Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse
Side 1 af 13
Genren
Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim
er lyrik.
Arten
Arten er et digt
Et digt kan være
Salmer
Folkeviser
Sange
Rap
Digte
Poesi
Lyrik
Lyrik fortæller om et øjeblik på et øjeblik.
Lyrik udtrykker følelser, tilstande og stemninger.
Lyrik har sit eget sprog - billedsprog.
Lyrik har særlige kendetegn og virkemidler:





Strofer
Vers
Rim
Rytme
Billedsprog: Sammenligning, besjæling, personifikation, metafor og
symboler.
 Gentagelser
Side 2 af 13
 Episk eller lyrisk digt
Episk eller lyrisk digt
Du skal lære disse kendetegn, som er særlige for poesi - lyrik.
Et digt kan være episk, eller et digt kan være lyrisk
Et digt kan være både episk og lyrisk.
Episk digt
At et digt er episk betyder, at det har en fortæller og en handling, som foregår i
tid.
Lyrisk digt
At et digt er lyrisk betyder, at det beskriver en følelse, stemning eller tilstand.
Det har ikke en tydelig handling.
Episk digt med lyriske virkemidler
At et digt er episk med lyrisk præg, betyder, at det har en fortæller og handling,
der foregår i tid, og der er brugt lyriske virkemidler.
Strofer
Et digt består af strofer
Side 3 af 13
Vers
En strofe består af vers. Herunder 1 strofe á 4 vers.
Side 4 af 13
Rim
Et digt kan indeholde rim.
Der er forskellige slags rim.
Når der er rim, bliver teksten lyrisk.
Allitteration er rim med konsonanter - De blå bogstaver
Bogstaverim
Vi kaldet det bogstaverim, når ord i samme vers begynder med
samme bogstav.
Allitteration er det samme som bogstaverim.
Side 5 af 13
I Rapanden Rasmus fra Ringenes Sogn er der bogstaverim. Tre af ordene
begynder med det samme bogstav. Her er det bogstavet R.
Malermester Madsen maler mange malerier, hvor mange m`er er der i det?
Når det samme bogstav bruges, er det en gentagelse, og det giver rytme og gør
teksten lyrisk.
Enderim - det skal rime i enden
Når det sidste ord i et vers rimer på de sidste ord i andre vers i digtet, hedder
det enderim.
Der kan være forskellige slags enderim.
Parrim
De kan rime to og to, altså i par. Så hedder de parrim.
1. vers: Rapanden Rasmus fra Ringenæs Sogn
2. vers: Kørte en tur i sin enspænder vogn
Sogn og vogn rimer på hinanden, så de er parrim.
3. vers: hesten for vognen blev træf af at gå
4. vers: først gik den baglæns, så gik den i stå
gå og stå rimer på hinanden, så de er parrim.
Krydsrim
Rimene krydser hinanden.
Når rimene krydser hinanden i hvert andet vers, hedder de krydsrim.
1.
2.
3.
4.
vers: Jeg har fanget mig en myg,
vers: Smeltet fedtet af den,
vers: Tønden her er stor og tyk,
vers: Fyldt med fedtet fra den.
Side 6 af 13
Omsluttende rim
Bim bam busse, jeg er en haletudse,
det eneste jeg drømmer om
det er at blive smuk og skøn,
og undgå storkens spidse næb
og også undgå slid og slæb,
Bim bam busse, jeg er en haletudse
Når det sidste ord i 1. vers og det sidste ord i sidste vers rimer, hedder det
omsluttende rim. Strofen er omsluttet af rim.
Vokalrim eller indrim
Der kan også være rim inde i et vers. De hedder vokalrim.
Assonans er rim med vokaler. Assonans er et andet ord for vokalrim.
Vi ser på vokalerne. Det er de røde bogstaver i alfabetet. De er i familie med
hinanden.
Vokaler - Der er 9
Side 7 af 13
Vokalfamilier
Der er tre vokalfamilier
A er i familie med sig selv og ikke andre.
Æ E I er i familie med hinanden.
Ø Y er i familie med hinanden.
Å O U er i familie med hinanden.
Når der i et vers, er vokaler fra samme vokalfamilie, er det en gentagelse. Det
giver rytme og et lyrisk præg.
Vokalrim/halvrim
Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn
kørte en tur i sin enspændervogn.
Hesten for vognen blev træt af at gå.
Side 8 af 13
Først gik den baglæns, så gik den i stå
Øjerim
Øjerim er ord, der ser ud som rim, når du ser dem; men ikke, når du
hører dem. De opstår i stavningen.
Torden - orden
Blik - musik
Død - brød
Leg - eg
Mat - dukat
Ørerim
Ørerim er rim, der opstår i udtalen - altså ikke stavemåden.
Gæsten - vesten
Torden - orden
Møl - sølv
Rimstilling
Rim kan du opstille i et rimmønster. Du kan spørge, hvordan rimstillingen er i et
digt. Den kan være meget forskellig.
Rimstillingen i en strofe hænger sammen med typer af enderim.
Side 9 af 13
Parrim
Den lille frække Frederik
Strofe/vers
Rimstilling
Så kører han til Jægerspris
A
og bytter bilen for en gris,
A
og bytter grisen for en bog
B
med billed’ af et lille tog.
B
 Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A - A, B - B
Krydsrim
Anemonesangen
Strofe/vers
Rimstilling
Dagen er så fuld af anemoner
A
Fuglefløjt og farvespil i lysekroner
B
Natten fuld af farlige dæmoner
A
Spøgefugle, troldemænd og heksekoner
B
• Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A - B - A - B
Omsluttende rim
Bim bam busse
Strofe/vers
Bim bam busse, jeg er en haletudse,
det eneste jeg drømmer om
Rimstilling
A
B
Side 10 af 13
det er at blive smuk og skøn,
og undgå storkens spidse næb
og også undgå slid og slæb,
Bim bam busse, jeg er en haletudse
C
D
D
A
•Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A-B-C-D-D-A
Billedsprog
Sproglige virkemidler
En sammenligning kendes på, at der ofte er et sammenlignings som. Hun blev
bleg som et lagen.
En besjæling kan kendes på, at døde ting (konkrete ting) har fået tillagt
menneskelige egenskaber. Stenen græder. Det er en menneskelig egenskab,
som er tillagt stenen, nemlig at græde.
En personificering kan kendes på, at abstrakte begreber (lykken, døden,
angsten…) får tillagt menneskelige egenskaber. Men de trygge tanker gjorde
hende ikke rigtig tryg. Lykken smiler.
En metafor består af et realplan = virkeligheden og et billedplan = et abstrakt
plan. De to planer har intet tilfælles; men når de mødes rent sprogligt, opstår
der et billede i vores hoved.
Metafor: Jeg er en rullepølse. Jeg er realplan og rullepølse er billedplan. Det
sproglige udtryk kaldes en metafor.
Sproglige billeder opstår, når ord bruges i en sammenhæng, de normalt ikke
optræder i.
Sammenligning
Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med
(billedplanet).
En sammenligning har et sammenlignings som.
Pigen (realplan) blev rød som blod. (billedplan). Pigens kulør sammenlignes
med blod.
Side 11 af 13
Du (realplan) er som en rose (billedplan).
Besjæling
En besjæling er, når døde ting får menneskelige egenskaber.
Stenen (en død ting) græder. (En menneskelig egenskab).
Træets (realplan) skeletfingre banker på vinduet. (billedplan)
Solens (realplan) morgensmil oplyser den grønne eng. (billedplan)
Personifikation
En personifikation er, når abstrakte begreber får menneskelige egenskaber.
Lykken (abstrakt begreb - realplan) danser. (En menneskelig egenskab billedplan).
Dødens (abstrakt begreb - realplan) skygge kaster mørke over mit liv. (En
menneskelig egenskab - billedplan).
Han blev grebet af kærlighedens(abstrakt begreb - realplan) favntag
(billedplan).
Metafor
Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med
(billedplanet).
En metafor indeholder ikke et sammenlignings som; men billed- og realplan.
Du (realplan) er en rose(billedplan)
Symboler
Symboler er genstande eller personer, der både har en konkret betydning i en
tekst, men også har en overført betydning.
Den hvide due i en tekst kan symbolisere fred og Helligånden.
Den røde rose kan symbolisere kærlighed og Jesus.
Side 12 af 13
Den sorte hest kan symbolisere død.
Slangen kan symbolisere falskhed.
Det er først når du har nærlæst teksten og analyseret den, at du kan finde
symboler, som kan forstås på flere måder.
Side 13 af 13