Gentofte Hospital Patientinformation Ortopædkirurgisk afdeling Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup AIRCAST bandage Hvad er en Aircast bandage? Aircast bandagen er en støttebandage til uforskudte brud på den udvendige ankelkno og til svære forstuvninger, hvor der er løshed af ledbåndene i ankelen. Bandagen skal altid anvendes sammen med en velsiddende snøre- eller kondisko, når der støttes på foden. Bandagen skal beholdes på om natten. Den første uge bør du kun gå det mest nødvendige og skal ellers sidde eller ligge med benet højt for at mindske hævelsen. Når du sidder med benet højt, må bandagen løsnes i remmene. Mindst èn gang om dagen skal bandagen aftages. Benet skal vaskes, tørres og ”luftes”, og huden skal efterses for sår eller trykmærker. Der skal altid anvendes en bomuldsstrømpe under bandagen for at absorbere fugt. Såfremt der er føleforstyrrelser eller lammelser i benet, skal du observere huden hyppigere. Ved stor højde (flyvning og lign.) udvider luften i cellerne sig, der skal derfor fjernes luft fra cellerne. Under flyvning skal remmene justeres til et behageligt tryk. Påsætning af bandagen Se vejledning på bagsiden Venlig hilsen Klinik for ortopædkirurgi 1 Opgang 17 Telefon 39 77 79 99 Hverdage mellem 8.00 – 15.00 Side 1 af 2 P200058/06-2012/3 Sådan anlægges Aircast bandagen: 1. Sæt bøjlen på Tag strømpe på. Strømpen skal være så lang at den når op forbi bandagen. Placer hælpudens runde kant under hælen Juster bøjlens sider, så de sidder præcist over begge ankelknoer. 2. Fastgør remmene 3. Luk remmene fra bund til top. Tag snøresko eller sportssko på. Juster bøjlen Tryk bøjlens sider sammen med den ene hånd Stram remmene fra bund til top, med den anden hånd. Fastspænd remmene så støtten føles behagelig. Hvis bøjlen strammer eller gnaver eller giver et ujævnt tryk, skal du prøve at justere bøjle og remme igen. Hvis dette ikke hjælper, kontaktes akutklinikken eller Ortopædkirurgisk klinik 1. Side 2 af 2 P200058/06-2012/3
© Copyright 2024