området. Det skal bemærkes, at der er tale om en overordnet disponering af området, som kan danne grundlag for projekterne. Den nærmere detaljering af de enkelte delområder vil først ske i forbindelse med den videre bearbejdning og realisering af projekterne. I forbindelse med detaljeringen af de enkelte projekter, er det vigtigt at tænke i løsninger, der kan bruges af flest mulige. På de følgende sider er nærmere beskrivelse og visning af de enkelte delområder og tiltag. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Anlæg og aktiviteter Ridder Munks Vej Supplerende parkering Ridder Munks Vej ligger nord for Gl. Tungelundvej. En stor del af området er allerede udstykket (A). En anden del er lokalplanlagt (B), men endnu ikke udstykket. Område C kan eventuel udstykkes for at fuldende boligområdet. Flere aktører har påpeget, at der opleves mangel på parkeringspladser i Tungelund. B I forbindelse med den videre udstykning af Ridder Munks Vej etableres der udkørsel fra boligområdet direkte til Skolegade, så der bliver to ankomstveje til boligområdet. 1: Princip for den eventuelle videre udstykning. 2: Udkørslen fra ejendommen kan eventuel flyttes til Ridder Munks Vej. 3: Mulighed for supplerende parkering. 4: Eventuel lukning af vejen for biltrafik. Anlæg og aktiviteter Skolegade A Områderne A og B er bygget op omkring en stjerneformet udstykning, som stråler ud fra gravhøjen – med højen som centrum for radialerne (boligvejene). Dette har givet en letopfattelig geometrisk figur og som sådan en identitet for boligområdet. Denne geometriske form tænkes videreføret i område C. Gravhøj C Supplerende parkering Gl. Tungelundvej Antallet af p-pladser ved aktivitetscentret (D) blev i 2013 udvidet fra ca. 40 til 74 p-pladser til personbiler. Børnehaven har ligeledes fået udvidet antallet af p-pladser (E). Dette har afhjulpet manglen på parkeringspladser i det daglige. For at sikre at der er tilstrækkeligt areal til at håndtere de lejlighedsvise parkeringsbehov ved arrangementer på skolen, i aktivitetscentret og lignende muliggør planen, at der udlægges areal til midlertidig/ supplerende parkering. E D Ridder Munks Vej. A: Udstykket område. B: Lokalplanlagt område, der endnu ikke er udstykket. C: Område, hvor der i kommuneplanen endnu ikke er taget konkret stilling til den fremtidige anvendelse. 1 4 3 Den supplerende parkering tænkt placeret i en del af område C. Dette område ligger i nærheden af den eksisterende parkeringsplads ved skolen (D). Parkeringspladserne kan enten etableres med fast belægning eller som grøn parkering. 2 Eksempel på grøn parkering, der giver mulighed for en grøn karakter i området. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 15 Multitræning Streetmiljø Aktørerne i Thorsø ønsker at etablere et multitræningsområde i Tungelund for at udbygge de eksisterende tilbud. Aktørerne tænker området placeret i nærheden af skolen og aktivitetscentret. Det skal være et tilbud både for idrætsforeningens medlemmer, skolen, SFO og andre, der kunne have interesse heri. Den asfalterede skolegård mellem skolen og aktivitetscentret ligger centralt i området. I helhedsplanen er dette resulteret i udpegningen af to mulige områder, der ligger i nærheden af hinanden: • Streetmiljø • Træningsområde Grunden til, at multitræningsområdet deles i to områder, er primært, at de elementer, der placeres i områderne har behov for forskelligt underlag. Aktivitetscentret Skolegården kan eventuelt omdannes til et streetmiljø med eksempelvis multibane, parkour stativ og skaterramper. Streetmiljøet tænkes placeret i skolegården, grundet gårdens centrale placering i området og dens asfaltbelægning. Desuden rummer skolegården allerede street elementer som en halfpipe og basketkurve. Streetmiljøets placering gør, at der bliver god visuel forbindelse fra området til de omkringliggende områder og bygninger. Det øger følelsen af tryghed her. Der kan eventuelt etableres belysning, så området kan anvendes om aftenen og føles trygt på denne tid af døgnet. Skolepavillon Skaterrampe Skolen Boldmur Basketkurve Græsplænen 16 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Anlæg og aktiviteter Eksempel fra Skagen Skatepark. Eksempel på parkourstativ fra Otterup Skole. Thorsø Tungelund IF har skaffet en halfpipe og en funbox til skatermiljøet. Halfpipen står i skolegården og er i brug. Eksempel på multibane. I nærheden af banen er der etableret siddepladser til tilskuere eller til ophold, hvilket kan være en god idé. Anlæg og aktiviteter Med simple virkemidler, som for eksempel maling på asfalten, spil og stangtennis, kan der etableres muligheder for leg og motion. Eksemplerne er fra Paris. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 17 Træningsområde I det åbne grønne areal mellem skolens område og boligområdet Rosenparken muliggøres placeringen af et udendørs træningsområde. Fordelen ved et udendørs træningsområde er, at træningsområdet kan kombineres med de øvrige aktiviteter i Tungelund. Der er flere grunde til, at man med fordel kan placere træningsområdet her. Området har det rette underlag. Det ligger godt i forhold til de øvrige aktiviteter i Tungelund, så det er lettere at sammentænke træningsområdet med fodboldtræningen, løbeturen og aktiviteter i Tungelundbadet. Det kan også være en god idé at placere området i nærheden af det eventuelle streetmiljø og græsplænen, da de rummer træningselementer, der kan bruges i træningen. Det eventuelle streetmiljø kunne måske indeholde et parkour stativ og træningsområdet har tarzanbanen og klatreanlæg. Fordelen ved at placere et træningsområde ved en skråning er, at den med fordel kan inddrages og indgå som et element i de forskellige øvelser. Dette vil give mulighed for øvelser op ad skråningen. Ydermere kan dette også være med til at koble træningsområdet tættere sammen med græsplænen og det eventuelle streetmiljø. Græsplænen med tarzanbanen Boldbane C D C A B A A Skråning Boligområdet Rosenparken 18 Skolen A: Eksempler på træningsanlæg. B: En simpel trappe kan bruges til mange øvelser. C: Terrænnet og de eksisterende forhold kan bruges i træningen. D: Med få virkemidler kan der laves en træningsstation. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Anlæg og aktiviteter Græsplænen Boldbanen ved skolen Gl. Tungelundvej Græsplænen syd for det eventuelle streetmiljø (skolegården) anvendes i dag som opholdssted/skolegård, hvor det eneste faste inventar er en tarzanbane med klatreanlæg og gynger. Der foreslås ikke yderligere anlæg i dette område. Boldbanens størrelse gør, at det er muligt at anvende arealet til mange forskellige aktiviteter eller have samlet mange mennesker her på en gang. Den nye skolereform betyder, at der i løbet af skoledagen skal være mere fokus på motion og bevægelse. Dette betyder, at der kan blive mere brug for boldbanen i undervisningen. lega Græsplænen de Boldbanen Sko Plænen tænkes friholdt for yderligere fast inventar og bevares som et åbent areal. Dermed er det lettere at anvende arealet til flere forskellige midlertidige tiltag og arrangementer. Placeringen af mere fast inventar kan forhindre brugen af arealet til visse aktiviteter, da inventaret vil stå i vejen. Boldbanen fastholdes som den er i dag. Det er et aktiv for skolen at have et stort og åbent græsareal placeret tæt på skolen. Det gør det let at bruge den i frikvartererne og undervisningen. Desuden fungerer boldbanen som vinterbane for fodboldklubben. Såvel bane som lysanlæg er bekostelig at flytte. Tarzanbanen er placeret i kanten af arealet, hvilket gør, at der er et stort åbent areal til rådighed for flere forskellige midlertidige tiltag, såsom teater, musik og marked. Anlæg og aktiviteter Boldbanens store åbne areal giver mulighed for mange forskellige aktiviteter som for eksempel rundbold, der er vist her, eller høvdingebold, stopbold, fangeleg, ståtrold, atletik, fodbold, gymnastik og dans. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 19 Rekreativt område i dalen Dalstrøgene langs Thorsø og Tungelund Bæk trækker det omkringliggende landskab ind i byen. Det er en stor værdi for byen, at naturen stort set ligger uden for døren. Det på kortet markerede område ligger i direkte tilknytning til dalstrøgene. Det rummer flere naturelementer som træbeklædte skrænter, åbne græsarealer og vandløb. Det gør det til et attraktivt bynært rekreativt naturområde. Åbent grønt disponibelt areal Rideklub Bålplads A Bord/bænke Shelter Børnehave Sti Området benyttes da også allerede i dag af skolen, børnehaven og spejderne. Denne brugergruppe kan eventuel udvides, så arealet og dets udeaktiviteter kan blive tilgængelig for alle borgere i byen. n Tu l ge un d Bæ k Rutchebane Rapelling Sø B Spejderhytte C l. G Helhedsplan for Tungelund i Thorsø j ve 20 nd lu ge n Tu Det rekreative område rummer en træbevokset skråning og to åbne græsarealer. Det ene græsareal ligger nede ved bækken, og det andet ligger oven for skråningen. Åbent grønt disponibelt areal langs bækken Anlæg og aktiviteter Ny bebyggelse og faciliteter A Bebyggelsen i Tungelund området er meget forskelligartet i form og udseende. Der bør skabes en vis sammenhæng i områdets bebyggelse. Derfor bør alle fremtidige mindre bebyggelser, såsom badets sauna, fodboldklubbens faciliteter og spejderhytten i skoven have fællesstræk, der kan binde området visuelt sammen. De bør som hovedregel udføres i let sort beklædning. Det er vigtigt, at ny bebyggelse omkring skolen og aktivitetscentret ikke bliver spredt rundt på arealet, men koncentreres omkring de eksisterende bebyggelser og veje. Dette af hensyn til udnyttelsen af de ubebyggede arealer samt forsyningen (veje, kloak) til de enkelte bygninger. B Anlæg og aktiviteter Sauna Det betyder, at eventuelle udvidelser bør ske i nærheden og i forlængelse af de eksisterende bebyggelser. Terrænnet kan med fordel tænkes ind og bruges i forbindelse med etableringen af ny bebyggelse. Derved kan bygningerne være med til at skabe bedre kontakt mellem de forskellige niveauer, såsom boldbanerne og skolegården. C Eksempel på bebyggelse, der er beklædt med sortmalede lister af træ. I Budget 2015 har Tungelundbadet fået tilskud til etablering af sauna og spa. Saunaen tænkes placeret i nærheden af Tungelundbadets eksisterende bebyggelse. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 21 Veje og stier Ridder Munks Vej G l. n Tu ge l d un Bæ k n Tu ge Helhedsplanens forslag til nye stier og mere sikre skoleveje beskrives nærmere på de følgende sider. lu nt ræ rk en lsk pa So en Kantbaner/stier for bløde trafikanter langs Skolegade og Gl. Tungelundvej en Sko lega j ve de nd Ro s Veje Nye kantbaner for bløde trafikanter langs Skolegade og Gl. Tungelundvej Th or Skolestier sø Bæ Kirk ega de k Rekreative stier Nye rekreative stier (trampestier) Bomme Vandløb Søer Planlagte regnvandsbassiner 22 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Veje og stier Sikre skoleveje Favrskov Kommune har i flere år haft fokus på at forbedre skolevejene. Dette arbejde har medført fremskridt, men der er fortsat behov for forbedringer. For eksempel bør der etableres belysning langs skolevejene. Eleverne kommer primært til skolen via Gl. Tungelundvej, Skolegade og stierne ved Rosenparken. I et forsøg på at forbedre skolevejene omkring Tungelundskolen arbejder denne plan med følgende projektområder: • Skolegade og krydset • Gl. Tungelundvej • Stier ved Rosenparken • Ændret adfærd Skolegade og krydset Borgerne i Thorsø oplever, at der bliver kørt for stærkt på Skolegade ved skolen. Dette gør det utrygt for børnene, at færdes i området. Der blev i marts 2014 gennemført en trafiktælling på Skolegade. Den nøjagtige placering fremgår af kortet på side 9. Trafiktællingen viser, at den samlede gennemsnitshastighed er 34,6 km/t. Kun 1% af bilisterne kører mere end det tilladte. Veje og stier Dette giver ikke anledning til at lave yderligere foranstaltninger i forhold til hastighed på Skolegade. Der er andre faktorer end hastighed, såsom vejens udformning og oversigtsforhold, der spiller ind, når man føler sig utryg. Ved en skole opstår der desuden typisk mere eller mindre uheldige situationer, når mange forældre i bil skal aflevere deres børn samme tid og sted, som mange gående og cyklende krydser vejen. Selv om trafiktællingen viser, at der ikke er problem med hastigheden, er der dog tiltag, der kan foretages for at mindske oplevelsen af, at der køres for stærk. Krydset i Skolegade og Gl. Tungelundvej er markeret med en hævet flade for at sænke hastigheden i krydset. Effekten af den hævede flade kan eventuelt undersøges. Gl. Tungelundvej Langs Gl. Tungelundvej mellem krydset og aktivitetscentret er markeringen af cykel-/gangstien helt eller delvist forsvundet. For at forbedre skoleveje kan markeringen langs vejen eventuel genetableres. En mulighed kan også være at udvide vejen, så der bliver et bredere vejprofil og dermed mere plads til de cyklende/gående. En anden problematik er, at en del af cyklisterne er nødt til at cykle denne vej for at komme til cykelparkeringen på skolen. Det skyldes, at cykelskuret ved aktivitetscentret blev fjernet i forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen. Hvis der etableres en parkeringsplads nord for Gl. Tungelundvej er der ikke længere grund til at parkere langs Gl. Tungelundvej. Dette vil bidrage til, at sikkerheden for de bløde trafikanter forbedres, da de får bedre oversigtsforhold og ikke skal cykle eller gå uden om parkerede biler. Bussen parkerer ligeledes langs Gl. Tungelundvej, da der ikke altid er plads til den på parkeringspladsen ved aktivitetscentret. Dette kan eventuel forsøges løst ved, at markeringen af busparkeringen ved aktivitetscentret bliver tydeligere. Derudover kan bussen henvises til parkeringspladsen nord for Gl. Tungelundvej. For yderligere at mindske trafikken langs Gl. Tungelundvej kunne ankomstvejen til Ridder Munks Vej lukkes for biltrafik, når der etableres vejtilslutning til Skolegade. Det vil betyde, at al trafik til og fra Ridder Munks Vej vil foregå direkte via Skolegade. Den nuværende ankomstvej kunne blive en sti. For at forbedre skolevejen fra krydset Skolegade og Gl. Tungelundvej mod Solskrænten kan cykelstierne langs begge sider af Gl. Tungelundvej eventuel forlænges til Kirkegade. I dag slutter cykelstierne syd for Marsvej, hvilket er uhensigtsmæssigt for de cyklister/gående, der skal videre til midtbyen ad den vej. For yderligere at sænke trafikkens hastighed kan effekten af de hævede flader på Gl. Tungelundvej ved Solskrænten undersøges. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 23 Stier ved Rosenparken Rekreative stier En del skoleelever benytter stisystemerne omkring Rosenparken til og fra skole. På nuværende tidspunkt er det tanken, at eleverne skal parkere cyklerne neden for Rosenparken og gå til skolen, hvilket ikke er optimalt. Dalstrøgene langs Thorsø og Tungelund Bæk er et aktiv for Thorsø, da de udgør nærrekreative naturområder midt i byen. Dette giver mulighed for at kombinere naturoplevelser med motion. Derfor kan den eksisterende sti eventuel suppleres med en smutvej, der går fra stisystemet direkte til Rosenparkens stamvej. Ulempen ved denne smutvej er, at eleverne skal færdes sammen med bilisterne, hvor de i dag er adskilte fra hinanden. For at styrke adgangen til de nærrekreative områder i dalstrøgene kan der eventuel etableres stiforbindelse langs Tungelund Bæk. Der etableres ikke lys langs denne eventuelle sti eller langs de øvrige rekreative stier. Belysning hører til i byen, ikke i naturen. Tunnelen og trappen ved stien gennem Rosenparken. Den eksisterende sti gennem tunnelen og op ad trappen beholdes. Der er stadig behov for stien til de gående og til de mindre elever. Ændret trafikal adfærd Tungelundskolen arbejder med at ændre trafikal adfærd omkring skolen. Dette kunne overvejs at udarbejde en trafikpolitik. Altså en politik for, hvordan elever, forældre og ansatte på skolerne bør færdes i trafikken til og fra skole. Lilleåskolen + Børnehuset Skattekisten Skole har fået udarbejdet en trafikpolitik. 24 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø og Hadbjerg Veje og stier Fællesskab og fritidsliv Thorsø By-råd Thorsø er noget sætligt, når det omhandler fællesskab og fritidsliv. I Thorsø er der taget initiativ til at samarbejde på tværs af byen og omegnens foreninger, institutioner, råd og lignende. Dette er blevet til et unikt samarbejde, som er en af begrundelserne for, at Thorsø Tungelund IF i 2014 blev kåret som en af vinderne i DM i Foreningsudvikling. Fællesskabet dyrkes blandt andet i byernes institutioner og foreninger. Derfor har institutioner og foreningslivet stor betydning for børn, unge og ældres livskvalitet og trivsel i Thorsø som i andre byer. Løsningen på dette kan være et større samarbejde imellem foreningerne. Det er afgørende for et effektivt og velfungerende foreningsliv, at der skabes overblik over de forskellige aktiviteter og sikres en bedre koordinering af dem. Det er vigtigt at samarbejdet i Thorsø fortsætter og videreudvikles. Nye tiltag kan eksempelvis være at etablere en videnstank, hvor man kan trække på hinandens kompetencer, såsom hjælp til fundraising. Det kan også tænkes, at man låner hinandens materialer og faciliteter. Der kan måske i endnu højere grad end i dag samarbejdes om de forskellige arrangementer og tiltag. ”I har sat gang i genopfindelsen af jer selv som forening, så struktureret, at I er nået langt med det. Og I har udviklet et nært samarbejde med skole og lokalsamfund” Søren Møller, formand for DGI ”TIF løfter i flok – også på tværs af afdelinger og samarbejder med institutioner og den lokale rideklub. De har åbnet og synliggjort foreningen som drivkraft for idræt og motion i lokalsamfundet” Dorte With, formand for DM-juryen og hovedbestyrelsesmedlem i DGI En af foreningernes udfordringer er, at de ”kæmper” om at få de samme mennesker til at komme til deres arrangementer. Thorsø BY-råd Forening Forening Forening Fællesskab og fritidsliv Der er dannet et såkaldt by-råd, som en slags fælles overligger for foreningslivet i Thorsø. I rådet er repræsentanter fra byens foreninger, råd med videre. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 25 Nye fritidsinitiativer I byer som Thorsø er der ofte et rigt udbud af foreningstilbud til de sportsinteresserede, der spiller fodbold, håndbold og lignende. Udfordringen er ofte, at der mangler aktiviteter, der tiltaler dem, der ikke dyrker de etablerede sportsgrene. Thorsø har et rigt foreningsliv med mange forskellige aktiviteter. Foreningerne arbejder hele tiden med visionen om at udvikle sig og tilbyde nye aktiviteter, der rækker ud mod nye grupper. Dette drejer sig for eksempel om Thorsø Freestyle for unge, fodbold-fitness for kvinder, showdance for piger, cykelafdeling og udendørs fitness. Tungelundbadet er i gang med at etablere udendørs sauna og spa. Det sker for at udvide tilbudene så badet henvender sig til en bredere kreds af brugere. Tanken er, at saunaen og spaen kan anvendes i forbindelse med vinterbadningen og i kombination med de øvrige foreningers aktiviteter. Dette kunne for eksempel være i kombination med endt træning for sportsudøverne eller som led i genoptræning. Badet har i Budget 2015 fået tilskud til etableringen af sauna og spa. 26 Planen anbefaler, at de forskellige institutioner og foreningerne i Thorsø fortsætter det gode samarbejde om at etablere nye tilbud, der rækker ud mod nye brugergrupper. Derved er der mulighed for at få flere borgere til at dyrke motion eller deltage i socialt samvær. Nye tiltag kan eksempelvis være at etablere aktiviteter, der ikke knytter sig til sport. Det kan være strikning, teater, musik og kunst. Det vil også være en fordel, at nogle af aktivitetstilbudene foregår om dagen for at fordele aktiviteterne og tilgodese eksempelvis borgere, der har aftenog natarbejde. Der kan også skabes rammer for at de enkelte borgere kan byde ind med arrangementer på åbne temaaftner. I forbindelse med nye aktiviteter er det vigtigt at inddrage de grupper af eksempelvis unge, som foreningerne gerne vil have fat på og høre, hvilke aktiviteter, der kan lokke dem med ind i foreningslivet. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Thorsø i bevægelse Ildsjæle ”Thorsø i bevægelse” er et projekt der er igangsat for at styrke gode bevægelses- og idrætsvaner. Målet er at få flest mulige borgere motiveret til at begynde eller til at bevare lysten til at være aktive, med alle de sociale og sundhedsmæssige gevinster dette medfører. Projektet sker i et samarbejde mellem skole, dagtilbud, foreninger, lokalsamfund, Favrskov Kommune og DGI Østjylland. I Thorsø er mange fantastiske ildsjæle. De lokale ildsjæle har stor betydning for foreningslivets virke. Med engagement og gåpåmod er de med til at gøre lokalområdet levende og attraktivt. Da foreningslivet succes er afhængig af ildsjælene er det vigtigt at pleje de lokale ildsjæle og inspirere andre til at involvere sig og være aktive i det lokale arbejde. Fællesarrangementer I dag foregår der flere forskellige fællesarrangementer i Thorsø, som Thorsø-revyen, Thorsø Marked og forskellige sportsstævner. Det kunne eventuel udvides til endnu flere arrangementer, som for eksempel fællesspisning, koncerter, kulturarrangementer, teater og foredrag. Arrangementerne foregår i dag primært i Pavillonen og aktivitetscentret. De kunne eventuel udbredes til andre lokaliteter, som eksempelvis ”Rekreativt område i dalen” - området bag børnehaven Bakkegården. Fællesskab og fritidsliv Bilag A - Realisering Realisering Skemaet angiver, hvem der kan spille en rolle for at fremme realiseringen af de enkelte projekter/indsatsområder. Projekt Aktør Foreninger med videre: TIF, Aktivitetscentret, badet, spejderne, rideklubben, Tungelundskolen, Børnehaven Bakkegården med videre Borgere i Thorsø og andre relevante personer/grupper Favrskov Kommune: Kommunens administration Lodsejere kan stille jord og mark til rådighed (udstykke eller sælge jorden). Kommunen tilvejbringer de planmæssige rammer og kan udføre udstykningen. Anlæg og aktiviteter Udbygning af Ridder Munks Vej Udvidelse af parkeringspladser Foreninger kan erhverve sig arealet til parkeringspladser. Lodsejere kan stille jord og mark til rådighed (udstykke eller sælge jorden). Kommunen skal godkende indretning af parkeringsarealet. Etablering af aktivitetspladser, såsom streetmiljøet, træningsområdet og det rekreative område i dalen. Foreninger • kan indgå i dialog med skolen og Rosenparken om etableringen af streetmiljøet og træningsområdet. • kan indsamle penge / fundraise. • kan levere arbejdskraft til etableringen af aktivitetsområderne. Spejderne, rideklubben og børnehaven kan indgå i dialog om, hvor og hvordan offentligheden må færdes i det rekreative område i dalen. Investorer eller sponsorer kan yde tilskud til projekter. Fonde kan give bidrag til projekter. Rådgivere kan udarbejde et detaljeret projektforslag. Borgerne kan hjælpe med etableringen af aktiviteterne. Kommunen • kan indgå i dialog om indretningen af områderne og bidrage med viden fra andre områder. • tilvejbringer de planmæssige rammer. • skal give byggetilladelse. • kan eventuelt yde tilskud til projekter. (Der er ikke afsat midler i de vedtagne budgetter). Opførelse af ny eller udvidelse af eksisterende faciliteter (aktivitetscentret, fodboldklubben, badet og spejderne). Foreninger • kan levere arbejdskraft til etableringen af bebyggelse og anlæg. • kan indsamle penge / fundraise. Investorer eller sponsorer kan yde tilskud til projekter. Fonde kan give bidrag til projekter. Rådgivere kan udarbejde et detaljeret projektforslag. Kommunen • skal inddrages i dialog om opførelse af ny eller udvidelse af eksisterende faciliteter. • tilvejbringer de planmæssige rammer. • skal give byggetilladelse. • kan eventuel yde tilskud til projekter. (Der er ikke afsat midler i de vedtagne budgetter). Bilag A - Realisering Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 27 Veje og stier Forbedring af skolevejene eksempelvis langs Skolegade og Gl. Tungelundvej samt ved Rosenparken Veje og stier omkring Thorsø kan indgå i sti- og trafiksikkerhedsplanlægningen, der indgår i en årlig prioritering. Kommunen kan indgå i dialog om trafikale foranstaltninger. Tiltag til ændring af den trafikale adfærd omkring skolen, såsom at udarbejde en trafikpolitik. Foreninger kan sætte fokus på medlemmers trafikale adfærd i området og støtte op om trafikkampagnerne. Skolen kan fortsætte arbejdet for at ændre den trafikale adfærd omkring skolen og udarbejde en trafikpolitik. Forældre og børn kan ændre deres trafikale adfærd omkring skolen og støtte op om trafikkampagnerne. Kommunen • kan bidrage med viden, der kan hjælpe med at ændre den trafikale adfærd omkring skolen og lave trafikkampagner. • afholder trafikkampagner. • kan hjælpe med udarbejdelse af en trafikpolitik. Udbygning af rekreative stiruter Foreninger kan • indgå i dialog med lodsejere om mulige stiforløb. • indgå aftale med lodsejere om, hvor offentligheden må færdes og trampe stier. • lokalisere og reklamere for motionsruter (eksempelvis 2, 5 og 10 km). Lodsejere kan stille jord og mark til rådighed. Kommunen • kan eventuel bistå under forhandlinger med lodsejere. • koordinerer nye stier med den samlede stiplan. • kan hjælpe med at lokalisere og afmærke gå- og motionsruter. Udvikling af nye aktiviteter i området Foreninger kan • invitere til fællesmøde for at diskutere, hvilke aktiviteter, der skal igangsættes. • støtte op om initiativer fra enkeltborgere. Skolen og børnehaven kan indgå i samarbejdet om nye aktiviteter. Borgere kan • tage initiativ til nye aktiviteter. • støtte op om nye aktiviteter. • involvere sig i foreningsarbejde med videre. Styrke samarbejdet på tværs af institutioner, foreninger, råd, borgere med videre Foreninger kan tage initiativ til samarbejde på tværs. Skolen og børnehaven kan indgå i samarbejdet på tværs i området. Borgere kan deltage og/eller støtte op om nye samarbejder. Fællesskab og fritidsliv 28 Helhedsplan for Tungelund i Thorsø Bilag A - Realisering Bilag B - Input fra Tungelund workshop Dette bilag er en sammenfatning af de input, der er kommet fra Tungelunds aktører. Inputtene er kommet i flere sammenhænge, som i forbindelse med Kommuneplan 13, Budget 2015 og ikke mindst workshoppen 28. august 2014. Inputtene danner grundlaget for de fire indsatsområder, der er beskrevet på side 12. I dette bilag er de enkelte input struktureret efter hvilket indsatsområde, de hører til. Anlæg og aktiviteter Udnyttelse af uderum/delområder: • Bedre udnyttelse af det grønne område mellem skolen og Rosenparken (eksempelvis til naturlegeplads). • Plan for den fremtidige anvendelse af skolegården mellem skolen og aktivitetscentret - til fælles brug. • Bedre udnyttelse af boldbanen ved skolen. • Der ligger et potentiale i området bag børnehaven. Spejdernes udeaktiviteter kan bruges af andre. • En afklaring af, hvad der skal ske med arealet nord for Gl. Tungelundvej (nr. 17). Bebyggelse/udvidelser: • Plan for aktivitetscentret. Den kan indeholde angivelse af udvidelsesmuligheder og den fremtidige brug af centret. Af konkrete tiltag foreslås, at centret sammenbygges med badet. Og der ønskes sundhedscenter i centret. • Klubfaciliteter til fodboldklubben - måske kombineret med andre udendørs sportsgrene. Bygningen kan være i to plan mellem boldbaner og aktivitetscentret. • Ny spejderhytte, så spejderne kan samlet aktiviteterne et sted (bag børnehaven, hvor de tildels også er i dag). • Sauna og spa i Tungelundbadet. Det åbner muligheden for vinterbadning. • Ungdomshus. Der mangler et samlingssted for de unge mennesker - et sted de kan mødes uden for skolen og sportsforeningerne. • Færdiggøre Ridder Munks Vej og Tungelund Bakker • Bålhytte ved skolen • Dagligvarebutik Bilag B - Input fra Tungelund workshop Forslag til konkrete aktiviteter/ funktioner: • Udendørs motions-/træningsområde • Område til multisport • Legeplads - eksempelvis naturlegeplads • Streetmiljø med ønske om multibane til street fodbold og basket, skaterbane (skater, BMX, med videre) og parkour. • Udekøkken • Scene og/eller amfiscene • Flere boldbaner • Tennis • Atletikbane • Opmærkede løberuter • Shelters eksempelvis bag børnehaven. Parkering: • Der mangler parkeringspladser, ved især aktivitetscentret. Det er et problem, at folk holder langs Gl. Tungelundvej. • Det foreslås, at nye parkeringspladser placeres nord for Gl. Tungelundvej eller på en del af boldbanen ved skolen (lysbanen). • De nye parkeringspladser kan eventuel etableres som grøn parkering. Veje og stier Bedre skoleveje - generelt • Der skal være fokus på trafiksikkerheden. • Der skal ske en generel forbedring af cykelstierne fra centrum til Tungelund. • Der ønskes belysning langs veje og stier. Konkret er nævnt belysning ved vejene omkring skolen/ aktivitetscentret/børnehaven. • Der bør i hele byen være en bedre markering af de hvide striber. Krydset Skolegade og Gl. Tungelundvej • Der er ønske om lysregulering eller rundkørsel, blandt andet fordi, der køres for stærk. Skolegade • Der bør foretages fartkontrol • Forbedring af forholdene for cyklisterne, som for eksempel cykelti langs hele vejen Gl. Tungelundvej (GLT) • Der skal ske en forbedring af forholdene for cyklisterne langs hele vejstrækningen. Af konkrete tiltag foreslås, at GLT mellem krydset og aktivitetscentret gøres bredere. Fra krydset mod Solskrænten og Tungelund Bakker foreslås en bedre gå-/cykelsti. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø 29 • For at mindske trafikken langs GLT bør vejen mellem GLT og boligområdet Ridder Munks Vej lukkes. I stedet bør al trafikken ledes direkte til Skolegade (eller via Tidselsbjergvej). • Der skal ikke parkeres langs GLT. Rekreative stier • Der bør etableres flere naturstier, som eksempelvis langs dalstrøget ved Solskrænten. Desuden ønskes naturstier fra aktivitetscentret ud i naturen, som kan bruges til motion (2, 5 og 10 km). Rosenparken • Der er ønske om at ændre trappen ved stien gennem Rosenparken og flytte cykelskuret. Aflevere og hente børn • Der bør ske en ændret adfærd i forhold til at aflevere og hente børn for blandt andet at undgå at forældre parkerer på Skolegade. • Børnene opfordres til at cykle til og fra skole. • Der bør etableres afleveringspladser ved stisystemerne. • Der foreslås, at der etableres en aflæsningslomme ved skolen til forældre og en for bussen, eventuel ved at inddrage en del af boldbanen til det. Cykelparkering • Der skal findes en bedre løsning på, hvordan cykelvejen fra Gl. Tungelundvej til cykelskurerne skal være. Det foreslås, at der etableres cykelparkering ved aktivitetscentret eller en cykelsti fra Gl. Tungelundvej til skolens cykelskure for enden af boldbanen. Fra oplandet til Tungelund (Thorsø) • Infrastrukturen til og fra Tungelund og den resterende del af Thorsø skal forbedres. • Konkret ønskes bedre cykelsti fra Aidt. Det foreslås, at det kan ske ved at lukke Tidselsbjergvej for biltrafik, så den bliver en cykelsti. Eller der etableres en rigtig cykelsti mellem Aidt og Thorsø. 30 Fællesskab og fritidsliv Fællesskab • Der ønskes et bredt samarbejde på tværs af institutioner, foreninger, råd, beboere med videre. Det kan være et fælles råd med repræsentanter fra de berørte parter. • Byen har opbygget en Thorsø ånd. Genem samarbejde er byen bundet mere sammen. Denne bør fortsat styrkes. Helhedsplan for Tungelund i Thorsø • Byen skaber nye aktiviteter og samarbejde. ”Vi gør det alle andre drømmer om”. Konkrete forslag til samarbejde • Koordinering af aktiviteter. • Samarbejde om aktiviteter. Eksempelvis arbejder skolen og TIF om arealer og nye tiltag. Rideklubben og KFUM spejderne samarbejder om at samle spejdernes aktiviteter et sted. • Bruge hinanden kompetencer. • Låne materialer og faciliteter af hinanden • Fællespulje til projekter på tværs • Udbrede idéer og udvidelse for alle. Aktiviteter for alle: • Forbedre mulighederne så flest mulige får rørt sig. • Der skal være mange aktiviteter, der tilgodeser forskellige brugergrupper, så området ikke går i stå. • For at ramme flere målgrupper, bør der etableres aktiviteter om dagen. • Området aktiviteter skal sikre, at der er plads til alle i alle aldre. • Der skal være plads til de unge i Thorsø. • Der skal både være spændende ude og inde faciliteter. Konkrete forslag til nye tiltag • Flere kulturtilbud som omhandler for eksempel musik, teater og kunst. • Etablere åbne temaaftner arrangeret af de enkelte borgere - det de er god til eksempelvis salsa. • Indendørs aktiviteter: Strikning, klaverundervisning og Ipadcafé. • Fællesspisning Branding • By-konkurrence. Hvad kan byen i forhold til de andre byer? Hvad skal den overleve på? • Den gode historie. Information • Der skal være mere information om de arrangementer og begivenheder der foregår i byen. • Der bør etableres informationsveje til deling af aktiviteter og eventuel orientering om møde mellem repræsentanter fra de enkelte institutioner, foreninger, råd med videre. Konkrete forslag til fælles informationsveje: • Infostander • Hjemmeside • (Års)kalender Bilag B - Input fra Tungelund workshop
© Copyright 2024