Ledningsret – seneste praksis om gæsteprincippet mm.

Ledningsret – seneste praksis
om gæsteprincippet mm.
Ved Anne Sophie K. Vilsbøll
2
Disposition
1. Højesterets definition på gæsteprincippet
2. Den nye lov om offentlige veje – bestemmelser og bemærkninger om gæsteprincippet
3. Seneste retspraksis
3
Hvem er vært og hvem er gæst?
Højesterets definition af gæsteprincippet, jf. U.2009.2978 H:
”Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden
vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som
”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede udnyttelse af det areal,
hvor ledningen er anbragt. […]
Gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106. Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.”
4
Gæsteprincippet i den nye vejlov
§77. Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i
forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelsen efter vandløbslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Stk. 3. Foretages der i forbindelse med et statsvejsanlæg arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt
ejet ledning placeret i en kommunevej, afholder staten udgifterne til dette ledningsarbejde. Udgifter til
senere arbejder på disse ledninger er dog omfattet af stk. 1.
5
Hvad siger Transportministeriet?
Svar til Dansk Ledningsejerforum:
Formuleringen af gæsteprincippet er – som beskrevet i spørgsmål 8 – ændret og bragt i
overensstemmelse med Højesterets praksis. Dette betyder bl.a., at det fremover klart vil fremgå af § 77,
at gæsteprincippet finder anvendelse på arbejder, ”der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage”.
(..)
Jeg vil derfor fastholde, at gæsteprincippet ikke er udvidet i sit anvendelsesområde men tværtimod er
videreført i uændret form.
6
Hvornår er man ”gæst” i et vejareal?
Høringsnotat fra Transportministeriet:

Transportministeriet fastholder, at når der ligger ledninger i vejarealet, hvor der ikke er sammenfald
mellem ledningsejer og vejmyndigheden, og der ikke er særlige aftaler herom, eller ikke foreligger
betaling fra ledningsejer for at ligge i arealet, er der tale om, at ledningen ligger på gæstevilkår, uanset
om ledningen er en del af vejens udstyr. Denne definition er i overensstemmelse med gældende ret.
Og vedrørende ”særlige aftaler”:

gæsteprincippet ikke er til hinder for, at ledningsejere og vejmyndigheder indgår privatretlige aftaler, som
stiller ledningsejerne mere gunstigt, end det der gælder i medfør af gæsteprincippet. Der kan for
eksempel indgås aftale om en sådan 2-årig fredningsperiode for ledningsanlæg.
7
Hvilke rettigheder og forpligtelser følger med, når man er
”gæst” i et vejareal?
Ret til:
Blandt andet at ligge gratis i vejarealet, og
At vejmyndigheden i forbindelse med sine dispositioner over arealet tager hensyn til ledningen, jf. § 79.
Pligt til:
Blandt andet at overholde vilkår i gravetilladelse
Om nødvendigt at flytte ledningen for egen regning, jf. § 77
Registrere ledningsanlægget i LER og på forespørgsel meddele nødvendige ledningsoplysninger mv.
8
Krav på, at vejmyndigheden ”viser hensyn”
§ 79. I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i
eller over vejarealet.
Stk. 2. Vejmyndigheden skal så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik
på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Stk. 3. Opnås der ikke enighed mellem vejmyndigheden og ledningsejeren, kan vejmyndigheden efter at have
meddelt ledningsejeren, at det planlagte arbejde påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve nærmere
bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 4. Vejdirektoratet kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 3, udføre for
ledningsejerens regning. Vejdirektoratet kan i dette tilfælde opkræve et administrationstillæg efter § 30.
Stk. 5. Tvister om betaling for arbejder på eller af hensyn til ledninger kan indbringes for transportministeren
efter § 133, stk. 2 og 3.
9
Krav på, at vejmyndigheden ”viser hensyn”
Fra de særlige bemærkninger til § 79:
For at understrege, at såvel veje som ledninger i eller over veje er vigtige infrastrukturanlæg med betydelige
samfundsmæssige funktioner, foreslås det i stk. 1 udtrykkeligt lovfæstet, at vejmyndigheden skal vise hensyn
til ledningerne.
Endvidere foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både
vejmyndigheden og ledningsejeren. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed
for at fremsætte forslag til ændring af vejmyndighedens planlagte arbejde, når dette medfører, at
ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller af hensyn til ledningen. Ledningsejeren skal således
inddrages med henblik på at undersøge, hvordan vejmyndighedens arbejder efter forslagets § 77, stk. 1, kan
tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.
NB Der er ikke pligt til at nå til enighed, jf. § 79, stk. 3.
10
Pligt til at begrænse ledningsejers omkostninger mest muligt?
Transportministeriets høringsnotat:
Formuleringen i stk. 2, indebærer, at ledningsejerens økonomiske forhold inddrages i drøftelserne.
For så vidt angår bestemmelsen i § 79, stk. 3, er der ingen tvivl om, at der naturligvis skal tages hensyn til
ledningsejerne. Bestemmelsen er kun tænkt at finde anvendelse, når videre drøftelser med ledningsejerne er
udsigtsløse, og en yderligere udsættelse af vejarbejder ikke er mulig eller rimelig af hensyn til gennemførelsen
af det samlede projekt eller de formål, der ønskes opnået ved vejarbejdet. Det er endvidere forudsat i
lovforslagets § 1, jf. bemærkningerne hertil, at vejmyndighederne altid skal inddrage samfundsøkonomiske
hensyn i deres administration af loven.
11
Stedfæstelse af ledninger – hvem skal betale?
Hvis det, af hensyn til vejmyndighedens arbejde vedrørende vejen (istandsættelse eller lignende), bliver
nødvendigt nærmere at få stedfæstet en ledning, hvem skal så betale for eventuel prøvegravning mv.?
Vejdirektoratets brev af 13. november 2000, på foranledning af spørgsmål fra en kommune:
Det er endvidere Vejdirektoratets opfattelse, at »gæsteprincippet« tillige finder anvendelse, hvis det i
forbindelse med et vejarbejde er nødvendigt med en nøjagtig stedfæstelse af ledningerne. Ledningsejeren må
således også afholde udgifterne til den påvisning, der er nødvendig for at skabe klarhed over ledningernes
placering.
12
Seneste retspraksis
Vintapperrampe-dommen fra Højesteret – og et par andre afgørelser.
13
Vintapperrampen
Østre Landsrets dom af 19. september 2013 – Vintapperrampen
Vejdirektoratet skulle i 2009 etablere en ny rampeforbindelse mellem Helsingørmotorvejen og
Motorring 3 ved Lyngby: Vintapperrampen
En del af det berørte areal tilhørte Gentofte Kommune, og heri lå Energinet.dk’s 132 kV jordkabler
Der var enighed om den tekniske løsning, en aflastningskonstruktion, der kostede ca. kr. 500.000 ,-,
som muliggjorde at ledningerne kunne blive liggende
14
Vintapperrampen
Østre Landsrets dom af 19. september 2013 – Vintapperrampen, fortsat:
Energinet.dk’s anlæg var omfattet af en deklaration, tinglyst i 2007, med bl.a. følgende ordlyd:
•
”ret til på ejendommen […] at lade anbringe og opretholde et 132kV kabelanlæg samt et lyslederkabelanlæg med
fornødent tilbehør. […] Ejer forpligter sig til at respektere de begrænsninger i brugen af arealet over og omkring
kablet, som lovgivningen til enhver tid foreskriver.[…]
•
Der må på jorden over kabelanlægget […] ikke etableres veje eller foretages terrænændringer, hverken ved afgravning
eller påfyldning uden efter nærmere aftale med Selskabet.[…] Når anlægget ikke længere bruges, og lodsejeren
anmoder herom, er Selskabet forpligtet til at aflyse deklarationen og fjerne anlægget.”
15
Vintapperrampen
Østre Landsrets dom af 19. september 2013 – Vintapperrampen, fortsat:
•
Energinet.dk’s påstand angår spørgsmålet, om gæsteprincippet er fraveget ved deklarationen
•
Det fremgår ikke udtrykkeligt af deklarationen, om der er aftalt en fravigelse af gæsteprincippet
•
Det er ubestridt, at der ikke er betalt kontant erstatning til Gentofte Kommune i forbindelse med ledningernes
placering på arealet
•
Deklarationen indeholder bestemmelser, der giver ledningsejeren ret til ”at anbringe og opretholde”
ledningerne, og det er nærmere reguleret, hvorledes grundejeren må disponere over grunden i forskellige
relationer, der kan være til fare eller ulempe for ledningsejerens interesser.
•
Der er ikke herved taget stilling til, hvem der skal bekoste ledningsarbejder, der følger af en ændret
arealanvendelse
16
Vintapperrampen
Østre Landsrets dom af 19. september 2013 – Vintapperrampen, fortsat:
•
Vidneforklaringerne, der ikke konkret belyser indholdet af parternes eventuelle drøftelser, kan ikke tillægges
betydning for forståelsen af deklarationen
•
Den omstændighed, at det for ledningsejeren kan være meget dyrt at omlægge en ledning, og at sagen har en
vidererækkende betydning på grund af det store antal deklarationer, der ligner denne, kan ikke føre til et
andet resultat.
•
Landsretten har herved lagt vægt på, at ledningsejeren ved etablering af ledninger på gæstevilkår har kunnet
undgå at betale kompensation til et stort antal grundejere for den relativt sjældne omstændighed, at en
ledning skal flyttes
17
Vintapperrampen
Højesterets dom af 19. maj 2015 – Vintapperrampen
Højesterets flertal (3 dommere):
Hvordan skal deklarationen forstås?
”Efter ordlyden af deklarationen har arealejeren herved påtaget sig visse begrænsninger i sin adgang til at
råde over arealet over og på hver side af kabelanlægget.”
Formål?
”ledningsejeren skal kunne udøve sin ret til uhindret at efterse, vedligeholde og udskifte kabelanlægget, og at
beskytte anlægget mod skader.”
Pligt til at afstå fra at ændre anvendelsen af arealet?
Standarddeklaration – ”har ikke været genstand for en forhandling mellem DONG Energy og Gentofte
Kommune, og der er ikke betalt vederlag for påtagelsen af pligten til at beskytte ledningen.”
18
Vintapperrampen
Højesterets dom af 19. maj 2015 – Vintapperrampen, fortsat:
Højesterets flertal (3 dommere):
Bevisbyrde?
”En fravigelse af dette princip kan være byrdefuldt for arealejeren og må forudsætte klare holdepunkter.
Bevisbyrden for, at der er aftalt en fravigelse, må derfor påhvile ledningsejeren. Når arealejeren ikke har
modtaget vederlag, må aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt undergives en
indskrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter.”
Betaling?
”Det fremgår ikke af deklarationen, at arealejeren har påtaget sig pligten til at betale udgifter ved en
nødvendig flytning som følge af en ændret arealanvendelse. Det ville ellers have været nærliggende, at
ledningsejeren som koncipist af deklarationen havde angivet en sådan betalingspligt, når henses til, at det
kan være ganske byrdefuldt for en grundejere. Det ville også have været naturligt, når henses til, at der i givet
fald ville være tale om en fravigelse af den sædvanlige ordning på området, som er, at ledningsejeren betaler
for en nødvendig flytning.”
19
Vintapperrampen
Højesterets dom af 19. maj 2015 – Vintapperrampen, fortsat:
Højesterets flertal (3 dommere):
Konklusion:
”På denne baggrund finder vi det mest nærliggende at forstå deklarationen som en beskyttelsesdeklaration,
som skal sikre, at der ikke foretages noget, herunder opføres bygninger eller etableres veje, som kan
beskadige ledningen eller hindre eftersyn, vedligeholdelse mv. Arealejeren har ikke herved påtaget sig at
bekoste ledningsarbejder, som er nødvendiggjort af en ændret arealanvendelse […]. Vi finder herefter, at
Energinet.dk ikke har godtgjort, at ejendommens ejer har fraskrevet sig sine rettigheder i medfør af
gæsteprincippet.”
20
Vintapperrampen
Højesterets dom af 19. maj 2015 – Vintapperrampen, fortsat:
Højesterets mindretal (2 dommere):
”Deklarationen må efter sin ordlyd, opbygning og det nævnte formål forstås således, at Gentofte Kommune
som grundejer har påtaget sig en begrænsning i adgangen til at råde faktisk over det areal, der befinder sig i
beskyttelsesbæltet. Vi finder, at denne aftalte rådighedsbegrænsning indebærer, at gæsteprincippet ikke
finder anvendelse som udfyldende regel. […]”
”Vi stemmer herefter for at frifinde Energinet.dk for Vejdirektoratets selvstændige påstand om, at Energinet.dk
skal afholde udgifterne til etableringen af aflastningskonstruktionen omkring kabelanlægget.”
21
Transformerstation-dommen
Retten i Koldings dom af 23. maj 2014 (anken hævet efter Vintapperrampe-dommen)
”TRE-FOR har ikke løftet bevisbyrden for, at gæsteprincippet er fraveget ved aftale. Retten bemærker hertil, at
Kolding Oplands Højspændingsforsyning og sidenhen TRE-FOR kunne have sikret sig transformerstationens
anbringelse og forbliven på ejendommen ved tinglyst deklaration eller lignende.”
”NNs krav om flytning af transformerstationen, så adgangen til deres ejendom, hvorfra NN driver
erhvervsmæssig virksomhed, forbedres, har hverken karakter af chikane eller vil påføre TRE-FOR unødvendige
udgifter.”
”Det er ejendommens ejer, der bestemmer, hvordan ejendommen skal indrettes, og bortset fra, at der må
gælde en vis loyalitetsforpligtelse, skal nødvendighedskravet ikke kvalificeres yderligere”
22
Hvidovre-dommen
Østre Landsrets dom af 19. juni 2015 (Hvidovre-dommen)
Om flytning af et regnvandsbassin tilhørende Hofor Spildevand Hvidovre A/S fra et areal tilhørende
Hvidovre Kommune af hensyn til Banedanmarks anlæg af København-Ringsted strækningen.
Hvidovre kommune havde forud for Banedanmarks ekspropriation af arealet tilladt tinglysning af en
deklaration, der fraveg gæsteprincippet, mod betaling af 30.000 kr. fra Hofor. Omkostningerne til
flytning af bassinet beløb sig til ca. 1 million kr.
Østre Landsret:
”kommunen med vedtagelsen og tinglysningen af servitutten handlede klart i strid med det grundlæggende
princip om saglig forvaltning, der ligeledes finder anvendelse inden for kommunalfuldmagtens område…
Hvidovre Kommune handlede således klart ulovligt ved vedtagelsen og tinglysningen af servitutten, og den bør
efter landsrettens opfattelse i lyset af de konkrete omstændigheder og sagens karakter ikke tillægges
gyldighed.”
23
Sammensatte anlægsprojekter
Taksationskommissionens kendelse af 7. maj 2014 - på 4 stationer på Cityringen
Med Højesterets dom i sagen om Flintholm Station er der sket en udvikling af vejlovens gæsteprincip
Flintholm-dommen (U2007-3009H):
Det fremgår af [dokumentationen for Højesteret], at etableringen af den nye station ved Flintholm indgik i et
sammensat anlægsprojekt, som omfattede arbejder vedrørende både vej og bane [...]
Højesteret finder endvidere, at vejlovens § 106 finder anvendelse på ledningsarbejder i veje udført i
forbindelse med et sådant sammensat anlægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og
uanset hvilke dele af projektet, der har nødvendiggjort ledningsarbejderne
Spørgsmålet er herefter, hvornår der kan siges at være tale om et ”sammensat anlægsprojekt”?
24
25
26
Sammensatte anlægsprojekter, fortsat
Er anlægsarbejderne på de 4 lokaliteter sammensatte anlægsprojekter?

Ekspropriationskommissionen mente, at begrebet sammensat anlægsprojekt og den deraf følgende
anvendelse af gæsteprincippet vejlovens § 106 måtte forudsætte, at projektet indeholdt ændringer
af vejrummet og vejforholdene i et ikke uvæsentligt omfang set i forhold til projektet som helhed.

Taksationskommissionen finder ikke, at der er grundlag for at indfortolke et sådant
væsentlighedskriterium i Flintholmdommen. Kommissionen finder derfor, at Flintholmdommen
må forstås således, at der er tale om et sammensat anlægsprojekt, når blot projektet indebærer
arbejder på både vej og bane, uanset arbejdernes karakter og uanset omfanget af og forholdet
mellem vej- og banearbejderne.

Resultat: Samtlige 4 stationer kunne anses for sammensatte anlægsprojekter med den konsekvens,
at ledningsejerne måtte betale for alle ledningsomlægninger på de 4 stationer.
Kendelsen er indbragt for Østre Landsret.
Flere spørgsmål?
28
Kontakt
Anne Sophie K. Vilsbøll
Specialistadvokat · København
Offentlig Virksomhed
T
M
E
København
Danmark
+45 72 27 34 16
+45 25 26 34 16
[email protected]
Aarhus
Danmark
Shanghai
Kina
T +45 72 27 00 00
www.bechbruun.com