1. No category

Svinesektoren 2015 – mål, udfordringer og resultater
Beretning ved
FORMAND ERIK LARSEN
og
DIREKTØR CLAUS FERTIN
Tirsdag den 20. oktober 2015
Indhold
Indledning (Erik Larsen) ................................................................................................................................. 4
Dansk og Konkurrencedygtig .................................................................................................................... 4
Rentabilitet over tid ..................................................................................................................................... 4
Prognosen for den kommende periode ................................................................................................... 5
International konkurrenceevne (Claus Fertin) ............................................................................................ 6
Spansk svineproduktion ............................................................................................................................. 6
Produktionsudvikling og støtteordninger (Erik Larsen) ............................................................................. 7
16-punktsplanen – Nye politiske vinde .................................................................................................... 8
PSO - afgiften .............................................................................................................................................. 8
Gødskningsnormerne skal være ændret i 2017..................................................................................... 8
Udbringning af 170 kg. N ........................................................................................................................... 9
Nye miljøgodkendelser - Adskillelse af anlæg og areal – Anmeldeordning....................................... 9
Find 20 kr. pr svin ....................................................................................................................................... 9
Investeringstørke ...................................................................................................................................... 10
Moderniseringsordning for slagtesvinestalde ....................................................................................... 10
Er slagtesvin en god business case? .................................................................................................... 11
Kapital og finansiering – hvor skal pengene komme fra? ................................................................... 11
1
Vækstpanel - Kan vi få nogen løsninger? ............................................................................................. 11
Video med Karen Hækkerup ................................................................................................................... 12
Nye store stalde – Lugt er en udfordring (Claus Fertin) ......................................................................... 12
Miljøstyrelsens Teknologiliste ................................................................................................................. 12
Avlsarbejdet (Claus Fertin) .......................................................................................................................... 13
Orneeffekt på kuldstørrelse i Duroc ....................................................................................................... 13
Effektivitetsfremgang ................................................................................................................................ 14
Flere overlevende pattegrise .................................................................................................................. 14
Mælkeforsyning ......................................................................................................................................... 15
Justering af fodernormer.......................................................................................................................... 15
Ekstra mælk ............................................................................................................................................... 16
Innovationsarbejdet i SEGES Videncenter for Svineproduktion........................................................ 16
Vaccinesalget stiger! ................................................................................................................................ 16
Løsgående diegivende søer - showroom .............................................................................................. 17
Æde- og insemineringsbokse ................................................................................................................. 17
Foderudnyttelse ........................................................................................................................................ 17
Kontrol af foderkvalitet ............................................................................................................................. 18
SPIR og Minus 30 foderenheder ............................................................................................................ 18
Holdbarhed hos unge søer ...................................................................................................................... 18
Innovationsprojekter sikrer fremtiden..................................................................................................... 19
Hangrise ..................................................................................................................................................... 19
Zink og kobber........................................................................................................................................... 20
Tak til værterne ved Åbent Landbrug .................................................................................................... 20
Der er fremgang for dyrevelfærden (Erik Larsen) .................................................................................... 21
Antibiotika og MRSA ................................................................................................................................ 21
MRSA ........................................................................................................................................................... 22
SEGES Videncenter for Svineproduktion (Erik Larsen) ......................................................................... 23
DanAvl er stadig styret af de danske svineproducenter ..................................................................... 24
Svinepest og PED (Erik Larsen) ................................................................................................................. 24
Kontrol med blodplasma i kampen mod PED....................................................................................... 25
Tjek vaskecertifikat ................................................................................................................................... 25
Kan vi sikre os endnu bedre.................................................................................................................... 26
Afslutning ................................................................................................................................................... 26
2
3
Indledning (Erik Larsen)
Planche
Dansk og Konkurrencedygtig
Vi har valgt ”Dansk og konkurrencedygtig”, som årets tema.
Hvorfor satse på svineproduktion? Og hvorfor gøre det i Danmark?
Forudsætningen er naturligvis, at vi kan være konkurrencedygtige i Danmark og internationalt.
Heldigvis har vi en lang række styrker i den danske svinesektor, som taler for, at vi også om 1+ og 20 år har
en betydelig svineproduktion i Danmark.
• Vi er effektivitetsmæssigt helt i front.
• Vi kan – i kraft af vores fællesskab – finde faglige løsninger, som også vil holde os i front i fremtiden.
• Vores slagterier er igen konkurrencedygtige.
Vigtigst blandt vores udfordringer er vores erhvervsvilkår – rammebetingelserne. De skal forbedres. For de
koster os dyrt.
Vi har en klar forventning til den nye regering. Vi skal have et opgør med den særlige politiske tankegang,
der siger, at danske erhvervsvilkår godt må være hårdere og ringere end vores konkurrenter.
Med lige vilkår kan vi godt konkurrere.
At vi vil have lige erhvervsvilkår, er ikke det samme, som at vi vil se stort på miljø, dyrevelfærd, brug af antibiotika osv.
Vi vil som branche tage ansvar og hele tiden sikre fremskridt.
En bæredygtig svineproduktion – økonomisk, etisk og samfundsmæssigt – er forudsætningen for, at vi har
en fremtid.
En anden udfordring er, at vi fortsat ser alt for få investeringer, faldende slagtninger og dermed stigende
eksport af smågrise.
Det er en strukturudvikling, der er logisk for den enkelte, men usund for branchen og Danmarks økonomi.
Det er noget af det, vi vil komme ind på i beretningen.
Men først til den aktuelle og katastrofalt dårlige økonomi.
Rentabilitet over tid
De seneste år har bestemt ikke været lette, og mange svineproducenter er virkelig hårdt pressede på likviditeten.
Denne figur viser tydeligt de barske realiteter. En gennemsnitlig svineproducent har kun i ganske få perioder
tjent på svineproduktion. Specielt slemt har det været de seneste år. Vi gik glip af en højkonjunktur i 2014 på
grund af Ruslandskrisen, og her i 2015 er situationen ikke bedre.
4
Hullerne, der skal fyldes ud rent økonomisk, er der stadig, og alt for mange producenter får behov for at låne
til driften pga. en negativ likviditet i en periode fremover.
Det er ikke en normal situation, og vi må appellere til bankerne om at se det sådan.
Planche 3 Prognose til 2017
Prognosen for den kommende periode
Trods alt tjener den bedste tredjedel penge. Forventet 600.000 kr. i 15 og en million i 16. Men husk! Det er
både til aflønning af ejeren og egenkapitalen. Og markens bidrag er også med i regnestykket.
I 2016 forventes foderpriser på et stabilt niveau omkring 1,60 kr., og en rente der fortsat er lav, og en afregningspris på lidt over 10 kr.
Fremstillingsprisen i Danmark er ca. 10,80 kr. i gennemsnit – måske faldende til 10,70 kr. næste år.
Det og al historik viser, at man skal være 50 øre bedre per kilo end gennemsnittet for at holde et fornuftigt
økonomisk resultat.
Unægtelig en udfordring!
I ’17 håber vi på et løft og et bedre bytteforhold. Men husk – det er et meget, meget usikkert skøn.
Omvendt kan man sige: Det kan jo kun gå fremad!
Planche 3 Kvadratanalyse Svineproducenter fordelt på indtjening og gæld
Planchen her viser svineproducenterne fordelt efter gæld og likviditetsbehov. 20 pct. har høj gæld og likviditetsbehov – altså underskud – og kun 36 pct. har lav gæld og overskud. Det er desværre 2013 tal, men
svineproducenternes økonomiske styrke er med garanti ikke blevet bedre siden, og mange er salgs- og lukningstruede.
Det udskilningsløb, som altid har været et grundvilkår i svineproduktionen, bliver stadig hårdere.
”Blandt de, der har det hårdest, er troen stærkest” siger man.
Troen på fremtiden har altid været et særligt kendetegn for os svineproducenter. Så sent som for 2 år siden,
da vi lavede en større spørgeundersøgelse, var de fleste indstillede på at fortsætte. Og forventede at ekspandere frem mod 2020.
Som svineproducent er man nødt til at være ukuelig optimist. Ingen tvivl om det! Og vi er i verdensklasse
som svineproducenter. Heller ingen tvivl om det!
Men vi skal passe på, at vi ikke mister jordforbindelsen.
5
Høj gæld og lav indtjening. Det hænger ikke sammen og kommer næppe til det. Realistisk set er der en del
svineproducenter og deres familie, der var bedre tjent med at stoppe hurtigst muligt. Der er trods alt et liv
uden for svinestalden.
Om man skal stoppe eller fortsætte er efter vores opfattelse et privat mellemværende mellem bank og landmand. Statsgaranti eller anden støtte hører ikke hjemme i denne sammenhæng.
Der bliver skudt en del på banker og kreditforeninger i øjeblikket. Bidragsprocenter bliver hævet og mange
har høje renter på kassekreditten mv. Vi ved godt, at de skal drive en forretning, men vi forventer, at de ikke
udnytter situationen.
Selv den gruppe, der tjener penge – og de er her jo heldigvis – skal grundigt overveje om, og hvordan der
skal investeres i fremtiden. Lige nu kan man jo tilføje, at den finansielle situation giver ret god betænkningstid!
Lad os kaste et blik på vores konkurrenceevne i Europa og internationalt, inden vi ser nærmere på fremtiden
i dansk svineproduktion.
International konkurrenceevne (Claus Fertin)
Resultaterne her er fra den årlige InterPig rapport.
Den højre side af planchen – USA, Canada og Brasilien – viser med al tydelighed, at det er nødvendigt at få
reduceret omkostningsniveauet, hvis man vil være med internationalt på den lange bane. De er ikke belastet
af de erhvervsvilkår, produktionsbegrænsninger og afgifter, som langsomt, men sikkert, er med til at underminere vores konkurrenceevne.
I en globaliseret verden går det bare ikke at blive ved at lægge ekstra byrder på! Effektivitetsmæssigt kan vi
sagtens være med, men vi skal have en politisk kursændring.
På europæisk plan er vi konkurrencedygtige. Franskmændene er på niveau med os, mens Tyskland og Holland og ikke mindst UK og Sverige har væsentligt højere omkostninger end os. Vores nære konkurrenter i
Nordeuropa kan vi altså godt matche. Vores ambition har i mange år været, at vi skulle ligge bedst i Europa,
og det er den stadig. Dog må vi se os overhalet af Spanien, der producerer et kg svinekød 30-40 øre billigere end os og har indhentet den konkurrencefordel, vi har haft på smågrisene,
Vi sagde indledningsvis, at vores slagterier igen er konkurrencedygtige. Fra en situation midt i 0’erne, hvor
Danmark haltede kraftigt bagefter, er vi de seneste år kommet på niveau med de tyske slagterier. Det er
godt gået og tak for det!
Vi ved godt, hvilke udfordringer der er ved at drive slagterivirksomhed i Danmark. Holland og Frankrig har
afregnet dårligere, mens den spanske afregning ligger højere.
Spansk svineproduktion
I foråret var vi med bestyrelsen og formændene for svinerådgivningerne en tur i Spanien for at se, om det
virkelig kan passe, at det går så godt.
6
Og det kan det. Desværre!
Situationen i Spanien er, at der har været en modernisering og udbygning af slagterikapaciteten – baseret på
EU støtte.
Det har betydet, at der er kamp om grisene, og noteringen har i de senere år ligget på højeste niveau i Europa. Det har medvirket til en fornuftig økonomi hos de spanske svineproducenter. Slagterierne nyder godt af
det traditionelle hjemmemarked, men ekspansionen sker på eksportmarkederne. De ekspanderer især på
det franske marked, men vi ser dem også i stigende grad på verdensmarkedet. De har udvidet produktionen
med 6 pct. i løbet af det sidste år – især i Aragon. Her må en besætning højst være på 3.300 søer.
Det er sjovt nok standardstørrelsen på de nye sobesætninger.
Typisk vil staldanlæg være afskrevet og betalt i løbet af 8 til 12 år. De spanske svineproducenter lever generelt op til EU-lovgivning med hensyn til løsgående drægtige søer. Fuldspalte gulve til alle dyregrupper er
standard, og der er et minimum af beskæftigelsesmateriale.
Vi så én bold!
Der kræves en miljøgodkendelse og gylleaftaler, men der er ikke krav om opbevaringskapacitet for længere
perioder. Gylle opbevares i laguner og må udbringes hele året.
Langt den største del af den spanske produktion foregår som kontraktproduktion, hvor det er store vertikalt
integrerede firmaer, der står for genetik, foder, antibiotika, pasningsprogrammer, transport og slagtninger.
Landmændene får fast betaling pr. produceret smågris og slagtesvin. Den eneste større svaghed, vi kunne
se, er deres store afhængighed af importeret foder. Det er klart, at Spanien er en stor konkurrent, men ikke
ødelæggende for vores muligheder.
På et tidspunkt klinger deres ekspansionsmuligheder også af, og trods alt sidder vi ikke yderst på pinden i
Europa – eller i verden for den sags skyld.
Produktionsudvikling og støtteordninger (Erik Larsen)
De franske landmænd har reageret voldsomt og fået stor opmærksomhed på det seneste.
Det er næppe en stil, vi kan bruge til ret meget i Danmark. Og reelt har de heller ikke fået noget ud af det!
Foto: Martin Merrild og Peder Philip
I bestyrelsen har vi diskuteret, om der er virkemidler og støtteordninger, som vi kan og skal gå efter for at
komme ud af dødvandet. Jeg kan godt sige, at vi har diskuteret det grundigt – og vi er ikke helt enige.
Som I kan se af denne figur, er det fundamentale problem i europæisk svineproduktion, at antallet af søer
falder, men ikke mere, end at det rigeligt opvejes af produktivitetsfremgangen.
7
Det konkrete forslag, vi har diskuteret mest, er at fjerne produktion ved en ophørsordning for solholdet på EU
plan. Tanken om at reducere antallet af søer og dermed produktionen af svinekød i Europa er jo besnærende. Argumentet imod er, at man bruger pengene på dem, der alligevel stopper. På et frit marked vil kunstigt
skabte prisstigninger give grobund for en hurtig ekspansion hos andre, som fylder hullet ud.
Kvoter i europæisk svineproduktion er utænkelige, og dermed står vi i sidste ende midt en udmattelseskrig
og en ekspansionskrig, der vil fortsætte.
Der er kun en vej!
Vi skal være konkurrencedygtige i Danmark!
16-punktsplanen – Nye politiske vinde
Det er først og fremmest den enkeltes ansvar, men det er også politikernes ansvar.
Regeringsgrundlaget lover landbruget bedre vækstvilkår. 16-punktsplanen er en god begyndelse, og vi glæder os til at se den større landbrugspakke, som er lige om hjørnet. Den er regeringens samlede plan og vision for landbrugets og svineproduktionens fortsatte overlevelse, udvikling og vækst.
Bare gi’ den fuld gas! Vi står 100 pct. bag den slags initiativer.
Udrulning af gode løsninger haster. Men de gode løsninger skal også være langtidsholdbare. De skal være
skabt på et solidt politisk fundament i Folketinget, så vi ved, hvor vi står.
Et generelt opgør med hele byrdekataloget, omgruppering af søjle 2-midler mv. er naturligvis et besnærende
ønske, men næppe realistisk.
Det vi – som minimum forventer, der bliver taget fat om – vil give os over 40 kr. pr gris.
PSO - afgiften
Vi skal have et opgør med PSO- afgiften. Den samlede udgift – hos os og slagterierne – udgør i dag mere
end 16 kr. for et slagtesvin. Alene siden 2011 er den steget med knapt 11 kr.
Gødskningsnormerne skal være ændret i 2017
Høsten er i hus for i år. Endnu en gang kan vi konstatere, at de reducerede gødningsnormer giver et katastrofalt lavt proteinindhold i kornet.
Vi betaler regningen! Og den er stor – 12-13 kr. pr gris produceret gris – fordi vi skal supplere med ekstra
protein. Hertil kommer så det udbyttetab, som markbruget lider. Det svarer til mindst 6 kr.pr gris.
Nu er det ikke en plantekongres, så vi vil ikke køre rundt i diskussionen om gødningsnormer og vandmiljø
mv. MEN her har vi en af de helt afgørende opgaver for den nye minister!
8
Udbringning af 170 kg. N
Harmonikrav skal ændres fra 1,4 til 1,7 dyreenhed pr ha. Vi forventer, at man inden længe må udbringe op
til 170 kg kvælstof pr. ha. fra svinegylle, som er EU-niveauet. Det er et gammelt ønske, som jeg vist ikke
behøver at uddybe her. Værdien er mindst 3 kr. pr gris.
Nye miljøgodkendelser - Adskillelse af anlæg og areal – Anmeldeordning
En ny type miljøgodkendelser med adskillelse af anlæg og areal vil give mere end 6 kr. pr gris.
For godt et år siden blev grundlaget for én dyreenhed genberegnet. Det skyldes, at grisene når slagtedagen
på færre dage, og at de løbende udskiller mindre kvælstof pr. gris. Over en 10 årig periode gør en forbedret
effektivitet, at man kan producere godt 10 pct. flere svin. Endda med lavere kvælstofudskillelse pr. stiplads.
Og lige det her forhold kan den nuværende miljøregulering ikke håndtere!
Derfor er anmeldeordningen et stort skridt i den rigtige retning. Og det er uden, at naturen stilles ringere end
dengang, landmanden fik sin oprindelige godkendelse. Anmeldeordningen giver plads til årligt at producere
op mod 600.000 ekstra slagtesvin i eksisterende stalde. Men desværre er husdyrbrug i vandoplande med
stigende husdyrtryk afskåret fra at bruge denne enkle ordning. Alternativet hertil er at ansøge om ny miljøgodkendelse.
Hvis reglen om stigende husdyrtryk bliver udfaset, giver det plads til at producere yderligere 300-400.000
slagtesvin i vores stalde.
I de fremtidige miljøgodkendelser skal vi have omgjort den regeltænkning, som over mange år har udviklet
sig til de meget indviklede og belastende regler, vi møder i vores hverdag. Vi skal have adskilt godkendelse
af anlæg og areal, så vi kan udnytte effektivitetsfremgangen fuldt ud. Stalden skal godkendes på grundlag af
konkret udslip af lugt og ammoniak, men der skal ikke være et produktionsloft. Ved kontrol skal der ikke
længere tælles dyr. Gyllen håndteres ud fra de nye generelle gødskningsregler af arealerne.
Det haster med at en ny miljøregulering af vores staldanlæg og arealer uden bøvlet og tung administration.
Find 20 kr. pr svin
Vi har naturligvis – som nævnt – mange flere ønsker og forslag til forbedrede rammevilkår, men de 4 ændringer, vi her har peget på, løber alene op i over 40 kr. pr. gris. Det er rigtigt set af Lars Løkke at samle de
to ministerier, så kun et ministerområde har ansvar for erhvervets vigtigste rammevilkår.
Eva Kjer har fået nøglerne til at tøjle nogle af de snigende og stigende byrder, og jeg havde for nylig lejlighed
til at diskutere vores 4 ønsker med ministeren. ”Er det det hele?” sagde hun.
Vi ved godt at det er svært, men det er ikke urealistisk at finde mindst 20 kr. pr. gris,
Det vil være en helt afgørende brik i det samlede puslespil, der skal være med til at bevare troen på en konkurrencedygtig svineproduktion i Danmark.
Og det kan sagtens lade sig gøre inden for EU direktiverne, og uden at det sker på bekostning af miljøet.
9
Investeringstørke
Investeringstørken er omfattende og vedvarende i dansk svineproduktion. Siden 2009 er der kun bygget
under en femtedel af de slagtesvinestalde, der er nødvendige for at fastholde en uændret produktion.
Konsekvensen er også, at de danske slagtninger er faldet med 3,7 mio. grise, og de kan kun gå en vej – til
eksport. Fortsætter denne trend, forventer vi kun 16,6 mio. slagtesvin i 2020 og en eksport på 15,4 mio.
smågrise. Det er efterhånden mange år siden, vi gav anbefalinger om integreret produktion. ”Få kontrol over
hele kæden” lød anbefalingen. Udviklingen er gået den stik modsatte vej. Men vi ved, at de prisudsving, vi
ser på smågrisemarkedet, trækker store veksler på samarbejdet hos både soholder og slagtesvineproducent.
Det er en strukturudvikling, som gør sektoren mere sårbar. Vi har smitterisikoen hængende over hovedet. Og
for de grise, der eksporteres, kontrollerer vi ikke længere hele kæden. Hvad sker der, hvis de får afrikansk
svinepest i den polske produktion?
En anden central og alvorlig udfordring er generelt små og relativt nedslidte slagtesvinestalde. I dag er den
gennemsnitlige stald kun på knapt 900 stipladser og med et arbejdsforbrug svarende til et kvart årsværk.
Hvis vi ikke får bygget nogen nye stalde, daler vores konkurrenceevne støt, men sikkert. Og hvis vi ikke tjener penge i de eksisterende stalde, bliver der ikke bygget nyt.
Vækstpotentialet hos grisen er helt uafhængig af, om den vokser op i en dansk eller tysk stald.
Så der ingen grund til, at det ikke skulle kunne lade sig gøre. Og det er fortsat vores holdning, at det samfundsøkonomisk er en rigtig god business case.
Moderniseringsordning for slagtesvinestalde
Tilbage i 2012 underskrev vi Herning-erklæringen her på kongressen. Ud over ønske om lempelser i rammevilkårene, var der også ønske om støtte til anlægsinvesteringen.
Nu er sporet lagt til en moderniseringsordning, som delvis afløser den kendte miljøstøtteordning under EU
landdistriktsprogrammet. I denne ordning forventes 20 pct. i støtte svarende til 15 kr. pr. gris i 25 år.
Det er en enkel og elegant ordning.
Man skal have en godkendt finansieringsplan på ansøgningstidspunktet. Man får et fast beløb pr. stiplads –
en såkaldt standard omkostning. Det er en klar administrativ lettelse, og det giver fleksibilitet i forhold til
staldbyggeriet
For 2016 forventes afsat mindst 126 mio. kr. til modernisering af slagtesvinestalde. Puljen rækker til 35 nye
stalde á 5.000 pladser. Et investeringsomfang som lige netop kan fastholde et uændret produktionsomfang.
Men der er foreløbig kun 57 mio. kr. i puljen for 2017 og -18, og det er alt, alt for lidt. Drømmer vi om 3,0 mio.
ekstra slagtesvin i 2020 svarende til godt 21,5 mio. slagtninger, kræver det en støttepulje på godt 200 mio.
kr. årligt.
Argumenterne er i orden!
10
For 200 mio. kr. årligt er småpenge – i forhold til hvad det kaster af sig i form af afledte arbejdspladser, eksportværdi og skatteindtægter over de næste 25 år. Sideeffekten er 3.750 nye arbejdspladser og øget eksport svarende til en værdi af 4,2 mia. årligt.
Er slagtesvin en god business case?
Alle er enige om, at der skal en ekstraordinær indsats til for at vende udviklingen. De 15 kr. fra moderniseringsstøtten hjælper godt på vej. Men støtte alene gør det ikke!
Der skal være penge at tjene på slagtesvineproduktion. Støtte til noget, der ikke er økonomisk bæredygtigt,
duer ikke. Forudsætningen for nye slagtesvinestalde er naturligvis, at vi selv tror på det, og at nogen vil låne
os pengene.
Vi har lavet et lille regnestykke:
En gennemsnitlig slagtesvineproducent har historisk set sat 35 kr. til pr. slagtesvin. Et tilsvarende pres på
svinepriser og omkostningsudvikling vil fortsætte i fremtiden, så hvis vi skal nærme os noget fornuftigt, skal vi
finde en halvtredser. Så vil de fleste nok mene, at slagtesvin er værd at satse på. Vi har de 15 kr. i moderniseringsstøtte. Plus at DC bidrager til nye stalde med yderligere 10 kr. i en periode på 5 år.
De mindst 20 kr. fra Ministeren i forbedrede rammevilkår hjælper også godt på vej!
Effektivitet og stordriftsfordele i en ny stald skal være mindst 15-25 kr. bedre end gennemsnittet.
Samlet giver det 60-70 kr. med de optimistiske briller. Hvis vi samtidig regner med, at slagterierne også holder sig konkurrencedygtige fremover, så ser regnestykket ikke helt håbløst ud. Men alt efter temperament
kan man jo beslutte, om det er: ”Flere slagtesvin i stalden end fugle på taget”
Kapital og finansiering – hvor skal pengene komme fra?
De svineproducenter, der har pengene eller friværdien, har også muligheden for at bygge nyt, men de fleste
skal have en god snak med långiverne.
Og de realiserede staldprojekter til slagtesvin kan tælles på to hænder her i 2015.
Vi har nu haft 7-8 år til at vænne os til, at jorden ikke længere stiller sikkerhed for stalden.
Det gælder selvfølgelig også den anden vej. Långiverne må også se på projektet i sig selv. Er det økonomisk
bæredygtigt, må vi også have lånemuligheden.
Det er et kæmpe problem, når den samlede værdi af en ejendom ikke bliver opskrevet med værdien af et
staldbyggeri.
Vækstpanel - Kan vi få nogen løsninger?
Svinesektorens vækstpanel. Det er et panel sammensat af topledere fra hele værdikæden for dansk svinekød og fra finansieringssiden.
De har til opgave at stille den rette diagnose og efterfølgende dossere den rette kur og medicin.
11
Vi glæder os til analyse og løsningsforslag! For det kræver helt ekstraordinære tiltag. Især på det finansielle
område.
Karen Hækkerup sidder i panelet og har sendt os denne lille hilsen:
Video med Karen Hækkerup
Tak til Karen Hækkerup.
Nye store stalde – Lugt er en udfordring (Claus Fertin)
Vi skal have mulighed for at bygge de nye store og moderne staldanlæg. Skal man være konkurrencedygtig i
Danmark, skal man kunne udnytte stordriftsfordelene.
Logistikken bliver alt for dårlig, hvis vi ikke får samlet enhederne på sigt. Vi ved, at placeringsmulighederne
er begrænsede på grund af miljøreglerne. – og at lugtudfordringen ofte er den første alvorlige barriere.
Der er brug for nytænkning – eksempelvis indretning af både en smittesikker og rengøringsvenlig stald. Eller
nye løsninger med daglig udslusning af gylle, som i sig selv både reducerer udskillelse af lugt og klimagassen metan.
Vi har brug for modelstalde – månegrisstalde – der er så attraktive og konkurrencedygtige, at andre svineproducenter bliver inspirerede til at bygge en tilsvarende stald.
Vi har heldigvis allerede nogle pionerer, som har vovet pelsen og kastet sig ud i eksperimenter i stor skala.
En anderledes byggestil – delvis fast gulv med punktudsugning under spaltegulv – kombineret med naturlig
ventilation og højt til loftet.
En stald der vil blive målt og vejet de kommende år!
Miljøstyrelsens Teknologiliste
Miljøstyrelsen administrerer ”Teknologi Listen”.
Det er en liste med anerkendte og driftssikre miljøteknologier. Den vejleder landmænd, konsulenter og miljøsagsbehandlere, når der skal vælges teknologi i nyt eller eksisterende byggeri for at overholde gældende
miljøkrav.
Her i 2015 er endnu et par teknologier røget på listen.
• Hyppig gylleudslusning er godkendt til 20 pct. lugtreduktion i slagtesvinestalde med fulddrænet gulv.
Indtil videre er det den eneste staldtype, hvor der kan medregnes en reduktion.
• Skov har fået endeligt optaget deres biologiske luftrenser på listen med 88 pct. i ammoniakreduktion og
en lugtreduktion på 74 pct..
Separation af gylle kombineret med staldforsuring har tidligere vist reduceret lugtemission på vores forsøgsstation Grønhøj.
Nye tal fra test i storskala viser en halvering af lugten via brug af Smellfighter.
12
Næste fase er at sikre nødvendig dokumentation, så teknologien kan optages på teknologilisten.
Avlsarbejdet (Claus Fertin)
Den store efterspørgsel efter dansk genetik i udlandet vidner om en meget høj kvalitet i det danske avlsarbejde. Vi er klart konkurrencedygtige på dette vigtige område.
Vi er altid glade for at blive sammenlignet med andre avlsselskaber. For det er jo helt afgørende, at de danske svineproducenter har den bedste genetik til rådighed. I den sidste større tyske test – Warentest – klarede DanAvl sig virkelig godt.
Testen har nogle år på bagen, så indtil de laver en ny test, må vi klare os med vores egne målinger og meldinger om, hvordan de danske avlsdyr og smågrise klarer sig på eksportmarkederne.
I år runder vi 12 mio. eksporterede smågrise, og det tyder jo også på, at vi har et godt produkt.
Avlsfremgangen er større end rapporteret i tidligere år og udgør i gennemsnit over de seneste 3 år: 12,45 kr.
pr. gris fra fødsel til slagtning.
DanAvl er førende med hensyn til anvendelsen af genomisk selektion. Genomisk selektion virker billedligt
talt som en slags turbolader på fremgangen. De avlsmål, der indgår i avlsarbejdet i Danmark, er sat 100 pct.
ud fra en forbedring af bundlinjen hos de danske landmænd.
Avlsmålene får løbende servicetjek og bliver hele tiden udviklet og finpudset. Større ændringer sker hvert 3-4
år. Senest har vi i år sænket vægten af LG5 samt daglig tilvækst fra 30-118 kg., mens vægtningen er øget
for daglig tilvækst fra 0-30 kg, foderudnyttelse, slagtesvind og kødprocent.
Danish Crown har ændret afregningssystemet, så grise med kødprocent under 59 bliver straffet endnu hårdere end før. En besætning med 59 i kødprocent kan tjene 13 kr. pr. gris ved at øge kødprocenten til 60
procent i gennemsnit.
Så det reagerer vi naturligvis også på i avlsarbejdet
Orneeffekt på kuldstørrelse i Duroc
Vi har som noget helt nyt besluttet at inddrage Duroc-ornens effekt på kuldstørrelsen i avlsarbejdet. Baggrunden er, at vi for kort tid siden fandt markant genetisk variation for denne effekt. Det har ført til, at vi netop
har udvidet Duroc-racens indeks med et nyt avlsværdital (et subindeks) for ”fareffekt” på kuldstørrelse.
Vi forventer at det nye avlsværdital vil betyde en ekstra fremgang på 0,2-0,3 grise pr. kuld pr. generation i de
første generationer, hvorefter effekten vil reduceres.
Fremover kunne bud på nye avlsmål f.eks. være:
• ornelugt,
• bedre holdbarhed af søerne,
• social adfærd – bedre temperament
13
•
•
foderoptag i grupper
overlevelse i smågrise og slagtesvinestalden
Det, vi vælger at avle efter, vil sikkert også falde i andres smag og gavne eksporten af genetik, men det bliver bundlinjen for den danske svineproducent, der afgør retningen.
Effektivitetsfremgang
En af vores absolutte styrker er den fortsatte fremgang i effektivitet.
Set over de sidste 10 år er den samlede værdi af fremgangen og øget slagtevægt 128 kr. fra fødsel til slagtning.
Danish Crowns initiativer med at flytte på vægtgrænserne er slået igennem med en stigning på næsten to kg
slagtevægt på et år, og vi har set en stigning på 8 kg over 10 år.
Det er vigtigt, at vi følger med på dette konkurrenceparameter. Og vi kan godt se nogle fordele ved yderligere stigning i slagtevægten – især hvis miljøtilladelserne bliver ændret i fremtiden, så de går på stipladser i
stedet for producerede kg.
Det mest i øjnefaldende er den årlige fremgang på 0,6 fravænnede grise pr. årsso. En fremgang der viser sig
i et landsgennemsnit på 30,6. Den bedste fjerdedel ligger nu på over 33 grise pr. årsso. Faktisk har vi set de
første artikler om nogen, der har rundet de 40 grise. Avlsarbejdet vil helt sikkert fortsætte med at slå igennem i produktionsbesætningerne de kommende år. Lige nu regner vi med, at der vil være en fremgang i de
kommende år på op til 0,3 grise ekstra pr. kuld pr. år. Plus det ekstra bidrag fra Duroc.
Altså en ekstra gris pr. kuld på tre år.
Værdien af en ekstra gris ligger på ca. 200 kr. afhængig af noteringen. Og det er værd at bemærke, at beregningen indeholder de øgede omkostninger til håndtering af de ekstra pattegrise. Både det ekstra arbejde,
kuldudjævning, ammesøer mv.
Konklusionen er, at det er en god forretning med flere grise i kuldene, og det ekstra arbejde er godt betalt.
Selvom der kommer flere grise, vil vi se, at de har stadig større livskraft. Avlsmålet LG5 er nemlig: avl for
både høj kuldstørrelse og stor overlevelse.
Der kommer flere grise, og de vil være mindre. Men samtidig vil de være stærkere og i langt bedre stand til
at overleve.
Effektivitet på det niveau giver nogle udfordringer:
• Vi skal sikre mælkeforsyningen til pattegrisene – helt fra fødslen til fravænning.
• Vi skal kunne håndtere de mindste og svageste grise, som møder en konkurrencefyldt verden.
• Vi skal have en høj andel af overlevende pattegrise.
.
Flere overlevende pattegrise
Svinesektoren satte i 2011 en målsætning om, at totaldødeligheden blandt pattegrise (dødfødte + døde før
fravænning) skal under 20 pct. i 2020. Udviklingen går den rigtige vej med 21,9 pct. i 2014.
14
Vi skal vænne os til at tale om overlevelsesrate i stedet. Det er et positivt mål, og enkelte besætninger har nu
en overlevelse så høj som 85,5 pct.. Altså en totaldødelighed på kun 14,5 pct..
I hensigtserklæringen fra Dyrevelfærdstopmødet i 2014 forpligtede vi os yderligere til at arbejde for:
”..at overlevelsesraten for smågrise øges med én gris pr. kuld i 2020”.
Vi har netop lavet en aftale om en fælles kampagneindsats mellem Den Danske Dyrlægeforening og SEGES
Videncenter for Svineproduktion. Den starter til januar.
Vi opfordrer alle soholdere og deres dyrlæger til i fællesskab at sætte mål og gøre en indsats for at hæve
overlevelsen hos pattegrisene.
Og der er nok at tage fat på. Alt sammen noget der kræver planlægning og aktive beslutninger.
Her viser vores fællesskab sin styrke!
Den enkelte svineproducent og dyrlæge står ikke alene. Manualerne ligger klar til brug, og vi har et tæt samarbejde med den lokale svinerådgivning, som har specialuddannede rådgivere. De såkaldte farestaldseksperter.
I PattegriseLIV arbejder de 30 deltagende besætningerne målrettet med at hæve overlevelsesraten for pattegrisene.
Lad os høre lidt om det:
Video om PattegriseLIV
Mælkeforsyning
En af de helt store udfordringer ved at håndtere de mange pattegrise er mælkeforsyningen.
Råmælk kan ikke undværes – det sikrer overlevelsen af de nyfødte pattegrise.
Vi mangler stadig viden om protein/energi-forhold i sofoderet, og arbejder tæt sammen med Aarhus Universitet for sikre en maksimal produktion af råmælk.
Justering af fodernormer
Vi har afsluttet et forsøg med stigende indhold af protein og aminosyrer i foder til diegivende søer.
Resultaterne viser, at øget protein har en markant positiv effekt på kuldets tilvækst og dermed på grisenes
fravænningsvægt, som er et vigtigt parameter for at holde liv i grisene efter fravænning.
Samtidig var vægttabet hos søerne i farestalden mindre, og det kan spare foder i den efterfølgende drægtighedsperiode.
Det er derfor besluttet, at normen for lysin og de øvrige aminosyrer til diegivende søer skal op på niveau med
slagtesvinefoder.
15
Jeg gentager lige: Normen til diegivende søer skal op på niveau med slagtesvinefoder.
Hvis man kan nøjes med at bruge foderet fra faring til fravænning, kan man tjene ca. 100 kr. pr. årsso, mens
gevinsten bliver lidt mindre, hvis diegivningsfoderet anvendes til en større del af besætningen.
Ekstra mælk
Brugen af ammesøer har været en kæmpe succes. Men der er jo også grænser for, hvor mange vi kan holde
i gang.
Vores bedste bud er, at supplerende mælk kan være en del af løsningen, så soen kan passe flere af sine
egne grise.
Et pilotprojekt har været så lovende, at vi går i gang med afprøvninger i stor skala.
Det, vi kan sige indtil nu, er, at:
• det ser ud til at fungere godt for pattegrisene
• betjening og hygiejne kan fungere, men kræver omhyggelighed – ligesom ved vådfodring.
• men mælkeprisen skal ned for, at det kan hænge sammen som standardløsning.
Hvis der mangler farestier til ammesøer – så alternativet er en nedgang i årssøer – vil supplerende mælk
”oftest” kunne betale sig.
Mælkeproducenterne har forstået budskabet! Vi ser faldende priser, og der kommer flere og flere fabrikater
og pulverblandinger på markedet.
Innovationsarbejdet i SEGES Videncenter for Svineproduktion
En af kerneopgaverne i VSP er at sikre gennemtestede og holdbare løsninger og anbefalinger til svineproducenterne.
I vores Innovationsafdeling kører vi et betydeligt antal projekter i et tæt samarbejde med firmaer og svineproducenter. Som svineproducenter har I meget stor glæde af udviklingsarbejdet, selvom det måske ikke
altid vækker den helt store opsigt. Og I bruger nok ofte resultaterne uden at vide, at det er innovationsarbejdet i VSP, der står bag.
Lad mig give nogle eksempler:
Vaccinesalget stiger!
Generelt ser vi en stigning i brug af vacciner til grise.
Det er godt, hvis det kan forhindre sygdom og nedsætte forbruget af antibiotika.
Vi overvåger brugen af vacciner, og deltager i undersøgelser til udvikling af vacciner, dokumentation af deres
effekt, og hvordan de anvendes optimalt.
For at be- eller afkræfte om man kan nøjes med en vaccination mod begge typer PRRS, allierede vi os med
DTU Veterinærinstituttet, og fik gennemført et forsøg efter alle kunstens regler på deres ø for virusforskning
Lindholm.
16
Konklusionen er klar:
Vaccinerne mod PRRS DK og PRRS VAC beskytter ikke mod hinanden.
Vil man beskytte poltene mod begge typer af PRRS, må man også købe begge vacciner.
Det gode er, at man uden problemer kan give de to vacciner på samme tidspunkt. Men vaccinerne kan og
må ikke blandes. Grisen skal stikkes i hver sin side.
På vaccineområdet samarbejder vi med Københavns Universitet (KU) om at udvikle nye AP-vacciner, der
beskytter mod alle AP-typer. Pt. foregår udviklingsarbejdet planmæssigt på KU, og hvis det er en succes, vil
vi naturligvis afprøve det i felten.
Løsgående diegivende søer - showroom
Når farestien til løsgående diegivende søer er optimeret og funktionsdygtig, vil den være et konkurrencedygtigt alternativ til kassestier.
Og det bliver den!
Så er det en hyldevare I tager for givet. Men så langt er vi ikke endnu, og det kræver Innovation.
Ikke desto mindre kan vi se, at de fleste er langt inde i overvejelserne om løsgående søer, når der skal etableres nye farestier.
Derfor etablerer vi et showroom med farestier til løsgående diegivende søer i samarbejde med Jacob Justesen. I et særligt afsnit af hans besætning bliver de forskellige muligheder og fabrikater præsenterede.
Det bliver åbent – efter aftale – for alle svineproducenter og rådgivere!
Æde- og insemineringsbokse
Vi laver produkttest af æde og insemineringsbokse til drægtige søer. Det er ikke sikkert, at I nogensinde
opdager det. Men jeg kan love jer, at inventarfirmaerne lynhurtigt tilpasser deres produkter.
Foderudnyttelse
Når foderet gives ad libitum via tørfodringsautomater, så har slagtesvin en bedre foderudnyttelse på pelleteret foder end på melfoder.
Nye forsøg viser, at det stadig gælder, selvom melfoderet er fint formalet og udfodret i nutidige rørfodringsautomater med integreret vandforsyning.
Hvis melfoderet derimod blandes til vådfoder og udfodres restriktivt, er foderudnyttelsen bedre end for pelleteret foder udfodret ad libitum.
Som slagtesvineproducent bør du vælge:
•
enten hjemmeblandet vådfoder udfodret restriktivt,
•
eller pelleteret tørfoder udfodret ad libitum
Så simpelt er det!
17
Kontrol af foderkvalitet
I SEGES Videncenter for Svineproduktion tester vi jævnligt kommercielle foderblandinger for at få tal på,
hvor godt smågrise og slagtesvin producerer på de forskellige færdigfoderblandinger.
Alle projektresultater bliver lagt på vores hjemmeside vsp.lf.dk, hvor jeg håber, at rigtigt mange vil læse mere
om vores resultater og anbefalinger.
I firmaafprøvningen med smågrisefoder udført her i 2015 med 5 involverede foderfirmaer blev der fundet
større forskel i produktionsværdi mellem blandingerne end tidligere.
Foderet fra DLG havde den laveste produktionsværdi, der er målt i rækken af firmaafprøvninger, der er foretaget i årenes løb.
Desuden blev der i denne afprøvning set ringere overensstemmelse mellem deklareret indhold af energi og
aminosyrer, og hvad vi fandt ved analyse.
Og forskellen var altid til den side, at der blev deklareret et højere indhold, end der blev påvist.
Årets firmaafprøvning har bekræftet os i værdien af at kontrollere foderfirmaernes blandinger.
SPIR og Minus 30 foderenheder
SPIR projektet kører i hele SEGES i samarbejde med rådgivningscentrene. Her vil vi øge fokus på at skabe
løsninger og få det til at virke i besætningerne i samarbejde med de lokale rådgivere.
Vi har allerede forskellige demonstrationsprojekter kørende:
”Minus 30 Foderenheder” er et projekt, der kører som en konkurrence mellem de 50 deltagende besætninger
i perioden 2014-2016. Besætningerne med det ringeste resultat bliver elimineret fra fase til fase, og antallet i
fase 2 er nu nede på 40.
Besætningen med højest forbrug ligger på 321 og den laveste på 282 FE pr produceret gris.
Den besætning, der har reduceret mest, har skåret 36 FE pr. produceret gris. Formålet er at reducere det
samlede foderforbrug via et rådgivningsforløb, hvor der skrues på de vigtigste håndtag, der har indflydelse
på foderforbruget.
I projektet bliver der nu sat yderligere fokus på motivation, ledelse og kommunikation ude i de deltagende
besætninger, for at de kan tage det næste skridt i reduktionen af foderenheder.
Blandt andre DEMO-projekter kan nævnes ”Vådt er godt” og i år er ”Holdbarhed hos unge søer” sat i gang.
Holdbarhed hos unge søer
Via f.eks. trimning af arbejdsgange i besætningerne håber vi på at kunne nå målet, som er:
”Minimum 80 pct. af de polte, der bliver løbet, bliver i besætningerne, indtil de bliver løbet til 3. læg”.
I de næste 1½ år indsamles data og erfaringer fra ansatte, ejere og rådgivere, og evnen til at gennemføre og
fastholde forandringer i produktionen bliver målt. Demonstrationsprojekterne viser, at der er optimeringsmuligheder i besætningerne, men også at det kræver kompetent ledelse at gennemføre og fastholde forandrin-
18
ger i produktionen. For mange giver det god mening at styrke deres ledelseskompetencer og få sparring af
rådgivere og dyrlæger.
Innovationsprojekter sikrer fremtiden
Nogle af de virkelig store udfordringer de kommende år, som vil kræve en stor innovationsindsats, er:
• Hangrise / kastration og
• Zink og kobber
Her skal vi finde løsninger, der dur!
Hangrise
Inden længe kommer vi til at forholde os helt konkret til kastrationsproblematikken.
Vi har en deadline, der hedder 2018 hængende over hovedet.
Rundt om i Europa bevæger det sig hele tiden:
• I Sverige er der krav om lokalbedøvelse ved kastration fra første januar.
•
I Spanien er det kun de tungere grise til skinkeproduktion, der bliver kastreret. De resterende 80 pct.
bliver ikke kastreret. De bliver heller ikke testet og sorteret. Meldingen er, at der stort set ikke er klager.
Enkelte kunder forlanger dog at få sogrise alene.
Vi kan godt frygte forbrugerreaktioner – som vil ramme bredt mod svinekød – og ikke kun det spanske svinekød.
•
I Tyskland og Holland forsøger man sig uden kastration. Men meldingerne er, at det er på retur og går
ud over salget.
Vi har et ret godt billede af produktionsøkonomien ved hangriseproduktion. Et plus på 30 kr. ved ad libitum
tørfodring og 6 kr. ved restriktiv vådfodring.
Om der er økonomi afhænger af afregningsmodellerne og antallet af frasorterede på slagteriet – der igen
afhænger af, hvad der sorteres for.
En screening af hangrise fra 9 danske hangriseproducenter viste frasorteringsprocenter på:
• 2,3 pct. for Skatol
• 11 pct. ved Human nose og
• 38 pct. for androstenon!
Teknologisk Institut DMRI (Slagteriernes Forskningsinstitut) er med i stort projekt, hvor målet er at udvikle en
ny on-line metode til både skatol og androstenon. Og vi håber, det kan være en del af løsningen.
Vi ved også, at hangriselugt er arveligt, så i samme øjeblik vi har en pålidelig sorteringsmetode og en værdisætning af hangriselugt, kan vi gå i gang.
Men heller ikke før!
19
Zink og kobber
En ny rapport fra DCE ved Aarhus Universitet har for nylig skabt fokus på brugen af zink og kobber i dansk
svineproduktion. Rapporten har fået en del opmærksomhed bl.a. hos DR.
Rapporten konkluderer, at der i de seneste år er sket en væsentlig stigning i koncentrationen af zink i jorden.
Især på de områder hvor der bliver kørt gylle fra smågrise ud,
Og på den baggrund risikerer vi, at der opstår et miljø- og sundhedsproblem i fremtiden.
Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen har efterfølgende bestilt dybdegående undersøgelser i både
Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen for at få et grundigt og fyldestgørende beslutningsgrundlag.
Det synes vi er en fornuftig tilgang, og vi er enige i, at myndighederne bør få undersøgt det potentielle problem grundigt og betydningen af andre kilder til zink i naturen, inden der træffes nogle beslutninger.
Vi vil meget nødigt ud i en situation, hvor forhastede beslutninger med hensyn til en reduktion i brugen af
zink her og nu, vil betyde en stigning i forbruget af antibiotika i stedet.
Danske svineproducenters forbrug af zink og kobber ligger indenfor de grænseværdier, der er fastsat i EU.
Men vi tager naturligvis rapporten alvorligt, og vi støtter en evt. EU-fastlagt reduktion af zinkforbruget, der er
baseret på et videnskabeligt dokumenteret grundlag.
Foderet udgør den største kilde til zink i gyllen, og det kan ikke undværes. Men vi meldte for et års tid siden
ind til Fødevarestyrelsen og EU’s Fødevareagentur, at vi bakker op om forsøg med at sænke forbruget af
zink med 20-25 pct. i slagtesvinefoder, og det går vi nu i gang med.
Zink mod diarre er den anden store kilde.
Aktuelt arbejder vi sammen med DTU med forsøg, der undersøger om immunstoffer fra blodplasma kan
erstatte brugen af både zink og antibiotika ved fravænning. På den lange bane skal og kan vi finde løsninger
mod belastning af jorden med zink og kobber
Det er også Innovation.
Tak til værterne ved Åbent Landbrug
Ved sidste år var vi nødt til at stoppe for svinebesætningernes deltagelse i Åbent Landbrug.
Nu har vi heldigvis fået åbnet for besøg igen, og her er en video fra den fine dag.
Video: Åbent Landbrug på en svinegård
Tak til Jonas Wurtz, og en stor tak til de 8 landmænd som tog imod 14.300 besøgende.
Vi kan godt være vores produktion bekendt.
20
Der er fremgang for dyrevelfærden (Erik Larsen)
Også en stor ros til alle jer, der dagligt gør en kæmpe indsats for at sikre et meget højt niveau af dyrevelfærd
i de danske svinestalde.
Alt i alt kan vi i al beskedenhed konstatere, at vi virkelig har taget ansvar og kører målsætningerne vedrørende dyrevelfærd hjem. Her kan vi godt være stolte, hvilket vi også fik bekræftet på Fødevareministerens
velfærdskonference i marts.
Og af Videncenter for Dyrevelfærd. Deres velfærdsrapport fra september konkluderer, at der er markant
fremgang i dyrevelfærden i staldene. Rapporten viser, at det nu kun er godt en fjerdedel, der har pådraget
sig én eller flere sanktioner – og langt de fleste ligger vel at mærke i den milde ende af skalaen.
Det bemærkede ministeren da også i sin medfølgende pressemeddelelse.
Men straks blev det vinklet af en journalist, som en negativ historie.
Vi har ikke meget på imagekontoen, men vi skal heller ikke bøje nakken.
Vi så i foråret nogle optagelser i medierne, som viste aflivning af pattegrise, der ikke blev udført korrekt. Efterfølgende viste Fødevarestyrelsens kontrol, at der ikke er noget at komme efter. Danske landmænd følger
retningslinjerne og udfører aflivningen korrekt – med ét enkelt slag slås pattegrisens nakke og hoved ned i
betongulvet, så den dør omgående.
Den 21. maj ryddede Politiken forsiden for at fortælle om søer, der har for lidt plads i fareboksen.
Det var ikke et billede, som vi kan genkende.
Vores anbefalinger til boks- og stistørrelser har sammen med muligheden for at bruge boksforlænger og
justering af beskyttelsesbøjlerne afhjulpet problemet hos de fleste. De fleste arbejder også målrettet med
fodringen, så poltene ikke vokser sig så store. Det er vejen til mindre søer. Også her viste den efterfølgende
kontrol fra Fødevarestyrelsen, at der stort set ikke var problemer.
Vi har for syvende år i træk et fald i sodødeligheden – fra 15 pct. i 2008 til under 12 pct. i 2014. Det er rigtig
flot, og vores forventning er, at vi er nede på en gennemsnitlig sodødelighed på under 9 pct. i 2020.
Når det kommer til velfærdsgrise og specialgrise – ser vi hele tiden større og mindre initiativer:
• Tierwohl i Tyskland,
• fremgang for økologien,
• medicinfri grise på Bornholm,
For første gang hører vi om amerikanske supermarkedskæder, der efterspørger grise, der aldrig har fået
antibiotika osv. Det er stadig nicher, men markedet vokser. Vi håber selvfølgelig, at det kan blive et forretningsgrundlag i fremtiden for mange danske producenter.
”Added value” tager vi gerne imod, og vi er som altid omstillingsparate
Antibiotika og MRSA
Set lidt oppefra er det svært at se, at vi i dansk svineproduktion har de helt store problemer i forhold til anvendelsen af antibiotika:
21
•
•
•
Vi ligger meget lavt internationalt
Vi har udfaset brugen af Cephalosporiner og Fluoroquinoloner til svin.
Vi har en klar målsætning om reduktion i totalforbruget med 20 pct. fra 2009-2020, som vi lever fuldt ud
op til.
På trods af, at vi har haft en produktionsstigning fra 22 til 32 mio. smågrise de sidste 15 år, er forbruget stort
set ikke steget. Og alene fra 2013 til 2014 faldt forbruget med 5,6 pct., og vi ser et fald på 9,1 pct. de første 6
mdr. af i år.
Sidste år føjede vi endnu en målsætning til:
•
50 pct. reduktion af tetracyklin i løbet af 2015.
Baggrunden for vores beslutning sidste år var den offentlige debat, der kørte om MRSA kombineret med
tetracyklin:
• Lægerne pegede på at tetracyklin burde undgås, også humant
• Der er en højt forbrug til svin og det meste i vand? – behøver denne med
• Alle MRSA398 er resistente overfor tetracyklin
• De fleste Salmonella og Coli er resistente
• Der er i mange tilfælde gode alternativer til tetracyklin
Og det er faktisk meget flot, at det er lykkedes at nedsætte forbruget af tetracyklin med 20,5 pct. de første 6
mdr. af 2015. Det vil jeg gerne kvittere for og takke alle jer svineproducenter, dyrlæger, rådgivere m.fl. for
indsatsen. De lavt hængende frugter – ift. reduktion af antibiotikaforbruget – har været plukket for længe
siden. Så jeg er helt bevidst om, at det er hårdt arbejde at reducere forbruget både generelt og ift. tetracyklin.
Vi laver i samarbejde med praktiserende dyrlæger en undersøgelse, hvor vi i omkring 20 svineproduktioner
ikke bruger tetracyklin. Resultatet af denne undersøgelse skal gøre os klogere på, i hvilke situationer præparatet kan undværes, og hvornår det er nødvendigt.
Men jeg vil opfordre alle til fortsat at have fokus på tetracyklin, så vi kan nå målsætningen. Det har allerede
givet meget kredit og respekt i sundhedssektoren, hos politikere og i pressen. Det vil være endnu et stærkt
signal at sende vores omverden, når vi kan melde ud, at vi igen har udvist ansvar og frivilligt har halveret
forbruget af tetracyklin.
Vi når det ikke helt ved årets udgang, men vi er godt på vej!
Så vi tager i den grad ansvar på antibiotikaområdet.
MRSA
Vinterens screening for MRSA viste, at:
• der nu er MRSA i 3 ud af 4 besætninger.
• En saneringsstrategi er udelukket!
• og at MRSA overføres med personsmitte.
Det sidste må vi konkludere, da vi lidt overraskende så, at avlsbesætningerne, som aldrig køber dyr ind,
også var smittede på samme niveau.
22
I april 2015 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en 4-årig handlingsplan til bekæmpelse af husdyr-MRSA. Handlingsplanen tager delvist afsæt i en ekspertgruppes anbefalinger fra december 2014, og
den består af en række elementer, som vi for en stor del allerede er i gang med:
En reduktion af antibiotika med 15 pct. fra 2015-2018 er en opstramning i forhold til vores egen ambition.
Her vil blive fokuseret på:
• En ny differentieret gul-kortordning
• Flokmedicinering
• Reduceret brug af tetracyklin og zink.
Politikerne lægger op til en stramning af grænseværdien med 5 pct. om året – en stramning som vi finder
unødvendig set i lyset af den positive udvikling, vi er inde i.
Vi vil til gengæld hurtigt have lavet en intelligent gult kort ordning efter det princip, som vi sammen med Den
Danske Dyrlæge-forening foreslog sidste år.
Kort sagt: Så skal svineproducenterne have kredit for at vælge de præparater, der ikke er kritiske i behandling af mennesker.
Der skal arbejdes med hygiejnetiltag til hindring af spredning fra stald til det omgivende samfund. Her er der
fortsat fokus på bad, når stalden forlades, på vask af arbejdstøj på bedriften og på et obligatorisk hygiejnekursus for alle, der arbejder i en svinebesætning. Og sidste år fik vi jo kravene om forrum og badefaciliteter.
Reduktion af smitte. Gennem sundhedsrådgivningen skal der være øget fokus på ekstern og intern smittebeskyttelse og generel sundhedsforbedring. Udviklingen i forekomsten af MRSA i svin og andre dyr vil blive
fulgt ved screeninger.
Forskning i smitteveje for MRSA og international indsats. Det er en indsats, vi ser frem til, da vi hele tiden har
peget på, at det ikke er et isoleret dansk problem, og at der er behov for mere viden. Og bl.a. derfor har vi
netop medvirket til at gennemføre en stor international konference ICOHAR om netop antibiotikaresistens.
Igen i år har vi en informationsstand om MRSA. Debatten er heldigvis blevet mere nuanceret, men stadigvæk er det vigtigt, at vi alle er klædt på til at informere om MRSA og diskutere problemstillingen uanset, om
det er på landsdækkende TV eller i lokalsamfundet. Og senest har vi set Sundhedsstyrelsen stramme op i
forhold hospitalsindlæggelser. Det er grunden til, at vi har inviteret Robert Skov fra Statens Serum Institut
som gæstetaler.
SEGES Videncenter for Svineproduktion (Erik Larsen)
Videncenter for Svineproduktion er nu en del af SEGES.
Også i organisationsverdenen er der stordriftsfordele. I praksis betyder det, at vi samarbejder med de andre
driftsgrene, hvor det giver mening.
Men det er stadig bestyrelsen for VSP – 12 svineproducenter – der bestemmer, hvordan svineproducenternes penge skal bruges. OG hvor mange der skal bruges. Vi har besluttet at fastfryse VSP’s budget på ca.
130 mio. kr. eller lidt over 4 kr. per gris i 2016.
23
Det er ikke fordi opgaverne bliver mindre – tværtimod – men vi bliver færre og færre til at betale. Og det giver
selvfølgelig den udfordring, at der er grænser for, hvad vi kan sætte i gang.
SEGES Videncenter for Svineproduktion har været hårdt ramt, af det vi kalder ”kontrolsagerne”. Altså revision af de offentlige tilskud der er modtaget til projektarbejde. Hvis ikke der er 100 pct. overensstemmelse
mellem projektansøgning, projektgennemførelse, projektregnskab og projektrapportering, bliver der krævet
tilbagebetaling med bod. Der er tale om en gennemgang af ganske mange projekter helt tilbage fra 2007 og
frem til i dag. Og lad mig understrege – der ikke fundet et eneste eksempel på, at pengene har været anvendt til andet end fagligt arbejde! Desværre løber det hele op i ca. 60 mio. kr., hvoraf en stor del er revisor
og advokatregninger. Det betyder også, at vi ikke er i stand til at udbetale den godtgørelse, som vi gerne
ville. Hverken i 2014 eller 2015.
Vi regner med at komme stærkt tilbage i 2016. For et af hovedformålene med vores DanAvl strategi er jo at
sikre indtægter til de danske svineproducenter.
DanAvl er stadig styret af de danske svineproducenter
DanAvl har i de seneste år haft en stadig stigende succes med eksport af avlsdyr og sæd. Og vi har en klar
ambition om yderligere at styrke denne position.
Lige nu ser vi på mulighederne for at lave en mere effektiv markedsføring og salgsorganisation.
Vi ser meget gerne, at avlsbesætninger, opformeringsbesætninger og forhandlere har en sund forretning.
Vi skal udnytte det genetiske forspring kommercielt. Så vi ønsker at ekspandere globalt
Men grundpræmissen er og bliver, at vi vil bidrage til at sikre konkurrenceevne for de danske svineproducenter. Et øget salg skal give øgede indtægter til VSP og dermed de danske svineproducenter.
Og opfindelsen af genafgifterne er en god ide!
De danske svineproducenter betaler en stadig mindre del i forhold til de stigende indtægter vi får ind fra udlandet. De går til drift af VSP, DanAvl og desværre kontrolsagerne. Og fra næste år satser vi på en udbetaling til svineproducenterne. Og den skal gerne stige de kommende år.
En stor del går også til sikkerhedsvask ved grænsen.
Svinepest og PED (Erik Larsen)
Vi har en meget stor fælles interesse i at sikre landet mod smitsomme svinesygdomme. Og vi har alle et
meget stort individuelt ansvar.
Én uopmærksom person kan udløse en katastrofe for landbruget.
Alle har et ansvar – svineproducenterne et særligt – og der må ikke være noget sløseri.
• tjek af vaskecertifikater,
• smittebeskyttelsesprocedurer,
• udleveringsfaciliteter og rampe
• udenlandske medarbejdere,
24
•
•
•
jagttrofæer mv.
Medbragt mad,
karantænetider ved besøg i udland
Afrikansk svinepest er nu blevet dagligdag i vildsvinebestanden op til den russiske grænse. Og ved skødesløs adfærd risikerer man at stå med hele ansvaret for en total katastrofe. DTU Veterinærinstituttet har lavet
beregninger, der viser, at et udbrud af mund- og klovsyge vil koste over 7 mia. kr. Svinepest vil også være
ligeså stor en katastrofe.
I bestyrelsen har vi bevilget en løbende overvågning for PED. Ved et udbrud i Danmark vurderes situationen
og beslutning om bekæmpelse eller ej tages. Hvis bekæmpelse ikke er mulig, kan PED gøres til en SPF
sygdom.
I år har vi fornøjelsen af at have en af Europas førende eksperter Andrea Ladinig her på kongressen med et
indlæg om PED. Det er foredrag 24 i eftermiddag.
Vi håber og forventer at vi kan lade det blive ved det – altså at høre hvordan det håndteres andre steder!
Kontrol med blodplasma i kampen mod PED
Udover den løbende overvågning har vi sammen med foderstofbranchen lavet en kontrolordning, der skal
forhindre PED virus i at komme til Danmark via blodplasma. Kontrolordningen indgår i Danish Produktstandard den 1.januar 2016.
Ordningen stiller væsentlige krav til produktion og opbevaring af blodplasma. Der vil være to lister med leverandører af henholdsvis foderstoffer og blodplasma tilgængelige på VSP’s hjemmeside, og svineproducenterne kan på den måde se, hvor de ukritisk kan købe foder indeholdende blodplasma eller blodplasma i ren
form.
Tjek vaskecertifikat
Vi anbefaler klart at du bruger en DANISH-godkendte transportør, når du bestiller en grisetransport.
Hvis ikke den er DANISH - godkendt, er det dig som svineproducent, der har det fulde ansvar.
Det er hurtigt og enkelt at tjekke om bilen er vasket og desinficeret, inden du læsser grisene!
Enten kan man
• gå ind på tjekvogn.dk,
• man kan hente App’en ”tjekvogn”,
• eller sende en sms med registreringsnummeret på bilen.
Vi har en DANISH-stand ude i forhallen, hvor medarbejdere kan hjælpe jer med at hente APP’en og besvare
spørgsmål.
•
•
Er du i tvivl, så bed om at se transportdokumenterne.
Er vask og karantænen overholdt, kan man læsse sine grise efter at have sikret sig, at lastrummet er
rent. Hvis ikke – skal den afvises.
Præcis som svineproducent Klaus Pedersen gjorde og fortalte om i Landbrugsavisen i januar. 2015.
25
Det er godt gået, og vi har alle pligt til at gøre det samme!
Så får transportører og vognmænd hurtigt lært det.
Kan vi sikre os endnu bedre
Sidste år sagde vi, at vi gerne ville investere i en endnu bedre sikkerhedsvask ved grænsen. Men beløbet
viste sig at være så stort, at vi var nødt til at have et bedre fagligt beslutningsgrundlag.
Prisen stiger fra 600-800 kr. pr bil til ca. 1.500 kr. afhængig af køretøjets opbygning.
Det kræver nybygning af en stor vaskehal i Padborg til mindst 40-45 millioner kr. i etablering. Nu bruger vi
ca. 12 millioner kr. på Danish Transportstandard, og det vil stige til ca. 35 millioner kr. med en ny vaskehal.
Selvom vi kan finde en model for delvis brugerbetaling, er det stadig en stor udgift at påføre os selv uden at
vide, om vi får ret meget mere sikkerhed. Indtil videre har vi forbedret de eksisterende vaskeprocedurer betydeligt. Vi har nu fået lave en ekspert analyse, der konkluderer:
•
at den nuværende grænsevask og karantænetider er enestående i Europa og sænker risikoen betydeligt.
Det vil sikkert også være muligt at gøre det endnu bedre. F.eks. er der steder i USA, hvor der bruges Thermo Assisted Dyring (TAD) med opvarmning af hele bilen til 70 C i mindst 10 min. – men spørgsmålet er jo
om vores vogne kan tåle sådan en tur og om det er praktisk muligt med alle bilerne.
Konklusionen var også effekten af en ny forbedret sikkerhedsvask bør undersøges ved et praktisk eksperiment på en række transportvogne.
Vi arbejder videre med sagen i bestyrelsen, men lige nu kan vi ikke sige, hvad beslutningen bliver.
Afslutning
I år har vi valgt temaet ”Dansk og konkurrencedygtig”. For midt i en af de værste kriser for landbruget, er det
store spørgsmål, hvordan vi bevarer konkurrenceevnen i Danmark.
Helt grundlæggende bliver der på verdensmarkedet produceret den mængde svinekød, der er brug for.
Der er næppe tvivl om, at der bliver en stigende efterspørgsel på fødevarer og en tilsvarende stigende produktion. Det gælder også for svinekød. Men det er jo ingen naturlov, at produktionen skal ske i Danmark i
fremtiden.
Udfordringen er at komme tilbage på vækstsporet. Og investeringssporet. Ellers bliver det afvikling.
Tjener et erhverv penge, kaster det erfaringsmæssigt nye investeringer af sig. Og grundlæggende er der
ikke noget i vejen med vores konkurrenceevne. Vi har mulighederne for at holde os på absolut topplan effektivitetsmæssigt.
26
Vi har et fællesskab om at finde løsninger på de udfordringer, vi har og som løbende dukker op. De udmeldinger, vi foreløbig har fået fra den nye regering, giver forhåbninger om forbedrede rammevilkår for de danske landmænd. Vi skal have ryddet op!
Først og fremmest er det miljøreguleringen, der skal på værksted, og det gælder om at holde hastighed i
forhold til målsætningen om at have nye spilleregler klar allerede i 2016. Og vi takker for moderniseringsstøtten, men mener sådan set også, at regeringen kan sende en tak den anden vej.
På eksportsiden bidrog svinesektoren i 2014 med godt 30 mia. kr. og er dermed med til at sikre velfærdsgrundlaget i Danmark. Og vi kan tilbyde gode, spændende og værdiskabende job.
Af de over 160.000 jobs i fødevareklyngens aktiviteter stod svinesektoren for knap en fjerdedel. Disse personer skabte en samlet skatte- og afgiftsbetaling på ca. 5 mia. kr. Så det er ikke kun svinesektoren selv, der
er truet. Det er ganske store samfundsværdier, der er på spil.
Afslutningsvis skal der lyde en stor tak.
Først og fremmest til vores medarbejdere, men også til alle vores samarbejdspartnere:
• svineproducenter,
• avlere,
• opformering,
• rådgivere,
• dyrlæger,
• firmaer,
• universiteter og
• myndigheder.
Sammen skal vi nok formå at løfte opgaven:
Dansk og konkurrencedygtig.
Herning, den 20. oktober 2015
Erik Larsen
Formand
Claus Fertin
direktør
27