PROTOKOL til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN Fredag den 18. september 2015, kl. 16.00 Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Roskilde 1. Formanden orienterer 2. Formandskabet orienterer 3. Administrationen orienterer 4. J.nr. 670 Q2 5. J.nr. 740 Ejerstrategi for KARA/NOVEREN 6. J.nr. 18 Forretningsorden for KARA/NOVEREN 7. J.nr. 40 Køb af aktier i Biovækst A/S (Lukket dagsorden i separat dokument) 8. J.nr. 637 Anlægsregnskab for Energitårnet 9. J.nr. 72 Forslag til forsikringspolitik 10. J.nr. 438 KARA/NOVERENs deltagelse i netværket, kaldet IQ 11. J.nr. 720 Møde- og aktivitetsplan 2015/ 2016 12. Eventuelt Fraværende: Morten Egeskov (afbud) Mødet hævet kl. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 1 af 12 PROTOKOL til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN Mødetid : Fredag den 18. september 2015 kl. 16.00 Mødested : Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Roskilde 1. Formanden orienterer Intet at bemærke 2. Formandskabet orienterer Intet at bemærke 3. Administrationen orienterer 4. Ad 3. Administrationen orienterer: Bilag – kort beskrivelse af orienteringspunkter Biocover (Notat, j.nr. 755) Ophør af kontrakter med eksterne anlæg til energiudnyttelse (Notat, j.nr. 541) Shredderaffald (Notat, j.nr. 619) Hedeland deponi – orientering om stævning fra ejeren af Tokhøjvej 20 (Notat, j.nr. 88) Debitoroversigt (Økonomibilag) J.nr. 670 Q2 Resume: Bestyrelsen skal tage stilling til Q2 (kvartalsregnskab), 2015. Driftsregnskabet Q2 viser et resultat på 91,3 mio. kr. før finansiering, afskrivninger og henlæggelser (EBITDA) mod et revideret budget på 162,1 mio. kr. for hele året. Efter finansieringsomkostninger på 24,2 mio. kr., afskrivninger på 57,4 mio. kr. samt henlæggelser på 1,5 mio. kr. udgør det samlede resultat for Q2 8,2 mio. kr. mod budgettet på 1,0 mio. kr. for hele 2015. En fortsat stabil drift på Energitårnet i 2. kvartal har medvirket til, at RKVV har opnået et tilfredsstillende resultat, som ligger tæt på budgettet. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 2 af 12 Revideret budget for året 2015 og realiseret pr. 30/6 2015 DRIFTSRAPPORT I MIO. KR. 2015 Rev. Budget Realiseret Omsætning Direkte prod. Omkostninger Indirekte prod. Omkostninger Kapacitetsomkostninger Resultat for finansiering og afskrivninger Finansieringsomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Henlæggelser / Ekstraordinære udgifter Resultat 586 365 31 27 163 43 120 116 3 1 339 224 12 12 91 24 67 57 2 8 Balancen udgør 1.832,1 mio. kr. Likvide beholdninger udgør 88,3 mio. kr. hvortil kommer værdipapirer på 117,2 mio. kr. Egenkapitalen udgør 159,0 mio. kr. Indstilling: Det indstilles, at Q2 driftsregnskab pr. 30. juni 2015 godkendes. Beslutning: Godkendt. Sagsfremstilling: Resultatet af den primære drift er en rettesnor for, hvorledes de enkelte behandlingsanlæg økonomisk har klaret sig. Resultatet er opgjort før omkostninger til afskrivning og renter. Budget Roskilde Kraftvarmeværk Drift Vurdering: Tilfredsstillende Realiseret i% 143.888 81.211 Ekstern Forbrænding Drift Vurdering: Mindre tilfredsstillende, afsluttet -2.815 -943 Genbrugspladser Drift Vurdering: Neutral 10.554 4.452 42 1.875 868 46 Genbrug pap og papir Drift Vurdering: Neutral Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 3 af 12 56 Audebo Miljøcenter Drift Henlæggelse Vurdering: Tilfredsstillende 7.157 2.513 3.625 1336 51 53 Olie- Benzinudskillerordning Drift Vurdering: Neutral 240 238 99 Bio gasning af KOD Drift Vurdering: Tilfredsstillende 263 266 101 Have- og Parkoverskud Drift Vurdering: Tilfredsstillende 935 1.559 167 116.268 57.396 49 Administration Drift Vurdering: Neutral 23.106 8.481 37 Finansiering Omkostninger Vurdering: Neutral 42.759 24.198 57 Afskrivninger Vurdering: Neutral Der henvises i øvrigt til Q2 driftsregnskab, hvor hvert enkelt behandlingsområde er beskrevet. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Økonomiske konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. Bilag 1: Q2 driftsregnskab 2015. 5. J.nr. 740 Ejerstrategi for KARA/NOVEREN Resume: I forlængelse af Holbæk Kommunes manglende godkendelse af vedtægtsændringerne for KARA/NOVEREN i 2014, og de efterfølgende drøftelser af et muligt strategisk samarbejde med Vestforbrænding og VEKS, tilkendegav borgmestrene på et borgmestermøde den 17. marts 2015, at der skulle udarbejdes en ejerstrategi. Resultatet foreligger nu til bestyrelsens godkendelse. Ejerstrategien beskriver vision og mål for den fælleskommunale virksomhed, hvilke opgaver virksomheden har og forventes at kunne få, samt endelig hvordan samarbejdet mellem KARA/NOVEREN og kommunerne skal tilrettelægges. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 4 af 12 Når bestyrelsen for KARA/NOVEREN har godkendt ejerstrategien, skal ejerstrategien forelægges på et borgmestermøde, - jf. ejerstrategien, - hvorefter strategien endeligt skal godkendes i kommunalbestyrelserne i de 9 ejerkommuner. Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen godkender udkastet til fælles ejerstrategi, jf. bilag 1), at bestyrelsen anbefaler ejerstrategien overfor borgmestrene, som indkaldes til borgmestermøde, og at ejerstrategien efter borgmestermødet fremsendes til de 9 kommunalbestyrelser med anbefaling fra borgmestermødet. Beslutning: Godkendt, med den bemærkning at borgmestermøde afventer status for VKV-analysen. Sagsfremstilling: I forbindelse med drøftelse af KARA/NOVERENs vedtægter samt drøftelser om strategiske samarbejder, tilkendegav borgmestrene i henholdsvis Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner i en mail af 19. januar 2015, jf. bilag 1, at der forud for eventuelle vedtægtsændringer var behov for at udarbejde en ejerstrategi. Dette blev der udtrykt enighed omkring på et fælles møde mellem alle 9 kommuners borgmestre og KARA/NOVERENs bestyrelse den 17. marts 2015. På borgmestermødet blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af kommunaldirektørerne for henholdsvis Kalundborg, Roskilde og Stevns kommuner samt bestyrelsesformand, direktør og vicedirektør for KARA/NOVEREN. Arbejdsgruppen har udarbejdet vedlagte udkast til ejerstrategi, jf. bilag 2. Formålet med ejerstrategien er at sikre fælles fodslag i de 9 ejerkommuner, således at ejerkommunerne er enige om, i hvilken retning KARA/NOVEREN skal udvikle sig. Endvidere skal ejerstrategien beskrive rammerne for samspillet mellem ejerkommunerne og fællesskabet. Ejerstrategien består af 3 elementer. I det første afsnit beskrives vision og mål for KARA/NOVEREN. Formålet er at varetage fællesskabets forpligtelser til behandling og afsætning af affald samt andre beslægtede driftsopgaver. Dette skal gøres effektivt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt, og med et højt serviceniveau. Målet er en løbende forøgelse af fællesskabets værdiskabelse og serviceniveau – også hvis dette skal ske gennem strategiske samarbejder mv. I andet afsnit beskrives fællesskabets opgaver, som i vedtægterne er opdelt i grund- og tilvalgsydelser. Det kan på grund af regulering, markedsforhold eller nye teknologiske muligheder blive nødvendigt at ændre i opgavesammensætningen, hvilket altid skal ske i dialog med ejerkommunerne. Endelig beskrives samarbejdet mellem ejerkommunerne og fællesskabet i det tredje afsnit. Ved større strategiske tiltag skal der altid indkaldes til borgmestermøder, forinden Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 5 af 12 disse iværksættes. Herved sikrer de 9 ejerkommuner størst mulig indflydelse på fællesskabets anliggender. Udkastet til Ejerstrategien forelægges til bestyrelsens godkendelse. Strategien vil gælde for den indeværende valgperiode. Da ejerstrategien sammen med vedtægter er rammerne for kommunernes kompetenceoverdragelse til KARA/NOVEREN skal der ske byrådsbehandling i de 9 ejerkommuner. Dette sikrer samtidig et aktivt ejerskab. Der vil forud for denne proces i de 9 kommunalbestyrelser, blive indkaldt til et borgmestermøde. Såfremt ejerstrategien godkendes, vil dette betyde et behov for konsekvensændringer i forretningsorden for KARA/NOVEREN. Da en stor del af disse ændringer vedrører rammerne for det daglige samarbejde, anses det for hensigtsmæssigt allerede nu at foretage justeringer af forretningsordenen (sag nr. 6). Såfremt ejerstrategien ændres i forhold til det nu foreliggende udkast, kan det efterfølgende blive nødvendigt at justere forretningsordenen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Bilag 1: Mail af 19. januar 2015 fra borgmestrene i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner. Bilag 2: Udkast til ejerstrategi, september 2015. 6. J.nr. 18 Forretningsorden for KARA/NOVEREN Resume: Bestyrelsen for KARA/NOVEREN vedtager Fællesskabets forretningsorden. Såfremt bestyrelsen vedtager ny Ejerstrategi for KARA/NOVEREN I/S, jf. sag. nr. 5 på nærværende bestyrelsesmøde, er der umiddelbart behov for en række konsekvensrettelser i forretningsordenen. De væsentligste ændringer er indføjelse af en procedure for afholdelse af borgmestermøder, en nedlæggelse af Teknikudvalget samt endelig en række præciseringer af rammerne om Ejerudvalgets arbejde. Såfremt der i godkendelsesprocessen af Ejerstrategien sker ændringer, vil der ske konsekvensrettelser i forretningsordenen til fornyet godkendelse i bestyrelsen. Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen godkender vedlagte forslag til en opdateret forretningsorden, september 2015, jf. bilag 1. Beslutning: Godkendt, med pkt. 12.1 som afsluttes med ”et borgmestermøde for alle interessentkommuner” Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 6 af 12 Sagsfremstilling: Der henvises til sag nr. 5 om godkendelse af Ejerstrategi for KARA/NOVEREN. Som en konsekvens af forslag til Ejerstrategi, skal forretningsordenen for KARA/NOVEREN godkendes af bestyrelsen, således at der er overensstemmelse mellem styringsredskaberne. Nuværende forretningsorden blev godkendt af bestyrelsen den 11. marts 2014, punkt nr. 3, efter ny bestyrelse var tiltrådt. Bestyrelsen for KARA/NOVEREN vedtager endeligt forretningsordenen. Såfremt bestyrelsen anbefaler Ejerstrategien til godkendelse, - sag nr. 5 – foreslås det at forslag til revideret forretningsorden godkendes, således at de foreslåede nye processer realiseres. Ejerstrategien beskriver vision og mission for KARA/NOVEREN. Herudover beskriver den fællesskabets opgaver, samt at det efter omstændighederne kan blive nødvendigt/ønskeligt at ændre i opgaveporteføljen. Et af hovedformålene med ejerstrategien er desuden at sikre et godt og tillidsfuldt arbejde mellem de 9 ejerkommuner og KARA/NOVEREN. Dette indebærer, at det skal sikres, at kommunalbestyrelserne skal have en rimelig indflydelse på det kommunale selskabs anliggender. Der skal derfor indkaldes til borgmestermøder forud for iværksættelse af større strategiske deltag. Rammerne for disse borgmestermøder præciseres i forretningsordenen. Samarbejdet på det administrative niveau reduceres fra 3 til 2 udvalg. På ledelsesniveau nedlægges Teknikudvalget. Til gengæld udvides antallet af møder i Ejerudvalget, således at de afholdes møde forud for hvert bestyrelsesmøde. Ejerudvalgets bemærkninger til dagsordenen skal videreformidles til bestyrelsen. På medarbejderniveau fortsættes samarbejdet i Affaldsforum. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Bilag 1: 2 udkast til opdateret forretningsorden, september 2015 - et udkast inklusiv korrekturer og 1 udkast uden korrekturer. 7. J.nr. 40 Køb af aktier i Biovækst A/S. Sagsdokumentet er sendt som separat dokument, idet dagsordenen er lukket. 8. J.nr. 637 Anlægsregnskab for Energitårnet Resume: Bestyrelsen skal godkende byggeregnskabet for Energitårnet. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 7 af 12 Der er et mindreforbrug ved opførelse af Energitårnet på 8 mio. kr. i forhold til det samlede budget inkl. byggerenter. Indstilling: Det indstilles, at byggeregnskabet godkendes. Beslutning: Godkendt. Bestyrelsen ønsker at sende en tak til alle medarbejdere. Endvidere udsendes en pressemeddelelse, hvor det fremhæves at tid og økonomi er overholdt. Sagsfremstilling: Byggeregnskabet for opførelse af Energitårnet er nu opgjort. Det oprindelige budget udgjorde 1.293 mio. kr. Til byggefinansiering var der fastsat et budget på 45 mio. kr., og efterfølgende er der meddelt et tillægsbeløb på 8 mio. kr. til landskabsarkitekt. Det vil sige et samlet budget for opførelse af Energitårnet mm. på 1.346 mio. kr. Forbruget er nu opgjort, hvorefter byggeomkostninger udgør 1.284 mio. kr. samt byggefinansiering udgør 37 mio. kr. Forbrug i alt er 1.321 mio. kr. Det i budgettet afsatte beløb på 17 mio. kr. til værksted er ikke forbrugt. Budget for opførelse af værksted vil blive fremlagt for bestyrelsen senere på året. Mindreforbruget ved opførelse af Energitårnet er herefter samlet 8 mio. kr. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Økonomiske konsekvenser: Ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Bilag 1: Byggeregnskab for Energitårnet. 9. J.nr. 72 Forslag til forsikringspolitik Resume: Administration forelægger forslag til forsikringspolitik for KARA/NOVEREN. Formålet med forsikringspolitikken er at synliggøre efter hvilke principper KARA/NOVEREN har tegnet forsikringer, og hvordan administrationen håndterer forsikringsområdet i praksis. Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen godkender forsikringspolitikken for KARA/NOVEREN. Beslutning: Godkendt. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 8 af 12 Sagsfremstilling: Den overordnede forsikringspolitik fremgår af vedlagte bilag 1 ”Forsikringspolitik”. Som det fremgår, er der tegnet følgende forsikringer: Forsikringstype All Risk Erhvervsansvar og produktansvar Motorkøretøj Rejseforsikring Kunstforsikring Arbejdsskade Det primære dækningsomfang Samtlige bygninger, løsøre og driftstab. Selvrisiko Præmie 2015 Bemærkning 1, 5 mio. kr. Forløb på 45 dage før driftstab kan kræves. Ca. 6,1 mio. kr. I 2014 var præmien ca. 7 mio. kr. Efter forhandling blev præmien nedsat. Dækker KNs professionelle erhvervs- og produktansvar Lovpligtigt ansvar + brand eller ansvar + kasko 10.000 kr. 1 % ved forurenings-skader Ca. 180.000 kr. Lastbiler: 10.000 kr. Øvrige køretøjer: 5.000 kr. Ca. 280.000 kr. Størrelsen af selvrisici og omfanget af brand og/eller kasko vurderes 1 gang årligt. Erhvervsrejser for bestyrelse og ansatte Dækker lånte kunstgenstande udstillet i adm.bygningen Ingen Ca. 6.000 kr. 1 % af værdien eller min. 1000 kr. Ca. 1000 kr. Reguleres iht. Antal rejsedage. Max 5.000 pr. genstand. Max i alt 50.000 kr. Lovpligtig arbejdsskade for alle ansatte. Ingen 402.000 kr. Reguleres iht. antal ansatte. Der henvises til bilag 1 hvor de forskellige forsikringer er yderligere beskrevet. Administration følger forsikringsmarkedet tæt, og foretager løbende markedsprøvninger for at sikre, at KARA/NOVEREN ud fra den vedtagne forsikringspolitik, opnår de mest fordelagtige vilkår. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Økonomiske konsekvenser: Se skema ovenfor. Bilag 1: Forsikringspolitik for KARA/NOVEREN I/S – 2015. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 9 af 12 10. J.nr. 438 KARA/NOVERENs deltagelse i netværket, kaldet IQ Resume: Roskilde Kommune har oprettet et netværk, kaldet IQ. Roskilde Kommune ved borgmester, Joy Mogensen har spurgt KARA/NOVEREN, om adm. direktør Thorkil Jørgensen vil deltage i netværket. IQ er Roskilde Kommunes fælles vision, som skal skabe rammerne for et professionelt og virksomhedsrelevant vidensnetværk, hvor erhvervslivet møder vidensinstitutioner for sammen at udvikle konkrete vækstprojekter. Indstilling: Det indstilles, at KARA/NOVEREN takker for indbydelsen fra Roskilde Kommune og repræsenteres af direktør Thorkil Jørgensen. Beslutning: Godkendt. Der rapporteres tilbage, når der kan evalueres efter et par år. Sagsfremstilling: Roskilde Kommune har oprettet netværket, kaldet IQ. IQ skal være nytænkende samarbejdsform mellem virksomheder, vidensinstitutioner og kommunen. Netværket har afholdt sit 1. møde i juni 2015. Efterfølgende har KARA/NOVEREN modtaget en invitation til at deltage i netværket. Da netværket fortsat er meget nyt er medlemskontingentet pt. ikke fastlagt. Sekretariatet for netværket har oplyst, at f.eks. Foreningen Vidensby LyngbyTaarbæk har følgende kategorier for kontingent: 26-150 ansatte koster 25.000 kr. pr. år. Heraf ville KARA/NOVEREN være omfattet. F.eks. 151-300 ansatte forventes at koste 50.000 kr. pr. år. Til orientering om netværket vedlægges bilag om: ”IQ som nytænkende samarbejdsform mellem virksomheder, vidensinstitutioner og kommunen.” KARA/NOVEREN deltager også i netværket Kalundborg Symbiosis. Faktaark om netværket, herunder om medlemmer og hvilke faglige områder medlemmerne dækker, vedlægges, jf. bilag 2. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Økonomiske konsekvenser: Forventet estimat til medlemshonorar på 25.000 kr. pr. år. Bilag 1: IQ som nytænkende samarbejdsform mellem virksomheder, vidensinstitutioner og kommunen. Bilag 2: Faktaark om Kalundborg Symbiosis. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 10 af 12 11. J.nr. 720 Møde- og aktivitetsplan 2015/ 2016 Resume: Bestyrelsen skal tage stilling til møde- og aktivitetsplan 2015/2016. Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen godkender vedlagte udkast til møde- og aktivitetsplan 2016, dateret d. 28-08-2015 samt drøfter muligheden for et besøg hos AFATEK tirsdag den 20. oktober 2015. Beslutning: Godkendt. Der findes en ny dato for besøg hos AFATEK. Sagsfremstilling: Udkast til møde- og aktivitetsplan for 2016 er vedlagt til drøftelse, herunder stillingtagen til et besøg hos AFATEK tirsdag den 20. oktober 2015. Mødet er erstatning for det tidligere planlagte møde i april, hvor bestyrelsen skulle have besøgt AFATEK. Miljømæssige konsekvenser: Ingen Økonomiske konsekvenser: Ingen Bilag: Udkast til møde-/aktivitetsplan 2016 12. Eventuelt BP ønsker undersøgt muligheder for skoletjeneste. TJ informerede om nuværende tilbud om besøg på Energitårnet. Der forelægges et forslag ved novembermødet 2015. Det forventes, at oktobermødet kan aflyses, men der udsendes i givet fald særskilt besked herom. Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 11 af 12 Kommende bestyrelsesmøde: Tirsdag den 20-10-2015 kl. 8.30 Roskilde, den 18-09-2014 Niels Hörup John Harpøth Johnny Lihme Mette Jorsø Birger Prahl Morten Egeskov Lars Berg Olsen Flemming Petersen Henrik Stuckert Bestyrelsesmødet den 18-09-2015 Side 12 af 12
© Copyright 2024