Malenes Bachelorprojekt
Bachelorprojekt 2015 Det pædagogiske arbejde med de tre primære sanser i en ressourcegruppe for børn med autisme 3-6 år. VIA University College, Pædagoguddannelsen i Randers Malene Munkholm PR11RV2 - 176139 Eksaminator: Mette Skovhus Censor: Peter Schultz Aflevering: 2 juni 2015 Eksamen: 9 juni 2015 Anslag:59.863 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Indholdsfortegnelse Indledning ........................................................................................................................................................ 3 Problemformulering ........................................................................................................................................ 4 Metode .............................................................................................................................................................. 4 Kvalitative metoder ......................................................................................................................................... 7 Videnskabsteoretiske overvejelser ................................................................................................................. 8 Autisme ............................................................................................................................................................. 8 Sanseintegration ............................................................................................................................................ 10 De tre primære sanser ................................................................................................................................... 11 Motorik ........................................................................................................................................................... 13 Relationer ....................................................................................................................................................... 15 Trivsel, udvikling og læring .......................................................................................................................... 16 Bevægelseslege ............................................................................................................................................... 17 Kropslighed .................................................................................................................................................... 20 Antonovsky - OAS ......................................................................................................................................... 21 Det tværprofessionelle samarbejde .............................................................................................................. 23 Udviklingsperspektiv ..................................................................................................................................... 25 Konklusion ..................................................................................................................................................... 25 Litteratur ........................................................................................................................................................ 27 Bøger ........................................................................................................................................................... 27 Artikler ....................................................................................................................................................... 28 Forskning.................................................................................................................................................... 28 Internet ....................................................................................................................................................... 28 Lov .............................................................................................................................................................. 30 Bilag ................................................................................................................................................................ 31 Interview med pædagog fra ressourcegruppe......................................................................................... 31 Side 2 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Indledning Det danske samfund er blevet et samfund, som ligger stor vægt på de sociale evner og evnen til hurtig omstilling, hvilket ikke er mennesker med autismes stærke sider. Det kan derfor være en af årsagerne til, at autisme er en stigende diagnose, samtidig med at der er kommet et større fokus på autismen.1 Men selvom de fleste mennesker med autisme har sociale vanskeligheder, er det ikke ensbetydende med, at de ikke har et behov for det. For som teoretikere som John Bowlby og Daniel Stern, har med i deres tilknytningsteorier, så er barnet født som et socialt væsen.2 Og som Stern har med i sin udviklingsmodel, så har vi brug for relationer for at udvikle os.3 Jean Piaget var enig, han mente nemlig også, at børn fødes som sociale væsener, så hvis de skal udvikle sig, er det nødvendigt, de vokser op som sociale organismer sammen med andre mennesker.4 Der er lavet undersøgelser og forskning, der viser, at de tre primære sanser er af stor betydning for mange ting, bl.a. vores balance og dermed også muligheden for bevægelse, samt barnets motoriske udvikling, indlæringen af færdigheder senere i livet5 og for at barnet kan udvikle sig, får kropsbevidsthed og trives.6 Men dette er ikke kun vigtigt for ”almindelige” børn, det er lige så vigtigt for børn med autisme, og måske endda endnu vigtigere, da mange børn med autisme er forsinkede eller afvigende i deres sansemotoriske udvikling og er dårligere motorisk end aldersvarende børn,7 hvilket kan have den betydning af barnet ofte er klodset, fx støder ind i ting eller vælter glasset osv.8 Nogle børn har vanskeligheder inden for finmotorikken, fx at skulle spise med kniv og gaffel, mens andre børn har vanskeligheder inden for grov motorikken, så de fx har svært ved at hoppe og/eller løbe.9 Der kan være forskellige årsager til børn med autismes vaskeligheder i forhold til det sansemotoriske, det kan være fysiske årsager fx medfødte dysfunktioner, som påvirker balancen, eller kognitive årsager fx at barnet bruger alt sin energi til at forstå situationen barnet befinder sig i, så der ikke er energi tilbage til også at kunne styre sansemotorikken.10 Det er derfor vigtigt at stimule1 Autismeforeningen Brønderslev kommune 3 Guldbrandsen (2009) s.186-187 4 Jensen (2012) s. 43 5 Jensen (2009) s.1 6 Motorik i centrum 7 Bundgaard (2000) s.25 Bentholm (2013) s.33 8 Bundgaard (2000) s.33 9 Bentholm (2013) s.34 10 Bundgaard (2000) s.43+45 2 Side 3 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 ring af de tre primære sanser er noget pædagogerne har for øje. Ikke mindst fordi børn med autisme ikke har de samme muligheder inden for fritidsaktiviteter. Der er mange børn i 3-6 år alderen som går til fritidsaktiviteter, det kan være gymnastik, svømning osv. og det er ofte med til at stimulere de tre primære sanser, men børn med autisme har ikke disse muligheder. Jeg har undersøgt mulighederne i Randers og Århus. I Randers er der en gymnastik forening, hvor jeg har undersøgt om de havde tilbud til børn med autisme, og på deres hjemmeside er der ingen hold, men jeg har taget kontakt til en træner i foreningen, som siger at sådan et hold eksisterer, men hvis det ikke fremgår af hjemmesiden, er det en viden forældrene til børn med autisme mangler. I Århus er der mulighed for at gå til familiegymnastik en gang hver 14 dag, og der er mulighed for vandgymnastik, der står ikke noget om alderen, men det virker til at det er for voksne, samt mulighed for børnesvømning, dog først for 5-6 års alderen.11 Jeg har derfor svært ved at se, hvordan børn med autisme skal få stimuleret deres tre primære sanser, hvis ikke pædagogerne anser det som et fokus i hverdagen. Udover at det bekymrer mig at samfundet ikke kan tilbyde mere til børn med autisme i forhold til stimulering af de tre primære sanser, har jeg også valgt dette emne, da jeg igennem hele min uddannelse har været meget optaget af arbejdet med de tre primære sanser, da jeg finder det utrolig vigtigt for børnenes udvikling, trivsel og læring og en fantastisk mulighed til samtidig at arbejde med børnenes relationer. Da jeg i min sidste praktik var i en ressourcegruppe med børn med autisme, blev jeg bekræftet i, hvor betydningsfuldt arbejdet med de tre primære sanser er, og måske i endnu højere grad ved børn med autisme. Derfor er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan pædagogen i en ressourcegruppe for børn med autisme 3-6 år arbejde med de tre primære sanser og deres relationer, og hvilken betydning har det for børnenes udvikling, trivsel og læring? Metode Jeg har i mit bachelorprojekt anvendt empiri fra min sidste praktik, som foregik i en ressourcegruppe. Der har jeg tidligere lavet pædagogiske bevægelsesforløb, så jeg vil inddrage mine erfaringer fra de forløb. Samtidig har jeg planlagt, gennemført og evalueret et nyt forløb i ressourcegruppen, hvor mit fokus lå på stimulering af de tre primære sanser, og relationerne mellem børnene, da det er af 11 Idrætsforening i Århus Side 4 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 stor betydning for børnenes udvikling, trivsel og læring. Jeg valgte at lave forløbet med børnene en enkelt gang, da det var for at få en viden omkring, hvordan jeg kunne stimulere børnenes tre primære sanser gennem bevægelseslege, og hvordan børnene agerede i forhold til hinanden når kroppen er i spil. Hvis børnene skulle have fået noget ud af forløbet på længere sigt, skulle det gentages, specielt da børn med autisme har brug for gentagelser. Jeg har i opgaven et afsnit omkring autisme og hvordan synet på autisme har ændret sig gennem årene, til det har jeg anvendt bogen, Børn der er anderledes – Hjernens betydning for barnets udvikling.12 Til at beskrive hvad de tre primære sanser er, og hvordan de kan stimuleres har jeg brugt hjemmesiden, Motorik i Centrum,13 da det er en hjemmeside som giver et godt overblik over de tre sanser og arbejdet med dem, og hjemmesiden er lavet af 4 kvinder, som alle har uddannelse inden for kroppen og pædagogik, så dermed er den meget troværdig, jeg har samtidig anvendt Borregaard og Pedersen,14 da de har nogle gode beskrivelser af de kendetegn, der kan være ved børn som er understimuleret ved nogen af de tre primære sanser. I forhold til afsnittet om sanseintegration har jeg primært benyttet Jean Ayres,15 da hun er meget anerkendt inden for området med sanseintegration, men jeg har også anvendt Barbara Sher.16 I motorik afsnittet har jeg brugt Anne Mette Kjær og Lone Wiegaard,17 primært til at belyse de forhold, der er omkring børns motorik. Derudover har jeg anvendt Anne Brodersen og Bente Pedersen18 og deres udviklingstræ, da det er med til at give en god indsigt i børns motoriske udvikling. Jeg har valgt, at der også skulle være fokus på relationerne, da jeg har erfaret, at børn med autisme til trods for deres sociale vanskeligheder, også har et behov for sociale relationer, derfor har jeg anvendt bogen Motorik og bevægelse i børns liv,19 da der i den står, hvordan relationerne også har betydning for barnets udvikling, og at der gennem bevægelse kan blive skabt relationer. Udover udviklingen har jeg også et fokus på de tre primære sanser og relationers betydning for trivsel og læring, der har jeg benyttet Bente Jensens20 definition af trivsel og anvendt studier af Ingegerd Ericsson bl.a. bunkefloprojektet. Idet jeg selv har erfaret hvor godt, det kan være at anvende bevægelseslege har jeg benyttet mig af Lise Ahlmanns21 teori om dette og 12 Trillingsgaard, Dalby og Østergaard (2003) Motorik i centrum 14 Borregaard og Pedersen (2007) 15 Ayres (2007) 16 Sher (2011) 17 Jensen (2012) 18 Brodersen og Pedersen (2003) 19 Jensen (2012) 20 Jensen og Johnsen (2003) 21 Ahlmann (2006) 13 Side 5 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 inddraget Astrid Gøssels22 synspunkt, nemlig at der skal tages udgangspunkt i barnet. Jeg har i alle mine praktikker anvendt Aron Antonovskys23 teori om oplevelsen af sammenhæng, og jeg finder den også meget brugbar i forhold til dette emne, derfor har jeg valgt at anvende ham og bruge hans teori i forhold til planlægning af mit forløb. Det pædagogiske forløb som jeg har planlagt, gennemført og evalueret i ressourcegruppen, har jeg planlagt ud fra Smitte modellen, da den kommer omkring mange vigtige elementer bl.a. inddrager den inklusion, og gør arbejdet med forløbet mere overskueligt. Modellen er med til at sikre, at jeg kommer omkring alle de ting, jeg gerne vil med forløbet. Jeg har tidligere arbejdet med modellen, og har gode erfaringer med at få en succesoplevelse, når jeg har anvendt den som didaktisk metode til planlægningen. I mit bachelorprojekt vil jeg anvende tre forskellige syn på kroppen. Jeg vil specielt tage udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, men derudover også inddrage synspunkter og holdninger fra den naturvidenskabelige og humanistiske. Det fænomenologiske syn på kroppen var noget MerleauPonty videreudviklede fra Edmund Husserls teori om fænomenologi.24 Det fænomenologiske syn tager udgangspunkt i, at det er igennem kroppen at vi lærer og erfarer, men samtidig er det ikke kun kroppen som er i spil, når der arbejdes fænomenologisk sættes hele mennesker i spil.25 Når det fænomenologiske syn anvendes, ses bevægelse og handling som en form for sansning og erkendelse, i stedet for at se det som træningsøvelser, på baggrund af den fysiologiske rationalitet.26 Jeg vælger at tage udgangspunkt i det fænomenologiske syn, da jeg har erfaret hvordan kroppen kan lære samt erfare, og at kroppen kan noget særligt i forhold til udvikling, trivsel og læring. Når jeg vælger at inddrage det naturvidenskabelige syn, også kaldet det medicinske perspektiv,27 er det fordi jeg i arbejdet med de tre primære sanser og motorik netop anvender naturvidenskabelig viden omkring kroppen og dens funktioner, og samtidig har jeg inddraget udviklingstræet, hvor udviklingen er det primære fokus, og barnet skal have udviklet en ting, før end det kan gå videre til næste udviklingstrin, hvilket er en forståelse, der bliver arbejdet med inden for det naturvidenskabelige syn. 28 Det Ahlmann (2011) Ahlmann (2011) 23 Jensen og Johnsen (2003) 24 Merleau-Ponty 25 Kissow og Pallesen (2011) s.54-57 26 Ibid. s.57 27 Ibid. s.39 28 Ibid. s.40 22 Side 6 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 humanistiske syn, som også bliver kaldet det pædagogiske perspektiv,29 tager ofte udgangspunkt i det emotionelle, relationer og det kulturelle, og der er stor fokus på barnets kropslige oplevelser samt kropsglæde,30 hvilket jeg også har lagt meget vægt på i mit pædagogiske forløb. En af de banebrydende inden for dette felt, er Astrid Gøssel. Hendes metode gik ud på, at børnene skulle være medskabere af aktiviteterne, det skulle ske ved at der blev taget udgangspunkt i de spontane bevægelser fra børnene.31 I mit pædagogiske forløb valgte jeg at inddrage Astrid Gøssels metode, og lade børnene lave bevægelserne som de havde forstået og formåede at gøre, frem for at irettesætte dem. Kvalitative metoder Den kvalitative metode er til for at kunne undersøge forhold som ikke kan måles eller iagttages, 32 det vil typisk foregå gennem casestudier, feltundersøgelser, observationer, interview eller dokumentanalyser.33 Målet med kvalitative undersøgelser er at gå i dybden inden for et emne, og indsamle informationer til at tolke på, frem for at kunne generalisere.34 Jeg ville gerne opsøge viden omkring arbejdet med de tre primære sanser i en ressourcegruppe, hvor jeg fandt det mest brugbart at interviewe en pædagog fra en ressourcegruppe. Inden interviewet forberedte jeg mig ved at lave en interviewguide, hvor jeg var meget opmærksom på at spørgsmålene var åbne, og ikke bar præg af min mening og holdning. Men idet jeg inden interviewet havde en viden og en forforståelse af arbejdet med de tre primære sanser, kan det alligevel have påvirket samtalen, til trods for min opmærksomhed omkring det.35 Interviewguiden brugte jeg til at få interviewet i gang, og til at være sikker på jeg ville komme omkring, det jeg havde et behov for at få viden om, men undervejs stillede jeg tillægsspørgsmål og spurgte ind til de svar jeg fik, hvilket er en styrke ved den kvalitative metode. Idet jeg har valgt kun at interviewe én pædagog, er jeg klar over der kan forekomme subjektive holdninger fra pædagogen, men jeg vurderer at det generelt er holdninger som hele personalegruppen er enige i og arbejder efter. 29 Kissow og Pallesen (2011) s.42 Ibid. s.42 31 Ibid. s.43 32 Kvalitativ metode 33 Kruuse (2011) s.25 34 Harboe (2010) s.48-49 35 Kruuse (2011) s.218 30 Side 7 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Videnskabsteoretiske overvejelser Jeg har i denne opgave arbejdet efter den hermeneutiske videnskabstradition, bl.a. ved at jeg har anvendt arbejdsmetoden ved den hermeneutiske spiral, også kaldet den hermeneutiske cirkel.36 Det vil sige, at jeg er startet ud med en forforståelse, men når jeg har undersøgt, læst noget teori eller har planlagt, gennemført og evalueret det pædagogiske forløb, samt foretaget interview med en pædagog, har jeg fået en ny viden, som jeg så fortolker og derefter opstår der en ny forforståelse.37 Så hver gang jeg får en ny viden, bliver den fortolket, og min forforståelse vil ændre sig. Så igennem mit projekt har denne proces foregået, så jeg hele tiden har fået en ny forforståelse at arbejde ud fra. Autisme Børn bliver diagnosticeret med autisme, hvis de er afvigende inden for tre grupper.38 De er afvigende i forhold til de sociale samspil, bl.a. hvis barnet har afvigende blikkontakt, og afvigende inden for kommunikation, så som forsinkelse i udviklingen af sproget, og når barnet har indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre, fx når barnet vifter og basker med sine hænder og arme.39 Inden for autismen er der forskellige underkategorier, aspergers syndrom, atypisk autisme, retts syndrom,40 infantil autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret og gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden.41 Jeg har erfaret at underkategorierne har nogle forskellige kendetegn, men selvom to børn har den samme diagnose, kan de være vidt forskellige og autismen kan komme til udtryk på flere måder. Så selvom vi som pædagoger sætter os ind i de forskellige typer af autisme, skal vi stadig huske på at børnene er et enkelt individ og ikke skal behandles som en samlet gruppe, blot fordi de har samme diagnose. Men selvom alle børn med autisme er forskellige, er der alligevel nogle ting, som ofte er gældende for dem alle. Uta Frith mener i hvert fald at børn med autisme, mangler forståelsen for andre, eller som Uta Frith kalder det theory of mind eller mentaliseringsevnen,42 altså de kan ikke sætte sig ind i andres tanker og behov, hvilket er en af grundende til de har sociale vanskeligheder. Siden autisme blev en diagnose, har der været forskellige meninger om, hvad autisme skyldtes. For omkring 45 år siden var den generelle antagelse at, autisme opstod når forældrene ikke gav deres 36 Kruuse (2011) s.217 Ibid. s.217-218 38 Bøttcher og Dammeyer (2014) s.147 39 Trillingsgaard, Dalby og Østergaard (2003) s.103 40 Ibid. s.104-105 41 Autismeforeningen 42 Ringkøbing (2008) 37 Side 8 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 barn nok omsorg, så derfor var der mange som fik fjernet deres barn, efter diagnosen autisme var blevet stillet.43 Der er heldigvis blevet lavet mange undersøgelser og forskning siden som viser, at det ikke er tilfældet at forældrenes omsorg har betydning for at barnet får autisme. I nogle år var der mange, der mente at der med stor sikkerhed er en biologisk årsag bag autisme, bl.a. virusinfektion, svangerskabs- og fødselskomplikationer og genetiske afvigelser, disse ting kan være årsagen til at barnet får hjernemæssige dysfunktioner, som producerer kontakt- og kommunikationsvanskelighederne.44 Men undersøgelser og forskning frem til 2003, viste at det var nogle af de ting som kunne være årsagen til autisme og udover de ting som kan ske under graviditeten og fødslen, mente forskere også at der var nogle genetiske forhold som kunne spille ind i forhold til autisme. Men forskere også begyndt at arbejde væk fra denne antagelse. De mest almindelige forhold som kan medføre autisme er, fragilt-X syndrom, hvor omkring 2-10 % af børn med autisme har fragilt-X syndrom, føllingssyge og tuberøs sclerose, hvor det er omkring 3 % af børn med autisme der har det, men op mod 50 % med tuberøs sclerose har autismelignende træk.45 Udover disse genetiske forhold, er der også en højere risiko for børn som har søskende med autisme, for at de også får det, nemlig 2-3 %.46 Det kan diskuteres om dette er en reel risiko, når det kun omhandler 2-3%, eller om det blot er én familie som er uheldige med at autismen rammer begge deres børn. Men i en artikel fra 2008 står der, at gåden bag autisme endnu er uopklaret.47 Der foregår så meget forskning for at finde frem til, hvad årsagen er, men der er endnu ikke fundet en forklaring. Forskere har dog fundet frem til, at det autistiske barns hjerne ofte vokser sig større inden for de første leveår, og det kan muligvis være en forklaring på børn med autismes kommunikationsvanskeligheder, da hjernen så bliver tættere pakkede af celler og flere synapser per celle, synapser er nogle små punkter, som sørger for kommunikationen mellem to nerveceller via et signalstof.48 Lennart Pedersen, som er psykolog og specialist i børneneuropsykologi, mener at autisme er et resultat af en biologisk forstyrrelse. ”Autisme er resultatet af en biologisk forstyrrelse i hjernens modningsproces, der indtræder tidligt i fosterudviklingen. Det er de områder, der ligger dybt i 43 Trillingsgaard, Dalby og Østergaard (2003) s.102 Ibid. s.119 45 Ibid. s.120 46 Ibid. s.119 47 Ringkøbing (2008) 48 Ibid. 44 Side 9 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 hjernen, som er involveret i bearbejdningen og regulering af menneskets sociale og følelsesmæssige udvikling (bl.a. amygdala, hippocampus og lillehjernen), der synes at være forstyrret. ”49 Der er mange forskere, som er kommet med et bud på årsagen til autisme, og nogle af årsagerne hænger muligvis godt sammen, mens andre ikke rigtig giver mening, men alt i alt kan det siges, at der findes flere end blot en årsag til autisme, og det er stadig lidt en gåde hvordan det opstår. Vi som pædagoger må blot hjælpe børn med autisme så godt vi kan, så deres liv og hverdag ikke bliver et stort kaos. Sanseintegration Sanseintegration er en hjerneproces, som sker uden vi tænker over det, som organiserer de informationer hjernen modtager fra de forskellige sanser, så det bliver til meningsfuld anvendelse.50 Det vil sige, at det som vores sanser opfanger behandler hjernen, så det giver mening for os, samt hjernen giver besked til kroppen, hvis det er kroppen der skal agere på en situation. Samtidig er sanseintegration også det, som er fundamentet for boglig indlæring og social adfærd.51 Hvilket vil sige, at hvis sanseintegrationen ikke er tilstrækkelig vil det medføre indlæringsvanskeligheder og uhensigtsmæssig opførelse. Igennem hele livet er vi afhængige af sanseintegration, det begynder allerede i fostertilstanden, og fortsætter hele livet igennem.52 Der findes ingen mennesker uden sanseintegration, ej heller mennesker med perfekt sanseintegration, men de mennesker som kommer tættest på en perfekt sanseintegration, er de mennesker som er glade, produktive og velkoordinerede. Men som sagt er det ikke hos alle, hvor sanseintegrationen er problemfri. Det giver mange problemer i deres hverdag, og de opnår ikke på samme måde som andre succes og tilfredsstillelse i deres liv.53 De børn som har sanseintegrations vanskeligheder kan være meget forskellige, nogle er helt normale med en alm. intelligens, mens andre kan have medicinske eller kognitive diagnoser, som derfor også giver dem flere udfordringer end blot dem der kommer med sanseintegrations vanskeligheder.54 Nogle tidlige symptomer på sanseintegrations vanskeligheder kan fx være, at barnet ikke ruller rundt eller kravler på samme tid som aldersvarende børn.55 Men for andre børn er det først, når de 49 Blind for andres sind Ayres (2007) s.25-26 51 Ibid. s.26 52 Ibid. s.27 53 Ibid. s.29 54 Ibid. s.29 55 Ibid. s.30 50 Side 10 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 bliver lidt ældre at vanskelighederne opstår, det ses ofte er børnene enten har svært ved at løbe eller er kluntede.56 Andre tegn som kan dukke op senere hen for nogle børn, er forsinket sprog, svært ved at tegne inden for stregerne, lægge puslespil, klippe lige, lime to stykker papir sammen eller at de ikke er så gode til at lege som andre børn.57 Så det er oplagt at holde øje med om børnene har det svært inden for nogle af områderne, men det er også vigtigt vi som pædagoger husker på at, hvis et barn har vanskeligheder ved nogle enkelte af disse ting, er det ikke ensbetydende med at barnet har sanseintegrations vanskeligheder. Som nævnt tidligere er sanseintegrationen et fundament for indlæring og sociale færdigheder, så når børn har sanseintegrations vanskeligheder går det ud over det sociale. Det kan komme til udtryk på forskellig vis, Fx kan legepladsen for nogle børn med sanseintegrations vanskeligheder virke meget uoverskuelig og skræmmende, da der er mange børn, alting er meget uforudsigeligt, mens det for andre kan være svært at blive rørt ved, hvilket ofte sker i leg hos børn, så de andre børn kan begynde at udelukke børnene med sanseintegrations vanskeligheder, da de ikke kan forstå hvorfor deres adfærd er som den er.58 I min praktik oplevede jeg fx at nogle af børnene fra den alm. børnehave havde svært ved at forstå, når en af drengene med autisme sagde, de skulle gå væk fra ham ude på legepladsen. De var kommet for tæt på i forhold til, hvad han kunne kapere og acceptere, men de kunne ikke forstå, hvad der var gået galt, og gik ikke væk, som han bad dem om, så han blev bare endnu mere sur og frustreret og de synes bare han var mærkelig. Der er forskning, som viser at børn med autisme ofte også har sensoriske problemer, især i forhold til hørelse, syn og berøring.59 Og netop berøring er noget af det, jeg har fokus på i mit forløb, da jeg ved hvor svært det kan være netop for børn med autisme, men jeg vil komme nærmere omkring det i afsnittet om relationer. De tre primære sanser Alle mennesker er udstyret med de forskellige sanser. Vestibulær-, kinæstesi- og taktil sansen, er dem der kaldes de tre primære sanser. Det er dem der udvikles som det første hos et barn. Men de kræver at blive stimuleret for at kunne virke tilstrækkeligt. 56 Ayres (2007) s.30 Ibid. s.30 58 Sher (2011) s.30-31 59 Ibid. s.23 57 Side 11 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Vestibulærsansen, er bestående af et sanseorgan som sidder i det indre øre, sanseorganet består af tre buegange og to sække og inden i sanseorganet er der en væske, som bevæger sig, når barnet er i nogle bestemte bevægelser.60 Det kan være når barnet gynger, hopper og drejer rundt. Når væsken er i bevægelse er der nogle små fimrehår som opfanger det og sender information til hjernen. 61 Hvis denne sans er velstimuleret har barnet en god balance, men det er dog vigtigt at stimulere sansen gennem hele livet, for at opretholde den gode balance. En måde at teste om børn har en understimuleret vestibulærsans, er om de bliver rundtosset, når de drejer rundt. Men der er også nogle kendetegn for børn med en understimuleret vestibulærsans, de er stille, forsigtige, usikre, eller urolige, omkringfarende, hyperaktive, har dårlig balance, er kluntede og usikre øjenbevægelser. 62 Jeg har i mit forløb arbejdet med denne sans ved at børnene skulle dreje rundt som en snurretop, samt hoppe som en frø. En af børnene sagde meget hurtigt, ”Jeg bliver helt rundtosset. ” Hvilket antyder at hans vestibulærsans ikke er tilstrækkeligt stimuleret. Taktilsansen sidder i vores hud og slimhinder og har både en indre og ydre del, den indre del er med til at beskytte kroppen og barnet, mens den ydre del er med til at undersøge omverdenen.63 Taktilsansen er den, der gør, at vi kan mærke forskel på om noget er rart eller gør ondt, altså om det er en let berøring på huden eller et hårdt slag, den er også med til at mærke efter om det er varmt eller koldt og videresender informationer til hjernen, så kroppen kan regulere sig til den nuværende situation.64 Hvis denne sans er understimuleret kan det komme til udtryk ved, at barnet synes det er ubehageligt at blive rørt ved, eller har svært ved at mærke sin egen krop. Denne sans kan stimuleres ved massage og forskellig berøring, og det er også vigtigt at den bliver stimuleret hele livet igennem. 65 Nogle kendetegn, for børn med understimuleret taktilsans, er børn der har svært ved eller ikke kan lide at få tøj af og på, synes det er ubehageligt at røre ved ting med sinde hænder og/eller fødder, blive rørt af andre, være i for tæt kontakt med andre børn, samt at holde i hånd.66 Jeg har i min praktik oplevet en dreng, som specielt havde det svært ved at skulle røre ved ting, fx når vi skulle bage, så ville han ikke røre ved dejen, og hvis vi kunne få ham til bare at røre med en finger skyndte han sig at løbe ud og vaske hænder. Når vi skulle male gik han også hele tiden ud og vaskede hænder, for han kunne ikke lide at få malingen på sig. Jeg har i mit forløb stimuleret denne sans ved at bør60 Motorik i centrum Ibid. 62 Borregaard og Pedersen (2007) s.12 63 Motorik i centrum 64 Ibid. 65 Ibid. 66 Borregaard og Pedersen (2007) s.14 61 Side 12 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 nene blev rullet ind i en madras, så de kunne mærke deres egen krop, samt vi sang lille Peter edderkop og lavede fagterne på hinandens ryg og vi lavede pizza på hinandens ryg, dvs. lavede faktor på ryggen som skulle forestille fyldet på pizzaen. Kinæstesisansen findes i vores muskler, sener og led, den er den, der afgør hvor meget vi skal spænde i vores krop, fx når vi løber ned af en bakke eller går op af en trappe, og samtidig er den tilstede for at kroppen kan finde ud af hvilken stilling et led befinder sig i. 67 Kinæstesisansen er meget afhængig af de to andre sanser, for hvis de ikke er stimuleret vil det give upræcise og ukoordinerede bevægelser.68 Denne sans stimuleres ved forskellige aktive bevægelser, fx kravle, hoppe og at gå på ujævnt underlag. Nogle kendetegn ved understimulering af kinæstesisansen er, at børnene kan være klodsede, kluntede, besværligheder med at planlægge gode og præcise bevægelser, slaskede, ringe kontrol over sine bevægelser, en ringe kropsopfattelse, altså at barnet har svært ved at mærke sin egen krop.69 I mit forløb har børnene skullet kravle, hoppe som en frø og vi legede kong gulerod, hvor børnene skulle ligge på gulvet, og holde hinanden i hænderne, mens jeg skulle trække en af dem fri. Motorik Ifølge bogen, Motorik og bevægelse i børns liv, beskrives motorik som, ”Evnen til at styre musklerne og foretage bevidste bevægelser.”70 Det vil altså sige, at hvis et barn er motorisk udviklet, har barnet en form for kontrol over sin egen krop og kan styre, hvornår den skal lave hvilke bevægelser og hvilke muskler der skal spændes. Ifølge Anne Brodersen og Bente Pedersen, kan børns motoriske udvikling opbygges som et træ, som består af roden, stammen, og kronen.71 For at barnet skal udvikle sig motorisk skal roden være solid, roden (Hjernestammen) består af de grundmotoriske færdigheder, herindunder hører de tre primære sanser.72 De kan blive stimuleret ved de basale grov motoriske bevægelser som, krybe, kravle, hoppe, løbe springe osv. Derefter kommer stammen (det limbiske system), som består af grundlege,73 her handler det om, at børnene skal bruge de grov motoriske bevægelser, så de bliver en del af barnets kropslighed. Samtidig er der mulighed for at inddrage små lege som indeholder de grov motoriske færdigheder. Herefter kommer kronen (storhjer- 67 Motorik i centrum Ibid. 69 Borregaard og Pedersen (2007) s. 16 70 Jensen (2012) s.38 71 Brodersen og Pedersen (2003) s.40 72 Ibid. s.40+54 73 Ibid. s.40 68 Side 13 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 nen), her skal børnenes bevægelser finjusteres, så børnene udvikler færdigheder,74 det kan gøres gennem stimulation ved cykling, leg, dans osv. Når barnet har gennemgået denne udvikling, vil det formentligt ende ud i at barnet kan bruge sin krop som det vil, men det er fortsat vigtigt at stimulere kroppen, så det bliver holdt ved lige. Så for at barnet skal udvikle sig motorisk og kunne bruge sin krop til leg og bevægelser starter det hele med at de tre primære sanser skal stimuleres. Der er mange forskellige vinkler på motorik, nogle teoretikere går ind for den naturvidenskabelige, hvor der er fokus på barnets udvikling, fx om den er alderssvarende, mens andre går ind for den humanistiske, hvor der er mere fokus på glæden ved at bevæge sig og nogle helt tredje går ind for en blanding af de to perspektiver.75 Da Jean Ayres i 1980’erne kom med teorien om sanseintegration og sanseitegrationsbehandling, begyndte der at komme et større fokus på sansernes og perceptionens betydning for børnenes motoriske adfærd, bl.a. deres evne til at lære og udvikle kognitive færdigheder.76 Og dermed et større fokus på den naturvidenskabelige del. Ifølge Anne Mette Kjær og Lone Wiegaard er der nogle forskellige faktorer som spiller ind i forhold til børns motoriske udvikling, faktorerne er, de biologiske herunder de genetiske dispositioner, de personlige egenskaber herunder hører de mentale og emotionelle forhold og mod til nye udfordringer, de sociokulturelle forhold her spiller kropslighedens fundamentale betydning ind og de materielle omgivelser her er det de fysiske rammer, fx om legepladsen ligger op til motorisk udvikling.77 Så når der skal planlægges et forløb for børn for at udvikle deres motorik, som har betydning for deres tre primære sanser, er det som pædagog vigtigt at tænke på, at alle disse forhold spiller ind, så selvom vi synes vi har stillet de rette rammer til rådighed, kan det være, at de genetiske dispositioner spiller ind og det alligevel vil være en stor udfordring for barnet, eller at barnet ikke har mod på at tage udfordringen op. Hvis et barn har problemer inden for den biologiske faktor, er det en mulighed at inddrage forældrene, og bede dem om at ændre på nogle ting i hjemmet. Et typisk eksempel er at forældrene lader barnet sidde i klapvognen under en hel tur, frem for at barnet kommer ned og gå og bruge sin krop og derved styrke musklerne.78 74 Brodersen og Pedersen (2003) s.40 Jensen (2012) s. 39+46 76 Ibid. s.40 77 Ibid. s.49-53 78 Ibid. s.50 75 Side 14 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Relationer I arbejdet med de tre primære sanser er det en mulighed, at der samtidig er et fokus på relations dannelse mellem børnene, da der ofte opstår et fællesskab mellem børnene når de leger og bevæger sig. Og idet børn med autisme har sociale vanskeligheder, og sanseintegrations vanskeligheder også har en negativ indflydelse på de sociale færdigheder, bør pædagoger i en ressourcegruppe have et fokus på, hvordan de skaber sociale relationer for børnene, en mulighed kunne være igennem arbejdet med de tre primære sanser. Udover at det er godt for alle børn at have nogle sociale relationer, også børn som har sociale vanskeligheder, har det også betydning for barnets motoriske udvikling,79 og dermed også de tre primære sanser. Da jeg i mit forløb har anvendt bevægelseslege for at stimulere de tre primære sanser, er kroppen på spil, og kroppen har stor betydning for børns læring og udvikling, 80 og giver også mulighed for social udvikling.81 En måde at tænke det sociale ind i et forløb kan være at det er nogle bevægelseslege, hvor børnene skal arbejde sammen, det kan være kædetik, ståtrold eller kong gulerod, som jeg anvendte i mit forløb. Men tit og ofte, hvis pædagogerne sørger for at alle børnene er med i legen, vil børnene føle det som et fællesskab, det er i hvert fald mine erfaringer, at der ikke skal særlig meget til før, at børnene føler de har noget sammen. En anden mulighed for at skabe relationer gennem arbejdet med de tre primære sanser, kan være at børnene skal give hinanden massage. Da mange mener at massagen danner relation mellem den, der giver og den, der modtager massage, bl.a. har dcum opstillet en devise, den man rører mobber man ikke,82 netop fordi, der opstår en relation mellem børnene. Da jeg ved at nogle af børnene, som skulle deltage i mit forløb har svært ved at ligge stille og blot modtage massage, valgte jeg at gribe det an på en anden måde. Jeg ved at børnene til samling er vant til at synge lille Peter edderkop og lave fagterne på ryggen af hinanden, så derfor inddrog jeg det og samtidig har jeg selv været med til at lege pizzamand på legepladsen, hvor børnene ligger på maven og bestemmer hvad for noget fyld, der skal på deres pizza, også får de en form for massage på ryggen. Så børnene modtog ikke helt almindelig massage, men nogle forskellige varianter, som også kan være med til at danne relationer mellem børnene. Selvom børn med autisme har vanskeligheder ved det sociale, har jeg erfaret hvor godt det kan være for dem, at de er med i nogle sociale relationer, og det har pædagogerne i ressourcegruppen også 79 Jensen (2012) s.49 Ibid. s.149 81 Ibid. s.159 82 Taktil rygmassage 80 Side 15 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 erfaret. En af pædagogerne siger bl.a.: ”Nogle gange, hvis jeg kan mærke barnet ikke har den højeste motivation, kan jeg finde på at tilføre et barn mere til aktiviteten, da det kan øge motivationen. ” Det viser blot, at de sociale relationer kan være lige så vigtige og sunde for børn med autisme, hvilket også er en af grundene til jeg har lagt vægt på det i mit forløb. Og ydermere har relationerne en betydning for børnenes udvikling, trivsel og læring.83 Trivsel, udvikling og læring Men hvorfor er arbejdet med de tre primære sanser så betydningsfuldt? Som jeg nævnte i indledningen, har det en betydning for mange ting, bl.a. barnets motoriske udvikling, indlæring, den generelle udvikling og barnets trivsel.84 Og idet at der i dagtilbudsloven står, at det er dagtilbuddets formål at fremme trivsel, udvikling og læring,85 hvor en ressourcegruppe også hører ind under, bør pædagoger i en ressourcegruppe også tænke over, hvordan det kan gøres. Og det kan det bl.a. ved at arbejde med børn med autismes tre primære sanser. Der er bl.a. foretaget studier af Ingegerd Ericsson, som viser der er en sammenhæng mellem øget fysisk aktivitet/motorisk træning og at børnene klarer sig bedre fagligt samt en positiv effekt på både det sociale, børnenes humør og trivsel.86 Men hvordan kan det have en påvirkning på barnets trivsel? Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Bente Jensens definition på trivsel. ”Trivsel handler om evnen til og troen på, at man kan opfylde vigtige behov i sit liv og mestre tilværelsen personligt og socialt.”87 Så idet at børn med tilstrækkeligt stimuleret primære sanser, vil klare sig bedre socialt og fagligt, vil det give dem en større mulighed for at mestre tilværelsen både personligt og socialt, og dermed opnå en højere trivsel. I den ressourcegruppe som jeg har taget udgangspunkt i, har børnene to gange om ugen indlæring, hvor de skal igennem nogle opgaver for at lære dem forskellige kompetencer. For nogle børn er det hjernen, der bliver aktiveret, mens det for andre kan være kroppen. Men det kan også være en blanding, der er fx et barn med autisme som er meget urolig, og har brug for at bruge sin krop, når han har indlæring har pædagogerne sørget for at nogle af opgaverne kræver, at han skal op og bevæge sig. Det giver ham pludselig ny energi, så arbejdet med at stimulere børnenes tre primære sanser 83 Jørgensen (2009) Jensen (2009) s.1 Motorik i centrum 85 Dagtilbudsloven §1 stk.1 86 Ericsson (2003) s. 9 Bunkeflo Læring og trivsel 87 Jensen (2002) s.65 84 Side 16 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 kan gøres samtidig med, at der er fokus på fx læring. En af de andre børn har flere motoriske vanskeligheder også inden for de tre primære sanser, så en af hans indlæringsgange består af et motorik forløb, som en fysioterapeut har lavet til ham, det kan både foregå i et bevægelsesrum, men også på legepladssen hvor der også kan ske andet læring og udvikling. Bevægelseslege Da jeg skulle planlægge mit forløb, var jeg meget opmærksom på, at bevægelseslege skulle indgå så meget som muligt, da de er med til at give børnene kropslighed, samt bevidsthed om egen krop. 88 Som Eva Rose Rechnagel skriver, ”Kropsligheden er centrum for førskolebarnets udvikling, identitetsdannelse og personlighed. Kroppen er udgangspunkt for barnets møde med andre, orienteringen i dets omverden og i det rum, hvori det leger. ”89 Og det gælder også for børn med autisme, så derfor ser jeg bevægelseslege som en oplagt mulighed til at få børn til at bevæge sig og samtidig både have det sjovt, men også udvikle kropsligheden, så børnene kan udvikle sig. Bevægelseslegen kan støtte og udvikle inden for mange områder, det er blot at planlægge nogle lege, som indeholder de rette elementer. Men i næsten alle lege bliver børnenes motorik udviklet, da børnene i alle deres bevægelser benytter de grov motoriske bevægelser, og samtidig kan balancen blive styrket.90 Men bevægelseslege er også gode til at udvikle sanserne. Børnene får ved mange lege øvet deres muskler til at spænde og afspænde, det sker ved løb, hop og mange andre ting, så specielt kinæstesisansen bliver trænet ved legene, men tit vil det være en god ide at slutte af med en rolig aktivitet, så børnenes puls og åndedræt kan falde til ro igen, hvilket kan gøres ved noget massage, det kan være med hænder, bolde, børste, fjer osv. så her vil taktilsansen blive stimuleret. Udover den fysiske- og sanseudviklingen, vil børnene også udvikles inden for områderne åndedræt, kondition, det sociale, det rytmiske/musikalske, fantasien og forestillingsevnen, samt koncentrationsevnen og afspænding.91 I arbejdet med at øge trivslen, skabe udvikling og læring hos børn med autisme, vil specielt det sociale og fantasien og forestillingsevnen være noget af det, de virkelig har brug for at få udviklet. Ved de forskellige bevægelseslege vil børnene kunne lære, hvordan de skal lytte til hinanden, blive inspireret og samarbejde, men samtidig giver bevægelseslegen også en mulighed for børnene for at få styrket deres selvtillid og selvværd, hvis legene består af noget børnene 88 Rechnagel (2007) s.84 Ibid. s.84 90 Ahlmann (2006) s.188-189 91 Ibid. s.188-190 89 Side 17 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 er gode til.92 Og idet at børn med autisme ofte ingen fantasi og forestillingsevne har, vil bevægelseslegene være en god mulighed for at træne det, det gøres fx ved at pædagogerne viser, hvordan der kan findes nye måder at stå på, når de er blevet taget i ståtrold, og så inddrage børnene, så de muligvis kan komme på nogle ideer. Idet at der i læreplanstemaerne er krop og bevægelse, 93 kunne det være en mulighed at inddrage bevægelseslege, når der skal arbejdes med det tema. For som sagt giver bevægelseslege børnene mulighed for at mærke deres krop, og derved også lære om deres egen krop. Samtidig synes børnene det er sjovt, da der er leg i det, og ikke kun en form for træning. For som der står i artiklen, bevægelseslege i førskolealderen, så lærer børnene en masse færdigheder ved legen, uden at der er en bestemt målsætning ved legen.94 Der er to forskellige måder at inddrage relations arbejdet i bevægelseslege, det kan enten gøres ved, at det er nogle lege hvor børnene skal være et hold, og arbejde sammen om noget, eller det kan gøres ved at, det er en gruppe som skal gøre det samme, men hver for sig.95 Jeg har tidligere lavet et forløb hvor det sociale kom i spil på den sidste måde. Jeg havde lavet en lille bane med forskellige forhindringer og opgaver, så det var noget børnene skulle gøre hver for sig, og det gav mig indtrykket af, at børnene fik en fællesskabsfølelse af at være sammen om noget. Det kan selvfølgelig diskuteres hvad en bevægelsesleg virkelig er. Lise Ahlmann formulerer det, ”For små børn er al væsentligt leg en form for bevægelsesleg. ”96 Men hvem definerer så hvem der er små børn, og hvornår er der noget leg, som ikke er bevægelsesleg? Astrid Gøssel har den overbevisning at børns motoriske og funktionelle udvikling bedst kan fremmes gennem deres egne spontane legebevægelser, hun har derfor stillet det krav at bevægelseslegen skal tage udgangspunkt i barnet, der hvor det er.97 I forhold til dette krav har hun opstillet nogle forhold, for at sikre at bevægelseslegen bliver hvor barnet er. Forholdene drejer sig om børnenes motivation, deres spontane og autentiske bevægelsesmønstre, deres spontane bevægelsesrytme, deres begrebs- og erfaringsverden samt ideer og emner.98 Det første der springer mig i øjnene er naturligvis motivationen, det er vigtigt at vi som pædagoger ved, hvordan vi kan blive ved med at motivere børnene, så de bliver ved 92 Ahlmann (2006) s.189 Dagtilbudsloven §8 stk.2 94 Rechnagel (2007) s.92 95 Ibid. s.90-91 96 Ahlmann (2006) s.181 97 Ahlmann (2011) s.31 98 Ibid. s.32 93 Side 18 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 med at have lysten til at deltage i bevægelseslegen. Jeg har stor erfaring med, at hvis jeg selv har deltaget, synes børnene det er meget sjovere end, hvis det kun er børnene, der er med. Jeg vil komme nærmere omkring dette i næste afsnit om kropslighed. Det næste, som jeg tænker er vigtigt i forhold til bevægelseslege, er det med børnenes autentiske bevægelser. Det Gøssel mener med dette forhold er, at vi ikke altid skal rette børnene i deres bevægelser, bevægelserne retter sig efter børnene.99 Det er der sikkert mange der kan diskutere både for og i mod, da nogle vil mene børnene så ikke får udviklet sig tilstrækkeligt, mens andre, som Astrid Gøssel, vil mene det kommer i barnets tempo. Men i bevægelseslegene er det vigtigt at huske, at hvis børnene hele tiden bliver rettet på, så mister de motivationen. Det er også en af ulemperne ved styring af bevægelseslege, for pædagogen har formentlig en tanke om, hvad børnene skal øve og styrkes i, men det er ikke sikkert, det er det børnene rent faktisk gider og de er måske i gang med nogle andre ting på eget initiativ. Men pædagogen må ikke undertrykke børnenes initiativer, da det vil kunne nedbryde motivationen, som er den der driver legen.100 Når jeg anvender bevægelseslege har jeg tænkt hvad de forskellige lege skal bruges til og hvad de er med til at stimulere, udvikle og støtte. Men idet at det er bevægelseslege som jeg har organiseret, er det vigtigt, at huske på, at jeg ikke kommer til at undertrykke børnenes egne initiativer, som jo er en vigtig motivationsfaktor i forhold til leg og dermed også bevægelseslege, selvom jeg har en ide om hvad det er børnene skal i lige præcis den leg.101 Det er vigtigt at børnene får så få verbale instruktioner som muligt,102 så børnene føler det som leg, og ikke som en form for træning. Jeg har tidligere lavet et forløb med nogle børn med autisme, og på daværende tidspunkt havde jeg ikke tænkt det som en bevægelsesleg, da det var en form for forhindringsbane børnene skulle igennem. Men under og efter forløbet var der en af drengene som tog det meget til sig, han opstillede selv en forhindringsbane ude på legepladsen ud af de ting, der nu var på legepladsen og fik også nogle af de andre børn med til at deltage i hans leg med banen, og han synes det var det bedste. Så uden at have tænkt over det, havde jeg skabt noget, der for ham blot var en sjov leg. 99 Ahlmann (2011) s.32 Ibid. s. 25 101 Ibid. s. 25 102 Ibid. s.25 100 Side 19 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Kropslighed Når børn skal udvikle deres kropslighed er der flere ting der spiller ind, bl.a. de fem dimensioner, den fysiske-, den sansemotoriske-, den sociale-, den emotionelle- og den kognitive dimension.103 Så når pædagoger prøver at få børn i bevægelse er det vigtigt at have de fem dimensioner i baghovedet, så børnene får erfaringer inden for alle dimensioner. I forhold til den fysiske og den sansemotoriske dimension kan børnene få oplevelser med, hvordan sanserne kan være understimuleret, hvis de fx drejer rundt og så bliver rundtosset, de kunne også få erfaringer med, hvordan deres muskler virker, fx hvordan de spænder, hvis der bliver leget kong gulerod. Hvis de skal have udviklingsmuligheder inden for det personlige, altså den kognitive- og emotionelle dimension, kan det være ved at lave noget bevægelse med børnene, som de synes er sjovt, så de oplever glæden ved at bevæge sig og samtidig lave aktiviteter som børnene er gode til, så de får en oplevelse af at mestre noget.104 I forhold til den sociale dimension prøver jeg altid at lave nogle bevægelse lege, hvor børnene skal samarbejde, så de lærer, hvordan de skal hjælpe hinanden og at der opstår en mulighed for relations dannelse. Selvom børn er samme alder, kan de være på forskellige niveauer og have forskellige styrker inden for kropslige kompetencer. Men hvis vi som pædagoger gerne vil have et fokus på det sociale og fællesskaber, kan det stadig lade sig gøre selvom de ikke er på samme niveau. En god måde at gøre det på er at se gradueringsmuligheder i børnenes aktiviteter, altså at der kan ses forskellige muligheder inden for den samme aktivitet på forskellige niveauer, det vil sige at børnene kan være med i de samme aktiviteter, men måske skal løse dem på nogle forskellige måder, som passer til deres belastningsniveau.105 ”Børn udvikler således deres kropskompetencer, dels i forhold til deres egen fysiske og psykiske personlighed, dels i forhold til de opgaver og krav de møder i den kultur, de vokser op i. Jo mere de har og får mulighed for at se, imitere, eksperimentere og øve sig, des større og mere varieret bliver deres bevægerepertorie.”106 Men det er ikke kun børnenes kropslighed der er af betydning, for som dette citat betoner og artiklen, Pædagoger skal løbe forrest, påpeger, så viser forskning, at børnene bliver glade for, at bevæge 103 Rechnagel (2007) s.86 Ibid. s.87 105 Jensen (2012) s.96 106 Ibid. s.95 104 Side 20 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 sig, hvis blot pædagogerne er det.107 Der ligger derfor et ansvar hos pædagogerne, da deres aktivitets niveau smitter af på børnene, bør de overveje hvordan de ønsker børnene skal bruge deres tid i institutionen, og ifølge Anette Boye Koch er alle børns kroppe programmeret til at bevæge sig. 108 Jeg har selv erfaret, hvor godt det virker, når jeg selv har deltaget i lege på legepladsen. Børnene synes det er langt sjovere, når der en voksen med, og nogle gange kan det være nok bare at begynde en leg, også leger børnene videre, selvom pædagogen sniger sig ud af legen. Men i mange institutioner er pædagogerne ikke med i legene på legepladsen og får derfor heller givet lysten til at bevæge sig videre til børnene, og det er et problem, som kommer til at påvirke samfundet. Et af de store samfundsproblemer er, at befolkningen bliver mere og mere overvægtige,109 og en af grundene kan være det lave aktivitetsniveau børnene får med sig fra daginstitutionen. For som Peter Gjerndrup Aagaard, som er med i vidensrådet for forebyggelse, skriver, bliver vores bevægelsesvaner grundlagt fra vi er helt små,110 så jo mere vi som pædagoger bevæger os, og får børnene med, jo bedre vil det være for børnenes bevægelsesvaner. Men bevægelsen er også vigtig for børnenes selvværd, de sociale relationer, deres motoriske udvikling, deres kondition, og det mindsker risikoen for livsstilsygedomme.111 Så hvorfor er det, at vi som pædagoger ikke blot sætter nogle bevægelseslege i gang på legepladsen, når der er så mange positive sider ved det? Er det fordi pædagoger er dovne, de ved ikke hvilke lege de skal finde på, eller måske fordi de ikke selv føler sig tilpasse ved at bevæge sig, og dermed heller ikke har fået udviklet kropsligheden? Jeg har erfaret, at der kan være forskel på hvor meget børnene får lov til at bruge sin krop, alt efter hvilken pædagog barnet er sammen med, hvilket hænger meget godt sammen med at pædagogers egen kropslighed kommer i spil. Altså de pædagoger som ikke selv synes, det er det vigtigste at røre sig, synes heller ikke det er så vigtigt for barnet, og der er fokus på nogle andre områder. Men hvorfor skal børnene snydes for at komme i bevægelse fordi nogle pædagoger ikke har udviklet deres egen kropslighed? Det bør derfor være en kompetence alle pædagoger besidder, da det er af stor betydning for børnene, at de kommer i bevægelse. Antonovsky - OAS Aron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng (OAS), består af tre læreprocesser, forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed, hvis disse tre læreprocesser er tilstede vil det give 107 Bejer (2009) s.1 Ibid. s.1 109 Sundhedsstyrelsen 110 Børn, unge og fysisk aktivitet 111 Ibid. 108 Side 21 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 delkomponenterne, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og til sammen vil det give oplevelsen af sammenhæng og en bedre mestringsevne.112 I forhold til praksis er denne metode meget brugbar når, der skal planlægges forløb. Jeg har selv anvendt den flere gange, med stor succes. Når jeg planlægger forløb, sørger jeg for at forberede børnene på, hvad der skal ske og give dem bedst mulig forudsigelighed. Men når jeg har planlagt forløb for børn med autisme, har jeg skulle tænke ekstra meget over, hvordan tingene kunne blive så forudsigelige som muligt, da det er meget vigtigt for dem, der ikke kommer nogle overraskende elementer. Jeg fandt ud af, at det var godt at anvende billeder af de forskellige aktiviteter, samt at bruge dyr eller ting som de kender, til at forklare, hvad aktiviteten går ud på. Så for at gøre det forudsigeligt for dem, valgte jeg, med succes, at gøre det hele visuelt med billeder. Det var også noget, de var vant til fra samling, hvor de også kan se, hvad der skal foregå. I forhold til belastningsbalance kan det være rigtig svært, når der skal planlægges et forløb, da det ikke altid er til at vide, hvor børnene befinder sig niveaumæssigt, men så er det blot vigtigt at huske på, at være forberedt på, hvordan aktiviteterne kan ændres til et lettere eller sværere niveau. Det er dog bedst at starte i det lette, da det vil give børnene en succes oplevelse, fremfor noget der er for svært, som vil kunne give et nederlag. Når delagtigheden skal tænkes ind i et forløb kan det gøres på flere måder, for nogle børn er det nok blot at være med til nogle aktiviteter sammen med andre børn, mens det for nogle kræver, at de føler sig værdsatte af de andre børn. Så det kan være en ide at planlægge nogle aktiviteter hvor børnene skal arbejde sammen to og to eller hvor hele gruppen skal arbejde sammen om noget, her skal det bare medtænkes, at der er en risiko for at nogle føler sig udenfor og det derved giver den modsatte følelse end det, der var planen. Da et barn med autisme kan møde mange udfordringer i løbet af en dag, nogle større end andre, vil det hjælpe barnet hvis det har opnået følelsen af sammenhæng, som så vil give barnet en bedre mestringsenvne,113 og det vil ifølge Antonovsky være med til at hjælpe børnene med, hvordan de skal tackle udfordringerne. For jo bedre en oplevelse af sammenhæng barnet har, jo bedre en mestringsevne og jo bedre kan barnet tackler udfordringerne, som Antonovsky vil kalde for stressorer.114 Så hvis vi som pædagoger vil hjælpe børnene til bedre at kunne tackle de utallige udfordringer, de støder på hver eneste dag, vil det være godt at anvende Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng. 112 Jensen og Johnsen (2003) s.88-89 Ibid. s.91 114 Ibid. s.87 113 Side 22 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 I mit forløb prøvede jeg at inddrage de tre læreprocesser så meget som muligt og specielt forudsigeligheden, fordi jeg ved, det har så stor betydning for børn med autisme. Jeg havde planlagt et forløb med nogle forskellige lege, nogle få ting var nye, mens andre ting var genkendeligt. Jeg havde fundet billeder, som viste de forskellige aktiviteter og hængt dem op, så børnene kunne se, hvad der skulle foregå. Der var en ny leg, som var meget svær for børnene, og som pædagogen sagde efterfølgende, ”De her børn har bare brug for gentagelse, på gentagelse for at forstå tingene. ” Og de andre lege som de kendte gik også meget bedre, da de vidste hvad der skulle foregå. I forhold til belastningsbalancen havde jeg gjort mig overvejelser om, hvad jeg vidste børnene kunne, og samtidig ville jeg også gerne ramme deres nærmeste udviklingszone, så de også kunne udvikle sig. Idet den ene leg var ny og svær for børnene, var det på vippet til, at belastningsbalancen ikke var den rette, men børnene gjorde det på deres egen måde, sådan som de havde opfanget den skulle foretages, og som Astrid Gøssel siger, så udvikler børn sig motorisk og funktionelt bedst gennem deres egne spontane legebevægelser,115 så selvom de ikke gjorde som jeg havde tiltænkt, kan de stadig have udviklet sig motorisk. Selvom børn med autisme har sociale vanskeligheder, havde jeg fokus på, at de skulle føle sig som en del af et fællesskab og føle sig deltagende. Det gjorde jeg bl.a. ved at lave en leg, hvor børnene skulle holde fast i hinanden, mens jeg skulle trække en af dem fri, de holdt rigtig godt fast og synes det var sjovt. Jeg havde også nogle små aktiviteter, hvor børnene skulle arbejde sammen. Så alt i alt vil jeg sige at forløbet blev en succes med inddragelse af de tre læringsprocesser, som forhåbentligt vil give børnene oplevelsen af sammenhæng. Men kan det være en ulempe for børnene senere i livet, hvis de senere støder på en masse ting, som ikke er forudsigelige, og bliver udsat for problematikker langt fra deres niveau, samt at de pludselig ikke er en del af et fællesskab længere? Vil de så bedre kunne tackle de stressorer, det vil medføre, da de tidligere har haft oplevelsen af sammenhæng, eller vil de have mistet mestringsevnen og dermed også deres evne til at kunne tackle stressorerne? Det tværprofessionelle samarbejde I daginstitutioner er der kommet et større fokus på det tværprofessionelle samarbejde, da det er ved hjælp af de forskellige professioners kompetencer, vi kan skabe de bedst mulige vilkår for børn og unge.116 Men for at samarbejdet skal kunne fungere, er det vigtigt at de forskellige professioner, accepterer de andres tilstedeværelse, og har en vis respekt for de andre professioner. Samtidig kræ- 115 116 Ahlmann (2011) s.31 Højholdt (2009) s.9 Side 23 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 ver samarbejdet koordination, samarbejde og dialog mellem professionerne.117 Men et samarbejde kan foregå på forskellige måder, Andy Højholdt har 5 forskellige grundforståelser af hvordan samarbejde kan foregå. Det kan være det hele foregår som en kollektiv enhed, det vil sige at alle professioner yder en indsats på samme tid, så alle har et ansvar for egen indsats, men det er vigtigt at der foregår en koordination mellem professionerne, så de forskellige professioner ved hvad de andre laver, og at der er et fælles mål for arbejdet.118 Så er der også den mulighed, at samarbejdet foregår som et hold, her har hver enkelt en meget specifik opgave i forhold til det fælles mål, og i dette samarbejde er det, det fælles mål som er det vigtigste.119 En tredje mulighed er, at samarbejde som et netværk, her handler det om at være i åben dialog med hinanden, samt dele ud af sine synspunkter, men ellers er professionerne meget for sig selv og arbejder individuelt.120 Ellers kan samarbejdet foregå som et fleksibelt team, her drejer det sig om, at dem som er med i samarbejdet har en relevans for problemstillingen, så samarbejdspartneren kan hurtigt ændre sig, hvis der findes grund til det. Men hvis dette skal kunne fungere, kræver det, at der er en god ledelse, som ved hvem der skal inddrages i samarbejdet ved de forskellige problematikker.121 Den sidste samarbejdstype er, at samarbejde som en overlevering, her er det vigtigt, at hver profession kan hvad de skal, og så er det vigtigt at professionerne kan finde ud af at overlevere og modtage fra andre professioner.122 Det samarbejde der oftest finder sted i ressourcegruppen, er overleveringen. Professionerne arbejder meget for sig selv, og viderebringer oplysninger til hinanden, så arbejdet kan videreudføres. Da jeg var ude at interviewe en pædagog fra ressourcegruppen, blev jeg klar over, hvor vigtigt det tværprofessionelle samarbejde er. Hvis pædagogerne fx har set tegn på, at et barn er understimuleret i forhold til de tre primære sanser, bliver der taget kontakt til en fysioterapeut, som så kommer ud til ressourcegruppen og kigger på barnet. Hvis fysioterapeuten finder bekymringen reel, vil der blive lavet et træningsprogram præcist til det barn, som pædagogerne så skal sørge for at lave med barnet, og så kommer fysioterapeuten en gang i mellem og tjekker op. Dette er et godt eksempel på samarbejde som en overlevering. Det er derfor nødvendigt, at pædagogerne har en viden om det, de skal arbejde med, så arbejdet bliver gjort rigtigt. Samtidig skal der være en tillid mellem de to professioner, da pædagogen skal stole på at fysioterapeutens program er det rigtige for netop det barn, hvilket 117 Højholdt (2009) s.10 Ibid. s.187 119 Ibid. s.188-189 120 Ibid. s.192-193 121 Ibid. s.195-196 122 Ibid. s.197-198 118 Side 24 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 også vil være nemmere, hvis pædagogen selv har en viden omkring det, der skal arbejdes med, fx de tre primære sanser, mens fysioterapeuten skal stole på, at pædagogen laver træningen med barnet. Udviklingsperspektiv Idet jeg har fundet ud af, hvor vigtige de tre primære sanser er for børn med autisme, synes jeg det er vigtigt, at de pædagoger, som arbejder med børnene, har viden omkring de tre primære sanser. Den pædagog, jeg har interviewet, havde viden omkring dem, men jeg har selv erfaret at nogle pædagoger ikke havde, derfor bør der være et fokus på dette. Derudover vil det for børn med autisme være godt, at de pædagoger som arbejder med dem, har udviklet deres kropslighed, så de tør at bevæge sig og lave aktiviteter med børnene, så de kan stimulerer de tre primære sanser, samt skabe bevægelsesglæde og motorisk udvikling, som har betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. Der bør også tænkes mere over de fysiske rammer i daginstitutionerne. Vi vil gerne have børnene skal bevæge sig, men kun udenfor. Bør der ikke være nogle muligheder for bevægelse indenfor, og skabe nogle fysiske rammer, hvor der er mulighed for at udforske brugen af sin krop, det vil muligvis også skabe en nysgerrighed hos børn med autisme, hvordan de forskellige redskaber skal bruges. Udover at de tre primære sanser bør have en stor rolle i daginstitutionen, ville det være godt for børn med autisme, hvis der kom nogle flere foreninger med tilbud til dem, en mulighed var, hvis en skb pædagog startede det op, da pædagogen vil have viden om, hvordan børnene skal tackles, men også viden om de tre primære sanser og den generelle motoriske udvikling. Konklusion Arbejdet med de tre primære sanser og relation kan gøres på mange måder, og det pædagogiske forløb, jeg lavede i ressourcegruppen, var et forslag til, hvordan det kan gøres. Men jeg kan konkludere at det kræver at pædagogen har nogle særlige kompetencer. Én er at have en viden omkring de tre primære sanser, så arbejdet kan blive gjort korrekt, og børnene kan få deres sanser tilstrækkeligt stimuleret, da det er grobunden for barnets bevægelsesudvikling. Derudover bør pædagogen være god til det tværprofessionelle samarbejde og samtidig have en udviklet kropslighed, så pædagogen tør at gå forrest. Udover pædagogens kompetencer har jeg erfaret, at bevægelseslege er gode at inddrage, da det for børnene er sjovt, samt der er mulighed for udvikling inden for forskellige områder, derudover er bevægelseslegene også gode at anvende i forhold til arbejdet med relationer. Det kan fx gøres gennem lege, hvor børnene skal arbejde sammen og hjælpe hinanden. Når pædagogen skal planlægge forløb eller aktiviteter med de primære sanser og relationer, kan det være godt at inddrage Antonovskys tre læreprocesser, så pædagogen kan gøre det forudsigeligt for børnene, hvilket er Side 25 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 vigtigt for børn med autisme, samt at pædagogen rammer niveauet for, hvad børnene kan, og ikke mindst så de føler de er deltagende. Børn med autisme har sociale vanskeligheder, men jeg har erfaret at når børnene er i bevægelse og bruger deres krop, er der en tendens til, at børnenes sociale vanskeligheder forsvinder. Børnene samarbejder, er opmærksomme på hinanden og virker samtidig til at nyde det, og relationerne er stadig intakte i andre sammenhænge, så kroppen kan muligvis noget særligt i forhold til at skabe relationer for børn med autisme. Når der arbejdes med de tre primære sanser og relationer, er det samtidig af betydning for børnenes udvikling, trivsel og læring. Bl.a. viser bunkefloprojektet at børn, som er motoriske og fysisk aktive, trives bedre, bliver gladere og dygtigere fagligt. Hvis forløbet er tilpasset efter Antonovskys læreprocesser, vil børnene få en oplevelse af at lykkedes med noget, hvilket også vil øge deres trivsel i forhold til Bente Jensen definition. I arbejdet med de tre primære sanser og relationer er det ydermere vigtigt at tage udgangspunkt i børnene og deres autisme. Alt i alt er arbejdet med de tre primære sanser og relationer, et arbejde pædagogen i en ressourcegruppe for børn med autisme, bør have et fokus omkring. Side 26 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Litteratur Bøger Ahlmann, Lise (2006): Bevægelse og udvikling. 4 udgave. København, Christian Ejlers Forlag Ahlmann, Lise (2011): Leg og bevægelse, 1½-4 år. Frederiksberg Forfatteren og Frydenlund Ayres, Jean A. (2007): Sanseintegration hos børn. København, Hans Reitzels Forlag Bentholm, Anette (2013): Idært flytter grænser, for børn med autisme og ADHD. Roskilde, Handicapidrættens Videnscenter Borregaard, Dinna og Pedersen, Inge- Merete Damgaard (2007): Sansemotorik. Frederikshavn, Dafolo Forlag og forfatterne Brodersen, Anne og Pedersen, Bente (2003): Grundmotorik, testning og træning. Svendborg, FofatterForlaget Bundgaard, Kirsten (2000): Når kroppen lærer, Sansemotoriske vanskeligheder hos børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser og DAMP/ADHD. Beder, Forfatter: Kirsten Bundgaard, Langagerskolen Bøttcher, Louise og Dammeyer, Jesper (2014): Handicappsykologi, en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Frederiksberg, Samfundsletteratur Guldbrandsen (2009): Opvækst og psykisk udvikling, Grundbog i udviklingspykologiske teorier og perspektiver, København, Akademisk forlag Harboe, Thomas (2010): Metode og projektskrivning, en introduktion. Frederiksberg, Samfundslitteratur Højholdt, Andy (2009): Den tværprofessionelle praktiker. København, Forfatteren og Hans Reitzels Forlag Jensen, Bente (2002): Sundhed og sårbarhed, store børns beretninger om sundhed og hverdagsliv. København, Bente Jensen og Hans Reitzels Forlag A/S Jensen, Jens-Ole (red.)(2012): Motorik og bevægelse i børns liv. Århus, Forfatterne og ViaSystime Side 27 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J: (2003): Sundhedsfremme i teori og praksis. Århus, Forlaget Philosophia og forfatterne Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2011): Mennesket i bevægelse. 3. udgave. København, Munksgaard Danmark Kruuse, Emil (2011): Kvalitative forskningsmetoder, i psykologi og beslægtede fag. 6.udgave. Frederiksberg, Emil Kruuse og Dansk Psykologisk Forlag A/S Rechnagel, Eva Rose (2007): Bevægelseslege i førskolealderen. I sundhed, krop og bevægelse. Brus, Anne mfl. Kroghs forlag Sher, Barbara (2011): Legebog for børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser, sjove lege, der styrker sociale og motoriske færdigheder. Viborg, Dansk psykologisk Forlag A/S Trillingsgaard, Anegen, Dalby, Mogens A. og Østergaard, John R. (red.) (1997): Børn der er anderledes, Hjernens betydning for barnets udvikling. 2. udgave. København, Dansk psykologisk Forlag Artikler Bejer, Karitte Lind (2009): Pædagoger skal løbe forrest. I: Børn og unge nr.28 Jensen, Vibeke Bye (2009): Motorik: Træn de 3 sanser. I: Børn og unge nr.2 Jørgensen, Per Schultz (2009): Et godt børnemiljø handler om sociale relationer, dcum Ringkøbing, Jeanette (2008): Autismens gåde er langt fra afklaring. I: Politikken, aktuelt 16. januar Forskning Ericsson, Ingegerd (no. 6, 2003) Motorik, koncentrationsförmåga och skoleprestationer - en interventionsstudie i skolår 1-3. Sammanfattning av doktorsavhandling. Malmö Studies in Educational Sciences. Internet Autismeforeningen http://www.autismeforening.dk/autismeForening.aspx?linkId=1 5/5-2015 9.25 Blind for andres sind http://www.centerforautisme.dk/media/152812/blind_for_andres_sind.pdf 5/5-2015 9.17 Side 28 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Brønderslev kommune http://www.dendigitalevaerktojskasse.dk/den-teoretiske-ramme-i-ics.aspx 5/5-2015 12.42 Bunkeflo http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bunkeflo-modellen 12/5 2015 15.42 Børn, unge og fysisk aktivitet https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/sundhedsoplysning/idraet-og-motion/boern-ungeog-fysisk-aktivitet/?print=1 20/5 2015 09.24 Idrætsforening i Århus http://lavia-aarhus.dk/index.php?page=idraetsgrene 5/5 2015 13.51 Kvalitativ metode http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_metodologi/kvalit ative_metoder 25/5 2015 11.01 Merleau-Ponty http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900t./Filosoffer_1900-t._-_Frankrig_-_biografier/Maurice_Merleau-Ponty 25/5 2015 10.00 Motorik i centrum http://www.motorikicentrum.dk/Undersider/hvader.html 4/5 2015 09.32 Læring og trivsel http://www.dgi.dk/arkiv/2014/10/30/styrk-elevernes-laering-og-trivsel-med-bevaegelse 12/5 2015 15.43 Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/overvaegt 19/5 2015 15.48 Taktil rygmassage http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/taktil-rygmassage 12/5 2015 09.32 Side 29 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Lov Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 22. januar 2015. §1 og 8 Jeg erklærer hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp jævnfør eksamensbekendtgørelsen,§19, stk. 6. Malene Munkholm Side 30 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Bilag Interview med pædagog fra ressourcegruppe Kigger i efter om nogle af børnene er understimuleret i forhold til de tre primære sanser? - Ja, vi kigger efter det. Hvis vi har en bekymring tager vi kontakt til fyioterapeuten, som så kommer og vurderer barnet nærmere. Men ofte når børnene starter her i ressourcegruppen, ligger der allrede nogle papir på dem i forhold til motoriske vanskeligheder. Hvad kigger i efter-hvilke tegn kan det være? - Vi kigger ofte efter det sensoriske, altså er barnet lydfølsom, let afledelig, det hænger tit sammen med vanskeligheder ved de tre primære sanser. Ellers kigger vi på om børnene kan tåle berøring, om de bliver svimle, og ting som det. Hvordan stimulerer i, de tre primære sanser og hvor tit? - Hvis der er nogle der er understimuleret har fysioterapeuten lagt et program, som vi skal lave med barnet en gang om ugen. Men derudover laver vi tit aktiviteter på legepladsen, som sti-mulerer sanserne. Derudover har vi også fællesaktivitet, hvor vi bl.a. har kørt et massagefor-løb. Til samling prøver vi også at inddrage massage i sange, fx lille Peter edderkop. Er det en del af hverdagen? - Vi er til svømning en gang om ugen, vi er på tur i skoven en gang om ugen og ellers prøver vi at lave aktiviteter på legpladsen som stimulerer dem, fx gynger vi meget, børnene bliver rul-let ind i en madras, vi laver kolbøtter, hopper osv. så det fylder en del. Er der andre fokus punkter, når i stimulerer de tre primære sanser? - Der er ikke som sådan andre fokuspunkter, men vi har fundet ud af at hvis vi tilføre et ekstra barn til opgaverne, så de er to i stedet for et, giver det en bedre motivation. Side 31 af 32 Bachelorprojekt 2015 Malene Munkholm 11rv2 Hvordan forholder i jer til Autisme i forhold til kroppen og brugen af den? - Vi tager udgangspunkt i autismen, de kan godt lide at bruge kroppen, men har ofte svært ved forståelsen af hvad der skal ske. Derfor går vi meget op i at forberede dem visuelt. Hvilke erfaringer har i med børn med autisme og deres brug af kroppen? - De kan godt lide at bevæge sig, nogen mere end andre, så der kan ikke siges noget genrelet. Hvordan anvender i børnenes krop i forhold til arbejdet med børnene og deres udvikling? - Jeg er begyndt under indlæring at opgaverne ikke kun skal være stillesiddende. Børnene får en bedre koncentration, hvis de lige får lov at lave en opgave med noget bevægelse i. Er der problemer/dilemmaer når børnene skal i bevægelse? - Det sværeste er, at de ofte ikke forstår hvad de skal. De har brug for mange gentagelse, og at det hele er visuelt. Vi har for nyligt diskuteret om vi skal anvende videoklip, af det børnene skal, for ofte fanger de hvad det går ud på, når de har set det på video. Side 32 af 32
© Copyright 2024