1. No category

Plejeboligplan 2015-2025
0
Sundhed og Ældre, februar 2015
Indhold
1. Baggrund og formål ......................................................................................................................... 2
1.1. Plejeboligbehovets kompleksitet ...........................................................................................................3
2. Konklusion og anbefalinger ............................................................................................................ 4
3. Status over plejeboliger i Herning Kommune ................................................................................. 6
Driftsaftaler og ejerforhold ........................................................................................................................................ 7
Forsyningsforpligtelse ................................................................................................................................................ 7
3.1. Visitationskriterier .................................................................................................................................8
3.2. Målgruppesammensætning og historisk udvikling .............................................................................8
Permanente plejeboliger ............................................................................................................................................. 9
Midlertidige plejeboliger.......................................................................................................................................... 13
3.3. Hvor kommer beboerne fra geografisk ..............................................................................................13
3.4. Historiske dækningsgrader .................................................................................................................14
4. Udviklingstendenser ....................................................................................................................... 16
4.1. Demografi .............................................................................................................................................16
4.2. Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand ...............................................................................18
4.3. Rehabilitering, forebyggelse og træning ............................................................................................19
4.4. Kommunale tilbud i hjemmet .............................................................................................................20
4.5. Det nære sundhedsvæsen .....................................................................................................................20
4.6. Borgernes boligønsker og -præferencer .............................................................................................20
5. Behovet for plejeboliger i Herning Kommune .............................................................................. 21
5.1. Plejeboliger for borgere med særlige behov ......................................................................................21
Borgere med frontallapsdemens og -skader ............................................................................................................. 22
Huntingtons Sygdom (HS) ....................................................................................................................................... 23
Anbefalinger om plejeboligtilbud til borgere med særlige behov ............................................................................ 23
5.2. Midlertidige pladser .............................................................................................................................24
Midlertidige pladser på plejecentre .......................................................................................................................... 24
Midlertidige pladser på Rehabiliteringscenteret ....................................................................................................... 25
5.3. Prognose for plejeboligbehov ..............................................................................................................25
Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellig dækningsgrader ................................................................................ 26
Scenarium 1: Konstant dækningsgrad fra 2017 og frem .......................................................................................... 27
Scenarium 2: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov – reduktion i ophold i plejebolig med 4
mdr. .......................................................................................................................................................................... 27
Scenarium 3: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov – reduktion i ophold i plejebolig med 6
mdr. .......................................................................................................................................................................... 28
Sammenligning med andre kommuner .................................................................................................................... 29
Sammenstilling af scenarier ..................................................................................................................................... 30
Krav til fremtidigt plejeboligbyggeri ....................................................................................................................... 31
6. Behov for ombygning og modernisering af plejeboliger .............................................................. 33
Velfærdsteknologi .................................................................................................................................................... 33
Bilag .................................................................................................................................................... 34
Bilag 1: Plejecentrenes geografiske placering, antal pladser, aftale- og ejerforhold ................................................ 34
Bilag 2: Aldersprofilen for indflyttere på de enkelte plejecentre og friplejehjem .................................................... 37
Bilag 3: Dækningsgrader ......................................................................................................................................... 38
Bilag 4: Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne .................................... 40
Bilag 5: Oversigt over typer af midlertidige pladser ................................................................................................ 41
1
1. Baggrund og formål
Herning Kommune oplever en række forandringer og udviklingstendenser på sundheds- og
ældreområdet. Forandringerne og udviklingstendenserne har betydning for det fremtidige
behov for plejeboliger.
For det første viser Herning Kommunes befolkningsprognose, at ældrebefolkningen
forventes at stige markant i de kommende år. Der er tale om en national tendens, hvor
store årgange bliver ældre, og hvor der samtidig opleves en stigende middellevealder. Et
stigende antal ældre borgere i Herning Kommune må forventes at medføre en stigning i det
samlede plejebehov og derved også en stigende efterspørgsel efter plejeboliger.
For det andet er der en række udviklingstendenser, som går i den modsatte retning og kan
være med til at mindske stigningen i efterspørgslen efter plejeboliger.
Der tales om sund aldring, hvor ældre borgere har en bedre sundhedstilstand end tidligere,
og hvor kommunale indsatser vedr. forebyggelse og træning øger borgeres
selvhjulpenhed. Der ses samtidig en tendens til, at flere ældre får kroniske sygdomme.
Herudover ses nationale tendenser i retning af, at et stigende antal ældre borgere ønsker
at blive boende i eget hjem.
For det tredje ændres kravene til ældreboliger og ældreplejen over tid. Der er løbende
behov for ombygning, renovering og modernisering af plejeboliger for sikre tidssvarende
boliger og imødekomme arbejdsmiljøkrav.
Der er således en række udviklingstendenser, som har betydning for det fremtidige behov
for plejeboliger.
Formålet med plejeboligplanen er at give et kvalificeret bud på behovet for permanente
og midlertidige plejeboliger i Herning Kommune frem til 2025.
Plejeboligplanen kan danne grundlag for den politiske beslutningsproces i forhold til
anlægsprojekter på plejeboligområdet i de kommende 10 år, ombygninger og eventuel
genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger.
2
1.1. Plejeboligbehovets kompleksitet
Plejeboligbehovet i Herning Kommune er afhængig af en række faktorer.
Plejeboligbehovets afhængigheder er illustreret i figur 1.
Figur 1: Illustration af plejeboligbehovets afhængigheder
Illustrationen viser, at der er mange faktorer, som skal tænkes ind, hvis der skal gives et
kvalificeret bud på plejeboligbehovet frem til 2025.
Plejeboligbehovet afhænger dels af faktorer, som Herning Kommune ikke har indflydelse
på og af faktorer, som Herning Kommune har indflydelse på og kan påvirke gennem
prioritering af en række indsatser og områder.
3
2. Konklusion og anbefalinger
Det er forventningen, at plejeboligbehovet vil være stigende frem til 2025. Det
demografiske pres forventes dog ikke at slå fuldt igennem grundet forventninger om, at
ældre lever længere, udsætter deres plejebehov og samtidig har et ønske om at blive
længere tid i eget hjem. Tendenserne medfører, at det forventes, at de ældre i fremtiden
kommer til at bo i plejebolig i en kortere periode end i dag.
Der er udarbejdet forskellige scenarier for plejeboligbehovets udvikling. I alle scenarier for
udviklingen i plejeboligbehovet ses et behov for udvidelse af plejeboligkapaciteten inden
2025.
Det anbefales, at der i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet tages
udgangspunkt i scenarium 2, hvor dækningsgraden beregnes til at falde fra de nuværende
19,51 til 15,3 i 2025.
Det samlede behov for plejeboliger vurderes at være ca. 145 større i 2025 end det politisk
besluttede antal plejeboliger i budget 2015-2018. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan
både ske ved refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved
etablering af nye plejeboliger inden 2025.
Af de ca. 145 plejeboliger anslås ca. 15 plejeboliger at skulle målrettes demente, dvs. være
skærmede pladser.
Det anbefales, at plejecentre har en størrelse fra ca. 60 pladser eller mere for at sikre
stordriftsfordele. Det er væsentligt, at plejecentre har en vis størrelse i forhold til
finansiering af aften- og natdækning. Desuden giver større enheder bedre muligheder for
at sikre de rette faglige kompetencer.
Det er forventningen, at udviklingstendenserne vil medføre et stigende behov for
midlertidige pladser på bekostning af permanente pladser. Det anbefales derfor, at der
fremadrettet sættes fokus på at opbygge en fleksibel plejeboligmasse, hvor plejeboligerne
kan ændre formål mellem forskellige pladstyper inden for både permanente pladser og
midlertidige pladser.
Det anbefales, at udviklingen i plejeboligbehovet følges nøje for at sikre den rette
udbygningstakt af plejeboligkapaciteten. Det er dyrt at have en overkapacitet af
plejeboliger, men samtidigt skal det sikres, at Herning Kommune kan efterleve
plejeboliggarantien. En utilstrækkelig plejeboligkapacitet vil desuden give et pres på
hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, daghjemspladser m.v.
Med afsæt i ovenstående anbefales det, at der udarbejdes en udbygningsplan for
plejeboligkapaciteten baseret på følgende principper:
 Der planlægges tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre i centerbyer og
omegnsbyer med det mål, at plejecentrene fremadrettet har minimum 60 pladser. I
planen vil bl.a. være fokus på Kildehøj i Vildbjerg og Søglimt i Sunds.
 Der planlægges et stort plejecenter i Herning omkring 2025.
På baggrund af erfaringer ved åbningen af Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret kræver
en udvidelse af plejeboligkapaciteten, at der tilføres driftsmidler til åbningen af nye
1
Dækningsgraden er beregnet som antal plejeboliger pr. 100 ældre på 80+ år, jf. definitionen i afsnit 3.4.
4
plejeboliger. Det anbefales, at prioritering af driftsmidler sker i forbindelse med
anlægsprioritering eller alternativt via andre reguleringsformer, så som
demografireguleringen.
5
3. Status over plejeboliger i Herning Kommune
Herning Kommune skal i henhold til Lov om social service tilbyde borgere en plejebolig, når
borgeren har et behov herfor. Plejeboliggarantien betyder, at kommunen er forpligtet til at
stille en plejebolig til rådighed senest 2 måneder efter, at Visitationen har vurderet, at
borgeren har behov for en plejebolig. Plejeboliggarantien opfyldes, hvis Herning Kommune
kan henvise til en tom bolig, også selvom borgeren ikke ønsker den specifikke bolig 2.
Nedenstående tabel giver et overblik over plejeboligerne i Herning Kommune fra 2010 til
2017. Af bilag 1 fremgår de enkelte plejecentres geografiske placering på et kort samt en
tabeloversigt over plejeboligerne fordelt på typer.
Tabel 1: Oversigt over plejeboliger i Herning Kommune pr. 1. januar, 2010-2017
2010
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Sørvad Plejecenter
20
20
20
20
20
20
20
Kildehøj i Vildbjerg
36
36
36
36
36
36
36
Kastaniegården i Aulum
31
31
31
31
28
18
16
Birketoft i Aulum
51
51
51
51
51
51
51
Rønnevænget, Haderup
13
0
0
0
0
0
0
Søglimt i Sunds
50
50
50
50
50
50
50
Sandfeldgården i Kibæk
32
32
32
33
33
33
33
Kildevang, Lind
17
0
0
0
0
0
0
Lind Plejecenter
0
0
0
64
64
64
64
Rosenlund i Snejbjerg
25
25
25
25
23
21
21
Engholm i Sdr. Felding
33
33
33
33
33
33
33
Toftebo-Centeret, Hammerum
65
65
65
55
55
55
55
Nørregades plejehjem
43
37
37
0
0
0
0
Fuglsangsø Centret
0
0
0
0
62
62
62
Vesterled, Herning
80
80
80
80
80
80
80
Lindegården, Herning
102
102
102
102
102
102
102
De gamles hjem, Ørnhøj/Friplejehjem
15
0
0
15
15
15
15
Højbo, Arnborg/Friplejehjem
28
28
28
36
36
36
36
I alt - plejeboliger
641
590
590
631
688
676
674
HS-boliger, Lindegården, Herning
18
18
18
18
18
18
18
Rehabiliteringscenteret
30
30
30
30
30
30
30
I alt inkl. HS og Rehab.
689
638
638
679
736
724
722
Noter:
* På plejecentrene har der indtil 2014 været ca. 38 boliger, som er egnet til ægteparboliger. Fra 2017 vurderes antallet at
være ca. 30 boliger, da der omlægges pladser på Kastaniegården i Aulum til ældreboliger.
Der er 2 friplejehjem i Herning Kommune:

Højbo, Arnborg pr. 1. april 2012.

De gamles hjem, Ørnhøj lukket pr. 31. december 2010 og åbnet som friplejehjem 1. oktober 2012.
** Jf. mulighedskatalog 2015-2018 holdes en række plejeboliger lukkede. Der er tale om i alt ca. 33 pladser fra 2015, ca.
45 pladser fra 2016 og 47 pladser fra 2017 og frem (heraf 8 pladser, som benyttes af HOP):

Kastaniegården: 3 pladser 2015, 13 pladser 2016, og 15 pladser 2017 og frem (gradvis omdannelse af 15
pladser til ældreboliger).

Rosenlund: 2 pladser 2015, 4 pladser 2016 og frem (gradvis lukning af 4 pladser).

Fuglsangsø: 20 pladser holdes lukket og 8 pladser benyttes af HOP ud af 90 pladser.
2
Almenboligloven § 54a stk. 1 og stk. 2.
6
I forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018 er der politisk besluttet en midlertidig
lukning af 4 pladser på Rosenlund og 20 pladser på Fuglsangsø Centret samt en
omlægning af 15 plejeboliger på Kantaniegården til ældreboliger. Baggrunden har været
økonomiske udfordringer på serviceområde 18, Sundhed og Ældre, som skulle håndteres,
og at der i en periode efter åbningen af Fuglsangsø Centret vil være en overkapacitet af
plejeboliger i Herning Kommune. Når der opstår et behov for plejeboliger i årene fremover,
vil det være naturligt først at overveje genåbning de midlertidigt lukkede plejeboliger,
hvilket dog forudsætter en driftsmæssig finansiering.
Driftsaftaler og ejerforhold
I tabel 1 er indregnet alle plejeboliger i Herning Kommune, dvs. både Herning Kommunes
egne plejeboliger og friplejeboligerne på Ørnhøj Friplejehjem og Højbo Friplejehjem.
Herning Kommune har mange konstruktioner omkring plejecentrene.
Herning Kommune er ejer af nogle plejecentre, mens andre ejes af boligselskaber.
Ejerforholdene fremgår af bilag 1.
Sundhed og Ældre varetager driften af hovedparten af plejecentrene, men har også
indgået samarbejdsaftaler med Danske Diakonhjem på 3 plejecentre jf. bilag 1.
Driftsaftalerne med Danske Diakonhjem indebærer, at de 3 plejecentre i princippet har en
drift på linje med de kommunale plejecentre i Herning Kommune.
I de tilfælde hvor Herning Kommune ikke er ejer af plejecentrene eller har indgået
driftsaftaler, vil der være en mindre fleksibilitet, såfremt der på et tidspunkt er behov for
ændringer i plejeboligstrukturen i Herning Kommune.
Forsyningsforpligtelse
Både Herning Kommunes egne borgere og andre kommuners borgere kan visiteres til
plejeboligerne i tabel 1, ligesom Herning Kommunes egne borgere kan vælge plejebolig i
en anden kommune.
Det bemærkes, at friplejeboligerne indgår som en del af den samlede plejeboligkapacitet,
der er i Herning Kommune på trods af, at Herning Kommune ikke har indflydelse på denne
del af plejeboligkapaciteten.
Herning Kommune har en forsyningsforpligtelse overfor egne borgere i friplejebolig i
tilfælde af, at et friplejehjem nedlægges.
I november 2014 har Herning Kommune 32 borgere på Højbo og Ørnhøj friplejehjem og 80
borgere på friplejehjem og kommunale plejecentre i andre kommune. Til sammenligning er
der i november 2014 38 borgere på Herning Kommunes plejecentre, som kommer fra
andre kommuner.
7
3.1. Visitationskriterier
Herning Kommune har kvalitetsstandarder for visitation til plejebolig. Kvalitetsstandarderne
angiver det serviceniveau, som er politisk vedtaget.
De borgere, som kan visiteres til almindelig plejebolig, er følgende:



Borgere, der på grund af den fysiske og/eller psykiske tilstand sammenholdt med
den sociale situation er ude af stand til, eller har meget vanskeligt ved at udføre
egenomsorg.
Borgere, som ikke kan tilbydes relevant pleje og praktisk hjælp i eget hjem med
hjælpeforanstaltninger som f.eks. hjælpemidler, nødkald, udvidelse af hjemmehjælp,
sygepleje, daghjem, planlagt aflastningsophold, besøgsven, Aflastningstjenesten,
medicin.
Borgere, som ønsker plads på plejehjem/plejebolig, er berettiget til dette, hvis prisen
for plejeydelser i hjemmet overstiger prisen for plejeydelser på plejehjem/plejebolig.
Endvidere kan følgende borgere visiteres til en skærmet enhed,

Borgere, der på grund af deres adfærd har meget vanskeligt ved at fungere i et
almindeligt plejeboligmiljø.
Skærmede pladser anvendes til borgere med behov for særligt plejemiljø og mindre
boenheder, der kan rumme borgerens adfærd. Der kan eksempelvis være tale om borgere
med svær demens.
3.2. Målgruppesammensætning og historisk udvikling
På plejecentrene er flere boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og
midlertidige boliger.
Permanente boliger er boliger, hvor borgeren har folkeregisteradresse. Midlertidige boliger
er boliger, hvor borgeren kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke
folkeregisteradresse i en midlertidig bolig, da de skal hjem i egen bolig eller evt. flytte i
permanent plejebolig efter det midlertidige ophold.
8
Permanente plejeboliger
I Herning Kommune er der en tendens til, at borgerne bliver ældre ved indflytning i
plejebolig, hvilket fremgår af efterfølgende figur og tabel.
Figur 2: Udviklingen i aldersprofilen for indflyttere i permanent plejebolig 2007-2013
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
2008
<60 år
60-69 år
2009
70-74 år
2010
75-79 år
80-84 år
2011
85-89 år
2012
90-94 år
2013
95+ år
Kilde: Udarbejdet af COWI.
Note: Aldersprofilerne indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem. I den første del af perioden er de 2 friplejehjem kommunale
plejecentre. Nørregades plejehjem er lukket og indgår ikke i aldersprofilen.
Tabel 2: Alder ved indflytning i permanent plejebolig fordelt på boligtype og år
Almindelig plejebolig
Skærmet bolig
HS-bolig
Antal
Alder
Antal
Alder
Antal
indflytninger
indflytninger
indflytninger
2007
219
82,7
15
77,6
3
2008
216
82,2
24
81,2
4
2009
215
82,4
22
75,5
2010
241
84,4
37
80,7
20
2011
209
83,5
24
79,8
3
2012
204
83,7
15
82,2
2
2013
244
84,5
13
79,0
1
2014
203
83,2
27
76,9
1
Kilde: Care.
Det ses af tabellen, at gennemsnitsalderen ved indflytning er afhængig af boligtype.
Den beregnede gennemsnitsalder ved indflytning i permanent plejebolig dækker over en stor
aldersmæssig spredning.
9
Alder
35,8
54,5
49,9
52,8
47,2
42,4
46,0
Figur 3: Aldersprofil for indflyttere i permanent plejebolig i Herning Kommune, 2007-2013
80
70
Antal indflyttere
60
50
40
30
20
10
27
36
42
45
49
51
54
56
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
78
80
82
84
86
88
90
92
94
96
98
100
102
106
0
Alder
Kilde: Udarbejdet af COWI.
Note: I aldersprofilerne indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem. I den første del af perioden er de 2 friplejehjem kommunale
plejecentre. Nørregades plejehjem er lukket og indgår ikke i aldersprofilen.
I perioden 2007-2013 har yngste borger været 27 år og ældste borger været 106 år ved indflytning i
plejebolig. De yngre borgere, som flytter i plejebolig er typisk borgere med Huntingtons Sygdom.
Gennemsnitsalderen ved indflytning er 82,4 år i perioden 2007-2013.
Tabel 4: Gennemsnitlig opholdsperiode for borgere i permanente plejebolig (ved bortgang) 20082013
Gennemsnitlig opholdsperiode (ekskl. HS-pladser)
3,0
2,5
Antal år
2,0
1,5
1,0
0,5
2008
2009
2010
2011
Kilde: Care.
10
2012
2013
Den gennemsnitlige opholdstid på permanente pladser på plejecentre er faldende. Fra 2008 til
2013 er opholdstiden faldet fra 2 år og 6 måneder til 2 år, dvs. at faldet udgør 6 måneder over en 5
årig periode.
Historisk set er der en tendens til, at borgerne bliver ældre, når de flytter på plejecenter,
og at de opholder sig på plejecentrene i en kortere periode frem til deres død.
Herning Kommune oplever generelt en høj belægning af plejeboligerne. Gennemsnitlig er der 1 %
tomgang, hvor plejeboligerne ikke er udlejet.
Figur 5: Gennemsnitligt antal tomme permanente plejeboliger*, 2013-2014.
40
35
Antal boliger
30
25
20
15
10
5
2014-11
2014-10
2014-09
2014-08
2014-07
2014-06
2014-05
2014-04
2014-03
2014-02
2014-01
2013-12
2013-11
2013-10
2013-09
2013-08
2013-07
2013-06
2013-05
2013-04
2013-03
2013-02
2013-01
-
Kilde: Care.
Note: Opgørelsen omfatter de permanente boliger på Herning Kommunes plejecentre, dvs. ekskl. friplejehjem.
De 37 boliger på Nørregades plejehjem indgår ikke i figuren. Nørregade blev lukket 1. maj 2013.
Ved åbning af Lind Plejecenter 1. maj 2013 og Fuglsangsø Centret 1. august 2014 ses en større
grad af tomgang. Dette skyldes dels udvidelsen af plejeboligkapaciteten og dels, at der er valgt en
gradvis ibrugtagning af de nye pladser af hensyn til ansættelse af personalet og opbygning af en
velfungerende personalestab.
Tomgang opstår hyppigst, når borgere ikke ønsker en anvist plejebolig, da de ønsker plads på et
bestemt plejecenter. I dette tilfælde kommer borgeren på venteliste uden for plejeboliggarantien.
Borgere, som ønsker at benytte plejeboliggarantien, tilbydes straks en bolig og vil derfor som
hovedregel ikke komme på venteliste til en plejebolig.
Plejeboligerne i Herning Kommune har generelt en høj belægning.
11
Ventelisteudviklingen er opgjort og illustreret i perioden 31. december 2011 til 2014 i nedenstående
figur.
Figur 6: Udvikling i ventelisterne til somatisk plejebolig og skærmet enhed i perioden 31. december
2011 til 31. december 2014.
70
60
Antal borgere
50
40
30
20
10
-
Herning-borgere
Borgere fra andre kommuner
Venteliste i alt
Kilde: Visitationen
Ventelisteudviklingen viser, at ventelisten nedbringes i forbindelse med åbningen af Lind
Plejecenter med 27 ekstra plejeboliger pr. 1. maj 2013 og Fuglsangsø Centret med 62 ekstra
pladser (heraf 14 midlertidige pladser) med gradvis åbning fra 1. august 2014. Der kan ud fra
ventelisteudviklingen estimeres en stigning i ventelisten på 25-30 borgere årligt i den historiske
periode, som dog er nedbragt ved udvidelse af plejeboligkapaciteten.
Der ses et stigende behov for og efterspørgsel efter plejeboliger i Herning Kommune, da
netto-ventelisten har en stigende tendens. Denne tendens er dog modsvaret med åbning
af flere plejeboliger på Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret.
Erfaringsvis overholder Herning Kommune plejeboliggarantien ved ventelister på op til
60 borgere. Baggrunden er, at en række borgere vælger at stå uden for
plejeboliggarantien, da de ønsker et specifikt plejecenter.
12
Midlertidige plejeboliger
Et stigende antal borgere har i perioden 2007 til 2013 behov for et ophold på en midlertidig plads.
De midlertidige pladser anvendes til planlagte aflastningsophold, akutophold, vurderingsophold,
venteophold og i ventetid på permanent plejebolig.
Tabel 3: Alder og opholdstid i midlertidige plejeboliger, 2007-2014
Antal pladser*
Antal ophold
Alder
(gennemsnit)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
50
50
50
50
50
50
50
49**
63**
436
460
520
599
452
547
564
574***
-
78,7
78,4
78,5
78,6
78,4
80,0
79,1
79,3***
-
Varighed af ophold
(gennemsnitlig antal
dage)
29,4
32,1
23,6
21,9
24,0
25,6
22,4
27,3***
-
Kilde: Care
Note: *Antal pladser er opgjort pr. 1. januar og er inkl. Rehabiliteringscenterets 30 pladser, da disse borgere medregnes i
antal ophold.
** Der er nedlagt 1 plads på Toftebo Centeret. I forbindelse med åbningen af Fuglsangsø Centret pr. 1. august 2014 er
kapaciteten udvidet med 14 pladser.
*** Ved opgørelsen for 2014 er ca. 5 % af opholdene ikke færdigregistreret med slutdato.
I perioden 2007-2014 er der en variation mellem årene for gennemsnitsalderen ved et ophold i
midlertidig plejebolig og varigheden af et ophold.
3.3. Hvor kommer beboerne fra geografisk
Der er udarbejdet en flytteanalyse for borgere, som flytter folkeregisteradresse til et
plejecenter i Herning Kommune i perioden 2007-2013. Flytteanalysen har fokus på de
permanente plejeboliger, da borgerne ikke skifter folkeregisteradresse, når de opholder sig
i en midlertidig plejebolig.
Hovedresultatet af flytteanalysen fremgår af efterfølgende figur.
13
Figur 7: Hvor langt flytter beboerne fra tidligere bolig til plejecenter, 2007-2013
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-1 km
2-5 km
6-15 km
16+ km
anden kommune
Kilde: Udarbejdet af COWI.
Note: I den første del af analyseperioden er de 2 friplejehjem kommunale plejecentre.
Analysen viser, at mange borgere vælger plejebolig i geografisk nærhed af deres tidligere
bolig.
For plejecentre i Herning by, som eksempelvis Lindegården og Vesterled Plejecenter,
kommer en større andel af beboerne fra det umiddelbare geografiske nærområde, dvs. en
afstand under 5 km.
For plejecentre uden for Herning by, hvor optageområderne også er landområder, er der
en tendens til, at flere beboere kommer fra et lidt større geografisk område.
Af flytteanalysen fremgår desuden, at der for HS-boligerne (Huntingtons Sygdom) er en
særlig stor tilflytning fra andre kommuner. Det skyldes bl.a., at der er tale om et
specialiseret tilbud, hvor Herning Kommune har status som videnscenter.
3.4. Historiske dækningsgrader
Herning Kommune har i tidligere plejeboligplaner bl.a. taget udgangspunkt i begrebet
dækningsgrad til at forudsige det fremtidige plejeboligbehov.
Herning Kommune har 2 beregningsmetoder for dækningsgrader:
Antal plejeboliger pr. 100 ældre borger på 65+ år i Herning Kommune
Antal plejeboliger pr. 100 ældre borger på 80+ år i Herning Kommune
Plejeboliger afgrænses til permanente plejeboliger og midlertidige plejeboliger.
I beregningsmetoden medregnes ikke HS-pladser, da de er specialpladser, og
Rehabiliteringscenterets pladser, da de ikke er plejeboliger.
14
Dækningsgrad er én metode til at opgøre plejeboligbehovet og forventninger til udviklingen
i plejeboligbehovet. Der er tale om en simpel beregningsmetode, som alene tager
udgangspunkt demografien dvs. antallet af ældre borgere. Til prognoseberegninger tager
beregningsformen ikke højde for udviklingstendenser i borgernes sundhedstilstand,
funktionsniveau, boligønsker og –præferencer m.v. jf. figur 1.
Dækningsgrader kan ikke anvendes til at give entydigt svar på udviklingen i
plejeboligbehovet i årene, der kommer. Der er ikke en ”rigtig” eller ”forkert” dækningsgrad.
Den ”rigtige” dækningsgrad i fremtiden vil ikke alene afhænge af demografi, men også de
øvrige faktorer, som påvirker plejeboligbehovet.
Ved brug af dækningsgrader er det dog væsentligst at fokusere på de 80+ årige, da det
primært er denne aldersgruppe, som flytter ind på plejecentre. De 80+ årige udgør aktuelt
ca. 4 % af befolkningen i Herning Kommune.
Figur 8: Dækningsgraden fordelt på geografiske områder for 80+ årige, 2010-2015
30,0
Dækningsgrad
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
Herning Midt og
omegnsområder
Herning Nord-Vest
Herning Nord-Øst
2010
Herning Syd
I alt
2015
Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026.
Note: Herning Nord-Vest: Skoledistrikterne: Vinding, Ørnhøj, Timring, Vildbjerg, Kildebakke og Nøvling.
Herning Nord-Øst: Skoledistrikterne: Haderup, Feldborg, Hodsager og Aulum.
Herning Syd: Skoledistrikterne: Kibæk, Skarrild og Sdr. Felding.
Herning Midt og omegnsområder: Øvrige skoledistrikter.
Den aktuelle dækningsgrad for de 80+ årige er 19,5 plejeboliger pr. 1. januar 2015.
Der er forskellige dækningsgrader i de enkelte geografiske områder, hvilket dog ikke kan
bruges som indikator for serviceniveauforskelle, da efterspørgslen og behovet kan variere.
15
4. Udviklingstendenser
Det fremtidige plejeboligbehov afhænger af en række udviklingstendenser.
I Herning Kommune ses den historiske udvikling i afsnit 3. Det ses bl.a., at den totale
dækningsgrad er svagt faldende, gennemsnitsalderen er svagt stigende for de borgere,
som flytter på plejecenter, og at den gennemsnitlige opholdstid på plejecenter er svagt
faldende.
Citat: ”I de kommende år vil der ske en stor stigning i antallet af ældre over 80 år. Hidtil
har kommunerne gennemsnitlig opereret med en dækningsgrad for plejecentrene (dvs.
antal plejeboliger pr. 80+ årige) på 18,4 pct. Hvis det niveau fastholdes fremadrettet, vil
det om 20 år betyde næsten en fordobling af kapaciteten på plejeboligområdet.
Der har imidlertid været vigende efterspørgsel på plejeboliger, og da plejecenterbyggeri
er en langsigtet anlægsinvestering, er det vigtigt at overveje, om udbygningsplanen for
ældreboliger svarer til den forventede efterspørgsel.
Sådanne overvejelser har betydet, at der er kommuner, som har sænket den forventede
dækningsgrad væsentligt. I sådanne overvejelser er det vigtigt at tage stilling til:
- Hvilke ønsker og behov har fremtidens ældre?
- Er der alternativer til plejecenterboliger fx gennem investeringer i velfærdsteknologi
og lignende?
Disse overvejelser har betydet, at der er kommuner, som har valgt at lægge sig på en
væsentligt lavere dækningsgrad i målsætningen for fremtidens kapacitet. Dette skal i den
enkelte kommune naturligvis overvejes op imod de lokale forhold og forventninger til
fremtidens behov for plejeboliger.
Det er dyrt at skyde ved siden af. Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at følge
udviklingen og opdatere forventningerne til fremtidens behov for plejeboliger”.
Kilde: Uddrag af KL’s budgetvejledning 2015, Vejledning 5-5 af den 20-2-2014, Sektorskrivelse på
ældreområdet, punkt 2.2.
Nærværende afsnit gennemgår væsentlige udviklingstendenser, som skal tages med i
overvejelserne ved dimensionering af den fremtidige plejeboligkapacitet.
4.1. Demografi
Ældrebefolkningen er stigende i Herning Kommune. Stigningen forventes at fortsætte i
årene fremover.
Tabel 5: Prognose for befolkningsudviklingen i Herning Kommune frem til 2025
2014
2015
2020
2025
0-64 år
71.710
71.616
71.963
73.035
Forventet
stigning fra
2015-2025
2%
65-79 år
11.736
12.005
13.213
13.816
15 %
3.396
3.530
4.225
5.347
51 %
86.842
87.150
89.401
92.198
6%
80+ år
I alt
Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026 og Danmarks Statistik.
16
Antallet af 80+ årige forventes at stige med 51 % fra 2015 til 2025.
Plejeboligbehov kan ikke alene vurderes ud fra den demografiske udvikling jf. figur 1.
Demografi er dog en forklaringsfaktor, da plejeboligbehovet stiger med alderen.
Hvis der laves en simpel betragtning på udviklingen i dækningsgrader i forhold til det
politiske besluttede antal plejeboliger, vil dækningsgraden falde fra de nuværende 19,5 til
12,6 for de 80+ årige i 2025. Hvis de midlertidigt lukkede pladser åbnes, vil
dækningsgraden være 13,3 for de 80+ årige i 2025.
Det demografiske pres, som ses på ældreområdet, forventes at fortsætte.
Figur 9: Forventet befolkningsudvikling for de 65+årige i Herning Kommune, 2014-2040
Befolkningsprognose og -fremskrivninger
18.000
16.000
14.000
Befolkning
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Egen prognose 65-79 år
Danmarks Statistiks prognose 65-79 år
Egen prognose 80+ år
Danmarks Statistiks prognose 80+ år
Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026, og Danmarks Statistisk befolkningsfremskrivning 2014.
Af Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning fremgår, at antal 80+ årige forventes
fordoblet i løbet af de næste 25 år i Herning Kommune.
17
4.2. Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand
Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand forbedres over tid. Dette er en effekt af
bl.a. udvikling af diagnostik og nye behandlingsformer inden for sygehusvæsenet, fokus på
faktorer, som øger sundheden samt sociale faktorer og levevilkår, som forbedres.
Samtidig med at funktionsniveauet og sundhedstilstanden forbedres viser studier3 af
ældrebefolkningen, at man ikke bare kan dele ældrebefolkningen op i ”stærke” og ”sårbare”
ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er en mange
faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være
sårbare og i en anden periode ikke.
Hjemmehjælpskommissionen har præsenteret historiske fakta om ældrebefolkningen. Det
fremgår, at de ældre har forbedret funktionsevne og helbredstilstand. Den forbedrede
funktionsevne og helbredstilstand afspejler sig i den forventede restlevetid og antal år, de
ældre forventes at leve uden funktionsbegrænsninger. I perioden 1994-2010 er
restlevetiden steget og antallet af restleveår med funktionsbegrænsning faldet for kvinder
og uændret for mænd.
Figur 10: Antal restleveår med og uden funktionsbegrænsning for 60-årige 1994-2010
Kilde: Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen, side 26.
Hjemmehjælpskommissionen bemærker, at der er faktorer, som går modsat den positive
tendens med sund aldring, hvilket er øget forekomst af kroniske sygdomme med alderen.
Eksempler herpå er borgere med demens og multisygdomme.
En undersøgelse4 af ældre, som modtager offentlig hjælp (hjemmehjælp eller bor i
plejebolig) gennemført over perioden 1997 til 2007, viser, at ældre er blevet mere
selvhjulpne og uafhængige af hjælp i den daglige husholdning, da de bevarer et godt
helbred op i en højere alder. Konklusionen fra undersøgelsen er, at behovet for hjælp ikke
kan forventes at stige i samme takt som alderskurven.
3
Kora: Sårbarhed og handlekraft i alderdommen, september 2014.
4 Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år, Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007,
Kora (Anvendt kommunal Forskning), Eigil Boll Hansen.
18
Danmarks Statistik har lavet en prognose for forventet middellevetid, som viser, at denne
også forventes at være svagt stigende i årene, der kommer.
Figur 11: Forventet rest-middellevetid for 60+ årige, 2014-2040
30
25
20
15
10
5
0
Mænd
Kvinder
Kilde: Danmarks statistik: FRDK414: Forudsætninger vedrørende dødelighed til befolkningsfremskrivningen 2014 efter
køn og alder.
Ud fra undersøgelserne omkring borgernes sundhedstilstand er det forventningen, at det
antal år, hvor den enkelte borger har behov for hjemmehjælp eller alternativt plejebolig
er konstant i årene, der kommer. Plejebehovet udsættes i takt med den stigende levealder.
4.3. Rehabilitering, forebyggelse og træning
Sundhed og Ældre varetager bl.a. opgaven omkring forebyggende og aktiverende tilbud
(SL § 79) og træning ved både terapeuter og frivillige trænere (SL § 86). Herudover
tilbydes ældre borgere selvtræning i aktivitetscentre.
Der kan påvises 5 kerneproblematikker5 hos ældre, der er i risiko for tab af funktionsevne:
 Fysisk inaktivitet og udfordringer ved dagligdags aktiviteter
 Fald og relaterede skader og ulykker
 Fejlernæring
 Kognitiv funktionsnedsættelse og
 Social isolation og ensomhed.
Det er en forudsætning for at undgå tab af borgernes funktionsevne, at der kontinuerligt
er fokus på forebyggende og aktiverende indsatser, herunder træning.
5
Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen, side 44.
19
4.4. Kommunale tilbud i hjemmet
Behovet og ønske om plejebolig kan påvirkes af de øvrige kommunale tilbud. Her tænkes
særligt på hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger.
Hjemmehjælp, sygepleje, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger understøtter,
at den enkelte borger kan blive i eget hjem længere.
Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger bidrager særligt til, at borgeren kan
være mere selvhjulpen og føle sig tryg.
Kommunen kan også understøtte, at borgerne kan blive i eget hjem længere ved at tilbyde
midlertidige ophold på plejecentre til ældre borgere, som har behovet. Som det fremgår af
afsnit 4.2 kan nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden
periode ikke. Med en intensiv indsats kan nogle borgere efter et midlertidigt ophold blive
næsten selvhjulpne.
4.5. Det nære sundhedsvæsen
I hospitalsvæsenet er fokus på accelererede patientforløb. Accelererede patientforløb med
hurtigere udskrivning fra sygehusene giver et pres på midlertidige pladser og
rehabiliteringsforløb. Dette kan have betydning for det fremtidige kapacitetsbehov på
særligt Rehabiliteringscenteret.
4.6. Borgernes boligønsker og -præferencer
Med en stigende ældrebefolkning er der et stigende behov for mindre boliger, som er
ældre-venlige, og egentlige plejeboliger6. Der ses en tendens til stigende urbanisering, da
de ældre har en præference for at flytte mod de større byer. I Herning Kommune ses
denne tendens også historisk i forhold til centerbyer.
Den generation, som bliver ældre i disse år betegnes: ”Kan selv, vil selv-generationen”7.
De kræver noget af tilværelsen. De vil selv vælge, hvor og hvordan de skal bo. Plejebolig
vælges af nød, ikke af lyst, og først når den ældre absolut ikke kan klare sig selv.
Nationalt ses tendenser i retning af en stigende urbanisering, hvor de ældre flytter mod
større byer, og at de ældre bliver boende længere tid i egen bolig.
6
7
Flere ældre kræver bedre boliger, Dansk Byggeri, december 2014.
Artikel: Ældre tænker kreativt, når de skal finde bolig, Berlingske, 5. januar 2015.
20
5. Behovet for plejeboliger i Herning Kommune
Udviklingen i plejeboligbehovet i perioden 2015-2025 afhænger af en række faktorer.
Der er usikkerhed omkring de fremtidige tendenser og effekten heraf på plejeboligbehovet.
Der er en forventning om, at der sker en forskydning i målgruppen til plejeboliger.
Plejebehovet forventes eksempelvis at blive udsat i takt med en stigende levealder.
Samtidig forventes en større andel at få et plejebehov, herunder behov for hjemmepleje, en
permanent eller midlertidig plejebolig i forbindelse med kronisk sygdom. Særligt forventes
plejeboligbehovet for borgere med psykiske funktionsnedsættelser som demens at være
stigende.
Herning Kommune skal derfor indtænke muligheden for at understøtte den specialiserede
pleje i nuværende plejeboliger og ved planlægning af nybyggeri.
5.1. Plejeboliger for borgere med særlige behov
Nogle borgere kan ikke rummes i almindelige plejeboliger, da de har særlige behov. Der er
en række sygdomme, som gør, at en gruppe borgere har behov for et specialiseret
plejeboligtilbud. Demensområdet er i særlig fokus i forhold til specialiserede
plejeboligtilbud.
De plejeboligtilbud8, som Herning Kommune har inden for demensområdet i dag er:
 Somatiske plejeboliger
 Skærmede afsnit
 Bofællesskab til borgere med Huntingtons Sygdom
Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet forekomsten af demens i landets
kommuner frem til 2040.
Figur 12: Fremskrivning af demens i Herning Kommune, forekomst blandt 60+ årige
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Midtjylland og 19
kommuner, 2013-2040, side 10.
8
Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne ses af bilag 4.
21
Antallet af demente blandt de ældre i Herning Kommune vurderes at stige fra ca. 1.350 i
2015 til ca. 2.500 i 2040. I perioden 2015-2025, som plejeboligplanen har fokus på, vil antal
demente borgere stige fra ca. 1.350 til ca. 1.775. Dette svarer til en stigning på godt 30 %
over en periode på 10 år.
Forekomsten af demens blandt de 60+ årige vurderes at stige fra 6,5 % i 2015 til 8,9 % i
2040. Det anslås, at mere end en femtedel af de danskere, som lever til 85-års-alderen
eller længere, vil få demenssygdom.
Herning Kommune har 67 skærmede pladser, som fordeler sig på 18 pladser til HSborgere og 49 pladser til primært demente borgere.
Det er vurderingen, at de 49 skærmede pladser til demente dækker behovet i 2015.
Væksten i antal demente vurderes at være ca. 30 % fra 2015 til 2025 i Herning Kommune.
Såfremt behovet for skærmede pladser til demente udvikler sig i samme takt som antallet
af demente borgere, vil behovet for skærmede pladser stige med ca. 15 pladser fra 2015 til
2025.
For at understøtte demente borgere og deres pårørende i, at den demente forbliver længst
muligt i eget hjem, er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal daghjemspladser og
aflastningspladser. Herudover er det centralt, at den demente understøttes bedst mulig i at
være selvhjulpen, hvilket i dag sker i samspil med Herning Kommunes demensteam og
demensrådgivning.
Borgere med frontallapsdemens og -skader
Frontallapsdemens og –skader dækker over skader i den forreste del af hjernen. Skaderne
giver anledning til handlingsmæssige, kognitive eller emotionelle forstyrrelser.
Adfærden er ofte konfliktskabende, og borgerne er lette at stresse, har ingen sociale
kompetencer, er egocentriske, selvskadende, mangler situationsfornemmelse, og
impulsstyrede og har ingen sygdomserkendelse.
I Herning Kommune er der aktuelt 10-12 borgere med frontallapsdemens/-skader og
udadreagerende adfærd på plejecentre eller i specialafsnit. De mest udadreagerende
borgere med frontallapsskader bor i dag på specialafsnit i regionale tilbud. I 2013/2014 har
der gennemsnitligt være 2-3 borgere på specialafsnit. Aktuelt er der 3 borgere i
specialafsnit i regionale tilbud. Hertil kommer borgere, som er hjemmeboende med støtte
af ægtefælle og hjemmepleje samt borgere i almindelig somatisk plejebolig eller skærmet
bolig med begyndende udadreagerende adfærd.
For nogle borgere vil den udadreagerende adfærd ”brænde ud” over tid grundet en
tiltagende demens og svækkelse.
Der opleves en svag stigning i antallet af borgere med svære frontallapsskader og en
udadreagerende adfærd. Indtil 2007 var der kontinuertligt 1 borger med meget
udadreagerende adfærd i regionale specialafsnit. I de sidste år har der kontinuerligt været
2-3 borgere med disse karakteristika i regionale specialafsnit. Der opleves en tilsvarende
udvikling på Herning Kommunes plejecentre.
22
Erfaringer fra 2013/2014 viser, at det gennemsnitligt koster op mod 1 mio. kr. årligt at have
en borger i specialafsnit i Regionen.
Erfaringer viser også, at udadreagerende borgere i skærmede afsnit på Herning
Kommunes plejecentre, som har brug for ekstra skærmning i form af fast vagt, kan
medføre en merudgift på op til 500.000 kr. i forhold til en almindelig skærmet plads.
Huntingtons Sygdom (HS)
Huntingtons Sygdom er en speciel form for demens hos yngre borgere. Sygdommen er
genetisk bestemt og bryder hos de fleste ud i 35-45 års alderen.
Borgere med Huntingtons Sygdom har behov for en særlig indsats. I botilbud til borgere
med HS er der brug for særlig psykiatrifaglig viden og viden om, hvordan HS-borgernes
ofte meget udadreagerende adfærd og bevægefunktioner håndteres. Desuden kan HSborgernes ofte aparte adfærd virke skræmmende på beboere på kommunes almindelige
plejecentre, hvorfor et specialtilbud er nødvendigt.
Herning Kommune har et specialtilbud med 18 pladser, hvor 7 af boligerne (november
2014) lejes ud til borgere fra andre kommune.
Herning Kommune er VISO-leverandør på dette område, og HS-bofællesskabet har status
af videnscenter. Der ydes rådgivning og udredning i komplekse borgersager med
Huntingtons Sygdom.
Anbefalinger om plejeboligtilbud til borgere med særlige behov
Plejeboligerne til demente omfatter i dag almindelige somatiske pladser og skærmede
pladser. Hertil kommer HS-pladser, som alene er målrettet HS-borgere. Herning Kommune
har således ikke et tilbud målrettet til demente borgere med udadreagerende adfærd.
Det anbefales, at der fremadrettet sætte fokus på de borgere, som i perioder eller varigt
ikke kan rummes på almindelige eller skærmede pladser grundet en udadreagerende
adfærd.
Der opleves en svag stigning i borgere med udadreagerende adfærd. Stigningen giver
udfordringer på plejecentrene, hvor borgerne som sidste udvej placeres i tilbud uden for
kommunen.
En mulighed for at imødegå det stigende pres fra disse borgere kan være etablering af et
særligt indrettet specialafsnit på et plejecenter i Herning Kommune.
Målgruppen for et specialafsnit vil være borgere med en udadreagerende adfærd, som
ikke kan rummes på almindelige somatiske eller skærmede pladser.
Det anbefales, at der ses på muligheden for et specialafsnit med midlertidige pladser til
borgere med meget udadreagerende adfærd.
Fordelene ved at etablere specialafsnittet med midlertidige pladser er, at afsnittet derved
kan anvendes til både hjemmeboende borgere og borgere i plejebolig, og at borgerene kan
23
være på specialafsnittet i en kortere eller længere periode, indtil de er stabile eller kan
tilbydes et andet permanent tilbud. Erfaringer fra andre kommuner viser, at omkring
halvdelen af målgruppen vil kunne udsluses til et almindeligt skærmet afsnit efter en
periode.
Det er endnu ikke endelig vurderet, hvor mange pladser et specialafsnit bør indeholde.
Men det vil sandsynligvis være i størrelsen 6 pladser.
Det anbefales, at der arbejdes videre med at kvalificere grundlaget for etablering af et
specialafsnit med midlertidige pladser til demente borgere med udadreagerende adfærd.
5.2. Midlertidige pladser
Midlertidige pladser er en måde at skabe fleksibilitet i den samlede plejeboligkapacitet.
Midlertidige pladser kan understøtte de borgere, som bor i egen bolig, er i overgangen
mellem egen bolig og plejecenter eller er i overgangen mellem sygehus og egen bolig.
I Sundhed og Ældre vil der fra 2015 være 5 opholdstyper9 for midlertidige pladser:
 Akutophold
 Vurderingsophold
 Venteophold
 Planlagt aflastning og
 Rehabiliteringsophold.
Midlertidige pladser på plejecentre
På plejecentre i Herning Kommune er der 33 midlertidige pladser. Pladserne har følgende
fordeling på plejecentre:







Sørvad Plejecenter: 2 pladser
Søglimt i Sunds: 2 pladser
Sandfeldgården i Kibæk: 2 pladser
Rosenlund Plejecenter i Snejbjerg: 5 pladser
Engholm Centeret i Sdr. Felding: 2 pladser
Toftebo Centeret i Hammerum: 6 pladser
Fuglsangsø Centret: 14 pladser
Der forventes et stigende behov for midlertidige pladser på plejecentrene i årene, der
kommer, grundet et stigende antal ældre borgere. Når ældre borgere samtidig forventes at
blive boende længere tid i eget hjem, vil dette medføre et yderligere stigning i behovet for
midlertidige pladser. Nogle af de tendenser, som mindsker stigningen i efterspørgslen efter
permanente plejeboliger, vil øge efterspørgslen efter midlertidige plejeboliger.
Et stigende behov for midlertidige pladser kan evt. imødekommes ved at have en fleksibel
boligmasse i forhold til permanente plejeboliger.
9
Se afgrænsningen af de 5 opholdstyper i bilag 5. Der er sket præciseringer og justeringer i afgrænsningen
af opholdstyper i forhold til tidligere. Afgrænsningerne påbegyndes implementeret i 2015.
24
Det anbefales, at der iværksættes et strategiarbejde omkring de midlertidige pladser med
fokus på det fremtidige behov, herunder:
- Forslag til øget grad af fleksibilitet i plejeboligkapaciteten mellem permanente og
midlertidige pladser.
- Fagligt kompetencer i forhold til forskellige typer af midlertidige pladser.
- Analyse af fordele og ulemper ved samling af midlertidige pladser og kompetencer på
færre geografiske enheder.
Midlertidige pladser på Rehabiliteringscenteret
På Rehabiliteringscenteret er der 30 pladser. Pladserne har en anden karakter end de
øvrige midlertidige pladser på plejecentrene. Ophold på Rehabiliteringscenteret tilbydes
ved behov i forbindelse med akut opstået sygdom, overgang fra sygehus til eget hjem ved
sygdom og intensiv genoptræning for bl.a. at forebygge indlæggelse og genindlæggelse.
Hvis tendensen med accelererede patientforløb og hurtigere udskrivningsforløb fra
sygehusene fortsætter, stiger behovet for rehabiliteringspladser. Det er forventningen, at
udviklingen fortsætter på de nye ”super-sygehuse”.
I forbindelse med udarbejdelse af Herning Kommunes investeringsoversigt 2015-2018 for
kommende byggerier er der indarbejdet en udvidelse af Rehabiliteringscenteret i 2020 med
10 pladser. Oprindeligt var byggeriet planlagt til at være færdigt i 2017. Udvidelsen er
efterfølgende udskudt, da den aktuelle kapacitet vurderes at være tilstrækkelig indtil da.
5.3. Prognose for plejeboligbehov
Vurderingen af det fremtidige behov for plejeboliger har fokus på permanente plejeboliger
og midlertidige plejeboliger, dog eksklusiv HS-pladserne og Rehabiliteringscenteret.
Behovet for midlertidige pladser på Rehabiliteringscenteret skal primært ses i
sammenhæng med udviklingen i sygehussektoren.
Den nuværende dækningsgrad i Herning Kommune blev i foråret 2014 vurderet til at være
for høj i en periode efter åbningen af Fuglsangsø Centret. Derfor er der i forbindelse med
budgettilpasninger i budget 2015-2018 besluttet at gennemføre midlertidige lukninger af
plejeboliger. De midlertidige lukninger forventes at have fuld gennemslag fra 2017, hvor
dækningsgraden er 17,8.
Med udgangspunkt i det nuværende antal plejeboliger og den forventede
befolkningsudvikling frem til 2025, kan udviklingen i dækningsgraden beregnes.
25
Figur 13: Udvikling i dækningsgraden for 80+ årige i perioden 2015-2025
Udvikling i dækningsgraden for 80+ årige
25,0
Dækningsgrad
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Dækningsgrad ved det nuværende politisk vedtagne antal plejeboliger (684)
Dækningsgrad inkl. midlertidigt lukkede plejeboliger (713 ekskl. 8 HOP-pladser)
Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026.
Note: Dækningsgradernes fordeling på områder ses i bilag 3.
Ved et uændret antal plejeboliger vil dækningsgraden falde i årene fremover som
konsekvens af et stigende antal ældre borgere i Herning Kommune.
Figuren viser, at dækningsgraden vil falde til 12,6 for de 80+ årige i 2025 ved det
nuværende politisk besluttede antal plejeboliger.
Hvis de midlertidigt lukkede plejeboliger indregnes i dækningsgraden, vil den være 13,3 for
de 80+ årige i 2025.
Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellig dækningsgrader
Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellige dækningsgrader kan beregnes.
Med udgangspunkt i det politisk besluttede antal plejeboliger, vil dækningsgraden falde fra
19,5 i 2015 til 17,8 i 2017.
Tabel 7: Oversigt over plejeboligbehovets følsomhed ved forskellige dækningsgrader
Alternative
dækningsgrader
for 80+ årige
2015
2016
19,5
688
19
2017
2020
2025
738
824
1.043
671
709
691
719
803
1.016
17,8
628
647
674
752
952
18
17
16
15
14
635
600
565
529
494
655
618
582
546
509
681
643
605
568
530
760
718
676
634
591
963
909
856
802
749
Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026.
Der er store variationer i plejeboligbehovet ved forskellige dækningsgrader efter 2017.
26
Der er ikke en ”rigtig” eller en ”forkert” dækningsgrad. Det er således ikke muligt at
forudsige en optimal fremtidig dækningsgrad, da den vil afhænge af faktorer så som
borgernes sundhedstilstand, funktionsniveau, boligønsker og – præferencer. Det kan
således være vanskeligt at vurdere behovet for de enkelte typer af boliger.
Der kan opstilles scenarier for de væsentlige udviklingstendenser, som ses i årene
fremover.
Scenarium 1: Konstant dækningsgrad fra 2017 og frem
I scenarium 1 antages, at de udviklingstendenser, som ses historisk ikke vil have en effekt
på plejeboligbehovet i kommende 10 år. Derfor antages en dækningsgrad på 17,8 fra 2017
og frem.
Med udgangspunkt i en dækningsgrad på 17,8 vil plejeboligbehovet udgøre 952
plejeboliger i 2025. Plejeboligbehovet er i scenariet 278 boliger større i 2025 end det
politisk besluttede antal plejeboliger. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved
refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved etablering af nye
plejeboliger.
Risikovurdering ved scenarium 1:
 Såfremt der bliver en effekt af forebyggelsesindsatser m.m., og de ældre ønsker at
blive boende i eget hjem i længere tid, vil plejeboligbehovet blive overvurderet i
scenariet.
Scenarium 2: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov –
reduktion i ophold i plejebolig med 4 mdr.
I scenarium 2 antages, at den stigende levealder med en udsættelse af de ældres
plejeboligbehov og de ældres stigende præferencer for at blive boende i eget hjem har
direkte indflydelse på, hvor længe de ældre bor på plejecenter. Det antages, at den
gennemsnitlige periode, hvor de ældre bor på plejecenter, vil blive reduceret med ca. 4
måneder over en 10-årige periode.
I Herning Kommune kan påvises et fald i den periode de ældre bor på plejecenter fra
gennemsnitlig 2 år og 6 måneder i 2008 til 2 år i 2013. Dette kan understøtte antagelsen i
scenariet.
Tabel 8: Scenarium 2: Estimeret udvikling i dækningsgrad og plejeboligbehov,2015-2025
2015
2016
2017
2020
2025
Gradvis fald i dækningsgrad efter 2017
19,5
18,6
17,8
16,9
15,3
Estimeret plejeboligbehov
688
675
674
713
819
I scenarium 2 vil dækningsgraden falde fra 17,8 i 2017 til 15,3 i 2025.
I scenariet er plejeboligbehovet ca. 145 boliger større i 2025 end det politisk besluttede
antal plejeboliger. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og
genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved etablering af nye plejeboliger.
27
Indtil 2019/2020 vil der i scenariet være en tilstrækkelig fysisk kapacitet af plejeboliger,
såfremt de midlertidigt lukkede plejeboliger ønskes genåbnet. Dette forudsætter dog, at
driften af pladserne refinansieres.
Risikovurdering ved scenarium 2:
 Det er uvist, om der fortsat vil være et fald i den periode de ældre bor på
plejecenter. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende
forekomst af demens, kroniske sygdom og multisygdom. Det kan betyde, at
plejeboligbehovet bliver højere, end scenariet angiver.
Scenarium 3: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov –
reduktion i ophold i plejebolig med 6 mdr.
I scenarium 3 antages, at den stigende levealder med en udsættelse af de ældres
plejeboligbehov og de ældres stigende præferencer for at blive boende i eget hjem har
direkte indflydelse på, hvor længe de ældre bor på plejecenter. Det antages, at den
gennemsnitlige periode, hvor de ældre bor på plejecenter, vil blive reduceret med ca. 6
måneder over en 10-årige periode.
I Herning Kommune kan påvises et fald i den periode de ældre bor på plejecenter fra
gennemsnitlig 2 år og 6 måneder i 2008 til 2 år i 2013. Dette kan understøtte antagelsen i
scenariet.
Tabel 9: Scenarium 3: Estimeret udvikling i dækningsgrad og plejeboligbehov, 2015-2025
2015
2016
2017
2020
2025
Gradvis fald i dækningsgrad efter 2017
19,5
18,6
17,8
16,4
14,0
Estimeret plejeboligbehov
688
675
674
692
749
I scenarium 3 vil dækningsgraden falde fra 17,8 i 2017 til 14,0 i 2025.
I scenariet er plejeboligbehovet ca. 75 boliger større i 2025 end det politisk besluttede antal
plejeboliger. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og
genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved etablering af nye plejeboliger.
Indtil 2022/2023 vil i scenariet være en tilstrækkelig fysisk kapacitet af plejeboliger, såfremt
de midlertidigt lukkede plejeboliger ønskes genåbnet. Dette forudsætter dog, at driften af
pladserne refinansieres.
Risikovurdering ved scenarium 3:
 Det er uvist, om der fortsat vil være et fald i den periode de ældre bor på
plejecenter. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende
forekomst af demens, kroniske sygdom og multisygdom. Det kan betyde, at
plejeboligbehovet bliver højere, end scenariet angiver.
28
Sammenligning med andre kommuner
I forbindelse med vurdering af udviklingen i plejeboligbehovet er der set på modeller fra
andre kommuner. Det er imidlertid vanskeligt at lave sammenligninger med andre
kommuner, da antal plejeboliger, dækningsgrader, udviklingstendenser m.m. opgøres og
beregnes forskelligt. Nedenfor er dog angivet overvejelser fra andre kommuner.
I Horsens Kommune anvendes en dækningsgradsmodel. Det er forventningen, at den
fremtidige dækningsgrad er 15 for de 80+ årige. Dækningsgraden er fastsat på baggrund
af forventninger til den generelt forbedrede boligstandard, øgede flyttemønstre og
befolkningens forbedrede sundhedstilstand.
I Albertslund Kommune er lavet en model med hjælp fra KL’s konsulentvirksomhed, som
tager udgangspunkt i raske leveår (selvvurderet restlevetid). Denne model viser, at
plejeboligbehovet vil være svagt stigende i Albertslund Kommune.
I Holstebro Kommune er en ny plejeboligplan under udarbejdelse. Der foreligger aktuelt
ikke vurderinger eller scenarier for det fremtidige plejeboligbehov.
I Ikast-Brande Kommune er udarbejdet en plejeboligplan. Denne er baseret på scenarier,
tilsvarende scenarium 2 og 3 for fald i opholdstid på plejecentre. Den gennemsnitlige
opholdstid på plejecentre i Ikast-Brande Kommune er aktuel 2,5 år mod 2 år i Herning
Kommune.
I Ringkjøbing-Skjern Kommune er ikke anvendt en dækningsgradsmodel i forbindelse med
de kapacitetstilpasninger, som aktuelt foretages. Kommunen har haft en overkapacitet af
pladser. Kapacitetstilpasningen har taget afsæt i en analyse af til- og fraflytningsmønstre
har vist, at de ældre flytter fra landområderne til byområderne.
29
Sammenstilling af scenarier
De 3 udarbejdede scenarier er sammenstillet med den fysiske kapacitet og den politisk
besluttede kapacitet på plejecentrene efter gennemførelse af midlertidige lukningerne i
forbindelse med budget 2015-2018.
Figur 14: Scenarier for udvikling i plejeboligbehovet, 2015-2025
1.000
900
Plejeboliger
800
700
600
500
400
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Scenarium 1: Uændret dækningsgrad på 17,8 for 80+ årige fra 2017 og frem
Scenarium 2: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov - reduktion i ophold i
plejebolig med 4 mdr.
Scenarium 3: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov - reduktion i ophold i
plejebolig med 6 mdr.
Fysisk kapacitet
Politisk besluttet kapacitet (budgetteret kapacitet)
Kilde: Egen tilvirkning.
Det er forventningen, at plejeboligbehovet vil være stigende frem til 2025.
I alle scenarier for udviklingen i plejeboligbehovet ses et behov for udvidelse af
plejeboligkapaciteten inden 2025.
30
Det anbefales, at der i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet tages
udgangspunkt i scenarium 2, hvor dækningsgraden beregnes til at falde fra de
nuværende 19,5 til 15,3 i 2025.
Det samlede behov for plejeboliger vurderes at være ca. 145 større i 2025 end det politisk
besluttede antal plejeboliger i budget 2015-2018.
Af de ca. 145 plejeboliger anslås ca. 15 plejeboliger at skulle målrettes demente, dvs. være
skærmede pladser.
Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og genåbning af
midlertidigt lukkede plejeboliger fra budgetlægningen 2015-2018 og ved etablering af
nye plejeboliger inden 2025.
Med de udviklingstendenser som ses, er det vigtigt at have en fleksibel plejeboligmasse.
Plejeboligerne skal kunne ændre formål mellem forskellige pladstyper inden for både
permanente pladser og midlertidige pladser.
Hvis eksempelvis borgerne over tid har en større præference for at blive boende i eget
hjem, så vil behovet for permanente boliger påvirkes. Til gengæld vil det medføre et
stigende behov for midlertidige pladser til akutophold og aflastningsophold.
Krav til fremtidigt plejeboligbyggeri
Erfaringer fra den nuværende drift af plejecentre viser, at store plejecentre har lavere
gennemsnitlige driftsomkostninger pr. plejebolig end små plejecentre. Med udgangspunkt i
disse erfaringer anbefales, at plejecentre har en størrelse fra ca. 60 beboere eller mere for
at sikre stordriftsfordele.
Det er væsentligt, at plejecentre har en vis størrelse i forhold til finansiering af aften- og
natdækning. Desuden giver større enheder bedre muligheder for at sikre de rette faglige
kompetencer, hvilket betyder, at der er større mulighed for at ansætte sygeplejersker og
terapeuter til at varetage plejen og træningen af de meget komplekse og plejekrævende
borgere, som vil være beboere i plejeboligerne.
Det anbefales derfor, at der ved en fremtidig udvidelse af den nuværende
plejeboligkapacitet sker ved udbygning af eksisterende plejecentre eller opførelse af nye
store plejecentre med henblik på at høste stordriftsfordele.
Ved etablering af nye plejeboliger, skal der ligeledes være fokus på indretning af
plejeboligmiljøerne. Der skal tænkes i fleksibelt byggeri, hvor indretningen kan ændres i
forhold til skriftende behov blandt ældre borgere. Her tænkes særligt på ændringer i behov
for permanente og midlertidige boliger samt somatiske og skærmede boliger til demente.
Herudover skal der være fokus på at indtænke relevant velfærdsteknologi i fremtidigt
plejeboligbyggeri.
Ved udbygning af plejeboligkapaciteten skal der være fokus på udnyttelse af
stordriftsfordele og velfærdsteknologi.
31
Når der fremadrettet opføres nye plejecentre eller sker udvidelse af eksisterende
plejecentre, bør den geografiske placering er nye pladser nøje vurderes. Såfremt
urbaniseringstendenserne, som ses nationalt, fortsætter, vil fremtidige plejecentre skulle
opføres i større byer.
Det anbefales, at der udarbejdes en udbygningsplan for plejeboligkapaciteten baseret på
følgende principper:
- Der planlægges tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre i centerbyer og
omegnsbyer med det mål, at plejecentrene fremadrettet har minimum 60 pladser.
I planen vil bl.a. være fokus på Kildehøj i Vildbjerg og Søglimt i Sunds.
- Der planlægges et stort plejecenter i Herning omkring 2025.
På baggrund af erfaringer ved åbningen af Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret kræver
en udvidelse af plejeboligkapaciteten, at der tilføres driftsmidler til åbningen af nye
plejeboliger.
I forbindelse med beslutning omkring et eventuelt fremtidigt byggeri, er det centralt, at
der samtidig tages stilling til finansieringen af driftsbudgettet til plejeboligerne.
Det anbefales, at prioritering af driftsmidler sker i forbindelse med anlægsprioritering
eller alternativt via andre reguleringsformer, så som demografireguleringen.
32
6. Behov for ombygning og modernisering af plejeboliger
Den generelle bygningsmæssige status for Herning kommunes plejecentre er god. Alle
bygninger er på et vedligeholdelsesniveau, som man kan forvente af bygninger opført i de
pågældende tidsperioder.
De plejecentre, som er ældst er Rosenlund i Snejbjerg, Kastaniegården i Aulum,
Engholmcentret i Sdr. Felding og Sørvad Plejecenter. Disse byggerier er alle opført i
perioden fra 1951 – 1967 og løbende vedligeholdt og ombygget.
Fælles for byggerierne kan nævnes, at ikke alle boliger og servicearealer er indrettet
hensigtsmæssigt. Byggerierne er opført efter andre krav til byggelovgivning end de
nuværende. Ligeledes er arbejdsmiljøet udfordret af pladsmangel og en ikke altid
hensigtsmæssig indretning af depotrum m.m. Arbejdsrutiner og logistik på plejeområdet
har ændret sig betydeligt siden opførelsen af disse byggerier.
I forbindelse med en evt. genåbning af de midlertidigt lukkede plejeboliger vil det være
naturligt at tænke renovering og evt. udvidelse af plejecentre ind, f.eks. på Rosenlund i
Snejbjerg.
På flere plejecentre vil der i de kommende år være store vedligeholdelsesopgaver. På
Toftebo Centeret, Vesterled Plejecenter og Søglimt Plejecenter vil der skulle ske
renovering af tage og den øvrige klimaskærm, dvs. ydermure, vinduer og døre.
Bygningerne har en alder, hvor der fremadrettet må påregnes udgifter til at sikre
bygningerne vedligeholdelsestandard.
Arbejderne forventes gennemført i perioden 2020-2025 og vil kræve, at der afsættes
anlægsbudget på Herning Kommunes investeringsoversigt for anlægsarbejder.
Velfærdsteknologi
På baggrund af Økonomiaftalen for 2014 er målsætningen at iværksætte udbredelse af i
første omgang fire konkrete velfærdsteknologiske løsninger. Indsatsen forankres som en
del af et fælleskommunalt program for udbredelse af viden om anvendelse og
implementering af moderne velfærdsteknologiske løsninger. Der er tale om følgende fire
områder:
 Hjælp til løft
 Bedre brug af hjælpemidler
 Spiserobotter i botilbud
 Vasketoiletter
Områderne er valgt ud på baggrund af gennemførte modelprojekter i en række kommuner
med støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi. Erfaringerne fra projekterne viser, at det er
muligt at gøre borgerne mere selvhjulpne, hvis kommunen systematisk arbejder med at
ændre arbejdsgange og indføre velfærdsteknologiske løsninger i de situationer, hvor det er
relevant for borgerne.
Sundhed og Ældre har fokus på inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger, som kan
gavne borgernes funktionsevne. Det er erfaringen, at velfærdsteknologiske løsninger
forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne samt gør borgerne mere selvhjulpne og giver
dem mere frihed, men store økonomiske gevinster er fortsat ikke fundet.
33
Bilag
Bilag 1: Plejecentrenes geografiske placering, antal pladser, aftale- og
ejerforhold
34
Oversigt over plejeboliger i Herning Kommune pr. 1. januar, 2010-2025 i henhold til nuværende politiske beslutninger
2010
Skær.
2010
Levebo
2010
2010
alm
2010
Midl.
2012
2012
alm
Sørvad Plejecenter
20
18
2
20
18
Kildehøj i Vildbjerg
36
Kastaniegården i Aulum
31
31
31
Birketoft i Aulum
51
51
51
Rønnevænget, Haderup
13
12
1
0
Søglimt i Sunds
50
48
2
50
48
Sandfeldgården i Kibæk
32
30
2
32
30
Kildevang, Lind
17
17
Lind Plejecenter
0
Rosenlund i Snejbjerg
25
18
4
3
25
20
Engholm i Sdr. Felding
33
25
6
2
33
25
Toftebo-Centeret,
Hammerum
65
49
9
7
65
49
Nørregades plejehjem
43
43
37
37
Fuglsangsø Centret
0
Vesterled, Herning
80
Lindegården, Herning
De gamles hjem,
Ørnhøj/Ørnhøj Friplejehjem
Højbo,
Arnborg/Friplejehjem
I alt - plejeboliger
102
84
15
14
28
11
17
641
451
54
HS-boliger, Lindegården
18
Rehabiliteringscenteret
30
I alt inkl. HS og Rehab.
689
2012
2012
Skær. Levebo
116
20
451
72
116
2015
Midl.
2016
20172025
2
20
20
36
36
31
31
28
28
18
16
51
51
51
51
51
51
0
0
0
0
2
50
50
48
2
50
50
2
33
33
31
2
33
33
0
0
0
0
0
0
64
64
64
64
64
5
25
23
18
5
21
21
6
2
33
33
25
6
2
33
33
9
7
55
55
40
9
6
55
55
0
0
0
0
0
62
62
62
80
80
80
80
102
102
84
102
102
15
15
15
15
15
36
36
36
36
36
631
688
490
676
674
18
18
18
18
30
30
30
30
30
30
50
679
736
63
724
722
80
84
18
0
28
11
17
590
404
50
18
18
2015
Levebo
36
102
1
2015
Skær.
36
36
80
18
2015
alm
20
0
80
2014 2015
20
2
36
36
2012
Midl.
30
30
50
638
116
20
18
404
68
116
Noter:
Der er 2 friplejehjem i Herning Kommune:

Højbo, Arnborg pr. 1. april 2012.

De gamles hjem, Ørnhøj lukket pr. 31. december 2010 og åbnet som friplejehjem 1. oktober 2012.
35
18
36
32
16
14
80
18
49
116
33
18
490
67
116
Ejerforhold - plejecentre
Område
Område Nord/Syd
Søglimt
Birketoft (DD)
Adresse
Ejerforhold / servicearealer
Sunds
Aulum
Kildehøj (DD)
Sørvad
Vildbjerg
Sørvad
Kastaniegården
Lind Plejecenter
Sandfeldgården (DD)
Aulum
Lind
Kibæk
Engholmcentret
Rosenlund Centret
Sdr. Felding
Snejbjerg
Herning Kommune
Herning Kommune ejer ejendommen på
Østergade (41 plejeboliger) og Danske
Diakonhjem ejer ejendommen på Østervang
(10 plejeboliger).
Herning Kommune
Boligselskabet BoMidtVest / Herning
Kommune
FællesBo / Herning Kommune
Herning Kommune
S/I Plejeinstitution Sandfeldgården /
S/I Servicearealer ved Sandfeldgården
FællesBo /Herning Kommune
Herning Kommune
Område Øst
Toftebo Centret
Fuglsangsø Centret
Hammerum
Herning
Herning Kommune
Herning Kommune
Område Vest
Vesterled
Lindegården
Herning
Herning
Herning Kommune
Herning Kommune
Driftsaftaler med Danske Diakonhjem



Sandfeldgården i Kibæk ejes af den selvejende institution Sandfeldgården, som har til
formål at eje, istandsætte og udleje samt vedligeholde servicearealer. Herning Kommune
har indgået 2 aftaler omkring Sandfeldgården:
En driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem vedr. personlig og praktisk hjælp,
omsorg og pleje samt vedligeholdelsestræning for beboere i plejeboligerne.
Driftsoverenskomsten er uopsigelig i 10 år fra 01.01.2007, hvorefter den kan opsiges
med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning, dvs. tidligst 1. januar 2018.
En lejeaftale, hvoraf fremgår, at Herning Kommune lejer og afholder alle udgifter vedr.
servicearealet, således at det er udgiftsneutral for den selvejende institution.
Lejeaftalen kan opsiges med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning, hvorefter
Herning Kommune kan overtage servicearealerne til restgælden.
Birketoft i Aulum ejes af Herning Kommune. Der er indgået en driftsoverenskomst
Der er indgået følgende aftale omkring driften med Danske Diakonhjem. Aftalen er
uopsigelig til 31. december 2016, hvorefter kontrakten kan opsiges med et års varsel i
forhold til et regnskabsårs afslutning, dvs. tidligst 1. januar 2018.
Kildehøj i Vildbjerg ejes af Herning Kommune.
Der er indgået aftale omkring driften med Danske Diakonhjem. Aftalen kan opsiges med
1 års varsel til et regnskabsårs afslutning.
36
Bilag 2: Aldersprofilen for indflyttere på de enkelte plejecentre og friplejehjem
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
<60 år
60-69 år
70-74 år
75-79 år
80-84 år
85-89 år
90-94 år
95+ år
Kilde: Udarbejdet af COWI.
Note: Aldersprofilerne for Højbo og Ørnhøj friplejehjem er opgjort over perioden 2007- 2013, hvor de i den første del af perioden
er kommunale plejecentre.
37
Bilag 3: Dækningsgrader
Dækningsgrader for 80+ årige fordelt på geografiske områder ved det politisk besluttede antal
plejeboliger 2010-2025
Dækningsgrader 80+ årige
30,0
25,0
Dækningsgrad
20,0
15,0
10,0
5,0
Herning Midt og
omegnsområder
Herning Nord-Vest
2010
Herning Nord-Øst
2015
2020
Herning Syd
I alt
2025
Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026.
Note: Herning Nord-Vest: Skoledistrikterne: Vinding, Ørnhøj, Timring, Vildbjerg, Kildebakke og Nøvling.
Herning Nord-Øst: Skoledistrikterne: Haderup, Feldborg, Hodsager og Aulum.
Herning Syd: Skoledistrikterne: Kibæk, Skarrild og Sdr. Felding.
Herning Midt og omegnsområder: Øvrige skoledistrikter.
Udvikling i dækningsgrad for 80+ årige ved det politisk besluttede antal plejeboliger 2010-2025
Dækningsgrad 80+ årige
30,0
Dækningsgrad
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
Nord
Øst/Vest
2010
2015
Syd
2020
2025
Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026.
38
I alt
Historiske dækningsgrader
Dækningsgrader for 80+ årige fordelt på geografiske områder (Herning Kommune inddeling i
skoledistrikter).
Dækningsgrader 80+ årige
45,0
40,0
35,0
Dækningsgrad
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
-
2010
2015
Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose 2014-2026.
39
Bilag 4: Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til
plejeboligmiljøerne
Demenssygdommene er forskellige sygdomme og har forskellig udvikling, hvilket betyder, at der
er forskellige krav til indretning i plejeboligmiljøerne:

Den største gruppe borgere med demens (ca. 70 %), udvikler sædvanligvis ikke
adfærdsproblemer. Denne gruppe kan profitere af en bolig i de traditionelle
plejeboligmiljøer, hvor de kan have glæde af et hverdagsliv og samvær med ældre med
almindelig alderdomssvækkelse og andre somatiske sygdomme.

Ca. 20 % af de demente udvikler særlige adfærdsproblemer og har brug for at bo i
skærmede demensafsnit, som er indrettet med mindre stimuli og et hjemligt
erindringsmiljø i overskuelige rammer og tæt personalekontakt. Personalet skal have en
særlig viden om demensadfærdsproblemer og håndtering af disse.

Der er en mindre gruppe på ca. 10 % med frontale hjerneskader, som udviser en særlig
egocentrisk og uhæmmet problemadfærd. Disse borgere har behov for at bo i et miljø,
som er indrettet med sparsomme stimuli og mindre fællesmiljøer, da de har brug for 1-1
kontakt med personalet og ”enmandsprojekter” i et bofællesskab. I boligerne og
fællesarealerne skal der også være fokus på arbejdsmiljøet. Personalet skal have
mulighed for ”flugt”. Der kan indarbejdes forsinkelser i miljøet samt brede gange.
Beboernes boliger skal placeres med afstand fra hinanden, så de kan lukkes af i mindre
nicher for at undgå, at beboerne generer hinanden. Personalet skal have specialviden
inden for pædagogiske principper og tilgang til frontalskadede, da det kræver en unik
individuel omsorgs- og strategiplan. De skal have kompetencer, der dækker plejefaglig,
demensfaglig, psykiatrifaglig, socialpædagogisk og neuropædagogisk viden.
40
Bilag 5: Oversigt over typer af midlertidige pladser
Der er iværksat et arbejde fra 2015, som vil have fokus på implementering af følgende definition
af midlertidige pladser:
Akutophold
jf.
§84 stk. 2
Behov som dækkes
Dække en akut indsats i
forbindelse med et akut
opstået behov for
kompleks døgnpleje og
observation, som ikke kan
varetages i hjemmet.
Akutindsats defineres
som hjælp, der skal
kunne iværksættes og
leveres inden for få timer,
døgnet rundt.
Formål med ydelsen
At yde ikkehospitalskrævende
behandling og pleje.
At borgeren hurtigst
muligt stabiliseres
med henblik på at
være i eget hjem med
den nødvendige pleje
og behandling
Modtager af ydelsen
Modtagere af ydelsen er typisk
borgere i eget hjem, der har en akut
forværring i fysisk/psykisk tilstand og
derfor
· har behov for akut hjælp og/eller en
sygeplejeindsats, som kræver
særlige kompetencer og
· at borgerens behov for akut hjælp
ikke kan tilgodeses i hjemmet eller
· at opholdet efter en lægelig
vurdering vil kunne forebygge en
indlæggelse på hospitalet
Borgeren vil i den akutte situation
typisk være beskrevet inden for
funktionsniveau 3 og 4 i Fælles
Sprog.
Vurderingsophold
jf.
§84 stk. 2
Vurdering af borgerens
funktionsniveau hele
døgnet i forhold til
kommunens tilbud.
At finde tilbud, der gør
det muligt for
borgeren at blive
mest muligt
selvhjulpen.
Borgere, hvis situation
funktionsmæssigt og/eller
boligmæssigt er uafklaret.
Borgeren har behov for døgnophold
til afklaring af, hvilke tilbud der kan
gives.
Venteophold
jf.
§84 stk. 2
Behov for tilsyn, pleje og
støtte i løbet af hele
døgnet og behov for
hjælp på uforudsete
tidspunkter.
At yde pleje og
omsorg døgnet rundt i
en venteperiode.
Borgere, der ikke kan tilbydes
relevant pleje i eget hjem og ikke kan
være hjemme på grund af f.eks.:
· Midlertidige fysiske og psykiske
restriktioner
· Ustabile forhold i eget hjem
(pårørende indlagt, ombygning af
eget hjem eller lignende)
· At borgeren er døende
· At borgeren venter på tilbud om
ældrebolig/plejebolig
Borgerens funktionsniveau vil typisk
være beskrevet inden for
funktionsniveau 3 og 4 i Fælles
Sprog.
Planlagt
aflastning
jf.
§84 stk. 2
Behov for døgnaflastning
af pårørende, der passer
en person med væsentligt
nedsat fysisk og/eller
psykisk funktionsniveau.
At aflaste pårørende
og dermed være
medvirkende til at
sikre, at personer
med nedsat fysisk
og/eller psykisk
funktionsniveau kan
blive boende i eget
hjem længst muligt.
41
Ydelsen tildeles på baggrund af den
pårørendes belastningsgrad, efter en
individuel vurdering.
Ydelsen tildeles ægtefælle, forældre
eller andre nære pårørende, der
passer en plejekrævende person.
Vedkommende har typisk en
længerevarende nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Det er en forudsætning for tildeling af
ydelsen, at den plejekrævende
person ikke kan opholde sig alene i
eget hjem med øvrige tilbud.
Borgeren vil typisk være beskrevet i
funktionsniveau 3 og 4 i Fælles
Sprog, og plejen vil typisk foregå i
samarbejde med hjemmeplejen.
Rehabiliteringsophold
Intet lovgrundlag
Tværfaglig målrettet og
tidsafgrænset
rehabiliteringsindsats,
som ikke kan foregå i
borgerens eget hjem.
At borgeren
genskaber et så godt
hverdagsliv som
mulig og finde
muligheder for,
hvordan
funktionsniveauet
fremover kan
forbedres,
vedligeholdes eller
udsætte en eventuel
forringelse.
42
Borgere med faldende
funktionsniveau:
· Borgere der på grund af en kronisk
sygdom, f.eks. apopleksi,
dissemineret sklerose, KOL,
parkinsonisme m.m, har et forventet
funktionstab over tid.
· Borgere der over længere tid ikke
har spist og drukket tilstrækkeligt og
dermed har et meget svækket
kognitivt og fysisk funktionsniveau
· Borgere med svækket evne til
egenomsorg, der har behov for støtte
til livstilsændring.
Borgere med akut opstået
funktionsnedsættelse:
· Borgere der har behov for intensiv
rehabilitering og genoptræning efter
hospitalsophold mhp at mindske
fremtidig behandlings- og
plejebehov. Eks apopleksi,
traumepatienter, ben amputerede
m.m.
Borgerne skal være bekendt med
egen aktive indsats i et
Rehabiliteringsophold og være
motiveret herfor.