Notat Til Til Kopi til 26. august 2015 Side 1 af 6 Kulturudvalget Drøftelse KULTUR OG BORGERSERVICE Status på Danseevalueringen Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Den 27. januar blev Danseevalueringen (December 2014) forelagt Kulturudvalget. Udvalget drøftede evalueringen og det blev besluttet, at Rådmanden for Kultur og Borgerservice skulle udfærdige et oplæg med baggrund i danseevalueringen og de tidligere budgetforlig. Senere på året skulle udvalget få mulighed for at drøfte rådmandens oplæg på danseområdet, inden det præsenteres for forligspartierne. Kulturforvaltningen Skovgaardsgade 3 8000 Aarhus C Budgetforlig 2015 Af budgetforliget 2015 fremgår: ”I forbindelse med kulturpolitikken ønsker forligspartierne endvidere, at der afhængigt af Kunstrådets evalueringer samt den igangværende evaluering af danseområdet generelt gennemføres en analyse af mulighederne for etablering af et Dansens Hus i Aarhus” E-mail: [email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk Danseevalueringen: Den gennemførte Danseevaluering havde til formål at danne grundlag for Aarhus Kommunes videre arbejde med udviklingen af danseområdet, konkretiseret i nedenstående scenarier. Flere af elementerne kan kombineres på tværs og Danseevalueringen påpeger, at det optimale scenarie vil være en kombination af scenario 1 og 2: 1. Offensiv dansesatsning på det professionelle niveau: Baseret på den kulturpolitiske antagelse, at danseområdet er vigtigt for Aarhus, og at det er inde i en positiv udvikling. Fokus er på en samlet styrket prioritering af dansescener og vilkår for professionelle kunstnere, i en decentral struktur som den kendes i dag. Bora Bora fastholdes som i dag. Granhøj Dans gøres til lille storbyteater med flere lokale forpligtelser. De to netværk for hhv. dans og scenekunst fusioneres. Etablering af ny statsanerkendt uddannelse for dans. Bedre vilkår for de frie kunstnere og kompagnier, yderligere samspil mellem dem og institutionerne, samt systematisk tiltag i forhold til at ”åbne” det lokale arbejdsmarked. 2. Styrkelse af vækstlag og talentudvikling: Baseret på den kulturpolitiske antagelse, at fødekæden på danseområdet skal styrkes og matche mulighederne inden for de øvrige kunstarter/kulturområder i Aarhus. Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 41 85 66 78 Sag: 13/047301 Sagsbehandler: Lena Øvig Fokus er på en styrkelse af vilkår for vækstlag og talentudvikling. De to netværk for hhv. dans og scenekunst fusioneres og gives opgaver over for vækstlaget. Etablering af et SGK/DGK og styrkelse af et unge-dansemiljø. De frie kunstnere og kompagnier inddrages systematisk i udviklingen mhp. faglig tyngde og mere arbejde til lokale kunstnere. Evt. mere samspil med de private udbydere. 3. Defensiv dansesatsning: Baseret på den kulturpolitiske antagelse, at Aarhus på sigt ikke kan skabe tilstrækkeligt ”kritisk masse” på danseområdet. Granhøj Dans flyttes til andre (selvstændige) lokaler med billigere husleje, resten bevarer status quo. Når vi tager scenariet med, er det for at pege på en potentiel mulighed i lyset af det politiske ønske om at komme ud af de ekstra huslejemidler på 1,5 mio. kr. Vi har vel at mærke ikke undersøgt, hvorvidt der er andre passende lejemål, der er billigere. En flytning vil på den korte bane være dyr, da et nyt lejemål vil kræve en del fysisk tilpasning. Involverende proces For at arbejde videre med udviklingen af det lokale dansemiljø i forlængelse af den strategiske evaluering og det foreliggende kulturforlig, især overvejelserne om et Dansens Hus, har evaluator/proceskonsulent Lene Bak fra Pluss Leadership gennemført en afklarende og involverende proces for dansemiljøet. Der er afholdt to workshops med deltagelse af: Bora Bora, Granhøj Dans, Danseværket, Scenekunstcentret, Filurens Skole for Teater og Dans, Don*Gnu, Ballet Akademiet, Dansehallerne samt en repræsentant fra Kunstrådet, Lene Bak vil mundtligt præsentere resultaterne for Kulturudvalget. Tiltag der er igangsat som følge af Danseevalueringen: Bora Bora, Granhøj Dans og Don*Gnu har indledt et strategisk samarbejde. Indholdet og det forventede samarbejde fremgår af Lene Baks fremlæggelse, der bl.a. indeholder et ”Danseatlas”, som synliggør de forskellige danseaktører i Aarhus-regionen og forventede samarbejdsrelationer. Granhøj Dans og Don*Gnu har indgået aftale om, at dansekompagniet Don*Gnu flytter til Carmel Bygningen, når deres aftale som huskompagni udløber hos Bora Bora. Danseværket og Scenekunstcentret har påbegyndt en fusion. De to institutioners respektive bestyrelser forventer, at der fusioneres 1. januar 2016. Talentudviklingsarbejdet, der også er prioriteret i Kulturpolitikken, er delvist påbegyndt. Siden 2011 har Filurens Skole for Teater og Dans kørt et toårigt 26. august 2015 Side 2 af 6 talentudviklingsprogram for teater, hvis deltagere vælges efter optagelsesprøver og gennemgår et kunstnerisk ambitiøst forløb med mange forestillinger. Programmet læner sig op ad visionen om et Scenekunstnerisk Grundkursus. Ambitionen er på sigt at matche dette program på dansedelen, hvilket efterspørges af såvel Filurens mange danseelever som andre danseambitiøse unge i Aarhus. Kulturforvaltningen har desuden, i samarbejde med Børnekulturhuset, startet en undersøgelse i forhold til talentudvikling på danseområdet. I denne forbindelse er der kontakt til Ballet Akademiets Talentcenter. Talentcentre er balletskoler, der er blevet blåstemplet af Den Kongelige Balletskole. Det betyder, at centrene er fundet egnede til at varetage arbejdet med at træne særligt talentfulde frem til og med 6. klasse. Børnene tilbydes undervisning i klassisk ballet i fritiden med henblik på en mulig optagelse på Det Kongelige Teaters Balletskole i København. Filurens Skole for Teater og Dans, Don*Gnu og Ballet Akademiet har indledt et samarbejde om talentudvikling, hvor også øvrige danseaktører i Aarhus Kommune indtænkes. Kulturforvaltningen har haft møde med Dansehallerne som i juni 2015 har fremlagt en ny strategi. Dansehallerne arbejder med at skabe en ny organisation, der får til opgave at sikre den kunstneriske udvikling og åbne Dansehallerne mere op for kunstnernes involvering og interaktion med publikum. Når Dansehallerne i starten af 2017 flytter fra Carlsberg, er det planen, at de i nogle år vil arbejde med udgangspunkt i en række forskellige adresser i hovedstadsområdet og Aarhus. Dansehallerne skal have ny ledelse fra primo 2016 og det bliver den nye ledelses opgave at udvikle den nye organisation. Kulturforvaltningen har aftalt med Danseværket og Scenekunstcentret at samarbejde om en strategi i forhold til Dansehallerne og deres indsats i Aarhus. Palle Granhøj har oplyst, at såfremt Granhøj Dans sikres en langsigtet økonomisk aftale er der mulighed for at nedbringe Granhøj Dans’ husleje i Klosterport 6. Udlejer Jørn Tækker og Palle Granhøj arbejder på et forslag, hvor kælderen udlejes som restaurant eller lignende og Granhøj Dans beholder resten af bygningen (undtagen en lejlighed på øverste etage, der er udlejet til tredjemand). Det vil betyde at den nuværende lejekontrakt kan ændres, og der forventes en samlet huslejebesparelse på ca. 1 mio. kr. En ny aftale med Tækker vil ikke få betydning for Granhøj Dans’ kunstneriske formåen. Fremover vil der kunne opbygges et samarbejde med restauranten i form af publikum til Granhøj Dans, både før og efter forestillinger, hvor 26. august 2015 Side 3 af 6 gæsterne kan møde kunstnerne. Hertil kommer, at restauranten kan fungere som ”pausecafé”. Desuden flytter Don*Gnu ind i Klosterport med det resultat, at udnyttelsesgraden af huset forøges. Da ombygningsplanerne forudsætter en større investering fra Tækkers side er det en forudsætning fra Tækker, at der indgås en langsigtet aftale om Granhøj Dans’ forbliven i Klosterport 6. Mulighederne for at gøre Granhøj Dans til lille storbyteater er blevet undersøgt, Beslutningen om en lille storbyteaterbevilling til Granhøj Dans ligger ikke i Aarhus Kommune alene, men også hos Kulturministeriet. Etableringen af et nyt lille storbyteater vil kræve en udvidelse af de samlede tilskud til små storby-teatre i Danmark. En eventuel udvidelse af rammen fastsættes med vedtagelse af Finansloven, hvorfor tidshorisonten er, at det tidligst kan ske i 2016. Intet tyder dog på, at dette indgår i Kulturministeriets planer. Alternativt kan ministeriet vælge at fastlægge et tilskudsbeløb til Granhøj Dans inden for den eksisterende økonomiske ramme for små storbyteatre i Danmark, hvilket kan ske ved omprioritering eller ved en forholdsmæssig reduktion af tilskuddene til allerede eksisterende storbyteatre. Tidshorisonten herfor er uklar, da vi ikke kender kontraktforholdene for teatrene uden for Aarhus, og heller ikke dette scenarie vurderes som sandsynligt. Eneste realistiske mulighed synes at være, at Aarhus Kommune omprioriterer blandt sine egne storbyteatre, hvilket vil kunne blive et tema for en kommende kulturpolitik. Dansens Hus Den gennemførte Danseevaluering anbefaler ikke etableringen af et Dansens hus. Evalueringen vurderer, at en (forstærket) decentral struktur virker mere fremmende for dansen og for Aarhus’ dansebrand, hvorimod en centralisering rummer risiko for øget institutionalisering. Som ovenfor nævnt er det i Budgetforlig 2015 besluttet at ”I forbindelse med kulturpolitikken ønsker forligspartierne endvidere, at der afhængigt af Kunstrådets evalueringer samt den igangværende evaluering af danseområdet generelt gennemføres en analyse af mulighederne for etablering af et Dansens Hus i Aarhus” Ud fra beslutningen i Budgetforliget er mulighederne for etablering af et Dansens Hus undersøgt ud fra en præmis om at kunne flytte penge fra mursten til produktion. Aktører der kunne indgå i et Dansens Hus er: 26. august 2015 Side 4 af 6 Granhøj Dans Bora Bora Danseværket, evt. fusioneret med Aarhus Scenekunstcenter Dansekonsulenterne (Dansehallerne) Ballet Akademiet Tilsammen betaler de i dag ca. kr. 2,8 mio. i husleje, hvor Granhøj Dans’ huslejeudgift pt. udgør langt den største del. Ud fra dette og en undersøgelse, som er lavet af Kulturforvaltningen og Rådmandssekretariatet af, hvad et Dansens Hus som minimum skulle indeholde, når der tages højde for synergier, fælles brug af scener, studier m.m., er konklusionen, at et nybygget Dansens Hus vil koste ca. 42 mio. kr. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en model opstillet af Kulturforvaltningen og Sekretariatet. Hvorvidt den i givet fald vil imødekomme ønsker og krav fra dansemiljøet, er derfor usikkert. Et nybygget Dansens Hus vil på den baggrund kun minimalt medføre, at der flyttes penge fra mursten til produktion, og det forudsættes, at den nuværende huslejeudgift, Granhøj Dans har i deres eksisterende lejemål videreføres i et nyt Dansens Hus. Denne huslejeudgift sammen med de øvrige huslejer konverteres til en låneoptagelse i form af en driftsfinansieret anlægsinvestering. I forlængelse af ovenstående er det undersøgt, om man i stedet ’blot’ kunne tilføje en ekstra etage på Bora Bora, og om det ville være en billigere løsning, når man tog højde for et evt. mistet salgsprovenu fra et evt. samlet salg af Brobjergskolen. Her har der været tilknyttet eksterne ingeniører og arkitekter, og konklusionen er, at det er for kompliceret, men at man kan genbruge fundamenterne. En løsning vil på den baggrund koste ca. 35 mio. kr. og hertil en mistet salgsindtægt. Det vil derfor også være en løsning, som kun i minimalt omfang bidrager til at flytte penge fra mursten til produktion. En ombygning af Godsbanens Rå Hal til et Dansens Hus er tilsvarende udfordrende pga. bevaringsværdien af bygningerne og målene på den Rå Hal, hvilket betyder, at der ikke kan nås en tilfredsstillende loftshøjde. Ligeledes er det på indledende niveau undersøgt, om Ridehuset kunne ombygges, men her er der ligeledes skrappe krav ift. bevaringsværdier. Generelt er ombygninger omkostningstunge, når energikrav, krav til indeklima med mere skal opfyldes. Godsbanens store black box ”Åbne Scene” vurderes at være uhensigtsmæssig som Dansescene. De scenetekniske forhold, der eksisterer på Bora Bora, kan ikke erstattes af ”Åbne Scene”, hvilket vil betyde, at der blandt andet vil være flere store danske og internationale 26. august 2015 Side 5 af 6 danseproduktioner, det ikke vil være muligt at præsentere på ”Åbne Scene”. Samtidig er det vigtigt for scenekunstmiljøet og for Godsbanen at bevare den ”Åbne Scene”, som er unik for Aarhus, mens det i København, trods adskillige tilløb, ikke er lykkedes at etablere noget tilsvarende. Det vurderes derfor, at realiseringen af et Dansens Hus ikke vil frigøre midler til produktion. Kulturpolitik 2017 - 2020 I 2016 skal der udarbejdes ny Kulturpolitik for perioden 2017–2020, Kunstrådets kunstfaglige evalueringer foreligger i foråret 2016, og Dansehallernes nationale strategi på danseområdet udvikles i 2016. Det foreslås, at udover ovennævnte tiltag der allerede er iværksat eller planlagt, afventer yderligere tiltag dels Kunstrådets evaluering, dels den nationale strategi på danseområdet. 26. august 2015 Side 6 af 6
© Copyright 2024