Dato: 24. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-19237 Dokumentnr.: 820-2015-150490 Sagsbehandler: Jette Ingeborg Jensen Telefon: 9966 7147 Offentlig høring Mobil: Mail: [email protected] Revidering af vandløb udpeget som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3 – Nørrekær Enge Vesthimmerlands Kommune har via et frikommuneforsøg fået mulighed for, at komme med forslag til revidering § 3-vandløb indenfor et vandløbssystem ad gangen, frem for at skulle tage alle kommunens vandløb op til revision på en gang. I den forbindelse har kommunen lavet et forslag til revidering af § 3 udpegningen af vandløb i pumpelaget Nørrekær Enge. Forslaget til revidering af § 3 udpegning af vandløb skal i offentlig høring i 8 uger og herefter skal det godkendes af miljøministeren. Du har mulighed for at komme med bemærkninger forslaget indtil den 20. august 2015. Bemærkninger til forslaget sendes elektronisk til Vesthimmerlands Kommune på [email protected] eller pr. brev til Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljø forvaltningen, att. Mette Kjær, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars. Med venlig hilsen Mette Kjær Biolog Postadr.: Vesthimmerlands Kommune ▪ Himmerlandsgade 27 ▪ 9600 Aars ▪ Tel. 99 66 70 00 ▪ [email protected] ▪ www.vesthimmerland.dk Revidering af § 3-vandløb i Nørrekær Enges pumpelag 1 Indhold Indledning .................................................................................................................... 3 Pumpelaget ................................................................................................................ 3 Historisk .................................................................................................................... 3 I dag ......................................................................................................................... 4 § 3-udpegningen ........................................................................................................ 5 Metoder ..................................................................................................................... 5 Identifikation af vandløbsstrækninger ............................................................................ 6 Grænsevandløb .......................................................................................................... 6 Vandløbsstrækning A .................................................................................................. 8 Vandløbsstrækning B .................................................................................................. 9 Vandløbsstrækning C ................................................................................................ 10 Vandløbsstrækning D ................................................................................................ 12 Vandløbsstrækning E................................................................................................. 13 Vandløbsstrækning F ................................................................................................. 15 Vandløbsstrækning G ................................................................................................ 16 Vandløbsstrækning H ................................................................................................ 20 Vandløbsstrækning I ................................................................................................. 21 Vandløbsstrækning J ................................................................................................. 22 Vandløbsstrækning K ................................................................................................ 24 Konklusion .................................................................................................................. 26 Bilag .......................................................................................................................... 28 Bilag 1: Udpegningskortet fra Nordjyllands Amtskommune ............................................ 28 Bilag 2: Artsliste fra de undersøgte lokaliteter .............................................................. 29 Bilag 3: ................................................................................................................... 32 Bilag 4: ................................................................................................................... 34 2 Indledning Vesthimmerland har via et frikommuneforsøg fået mulighed for at foreslå en revidering af udpegede vandløb, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, indenfor et vandløbssystem ad gangen, frem for at revidere alle kommunens vandløb på en gang. I den forbindelse har kommunen valgt at revidere pumpelaget i Nørrekær Enge, hvor et antal kanaler er udpeget som § 3-vandløb. Efter henvendelse fra og god dialog med Nørrekær Enges Digelag/Landvindingslag, har Vesthimmerlands Kommune gennemgået de udpegede strækninger i vandløbssystemet, blandt andet ved hjælp af historiske kort, dokumenter og undersøgelser af de nuværende forhold. På baggrund af undersøgelserne er kommunen kommet frem til en anbefaling til Naturstyrelsen, om hvordan den fremtidige § 3–beskyttelse af vandløb i systemet bør se ud. Pumpelaget Historisk Nørrekær Enge blev udlagt som pumpelag i 1943. Før da var området allerede kraftigt udgrøftet, men med et statstilskud i 1942 begyndte man at inddige området og fik med pumpestationen mulighed for at kontrollere vandspejlet i kanalerne og forbedre dyrkningsmulighederne. På grund af statsstøtten var området betegnet som et offentligt pumpelag, og som sådant stod det under amtsrådets myndighed, idet offentligheden havde interesse i at pumpelaget blev opretholdt. Amtsrådet havde tilsyn med vedligeholdelsen af diger og kanaler, men vedligeholdelsen blev udført af Landvindingslaget og Landvindingslagets vedtægter beskriver blandt andet, hvordan kanaler og diger skal vedligeholdes. Dette er lidt specielt i forhold til, hvordan private og offentlige vandløb normalt karakteriseres, fordi et offentligt vandløb vedligeholdes af kommunen, mens private vandløb vedligeholdes af bredejerne. Vesthimmerlands Kommune anser i dag alle kanaler i pumpelaget som private. Området har været udnyttet og Figur 1 Fra en kanal, der på østsiden ligger parallelt med Dybvad Å, løber vandet under åen til Kilså (strækning K) 3 udgrøftet længe før pumpelaget blev oprettet. Allerede på de høje målebordsblade (18421899) kan mange af de kanaler, der er i Nørrekær enge i dag, ses. På trods af at de forekommer på disse tidlige kort, er det kun få af dem, der med sikkerhed kan siges at have en naturlig oprindelse, hvilket efterfølgende vil blive nærmere gennemgået for de enkelte strækninger. I dag Vandet fra kanalerne samles i Brøndum Kanal og pumpes ca. 1½ meter op og ud i Limfjorden. Vandspejlet i kanalerne ligger mange steder dybt under terræn og flere steder er kanaler ført under vandløb, der ikke er en del af pumpelaget, se fig. 1. - 4. Pumpestationen forhindrer effektivt vandrende fisk fra at gå op i kanalerne. Alle steder er brinker bevokset med græs for at modvirke erosion. Kanalerne vedligeholdes med det formål at bortlede vand: i efteråret oprenses de for grøde og aflejringer Figur 2 Krebsgrøften (strækning G) er ført under Bredkilde bæk for at fastholde skikkelsen og vandledningsevnen. Dette bevirker, at der er meget lidt fysisk variation i kanalerne, udover at der på nogle strækninger kan findes rester af faskiner, der har skullet fastholde kanalernes profil og modvirke erosion. De vil dog i overensstemmelse med vedtægterne blive renset op efterhånden som de løsner sig fra siderne og kun kortvarigt fungere som fast underlag for smådyr. Figur 3 Strækning E er ført under Dybvad Å Figur 4 Kilså er ført under Dybvad Å 4 § 3-udpegningen Det, vi i dag kender som § 3-vandløb, har sit udspring i naturfredningsloven fra 1978, hvor vandløb blev inkluderet i beskyttelsen af natur. I første omgang beskyttede lovens § 43 mod ændringer i alle åbne, offentlige vandløb, samt åbne private vandløb på over 1,5 meters bundbredde. Desuden kunne private vandløb på under 1,5 meters bundbredde udpeges efter nærmere bestemmelser. Vejledningen til denne udpegning udkom i 1982: ”Vejledning i registrering og udpegning i henhold til naturfredningslovens § 43", hvorefter et stort arbejde med at identificere og udpege vandløbene begyndte. Siden den nye naturbeskyttelseslov i 1992 har de beskyttede vandløb været kendt som § 3-vandløb. Registreringen af vandløb med fredningsmæssige interesser i Nordjyllands amt foregik i overensstemmelse med vejledningen, som en bearbejdning af alle forhåndenværende registreringer og oplysninger om vandløbene, kombineret med studier af luftfotos, udarbejdelse af oversigtskort i 1:50.000 over vandløbstyperne samt undersøgelser i marken. Produktet af udpegningen var et kortværk, hvor alle de beskyttede strækninger er markeret og kategoriseret efter vandløbstyper, og om de er private eller offentlige1. Kortet over Nørrekær enge er vedlagt som bilag 1. Strækningerne i Nørrekær Enge er udpeget, fordi de blev regnet for offentlige og passede ind i udpegningskriterierne. Blandt andet anså man dem for at have en betydning for dyrelivets spredningsmuligheder og levesteder. Vesthimmerlands Kommune vurderer dog, at der bør lægges mere vægt på, at Nørrekær Enge er en del af et pumpe-/ landvindingslag. I ”vejledningen i registrering og udpegning i henhold til naturfredningslovens § 43” hedder det blandt andet at: ”Udgangspunktet er i øvrigt, at flertallet af grøfter, kanaler og lignende kunstigt frembragte vandløb anlagt i forbindelse med grundforbedring og landindvinding m.v. samt stærkt regulerede vandløb og andre vandløb helt uden fredningsmæssige interesser (jf. afsnit 2’s 2. underafsnit) holdes udenfor godkendelsesordningen. Det er en forudsætning, at de pågældende vandløbsstrækninger ikke indgår som væsentligt led i eller træder i stedet for dele af et i øvrigt værdifuldt, naturligt vandløbssystem. Det er endvidere en forudsætning, at reguleringen ikke er foretaget for så lang tid siden, at vandløbet har kunnet genvinde sit naturlige, bugtede forløb." De i afsnit 2's 2. underafsnit nævnte fredningsmæssige interesser er "landskabelige, naturvidenskabelige, fiskerimæssige, kulturhistoriske eller rekreative". Med henblik på at vandløbene i Nørrekær Enge er en del af et pumpelag, hvis formål er grundforbedrende, er § 3-udpegningen ikke er i overensstemmelse med kriterierne for, det der skal udpeges. Derfor mener Vesthimmerlands Kommune, at beskyttelsen generelt bør fjernes, undtaget der hvor der evt. findes særlige forhold, der taler for en bibeholdelse. Særlige forhold kan, ifølge udpegningsgrundlaget, for eksempel være at vandløbet har genvundet sit naturlige, bugtede forløb, eller at vandløbet, på trods af et kanaliseret forløb, indeholder særlig god natur. Metoder For hver strækning af de § 3-udpegede vandløb har vi besigtiget strækningen, hvor vi noterede fysiske forhold, plantevækst og tog en simpel faunaprøve. Desuden har vi undersøgt de historiske data i form af historiske matrikelkort2. 1 2 Naturfredningsloven -§43-vandløb, 1983, Teknisk forvaltning, Nordjyllands amtskommune http://hkpn.gst.dk/ 5 Ved besigtigelsen benyttede vi skemaet til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, samt feltskema for sø/vandhul til artsregistrering, se bilag 3. Ved vurdering af plantedække er grønalger medtaget i vurderingen. Faunaprøve: Da bunden i næsten alle de undersøgte strækninger var meget blød og bestod af fint materiale, silt, ler-partikler og humus, var det ikke muligt at lave en regulær ”sparkeprøve” med et fintmasket net. I stedet tog vi en prøve med ketsjer (2mm maskestørrelse), hvor vi forsøgte at indsamle dyr fra forskellige steder i vandløbsprofilet, og hvis der var sten eller andre faste materialer i vandet, undersøgte vi dem for fastsiddende smådyr. Alt blev samlet i en prøve, der blev konserveret i sprit ved hjemkomsten. Artsbestemmelse: hver prøve blev gennemgået i 12 minutter. I dette tidsrum udsorteredes flest mulig individer i prøven. Først derefter blev de fundne individer artsbestemt 3, idet det bliver nemmere artsbestemme, når man har set arten et par gange. Haletudser er ikke artsbestemt, men alle padder er fredede og indfangede individer blev genudsat i vandløbet. Identifikation af vandløbsstrækninger Kilså har en naturlig oprindelse og er derfor navngivet på kortene. Hovedkanalen, der fører vandet til pumpestationen, har også et navn i kraft af sin vigtighed: Brøndum Kanal. Derudover har Landvindingslaget en intern nummerering af alle kanaler. Men da vi i denne rapport kun ser på de § 3-udpegede vandløb, har vi valgt at identificere disse vandløb med bogstaver, se fig. 5, som ikke svarer til Landvindingslagets nummerering. På kortet på fig. 5 er markeret alle de lokaliteter, hvor vi har besigtiget kanalerne og taget faunaprøver. Grænsevandløb Der er en vandløbsstrækning, strækning D på figur 5, der er grænsevandløb mellem Aalborg og Vesthimmerlands Kommune. I denne rapport er grænsevandløbet behandlet som de øvrige vandløb i Vesthimmerlands Kommune. Aalborg Kommunes bemærkninger til revidering af udpegningen vil indgå i det materiale der sendes videre til Naturstyrelsen. 3 Artsbestemmelse efter: En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen i søer og vandløb. Peter C. Dall og Claus Lindegaard 6 Figur 5 Oversigt over de § 3- beskyttede vandløb i Nørrekær Enge markeret med blå streg. Strækningerne er identificeret med bogstaver. Besigtigelser er markeret med en prik og et tal. X markerer at der ikke er forbindelse. U markerer en underføring. Pilene angiver strømretning. Kommunegrænse er markeret med rødt. Kortet er ikke målfast. 7 Vandløbsstrækning A Vandløbsstrækning A er øverste strækning af et antal kanaler, der afvander til Brøndum Kanal. Den løber mod sydøst og fortsætter i vandløbsstrækning B. Strækningen kan ses på høje målebordsblade, hvor den ikke er helt så lige som i dag, men heller ikke fremstår naturlig eller slynget. På Matrikelkort over Nørrekær enge, Næsborg (1885-1973) og over Næsborg By, Næsborg (1913-1973) er strækningen afmærket som afvandingskanal, men den er ikke indtegnet på de foregående matrikelkort. Der er foretaget en besigtigelse på strækningen (lokalitet 10). Lokalitet 10: Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet er 1 meter bredt, vanddybden er 0,4 meter og lejet ligger 2,5 meter under terræn. Vandstrømmen er stillestående til ringe, vandet er klart og bunden er blød, siltet og med okkerslam. På vandspejlet er lidt skum og lidt jernspejl. Vegetationen i vandløbet er liden andemad, tagrør og grønne trådalger. Vandplante dækFigur 6 Strækning A ligger dybt nedskåret med et kananingsgraden er 80 % og domineret af liseret forløb. Set mod øst. grønne trådalger. Vandløbet fremstår lettere nærings- og okkerbelastet. Der blev observeret hundestejle, mange vandbænkebidere, samt få andre almindelige vandløbsarter. En samlet liste over dyrearter fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2. Figur 7 Plantevæksten er stærkt domineret af trådalger, og der er lidt forekomst af okker. 8 Vandløbsstrækning B Vandløbsstrækning B følger efter vandløbsstrækning A og har tilløb fra vandløbsstrækning C. Vandet i kanalen fortsætter mod nord og øst, gennem en kanal, der ikke er udpeget som beskyttet vandløb, og leder ud i Brøndum kanal. Strækningen kan ses på høje målebordsblade, som en lige kanal. På Matrikelkort over Nørrekær enge, Næsborg (1885-1973) og over Næsborg By, Næsborg (1913-1973) er strækningen afmærket som afvandingskanal, men den er ikke indtegnet på de foregående matrikelkort. Der er lavet en besigtigelse på strækningen (lokalitet 11). Figur 8 Lokalitet 11. Plantevæksten på strækningen er domineret af kruset vandaks. Lokalitet 11: Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet er 1,2 meter bredt, vanddybden er 0,5 meter og lejet ligger 2,5 meter under terræn. Vandstrømmen er stillestående til ringe, vandet er klart med lidt skum, og bunden er blød. Vegetationen i vandløbet er liden vandranunkel, vandstjerne, kruset vandaks og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 90 %, domineret af vandstjerne og vandaks og i mindre grad grønne trådalger. Vandløbet fremstår med meget tæt grødevækst. Dette kan være en effekt af stort lysindfald i kanalen, der ligger nord-syd vendt. Der blev observeret frøæg i vandløbet og mange blæresnegle. Øvrige dyrearter fundet ved ketsjerprøven er listet i bilag 2. Figur 9 Strækning B. Set mod syd. Figur 10 Tilløb fra strækning C. Vandet løber under Nørrekærsvej mod nord og senere mod øst til Brøndum Kanal (strækning J). 9 Vandløbsstrækning C Vandløbsstrækning C er en vejgrøft langs Nørrekærsvej. Strækningen kan ses på høje målebordsblade, som en lige kanal langs Nørrekærsvej. På Matrikelkort over Nørrekær enge, Næsborg (1885-1973) er strækningen afmærket som afvandingskanal, men den er ikke indtegnet på de foregående matrikelkort. Den afvander dels til Brøndum Kanal og dels til vandløbsstrækning B. Ved Povtrupvej er kanalen spærret ved vejoverføringen, se fig. 12. Strømretningen er vest for Povtrupvej mod vest, og øst for Povtrupvej mod øst. Den del af strækning C, der ligger vest for Povtrupvej, minder i fysiske parametre som bredde, dybde og plantedække, vandløbsstrækning B. Der er foretaget en besigtigelse på den østlige del af strækningen (lokalitet 12) tæt ved Brøndum Kanal ved den sidste overkørsel. Røret ved denne overkørsel medfører opstuvning af vandet, neden for røret er der ingen grøde men mere strøm. Figur 11 Strækning C løber langs Nørrekærsvej og ud i Strækning B. Figur 12 Ved vejoverføringen af Povtrupvej er strækning C spærret så vandet løber i hver sin retning øst og vest for vejen. Set mod vest. 10 Lokalitet 12: Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet er 0,5 meter bredt, vanddybden er 0,3 meter og lejet ligger 2 meter under terræn. Vandstrømmen er stillestående til ringe med klart til uklart vand med en hinde af vejstøv. Bunden er blød og siltet. Vegetationen i vandløbet er vandranunkel, vandstjerne, tagrør, dueurt og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 90 % og domineret af vandranunkel og vandstjerne. Vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2, der blev fundet mange dansemyggelarver. Figur 13 Strækning C ligger dybt nedskåret langs Nørrekærsvej. Set mod øst. Figur 14 Lokalitet 12. Vandet er svagt strømmende. Figur 15 Øst for rørbroen løber vandet ud i Brøndum Kanal (strækning J). 11 Vandløbsstrækning D Vandløbsstrækning D er en smal grøft, hvor strømretningen er mod sydvest med udløb i Brøndum Kanal. Den nordlige ende af kanalen støder op til vandløbsstrækning K, men der er ingen forbindelse. Der er mange drænudløb og stejle brinker. Strækningen kan ses på høje målebordsblade, og ifølge gamle matrikelkort er grøften etableret i forbindelse med, at man afvandede Kjølby Sø (efter 1885). Der er foretaget en besigtigelse – lokalitet 7. Lokalitet 7: Vandløbet er en lige dyb grøft. Vandspejlet er 0,4 meter bredt, vanddybden er 0,1 meter og lejet ligger 1,8 meter under terræn. Vandføringen er ringe med klart til uklart vand. Bunden er blød og siltet/leret. Vegetationen i vandløbet er tagrør og grønne trådalger, og dækningsgraden er 5 %. Der blev fanget en haletudse og mange vårflueog dansemyggelarver på lokaliteten. Øvrige dyrearter fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2. Figur 16 Strækning D har ringe vandføring og bød bund. Set mod nordøst. Figur 17 Lokalitet 7. Figur 18 Set mod sydvest. 12 Vandløbsstrækning E Vandløbsstrækning E udløber i Brøndum Kanal og har ikke forbindelse til Dybvad Å. En del af strækningen ligger i Aalborg Kommune, og vi har kun mulighed for at revidere den del af strækningen der ligger i Vesthimmerlands Kommune. Vandet er ført under Dybvad Å og kommer fra den kanal, der ligger umiddelbart øst for Dybvad Å. Ifølge høje målebordsblade og gamle matrikelkort for Hemdrup By, Skarp Salling, var strækningen oprindeligt en del af Bredkilde Bæks udløb i Krastrup Sø. De ca. 110 første Figur 19 Strækning E set mod øst meter (fra øst mod vest) af strækning E er etableret da søen blev tørlagt, se bilag 4. Efter 1866 er forløbet blevet udrettet, og efter 1945 er den inddraget i pumpelaget, da Bredkilde Bæk blev omlagt til et sydligere forløb. Vandløbsstrækning E er ca. 550 meter, hvoraf de ca. 340 meter ligger i Vesthimmerlands Kommune. For de 230 meter i midten, fremstår vandløbet med større fysisk variation, evt. på grund af at vandløbet er anderledes vedligeholdt. Vandløbet er på den midterste strækning indsnævret og har et let slynget forløb. Brinkerne er flade og ligger kun lidt lavere end de omkringliggende dyrkede arealer i en bræmme på op mod 4 meter, der er ret våd. Det hindrer færdsel med tunge maskiner, og vandløbet er tilsyneladende ikke oprenset eller uddybet i længere tid. Vest for den terrænnære strækning er vandløbet reguleret og ligger ca. 1 m under terræn. Øst herfor ligger kanalen ca. 1,5 m under terræn og er også Figur 20 Det midterste af strækning E ligger terrænnært med vækst af reguleret. At der tidligere høje urter i en bred bræmme på begge sider. Set mod vest. har ligget et naturligt vandløb på stedet, er en god forklaring på, at en del af strækningen i dag ligger terrænnært i en lille lavning i landskabet, der ligger for lavt til at kunne afvandes. På Flyfoto fra 1954 og senere Ortofoto, ses det, at samme areal langs vandløbet i en lang årrække har været for vådt til at dyrke helt tæt på vandløbet. 13 Besigtigelsen er lavet midt på strækningen med stor fysisk variation, lokalitet 14. Lokalitet 14: Vandløbet er tidligere reguleret og fremstår med rester af faskiner på brinker og nede i vandløbet. Vandspejlet er 0,8 meter bredt, vanddybden er 0,3 meter og lejet ligger 0,5 meter under terræn. Vandstrømmen er jævn med klart vand. Bunden er blød af sand, silt og ler med lidt grus. Vegetationen i vandløbet er vandranunkel, tagrør, dueurt og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 50 %. Figur 21 Lokalitet 14, strækning E med rester af faskiner. BunDer blev fanget en haletudse og den er blød med lidt grus. mange vårfluelarver på lokaliteten, samt flere arter, der kræver gode fysiske forhold i vandløbet. Øvrige dyrearter fundet ved ketsjerprøven er listet i bilag 2. Vegetationen på brinken er habitatnaturtype 6430 – Bræmmer med høje urter langs vandløb. Ved besigtigelse er der registreret: knæbøjet rævehale, gul iris, rørgræs, tagrør, engkabeleje, stor nælde, dunhammer, dueurt, alm. mjødurt, horse tidsel, sødgræs, vorterod, topstar, krybende baldrian og kær snerre. Figur 22 Der er en bred fugtig kantzone med høje urter langs strækning E. Set mod vest. Figur 23 Engkabbeleje, rørgræs og almindelig mjødurt. 14 Vandløbsstrækning F Vandløbsstrækning F er en kanal med strømretning mod Brøndum Kanal. Strækningen kan ses på høje målebordsblade, hvor den fremstår som en lige kanal. På gamle matrikelkort over Brøndum By, skarp Salling (1814-1858) ses strækningen som et meget lige vandløb, der forbinder to søer ved en gård (Aalborgvej 191) med Krastrup Sø. Forløbet på de gamle kort har karakter af at være udrettet eller gravet, fordi det ikke er snoet eller bugtet. Men at strækningen løber mellem to søer, og på tværs af mange af de lige kanaler, kan indikere, at den har en ældre naturlig oprindelse. Der er lavet en besigtigelse på lokalitet 5 som er ca. midt på strækningen. Lokalitet 5: Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet er 1 meter bredt, vanddybden er 0,1 meter og lejet er 0,75 meter dybt. Vandstrømmen er ringe med klart vand. Bunden er blød og siltet/leret. Vegetationen i vandløbet er vandranunkel, vandstjerne, tagrør og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 2 %. Der blev fundet mange dansemyggelarver samt få andre almindelige vandløbsarter. Vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2. Figur 24 Strækning F løber et stykke langs vejen. Set mod nord. Figur 26 Lokalitet 5. Blød bund af silt og ler. Figur 25 Set mod vest. Strækningen ligger forholdsvis terrænnært med et kanaliseret forløb. 15 Vandløbsstrækning G Vandløbsstrækning G ligger syd for Aalborgvej og er den sydligste del af pumpelaget. Den er rørlagt ca. 110 m, inden den går under Bredkilde Bæk og Aalborgvej og løber til Brøndum kanal. En del af strækningen kan ses på høje målebordsblade og delvist på gamle matrikelkort for Hemdrup By, Skarp Salling(1814-1866) som en lige kanal. Men strækningen mellem Bredkilde bæk og tilløbet fra strækning I er ikke tydelig på de gamle kort. Det er muligt, at der tidligere har været afvanding af en anden vej Figur 27 Udløbet af strækning G på nordsiden af bredkilde bæk. mod Dybvad Å. Der er lavet nærmere besigtigelse på tre del-strækninger (lokalitet 1, 3 og 4). Figur 28 Indløbet af strækning G under Bredkilde Bæk med rester af faskiner 16 Lokalitet 1: vandløbet er en lige kanal med rester af faskiner. Vandspejlet er 1 meter, vanddybden er 0,4 meter og lejet ligger 0,5 meter under terræn. Vandstrømmen er frisk og bunden er fast med sten. Vegetationen i vandløbet var sideskærm i grødepuder, dueurt, brøndkarse og grønne trådalger. Bunden er stenet og vandplantedækningsgraden er 5 %. Denne registrering blev foretaget på et stykke af strækningen, der har karakter af et stryg med fast bund og håndstore sten og grus. Derfor er vandløbsfaunaen ikke repræsentativ for hele vandløbsstrækning G, men giver et billede af, hvor høj kvalitet vandløbet kan opnå ved god fysisk variation. Her blev blandt andet fundet mange tanglopper samt nymfer af slørvinge og døgnflue, som stiller større krav til de fysiske forhold i vandløbet. Den øvrige vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2. Figur 29 Lokalitet 1 med rester af faskiner og grødeøer der giver fysisk variation i vandløbet. Set mod syd. Figur 30 Strømmen er frisk og bunden er fast og stenet Figur 31 Set mod nord. 17 Lokalitet 3: Vandløbet er en lige kanal, og der er rester af faskiner. Vandspejlet er 1 meter bredt, vanddybden er 0,4 meter og lejet ligger ca. 1,5 meter under terræn. Der en jævn vandstrøm med klart vand. Bunden er blød og siltet, med belægninger af okker. Af vandplanter er der enkelte brøndkarse men er ellers domineret af grønne trådalger, der dækker 50 % af bunden. Der blev ikke foretaget en ketsjerprøve på lokaliteten. Figur 31 Lokalitet 3 set mod sydøst. Strækningen er kanaliseret og dybt nedskåret. 18 Lokalitet 4: Vandløbet er en lige kanal med rester af faskiner og brinkfødder. En enkelt klynge af engkabeleje. Vandspejlet er 1,5 meter bredt, vanddybden er 0,45 meter, og lejet ligger ca. 1 meter under terræn. Der en jævn vandstrøm med klart vand. Bunden er blød og siltet, med belægninger af okker. Der er et enkelt område med jernspejl på vandoverfalden. Vandplanter: sideskærm, brøndkarse og grønne trådalger. Vandplanterne dækker 50 % af bunden og dominderes af grønne trådalger. Sideskærm danner grødepuder. Der blev fundet mange børsteorme og dansemyggelarver samt få andre almindelige vandløbsarter. Vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2. Figur 32 Lokalitet 4 set mod nord. Der er puder af brøndkarse. Figur 33 Set mod syd. Forekomst af engkabbeleje 19 Vandløbsstrækning H Vandløbsstrækning H er to tilløb til vandløbsstrækning G. De er begge rørlagt. I det sydlige forløb er der to brønde, hvor der ikke var vandbevægelse. Ifølge luftfotos ser begge vandløb ud til at være rørlagt efter 1992, ingen af udløbene kunne findes ved vandløbsstrækning G. Det er muligt, at de rørlagte strækninger afvander mod øst, da der her tidligere har ligget en bæk, Kirkebæk, ifølge gamle matrikelkort for Hemdrup By, Skarp Salling og Mølgård, Lundby. Figur 34 Den nordligste af de to registrerede strækninger, der er identificeret som H. Vandløbet er rørlagt. Set mod øst. Figur 35 Den sydligste af de to strækninger identificeret som H. Dette vandløb er også rørlagt. Set mod øst. Figur 36 Brønd i forbindelse med sydlige rørlagte strækning. Vandet er stillestående. 20 Vandløbsstrækning I Vandløbsstrækning I er et tilløb til strækning G og der er på denne strækning lavet en besigtigelse (lokalitet 2). Strækningen kan ses på høje målebordsblade og på gamle matrikelkort over Hemdrup By, Skarp Salling(19051972) som en lige kanal. Den er ikke tydelig på ældre matrikelkort. Lokalitet 2: Vandløbet er her lettere nærings- og okkerpåvirket og med ringe vandføring med klart vand. Vandløbet har karakter af en dyb afvandingsgrøft med næsten vinkelret stejle brinker. Vandspejlet er 0,5 meter bredt, vanddybden er 0,3 meter og lejet er 2 meter. Bunden er fast, siltet og med spor af okker. Floraen er præget af tagrør, vandstjerne og sideskærm og dækker 10 % af bunden. Der er ikke foretaget en ketsjerprøve på lokaliteten. Figur 37 Strækning I er et kort tilløb til Strækning G. Set mod syd. Figur 38 Lokalitet 2 set mod nord. 21 Vandløbsstrækning J Vandløbsstrækning J er Brøndum Kanal, som er hoved kanalen i pumpelaget. Kanalen er den primære hovedafledningsåre, hvorigennem alt vand bliver pumpet 1½ m op gennem pumpestationen og ud i Limfjorden. Strækningen fremgår ikke i sin nuværende form på høje målebordsblade. Den er etableret i forbindelse med pumpelagets oprettelse. På gamle matrikelkort kan det erkendes at Brøndum Kanal er etableret af både tidligere forekommende kanaler og helt nye strækninger. Der er lavet to besigtigelser på strækningen (lokalitet 6 og 9). Lokalitet 6 er cirka midt på strækningen og lokalitet 9 er ca. 800 meter fra pumpestationen. Lokalitet 6: Vandløbet er en bred kanal. Vandspejlet er 1,8 meter bredt, vanddybden er 0,5 meter og lejet ligger 2,5 meter under terræn. Vandstrømmen er jævn med klart vand og med lidt skum. Bunden er blød og siltet/leret. Der er lidt okkerbelægninger på bunden. Under vejbroen er Figur 39 Strækning J ved lokalitet 6 set mod syd. der grus og fast bund. Vegetationen i vandløbet er vandranunkel, vandstjerne, kruset vandaks og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 10 %. Ketsjerprøven blev foretaget i gruset under broen. Derfor er vandløbsfaunaen ikke repræsentativ for hele vandløbstrækningen, men giver et billede af, hvordan den fysiske variation påvirker vandløbsfaunaen. Her blev fundet mange vårfluelarver samt få andre almindelige vandløbsarter. En oversigt over vandløbsfauna fundet ved ketsjerprøven er listet i bilag 2. Figur 40 Strækningen er dybt nedskåret og har blød bund. 22 Lokalitet 9: Vandløbet er en bred kanal. Vandspejlet er 2 meter bredt, vanddybden er 0,75 meter og lejet ligger 3 meter under terræn. Vandstrømmen er jævn med klart vand og med lidt skum. Bunden er fast og siltet/leret. Vegetationen i vandløbet er vandranunkel, vandpest, vandstjerne, kruset vandaks annemad og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 30 % og der er grødepuder af vandranunkel. Der blev observeret vandkalv, vårfluelarve med hus, bugsvømmer og hundestejle på lokaliteten. Øvrig vandløbsfauna fundet ved ketsjerprøven er listet i bilag 2. Figur 41 En lille km før pumpestationen er kanalen bred og ligger meget dybt under terræn. Set mod nord. Figur 42 Nord for broen ved Nørrekærsvej. Figur 43 Lokalitet 9. Der er bestande af vandranunkel og kruset vandaks. 23 Vandløbsstrækning K Vandløbsstrækning K indeholder en strækning vest for Brøndum kanal og en strækning øst for Brøndum Kanal. En del af vandløbsstrækning K ligger i Aalborg Kommune og vi har kun mulighed for at revidere den del af strækningen der ligger i Vesthimmerlands Kommune. Strækningen kan ses på høje målebordsblade som en del af et naturligt, snoet vandløb, der løb vestpå fra Kølby Sø (se bilag 4) med udløb i fjorden ca. 1,5 km vest for, hvor pumpestationen ligger i dag. Ifølge gamle matrikelkort for Nørrekær Enge, Figur 44 Starten af den vestlige del af strækning K. Vandet kommer fra Næsborg, blev strækningen drænrør mens traceet længere mod vest er tørlagt. reguleret senere end 1885. I dag løber den vestlige del af den udpegede stækning mod øst og afvander til Brøndum Kanal. Det kunne konstateres ved besigtigelse, at det første stykke fra Povtrupvej er udtørret, og vandet i kanalen kommer fra et drænsystem. I den sidste halvdel inden Brøndum kanal er vandet ret stillestående. Den del af vandløbsstrækning K, der ligger øst for Brøndum Kanal modtager vand fra kanaler øst for Dybvad Å gennem rørføring under åen. Der er således ikke forbindelse til Dybvad Å. Ifølge gamle matrikelkort for Nørrekær Enge, Næsborg og Kølby By, Farstrup, er den del af strækningen, der ligger syd for vandløbsstrækning D, etableret efter 1891, da man afvandede Kølby Sø. Der er lavet besigtigelse på en lokalitet (8) på denne strækning. Figur 45 Den vestlige del af strækning K er ret stillestående med forekomst af andemad. 24 Lokalitet 8: Vandløbet er en dyb kanal. Vandspejlet er 1,2 meter bredt, vanddybden er 0,4 meter og lejet ligger 2,5 meter under terræn. Vandstrømmen er jævn med klart vand og med lidt skum. Bunden er fast, siltet/gruset, og der er flere håndstore sten. Vegetationen i vandløbet er sideskærm, vandranunkel, vandstjerne, tagrør og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 2 %. Der blev observeret en frø, igler og hundestejle på lokaliteten og fundet mange dansemyggelarver samt flere almindelige vandløbsarter. Øvrig vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2. Figur 46 Lokalitet 8 set mod nordvest. Figur 47 Set mod sydøst. Strækningen er ikke helt udrettet, men bugter sig nogle steder. Figur 48 Lokalitet 8. Neden for vejoverføringen ligger en del håndstore sten, der giver fysisk variation og gode levesteder for smådyr. 25 Konklusion På alle de undersøgte lokaliteter havde vandet umiddelbart en fin kvalitet uden lugt eller kraftig næringspåvirkning. Der kunne konstateres vandplanter og smådyr på alle strækningerne. På næsten alle lokaliteter var bunden for blød til at træde i og med få fysiske elementer, hvilket begrænser udvalget af levesteder for smådyrene. På de to lokaliteter (1 og 14), hvor der forekommer grus, sten og faskiner, fandtes derfor flere af de arter, der foretrækker et fast underlag. Der er to af strækningerne, K (Kilså) og E (en del af Bredkilde Bæks forhenværende forløb), der har en tydelig naturlig oprindelse, og en strækning F, der kan have været oprindeligt naturlig. Men så længe vandløbsstrækningerne K og F er en del af pumpelaget og underlagt Landvindingslagets vedtægter/regulativ, udvikler de sig ikke og kan ikke opnå et naturligt forløb. En del af strækning E ligger i et område, hvor de nære arealer forhindrer en effektiv dræning og oprensning, hvilket har fremmet en mere naturlig udvikling af vandløbet. Det er her ikke muligt at uddybe vandløbet, for hvis det kommer til at ligge dybere end Brøndum kanal (strækning J), vil vandet løbe fra Brøndum Kanal til strækning E i stedet for omvendt. En lignende udvikling på strækning K og F vil ikke ske så længe kanalerne fungerer som afvandingskanaler og vedligeholdes efter Landvindingslagets vedtægter. Vandløbene i Nørrekær Enge benyttes som ynglesteder for padder og fungerer som spredningskorridorer i landskabet. Men det er Vesthimmerlands Kommunes vurdering, at det ikke vil forringe den nuværende tilstand i vandløbene at fjerne § 3-beskyttelsen. Derfor vurderer vi, at denne anbefaling er i overensstemmelse med Vandplan 1 for Limfjordens, om ikke at forringe betydende oplandsvande. Derfor foreslår Vesthimmerlands Kommune, at strækningerne A, B, C, D, F, G, H, I, J og K afregistreres, da de som en del af pumpelaget og uden særlig naturmæssig interesse, ikke er i overensstemmelse med udpegningsvejledningen for beskyttelse af vandløb efter naturbeskyttelsesloven. Vesthimmerlands Kommune foreslår at strækning E kun delvist afregistreres. Den del der fastholdes i beskyttelsen, er det midterste stykke, der i sin nuværende tilstand, historiske drift og i forbindelse med de våde brinker, fremstår og fungerer som et naturlignende vandløb. Den anbefalede § 3 registrering ses på kortet fig. 52. 26 Kortbilag fig. 52 27 Bilag Bilag 1: Udpegningskortet fra Nordjyllands Amtskommune 28 Bilag 2: Artsliste fra de undersøgte lokaliteter Lokalitet 1 Gammarus pulex, mange, tangloppe Asellus aquaticus, vandbænkebider Limnephilidae sp., vårfluelarve Baetis sp. døgnfluenymfe Nemurella sp. slørvingenymfe Simuliidae sp. kvægmyggelarve Chironomidae sp., dansemyggelarve Glossiphonia complanata. igle Lokalitet 4 Sialis sp. netvingelarve Oligochaeta sp. Mange, børsteorm Pisidium sp., ærtemusling Lymnaea stagnalis, stor mosesnegl Chironomidae sp. mange, dansemyggelarve Lokalitet 5 Gammarus pulex, tangloppe Pisidium sp. , ærtemusling Lymnaea palustris, lille mosesnegl Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl Oligochaeta sp. , børsteorm Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve Glossiphonia complanata, igle Lokalitet 6 Oligochaeta sp. , børsteorm Chironomidae sp. , dansemyggelarve Gammarus pulex, tangloppe Pisidium sp. , ærtemusling Lymnaea stagnalis, stor mosesnegl Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl Lymnaea glabra, snegl Limnephilidae sp. Mange, vårfluelarve Lokalitet 7 Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl Pisidium sp. , ærtemusling Asellus aquaticus, vandbænkebider Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve Limnephilidae sp. Mange, vårfluelarve Dytiscidae sp. Vandkalvelarve Haletudse sp. Lokalitet 8 Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve Orthocladiinae sp. dansemyggelarve Limnephilidae sp. , vårfluelarve Phryganeidae sp. vårfluelarve 29 Glossiphonia sp., igle Piscicola geometra. fiskeigle Sphaerium sp., bønnemusling Pisidium sp. , ærtemusling Physa fontinalis. blæresnegl Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl Lymnaea palustris, lille mosesnegl Gammarus pulex, tangloppe Lokalitet 9 Physa fontinalis, blæresnegl Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl Lymnaea truncatula, snegl Planorbidae sp., skivesnegl Pisidium sp. , ærtemusling Gammarus pulex, tangloppe Oligochaeta sp., børsteorm Chironomidae sp. , dansemyggelarve Noterus sp. Vandkalv (voksen) Asellus aquaticus, vandbænkebider Corixinae sp. bugsvømmer Dytiscidae sp., vandkalv (voksen) Molanna sp., vårfluelarve Limnephilidae sp. , vårfluelarve Lokalitet 10 Pisidium sp. , ærtemusling Planorbidae sp. , skivesnegl Asellus aquaticus, mange, vandbænkebider Dytiscidae sp. , vandkalv (voksen) Chironomidae sp. , dansemyggelarve Oligochaeta sp. , børsteorm Gasterosteus sp. hundestejle Lokalitet 11 Gyrinidae sp. hvirvlere Limnephilidae sp. , vårfluelarve Oligochaeta sp. , børsteorm Turbellaria sp. fimreorm Chironomidae sp. , dansemyggelarve Physa fontinalis, mange, blæresnegl Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl Asellus aquaticus, vandbænkebider Planorbidae sp. , skivesnegl Lokalitet 12 Oligochaeta sp. , børsteorm Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve Limnephilidae sp. , vårfluelarve Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl Lymnaea stagnalis, stor mosesnegl Pisidium sp. , ærtemusling Planorbidae sp. , skivesnegl 30 Asellus aquaticus, vandbænkebider Lokalitet 14 Chironomidae sp. , dansemyggelarve Gammarus pulex, tangloppe Sphaerium sp. , bønnemusling Lymnaea truncatula snegl Planorbidae sp. , skivesnegl Glossiphonia sp., igle Asellus aquaticus, vandbænkebider Pisidium sp. , ærtemusling Molanna sp. , vårfluelarve Simuliidae sp. kvægmyggelarve Limnephilidae sp. mange, vårfluelarve Baetis sp. døgnfluenymfe Plecoptera sp., slørvingenymfe (medtaget) Haletudse sp. 31 Bilag 3: Registreringsskema brugt ved besigtigelser fra ”Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, Miljø- og Energiministeriet”. 32 33 Bilag 4: På Matrikelkort fra Krastrup Hgd., Farstrup (1814-1866) og Kølby By, Farstrup (18141856) er indtegnet Krastrup Sø og Kølby Sø, der begge senere er blevet afvandet og opdyrket. 34
© Copyright 2024