FNE Ergoterapi og sundhedsfremme Torsdag den 12. juni 2014 Lisbeth Villemoes Sørensen Indhold ! DefiniDon af sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse ! Patogenese og salutogenese ! Oplevelse af sammenhæng (OAS) ! Lovgivning vedr. sundhedsfremme og forebyggelse ! Well-‐being at work 2014 ! Nudging ! KommunikaDon med svage ældre 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hvad er sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse ”Health is a state of complete physical, mental and social well-‐being and not merely the absence of disease or infirmity” (WHO 1948) Sundhedsfremme kan defineres som sundhedsrelaterede akDviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden (1,2,3,4,5). Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede akDviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. (1,6-‐14) 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Sundhedsfremme og Forebyggelse Hvad er patogenese og salutogenese? ! Patogenese = det som producerer sygdom, fx bakterier, Dllært hjælpeløshed ! Risikofaktorer ! Salutogenese = det som producerer sundhed (Antonovsky 1987) ! Helbredsfremmende faktorer ! Patogenese og salutogenese : ! et komplementært forhold ! et konDnuum 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Salutogenese ! Afviser en dikotomisk klassifikaDon af sundhed og sygdom ! Ser sundhed og sygdom som et konDnuum ! Hvilke faktorer bidrager Dl at bevare den bedste placering konDnuet ! Søger ikke en bestemt æDologi på sygdom, men spørger ”hvad forårsagede sygdom hos et menneske” ! Stress faktorer kan være helbredsfremmende 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Oplevelse Af Sammenhæng (OAS) Sense Of Coherens (SOC) ! Begribelighed ! En grundfæstet evne Dl at bedømme virkeligheden ! Håndterbarhed ! At kunne klare udfordringerne ! Meningsfuldhed, i hvilken grad oplever personen: ! at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt ! at det er værd at investere energi og engagement i de problemer og krav Dlværelsen byder på ! at problemer og krav opleves som udfordringer (1,15) 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lovgivning vedr. sundhedsfremme ! Sundhedsloven, Kapitel 35 ! Forebyggelse og sundhedsfremme ! § 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold Dl borgerne at skabe rammer for en sund levevis. ! Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende Dlbud Dl borgerne. ! Stk. 3. Regions rådet Dlbyder paDent refet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold Dl kommunernes indsats eger stk. 1 og 2. 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Arbejdspladsen -‐ en arena for forebyggelse Arbejdspladsen er en naturlig og vigDg arena i den samlede forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Det konkluderer Forebyggelseskommission i sin rapport (2009) blandt andet fordi: De fleste voksne Dlbringer mange Dmer på arbejdspladsen. Der oge er effekDve kommunikaDonskanaler på arbejdspladsen. Kolleger støfer hinanden. Det er muligt at nå målgrupper, som det er svært at nå med kampagner og anden oplysning. ! På nogle arbejdspladser bliver medarbejderne udsat for fysiske og psykiske krav, som øger deres risiko for smerter og sygefravær. Fx kan de udsæfes for fysiske krav, som oversDger deres kondiDon og fysiske kapacitet. ! ! ! ! 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Well-‐being at work 2014 Brug af hjælpemidler ! Hvis plejepersonale konsekvent bruger hjælpemidler Dl at løge paDenter, kan de forebygge 33 uger med sygefravær og arbejdsrelateret funkDonsnedsæfelse i løbet af deres arbejdsliv. Professor Alex Burdorf fra Holland, maj 2014. Tilfredshed på arbejdspladsen ! Forbedres mulighederne for udvikling, og gives der anerkendelse fra ledelsen, kan pensionsalderen for ældre medarbejdere sæfes op, viser dansk forskning. AnalyDker, NFA Sannie Vester Thorsen, maj 2014. 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Well-‐being at work 2014 Konflikter på arbejdspladsen ! Er der eksempelvis konflikter mellem kollegerne på jobbet, kan det give nakkesmerter og hovedpine. Stein Knardahl, professor ved Statens arbeidsmiljøinsDtuf i Oslo, maj 2014. Adfærdsændring ! Begrebet ”nudging” handler om at få folk Dl frivilligt at ændre adfærd ved at forstå, hvordan mennesker tænker. Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, RUC, maj 2014. 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hvad er ”Nudging”? ! Nudge theory (or Nudge) is a concept in behavioral science, poliDcal theory and economics which argues that posiDve reinforcement and indirect suggesDons to try to achieve non-‐ forced compliance can influence the moDves, incenDves and decision making of groups and individuals alike, at least as effecDvely – if not more effecDvely -‐ than direct instrucDon, legislaDon, or enforcement (16). (defined by Richard Thaler and Cass Sunstein 2008) 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Nudge ! At the heart of nudge theory is the concept of nudge. This was originally defined by Richard Thaler and Cass Sunstein as follows: ! “A nudge, as we will use the term, is any aspect of the choice architecture that alters people’s behavior in a predictable way without forbidding any opDons or significantly changing their economic incenDves. To count as a mere nudge, the intervenDon must be easy and cheap to avoid. Nudges are not mandates. Puong fruit at eye level counts as a nudge. Banning junk food does not.” 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. KommunikaDon med svage ældre Hensyn: ! GeneraDons forventning ! Kulturel baggrund ! Livshistorie ! Sansesvækkelse ! IdenDtet i alderdommen ! Rolle skig ! Hukommelse 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. GeneraDoner 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Referencer 1. h%p://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/ 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. termpjece3jun05.pdf Antonovsky A. Unraveling the Mystery of Health. Jossey-‐Bass Inc. Publishers, 1987:37-‐8. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme I teori og praksis. Philosophia 2001:7-‐9. Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, eds. Medicinsk sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard, 2002:281-‐3. Health PromoVon Glossary. WHO, 1998:18. Modeste N, Tamayose TS. DicVonary of Public Health PromoVon and EducaVon, terms and concepts. Jossey-‐Bass, 2004:99. Last JM. A dicVonary of epidemiology. 4. EdiVon. Oxford University Press, 2001:141. Janlert U. Folkhälsovetenskabeligt lexicon. FolkhälsoinsVtu%et. Natur och Kultur 2000:259. 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Referencer (2) 9. Almind og Kamper-‐Jørgensen. Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, 2003:18. 10. Jensen og Johnsen. Sundhedsfremme i teori og praksis. 2002:7. 11. Iversen, Søndergård Kristensen, Holstein & Due. Medicinsk, sociologi, samfund, sundhed og sygdom. 2003:276. 12. Nørby S. eds. Klinisk Ordbog. Munksgaard, 2004:430. 13. Sund hele livet – de naVonale mål og strategier for folkesundheden 2002-‐10. Regeringen, 2002. 14. Health PromoVon Glossary. WHO, 1998. 15. Eriksson M, Lindström B. Antonovsky’s sense of coherence scale and the relaVon with health: a systemaVc review. J Epidemiol Community Health 2006;60:376-‐381. 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Referencer (3) 16. Thaler RH, Sunstein CR. (2008). Nudge: Improving decision about Health, Wealth and Happiness. London: Penguin Books Ltd. 16/03/15 Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.
© Copyright 2024