Overvægtsklinikken Et tilbud til overvægtige skolebørn og deres familier Hvert femte barn er overvægtig Gennem de sidste mange år har antallet af overvægtige danske børn været stigende. De seneste undersøgelser viser, at hvert femte barn i Sønderjylland i aldersgruppen 6 til 17-årige er overvægtig eller svært overvægtig. Overvægt med konsekvenser Overvægt kan medføre mange forskellige sygdomme som fx sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, belastning af leddene osv. Hos børn er der desuden nogle særlige forhold, der gør sig gældende. At være overvægtig som barn, kan føre til drillerier i skolen og social udelukkelse og ensomhed, hvilket kan påvirke barnets syn på sig selv og dets selvværd. Et barneliv belastet af overvægt med deraf følgende fysiske og psykiske belastninger vil i mange tilfælde være med til at præge resten af livet i en negativ retning. Overvægt er en kronisk sygdom på lige fod med andre kroniske sygdomme. Det vil indebære en varig livsstilsændring at komme overvægten til livs. Overvægtsklinikken har fokus på kost, motion og søvn, der er de vigtigste faktorer i behandlingen af overvægt. Overvægtsklinikken Overvægtsklinikken i Aabenraa Kommune er et behandlingstilbud til overvægtige børn og deres familier. Tilbuddet indeholder regelmæssige konsultationer hos en sundhedsplejerske i klinikken og mulighed for kontakt til en diætist. Overvægtsklinikkens tilbud er baseret på Holbækmodellen, der har haft gode resultater på landsplan. I overvægtsklinikken vil der blive lavet aftaler om livsstilsændringer f.eks.: Mad og måltider Motion og bevægelse Søvn Skærmtid Mål for indsatsen: At barnet bliver gladere og får større selvtillid At barnet undgår fysiske belastninger af at være overvægtig At barnet genvinder glæden ved at dyrke motion og have fritidsinteresser At barnet undgår yderligere vægtstigning Sådan kommer du i gang: Overvægtsklinikken er for alle overvægtige børn og unge fra 0. kl til 9. kl. Henvisning sker via sundhedsplejersken på din skole eller ved at tage direkte kontakt til Overvægtsklinikkens medarbejdere. Se kontaktoplysninger på bagsiden af folderen. Kontakt Overvægtsklinikken Mie Iskov Sundhedsplejerske Tlf. 23287246 [email protected] Kirsten Østergaard Sundhedsplejerske Tlf. 23287114 [email protected] Holbæk-modellen Metoden er udviklet af Jens-Christian Holm, overlæge i pædiatri på Enheden for Overvægtige Børn og Unge ved Holbæk Sygehus. Erfaringer med at anvende metoden viser, at omkring 80% af de deltagende børn og unge reducerer deres overvægt Sundhedsplejen i Aabenraa Kommune Bjerggade 4 E 6200 Aabenraa Tlf. 73767421 [email protected]
© Copyright 2024