1. No category

Generalforsamling i Dansklærerforeningen,
Sektion G, 2.10.2015
1. Valg af dirigent
Morten Mikkelsen, Fredericia, som udpeger stemmetællere.
2. Valg af referent
Anne Mette Finderup, IJG, Dansk Noter
3. Formandens årsberetning ved Birgitte Darger
BD gjorde indledningsvis opmærksom på at årsberetningen ligger i sin helhed på
Dansklærerforeningens hjemmeside. Den mundtlige beretning var derfor kort.
BD takkede bestyrelsen for det store, frivillige arbejde, som er inspirerende og
spændende, men altså også er et meget stort arbejde. Fire medlemmer har valgt at
træde ud, og der skal vælges nye.
”Hvordan starter man er årsberetning på et årsmøde der handler om køn?”, spurgte BD
retorisk som indledning til sin mundtlige beretning der her gives i sin helhed.
”Hvordan starter man en årsberetning på et årsmøde om køn. Jeg overvejede mindst
to muligheder: At starte med at fejre det nuværende danskfags ti års fødselsdag. Det er
ti år siden gymnasiereformen ændrede faget. Eller at starte med læsning af et digt som
jeg faldt over i avisen for nylig.
Jeg tror de to kan kobles. Og derfor starter jeg med digtet. Digtet har jeg fundet digitalt
på Politiken. Det er skrevet af Ursula Andkjær Olsen, og det er blevet ved med at
rumstere rundt i mit hoved.
Hvad er det der er på færde i det her digt? Hvorfor synes jeg det er så hylende
morsomt? Så alvorligt og intelligent og tankevækkende på samme tid? Hvorfor synes
jeg det fejrer 10-året for et reformeret danskfag og samtidig er et tankevækkende
indslag når talen er om køn? Jeg vil ikke foran jer lave en egentlig tekstanalyse, men jeg
vil gerne pege på hvordan jeg ser at dette digt lægger op til flere læserindgange. Det
slår mig at dette digt virkelig har gavn af et danskfag med fokus på sprog, litteratur og
medier, og som kan det med det historiske vingesus.
Jeg ser et digt på ganske få linjer, skrevet med håndskrift på papir, som var det en
indkøbsseddel, digtet er bragt i Politiken, fundet på netavisen. Anledningen er, ud over
flygtningene ved de danske grænser, en reklame set på indkøbstur i Netto, sproget er
talesprog fyldt med kraftudtryk, indskud, versaler som en indadvendt tanke eller et
opslag i en blog. Det er fyldt med aggression og ømhed på samme tid.
Ursula Andkjær Olsen kunne måske blive heltinde hos både gårsdagens Madammer
Nielsen og Brøgger, der efterlyste kvindelige essayister, og hos Lilian Munk Rösing, der
talte om død og køn, begge dele er jo med her, og som hyldede dem der finder nye
metaforer.
Ursula Andkjær Olsens bryster kan skyde - men det er der for pokker ikke brug for. Og
samtidig ophæver hun og kommenterer på billedet af kvinden som den der skal nære
hele verden. Hun vil have nye bryster der kan være verdensbryster. Kunne vi så ikke
alle skaffe os sådan nogle? Digtet synes at sige at bryster er til salg, men at brugen af
dem er et etisk anliggende. Her er ikke en kønsmodsætning. Dette er eksistentielt.
Ursula Andkjær Olsens digt er æstetik og etik, det er mediekritik og mediesprog,
sprogligt plat og sprogligt raffineret, det blander populærkulturelle billeder af kvinden
som moder med finkulturelle metaforer og forskydninger.
Og derfor elsker jeg mit fag.
Fordi det ikke er det ene eller det andet, fordi vi er et fag i en omskiftelig virkelighed,
og vi skal (FUCKING) kunne bruges. VERDENSDANSKFAGET!
Madam Nielsen talte i går om at danskfaget har til opgave at vise eleverne en
Verdensmulighed.
MEEEN: nogle gange føler man som dansklærer at man skal kunne det hele. At faget i
sig har ALT og det kan vi jo ikke gabe over.
Med et reformeret danskfag fik vi for 10 år siden et fag med en ny fordeling af sprog,
litteratur og medier. Det har rystet danskfaget, og det har vist sig at gøre faget
anvendeligt i den virkelighed vi deler med eleverne nu og her. Både som æstetik og
etik, som overskridende og vovet og i brug i en digital medievirkelighed. Tænk hvis vi
ikke havde fået et nyt danskfag! Så ville vi nok have været nødt til at opfinde det.
I bestyrelsen ser vi altså ikke på danskfaget som et fag der er i forfald! Men det betyder
ikke at vi ikke synes det er et fag hvis indhold og betingelser kan diskuteres. Fx i lyset
af de elever vi har, de rammer der sættes osv.
Vi har i løbet af det sidste år henvendt os til politikerne og argumenteret for at ændre
på rammen. Vi mener at der skal tildeles mere elevtid til danskfaget. At faget skal
ligestilles de øvrige A-fag i forbindelse med SRP. Vi har argumenteret til fordel for fx
omlagt skriftlighed og vejledningen af eleverne, men samtidig påpeget at dette ikke er
en spareøvelse.
Vi kan ikke være et VERDENSDANSKFAG. Vi må snævre ind, finde tematikker, fx køn,
som kan ramme fagets historiske dimension og trække de tre stofområder ind. I
koblingen mellem de tre stofområder ligger en fortsat opgave som vi, dansklærerne,
skal være sammen om at udvikle. I bestyrelsen opfatter vi at der findes en etisk
dimension og et dannelsesperspektiv i både det sproglige og i litteraturen og i
mediedelen af danskfaget. Gennem det sidste år med folketingsvalg og
flygtningespørgsmål osv. har fagets undersøgelse af kommunikation og
medieproblematikker, set fra mit udsigtspunkt i klasseværelset, vist at spørgsmålet om
dannelse, kritisk opmærksomhed og etik ikke kun findes i fagets litterære stofområde.
Det meldes igen og igen at de unge ikke kan skrive. Senest efter en konference
arrangeret bl.a. af GL. Vi spørger hver gang vi bliver spurgt om det at de unge ikke kan
sætte kommaer, ikke ikke viser faget i frit fald: Hvad vil det sige at skrive? At de ikke
kan stave og sætte kommaer? Vi svarer hele tiden at det er vigtigt at de kan skrive
argumenterende, med fordybelse, at de får en stemme, at de kan kommunikere
hensigtsmæssigt. Fx at de kan sætte punktummer og lave meningsfulde afsnit og skrive
uden hadefuld tale i en offentlig sammenhæng.
Jeg synes det er så uendelig meget vigtigere end kommaer.
Selvom Ursula Andkjær Olsen i sit digt har sat kommaerne så min nu pensionerede
dansklærer-mor ville fryde sig, så var der nok et par steder hun ville få røde streger.
Ude i verden tror nogle stadig vi er de røde stregers fag - det vil vi ikke have siddende
på os. Så vi slår dørene op for dem der vil skubbe til os i den rolle, siger ja tak når
forskerne peger på at rod i idiomerne kan være tegn på konstruktiv sproglig fornyelse,
og vi hopper ikke på limpinden når vi alene italesættes som sprogrigtighedens vogtere.
Vi prøver at balancere, og det har I kunnet opleve når vi det sidste år har talt for at der
er ting der er vigtigere for eleverne end kommatering og korrekt brug af faste
vendinger.
Og det vil vi gerne høre jeres mening om. Vi mener at det at skrive er så meget mere, at
danskfaget stadig har et stort ansvar for udviklingen af elevernes skrivekompetence,
og vi vil kæmpe for tid til dette.
Når journalister ringer, er det heldigvis ikke kun om kommaer. Jeg blev som nævnt
tidligere i dag ringet op af en journalist fra Gymnasieskolen der spurgte til vores syn på
læremidler i faget. Dette er vores andet spørgsmål til jer. Og vi tænker ikke kun på
iBøger, hvilket digitalt materiale fungerer godt i dansk? Måske kobler I det med bøger,
jeres egne kopier eller andet. Giv os gerne pointer som jeg/vi kan give videre.”
Årsregnskabet ligger ligeledes i sin helhed på hjemmesiden. Ifølge kasserer Christian
Mohn er der her ”regneark til man tilter!”, og CM gennemgik derfor kun udvalgte
punkter og kun det der er relevant for G/sektionen.
1. Medlemmer. Der er p.t. 1875 medlemmer. Tallet fluktuerer lidt, men der er ingen
grund til bekymring. Men bestyrelsen gør noget ud af at hverve medlemmer. Fx på
fagdidaktiske kurser + blandt danskstuderende på uni.
2. Kurser/G. G står for 68% af foreningens kursusdeltagere, 75% af kursusindtægterne
og 80 % af kursusomkostningerne og fylder således en del i det fælles landskab.
Kurserne har genereret et overskud på 70.000, hver deltager 74 kr. CM konkluderer at
det kører rundt, og det er det det skal. De to store poster ved kurser er honorarer og
lokaleleje. Honorarerne er det svært at skære ned på, men bestyrelsen arbejder på så
vidt muligt at henlægge kurser til skolerne.
3. Indtægter og udgifter. 750.000 i kontingentindtægter. Fremgang på 8% ift. budget +
2% ift. 2014. Prioritet at reducere omkostninger til møder og udvalg. Årsresultat:
Overskud på 508.000. Forbedring på 35% ift. 2014.
4. Bestyrelsens planer for det kommende år: Aktuelle, fremadrettede kurser, synlighed
ift. rektorerne, medlemshvervning og medlemsfastholdelse
Sp: hvordan går det overordnet med Huset? CM: De har sparet hvad de kan. Morten
Stig Andersen var desværre fraværende; det er ham der kan svare kvalificeret.
Sp: Hvor mange potentielle medlemmer? SW: 3500 måske? Stor udskiftning – og BD:
derfor positivt at vi fastholder medlemstallet, for det betyder at de unge også melder
sig ind.
Formandens beretning godkendtes.
4. Diskussion i regionsgrupper
I regionsgrupper diskuteredes nedenstående to spørgsmål. Grupperne formulerede
deres overvejelser i to statements, og bestyrelsen vil bruge disse i deres videre
arbejde.(20 minutter  statements som bestyrelsen vil bruge i det videre arbejde):
a. Hvad skal eleverne med sproglig korrekthed?
b. Det digitale danskmateriale – hvordan er det bedst?
5. Indkomne forslag
Ingen
6. Opstilling og valg af kandidater til Sektionens bestyrelse og af to suppleanter
4 medlemmer trækker sig.
4 nye kandidater: Karen Wagner, Ørestad, Mischa Sloth Carlsen, Aurehøj, Pernille Bak
Petersen, VUC Holstebro, Tina Svane Jakobsen, Munkensdam
Følgende genopstiller: Helle Trier, Birgitte Darger, Christianshavn, Camilla Aaquist,
Odense Katedralskole, Christian Mohn, Paderup, René Christoffersen, Gl. Hellerup,
Katinka Skriver, Gribskov, Jette Sindbjerg Martinsen, Nørre G, Mette Clausen (p.t.
barselsorlov)
Samtlige kandidater blev valgt.
Som suppleant blev valgt Maren Pilgård, Falkonergården
MM erindrede om at bestyrelsen i øvrigt selv kan udpege medlemmer til opgaver
efterfølgende. BD opfordrer til at man melder sig hvis man har lyst til at træde til.
7. Evt.
Birgitte Darger sagde farvel og tak til Signe Højholt (det eneste tilstedeværende af de
afgående bestyrelsesmedlemmer) med en feminint indpakket bog fra den lokale
boghandel.