Informationer omkring Pædagogisk Center/Legeteket

Informationer omkring Pædagogisk Center/Legeteket
Pædagogisk Center og Legeteket bor på adressen Lembckesvej 2a, 6100 Haderslev – hvor du er
velkommen til at orientere dig i materialesamlingen og få vejledning af personalet.
Lærerteams er velkommen til at afvikle planlægningsmøder i huset. Kontakt os, så finder vi et
tidspunkt/lokale, hvor I kan sidde, og samtidig er PC vært ved en kop kaffe! Ønsker I noget ”til kaffen”, er I
selvfølgelig velkommen til selv at medbringe 
Udlån af:
- Klassesæt
- Emnekasser
- Konkrete materialer
- Diverse AV-udstyr
- Sønderballe Lejrskole
Lån i Pædagogisk Center:
For at låne materialer i Pædagogisk Center skal du være oprettet som låner.
Kontakt PC og få udleveret lånerkortnummer (cprnr.) + pinkode, og få dermed også mulighed for selv at
booke materialer via online tilgangen http://integrabib.dk/haderslev-pc/
Hvis du ønsker hjælp kontakt PC, vi hjælper gerne - 74341035/36. Du vil, når du kontakter PC og
reserverer/booker materialer modtage, ved næste materialekørsel, en bookingbekræftelse, hvor du bedes
kontrollere om bookingperiode og antal ex. stemmer overens med det ønskede.
Hvis du modtager lånte materialer i PC's "materiale-/transportkasser” (blå plast), bedes disse kasser
returneret sammen med det lånte. ”De blå kasser” bliver udlånt til låneren, således at også kassen
betragtes som et lån, der skal afleveres igen. Der er i PC – i modsætning til Cfu – ingen ”bøder” ved for sen
aflevering, dog opfordres du til at ”aflevere til tiden”.
Med lånet følger en udlånsseddel, hvor du kan se antal ex/leveringer og låneperiode. Hvis du har behov for
at forlænge lånet, er du altid velkommen til at kontakte PC og høre om dette er muligt, eller du kan selv gå
på via online tilgangen.
Køb af nye materialer:
Indkøb af nye materialer ekspederes via Læringscentret. Kommunen har indgået ”én fælles
indkøbsaftale", som alle i kommunen skal anvende, hermed overholder kommunen sin udbudspligt. Den
fælles indkøbsaftale koordineres via Pædagogisk Center, hvorigennem alle bestillinger effektueres.
Legeteket v/Pædagogisk Center:
Legeteket er en åben samling af pædagogisk legetøj/materialer for børn/unge, som har brug for særlig
støtte og stimulering i deres udvikling. I åbningstiden er der pædagogiske konsulenter, som yder råd og
vejledning.
Legeteket er åbent onsdage kl. 14.00-18.00 (ikke skoleferier)
Du er, i åbningstiden, velkommen til at ”komme forbi” eller kontakte Legeteket på tlf.: 74341030
N.B.: Legeteket – parkering og indgang via Lembckesvej
Informationer omkring Pædagogisk Center/Legeteket
Nyheder:
Læs nyheder på FællesNettet, eller på PC’s hjemmeside, hvor du også finder generelle informationer,
personaleoversigt m.m.
http://www.pd-center.skoleintra.dk
Der vil på siden ligge nyheder, fx NY-indkøbte materialer i PC, Informationer fra Læsekonsulenten,
Legeteket og andre offentlige afdelinger. Tilbud fra Cfu, Museet og andre relevante informationer.
Sønderballe Lejrskole:
Reservationer administreres via PC, kontakt Jytte/74341036
Direkte link til bookingkalender http://www.lymix.dk/room/index.asp
Her har du mulighed for at se ledige perioder, for at reservere kontaktes Jytte.
Materialekørsel:
Øst – gl. Haderslev: Tirsdage (materialer stilles klar til afhentning på Læringscentret, senest mandag).
Vest – Vojens/Gram: Onsdage (materialer stilles klar til afhentning på Læringscentret, senest tirsdag).
Af hensyn til transporten, vær opmærksom på ikke at fylde kasserne alt for meget. Stil det klar med tydelig
angivelse af hvorfra materialet afleveres.
Bemærk, at materialer til CFU og PC ikke er til samme leveringssted og ej heller samme kørselsdag!
Hvis du ellers har sprøgsmål er du altid velkommen til at kontakte dit Læringscenter på skolen, eller
Pædagogisk Center - 74341035/36.
Vi glæder os til at se dig!