1. No category

9629 6666 . www. hflc.dk
Nupark 47 . 7500 Holstebro
Birk Centerpark 24 . 7400 Herning
Juni 2015
Høringssvar til Vandområde Nissum fjord: Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog hhv. 129, 130, 131
Nissum Fjord og opland. Oplandene er på ca. 11.000 ha, 30.000 ha og 120.000 ha.
Fjordens karakteristika
Fjorden dækker et areal på ca. 65 km2 og består af tre bassiner Yder Fjord (inkl. Bøvling Fjord),
Mellem Fjord og Felsted Kog. Fjorden er meget lavvandet med en middeldybde på 1 m og en max.
dybde i hvert af de tre bassiner på 2-2½ m. Fjordens nordvestlige del forbindes med Vesterhavet
gennem slusen ved Thorsminde. Vandtransporten mellem bassinerne sker over lavvandede områder
og gennem to smalle sejlrender. I Felsted Kog har Storåen sit udløb, og fjorden har en stor
ferskvandsgennemstrømning.
Fjordens saltholdighed afhænger dels af ferskvandsafstrømningen og dels af indstrømningen af
saltvand fra Vesterhavet, som styres ved slusen i Thorsminde. Saltholdigheden stiger trinvist fra
Felsted Kog til Yder Fjord. Årstidsvariationen af afstrømningen bevirker, at saltholdigheden varierer
ganske meget over året fra helt ferskt eller næsten helt ferskt om vinteren og op til 12-28‰ (Yder
Fjord), 12-15‰ (Mellem Fjord) og 4-5‰ (Felsted Kog) om sommeren. Den store forskel i
saltholdigheden mellem bassinerne er afgørende for økologien. Dels påvirker den meget skiftende
saltholdighed vegetationen i fjorden, som bliver stresset af variationerne og dels kan
indstrømmende saltvand give anledning til bundlag om sommeren, hvor ilten hurtigt bliver opbrugt
DLBR er et forpligtende forretningssamarbejde mellem 32 selvstændige rådgivningscentre i Danmark
og følgerne er en stor frigivelse af næringssalte fra sedimentet, især fosfor, som påvirker systemet
negativt.
Udformningen af fjorden er præget af landindvindingsforsøg, især Felsted Kog er påvirket heraf i
udformningen, idet det lykkedes at få tørlagt ca. 900 tønder land. Inddæmningen af fjorden blev i
1884 opgivet.
Målebordsblade 1870-1882. Gravearbejdet udformede den nuværende relativt aflukkede Felsted
Kog
Fjorden modtager vand fra ca. 160.000 ha opland, hvilket betyder at oplandet er 24 gange større
end fjordens vandareal. Til sammenligning er dette forhold 11 for Ringkøbing Fjord. Vandet i Nissum
Fjord er ikke opblandet i ét bassin, som det er i Ringkøbing Fjord, og hvis der alene ses på forholdet
for Felsted Kog, hvor størstedelen af ferskvandtilstrømningen sker, så er forholdet mellem opland og
fjordareal på 100. Dette udtrykker at ferskvandspresset og dermed også nærings-stoftilførslerne
uanset koncentrationer bliver ganske høje. Det er derfor indlysende, at det ikke er muligt direkte at
sammenligne tilstanden i Ringkøbing Fjord, med Nissum Fjord som et hele, og at de forskellige
bassiner i Nissum Fjord er meget forskelligt påvirket af tilstrømning af ferskvand og saltvand, og
derfor også danner rammerne for hvilken miljøtilstand som kan opnås.
Nissum Fjord – med opdelte bassiner: Yder fjord med vandudskiftning til Vesterhavet via sluse, Mellem Fjord og sydligst Felsted Kog.
Generelt om beregningsmetoder
Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som er sendt
i høring frem til den 23. juni 2015, er beregnet af Aarhus Universitet og DHI. 3 forskellige metoder er
blevet anvendt til at udregne indsatsbehovet for indsatsbehov for danske kystvande. Mekanistiske
modeller, statistiske modeller og meta-analyser1,2,3. I flere vandområder er opstillet to eller flere
modeller, hvorfor det er muligt at sammenligne resultater.
Mekanistiske modeller er de mest komplekse modeller og beskriver flest processer, fx inkluderer
disse modeller fjordens næringsstofpuljer i sedimentet og vandudskiftning med de omkringliggende
vandområder.
Antallet af udarbejdede mekanistiske modeller har været begrænset pga. omkostninger ved
udviklingen af disse. Specifikt for de to fjorde har der ikke været anvendt en mekanistisk model til
beregning af indsatsbehov i vandområdeplaner. Der er imidlertid tidligere i anden sammenhæng
opstillet en mekanistisk model for begge fjorde (opstillet af daværende Ringkøbing Amt og overgået
til Naturstyrelsen ved kommunereformen i 2007), men de har ikke været anvendt.
De statistiske modeller dækker over en sammensætning af statistisk validerede modeller, generelle
sammenhænge og skøn. Et samlet indsatsbehov er under betegnelsen ”statistiske modeller” opnået
ved en vægtning mellem disse.
Meta-analyse er helt generelle sammenhænge mellem kvælstof og fx klorofyl, og der er ikke
anvendt data for den specifikke fjord og den enkelte fjord er ikke specifik vurderet ud fra dens
karakteristika.
Det skal gøres opmærksom på, at DHI og AU har brugt 2007-2012 som reference for nutidig tilførsel,
mens 2008-2012 er anvendt i udkast til vandområdeplaner. Det kan betyde at reduktionsmålene er
lidt lavere i vandplanerne end angivet i rapporter fra DHI og AU.
Beregning af reduktionsmål for kvælstof
Det samlede indsatsbehov for fjorden er i vandområdeplaner opgjort til 747 ton N ud af en tilførsel
på 1996 ton N (opgjort 2008-2012) svarende til en reduktion på 37%.
Indsatsbehovet fokuserer alene på næringsstoffer og mangler fokus på andre relevante
stressfaktorer, såsom fiskeri, næringsstoffer og slam i bundlaget, tungmetaller, ændrede fysiske
forhold m.m. Der sker derfor en overestimering af indsatsbehovet på kvælstoftilførslen.
Denne vurdering3, er alene baseret ved at anvende Ringkøbing Fjord som dimensionsgivende. Der
foreligger således ikke en reel vurdering af data for Nissum Fjord.
Nissum Fjord har fået samme reference på klorofyl for god/moderat på 8 μg/l som Ringkøbing Fjord.
Dette giver naturligvis ikke mening set i forhold til fjordens inddeling i bassiner. Tilstanden for
klorofyl er på den baggrund, af Naturstyrelsen, vurderet høj i Yder Fjord og ringe i mellem fjord og
Felsted Kog, hvilket er et udtryk for en tilsidesættelse af al tidligere indsamlet viden om fjorden.
Der sker i dag ikke monitering af miljøtilstanden i Felsted Kog, hvilket betyder at miljøtilstanden ikke
er kendt. På trods af dette fastsættes et kvælstof-indsatskrav på 37% for et opland på ca. 120.000
ha. Dette strider mod Vandrammedirektivets krav om proportionalitet mellem mål og midler.
Ålegræs og miljømål
I 1. generation af vandplaner var ålegræsset dybdegrænse eneste parameter. Efter megen kritik af
ålegræsværktøjet er alger, der beskrives ved klorofylindhold samt bunddyr nu også inddraget som
kvalitetselementer til beskrivelse af miljømålene. Dertil kommer en række fysiske og kemiske
parametre, f.eks. nærringsstoffer, som ikke i sig selv er målet for god økologisk tilstand, men alene
skal være på et niveau, der muliggør at ovenstående biologiske kvalitetselementer kan komme i god
økologisk tilstand.
Ålegræs har historisk været meget udbredt overalt i danske farvande, og har en afgørende
betydning for hele det økologiske system. Ålegræs danner et filttæppe med rødderne, og er i stand
til at mindske erosion langs kysterne. Bladene dæmper bølgernes kraft, og partikler i vandet falder
til bunds og bliver liggende. Samtidigt er ålegræs produktivt og optager næringsstoffer, hvorved
vandet bliver mere klart med mere ålegræs. En positiv spiral. Det giver samtidigt liv til en kaskade af
dyr op gennem fødekæden. Uden ålegræs og andre havgræsser i udbredte enge vil fjorde og
kystnære områder ikke kunne betegnes som værende i god økologisk tilstand jf.
vandrammedirektivet
Ålegræs bliver fortsat ikke korrekt håndteret i vandplaner. Ministeriet ser i de kommende
vandområdeplaner bort fra direktivets ordlyd om ”tæthed” af blomsterplanter (ålegræs) og
fokuserer igen alene på ålegræssets dybdegrænse. Der er videnskabelig evidens for, at ålegræs i
mange områder ikke danner udbredte enge som forventet, på trods af at vandet giver tilstrækkeligt
lys til bunden. En fortsat fokus alene på dybdegrænsen for ålegræs, vil derfor ikke medføre, at
fjordene får udbredte enge med ålegræs, som er en forudsætning for at fjordene kan opfylde
betingelserne for god økologisk tilstand jf. Vandrammedirektivets bestemmelser. Dybdegrænsen
udtrykker kun et potentielt ålegræsområde, men hvis ålegræs ikke optræder i udbredte enge inden
for den bestemte dybdegrænse, kan direktivet ikke siges at være opfyldt, da miljøtilstanden ikke
nødvendigvis bliver bedre. Det bør derfor vurderes på tæthed fremfor dybdegrænse.
Der foreligger gode undersøgelser af ålegræssets udbredelse i de danske farvande for 100 år siden,
hvorved det bliver muligt at definere en form for referencetilstand og i tilknytning hertil en grænse
for overgangen mellem god og moderat økologisk tilstand. Denne er fastsat til 74 % af
referencedybden. Der knytter sig imidlertid en væsentlig problemstilling til ønsket om at nå tilbage
til denne referencetilstand:
At det økologiske system tilsyneladende ikke uden videre eller måske slet ikke kan bringes tilbage
til en tidligere tilstand som opfattes som ønskelig.
Internationale forskning 4 peger på, at økosystemer kan have svært ved at returnere til tidlige tiders
gode økologiske tilstande grundet en lang række af bl.a. menneskeskabte faktorer som fiskeri, fysisk
modificering, mv. og grundet klimaændringer generelt. Dette synspunkt understreges også i DMU´s
overvågningsrapport for det marine område 2009, og betyder at der helt konkret kan stilles
spørgsmålstegn ved miljømålenes opnåelighed
Data i oplandsanalysen henviser til undersøgelser i Nissum Fjord i 1920, hvor ålegræs slet ikke er
observeret i fjorden. Sluserne blev taget i brug i 1931, hvorved saltholdigheden steg. Der er ingen
beskrivelser af vegetationen mellem 1930 og 1957. I 1957 blev fjordens vegetation beskrevet i
forbindelse med undersøgelse af knortegæssenes forekomst og levevis. De næste registreringer er i
1970’erne og 1980’erne, hvor der observeres store mængder næringsstoffer og dermed ændret
vegetation. Udledningen af næringsstoffer er mindsket markant siden 1980’erne.
Dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs i Yderfjord er målt til 0,8 m i alle årene fra 1985 – 2008
med en standardafvigelse på mellem 0,00 og 0,41 m. Der har tydeligvis ingen effekt været af alle
vandmiljøplanerne på trods af de store N og P reduktioner i den årrække. I Mellemfjord og Felsted
Kog er der ikke registreret ålegræs5.
Fra Basisanalysen (Natura 2000):
Dybdeudbredelse af undervandsvegetation har de sidste 15 år svinget mellem ca. 0,6 og 0,9 m.
Dog har det på mange undersøgelsestransekter været svært at observere nok punkter med
vegetation til en egentlig dybdegrænsebestemmelse, pga. meget lidt vegetation på dybt vand. Så
lidt, at man kunne overveje om dybdegrænsen burde angives som væsentlig mindre.
Dybdegrænsen har været signifikant stigende fra 1985 og fra 1989 - den toppede i 2000, og er
siden faldet. Den større dybdegrænse først 2000’erne er udtryk for at vegetationen disse år var ved
at sprede sig til de dybere områder flere steder, uden tvivl som følge af den forbedrede sigtdybde.
Denne forbedring i dybdegrænsen har ikke kunne fastholdes, måske som følge af generel
tilbagegang af arterne på det lave vand, som var de arter der havde spredt sig til de dybere
Områder og igen forsvundet. I amtets regionplan er opstillet en målsætning om en udbredt
bundvegetation med en dybdegrænse større end 2 m, der således ikke er opfyldt.
Dækningsgraden af blomsterplanter, der er et udtryk for hvor mange procent af det undersøgte
område, der er bevokset med blomsterplanter, giver sammen med dybdegrænsen et udtryk for
denne habitattypes størrelse. Dækningsgraden af blomsterplanter har været statistisk signifikant
faldende i perioden 1985-2004. Niveauet har siden 1990 svinget mellem 3% og 15%, hvor det fra
1985 til 1989 var 25%. Artssammensætningen er forskellig i fjordens tre delområder primært pga.
forskelle i saltholdighed og der er også forskel i forekomsten af arterne i forhold til dybden. Den
størst tilbagegang er i Mellem- og Ydre Fjorde, uden for ålegræsområdet på dybere vand i den
nordlige del af ydre fjord. Den største sammenhængende bevoksning i fjorden er i et mindre
område i den nordlige del af Ydre Fjorde, hvor der er Ålegræs.
Som følge af kritikken af ålegræsværktøjet, rejst af Landbrug & Fødevarer via DHI-rapporten
nedsatte Miljøministeriet og Fødevareministeriet en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på
værktøjet. I et arbejdspapir, udgivet i maj 20116 skriver gruppen blandt andet:
”Der er således en erkendelse af, at reetablering af ålegræsset i mange tilfælde ikke vil ske i takt med
reduktionen i kvælstofbelastningen, idet der kan være en betydelig forsinkelse i reetableringen.
Desuden kan også andre faktorer end kvælstof have betydning for reetableringen”
”Det bør samtidig understreges at ålegræssets dybdegrænse ikke er en indikator, der kan stå alene.
Dels fordi dybdegrænsen ikke nødvendigvis siger noget om den, for økosystemet, betydende tæthed
og udbredelse. Og dels fordi ålegræssets dybdegrænse ikke siger noget, om hvorvidt
næringsstofkoncentrationerne er på et niveau, der vil kunne understøtte opfyldelse af miljømålet.”
Ydermere er det meget problematisk for fastsættelse af dybdegrænsemål for ålegræs, at lysets
dæmpning i vandsøjlen generelt er større i dag end i referenceperioden for 100 år siden, bl.a. pga.
kulstofforbindelser i vandet. Der ligger ikke en reel vurdering af mulighederne for at opnå de meget
høje sigtdybder, som er målet i VRD, andet end en vurdering af næringsstofniveauets påvirkning af
vandkvaliteten. Det er således meget problematisk, at de sidste 100 års ophobning af organiske
forbindelser og en stadig frigivelse fra havbund og land, ikke er blevet inkluderet i en vurdering af
mulighederne for målopfyldelse.
Desuden er fjorden ændret i væsentlig grad i forhold til tilstanden ved referencetidspunktet. Dette
gælder fysiske ændringer som følge af ændring af slusepraksis, fysiske konstruktioner, der ændrer
vandgennemstrømningen, så som konstruktion af broer, havne, sejlrender og dæmninger, hvilket
man burde tage hensyn til ved målfastsættelsen. Der er også sket ændringer i klimaet i forhold til
referenceperioden. En ny slusepraksis, som er startet i foråret 2015, vil ligeledes skabe ændringer.
I Nissum Fjord vil ålegræs ikke være en relevant indikator, da den ofte stresses af svingende
saltholdighed. I stedet kunne der fokuseres på andre havgræsser (børstebladet vandaks, langstilket
havgræs…). Se senere om udplantning af disse.
Referencen og de efterfølgende miljømål er derfor fastlagt på baggrund af et yderst spinkelt
grundlag baseret på ét års observation i 1957. Denne undersøgelse havde endda ikke til formål at
undersøge fjordens vegetation, men at vurdere knortegæssene. Det er meget tvivlsomt, om
undersøgelsen har tilstrækkelig høj kvalitet til, at en vandplan kan baseres på dette.
Miljømålet for udbredelsen af ålegræs i Nissum Fjord er sat til henholdsvis 2, 1,7 og 1,3 m i
henholdsvis Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog. Dette er besluttet ud fra en reference-tilstand
og et maksimalt økologisk potentiale på baggrund af data tilbage i 1957, hvor der blev målt ålegræs
ud til 2,5 m’s dybde samt ud fra sammenligning med forholdene i Ringkøbing Fjord.
Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er forskellige på det punkt, at Nissum Fjord består af 3 bassiner og
vandvolumenet er væsentligt mindre i Nissum Fjord end i Ringkøbing Fjord. Lighedstegnene er, at
der i begge fjorde er en sluse til Vesterhavet. I Ringkøbing Fjord har man haft held med en ændret
slusepraksis, hvor man tager toppen af de salttunger, der lukkes ind i fjorden. Man holder en stabil
saltholdighed i fjorden, og det har øget bundvegetationen kraftigt. Samme praksis skal afprøves i
Nissum Fjord, så man derved sænker saltholdigheden og undgår høj saltholdighed i stille, varmt vejr
med iltsvind til følge. Saltholdigheden i Mellem Fjord og Felsted Kog er derudover så lav, at ålegræs
ikke kan etablere sig og det havde således været mere relevant at bruge andre planter som
målestok, såsom fx børstebladet vandaks.
Temperaturen i Danmark er over de sidste 100 år steget med ca. 2 grader. DHI7 har konkluderet i en
rapport at ålegræssets dybdegrænse påvirkes af høje sommertemperaturer og selv de små
temperaturøgninger på 1-1,5 gr.C, som har fundet sted gennem de seneste 20 år, fører til
reduktioner i dybdegrænsen på 20-30%. Reference-værdierne for ålegræssets dybdegrænser er
fastlagt på basis af målinger gennemført i en periode, hvor sommertemperaturen var 2 gr.C lavere
end i dag. Hvis der tages højde for den lavere temperatur i reference-perioden, vil referencedybdegrænserne antageligt være 25-30% lavere end angivet i Vandplanerne. Det er således
problematisk at vandplanen er baseret på registreringer, som er 50 år gamle.
Nødvendige tiltag
I Yder Fjord og Mellem Fjord er der store lavvandede områder uden vegetation, på trods af gode
lysforhold. Fjorden har nu så lidt vegetation, at det i sig selv er begrænsende for større udbredelse.
En anden vigtig og afgørende faktor er saltholdigheden i fjorden. De store variationer, som spænder
fra 0 promille om vinteren i nogle år til over 20 promille i sommerhalvåret i Yder Fjord stresser
planternes mulighed for udbredelse voldsomt. En bedre styring af slusen, hvor saltholdigheden
holdes mere konstant er helt afgørende for at vegetationen kan udbrede sig igen. Det er endvidere
højst sandsynligt, at en aktiv hjælp til reetablering af planter er nødvendig, fordi bestanden i dag er
kommet under et kritisk niveau mht. spredningspotentiale. Det er ligeledes vigtigt, at man aktivt
beslutter, hvilken vegetation man ønsker i fjorden. I 1920’erne, hvor slusen endnu ikke var i funktion, var saltholdigheden lavere end i dag og ålegræs fandtes ikke i fjorden, mens andre hav-græsser
og brakvandsarter dominerede i store mængder8. I 1950’erne var der udbredt ålegræs i Yder Fjord
ved en højere saltholdighed end i 1920’erne9.
Ved en reetablering af vegetationen i Yder og Mellem Fjord vil der ske en positiv feedback på
miljøtilstanden, i form af mere klart vand og mindre planteplankton i vandet, hvilket er eftervist på
storskala niveau i USA10 og ved model-simuleringer fortaget af DHI for Odense Fjord. Yderligere
kvælstofreduktioner vil ikke føre til udbredelse af vegetation, fordi der allerede er lys tilstede på
store område i Yder og Mellem Fjord. Hvad angår Felsted Kog må det konstateres, at forholdet
mellem opland og vandområde er endog meget stort og man bør derfor enten fastsætte lempede
mål eller/og anvende aluminiumsbehandling af sedimentet, således de meget store fosformængder
bindes permanent til sedimentet og ikke frigives under iltsvind, og således Felsted Kog i langt højere
grad fosforbegrænser væksten af planteplankton. En forbedret tilstand i Felsted Kog vil have en
betydelig positiv påvirkning på de andre dele af Fjorden. Alternativt til aluminiumsbehandling kunne
være at lægge et nyt lag sand ud over dyndbunden (sandcapping). Der oprenses årligt betydelige
mængder sand ved slusen for at holde havneløbet fri for sand.
Virkemidler til forbedret tilstand i fjorden
Slusepraksis.
Slusen ved Thorsminde har tidligere stået åbent det meste af året, hvorved havvand frit kunne
strømme ind i fjorden. Saltvandet lagde sig i varme, stille perioder på bunden af fjorden, idet
saltvand er tungere end det ferskvand, som er i fjorden. Hermed risikeres iltsvind. Risikoen var størst
om sommeren, hvor der strømmer mest havvand ind i fjorden og hvor der er mindst vind.
Saltholdigheden har indtil videre været på henholdsvis 4, 12 og 20 o/oo i henholdsvis Felsted Kog,
Mellem Fjord og Yder Fjord. Niveauet har tidligere frem til 1970 været lavere. Vandplanterne i
fjorden stresses af det varierende saltniveau hen over året. Altså ville det være lettere at få den
ønskede vegetation med et konstant saltniveau. Dette vil favorisere ferskvandsplanterne i Felsted
Kog, der knap tåler salt. Børstebladet vandaks vil blive favoriseret i Mellem Fjord og formodentligt
forskellige havgræsser i Yder Fjord. Historiske referencer viser at ålegræsset har været udbredt i
Yderfjorden ved en højere saltholdighed11.
En styring af slusepraksis, som man gør det i Ringkøbing Fjord, hvor slusen hovedsagligt åbnes når
vejret er blæsende, sikrer en størst mulig opblanding af saltvandet. Det giver det mest stabile
saltindhold i fjorden og mindsker risikoen for lagdannelse og dermed iltsvind. I Ringkøbing Fjord har
man med denne slusepraksis set, at vegetationen i fjorden er blevet væsentlig forbedret, og at den
strækker sig ud til større dybde (ses i områderne Haurvig og Tipperne). Det er især vegetationen af
havgræsser der er i fremgang. I sommeren 2014 har man registreret havgræsser (formodentlig
langstilket havgræs) ud på 3,7 m’s dybde i Ringkøbing Fjord.
En ændret slusepraksis vil dog næppe kunne bedre tilstanden i Felsted Kog, da en opblanding af
vandet helt derud ikke vil være praktisk mulig.
I 2013 udarbejdede en nedsat teknikergruppe med repræsentanter fra Lemvig og Holstebro
kommune, Kystdirektoratet og Naturstyrelsen følgende til Sluseudvalget:
”Teknikergruppen indstiller til sluseudvalget, at slusen drives således:
-
Vandstanden i fjorden overstiger ikke + 0,20 m DVR90 og er ikke under – 0,1 m DVR90
Minimumsvandstanden holdes i perioden 15. marts – 1. juli i intervallet 0 – +0,10 m DVR90.
Vandstanden styres efter et beregnet simpelt gennemsnit af vandstandene ved de tre
vandstandsmålere i fjorden.
-
Saltholdigheden i Yder Fjord holdes i perioden maj – september i intervallet 12-20 promille
resten af året holdes saltholdigheden under 20 og gerne over 6 promille
Saltholdigheden styres efter et vægtet gennemsnit af målinger fra saltholdighedsloggere opsat i Yder
Fjord
Det tilstræbes, at lukke saltvand ind ved vejrforhold, så lagdeling af vandmasserne undgås. Det
betyder, at der skal være, eller være udsigt til, vindhastigheder, det tillader en opblanding af
vandmasserne.
-
-
I situationer hvor det er nødvendigt at prioritere mellem at opfylde vandstands- eller
saltholdighedskravene, prioriteres vandstand over saltholdighed
-
Der opretholdes en lokkestrøm gennem slusen for at tilgodese vandrefiskenes muligheder for at finde
gennem slusen ind og ud af fjorden
-
Besejling og oprensning af indsejlingen i havnen kræver, at man i perioder holder slusen lukket
ligesom slusen lukkes under storm og kraftigt højvande
Baggrund:
Ønsket om at holde minimumsvandstanden fra midt i marts til udgangen af juni mellem 0 og 10 cm DVR90
handler ikke om at hæve vandstanden i fjorden generelt, men derimod om at undgå situationer med meget
lav vandstand, af hensyn til engfuglenes ynglemuligheder. Dette vil medføre, at slusen i perioder skal holdes
mere lukket i potentielle udstrømningssituationer end hidtil for at holde vandstanden over 0. Målinger fra
1989 og frem viser, at vandstanden ca. 10 % af tiden ligger under 0, hvoraf kun få af disse dage ligger i
månederne marts og april (se bilag a). Den foreslåede justerede drift af slusen medfører derfor, at der
fremover vil forekomme enkelte perioder i forårsmånederne, hvor man, for at undgå situationer med meget
lav vandstand i fjorden, holder vandstanden 5-10 cm højere end den ellers kunne have været.
I sommermånederne vil der forekomme perioder, hvor der lukkes for indstrøm af havvand fra Vesterhavet for
at undgå, at saltholdigheden bliver for høj. Det tilstræbes desuden, at indsluse havvand når vinden vurderes
at være kraftig nok til, at vandet opblandes hurtigt efter det er sluset ind. Dette gøres for at undgå lagdeling
af vandmasserne, hvor det tungere havvand ligger sig som et salt bundlag under det lettere brakke fjordvand.
Lagdeling er uønsket, fordi der ved lagdeling, specielt i sommermånederne, kan komme iltsvind ved bunden.
I vintermånederne vil man når det er muligt, sluse saltvand ind fra Vesterhavet for at undgå, at Yder Fjord
bliver helt fersk. Dette skal gøres under hensyn til at vandstanden stadig skal holdes så lav som mulig, så man
undgår at forøge risikoen for opstuvning af vand i vejrsituationer, hvor man risikerer i en længere periode ikke
at kunne lukke vand ud af fjorden.”
Den nye praksis er først startet i foråret 2015 – der bør derfor afventes en periode inden der
vedtages nye tiltag, som får store konsekvenser og som måske ikke er nødvendige. Det er trods alt
kendt viden at ålegræs ikke bryder sig om de svingninger i saltholdighed eller lav saltholdighed i
perioder, som hidtil har været faktum i fjorden og som nu forventes stabiliseret.
Plantning af ålegræs
Igennem de senest år er der sket en kraftig forbedring af sigtbarheden i fjorden, så der nu bør være
basis for at få genetableret ålegræsser og havgræsser igen. Det er uforståeligt hvorfor det ikke er
lykkedes. Er det pga. saltholdigheden, mudret fjordbund, sandflugt, makroalger, aktivitet af
sandorme, fosfor m.m. eller en kombination af disse.
Derfor er der forsøgt udplantning af havgræsser 4 steder i Yderfjorden (100x100m), hvor der er
højest saltholdighed. Der er plantet langstilket havgræs og børstebladet vandaks, som tåler større
variation i saltholdigheden end ålegræs. Ålegræs kan vokse på dybere steder end disse to
havgræsser, så hvis de kan etablere sig med den pågældende dybdegrænse er det også muligt at få
ålegræs ud på den dybde – det er kun et spørgsmål om tid vurderer kommunens biologer. Det
vurderes at selv om ålegræs bliver etableret, vil et hurtigt fald i saltholdighed kunne slå bestanden af
ålegræs ned igen – ved samme næringsstofkoncentration. Derfor bør fjordens tilstand ikke alene
skulle vurderes ud fra ålegræsbestanden. De øvrige to havgræsser er mere tolerante overfor
svingninger i saltholdighed.
Indtil videre er der ikke resultater fra forsøget.
Ekstra tiltag for at gavne tilstanden for ålegræs bør derfor afvente disse forsøg.
Minivådområder og drænfilterløsninger
Konstruerede minivådområder og drænfilterløsninger har et stort potentiale for fjernelse af
næringsstoffer i drænsystemer. Disse nye teknologier bør tages i betragtning, når metoder er
færdigafprøvede. Minivådområderne kan både anvendes til rensning af drænvand fra større
delvandoplande og som alternativ løsning på krav tilknyttet den enkelte ejendom.
Der er data fra de første nordjyske anlæg, som allerede nu kan anvendes.
Måbjerg Bioenergy
Måbjerg Bioenergy er et biogasanlæg, som er startet op i 2012. Anlægget modtager husdyrgødning
fra ca. 25.000 DE. Hovedparten af de 25.000 DE er placeret i oplandet til Nissum Fjord, men det
eksakte antal har det ikke været muligt at få oplyst. I hele oplandet er der ca. 100.000 DE. Dvs. at
gødningen fra ca. 25 % af det samlede antal DE i Nissum Fjord fremover vil blive afgasset.
I biogasanlægget sker der en omsætning af gyllen, så det organiske kvælstof i gødningen nedbrydes.
Udover forgasningen sker der også en separering, hvorved fiberdelen skilles fra. I alt laves ca. 45.000
tons fibre med et indhold af 472 ton N og 540 ton P, hvor hovedparten eksporteres bort fra
området.
Derudover sænkes udvaskningen af kvælstof markant, når det organiske kvælstof er fjernet.
Desuden er der en højere udnyttelsesprocent af kvælstoffet, så tilførslen af handelsgødning vil også
falde.
Der er i vandplanen ikke lavet beregninger på hvor meget udvaskningen af kvælstof forventes at
blive reduceret eller hvor meget tilledningen af fosfor reduceres med biogasanlægget. Dette bør
dog foretages, idet anlægget er af en sådan størrelse, at det får en indvirkning på miljøtilstanden i
fjorden. Dermed bør det indgå i vandplanen, så der kan fjernes andre omkostningstunge tiltag.
Felsted Kog som rørsump
Felsted Kog er forbundet med resten af Nissum Fjord ved en rende, Kedlen, ud for Felsted Odde. Det
statsejede område er vildtreservat og domineres af fladvand med rørsump, og hver vinter høstes
tagrør som bortauktioneres. Typiske rastefugle er dykænder som taffeland, hvinand og skallesluger.
I rørsumpen nord for kogen kan fuglelivet følges fra et udkigstårn.
I reservatet, der blev oprettet i 1936, drives reguleret jagt. Felsted Kog blev 1870-84 forsøgt tørlagt,
men uden held. De bagvedliggende arealer er i vidt omfang beskyttet af diger.
I navnet Felsted Kog betyder sidste led kog 'inddiget marsk'. I denne forbindelse er det egentlig
misvisende, idet alle forsøg på inddigning - i sidste halvdel af 1800-tallet - mislykkedes.
Felsted Kog har altså været en rørsump bevokset med tagrør gennem de sidste knap 140 år. Hvis
tagrørene i Felsted Kog får lov til at udbrede sig og der høstes tagrør har man et naturligt
rensningsanlæg for vandet inden det kommer videre ind i Mellem- og Yderfjord. Tagrør kan optage
meget store mængder N og P, og det bliver nemmere at opnå den ønskede miljøtilstand.
Lokale resultater af drænvandsundersøgelser
I Heden og Fjorden er der lavet drænvandsundersøgelser på 19 dræn i 2014, hvoraf hovedparten er i
Nissum Fjord opland. Det gav følgende resultater.
Tabel 1. Heden og Fjorden gennemsnit af de 19 prøver
Prøve
Nitrat-N mg/l
Total-N mg/l
November 2013
5,92
7,53
Januar 2014
3,74
4,73
Marts 2014
3,73
5,15
Orthofosfat mg/l
0,03
0,03
0,03
I landbrugets drænvandsundersøgelse ligger kvælstofkoncentrationerne generelt 20-40 % lavere
end i LOOP-drænene. LOOP er ikke repræsentativt for landet men viser kun resultater fra få
udvalgte oplande og viser derfor ikke det sande billede. Vi kan konstatere, at vi i vores vestjyske
område har foreløbige undersøgelser der viser, at der er stor variation og at niveauet ligger langt
under LOOP-værdierne, så risikoen og potentialet er langt overdrevet.
Økonomiske konsekvenser
Beregninger fra SEGES nedenfor viser konsekvenserne af et reduktionskrav på 37 % N-tilførsel i
Nissum Fjord opland, beregnet ud fra at eneste virkemiddel for reduktion er braklægning. Dette
giver et braklægningskrav på 24 %. Antallet af bedrifter med høj gældsprocent og negativ likviditet
stiger fra 68 til 110. Samtidigt falder antallet af bedrifter med positiv likviditet og lav gældsprocent
fra 258 til 213. Desuden falder værdien af jord med 1473 mio. kr.
I beregningerne er der ikke taget højde for at braklægning vil give et reduceret harmoniareal. I
Vestjylland er der generelt et højt dyretryk, så det bør tages med i betragtningerne. I gennemsnit er
der 1,11 DE/ha, men det er skævt fordelt i det store opland og vil derfor kunne resultere i store
transportomkostninger, hvis det overhovedet bliver muligt at finde afsætning for husdyrgødningen,
da ikke alle planteavlere ønsker at modtage husdyrgødning med krav til arealgodkendelser m.m.
Beregninger med gødskning efter afgrødernes N-behov viser hvilket potentiale der er i landbruget
og viser nu at antallet af bedrifter med høj gældsprocent og negativ likviditet kan reduceres til 54 fra
110 med den foreslåede vandområdeplans reduktion. Tilsvarende øges jordværdien med 1402 mio.
kr.
Beregninger fra enkelte landbrug viser ligeledes hvordan de enkelte brug påvirkes. Nedenfor ses en
sådan beregning, hvor en landmand med 416 ha mister 387.737 kr. pr år. Dette er en kraftig
reduktion i en landmandsfamilies rådighedsbeløb og vil uden tvivl give store udfordringer for den
enkelte landmand og for samfundet, hvor det skal erindres at landbruget og dets følgeerhverv udgør
en stor del af beskæftigelsen i Midt-Vestjylland.
Den konkrete landmand, som har fået lavet nedenstående beregninger har en husdyrproduktion og
fuldt dyretryk på 1,4 DE/ha og vil derfor miste ca. 25 % af harmoniarealet, som skal findes i
lokalområdet i et område, som i forvejen har et højt dyretryk. Alternativt skal produktionen skæres
ned med 25 %, hvilket vil koste yderligere, da disse vurderinger ikke er medtaget i de 387.373 kr. En
reduktion i producerede dyr vil derfor få yderligere økonomiske konsekvenser for den enkelte
landmand samt følgeerhvervene, som bl.a. slagterierne.
Konklusion Nissum Fjord
Fjorden er i dag ikke i tilstrækkelig grad bedømt ud fra dens karakteristika, hvilket giver sig til udtryk
ved at den både er bedømt i ”høj” og ”ringe” tilstand i forskellige dele med forskellige
kvalitetselementer.
Kvælstofindsatsbehovet er fremkommet ved at overføre en fejlbehæftet vurdering fra Ringkøbing
Fjord til Nissum Fjord, hvilket er yderst problematisk, da Nissum Fjord slet ikke ligner Ringkøbing
Fjord. Kvælstofindsatshovet er derfor fastsat på et helt usagligt grundlag. Man opnår således ikke en
løsning på problemstillingen, den manglende udbredelse af vegetationen, herunder ålegræs.
Årsagen til at der er valgt en metaanalyse og draget sammenligninger til Ringkøbing Fjord er fordi
der mangler data til at opstille sammenhænge. Idet fjordene er forskellige er det kritisabelt, at et så
højt indsatsbehov som 37 % baseres på et så løst grundlag. Allerede modelberegningen for
Ringkøbing Fjord er behæftet med stor usikkerhed. Enhver indsats bør derfor udskydes, indtil man
har tilstrækkelig med viden til at foretage kvalificerede vurderinger. I direktivet er der mulighed for
at undtage fra krav om målopfyldelse på grund af manglende data.
Hvis fjorden skal have fremgang skal der anvendes marine virkemidler herunder aktiv hjælp til
reetablering af havgræsser og saltholdigheden skal holdes mere konstant over året gennem en
bedre styring af slusen. Ydermere skal alle andre havgræsser anerkendes som kvalitetselement og
ikke kun ålegræs, hvilket vil gøre vandområdeplanen mere direktivnær. Endvidere bør det overvejes
at lave en undtagelse for Felsted Kog grundet det voldsomme ferskvands-og næringsstoftryk på et
meget lille vandområde og/eller foretage aktiv indsats med marine virkemidler i dette område. Vi
anser således den nuværende vandområdeplan som værende et meget ukvalificeret bud på at få
forbedret miljøtilstanden i fjorden. Den overholder ydermere ikke bestemmelserne om
proportionalitet mellem mål og midler jf. Vandrammedirektivet.
Vandløb
Med den nyligt udkomne Miljøtilstandsrapport fra 2014 ses nedenstående udvikling i faunaklassen
fra 1994 til 2011. ”Andelen af vandløb i dårlig-ringe tilstand reduceret fra 22-26 % i perioden 199498 til 5-11 % i perioden 2008-12. Tilsvarende er andelen af vandløb i moderat tilstand reduceret fra
45-58 % til 33-38%. Mængden af vandløb i god til høj tilstand er også øget i perioden fra 19 % i 1994
til 62 % i 2012.”
Vandløbenes tilstand er således i bedring mht. DVFI. Med de nye kvalitetselementer fisk og planter
kan dette se anderledes ud. For langt de fleste vandløb er tilstanden ukendt for især planter, men
også for fisk.
Stærkt modificerede og kunstige vandløb
Vi har gennemgået kort over området mht. vandløb og fundet, at der er udpeget meget få stærkt
modificerede og kunstige vandløb. En stor del af oplandet består af drænede arealer, hvor
vandløbene måske er rettet ud og jævnligt oprenset for at vedligeholde afledningsevnen. Stærkt
modificerede er netop defineret som vandløb som er betydeligt påvirkede af fysiske forstyrrelser i
form af regulering og i nogle tilfælde af intensiv vedligeholdelse. Mange af vandløbene havde
allerede i Regionplanen 2005 en lempet målsætning (C-, D- og E-målsatte).
Ifølge EU’s guidelines bør vandløb i drænede områder, hvor effekten af ændringer vil give en
signifikant negativ karakter, skulle målsættes som modificerede vandløb. Dette er i modstrid med
de danske retningslinier, som der er anvendt i nærværende vandplaner. Netop de negative
konsekvenser diverse tiltag vil være så høje, at vandløbene bør omklassificeres til modificeret.
Det fremgår af vurderinger fra DCE, at danske vandløb som hovedregel er stærkt modificerede.
Eneste fornuftige løsning kan være at bringe vandløbsbunden op til terrænet for at nå miljømålene,
og når dette vil føre til markante forringelser af afvandingen og påføre landmændene
uforholdsmæssigt store omkostninger, er betingelserne for at udpege vandløbene som stærkt
modificerede opfyldt.
C-målsatte vandløb
Ifølge NST er de C-målsatte vandløb medtaget i vandplanerne, hvis der er målopfyldelse.
Der er ved gennemgang af vandplanerne fundet mange tidligere C-målsatte vandløb med udsat
indsats, ukendt tilstand eller målopfyldelse på baggrund af 10-12 år gamle faunaprøveudtagninger.
Flere af de tidligere C-målsatte vandløb er i 2. generations vandplan nedklassificeret til
”blødbundstype”. De blev medtaget i 1. planperiode, da der var målopfyldelse på DVFI.
DCE har siden vurderet, at denne metode til fastsættelse af DVFI er uanvendelig i
blødbundsvandløb, så nu er status i de tidligere C-målsatte vandløb ”ukendt på alle parametre”!!
Smart!
Det kan ikke være rimeligt. Vi har indgivet høringssvar på en række af dem, men NST bør selv
gennemgå planerne og luge ud i vandløbene. Det kan ikke være antal km vandløb, der er afgørende
– det skal være de rigtige vandløb, der er med i planerne, så må det være af underordnet betydning,
om det udgør 2000 eller 5000 km.
Typologi 1 vandløb
I Danmark har man medtaget langt flere små vandløb i vandområdeplanerne end landene omkring
os. Ifølge guideline fra EU (Guidedance no. 2, Identification of Water Bodies) skal man som
udgangspunkt (særlige forhold kan tale for) kun medtage betydelige vandområder; her defineret
som vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km2. I Danmark er der medtaget
mange vandløbsstrækninger beliggende i oplande mindre end 10 km2.
I Danmark er alle vandløb, som var målsat som A eller B i de tidligere amters regionplaner inddraget
i vandområdeplanerne. Regionernes målsætninger blev ikke lavet for at op-fylde
vandrammedirektivet og dermed er det retsgrundlag, som kommer til at ligge til grund for
opfyldelsen af vandrammedirektivet, ikke vurderet i lyset af EU-reglerne, og dette er selvsagt
juridisk problematisk.
Brugen af regionplanerne som grundlag for vandrammedirektivets identifikation af vandløb er
fejlagtig og der skal derfor ske en langt mere grundig tilretning, der bringer praksis i
overensstemmelse med EU-vejledningen.
I vandområdeplanerne fremgår følgende;
”De målsatte vandløb omfatter alle større vandløb samt mindre vandløb, som på hovedparten af
deres udstrækning opfylder miljømålet udtrykt ved DVFI, og vandløb med gode faldforhold, naturligt
forløb udtrykt ved slyngningsgrad eller dokumenteret god fysik”
Der er i vandområdeplanerne som nævnt talrige eksempler på, at der er vandløb med, hvis opland
er mindre end 10 km2, hvorfor vandløbet i første omgang slet ikke burde være medtaget i planen,
men de har heller ikke gode faldforhold, god fysik osv.
Der er tale om et generelt problem, der gør sig gældende i vandområdeplanerne og den
størrelsesmæssige afgrænsning i reguleringsgrundlaget er systematisk fraveget af Naturstyrelsen.
Vi vurderer, at Naturstyrelsen ikke har den fornødne bemyndigelse til at foretage sådanne
systematiske fravigelser af det reguleringsgrundlag, der foreligger som forudsætning for vedtagelse
af vandområdeplanerne. En helt generelt formuleret bemyndigelsesbestemmelse i en lov
(”Ministeren kan fastsætte nærmere regler om…”) indeholder ikke fornøden bemyndigelse til, at
ministeren, eller for den sags skyld en delegationsmyndighed, kan foretage sådan selvstændig
overimplementering. Beføjelsen hertil tilkommer alene lovgiver.
Med ovennævnte er det således vores vurdering, at det generelt er en overimplementering at
vandløb med et opland under 10 km2 er medtaget i vandområde-planerne, og at de bør udgå af
vandområdeplanerne.
Okkerproblematik
I nogle områder er der problemer med okker. Et forslag til løsning af problemet, som kan gøres
rimeligt omkostningsfrist for de omkringliggende landbrug kunne være at etablere flere grødefyldte
okkerfældningsbassiner, som giver effektiv rensning af vandløbene.
Hydromoforlogisk karakterisering
En hydromorfologisk karakterisering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en
grundlæggende forudsætning for meningsfyldt at bedømme deres potentiale for den økologiske
tilstand.
Den hydromorfologiske karakterisering skal ske ved at bedømme en række ”hydromorfologiske
kvalitetselementer”, jfr. direktivtekstens bilag V. Den økologiske tilstand er ”et udtryk for kvaliteten
af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som klassificeret i
henhold til bilag V”
I Danmark er der ikke sket en systematisk og tilbundsgående karakterisering af hydromorfologien.
Det betyder, at vandøkosystemernes struktur og funktion ikke er meningsfyldt beskrevet i
vandområdeplanerne. Det betyder samtidig, at virkemidler ikke meningsfyldt kan placeres på
vandløbstrækninger med rimelig sikkerhed for, at økosystemets struktur og funktion lever op til den
ønskede tilstand. I Kommissionens rapport fra nov. 2012, som gennemgår danske vandplaner,
påpegedes den manglende hydromorfologiske karakterisering.
Med inddragelse af vandløbsplanter og fisk som yderligere økologiske kvalitetselementer, er der
ingen tvivl om, at kravene til de helt grundlæggende fysiske og hydromorfologiske forhold er blevet
skærpet markant, set i forhold til første planperiode, hvor det udelukkende drejede sig om
smådyrsfaunaen. For at vandløbene kan opfylde målene for alle økologiske kvalitetselementer, er
det vores klare vurdering, at vandløbenes form og funktion skal bringes tilbage til en tilstand, hvor
der stort set ikke er plads til modifikationer af nogen art. Vandløbenes bund skal i mange tilfælde
bringes op i nærheden af terrænet, der skal være mulighed for udstrakt grad af variation i traceets
forløb (stærkt forøget, fri mæandrering), bevoksningen på og langs brinkerne skal være varieret etc.
Kravene til fysiske forhold i og ved et vandløb, der skal kunne opfylde målene for alle økologiske
kvalitetselementer, er uforenelige med landbrugsproduktion. Hævning af bunden, reduceret
vedligeholdelse og nedsat afvandingsevne, vil føre til meget alvorlige oversvømmelses- og
forsumpningsskader. Ændres vandløbenes fysik som beskrevet, kan det få katastrofale følger for
anvendelsen af enorme landbrugsarealer. Konsekvenserne forstærkes af, at der er taget mange
vandløb med ringe eller intet fald med i vandområdeplanerne. Her vil konsekvenserne blive særligt
udtalte, samtidig med, at de økologiske målsætninger ikke vil blive opfyldt, grundet manglende
potentiale.
Miljømål og data
Der er interaktion mellem hældning, vandstrøm, bundforhold og vandløbsstørrelse på den ene side,
og økologisk potentiale på den anden side, således at jo mindre vandløb, jo større hældning, jo
kraftigere vandstrøm og jo bedre bundforhold skal der til, for at vandløbet har potentiale til at nå
miljømålet. Vandløb i flade landskaber har større risiko for stillestående vand, hvor der er ringe
potentiale. Desuden er mange små vandløb i området karakteriseret ved lav sommervandføring og
til tider tørlægning i tørre somre, hvilket umuliggør målsætnings opfyldelse på bl.a. fisk. Mindre
vandløb har markant sværere ved at nå høje miljøklasser end større vandløb, hvilket ikke er
medtaget i forbindelse med fastsættelsen af målene.
For en række vandløb er der ikke anvendt nyere data som grundlag for klassificeringen og
kommende indsatser. Dataene er typisk mellem 5 og 12 år gamle, til trods for at der forefindes data
af yngre dato, som blot ikke er integreret i vandområdeplanen. Næringsstofudvaskningen har
generelt været faldende de senere år pga. vandløbsplanerne I-III og rensning af spildevand i det
åbne land, hvilket har givet en forbedret vandløbskvalitet. Selv en lille ændring i et vandløbs indhold
af organiske stoffer (BOD5) kan give store udslag i vandløbsfaunaen. Generelt er alle danske
vandløbs BOD5 faldet i de seneste år, så når der i flere tilfælde er observationer af fx DVFI for 4-10
år siden, kan tilstanden meget vel have ændret sig. Det er ikke acceptabelt at de nuværende
faunaklasser i vandplanen er gennemsnitsvurderinger af flere års målinger. Enhver stigning i
faunaklasse udvandes således, da man ved gennemsnitsberegninger også altid runder nedad (4+5/2
= 4!). Sjovt nok gælder denne regnemetode ikke altid ved de C-målsatte vandløb med
målopfyldelse…. Netop udviklingen i faunaklassen er essentiel og sandsynlig i mange vandløb pga.
en lang årrække med miljøtiltag.
Det er vigtigt at lave nye registreringer, inden der iværksættes dyre tiltag som kan få konsekvenser
for omkringliggende arealer. I flere tilfælde er vandløbsmålsætningerne måske allerede nået. Det er
vigtigt at de afsatte midler til miljøforbedringer anvendes optimalt.
Der foreligger nye data på en del vandløb som ikke er medtaget i vandplanudkastet. Det er
fuldstændigt urimeligt at nyeste data ikke anvendes. Der bør ikke iværksættes dyre tiltag med store
omkostninger for lodsejere, hvis den eksakte viden og data på området ikke anvendes. Dette
fremgår af forsigtighedsprincippet.
I de landområder, hvor der er påtænkt spildevandsrensning i det åbne land indenfor de kommende
år, bør målfastsættelsen og tiltagene også afvente ændringen i vandløbene, som følge af forbedret
rensning. Hvis spildevandsrensningen alene kan forbedre tilstanden, vil det være et ressourcespild
at iværksætte andre tiltag.
Store nedbørsmængder, der giver store mængder overfladevand og evt. overløb af kloakker i byerne
vil i høj grad påvirke vandløb. Dette kunne ses en sommerdag i Holstebro, hvor laksene døde i
Storåen. Det er derfor også vigtigt at byernes kloaksystem og afløb fra befæstede arealer er
velfungerende, så en enkel kraftig regnvandshændelse ikke ødelægger et vandløbs fauna i løbet af
kort tid.
Der er ingen viden om en tydelig sammenhæng mellem virkemidlerne og DVFI, planter og fisk,
hvilket giver en urimelig usikkerhed omkring indsatsbehovet.
Der bør kun iværksættes indsatser, hvor datakvaliteten og sammenhængen mellem indsats og
resultat er høj nok til at retfærdiggøre investeringer og eventuelle gener.
Vandrammedirektivet giver mulighed for at anvende undtagelsesbestemmelse for udskydelse af
tidsfrist (artikel 4.4) og lempelse af miljømålene (artikel 4.5), hvis indsatsen bliver
uforholdsmæssig dyr. Disse muligheder bør i højere grad anvendes. Det bør erkendes, at nogle
vandløb har det primære formål at aflede vand, som de også oprindeligt var målsat til i
Regionplan 2005. Miljømålsætningen bør tilpasses andre samfundsbehov end blot opnåelse af
god økologisk tilstand for enhver pris.
Ændringer i vedligeholdelsen
Virkemidlet ændret vedligeholdelse indgår ikke længere i vandområdeplanerne.
Det er positivt, idet reduceret afvandingsevne som følge af reduceret grødeskæring og/eller mindre
oprensning, vil medføre store og svært forudsigelige konsekvenser for de dyrkede arealer.
I de gældende vandplaner fra 2014, er bl.a. følgende angivet i retningslinjerne samt i bilag 7:
18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det
ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så
vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur-og
miljømæssige interesser. Omfanget og udførslen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal
fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser.
19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke
forhindrer en varieret beskygning af vandløbet.
20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor
bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder
vandløbet i uønsket stor bredde.
21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes
aldrig sten/grus fra bunden.
22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved
sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at retningslinjerne ikke er uforpligtende, jfr. følgende tekst
fra vandplanerne:
”...bindende virkning over for myndighedernes planlægning og administration, herunder i relation til
konkrete sager inden for hovedvandoplandet”.
Der er således lagt op til, at myndighederne har pligt til at reducere vedligeholdelsen mest muligt, at
vedligeholdelsen aldrig må stride mod natur- og miljøinteresserne (herunder målopfyldelsen) og at
der ikke under nogen omstændigheder må fjernes grus og sten.
Såfremt disse eller bare tilnærmelsesvis tilsvarende krav opretholdes som indhold i de kommende
vandområdeplaner, vil det være et alvorligt anslag mod mulighederne for at sikre tilstrækkelig
afvanding, ikke mindst i fremtiden, hvor afvandingsbehovet vil fortsætte med at blive større grundet
klimaforandringerne.
Vandområdeplanerne med tilhørende bilag og bekendtgørelser skal derfor udformes på en måde, så
der ikke længere kan herske tvivl hos landmænd og vandløbsmyndigheden om, at der ikke skal ske
en ændring af vandløbsvedligeholdelsen som følge af vandområdeplanerne. I den sammenhæng er
det vigtigt, at det tydeligt fremgår, at tilstrækkelig vandafledningsevne er essentielt;
afvandingsevnen er ikke lavere prioriteret end opfyldelsen af miljømål.
Det må i øvrigt konstateres, at der ikke er fremlagt viden om, hvilken sammenhæng, der er mellem
udførelsen af vandløbsvedligeholdelsen og vandløbets DVFI. Det er således betydelig usikkerhed
omkring effekten af at reducere vedligeholdelsen.
Evt. disharmoni mellem forbedring af miljøtilstanden og effektiv vandløbsvedligeholdelse er
desuden endnu et i rækken af argumenter for at sikre korrekt identifikation og karakterisering; på
sigt risikerer de forkerte udpegninger og deres tilhørende overambitiøse målsætninger at indhente
Danmark, når Kommissionen for øje på, at en meget stor andel af vores vandløb ikke har
målopfyldelse.
Markvanding
Markvanding er en nødvendig forudsætning for stor og stabil planteproduktion på de sandede
jorder med lille rodzonekapacitet. Vandingen i Danmark omfatter omkring 400.000 ha - fortrinsvis
beliggende i Jylland - eller 14 % af det samlede landbrugsareal. I Syd- og Vestjylland udgør det 30-50
% af arealet. Det aktuelle vandingsbehov viser store årsvariationer bestemt af nedbøren i
sommerperioden. På grovkornede sandjorder er det gennemsnitlige vandingsbehov eks. 80 mm til
vårbyg og 130 mm til græs. På kvægbedrifter vest for israndlinien dyrkes der især grovfoder (græs,
majs mv.) til områdets husdyrproduktion. Men også højværdiafgrøder som kartofler til stivelse og
almindelig konsum samt salgsafgrøder i form af kornafgrøder og frøavl er af stor betydning. I den
årlige vandbalance er nettonedbøren i Jylland beregnet til områdevis at være op mod ca. 700 mm. I
forbindelse med tørre somre er markvanding afgørende nødvendigt for at undgå store tab af
udbytte og kvalitet i salgs- og grovfoderafgrøder.
Muligheden for at kunne vande nu og fremtiden har derfor højeste prioritet, og såfremt
indvindingen påvirker den økologiske tilstand negativt, må der enten findes afværgeløsninger eller
tages undtagelsesbestemmelser i anvendelse – fastsættelse af mindre strenge miljømål, så
produktion baseret på markvanding kan fortsætte i de relevante dele af Danmark. Det er positivt, at
der blev sat et stort arbejde i gang for at forbedre det faglige grundlag frem mod nærværende
udkast til vandområdeplaner. Det har været en god og konstruktiv proces, med inddragelse af
interessenter, og man er nået frem til et resultat, der er langt bedre end det tidligere. Det bør derfor
snarest muligt inddrages i forvaltningen af indvindingstilladelser.
Umiddelbart er der ikke fastlagt en indsats i udkast til vandområdeplanerne, fordi
modelberegningerne af vandindvindings påvirkning af vandløb ikke kan estimere betydningen for
vandløbenes tilstand på mindre end ID15-oplandsniveau – en geografisk opløsning, der er alt for lav
til at vurdere betydningen af mindre vandindvindinger, endsige foretage reguleringer af
indvindingerne. Der står dog i udkastet:
”Det kan således ikke afvises, at en mere detaljeret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov i
forhold til vandindvinding.”
Det er således ikke på forhånd udelukket, at der kommer indsatser på et senere tidspunkt. Det
skaber store usikkerheder i de områder, hvor markvanding er essentielt, da det nye
administrationsgrundlag ikke er på plads, og der derfor er usikkerhed om vandindvindingens
størrelse – eller om den overhovedet kan opretholdes - ved ansøgning om indvindingstilladelser. Det
nye administrationsgrundlag bør komme på plads hurtigst muligt, så der kan komme afklaring. Det
er vigtigt for bedrifter, der overvejer at udvide eller omlægge produktionen, at vide, hvordan
mulighederne for indvinding bliver fremadrettet, da det er altafgørende for landbrugsdriften i nogle
områder af landet.
Muligt indsatsbehov i forhold til markvanding
Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet er behov for på sigt at reducere
indvindingen af vand til markvanding. Vi mener tvært imod, at man bør øge muligheden for
indvinding, så de fremtidige markvandingstilladelser lyder på minimum 150 mm pr. ha. pr. år.
Begrundelsen er, at man indtil dato har opereret med 3 årige gennemsnit af tilladelserne. Det er
ikke længere en mulighed. De fleste vandingstilladelser er idag på 1.000 eller 1.200 m3 vand pr. ha.
Det svarer til 100 og 120 mm. I gennemsnit er vandingstilladelserne blevet udnyttet 50-60 % set
over en årrække. Selv i de intensivt vandende områder udgør det vandede areal under halvdelen af
områdets samlede areal. Det betyder, at det årlige vandforbrug til markvanding i intensivt vandede
områder svarer til en regnbyge på 20-25 mm. I de områder af Jylland, hvor der er meget
markvanding, kommer der 800- 1100 mm nedbør om året. Vandforbruget til markvanding udgør
altså under 3 % af års-nedbøren. Det kan også påpeges, at en opgørelse fra GEUS12 viser, at
nedbøren i Vestjylland (Skjern Å-oplandet) er øget med 266 mm i løbet af de seneste 100 år.
Nedbøren er altså øget ca. 10 gange så meget, som det samlede forbrug af vand til markvanding. Set
i det lys kan det undre, at markvandingen skulle være et større problem for miljø- og
naturtilstanden. Desuden er minimumsvandføringen, der vurderes at have betydning for
miljøtilstanden, mere stabil fra år til år i Vestdanmark. De vestdanske vandløb kan derfor som
udgangspunkt ”tåle” en større vandindvinding uden negative konsekvenser for miljøtilstanden.
Det er desuden vigtigt, at der ikke fastlægges en indsats på baggrund af vandløb, der ikke lever op til
de hydromorfologiske krav, som der er til et naturligt forløb for vandløb og har god kemisk tilstand
(herunder ingen negativ påvirkning fra okker og spildevand).
Ydermere er det ikke muligt for modellerne at skille påvirkningen fra indvinding fra andre
påvirkninger såsom, spildevand, okker, udretning eller nedgravning, og det må derfor være et krav
at de forhold bringes i orden før en indsats med hensyn til indvinding fastlægges. Samlet set bør der
derfor ikke fastlægge indsats i vandløb, hvor vandkemien og de hydromorfologiske forhold ikke er i
orden. Der bør foretages en samlet vurdering af omkostningerne til den nødvendige indsats, og på
baggrund af denne kan der enten iværksættes den fornødne indsats, ske en ændring af
karakteriseringen til stærkt modificeret eller ske en anvendelse af vandrammedirektivets
undtagelsesbestemmelser (mindre strenge miljømål).
Som tidligere nævnt er markvanding i de udsatte egne ofte en absolut nødvendighed for at kunne få
et udbytte. Reduktioner eller ophør af muligheden for at kunne indvinde vand vil derfor i sig selv
medføre uforholdsmæssigt store omkostninger – og dermed omkarakterisering til stærkt
modificeret vandløb eller anvendelse af undtagelsesbestemmelserne. Vi forudser derfor, at, såfremt
der skønnes at være et fagligt behov for at reducere påvirkningen af vandføringen, vil de fleste
vandløb i de berørte egne blive undtaget for indsats, grundet de økonomiske konsekvenser.
Det understreges at markvanding er en forudsætning for landbrugsproduktionen på især de lette
jorde i Syd-, Vest- og Nordjylland. Det vil derfor have betydelige samfundsøkonomiske
konsekvenser, hvis mulighederne for at markvande indskrænkes i fremtiden. Det er derfor
afgørende, at der foretages retvisende økonomiske konsekvensberegninger før der tages endelig
beslutning om en evt. indsats. Dels for at vurdere om indsatsen står mål med omkostningerne, dels
med henblik på at vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Vi ser i den forbindelse endvidere
et påtrængende behov for, at der kan indrages flere alternative virkemidler til reduceret indvinding.
Juridiske aspekt
Når et område administreres, skal det med den fornødne sikkerhed kunne godtgøres, at reglerne
efterleves med den valgte forvaltning.
For Nissum Fjord knytter der sig en usikkerhed til miljømålet på ålegræssets dybdegrænse på 2, 1,7
og 1,3 m, som er i en størrelsesorden og af en karakter, som begrunder, at usikkerheden bør
reduceres, hvis forsigtighedsprincippet skal være opfyldt. Kun således foreligger der den fornødne
sikkerhed, hvormed det kan garanteres, at vandrammedirektivets miljømål ’god økologisk tilstand’
kan nås for Nissum Fjord.
Ifølge undersøgelsesprincippet er der en pligt for den forvaltende myndighed til at skaffe sig et
forsvarligt grundlag, som afspejler de faktiske forhold. Det ligger indenfor grænserne af det mulige
og rimelige at inddrage de specifikke lokale forhold for Nissum Fjord i fastlæggelsen af miljømålet.
Ligeledes bør det ved fastsættelsen af indsatsbehovet tages med i betragtning, at tidligere tilstande
ikke kan opnås alene ved reduktion i kvælstof og måske slet ikke nås. Inddrages disse forhold ikke i
vandplanen for Nissum Fjord, foreligger der ikke den fornødne sikkerhed for overensstemmelse
mellem midlet og målet, og forvaltningen er på det foreliggende grundlag i strid med
forsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Indsatsbehovet bør derfor bestemmes på ny og på baggrund af bedre værktøjer og data, der
inddrager alle betydende faktorer for den økologiske tilstand. Der findes i dag mere avancerede
værktøjer, som kan medregne flere af de betydende lokale faktorer som påvirker et vandområde, så
ikke kun næringsstofniveauet bliver afgørende for ålegræssets udbredelse. Et sådan værktøj vil være
mere omkostningstungt, men sammenlignet med de betydelige samfundsmæssige omkostninger
som kvælstofreduktionskravene stiller i udsigt vil en øget omkostning til beregning af
indsatsbehovet være mere proportionel.
Konklusion og opsamling
Fjorden:
 Der bør moniteres på Børstebladet vandaks, langstilket havgræs og øvrige havgræsser og
ikke kun på Ålegræs
 Der bør afventes resultater af ændret slusepraksis i Nissum Fjord, så saltholdigheden bliver
mere stabil samt af resultaterne for udsåning af ålegræs / havgræsser.
 Felsted Kog bør udlægges som rørsump med høst af tagrør, og dermed som
”rensningsanlæg” for Yder- og Mellem Fjord.
 Måbjerg Bioenergy bør indregnes som N og P reducerende virkemiddel på lige fod med de
øvrige virkemidler
 Der bør findes alternativer til N-reduktion som virkemiddel, såsom minivådområder,
Aluminimum-fældning af fosfor i Felsted Kog, sandcapping, udplantning/såning af ålegræs og
andre havgræsser
Vandløb:
 For vandløb er det vigtigt at udpegningen af naturlige vandløb i forhold til stærkt
modificerede eller kunstige vandløb er korrekt og lever op til EU’s intentioner, så kravene
ensrettes i alle lande.
 Der skal udpeges langt flere stærkt modificerede vandløb i Danmark
 Blødbundsvandløbene bør udtages af vandplanerne
 Der skal inddrages nyere data til fastlæggelse af DVFI. Data som er 10 år gamle er simpelthen
ikke godt nok.
 Der er ingen viden om en tydelig sammenhæng mellem tiltag og
kvalitetsparametrene, hvilket giver en urimelig usikkerhed omkring indsatsbehovet
 Der bør kun iværksættes indsatser, hvor datakvaliteten og sammenhængen mellem indsats
og resultat er høj nok til at retfærdiggøre investeringer og eventuelle gener.
 Vandrammedirektivet giver mulighed for at anvende undtagelsesbestemmelse for
udskydelse af tidsfrist (artikel 4.4) og lempelse af miljømålene (artikel 4.5), hvis indsatsen
bliver uforholdsmæssig dyr. Disse muligheder bør i højere grad anvendes.
 Ændret/reduceret/ophørt grødeskæring skal fjernes fra retningslinierne samt bilag 7, da det
er politisk vedtaget, at dette virkemiddel ikke længere er en del af vandplanerne. Ellers er
det en måde at få det ind af bagdøren på.
Generelt:
 Principperne om forsigtighed og proportionalitet skal overholdes, så der først iværksættes
tiltag, når der findes et fyldestgørende, opdateret og sikker faglig baggrundsviden. Samt for
at sikre sammenhæng mellem effekt og middel.
 Der skal udarbejdes konsekvensvurderinger og foretages økonomiske analyser, så den mest
omkostningseffektive kombination af foranstaltninger foretages.
På vegne af
Holstebro Struer Landboforening v. Kristian Gade
Herning-Ikast Landboforening v. Karsten Willumsen
Familielandbruget VEST-Jylland v. Lone Andersen
Lemvigegnens Landboforening v. Bent Graversen
Vestjysk Landboforening v. Søren Christensen
Kontaktperson:
Helle Borum og Karen V. Thomasen, Heden og Fjorden, Nupark 47, 7500 Holstebro
Referencer
1. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del 3. Statistiske modeller og
metoder til bestemmelse af indsatsbehov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi, 6. april 2015. Karen Timmermann, Jesper Christensen, Ciarán Murray & Stiig
Markager, Institut for Bioscience
2. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del 2 . Mekanistiske modeller og
metode til bestemmelse af indsatsbehov. DHI - Anders Chr. Erichsen, Hanne Kaas
3. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del 1. Metode til bestemmelse af
målbelastning, DHI, Anders Chr. Erichsen og Hanne Kaas , DCE, Karen Timmermann, Stiig
Markager, Jesper Christensen, Ciarán Murray, Aarhus Universitet
4. Duartes, Carlos. 2009. “Return to Neverland: Shifting Baselines Affect Eutrophication
Restoration Targets"
5. Henriksen, H.J & Refsgaard, J.C. (2013): Sustainable groundwater abstraction. Review report.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2013/30. Tilgængelig på:
http://www.geus.dk/program-areas/water/denmark/rapporter/geus_rap_2013_30.pdf
6. Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2011): Ålegræsværktøjet i vandplanerne.
Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om
ålegræsværktøjet
7. Analyse af ålegræsværktøjets anvendelighed til fastsættelse af miljømålsætning for
kystvande og kvælstof-reduktionskrav, nov 2010. DHI
8. Meutz: Betænkning om ordning af afløbsforholdene ved Nissum Fjord, 1923,
9. Salomonsen: Nissum Fjord og Knortegæssene, 1957, Finn Salomonsen
10. Robert J Orth & Kenneth A Moore: Distribution of Zostera marina L. and Ruppia maritima L.
sensu lato along depth gradients in the lower Chesapeake Bay, U.S.A. Virginia Institute of
Marine Science, School of Marine Science, College of William and Mary, Gloucester Point, VA
23062, U.S.A. Aquatic Botany (Impact Factor: 1.47). 11/1988; DOI: 10.1016/03043770(88)90122-2
11. Nissum Fjord og opland – analyse af miljøtilstand og næringsstoftransport, nov. 2006,
Ringkøbing Amt.
12. Karlsson I B, Sonnenborg TO og Høgh Jensen K (2010). Hydrologiske konsekvenser af
historiske og fremtidige klimatiske ændringer i Vestjylland. I Geoforum Perspektiv nr. 17
(2010), s. 32-39.)