1. No category

PENGE
Prisbevidst
aktiekøbmand
Succesinvestoren Kurt Kara lever
ydmygt og afskyr dyre ting – både
privat og når han rykker rundt
med milliarderne i Maj Invest
NYTÅRSFIF
TIL DIN
ØKONOMI
Lær at forstå
investerings­foreninger
HER VOKSER
TRÆERNE (næsten)
IND I HIMMELEN
Børsen 11. december 2014
Kurt Kara er fraskilt, bor
i en lejebolig i Virum og kører
i en godt brugt Alfa Romeo.
Han har to døtre, og de er
den væsentligste årsag til,
at han ikke sidder og
forvalter milliarder i London.
18
Kurt Kara
er Danmarks
Warren Buffett
Som barn samlede Kurt Kara flasker for
at komme i svømmehallen, i dag rykker
han rundt med milliarder. Hans speciale
er opkøb af stærkt ­undervurderede
aktier, og det har gjort ham til en af de
mest succesfulde investorer globalt
Af Simon Kirketerp
Foto: Magnus Møller
19
“
Jeg kan ikke være prisbevidst,
når jeg handler aktier, hvis jeg, når
jeg går ud ad døren herfra, køber
herredyre ting og gældsætter mig
til op over begge ører
H
an voksede op blandt bøller, men var mere fascineret af Einstein end ballade.
I dag ligner han en almindelig mand, der bor i lejebolig i
Virum og kører i en godt brugt Alfa Romeo.
Men Kurt Kara er nok det tætteste, Danmark kommer på ikoninvestoren Warren
Buffett. Som barn måtte Kara lede efter
flasker for at komme i svømmehallen, men
når han i dag tager sit jakkesæt på og
kører på arbejde, er det med milliarder
under armen. Hans speciale er at købe
stærkt undervurderede aktier for derefter
at høste gevinsten.
Men han lever, som han arbejder: prisbevidst og ydmygt – og det har forgyldt
både ham selv og investorerne.
Havde du overladt 1 mio. kr. til ham
i foråret 2009, havde du næsten 3 mio.
kr. nu.
Det afkast har sendt Kurt Kara og hans
investeringsfond Maj Invest Value i top
tre globalt inden for dets felt, og det har
tiltrukket horder af kapital, så pengetanken er fyldt med 5 mia. kr.
Men man møder en mand uden pral.
Tallene kan tale for sig selv, mener han.
“Min bil har kostet 70.000 kr. Jeg bor
til leje i et rækkehus. For mig at se er der
ingen grund til at have et prangende liv, for
det, man er indadtil, skal man også være
udadtil. Jeg kan ikke være prisbevidst, når
jeg handler aktier, hvis jeg, når jeg går ud
ad døren herfra, køber herredyre ting og
gældsætter mig til op over begge ører.”
Respekt for penge
Han stiller op til dette interview med
målet om at vise, at han er en helt almindelig mand – og vel og mærke en mand
med respekt for penge.
Men gennem 15 år er han stort set gået
fra succes til succes i finansverdenen, og i
dag har han personligt store investeringer
i sin egen fond og selve Maj Invest, hvor
han er med i ejerkredsen.
Den vigtigste læresætning, den danske
superinvestor har i sit repertoire, er:
“Tænk som en forretningsmand, der
køber en virksomhed. Køb ikke noget, du
ikke kan forstå. Find dit eget område og
det, du er dygtig til. Og gå så efter at finde
det rigtige selskab til den rigtige pris. Og
husk på, at det er bedre at købe et fremragende selskab til en fornuftig pris, end
det er at købe et fornuftigt selskab til en
billig pris.”
Og fødderne letter aldrig fra jorden, for
Kurt Karas baggrund giver ham så meget
BLÅ BOG
Kurt Kara
43 år, fraskilt og har to døtre
på 7 og 11 år
Bor i Virum
Uddannelse:
Cand.polit. fra Københavns
Universitet 1997
Karriere:
Under studietiden: Medejer af
Via Roma Sko og Full House
Catering
1997-1999: Fuldmægtig og
specialkonsulent i Økonomi­
styrelsen
1999-2003: Portefølje­
forvalter, Danske Capital
2004: Chefstrateg, Danske
Bank
2004-2011: Chefporteføljeforvalter, Maj Invest
2011-: Aktiechef, Maj Invest
tyngde, at han ganske enkelt ikke kan
stige til vejrs.
“Jeg er en af de der farlige andengenerationsindvandrere,” siger 43-årige Kurt
Kara om sit ophav med en tyrkisk mor
og en græsk far. To år før han blev født,
rykkede forældrene til Danmark og slog
sig ned i området omkring Sydhavnen i
København.
“Jeg kom på Ellebjerg Skole. Det er et
rough neighbourhood. Enten giver man
tæv, eller også får man tæv. Og jeg fik tæv.”
Ingen lommepenge til Kurt
Efter nogle år blev forældrene skilt, og
Kurt Kara voksede op hos sin enlige mor.
“Vi var ikke fattige, men vi havde dælme heller ikke mange penge. Så jeg fik
respekten for penge gennem barndommen, hvor der ikke var noget, der hed lommepenge til Kurt. Jeg måtte gå med aviser
for at få min Commedore 64, for der var
ikke en krone fra mutter. Hun skulle bruge
pengene på husleje, tøj og mad, og så var
der ikke mere tilbage. Skulle vi en tur i
svømmehallen, måtte vi ud og lede efter
flasker. Men vi havde det godt.”
Selv er han overbevist om, at netop den
tid har været med til at skabe grundlaget
for hans succes.
“Det gav mig nogle styrker, jeg tager
med mig resten af livet. Jeg måtte rejse mig
op. Børste støvet af. Og smide noget vat
i næsen, når jeg havde fået en blodnæse.
Den slags lærte man, når man voksede op
omkring Sjælør. Men der blev også knyttet
venskaber, som var ekstremt stærke, og de
venner har jeg stadig i dag.”
Men hvor knytnæverne måske nok sad
løst i kvarteret, sad hovedet til gengæld
rigtigt på Kurt Kara. Forbilledet var Albert
Einstein. Og Kurt Kara gik hver dag til
skole med rygdækning fra den store atomfysiker, for bag på skoletasken havde han
fået eftermonteret et portræt af idolet.
21
Tal er Kurt Karas stærke side. Han læner
sig ikke op ad børsmæglerrapporter,
men kaster sig som det første over
regnskabet, når en ny aktie er i søgelyset..
“Jeg ville være atomfysiker og kontaktede
i 9. klasse Niels Bohr Instituttet for at
høre, hvordan jeg kunne nå dertil. Men jeg
kunne se rundt om mig, hvordan penge var
en knap ressource, og endte med at tænke:
Okay, det skal det ikke være. Hvordan kan
jeg undgå det? Det kan jeg ved at lære
noget om penge.”
I stedet trådte Kurt Kara ind på Københavns Universitet og kastede sig over økonomistudiet. Som en mere end habil skakspiller og med så store evner inden for
it-programmering, at han let kan kode sine
egne programmer, er tal hans stærke side
Men i studieårene nåede han at skrive andet end studerende på cv’et. Første
skridt var en tjans i et bogholderibureau,
og så fik vennerne øjnene op for hans færdigheder, når der skulle laves forretning.
Dr. Martens og grøntsager
Da vennen Yakup Ilhan fik ideen til at
starte en skokæde op, var det Kurt Kara,
han bad blive kompagnon. Via Roma Sko
voksede fra ingenting til otte butikker.
Kurt Kara var datamanden, der kunne
økonomisystemerne til fingerspidserne og
kunne trække rapporter ud på, hvad der
gav penge i kassen, og hvor hullerne i
pengestrømmene var.
“Der gik det op for mig, hvad værdien
af et brand er. Dr. Martens-støvler var så
attraktiv en vare, at stillede vi et par ud i
butiksruden, så strømmede kunderne ind
for at se på dem. Godt nok endte de ofte
med at købe noget andet, fordi Dr. Martens
var dyre, men det trak kunder og skabte
omsætning.”
Snart blev Kurt Kara også trukket ind i
opstarten af et cateringeventyr i Kødbyen.
Full House eksisterer den dag i dag, som
en af de tunge spillere i branchen.
22
Kurt Karas tre
bedste investortip
LÆS, OG BLIV KLOG
“Det at blive vis, det opnår man ved at
læse en masse bøger. Hvorfor opfinde
den dybe tallerken, når den allerede er
opfundet? Mange fantastiske investorer har skrevet bøger. Man skal læse så
mange som muligt. Warren Buffett og
Berkshire Hathaways aktionærbrev og
Peter Lynchs bøger, det er sådan nogle,
der aldrig går af mode. Det er basisviden for en valueinvestor.”
“Vi læner os ikke op ad børsmæglerrapporter. Ideen om vores penge
og andres ideer, den er ikke særligt
tiltalende for mig. Det er ikke, fordi der
er noget galt med dem, men formålet
for en langsigtet investor er jo netop
ikke at handle. Så alt det med købs- og
salgsanbefalinger, det giver ikke mening i min verden.”
“Når vi kigger på en aktie, så starter
vi altid med at læse regnskabet. Vi kan
godt lide forretninger, der er simple.
Hvis man forstår regnskabet hurtigt, er
det et godt tegn. Kan man ikke forstå
det, er det, fordi der er nogen, der vil
have, at man ikke skal forstå det.”
UNDGÅ AT BETALE FOR MEGET
“Man skal købe ting, man kan lide,
og som man forstår. Men man skal
altid passe på, at man ikke betaler for
meget. Selv guld kan købes for dyrt.
Det er en fejl, som de fleste begår, fordi
det essentielle ved investering er, at
afkastet afhænger af kvaliteten af det,
du køber, og af prisen, du køber det til.
Man skal forstå, at det bedste er at
købe selskaber, som på en eller anden
måde er fremragende i forhold til sammenlignelige selskaber, både når det
gælder produktet og prissætningen
på aktien. En læresætning er: Det er
bedre at købe undervurderet sølv end
overvurderet guld. Men hold dig fra
skrotmetal.”
LAD DIG IKKE KØRE RUNDT I MANEGEN
“De største fejl, man begår som investor, det er, når man bliver grebet af
en følelse. Det kan være, at man bliver
forblændet af et eller andet. Det kan
også være, at man bliver for pessimistisk og for sortsynet.”
“Man har en tendens til at se det,
der bekræfter én. Efter tsunamien
ramte Japan, og det hele faldt fra
hinanden, blev jeg bekræftet i, at de
japanske selskaber var et dårligt sted
at investere, fordi de ikke kunne finde
ud af forrente kapital. I stedet skulle
jeg have set det som en mulighed og se
fremad ved at kigge på, hvilket niveau
aktierne egentlig blev handlet til. Og
aktierne var meget, meget billige, og
det overså jeg.”
“Da jeg var god til tal, spurgte de mig,
om jeg kunne løse alle deres it- og økonomistyringsproblemer. Det tog tre uger,
og jeg sov bogstavelig talt på betongulvet
nogle af nætterne, for lastbilerne kom med
vareparti efter vareparti, og det skulle alt
sammen scannes og oprettes i databasen.
Og da det var på plads, belønnede de mig
med en ejerandel på 5 pct. for det, jeg
havde gjort.”
Og sådan gik det til, at han blev involveret i handel med alt fra grøntsager til
frostvarer.
“Jeg lærte, hvad prisblindhed er. Kunderne var meget fokuserede på, om et
kilo mozzarellaost eller et kilo hvedemel
kostede det rigtige. Hvis prisen var skæv,
gad de ikke handle hos os. Men til gengæld kunne man sætte prisen på persille
til double up, for det var der ingen, der så.”
Da studietiden i 1997 var slut, sagde
han dog farvel og tak og indkasserede,
hvad der nu var af gevinst på hans første
investeringer.
“Jeg kom ud med en gevinst, men ikke
sådan, at jeg kunne sige, at jeg havde tjent
meget, men det havde givet mig enorm
viden.”
Fra offentlig til privat
Han gik til et job i det offentlige hos
Økonomistyrelsen og præsterede efter
to år at blive den yngste specialkonsulent
i Danmarkshistorien. Men Kurt Kara ville
noget andet end det, og da et stillingsopslag fra landets store kapitalforvalter
Danske Capital dukkede op, var finansmanden Kurt Kara en realitet.
I 1999 trådte han ind i Danmarks største finanskoncern, bedst som it-boblen
skabte milliardformuer og økonomiske
fatamorganaer på tværs af jordkloden.
Batman og Robin. Sådan beskriver Kurt Kara samarbejdet med Ulrik Jensen, der er
seniorporteføljeforvalter i Maj Invest. De to kan tale om aktier dag og nat.
Afkastet i Kurt Karas investeringsfond
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
-36,2 pct.
+42,3 pct.
+25,5 pct.
+0,6 pct.
+11,9 pct.
+18,9 pct.
+20,2 pct.*
*Afkast frem til 31/10-2014
23
Opgaven var at assistere porteføljemanageren Søren Bertelsen på den investeringsforening, som de seneste år havde
hentet store afkast hjem på latinamerikanske aktier. Men efter bare et par måneder i jobbet smuttede chefen.
“Så sagde han: Nu har du din chance,
Kurt. Og så gik han.”
Så stod den nyslåede finansmand selv
med ansvaret i en tid, hvor aktierne senere
viste sig at være pumpet mere end gevaldigt op. Men den spottede Kurt Kara på
forkant.
“Jeg kunne se, at der var noget, der var
helt skævt. Det ene var Argentina, som jeg
var helt sikker på ville gå ned. De kunne
ikke holde valutaen oppe, for de lokale
kommuner var begyndt at gå rabundus
og måtte reddes af staten. Det var kun
et spørgsmål om tid, før staten ville ryge
med ned.”
“Det næste var teleaktierne i porteføljen. Jeg kunne simpelthen ikke forstå,
at de skulle handles til en værdi, der var
50-100 gange større end deres indtjening.
Det var jo bare simpel telefoni, hvor mange
af selskaberne lå i en bygning ude i Amazonskoven og hed tele-et-eller-andet. Det
gav ikke mening.”
Efter at have grublet længe nok over, at
verden ikke længere hang sammen, bankede han på hos øverste mand i Danske
Capital, Jeppe Christiansen.
“Jeg mener, vi skal sælge det hele. Vi
skal ikke eje noget i Argentina eller i teleselskaberne. Vi løber en katastroferisiko,”
meddelte Kurt Kara den øverstkommanderende.
Jeppe Christiansen frygtede samme
scenarie som Kurt Kara, og der blev trykket på salgsknappen.
Styrtede i grus
Tre uger efter brast Argentinas økonomi i
grus, og inden længe tordnede hele markedet mod jorden, da it-boblen brast.
“Jeg nåede at redde investorernes kapital. Selv om markedet kollapsede, udbetalte vi det år 17 pct. i udbytte. Søren
Bertelsens investeringer havde været
fuldstændig korrekt de år, han havde ligget
med dem, men da jeg kom til, var det tid
til at hive stikket ud. Så vi ramte markedet
helt rigtigt både på turen op og turen ned.”
Besøget hos Jeppe Christiansen blev
samtidig starten på et tæt samarbejde,
som indtil videre har holdt i 15 år. Kurt
Karas reaktion gav så meget respekt hos
chefen, at han snart fik ansvaret for Danske Capitals globale aktieportefølje, og i
2003 blev han chefstrateg i Danske Bank.
Men da Jeppe Christiansen i 2004 sagde
farvel til Danske Bank-koncernen og gik
26
FAKTA
Maj Invest
Maj Invest-koncernen blev
stiftet i 2004 og udspringer
af Lønmodtagernes Dyrtids­
fond, som dog ikke har nogen
ejerandel i selskabet ­længere.
I stedet ejes Maj Invest af
­ledelsen, medarbejdere,
pensions­kassen PKA, pensions­
kassen PBU og Realdania.
Koncernens forretningsområde
spænder bredt over kapital­
forvaltning, investerings­
forening og kapitalfonde.
Jeppe Christiansen er adm.
direktør. Kurt Kara har titel
af aktiechef med ansvar for
­fonden Maj Invest Value Aktier.
“
Essensen af det,
vi gør, det minder
lidt om kynikerne i
Grækenland for 2400 år
siden. Kynikerne havde
den holdning, at de ikke
troede på noget
over til en toppost i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i stedet, ville han have Kurt
Kara med til det nye LD Invest – som
senere er blevet til Maj Invest.
Og Jeppe Christiansen var klar til at give
ham frie tøjler til at lave en helt ny fond.
“Du kan få lov at køre den, som du vil,”
lød meldingen ifølge Kurt Kara.
Svaret var et “ja tak”, og det, Kurt Kara
ville, det var at investere ud fra valuetankegangen. Samme investeringsform,
som den amerikanske investorguru Warren Buffett praktiserer i sit investeringsselskab Berkshire Hathaway.
En strategi, som tusinder af investorer
forsøger og har forsøgt at gøre Buffett efter
med forskellige modeller.
“Til syvende og sidst handler det om
at købe de ting, der er undervurderede, og
undgå dem, der er overvurderede,” siger
Kurt Kara, som heller ikke mener, at man
nødvendigvis skal forsøge at følge den
store mester blindt.
Men Kurt Kara har kopieret Warren
Buffetts vigtigste lærdom: Det er bedre
at købe et fremragende selskab til en fornuftig pris, end det er at købe et fornuftigt
selskab til en fremragende pris. Altså: Det
er bedre at satse på et selskab, man er sikker på leverer, end et, man tror kan levere.
84-årige Buffett er faderen til valuebegrebet. Over de seneste 50 år har han
opbygget sin formue til 67 mia. dollar.
Men alligevel lever han en livsstil uden
ekstravagance og bor i samme hus, som
før han blev en af verdens rigeste mænd.
Det er det samme, Kurt Kara praktiserer.
“Jeg bliver ikke mere lykkelig af at køre
i en bil til 2 mio. kr. Jeg skal jo bare fra A
til B. Penge som sådan betyder ikke noget
for mig. Jeg gør det, jeg mener, er rigtigt,
med mine penge. Halvdelen af min formue
er sat i aktier i Maj Invest, og den anden
halvdel er investeret i min fond. Det, der
giver mig glæde, er mine børn, mit arbejde,
mine kolleger og min vennekreds.”
Batman og Robin
Kurt Kara gør meget ud af at understrege,
at de resultater, der er skabt i den fond,
han står i spidsen for, ikke kunne være
skabt uden hans højre hånd, Ulrik Jensen.
“Vi er som Batman og Robin. Han er
min højre hånd, men vi er et makkerpar.
Han sparker mig over skinnebenet, hvis
jeg taler mudret, og jeg gør det samme
ved ham,” siger Kurt Kara om makkerskabet, som kører på ottende år. Kurt Kara er
aktiechefen, mens Ulrik Jensen har titel af
seniorporteføljeforvalter.
De to kan ringe sammen dag og nat og
snakke aktier i timer og atter timer. Kurt
Kara håndplukkede selv Ulrik Jensen til
opgaven, efter at de havde lavet forretninger sammen, da de sad i henholdsvis
Danske Bank og Sparbank.
“Der er bare nogle mennesker, hvor
man kun behøver at have et møde, og så
ved man, at man sidder over for en god fyr.”
Kurt Kara tager ikke et træk i markedet,
medmindre det er vendt med makkeren.
Når de går på jagt efter billige kvalitetsaktier over hele kloden, forsøger de at
gøre det så systematisk som overhovedet
muligt. Blandt andet med et scanningsværktøj, som Kurt Kara selv har programmeret fra bunden.
“Vi er meget metodebevidste. Essensen
af det, vi gør, det minder lidt om kynikerne
i Grækenland for 2400 år siden. Kynikerne
havde den holdning, at de ikke troede på
noget. De testede alt. Så hvis der kom
nogen og sagde, at når solen går ned, er der
flere myg. Så kunne de i princippet finde
på at stille sig op og først næste morgen
tælle myggestikkene. Men det er lige præcis den holdning, vi mener, man skal have
til finansmarkederne. Der er for meget
Kurt Kara på sin arbejdsplads hos Maj Invest. Selv mener han, at årsagen til successen er, at han investerer fra Gammeltorv 18 i indre
København. Han fremhæver sit samarbejde tmed makkeren Ulrik Jensen og Maj Invest-direktør Jeppe Christiansen som helt centralt.
Kurt Kara om ...
... INVESTERINGER I LUFTFART
“Der er fuldkommen konkurrence i luftfart, og det gør det håbløst som investering. Internettet har smadret profitabiliteten. For forbrugeren er det godt i
runde et, i runde to er det deflationært.
Ryanair sætter billetprisen. Mellemøsten sætter prisen på brændstof. Fagforeningerne sætter lønningerne. Boeing
og Airbus sætter prisen på fly, og det er
bankerne, der sætter prisen på kapital.
Så ligegyldigt hvad flyselskaberne gør,
kan de ikke vinde.”
... PRISSKILTET PÅ AKTIER
“Det der med bare at sige, at p/e (price/
earning – prisen for en krone af selskabets indtjening, red.) skal være under
10, det holder ikke. Det er lige så dumt
som at stille et fartskilt med maks. 300
km/t op i en ørken, hvor der jo allige-
vel ingen biler kører. Det er intetsigende. Junk er billigt. At noget handles til
under 10 er ikke ensbetydende med, at
det er undervurderet, for junk skal være
billigt.”
... UFORSTÅELIGE REGNSKABER
“Det kan godt være, at du ikke selv
synes, du er jordens klogeste mand, men
jeg kan til gengæld garantere dig, at
du ikke er jordens dummeste mand. Så
hvis ikke, du kan forstå regnskabet, så er
det, fordi dem, der har lavet det, ikke vil
have, at du skal forstå det.”
... OM KRISER PÅ AKTIEMARKEDET
“Man skal handle på mulighederne i stedet for at sutte på tommelfingeren. Vi
gik til den under krisen i 2008 og 2009
og omsatte 100 pct. af porteføljen. Vi
klarede os en lille smule bedre end mar-
kedet i 2008, men det er jo ligegyldigt
i et marked, der falder 50 pct. I stedet
så vi på det hav af muligheder, vi stod
med.”
... JOB I LONDON
“Jeg kan ikke fungere på arbejdet, hvis
ikke det fungerer derhjemme. Jeg har
fået tilbudt så mange stillinger i London,
hvor jeg har sagt nej. Jeg siger nej af to
årsager: Jeg har mine børn, og dem kan
og vil jeg ikke forlade, bare fordi jeg skal
tjene penge. Den anden årsag er, at jeg
har succes, fordi jeg investerer her fra
Gammeltorv 18 sammen med Ulrik Jensens og Jeppe Christiansen. Det setup
kan man ikke tage med, hvis man ryger
ind i det cirkus, der hedder London eller
Wall Street. Hvis jeg ender der, så ender
jeg med at lave det samme afkast, som
alle andre gør derovre.”
27
Kurt Kara er en handlingens mand. Under krisen i 2008 og 2009 gik han til den og omsatte 100 pct. af porteføljen.
Som han siger: “Man skal handle på mulighederne i stedet for at sutte på tommelfingeren.”
konventionel visdom – og det er ofte mere
konventionelt, end det er visdom. Alle
siger, man skal købe billigt, men det er
ikke nok i sig selv. Det kan ikke stå alene,
for du er nødt til at se på, hvad du køber.”
“Vores holdning er, at vi er nødt til at
blive bedre hele tiden, for markedet bliver
sværere og sværere. Men helt grundlæggende handler kapitalisme om at forrente
kapital, så vi leder efter selskaber, som er
gode til det.” siger han.
Så når Kurt Kara kigger på et selskab,
prøver han frem for alt at tænke som en
forretningsmand, der kigger på, om forretningsmodellen holder vand, om den er
fremtidssikret, eller om konkurrenterne
står på spring.
“Vi kigger meget på, hvor beskyttet den
forretning, vi køber, er. Din forretning er
dit slot. Hver dag står der fjender udenfor,
som gerne vil slå dig ned og tage dit slot
og hejse deres egen fane. Det, der forhindrer dem i at gøre det, er voldgraven, og
hvor bred den er. Er der krokodiller i den?
Er den dyb? Er der giftvand i den? Og har
du kogende olie, du kan hælde ned over
fjenden? Det skal være et godt slot med en
28
meget bred voldgrav, og så skal der være
en god konge.”
En god konge er en direktør, der sætter firmaet og aktionærerne over sig selv.
Så derfor er noget af det første, Kurt Kara
spørger en topchef om: Hvad gør I for at
tilgodese aktionærerne?
Hånden på kogepladen
Altså hvordan sikrer ledelsen, at aktionærerne får mest muligt ud af deres investering, og her tror han på, at det er helt
centralt, at ledelsen selv ejer aktier.
“Hvis du ejer en bolig, så beskytter du
den bedre, end hvis du lejer den. En topchef skal helst føle og agere, som om han
ejer selskabet. Det kan han ved at eje en
stor stak aktier, men hvis han bare har
en stak aktieoptioner, så er han en lejer.”
Og så giver han ikke en disse for direktører, der er verdensmænd og omrejsende
i skåltaler, der skal tale aktiekursen op.
Topcheferne skal koncentrere sig om at
drive forretningen – ikke andet.
Når det så gælder forretningen, elsker
Kurt Kara selskaber, som har en form for
lokalt monopol. Blandt andet derfor har
han en forkærlighed for investering i jernbaner og har over de seneste år tjent store
summer på aktier i amerikanske Union
Pacific Railroad og Canadian National
Railway.
“Essensen af det er, at skulle du lægge
de skinner i dag, så ville det formentlig
koste mere end selskabernes markedsværdi.”
Men det bedste eksempel på et selskab,
der rammer skiven fuldstændig i forhold
til de ting, Kurt Kara jagter, er den enorme
britiske boghandlerkæde WHSmith. Her
har han satset stort og købt 2 pct. af selskabet, der har en markedsværdi på knap
14 mia. kr. Kæden er målrettet gået efter
at etablere sig i lufthavne og andre trafikknudepunkter.
“Når du sidder 11 km oppe i luften og
dingler i et stykke metal, som teknisk set
ikke burde hænge helt deroppe, så er du
ligeglad med, om du har givet 50 kr. mere
eller mindre for din Harry Potter-bog. Du
skal bare have tankerne væk og lande på
jorden igen.”
Det, der for alvor gjorde udslaget, var,
da Kurt Kara og Ulrik Jensen tog på tur
»vi er nødt til
at blive bedre hele
tiden, for markedet
bliver sværere
og sværere«
til Swindon i England for at mødes med
ledelsen.
“Da vi mødte dem, kom vi ind i deres
bestyrelseslokale. Der er plastikmøbler.
Det er så tarveligt, som det kan være. Vi
tænkte: fantastisk. For det er da noget af
det mest aktionærvenlige, jeg har set. ”
Og da topledelsen serverede kaffen i
plastikkopper og gav dem en beskeden
salgstale, hvor Ulrik Jensen og Kurt Kara
fik to vidt forskellige præsentationer på
papir, blev det kun meget bedre.
“Da vi så spurgte dem, om vi kunne få
to ens, så undskyldte de sig med, at de ikke
var så gode til at holde foredrag. Forklaring: De kunne ikke se, hvordan det skulle give værdi for aktionærerne, at de gik
rundt og fortalte op og ned om selskabet.”
Så var Kurt Kara klar til at opbygge en
stor aktiepost i selskabet, og da ledelsen
samtidig sidder på halvdelen af aktierne
i selskabet, var det endnu et stort plus i
hans bog. Gevinsten har været til at føle
på. Det seneste år er aktierne steget 30 pct.
Kurt Kara kan en lang remse af succesfulde investeringer, som da han eksempelvis lavede 700 pct. på det kasakhiske
kobbermineselskab Kazakhmys, men han
er også stor nok til at erkende, at han kan
komme ud på dybt vand.
Finanskrisen gav ham tab som alle
andre, men han brugte derouten til at
angribe markedet. Men den gigantiske
nedtur kom også bag på den garverede
valuemand. Før krisen gik han ind i Royal
Bank af Scotland, som på papiret så ekstrem billig ud.
“Vi troede, værdiansættelsen var så
stærk, at det kunne bære den igennem.
Men så kom finanskrisen, og så var der
ingenting, der bar længere.”
Investeringsrobotten tabte
Et andet tab måtte han se i øjnene, da
han satte et stort sats i søen sammen med
Maj Invest. Navnet på hans opfindelse
var Sinai. En investeringsrobot, som Kurt
Kara selv har kodet fra bunden, og som
ud fra mønstergenkendelse kan handle på
finansmarkederne. Dataene var så gode, at
Kurt Kara i 2012 gik i luften med en fond
til store institutionelle investorer på flere mia. kr., hvor Sinai skulle handle som
en hedgefond. Altså udvalgte robotten en
række aktier, der skulle satses på som
kursraketter, mens der blev satset på, at
andre skulle falde – såkaldt shorthandel.
Men tidligere i år blev det et nej til Sinai.
“Det var ikke en stor katastrofe. Vi tabte
10 pct. Jeg syntes, det var det eneste forsvarlige at lukke ned, for Sinai kan ikke
finde ud at sælge short.”
Og oplevelsen med Sinai har fået Kurt
Kara til at gøre op med sig selv, at det med
at satse på, at aktiekurser skal i gulvet, ikke
er noget for ham.
“At sælge short er som at være medlem af en dødekult. Ideen om, at ting skal
blomstre, så der kan tjenes penge på det,
er nu engang mere tiltalende end at tjene penge på, at ting dør. Shortselling er i
sagens natur farligt, for tiden er din fjende,
når aktiemarkedet kører op.”
Og de store afkast, han indtil nu har
hentet, er faktisk ikke noget, han gider
dvæle ved.
“Vi kigger ikke bagud, for det er de
færreste kampe, der bliver vundet ved,
at man kigger på måltavlen. Man vinder
ved at fokusere på spillet og tænke langsigtet.”
29