afgørelse om revurdering af Inter terminals SGOT ApS
INTER TERMINALS SGOT ApS Holtengårdsvej 25 4230 Skælskør Virksomheder J.nr. MST-1270-00847 Ref. kalar/tiska Den 20. marts 2015 Revurdering af risikoafgørelsen For: INTER TERMINALS SGOT ApS Adresse: Matrikel nr.: CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: Holtengårdsvej 25, Skælskør 9a, 22 Holten By, Magleby 31080258 1013826281 C201 Revurderingen omfatter: Virksomhedens sikkerhedsniveau ift. større uheld. Godkendt: Karin Larsen Annonceres den 23. marts 2015 Klagefristen udløber den 20. april 2015 Søgsmålsfristen udløber den 23. september 2015 Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .................................................................................................................. 3 2. AFGØRELSE OG VILKÅR ........................................................................................... 5 2.1 Vilkår for udkast til afgørelsen .............................................................. 5 Indretning og drift .......................................................................................................................... 6 Brandslukningsvand ...................................................................................................................... 6 Årsrapport........................................................................................................................................ 6 2.2 Øvrige bemærkninger ............................................................................... 7 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER ........................................................................ 8 3.1 Baggrund for afgørelsen .......................................................................... 8 3.1.1 Virksomhedens indretning og drift ................................................................................... 9 3.1.2 Virksomhedens omgivelser............................................................................................... 12 3.1.3 Ny regulering........................................................................................................................ 13 3.1.4 Bedste tilgængelige teknik................................................................................................. 13 3.2 Vilkårsændringer ..................................................................................... 13 3.2.2 Indretning og drift .............................................................................................................. 14 3.2.13 Driftsforstyrrelser og uheld............................................................................................ 15 3.2.14 Risiko/forebyggelse af større uheld .............................................................................. 15 3.2.16 Bedst tilgængelige teknik ................................................................................................ 15 3.3 Bemærkninger til afgørelsen ............................................................... 15 Egenkontrol ................................................................................................................................... 16 3.4 Udtalelser/høringssvar .......................................................................... 16 3.4.1 Udtalelse fra andre myndigheder .................................................................................... 16 3.4.2 Inddragelse af borgere mv. ............................................................................................... 16 3.4.3 Udtalelse fra virksomheden ............................................................................................. 16 4.1 Lovgrundlag ................................................................................................ 17 4.2 Øvrige afgørelser ...................................................................................... 17 4.3 Tilsyn med virksomheden ..................................................................... 19 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning .................................................. 19 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen .................................... 20 4. BILAGSOVERSIGT ...................................................................................................... 21 2 1. INDLEDNING Inter terminals SGOT ApS Holtengårdsvej 25, 4230 Skælskør, er omfattet af 1 Risikobekendtgørelsen , § 1 stk. 2, nr. 1, som kolonne 3-virksomhed. Der oplagres olieprodukter klasse II og III i en mængde større end 25.000 tons, og anlægget er dermed omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, del 1. Olieprodukterne er bl.a. af typen gasolie, jetfuel, diesel, biodiesel og fuelolie. Oplaget af olieprodukter er af størrelsesorden 1 mio. m3 olie og derfor større end 2 200.000 tons. Virksomheden er derfor også omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1, punkt 21. Virksomheden har aktivitet hele døgnet. Inter Terminal SGOT har udarbejdet en sikkerhedsrapport for aktiviteter på anlægget. Den endelige sikkerhedsrapport er fremsendt april 2014, da virksomheden har skiftet ejer og derfor er blevet en del af en anden organisation med en et andet ledelsessystem. Der er derfor behov for tilpasninger. Samtidig er der siden 2011, hvor den sidste revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse blev gennemført, fremkommet nye oplysninger, som har affødt en række nye krav til anskaffelse af nyt udstyr til nedbringelsen af sandsynligheden for et større uheld og afhjælpende foranstaltninger, som gør at et større uheld ikke får omfattende konsekvenser for natur og miljø i området. Med sikkerhedsrapporten har Inter Terminal SGOT, dokumenteret: • At faren for større uheld med farlige stoffer omfattet af Risikobekendtgørelsen er klarlagt. • At der er truffet nødvendige forholdsregler til forebyggelse af og begrænsning af følgerne af sådanne uheld. • At der er i sikkerhedsledelsessystemet en plan for forebyggelse af større uheld. • At sikkerhed og pålidelighed er en integreret del i driften og vedligeholdelsen af virksomheden. • At konsekvenserne er begrænsede, hvis uheld alligevel skulle ske. Miljøstyrelsen skal vurdere sikkerhedsniveauet i relation til de tilfælde/situationer, hvor uheld på virksomheden kan medføre miljøskader inden for og uden for uden for virksomhedens eget område. Denne opgave supplerer det miljøtilsyn, som Miljøstyrelsen i forvejen fører med virksomheden. Behandlingen af sikkerhedsrapporten er sket i samarbejde med de øvrige risikomyndigheder - Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beredskabet i Slagelse, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (OPA). Der meddeles afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hvert myndighedsområde. På baggrund af sikkerhedsrapporten er det risikomyndighedernes vurdering, at risikobekendtgørelsens krav til rapportens omfang og indhold er opfyldt. Det er endvidere Miljøstyrelsens vurdering/konklusion, at et uheld på virksomheden, som udvikler sig, så det medfører alvorlige farer for miljøet, er på et niveau, som 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 2 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 764 af 23. juni 2014. 3 3 Miljøstyrelsen kan acceptere, jf. Miljøstyrelsens Miljøprojekt 112 samt Arbejdsrapport 4 nr. 8 . Denne afgørelse indgår som en del af virksomhedens samlede miljøgodkendelse. Virksomhedens revurdering er stadig gældende og flere tillægsgodkendelser. Se afsnit 4.2 i denne afgørelse. 3 4 Miljøstyrelsens miljøprojekt 112/1989. Kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept Miljøstyrelsens arbejdsrapport Nr. 8, 2008, Acceptkriterier i Danmark og EU 4 2. AFGØRELSE OG VILKÅR Miljøstyrelsen anerkender, at Inter Terminals SGOT ApS med den udarbejdede sikkerhedsrapport har klarlagt risikoen for større uheld samt godtgjort, at der findes et system på virksomheden til kontrol af denne risiko. Miljøstyrelsen har foretaget en revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse: Sikkerhedsvurdering og afgørelse af 29.september 2011 vedrørende sikkerhedsniveau for aktiviteter på det tidligere DONG Energy Oil Terminal (GOT OG SOT), nu kaldet SGOT (Stigsnæs Gulfhavn Olie Terminal). Vilkår fra denne godkendelse er overført til denne afgørelse eller sløjfet, fordi de er utidssvarende. De overførte vilkår er enten overført uændret, eller ændret ved påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 41. Afgørelsen om de nye og ændrede vilkår meddeles i henhold til § 41, stk. 1 og § 72 i miljøbeskyttelsesloven. Uændrede vilkår og vilkår, der kun er ændret redaktionelt, er umarkerede. Ændrede og nye vilkår er mærket med ○. 2.1 Vilkår for udkast til afgørelsen Afgørelsens vilkår meddeles i henhold til § 41, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven 5. Vilkårene træder i kraft straks ved meddelelse af afgørelsen med mindre andet fremgår i det enkelte vilkår og med mindre afgørelsen påklages, jf. afsnit 4.4. Vilkårene er ikke retsbeskyttede, da de er ændret ved påbud. Miljøstyrelsen meddeler hermed accept af sikkerhedsniveauet for SGOT ApS som beskrevet i Sikkerhedsrapport dateret april 2014 på følgende vilkår: 5 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse. 5 Generelle forhold ○N1 Virksomheden skal kunne dokumenteres, at alle sikkerhedskritiske barrierer til beskyttelse af det ydre miljø mod olieudslip løbende funktionstestes. Dokumentationen skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. ○N2 Konstatering af svigt af barriere, som er væsentlig i forhold til større miljøuheld på miljøområdet, skal indberettes straks. Inden 14 dage efter svigt af barrieren skal der fremsendes en redegørelse til tilsynsmyndigheden med angivelse af, hvorledes det hindres, at det pågældende svigt kan foregå igen. Indretning og drift ○N3 Virksomheden skal for lækagedetekteringssystemet for rør langs pier fremsende en redegørelse som indeholder: • angivelse af svigtsandsynlighed for ny lækagedetekteringskreds • sandsynligheden for udslippet, hvor der kan blive udledt mere end 50 m3 olie til recipient med angivelse af den mængde olie, der kan blive udledt ved en given sandsynlighed. Redegørelsen skal fremsendes senest 15. juni 2015. N4 Tankgårde på virksomheden - undtaget fuelolietankene - skal mindst kunne indeholde volumenet af den største tank. Vilkår skal opfyldes inden den 31. december 2015. N5 Der skal være radio og/eller telefonkontakt mellem skib og kontrolrum/pier under lastning og losning. N6 Spygats skal være lukkede under lasting og losning af olieprodukter. Brandslukningsvand N7 Virksomheden skal til enhver tid, via tilstedeværelse af en fornøden opsamlingskapacitet samt afhjælpende procedurer og/eller instrukser kunne håndtere de vandmængder, som kan opstå fra egne eller beredskabets sikkerhedsforanstaltninger (brandsluknings-, køle- og overrislingsvand) i forbindelse med et uheld, så forurenet vand ikke ledes til recipient/havet. De afhjælpende procedurer/instrukser ift. håndtering af brandslukningsvand skal indgå i øvelsen af den interne beredskabsplan. Årsrapport ○N8 Virksomheden skal 1 gang årligt, senest 1. maj, indsende en årsrapport til miljømyndigheden indeholdende: • Dokumentation for afholdte audits samt interne og eksterne beredskabsøvelser vedr. udslip af olie til havet fra pier og udslip af olie til terræn. Dokumentationen skal indeholde plan og status for evt. afledte aktioner og korrigerende tiltag. • Status ift. til vilkår N4 med angivelse af hvilke tankgårde der opfylder kravet. 6 2.2 Øvrige bemærkninger Virksomheden skal i henhold til Risikobekendtgørelsen gennemføre de foranstaltninger, der fremgår af virksomhedens sikkerhedsrapport. Sikkerhedsledelsessystemet skal til stadighed vedligeholdes, og der skal løbende følges op på afvigelser. Virksomheden har ligeledes i henhold til Risikobekendtgørelsen pligt til snarest (umiddelbart efter beredskabet er underrettet) ved et større uheld eller tilløb til større uheld (nærved uheld) at indberette de oplysninger, som fremgår af Risikobekendtgørelsens bilag 7. Pligten til indberetning gælder, når stoffer er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Virksomheden har i henhold til Risikobekendtgørelsen pligt til regelmæssigt at gennemgå sikkerhedsrapporten. Virksomheden fremsender ajourført sikkerhedsrapport til kommunalbestyrelsen, når forholdene begrunder det, dog mindst hvert femte år. Virksomheden skal straks underrette miljømyndigheden, såfremt der sker væsentlige ændringer i de tilstedeværende stoffers karakter eller fysiske tilstand eller ændringer i de processer, hvor de anvendes. Tilsvarende skal miljømyndigheden underrettes, hvis virksomheden lukkes, eller de aktiviteter, der medfører, at virksomheden er omfattet Risikobekendtgørelsen, ophører. Den interne og eksterne beredskabsplan skal afprøves mindst hvert 3. år jf. Risikobekendtgørelsens § 7 stk. 4 og § 13 stk. 4. 7 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Baggrund for afgørelsen Inter terminals SGOT oplagrer olie, der kan være brandfarlig (klasse II og klasse III produkter) i mængder, der gør, at virksomheden skal reguleres efter Risikobekendtgørelsens bilag 1, kolonne 3. Miljøstyrelsens primære opgave er at sikre, at vand- og naturområder omkring virksomheden er beskyttet mod udslip af olie i forbindelse med større uheld. Den endelige udgave af sikkerhedsdokumentationen er fra april 2014. Sikkerhedsrapporten er udarbejdet med henblik på at efterleve kravene i de to bekendtgørelser: • • Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2006 om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Formålet med sikkerhedsrapporten er, at Inter Terminals SGOT, skal dokumentere, at virksomheden har et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø i og uden for anlægget i Stigsnæs. Inter terminals SGOT har i sikkerhedsrapporten beskrevet virksomhedens ledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld. Desuden identificerer Inter terminals SGOT farer for større uheld og disses forebyggelse i en risikoanalyse, der omfatter følgende: • • • Checkliste analyse indeholdende erfaringer fra tilsvarende anlæg Checkliste analyse for olie og gasanlæg i litteraturen 6 HAZID analyse suppleret med en procedureanalyse samt en gennemgang af relevante uheld fra litteraturen Ud fra fareidentifikationen har virksomheden udvalgt de scenarier, der potentielt kan medføre alvorlige konsekvenser for tredje part og foretaget en kvantitativ risikoanalyse, hvor sandsynligheden for de større uheld, worst case7 scenarier, inddrages. Beregninger af den stedbundne risiko viser, at acceptkriteriet på 10-6 kan overholdes udenfor virksomhedens område undtagen i et mindre område ved anlæggets østlige del. Det vurderes dog på baggrund af faktisk eksponering, selvevakuering og beredskabets indsats, at den resulterende stedbundne risiko er på eller under det acceptable risikoniveau på 10-5 på nabovirksomheden. Ved de gennemførte risikoanalyser viser sikkerhedsrapporten, at for de uheld, der i 7 værste fald kan have konsekvens uden for virksomhedens arealer, er sandsynligheden 6 HAZID kommer af det engelske ”HAZard IDentification”, som kan oversættes til ”fareidentifikation”. 7 ”Worst case” er den situation, hvor alle forebyggende og afhjælpende foranstaltninger svigter i forbindelse med et uheld. 8 8 for at de indtræffer lavere end de individuelle stedbundne acceptable værdier, som jf. Miljøstyrelsens miljøprojekt 112 er acceptable for akut dødsfald ved uheld. Risikoen for større udslip til det marine miljø vurderes at være så lav som praktisk mulig, når forudsætningerne i sikkerhedsrapporten følges, og de anførte vilkår i denne afgørelse efterkommes. Sikkerhedsrapporten viser tillige, at skulle de større uheld alligevel indtræffe, så vil de etablerede afhjælpende foranstaltninger kunne begrænse uheldet betydeligt, således at skader på mennesker og/eller miljø begrænses. 3.1.1 Virksomhedens indretning og drift Miljøstyrelsen skal i forbindelse med accept af sikkerhedsniveauet sikre, at et udslip i forbindelse med et større uheld ikke kan forurene naturområderne. Virksomhedens sikkerhedsrapport er grundlaget for Miljøstyrelsens afgørelse og accept af risikoniveauet på anlægget. Sikkerhedsrapporten beskriver virksomhedens sikkerhedsledelsessystem og dermed de procedurer og instrukser, som er grundlaget for virksomhedens drift. Tanke og rør Virksomheden har oplyst, at der er niveaumålere på alle tanke, så større niveauændringer i væskestanden i en tank vil aktivere en alarm i kontrolrummet. Det betyder, at større udslip fra tanke til tankgården vil blive registreret inden for få minutter. Miljøstyrelsen vurderer, at et egentligt tankkollaps hurtigt vil blive registreret. Virksomheden har endvidere systematisk kontrol af udvikling af korrosion i alle tanke og rør. Miljøstyrelsen vurderer, at det er med til at forebygge læk, brud og tankkollaps. Tankgårde Tankgårdene er en passiv barriere, der skal have en størrelse, så olien forbliver på land, hvis en tank revner/kollapser o.l. Det er udgangspunktet for bedste teknologi (BAT), at tankgården skal kunne rumme indholdet af den største tank. Flere af tankgårdene kan ikke opfylde dette krav. Virksomheden har en handlingsplan med tidsfrist i 2015, hvor arbejdet med opgradering af tankgårdene foregår. Det fastholdes i vilkår, at tankgårdene på SGOT skal være opgraderet ultimo i 2015 dog ikke fuelolietankene. Virksomheden har den 31. august 2011 oplyst, at olien ved overpumpning i 5 min kan forblive på området og ikke nå recipient. Miljøstyrelsen har vurderet, at fuelolietankene ikke skal have fuld tankgårdskapacitet, Ved brand skal tankgårdene med klasse II produkter kunne indeholde både olie, skum, brandslukningsvand og kølevand. I risikoanalysen er der redegjort for, at sandsynligheden for at en tank kollapser/har brud og olien samtidig antændes, er mindre end 10-7. Samtidig har tankgården en høj pålidelighed, og derfor vurderer 8 Den individuelle risiko angiver sandsynligheden for at den mest udsatte person uden for virksomhedens hegn påføres en bestemt skade (dødsfald). Acceptniveauet er 10-6 eller mindre, hvilket svarer til, at set over en periode på 1 million år eller mere er det sandsynligt, at et større uheld på virksomheden vil forårsage dødsfald blandt de omkringboende. 9 Miljøstyrelsen, at sandsynligheden for at olien kan forlade tankgården er mindre end 10-9. Risikoen for et scenarie med et stort hul på rør, hvor olien antændes, eller et scenarie med en tanktagsbrand er større end 10-6. I den situation skal der anvendes skum og måske brandslukningsvand. Endvidere kan det være nødvendigt at køle tankene. De situationer/scenarier er gennemgået, og der er regnet på, hvor længe der kan tilføres kølevand og brandslukningsvand og vandet samtidig forbliver i tankgårdene. Det er forudsat, at tankgårdens volumen har samme volumen, som den største tank. Det bliver først opfyldt i 2015. Der er i forbindelse med gennemgang af risikodokumentationen foretaget en beregning, der for nogle tankgårde viser en tankgårdskapacitet til ca. 10 timers indsats ved brandslukning, køling og overrisling. Herefter vil brandslukningsvand kunne løbe til recipient/havet. I sådan situation kan vandet pumpes over i en af de andre tankgårde jf. vilkår N7 Miljøstyrelsen vurderer, at med handleplan om opgradering af tankgårdene og dermed efterlevelse af vilkår N4 kan forholdene accepteres. Udslip på terræn Der er jordvolde rundt om tankene, som er etableret med det naturligt forekommende moræneler fra området. Tankgårdsbunde er ligeledes konstrueret med ler membraner. Det er afgørende, at udslip af olie i forbindelse med større uheld kan indeholdes i tankgårde, og at disse er tætte. Der er ikke drikkevandsinteresser i området, så et evt. større spild skal derfor blot opsamles, inden det løber til recipient/havet. Der er i virksomhedens revurdering af 29. september 2011 stillet vilkår om, at ler membraner i tankvolde og tankgårdsbunde skal holdes tætte og skader skal udbedres. Der er grøfter til afledning af regnvand og eventuelle oliespild. Vand og olie fra grøfter ledes til API anlæg eller olieudskilleranlæg ved Suez-kanalens udløb til Agersøsund. Det forudsættes i afgørelsen, at der ikke er udløb direkte til havet, og at grøfter, API og olieudskilleranlæg vedligeholdes, så funktionen i anlæggene opretholdes. Virksomheden har i risikoanalysen vurderet, at der bør etableres en barriere/dæmning, hvor produktrør føres til broen og videre til pier for at hindre at brud på rør kan medføre, at lækkende olie ledes til recipient. Miljøstyrelsen har konstateret, at dæmningen er etableret. Der er etableret og godkendt hurtiglukker ventiler på kajanlæg, og der er planlagt etablering af hurtiglukkere ved Landefæstet. Lastning og losning af skib Konsekvenser ved større uheld Resultatet af indsatsen i forbindelse med et større udslip til marine områder afhænger af, hvor hurtigt indsatsen kommer i gang. En hurtig indsats er vigtig, da spredning af olie til et større areal samt emulgering af olien som følge af blandt andet turbulens i vandet, er forhold der vanskeliggør bekæmpelsesindsatsen. Et marint olieudslip vil på grund af oliens mindre massefylde i uheldets første fase lægge sig på havoverfladen, men vil med tiden også transporteres til havbunden via turbulens og adsorption til partikler i vandet. De økologiske konsekvenser opstår 10 derfor både på havoverfladen, på havbunden og i vandsøjlen. Endvidere fordamper en del af den lette olie til luften. På havoverfladen påvirkes havfuglene. Olien klæber til fuglenes fjer, hvorved fuglene mister deres isolationsevne og kan risikere at dø af kulde. Samtidig vil fuglene i et forsøg på at rense deres fjer indtage olien, hvilket kan medføre forgiftning. Store mængder olie på havbunden medfører akut forgiftning af de bundlevende organismer – marine pattedyr, flora, fauna og fisk kan blive ramt. Mindre koncentrationer af olieprodukter kan medføre begrænset vækst, nedsat reproduktionsevne og skader på gener. Olietypen har stor betydning for de mulige konsekvenser, da mobilitet, farlighed og nedbrydelighed er meget forskellig. På SGOT oplagres mange forskellige typer af olieprodukter. De helt lette benzinprodukter oplagres ikke på virksomheden. Risikoanalysen på Inter terminals SGOT viser, at risikoen for uheld i forbindelse med rørbrud er for høj, idet sandsynligheden for rørbrud og konsekvenserne heraf, kan have alvorlige påvirkninger på Natura 2000 områder. Et marint olieudslip langs kyststrækningen er meget omkostningstungt at afværge og de økologiske effekter kan være omfattende. Dette gør sig i særdeleshed gældende ved SGOT, der er beliggende i kystnære områder i Natura-2000 kyst- og fjordområder. Der er derfor stillet krav om, at sandsynligheden for at det store uheld skal være ekstremt lav for dette område, da det er et af de mest følsomme steder i Danmark, hvor der samtidig er en risiko for, at der kan ske et større olieudslip. Virksomheden har fremsendt følgende redegørelser: • SGOT redegørelse: "Beskyttelse af Natura 2000 områder” af 28. juni 2012 • SGOT – supplerende redegørelse: Beskyttelse af Natura 2000 områder, af maj 2013 Redegørelserne afdækker, at der ved større uheld bl.a. kan blive udledt 600 m3 olie til Agersø Sund. Redegørelserne afdækker også, hvorledes olien vil opføre sig vandet, hvorledes udbredelsen vil foregå. Ligeledes opridses en række tiltag, som kan nedbringe mængden af olie, som udledes ved uheld. På den baggrund har virksomheden fået påbud af 11/2 2014 om at installere flere barrierer og anskaffe udstyr til afhjælpende foranstaltninger, så det kan dokumenteres, at olien kan tilbageholdes, så der maksimalt undslipper 10 m3 ved et større uheld - efter anvendelse af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Virksomheden har i 2012 installeret hurtiglukkerventiler på kajanlæg for at nedsætte mængden af olie, som kan udledes ved uheld, men flere tiltag er nødvendige for at nedsætte risikoen for udledning af større mængder olie. Redegørelserne anbefaler følgende tiltag: • etablering af automatiske kontraventiler på land ved SGOT • installation af lækagedetektion på rør på pier • indkøb af 2 x 400 m flydespærrer • anskaffelse af ny båd • Agersø Offshore skal hjælpe med udlægning af flydespærrer. 11 Virksomheden har oplyst, at 90 % af udledt olie kan tilbageholdes med flydespærrer. Disse tiltag kan tilsammen nedbringe udledningen af olie ved uheld, således at mindre end 10 m3 vil nå Natura 2000 områderne. Virksomheden har valgt ikke at udføre en konsekvensvurdering, men i stedet valgt, at losse- og laste aktiviteten skal indrettes, så det er begrænset, hvor meget olie, der kan udledes ved et større uheld til Natura 2000 områderne. Forudsætningen for en hurtig responstid er, at der er kontakt mellem skib og land herunder kontrolrum. Der er derfor fastholdt vilkår om, at der skal være radio og/eller telefonkontakt mellem skib og pier. Der er opkanter på både kaj og pier, hvilket er BAT (bedste teknologi). Et eventuelt udslip fra rør, slanger eller loadingarms i forbindelse med lastning eller losning vil dermed kunne opsamle spild herfra. Vilkåret om at der skal anvendes spygats er opretholdt, da det stadig er relevant Virksomhedens drift er ikke ændret. Revurderingen har alene til formål at forbedre forebyggelsen af større uheld og de afhjælpende foranstaltninger. Brand Brandslukningsvand Ved eventuelle uheld på virksomheden, vil vand (sluknings-, køle- og overrislingsvand) fra egne sikkerhedsforanstaltninger og/eller fra det eksterne beredskabs indsats kunne indeholde olie. Det skal derfor sikres, at dette vand ikke kan ledes til havet. Det fremgår af sikkerhedsrapporten, at virksomheden kan håndtere denne situation, og har rådighed over den fornødne opsamlingskapacitet. Miljøstyrelsen vurderer, at dette forhold er så væsentligt, at det fastholdes med vilkår. Vilkåret omfatter tillige krav om at forholdet skal indgå ved øvelsen af den interne beredskabsplan. 3.1.2 Virksomhedens omgivelser Naturbeskyttelsesområder Der er på selve matriklen ingen naturbeskyttelsesinteresser, men området ligger omgivet af internationale naturbeskyttelsesområder: • • • • • Natura 2000-område nr. 162 "Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø" Fuglebeskyttelsesområde nr. F95, Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Gammelsø, beliggende mod nord Fuglebeskyttelsesområde nr. F96, Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø, beliggende mod øst, syd og vest EF-Habitatområde nr. H143, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø, beliggende mod nord, syd og vest samt Ramsar-område nr. 19, Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø med strandenge, beliggende mod nord, syd, øst og vest Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 0,5 kilometer fra Inter terminals SGOT. Se vedlagte kort, bilag C. 12 Recipienter Nærmeste områder med naturbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens § 3 er et strandengsområde øst for virksomheden. Strandengsområdet strækker sig over begge sider af Klintevej og omfatter desuden et vandløb, der er delvist rørlagt (Maderenden) og et antal beskyttede søer. Plan Det planmæssige grundlag for Miljøstyrelsens afgørelse er den eksisterende arealudnyttelse. Ved en eventuel fremtidig ændring af arealudnyttelsen omkring virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsen skal planmyndigheden (kommunen) forholde sig til, hvorvidt ændringen kan ske i respekt ift. de konsekvenszoner(accepterede sikkerhedsforhold), der er angivet omkring virksomheden – jf. afsnit5 bilag A2. 3.1.3 Ny regulering Der er siden afgørelsen i 2011 leveret nye oplysninger om hvor stor en mængde olie, der kan udledes ved rørbrud over vand og sandsynligheden for hændelsen er vurderet igen. Det har betydet, at sikkerhedsrapporten er opdateret på det punkt, og virksomheden har angivet hvilke tiltag, der kan nedbringe udledningen. I den forbindelse er der kommet fokus på det elektroniske udstyrs pålidelighed, da den af virksomhedens foreslåede barriere – lækagealarmen, er afhængig af at det elektroniske system har en høj pålidelighed. Fokusområder er i denne revurdering følgende: • • • Rørbrud over vand og det elektroniske udstyrs pålidelighed lækagedetektionen 3.1.4 Bedste tilgængelige teknik Der er i virksomhedens sikkerhedsrapport taget udgangspunkt en række nye tekniske installationer, som skal forbedre sikkerheden for, at et større miljøuheld undgås. Miljøstyrelsen vurderer, at virksomheden i vid udstrækning, når de stillede vilkår opfyldes, har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. 3.2 Vilkårsændringer Virksomheden har fremsendt en sikkerhedsrapport med tilhørende procedurer, som belyser, at virksomheden i vid udstrækning kan forebygge større uheld, som kan skade miljø, herunder de nærliggende natura 2000 områder. Virksomheden skal for lækagedetekteringssystemet for rør langs pier fremsende en redegørelse, som angiver af svigtsandsynligheden for den nye lækagedetekteringskreds, hvor der kan blive udledt mere end 50 m3 olie. Det skal fremgå hvad sandsynligheder er for, at den givne mængde olie udledes for mængderne over 50 m3. De først fremsendte beregninger affødt af revurderingen i 2o11 passede ikke, da indkøb af komponenter skulle foretages. 3.2.1 Generelle forhold Gennemførelse af systematisk forebyggende vedligehold 13 Virksomheden oplyser i forbindelse med risikoinspektion den 26. maj 2014, at virksomheden er undervejs med at udarbejde konkrete procedurer/instrukser for det forebyggende vedligehold. Dette indarbejdes i det nye system, kaldet Maintool (driftsindberetningssystem) hvor udstyr og komponenter indkaldes til vedligehold. Fremadrettet skal alle kald til vedligehold ske i det nye system. Når der kommer et kald på udstyr/komponent, skrives dokumentation for historikken i det gamle system over i det nye system. Dette arbejde er fastholdt i handlingsplan 00135. Miljøstyrelsen kunne ved inspektion i 2014 konstatere, at vedligeholdelsen gennemføres, men det er den enkelte medarbejders ansvar, at tjekke systemet for oplysninger om, hvornår/hvordan vedligehold skal foretages. Der er derfor lige nu mulighed for at glemme enkelte komponenter. Vilkåret om at det forebyggende vedlige hold skal kunne dokumenteres, bibeholdes derfor. 3.2.2 Indretning og drift Sikkerhedskritisk elektronisk udstyr og lækagedetektion Sikkerhedsrapporten side 39-41 beskriver virksomhedens valg af design af sikker drift, dels på komponent niveau og dels funktionen heraf i hele systemet omkring komponenten. Det oplyses i sikkerhedsrapporten, at overvågningssystemet (SRO) består af 2 PLC’ere. Den ene PLC overvåger niveau- og temperaturmålere på tankene. Den anden PLC overvåger ekstra høj alarmerne (EHL alarm) samt håndterer styringer af pumper, ventiler og styringssekvenser (overfyldningssikring og spildstop). Den eksisterende risikoanalyse herunder barrierediagrammerne har ikke forholdt sig til de sikkerhedskritiske elektroniske komponenters pålidelighed. Der er derfor tvivl om det elektroniske systems indvirkning på lækageovervågningens pålidelighed ved rørbrudsscenariet over vand. Lækagealarmens pålidelighed vil være påvirket af det elektroniske system, da det skal sammenkobles. Det betyder, at hvis det elektroniske udstyr svigter, vil barrieren formodentlig ikke virke. Endvidere er Miljøstyrelsen efterfølgende blevet opmærksom på, at risikoanalysen heller ikke indeholder oplysninger om lækagedetektorens svigtsandsynligheder. Virksomheden har derfor i denne afgørelse fået vilkår (N3) om at fremsende en redegørelse, som angiver den samlede svigtsandsynlighed for den nye kreds med lækagedetektionen. Virksomheden skal endvidere angive sandsynligheden for de udslip, som er større end 50 m3. Redegørelsen skal fremsendes inden 15. juni 2015 Sandsynligheden vil blive anvendt til at afklare med Naturstyrelsen, om det er acceptabelt ved større uheld, at en given mængde olie udledes sammenholdt med sandsynligheden for hændelsen. Indstillingen til Naturstyrelsen ift. hvilke acceptkriterier, der skal overholdes, vil være følgende: Hvis sandsynligheden for et udslip af olie er større end • 1*10-6 pr år ved en udledning på i størrelsesorden 600 m3 eller derover, eller • 1*10-5 pr år ved en udledning på i størrelsesorden 50 m3 eller derover 14 skal virksomheden fremsende en redegørelse med eventuelle forslag til etablering af en eller flere forebyggende og/eller afhjælpende barrierer, som kan forbedre sikkerhedsniveauet for de identificerede scenarier. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, hvor meget de(n) supplerende barrierer reducerer sandsynligheden for at uheldet sker, et overslag over udgiften ved en eventuel etablering af de foreslåede barrierer, samt en mulig tidsplan herfor. Er sandsynligheden for hændelsen i scenariet mindre end 1 x 10-9 pr år, skal hændelsen ikke medtages i beregningerne. Passive barriere, så som tankvolde, har så høj pålidelighed, at det bevirker, at de scenarier, hvor de indgår, ikke skal medtages i beregningen. 3.2.11 Indberetning/rapportering Virksomheden har fået vilkår om, jf. vilkår N8, at der 1. maj, skal fremsendes flere oplysningen sammen med årsrapporten. Der er nu kommet en tilføjelse i vilkåret om, at udbygningen af tankgårdene, som er angivet i vilkår N4, Fremover skal indberettes. Det skal fremgå af indberetningen, om udbygningen er foregået, som angivet i plan af 2011. 3.2.13 Driftsforstyrrelser og uheld Dette er reguleret i revurdering af miljøgodkendelsen 29/9 2011. 3.2.14 Risiko/forebyggelse af større uheld Denne afgørelse regulerer primært forebyggelse af større uheld. 3.2.16 Bedst tilgængelige teknik Virksomheden har siden 2011 fået til opgave at nedbringe mængden af olie, der kan udledes ved et større uheld. Virksomheden har den 11. februar 2014 fået påbud om at forbedre anlægget, så mængden af olie ved et større uheld, der kan nå Natura 2000 områderne omkring virksomheden er mindre end 10 m3. Der har resulteret i, at der er blevet og vil blive installeret ekstra hurtiglukkerventiler og lækagedetektion på udvalgte rørstrækninger. Miljøstyrelsen vurderer, at de ekstra tiltag vil forbedre virksomhedens mulighed for at nedbringe de miljømæssige konsekvenser for omgivelserne – herunder Natura 2000 områderne. 3.3 Bemærkninger til afgørelsen Risikomyndighederne Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Slagelse Beredskab, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Miljøstyrelsen har sammen vurderet sikkerhedsrapporten og sikkerhedsniveauet på virksomheden. Der er udarbejdet et fælles myndighedsnotat med bemærkninger til sikkerhedsrapporten. Risikovurderingen viser, at større uheld i forbindelse med Inter terminals SGOT primært er knyttet til brand og udslip af miljøskadelige stoffer vandmiljøet/havet. De væsentligste kilder til større uheld for miljøområdet vil på anlægget være udslip af olieprodukter fra tanke, rør og slanger. På virksomheden er oplagret i størrelsesorden af 1 mio. m3 olie, hvilket gør, at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. De store mængder olie opbevares og håndteres nær kysten. Det er derfor afgørende, at olien ved et evt. udslip ikke kan løbe 15 til kystområder. Transporten ud og ind af virksomheden foregår kun med skib. Olien lastes og losses fra pier nær Natura 2000-områder på Stigsnæs. Miljøstyrelsen vurderer, at alle relevante risici er beskrevet, og der tages tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod disse. Miljøstyrelsen konkluderer samtidig, at risikoen for et større uheld på virksomheden udvikler sig, så det medfører alvorlige farer for personer uden for virksomheden og /eller for miljøet, på nuværende tidspunkt er på et niveau, som Miljøstyrelsen kan acceptere. Virksomheden havde oprindelig fået et varsel af påbud som var mere vidtrækkende, således at virksomheden skulle gøre rede for alle de scenarier, som kan forårsage et større miljøuheld. Virksomheden gjorde indsigelse mod påbuddet, da det var omkostnings tungt. Miljøstyrelsen tog indsigelsen til efterretning, da Miljøstyrelsen vurderede at den udgift ikke stod mål med miljøgevinsten – proportionalitetsprincippet. Virksomheden skulle anvende en rådgiver i 3 måneders til at løse opgaven. Med baggrund i at Miljøstyrelsen over det næste år gennemføre et udregningsprojekt, som skal afdække hvilke acceptkriterier, der skal være gældende, vil Miljøstyrelsen vente med at regulere området yderligere til projektet er gennemført. Det fremgår af risikobekendtgørelsen, at virksomheden snarest muligt efter et større uheld eller tilløb til større uheld (nærved uheld) skal meddele tilsynsmyndighederne de oplysninger, når stoffer omfattet af risikobekendtgørelsen har eller kunne have været involveret. Miljøstyrelsen forudsætter ligeledes at alle anbefalingerne angivet i risikoanalysen gennemføres. Egenkontrol Sikkerhedsrapporten fastlægger en række forhold, hvor virksomheden skal udføre egenkontrol. Der er bl.a. fastsat tidspunkter for tankinspektioner og rørinspektioner, runderinger, interne beredskabsøvelser og evalueringer af sikkerhedsledelsessystemet. Miljøstyrelsen stiller vilkår om årlig rapportering af dele af egenkontrollen som led i den inspektion Miljøstyrelsen skal føre med virksomheden. 3.4 Udtalelser/høringssvar 3.4.1 Udtalelse fra andre myndigheder Kommenen er ved at lave et høringsvar ud fra sidste sikkerhedsrapport. 3.4.2 Inddragelse af borgere mv. Virksomhedens sikkerhedsrapport har været annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside i oktober 2013 med hørings frist 1. november 2013. Der er ikke modtaget henvendelser modtaget vedrørende sikkerhedsrapporten 3.4.3 Udtalelse fra virksomheden De nye og ændrede vilkår har været varslet overfor virksomheden i form af udkast til afgørelse og i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 75. Virksomheden fremsendte den 30. januar 2015 fremsendt indsigelse mod påbuddet. Virksomheden fremfører bl.a., at opfyldelse af påbuddet vil kræve en stor investering – ansættelse af en rådgiver i mere end måneder for at opfylde påbuddet. 16 FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Revurdering Denne afgørelse gives i henhold til § 41 i Miljøbeskyttelsesloven, da det er en godkendelse af eksisterende aktiviteter efter Risikobekendtgørelsen. Listepunkt Hovedaktivitet: Virksomheden er opført som listevirksomhed under punkt C 201 ”Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med 2500 t”. VVM-bekendtgørelsen 2 Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen . Miljøstyrelsen vurderer, at aktiviteterne på virksomheden ikke er ændret, så denne afgørelse skal vurderes ift. VVM-bekendtgørelsen. Habitatdirektivet Virksomheden ligger i nærheden af Nature 2000 områder og er derfor omfattet af reglerne i habitatbekendtgørelsen. I henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse at visse arter, kan der ikke træffes afgørelser i medfør af en række love og paragraffer, før der er foretaget en vurdering af om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Bekendtgørelsen fastsætter krav om, at der ved miljøgodkendelser af virksomheder efter miljøbeskyttelseslovens § 33 skal ske en vurdering af virksomhedens placering og påvirkninger i forhold til habitatbekendtgørelsens regler. Det er Miljøstyrelsen opfattelse, at der ved efterfølgende revurderingen af miljøgodkendelsen bør ske en vurdering af de faktiske påvirkninger fra virksomheden i forhold til habitatområdernes bevaringsstatus. Risikobekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen. Der er foretaget en særskilt vurdering af risikoforholdene og de foranstaltninger, virksomheden etablerer for at forebygge større uheld og imødegå følgerne deraf. Vilkårene i denne afgørelse omhandler risikoforholdene på virksomheden. 4.2 Øvrige afgørelser Ud over denne afgørelse gælder også • Revurdering af miljøgodkendelse for SGOT Terminal, 29. september 2011. • Tillægsgodkendelse: Energianlæg til fremstilling af damp, dampcentral • Tillægsgodkendelse: Etablering af tank til skumslukningsvæske (skumtank) af 14/12 2012 • Tillægsgodkendelse og revurdering: Anvendelse af tank nr. C20 og C80 til spildevand af 7. september 2014 • Vilkårsændring: Flere skibsanløb på SOT-pier, af 5. december 2014 17 • Tillægsgodkendelse: Etablering af 3 olieudskillere og 3 sandfang, Afgørelse senest den 1. april 2015 18 4.3 Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. Tilsyn efter Risikobekendtgørelsen gennemføres som et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Beredskabet Slagelse, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Miljøstyrelsen. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne afgørelse vil blive annonceret på www.mst.dk. Afgørelsen Følgende parter kan klage over miljøgodkendelsen til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Der kan klages over nye eller ændrede vilkår, dvs. vilkår markeret med ○. For revurderede vilkår, der ikke er ændret (umarkerede vilkår), er det kun beslutningen om ikke at ændre disse, der kan klages over. Endvidere kan man klage over, at vilkår eller dele af vilkår er sløjfet. En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, eller [email protected]. Klagen skal være modtaget senest den 20. april 2015 inden kl. 16.00. Miljøstyrelsen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Man skal være opmærksom på, at gebyret ikke bliver tilbagebetalt, hvis den eneste ændring af den pågældende afgørelse er, at fristen for at efterkomme afgørelsen forlænges som følge af den tid, der er gået til at behandle sagen i klagenævnet. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. 19 Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles En eventuel klage over afgørelsen har opsættende virkning for nye og reviderede/ændrede vilkår, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer noget andet. Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om afgørelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder fra offentliggørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Slagelse Kommune 4200 Slagelse [email protected] Slagelse Landevej 3 4220 Korsør [email protected] Arbejdstilsynet Postboks 1228 0900 København C [email protected] Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød [email protected] Sydsjællands og Lolland-Falsters Parkvej 50 4700 Næstved [email protected] Rolighed 7 4180 Sorø [email protected] Masnedøgade 20 2110 København Ø [email protected] Scandiagade 13 2450 København SV [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 7182 Bredsten [email protected] Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V [email protected] Beredskab Rådhuspladsen 11 Beredskabsafdelingen Politi(OPA) Embedslægeinstitutionen Sjælland Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet (DOF) Med venlig hilsen Karin Larsen 7254 4355 [email protected] 20 4. BILAGSOVERSIGT Bilag A: Planlægningsrammer A1 Planrammer A2 Overvejelser i forhold til udlægning af planlægningszoner og sikkerhedszoner Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed B1 Oversigtsplan i 1:25.000 Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort) C1 Natura 2000 områder C2 Beskyttede naturtyper C3 Drikkevand og jordforurening (kortlægning) 21 Bilag A: Planlægningsrammer 24 Bilag A1 BILAG A: Overvejelser i forhold til udlægning af planlægningszoner og sikkerhedszoner Udlægning af et områdeopdelt arealudlæg i et kommuneplantillæg kan tage udgangspunkt i den graduering og afgrænsning af risikopåvirkninger, der er anskueliggjort omkring virksomheden, samt et hensyn til beskyttelse af følsom arealanvendelse og sårbare objekter. Arealudlægningen kan omfatte følgende område: Planlægningszonen: Inden ændringer i arealanvendelsen omkring virksomheden bør der afgrænses et område fra virksomhedens skel og ud til sumkurven for den maksimale konsekvensafstand for de opstillede scenarier for større uheld (ikke beregnet i denne sikkerhedsrapport). Inden for dette område kan der planlægges for boliger, erhverv mv., såfremt det ved en vurdering af risikoforholdene i forhold til SGOT kan godtgøres, at den samfundsmæssige risiko ligger inden for risikomyndighedernes acceptkriterium. Inden for planlægningszonen må der ikke planlægges for institutioner, som er væsentlige i en beredskabssituation. Bygningskonstruktion, -anvendelse og -indretning i overensstemmelse med eksisterende planlægning skal ske på en sådan måde, at den samfundsmæssige risiko ligger inden for risikomyndighedernes acceptkriterium. Nye anlæg må ikke medføre øget risiko for dominoeffekt. Sikkerhedszonen: Der indføres sikkerhedszoner om SGOT. Sikkerhedszonerne tager udgangspunkt i 10-6 Isorisikokurven for stedbunden individuel risiko, som vist med rød linje på figur 1. Inden for sikkerhedszonerne må der ikke etableres ny følsom anvendelse, som f. eks boliger, institutioner, forretninger, hoteller med overnatning, eller steder hvor der opholder sig mange mennesker. Figur 1 (se næste side) 1 Figur 1 Sikkerhedszoner (kun den røde kurve bør medtages) 2 Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort)
© Copyright 2024