Kompleks autisme – hvad er det? Af Christian A. Stewart-Ferrer – www.ferrer.dk Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi – cand.mag., fhv. lektor Fra autisme til autismer – og tilbage Den længst og bedst kendte form for autisme er den såkaldte infantil autisme, som blev beskrevet af Kanner i 1943. Den er kendetegnet dels ved autisme, dels ved forsinket sproglig eller kognitiv udvikling. En stor gruppe børn, der får denne diagnose, er i praksis også mentalt retarderede – en omstændighed, der typisk kendetegner dem for livet. Aspergers Syndrom blev beskrevet af Asperger i 1944, men på tysk, hvorfor denne form for autisme først blev internationalt kendt i 1980’erne – og først blev en diagnose i 1992 (1994 i DK). Patienterne er normalt til højt begavede, og adskillige gennemfører trods deres vanskeligheder imponerende akademiske karrierer. Dette er autisme i sin reneste form – uden mental retardering. Kompleks autisme er uden tvivl den mest kaotiske form for autisme, og har som syndrom levet en lige så kaotisk tilværelse som sine patienter. I ICD-8 bar dette syndrom navnet infantil grænsepsykose, men blev i ICD-10 overført til gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser, hvor det siden 1994 især har fundet vej til danske børn under navnet Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden – GUA (PDD-NOS i DSM-IV). De mest omfattende beskrivelser af syndromet blev iværksat af Cohen et al., som omtalte det som MCDD – Multiple Complex Developmental Disorder. Cohens død har igangsat overvejelser om navnet Cohens Syndrom. I 2013 udkommer DSM-5, som forventes efterfulgt af ICD-11 i 2015. Mønsteret her peger mod forenkling og præcisering, og det betyder, at de hidtidige former for autisme bliver samlet under én betegnelse: Autisme-Spektrum-Forstyrrelser (ASF). De børn, som også må kæmpe med mental retardering, vil simpelthen få dette som en tillægsdiagnose. Kompleks autisme – hvad er det? Af Christian A. Stewart-Ferrer – www.ferrer.dk Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi – cand.mag., fhv. lektor Hvor står Kompleks Autisme efter 2013? Det enkle svar er: som én af Autisme-Spektrum-Forstyrrelserne (ASF). Spørgsmålet er så, om der kan gives enkle svar omkring et syndrom, som er kendetegnet ved en kombination af disse karakteristika:  Dysfunktioner i selvreguleringen (herunder hæmning, aktivering og tilpasning)  Dysfunktioner i sociale funktioner (herunder afkodning, forestillingsevne, kommunikation og relationsforvaltning)  Dysfunktioner i sprog og tanker (herunder konnotationsforståelse og modenhed)  Dysfunktioner i realitetsorienteringen (herunder realitetstestning og fantasiers karakter)  Massive angstproblematikker (typisk diffuse frem for konkret fobiske)  Dysfunktioner i personlighedsstrukturen (herunder stabilitet, integration og identitet)  Dysfunktioner i rolle- og persona-manifestationerne  Dysfunktioner i kontinuiteten af alle ovennævnte karakteristika (!) Den nye diagnostiske virkelighed indtræffer i 2013, og af hensyn til de børn og unge, der bærer dette syndrom – og deres familier – er det af stor betydning, at diagnosen ASF ledsages af en beskrivelse, der gør det klart også for socialforvaltninger, skoleafdelinger m.m., at der ikke alene er tale om en form for autisme, men om dens mest ekstreme fremtrædelsesform – Kompleks Autisme. Litteratur Bilenberg, N. (2011). Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden (GUA). In: NordborgLøvstad, K. (red.). Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden. 2. udgave. Frederiksberg: Frydenlund. Cohen, D.J., Paul, R., & Volkmar, F.R. (1986). Issues in the classification of Pervasive and Other Developmental Disorders: toward DSM-IV. J Am Aca Child Psychiatry, Vol. 25, 213–220. Cohen, D.J., Towbin, K.E., Mayes, L, & Volkmar, F. (1994). Developmental psychopathology of multiplex developmental disorder. In: Friedman, S.L., & Haywood, H.C. (eds). Developmental Follow-up: Concepts, Genres, Domains, and Methods. San Diego: Academic Press.