Sammenfattende redegørelse - Ringkøbing
Sammenfattende redegørelse For VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk Februar 2015 Titel: Sammenfattende redegørelse for VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse. 2 Sammenfattende redegørelse Indhold 1. Indledning .................................................................................... 5 2. Den videre proces.......................................................................... 7 3. Offentlig høring ............................................................................ 8 3.1 Kulturhistorie ..............................................................................................8 3.1.1 Påvirkning af kirker .........................................................................8 3.1.2 Arkæologi ....................................................................................... 10 3.2 Landskab .................................................................................................... 10 3.2.1 Landskabelig påvirkning ............................................................... 10 3.2.2 Placering i kystnærhedszonen/strandbeskyttelseslinjen ..............11 3.2.3 Vindmøllernes synlighed............................................................... 12 3.2.4 Samspil med eksisterende vindmøller .......................................... 13 3.2.5 Landskabets betydning for påvirkning i anlægsfasen .................. 14 3.2.6 Visualiseringer ............................................................................... 14 3.2.7 Afskærmende beplantning ............................................................ 16 3.3 Natur & klima ............................................................................................ 16 3.3.1 Dyreliv ............................................................................................ 16 3.3.2 Fugle............................................................................................... 17 3.3.3 Nærhed til Natura-2000 område.................................................. 18 3.3.4 Mink ............................................................................................... 18 3.3.5 Emission af klimagasser ................................................................ 19 3.3.6 Klimatilpasning ............................................................................ 20 3.4 Rekreative interesser ................................................................................ 20 3.4.1 Kystlandskabernes rekreative værdier ......................................... 21 3.4.2 Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand ................................ 21 3.5 Støj .............................................................................................................22 3.5.1 Støjpåvirkning af minkfarme ........................................................22 3.5.2 Vibrationer ..................................................................................... 23 3.5.3 Infralyd og trykpuls ....................................................................... 23 3.5.4 Ændret støjprofil som følge af opstillingsmønster....................... 23 3.5.5 Støjpåvirkning som følge af arbejdet på vindmøllerne ................24 3.5.6 Støjpåvirkning af Stauning Vesterstrand .....................................24 3.5.7 Sammensat støj .............................................................................26 3.5.8 Anlægstrafik, flystøj og anden trafikstøj....................................... 27 3.5.9 Overvågning .................................................................................. 28 3.6 Skyggekast ................................................................................................ 28 3.6.1 Afskærmende beplantning ........................................................... 28 3.6.2 Overvågning ...................................................................................29 3.7 Vindmøllernes udseende ...........................................................................29 3.7.1 Vindmøllernes farve ......................................................................29 3.7.2 Reflekser ....................................................................................... 30 3.7.3 Markeringslys ............................................................................... 30 Sammenfattende redegørelse 3 3.7.4 Målemast ....................................................................................... 31 3.8 Sikkerhed ................................................................................................... 32 3.8.1 Isnedfald ........................................................................................ 32 3.9 Stauning Lufthavn ..................................................................................... 32 3.9.1 Sikkerhedsrapport .........................................................................34 3.9.2 Forsvarets anvendelse af Stauning Lufthavn ...............................39 3.9.3 Lufthavnens anvendelighed ..........................................................39 3.9.4 Øvrige bemærkninger vedrørende lufthavnen .............................43 3.10 Økonomiske interesser .............................................................................. 45 3.10.1 Samfunds- og socioøkonomiske interesser .................................. 45 3.10.2 Projektmagers og Vestas’ økonomi .............................................. 48 3.10.3 Turister og udlejning af sommerhuse ...........................................49 3.10.4 Værditab ........................................................................................49 3.11 Alternativer ................................................................................................50 3.11.1 Alternativ placering .......................................................................50 3.11.2 Færre møller .................................................................................. 51 3.11.3 Ganer Enge .................................................................................... 51 3.12 Andet .......................................................................................................... 52 3.12.1 Metode ........................................................................................... 52 3.12.2 Visualiseringsmetode .................................................................... 53 3.12.3 Indkaldelse til borgermøde ........................................................... 54 3.12.4 PlanEnergi’s uvildighed ................................................................ 54 3.12.5 Mangler .......................................................................................... 54 3.12.6 Sagens parter ................................................................................. 55 4. Høringens indflydelse på afgørelsen ........................................... 56 5. Forventet afgørelse ..................................................................... 57 5.1 Afgørelsen .................................................................................................. 57 5.2 Forventet udformning af kommuneplantillæg ......................................... 57 5.3 Forventet udformning af VVM-tilladelsen ...............................................64 6. Begrundelse for afgørelsen .........................................................66 6.1 Miljøhensyn i afgørelsen ...........................................................................66 6.2 Afværgeforanstaltninger ........................................................................... 67 7. Alternativer ................................................................................ 68 8. Overvågning ................................................................................69 9. Bilag ............................................................................................ 70 Bilag A 4 Høringssvar ..................................................................................70 Sammenfattende redegørelse 1. Indledning Naturstyrelsen har på baggrund af anmeldelse fra Tændpibe Vindmøllebyg K/S truffet afgørelse den 27. marts 2014 om, at projektet er VVM-pligtigt. Tændpibe Vindmøllebyg K/S er således bygherre på projektet. Naturstyrelsen er myndighed for projektet, da det er staten, der er bygherre, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1184 af 06/11/20141), og da det anmeldte projekt er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 under følgende punkt: punkt 38 ”Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller” Det er både i VVM-bekendtgørelsen og i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07-2013) et krav, at der ved endelig godkendelse og udstedelse af kommuneplantillægget udarbejdes en sammenfattende redegørelse. Indholdet af den sammenfattende redegørelse skal ifølge VVM-bekendtgørelsens § 12, stk. 2, omfatte: 1. Indholdet af den forventede afgørelse, herunder de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynet er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. 2. Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger. 3. Oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkninger på miljøet, som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse, forventes overvåget. 4. Udkast til VVM-tilladelsen, herunder udkast til de eventuelle tilladelser og godkendelser, som helt eller delvist erstatter VVM-tilladelsen, jf. § 8. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 3 stk. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering af selve kommuneplantillægget. På de fleste punkter kan VVM-redegørelsen træde i stedet for miljøvurderingen af planen i henhold til miljøvurderingsloven, da der er stort sammenfald med indholdet og ligeså for indholdet i den sammenfattende redegørelse, bortset fra: 1Ifølge § 17, stk. 2, i nuværende VVM-bekendtgørelse (BEK nr. 1184 af 06/11/2014), skal projektet forsat behandles efter den nævnte VVM-bekendtgørelse (BEK nr. 1510 af 15/12/2010), da projektet er anmeldt før 1. januar 2014. Sammenfattende redegørelse 5 En redegørelse for hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. En redegørelse for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet. En beskrivelse af hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Denne sammenfattende redegørelse er derfor også udarbejdet i forhold til miljøvurderingen af kommuneplantillægget. 6 Sammenfattende redegørelse 2. Den videre proces Naturstyrelsen fremsender denne sammenfattende redegørelse til RingkøbingSkjern Kommune sammen med kopi af indkomne indsigelser og bemærkninger, hvormed kommunalbestyrelsen får lejlighed til at udtale sig, inden Naturstyrelsen træffer endelig afgørelse om udstedelse af kommuneplantillæg for projektet. Den sammenfattende redegørelse indeholder en beskrivelse af, hvordan VVMredegørelsen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet under høringen, er taget i betragtning. Såfremt Naturstyrelsen efter endt høring og ud fra en samlet afvejning af projektets formål og miljøpåvirkninger vurderer, at projektet skal fremmes, vil Naturstyrelsen meddele VVM-tilladelse til at gennemføre projektet på nærmere angivne vilkår, og som vil indeholde nærmere bestemte vilkår om afværgeforanstaltninger, der skal minimere de potentielt negative effekter af projektet. Det endelige kommuneplantillæg, VVM-tilladelsen samt en sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. Sammenfattende redegørelse 7 3. Offentlig høring Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport, VVM-redegørelse og ikke teknisk resumé for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk, har været sendt i offentlig høring i perioden 10. oktober 2014 til 12. december 2014. Der er i høringsperioden indkommet 260 høringssvar, hvoraf de 204 er enslydende. Der er indkommet høringssvar fra blandt andet Arkvest, Trafikstyrelsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Kirkeministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Universitet, Tændpibe Minkfarm, Grundejerforening Stauning Vesterstrand samt brugere og foreninger ved Stauning Lufthavn, som tegner sig for 251 af de 260 høringssvar. Høringssvarene er sammenfattet, fordelt på emner og kommenteret i det følgende. Kopi af høringssvarene fremgår af ”Bilag til sammenfattende redegørelse_Velling Mærsk”. I bilaget er høringssvarene nummererede, og numrene beskrevet i det følgende, henviser til de respektive høringssvar i bilaget. 3.1 Kulturhistorie I forhold til kulturhistoriske værdier, er der indkommet høringssvar fra: Kirkeministeriet (nr. 4 med tilhørende bilag) Museum Arkvest (nr. 1) Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9 med tilhørende bilag) 3.1.1 Påvirkning af kirker Ribe Stift har via Kirkeministeriet gjort indsigelse til forslag til kommuneplantillæg nr. 46 til Ringkøbing-Skjern Kommune for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk, jf. planlovens § 29, stk. 1. Ministeriet gjorde indsigelse mod, at kommuneplantillægget muliggør opsætning af fire forsøgsmøller på op til 200 m, da de mente, at det ville få indflydelse på nærliggende kirker. Det var især af hensyn til Velling Kirke, men også af hensyn til Gammelsogn Kirke. Stiftet har indhentet udtalelser fra Kgl. Bygningsinspektør Niels Vium, Nationalmuseet, og eftersendt udtalelse fra Akademiraadet. Stiftet vurderer, at der er en række betydningsfulde kirker fra middelalderen i området, som ved deres placering og tårne udgør markante og betydningsfulde kulturmonumenter i landskabet. Begge kirker ligger tæt ved Ringkøbing Fjord, og særligt Velling Kirke vil blive særlig negativt påvirket, vurderer den kongelige 8 Sammenfattende redegørelse bygningsinspektør. Vurderingen er foretaget med baggrund i visualisering af forsøgsmøllerne bag kirken set fra nord. Nationalmuseet udtaler, at opførelsen af de fire vindmøller vil være et voldsomt indgreb og give et betydeligt kulturværditab. Vurdering Naturstyrelsen har efterfølgende sendt et brev til Kirkeministeriet med anmodning om frafald af indsigelse til kommuneplantillæg for fire vindmøller ved Velling Mærsk. Dette sker med følgende argumenter: Der er ikke tidligere gjort indsigelser mod udpegningen af området til testmøller, som beskrevet i ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” (2011). Projektet er blevet tilpasset på baggrund af Ribe Stifts høringssvar af 16. april 2014 Alternativer til projektforslaget er undersøgt, og projektet kan ikke tilpasses yderligere Projektet rummer væsentlige samfundsmæssige interesser Projektet antages ikke at være præcedens-skabende for kommende projekter af samme karakter Kirkeministeriet har på denne anmodning trukket deres indsigelse med den begrundelse, at på trods af, at projektet har en i VVM-reglernes forstand væsentlig visuel påvirkning på primært Velling Kirke, så har Naturstyrelsen ikke kunnet tilpasse projektet yderligere og har ej heller fundet mulighed for alternative placeringer. Kirkeministeriet har lagt afgørende vægt på de samfundsmæssige interesser, der er i projektet, og at projektet ikke er tænkt som praksisskabende for placeringen af kommende produktionsmøller i relation til kirker. Dominans i forhold til Velling Kirke Danmarks Naturfredningsforening (5) efterlyser stillingstagen til møllernes indflydelse på oplevelsen af Velling Kirke fra flere vinkler. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) anfører, at vindmøllerne og målemast bliver skæmmende i forhold til Velling Kirke i en grad af karaktermord. Vurdering Naturstyrelsen har på baggrund af Ribe Stifts høringsvar fra idefasen været i dialog med bygherre om tilpasning af projektet. Dette har resulteret i, at den totale møllehøjde er blevet ændret fra 250 m til 200 m. Med udgangspunkt i, at projektet har en i VVM-reglernes forstand væsentlig visuel påvirkning, primært på Velling Kirke, har Naturstyrelsen i VVMredegørelsen illustreret projektets indflydelse ud fra en ”worst case” situation i forhold til landskab, kulturlandskab og kirkerne med deraf ekstra fokus på visualiseringerne. Dette fremgår af VVM-redegørelsens afsnit 10.17 og bilag 1. Sammenfattende redegørelse 9 På den baggrund har Naturstyrelsen vurderet i sammenhæng med afstanden fra mølle til kirke, at det kun er fra et mindre område nordvest for Velling Kirke (ca. 700 m strækning, jf. bilag 1, foto nr. 7), at vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af kirken, men kirken vil stadig være tydeligt synlig og markant fra andre vinkler. 3.1.2 Arkæologi Museum Arkvest (1) foreslår, at der gennemføres en større forundersøgelse forud for etablering af vindmøller og kabelføring, idet museet har kendskab til bosættelser i Velling Marsk fra jægerstenalder og bondestenalder, hvor moseområdet stadig var tørt land. Senere er der dannet klæglag og tørv, måske allerede i bronzealderen. Forundersøgelse er anbefalet, idet fremkomst af ukendte fortidsminder under anlægsarbejdet vil medføre, at anlægsarbejdet straks skal indstilles i det omfang det berører fortidsmindet. I det tilfælde vil det forsinke byggeriet, og undersøgelsen vil skulle finansieres fuldt ud af bygherre. Vurdering Det er vurderet i VVM-redegørelsens afsnit 8.12.5, at der er behov for en forudgående undersøgelse for at tilgodese evt. fund af fortidsminder og undgå at forsinke byggeriet. Naturstyrelsen har derfor vurderet, når bygherre (jf. VVM-redegørelsens afsnit 9.1.12) vil igangsætte arkæologiske forundersøgelser, før der foreligger en byggetilladelse og før selve anlægsarbejdet igangsættes, at dette er i overensstemmelse med Arkvest’s ønsker. 3.2 Landskab I forhold til landskabelige værdier, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9 med tilhørende bilag) Tændpibe Minkfarm (nr. 7) Ejner Frost (nr. 10) Søren Pedersen (nr. 29) 3.2.1 Landskabelig påvirkning Danmarks Naturfredningsforening (5) anfører, at de fire testmøller vil være ødelæggende for samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne kystlandskab, som i forvejen er påvirket af andre vindmøller. Dette er også nævnt under høringen i april 2014. Det anføres af flere (9, 10, 29), at møllerne vil blive voldsomt dominerende i det flade landskab. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver, at en uharmonisk placering af møller og målemast vil dominere området og ødelægge oplevelsen af det smukke, åbne, lave og unikke landskab. Møllerne vil misklæde landskabet i den østlige del af fjorden. 10 Sammenfattende redegørelse Danmarks Naturfredningsforening (DN) beskriver placeringen af vindmøllerne i værdifuldt landskab som en konflikt, der allerede blev påpeget i idéfasen. DN anfører ligeledes, at VVM-redegørelsen beskriver, at de nye vindmøller ikke forandrer oplevelsen af landskabet. Det undrer DN, at den landskabelige påvirkning falder entydigt ud til fordel for de fire testmøller, når Natur- og Miljøklagenævnet for nylig har afvist opstilling af tre husstandsvindmøller på 25 meter netop af landskabelige årsager. Dette undrer også Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand. Søren Pedersen (29) spørger om, hvad der skal til for, at den forøgede påvirkning af landskabet bliver vurderet over ”lille til moderat”? Vurdering Som det anføres i VVM-redegørelsens afsnit 8.1, 8.12 og tydeligt fremgår af figur 8.14, er landskabet netop påvirket af andre vindmøller, og har været det i en lang årrække. Vindmøllerne er blevet en stor del af landskabet i området omkring Ringkøbing fjord og fjordene nord for denne. Der har tidligere stået 103 stk. 45 m høje vindmøller i Velling Mærsk, og nu medfører udviklingen, at det er få store møller i stedet. Denne udvikling betyder, at landskabet påvirkes på en anden måde end for 10 år siden, men stadig opfattes som et teknisk præget landskab. Landskabet har dog samtidig en så stor skala med slette og fjord, at kystlandskabet stadig kan opleves med dets karakteristika. Samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne kystlandskab kan dog fint opleves, selv om vindmøllerne nu betyder en forandring af den nuværende oplevelse. Det er rigtigt, at vindmøllerne i nærområdet omkring vindmøllerne vil være dominerende, store og fremstå tydelige i det flade åbne kystlandskab, men oplevelsen af det åbne flade landskab og kysten vil stadig være muligt at opleve både mellem vindmøllerne og nord og syd for vindmøllerne. Vindmøllerne vil være synlige fra store dele af området, men optager en lille del af det store areal omkring Ringkøbing Fjord, og der er derfor rig mulighed for at opleve fjorden, kysten og kystlandskabet, hvor det ikke påvirkes af vindmøllerne. For at undersøge påvirkningen af landskabet er de særlige landskabelige træk, der er værdifulde for dette sted, fundet ved, at der er lavet en omfattende landskabsbeskrivelse og analyse, som fremgår af VVM-redegørelsens afsnit 10.17. Vurderingen afhænger af påvirkningen på de særlige eller værdifulde landskabelige træk, der findes i landskabet. At påvirkningen ofte vurderes til moderat betyder ikke, at vindmøllerne ikke er store eller tydelige i den del af landskabet, hvor de opleves. Det betyder, at hvis det er vurderet, at landskabet og de særlige landskabelige træk stadig kan opleves, er påvirkningen moderat. Generelt kan man sige, at påvirkningen af landskabet ikke nødvendigvis stiger i takt med vindmøllernes størrelse. Denne vurdering fremgår af VVMredegørelsens afsnit 10.17.6. Naturstyrelsen tager afsæt i det konkrete projekt, når der vurderes om projektets påvirkninger på landskabet. Henvisningen til en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet om afslag til opsætning af tre husstandsmøller beror ligeledes på en konkret vurdering, som kan være baserest på et andet grundlag ift. plan- og beskyttelsesinteresser end projektet ved Velling Mærsk. 3.2.2 Placering i kystnærhedszonen/strandbeskyttelseslinjen Sammenfattende redegørelse 11 Danmarks Naturfredningsforening (5) beskriver placeringen af vindmøllerne indenfor kystnærhedszonen som en konflikt, der allerede er påpeget i idéfasens høringsrunde. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver, at projektområdet delvist er omfattet af strandbeskyttelse. Vurdering For at planlægge indenfor kystnærhedszonen skal der være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. I afsnit 7. 3 i forslag til kommuneplantillæg nr. 46, er der redegjort for den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for en kystnær placering, hvor det begrundes, at testmøllerne opstilles for udvikling af vindmøller, der skal kunne opstilles på havet og det sammenfald, at der er let adgang til udskiftning af mølledele og udstyr. Derfor er det vigtigt, at vindmøllerne testes med størst mulig nærhed til kysten, hvor vindressourcen er størst og uden for megen turbulens for at efterligne forholdene på havet bedst muligt. Da vinden oftest kommer fra vest, er vestkysten velegnet til forsøgsmøller. Endvidere påpeges det, at for at kunne teste møller på op til 200 meter, kræver det et areal med store afstande til naboer og arealer udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Blandt andet på baggrund af disse forhold er det ikke muligt at finde andre egnede steder langs den danske vestkyst, og der er derfor ingen andre alternativer. Planlægningsmæssigt er området blevet udpeget i den tværministerielle rapport ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020”. I VVM-redegørelsen er den landskabelige påvirkning af kystlandskabet vurderet i afsnit 10.16 og 10.17. Det er vurderet, at vindmøllerne vil forandre og påvirke oplevelsen af kystlandskabet, men at det optager en mindre del af kyststrækningen omkring fjorden, og kystlandskabets karakteristika kan stadig opleves. Det er derfor vurderet, at påvirkningen er moderat. Som det fremgår af figur 7.2 i VVM-redegørelsen, ligger hele projektet uden for strandbeskyttelseslinjen. 3.2.3 Vindmøllernes synlighed Søren Pedersen (29) anfører, at de fire møller vil være mere synlige end eksisterende møller ved Velling Kjær (der menes sandsynligvis Lem Kær), som er meget synlige i området. Advokaten for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) mangler visualiseringer af møllerne fra sommerhusområdet. Ejner frost (10) mener ikke, at billedet fra Klitrosevej, Vester Strand, bilag 1, side 20, giver et realistisk billede af vindmøllerne. Vurdering I afsnit 10.17.3 i VVM-redegørelsen er det vurderet, at testmøllerne vil være synlige fra de fleste åbne områder i nærzonen (inden for 6 kilometer), og fra mellemzonen (6-13 kilometer) vil de være synlige fra store dele af bakkeøen, men ikke bag større bevoksninger, samt at de ofte vil være synlige fra det flade terræn omkring Ringkøbing Fjord. Fra fjernzonen (over 13 kilometer) er det vurderet, at 12 Sammenfattende redegørelse vindmøllerne vil være synlige fra områderne omkring fjorden samt fra klitterne langs vestkysten og store dele af Skjernådalen. I afsnit 10.17 er der redegjort for de visuelle påvirkninger med udgangspunkt i bilag 2 og i afsnit 11.1 for den samlede visuelle påvirkning fra Stauning Vestestrand. Her er det konkluderet, at ”.. Fra den nordligste del af sommerhusområdet er vindmøllerne dominerende i landskabet…” og ligeledes at det på trods af tilstedeværende bevoksning vil fældning af denne medføre, ”at vindmøllerne bliver meget synlige og dominerende, hvor man kan se mod nord henover de øvrige sommerhuse”. Bilag 2 tager udgangspunkt i nærmeste afstand fra mølle til naboer og illustrer ”worst case”, men dette er ikke et udtryk for, at samtlige indsigtsmuligheder fra Stauning Vestestrand til vindmøllerne er vist. Det er Naturstyrelsen vurdering, at VVM-redegørelsen med bilag 1, nr. 5 og fem natvisualiseringer, hvoraf 5A er fra indkørslen til sommerhusområdet, samt bilag 2, figur 3 og 4, i tilstrækkelig grad har illustreret visuelle forhold fra Stauning Vesterstrand til vindmøllerne. 3.2.4 Samspil med eksisterende vindmøller Danmarks Naturfredningsforening (5) konstaterer, at den betænkelighed, som de gav udtryk for i debatfasen vedrørende samspillet med eksisterende vindmøller, er blevet belyst i VVM-redegørelsen og samspillet er fundet ubetænkeligt. Desuden anføres manglende harmoni med eksisterende møller som en konflikt, idet der er to mølleparker - Lem Kær og Gestenge – inden for en afstand af 28 gange de nye møllers totalhøjde, men kun samspillet med Lem Kær møllerne beskrives nærmere. Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser stillingtagen til samspil med eksisterende vindmøller i Velling Mærsk, og på hvilket grundlag man har valgt at se bort fra dette, herunder tidshorisont og mulighed for udskiftning. Søren Pedersen (29) stiller spørgsmålstegn ved argumentet om, at eksisterende møller i området skulle godtgøre opstilling af flere møller. Vurdering I VVM-redegørelsens afsnit 8.12.3 er de eksisterende vindmøller i området beskrevet og antal og højde er vist på figur 8.11. Samspillet med vindmøllerne i Lem Kær er i særlig grad undersøgt, hvor de planlagte vindmøller oftest vil blive oplevet i samspil med Lem Kær, som er de eneste store vindmøller inden for nærzonen. Årsagen hertil er også, at vindmøllerne i Gestenge ikke fremstår så markante i landskabet på grund af deres højde på 46 m. Det er mængden af vindmøller og den høje rotationshastighed, der er markant for vindmøllerne i Gestenge. Samspillet med eksisterende vindmøller, inklusive Gestenge og de fire eksisterende møller ved Velling Mærsk, er vurderet i afsnit 10.17.2-6, og samspillet med Gestenge er yderligere vist på visualiseringerne nr. 6 og 14 fra bilag 1. Under de kumulative forhold i VVM-redegørelsens afsnit 11.11 beskrives projektets miljøpåvirkninger i sammenhæng med eksisterende møller i området, hvor det beskrives, at området har været præget af vindmøller i de sidste 30 år, og Sammenfattende redegørelse 13 at det derfor er et landskab, der i forvejen er påvirket af vindmøller. Der er således ikke tale om en væsentlig ændring af landskabsoplevelsen. Det er Naturstyrelsens vurdering, at VVM-redegørelsen med de nævnte afsnit, har lagt stor vægt på vurdering af projektets visuelle og kumulative forhold i relation til de landskabelige interesser og dermed i tilstrækkelig grad har belyst dette. Naturstyrelsen vurderer også på baggrund af de i VVM-redegørelsens foretagne visualiseringer og de hertil knyttede konkrete vurderinger, jf. afsnit 10.17.2 og 10.17.6, at den samlede landskabelige påvirkning er ubetænkelig. Dette er der ligeledes redegjort for i forslag til kommuneplantillæg afsnit 7.7. De eksisterende vindmøller i Velling Mærsk er beskrevet under afsnit 8.3.12. Af tabellen i figur 8.14 fremgår det, at de fire vindmøller er opført i 1988. Med en forventet levetid på 20-30 år, som angivet i samme afsnit, må det forventes, at møllerne nedtages indenfor en kortere årrække. Kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at vindmøllerne ikke kan udskiftes. I VVM-redegørelsens afsnit 7.5-7.7 er der beskrevet eksisterende retningslinjer, rammer og lokalplaner. Her er der redegjort for den ramme (00ta042, et område til vindmøllepark i Velling Mærsk), der i dag består af de fire resterende møller. Rammen forventes ophævet, når møllerne er helt fjernet. Vindmølleområdet er under nedtagning, og de sidste fire møller vil blive taget ned inden for en kort tidsperiode. Når de er nedtaget, vil lokalplan nr. 04.012 blive ophævet sammen med rammen herfor. 3.2.5 Landskabets betydning for påvirkning i anlægsfasen Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser en hensyntagen til landskabets karakter i forhold til vurdering af påvirkning af minkfarmen i anlægsfasen. Man henfører til, at vurderingen udelukkende beror på afstandsbetragtninger. Vurdering Landskabet ved Velling Mærsk er fuldstændig fladt, kun afbrudt af lidt læhegn og beplantninger her og der, som der er redegjort for i VVM-redegørelsens afsnit 8.1 og 8.12. I forhold til vurderinger af eventuelle påvirkninger af minkfarmen i relation til landskabet, må dette vurderes primært at dreje sig om støj, der tager afsæt i en worst case situation. Landskabets har en sådan karakter, at det ikke kræver særlig opmærksomhed, da der ikke findes bakker mellem arbejdsstedet og minkfarmen, som kunne tænkes at dæmpe generne. Men tilstedeværelsen af et ikke-gennemsigtigt ca. 2 m højt hegn omkring minkfarmen, diverse træer og buske samt farmens gylletank beliggende mellem vindmølleområdet og farmen, kan dæmpe støj og visuelle gener. 3.2.6 Visualiseringer Advokaten for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) mener, at der er lavet påfaldende få visualiseringer fra sommerhusejernes område. Det anføres, at der ingen visualiseringer er lavet fra selve sommerhusområdet. Desuden efterlyses natvisualiseringer. 14 Sammenfattende redegørelse Grundejerforeningen selv beskriver visualiseringerne fra Gyvelvej og Klitrosevej i sommerhusområdet, men anfører at visualiseringen fra sommerhusområdet savner samme detaljering og omfang, som tilfældet er for fastboende naboer til projektet. Derudover påpeger Grundejerforeningen, at langt flere ejendomme, end anført i VVM-redegørelsen, vil blive visuelt påvirkede af vindmøllerne herunder: 20 ejendomme på Gyvelvej og Klitrosevej, som på visualiseringerne 55 udstykkede, men ubeboede og ubeplantede grunde på Syrenvej øst for stamvejen Mange ejendomme hvor afskærmende beplantning mangler eller er i dårlig forfatning Alt i alt vurderes 51-64 % af ejendommene i sommerhusområdet (svarende til et sted mellem 200 og 250 ejendomme) at blive visuelt påvirkede, hertil kommer visuel påvirkning af områdets stamveje. Den massive visuelle påvirkning, også om natten, vil ødelægge sommerhusområdet. Grundejerforeningen mener, at visualiseringerne i VVM-redegørelsen underbygger uheldig påvirkning af landskabet. Vurdering I ”Bilag 2 til VVM-redegørelsen – visuelle forhold ved naboer”, er der visualiseret fra ti steder, som beskriver de visuelle forhold i nabolaget nord, øst og syd for vindmøllerne, mens visualisering nr. 5 fra den nordlige indkørsel til sommerhusområdet Stauning Vesterstrand ved Halby beskriver de visuelle forhold fra sydvest. VVM-redegørelsen behandler sammen med bilag 2 sommerhusområdet som et samlet område, med overordnede betragtninger for området. Således bringer bilag 2 fotoudsnit af to visualiseringer fra Gyvelvej og fra Klitrosevej inde i sommerhusområdet. Detaljeringen i de to fotoudsnit svarer fuldstændig til detaljeringen i de øvrige visualiseringer, men fotoudsnittet koncentrerer sig om vindmøllerne og fremhæver dem dermed. De ti plus to visualiseringer er ikke en systematisk dækning af forholdene ved samtlige naboboliger til projektet, men et bidrag til grundlag for beslutningsprocessen og med udgangspunkt i en ”worst case” situation, hvor de nærmeste sommerhuse får den største indsigt og dermed gene til vindmøllerne. Synligheden af vindmøllerne i sommerhusområdet er som alle andre steder afhængig af, hvor meget frit udsyn der er til vindmøllerne det konkrete sted. Påvirkningen af projektets visuelle forhold til sommerhusområdet er der forsøgt redegjort for i kapitel 10 og under 11.1. Udsynet til møllerne, vil som omtalt, afhænge af den til enhver tid bestående beplantning, og der er redegjort for i bl.a. afsnit 10.17.5, at ”Fra den nordligste indkørsel til området har man udsigt over det helt flade åbne landskab, og her vil vindmøllerne være store og dominerende…”. Derfor vil der givetvis være flere end de 17 sommerhuse, der vurderes at have udsyn til møllerne inden for en afstand af 2 km. Opgørelsen i VVM-redegørelsen tager udgangspunkt i eksisterende sommerhuse. Sammenfattende redegørelse 15 I ”Bilag 1 til VVM-redegørelsen – visualiseringer landskab” er vist fem natvisualiseringer, hvoraf 5A er fra indkørslen til sommerhusområdet og illustrerer det værste tilfælde fra sommerhusområdet. Naturstyrelsen finder således den visuelle påvirkningen for sommerhusområdet tilstrækkeligt belyst. Se endvidere ovenstående afsnit 3.2.3. 3.2.7 Afskærmende beplantning Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) beskriver sommerhusområdets beplantning som værende i dårlig stand, og anfører at denne - hverken aktuelt eller i nær fremtid - udgør en reel afskærmning mod visuel påvirkning fra vindmøllerne og målemasten. På denne basis vurderes det, at en overvejende del af grundejere og gæster vil finde visuel påvirkning fra møller og mast helt uantagelig. Vurdering Ved besigtigelsen af forholdene i forbindelse med udarbejdelsen af VVMredegørelsen fandt man, at sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand ved Halby generelt er omgivet af tæt bevoksning, men dele af vindmøllerne eller en enkelt af dem vil være synlige langs veje og fra frie arealer. Nogle steder i selve sommerhusområdet vil møllerne tilsvarende stedvise være synlige. Andre steder skærmer sommerhusområdets tætte og høje bevoksning for udsigten til vindmøllerne. Naturstyrelsen finder således beskrivelsen af bevoksningen i sommerhusområdet tilstrækkeligt belyst. 3.3 Natur & klima I forhold til naturværdier er der indkommet høringssvar fra: Aarhus Universitet (nr. 6) Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Tændpibe Minkfarm (nr. 7) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9) Ejner Frost (nr. 10) Søren Pedersen (nr. 29) 3.3.1 Dyreliv Advokaten for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) mener ikke, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til dyrelivet i VVM-redegørelsen. Vurdering I denne sammenhæng menes andre dyr end fugle, som mere indgående er behandlet nedenfor. 16 Sammenfattende redegørelse Som der er redegjort for i VVM-redegørelsen etableres alle møller og serviceveje på agerjord i omdrift. Projektområdet er derfor i naturmæssig forstand yderst fattig og tilbyder ingen muligheder som ynglelokaliteter for dyr og fugle. Også for insekter vil ynglemuligheder være begrænsede pga. den jævnlige bearbejdning af jorden. I vækstsæsonen kan markerne dog i beskedent omfang fungere som fourageringsområde for såvel større som mindre dyr. Men også i denne henseende i beskedent omfang pga. monokulturdriften. Der er derfor ikke yderligere forhold, der vurderes nødvendige at inddrage i VVM-redegørelsen udover fokus på beskyttede natur, natura 2000-områder og dets udpegningsgrundlag samt bilag IV arter. 3.3.2 Fugle To eksperter fra DCE, Aarhus Universitet (6), anfægter beslutningsgrundlaget for vurderingen af påvirkning af blandt andet kortnæbbet gås. Det anføres, at grundlaget hverken er tidssvarende eller fagligt fyldestgørende. Søren Pedersen (29) har flere kommentarer og spørgsmål om fugle: Spørger, om det antal fugle-dødsfald som accepteres i VVM-redegørelsens afsnit 12.8 er skønsmæssigt anslået eller anslået på grundlag af observationer. Påpeger, som ornitolog og jæger, at gæssenes hoved-indflyvningsrute er direkte mod møllerne. Spørger, om der er undersøgelser, som afdækker hvilken betydning natbelysning har for fuglenes orientering, og om det virker tiltrækkende på fugle. Anfører, at det ikke er mærkeligt, at der ikke er rapporteret mange dødsfald blandt fugle i området – idet der også lever mange rovdyr. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) påpeger nærheden til Natura2000-området, og at påvirkningen af gæs og svaner er beskrevet alene ud fra teoretiske betragtninger og ikke på konkret lokal undersøgelse/vurdering af påvirkning fra møller på 200 m. Der henvises til Naturstyrelsen rapport om ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020”, hvor det beskrives, at det skal dokumenteres, at påvirkning af arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ikke er til skade. Hvis dette ikke kan afvises, kan planen ikke vedtages. Grundejerforeningen konstaterer, at der ikke er ført bevis for, at projektet ikke vil skade fuglelivet i området. Vurdering Naturstyrelsen anerkender, at der findes supplerende oplysninger om større forekomster af kortnæbbede gæs i området øst for Ringkøbing Fjord, herunder Velling Mærsk, end det fremgår af redegørelsen. Kortnæbbet gås har i Danmark støt stigende bestande. Evt. større forekomster ved Velling Mærsk vurderes Sammenfattende redegørelse 17 således ikke i sig selv at få særskilt betydning for bestande af kortnæbbet gås i den konkrete sag. Det er korrekt, at de tidligere undersøgelser i de konkrete områder ved Velling Mærsk er udført i forhold til møller mindre end de her planlagte. Som grundlag for VVM-redegørelsens konklusioner om, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil få væsentlig betydning for bestande af kortnæbbet gås i området, indgår imidlertid også nyere litteratur, senest fra 2011, som omfatter større møller, og som understøtter vurderingen af, at en evt. kollisionsrisiko ikke vil have betydning på bestandsniveau for kortnæbbet gås. Dette bekræftes yderligere ved de senest offentliggjorte undersøgelser fra vindmølletestcenteret i Østerild (”First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild”, januar 2015), som DCE har stået for. Østerild er i lighed med Velling Mærsk et sted, hvor store flokke af gæs trækker forbi til og fra fourageringsområder på landbrugsarealer omkring møllerne og i omegnen. Der er pt. opstillet 4 møller ved Østerild med en højde på op til 250 m til øverste vingespids, og der er ikke trods intensiv eftersøgning fundet kollisionsdræbte gæs eller andre fugle under møller eller målemaster i det første undersøgelsesår. Særligt i forhold til Natura 2000-området gælder som fremført i VVMredegørelsen, at det kun er et ubetydeligt areal af potentielt fourageringsområde for arter på udpegningsgrundlaget, der kunne blive berørt i Natura 2000området. Arealet vurderes at være uden betydning i forhold til Natura 2000områdets udpegningsgrundlag. Det er derfor Naturstyrelsens vurdering, at høringssvarene ikke ændrer ved den samlede vurdering i VVM-redegørelsen. 3.3.3 Nærhed til Natura-2000 område Danmarks Naturfredningsforening (5) beskriver nærheden til Natura-2000 området som en konflikt, der blev påpeget allerede i idéfasen. Konflikten beskrives ligeledes af Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9). Vurdering Som det fremgår af VVM-redegørelsen afsnit 7.9 er nærmeste afstand til Natura 2000-område nr. 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen ca. 100 m. Derfor har der i kapitel 12 været særlig fokus på, om projektet kan påvirke området og de arter og naturtyper, der fremgår af udpegningsgrundlaget. Fokus har ligeledes været på de fuglearter, der findes inden for Natura 2000-området og i nærhed hertil - inden for projektområdet. I kap. 12 i VVM-redegørelsen konkluderes det, at: ”Vindmølleprojektet vil ikke have negative påvirkninger af nærliggende habitatområder, specielt Ringkøbing Fjord. Det gælder både beskyttede naturtyper og dyre- og plantearter på udpegningsgrundlaget eller i forhold til områdets økologiske funktionalitet i forhold til rastende eller ynglende fuglearter.” 3.3.4 18 Mink Sammenfattende redegørelse Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser yderligere undersøgelser af påvirkning af mink og minkavl fra store vindmøller, idet det foreliggende beslutningsmateriale er baseret på videnskabelig usikkerhed. Desuden påpeges det, at møllerne søges opført i en periode hvor minktæverne er drægtige og med hvalpe og derfor er særligt følsomme over for støj. Vurdering VVM-redegørelsen tager afsæt i den tilgængelige viden, hvor et notat fra Videncenter for Landbrugs Pelsdyr, fra 2011 angiver, at der ikke findes oplysninger om negative påvirkninger af produktionen af mink selv fra møller så tæt på farme som ned til 200 m, jf. afsnit 10.3 i VVM-redegørelsen. Det fremgår ligeledes, at centeret tidligere rådgav ud fra et forsigtighedsprincip, men at man ikke længere er bekymrede for negative påvirkninger på produktionsresultatet af selv nærtstående vindmøller. Den pågældende minkfarm har i øvrigt i en lang årrække været nabo til en nu nedtaget vindmøllepark med flere end 100 mindre møller, uden at dette tilsyneladende har givet anledning til problemer. VVM-redegørelsen for den nye vindmøllepark vurderer på den baggrund, at minkfarme i nærområdet ikke vil blive negativt påvirkede på produktionsresultatet af vindmøllerne. Den nærmeste vindmølle opføres ca. 450 m fra minkfarmen, og den støj der vil blive tale om i anlægsfasen, vil være at sammenligne med almindelig støj fra lastbiler eller landbrugsmaskiner på marker i denne afstand. Støj fra anlægsfasen er der redegjort for i VVM-redegørelsens afsnit 9.1.5 og 9.1.8. Valg af ankomstvej, jf. figur 5.7 fra VVM-redegørelsen, vil have indflydelse på støj fra køretøjer og lastbiler, hvor adkomst fra Vennervej er den nærmeste. Da anlægsfasen fordeler sig på ca. 150 dage, er der i afsnit 9.1.8 i VVM-redegørelsen redegjort for, at anlægstrafikken for lastbiler maksimalt udgør 52 lastbiler og samlet 70 køretøjer, hvilket svarer til en maksimal forøgelse på 35 % af lastbiler. Også den relativt store afstand fra møllen til farmen vil virke støjdæmpende, ligesom betonhegnet (og gylletanken) rundt om farmen. I dag findes ingen tæver på farmen. Sådanne vil først blive indsat på farmen i det kommende forår. De nye tæver vil således først skulle vænne sig til trafikstøjen fra Tændpibe og derefter eventuelt byggestøj fra vindmøllen. Det er derfor fortsat Naturstyrelsen vurdering, at minkfarmen ikke vil blive negativt påvirket af projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen. Naturstyrelsen kan yderligere oplyse, at der er svaret på ovenstående problemstillinger i spørgsmål 28 (24/10-14) og 49 (20/11-14) til Folketingets Udvalg for landdistrikter og Øer, hvor Fødevarestyrelsen ved spørgsmålet om påvirkning af husdyr, har oplyst, at ”Fødevarestyrelsen umiddelbart ikke havde kendskab til, hvorvidt vindmøller, der ligger tæt på husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer hos dyrene.” 3.3.5 Emission af klimagasser Ejner Frost (10) stiller spørgsmålstegn ved de positive effekter på udledning af klimagasser, når omkostningerne i form af CO2-udledning og energiforbrug ved produktion af vindmøllerne regnes med. Sammenfattende redegørelse 19 Søren Pedersen (29) anfører, at det er svært at forholde sig til opgørelsen, når der er tale om testmøller til en møllepark i udlandet. Vurdering Reduceret emission af klimagasser og andre luftforurenende stoffer samt affald er udførligt behandlet i VVM-redegørelsens afsnit 10.6.1. Det er flere steder nævnt, at de beregnede værdier er behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi der er tale om testmøller. Under normal drift vil der dog være tale om en reduceret emission på næsten 100.000 tons om året. Selv med mange stop pga. test, vil der derfor under alle omstændigheder blive tale om en meget stor reduktion, der kan måles i procent i forhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede udledning. I VVM-redegørelsens afsnit 10.10 er vindmøllers energibalance behandlet, og det kan fastslås, at vindmøller energimæssigt er tilbagebetalt på mindre end et års produktion. Dermed er også CO2 og andre klimagasser tilbagebetalt indenfor det første år. Det fremgår af VVM-bekendtgørelsens bilag 4 (BEK nr. 1184 af 6/11/2014), at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om bl.a. ”Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt” og ”luftforurening”. VVM-redegørelsen har derfor fokus på projektets udledninger, luftforurening og dermed reduktion heraf, når der er tale om el-produktion, der reducerer behovet for fossile brændstoffer. VVM-redegørelsen har i kap. 1 redegjort for, at projektet omfatter testmøller til fremtidige produktionsmøller på havet. Derfor er det væsentligt, at møllerne er gennemtestede og optimerede til forholdene, før de sættes på vandet. Dette kan være fremtidige havmøller, der opsættes i Danmark eller udlandet. 3.3.6 Klimatilpasning Søren Pedersen (29) spørger, om globale temperaturstigninger og vejrmæssige forandringer indgår i vurderingen. Der henvises til afsnit 11.4 fra VVMredegørelsen. Vurdering Der er skrevet om klimatilpasning, som følge af vejrmæssige forandringer i VVMredegørelsen i kapitlerne om mulige påvirkninger i anlægs-, drifts- og demonteringsfaserne, afsnit 9.1.11 og 10.5. Påvirkningerne kan primært forventes i form af vandstigninger, og der er i kapitel 6 og 10 fra VVM-redegørelsen taget hensyn til dette ved at fundamenter og bygninger etableres mindst 1 meter over terræn. 3.4 Rekreative interesser I forhold til rekreative interesser er der indkommet høringssvar fra: 20 Sammenfattende redegørelse Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Ejner Frost (nr. 10) 3.4.1 Kystlandskabernes rekreative værdier Danmarks Naturfredningsforening (5) anser placeringen af testmøllerne som værende i konflikt med nationale mål om at bevare og evt. forbedre kystlandskabernes rekreative værdier. DN nævner både kommunens borgere og tusinder af turister, som har glæde af kommunens natur og stilhed. Vurdering I afsnit 10.16 er det angivet, at offentlighedens adgang til kysten ikke hindres. Projektet ligger øst for Tændpibe, der løber parallelt med kysten vest for projektet. VVM-redegørelsen har i afsnit 10.17 vurderet, at kystlandskabet har en skala, der kan bære de store vindmøller, og at det i høj grad vil være muligt at opleve kystlandskabet omkring fjorden, selv om de fire forsøgsmøller bliver opstillet. Projektet er også vurderet ift. de landskabelige udpegninger og hensyn. Det er derfor Naturstyrelsen vurdering, at der gennem planlægningen og VVMprocessen for projektet er foretaget en afvejning af de landskabelige mål og interesser ift. andre interesser, som regeringens ønske om at skabe bedre vilkår i Danmark for vindmølleindustriens muligheder for udvikling, test og demonstration af vindmøller, jf. ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020”, og tilgodese hensynet til arbejdspladser og energipolitiske mål. 3.4.2 Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand Ejner Frost (10) mener, at projektets påvirkninger af støj, refleksioner, lys og ændringer i landskabet vil ødelægge det rekreative ophold i sommerhusene og hindre udlejning. Vurdering Støjen ved sommerhusområdet er som beskrevet nedenfor i punkt 3.5 1,5 dB(A) under grænseværdien i det nærmeste punkt og falder derefter gradvist mod syd. Der har tidligere stået 103 mindre vindmøller i området. Der er ikke foretaget støjberegning for disse vindmøller, da de er nedtaget (på nær 4), men støjen er sammenlignelig med støjen fra vindmøllerne ved Gestenge. På baggrund af indsigelsen, har PlanEnergi vurderet, hvorledes støjen har været, da der stod 103 vindmøller i Velling Mærsk i rækker parallelt med og umiddelbart nord for Skelgrøften. Afstanden fra punkt 57 i kanten af sommerhusområdet var 1 km til den nærmeste vindmølle. Afstanden til den nærmeste nye forsøgsmøller er ifølge bilag 2 figur 2C 1.435 meter. Måler man på figur 10.9 i VVM-redegørelsen fra de sydvestlige vindmøller ved Gestenge til kurven med 39 dB(A) er der 900 meter. 900 meter syd for de 103 vindmøller eller med andre ord 100 meter nord for sommerhusområdet har støjen således været cirka 39 dB(A). Cirka 200 meter nord for sommerhusområdet passerer kurven for 39 dB(A) for forsøgsmøllerne. Forskellen til de tidligere forhold er således marginal. Der er ikke grundlag for at hævde, at støjen vil blive værre, end den har været i de knap 20 år, da de mindre møller stod i Velling Mærsk. Dermed vil påvirkningen af de rekreative værdier ikke blive større fra støj. Sammenfattende redegørelse 21 Der vil ikke være refleksioner i sommerhusområdet og kun nogle få sommerhuse længst mod nordvest vil være udsat for op mod 5 timers skyggekast årligt (se punkt 3.6 nedenfor). Lyset fra vindmøllerne vil forekomme mest markant i mørket og dermed hyppigst i vintermånederne. Det vil være mod nord i forhold til sommerhusene og dermed formentlig mindre generende, end mod syd eller vest. I forhold til landskabet er et område nord for sommerhusområdet ændret fra tidligere et teknisk landskab med 103 mindre vindmøller til et teknisk landskab med fire 200 meter høje vindmøller. Som beskrevet i bilag 2 vil de være dominerende fra flere steder i sommerhusområdet, når man ser mod nord, hvor bevoksning eller bygninger ikke skygger. Undersøgelser viser bl.a., at nogle naboer til vindmøller frygter konsekvenserne af vindmøllerne mere, end oplevelsen efter at vindmøllerne er rejst, hvorfor de ikke entydigt kan vurderes, om projektet vil opleves negativt og påvirke udlejning af sommerhuse. En opinionsundersøgelse blandt naboer til vindmøller blev i 2012 gennemført af Viden om Vind (reference 74 og 75 i VVM-redegørelsen). Undersøgelsen er foretaget som telefoninterviews af i alt 6697 hustande, og de adspurgte er borgere med bopæl inden for to kilometer fra en vindmølle med en navhøjde på mindst 80 meter, som har været i drift i mindst et år. Resultatet viser, at 12 % opfatter det at være nabo til vindmøller er negativt, efter at vindmøllerne er rejst og 23 % opfatter det at være nabo til vindmøller som positivt efter at vindmøllerne er rejst. Det er derfor vurderet, at generne for de rekreative værdier i sommerhusområdet er så små, at det formentlig ikke vil påvirke udlejning af sommerhusene. 3.5 Støj I forhold til støj er der indkommet høringssvar fra: Tændpibe Minkfarm (nr. 7) Ejner Frost (nr. 10) Søren Pedersen (nr. 29) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9) Elton Møller (nr. 46) Dansk Faldskærmsunion (nr.12) 3.5.1 Støjpåvirkning af minkfarme Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser beskrivelse og kvalificering af mulig støjpåvirkning i forhold til omkringliggende minkfarme, hvilket anses som en væsentlig mangel. 22 Sammenfattende redegørelse Vurdering Støjen ved minkfarmene er der redegjort for i afsnit 3.3.4, og det er fortsat Naturstyrelsens vurdering, at minkfarmen ikke vil blive negativt påvirket af projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen. Se endvidere afsnit 3.10.1. 3.5.2 Vibrationer Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser et sagligt grundlag for vurdering af vibrationer. Vurdering VVM-redegørelsen har i afsnit 9.3.5 redegjort for vibrationer, hvor det kun er fundet muligt i forbindelse med sprængning af fundamenter under demontering af vindmøllerne. Der er alene kendskab til erfaringer ved sprængning af fundament til større vindmøller ved Tim, hvor fundamentet fra en 3,6 MW vindmølle blev fjernet. I den forbindelse blev der foretaget forudgående beregninger for spredningen af vibrationer. Spredningen blev minimeret til under 25 meter ved afværgende foranstaltninger som omtalt i kapitel 13.1.3. Der var ingen skader på omkringliggende bygninger. VVM-redegørelsen har i afsnit 10.7 redegjort for metode og vurderet støjpåvirkninger, herunder lavfrekvent støj. Med 2,2 dB under grænseværdien for lavfrekvent støj for nærmeste nabo, jf. figur 10.9 og 10.11, er der ikke forhold, der taler for yderligere vurderinger eller at stille tvivl om grundlaget for beregningerne, der følger bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 3.5.3 Infralyd og trykpuls Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser et sagligt grundlag for vurdering af støjemission under 10 Hz (infralyd). Advokaten for Tændpibe Minkfarm efterlyser et sagligt grundlag for vurdering af trykpuls under 1 Hz. Vurdering Under afsnit 10.7.1 i VVM-redegørelsen konkluderes det, at ”Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra vindmøller betragtes således ikke som et problem.” Dette er konkluderet i flere videnskabelige rapporter, bl.a. i Lavfrekvent støj fra store vindmøller – opdateret 2011. Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. 2011 Trykpuls for 1 Hz er den dybeste infralyd, og er også omfattet af ovenstående. Lydtrykket fra vindmøllerne er ikke så stort, at det kan høres og betragtes derfor ikke som et problem. Naturstyrelsen finder således påvirkningen med infralyd tilstrækkeligt belyst. 3.5.4 Ændret støjprofil som følge af opstillingsmønster Sammenfattende redegørelse 23 Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser beskrivelse af, om det valgte opstillingsmønster har betydning i form af øget støjbelastning. Vurdering Støjberegningerne er udført med det valgte opstillingsmønster, så lyden er ikke højere end det beregnede. Støjen er ikke øget i forhold til andre opstillingsmønstre. Naturstyrelsen finder således støjpåvirkning tilstrækkeligt belyst. 3.5.5 Støjpåvirkning som følge af arbejdet på vindmøllerne Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser beskrivelse af, i hvilket omfang der skal tages højde for en forøget støjmængde som følge af arbejdet på vindmøllerne, herunder træning af nedfiring fra helikopter. Vurdering Arbejde på vindmøllerne under test forventes ikke at give en større støjpåvirkning end den vindmøllerne udsender, når de kører. Støj ved træning fra helikopter vil dog give helikopterstøj. Det vil, som beskrevet i VVM-redegørelsen kapitel 5.2.2 og 10.11.1, eventuelt komme på tale på et senere tidspunkt. Hvis det bliver etableret, vil der være tale om cirka 2 timers flyvning fire gange om året. Denne øvelse kan også foretages ved Østerild. Derfor er det usikkert, om der bliver behov for det ved Velling Mærsk. Men selve øvelsen er så begrænset, at det ikke har nogen væsentlig betydning, hverken støjmæssigt eller som forureningskilde. 3.5.6 Støjpåvirkning af Stauning Vesterstrand Ejner Frost (10) skriver, at det er en forkert vurdering, at støj fra vindmølleprojektet ikke udgør et væsentligt problem for naboboliger og støjfølsomme arealer. Det påpeges, at ændringen i støjbidraget ved sommerhusområdet Stauning Vesterstrand er stor, idet der er et lavt støjniveau ved eksisterende forhold. Det anføres, at 10 % af beboerne vil være stærkt generede, og der henvises til den pågående sundhedsundersøgelse. Elton Møller (46) henviser til, at Miljøstyrelsen beskriver støj som skadeligt over 85 dB, hvis det står på i længere tid. Men at mindre niveauer kan give problemer med stress, koncentrationsbesvær og dårlig søvn. Indsigeren mener derfor, at støjen fra vindmøllerne vil give problemer for naboerne til vindmøllerne. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) efterlyser dokumentation for anvendte kildestyrker. Foreningen ønsker desuden en forklaring på forskellen mellem kildestøjen i ”Document no. 0011-5675-V05, General Specifications V1648,0 MW 5.0 Hz Offshore” og den anvendte kildestøj i støjberegningerne. Grundejerforeningen anfører endvidere, at det er oplyst af GeoPartner, at 99 ejendomme i Stauning Vesterstrand ligger inden for 2.000 m fra vindmøllerne. I VVM-redegørelsen er oplyst, at kun 68 ejendomme ligger indenfor. Forklaring udbedes. Vurdering VVM-redegørelsen viser, at støjen fra vindmøller i sommerhusområdets nærmeste punkt til vindmøllerne er beregnet til 33,8 dB(A) ved vindhastigheden 24 Sammenfattende redegørelse 6 m/s og 37,5 dB(A) ved 8 m/s. Det er henholdsvis godt 3 og 1,5 dB(A) under grænseværdierne. VVM-redegørelsen har i afsnit 10.19.2 redegjort for helbredseffekter, og ifølge WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter, som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. En støjpåvirkning på 65 dB(A) eller mere kan være skadelig for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau. De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne ved naboboligerne – her er der ikke tale om sommerhusene - på maksimalt 42,9 dB(A) støj ved vindhastigheden 8 m/s og maksimalt 17,8 dB(A) lavfrekvent indendørs støj ved vindhastigheden 8 m/s, som der er redegjort for i afsnit 10.7, ligger væsentligt under 65 dB. Som udgangspunkt opfattes 10 dB som en fordobling/halvering af støj. 42,9 dB er en væsentlig mindre støjbelastning end 65 dB. Der er indtil nu ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter i den videnskabelige litteratur, men det kan ikke afvises, at støj har helbredsmæssige konsekvenser. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at det er Arbejdstilsynet, der har redegjort for, at støj kan have en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/d-6-1-stoj.aspx I forhold til gener oplyser VVM-redegørelsen i afsnit 10.19.2, at: ”Der er gennemført videnskabelige undersøgelser både her i landet og i udlandet af, hvor generende støjen fra vindmøller opleves. Undersøgelser fra Sverige og Nederlandene er resumeret bl.a. i en tidsskriftsartikel fra 2009. Artiklen påviser, at andelen af beboere, som oplever gener fra vindmøller, øges samtidig med, at støjniveauet stiger. Resultaterne fra de samme undersøgelser ligger også til grund for en rapport fra det nederlandske institut RIVM fra 2009, ”Evaluatie nieuwe normstelling windturbinegeluid”, hvor forskerne tager udgangspunkt i den gene, der opleves indendørs. Her udledes det, at fire procent af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 39 dB(A) ved 8 m/s, som er grænseværdien for boligområder i Danmark, oplever støjen indendørs som ”stærkt generende”. Rapporten viser også, at 11,5 % af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 44 dB(A) ved 8 m/s, hvilket er grænseværdien for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark, oplever støjen indendørs som ”stærkt generende”. De pågældende undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for vindmøller”. Naturstyrelsen finder således, at støjpåvirkningens helbredsmæssige konsekvenser og støjpåvirkningens genevirkning er tilstrækkeligt belyst. Vestas benytter i støjberegningerne de seneste målinger af kildestøjen for V164 ved Østerild og ikke kildestøjen i det omtalte dokument og støjtal for de øvrige vindmøller i overensstemmelse med lovgivningen. De anvendte tal for kildestøj fremgår af figur 10.10 i VVM-redegørelsen. Det kan oplyses, at bygherre skal fremlægge dokumentation, jf. § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK 1284 af 15/12/2011). For prototypemøller skal der foreligge sådanne målinger og beregninger efter § 8, stk. 3, nr. 1, at det kan sandsynliggøres, at vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne. Anmeldelsen indgives i dette Sammenfattende redegørelse 25 tilfælde til Ringkøbing-Skjern Kommune, der vil kræve en støjmåling for at sikre, at støjkravene er overholdt, når vindmøllerne er rejst. Naturstyrelsen finder således, at de anvendte tal for kildestøj opfylder lovgivningens krav, og finder at kravet om støjmåling sikrer, at lovgivningen bliver overholdt med de konkrete vindmøller, der bliver rejst. GeoPartners antal på 99 ejendomme inden for 2.000 meter refererer til grundene, bebyggede så vel som ubebyggede. VVM-redegørelsens oplysning om 68 sommerhuse refererer til eksisterende huse. VVM-redegørelsen har redegjort til forholdene ved naboboliger. Naturstyrelsen finder således, at der ikke er uoverensstemmelse mellem GeoPartners tal og VVM-redegørelsens tal og finder opgørelsen i VVMredegørelsen korrekt. 3.5.7 Sammensat støj Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) påpeger, at den samlede støjbelastning i området (eksisterende møller, motocrossbane, Stauning Lufthavn, nedknusningsanlæg) øges og vil være til ikke ubetydelig gene for beboere, gæster og lejere. Vurdering VVM-redegørelsen har i afsnit 10.7.3-4 og 11.6.5 redegjort for støjpåvirkningerne og den sammensatte støj fra vindmøller, eksisterende transformatorstation, banetrafik (tog), landbruget, vejtrafik, knuseplads for tegl, beton, asfalt og lignende samt fra beflyvningen af Stauning Lufthavn - derunder militære flyveøvelser. ”For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i forholdsvis korte og begrænsede perioder vil der være tale om sammensat støj, samtidig støj fra flere forskellige typer støjkilder. Desuden vil støjniveauet fra den enkelte støjkilde variere meget fra bolig til bolig på grund af en betydelig forskel i afstanden mellem bolig og støjkilde”. En sammensat støjpåvirkning fra mange af disse støjkilder vil sjældent forekomme og vil næppe være noget væsentligt problem, alene på grund af den store afstand mellem støjkilderne. På dette grundlag er det konkluderet, at den sammensatte støj ikke udgør et væsentligt problem. Vindmølleprojektet overholder kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det vil sige, at vindmøllestøjen ligger under støjgrænserne i områder med støjfølsom arealanvendelse, ved projektets naboboliger og ved naboboliger til eksisterende vindmøller for både almindelig støj og lavfrekvent støj. Ved projektets naboboliger vil der være en varieret grad af forøget vindmøllestøj inden for støjgrænserne. De lavere forøgelser sker ved de naboboliger, hvor de eksisterende vindmøller i Lem Kær og Gestenge i forvejen har lagt et forholdsvis højt niveau. De højere forøgelser sker ved de naboboliger, hvor det eksisterende niveau er forholdsvis lavt. På dette grundlag er det vurderet, at støj fra vindmølleprojektet ikke udgør et væsentligt problem for naboboliger og støjfølsomme arealer. Naturstyrelsen finder således, at støjpåvirkningerne er tilstrækkelig belyst. 26 Sammenfattende redegørelse 3.5.8 Anlægstrafik, flystøj og anden trafikstøj Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) påpeger, at VVM-redegørelsens anførelse af marginal forhøjet trafikbelastning ikke stemmer overens med en forøgelse på 100-250 % i anlægsfasen. Dette har betydning for avlen. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) påpeger overordentlig væsentlig trafik og arbejde på møllerne, som en yderligere alvorlig belastning, og at byggelarm og tummel vil stå på i årevis. Grundejerforeningen påpeger ligeledes, at turister og sommerhusejere vil blive væsentligt generede af massiv tung trafik, i mange år fremover. Desuden nævnes det, at det spinkle vejnet, må forventes at lide betydelig skade, at der vil opleves betydelige trafikale problemer samt markant støjbelastning. Elton Møller (46) mener, at den ekstra cirkling syd om lufthavnen vil medføre større støjgener i Stauning by og nærmeste omgivelser. Dansk Faldskærmsunion (12) er bekymrede for, om støjkrav kan overholdes syd for lufthavnen, når alt cirkling skal foregå mod syd, og at dette vil føre til begrænsninger i anvendelsen af lufthavnen i en ny miljøgodkendelse. Vurdering Med udgangspunkt i VVM-redegørelsens opgørelse over anlægstrafik figur 9.4, vurderes en daglig trafikbelastning i anlægsfasen på Tændpibevej på 70 køretøjer, heraf 40 lastbiler, ikke som en væsentlig gene, når det samlede antal i dag er hhv. 761 køretøjer og 22 lastbiler. Når der desuden ikke er videnskabeligt grundlag for at frygte, at en væsentlig forøget trafikmængde i etableringsfasen, eller en marginalt forøget trafikmængde i driftsfasen vil kunne få registrerbar indflydelse på dyreholdet af mink, som der er redegjort for i ovenstående afsnit 3.3.4. Mange steder i landet ligger minkfarme placeret tæt op ad ofte betydeligt tættere trafikerede veje end Tændpibe, uden at dette tilsyneladende har givet anledning til driftsmæssige ulemper. I hvert fald ikke i et omfang så dette, så vidt vides, er blevet indrapporteret til Videncenter for Landbrug, Pelsdyr. Det er i VVM-redegørelsens kapitel 9 redegjort for støj og trafik i anlægsfasen, der i kapitel 5 er anslået til at vare 25-35 uger. Støjen stammer primært fra lastbiltrafik og kraner. Det vil primært være beboere på Stauningvej, Vennervej og Tændpibe, der vil opleve støjen og her primært i form af passerende lastbiltrafik. Da støjen vil være som fra en stor byggeplads og med en afstand på minimum 800 meter til nærmeste nabo, er det vurderet, at støjpåvirkningen ikke vil give væsentlige gener. Ved udskiftning af vindmøllerne vil støjen være begrænset til en kortere periode, da anlæg af veje og arbejdsarealer ikke skal udføres igen. Det er vurderet, at der maksimalt vil være en udskiftning årligt af én vindmølle, og det vil være sjældnere, at der eventuelt bliver udskiftet et fundament. Der vil formentlig ikke være gener for turister og sommerhusejere på grund af anlægstrafik, da anlægstrafik kan ske uden væsentlig påvirkning på eksisterende vejnet. Der kan dog i kortere perioder være tale om, at enten Tændpibe eller Stauningvej er afspærret på grund af store særtransporter. I sådanne tilfælde vil der blive skiltet, og trafikanterne skal vælge en alternativ rute. Der er ikke Sammenfattende redegørelse 27 erfaringer for, at dette har givet væsentlige gener for trafikanterne ved de mange vindmølleprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Anlægstrafikken vil ikke blive ledt forbi sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand. Støj fra anlægstrafikken fremgår af VVM-redegørelsens afsnit 9.1.5. og konkluderer, at den ikke vil give væsentlige gener, da anlægstrafik primært foregår inden for almindelig arbejdstid. Trafikmængden på gennemsnitlig 40 lastbiler mere pr. dag er ikke voldsom. Desuden vil både specialtransporter og lastbiltræk med grus køre relativt langsomt og dermed ikke støje så voldsomt, som hurtigkørende tung trafik. Eventuelle skader på det offentlige vejnet vil i samarbejde med RingkøbingSkjern Kommunes vejafdeling blive udbedret. VVM-redegørelsen har særskilt fået udført en vurdering af de ændrede flyvevejes betydning for støjmønsteret omkring Stauning Lufthavn, der ligger som bilag 12, Notat udarbejdet af COWI. Heri er det vurderet, at støjen ved Stauning Lufthavn ændres marginalt og ubetydeligt i forhold til den eksisterende miljøgodkendelse for lufthavnen. Dette skyldes, at der er et begrænset antal landinger (især ved østenvind), der omfatter en cirkling, så forøgelsen af cirkling syd for pladsen vil blive begrænset. Det medfører, at der ikke sker støjmæssige ændringer for boligerne syd for lufthavnen set i forhold til det niveau lufthavnen er godkendt til. 3.5.9 Overvågning Søren Pedersen (29) spørger, hvordan Naturstyrelsen vil overvåge overholdelse af støjkrav og mulige indgreb i denne forbindelse. Vurdering Overvågning beskrives i VVM-redegørelsens kapitel 14. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune der har tilsyn med vindmøllerne og skal overvåge, at bekendtgørelse om støj fra vindmøller bliver overholdt. Der forventes dog fastsat vilkår i VVMtilladelsen til bygherre om, at der udføres en måling af støjen fra vindmøllerne hurtigst muligt efter de er opført. Efterfølgende kan klager medføre, at der skal udføres nye støjmålinger, dog maksimalt én gang årligt. Endvidere vil udskiftning af vindmølledele, som medfører en ændret støjbelastning, føre til krav om en fornyet støjmåling. 3.6 Skyggekast I forhold til skygge, er der indkommet høringssvar fra: Søren Pedersen (nr. 29) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9) Elton Møller (46) 3.6.1 Afskærmende beplantning Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver, at fremtidig skyggevirkning vil overstige 5 timer årligt, idet træbeplantningen i området er i dårlig stand, og dens afskærmende effekt forventes forringet i nær fremtid. Dette 28 Sammenfattende redegørelse betegnes som en væsentlig negativ påvirkning af de ramte ejendomme. Elton Møller (46) mener, at gener fra skyggekast forringer de eksisterende forhold for lokalområdet. Vurdering I VVM-redegørelsen afsnit 10.8 er der redegjort for skyggekast i omgivelserne. Alle beregninger er udført for en situation, hvor der ikke er skærmende bygninger eller beplantning. Det er i sommerhusområdet beregnet, at det nærmeste punkt til vindmøllerne i skel mod nordøst vil få mellem 0 og 5 timer/år. 3.6.2 Overvågning Søren Pedersen (29) spørger, hvordan Naturstyrelsen vil overvåge overholdelse af krav til skyggekast og mulige indgreb i denne forbindelse. Vurdering Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der overvåger, at skyggestop bliver installeret ved de boliger, hvor det er beregnet, at der vil være mindst ti timer årligt med skyggekast. Hvis en boligejer er i tvivl, om der er indført skyggestop, kan kommunen kræve, at bygherre dokumenterer, at dette er installeret. Der henvises til afsnit 11.7 i VVM-redegørelsen. 3.7 Vindmøllernes udseende I forhold til vindmøllernes udseende, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Ejner Frost (nr. 10) Søren Pedersen (nr. 29) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9) Allan Jensen (nr. 37) Elton Møller (nr. 46) 3.7.1 Vindmøllernes farve Ejner Frost (10) påpeger forskellige udlægninger af testmøllernes farve. Vurdering Vindmøllerne vil blive farvet efter gældende lovgivning. I ”Vejledning til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller” (1. udgave, 28. marts 2014) skrives: Alle vindmøller – uanset totalhøjde – inden for en flyveplads’ indflyvningsplan skal afmærkes med hvid farve, der opfylder CIE-normen, på vinger, nacelle Sammenfattende redegørelse 29 (generatorhuset) samt øverste 2/3 dele af mølletårnet. Farven RAL 7035 lever op til dette krav. Ligeledes skal vindmøller med en totalhøjde på 100 m eller derover uden for en flyveplads’ indflyvningsplan farveafmærkes som angivet ovenfor. Lovgivningen beskriver således farven som hvid, hvor RAL 7035 lever op til dette krav. RAL 7035 er en ’brækket’ hvid, så den er lys grå. Derfor beskrives farven i VVM-redegørelsen som lys grå. Det er den samme farve, der er tale om, og det er den samme farve, der er på alle nyere vindmøller på 100 meter totalhøjde eller mere. 3.7.2 Reflekser Ejner Frost (10) påpeger, at reflekser fra vindmøllerne er til stor gene for naboer og ved færdsel i området. Han skriver yderligere, at konklusionen om, at der ikke forventes væsentlige gener er udokumenteret. Vurdering Siden 1990’erne har man i de kommunale planer og i lokalplaner for vindmøller stillet som krav, at glanstallet på vingerne skal være under 30, hvilket anses for mat. Det har betydet, at der ikke er reflekser eller glimt fra vingerne, som er opført de sidste 10-15 år. De gamle vindmøller i Velling Mærsk er opført før der blev stillet krav til glanstallet, og kan derfor have givet generende reflekser. I forslag til lokalplanen 383 for forsøgsmøller ved Velling Mærsk har RingkøbingSkjern Kommune også stillet krav om glanstal under 30. 3.7.3 Markeringslys Danmarks Naturfredningsforening (5) gengiver beskrivelsen af lysafmærkningen på vindmøllerne og efterlyser påvirkningen af 58 helårsboliger og 68 sommerhuse. Dette manglende hensyn er ligeledes påpeget i idéfasens høringsrunde. Ejner Frost (10) skriver, at lyset er generende inden for de nærmeste 2-3 km. Han har selv udsigt til en TV mast og finder lys på denne meget generende og ikke noget, som man vænner sig til. Han mener i øvrigt, at konklusionen er underdreven og ukvalificeret. Søren Pedersen (29) skriver, at belysningen af vindmøllerne vil være et væsentligt visuelt udtryk for hele regionen. Han efterspørger vurdering af effekten af lys på møllerne. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver, at markeringslyset vil give landskabet karakter af tivoli dag og nat, og at dette vil være ødelæggende for sommerhusområdet. Da områdets beplantning er i dårlig forfatning, er det udvalgets opfattelse, at et betydeligt antal grundejere i sommerhusområdet vil finde lysmarkeringen yderst generende. Der henvises til indsigelse fra DN i debatfasen, hvor DN forventer, at de høje møller med lys vil give en påvirkning. Grundejerforeningen efterlyser krav om radarstyring, som kan regulere, når advarselsblink er nødvendigt. 30 Sammenfattende redegørelse Elton Møller (46) mener, at gener fra lysskær fra højintensive markeringslys forringer de eksisterende forhold for lokalområdet. Allan Jensen (37) finder uoverensstemmelse mellem oplysninger fra Rambølls memo, at vindmøllerne vil blinke 60 gange pr. minut i modsætning til det oplyste fra bilag 1, om 40-60 gange pr. minut. Vurdering Lysafmærkning er beskrevet i afsnit 7.8, og effekten af lyspåvirkningen er vurderet i afsnit 10.17. 4-5 og 11.8. Det er vurderet, at lyset kan ses på stor afstand, enkelte steder op til 20 km, men ikke vil være direkte generende. Da det er afskærmet under vandret, vil det ikke lyse direkte ind mod beskueren. Om dagen vil de højintensive lys være synlige men ikke direkte generende. Lysblinkene fra lysafmærkning af vindmøller og målemast vil være mest tydelige, hvor man har det mørke landskab, og lysene bliver oplevet højt på himlen, som på visualisering 1A og 5A i bilag 1. På den baggrund er det vurderet, at lysblinkene kan virke forstyrrende på nattehimlen set fra det flade åbne landskab omkring vindmølleområdet. Visualiseringer og vurderinger af påvirkningen fra lyset er også omtalt under punkt 3.2.6. Det er i VVM-redegørelsen beskrevet, at lyset vil være hvidt på alle lamper og blinke synkront. Det sker for at give færrest gener og undgå den omtalte virkning af et tivoli. Lyset vil uden tvivl kunne ses fra mange steder i sommerhusområdet, og det er i VVM-redegørelsen vurderet, at det specielt vil være inden for de nærmeste to kilometer, at det kan virke generende. Det er ikke vurderet nærmere i VVM-redegørelsen, om der kan installeres radarstyring af lyset på vindmøllerne, så det kun tændes, når et fly nærmer sig. Det skyldes, at denne tekniske løsning endnu ikke er fuldt udviklet og ikke er godkendt i Danmark. Ud over afskærmning af lyset, så det ikke stråler ud under 30, findes der ikke andre afværgeforanstaltninger for lys, hvorfor de beskrevne lysgener er en del af de miljøpåvirkninger projektet medfører. VVM-redegørelsen anfører, at lysene vil blinke 40-60 gange i minuttet ifølge reglerne for afmærkning af høje elementer. Hvorvidt blinkene skal komme 40 eller 60 gange i minuttet vil blive fastsat af Trafikstyrelsen i en tilladelse til opførelse af vindmøllerne. Naturstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at lysgener kan indgå i vurdering af værditab ved opstilling af forsøgsmøller efter Værditabsordningen. Se endvidere afsnit 3.10.4. 3.7.4 Målemast Søren Pedersen (29) spørger, hvorfor det er nødvendigt med en målemast, også fordi der er kollisionsrisiko for fugle. Vurdering Vestas vurderer, at man ikke i første omgang har brug for en målemast. Der er i kommuneplantillægget stillet krav om, at en eventuel målemast skal udformes som en gittermast for at minimere kollisioner for fugle. Det er uafklaret, om der senere vil opstå behov for en gittermast. Da det er et forsøgsområde, er der skabt Sammenfattende redegørelse 31 mulighed for opstilling af en mast, for at man ikke senere skal starte en miljøundersøgelse, hvis man ønsker, at der skal være en målemast. 3.8 Sikkerhed I forhold til sikkerhed, er der indkommet høringssvar fra: Ringkøbing-Skjern Kommune (nr. 3) Ejner Frost (nr. 10) 3.8.1 Isnedfald Ejner Frost (10) skriver, at man ikke kan beskytte trafikanter mod isnedfald ved at opsætte et skilt. Ringkøbing-Skjern Kommune (3) har ikke bemærkninger til forslaget til kommuneplantillæg og miljøvurderingen, men gør dog opmærksom på, at der ikke må forekomme isnedfald på vejen Tændpibe. Vurdering Kommunens krav om, at der ikke må være isnedfald på vejen Tændpibe har medført, at Naturstyrelsen i VVM-tilladelsen vil stille krav om, at vindmøllerne i stilstandsperioder skal stå med rotoren parallelt med Tændpibe, så afrystning af eventuel overisning ved opstart af vindmøllerne kan ske i en afstand af knap 100 meter fra vejen, og at der dermed ikke kommer isnedfald på vejen. Dette fremgår af nedenstående afsnit 5.3. 3.9 Stauning Lufthavn I forhold til Stauning Lufthavn er der indkommet høringssvar fra: Ringkøbing-Skjern Kommune (nr. 3) Trafikstyrelsen (nr. 2) Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (nr. 8) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9), Lejerforeningen Stauning Lufthavn (11), Dansk Faldskærms Union (12), Motorflyvningens Fællessekretariat (13), Værnsfælles Forsvarskommando (14), Kongelig Dansk Aeroklub (15), RST-flyveklub Stauning (16), Faldskærmsklubben Skydive Stauning (17), Varde Faldskærmsklub (18), Rådet for Større Flyvesikkerhed (19) samt en lang række enkeltpersoner (nr. 10, 20-57). Der er indkommet 204 enslydende indsigelser (samlet under nr. 41) fra piloter og anden tilknyttet luftfart i hele Danmark og internationalt. Indsigelsen er forfattet af DULFU, Dansk UL-Flyver Union. Ud over de 204 er der indkommet 11 indsigelser, hvor der er tilføjet yderligere til DULFU´s indsigelse. Det drejer sig om nr. 42-48, 51 og 54-56. 32 Sammenfattende redegørelse Derudover er der i følgende indsigelser og bemærkninger omtalt forhold relateret til placeringen i nærheden af Stauning Lufthavn: Nr. 2, 3, 8, 11-28, 29-40, 50 og 57. Naturstyrelsen har forelagt de mange tekniske og generelle spørgsmål vedr. Stauning Lufthavn for bygherre. Bygherre har forelagt dem for Rambøll, der har udarbejdet sikkerhedsrapporten, bilag 3, der ligger til grund for vurderingerne i VVM-redegørelsen. Naturstyrelsens samlede vurdering i forhold til Stauning Lufthavn fremgår sidst i afsnit i 3.9. Trafikstyrelsens kommentarer Trafikstyrelsen (2) peger på eksisterende udtalelse i bilag 11 og vil først efter modtagelse af egentlig ansøgning forholde sig yderligere til sagen. I bilag 11 til VVM-redegørelsen tilkendegiver Trafikstyrelsen blandt andet: ”Trafikstyrelsen betoner, at det er usædvanligt at opstille hindringer, der gennemskærer en lufthavns hindringsbegrænsende flader, da dette giver en række sikkerhedsmæssige udfordringer”. Trafikstyrelsen forventer dog ved modtagelse af ansøgning om opstilling af ovenstående fire testvindmøller, at der kan udstedes tilladelse hertil, hvis sikkerhedsdokumentationen tager udgangspunkt i metoder og konklusioner i rapporten af 1. juli 2014 ”Etablering af fire testvindmøller ved Stauning Lufthavn”, som er udarbejdet af Rambøll på foranledning af Ringkøbing-Skjern Kommune. Naturstyrelsen er opmærksom på, jf. VVM-redegørelsens afsnit 3.9, at forudsætningen for projektet afhænger af en tilladelse fra Trafikstyrelsen, som også vil være en forudsætning til bygherre i VVM-tilladelsen. Dette fremgår af nedenstående afsnit 5.3. Vurdering Rambøll kommenterer, at det skal bemærkes, at Trafikstyrelsen fastholder sit forhåndstilsagn om godkendelse af de foreslåede operationelle procedurer samt mitigerende foranstaltninger. Naturstyrelsen tager Rambølls bemærkning ad notam, men påpeger at krav til afværgeforanstaltninger (mitigerende foranstaltninger) vil blive afgjort af Trafikstyrelsen i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommunes kommentarer Ringkøbing-Skjern Kommune (3) har ikke bemærkninger til forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelsen, men gør opmærksom på, at der pågår en forhandling med Trafikstyrelsen, herunder krav til sikkerheden, og man vil først derefter forholde sig yderligere. Dialogen med Stauning Lufthavn vil afspejle sig i Ringkøbing-Skjern Kommunes behandling af forslag til lokalplan, og Trafikstyrelsens endelige krav til forsøgsmøllerne, så beflyvningen af Stauning Lufthavn er sikkerhedsmæssig acceptabel. Sammenfattende redegørelse 33 Omkring de flyvesikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med opstillingen af de fire møller henviser Trafikstyrelsens til dennes udtalelse om opstilling af forsøgsvindmøller ved Stauning Lufthavn (bilag 3 til VVM-redegørelsen). Først når Trafikstyrelsen har modtaget en formel ansøgning vedrørende opstillingen af de fire forsøgsmøller, kan styrelsen udtale sig yderligere om projektet. 3.9.1 Sikkerhedsrapport Mange indsigelser indeholder en kritik af sikkerhedsrapporten, der er vedlagt VVM-redegørelsen som bilag 3. I indsigelse nr. 11, 13, 15, 17, 19, 25-26,31, 37-56, er det anført, at sikkerheden med hensyn til bl.a. kollision ved beflyvning af lufthavnen, forringes med deraf følgende fare for piloter og passagerer. Lejerforeningen for Stauning lufthavn (11) er uenig i konklusionen i VVMredegørelsen, der på baggrund af bilag 3 til VVM-redegørelsen konkluderer, at de nødvendige ændringer er begrænsede, mens Lejerforeningen mener, at de er væsentlige. Det drejer sig bl.a. om IFR flyvning med og uden cirkling, ligesom ekstra climb for PANS-OPS på bane 09 og 27 på henholdsvis 100 og 150 FT. Faldskærmsklubben Skydive Stauning (17) spørger, hvorfor VVM-redegørelsen ikke har undersøgt om IFR og VFR procedure kan bibeholdes? (se VVMredegørelsens afsnit 10.11.2). Endvidere mangler de en konklusion på, at når den hindringsfriezone gennembrydes, så vil indflyvnings og udflyvnings IFR procedure blive berørt ligesom vejrminima. Vurdering VVM-redegørelsens vurdering af vindmøllernes påvirkning af Stauning Lufthavn er baseret på bilag 3, Rambølls sikkerhedsrapport, og det forhold at Trafikstyrelsen mener, at der kan udstedes tilladelse til forsøgsmøllerne, hvis sikkerhedsdokumentationen tager udgangspunkt i de metoder og konklusioner, der fremgår af rapporten. Vedrørende evt. fejlberegninger af bilag 3, som anført i indsigelse 11, skal det anføres, at kriterierne for PANS-OPS beregningerne indeholder fortolkningsmuligheder. Trafikstyrelsen har ikke haft indvendinger mod de anførte beregningsmetoder. Derudover er beregningerne kvalitetsvurderet af en ekstern konsulent med erfaring fra Trafikstyrelsen. Endelig skal det anføres at NDB instrumentanflyvningsproceduren må betragtes som en sekundær anflyvningsprocedure i forhold til localizer proceduren. Lufthavnschefen har oplyst, at regulariteten af proceduren baseret på localizer kun har haft ét udfald på en 10 årig periode. Den ændrede NDB procedure har således ingen praktisk betydning for regulariteten på lufthavnen. Den ekstra climb på bane 09 og 27 svarer til ca. 10-12 sekunders flyvning og er helt uden praktisk betydning for lufthavnens aktivitetsniveau og anvendelighed. Til indsigelse nr. 17 vurderes det, at alle IFR og VFR procedurer kan bibeholdes. Der ændres kun marginalt på ”Missed Approach Point” for den mindst benyttede procedure. 34 Sammenfattende redegørelse 3.9.1.1 Kritik af Trafikstyrelsens varetagelse af flysikkerheden Motorflyvningens fællessekretariat (13) mener, at man kan stille alvorligt spørgsmålstegn ved Trafikstyrelsens varetagelse af sikkerheden, hvis de kan tillade, at højdegrænseplanerne overskrides med 150 meter. I indsigelse nr. 41-56, m.fl. er det anført, at Trafikstyrelsen ikke kan give dispensationer, som tilsidesætter internationale reglers bestemmelser om sikkerhed. Høringssvar nr. 18 fra Varde Faldskærmsklub mangler en dispensation fra kravet om maksimum 10 passagerer i planmaterialet. Vurdering Trafikstyrelsen har stærkt fokus på varetagelsen af flysikkerheden og har netop derfor, ud fra risikovurderingen, krævet mitigerende foranstaltninger i form af ændret MAPt for NDB proceduren på bane 27 (den mindst anvendte procedure for bane 27) samt krav om cirkling kun syd for banen. Reviderede flyveveje og rapportpunkter er etableret for VFR flyvningen ind og ud af TIZ. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med ICAO SARPs, Annex 14, hvor procedurerne for gennembrydning af de horisontale og koniske flader er beskrevet. Dette omfatter gennemførelse af et aeronautical study og risikovurdering, hvilket er fulgt i denne sag. Dispensationen kan kun gives af Trafikstyrelsen på baggrund af en konkret ansøgning, hvor der foreligger en udbygget sikkerhedsrapport, så styrelsen kan stille eksakte krav til afværgeforanstaltninger for beflyvning af Stauning Lufthavn. Se også Trafikstyrelsens kommentar i ovenstående afsnit 3.9. 3.9.1.2 Godkendelse af vindmøllerne strider mod internationale sikkerhedsregler Nr. 41-56 anfører, at sikkerhedsrapporten, bilag 3 til VVM-redegørelsen, ikke tager hensyn til at lufthavnens beflyvning under instrumentvejrforhold skal opfylde internationale sikkerhedsstandarder for luftfart. Derfor mangler relevante og afgørende oplysninger i redegørelsen. Indsigelse nr. 13 fra Motorflyvningens Fællessekretariat og nr. 31 Jakob G. møller mener, at placeringen af vindmøllerne nær lufthavnen strider mod de nye fælleseuropæiske regler (Part-SERA), idet visuel natflyvning ikke kan udføres, da reglerne siger, at der skal holdes en afstand på 8 km eller en højde på 1.000 fod over alle forhindringer, uanset om disse er udstyret med lys. Vurdering Trafikstyrelsen er øverste myndighed for luftfartsområdet i Danmark og kan træffe afgørelser om afvigelser fra internationale regler, hvis særlige forhold taler herfor. Internationale organisationer har ingen regulativ bemyndigelse i Danmark. Part-SERA gælder ikke ved start og landing – kun ved en-route flyvning, dvs. kun den del der omfatter selve flyvningen (bortset fra start og landing). Sammenfattende redegørelse 35 3.9.1.3 Begrænsning til 10 passagerer inkl. besætning Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (11) og Jakob G. Møller (31) pointerer, at en dispensation til at flyve med mere end 10 personer ikke giver større sikkerhed. I bilag 2 til Lejerforeningens indsigelse (11) mener de, at det er uklart, hvem der i givet fald skal give dispensation fra begrænsningen på 10 personer, og mener at det er en forringelse, at man nu skal indhente dispensationer til helt normale operationer på lufthavnen. Jakob G. Møller (31) undrer sig over, at der ikke er behandlet den større risiko ved anflyvning for alle fly, som må ligge til grund for konklusionen om, at risikoen er for stor ved mere end 10 personer i flyet. Faldskærmsklubben Skydive Stauning (17) betvivler sikkerhedsrapportens vurdering af, at kun 1 % af flyvningerne er med mere end 10 personer, mens nr. 31, der er ansat ved BenAir medgiver, at langt størsteparten af flyvningerne er med mindre end 10 personer, uden dog at angive et skøn over, hvor stor en del, der er med mere end 10 personer. Vurdering Det er rigtigt, at et krav om dispensation til mere end 10 personer ikke giver større sikkerhed i sig selv, men giver Trafikstyrelsen mulighed for at kontrollere omfanget og dermed risikoen på flyvninger på lufthavnen. Fly med mere end 10 personer indgår i en højere konsekvensklasse i risikovurderingen, hvorfor man har indført denne begrænsning i forhold til flyvning med mindre fly. Tilladelsen til flyvning med mere end 10 personer gives af Trafikstyrelsen. Med hensyn til spørgsmålet om det statistiske grundlag henvises til oplysninger fra Stauning Lufthavn. Det er oplyst, at der er ca. 150 kommercielle flyvninger med fly med plads til mere end 10 personer, men det er ikke oplyst, hvor mange af disse, der rent faktisk har mere end 10 personer med. Hvis alle 150 fly har mere end 10 personer, svarer det til ca. 1-1,5 % af samtlige flyvninger på lufthavnen. Hertil kommer ca. 850 faldskærmsflyvninger, der gennemføres med forskellige flytyper og størrelser. Se også nedenstående afsnit 3.9.3.5. 3.9.1.4 Risiko for kollision undervurderet Motorflyvningens Fællessekretariat (13) mener, at kollisionsrisikoen i bilag 3 er stærkt undervurderet og snarere bør ansættes til kategorien ”sjælden” eller ”af og til” med en tilhørende forventning om, at en sådan hændelse vil optræde én gang per 100 år. Sammenholdt med en konsekvensklasse S3 (1-10 dødsfald), giver det ifølge risikovurderingens egne metoder en risikoklasse ”B”, svarende til ”høj risiko”, med krav om ”forbedring nødvendig indenfor kort tid”. Med andre ord kan et projekt ikke forventes godkendt på denne baggrund. Vurdering Der henvises til Holbæk ulykken i 2011. Omstændighederne ved denne ulykke kan ikke sammenlignes med ind- og udflyvning fra en lufthavn, hvor opmærksomheden er skærpet. Ulykken ved Holbæk ulykken skete over det åbne 36 Sammenfattende redegørelse land med en væsentlig højere mast og med svagere markering (lys og bemaling) end planlagt for vindmøllerne ved Stauning. 3.9.1.5 Flytning af Missed Approach Point 2 km mod øst I høringssvar nr. 13, 26, 31, 41-56, m.fl. er det anført, at det punkt, hvor piloten, under en instrumentanflyvning skal beslutte, om han kan se banelysene og vil fortsætte sin anflyvning (Missed Approach Point) skal, for den vestgående banes vedkommende, flyttes så langt østpå, at man i dårligt vejr ikke kan se de nuværende banelys. Derfor kan lufthavnen ikke i praksis anvendes under instrumentvejrforhold. Vurdering De lovmæssige begrænsninger for sigt og skyhøjde ved beflyvning af bane 27 ved brug af NDB proceduren vil stadig give piloten mulighed for at se approach lysene, hvilket er en tilstrækkelig forudsætning for landing. Det skal igen anføres, at NDB proceduren på bane 27 er en sekundær procedure ved landing på bane 27, som kun vil anvendes i ganske få procent af anflyvningerne. 3.9.1.6 Flyvning for farligt i dårligt vejr Høringssvar nr. 11, 13, 15, 31, 32, 37, 40, 52 Motorflyvningens Fællessekretariat (13) og Kongelig Dansk Aeroklub (15) anfører, at piloter, der flyver visuelt, har stor risiko for at flyve ind i vindmøllerne, hvis der opstår dårligt vejr i nærheden af lufthavnen, idet man vil forsøge at flyve udenom det dårlige vejr og dermed risikerer at komme så meget ud af kurs, at man rammer vindmøllerne. Der henvises også fra indsigelse nr. 32 til, at man så sent som i 2011 have en ulykke, hvor et VFR-fly havde en kollision med en mast ved Holbæk. Det kan ske, selv om det er beskrevet i AFIS, at vindmøllerne står nordvest for lufthavnen. Allan Jensen (37) oplyser, VFR flyveveje og rapportpunkter skal ikke følges, men kan følges. Derfor kan Flyveveje og rapportpunkter ikke bruges som barriere for haveri mellem vindmøller og luftfartøj. Jakob G. Møller (31) anfører, at lyset på vindmøllerne ikke vil kunne ses i dårligt vejr, og sikkerheden vil dermed ikke bliver større. Kongelig Dansk Aeroklub (15), Jakob G. Møller (31) og Allan Jensen (37) anfører, at instrumentanflyvning ligeledes bliver for farlig, blandt andet fordi Stauning Lufthavn ikke har et ILS-landingssystem, så piloterne skal i stedet udføre en NDB-anflyvning, hvilket de ikke er rutinerede i. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (11) har fået Lars Finken Aviation Consult Aps til at kommentere og kontrolberegne Rambølls rapport, bilag 3 til VVMredegørelsen. Heri er man bl.a. uenig i konsekvenserne for NDB bane 27 ud fra beregninger, hvilket medfører, at konsekvenserne af at flytte MAPt 2 km mod øst bliver væsentligt alvorligere. Der foreslås som mitigerende (afværgende) foranstaltning indførelse af fuld ILS og radar. Vurdering Sammenfattende redegørelse 37 Vindmøllerne er angivet på de visuelle anflyvningskort og er markeret med højintensive lys samt lys bemaling på hele vindmøllen. Piloterne kender således både før flyvningen og under flyvningen vindmøllernes placering og bør derfor have skærpet opmærksomhed på møllerne. Som før nævnt kan Holbæk ulykken i åbent terræn ikke anvendes som statistisk baggrund for vurdering af anflyvningen på Stauning Lufthavn. Vindmøllerne vil få højintensivt lysafmærkning. Hvis vindmøllerne ikke kan ses, bør flyvningen ikke gennemføres efter visuelle flyveregler (VFR) med minimum 3 kilometers sigtbarhed. Vedrørende instrumentanflyvning har Stauning Lufthavn et localizer landingsystem til bane 27 (den mest benyttede bane), hvor procedurerne ikke er påvirket af vindmøllerne. NDB proceduren anvendes, som før anført, kun i meget sjældne tilfælde f.eks. i forbindelse med skoleflyvning og ved udfald af localizoren (mindre end 1 gang pr. tiende år). Vedrørende kontrolberegning fra Aviation Consult Aps henvises til tidligere svar. Der er flere beregningsmetoder. Rambøll har fulgt Trafikstyrelsens metoder. Lars Finken anfører, at en mitigerende foranstaltning i form af GNSS baseret ikke-præcisions anflyvningsprocedure vil være en nyttig mitigerende foranstaltning. Det vil være op til lufthavnen at beslutte et sådant initiativ. 3.9.1.7 Fly kan og skal ikke kunne gå stejlere op, som antaget i bilag 3 Høringssvar nr. 11, 13, 15, 17, 19, 37, 43-45, 49, 54-55 tilføjer til den fælles skrivelse (41), at det ikke er korrekt, at alle fly skal kunne klare 3,3 % climbgradient, som det er redegjort for i bilag 3. Ved gennemgang af de af EASA udsendte "Certification Specifications" (CS) for fly vil man finde, at kravet om 3,3 % kun findes for fly med stempelmotor med en maksimal vægt på op til 2.722 kg. For fly med stempelmotor og højere maksimal vægt samt fly med turbinemotor med vægt under og over 2.722 kg, er der kun krav om en stigeevne på 2,5 % (Ref: CS-23, punkt CS 23.77 Balked Landing). Yderligere gør Motorflyvningens Fællessekretariat (13) opmærksom på at risikovurderingen i bilag 3 til VVM-redegørelsen ikke tager højde for, at fly i dårligt vejr med is-opbygning på vinger og skrog ikke har samme stigeevne som ved deres certificering, eller at et flermotoret fly ved bortfald af en motor har en kraftigt forringet stigeevne. Vurdering På grundlag af drøftelser med Trafikstyrelsen skal climb gradienten beregnes under ”normale omstændigheder” og ikke under hensyntagen til motorudfald eller anden unormal omstændighed. 3.9.1.8 Ønsker til sikkerhedsrapport ved ansøgning om rejsning af vindmøllerne Høringssvar fra Lejerforeningen for Stauning Lufthavn(11) og fra Rådet for Større flyvesikkerhed (19) fremhæver, at Trafikstyrelsen har betonet, at det er usædvanligt at opstille hindringer, der gennemskærer en lufthavns hindringsbegrænsende flader. 38 Sammenfattende redegørelse Derfor anbefaler Rådet for Større flyvesikkerhed (19), at sikkerhedsrapporten, som skal udarbejdes ved ansøgningen til Trafikstyrelsen om opførelse af de fire vindmøller, forholder sig til følgende forhold: a) Den flyvesikkerhedsmæssige risiko ved lette luftfartøjer i relativ lav højde ved anflyvning og starter påvirkes af turbulensen fra vindmøllerne. Dette problem er også fremhævet af Kongelig Dansk Aeroklub (15) b) Stigegradient jf. specifikationsstandard for luftfartøjer (CS23 og CS25) c) Risikoen for springere i forbindelse med den nuværende faldskærmsaktivitet i tilknytning til Stauning Lufthavn Vurdering Rambøll finder også, at det er usædvanligt at tillade gennembrydning af de hindringsfrie flader, hvorfor der foreslås forskellige mitigerende foranstaltninger. Rambøll anbefaler, at de nævnte forslag a, b, og c videregives til Trafikstyrelsen. 3.9.2 Forsvarets anvendelse af Stauning Lufthavn I høringssvar nr. 41 - 56 m.fl. er det antaget, at lufthavnens anvendelighed for bl.a. Flyvevåbnets træning i instrumentanflyvning under aktuelle instrumentvejrforhold, vil blive begrænset så meget, at Flyvevåbnet må se sig om efter en anden samarbejdspartner. Vurdering Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (8) oplyser, at Forsvaret ikke har bemærkninger til opstilling af forsøgsmøller ved Velling Mærsk for så vidt angår militær luftfart. I en senere meddelelse nr. 14 fra Værnsfælles Forsvarskommando, Flyverstaben, meddeles det, at flyverstaben har foretaget en beregning af vindmøllernes indflydelse på militær beflyvning af Stauning Lufthavn og konkluderer, at påvirkningen af instrumentprocedurer er minimal og med få tiltag kan kompenseres. Den militære beflyvning af Stauning Lufthavn berøres således ikke væsentligt. Flyverstaben må således tage afstand fra den anvendte reference til militær flyvning og anmoder om, at ovenstående passus slettes fra DULFU’s indsigelsesskrivelse (nr. 41). 3.9.3 Lufthavnens anvendelighed En stor del af høringssvarene vedrører aktivitetsmulighederne i Stauning Lufthavn. Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (11) understreger, at de ikke er enige i VVM-redegørelsens konklusion på baggrund af bilag 3 til VVM-redegørelsen, hvor det konkluderes, at de nødvendige ændringer i beflyvningen af lufthavnen ikke vil begrænse de nuværende aktivitetsmuligheder for lufthavnen. Størstedelen af indsigelserne vedrørende beflyvning af Stauning Lufthavn mener, at Stauning Lufthavn ikke vil kunne være der, hvis vindmøllerne rejses. Sammenfattende redegørelse 39 I indsigelse nr. 11-13, 15-18 og 20-57 anføres det, at vindmøllerne slet ikke skal opføres, da det vil medføre en lukning af lufthavnen. Frygten for dette er uddybet i flere indsigelser. Ejner Frost (10) skriver, uden nærmere uddybning, at en gennemførelse af vindmølleprojektet vil være ødelæggende for Stauning Lufthavn, som ikke vil kunne flyttes. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver, at opførelse af møller og målemast vil få alvorlige konsekvenser for fremtidig drift og udvikling af lufthavnen. Det kan betyde, at lufthavn og flymuseet må indstille driften, og at sommerhusejere og deres gæster går glip af mange gode oplevelser med aktiviteter i lufthavnen. Faldskærmsklubben Skydive Stauning og Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (17 og 11) mener ikke, at VVM-redegørelsen i tilstrækkelig grad har medtaget omfanget af anvendelsen af flyvninger til/fra lufthavnen som lægehelikopter, flyvning til Nordsøen, virksomheder optankning o.lign. Endelig henviser Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (11) og flere til, at Ringkøbing-Skjern Kommune i kommuneplantillæg nr. 6 og dermed i kommuneplan 2013-25 har fastlagt, at lufthavnens nuværende anvendelighed ikke må forringes. Vurdering Der er intet i de mitigerende foranstaltninger, der påvirker lufthavnens aktivitetsniveau negativt bortset fra en ny procedure med hensyn til ansøgning om dispensation for flyvninger med over 10 passagerer. Dette omfatter ca. 1 % af alle flyvninger på lufthavnen. Det medfører også, at helikopterflyvninger af forskellig art ikke bliver berørt. Se også vurdering i 3.9.3.2. VVM-redegørelsen tager udgangspunkt i bilag 3 og dens beskrivelse af aktiviteter, samt oplysninger fra Stauning Lufthavn og Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er ikke foretaget en egentlig registrering af alle aktiviteter i lufthavnen, og lufthavnen har ikke stillet materiale til rådighed med oversigt over art og antal aktiviteter. Idet sikkerhedsrapporten har vurderet, at der kun vil blive en begrænsning af aktiviteter berørt af begrænsningen til 10 personer i flyene, har VVM-redegørelsen alene forholdt sig til dette. I forslag til kommuneplantillæg nr. 46 har Naturstyrelsen redegjort for de gældende retningslinjer ift. Stauning Lufthavn. Det vurderes, blandt andet på baggrund af Ringkøbing-Skjerns Kommunes høringssvar (3), der er resumeret under 3.9, at forslag til kommuneplantillæg nr. 46 ikke er i strid med kommuneplan 2013-25. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder stadig på at opstille vindmøllerne, uden at de afværgende foranstaltninger får konsekvenser for anvendeligheden af Stauning Lufthavn. 3.9.3.1 Erhverv i lufthavnen Flere indsigelser forholder sig til frygten for, at aktiviteter på lufthavnen må stoppe og 20 personer mister deres arbejde. Det drejer sig om nr. 11-13, 17, 18, 23, 27-28, 30-34, 36, 37, 39 samt 41- 56. 40 Sammenfattende redegørelse Generelt frygtes nedgang i erhvervsflyvning på lufthavnen i indsigelse nr. 17, 31, 36. DULFU (41) mener, at lufthavnens anvendelighed til regelmæssig beflyvning under instrumentvejrforhold nedsættes så meget, at der næppe vil være basis for at opretholde flyværksted på lufthavnen. Søren Pedersen (29) anfører, at projektet vil påføre Stauning Lufthavn gener og i værste fald betyde mistede arbejdspladser og lukning. Indsigelser nr. 11 og 31-32 præciserer, at BenAir A/S (herefter BenAir) har hovedværksted på Stauning Lufthavn, hvor både egne og eksterne kunders fly vedligeholdes, at de flyver post- og fragtflyvninger i Skotland og Norge, og at de har skole- og taxaflyvning med 36 passagerer plus besætning. De er endvidere afhængige af, at kunne beflyve lufthavnen 24/7 året rundt. Det vil derfor være et stort tab for lufthavnen, hvis BenAir vælger at flytte virksomheden. Også indsigelse nr. 51 betoner særligt problemerne for BenAir. Vurdering Det er Rambøll’s opfattelse, at ingen af de foreslåede mitigerende foranstaltninger vil påvirke aktivitetsniveauet i negativ retning. Der ændres kun en af 3 procedurer, og det er en marginal ændring af en sekundær procedure. Det har intet at gøre med drift af flyværksteder på lufthavnen. Se også afsnit 3.9.3.2. Vedrørende BenAir, er det Rambølls opfattelse, at BenAir kan opretholde præcis det samme aktivitetsniveau som i dag med hensyn til flyvedligehold, skole og færgeflyvninger til værkstederne. Vedrørende taxi og charterflyvning kan der søges dispensation med henvisning til, at piloterne og operatøren er bekendt med forholdene, herunder vindmøllerne på flyvepladsen. Etableringen af vindmøllerne og justeringen af NDB proceduren på bane 27 kan ikke begrunde, at selskabet evt. vælger at flytte deres aktivitet til en anden lufthavn. 3.9.3.2 Stauning Lufthavn kan ikke anvendes som alternativ lufthavn Indsigelse nr. 49, 52, 53. Indsigelse nr. 49 oplyser, at BenAir, som flyver helikoptere offshore fra Esbjerg, bruger Stauning Lufthavn som alternativ ved dårligt vejr, hvilket han mener ikke vil være muligt, hvis vindmøllerne bliver rejst. Indsigelse nr. 49, 52 og 53 angiver, at han som pilot flere gange har oplevet, at de indhentede oplysninger om vejret før start ikke har passet, og at han derfor har måttet søge alternativ lufthavn, hvilket nu vil være forhindret. Vurdering Rambøll uddyber, at instrumentbeflyvningen af Stauning Lufthavn ikke ændres for de to af de tre procedurer. For den ændrede NDB procedure på bane 27 er dette marginalt, og denne er, som før nævnt, sekundær til bane 27. Der sker derfor ingen begrænsning af mulighederne for at anvende Stauning Lufthavn som alternativ lufthavn for helikopterflyvning på Nordsøen. 3.9.3.3 Indførelse af vejrminima reducerer anvendeligheden Sammenfattende redegørelse 41 I indsigelse nr. 26, 41-56, 36, 56 m.fl. er der frygt for, at i det omfang, at Trafikstyrelsens dispensation fra ovenstående påregnes, vil vejrminima (det ’værste’ vejr, man må lande i) blive øget så meget, at lufthavnen ikke vil være anvendelig mere end allerhøjst halvdelen af året. Indsigelse nr. 17 ser det som en mangel i VVM-redegørelsens sikkerhedsrapport bilag nr. 3, at der ikke er beregnet for vejrminima. Vurdering Rambøll anfører, at vejrminima i sikkerhedsrapporten kun ændres marginalt for den mindst anvendte procedure på bane 27 (NDB proceduren). Der sker reelt ingen forringelse af lufthavnens anvendelighed. Hvorvidt der vil blive stillet yderligere krav til vejrminima i en endelig tilladelse fra Trafikstyrelsen er ikke afklaret, og kan ikke besvares på nuværende stade af planlægningen. 3.9.3.4 Begrænsning i antal personer i flyene vil reducere anvendelsen væsentligt Det er i indsigelserne nr. 11-13, 37, 41-56 m.fl. fremført, at det ikke længere vil være muligt at beflyve lufthavnen med fly med mere end 10 sæder. Lejerforeningen ved Stauning Lufthavn (11) og Motorflyvningens Fællessekretariat (13) pointerer, at en ansøgning om dispensation fra denne begrænsning er en ændring af beflyvningen, og således en forringelse der er i strid med Ringkøbing-Skjern Kommunes beslutning om, at beflyvningen ikke må ændres. Endvidere mener nr. 11, 17 og 37, at et forslag i VVM-redegørelsen side 32, om at indsætte flere fly, hvis der skal transporteres mere end 10 personer viser, at det er en person, der ikke har kendskab til flyvning, der skriver det. Flere fly vil betyde større brændstofforbrug og bemanding og mindre fly har mindre rækkevidde. Dansk Faldskærms Union (12) er bekymret for, at man ikke kan flyve med mere end 10 personer, da Stauning Lufthavn netop i dag bruges af lokale foreninger fra hele landet, som er tilknyttet mindre flyvepladser, hvor der ikke kan komme større fly. Derfor bruges lufthavnen til både træning og mesterskaber og andre stævner. Vurdering For problemstillingen om flyvning med mere end 10 passagerer henvises til tidligere afsnit 3.9.1.3. Det er ikke i sikkerhedsrapporten nævnt (bilag 3 til VVMredegørelsen), at der blot kan indsættes flere fly. Bemærkningen stammer fra bygherres konsulent, PlanEnergi, der har forsøgt i VVM-redegørelsen at skitsere konsekvensen af begrænsningen på ti personer, hvor forslaget kan være én konsekvens og en anden kan være, at man må flyve til andre lufthavne. I forhold til faldskærmsudspring er det kun landingen, der er berørt. Man kan ifølge Rambøll stadig lette med mere end 10 passagerer, springe ud og derefter lande med maksimalt 10 personer. 42 Sammenfattende redegørelse Der indføres en ansøgningsprocedure som imidlertid kun vil berører ca. 1 % af det samlede antal operationer – reelt måske mindre. Statistik fra lufthavnen mangler på dette område. 3.9.3.5 Rekreative interesser i tilknytning til lufthavnen Danmarks flymuseum Flere er bekymrede for, at Danmarks Flymuseum på lufthavnen må lukke, og at de årlige veteranflystævner dermed også må aflyses. Særligt nr. 48 og 56 redegør for museets aktiviteter og frygter, at dets særlige værdi som levende museum, hvor man kan se flyene i luften forsvinder. Museet er specialmuseum for danskbyggede fly og rummer desuden Danmarks Flyvevåbenmuseum med dansk luftforsvars- og militærflyvning frem til i dag. Der er tale om et kulturprojekt af stor regional og national betydning. Faldskærmsudspring Dansk Faldskærms Union (12) og faldskærms klubber (17-18, 23, 28) udtrykker bekymring for, at der vil ske en kraftig beskæring af mulighederne for faldskærmsudspring, hvor der årligt afholdes stævner, blandt andet DM i faldskærmsudspring. Faldskærmsklubben Skydive Stauning (17) præciseres, at det er korrekt, at der ikke sker ændring i de arealer, hvor der kan springes med faldskærm, men begrænsningen til 10 personer i flyene reducerer mulighederne så meget, at det ikke er interessant at bruge Stauning Lufthavn til større stævner, større træningssamlinger og DM i faldskærmsspring. KZ & Veteranfly Klubbens rally I indsigelserne nr.23, 41-56, m.fl. frygtes det, at det meget estimerede, årlige besøg af DC-3 flyet ved KZ & Veteranfly Klubbens rally må aflyses, idet flyet har mere end 10 sæder. Det vil komme som en stor og uvelkommen overraskelse for de mange, som hvert år gæster KZ Rallyet for bl.a. at nyde synet af DC-3 flyet. Vurdering Vedrørende Danmarks flymuseum uddyber Rambøll, at denne aktivitet ikke vil blive begrænset, idet alle veteranfly flyver efter visuelle regler. De skal blot følge de reviderede flyveveje og indflyvningspunkter. Desuden vil møllernes placering være velkendt for disse piloter, og opmærksomheden vil derfor være skærpet i forhold til møllerne. Vedrørende faldskærmsudspring henviser Rambøll til, at der kan søges dispensation til denne form for aktivitet, specielt da det må formodes, at denne foregår efter VFR regler. Vedrørende KZ & Veteranfly Klubbens rally henviser Rambøll til, at DC-3 flyet gerne må lande i Stauning Lufthavn med mindre end 10 passagerer ombord. Der henvises til, at der kan ansøges om dispensation for beflyvning med mere end 10 passagerer. Det forudsættes igen, at der er tale om VFR flyvning. 3.9.4 Øvrige bemærkninger vedrørende lufthavnen Større rotor forværrer problemerne Sammenfattende redegørelse 43 Allan L. Molbech (45) tilføjer til nr. 41 yderligere en bekymring til standardskrivelsen om, at planerne med at sætte en større rotor på vindmøllerne vil forværre problemerne. Erfaringer med andre vindmøller og lufthavne Nr. 22 fra Thisted henviser til erfaringer fra andre steder. Blandt andet at man i Østerild i Thisted flyttede vindmøllerne, så de kom nord for indflyvningslinjen til Thisted Lufthavn. Indsigelse nr. 47 fra Sakskøbing henviser til erfaring fra lufthavn ved Nakskov, hvor lufthavnen måtte lukke, efter at Vestas havde opsat 3 testvindmøller syd for Nakskov by. Rundflyvning og cirkling Indsigelse nr. 11 og 17 pointerer, at det er en fejl i VVM-redegørelsen side 102, hvor der står, at rundflyvninger allerede i dag foregår syd om lufthavnen. Rundflyvninger sker primært mod Ringkøbing og Søndervig, der er turistområder. Endvidere anføres det på side 190-191 i VVM-redegørelsen, at den eneste ændring i beflyvningen vil være, at rundflyvning skal ske syd om lufthavnen. Faldskærmsklubben Skydive Stauning (17) påpeger, at den ensidige cirkling ved Billund skyldes hensyn til byen og støj over denne, og ikke høje elementer som kan give større risiko for beflyvning af lufthavnen. Vurdering En større rotor på vindmøllerne vil medføre, at tårnhøjden reduceres, så den totale højde ikke bliver større end de 200 meter, der er den maksimale totalhøjde som forslag til kommuneplantillæg giver mulighed for og som VVM-redegørelsen belyser miljøpåvirkningerne af. Det er derfor ikke vurderet, at en større rotor vil give større problemer. Naturstyrelsen anbefaler dog, at dette forhold også vurderes i en kommende sikkerhedsrapport i forhold til turbulens bag vindmøllerne. Der er en misforståelse i VVM redegørelsen, idet der ikke er skelnet mellem rundflyvning og cirkling. Rundflyvning kan foregå som hidtil under hensyntagen til reglerne for visuel flyvning og den skærpede opmærksomhed på, at vindmøllerne står nord for lufthavnen, jf. ovenstående svar. Derimod kan cirkling kun foregå mod syd. Det er korrekt, at cirkling ved Billund er begrænset til nord af hensyn til byen. Naturstyrelsens samlede vurdering angående Stauning Lufthavn Naturstyrelsen vurderer, at præciseringen af cirkling og rundflyvning ikke har nogen større betydning for forståelse af VVM-redegørelsen, og at vurderingerne fortsat er retvisende. Det er Naturstyrelsens samlede vurdering i forhold til Stauning Lufthavn, at der ikke er fundet grundlag for at stille tvivl ved Rambølls svar på bemærkninger. Naturstyrelsen finder derfor svarene tilstrækkeligt besvaret. Det skal dog dertil siges, at det på nuværende tidspunkt endnu ikke er endeligt afklaret, hvilke 44 Sammenfattende redegørelse sikkerhedsforhold, Trafikstyrelsen vil stille i forbindelse med en dispensation, og evt. hvilke konkrete tiltag dette kræver etableret. 3.10 Økonomiske interesser I forhold til økonomiske interesser er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9) Tændpibe Minkfarm (nr. 7) Ejner Frost (nr. 10) Søren Pedersen (nr. 29) Gunnar Guldbrand (nr. 55) Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (nr. 11) En del høringssvar omkring Stauning Lufthavn. (nr. 11, 41, 22, 28, 46, 48 og 56 m.fl.) Egon Møller (nr. 32) 3.10.1 Samfunds- og socioøkonomiske interesser Danmarks Naturfredningsforening (5) anfører, at VVM-redegørelsen behandler en række konflikter ud fra en grundholdning om, at projektet på grund af dets (samfunds-) økonomiske betydning skal nydes fremme. Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser afledte socioøkonomiske forhold, herunder påvirkning af indtægtsgrundlaget for tredjemand. Det anføres af advokaten for Tændpibe Minkfarm (7), at det påhviler Naturstyrelsen, ud fra forsigtighedsprincippet, at tilvejebringe oplysninger om mulige miljøeffekter samt videnskabeligt at underbygge antagelser i denne forbindelse. Det anføres, at Naturstyrelsen forsømmer dette, og at dette forhold udgør en væsentlig og diskvalificerende mangel. Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) efterlyser beskrivelse og kvalificering af mulig støjpåvirkning i forhold til omkringliggende minkfarme, herunder hensyn til erhvervsvirksomheder og tilknyttede medarbejdere. Dette anses som en væsentlig mangel. Søren Pedersen (29) gengiver, at der vil være positive effekter på eksport og beskæftigelse. Dele af møllerne produceres i udlandet – er det undersøgt inden konklusionen er skrevet? Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver, at projektet ikke vil generere arbejdspladser, idet produktionen ifølge pressen flyttes til udlandet. Der vil således mistes 800 arbejdspladser i Danmark. Sammenfattende redegørelse 45 Grundejerforeningen har forståelse og sympati for kommunens ambition om selvforsyning med el samt projektets medvirken til forbedring af kommunens CO2-regnskab, men foreningen kan ikke acceptere, at dette får alvorlige konsekvenser for landskab, dyreliv og Stauning Lufthavn og samtidig medfører ødelæggelse af sommerhusområdet Stauning Vesterstrand. Nr. 11, 41, 22, 28, 29, 46, 48 og 56 m.fl. mener, at set på baggrund af ovenstående forhold (luftfartstekniske problemer), som ikke har været diskuteret under forløbet og som i det udgivne Forslag til Kommuneplantillæg nr. 46 kun forbigående nævnes som en usikkerhed omkring socioøkonomiske forhold for lufthavnen, må den planlagte opstilling af møllerne på de angivne positioner siges at være en dødsdom for Stauning Lufthavn. Hvis den nuværende placering af møllerne fastholdes, må det påregnes, at de pt. 20 private arbejdspladser på flyvirksomheden i lufthavnen fortabes. Desuden må det påregnes, at de på pladsen stationerede forretningsfly (og det heraf afledte brændstofsalg) flyttes til pladser, som ikke har begrænsninger i anflyvningsforholdene. Egon Bjerre (22) nævner tab af arbejdspladser, når det formodes, at Stauning Lufthavn får nedgang i aktiviteter, hvilket burde være et væsentligt problem. Ligeledes understreger Lejerforeningen for Stauning Lufthavn, at opsætningen af vindmøllerne vil få en kæmpeeffekt på lufthavnens driftsmuligheder. Christian Hedegaard Gravesen (48) fremfører, at Vestjylland er et område, der har stor turistmæssig betydning for Danmark. Ikke mindst Ringkøbing Fjordområdet tiltrækker mange turister både fra ind og udland. Heri er Danmarks Flymuseum en vigtig brik. Gunnar Guldbrand (55) mener, at PSO-midlerne er skyld i alle problemerne ved at give sportsforeninger og andre kulturelle formål penge og måske også politikerne, hvilket man i andre lande ville kalde korruption. Vurdering Projektet om opsætning af fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk bygger på rapporten over ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” fra 2011, der blev udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe. Rapporten identificerer 7 arealer til prototypemøller, herunder Velling Mærsk. I Velling Mærsk blev der peget på mulighed for opstilling af to møller eller evt. flere møller på baggrund af en konkret VVM-redegørelse. Naturstyrelsen har gennem planlægningen og VVM-processen for projektet foretaget en afvejning af bl.a. arealinteresser og miljøpåvirkninger ift. andre interesser, som regeringens ønske om at skabe bedre vilkår i Danmark for vindmølleindustriens muligheder for udvikling, test og demonstration af vindmøller. Samfundsmæssige interesser indgår også i den endelige stillingtagen til projektet. Se også nedenstående kap. 6. I VVM-redegørelsens afsnit 10.18 er der redegjort for de afledte socioøkonomiske forhold. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. 46 Sammenfattende redegørelse Det er vanskeligt præcist at fastslå de socioøkonomiske forhold, men der findes tal for, hvor meget arbejde en vindmølle genererer både under anlægsfasen og i driftsfasen. Der findes ikke oplysninger om, at produktionen flyttes udenlands, som nogen høringssvar anfører, men det kan naturligvis aldrig udelukkes. Hvorvidt der vil ske en nedgang i beskæftigelsen på Stauning Lufthavn afhænger af, hvorledes de endelige sikkerhedskrav til beflyvning af lufthavnen bliver udformet. Det er endnu ikke afklaret, men Ringkøbing-Skjern Kommune har som mål og arbejder for, at forholdene ved Stauning Lufthavn kan forblive uændret. I afsnit 10.18 er der redegjort for, at projektets begrænsninger på Stauning Lufthavn vil medfører ændringer i aktiviteterne både for erhverv og fritidsaktiviteter, men omfanget af en begrænsning på 10 passagerer pr. fly er vanskeligt at værdisætte. Der findes ikke studier af, hvorledes vindmøller påvirker turismen, hverken positivt eller negativt, men spørgsmålet optræder ofte i debatten før vindmøller rejses. Derfor var turistforeningen også aktivt inddraget i udarbejdelsen af temaplanen for vindmøller i 2007 – 2009 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har i de sidste 25-30 år været kraftigt påvirket af vindmøller i landskabet både i Velling Mærsk, Gestenge, Holmsland ved Vognkær samt Nørhede, No og Tim. Kommunen er samtidig præget af stor turisme, der især er koncentreret omkring Søndervig og Holmsland Klit. Turismen har udviklet sig gennem mange år parallelt med, at der er opstillet vindmøller. De seneste 8 år er adskillige vindmøller med totalhøjde 125 til 150 meter opstillet, uden der er konstateret en nedgang i turismen af den grund. Derimod har vejrlig og den generelle økonomiske krise haft indflydelse på turismen. Vindmøllerne er generelt placeret med god afstand til de store turistområder. I Thisted Kommune har man bl.a. ifølge Politiken den 31. juli 2014 oplevet en stor turistmæssig fremgang i form af busture til de store vindmøller ved Østerild de seneste år, og på Ærø og Samsø har man ligeledes turistmæssig fordel af anlæg med vedvarende energi, herunder vindmøller. Det er på den baggrund i VVM-redegørelsen konkluderet, at det ikke kan påvises, at vindmøllerne alene vil have en negativ påvirkning på turismen. Advokaten for Tændpibe Minkfarm konkluderer, at der foreligger videnskabelig usikkerhed om, at projektet ikke vil have nogen direkte eller indirekte effekter på minkproduktioner. I VVM-redegørelsens afsnit 10.18 og 11.13 er der redegjort for de tænkelige socioøkonomiske forhold, og da der ikke kan findes en miljøpåvirkning ift. mink, som der er redegjort for i ovenstående afsnit 3.3.4, er der ikke yderligere fundet afledte socio-økonomiske forhold, der påvirker indtægtsgrundlaget som følge af støj. I forhold til vindmøllernes effekt på minkproduktioner, er det Naturstyrelsen opfattelse, at VVM-redegørelsen i tilstrækkelig grad og på tilstrækkelig grundlag ift. den forventelige miljøpåvirkning, har belyst forholdet omkring projektets påvirkning på mink. Som ovenstående afsnit 3.3.4 og 3.5.1 har redegjort for, at der ikke kan sandsynliggøres en påvirkning på mink, kan Naturstyrelsen ikke se, at der skal lægges et særligt forsigtighedsprincip til grund for projektets virkninger på mink, og dermed vil der heller ikke være en påvirkning af muligheden for at udøve erhvervet. Sammenfattende redegørelse 47 Gunnar Guldbrands (55) problematisering af anvendelsen af PSO-midlerne må henvise til den grønne ordning under VE-loven, hvor der indsættes 88.000 kr. pr MW i en pulje i Ringkøbing-Skjern Kommune. Puljen administreres af Energinet.dk, som kan give tilskud til lokale projekter, som fremmer accepten af vedvarende energi. Det samlede beløb ved Velling Mærsk vil være 2.816.000 kr., hvor størstedelen vil kunne anvendes i lokalområdet ifølge praksis i RingkøbingSkjern Kommune. Kommunen kan vælge at bruge midlerne i hele kommunen til projekter, der fremmer vedvarende energi og energibesparelser, eller de kan lade lokale foreninger anvende dem. 3.10.2 Projektmagers og Vestas’ økonomi Advokaten for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) anfører, at økonomiske hensyn hos Vestas har medført ønske om, at planer og godkendelse fremmes hurtigst muligt. Grundejerforeningen sætter spørgsmålstegn ved, om kommunen ønsker at fremme projektet af hensyn til projektmagers økonomi, til Vestas eller muligheden for at skabe flere arbejdspladser. Det undrer grundejerforeningen, at hensyn til Vestas’ økonomi vejer tungere end hensynet til landskab, mennesker, dyreliv, lufthavn og tæt beliggende bebyggelse, og at projektet legitimeres ud fra vigtigheden for Vestas’ fremtidige produktion. Grundejerforeningen efterlyser krav om radarstyring som kan regulere hvornår advarselsblink er nødvendigt og fristes til at tro, at projektmagers økonomi vægtes højere en hensyn til naboer. Vurdering Det er ikke unormalt, at økonomiske hensyn hos en bygherre medfører et stort pres på den pågældende myndigheds behandling af et VVM-pligtigt anlæg, uanset om myndigheden er en kommune eller Naturstyrelsen. Dette ændrer ikke på, at den lovpligtige VVM-proces og høringsperioder gennemføres med baggrund i VVM-bekendtgørelsens krav til indhold, jf. § 5 og bilag 4 (BEK 1184 af 06/11/2014). Som redegjort ovenfor og i kapitel 1 og 4 i VVM-redegørelsen, har opstilling af testpladser for havvindmøller i Danmark en samfundsmæssig interesse for beskæftigelse og eksport, hvorfor man har identificeret 7 arealer til prototypemøller, herunder Velling Mærsk for forsøgsmøller med totalhøjde over 150 meter og op til 250 meter. Det er således ikke økonomien for Vestas eller bygherre, der tages hensyn til, men alene samfundsmæssige interesser for en vigtig eksportindustri, der indgår i den samlede afvejning af projektet. Som der er redegjort for i ovenstående afsnit 3.10.1, så indgår samfundsmæssige interesser også i den samlede afvejning af projektet. Dette betyder ikke, at andre interesser ikke er afvejet, som loven foreskriver. For projektet om opsætning af fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk er bl.a. landskab, mennesker, dyreliv, lufthavn og tæt beliggende bebyggelse blevet vurderet i VVM-redegørelsen med særlig fokus på Natura 2000-områder, landskab, støj og Stauning Lufthavn. Der henvises til efterfølgende kapitel 4-7. 48 Sammenfattende redegørelse Ringkøbing-Skjern Kommune har som planmyndighed og som ejer af Stauning Lufthavn interesse i, at tilvejebringe muligheden for, at projektet kan realiseres og fortsat skabe og bevare arbejdspladser samtidig med, at den fortsatte drift af Stauning Lufthavn ønskes videreført med uforandret anvendelse. En fremtidig mulighed eller krav om radarstyring afgøres af Trafikstyrelsen. Se ovenover i afsnit 3.7.3. 3.10.3 Turister og udlejning af sommerhuse Ejner Frost (10) skriver, at den landskabelige påvirkning sammen med støjen, vil skræmme turisterne væk fra sommerhusområdet, og vil gøre det svært at udleje sommerhuse. Der skrives, at sommerhusene i bedste fald kan sælges med store økonomiske tab. Dette vil kunne stavnsbinde sommerhusejere, og pensionister vil blive tvunget til at bosætte sig i sommerhusene som helårsboliger med deraf følgende ekstra belastning af området og økonomisk byrde for kommunen. Advokaten for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) mener ikke, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til påvirkning af mennesker, herunder turister, i VVM-redegørelsen. Den visuelle påvirkning vil påvirke den store turiststrøm til området. Vurdering Se vurdering under punkt 3.10.1 - Samfunds- og socioøkonomiske interesser. 3.10.4 Værditab Ejner Frost påpeger (10), at der er indgået aftaler om værditab for naboer indenfor 2 km fra vindmøllerne – blot ikke sommerhusejere. Søren Pedersen (29) skriver, at det ikke fremgår, at der er foretaget vurdering af værditab som påføres boligejerne i området og henviser til et forskningsprojekt, som nævner værditab på min. 14 %. Der spørges også til, om kommunen vil henstille til mølleejerne, at de bør tilbyde sommerhusejere indenfor 2 km samme erstatning som fastboende. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver, at opførelse af de fire møller og masten, tæt op ad sommerhusområdet, vil medføre markante fald af ejendommenes handelsværdi. Foreningen omtaler presseomtale om værditab på min. 15 %. En lokal ejendomsmægler har givet udtryk for, at interessen for sommerhuskøb har været på nulpunktet, siden det blev klart, at der planlægges for vindmøller i området. Grundejerforeningen forventer desuden, at opførelsen at testmøllerne får negative konsekvenser for finansieringsmuligheder. Grundejerforeningen anfører endvidere, at møllerne vil forringe mulighed for udlejning til turister, ikke mindst tyskere, og udlejningsfrekvens og lejeniveau vil blive væsentligt reduceret. På denne baggrund forventes betydelige erstatningskrav fra mange af sommerhusgrundejerne. Egon Møller (32), der ejer en hangar på lufthavnen, mener, at kommunen bør erstatte tab på ejendomme på lufthavnen, hvis den ikke kan anvendes mere. Vurdering Sammenfattende redegørelse 49 Umiddelbart falder økonomi aspektet ikke ind under begrebet i VVMbekendtgørelsen om socioøkonomi, der er formuleret som ”de af miljøpåvirkningerne afledte socio-økonomiske effekter”. Bygherre, Tændpibe Vindmøllebyg K/S består ud over Skovgaard Invest og EnergiCenter Nord af en gruppe lodsejere og naboer beliggende og defineret inden for en afstand af 2 km. Naboer indenfor de 2 km, der ikke indgår i ejerkredsen, har indgået frivillige aftaler om erstatning. Sommerhusejere har ikke modtaget tilbud om frivillige aftaler om erstatning. De 2 km er ikke reguleret ved lovgivning eller en del af Værditabsordningen, men baseret på frivillige aftaler. Naturstyrelsen kan således ikke stille krav om, at sommerhusejerne også skal inddrages i aftaler om værditabserstatning. Værditabsordningen giver mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab, hvis der opstilles vindmøller i nærheden af en beboelsesejendom. Reglerne for værditabsordningen findes i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013, §§ 6-12. Værditab ligger uden for planprocessen, og Naturstyrelsen henviser til Energinet.dk, der varetager ordningen. Forholdet vedr. forslag til kompensation for værditab på hangarer i Stauning Lufthavn, hvis lufthavnen bliver mindre anvendelig er et forhold mellem lufthavnsejer og hangarejer. 3.11 Alternativer I forhold til alternativer er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9) Egon Bjerre (nr. 22) Toft Air Force (nr. 38) Flere høringssvar omhandlende Stauning Lufthavn (bl.a. nr. 32 og 40) 3.11.1 Alternativ placering Danmarks Naturfredningsforening (5) og Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) efterlyser yderligere undersøgelser af mulighed for udnyttelse af alternativ lokalisering ved Lem Kær. Det samme gør Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand. Flere indsigelser omkring lufthavnen, bl.a. nr. 32 og 40 mener, at man bør finde en anden placering og taler om, at en placering blot et par kilometer længere mod nord, vil fjerne problemet med lufthavnen. Toft Air Force (38) mener, at vindmøllerne i stedet kunne placeres i Hvide Sande eller på Harboøre Tange. 50 Sammenfattende redegørelse Det undrer Grundejerforeningen, at Vestas henviser til, at der ikke er andre placeringsmuligheder, herunder opstilling på havet. Det foreslås, at Vestas søger udenlands, hvis andre placeringer ikke er anvendelige. Egon Bjerre (22) foreslår, at testcentret flyttes. Vurdering Der er i VVM-redegørelsen kapitel 6 redegjort for alternative områder til opstilling, herunder muligheden i Lem Kær godt 2 km nord for vindmøllerne ved Velling Mærsk. Det er her konkluderet, at det ikke er muligt, da der ikke er plads til fire vindmøller på 200 meter, og at det vil kræve, at man nedtager 11 eksisterende 150 meter høje vindmøller, der kun er få år gamle. I kapitel 1 i VVM-redegørelsen er der i rapporten ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” fra 2011, identificeret 7 arealer til prototypemøller, herunder Velling Mærsk for testvindmøller over 150 meters totalhøjde, da det er vigtigt for regeringen, at man kan finde sådanne pladser til vindmølleindustrien. Det fremgår af kapitel 1, 5 og 6 i VVM-redegørelsen, at der ikke er fundet andre egnede områder, der kan rumme 4 testvindmøller, og hvor det er muligt at teste de store vindmøller, der skal stå ude på havet, med den såkaldte ”park effekt”. 3.11.2 Færre møller Danmarks Naturfredningsforening (5) efterlyser belysning af opstilling af kun en enkelt mølle samt mulighederne for sanering af eksisterende vindmøller i området. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) undrer sig over, hvordan anbefaling om kun to testmøller i området, som beskrevet i Naturstyrelsens ”Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020”, pludselig kan ændres til det dobbelte antal møller. Vurdering I kapitel 1 og 5 i VVM-redegørelsen er der en grundig redegørelse for, at det er nødvendigt at opstille 4 vindmøller for at kunne teste vindmøllernes indbyrdes påvirkning og kunne bruge testene til optimering af store havvindmølleparker. Det er blevet muligt at opstille fire vindmøller i stedet for to, idet der nedlægges boliger langs Tændpibe. I udpegningen af pladser til forsøgsmøller var der peget på, at der kunne stå to møller ved Velling Mærsk, hvilket alene var opgjort ud fra afstande til boliger og ikke på baggrund af en konkret VVM-redegørelse. 3.11.3 Ganer Enge Danmarks Naturfredningsforening opfordrer Naturstyrelsen til, at vindmølleområdet ”Ganer Enge” slettes som potentiel testplads for vindmøller. Vurdering I rapporten over ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” fra 2011, der blev udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe, er der identificeret 7 arealer til prototypemøller, herunder Velling Mærsk (ID-107) og Ganer Enge (ID-19), som alene er mulige testmøllesteder. En VVM-redegørelse vil bl.a. skulle Sammenfattende redegørelse 51 afgøre antal og om det er muligt at opsætte testmøller på stedet. Rapporten belyser potentielle muligheder, men giver i sig selv ikke konkret mulighed for at opsætte testmøller. Naturstyrelsen har ikke kendskab til, om der vil igangsættes en planlægning for testmøller på området eller ej. 3.12 Andet Udover de ovenfor nævnte, er der indkommet høringssvar vedrørende øvrige emner fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 5) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 9) Ejner Frost (nr. 10) Ringkøbing-Skjern kommune (nr. 3) Tændpibe Minkfarm (nr. 7) Søren Pedersen (nr. 29) 3.12.1 Metode Ejner Frost (10) beskriver VVM-redegørelsens metode som ikke retvisende. Han mener, at der er anvendt ”positive briller”, gjort forkerte og ensidige vurderinger og lavet åbenlyse fejl. Desuden opfattes nabointeresser, herunder sommerhusområdet Stauning Vesterstrand, som negligeret og overset. Danmarks Naturfredningsforening (5) undrer sig over - for vindmøllerne entydigt fordelagtige konklusioner. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) opfatter planmaterialet som en koordineret proces mellem projektmager, Vestas, Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen, og kan på ingen vis genkende det billede, som materialet søger at skabe. Grundejerforeningen stiller spørgsmål til kvalitet og pålidelighed af VVMredegørelsens støjberegninger og henviser til Vesthimmerlands Kommunes høringssvar til rapporten om testpladser til prototypemøller. Grundejerforeningen finder Ringkøbing-Skjern Kommunes engagement i projektets gennemførelse påfaldende aktivt. Advokaten for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) anfører, at det ser ud til, at der ikke er taget hensyn til hverken ligheds- og proportionalprincippet. Vurdering VVM-redegørelsen forholder sig til alle væsentlige konsekvenser for miljøet i bred forstand i henhold til VVM-bekendtgørelsens krav til indhold, jf. § 5 og bilag 4 (BEK 1184 af 06/11/2014). Konklusioner og vurderinger er foretaget så objektivt 52 Sammenfattende redegørelse som muligt, og materialet, beregninger, rapporter o. lign. er fremlagt for offentligheden, så de tydeligt fremgår på hvilket grundlag beslutningerne træffes. Bort set fra forhold omkring støj, afstandskrav og skyggekast, er der ikke eksakte værdier at forholde sig til, mens påvirkning af landskab og visuelle forhold ved naboer er en vurderingssag men med afsæt i de fysiske forhold. For vindmøller op til 150 meter totalhøjde vurderer man normalt alle boliger og samlede bebyggelser indenfor 1 km fra vindmøllerne. Ved Vælling Mærsk er man gået ud i en afstand på 2 km. Naturstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af VVM-redegørelse og kommuneplantillæg, mens Ringkøbing-Skjern Kommune er ansvarlig for lokalplanlægningen. Naturstyrelsen har, som det typisk er tilfældet i sager for udarbejdelse af VVM-pligtige anlæg, bedt bygherre om at få udarbejdet det nødvendige baggrundsmateriale, herunder VVM-redegørelse. Bygherre anvender ofte en konsulent, som i dette tilfælde er PlanEnergi. I en sådan proces vil der næsten altid være et samarbejde med kommunen, der bl.a. som plan- og støjmyndighed kan bidrage med væsentlige viden, uden at kommunen dog styrer indholdet. Støjberegninger er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i vindmøllebekendtgørelsen og udarbejdet i programmet WindPro, der er godkendt til beregningen i bekendtgørelsen. Støjen fra vindmøllerne er ligeledes fastsat ud fra målinger på vindmøllen på Østerild, mens det for de ældre vindmøller er fastsat ud fra en generering i overensstemmelse med kravene fra Miljøstyrelsen. Der er redegjort for dette i afsnit 10.9 fra VVM-redegørelsen, hvor figur 10.10 redegør for, hvilke vindmøller der indgår i beregningen og for hvilken kildestøj vindmøllerne har. Beregningerne er endvidere vedlagt som bilag 7. Opfattelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes engagement er en tilkendegivelse, som ligger udenfor den sammenfattende redegørelse. Lighedsgrundsætningen og proportionalprincippet tager afsæt i forvaltningsloven og indgår i afvejningen af projektet i forhold til dets virkninger på miljøet. Da mulighederne for alternativer og afvejning af de enkelte interesser og miljøpåvirkninger allerede indgår i VVM-redegørelsen, vurderes der i tilstrækkelig grad også at være forholdt sig til lighedsgrundsætningen og proportionalprincippet ift. borgere og bygherre. 3.12.2 Visualiseringsmetode Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) efterlyser metode for visualisering. Ejner Frost (10) anfægter visualiseringsmetoden og fremhæver visualisering af naboforhold fra Klitrosevej som manipuleret. Der er medsendt tre billeder, som viser situationen fra et nærliggende standpunkt. Vurdering Metode for visualisering er beskrevet i Bilag 1. Sammenfattende redegørelse 53 Det er ikke muligt præcist at vide, hvor bevoksning eller andre slørende elementer vil være placeret i forhold til vindmøllerne, når billedet tages, men der tages afsæt i eksisterende forhold og kendte planlægningsmæssige forhold. Det er ikke muligt at visualisere møllerne på medsendte fotos, idet der er behov for oplysninger om standpunkt (GPS-koordinater), kameratype, brændvidde mm. Det er klart, at møllerne vil fremstå lidt forskelligt, afhængig af hvor kameraet placeres i forhold til bevoksningen. Det er ud fra visualiseringen på figur 4 i Bilag 2 muligt at vurdere, hvor synlige møllerne vil være ved bevægelse rundt i området. 3.12.3 Indkaldelse til borgermøde Det undrer Søren Pedersen (29), at det er Naturstyrelsen, som indkalder på vegne af bygherre. Vurdering Naturstyrelsen har i forbindelse med den offentlige høring informeret borgeren i orienteringsbrevet om borgermødet: ”Som et led i offentliggørelsen inviterer bygherre, Tændpibe Vindmøllebyg K/S, til borgermøde om projektet og om værditabs- og køberetsordningerne ift. VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi). Naturstyrelsen deltager i mødet.” Det var således bygherre, der afholdt borgermødet. Endvidere annoncerede bygherre mødet i den lokale presse og indkaldte dermed også selv til mødet i overensstemmelse med kravene i VE-loven. 3.12.4 PlanEnergi’s uvildighed Søren Pedersen (29) anfører, at det ikke fremgår af kolofonen i trykt udgave af ”Forslag til kommuneplantillæg nr. 46”, at PlanEnergi er forfatter eller medforfatter i stort omfang. Der stilles spørgsmålstegn om PlanEnergi's tilhørsforhold til Vestas og dermed virksomhedens uvildighed. Vurdering Det er normalt, at myndighederne beder bygherre om at bidrage med oplysninger og udarbejdelse af miljøvurdering og VVM-redegørelse og eventuel bidrag til kommuneplantillæg. Det er Naturstyrelsen, der har udarbejdet kommuneplantillægget, og Naturstyrelsen der er udgiver af VVM-redegørelsen ved Velling Mærsk. I udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg er der brugt konklusioner fra VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af PlanEnergi. 3.12.5 Mangler Advokaten for Tændpibe Minkfarm (7) skriver, at VVM-redegørelsen lider af adskillige mangler, som indebærer, at beslutningsgrundlaget ikke er lovligt og at der dermed ikke kan træffes planlægningsmæssige beslutninger på denne baggrund. Det bemærkes af advokaten for Tændpibe Minkfarm (7), at VVM-redegørelsen flere steder beskriver, at Vestas er under tidspres, og at dette ikke bør være afgørende for graden af krav til beslutningsgrundlaget. Endvidere bemærkes det, 54 Sammenfattende redegørelse at der skal udarbejdes en fuldstændig vurdering af indvirkningen på miljøet og en forudgående vurdering af alle miljøeffekter i bred forstand. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) mener, at VVM-redegørelsen ikke på tilstrækkeligt sagligt grundlag sikrer myndighederne at træffe den bedste beslutning. Vurdering Som der er redegjort for under punkt 3.12.1, er det jf. de lovmæssige krav til indholdet af VVM-redegørelsen fastlagt, at man skal undersøge alle væsentlige miljøpåvirkninger af et projekt og ikke en fuldstændig vurdering af indvirkningen på miljøet, da påvirkninger kan være så små, at de er ubetydelige. 3.12.6 Sagens parter Advokat for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (9) skriver på vegne af foreningen, som har 392 medlemmer. Grundejerforeningens indsigelse repræsenterer, ifølge brev fra udvalget, samtlige 392 grundejere i sommerhusområdet Stauning. Ejner Frost (10) og advokat for Grundejerforeningen (9) beklager, at RingkøbingSkjern Kommune har afvist foreningen som part i sagen. Som følge heraf har foreningen ikke fået fuld aktindsigt i sagen. Sagsbehandlingen findes kritisabel, og det undersøges, om denne kan indbringes for Ombudsmanden. Grundejerforeningen skriver, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har ønsket at inddrage grundejerforeningens medlemmer i dialog om projektet. Der er søgt fuld aktindsigt, men langsom kommunal sagsbehandling har betydet, at foreningen har haft kort tid til at indgive indsigelse på baggrund af det modtagne ekstramateriale fra kommunen (modtaget 5.12.14). Derfor har udvalget anmodet Ankestyrelsen om at forlænge ankefristen (indsigelsesfristen 12.12.14?). Vurdering Naturstyrelsen har ingen kenskab til eller bemærkninger til tidligere eller verserende forhold mellem sommerhusejerne og Ringkøbing-Skjern Kommune. Naturstyrelsen har haft forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse i 9 ugers offentlig høring frem til 12. december 2014, og henvist til at alt det offentliggjorte materiale kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside: ”http://www.naturstyrelsen.dk/Annonceringer/Plan_og_VVM/ og på http://www.plansystemdk.dk/eller fås ved henvendelse til Naturstyrelsen på tlf. 7254 3000.” Her har alle med interesse kunne fremsende bemærkninger/indsigelse, og Naturstyrelsen har, som ovenstående viser, modtaget en omfangsrig indsigelse fra Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand. Sammenfattende redegørelse 55 4. Høringens indflydelse på afgørelsen Kopi af høringssvar fremgår af ”Bilag til sammenfattende redegørelse_Velling Mærsk”. Høringen har medført, at der i VVM-tilladelsen er stillet krav til vindmøllerne i forhold til afværgelse af isnedfald på vejen Tændpibe. Høringen har ikke medført ændringer i forslag til kommuneplantillæg. Høringen har givet anledning til enkelte præciseringer ift. VVM-redegørelsen, som primært omfatter grundlaget for vurdering af projektets påvirkninger på kortnæbbet gås uden for Natura 2000 områder. VVM-redegørelsen understøttes af vurderingen fra seneste undersøgelse fra DCE om ”First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild” fra januar 2015, at en evt. kollisionsrisiko ikke vil have betydning på bestandsniveau for kortnæbbet gås. Materiale, vurderinger og konklusioner fra VVM-redegørelsen er fortsat korrekte på trods af, at der findes supplerende oplysninger om større forekomster af kortnæbbede gæs i området øst for Ringkøbing Fjord, herunder Velling Mærsk. De mange spørgsmål vedr. Stauning Lufthavn har haft en så teknisk karakter og stillet tvivl om bilag 3, sikkerhedsrapporten, udført af Rambøll, at Naturstyrelsen har forelagt Rambøll disse tekniske spørgsmål før de kunne besvares. Dette har givet anledning til, at det er præciseret, at rundflyvninger ikke er påvirket af nye krav til sikkerhed for beflyvning af Stauning Lufthavn, men det alene er cirkling, hvor man ikke fremover må udføre cirkling nord om lufthavnen. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående justeringer, at de supplerende bemærkninger og høringssvar ikke ændrer på den samlede stillingtagen til projektet, og at VVM-redegørelsen giver et retvisende billede af projektets indflydelse på nærmiljøet sammenholdt med VVM-redegørelsens øvrige materiale. 56 Sammenfattende redegørelse 5. Forventet afgørelse 5.1 Afgørelsen Naturstyrelsen træffer afgørelse i sagen på baggrund af det offentliggjorte planforslag med tilhørende VVM-redegørelse, de indkomne høringssvar samt eventuelle udtalelser til den sammenfattende redegørelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Høringen har ikke medført ændringer i forslag til kommuneplantillæg. På baggrund af ovenstående forventer Naturstyrelsen at træffe afgørelse om, at projektet kan gennemføres. Afgørelsen vil omfatte udstedelse af et tillæg til kommuneplan 2013-25 for Ringkøbing-Skjern Kommune og meddelelse af VVM-tilladelse til Tændpibe Vindmøllebyg K/S. 5.2 Forventet udformning af kommuneplantillæg Fremtidige planforhold fastlægges med nedenstående retningslinjer og rammer (Kapitel 8 fra forslag til kommuneplantillæg dog uden planredegørelse): 8.1 Retningslinjer Retningslinje 1 Inden for det rødstiplede rammeområde på figur 6, kan der opstilles maks. 4 forsøgsmøller i overensstemmelse med de planlægningsmæssige og miljømæssige rammer, som er beskrevet i VVM-redegørelsen. Rammebestemmelserne fremgår af 8.2. Sammenfattende redegørelse 57 Figur 6: Kort over rammeområde for fire forsøgsvindmøller ved Velling Mærsk. Retningslinje 2 Der skal være en afstand på 4 gange møllens totalhøjde fra hver mølle til nærmeste beboelse, jf. cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Dette fremgår som blåstiplet linje på figur 7 (linje for afstandskrav). Retningslinje 3 De gældende beregningsmæssige støjgrænseværdier skal overholdes hos alle naboer. Retningslinje 4 Der må ikke planlægges for eller gives landzonetilladelse til nye boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse inden for 800 m fra vindmølleområdet, medmindre det efter en nærmere vurdering kan godtgøres, at det kan ske uden at der opstår uacceptable støjgener, og uden at det påvirker mulighederne for at det udlagte vindmølleområde anvendes til vindmølleformål som angivet i rammerne for lokalplanlægningen. Afgrænsningen af de 800 meter fremgår med stiplet linje på figur 7. 58 Sammenfattende redegørelse Figur 7. Kort over støjfølsomområde, nærmeste naboer og boliger, der skal nedlægges. Retningslinje 5 Sammenfattende redegørelse 59 Retningslinje for affaldsdeponi ændres, så projektområdet for de 4 forsøgsmøller i Velling-Mærsk ikke er omfattet af retningslinjen inden for den rødstiplede linje, jf. figur 10. Retningslinje 6 På retningslinjekortet for vindmøller, angivet som ”potentielle områder til prototypemøller”, ophæves det område, som er angivet med sortstiplet linje på figur4. 8.2 Rammer 8.2.1 Ændring af rammer. Rammeområde til vindmølleanlæg (Et område til vindmøllepark i Velling Mærsk) nr. 00ta042, som angivet i retningslinje 5, ophæves for den del af rammen, hvor dette projekt ligger inden for, som angivet på figur 10. Den resterende del af ramme 00ta042 for de tilbagestående 4 Vattenfall møller, er fortsat gældende. Lokalplanen er derfor gældende for dette område. 8.2.2 Ny ramme, nr. 00ta125, for 4 forsøgsmøller ved Velling Mærsk Områdets anvendelse I området kan maksimalt opstilles fire forsøgsmøller, adgangsveje samt en målemast og tilhørende el-tekniske anlæg. I lokalplanprocessen fastlægges den endelige placering af adgangsveje. Bebyggelsens art og anvendelse I området må der maksimalt opstilles 4 forsøgsmøller, hvor hele eller dele af vindmøllerne kan udskiftes, som nacellen (møllehuset), tårnhøjden eller vingelængden. Vindmøllerne kan have påmonteret mindre dele til test i andre farver. For eksempel røde vingespidser eller et rødt rækværk for at øve nedfiring fra helikopter. Hvis væsentlige dele af en mølle, dvs. tårnet eller rotoren, skal udskiftes, betragtes det som en nedtagelse, og der skal foreligge en byggetilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved sådanne ændringer skal støjbidraget forelægges Ringkøbing-Skjern Kommune. Arealer, der ikke anvendes til vindmølleanlægget, skal fortsat anvendes til formål, som naturligt hører hjemme i det åbne land – naturformål eller landbrugsformål. Bebyggelsesforhold Vindmøllerne kan have en maksimal totalhøjde på 200 meter og minimum totalhøjde på 150 meter inkl. højde på fundament over jorden. Målemast må maksimalt være 140 meter høj og skal udformes som gittermaster uden barduner. Byggefelterne til de enkelte vindmøller, master m.v. udpeges i lokalplanen, der ligeledes fastlægger krav til belysning. Vindmøllerne skal have samme farve – lys grå ikke lysere end RAL7035 -og omdrejningsretning. 60 Sammenfattende redegørelse Der kan opstilles en koblingsstation og andre nødvendige anlæg til nettilslutning og forsøg med f.eks. lagring af el. Miljøforhold Der udlægges støjkonsekvenszone2 omkring vindmøllerne, se figur 9: Inden for zone A må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse i det åbne land. Inden for zone B må der, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Anlæg i området bør sikres mod vandstandsstigning til niveauet i Ringkøbing Fjord. Zonestatus Området er beliggende i landzone og forbliver i landzone. Områdets afgrænsning Afgrænsningen af rammeområde 00ta125 fremgår af figur 6. 2 Zonerne afgrænses af støjisolinjerne som angivet i Vindmøllebekendtgørelsens § 3. Zone A afgrænses af støjudbredelseskurven med 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s eller 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s, mens zone B afgrænses af støjudbredelseskurven med 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s eller 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Støjisolinjerne med den største støjudbredelse i forhold til grænseværdien er valgt. Sammenfattende redegørelse 61 Figur 9. Støjudbredelsen for 44 dB(A) som Zone A og 39 dB(A) som Zone B. 62 Sammenfattende redegørelse Figur 10: Nye og ændrede rammer i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-25. Rødskravering: Nyt rammeområde, 00ta125 for de fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Gråt område: Den resterende ramme 00ta042. Sammenfattende redegørelse 63 5.3 Forventet udformning af VVM-tilladelsen VVM-tilladelsen for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk forventes at indeholde følgende vilkår: Det er en betingelse for VVM tilladelsen, at en etablering af fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk sker i overensstemmelse med de oplysninger og beregninger om beliggenhed, udformning og tekniske forhold, herunder fx støj-, natur-og landskabspåvirkninger, som er lagt til grund for Naturstyrelsens vurdering af projektets miljøkonsekvenser i VVM-redegørelsen til kommuneplantillægget af den XX 2015. Det er således også en forudsætning for VVM-tilladelsen, at Trafikstyrelsen giver en tilladelse til projektet om at opstille fire testvindmøller i Velling Mærsk. Følgende vilkår fastsættes som forudsætning for VVM-tilladelsen: 1. Vindmøllerne etableres og drives inden for de fysiske og miljømæssige rammer, som er angivet i VVM-redegørelsen for det samlede anlæg. 2. Der kan maksimalt opstilles 4 vindmøller med totalhøjde 200 meter over terræn indenfor rammeområdet. 3. De vindmøller der kan opsættes skal være forsøgsmøller ift. Energistyrelsens definition. 4. Inden de første vindmøller sættes i drift, skal de 2 boliger og 1 sommerhus være fjernet, som fremgår af figur 1. Boligerne skal endvidere være nedlagt som bolig før anlægsarbejdet igangsættes. Fig 1. Nedlæggelse af boliger. 64 Sammenfattende redegørelse 5. Der kan opstilles én målemast indenfor rammeområder, som maksimalt må være 140 meter høj og skal udformes som gittermast uden barduner. 6. Belysning af de 4 forsøgsmøller og målemast ved Velling Mærsk skal følge Trafikstyrelsens anvisninger om lysafmærkning og kan ikke opsættes, før Trafikstyrelsens har meddelt bygherre dette. 7. Hvis der er risiko for overisning og dermed isnedfald, når vindmøllerne startes op, skal vindmølle nr. 4 standses, så rotoren er parallel med Tændpibe, når isen rystes af inden igangsætning. 8. Ingen beboelse må påføres skyggekast på mere end 10 timer årligt (beregnet som reel tid). 9. Kraner anvendt i anlægsfasen og demoniteringsfasen skal af hensyn til Stauning Lufthavn lysafmærkes i overensstemmelse med krav fra Trafikstyrelsen. Lysafmærkningen skal indrettes og anvendes på en sådan måde, at genevirkningerne i omgivelserne minimeres. 10. Opsætning af nye møller eller ændring af mølledele skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune. 11. Ændringer, jf. vilkår 10, der medfører ændrede støjforhold, skal ved konkret støjmåling meddeles Ringkøbing-Skjern Kommune. 12. Når den enkelte mølle er idriftsat, skal der udføres en støjmåling, når vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (eller de til enhver tid gældende regler herfor). Støjmålingerne skal udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne skal indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest tre måneder efter idriftsættelse. 13. Udspredning af oppumpet vand ved dræning i anlægsfasen skal udlægges på en sådan måde, at det ikke medfører påvirkning på nærliggende Natura 2000-område nr. 69 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen), hvis det ikke er reguleret ved vilkår i midlertidig tilladelse til grundvandssænkning. 14. Ophører brugen af vindmøllerne og tilhørende bygninger skal de fjernes, inden ét år efter driften er ophørt. Fundamentet skal fjernes til mindst 1 meter under terræn. Arealerne skal herefter retableres til landbrugsmæssig drift eller som naturområde. 15. Vejadgang til området skal følge den vejadgang, der besluttes ved den endelige vedtagne lokalplan. Vejen skal benyttes til al tung trafik i anlægs- og demonteringsfaserne. Sammenfattende redegørelse 65 6. Begrundelse for afgørelsen Projektets formål er at sikre at fremtidige havmøller op til 200 meter i totalhøjde kan afprøves på land for parkvirkning, deres indbyrdes påvirkning og derefter optimeres, inden de sættes på havet, hvor det er kostbart at udbedre eller optimere vindmøllerne efter de er stillet op. VVM-redegørelse og miljørapport viser, at projektet ikke vil forhindre, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for Natura 2000område nr. 69. Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen som omfatter habitatområderne nr. H 62. Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, Fuglebeskyttelsesområde F43 (Ringkøbing Fjord) og Ramsarområde nr. 2 (Ringkøbing Fjord) ca. 0,1 km vest for undersøgelsesområdet. VVM-redegørelse og miljørapport viser ligeledes, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Særligt i forhold til fugle er det vurderet under kapitel 4, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil få væsentlig betydning for bestande af kortnæbbet gæs i området, og at det kun er et ubetydeligt areal af potentielt fourageringsområde for arter på udpegningsgrundlaget, der kunne blive berørt i Natura 2000-området. Naturstyrelsen har lagt vægt på, at anlægsfasen og driftsfasen af projektet - med de i VVM-redegørelsen nævnte afværgeforanstaltninger og stillede vilkår i VVM-tilladelsen - kan etableres uden væsentlige negative påvirkninger af miljøet. Det er Naturstyrelsen samlede vurdering, at der er væsentlige samfundsmæssige interesser i projektet, og at projektet ikke yderligere kan tilpasses, eller at der findes alternative placeringer. Sammenholdt med at Ringkøbing-Skjern Kommune, som ejer af Stauning Lufthavnen, har tilkendegivet at være positiv overfor en realisering af projektet med de konsekvenser projektet har for Stauning Lufthavn, er det Naturstyrelsens samlede vurdering, at der ikke er væsentlige miljømæssige gener eller gener fremkommet i den offentlige høring, som følge af projektet, der taler afgørende imod, at projektet etableres. 6.1 Miljøhensyn i afgørelsen I VVM redegørelsens kapitel 9 til 13 er der redegjort for miljøpåvirkningerne. Der er i kommuneplantillægget og i VVM-redegørelsen redegjort for tænkelige miljøpåvirkninger, og der er i forbindelse med offentlighedsfasen fremkommet bemærkninger, som der er redegjort for i ovenstående afsnit 3-4. 66 Sammenfattende redegørelse Høringen har, som omtalt i kap. 4, medført, at der i VVM-tilladelsen er stillet krav til vindmøllerne i forhold til afværgelse af isnedfald på vejen Tændpibe. Bygherre har accepteret dette, og det er i overensstemmelse med VVM-redegørelsen. De miljøforhold, der gør sig gældende med projektet, reguleres med retningslinjerne i kommuneplantillægget og de stillede vilkår i VVM-tilladelsen. 6.2 Afværgeforanstaltninger I VVM-redegørelsen er der beskrevet de overordnede miljømæssige rammer for en miljømæssig acceptabel etablering af fire 200 meter høje forsøgsmøller ved Velling Mærsk. I den forbindelse fremgår en række afværgeforanstaltninger som projektforudsætninger i VVM-redegørelsen, og der er herudover i udkast til VVMtilladelsen opstillet krav om nærmere angivne afværgeforanstaltninger overfor potentielle miljøgener, herunder jordarbejder, grundvandssænkning og beskyttelse af naboarealer og fredede diger i anlægsfasen samt skyggekast, støj, gener fra lysafmærkning og isnedfald i driftsfasen. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at påpasselighed i anlægsarbejdet vil afværge påvirkning af omgivende § 3 beskyttede vandløb og natur, og at grundvandssænkning ikke vil påvirke de omkringliggende vandløb eller Ringkøbing Fjord, idet vandet forsinkes ved overrisling af omkringliggende arealer. Skyggekast i driftsfasen ud over 10 timer årligt ved nabobeboelser vil blive afværget ved installation af skyggestop. Grænseværdier for støj vil ikke blive overskredet. Hvis situationen skulle opstå, vil det blive afværget gennem justering af vindmøllerne. Gener fra lysafmærkning vil blive reduceret ved at afskærme lyset 3 grader under vandret. Sluttelig vil isnedfald på vejen Tændpibe blive afværget ved, at vingerne stilles parallelt med vejen og isen rystes af inden vindmøllerne starter. Sammenfattende redegørelse 67 7. Alternativer Der er i VVM-redegørelsens kapitel 5 og 6 redegjort for, hvorfor den pågældende plan er valgt, herunder de alternativer, der har været behandlet, og hvilke der er fravalgt med begrundelse herfor. Konklusionerne om miljøpåvirkningerne fra VVM-redegørelsen og udkast til kommuneplantillæg samt bemærkninger fra offentlighedsfasen medfører fortsat, at projektet med tilhørende afværgeforanstaltninger gennemføres. 68 Sammenfattende redegørelse 8. Overvågning I VVM-redegørelsens kapitel 14 er angivet den overvågning, som bygherre vil udføre i forbindelse med projektet i anlægs- og driftsfase. Herudover er der i udkast til VVM-tilladelsen foreslået vilkår til afrapportering og overvågning af vindmøllernes støj efter idriftsættelse, så det sikres, at Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. VVM-tilladelse vil stille vilkår om skyggestop, hvis en beboelse må påføres skyggekast på mere end 10 timer årligt, og dette overvåges af Ringkøbing-Skjern Kommune. Ud over det nævnte projektorienterede overvågningsprogram, som bygherre har ansvar for i samarbejde med kommunen, vil Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat skulle overvåge tilstanden af naturbeskyttelseslovens § 3 områder, og Naturstyrelsen vil fortsat overvåge habitat naturtyper og fugle, herunder i Ringkøbing Fjord, som en del af det danske NOVANA overvågningsprogram. Naturstyrelsen finder derfor ikke yderligere behov for anden overvågning end den, som myndighederne allerede i dag udfører. Sammenfattende redegørelse 69 9. Bilag Bilag A 70 Høringssvar Sammenfattende redegørelse Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf.: (+45) 72 54 30 00 www.nst.dk
© Copyright 2024