afgørelse om ingen VVM-pligt Hjarnø Havbrug

Hjarnø Havbrug A/S
Snaptunvej 57 B
7130 Juelsminde
Att.: Anders Pedersen
Afgørelse om ikke VVM-pligt for et etårigt havbrug ved Bolsaksen, syd
for Samsø
Miljøstyrelsen har den 10. februar modtaget VVM-anmeldelse med senere
justeringer den 25. marts 2015 fra Hjarnø Havbrug A/S, om etablering af et etårigt
forsøgshavbrug ved Bolsaksen syd for Samsø, med en nettoproduktion af ca. 122
tons regnbueørred. Hjarnø Havbrug A/S vurderer, at forsøget er nødvendigt for at
kunne klarlægge mulighederne for lokaliteten i forhold til produktionsbetingelser,
økonomi og arbejdsmiljø. I løbet af den etårige forsøgsperiode ønsker Hjarnø
Havbrug A/S at fastholde erfaringer med offshore havbrugsdrift, herunder udbygge
viden omkring:
- drift af havbrug på offshore position
- opankring af anlæg
- optimal fodringsstrategi i forhold til udnyttelse af foder
- betydning af placering af netbure for fiskesundhed og trivsel
- medicineringsbehov
- data for påvirkning af sediment under og omkring havbruget
- optimal vedligeholdelse og sikker drift af offshore havbrug
- arbejdsmiljø og sikkerhed for medarbejdere
Hjarnø Havbrug A/S ønsker at bruge 134 tons foder (39% protein, 33% fedt og 0,8%
fosfor), og der ansøges derfor om udledning af maksimum 5 tons kvælstof (N) og
0,5 tons fosfor (P). Ansøger ønsker desuden at imprægnere nettene med
kobberholdigt antibegroningsmiddel. Der søges om godkendelse til i alt at benytte
25 kg kobber.
Afgørelse
Miljøstyrelsen har vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og
derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter § 3, stk. 1 i bkg. nr. 382 af 25.
april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende
længere end 1 sømil fra kysten.
Baggrunden for afgørelsen er, at projektet ikke vurderes at kunne påvirke Natura
2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, samt at udledningen af næringssalte
fra forsøgshavbruget er relativt beskeden og af begrænset varighed.
Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet
ikke skal gennem en VVM-proces, før Miljøstyrelsen kan meddele miljøgodkendelse
til det ansøgte.
Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1• 8270 Højbjerg
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
Virksomheder
J.nr. MST-1270-01597
Ref. jeppj/anved
Den 30. april 2015
Sagens oplysninger
Anmeldelsen er indgivet i henhold til § 2 i bekendtgørelsen om vurdering af
virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten.
Havbrugsområdet ønskes placeret udenfor vandplanernes områder, og er derfor
underlagt havstrategiloven og havstrategidirektivet. Det er Naturstyrelsen som er
myndighed på området.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med denne afgørelse sendt ansøgningsmaterialet i
høring hos Naturstyrelsen og nærliggende kommuner. Naturstyrelsen har vurderet,
at projektet samlet set ikke vil være til hinder for, at der kan ske målopfyldelse i
forhold til Vandramme- og Havstrategidirektivet. Naturstyrelsen lægger i sin
udtalelse vægt på, at der i projektet indgår teknologiudvikling, at anlægget er
midlertidigt, og at næringsstofudledningen er relativt begrænset.
Desuden har Naturstyrelsen udtalt sig om havbrugets potentielle påvirkning af de
nærmeste Natura2000 områder. Afstandene mellem de nærmest liggende
Natura2000-områder (N55 Stavns Fjord m.m., N107 Fyns Hoved, N 166 Røsnæs og
Røsnæs Rev, N196 Ryggen (marint) og N198 Hatter Barn (marint)) og
forsøgshavbruget er 7 km og derover. Naturstyrelsen vurderer, at afstanden er så
stor og vandstrømmene så kraftige, at der ikke kan forventes nogen påvirkning med
næringsstoffer, eller medicin af udpegningsgrundlagene i de pågældende N2000områder.
Naturstyrelsen bemærker endvidere, at der umiddelbart nord for havbruget er
placeret et råstofindvindingsområde. Afstanden fra forsøgshavbruget til det
fællesområde, som forventes genindsat snarest, er 1,1 km, og afstanden til det
tidligere overgangsområde (som kan blive til fællesområde) er 0,8 km. Da begge
afstande er større end 500 m, som svarer til påvirkningszonen rundt om
indvindingsområder, vurderer Naturstyrelsen, at der ikke vil være konflikt mellem
interesserne.
Til det oprindelige projekt har Samsø Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø d. 11.
marts 2015 udtalt, at etableringen af havbrug ved Bolsaksen er problematisk, dels
fordi at etablering af havbrug udgør en belastning for det nære havmiljø, og dels
fordi at en tilladelse til en forurening fra et havbrug vil betyde, at andre erhverv med
rette kunne spørge staten om deres begrænsninger i form af udledningstilladelser og
gødningsnormer er berettiget. Derudover vurdere kommunen, at en ansøgning om
forsøgsprojekt med tidsbegrænsning skal behandles efter samme regler og
forsigtighedsprincipper som et storskalaanlæg. Det er Samsø Kommunes
bekymring, at et mindre og midlertidigt projekt har det formål at bane vejen for et
storskalaprojekt. På denne baggrund har Samsø Kommune, udvalg for Teknik og
Miljø, på det allerkraftigste advaret mod at give tilladelse til det oprindelige projekt.
Samsø Kommune har ikke udtalt sig i forbindelse med den justerede VVManmeldelse, hvor udledningen er en tredjedel lavere end det oprindeligt ansøgte
projekt.
Miljøstyrelsen har i denne afgørelse lagt til grund, at forsøgshavbruget er
tidsbegrænset til et enkelt år. Afgørelsen giver ikke ansøger eller andre berettigede
forventninger om et særligt udfald af eventuelle efterfølgende ansøgninger, idet
Miljøstyrelsen ifølge VVM-reglerne skal vurdere hvert enkelt projekt mht.
miljøpåvirkningens omfang, varighed og kumulation med andre projekter.
Kerteminde Kommune har den 24. februar 2015 i forhold til det oprindelige projekt
udtalt, at der inden for kommunens myndighedsområder ikke er grundlag for at
Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1• 8270 Højbjerg
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
antage en miljøpåvirkning ift. bilag IV-arter, Vand- og Natura2000-handleplaner,
spildevandsforhold eller trafikale forhold. Dog ønsker Kerteminde Kommune, at der
indgår en risikovurdering af virkningen på ynglesuccessen for vildtlevende
havørreder ved et større udslip af havbrugsørreder, eks. ved havari eller ødelæggelse
af netburene.
Miljøstyrelsen vurderer, at risikoen for et udslip af et stort antal havbrugsørreder er
relativ lille, dels pga. størrelsen på havbruget og dels fordi ansøger vil få vilkår i en
miljøgodkendelse om at udføre daglig visuel kontrol af anlæggets net og efterse hele
anlægget ved dykkerinspektion ved stormvarsel og efter storm og havari.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med annoncering af modtagelse af ansøgning om
miljøgodkendelse og VVM-anmeldelse på mst.dk (annoncering sker pga. et ønske i
Miljøstyrelsen om meroffentlighed i havbrugssager), modtaget en række
kommentarer fra forskellige foreninger, som fremgår i det følgende:




Landsforeningen Levende Hav
Foreningen Endelave Hav-og Dambrug -Nej Tak
Foreningen for skånsomt Kystfiskeri
Danmarks Naturfredningsforening
Ansøger har i deres justerede ansøgningsmateriale af den 25. marts 2015 forholdt
sig til kommentarerne fra ovenstående foreninger, og sammen med vurderingen af
projektet i forhold til VVM-reglerne i nærværende afgørelse, vurderer
Miljøstyrelsen, at de bemærkninger der er indkommet fra ovenstående foreninger er
besvaret.
Miljøstyrelsen har vurderet, at havbrugets begrænsede udledning af N og P i en
tidsbegrænset periode ikke kræver kompensationsforanstaltninger. Naturstyrelsen
har vurderet, at projektet samlet set ikke vil være til hinder for, at der kan ske
målopfyldelse i forhold til Vandramme- og Havstrategidirektivet.
Konsekvensvurdering, Natura 2000-områder og bilag IV-arter
Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering
af projektets virkninger på de nærmeste Natura 2000-områder, jf. § 7 i
bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Miljøstyrelsen vurderer blandt andet på baggrund i Naturstyrelsens udtalelse, at
afstanden er så stor og vandstrømmene så kraftige, at der ikke kan forventes nogen
væsentlig påvirkning med næringsstoffer eller medicin af udpegningsgrundlagene i
de nærmeste N2000-områder. I forbindelse med høring af berørte myndigheder,
har Kalundborg Kommune og Kerteminde Kommune desuden udtalt, at der ikke
skulle være nogen væsentlig påvirkning af bilag 4 arter inden for deres
myndighedsområde.
Screening
Det fremgår af § 3 stk. 2 i bkg. nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger
på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten, at der i
forbindelse med vurderingen af om et havbrugsprojekt er VVM-pligtigt, skal tages
hensyn til de kriterier, der fremgår af bilag 2 i samme bekendtgørelse.
Miljøstyrelsen har derfor foretaget følgende vurdering:
Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1• 8270 Højbjerg
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
Projektets karakteristika
Havbruget vil have en bruttoproduktion på ca. 122 tons fisk i projektperioden og
udlede 5 tons kvælstof (N), 0,5 tons fosfor (P) og 14,3 tons organisk stof (BI5) i
projektåret, som er fra 1. april 2015 til slutningen af december 2015. Ansøger
oplyser, at de forventer et forbrug på 134 tons foder. Af anmeldelsen fremgår det, at
ændringen af total-N og total-P i vandfasen vil være under 1 %, og at udledningen af
kobber og medicin vil have en ubetydelig påvirkning på omgivelserne. Af
anmeldelsen fremgår det desuden, at havbruget vil bestå af to ringbure med en
omkreds på 120 meter og 2 ringbure med en omkreds på ca. 80 meter. Nettene vil
have en højde over vandoverflade på ca. 2 meter pga. netholdere. Burene vil have en
dybde på 16 meter på en position, hvor vanddybden er ca. 20-25 meter.
Miljøstyrelsen vurderer i den sammenhæng, at der er en begrænset kumuleret effekt
fra andre projekter, og at opdrætsformen er tilstrækkeligt afprøvet i forhold til at
risiko for havari med følgende rømning af fisk.
Projektets placering
Et af kriterierne i bilag 2 i VVM bekendtgørelsen er den miljømæssige sårbarhed i de
geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, med særlig opmærksomhed
på bl.a. områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer
allerede er overskredet.
Miljøstyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, jf. Naturstyrelsens ovennævnte
høringssvar, at det beskrevne projekt ud fra en samlet betragtning ikke vil være til
hinder for opnåelse af god miljøtilstand, idet projektets er af begrænset varighed, og
at næringsstofudledningen fra forsøgshavbruget er relativt beskedent set i denne
sammenhæng. Desuden vurderer Miljøstyrelsen, at placeringen af havbruget
betyder, at den visuelle påvirkning af området er ubetydelig.
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at udledningen af 5 tons N og 0,5 tons P i et år
bedømmes ikke at påvirke algekoncentrationen, sigtedybden og iltforhold i området
væsentligt, at en evt. belastning af havbunden med organisk stof forventes at være
reversibel, og at N og P udledes i et område, der ligger udenfor vandplanernes
administrationsområde. Det forventes at kun en beskeden andel af næringssaltene
strømmer ind i statens vandplanområder. Det er ved modelarbejde vurderet af
ansøger, at ca. 0,97 og 0,41 tons N vil transporteres ind i delvandområderne hhv.
Aarhus Bugt syd og Sejerø Bugt.
Screeningen er gennemført med udgangspunkt i ansøgers’ VVM-anmeldelse og de
miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet.
Hvis projektet ændres, er ansøger forpligtet til at anmelde den påtænkte ændring jf.
bekendtgørelsens § 2 med henblik på at få afgjort om ændringen udløser VVM-pligt.
I henhold til § 4 i VVM bekendtgørelsen kan et anmeldt havbrugsprojekt ikke
påbegyndes, før Miljøstyrelsen skriftligt har meddelt den ansvarlige for
havbrugsprojektet, at projektet ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt jf. §
3 stk. 1 i samme bekendtgørelse. Af stk. 2 fremgår det, at samtidig med at
Miljøstyrelsen meddeler den ansvarlige for havbrugsprojektet, at projektet ikke
antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed ikke er VVM-pligtigt,
offentliggør Miljøstyrelsen afgørelsen, jf. § 3 stk. 1 og anmeldelsen jf. § 2 i samme
bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1• 8270 Højbjerg
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres i Samsø Posten den 30. april 2015. Afgørelsen og
anmeldelsen annonceres på Miljøstyrelsen hjemmeside samme dato.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i medfør af § 51, stk. 1 i
bekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013 af lov om beskyttelse af havmiljø.
(Havmiljøloven). De klageberettigede fremgår af samme lovs § 52.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og
Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden
af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger
på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du
klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i
Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer
uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at
blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til
den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender
herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagen skal være modtaget senest den 28. maj 2015.
Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets
hjemmeside (http://nmkn.dk/klage/).
Miljøstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra
afgørelsens offentlige bekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Jeppe Jensen
7254 4316
[email protected]
Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1• 8270 Højbjerg
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk