1. No category

LØGTVED MILJØPLADS ApS
Gl Skovvej 24
4470 Svebølle
Afslag på ansøgning om dispensation fra Jordforureningslovens § 52 om tilførsel af jord til tidligere råstofgrav
Dato: 31. august 2015
Regional Udvikling
Vedrørende adresse:
Matr.nr./Ejerlaug:
Gl Skovvej 24, 4470 Svebølle
7f Løgtved By, Viskinge
Miljø & Ressourcer
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf.: 57 87 58 30/57 87 58 31
[email protected]
Region Sjælland meddeler hermed afslag på ansøgning om dispensation fra Jordforureningslovens1 § 52 om tilførsel af jord i råstofgrave.
www.regionsjaelland.dk
Sagsnr:
Baggrund
Efter § 52 i lov om forurenet jord er det forbudt at tilføre såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave. Regionsrådet kan efter lovens § 52, stk.2, nr. 3 meddele dispensation såfremt,
1-50-71/326-1050-08
Matr.nr./Ejerlaug:
7f Løgtved By, Viskinge
Lokalitetsnr.:
2008.51763
”der ikke er risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af
grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og andre tilsvarende miljømæssige hensyn ikke taler imod”.
Brevnr:
1-50-71/326-1050-08-107
Sagsbehandler:
Dansk Miljørådgivning A/S har d. 17. juli 2014 på vegne af Løgtved
Miljøplads Aps, ansøgt Region Sjælland om dispensation fra Jordforureningslovens § 52 om at tilføre 75.000 m3 jord i klasse/kategori 0 og
1 til den tidligere grusgrav og deponi på Gl. Skovvej 24, 4470 Svebølle,
matr. nr. 7f Løgtved By, Viskinge.
Bettina Marlene Olsen
57 87 58 37
[email protected]
Dit cvr.nr:
21781835
Jorden, som ønskes tilført, indgår som en del af efterbehandlingsplanen jf. den tidligere miljøgodkendelse af 11. april 2006 fra det daværende Vestsjællands Amt. Der er tale om retablering af det ældste
pladsafsnit A med op til 8 m jord på højeste punkt af et areal på ca.
15.000 m2. Det tidligere deponi er kortlagt på vidensniveau 2 efter
Jordforureningslovens § 5.
1
Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord
Side 1
Gennemførelsen vil delvis gendanne det tidligere terræn og vurderes af ansøger at ville give
landskabsoplevelsen i området et løft.
Ansøgningen om tilførsel af jord er samtidig en ansøgning om tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 til retablering af tidligere affaldsdeponi. Ansøgningen er her sendt til Kalundborg kommune, som på det tidspunkt var myndighed. Myndighedskompetencen er i mellemtiden overgået til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har varslet afslag på ansøgning om tilførsel af 75.000 m3 jord. Miljøstyrelsen
har vurderet, at inden der eventuelt vil kunne gives miljøgodkendende til deponering af jord
på Løgtved Miljøplads, vil der skulle laves en uddybende miljøkonsekvensvurdering, specielt
med redegørelse for grundvandets tilstand og for eventuelle gasudslip.
Det vurderes endvidere, at udgangspunktet for en eventuel godkendelse vil være, at depotet
skal leve op til kravene i deponeringsbekendtgørelsen.
Dansk Miljørådgivning A/Ss bemærkninger til Miljøstyrelsens varslede afslag
Dansk Miljørådgivning A/S har i brev af 16. april 2015 kommet med bemærkninger til Miljøstyrelsens varslede afslag.
Dansk Miljørådgivning A/S skriver: ” Først skal jeg udtrykke skuffelse over, at Miljøstyrelsen meddeler afslag på at tilføre jordmængder, hvorved pladsen, på såvel det for længe siden nedlukkede areal, samt det senest opfyldte areal med krav til retablering, kan udformes
som et relativ skarpt ”skildpaddeskjold” (de 75.000 var oprindelig ansøgt og omfattede ikke
jord på etape 5 og dele af etape 4.
Det vurderes, at et afslag i væsentlig grad vil øge muligheden for, at grundvandet under
pladsen ad åre forurenes, om end det vurderes, at en evt. forurening ligger mange år ud i
fremtiden. Den ophørende biologiske aktivitet og deraf faldende temperatur bevirker, at
omdannelsen og fordampningen fra regnvandet, som falder på pladsen og nedsiver, mindskes, og efter 60-70 år, når en losseplads ikke længere er aktiv, vil nettoinfiltrationen gennem pladsen øges og nå ”normaltilstand”.
Løgtved gamle losseplads, hvor pladsen er ved at nå en alder, hvor den biologiske aktivitet
er ophørt, eller er tæt på at ophøre, på de gamle dele af pladsen, hvor der er tilført organiske materialer, og hvor der ikke var meddelt krav om retablering. Pladsen henligger herved
som oplagsplads, men behovet for oplagsplads er mindskes, og kan klares på en væsentlig
mindre del af det nuværende areal.
Forslaget om ”skildpaddeskjold” (i Løgtved med ren jord klasse 0 og 1) skal i væsentlig grad
betragtes som en forebyggende indsats over for grundvandsforurening, men hvis myndighederne vurderer, at lerdækket under pladsen i sig selv er tilstrækkeligt til at forhindre
fremtidig forurening, så er det varslede afslag vel begrundet heri.
Det vurderes, at øjebliksmoniteringer med efterfølgende beregninger, hverken er anvendelige eller økonomisk realistiske til at indgå i vurderingen. Det erkendes, at tidsserier af må-
Side 2
linger vil kunne give supplerende oplysninger, men det vurderes for sent at iværksætte en
måleserie, ligesom tilførsel af ren jord ikke efterlader økonomi hertil.
Miljøstyrelsen og Region Sjælland bedes genoverveje de miljømæssige følger i relation til
grundvandet i området, ved ikke at få etableret et ”skildpaddeskjold” til at mindske nettoinfiltrationen.
Vedrørende arealanvendelsen skal det tilføjes, at ved udformning af de relativ stejle skrænter vil arealerne ikke være egnede til egentlig landbrugsmæssig drift, og de ville derfor henligge som ugødede overdrevsarealer.
Risikovurdering
Området ved Løgtved Fyldplads ligger inden for Bregninge Hedeslette og i Bjergsted indsatsområde og udgør et betydende regionalt grundvandsmagasin. Området grænser op til et nitratfølsomt indvindingsområde og ligger blot 170 m fra et af Naturstyrelsens indsatsområder
mht. nitrat, hvilket bl.a. er et udtryk for områdets generelle sårbarhed for nedsivning til
grundvandsmagasinet. Geologien i området er meget kompleks med flere sandmagasiner
muligvis i hydraulisk kontakt og er desuden karakteriseret ved intense istektoniske forstyrrelser. Såfremt der sker en forurening i grusgraven, er der risiko for forurening af grundvandet i indsatsområdet og de nærliggende vandforsyninger.
Der er i 1982-1987, af det daværende Vestsjællands Amt, udført undersøgelses- og moniteringsboringer på og omkring Løgtved fyldplads, for at afklare om fyldpladsen har forårsaget
forurening af grundvandet og om det udgør en trussel over for recipienten og grundvandet.
Undersøgelsen var en del af et pilotprojekt og dermed en ny undersøgelsesmetode. Undersøgelsen påviste forurening med bl.a. perkolat og chlorerede opløsningsmidler, som er typiske
for lossepladser, hvor der har været deponeret kemikalieaffald.
Der blev udført 8 undersøgelsesboringer på pladsen og 5 moniteringsboringer, hvoraf 4 er
beliggende i forureningsfanen. Boringerne var op til 14 m dybe og dækkede dermed kun det
øvre grundvandsmagasin. Der blev udført målinger af vandføringen og koncentrationen af de
forurenende stoffer over en periode på 1 måned. Der blev beregnet volumen og fortyndingsgrad af det øvre magasin.
Resultatet af undersøgelsen viste, at der er en høj grad af permeabilitet og vandføring i det
øvre grundvandsmagasin. Strømningsretningen i det øvre magasin er nordgående mod Bregninge å. Det blev estimeret at forureningsfanen ville nå Bregninge å efter 8 -10 år.
Det blev konkluderet, at forureningen på daværende tidspunkt ikke udgjorde en trussel for
hverken recipient eller drikkevandsressourcen, men at dette kunne ændres, da perkolatet
over tid kan ændre kemisk sammensætning og de deponerede tromler og tønder med kemikalier kan gennemtære og forårsage yderligere forurening. Rapporten anbefalede fortsat at
monitere i en længere periode for at kontrollere belastningen af volumenstrømmen under
pladsen, ændringer i udsivningen og registrering af årstidsvariationer
Side 3
Undersøgelsen, som var et pilotprojekt, lever desværre ikke op til de nuværende krav og er
derfor den dag i dag ikke fyldestgørende til at afklare om forureningen udgør en risiko for recipienten og grundvandet. Derudover er den nuværende forureningssituation ikke afklaret.
Usikkerheden om forureningssituationen og dens risiko for grundvandet er meget stor.
Det er derfor nødvendigt med nye forureningsundersøgelser førend man kan fastlægge en
afværgeforanstaltende indsats overfor værdifuldt drikkevand. Regionen kan ikke på baggrund af nuværende datagrundlag afgøre om etableringen af ”skildpaddeskjoldet” vil være at
betragte, som en forebyggende indsats over for grundvandsforureningen.
Der er ifølge historikken deponeret alle former for affald, også husholdningsaffald og andet
affald med højt indhold af organiske stoffer, som ved nedbrydning, danner bl.a. methangas.
Der er ikke undersøgt for lossepladsgasser i Løgtved fyldplads, hvorfor denne risiko ikke kan
udelukkes.
Ved at etablere det omtalte ”skildpaddeskjold” med op til 8 m jord på det højeste sted, kan
situationen forværres i forhold til en eventuel gasrisiko. Ved at lægge ”låg” på deponiet kan
gassen ophobe sig eller finde nye afgasningsveje og dermed sprede sig til områder, hvor den i
værste tilfælde kan udgøre en eksplosionsfare i nærliggende bygninger.
Deponiet er kortlagt på vidensniveau 2 med offentlig indsats, hvilket betyder at regionen vil
undersøge grundvandsrisikoen i fremtiden.
Afgørelse
Region Sjælland meddeler på baggrund af ovenstående risikovurdering afslag på ansøgning
om dispensation fra Jordforureningslovens § 52 om tilførsel af 75.000 m3 jord i klasse/kategori 0 og 1 til den tidligere grusgrav og deponi på Gl. Skovvej 24, 4470 Svebølle, matr.
nr. 7f Løgtved By, Viskinge.
Høring
Inden denne afgørelse er meddelt har et udkast til afgørelse været udsendt i partshøring til
ansøger. Der er indkommet følgende bemærkninger:
JA-Milplan har på vegne af ansøger d. 27-07-2015 udtalt følgende:
Allerførst skal jeg takke for et udkast til afgørelse, der forholder sig seriøst til de bemærkninger, som der tidligere er fremført i sagen, og ikke blot negligerer argumenterne og lader
som om de ikke har været på bordet.
Når det er sagt, så er vi ikke helt enige i nogle af antagelserne, ligesom det som det er vigtigt at skelne mellem de dele af arealet som er fra henholdsvis før og efter 1988.
Som du selv skriver, så er der fra amtets - nu regionens - side ikke sket noget i de sidste mere end 25 år, selv om man dengang pegede på usikkerhederne. Har Regionen tænkt sig at
tage fat på sagen nu?
Side 4
Som NMKN skriver i sin afgørelse af klagen fra Region Sjælland, så vedrører spørgsmålet
(retableringen) alene den del af pladsen, som er omfattet af miljøgodkendelsen ag 1988. I
forlængelse heraf er enhver aktivitet på den del af pladsen, som er opfyldt før 1988, at betragte som foranstaltninger på et færdigretableret areal, hvor senere erfaringer har vist, at
retableringen er mangelfuld (Miljøstyrelsens vejledning omkring afdækning af lossepladser
kom først i 1982, så ældre godkendelser havde generelt ingen særlige krav).
Så - dels ligger der et udkast fra Miljøstyrelsen i sagen, som bærer præg af, at de ikke har
læst, hvad der er fremført (derfor indledende linjer, hvor det er rart at blive taget seriøst af
jer), og jeg har på fornemmelsen, at de tromler videre, så det ender med en klage til NMKN.
I den situation er det næppe formålstjenesteligt, at jeres afgørelse falder inden klagefristen i
Miljøstyrelsens afgørelse vil være i gang.
Allerhelst ville vi dog gerne have lejlighed til at drøfte sagen med jer. For har I tænkt jer at
vende tilbage til pladsen med undersøgelser og eventuelt også med afværgeforanstaltninger, så er det selvfølgelig fornuftigt, at der ikke lægges større jordmængder på den gamle
plads før jeres arbejde er afsluttet.
Omvendt - hvis I ikke har tænkt jer at gøre noget som helst, så forstår jeg simpelthen ikke,
at det lavpraktiske låg på pladsen ikke vækker jeres begejstring.
Miljøstyrelsen har udtalt følgende:
Miljøstyrelsen har ikke haft bemærkninger til afslaget.
Regionens bemærkninger:
Regionen vurderer, at de fremførte bemærkninger til det varslede afslag ikke giver anledning
til ændringer i afgørelsen. Dette begrundes i, at der ikke er fremkommet nye oplysninger,
som har betydning for behandlingen af sagen.
Klagevejledning
Afslaget meddeles efter Jordforureningslovens §52, og der er mulighed for at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.
Afgørelsen kan påklages inden 4 uger fra de er offentligt annonceret.
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagerne sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen inden kl. 23.59 på den dag, hvor klagefristen udløber. For hver klage du
indgiver, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truf-
Side 5
fet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret betales
med betalingskort i klageportalen.
Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis
Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
Klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi
klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist
for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i
klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.
Rettidig klage efter denne lov har opsættende virkning for tilladelsen, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Har du spørgsmål til sagen?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i Region Sjælland på telefon 5787 5830
eller på e-mail: [email protected]
Med venlig hilsen
Bettina M. Olsen
Geolog, cand. scient.
Kopi til:
Miljøstyrelsen Virksomheder, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg
JA-Miljø og Plan v/Jesper Arffmann, Baggesensvænge 4, 4700 Næstved
Behandling af personoplysninger
Ifølge persondataloven kan du få indsigt i de oplysninger som regionen indhenter og behandler bl.a. i medfør af jordforureningsloven. Du kan se mere om dine rettigheder efter loven på www.datatilsynet.dk/lovgivning/persondataloven.
Side 6