Spørgsmål vedrørende private fællesveje i sommerhusområder

Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
13. marts 2015
Tom Løvstrand Mortensen
[email protected]
7244 3119
15/03272-3
1/4
Spørgsmål vedrørende private fællesveje i sommerhusområder
Vejdirektoratet har modtaget Aalborg Kommunes mail af 11. februar 2015 om ledningsret
og graveregler for private fællesveje i sommerhusområder.
I skriver blandt andet følgende:
Overførelse af sommerhusområderne til ”byreglerne” betyder derfor et kæmpe administrationsarbejder for Aalborg Kommune bl.a. i forbindelse med partshøring vedr. tilladelse til
nedlægning/etablering af ledningsanlæg (§ 68, stk. 1) og tilladelse til opgravning (§ 67).
Status for ledningsarbejder i sommerhusområderne i Aalborg Kommune er, at der pt. pågår flere større ledningsarbejder i områderne herunder bl.a. udlægning af fibernet i flere af
sommerhusområderne samt spildevandskloakering af et stort sommerhusområde.
Etablering af fibernet sker på baggrund af frivillig aftale mellem grundejer og ledningsejer.
Spildvandskloakeringen sker på baggrund af byrådsbeslutning herom via spildvandsplan.
Etableringen af ledningsanlægget sker i enkelte tilfælde på baggrund af frivillig aftale, men
hovedsageligt på baggrund af ekspropriation med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Ekspropriation er valgt ifth. både juridiske og praktiske hensyn, da ikke alle lodsejere ønsker
at indgå i frivillige aftaler, samt det forhold at nogle ejendomme bliver berørt udover det
udlagt vejareal.
Ovennævnte er flerårige projekter, og da administrationen af de private fællesvej pr. 1/72015 overgår til ”byreglerne” ønsker bl.a. ledningsejeren af spildvandskloakken, at overgå
fra ekspropriation til brug af privat fællesvejslovens § 68, stk. 1 og § 67.
Aalborg Kommune har til hensigt, at udstede tilladelse til både nedlægning af ledningsanlæg til fibernet (stort ønske om at få udbredt fibernet/bredbånd i Aalborg Kommune) og til
ovennævnte spildvandskloakeringen (bygger på en byrådsbeslutning).
På baggrund af ovenstående stiller i følgende spørgsmål:
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
1. Vil der kunne foretages en sammensat partshøring med hensyn til tilladelse til nedlægning/etablering af ledningsanlæg, jf. privatvejslovens § 68, stk. 1, og tilladelse til opgravning, jf. lovens § 67?
2. Hvorledes med de frivillige aftaler om etablering, bliver de pr. 1. juli 2015 tvangsunderlagt afgørelse i henhold til privatvejslovens § 68, stk. 1 og deraf partshøring?
3. Hvorledes med ledningsejerens ønske om at overgå fra ekspropriation til afgørelse, jf.
§ 68, stk. 1? Vil det kunne give konflikter i forhold til ikrafttræden, f.eks. etablering af
ledninger, der er eksproprieret før 1. juli 2015, men først bliver udført rent fysisk efter 1.
juli 2015?
4. Afklaring af fremtidig status for eksisterende ledninger – gæster eller ikke-gæster, jf.
vejloven? (Ved ekspropriation gives 0,- kr. i erstatning).
5. Har lovgiver været opmærksom på ovennævnte administrationsbyrde i forbindelse
med vedtagelse af den nye vejlov, eller er dette en uforudset/uheldig konsekvens af
ønskerne om at reducere lovregulering på landområdet, og deraf en tvungen overførelse af sommerhusområder til byområde for at sikre en strammer lovregulering af
sommerhusområderne?
Vejdirektoratets udtalelse
Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet både afgiver generelle udtalelser om
1
fortolkningen af vejlovgivningens bestemmelser og afgør konkrete klager truffet af kommunerne efter disse bestemmelser.
Når vi tager stilling til en klage over en afgørelse truffet efter vejlovgivningens, her privat2
vejslovens , bestemmelser, kan vi kun tage stilling til retlige spørgsmål, jf. privatvejslovens
§ 87, stk. 2. Vi kan således kun tage stilling til, om en afgørelse er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig
afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig.
Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretli3
ge regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven , i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik.
Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed.
Vi kan herefter oplyse følgende:
Privatvejsloven
4
Som følge af vedtagelsen af den nye vejlov , der træder i kraft den 1. juli 2015, bliver privatvejslovens bestemmelse om gravearbejder blandt andet ændret.
1
2
Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven
Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr.
552 af 2. juni 2014 og lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
3
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014
2
Herefter gælder følgende:
§ 73 i vejloven finder tilsvarende anvendelse ved byggeri, udgravning og opfyldning på og
ved private fællesveje. Vejlovens §§ 73-76 finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje i byer og bymæssige områder. Det fremgår af privatvejslovens § 67.
Med mindre andet følger af særlig lovgivning, kræver det kommunalbestyrelsens tilladelse,
før en ledningsejer f.eks. kan nedlægge eller omlægge underjordiske ledninger med tilbehør. Det fremgår af privatvejslovens § 68, stk. 1, nr. 1).
Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved ledningsanlæggets anbringelse
eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af dette, retablerer vejareal og
arbejdsareal efter endt arbejde, og skriftligt underretter kommunen om, at retableringsarbejdet er gennemført. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af arbejder, som
kommunalbestyrelsen har tilladt efter stk. 1, eller som kommunen har godkendt eller krævet udført efter § 67. Det fremgår af privatvejslovens § 68, stk. 2 og 4.
Arbejder på eller af hensyn til ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af vejmyndigheden eller de vedligeholdelsespligtige for at bringe vejen i en
stand, som er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, betales af ledningsejeren. Dette finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse er
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse er truffet af en kommunalbestyrelse
5
efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Det fremgår af privatvejslovens § 70, stk.
1.
Vores udtalelse
Ad spørgsmål 1
Der er ikke i privatvejsloven formkrav til, hvordan en vejejer bliver partshørt i forbindelse
med ansøgning om gravetilladelse og etablering eller flytning af ledninger i en privat fællesvej.
Kommunen skal blot sikre, at forvaltningslovens § 19 om partshøring er fulgt. Det vil sige,
at vejejerne skal have haft lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget.
Kommunen kan således godt fremsende en parthøring om både gravearbejdet og nedlæggelsen af ledningen i samme høring.
4
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
5
Lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013, med senere ændringer. Administreres af Miljøministeriet,
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
3
Ad spørgsmål 2 og 3
Vi forstår spørgsmålet således, at den nævnte aftale er indgået før 1. juli, men ledningen
er ikke nedlagt i vejarealet før denne dato.
I det tilfælde skal kommunen meddele en tilladelse jf. privatvejslovens §§ 68 og 70, herunder foretage den fornødne partshøring, når ledningsejeren vil grave i den private fællesvej.
Som det fremgår af privatvejslovens § 68, stk. 1, kræver det kommunalbestyrelsens tilladelse, før en ledningsejer f.eks. kan nedlægge eller omlægge underjordiske ledninger med
tilbehør, med mindre andet følger af særlig lovgivning.
Hvis ledningsejeren ønsker at lægge ledningen i medfør af privatvejslovens bestemmelser
og ikke ønsker at udnytte en ekspropriationshjemmel i en anden lov, skal proceduren i
privatvejslovens bestemmelse følges.
Ad spørgsmål 4
Udgangspunktet for en lednings status fremgår af privatvejslovens § 70, stk. 1, det vil sig
som gæst, med mindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse er afsagt af en ekspropriationskommission, eller der er truffet afgørelse efter vandforsyningslovens bestemmelser.
Vejmyndigheden kan ved en tilladelse efter privatvejslovens §§ 68-69 ikke bestemme, at
en ledning skal ligge som ikke-gæst.
Hvis ledningsejeren mener, at ledningen har en bedre status end som gæst, må pågældende påvise dette, hvilket f.eks. kan ske dokumentation i form af en deklaration eller anden aftale. Det vil sige, at det vil komme an på en fortolkning af aftalen, om ledningen ligger som ikke-gæst.
Er det ikke muligt at komme frem til enighed mellem ledningsejer og vejejer, er det i sidste
ende domstolene, der må tage stilling til spørgsmålet.
Ad spørgsmål 5
Da forhandlingerne mellem Transportministeriet og Kommunernes Landsforening om de
administrative konsekvenser af lov nr. 1520 af 27. december 2014 ikke er afsluttet, har vi
ikke bemærkninger til jeres spørgsmål.
4