VAT`s up November 2015

VAT’s up
Nyhedsbrev – November 2015
VAT’s up
November 2015
Momsfradrag i holdingselskaber og
kapitalfonde øges markant!
SKAT har i et nyt styresignal anerkendt, at holdingselskaber og kapitalfonde kan have fuld
momsfradrag dels for transaktionsomkostninger afholdt ved køb af selskabsandele, dels for moms
på løbende driftsudgifter (fællesomkostninger), herunder fx revisor, telefon og kontorhold.
Fuld momsfradrag kræver imidlertid det rette set-up, og vi anbefaler derfor, at alle holdingselskaber
og kapitalfonde afdækker risici og muligheder i denne forbindelse.
Nyt styresignal – SKAT’s opfattelse
SKAT har på baggrund af EUDomstolens dom i den såkaldte
Minerva-sag netop udstedt et nyt
styresignal.
I henhold til styresignalet ændrer
Minerva-sagen dansk praksis.
Praksisændringen medfører, at
fradragsretten for moms på
transaktionsomkostninger i forbindelse
med køb af selskabsandele skal
opgøres på følgende måde:
• Fuld fradragsret, når
holdingselskabet udelukkende vil
levere momspligtige management
ydelser til de datterselskaber, som
omkostningen vedrører.
• Delvis fradragsret ud fra en
omsætningsfordeling, når
holdingselskabet både vil levere
momspligtige management ydelser
og momsfrie ydelser til de
datterselskaber, som omkostningen
vedrører.
De anførte principper finder ligeledes
anvendelse for opgørelse af
fradragsretten for holdingselskabets
løbende driftsudgifter, herunder fx
udgifter til revisor, telefon og
kontorhold.
Holdingselskaber vil dog alene have
delvis fradragsret ud fra et skøn, når
den løbende driftsudgift både vedrører
datterselskaber, som holdingselskabet
vil levere momspligtige management
ydelser til, og datterselskaber, som
holdingselskabet ikke leverer
momspligtige management ydelser til.
Løsning
Holdingselskaber og kapitalfonde, der
ikke har taget fuld fradrag for moms på
indkøb (i 2005 eller senere), har
potentielt et tilbagebetalingskrav mod
SKAT på momsen.
For yderligere oplysninger
kontakt:
KPMG Acor Tax har udarbejdet et
paradigme, der tager hånd om
ovenstående, og vi står naturligvis til
rådighed for en nærmere drøftelse
heraf.
Vores vurdering
Styresignalet efterlader en række
praktiske udfordringer:
• Det er fortsat ikke alle typer af
leverede ydelser, der berettiger til
momsfradrag. Dette er formentlig
ikke i overensstemmelse med EUDomstolens retspraksis, men bør
indgå i overvejelserne.
Claus Bohn Jespersen
Partner, Ph.d.
[email protected]
5374 7088
• Det er endvidere uafklaret, hvor
stort et management fee det enkelte
holdingselskab/den enkelte
kapitalfond skal fakturere
datterselskaberne for at løfte
momsfradragsretten, ligesom det er
uomtalt om en transfer-pricing
model er tilstrækkelig i denne
henseende.
• Herudover er der mange
kapitalfonde, der ikke har mulighed
for at fakturere management fee
løbende.
Casper Bjerregaard Eskildsen
Senior Manager, Ph.d.
[email protected]
+45 5374 7093
www.kpmgacor.dk
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18, 5. 2900 Hellerup/Cph. Denmark
CVR no. 3408 2200 Telephone +45 3945 1700 kpmgacor.dk