Professionernes nye roller og
arbejdsvilkår i nutidens coachende
velfærdsstat
Ved Nanna Mik-Meyer, professor
(mso), Institut for Organisation,
Copenhagen Business School
Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,
metodisk og teoretisk
• Faglig baggrund: Antropolog og sociolog, forskning med fokus på
statens møde med borgeren
• Grupper: Klienter og patienter med svært definerbare sociale
problemer og sygdomme, arbejdsløse, overvægtige, MUS-patienter,
handicappede: Dem, hvis situation falder mellem herskende
kategorier/diagnoser
• Metoder: Interview, observationsstudier samt dokumentanalyse
• Teori: Forskning, der fokuserer på klassifikationsarbejde – betydning
skabes i relationer = fokus på konteksten
At skabe…
• en klient
• en professionel
• Hvordan hænger de to bøger sammen?
At skabe en klient: to områder
• Socialområdet (behandlere fra misbrugsområdet og
socialrådgivere)
• Det pædagogiske område (pædagoger)
FOKUS: HVORDAN VELFÆRDSINSTITUTIONER SKABER KLIENTER
At skabe en professionel: tre områder
• Socialområdet (behandlere fra misbrugsområdet,
socialrådgivere, fængselsfunktionærer og plejehjemsansatte)
• Sundhedsområdet (læger og sygeplejersker)
• Det pædagogiske område (skolelærere og
pædagoger)
FOKUS: HVORDAN SAMFUNDSVÆRDIER OG STRUKTURER
SKABER PROFESSIONELLE
Indholdfortegnelse: At skabe en
professionel
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Indledning (Järvinen og Mik-Meyer)
Fra afhængighed til autonomi (Järvinen)
Den forstående læge og evidenssøgende socialrådgiver (Mik-Meyer)
Når personkendskab bliver til professionskundskab (Bjerg & Knudsen)
Fortællinger og fantasier om socialpædagogiske identiteter i arbejdet med
unge (Vitus)
Når ansvaret overdrages til patienten (Pii)
Kunsten at skabe en medfølende og engageret hospitalslæge (Obling)
Socialrådgiverrollen under aktiveringspolitikken (Møller)
Formelle og uformelle realiteter blandt fængselsfunktionærer (Nielsen)
”Hold hænderne i lommerne”: Om hjælp til selvhjælp på plejecentre
(Kofod)
Problemidentiteter, kontekst og magt
• Fokus på nyliberale værdier (ansvar, kontrol,
vilje…) – hvilke borger konstituerer disse
værdier?
• Fokus på relationen mellem magt og viden –
magten gør noget
– Fra magt ”over” en person til magt ”til” at definere
personens virkelighed
Problemidentiteter og kontekstens tre
niveauer
• Samfundsniveau
• Institutionsniveau
• Individniveau
• Og alle ”selvfølgelighederne”
Centrale paradokser
– Fra ekspert til coach
– Fra afgrænset til diffust ansvarsområde
(fokus på borgernes personlige udvikling)
– Væksten af risikogrupper (og eksperter) og
selvstændiggørelse og ansvarliggørelse af
borgeren
Velfærdsstatens rolle i dag: neoliberal/avanceret liberal styring
• At undgå 1970ernes ”klientgørelse”/passivlinjen
• At øge individets mulighed for selvledelse med afsæt i
velfærdsorganisationens opfattelse af borgerens situation
Mødets vilkår i dag: at få borgeren/professionerne til at
anskue arbejdet og præmisserne for arbejde i
overensstemmelse med den herskende forståelse af godt
velfærdsarbejde
Begge aktører – borger og professionel – påvirkes af nutidens
værdier og honnørord. Skifter den ene part position, skifter
den anden part også position (rolle-par)
Borgerens dobbelte position i dag
• At være en administrativ ”sag”
• At være et helt og unikt menneske
Den professionelles magtudøvelse
• Nutidens coachende form for magt:
Professionelle må forsøge at ”align the selfgoverning capacities of subjects with objectives
of political authorities by means of persuasion,
education and seduction, rather than coercion”
(Rose 1996: 50)
Den professionelle som legitim
autoritet?
• Klassisk professionsopfattelse:
– Fælles uddannelse, fagfælle-orientering i løsning
af arbejdsopgaver, rollen som ekspert (asymmetri)
• Nutidens professionsopfattelse:
– Fælles uddannelse, borger/policy-orientering i
løsning af arbejdsopgaver, rollen som coach
(ligeværd)
Kort pause
Forskningens fokus på magt – er professionerne magtfulde
aktører i dag? Hvem har magten eller hvordan virker magten?
”At skabe en professionel”
”At skabe en klient”
”Dømt til personlig udvikling”
”Magtens former”
”Magtfulde diagnoser”
”Power and Welfare”
Hvad fortæller titlerne om magtperspektivet?
Grundlæggende spørgsmål til en
magtanalyse
• Magt over eller magt til?
• Hvordan foregår magtudøvelsen?
• Hvor er magten lokaliseret? Aktører eller
strukturer?
• Hvad er konsekenserne af magtudøvelse?
• Hvordan kan vi analysere magt og magtudøvelse?
Sociologisk forskning om problemidentiteter
• Stigma teori
• Stemplingsteori
• Identitet og ekstern validering
Fælles fokus i de to skoler
• Teoretisk blik: hvad er sygdom/det ”unormale” for
hvem?
– Sygdom og ”den andens” blik
– Hvorfor bliver der fx flere syge/flere med diagnoser i dag?
Kontekst 1: Forebyggelsens tidsalder
• ”The somatic society” (Turner)
• ”The somatic individual” (Rose)
• Hvad retter begreberne fokus på?
– Hvilke rolle får professionerne?
– Hvilke rolle får borgere?
Kontekst 2: Riskosamfundets tidsalder
• Viden
Risiko
Styring
• Jo mere viden om potentielle
sygdomme/problemborgere = jo flere
risikogrupper = jo mere styring og behov for
professionelle eksperter
• Risikovidens indlejrede moral (riskogrupper er
politisk og kulturelt bestemt)
”Overvægtige”
• Er de syge, potentielt syge eller raske?
• Hvem er de? – jf. citationstegnene
• Hvad mener fx patientforeninger, Novo
Nordisk eller privathospitaler?
• Hvor går grænsen i dag mellem at være syg og
rask, når man er overvægtig?
Sygerolle og legitimitet
• Den legitimt syge og hans/hendes
”omgivelser”:
– værdier i samfundet
– magtfulde organisationer
– professioner
– privatsfæren
• Sygerollen og legitimitet i/blandt disse
forskellige aktører
Nutidens diagnoser
• Vækst af psykiske lidelser (stress, depression,
angst, ADHD, PTSD). Man anslår af 20% af
befolkningen i vestlige lande lider af mindst en
psykisk lidelse (og 50% vil udvikle en sådan lidelse
over et livsforløb)
• Men hvor går grænsen for at være ked af det, for
uopmærksom, have huskebesvær, have travlt,
være angstpræget og så lide af en psykisk lidelse?
• Diagnosers ”looping” effect
Diagnoser og looping effekt
• Institutionelle identiteter: Organisationen
bringer fx den overvægtige til at se på sig selv
gennem organisationens/professionens briller
• Den overvægtige skal arbejde med sig selv
• Tranformation af den overvægtige – så denne
passer på kategorien “overvægtig”
Diagnosesamfundet – relevante
spørgsmål
• Hvad gør ”forebyggelsesblikket”, ”risikoblikket” ved
normalitetsbegrebet i vores samfund?
• Hvilken rolle får professioner - lægen, socialrådgiveren og
andre eksperter - i forebyggelsesarbejdet? Moralsk
dommer?
• Hvilken betydning har andre relevante aktører for væksten
af antal borgere med en diagnose? (medicinalindustrien,
patientforeninger mv.)
• Hvad er de negative konsekvenser af at behandle de
potentielt syge borgere i dag?
Tak for i dag!
Foredraget bygger på en række
publikationer, der kan findes på
www.mik-meyer.com