1. No category

Budget 2014
Bind 2 - bemærkninger
Indhold
Indhold
Drift
Teknik- og Miljøudvalget
Uddannelsesudvalget
Børn- og Familieudvalget
Erhverv- og Kulturudvalget
Økonomiudvalget
Omsorgsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget
Beskæftigelsesudvalget
3
3
19
36
50
57
71
82
97
Anlæg
118
Teknik- og Miljøudvalget
Uddannelsesudvalget
Børn- og Familieudvalget
Erhverv- og Kulturudvalget
Økonomiudvalget
Omsorgsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget
Beskæftigelsesudvalget
118
123
125
127
131
136
137
138
Renter
139
Balanceforskydning
141
Langfristet gæld
142
Finansiering
143
Indhold
Teknik- og Miljøudvalget
Center for Ejendomme
Mio. kr.
Nettoudgifter
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
2014 pris- og lønniveau
2014
2015
2016
2017
Byudvikling, bolig-og
miljøforanstaltninger
30,7
20,1
16,3
12,5
12,5
12,5
Faste ejendomme
26,2
15,2
11,4
7,6
7,6
7,6
Fritidsområder
1,8
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
Naturbeskyttelse
0,4
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
Vandløbsvæsen
2,0
1,8
1,8
1,8
1,8
1,8
Transport og infrastruktur
41,4
42,4
32,8
44,2
44,3
44,3
- heraf ejendomsdrift
1,3
1,3
1,3
1,3
Fælles funktioner (Vejvæsen)
7,9
8,6
8,4
8,4
8,4
8,4
Kommunale veje*
33,5
33,9
24,3
35,8
35,8
35,9
Undervisning og Kultur
28,4
36,8
37,4
37,4
37,4
37,4
- heraf ejendomsdrift
28,4
36,8
37,4
37,4
37,4
37,4
Folkeskolen m.m.
26,3
34,3
34,9
34,9
34,9
34,9
Folkebiblioteker
2,0
2,2
2,3
2,3
2,3
2,3
Kulturel virksomhed
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
Folkeoplysning
0,1
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
Sociale opgaver
10,5
12,1
12,2
12,2
12,2
12,2
- heraf ejendomsdrift
10,5
12,1
12,2
12,2
12,2
12,2
Dagtilbud til børn og unge
8,3
8,5
8,6
8,6
8,6
8,6
Tilbud til ældre og handicappede
2,2
3,6
3,5
3,5
3,5
3,5
Fælles udgifter og administration
8,6
7,2
9,3
9,3
9,3
9,3
- heraf ejendomsdrift
7,1
7,1
7,1
7,1
Administrationsbygninger/kantiner
8,6
9,1
9,3
9,3
9,3
9,3
Center for Ejendomme i alt
119,6
118,7
107,9
115,7
115,7
115,8
*) Asfaltkontrakten og den del af gadelyskontrakten der vedr. nye lamper og master, er flyttet til
anlæg i 2014.
Center for Teknik & Miljø
Mio. kr.
Nettoudgifter
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger
Faste ejendomme
Naturbeskyttelse
Vandløbsvæsen
Miljøbeskyttelse m.v.
Transport og infrastruktur
Kommunale veje
Kollektiv trafik
Center for Teknik & Miljø i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
1,1
0,3
-0,4
0,3
0,9
16,4
1,5
14,9
17,5
3
3,3
0,2
0,8
0,6
1,8
15,7
1,0
14,7
19,1
2014 pris- og lønniveau
2014
1,8
0,2
1,0
0,0
1,6
17,6
2,3
15,3
19,4
2015
3,4
0,2
1,0
0,6
1,6
18,4
2,3
16,1
21,9
2016
3,0
0,2
0,8
0,6
1,5
18,2
2,1
16,1
21,1
2017
3,0
0,2
0,8
0,6
1,5
18,2
2,1
16,1
21,1
Teknik- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Nettoudgifter (Mio. kr.)
Teknik- og Miljøudvalget i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
137,1
137,7
2014 pris- og lønniveau
2014
127,3
2015
2016
137,5
136,8
2017
136,9
1. Udvalgets hovedopgaver
Teknik- og Miljøudvalget serviceres af 2 centre: Center for Ejendomme og Center for Teknik & Miljø.
Center for Ejendommes hovedopgaver er, at koordinere og planlægge drift og vedligeholdelse
af kommunens bygninger, veje, grønne områder, naturområder, strand, vandløb mm. Herudover
står centeret for drift af brandstationerne, som ligger under økonomiudvalget.
Center for Teknik & Miljøs hovedopgaver omfatter myndighedsmæssig behandling af byggesager
og brandtekniske tilsyn, sager efter lov om offentlige veje, privatvejsloven mv. på trafikområdet,
trafikhandlingsplan og forebyggende indsatser. Centeret varetager også planlægning og
koordinering af den kollektive trafik i kommunen. På natur- og miljøområdet varetages behandling
af henvendelser og sager efter lovgivningen; naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven,
vandforsyningsloven, jordforureningsloven, vandløbsloven m.fl.
Endelig varetager og bidrager centeret til større og tværgående projekter så som affaldsplan,
klimahandlingsplan, planstrategi, kommuneplan m.fl.
Center for Ejendomme
2. Politiske målsætninger
Faste ejendomme
Ejendomsdriften er samlet i kommunen i et ejendomscenter: Center for Ejendomme.
Center for Ejendomme vil kunne udnytte stordriftsfordele og muligheden for tværgående
prioritering - herunder opbygge en ensartet administration for en bedre udnyttelse af den faglige
ekspertise, der er til stede i kommunen.
Det er et område der fortsat findes besparelser på. En del af besparelserne skal komme gennem at
have færre bygninger. Der er effektiviseret for 1,3 mio. kr. i 2012 og 9,7 mio. kr. i 2013.
De opgaver, der er henlagt til ejendomscentret er bl.a.:
• Al bygningsdrift - indvendig og udvendig vedligeholdelse, samt drift af tekniske installationer,
belægninger mv.
• Ansvar for service - og rengøring i alle kommunale bygninger, institutioner mm.
• Energioptimering - herunder økonomi til energiforbrug i alle kommunale ejendomme.
• En samlet administration af serviceaftaler.
• Udarbejdelse af forslag til nye serviceniveauer.
4
Teknik- og Miljøudvalget
Byrådet har vedtaget en målsætning om, at vedligeholdelsen af den kommunale bygningsmasse som minimum – skal sikre bevarelse af bygningernes værdi. Kommunale bygninger skal opføres og
vedligeholdes med henblik på sunde og sikre miljøer. Byrådet har endvidere besluttet, at
nybyggerier skal opføres således, at der sikres et lavt energiforbrug (min. kl. 1 – byggeri – jf.
bygningsreglement) og der skal arbejdes mod CO2 – neutralt byggeri.
Der skal ske en forebyggende vedligeholdelse, hvor der gribes ind på et så tidligt tidspunkt, at der
ikke sker skader på bygningerne, der senere medfører store genopretningsomkostninger.
Der skal fortsat være fokus på handicaptilgængelig adgang til kommunens bygninger både ved
nybyggeri og ved ombygningsarbejder.
Fritidsområder
Der ønskes et varieret udbud af offentligt tilgængelige grønne områder, der sikrer borgernes
adgang til forskellige typer af friluftsaktiviteter såsom idrætsudøvelse, motion, naturoplevelser, stille
rekreation m.v. Disse områder skal holdes i passende stand i forhold til deres formål.
I naturprægede områder kan dyrehold indgå som både vedligeholdelsesforanstaltning og
attraktion. Kommunen benytter ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse, bortset fra i helt særlige
situationer.
Stranden skal bevare sit naturpræg og status som lokalt natur- og rekreationsområde.
Naturbeskyttelse
På naturområdet skal det være målsætningen at skabe en rigdom og alsidighed i natur, landskab
og kulturhistorie, således at der skabes attraktive omgivelser og oplevelsesmuligheder i det åbne
land. Naturområder og deres bestande af vilde dyr og planter skal beskyttes – og landskabelige og
kulturhistoriske værdier sikres.
Der foretages pleje af vandområder og natur, der sikrer en god miljøtilstand for overfladevand,
grundvand og naturområder og deres bestande af vilde planter og dyr.
Vandløbsvæsen
Vandløbene vedligeholdes i henhold til regulativer og vandløbslovgivningen. Regulativer og
lovgivning er indrettet på at skabe bedst mulig vandkvalitet kombineret med at
vandafledningsbehovene tilgodeses.
Kommunale veje
Af kommunens Plan- og Agenda 21-strategi fremgår nogle målsætninger, der berører udviklingen
af infrastrukturen herunder kommunens veje:
1. Infrastrukturen skal udbygges, så kommunen hænger bedre sammen internt og så forbindelserne
udadtil styrkes.
2. Nettet af cykelstier i kommunen skal udbygges og skoleveje skal være sikre, så børn kan cykle i
skole og mulighederne for fysisk aktivitet øges.
3. Kommunen skal samarbejde med nabokommunerne for en udbygning af de regionale veje på
tværs af kommunen mod Stevns og Næstved.
Samtidig prioriteres afviklingen af biltrafikken (fremkommeligheden) højst på de overordnede veje.
På boligveje skal trafikken i højere grad afvikles på de lette trafikanters betingelser. Tung trafik søges
afviklet på det overordnede trafikvejnet.
Administrationsbygninger / kantinedrift
Administrationsbygninger med kantiner drives efter de givne budgetter. Servicen tager
udgangspunkt i de funktioner og aktiviteter, som hører til i administrationsbygningerne.
5
Teknik- og Miljøudvalget
3. Budgetforudsætninger
3.1. Faste ejendomme
3.1.1. Aktivitet
I forbindelse med Byrådets beslutning om at placere ansvaret for al vedligeholdelse af de
kommunale bygninger i Center for Ejendomme, er der foretaget en omplacering så opgaverne og
midlerne nu er placeret i Center for Ejendomme.
Opgaverne:
er henlagt til ejendomscentret, og er blandt andet:
• Al bygningsdrift - indvendig og udvendig vedligeholdelse, samt drift af tekniske installationer,
belægninger mv.
• Ansvar for service - og rengøring i alle kommunale bygninger, institutioner mm.
• Energioptimering - herunder økonomi til energiforbrug i alle kommunale ejendomme.
• En samlet administration af serviceaftaler.
• Udarbejdelse af forslag til nye serviceniveauer.
3.1.2. Serviceniveau
Der er vedtaget en rengøringsstandard som al rengøring udføres efter.
Og der er fastsat et timetal for pedeltimer på de forskellige ejendomme. Udførelsen holdes efter en
fast standard.
Klimaskærm og tekniske installationer holdes efter forskrevne serviceintervaller samt efter behov.
3.1.3. Kvalitet
Målet for vedligeholdelsen af kommunens bygninger skal være – ud fra et overblik over den
enkelte bygnings vedligeholdelsesbehov – at sikre den bedst mulige vedligeholdelse indenfor de
givne økonomiske rammer.
Kommende nybygnings – og renoveringsopgaver skal leve op til Byrådets ønske om lavt
energiforbrug, bæredygtighed og CO2 – reduktion.
Det skal endvidere være målet at nedbringe antallet af akut opståede skader ved en effektiv
styring af den ordinære vedligeholdelse.
Der skal fortsat være fokus på forbedring af tilgængelighed og handicapvenlighed i forhold
kommunens bygninger – herunder undersøge alternative muligheder for finansiering af projekter
med dette mål.
3.2 Fritidsområder
Fritidsområder omfatter kommunens grønne områder, naturområder, stranden, cirkuspladser og
kolonihaver.
De grønne områder og naturområder vedligeholdes forskelligt afhængigt af områdets placering
og karakter.
Stranden renholdes efter behov for menneskeskabt affald og i begrænset omfang for tang.
Cirkuspladserne danner rammen om flere arrangementer hvert år.
Den kommunale aktivitet omkring kolonihaver omfatter udlejning.
6
Teknik- og Miljøudvalget
3.2.1 Aktivitet
Faxe Kommune har 5 cirkuspladser, som kan lejes. Lejen fremgår af takstbladet. Cirkuspladserne
ligger i Faxe, Faxe Ladeplads, Haslev, Karise og Rønnede.
Der udlejes et antal kommunale nyttehaver.
3.2.2 Serviceniveau
Vedligeholdelsen er indenfor den økonomiske ramme tilpasset til områdernes funktion og
karakteristika.
3.2.3 Kvalitet
Se ovenfor.
3.3 Naturbeskyttelse
3.3.1 Aktivitet
Naturbeskyttelsesområdet omfatter pleje af privatejede og kommunale fredede arealer samt
naturgenopretning, herunder bekæmpelse af bjørneklo ved hjælp af får.
3.3.2 Serviceniveau
Pleje af naturområder foretages af markpersonale og konsulenter på baggrund af aftaler og
kontrakter.
3.3.3 Kvalitet
Vedligeholdelsen er indenfor den økonomiske ramme tilpasset til områderne - der sigtes mod et
minimum af pleje.
3.4 Vandløbsvæsen
3.4.1 Aktivitet
Området omfatter følgende:
•
•
•
•
•
•
Vandløbsvedligeholdelse - tilsyn og vedligeholdelse samt restaurering af vandløb,
sagsbehandling efter vandløbsloven, det vil sige tilladelser og dispensationer i forbindelse
med broer, bortpumpninger, spærringer, 2 meter bræmmer o.l., administrationen af digeog pumpelag,
Udarbejdelse af regulativer,
Administration af ca. 175 km. åbne vandløb samt 1 pumpelag,
Bekæmpelse af bjørneklo langs vandløbene Stevns Å og Faxe Å, som foretages af
markpersonale,
Myndighedsbehandling på spildevandsområdet, spildvandsplaner mv.
3.4.2 Serviceniveau
Vedligeholdelse foretages på samtlige ca. 180 kommunale vandløb i forhold til retningslinjer i
regulativer for de enkelte vandløb. Endvidere føres tilsyn med de private vandløb og sikre korrekt
udledning af spildevand fra husholdninger og industri i Faxe Kommune.
3.4.3 Kvalitet
Der arbejdes inden for et kvalitetsstyringssystem for områdets lovgivningsmæssige aktiviteter, som
løbende tilpasses målsætninger, funktionerne og aktiviteter for området. Dette omfatter
sagsbehandling og tilsyn i henhold til lovgivning og regulativer, hvor vedligeholdelsen udføres
således at vandløbene kan aflede overfladevand, renset spildevand og drænvand.
Vedligeholdelsen skal ligeledes medvirke til en forbedring af vandkvalitet og forbedring af fysiske
forhold i vandløb og søer.
7
Teknik- og Miljøudvalget
3.5 Kommunale veje
3.5.1 Aktivitet
Der er i Faxe kommune ca. 680 km. kommuneveje, hvoraf ca. 100 km. er overordnede veje med
store trafikmængder. Derudover er der kommunens stier, som sikrer de lette trafikanters færdsel i og
mellem byer.
Vejområdet er økonomistyringsmæssigt opdelt i:
•
•
•
•
Fællesfunktioner som dækker løn, materiel og bygninger
Vejdrift som omfatter vejbelysning, skiltning, ukrudtsbrænding, fejning, renhold,
vejafvanding, rabatter, fortove, vejregulering (striber og lysreguleringer), lossepladsudgifter,
springvand og lapning af huller i veje og stier m.v.
Vejbelægninger som omfatter asfalteringer af veje og stier m.v.
Vintertjeneste, som omfatter snerydning og glatførebekæmpelse (saltning) på offentlige
veje og stier i henhold til kommunens regulativ på området
3.5.2 Serviceniveau
Asfaltbelægninger
Asfaltering af vejnettet er udliciteret i langtidskontrakter til asfaltfirmaerne NCC og Colas. Denne
vedligeholdelse omfatter også lapning af huller og regulering af rabatter,
Asfaltering af fortove og stier udføres indenfor de økonomiske rammer, ved indhentning af bud på
de enkelte strækninger.
Øvrig vejdrift
Vejbelysning: Aftalen med SEAS NVE, som passer kommunens vej- og stibelysningsanlæg, er
gennemgået og der er reduceret i udgifter til vedligehold af vejbelysning og strøm mm. bl.a. ved
anvendelse af LED-belysning. Reduktionerne er gennemført på en måde så det nuværende
serviceniveau og de planlagte udskiftninger af lamper er fastholdt.
Vejbelysningen vedligeholdes i kontrakt med SEAS-NVE. Denne indeholder dels almindelig
vedligehold af eksisterende belysning og dels udskiftning af gamle belysningsanlæg.
Vejbelysningen er slukket om natten. Under dette område afholdes også udgifter til kommunens 11
lysreguleringer.
Skiltning omfatter udskiftning af udtjente vejskilte samt trafikskadede skilte.
Ukrudtsbrænding omfatter brænding af ukrudt langs kantsten, på fortove (der hvor der ikke er
grundejere der skal ordne det), og på pladser og stier.
Fejning og renhold og lossepladsudgifter omfatter dels fejning langs kantsten i byer med maskine
og dels manuelt renhold herunder tømning af affaldsbeholdere m.v. Det omfatter også alle
lossepladsudgifter der er forbundet med renhold, fejning og brøndsugning m.v.
Rabatter omfatter regulering af rabatter, ilægning af kantfyld, klipning af græs mv.
Fortove og lapninger omfatter reparationer af fortovsbelægninger og lapning af huller i
kommunens asfalterede veje og stier.
Vejreguleringer omfatter afstribning af veje og stier.
Springvand omfatter vedligehold af springvand samt strøm og vandafgifter m.v.
8
Teknik- og Miljøudvalget
Vintertjeneste
Vintertjeneste omfatter snerydning og saltning på kommunens offentlige veje og stier. Opgaverne
løses i henhold til kommunens vinterregulativ. Det er besluttet at sænke beredskabet, så der ikke er
så mange ressourcer at trække på ifm. med snevejr – det kan betyde, at nogle veje ryddes senere
afhængigt af vejrsituationen.
3.5.3 Kvalitet
Asfalten på vejnettet har en gennemsnitslevealder på ca. 10 år, hvis man ser bort fra små
boligveje. Vedligeholdelsen af asfalt er billigst at udføre i tide. Venter man for længe, nedbrydes
vejen yderligere med store genopretningsudgifter til følge.
Kvalitetsniveauet differentieres således, at vigtige veje såsom hovedlandevejene holdes i en god
stand mens der på små og svagt trafikerede veje accepteres et lavere vedligeholdelsesniveau.
Vej- og stinettet skal vedligeholdes og sikres således, at risikoen for uheld reduceres så bløde
trafikanter kan færdes trygt. Vedligeholdelsen skal udføres på en sådan måde, at den investerede
anlægskapital ikke forringes.
3.6 Administrationsbygninger / kantinedrift
3.6.1 Aktivitet
Der er 4 administrationsbygninger i Faxe Kommune: Frederiksgade og Tingvej i Haslev, Industrivej i
Rønnede og på Rådhusvej i Faxe. Derudover er der enkelte andre lokaliteter.
Kantinerne i de 4 hovedadministrationsbygninger er budgetmæssigt og administrativt underlagt de
respektive bygninger.
Administrationsbygningerne administreres af Teknisk service- og rengøringsfunktionen. Derudover
har Teknik- og Miljøudvalget en pulje til udvendigt bygningsvedligehold for den samlede
kommunale bygningsmasse, herunder administrationsbygningerne.
3.6.2 Serviceniveau
Der foreligger servicedeklarationer og kvalitetsstandarder på de fleste af kommunens
serviceområder, der beskriver det konkrete serviceniveau på et givent område. Der arbejdes fortsat
med at udarbejde politikker, samt servicedeklarationer og kvalitetsstandarder for alle kommunens
serviceområder. Deklarationerne og standarderne påvirker i varierende grad den administrative
organisation.
3.6.3 Kvalitet
Se ovenfor.
4. Udviklingstendenser
Faste ejendomme
Målet for servicen og vedligeholdelsen af kommunens bygninger skal være – ud fra et overblik over
den enkelte bygnings vedligeholdelsesbehov – at sikre den bedst mulige vedligeholdelse indenfor
de givne økonomiske rammer.
De kommende års arbejde – i forhold til faste ejendomme – skal dels sikre en fastholdelse af den
indskudte kapital, dels fokusere på en minimering af energiforbrug i bygningerne.
9
Teknik- og Miljøudvalget
Kommende nybygnings – og renoveringsopgaver skal leve op til Byrådets ønske om lavt
energiforbrug, bæredygtighed og CO2 – reduktion.
Det skal endvidere være målet at nedbringe antallet af akut opståede skader ved en effektiv
styring af den ordinære vedligeholdelse.
Der skal fortsat være fokus på forbedring af tilgængelighed og handicapvenlighed i forhold til
kommunens bygninger – herunder undersøge alternative muligheder for finansiering af projekter
med dette mål.
Fritidsområder
Faxe Kommune er en grøn kommune. Dette er til stor glæde for alle, som på forskellig vis anvender
områderne. Brugerne er meget forskellige og har som følge deraf meget forskellige opfattelser af,
hvorledes områderne skal holdes.
Der er stor fokus på områdernes vedligeholdelse, hvilket er glædeligt og viser, at områderne har sin
berettigelse.
For at skabe de rette forventninger til områdernes udseende, indretning og vedligeholdelse er der
dialog med brugere og naboer om vedligeholdelsen.
Naturbeskyttelse
Der vil i de kommende år være fokus på udarbejdelse og gennemførelse af Vand og Natura2000planerne.
Da flere af de nugældende regulativer for de offentlige vandløb i kommunen er af ældre dato, vil
en kommende opgave i forbindelse med administration og drift af vandløbsområdet være
udarbejdelse af nye regulativer i overensstemmelse med vandløbslovens formål og
kommuneplaner samt landsplandirektivernes målsætninger. Det vil være nødvendigt at reetablere
gode varierede forhold i vandløbene, for at målsætningerne kan opfyldes.
Der skal i de kommende år arbejdes med udvikling af en vandplan for hele kommunen, herunder
skal der skabes et vidensgrundlag, for at kunne træffe beslutning om indsatsområder.
Vandløbsvæsen
Der er nye regler på vej som kan ændre på hvordan vandløb kan vedligeholdes, dette kan få
konsekvenser for afvandingen.
Administrationsbygninger / kantinedrift
Der arbejdes på en professionalisering af al Facility Management.
10
Teknik- og Miljøudvalget
Center for Teknik & Miljø
2. Politiske målsætninger
Faste ejendomme
Der er i budget 2014 afsat kommunale midler til at sikre byfornyelse i visse private lejeboliger, hvor
der myndighedsmæssigt er en risiko forbundet med at anvende boligen til beboelse. Der er
endvidere mulighed for at få dækket 50 % af udgiften i disse sager via Velfærdsministeriet.
Naturbeskyttelse
På naturområdet er målsætningen at skabe en rigdom og alsidighed i natur, landskab og
kulturhistorie, således at der skabes attraktive omgivelser og oplevelsesmuligheder i det åbne land.
Naturområder og deres bestande af vilde dyr og planter beskyttes, og landskabelige og
kulturhistoriske værdier – samt adgangen til naturen - sikres.
Gennemføre genopretning og pleje af vandområder og natur, der sikrer en god miljøtilstand for
overfladevand og grundvand samt en gunstig tilstand for naturområder og deres bestande af vilde
planter og dyr.
Vandløbsvæsen
Vandløbene forvaltes, så regulativerne overholdes, og natur- og miljøhensyn varetages gennem
tilsyn, sagsbehandling og vejledning af borgere.
Miljøbeskyttelse
Miljøbelastningen fra virksomheder skal forebygges og reduceres således, at væksten kan ske på et
bæredygtigt grundlag.
Medvirke til at skabe et rent og sundt miljø – forebygge at der opstår skader, afværge yderligere
ødelæggelser og medvirke til at fjerne bestående trusler og skader.
Tilgodese befolkningens og erhvervslivets behov for vand, både kvalitet og mængde.
Udnyttelsen af råstoffer sker ud fra en samlet vurdering, således at samfunds-, natur- og
miljømæssige hensyn tilgodeses.
Kommunale veje
Af kommunens Plan- og Agenda 21-strategi fremgår nogle målsætninger, der berører udviklingen
af infrastrukturen herunder kommunens veje:
1. Infrastrukturen skal udbygges, så kommunen hænger bedre sammen internt og så
forbindelserne udadtil styrkes.
2. Nettet af cykelstier i kommunen skal udbygges og skoleveje skal være sikre, så børn kan cykle i
skole og mulighederne for fysisk aktivitet øges.
3. Kommunen skal samarbejde med nabokommunerne for en udbygning af de regionale veje på
tværs af kommunen mod Stevns og Næstved.
Samtidig prioriteres afviklingen af biltrafikken (fremkommeligheden) højst på de overordnede veje.
På boligveje skal trafikken i højere grad afvikles på de lette trafikanters betingelser. Tung trafik søges
afviklet på det overordnede trafikvejnet.
11
Teknik- og Miljøudvalget
Kollektiv trafik
I kommunens Plan- og Agenda 21-strategi lægges vægt på sammenhængskraft. Alting skal
koordineres og hænge sammen i en helhed – på tværs af geografi og sociale og kulturelle skel.
Sammenhængskraften er det, der binder det hele sammen. Det gælder den sociale såvel som den
fysiske sammenhængskraft.
Rejsekortet blev indført i Movia område Syd i efteråret 2011. Rejsekortet har gjort det væsentligt
billigere at rejse på tværs i kommunen, og der ses forøgede passagertal som bør medvirke til et
forbedret socialt og kulturelt samvær på tværs af de gamle kommunegrænser.
På det fysiske plan er vi en kommune, der dækker et stort geografisk areal. Det betyder, at
afstandene ind imellem føles store. Vi vil arbejde for, at borgerne i højere grad får adgang til
offentlig transport, så alle får mulighed for at komme rundt.
•
•
•
Den kollektive trafik skal være stærk og veludbygget.
Køreplaner for den kollektive trafik skal i størst muligt omfang tilpasses erhvervslivet,
uddannelsesinstitutionerne og fritidsaktiviteterne.
Flex-trafik skal udvikles og udbygges, så alle borgere selv kan transportere sig på tværs af
hele kommunen.
Det er i den forbindelse ønsket, at tilbuddet til den enkelte borger skal være så bredt som muligt
dog naturligt underlagt de økonomiske rammer, der er opstillet og et bæredygtigt sigte. Den
kollektive trafik skal kunne bringe borgeren til arbejde eller i skole og retur, men også kunne byde
den handicappede borger en passende service.
3. Budgetforudsætninger
3.1. Faste ejendomme
3.1.1. Aktivitet
Hvert år konstateres der i en række ejendomme problemer med indeklimaet. I en del af disse sager
konstateres der ved ekspertvurdering skimmelsvamp. I andre sager kan der være andre årsager til
indeklimaproblemer. Som et særligt område har Byfornyelsesfonden afsat midler til at sikre indsatser
i private udlejningsejendomme.
3.1.2. Serviceniveau
Der er ikke fastlagt et bestemt serviceniveau for de beskrevne opgaver. Dog foretages udbedring
af akut opståede skader inden for en meget kort tid af hensyn til minimering af eventuelle
følgeskader på bygninger, inventar m.v. For at kunne gennemføre en ensartet og rationel
sagsbehandling i forbindelse med skimmelsager er der lavet et sæt byggestyringsregler, der skal
sikre en præcis ansvarsfordeling. Herudover vil der være fokus på samarbejde og dialog med de
berørte parter i hele forløbet.
3.1.3. Kvalitet
Kvaliteten af det udførte arbejde skal svare til den kvalitet, der kræves i forhold til ansøgning om
midler fra Byfornyelsesloven samt byggeloven omkring sikring af forsvarligt indeklima.
3.2 Naturbeskyttelse
3.2.1 Aktivitet
Området omfatter vand- og Natura 2000-planlægning, naturadministration (plejeaftaler m.m.) og
naturprojekter.
12
Teknik- og Miljøudvalget
Aktiviteterne omfatter bl.a. følgende:
•
•
•
•
•
opfølgning på kommunale vandhandle- og Natura 2000-planer,
plejeaftaler for private arealer (fredede arealer, § 3-naturbeskyttede arealer,
kogræsningslaug)
opfølgning på bjørnekloindsatsplan
registrering af og tilsyn med beskyttede naturtyper, og
naturgenopretning.
Vand- og Natura 2000-handleplaner
Natura 2000-handleplan - for de fem Natura 2000-områder, som helt eller delvist er beliggende i
kommunen – blev vedtaget af Byrådet i 2012.
Natura 2000-handleplanen indebærer, at lodsejerne for de fastlagte indsatser skal søge om tilskud
fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. Kommunens opgave er at
virke som facilitator i forsøget på at få indsatserne gennemført.
Statslige vandplaner forventes vedtaget i 2014, hvorefter kommunen skal udarbejde
vandhandleplan.
Vandhandleplanen indebærer, at kommunen for de fastlagte vandløbsindsatser i statens
vandplaner skal udarbejde og gennemføre projekter om ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning
af rørlagte strækninger, fjernelse af faunaspærringer og udlægning af sten og grus (restaureringer).
Kommunen skal foretage myndighedsbehandling i forbindelse med både vandløbsindsatser og
Natura 2000-indsatser.
Budgetbeløbet anvendes bl.a. til konsulentbistand i forbindelse med vandhandleplan, vandløbsog Natura 2000-projekter og tilhørende sagsbehandling.
Plejeaftaler
Kommunen har indgået plejeaftale med privat lodsejer om pleje af fredede arealer.
Projekter
Naturprojekter omfatter Naturrum Præstø Fjord, Naturpark Præstø Fjord, Faxe Å-dal og
Naturvejleder Faxe.
Naturrum Præstø Fjord.
Projektet er et formidlingsprojekt, der er gennemført i samarbejde med Vordingborg og Næstved
Kommune og i tæt samarbejde med lodsejerne i området. Formålet er at øge tilgængeligheden i
området og give øgede muligheder for oplevelse af de mange naturværdier, der findes på stedet.
Samtidig er der i projektet forudsat en højnelse af standarden på ubemandede formidlingsposter.
Projektet er afsluttet i 2013. Fremadrettet vil der være udgifter til drift og vedligeholdelse af
formidlingsposterne m.m.
Naturpark Præstø Fjord
Projektet søges gennemført i samarbejde med nabokommunerne og de større jordbesiddere i
området – og skal i det væsentlige bidrage til en øget tilgængelighed og oplevelse af de
naturrigdomme, der findes – under stor opmærksomhed på en samtidig beskyttelse af naturen.
Projektet forsøges finansieret og startet i 2014.
13
Teknik- og Miljøudvalget
Faxe Ådal
Der etableres et formidlings-, lærings- og undervisningsprojekt ved benyttelse af lokalt wifi-anlæg,
som et væsentligt element i forbindelse med den fortsatte udvikling af Faxe Ådals-projektet, hvor
der er etableret stisystem, foretaget genslyngning af åen og bekæmpet bjørneklo.
Naturvejleder Faxe
Faxe Kommune har ansat en naturvejleder, der indgår i forskellige naturprojekter – herunder
varetager en række formidlingsopgaver – bl.a. i forhold til naturrumsprojektet og Blå-flagarrangementer.
3.2.2 Serviceniveau
For myndighedsbehandling er der fastsat mål for sagsbehandlingstider i Natur & Miljø.
For vand- og Natura 2000-indsatser samt projekter lægges der stor vægt på tidlig inddragelse af
lodsejere og løbende dialog.
3.2.3 Kvalitet
Den ønskede kvalitet for kommunens myndighedsbehandling er fastlagt i kommunens
kvalitetsstyringssystem.
3.3 Vandløbsvæsen
3.3.1 Aktivitet
Center for Teknik & Miljø varetager sagsbehandling i henhold til vandløbsloven i forbindelse med
kommunale og private vandløb. Endvidere gennemføres projekter vedrørende restaurering af
vandløb.
Området omfatter følgende:
•
•
•
•
sagsbehandling efter vandløbsloven, det vil sige tilladelser og dispensationer i forbindelse
med broer, bortpumpninger, spærringer o.l., administration af dige- og pumpelag,
udarbejdelse af regulativer,
sagsbehandling vedrørende ca. 175 km åbne kommunevandløb samt 1 pumpelag,
udarbejdelse og gennemførelse af vandløbsrestaurerings-projekter i samarbejde med
lodsejere m.fl.
Opstart af revision af regulativer forventes først at ske i 2015, hvorfor der ikke er afsat budget for
2014.
3.3.2 Serviceniveau
Sagsbehandling sker i henhold til de fastsatte mål for sagsbehandlingstider i Natur & Miljø.
For vandløbsrestaurerings-projekter lægges der stor vægt på tidlig inddragelse af lodsejere og
løbende dialog.
3.3.3 Kvalitet
Den ønskede kvalitet for kommunens myndighedsbehandling er fastlagt i kommunens
kvalitetsstyringssystem.
3.4 Miljøbeskyttelse
3.4.1 Aktivitet
Området omfatter miljøbeskyttelse generelt, jord, affald, virksomheder og landbrug, badevand,
grundvand og drikkevand samt spildevand.
14
Teknik- og Miljøudvalget
Jord
Jordforureningsområdet omfatter sagsbehandling vedrørende bortskaffelse og genanvendelse af
forurenet jord og slagger, påbud om oprydning af jordforurening, og tilladelse til byggeri eller
ændring af arealanvendelse på arealer, der er kortlagt efter jordforureningsloven.
Faxe Kommune har i henhold til miljøbeskyttelsesloven fastlagt gebyr for håndtering af forurenet
jord.
De budgetterede indtægter og udgifter anvendes bl.a. til konsulentbistand.
Affald
Kommunerne skal i borgernes nærhed have indsamlingsordninger for bærbare batterier og
akkumulatorer. Udgifterne dækkes af producenter og importører. Kommunerne bliver DUTkompenseret for udgifterne.
Driften af indsamlingsordningen varetages af Faxe Forsyning (Faxe Affald A/S).
Budgetbeløbet dækker udgiften til indsamlingsordningen.
Virksomheder og landbrug
Opgaverne omfatter udarbejdelse af miljøgodkendelser og tilladelser, revurdering af ældre
godkendelser og tilsyn med virksomheder og landbrug, vindmøller og deponeringsanlæg.
Omfanget af tilsyn med virksomheder og landbrug er fastlagt i aftale mellem KL og Miljøministeriet,
som indeholder aftale om minimumsfrekvens, der afhænger af virksomhedstyper.
For visse virksomhedstyper er kommunens tilsyn og sagsbehandling brugerfinansieret.
De budgetterede indtægter og udgifter anvendes hovedsageligt til konsulentbistand i forbindelse
med meddelelse af godkendelser og tilladelser samt behandling af klagesager.
Badevand
Kommunerne foretager tilsyn med badevand og fører kontrol med badevandskvaliteten. I Faxe
Kommune er der ni badesteder, hvor der udtages badevandsprøver. Budgetbeløbet anvendes til
bl.a. udtagning og analyse af badevandsprøver.
Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning
Kommunerne skal på baggrund af statens grundvandskortlægning udarbejde konkrete
indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Arbejdet med indsatsplanerne er brugerfinansieret.
Budgettet til finansiering af udgifter og indtægter til indsatsplaner er nulstillet på baggrund af en
beslutning i Byrådet den 13. oktober 2011.
Fremtidigt arbejde med indsatsplaner forventes finansieret ved en tillægsbevilling, når statens
grundvandskortlægning foreligger, og der hermed er skabt et overblik over opgavens omfang.
Arbejdet forventes opstartet i 2015.
Spildevand
En ny spildevandsplan 2012-2015 for Faxe Kommune blev vedtaget af Byrådet i 2012. Forslaget
indebærer, at mindst 708 ejendomme i det åbne land skal forbedre spildevandsrensningen.
15
Teknik- og Miljøudvalget
Grundejerne vil få påbud herom. Endvidere indebærer planen bl.a., at Vindbyholt og Faxe
Ladeplads renseanlæg nedlægges.
Budgetbeløbet anvendes hovedsageligt til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af
tillæg til spildevandsplanen og arbejdet med forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land.
Kvalitetsstyringssystem
Kommunerne skulle tidligere i henhold til kvalitetsstyringsloven indføre og anvende et
kvalitetsstyringssystem, som skulle medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i
kommunens sagsbehandling på natur- og miljøområdet samt til at sikre borgernes og
virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen.
Kvalitetsstyringsloven blev ophævet i juni 2013, hvorefter der ikke er krav om, at kommunerne har et
certificeret kvalitetsstyringssystem.
Faxe Kommune anvender fremover et ikke-certificeret kvalitetsstyringssystem og bruger indtil videre
et edb-system i forbindelse med kvalitetsstyringssystemets procedurer m.m.
Budgetbeløbet anvendes til drift af systemet.
3.4.2 Serviceniveau
Sagsbehandling sker i henhold til de fastsatte mål for sagsbehandlingstider i Natur & Miljø.
Tilsyn udføres således, at Miljøstyrelsens minimumsfrekvenser overholdes.
3.4.3 Kvalitet
Den ønskede kvalitet for kommunens myndighedsbehandling er fastlagt i kommunens
kvalitetsstyringssystem.
3.5 Kommunale veje
3.5.1 Aktivitet
Center for Teknik & Miljø er myndighed på offentlige veje og private fællesveje. Benyttelse af
vejarealer til andre formål kræver myndighedens tilladelse. Regulativer omkring eksempelvis
renholdelse og vintervedligeholdelse, parkering ol. forberedes i Center for Teknik & Miljø, som også
står for afholdelse af vejsyn på private fællesveje.
En væsentlig del af indsatserne på området er helliget trafiksikkerhedsfremmende tiltag, herunder
vejledning og behandling af telefoniske og skriftlige henvendelse fra borgere, virksomheder og
institutioner.
Center for Teknik & Miljø har i samarbejde med Rambøll A/S udarbejdet en revideret
trafikhandlingsplan, som beskriver en række trafiksikkerhedsfremmende projekter, der bør udføres
på kommunens vejnet i de kommende år.
Disse projekter igangsættes i den rækkefølge, som ventes at have størst trafiksikkerhedsmæssig
effekt og i det omfang, som budgettildelingerne muliggør.
Vejafvandingsbidrag
For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen i henhold til betalingsloven betale et
årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet på højst otte procent af udgifterne til
kloakledningsanlæggene.
16
Teknik- og Miljøudvalget
I Faxe Kommune er der for 2014 fastsat en vejafvandingsbidragsprocent på 5.
Forsyningssekretariatet har for 2011 truffet afgørelse om, at vejafvandingsbidraget skulle være 5,4
%. Vejbidragsprocenten varierer fra år til år afhængig af bl.a. årsnedbøren.
Der foretages efterbetaling til Faxe Forsyning på baggrund af Forsyningssekretariatets årlige
afgørelser.
3.5.2 Serviceniveau
Trafikhandlingsplanen gennemføres med forbehold for ændringer i trafikafviklingen og under
hensyntagen til den økonomiske bevilling til området. Der afholdes cyklistkurser samt gennemføres
kampagner i samarbejde med Rådet for sikker trafik.
Ansøgninger myndighedsbehandles løbende. Foreninger der ønsker at disponere over offentlige
vejarealer vejledes og får tilladelse på få dage. Myndighedsopgaver på private fællesveje løses i
forhold til øvrige opgaver.
3.5.3 Kvalitet
Center for Teknik & Miljø arbejder løbende med at forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen på
kommunens veje. Der gennemføres løbende trafikmålinger, trafikrevisioner og uheldsanalyser mm.,
som skal være med til at sikre størst mulig nytteværdi af investeringerne på trafiksikkerhedsområdet.
3.6 Kollektiv trafik
3.6.1. Aktivitet
Kontoområdet dækker den kollektive trafik med busser i Movia-regi, som kører internt i Faxe
Kommune med et transporttilbud særligt tilpasset skolesøgende, men også arbejdspladserne i
kommunen og sidst men ikke mindst en fast rute mellem kommunens administrationsbyer.
Derudover afholdes udgifter til åben flex-kørsel, Flextur, og handicapkørsel for borgere visiteret af
socialområdet.
3.6.2 Serviceniveau
Omfanget af kollektiv trafik aftales årligt mellem trafikselskabet Movia og kommunen med respekt
for de kontrakter med vognmænd, som trafikselskabet indgår - her senest fra medio 2010 og
minimum 6 år frem.
I februar 2014 omlægges ruterne i og omkring Haslev, så der kan tilbydes en velfungerende
betjening af Vibeengskolen. Samtidig ændres bybusruten i Haslev.
I august 2014 justeres skolebuskørslen i forbindelse med skolereformen, så der opnås den bedst
mulige sammenhæng mellem skolernes ringetider og skolebuskørslen til distriktsskolerne.
Flextur til reduceret kommunetakst er blevet positivt modtaget hos kommunens borgere. Der er
mellem 800 og 1000 brugere hver måned, hvilket medfører en væsentlig kommunal udgift, men
også, at borgerne i landområder uden rutebåren busdrift har mulighed for at komme til læge eller
indkøb.
3.6.3 Kvalitet
Den kollektive trafik skal være stærk og veludbygget.
17
Teknik- og Miljøudvalget
Udbuddet af kollektiv trafik er delt mellem busser i fast køreplan og tilbud om Flextur, hvor borgeren
for en delvis egenbetaling kan blive fragtet fra dør til dør efter bestilling til centralt bestillingskontor
hos Movia. Ordningen er fra 2013 endnu engang blevet billigere for brugerne som følge af øget
kommunalt tilskud. Flextrafik anvendes også til andre af kommunens kørselsopgaver, og på sigt
forventes at indebære økonomiske fordele. Der er fortsat fokus på og dialog med Movia omkring
administrationsudgifterne, som virker ganske voldsomme.
Budgettet dækker både den almindelig kollektive trafik og de tilbud, der stilles til rådighed som
Flextur og handicapkørsel. Sidstnævnte er reguleret i lovgivningen og skal stilles til rådighed, hvis
borgeren opfylder kriterierne herfor.
Faciliteterne omkring stoppestederne er løbende forbedret med reparation eller udskiftning af
gamle buslæskærme. Bedre ventefaciliteter øger trygheden og fremmer kvalitetsfornemmelsen
ved offentlig transport.
4. Udviklingstendenser
Vi arbejder i en tid, hvor vi er underlagt hyppige forandringer, nye opgaver kommer til og der skal
kontinuerligt ses på nye, enklere og mere effektive måder at tilrettelægge arbejde og samarbejde
på inden for teknik- og miljøområdet. Her er digitalisering og de muligheder vi giver borgere og
erhverv på hjemmesiden et væsentligt fokusområde fra 2012 til 2014. Her er blandt andet den
digitale byggesag en indsats.
Vi har også fokus på flere kompetencer i det faglige arbejde, synlig sagsbehandling, fokus på
sagsbehandlingstider, sagsstyring og prioritering af sager. Der er også i 2014 fortsat fokus på
tværgående koordinering og projektledelse omkring de opgaver og indsatser, som går på tværs af
centrene i Faxe Kommune. Effekten her forventes at kunne ses løbende. De mange indsatser og
nyudviklede områder inden for Center for Teknik & Miljø formidles løbende via hjemmeside og
presse.
5. Ændrede budgetforudsætninger for Teknik- og Miljøudvalget
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform, hvilke ændringer der er foretaget i budget 2014 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Teknik- og Miljøudvalget
2014
Oprindeligt budget (2014 priser)
Reduktioner
Opprioriteringer
Budgettilpasninger
DUT (Lov- og cirkulæreprogram)
Tekniske korrektioner
Afledt drift af anlæg
Budget 2014
141,5
-12,5
0,1
1,3
0,1
-3,0
-0,1
127,3
18
2015
141,4
-2,8
1,0
1,3
0,1
-3,1
-0,3
137,5
2016
141,0
-2,8
1,0
1,3
0,0
-3,1
-0,5
136,9
2017
141,0
-2,8
1,0
1,3
0,0
-3,1
-0,4
136,9
Uddannelsesudvalget
Mio. kr.
Nettoudgifter
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
Transport og infrastruktur*)
0,5
Undervisning og kultur
278.6
284.5
Folkeskolen m.m.
268.9
274.9
Ungdomsuddannelser
1.2
1.4
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.
8.5
8.3
Sociale opgaver og beskæftigelse
m.v
3.3
3.5
Tilbud til børn og unge med særlige
behov
3.4
3.5
Uddannelsesudvalget i alt
281,9
288,0
2014 pris- og lønniveau
2014
0,5
286,2
277,5
0,3
8,5
2015
0,5
282,9
273,9
0,6
8,5
2016
0,5
281,9
272,9
0,6
8,5
2017
0,5
279,5
270,4
0,6
8,5
3,9
3,9
3,9
3,9
3,9
290,7
3,9
287,4
3,9
286,4
3,9
283,9
*): Budgettet dækker kommunens udbuds- og bestillerkontor og blev midlertidigt placeret under Uddannelsesudvalget i 2103. Forventes flyttet til Teknik- og Miljøudvalget primo 2014.
1 Udvalgets hovedopgaver
På Uddannelsesudvalgets område afholdes udgifter til drift af folkeskoler, skolefritidsordninger, elevtransport, specialundervisning og vidtgående specialpædagogisk bistand (den tidligere amts opgave), elever på Frie grund- kost- og efterskoler, Faxe Ungdomsskole m.v.
2 Politiske målsætninger
Uddannelse
- Din fremtid
I fremtidens globalt orienterede verden, bliver der stadig større krav til kompetencer og uddannelse. Der er derfor behov for at have fokus på livslang læring. Læring skal starte allerede inden børnene starter i skole. Vi skal skabe de gode overgange fra institution til skole, som er med til at fastholde og udvikle lysten til læring. Betydningen af uddannelse, er alt afgørende i forhold til selvforsørgelse for de unge. Derfor skal der fortsat arbejdes på, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse.
Alle skal have mulighed for at få en uddannelse. Vi skal undgå frafald undervejs i skoleforløbet og
støtte samarbejde og fælles ansvar. Vi skal blive endnu bedre til den tidlige indsats og fokusere
mere på forebyggelse af manglende uddannelse, sociale problemer og kriminalitet.
Nøglen til at lykkes med at give børn og unge de bedste vilkår senere i livet, ligger i et frugtbart og
konstruktivt forældresamarbejde. Det er derfor vigtigt, at have alle forældre med så tidligt som muligt. Forældre og skoler skal i fællesskab samarbejde om børns udvikling og læring.
Vi vil skabe bedre overgange og samarbejde mellem institutionstyper, og det skal være attraktivt
både at benytte, og arbejde i, Faxe Kommunes skoler, SFO’er og institutioner.
Alle elever skal tilbydes alsidige læringsmiljøer lige fra daginstitution til skole, og læringsmiljøerne må
gerne bygge på forskellige tilgange. Skoler og institutioner skal på hver deres egen måde skabe
motivation og kreative tilgange til læring. Det kan blandt andet ske ved at tilbyde alternative undervisningsformer i udskolingsmiljøer ud fra den enkelte skoles profil, kompetencer og traditionelle
kernefag.
19
Uddannelsesudvalget
Det betyder blandt andet, at vi vil opkvalificere ledere og medarbejdere, så de i endnu højere
grad kan understøtte forskellige læreprocesser, sådan at undervisningen udvikles, så flest mulige
børn udvikler deres kompetencer. Vi vil udvikle projekter med og i lokalsamfundet, med henblik på
at styrke børn og unges udvikling og læring.
Vi satser på en bæredygtig folkeskole – der skal være sammenhæng mellem faglighed, metodisk
udvikling og økonomi - og på at stimulere børnene i ind- og udskolingen. Vi medtænker de muligheder, der er for at bevare og udvikle, for eksempel i Campus Haslev for ungdomsuddannelser.
Vi ønsker udbredt involvering af de unge. Derfor vil vi understøtte en ungekultur til de unge efter
skole - og styrke ungepolitikken.
Det handler i høj grad om at forbedre uddannelsesmiljøerne for de unge, for eksempel ved etablering af ungdomsboliger og trafikal infrastruktur. Der skal være bedre sammenhæng mellem studiemiljø og fritidsmiljø. Job, miljø og kultur er faktorer som har betydning for studiemiljøet, så de unge
bliver i, eller vender tilbage til kommunen.
I det kommende år, vil der være en særlig udfordring i forbindelse med implementering af den
kommende folkeskolereform samt den ændrede læreroverenskomst.
Det påkalder et arbejde, med en værdisætning i forhold til folkeskolens udvikling, så der kan skabes
endnu mere kvalitet i forhold til elevernes udvikling, læring og dannelse.
Rammer for skolernes virksomhed skal også fastlægges på baggrund af de tildelte ressourcer, og
det ønskede serviceniveau.
Desuden iværksættes i 2014 et arbejde med henblik på at koordinere indsatsen i forhold til de 16 –
18 årige. I dette arbejde inddrages og koordineres indsatsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Campus Haslev, Ak10vet, Faxe Kommunale Ungdomsskole og Center for Beskæftigelse og
Omsorg. Arbejdet forventes at føre til en samling af aktiviteter på Skolegade 24 i Haslev (hvor
Campus Haslev og Ak10vet har til huse i dag).
3 Budgetforudsætninger
Politisk er der indgået forlig om en ny skolereform med ikrafttrædelse fra og med skoleåret
2014/2015. Lovgivningen i forbindelse med skolereformen vedtages i efteråret 2013, hvorfor de endelige konsekvenser for skoleområdet i Faxe Kommune, ikke kan beskrives på nuværende tidspunkt.
Det vides:
• at undervisningstimetallet hæves
• at skoledagen forlænges med understøttende undervisning
• at der indføres frivillig lektielæsning som en del af den understøttende undervisning
• at elever der ikke deltager i lektielæsning, tilbydes gratis pasning i samme tidsrum
• at der skal indgå mere motion i skolens hverdag
• at skole og fritidstilbud skal sammentænkes på en ny måde
Den samlede skoledag finansieres del via en forøgelse af statens bloktilskud (1,3 mio. i 2014 og 2,5
mio. i årene fremover) samt et provenu ved kortere åbningstider i SFO, fritidshjem og klubber. Desuden skal regelforenkling og omlægning af lærernes arbejdstid indgå i finansieringen.
Der gives i 2014 en midlertidig forhøjelse af bloktilskuddet på 4,1 mio. kr. til dækning af implementeringsomkostninger. 3,3 mio. kr. indgår i driftsrammen og 0,8 mio. i anlægsrammen.
De endelige budgetmæssige konsekvenser, kan først udmøntes når den overordnede lovgivning
og de lokale rammer er politisk vedtaget.
Budget 2014 er indenfor de fleste områder baseret på faktuelle og vurderede aktivitetstal. Det vil
sige de aktivitetsbaserede budgetposter er genberegnet i forhold til tidligere budgetår.
20
Uddannelsesudvalget
Budgetbeløbene angivet for de enkelte kontoområder i det efterfølgende tager udgangspunkt i
aktiviteterne, som de forløber frem til 31. juli 2014.
For perioden 1. august til 31. december 2014 tager budgetterne udgangspunkt i, at:
•
•
•
•
•
Skoledagen forlænges
Åbningstiden i SFO reduceres i overensstemmelse med den længere skoledag
Lektielæsning og gratis pasning sker i skole-regi
Fald i pasningsbehov på 10 %
Reduceret forældrebetaling som følge af kortere åbningstid
Derudover er forudsætningerne udarbejdet i henhold til de ændringer, der sker for udvalgsområder
i henhold til op- og nedprioriteringer, demografi m.v. jf. tabel 5.1. samt faktuelle aktivitetstal for de
enkelte kontoområder som beskrevet i det efterfølgende.
Tabel 3.1: Overordnede planlægningstal
Skoleåret
2010/2011
Skoleåret
2011/2012
Skoleåret
2012/2013
Skoleåret
2013/2014
Faktiske tal
Faktiske tal
Faktiske tal
Faktiske tal
(Antal)
(Antal)
(Antal)
(Antal)
A. Antal folkeskoler
11
11
3
3
B. Antal normalklasser:
C. Antal elever i normalklasser (Børnehaveklasse,
1.-10. klasse)
D. Elever på Faxe Kommunes egne specialskoler: Skolen v. Skoven, Øen
og Centerklasserne
E. Samlet antal elever
(Børnehaveklasse, 1.-10.
klasse inkl. Specialskoler
m.v.)
F. Antal elever i frie grundskoler (Privatskoler)
Heraf elever i SFO
G. Antal frie grundskoler
geografisk beliggende i
kommunen (Privatskoler)
196
189
172*)
169*)
4045
3920
3882
3737
57
73
72
60
4102
3993
3954
3797
537
204
648
247
700
266
745
300
3
3
3
3
*): Hertil kommer specialklasser og læseklasser: (11 klasser i 2012/13 og 9 klasser i 2013/14)
Det skal bemærkes at der fra skoleåret 2013/14 ikke længere er læseklasser.
Indsatsen for elever med stort læsehandikap er nu organiseret i Kompetencecenter for Læsning og eleverne
inkluderes nu i normalklasser og modtager specialpædagogiskbistand fra kompetencecenteret.
21
Uddannelsesudvalget
Tabel 3.2: Udvikling i elev- og klassetal
0
1
2
3
Faxe Kommune kl. kl. kl. kl.
Skoleåret
15
19
19
19
12/13
Skoleåret
17
15
19
19
13/14
Skoleåret
14
17
15
19
14/15
Skoleåret
13
14
17
15
15/16
Skoleåret
13
13
14
17
16/17
Skoleåret
12
13
13
14
17/18
Skoleåret
10
12
13
13
18/19
4
kl.
5
kl.
6
kl.
7
kl.
8
kl.
9
kl..
klasser i
alt
19
18
18
15
16
17
175
3.867
19
19
18
15
15
16
172
3.791
19
19
19
16
15
15
168
3.719
19
19
19
15
16
15
162
3.620
15
19
19
16
15
16
157
3.536
17
15
19
17
16
15
151
3.395
14
17
15
18
17
16
145
3.263
Elever i
alt
Beregningerne i prognosen bygger på:
•
•
•
Det faktiske antal børn bosiddende i Faxe Kommune opgjort på alder pr. 10. januar 2013.
Talmaterialet adskiller sig fra udviklingsenhedens befolkningsprognose idet der ikke opereres
med til - og fraflytning mm.
En frekvens for indskrivning, baseret på en sammenligning af børnetal og faktisk indskrevne
børn optalt over skoleårene 2011/12 og 2012/2013
Klassedannelsen tager højde for Byrådets beslutning 9. feb. 2012. om ny skolestruktur, herunder forbehold for at flytte mange elever bosiddende inden for byskiltet.
Figur 3.1: Grafisk fremstilling af elevtals udviklingen
22
Uddannelsesudvalget
3.1 Folkeskolen m.m.
Budget: 277,5 mio. kr.
Folkeskoleområdet dækker over den almindelige folkeskole, skolefritidsordninger, befordring, regionale specialtilbud, kommunale specialskoler, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler samt
specialpædagogisk bistand.
3.1.1 Folkeskoler
Budget: 174 mio. kr.
3.1.1.1 Aktivitet
Tabel 3.1.1.1: Folkeskoler i Faxe Kommune:
Skole
Afdelinger
Østskolen
Hylleholt Skole
Karise Skole
Rolloskolen
Midtskolen
Bavneskolen
Møllevangsskolen
Sofiendalskolen
Aktivet (10. klasse del af Campus Haslev)
Vestskolen
Nordskovskolen
Terslev Skole
Vibeengskolen
Specialskoler
Centerklasserne i Karise
Skolen ved Skoven
Øen
Tabel 3.1.1.2: Elev- og klasse- tal for skoler i Faxe Kommune
Østskolen
Afd. Karise
Afd. Hylleholt
Afd. Rollo
antal elever
antal klasser
kvotient
0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.
28
38
44
110
5
22
27
28
47
102
4
26
31
29
38
98
6
16
28
43
45
116
6
19
34
39
40
113
6
19
32
44
43
119
6
20
43
33
44
120
6
20
55
29
44
128
5
25,6
54
28
49
131
5
26
10.
kl.
47
38
46
131
6
22
spec.
Kl.
11*)
*): Ikke klasseanbragte børn med dansk som fremmedsprog (Modtagehold)
10.
Midtskolen
0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. kl.
Afd. Bavne
46
43
32
42
34
38
38
28
25
23
Afd. Møllevang 36
37
30
45
32
27
20
38
43
39
Afd. Sofiendal
39
46
47
50
46
37
53
47
74
70
106
antal elever
121 126 109 137 112 102 111 113 142 132 106
antal klasser
6
6
6
6
6
5
5
5
6
6
4
kvotient
20
21
18
23
19
20
22
23
24
22
27
23
spec.
Kl.
33
31
64
Uddannelsesudvalget
Vestskolen
Afd. Terslev
Afd. Nordskov
Afd. Vibeeng
antal elever
antal klasser
kvotienter
0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.
14
49
66
21
46
50
19
51
67
21
49
60
20
48
61
9
51
55
14
51
70
0
99
0
0
107
0
0
85
0
129
117
137
130
129
115
135
99
107
85
6
22
5
23
6
23
6
22
6
22
6
19
6
23
4
25
4
27
4
21
10.
kl.
spec.
Kl.
Gældende for skoleåret 2013/14:
Den enkelte folkeskole tildeles budget til undervisningsdelen således eleverne kan få Undervisningsministeriets vejledende timetal.
For indskolingen (bh. Kl. – 3. kl.) er tildelingen dog opjusteret til 25 ugentlige timer.
Skoleåret 2014/15:
I forbindelse med den nye folkeskolereform bortfalder begrebet vejledende timetal og elevernes
timetal forhøjes generelt således:
Tabel 3.1.1.3: Timetal som følge af skolereform
Ugentligt minimumstimetal
som kommunerne skal
tilbyde:
0.-3. klasse
30 timer
4.-6. klasse
33 timer
7.-9. klasse
35 timer
Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne:
28 timer
30 timer
33 timer
Udover selve folkeskoledriften budgetteres bl.a. også ”frit skolevalg” under dette kontoområde:
”Grænsekrydsere” ind: 42
”Grænsekrydsere” ud: 65
Desuden indgår indtægter for 38 anbragte børn.
Faxe Kommunes anbragte børn Konteres under ”032208 Kommunale specialskoler…”
3.1.1.2 Serviceniveau
Ud over tildeling til Undervisningsministeriets vejledende timetal er følgende serviceniveau fastsat:
Tabel 3.1.1.4: Anden tildeling
Parametre
Specialundervisning
Holddeling
Lejrskole/hytteture
Vikar
Skolebibliotek
0,1 Ugentlig lekt. Pr. elev
0,045 Ugentlig lektion pr. elev
15 Timer pr. klasse pr. år
0,06 % af lønsum til fagpersonale
0,035 Ugentlig lekt. Pr. elev
24
Uddannelsesudvalget
Tabel 3.1.1.5: Udgifter til særlige funktioner
Særlige funktioner
antal Art
Uddannelse og medarbejder udg.
Profil skoler
2
IT koordinatorer
2
Biblioteks koordinatorer
1
Kommunal læsevejleder
1
kommunale matematikvejleder
1
Kommunal sprogvejleder
1
Fællestillidsmand
2
CenterMED
1
HovedMED
1
TR Skolelederne
44
Aldersreduktioner
Regulering kommunale tjenestemænd
TR i skoler og afdelinger
Modtage hold
beløb
405.000
300.000
135.000
135.000
36.000
36.000
36.000
63.000
24.000
43.000
95.000
1.800.000
495.000
644.094
1.150.000
Ledelse:
Tabel 3.1.1.6: Tildeling ledelse
Ledelse
En fuldtidsleder pr.
205 elever
Administration:
Tabel 3.1.1.7: Tildeling administration
Norm HK tid
Grundtakst
Timer pr. skole
pr elev
900
pr. specialelev
4
10
I Faxe Kommune udarbejdes kvalitetsrapporter for de enkelte folkeskoler i kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan
er for skoleåret 2006/2007.
Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner, der er
indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed.
Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål
for folkeskoleområdet, og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne
arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt
evaluering af disse.
De tre overskrifter er:
•
Vi gør afstanden kort til… undervisning af høj kvalitet.
•
Vi gør afstanden kort til… lige muligheder for alle.
•
Vi gør afstanden kort til… afprøvning af nye ideer.
Der er obligatoriske nationale test i folkeskolen. De obligatoriske tests er it-baserede og adaptive –
det vil sige, at sværhedsgraden tilpasses den enkelte elev.
25
Uddannelsesudvalget
Der er nationale tests i udvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6.
og 8. klasse, i matematik i 3. og 6. klasse, i engelsk i 7. klasse samt i fysik/kemi, geografi og biologi i 8.
klasse. Det vil sige, at eleverne testes 10 gange i alt i løbet af ni års skolegang. Resultaterne af de
enkelte tests er fortrolige og må ikke offentliggøres.
Alle elever skal have en elevplan, som skal indeholde oplysninger om elevens aktuelle faglige niveau og en opfølgning herpå.
Folkeskolens afgangsprøver er obligatoriske. Det betyder, at alle elever skal aflægge skriftlige prøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning blandt prøvefagene (idræt, billedkunst
og musik er ikke prøvefag).
3.1.1.3 Kvalitet
• Alle elever skal udfordres fagligt
• Eleverne skal under hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer, både
på skolerne og udenfor
• Karaktergennemsnittet skal efter 9. kl. udvise en stigende tendens
• Antallet af elever der tager en ungdomsuddannelse, skal have en stigende tendens
• Målsætninger er at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.3.1.2
3.1.2. Fællesudgifter for kommunes samlede skolevæsen
Budget: 2,3 mio. kr.
3.1.2.1 Aktivitet
Området dækker:
• Halleje til idræts- og svømmeundervisning
• skoleskov
• akut sygekørsel (bl.a. til skadestue)
• diverse fælles aftaler og abonnementer, herunder obligatoriske afgifter for brug af musik,
billeder og andre medier i undervisningen.
3.1.2.2 Serviceniveau
• Eleverne på 4. og 5. klassetrin tilbydes 2 timers svømmeundervisning ugentligt (inkl. omklædning og transport). Svømmeundervisning er en del af idrætsundervisningen.
• Faxe kommune har lejet færdsels- og brugsret til skov ved Haslev og Vemmetofte, der frit
kan benyttes af kommunens skoler.
• Kommunen sørger for transport ved akut tilskadekomst.
3.1.3 Syge- og hjemmeundervisning
Budget: 0,4 mio. kr.
3.1.3.1 Aktivitet
Der er på området budgetteret med 200 timers undervisning.
Beløbet dækker undervisning på sygehuse beliggende i andre kommuner.
3.1.3.2 Serviceniveau
Kommunen er forpligtet til at tilsikre undervisning af børn, der er ramt af fravær i forbindelse med
længerevarende sygdomsforløb. Undervisning kan finde sted såvel hjemme som på sygehus.
26
Uddannelsesudvalget
3.1.4 Skolefritidsordninger (SFO)
Budget: 12,9 mio. kr.
3.1.4.1 Aktivitet
Budgettet er fordelt på 2 hovedområder:
• Centrale konti -11,9 mio. kr. (forældrebetaling, fripladser, udgifter til SFO i andre kommuner,
m.m.)
• Institutioner 24,8 mio. kr.
Budgetterne må forudses ændret, når virkningerne af den nye folkeskolereform er endeligt klarlagt.
Der findes i alt 8 SFO’er, hvor der er budgetlagt med i alt 1.335 pladser.
Tabel 3.1.4.1: SFO’er i Faxe Kommune, antal pladser
Budgetforudsætninger
2013
SFO I
6–9
årige
SFO II
10 – 11
årige
SFO III
12– 13
årige
Ungd.klub
I alt
SFO Hyllen
133
SFO Tandhjulet (I + II + III)
106
53
SFO Nordlyset
170
52
222
Viben
104
64
168
SFO Pastinakken
111
111
SFOdin
151
151
SFO Hvepsereden
144
144
SFO Rollingen
151
151
I alt
1070
133
26
169
70*
26
70
255
1335
*)Budgetteret til 70. Antallet af unge kan variere i årets løb.
Personalenormeringen bygger på følgende forudsætninger:
-
børnetallet,
institutionens åbningstid,
en belastningsfaktor (svarende til skolernes klassekvotient)
vikartimer,
tid til ledelse,
tid til administration,
tid når nye børnehavebørn modtages før sommerferien,
tid til SFO/skolesamarbejde.
Udover driften af SFO’er budgetteres også følgende indenfor dette kontoområde:
•
•
•
Forældrebetaling i forhold til gældende takstblad – herunder også søskenderabat og fripladser.
Indtægter og udgifter i forhold til andre kommuner for anvendelse af SFO i forbindelse med
”grænsekrydsere”. I forbindelse med den nye folkeskolereform kan forventes en reduktion
af såvel indtægter som udgifter på området.
Budgetforudsætningen er, at 90 % af årgangene 0. – 3. klassetrin forventes at benytte SFOeller fritidshjemtilbuddet.
27
Uddannelsesudvalget
For perioden 1. august til 31. december 2014 tager budgetterne udgangspunkt i, at:
•
•
•
•
•
Skoledagen forlænges
Åbningstiden i SFO reduceres i overensstemmelse med den længere skoledag
Lektielæsning og gratis pasning sker i skole-regi
Fald i pasningsbehov på 10 %
Reduceret forældrebetaling som følge af kortere åbningstid
3.1.4.2 Serviceniveau
SFO’erne arbejder ud fra kommunens overordnede politiske målsætninger som beskrevet i mål- og
indholdsbeskrivelse i Faxe Kommunes skolefritidsordninger
Der er pasningsgaranti for børn i SFO, fra børnene begynder i børnehaveklasse til og med 3. klasse.
Der er 10 årlige lukkedage.
3.1.5 Befordring af elever i grundskolen
Budget: 6,7 mio. kr.
3.1.5.1 Aktivitet
Faxe Kommune tilbyder befordring af elever i henhold til folkeskoleloven. Der er indgået fastprisaftale med kommunens Befordringsenhed til en samlet udgift på 5,8 mio. kr. (heraf udgør kørsel i forbindelse med svømmeundervisning 0,2 mio. kr.).
Derudover budgetteres udgifter til elevers buskort og sygekørsel.
Driften af kommunens Befordringsenhed (under Center for Ejendomme)konteres også indenfor dette kontoområde. Forventes flyttet til Teknik- og Miljøudvalget primo 2014. Enheden har et netto
budget på 0 kr.
3.1.5.2 Serviceniveau
Faxe Kommune sikrer - jf. folkeskoleloven - befordring af elever, der har længere end:
•
•
•
•
2,5 km. hvis de går i bh. klasse – 3. klasse
6 km. hvis de går i 4. – 6. klasse
7 km. hvis de går i 7. – 9. klasse og
9 km. hvis de går i 10. klasse.
Afstandskravene er udelukkende gældende, hvis barnet benytter distriktsskolen. Er det ikke tilfældet, skal forældrene selv sørge for transporten. Afstandskravene er ikke gældende, hvis den vej
barnet skal tilbagelægge, betragtes som trafikfarlig - elevens alder og udviklingstrin og evt. andre
konkrete omstændigheder tages i betragtning.
Endvidere skal kommunen sørge for befordring af elever, der på grund af sygdom eller handicap
(invaliditet) kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. Eleven henvises oftest til at benytte den for skolens øvrige elever etableret befordringsordning eller offentlige transportmidler, såfremt eleven ikke derved får længere ventetid
end sammenlagt 60 minutter. Er der tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende
selv kan befordre sig til og fra skole, kan skolen forlange en udtalelse herom fra skolelægen, kommunelægen eller PPR.
Der ydes ikke særskilt befordring mellem skolefritidsordningen og hjemmet.
3.1.5.3 Kvalitet
Ventetiden på skolen må ikke overstige 60 min. før og efter skoletid, og der skal til stadighed arbejdes med at forkorte transporttiden.
28
Uddannelsesudvalget
3.1.6 Specialundervisning i regionale tilbud
Budget: 1,8 mio. kr.
3.1.6.1 Aktivitet
Børn på Institutionen Marjatta (4 børn) budgetteres her.
Derudover budget til objektiv finansiering af regionale pladser generelt.
Øvrige forhold som under 3.1.7.1.
3.1.6.2 Serviceniveau
Se 3.1.7.2.
3.1.7 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og 5
Budget: 44,7 mio. kr.
3.1.7.1 Aktivitet
Budgettet er fordelt på 2 hovedområder:
• Centrale konti 25,4 mio. kr. (eksterne tilbud, inklusionspulje m.m.)
• Institutioner 19,3 mio. kr.
Specialundervisning og vidtgående specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Formålet med vidtgående specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med
særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.
På området budgetteres endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med transport af elever i
specialtilbud herunder anbragte børn inden- og udenfor Faxe Kommune.
Der er indgået fastprisaftale med kommunens Befordringsenhed til en samlet udgift på 2,3 mio. kr.
dækkende hovedparten af transportbehovet på området.
Tabel 3.1.7.1: Skole/behandling
Opgjort pr. 5. september
Elever i fremmede kommuner
2009
38
2010
27
2011
20
2012
25
2013
24
2014
22
2013
36
2014
19*
3
1
2012
25
2013
19
2014
20
4
8
8
Behandlingsdelen budgetteres under pkt. 3.5.1 ”Forebyggende foranstaltninger for børn og unge”
Tabel 3.1.7.2: Antal § 20.2 elever i egne og fremmede kommuner
Opgjort pr. 5. september
2009
2010
2011
2012
Elever i fremmede kommuner
57
57
44
42
Elever fra fremmede kommuner
10
10
7
4
*: Heraf benytter 16 børn det tilknyttede fritidstilbud
Tabel 3.1.7.3: Støttet undervisning i forbindelse med anbringelser
Opgjort pr. 5. september
2009
2010
2011
Elever i fremmede kommuner
36*)
36*)
33*)
Elever fra fremmede kommuner **)
7
7
4
*): Tallene er opgjort efter anden metode i forhold til fra og med 2012.
**): Undervisningsdelen budgetteres under pkt. 3.1.1 ”Folkeskoler”
29
Uddannelsesudvalget
Inklusion
I takt med at udgifterne til specialundervisning, specialskoler samt specialiserede tilbud er steget,
har Center for Undervisning de sidste år haft fokus på de inkluderende perspektiver. Hvordan kan
folkeskolerne arbejde med inklusion? I den forbindelse er antallet af enkelt integrerede elever forsøgt nedbragt og erstattet med gruppeordninger på nogle afdelinger. Dette har betydet, at skolerne har fået en lønsum svarende til en pædagog ud på skolen. Fra august 2013 er der etableret
et inkluderende tiltag i forbindelse med Ak10vet således at flere får mulighed for at gennemføre 10.
skoleår i internt tilbud.
Endvidere har centeret støttet skolerne fagligt samt uddannelsesmæssigt gennem projekt PALS. Her
har flere skoler fået muligheden for at arbejde med inklusion på en ny og anderledes måde.
Fra skoleåret 2013/14 er PALS/LP overgået fra at være et udviklingsprojekt til driftsopgave. Ekstra
midler til denne opgave er tilført området ved opprioriteringsforslag fra og med budget 2013.
Tabel 3.1.7.4: Egne specialtilbud
Antal ele- Antal ele- Antal ele- Antal elever
ver
ver
ver
2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014
24
23
23
17
Tilbud
Skolen ved skoven
Skole
Midtskolen
ADHD/AU-tilbud, Øen
Midtskolen
20
22
26
30
Centerklasser
Karise skole
17
20
20
17*
Heltidsundervisning
Ungdomsskolen
29
25
28
28
90
90
97
92
Egne tilbud i alt *)
*): Heraf elever fra andre kommuner: 1
Derudover er der modtagerhold og hold for børn med dansk som fremmedsprog på Hylleholt Skole. Antallet af nødvendige pladser udviser en markant stigende tendens
Der tildeles årligt et aktivitetsbestemt budget ud fra en drift af klasser og elevmateriale pr. elev
3.1.7.2 Serviceniveau
Specialpædagogisk bistand til elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse omfatter:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig
betydning for elevens udvikling
2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse
med undervisningen af eleven
3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen
til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov
4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen
6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.
3.1.8 Bidrag til statslige og private skoler
Budget: 27,6 mio.
Det vides at bidraget vil stige som følge af den nye folkeskolereform. Beløbet er dog
pt. ukendt.
Merudgiften skulle i nogen opvejes i et fald i udgifterne til anvendelse af SFO.
30
Uddannelsesudvalget
3.1.8.1 Aktivitet
Bidrag til private og statslige skoler dækker over det kommunale tilskud til elever fra Faxe Kommune, der modtager undervisning på private skoler samt elevernes anvendelse af tilhørende SFO
Figur 3.1.8.1:
3.1.8.2 Serviceniveau
Kommunen er jf. folkeskoleloven forpligtiget til at yde tilskud til elever, der vælger et statsligt eller
privat tilbud.
3.1.9 Efterskoler og ungdomskostskoler
Budget: 6 mio. kr.
3.1.9.1 Aktivitet
Efterskoler og ungdomsskoler omfatter udgifter til det kommunale bidrag til staten for elever fra Faxe Kommune, der vælger at gå på efterskole.
Tabel 3.1.9.1: Antal elever på efterskoler og ungdomsskoler
2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011
Elever
190
174
208
195
2011/2012
178
2012/2013
162
2013/2014
180
3.1.9.2 Serviceniveau
Kommunen er jf. folkeskoleloven forpligtiget til at yde tilskud til elever, der vælger at gå på efter /ungdomsskole.
Der ydes kun støtte (udover ovennævnte tilskud) til efterskoleophold såfremt Faxe Kommune –
grundet specialpædagogiske behov eller sociale behov – visiterer til et sådant tilbud.
3.1.10 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen
Budget: 1,1 mio. kr.
3.1.10.1 Aktivitet
31
Uddannelsesudvalget
På området budgetteres udgifter og indtægter vedrørende socialpædagogisk bistand til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen, herunder objektivfinansiering til regionerne for opretholdelse af socialpædagogiske tilbud for småbørn.
P.t. dækker hoveparten af udgiften på området anvendelse af Taleinstitutter. Der er indgået fastprisaftale med Taleinstituttet i Nykøbing F.
Antal visiterede børn: 28
3.1.10.2 Serviceniveau
Kommunen er jf. folkeskolelovens § 4 forpligtiget til at yde socialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen.
3.2 Ungdomsuddannelser
Budget: 0,3 mio. kr.
3.2.1 Erhvervsgrunduddannelser
Budget: 0,3 mio. kr.
3.2.1.1 Aktivitet
Den 23. juni 2010 indgik Faxe Kommune en partnerskabsaftale med Handelsskolen Sjælland Syd,
Køge Handelsskole, EUC Sjælland, SOSU Næstved, Midtsjællands Gymnasieskoler Haslev, UU Sjælland Syd og Faxe Erhvervsråd om etableringen og udviklingen af Ungdomsuddannelsescampus
Haslev.
Fra og med 2013 er budget til husleje og rengøring flyttet til Ak10-vets drift og ligger derfor under
folkeskoleområdet.
Drift og aktiviteter dækker markedsføring af campus (hjemmeside, kampagnemateriale, events
osv.), samt en række forskellige arrangementer, der understøtter etableringen af det sociale liv, der
skal knytte uddannelserne sammen.
3.2.1.2 Serviceniveau
Der tilføres drifts- og anlægsressourcer således at Faxe Kommune synligt og markant påtager sig
ansvaret for det unikke samarbejde i henhold til at partnerskabsaftalen realiseres.
3.2.1.3 Kvalitet
Formålet med partnerskabsaftalen er at tiltrække flere ungdomsuddannelser til Faxe Kommune,
således at Faxe Kommune med langt større sandsynlighed kan leve op til Folketingets målsætning
om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.
3.3 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (Ungdomsskolen m.v.)
Budget: 8,5 mio. kr.
3.3.1 Ungdomsskolevirksomhed
Budget: 8,3 mio. kr.
3.3.1.1 Aktivitet
Ungdomsskolerne drives under Ungdomsskoleloven. Ungdomsskolerne tilbyder undervisning til unge
mellem 14 og 18 år i de fag, de unge efterspørger. Det kan f.eks. være:
•
•
•
•
almen undervisning (fx sprog, kreative og tekniske fag)
prøveforberedende undervisning (folkeskolens afgangsprøver)
specialundervisning (fx dansk og regning)
indvandrerundervisning (dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold)
32
Uddannelsesudvalget
I Faxe kommunale Ungdomsskole er der på årsbasis omkring 75 ansatte, fortrinsvis timelærere. 8 er
ansat i månedslønnede stillinger som kombinationsansat, i flexjob eller som fuldtidsansatte.
Ungdomsskolens undervisning er placeret spredt over hele kommunen og foregår som udgangspunkt på 6 af kommunens folkeskoleafdelinger. Dette er for at give flest mulige elever en reel mulighed for at benytte Ungdomsskolens tilbud. Ungdomsskolen tilbyder eleverne gratis transport til
langt de fleste af Ungdomsskolens tilbud. Transporten tilbydes med udgangspunkt i byer med 7. – 9.
/ 10. kl. skoler.
Ungdomsskolen tilbyder fritidsundervisning til unge i Faxe Kommune fra 7. kl. til 18 år.
Ungdomsskolen tilbyder hvert år ca. 60 forskellige holdaktiviteter.
Undervisningen omfatter boglige, kreative, værksteds- og idrætsfag samt kørerkort til knallert, traktor og speedbåd. Herudover deltager ca. 200 unge i skolerejser.
Pr. år er ca. 800 – 1.000 unge tilmeldt et eller flere hold, hvilket medfører ca. 1.500 årlige holdelever.
Fra 2012 har Ungdomsskolen 1 erhvervsklasse og en pige- og en drengeklasse for unge, der i en
periode har brug for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb.
Ungdomsskolen afholder en uges sommerskole i sommerferien for alle skolesøgende. Og en uges
sommeraktiviteter ved stranden under overskriften, ”Vild, Våd, Sejl” (mellem 300 og 400 deltagere i
2013).
3.3.1.2 Serviceniveau
Undervisningen er gratis for deltagerne, og foregår for det meste på kommunens skoler.
På flere af Ungdomsskolens udgående aktiviteter er der egenbetaling.
Der betales dog lovpligtigt gebyr for knallertkørekort
3.3.1.3 Kvalitet
Ungdomsskolen skal give de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem
forståelse og dygtiggøre dem til samfundslivet, og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesser for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”
I Faxe kommunale Ungdomsskole søges dette opnået ved:
•
•
•
•
•
•
•
•
At de unge med baggrund i deres behov og forudsætninger, anspores til at yde deres bedste
At de unge støttes i deres udvikling frem mod personlig succes
At de unge får styrket og udviklet deres selvværd
At de unge får udvidet deres interesseområder, fagligt og kulturelt
At der i Ungdomsskolen tages højde for de unges forskelligheder og udviklingen af disse
At de unge lærer at tage ansvar for egne handlinger
At de unge i undervisningen møder engagerede voksne, som kan skabe undervisning der
giver:
o En positiv oplevelse - en ny oplevelse - en lærerig oplevelse - en aha oplevelse!
At medvirke til at give de unge demokratiske værdier, sociale kompetencer og ballast til et
godt ungdoms - og voksenliv.
3.3.2 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende institutioner
Budget: 0,2 mio. kr.
33
Uddannelsesudvalget
3.3.2.1 Aktivitet
På dette område budgetteres kommunale tilskud til elevers deltagelse i kurser på godkendte folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lov om frie kostskoler. Endvidere konteres
her andre kommunale tilskud til særlig tilrettelagte uddannelsesforløb m.v. på statsligt finansierede
selvejende uddannelsesinstitutioner, fx landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler m.v.
Samt betaling af tilskud for avu-forløb på voksenuddannelsescentre for unge under 18 år.
Derudover budgetteres befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser (f.eks. Gymnasier)
efter § 10 i Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. her.
3.4 Tilbud til børn og unge med særligt behov
3.4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
Budget: 3,9 mio. kr.
3.4.2.1 Aktivitet
Budgettet dækker behandlingsdelen af et skole/behandlingstilbud.
Se også under 3.1.7 Kommunale specialskoler.
4 Udviklingstendenser
I de kommende år arbejdes der med følgende temaer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Implementering af ny skolestruktur samt folkeskolereform
Inklusion (fokusering) på potentialet i de kompetencer, livssyn og ideer, der i sin mangfoldighed skaber dynamik i samfundet) er et komplekst begreb, ligesom de praktiske og konkrete indfaldsvinkler er yderst sammensatte, og kræver nytænkning på alle niveauer af skolens virksomhed
Oprettelse af linjer og profiler på de tre skoler
Campus Haslev
Kvalitetssikringen af det samlede skolevæsen, herunder ibrugtagning af Vibeengskolen i
Haslev
Internationalt samarbejde og den internationale dimension
Elevdemokrati og ungedemokrati
Efter/videre uddannelse af lærere, pædagoger og skoleledelser
Implementering af kompetencecentre
34
Uddannelsesudvalget
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer der er foretaget i budget 2014 i forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013.
De indarbejdede ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Uddannelsesudvalget
2014
2015
2016
2017
Oprindeligt budget (2014-priser)
Reduktioner
Opprioriteringer
Budgettilpasninger
Demografi
Tekniske korrektioner
286,1
-1,3
0,6
5,4
0,0
-0,2
284,2
0,0
1,3
2,5
0,0
-0,2
283,2
0,0
1,3
2,5
0,0
-0,2
283,2
0,0
1,3
2,5
-2,4
-0,2
Afledt drift
Budget 2013
0,0
290,7
-0,4
287,4
-0,4
286,4
-0,4
283,9
35
Børne- og Familieudvalget
Mio. kr.
Nettoudgifter
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger
Faste ejendomme
Undervisning og kultur
Folkeskolen m.m.
Sundhedsområdet
Sundhedsudgifter m.v.
Sociale opgaver og beskæftigelse
m.v.
Central refusionsordning
Dagtilbud til børn og unge
Tilbud til børn og unge med særlige
behov
Rådgivning
Kontante ydelser
Børn og familie i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
0,0
0,1
2014 pris- og lønniveau
2014
2015
2016
2017
0,0
7,5
7,5
16,9
16,9
228,4
0,1
7,7
7,7
17,9
17,9
216,6
7,7
7,7
18,0
18,0
211,0
7,7
7,7
18,0
18,0
202,3
7,7
7,7
18,0
18,0
199,6
7,7
7,7
18,0
18,0
197,6
-2,3
143,9
78,9
-3,6
136,4
76,2
-1,5
129,6
75,2
-1,5
124,5
71,6
-1,5
121,8
71,6
-1,5
119,8
71,6
0,0
7,9
252,8
0,3
7,3
242,2
0,4
7,4
236,7
0,4
7,4
228,0
0,4
7,4
225,3
0,4
7,4
223,3
1. Udvalgets hovedopgaver
Fra bevillingen afholdes udgifter til:
•
•
•
•
Den kommunale sundhedstjeneste og tandplejen
Dagpleje- og daginstitutioner, fritidshjem og klubber for børn og unge,
Tilbud til børn og unge med særlige behov
Kontante ydelser
2. Politiske målsætninger
Børnepolitikken er gældende for hele området og tager udgangspunkt i et helhedssyn, der er
forankret i et positivt menneskesyn, samt i anerkendende principper og relationer.
Børn er fra fødslen kompetente individer, der er i stand til at sanse og lære.
De kan give udtryk for deres behov og for deres ressourcer, og de er i stand til at samarbejde.
De overordnede visioner og målsætninger vil tage udgangspunkt i denne kendsgerning, og i at vi i
Faxe Kommune arbejder med mennesker – ikke sager.
•
•
•
•
•
•
•
•
I Faxe Kommune gør vi afstanden kort mellem behov og handling.
Børn og unge børn er aldrig bare en sag i det kommunale system. Hjælpen skal føles
nærværende og vedkommende.
Vi vil arbejde med mennesker, og tager individuelle hensyn til individuelle behov.
Vi vil gennem fælles ansvar med forældrene skabe helhed i børns og unges liv.
I alt arbejde med børn, unge og deres familier tager vi afsæt i at se på ressourcer hos dem
selv, deres familie og deres netværk.
Børn og unges sundhedstilstand skal have en særlig prioritering i dagtilbud og skoler.
Der arbejdes tværfagligt, og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i
institutioner og sektorer.
Der skal skabes rammer, hvorunder der kan handles hurtigt i forhold til igangsættelse af
konkrete nødvendige tiltag så tidligt som muligt.
36
Børne- og Familieudvalget
•
•
•
I Faxe Kommune vil vi gennem inklusion sikre, at flest mulige børn og unge inkluderes i
kommunens almene tilbud via tilstedeværelse, deltagelse og læring.
I Faxe Kommune vil vi inddrage børn og unge i beslutninger, der har betydning for dem og
deres hverdag.
I Faxe Kommune skal det prioriteres, at der er et varieret tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter
for børn og unge.
Børne- og Familieudvalgets politiske målsætninger på området for Center for Børn og Familie:
•
Social inklusion som fælles pædagogisk og læringsmæssig referenceramme. Inklusion
defineres ved, at det enkelte barn/den enkelte unge skal sikres fysisk tilstedeværelse,
meningsfuld deltagelse og læring. Alle dagtilbud arbejder med social inklusion i relation til
de pædagogiske læreplaner, i relation til overgangsarbejdet og ved at bidrage til det
tværfaglige perspektiv omkring børn i udsatte positioner.
•
Børns overgange mellem dagtilbud og skole. Dagtilbuddene arbejder fortsat med at
implementere de politisk godkendte retningslinjer, der skal sikre kommunikation med
forældre, institutionstyper/skoler imellem, skriftlighed og dokumentation i forbindelse med
børns overgang fra børnehave til skole og nyt fritidstilbud.
•
Ungepolitik. Formålet med en samlet ungepolitik i Faxe Kommune er:
• At antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, viser en stigende
tendens
• At så mange unge som muligt bliver fastholdt i nærmiljøet
• At gruppen af unge styrkes, således at gruppen af stærke unge bliver større.
•
Alkoholpolitik. Alkoholindsatsen er struktureret i 4 indsatsområder:
• Tidlig opsporing og indsats som indebærer, at vi skal styrke opsporing af potentielt
misbrug og støtte tidlig behandlingssøgning.
• Helhedsorienteret indsats som betyder, at borgeren skal opleve sammenhæng i
vores indsats.
• Ansvarlig udskænkning som betyder, at vi skal skabe en fælles forståelse i nærings-,
uddannelses- og foreningslivet om ansvarlig udskænkning.
• Alkoholbehandling som betyder, at vi skal være i stand til at levere den rette
behandling på rette tid og sted.
•
Sproglig udvikling, hvor der i 2014 udbygges et fagligt netværk af sprogpædagoger, der
via løbende vidensdeling og opkvalificering vil sikre kontinuerlig fokus på og aktiv handlen i
forhold til børns sproglige udvikling.
Planstrategiens indsatsområder:
Planstrategi 2012-2015 har Sundhed, Uddannelse og Erhverv som indsatsområder, hvor der skal
arbejdes med sammenhængskraften mellem disse områder.
Som følge af de nævnte indsatsområder i Planstrategien vil der i Centeret blive prioriteret en
indsats med:
•
Det sundhedspædagogiske netværk og udvikling forbundet hermed.
•
Sprog netværket og udvikling forbundet hermed.
37
Børne- og Familieudvalget
•
At skabe en sammenhæng i overgangen mellem tilbud (dagtilbud, skole, fritidstilbud o.s.v.),
der er karakteriseret ved at være inklusionsfremmende og skabe pædagogisk kontinuitet.
•
At styrke forældresamarbejde med henblik på tidlig indsats og forebyggelse
•
At arbejde med alsidige læringsmiljøer i dagtilbuddene, der skal fremme alle børns
udvikling og læring
•
At arbejde ud fra princippet om at ”alle har ret til et fællesskab – et normalt fællesskab”.
•
Udvikling og videreudvikling af evidensbaserede indsatser på det almene og specialiserede
børneområde.
•
At udvikle kvalitetsstyring i de enkelte dagtilbud og på tværs af dagtilbudsområdet.
•
At afsøge, hvilke muligheder for digitalisering, der er i dagtilbuddene. En øget digitalisering
kan skabe mere smidige og effektive arbejdsgange, som kan imødekomme arbejdspresset
hos ledere og pædagoger.
3. Budgetforudsætninger
3.1 Undervisning og kultur
Budgettet på området udgør 7,7 mio. kr. og vedrører PPR.
3.2 Sundhedsudgifter m.v.
Sundhedsudgifter under Børne- og Familie Udvalget omhandler Sundhedsplejen og Tandplejen.
3.2.1 Sundhedsplejen
Budgettet for 2014 udgør 5,6 mio. kr.
3.2.1.1 Aktivitet
Sundhedsplejen er organiseret i Center for Børn og Familie og har lokaler på Tingvej.
Sundhedsplejen tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende
indsats, dels en individ- orienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der
specielt tager sigte på børn med særlige behov.
Sundhedsplejerskerne arbejder primært distriktsopdelt i forhold til vedtagne skoledistrikter.
Sundhedsplejerskerne arbejder i kombineret ordning, dvs. sundhedsplejerskerne arbejder både
med distriktets spædbørnsfamilier og skolebørn. Nogle af sundhedsplejerskerne har ”specialiseret”
sig inden for faget og har derfor nogle særlige opgaver med særlige kompetencer.
3.2.1.2 Serviceniveau
Nedenstående beskrivelse er for overskuelighedens skyld opdelt i de hovedområder, som
sundhedsplejen beskæftiger sig med.
Spædbørn og småbørn.
Alle familier med børn i alderen 0 – 8 mdr. får tilbud om sundhedspleje.
Sundhedsplejersken undersøger, og observerer, barnet og giver gode råd og vejledning om
barnets behov, familiens trivsel og forældrenes rolle i forhold til at være småbarnsfamilie. Familier
med vanskeligheder i at forstå deres barn og dets behov tilbydes Marte Meo forløb.
38
Børne- og Familieudvalget
Sundhedsplejersken udøver sin praksis i hjemmebesøg, ved café arrangementer,
sundhedsplejekonsultationer, mødregruppe-virksomhed for særlige målgrupper, samt mail og
telefonrådgivning.
Tidlig Indsats: Sundhedsplejen, familiecenter og Børn og Unge samarbejder om at give en
”skræddersyet” ydelse til familier med psykosociale udfordringer. Her vil vi så tidligt som muligt i
graviditeten tilrettelægge et forløb, således familien rustes bedst muligt til det kommende
forældreskab.
Unge mødre med ovenstående problemstilling tilbydes ligeledes at deltage i mødregruppe, som
afholdes ugentlig. Dette er et samarbejde mellem Sundhedspleje og Familiecenter.
Sidste besøg gives i otte måneders alderen, og der gives færre hjemmebesøg i tiden fra fødsel til 8
mdrs. alderen. I henhold til Fødeplan og Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør sundhedsplejersken
aflægge barselsbesøg i hjemmet på 4.-5. dagen, når familien udskrives inden 72 timer.
Sundhedsplejen i Faxe Kommune bestræber sig på, at besøge familien så tidligt som muligt efter
udskrivelse og i forhold til familiens behov. Sundhedsplejen vil når ressourcerne er til stede besøge
familierne på 4.-6. dagen efter fødslen når familien udskrives inden 72 timer.
Skolebørn
Sundhedsplejen arbejder med alle børn og unge i den skolepligtige alder.
Sundhedsplejen er med til at støtte det enkelte skolebarn i at træffe sunde valg og derved skabe
mulighed for et godt liv. Sundhedsplejerskerne vejleder forældre og børn om sundhed og trivsel, og
er opmærksom på de vilkår og sammenhænge, der har betydning for barnets dagligdag i
familien, i skolen og i fritiden.
Sundhedsplejen tilbyder rygestop til alle elever i folkeskolens store klasser.
Faxe kommunes sundhedspleje har pligt til at servicere alle skolebørn uanset om skolen er
kommunal eller privat.
3.2.1.3 Kvalitet
Sundhedsplejen skal både tilgodese de svageste børnefamilier med behovssundhedspleje, men
også varetage sundhedsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, som en generel
individorienteret indsats for alle børn og familier.
Rådgivende og vejledende opgaver til andre professionelle
Sundhedsplejerskerne er faste deltagere i Faxe kommunes 8 distriktsteam, på henholdsvis småbørn
og skoleområdet. Sundhedsplejerskerne er tovholdere for Faxe kommunes 5 sundhedsnetværk for
daginstitutioner, hvor der arbejdes med generelle sundhedstiltag og udfordringer.
Projekter
”Klar til barn” er et forskningsbaseret initiativ fra socialministeriet, men finansieres af kommunerne.
Dette er et voksenpædagogisk tilbud, der tilbydes til alle kommende forældrepar i Faxe kommune.
Formålet med kurset er at forberede de kommende forældre til den nye opgave/rolle, da forskning
beskriver at jo bedre forberedt, jo bedre og større sandsynlighed for at familien og det lille barn får
en god start. Sundhedsplejen samarbejder med boligselskabet Lejerbo og Landsbyggefonden og
får hermed materialer og ”husly” finansieret.
Der iværksættes nyt projekt i 2014 – Familieiværksættere med forventet opstart i 2. halvdel af 2014,
der vil dog i den 1. halvdel af 2014 foregå planlægning m.v. Det indebærer en omlægning af dele
af Sundhedsplejen til en mere netværksbaseret og helhedsorienteret sundhedspleje til
førstegangsfødende med inddragelse af region, erhvervsliv og andre kommunale
samarbejdspartnere. Udgiften til opstart samt igangsætning af Familieiværksættere forventes
afholdt indenfor budgettet.
39
Børne- og Familieudvalget
3.2.2 Tandplejen
Budgettet for 2014 udgør 12,4 mio. kr.
3.2.2.1 Aktivitet
Tandplejen er organiseret på fem klinikker, som er fra 1973 til 1982 (to dog renoveret i 2002 og 2005).
Disse er beliggende på skoler i kommunen og har fra to til seks klinikrum svarende til 14 klinikrum i alt.
Tandreguleringen er samlet pr. 1.9.2012 på tandklinikken på Rolloskolen, hvorfor den almindelige
tandundersøgelse og behandling er henvist til kommunens øvrige klinikker.
Tandplejen har elektroniske patientjournaler (TM) og digital røntgen på alle klinikker.
3.2.2.2 Serviceniveau
Aktiviteter i henhold til Sundhedsloven, Bekendtgørelsen og Vejledningen:
• Mødre-café i Sundhedsplejens regi.
• Første undersøgelse finder sted, når barnet er 3 år.
• Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilstand.
• Rammeundersøgelsesintervallerne er mellem 12 og 24 måneder, men reelt dog længere
på grund af ophobet arbejdsmængde.
• Individuel forebyggelse, herunder oplysning af den enkelte samt forældre.
• Behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen.
• Tandregulering i overensstemmelse med de, i bekendtgørelsen, angivne regler.
• Almen forebyggelse, herunder oplysningsvirksomhed m.v. er reduceret til et minimum.
• Omsorgstandpleje udføres på egne klinikker, hos privat tandlæge eller købes i Regionen.
• Specialtandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. (Denne ydelse købes i
Regionen)
Fritvalg
Børn og unge mellem 0 og 18 år kan vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud hos en
privatpraktiserende tandlæge. For de 0-15 årige yder kommunen ifølge ny lov ikke tilskud fra den
1.1.2013, mens tilskuddet for de 16-17 årige stadig er på 100 %.
Valget gælder det samlede tandplejetilbud. Reglerne for og omfanget af kravene til børne- og
ungdomstandplejen er de samme, hvad enten tandplejen ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende tandlæge.
Udslusningsprocedurer
Når de unge fylder 18 år slutter tilbuddet fra den kommunale tandpleje. Ved overgang til privat
praksis, videresendes de relevante oplysninger til den valgte tandlæge, med henblik på at hjælpe
de unge til at fortsætte regelmæssig tandpleje.
Ansøgninger om hjælp til tandbehandling
Overtandlægen er konsulent for Ydelseskontoret vedr. hjælp til tandbehandling ifølge
pensionslovgivningen og de sociale love.
Fokusområder
Samle tandplejen på én klinik på Faxe Sundhedscenter.
Harmonisere tandplejetilbuddet i kommunen og forbedre forebyggelsen med ønske om tidlig
indsats allerede ved 1½ års alderen.
3.2.2.3 Kvalitet
Der er vedtaget kvalitetsstandard på omsorgstandplejen.
40
Børne- og Familieudvalget
3.3 Dagtilbud til børn og unge
3.3.1 Aktivitet
Området omfatter:
•
•
•
•
•
•
•
•
fælles formål
dagpleje
børnehaver
aldersintegrerede daginstitutioner
fritidshjem
klubber
særlige dagtilbud og særlige klubber
tilskud til privatinstitutioner
Fælles formål
Budgettet på området udgør 23,4 mio. kr., som dækker over følgende udgifter:
•
•
•
•
•
•
søskendetilskud
særlig støtte i daginstitutioner – støttepædagogudgifter
pædagogiske konsulenter
fælles institutionsudgifter
udgifter i forbindelse med overholdelse af pasningsgarantien – demografimidler
udgifter til privat dagpleje
Dagplejen
Budgettet på området udgør 21,7 mio. kr. til pasning af 221 børn.
Der er 3 gæstehuse – i Faxe, Dalby og Haslev – hvor børnene kommer ved planlagt fravær og ved
dagplejernes sygdom. Gæstehusene anvendes også som legestue for dagplejegrupperne.
Daginstitutioner
Budgettet på området udgør 84,6 mio. kr., som dækker drift af 2 børnehaver, 13 aldersintegrerede
daginstitutioner og 5 fritids/ungdomsklubber.
Status på forventet forbrug af antal pladser sammenholdt med budget ser således ud:
Tabel 3.3.1.: Udvikling i antallet af daginstitutionspladser.
Regnskab
Budget
Budget
Antal indskrevne
2012
2013
2014
børn:
Dagplejepladser
289
274
221
Vuggestuepladser
336
295
286
Børnehavepladser
1.129
1.039
979
Fritidshjemspladser
322
301
238
Fritidsklubpladser
379
378
376
Juniorklubpladser
166
174
148
I alt
2.621
2.461
2.248
Der har været et fortsat fald i antallet af indskrevne børn fra regnskab 2012 til forventet budget 2014
svarende til 373 børn og unge fordelt på de forskellige pasningstyper. Udviklingen i børnetallet er
fortsat et væsentligt fokusområde i arbejdet med at sikre retvisende budgetter og opnå
budgetoverholdelse.
Fald i antal indskrevne fra 2013 til 2014 på 213 børn i alt skyldes blandt andet overgang fra
fritidshjem til SFO.
41
Børne- og Familieudvalget
Budget 2014 er tilpasset den forventede udvikling i antallet af daginstitutionspladser.
Der foregår løbende kapacitetsjusteringer på dagtilbudsområdet for at sikre sammenhæng mellem
behov og antallet af pladser, både i antal og art.
Alle forældre med børn fra 0-6 år i dagtilbud betaler 25 pct. af bruttodriftsudgifterne for en
dagtilbudsplads. De forældre/institutioner der tager imod tilbuddet om et sundt frokostmåltid
betaler yderligere den fulde pris for maden.
Ifølge dagtilbudsloven forpligtes kommunen til at give tilbud om et sundt frokostmåltid til alle børn i
alderen 0-6 år.
Forældrebestyrelsen skal beslutte følgende:
1. Om dagtilbuddet, eller en afdeling i dagtilbuddet, ønsker at deltage i den kommunale
frokostordning.
2. Om dagtilbuddet, eller en afdeling i dagtilbuddet, ønsker at tilrettelægge en
forældrearrangeret frokostordning.
3. Om dagtilbuddet fravælger en frokostordning og børnene medbringer madpakker
hjemmefra.
De fleste dagtilbud i Faxe Kommune har fravalgt frokostordningen.
Følgende har i 2013 valgt:
Kommunal frokostordning:
• Frøgårdens børnehaveafdeling
• Dalby Børnehuses vuggestueafdeling
Forældrearrangeret frokostordning:
• Regnbuens vuggestueafdeling
• Frøgårdens vuggestueafdeling
Budgetændringer
Der er indtil videre indarbejdet følgende budgetreduktioner for budget 2014-2017:
Tilpasning af dagplejens administration og struktur – netto -325.000 kr. i 2014 og netto -1,1 mio. kr. fra
2015 til 2017.
Klubtilpasninger i forbindelse med den kommende skolereform – netto -300.000 kr. fra 2014-2017.
3.3.2 Serviceniveau
Der er pasningsgaranti for børn i alderen 26 uger til afslutning af 3. klasse. Pasningsgarantien
betyder, at et barn med behov for plads, tilbydes plads senest 3 måneder efter ansøgning om
optagelse. Der er ikke pasningsgaranti for børn og unge i fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub.
Der ydes tilskud til privat pasning for børn der er blevet tilbudt institutionsplads og er i alderen fra 24
uger og indtil 3 år. Det betyder, at forældre kan finde en anden person til at passe deres barn og få
tilskud til lønnen. Der gives et tilskud på 75 pct. af udgiften til børnepasning, dog maksimalt et
beløb, som fremgår af kommunens takstblad.
Forældre kan vælge dagtilbud i andre kommuner. De har således ret til at tage et tilskud med til
brug for dagtilbud i andre kommuner.
Dagplejen har en åbningstid på 48 timer ugentlig. Daginstitutioner har en ugentlig åbningstid på
mellem 51,5 og 56,25 timer. Alle børnehaver har heltidspladser og max. 5 pct. deltidspladser.
42
Børne- og Familieudvalget
Der er i 2010 truffet politiske beslutning om 12 lukkedage årligt i alle dagtilbud. Der tilbydes
nødpasning til børn i alderen 0-9 år.
Der ydes søskendetilskud, således at der betales fuld pris for den dyreste plads og 50 pct. af taksten
for øvrige pladser. Der ydes ikke søskendetilskud til pladser i klubber.
3.3.3 Kvalitet
Tilbuddene på dagpasningsområdet har følgende kvalitetsmål:
•
•
•
•
•
•
Inklusion: Er det samlede dagtilbudsområdes overordnede tema. Den inkluderende
pædagogik skal medvirke til, at alle børn deltager i meningsfulde sammenhænge og
aktiviteter, der understøtter deres udvikling i sociale fællesskaber. Der er i dagtilbuddene
metodefrihed indenfor rammerne af inklusionsfremmende pædagogik.
Læreplanernes 6 temaer: Udgør det primære grundlag for den pædagogiske
opgaveløsning. Temaerne er; alsidig personlighedsudvikling, sociale kompetencer, sproglig
udvikling, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier samt naturen og
naturfænomener. Vurdering af det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø er en integreret
del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Via dokumentation og evaluering
inddrages forældrene, og forældrebestyrelserne medvirker til at formulere mål og
handlinger for læreplanstemaerne og børnemiljøet.
Klubberne: arbejder med den opsøgende, relations-dannende pædagogik. Klubstrategien
lægger op til den matrikelløse organisering, hvor de unge møder voksne i et forpligtende og
tillidsvækkende miljø.
Ny skolereforms betydning for klubberne
I forbindelse med det indgåede folkeskoleforlig skal der foretages implementering pr. 1.
august 2014. Den reducerede åbningstid i fritidstilbuddene vil frigøre økonomiske midler,
som anvendes til at finansiere den længere skoledag. Forældrebetalingen til SFO, fritidshjem
og klub nedsættes i forhold til den kortere åbningstid. Ændrede åbningstider i
pasningstilbud og det ændrede børnetal vil således give anledning til at flytte ressourcer fra
Børne- og Familieudvalget til Uddannelsesudvalget.
Tidlig sprogindsats med sprog, læsning og skrivning: Reglerne vedr. sprogvurderinger er
afbureaukratiseret. Den gældende praksis består nu, af at det er børn, som man formoder
kan have behov for særlig sprogstimulering, der sprogvurderes. Der er dannet
sprogpædagogiske netværk bestående af sprogpædagoger fra daginstitutionerne. Disse
netværk udgør et forum for erfaringsudveksling, inspiration og samarbejde på tværs af
daginstitutionerne.
Da Faxe Kommune i 2012 til 2014 deltager i det landsdækkende forskningsprojekt ”Fart på
sproget” vil dette fortsat være et generelt udviklingsperspektiv fra 0 til 6 års området.
Sundhedspædagoger på dagtilbudsområdet sikrer fokus på sundhed, fysisk bevægelse og
sundhedsfremmende aktiviteter.
Udvikling af fælles dokumentations- og evalueringsmodel. I dette fortsatte arbejde med at
kvalificere, dokumentere og evaluere de pædagogiske læreplaner. Der arbejdes med at
implementere det it-understøttende pædagogiske værktøj ”Kompetencehjulet” for at
udvikle fælles viden, sprog og forståelse i den pædagogiske praksis. I den hensigt at
fokuserer i endnu højere grad mod at ressourcerne anvendes til bedst mulig gavn for
børnenes udvikling.
I første kvartal 2013 foreligger den første Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Med
Økonomiaftalen for 2010 forpligtiger kommunerne sig til hvert andet år at offentliggøre faglige
kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Hvert dagtilbud udarbejder som erstatning for
virksomhedsplanerne en dagtilbudsrapport ud fra en standard skabelon der har fokus på
kvalitetsperspektiver på dagtilbuddet. Kvalitetsrapporten skal bidrage til en systematisk
kvalitetsudvikling på tværs af dagtilbudsområdet. Som følge af Kvalitetsrapporten vil der udpeges
indsatsområder til en handleplan for dagtilbudsområdet.
43
Børne- og Familieudvalget
I den politisk vedtagne kvalitetskontrakt er der for dagtilbudsområdet fokus på områderne:
• Social inklusion som fælles pædagogisk og læringsmæssig referenceramme.
• Overgange mellem dagtilbud og skole.
Det er hensigten, at indsatsen og prioriteringerne på disse områder skal have en målbar effekt.
Med budget 2014-2017 arbejdes der videre med at:
•
•
Støttekorpset: Ændre på vægtningen mellem støtte omkring enkeltbørn og konsultativ
bistand, således at der anvendes en større del af ressourcerne til konsultativ bistand og
støtte til dagtilbuddenes daglige arbejde med inklusionsfremmende pædagogik. Ligeledes
skal en større andel af ressourcerne fortsat bruges til at arbejde ”flere sammen om flere
børn”. Til understøttelse af dette blev der i 2010 etableret den første skærmede gruppe for
3-6 årige. Som følge af gode resultater blev der i 2012 etableret yderligere 1 skærmet
gruppe, og det er hensigten, at der skal etableres en tredje. Udviklingen i Støttekorpsets
måde at yde støtte på vil afspejle sig af Kvalitetsrapporten. Her vil det fremgå, hvor mange
børn der modtager de forskellige typer af støtte. Herudover er Støttekorpset i gang med at
videreudvikle samarbejdet med særligt Dagplejen og Sundhedsplejen i forhold til støtte,
vejledning og overgange for for tidlig fødte børn og deres forældre. Støttekorpset er også i
gang med et udvidet samarbejde med klubområdet i forhold til støtte og vejledning
omkring unge med særlige behov.
Den pædagogiske indsats i børnehaverne skal sammen med et tværfagligt samarbejde
præget af inklusionsfremmende pædagogik og pædagogiske kontinuitet medvirke til en
sammenhængende og tryg overgang fra dagtilbud til skole. Indsatsen skal medvirke til at
sænke andelen af børn på en årgang, der får skoleudsættelse. I Kvalitetsrapporten
evalueres der på dagtilbuddenes arbejde med overgang til skolen. Ligeledes opgøres antal
skoleudsættelser i Kvalitetsrapporten, således at der fremadrettet følges op på udviklingen i
skoleudsættelser.
3.4 Tilbud til børn og unge med særlige behov
Budgettet på området udgør 75,2 mio. kr.
3.4.1 Børn og Unge Afdelingen (B & U)
B & U udfører myndighedsopgaver i forbindelse med udsatte børn og unge samt støtte til familier
med handicappede og alvorligt syge børn. Afdelingen har siden 1.1.2010 også varetaget
kommunens SSP-konsulentfunktion.
Arbejdet udføres inden for rammerne af servicelovens kapitel 10 og 11 om kontante ydelser til
handicappede og om særlig støtte til børn og unge. SSP-arbejdet foregår indenfor rammerne af
retsplejeloven.
Størstedelen af Børn og Unge afdelingens medarbejdere er uddannet som socialrådgivere eller
socialformidlere (18 medarbejdere, heraf en del på nedsat arbejdstid). Hertil kommer 1 pædagog,
1 forsorgsassistent (SSP-konsulenten) og 2 kontorassistenter.
3.4.1.1 Aktivitet
Afdelingen behandler løbende 500 sager om socialt udsatte familier og ca. 220 sager med familier
med handicappede børn.
Afdelingen er i 2011 omorganiseret, så de enkelte team af sagsbehandlere er organiseret ud fra
den opgaveløsning, der skal varetages. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde med familierne, de
professionelle, som i det daglige omgås børnene i skoler og daginstitutioner og de ansatte i
kommunens behandlingstilbud.
44
Børne- og Familieudvalget
Handicapteamets arbejdsopgave er, at støtte forældre med handicappede børn i form af
dækning af nødvendige merudgifter som følger af handicappet og evt. tabt arbejdsfortjeneste til
forældre som i perioder er nødt til at passe barnet i hjemmet. Se afsnittet om ”økonomiske ydelser”
for en nærmere beskrivelse af aktiviteterne.
Anbringelsesteamet har til opgave at varetage anbringelser, opfølgning og støtte til anbragte
børn, deres forældre og anbringelsessteder. Herunder at opdyrke og opkvalificere plejeforældre,
føre tilsyn med anbragte børn, lave handleplaner for børn og forældre og sikre den nødvendige
opfølgning af forløbet.
Småbørns-teamet behandler sager med bekymring for udsatte børn i alderen 0-11 år. Teamet
gennemfører børnefaglige undersøgelser og samarbejder tæt med sundhedsplejersker, dagtilbud,
skoler, samt Familie- og PPR-enheden.
Labyrint-teamet er en del af kommunens nye Labyrint-projekt og er fysisk placeret på Ungecenter
Solhjem. Her gennemfører de børnefaglige undersøgelser i et tæt samarbejde med forældrene,
familiekonsulenter, psykologer, ungemedarbejdere og med en udbygget kontakt til skole- og
fritidsmuligheder. Labyrint-projektet løber over 4 år og blev igangsat 1.1.2012. SSP-konsulenten
indgår i Labyrint-teamet.
3.4.1.2 Serviceniveau
Der vil i 2014 være et fortsat højt prioriteret fokus på en omlægning af indsatsen som indebærer
færre anbringelser, mere forebyggelse og øget brug af netværket. Der vil i den forbindelse være
fortsat fokus på at styrke sagsbehandlingen (kortere sagsforløb) og på den lokale indsats for børn,
unge og familier (kortere ventetider og hurtigere indsats).
Udviklingen i antallet af anbringelser fra 2008-2013 viser også en nedadgående tendens, som det
kan ses af nedenstående tabel.
Tabel 3.4.1: Antal unge døgnanbragte i Faxe Kommune*
marts
april
august
septem
ber
oktober
novem
ber
decem
ber
119
122
123
131
134
131
136
130
126
128
127
126
124
123
105
105
106
110
110
105
105
102
103
104
102
102
102
102
102
100
100
100
100
100
98
97
88
94
96
97
januar
februar
maj
juni
2008
114
117
116
120
122
123
2009
126
125
130
130
131
139
2010
126
125
126
123
123
2011
106
110
109
106
107
2012
98
104
103
102
2013
99
97
95
96
juli
* tallet angiver antallet af anbragte, hvor Faxe Kommune er betalingskommune.
Tabel 3.4.1: Den forventede fordeling af antal unge døgnanbragte i Faxe Kommune i 2014
Antal anbringelser Børn og
Unge:
Antal
u/18 år
Antal
o/18 år i
efterværn
Opholdssteder
16
8
Plejefamilier inkl.
Netværkspleje
54
2
Kostskoler m.v.
2
1
Egne værelser
8
3
Døgninstitutioner
6
0
86
14
Anbragte i alt
45
Børne- og Familieudvalget
3.4.1.3 Kvalitet
Børn og ungeafdelingen arbejder ud fra kvalitetsmålet om social inklusion. Dette betyder, at
indsatsen for at sikre udsatte børn og unges personlig udfoldelse, udvikling, sundhed og
uddannelse understøttes i det lokale miljø, og at børn og unge derfor tilstræbes fastholdt i deres
nærmiljø, deres etablerede relationer og så vidt muligt i deres egen familie.
3.4.2 Familie & PPR-Enheden
Familie & PPR – Enheden er organiseret i Center for Børn og Familie og har lokaler i såvel Faxe som
Haslev by.
Familie & PPR – Enheden tilbyder en forebyggende og behandlende indsats ved at fremme trivsel
og udvikling, hos børn og unge i alderen 0 – 18 år i de netværk og fællesskaber som er af
betydning for barnets og den unges udvikling.
Indsatser som knytter an til familie, dagpasning og skole, idet trivsel og udvikling er afhængig af
samspillet i disse fællesskaber. Enheden tilbyder samarbejde om løsninger via rådgivning,
behandling, konsultation, edukation og undersøgelse.
Familie & PPR – Enheden arbejder ud fra forskellige lovgivninger primært Serviceloven og lovgivning
knyttet til skole og dagpasningsområdet.
3.4.2.1 Aktivitet
Borgerperspektivet - Lav tærskel indsatser.
Familie & PPR Enheden har fokus på en mere forebyggende og tidlig indsats. Der er etableret flere
”lav tærskel” indsatser, hvor borgers adgang til rådgivning er øget uden at det kræver en
henvisning fra fagprofessionelle.
•
•
•
•
Åben anonym forældrerådgivning.
ungeRÅDgivning.
Anonym familieorienteret alkoholrådgivning.
En forebyggende rådgivning til forældre i relation til dagpasning og skole.
Fælles for disse indsatser er, at adgangen til den forebyggende indsats er lettilgængelig og
kortvarig.
Fokuserede og behandlende indsatser
Efterspørgslen efter mere fokuserede og behandlende indsatser er fortsat stor. Der arbejdes
målrettet med at mindske ventetiden på henviste børn, unge og familier. Der er udviklet nye
modeller for behandlingsarbejdet som forventes at give et flow i opgaveløsningen.
Der er fortsat fokus på udvikling af den behandlende indsats hvor gruppeindsatser afprøves og
implementeres. På nuværende tidspunkt i form af et gruppeterapeutisk tilbud til unge i alderen 12 –
18 år og gruppe for mødre med spædbørn. Nye grupper i form af kortvarige gruppeforløb til unge
knyttet til et skoleområde, samt udvikling af et gruppekoncept til forældre med handicappede
børn er nye initiativer.
Forskningsdeltagelse
Familie & PPR – Enheden deltager i Forskningsprojektet ”Bedre familiebehandling”
der måler effekten af Parent Management Training – Oregon (PMTO) i forhold til andre
behandlingstilbud (TAU). Projektet udføres af SFI for Social- og Integrationsministeriet i samarbejde
med Socialstyrelsen. Formålet med projektet er at undersøge effekten af PMTO i en dansk kontekst,
og dermed skabe bedre viden om effekterne af familiebehandling for familier med børn i alderen
3-12 år. Projektet løber i perioden 2012 til 2017.
46
Børne- og Familieudvalget
Behovstilpasset praksis knyttet til Pædagogisk – Psykologisk Rådgivning (PPR)
PPR delen af Familie & PPR – Enheden arbejder på udviklingsprocesser som knytter an til KL´s
anbefalinger på området.
Hermed lægges der op til en aktiv dialog om PPR – indsatsen og dermed en mere fleksibel
anvendelse af ressourcerne. Det er i dette felt at der er fokus på inklusion og Enhedens
understøttende rolle i forhold til fagpersonalet i såvel dagpasning som skoler.
I forhold til den omstilling der foregår i dagpasning og i skoler bliver det vigtigt at deltage i denne
proces og udvikle PPR´s kompetencer. Der er fokus på udvikling af forskellige fagligheder der
matcher omstillingen på dagpasning og skoleområdet. Det er vigtigt for Enheden at der er kvalitet
og synlige resultater i samarbejdet med såvel borger som samarbejdspartnere.
Serviceniveau
Familie og PPR – Enheden har på baggrund af politiske beslutninger knyttet til budget 2012 – 2013
fortsat en opgave i forhold til, at balancere efterspørgslen med de givne ressourcer. Dette
indebærer at der ligeledes i 2014 er fokus på ressourcer og serviceniveau.
Udviklingsmål
Det er et omdrejningspunkt for Familie & PPR – Enheden at være synlige aktører og
samarbejdspartnere i relation til arbejde med udsatte børn og deres familier, ved at tilbyde ydelser
af høj faglig kvalitet, der baserer sig på videns- og evidensbaseret grundlag. Enheden ønsker at
være retningsgivende og have et resultatorienteret blik på arbejdet.
3.4.3 Ungecenter Solhjem (UsC)
3.4.3.1 Aktivitet
Ungecenter Solhjem (UsC) blev byrådsvedtaget pr. 13. oktober 2011 og er taget i brug pr. 3. januar
2012.
Omlægning af den specialiserede ungeindsats i Faxe Kommune
Omlægningen af den specialiserede ungeindsats indebærer, at forsøgsprojektet Ungecenter
Solhjem døgndel afsluttes og driftsaftalen opsiges umiddelbart og med virkning fra 1. oktober 2014.
I stedet omlægges og styrkes den specialiserede ungeindsats med mindre fokus på anbringelser og
øget fokus på en tilpasset, individuel støtte til unge, der skal etablere en selvstændig
voksentilværelse i egen bolig. Dette øger sandsynligheden for, at flere unge kan opnå
selvforsørgelse, optag på uddannelse, indtog på arbejdsmarkedet samt tilknytning til netværk og
lokalområdet.
Ved behov for anbringelser af unge købes disse på opholdssteder med relevant profil.
Målgruppen for indsatsen er primært unge fra det 16. år med sociale vanskeligheder. Den
specialiserede ungeindsats skal ses i sammenhæng med Faxe Kommunes øvrige tilbudsvifte og vil
fortsat skulle visiteres via afdelingen for Børn og Unge.
3.5 Kontante ydelser
Området dækker:
• merudgifter vedrørende børn og unge med nedsat funktionsevne
• tabt arbejdsfortjeneste til familier med handicappede børn
• aflastning, ledsageordning og andre sociale tilbud til familier med handicappede børn.
3.5.1 Aktivitet
Det er et bærende princip for bestemmelserne i serviceloven om tilbud til børn og unge med
nedsat funktionsevne, at de i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsatte
47
Børne- og Familieudvalget
funktionsevne. Barnet og dets familie skal kunne fungere så normalt som muligt med de
ekstraordinære belastninger, der følger af barnets handicap.
Reglerne administreres af socialrådgivere i Børn og Ungeafdelingen. Beslutninger om fuld dækning
af tabt arbejdsfortjeneste, de dyreste merudgifts-sager, samt beslutning om aflastning på
institutioner træffes i visitationsudvalget i Center for Børn og Familier.
3.5.2 Serviceniveau
225 familier modtager hjælp efter reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til familier
med handicappede børn. 67 forældre modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste – nogle af
dem får dækket nogle få dage om måneden til f.eks. sygehusbesøg og behandlinger, mens andre
er hjemmegående på fuld tid og kompenseres for tabet af deres almindelige månedsløn. 160
familier modtager løbende kompensation for udgifter forbundet med deres barns handicap – det
er typisk dækning af udgifter til medicin, ekstra kørsel, særligt tøj osv.
I Faxe Kommune bestræber vi os på at følge den lovgivning og den retspraksis, der er på området.
Især retspraksis er meget omfattende, da det er et felt, hvor der traditionelt har været mange
ankesager.
De seneste år har vi arbejdet på at bringe aktivitetsniveauet i overensstemmelse med det
økonomiske grundlag, hvor det lovgivningsmæssigt er muligt og fagligt er forsvarligt. Blandt andet
er der indført et fælles serviceniveau for omfanget af aflastning til familier med meget
handicappede børn.
3.5.3Kvalitet
Der er her tale om økonomiske kompensationer. Oplevelsen af kvalitet er derfor særligt bundet til
spørgsmålet om, familiernes forventninger og hvorvidt man får bevilliget det ansøgte eller får
afslag.
I 2012 er der etableret et netværk i kommunen for forældre til handicappede børn. Dette netværk
består af forældre, der kan støtte hinanden og være med i udviklingen af området. Netværket har
været understøttet af et par tilknyttede medarbejdere, men det er forældrene selv, der driver
initiativet fremad.
4. Udviklingstendenser
Der forventes et fald i befolkningstallet for 0-5 årige samt 6-16 årige i 2014 og 2015, og herefter en
svag vækst, der skyldes en forventning om forbedrede konjunkturer. Dette vil alt andet lige påvirke
den samlede kapacitet samt budgettet på området.
Dagtilbudsområdet:
• Der er en fortsat efterspørgsel på vuggestuepladser, hvilket medtages i en vurdering af den
samlede kapacitet på området.
•
Budgetforudsætningerne og ressourcetildelingen vil skærpe fokus på:
o bæredygtighed
o organisering og ressourceudnyttelse
o faglig kvalitet, såvel pædagogisk som ledelsesmæssigt.
5. Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2014 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
48
Børne- og Familieudvalget
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Børne- og Familieudvalget
Oprindeligt budget (2014-priser)
Reduktioner
Demografi
Tekniske korrektioner
Afledt drift af anlæg
Budget 2014
49
2014
2015
2016
2017
239,4
-1,9
-1,4
1,1
237,3
-5,2
-3,7
0,0
235,9
-5,2
-5,0
0,0
235,9
-5,2
-7,0
0,0
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
236,7
228,0
225,3
223,3
Erhvervs- og Kulturudvalget
Mio. kr.
Nettoudgifter
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger
Faste ejendomme
Fritidsfaciliteter
Undervisning og kultur
Folkebiblioteker
Kulturel virksomhed
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter
mv.
Fællesudgifter og administration mv.
Erhvervsudvikling, turisme og
landdistrikter
Erhvervsudvikling, turisme og
landdistrikter (Centerchef Udvikling)
Erhvervs- og Kulturudvalget i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
2014 pris- og lønniveau
2014
2015
2016
2017
9,6
-0,2
9,8
29,5
13,7
6,6
10,2
0,0
10,1
30,1
13,5
7,3
10,3
0,0
10,2
31,5
13,6
8,1
10,6
0,0
10,5
32,0
13,6
8,6
10,6
0,0
10,6
32,0
13,6
8,6
10,6
0,0
10,5
32,0
13,6
8,6
9,2
0,7
9,4
0,9
9,8
1,0
9,8
1,0
9,8
1,0
9,8
1,0
-0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
0,2
0,8
39,7
0,8
41,2
0,8
42,7
0,8
43,5
0,8
43,5
0,8
43,5
1. Udvalgets hovedopgaver
Udvalgets hovedopgaver er:
• Erhvervsudvikling
• Planlægning
• Borgerservice
• Fritidsfaciliteter
o Hallerne
o Idrætsanlæg/boldbaner
• Biblioteker
• Musikskole
• Kulturstøtte
• Folkeoplysning
• Turisme
2. Politiske mål
Planstrategien udtrykker sammen med Kultur- og fritidspolitikken, Folkeoplysningspolitikken, Erhvervsstrategien, kommuneplanen de væsentligste, overordnede mål for kultur-, fritids-, og erhvervsområdet.
3. Budgetforudsætninger
3.1 Faste ejendomme
3.1.1 Aktivitet
Drift af kommunale bygninger, der benyttes af det frivillige foreningsliv som klub- og mødelokaler.
50
Erhvervs- og Kulturudvalget
3.1.2 Serviceniveau
Bygningerne drives og vedligeholdes, så de så vidt muligt modsvarer behovene for de foreninger
og klubber, der anvender lokalerne. Udover kommunale ejendommes byggetekniske vurderinger,
blev der primo 2011 udarbejdet en facilitetsudviklingsplan, som sammenfatter vurderinger og
ønsker fra klubber, foreninger og andre daglige brugere af kommunale bygninger. Oplægget
indgår i forbindelse med planer for den fremtidige udvikling af ejendomme og fritidsfaciliteter (se
3.2).
3.2 Fritidsfaciliteter
3.2.1 Aktivitet
• Drift og vedligeholdelse af kommunale foreningshuse samt udendørs idrætsbaner og
idrætsanlæg i forbindelse med det frivillige foreningslivs brug.
• Indkøb af mål, net og andre materialer på idrætsbaner og idrætsanlæg.
• Drift af Haslev Svømmehal og driftstilskud til Faxe Hallerne, Haslev-hallerne, Terslev
Foreningshus samt Roholte aktivitets- og foreningscenter.
3.2.2 Serviceniveau
En stor del af området vedrører haller i kommunen, såvel kommunale som selvejende. Faxe
Kommune har i alt 11 haller (inkl. selvejende), heraf 2 svømmehaller og 56-58 fodboldbaner.
Foreningerne anvender for tiden de kommunale fritidsfaciliteter i et omfang, svarende til godt
60.000 timer om året (ekskl. boldbaner). De offentlige tider i svømmehallerne er fordelt med Faxe 27
timer/uge og Haslev 25,5 timer/uge i gennemsnit.
For yderligere informationer kan der henvises til www.faxehallerne.dk, www.haslevhallerne.dk og
www.faxekommune.dk.
3.2.3 Kvalitet
Fritidsfaciliteterne drives og vedligeholdes, så de, så vidt muligt, modsvarer behovene for de
foreninger, klubber, brugere og borgere, der anvender faciliteterne. Via retningslinjer for anvendelse af kommunale lokaler og dialog med foreninger, brugere, serviceledere m.fl. er samordningen af serviceniveauer og kvalitet på det folkeoplysende område nået ganske langt. I forhold til
andre frivillige aktiviteter, forestår der en ajourføring og harmonisering af retningslinjerne for
lokaleanvendelse.
Booking af de kommunale faciliteter, lokaler og udendørs anlæg sker via et elektronisk lokalebookingsystem, der gør det mere overskueligt og enklere for foreninger at booke ledige faciliteter til
fx yderligere træning eller enkelt arrangementer. Det er blandt andet målet at sikre en bedre
udnyttelse af faciliteterne i Faxe kommune, velvidende at der i forvejen er et højt niveau og at fx
sene træningsmuligheder sjældent kan bruges af børn og unge.
3.3 Folkebiblioteker
3.3.1 Aktivitet
Faxe kommune har 3 biblioteker i Haslev, Faxe og Dalby.
De åbne/selvbetjente biblioteker i Haslev og Faxe, indeholder personalebetjening i forhold til såvel
borgerservice som biblioteksopgaver de to steder. I skrankefunktionen er der i den betjente
åbningstid mulighed for assistance i forhold til såvel bibliotek som borgerservice og ”medbetjening”, hvor borgere/lånere hjælper sig selv, med råd og vejledning fra biblioteks- og
borgerservicemedarbejdere i fornødent omfang. Dalby fungerer fortsat uændret som betjent
biblioteksfilial.
51
Erhvervs- og Kulturudvalget
Bibliotekerne havde i 2012 et samlet udlån på ca. 370.000 enheder, fordelt på 9.400 aktive lånere.
For udlån er der tale om en så beskeden tilbagegang i forhold til 2011, at det nærmest må
betragtes som status quo. Hvad angår antallet af aktive lånere, er der tale om en lille fremgang i
forhold til tidligere år. Efter åbningen af de åbne/selvbetjente biblioteker i 2011, begynder der nu at
tegne sig et billede af en positiv udvikling for dette tilbud, da der kan registreres et stigende antal
brugere over de 2 første år. Udover udlån er der brugere, der kommer og bruger biblioteket aktivt,
bl.a. via læsesal og anvendelse af de digitale tilbud. Tal herfor indgår ikke i statistikkerne.
Foruden formidling af materialer, publikumsaktiviteter m.m. på de fysiske biblioteksadresser,
udbyder biblioteket en række services via hjemmesiden www.faxebibliotek.dk. Endelig
samarbejder Bibliotekerne med aftenskoler, institutioner, plejehjem, skoler, foreninger m.fl. om
materialer, aktiviteter, undervisning m.m.
En borgergruppe har i samarbejde med Brugsen i maj 2011 etableret et bibliotekspunkt (kaldet
mikrobibliotek) i Karise. Her er det muligt at bestille, afhente og aflevere bøger og andre biblioteksmaterialer. Tilsvarende er der i Rønnede etableret et mikrobibliotek i samarbejde med EuroSpar.
Rønnede åbnede i oktober 2011. Efter en evaluering i slutningen af 2012 er det besluttet, at de to
mikrobiblioteker fortsætter indtil videre, med mindre udlånsaktiviteterne falder drastisk. Mikrobibliotekerne støttes med midler fra Erhvervs- og Kulturudvalgets mødesteds- og kulturpulje.
3.3.2 Serviceniveau
Serviceniveauet på biblioteksområdet kan blandt andet udtrykkes via åbningstiderne:
Åbningstiden for de åbne/selvbetjente biblioteker i Faxe og Haslev er mandag-fredag fra kl. 7 til kl.
21, og lørdag-søndage fra kl. 7 til kl. 17.
I Haslev og Faxe er der tillige personlig betjening, med mulighed for assistance i forhold til såvel
biblioteksspørgsmål som en række borgerserviceopgaver (se også borgerservice afsnit 3.7). Dalby
bibliotek har åbent 12 timer om ugen, fordelt på 3 dage. Alle dage/timer er der personlig betjening
på stedet. De aktuelle tider med personlig betjening fremgår af kommunens og bibliotekernes
hjemmesider.
Bibliotekets hjemmeside er tilgængelig døgnet rundt.
3.3.3 Kvalitet
For at matche brugernes ønsker og bibliotekets forpligtelser, arbejder biblioteket løbende på at
sikre et bredt, hensigtsmæssigt og kvalitativt materialeudvalg, herunder at øge de elektroniske/
digitale services. Med henblik på at sikre kvaliteten bliver bibliotekets hjemmeside regelmæssigt
opdateret, ligesom der bliver koblet nye services til, i takt med de bliver tilgængelige og mulige
indenfor de økonomiske rammer.
Det er målet som minimum at fastholde det nuværende udlån og antallet af aktive lånere..
3.4 Kulturel virksomhed
3.4.1 Aktivitet
Museer
Budget udgør 1.5 mio. kr.
Faxe kommune yder tilskud til det statsanerkendte Østsjællands Museum. Det sker via en
samdriftsaftale mellem Stevns og Faxe Kommuner. Østsjællands Museum har i Faxe Kommune
opgaven såvel i forhold til Haslev Stationsbymuseum som Geomuseum Faxe, beliggende i
kulturhuset Kanten i Faxe.
52
Erhvervs- og Kulturudvalget
Biografer
Budget udgør 0,4 mio. kr.
Faxe Kommune har indgået forpagtnings- henholdsvis lejeaftale med Haslev Bio og biografen
Kanten. Aftalerne indebærer støtte til driften af de to biografer. For Biografen Kanten handler det
om at biografen holder til en kommunal bygning. I Haslev ejer Faxe Kommune såvel biografbygning som fremvisningsudstyr.
Teatre
Budget udgør 0,1 mio. kr.
Tilskud til opsøgende teater, herunder opsøgende børneteater. Der ydes 50 pct. refusion fra staten
til opsøgende børneteater. Det kommunale bidrag på dette område har været meget forskelligt
gennem de seneste 4-5 år, der ikke gør det muligt at tale om et niveau herfor.
Musikarrangementer/ Musiksskole
Budget udgør 2,5 mio. kr. (plus statstilskud).
Faxe Musikskole er et tilbud til børn og unge i Faxe Kommune. For tiden deltager ca. 209 instrumentelever og ca. 140 elever i sammenspil og kor, i alt ca. 349 aktivitetselever deltager i musikskolens
virksomhed. I forhold til tidligere er ventelisten reduceret en smule, men der er dog stadig en
venteliste på ca. 40 elever.
Udover en musikskoleleder og en souschef underviser ca. 16 lærere på musikskolen. I alt svarer det
ca. 7 årsværk, inkl. en deltids sekretær. Undervisningen finder sted i musikskolens lokaler i Haslev og i
lokaler ved VUC Faxe samt på skolerne.
Andre kulturelle opgaver
Budget udgør 3,6 mio. kr.
Området omfatter tilskud til kulturelle foreninger samt kulturaktiviteter, iværksat af såvel foreninger/
organisationer som af kommunen og Faxe Kommune Arkivs aktiviteter.
I 2011 blev der etableret en særlig mødesteds- og kulturpulje til støtte af aktiviteter og arrangementer, primært i Karise, Faxe Ladeplads og Rønnede, hvor der frem til årsskiftet 2010/2011 var
biblioteksfilialer.
Hertil kommer tværkommunale aftaler, hvor kommunerne i Kulturregion Storstrøm er gået sammen
om at bidrage til Storstrøms Symfoniorkester og Storstrøms Kammerensemble. Til denne aftale, for
perioden 2014-2017, bidrager Faxe kommune fremadrettet med ca. 163.000 kr. årligt (2014 niveau).
En kulturaftale for Kulturregion Storstrøm (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Stevns og
Faxe Kommuner) er indgået med Kulturministeriet for perioden 2013-2014 (2 årig). Aftalen afløser
en tidligere aftale for perioden 2008 – 2011, inkl. forlængelse for 2012. Faxe kommune bidrager med
ca. 4,30 kr. pr indbygger til fælles kulturprojekter.
3.4.2 Serviceniveau
Med de omtalte aktiviteter tilbyder og støtter kommunen en bred vifte af kulturelle aktiviteter til
gavn og glæde for kommunens borgere, jf. de ovenfor omtalte aktiviteter.
3.4.3 Kvalitet
Der fokuseres løbende på kvalitet og mangfoldighed i oplevelser og tilbud på området. Blandt
andet er det målet at fastholde antallet af elever, der er aktive i musikskolen og, om muligt at øge
antallet af frivillige i forbindelse med Lokalhistorisk Arkiv og besøgstal på museer og i biograferne.
53
Erhvervs- og Kulturudvalget
3.5 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.
3.5.1 Aktivitet
Kommunen skal ifølge folkeoplysningsloven afsætte midler til folkeoplysende voksenundervisning
og til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år.
Loven, der trådte i kraft august 2011 stiller også krav om en kommunal folkeoplysningspolitik.
Politikken har fra 1. januar 2012 beskrevet rammerne for det folkeoplysende arbejde, dialogen
mellem kommune og aktører på det folkeoplysende område og tilskud, herunder en lovbunden
udviklingspulje.
Lokaletilskud ydes, på nuværende tidspunkt, med 85 pct. af de støtteberettigede udgifter til
medlemmer under 25 år og en procentvis fordeling af den resterende del af budgettet til de
folkeoplysende foreningers medlemmer over 25 år.
De folkeoplysende foreninger modtager tillige et aktivitetstimetilskud til aktive medlemmer under 25
år.
Under folkeoplysningsområdet er også afsat en udviklingspulje på ca. 500.000 kr., som aftenskoler,
folkeoplysende foreninger og ikke organiserede initiativtagere kan søge til folkeoplysende arbejde,
herunder nye aktiviteter, kurser og større materialeanskaffelser.
I budget 2014 er der tillige afsat 100.000 kr. til kompetenceløft af trænere og instruktører.
3.5.2 Serviceniveau
Faxe Kommune påskønner det store engagement på området – og har derfor prioriteret området,
så det er muligt at støtte foreningerne på et højere niveau end folkeoplysningslovens minimum, fx
85 pct. i lokaletilskud til medlemmer under 25 år, hvor loven angiver et minimum på 65 pct. for den
samme gruppe. Udover at der skal være en udviklingspulje, stiller den nye folkeoplysningslov ikke
krav om puljens størrelse.
3.5.3 Kvalitet
Med de omtalte midler på dette område støtter kommunen en bred vifte af folkeoplysende
aktiviteter, foreninger og voksenundervisning til gavn og glæde for kommunens borgere.
Ordningerne for lokale- og aktivitetstimetilskud samt udviklingspulje er udformet, så de i princippet
bruges fuldt ud hvert år.
Det er blandt andet målet med den kommunale støtte til foreningerne, som minimum, at fastholde
antallet af aktive medlemmer – der for de folkeoplysende foreningerne samlet set er opgjort til ca.
15.000 personer.
3.6 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
3.6.1 Aktivitet
Der afsættes 650.000 kr. til varetagelse af turismeservicen i kommunen herunder driften af et
turistkontor i Faxe Ladeplads i sommermånederne.
3.6.2 Serviceniveau
På turistområdet videreføres de senere års niveau for turistaktiviteter, herunder drift af turistkontoret i
sommermånederne, synlighed via markedsføring og projektdeltagelse med mere.
3.6.3 Kvalitet
Der udarbejdes forslag til turismestrategi til politisk forelæggelse i første halvdel af 2014.
54
Erhvervs- og Kulturudvalget
3.7 Borgerservice
3.7.1 Aktivitet
De opgaver, der er placeret i de 2 borgerservice- og bibliotekscentre i hhv. Faxe og Haslev (se
også afsnit 3.3 om biblioteker) tager udgangspunkt i de serviceydelser, som borgerne oftest retter
henvendelse om. Det betyder, at borgerne som oftest kun behøver at henvende sig ét sted, uanset
om de skal have fornyet kørekort, melde flytning eller søge boligstøtte.
Borgerservice løser følgende opgaver:
• Boligsikring, boligydelse, indskudslån, lån til betaling af ejendomsskat, venteliste til akutbolig.
• Folkeregister, vielser, sundhedsbeviser, lægevalg, begravelseshjælp, tilskud til læge- og
tandbehandling i udlandet, udbetaling af sygesikringens tilskud til fodbehandling.
• Ændring af skattekort, vejledning og information om årsopgørelser, opkrævning af
kommunale krav.
• Pas, kørekort og Id-kort til unge.
• Skraldesække (sælges) og der udleveres batterier til høreapparat.
• Kontrolgruppe der skal forhindre misbrug af offentlige ydelser.
Listen over borgerservice ydelser og vejledningsopgaver er længere, og ændres gradvist i takt med
ny eller ændret lovgivning m.m.
Borgerservice vejleder og sætter borgerne i kontakt med andre afdelinger i den kommunale
forvaltning, når opgaverne ikke umiddelbart kan løses her.
Borgerservices kontrolgruppe varetager indsatsen mod misbrug af sociale ydelser. Kontrolgruppens
opgave er både at forebygge og stoppe misbrug af sociale ydelser, når og hvis der opstår
mistanke om uberettiget udbetaling af sociale ydelser.
Budgettet til Borgerservice er placeret under Økonomiudvalget, mens de budgetterede udgifter til
de enkelte ydelser er placeret under de relevante fagudvalg.
Fra oktober 2012 og frem til marts 2013 er en række opgaver overgået (og borgerservicemedarbejdere) til den nye myndighed Udbetaling Danmark. Det drejer sig om folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. En række vejledningsopgaver vedr. de
nævnte ydelser varetages dog fortsat i den kommunale Borgerservice, mens Udbetaling Danmark
som myndighed varetager den konkrete sagsbehandling.
3.7.2 Serviceniveau
Borgerservice og biblioteker bemander i fællesskab en fælles velkomst-/skrankefunktion. Der er for
tiden 55 ugentlige betjente timer til rådighed i Haslev og Faxe tilsammen. Fordelingen m.m. af de
betjente timer er senest evalueret i november 2012.
Herudover kan borgerne via kommunens hjemmeside, herunder Strax-svar og borger.dk hente
vejledning og betjene sig selv 24 timer i døgnet.
3.7.3 Kvalitet
Servicedeklarationen for borgerservice beskriver generelt serviceniveau og kvalitet.
Med udbredelsen af Nem-id og medarbejdernes konstante fokus på at informering af borgerne om
de digitale løsninger, arbejder borgerservice målrettet på at forøge den relative andel af digitale
henvendelser.
55
Erhvervs- og Kulturudvalget
I forhold til antallet af personlige henvendelser udgør de digitale henvendelser i dag 15 - 20 %. Der
er således ”langt” til de nationale målsætninger, hvor man i de kommende år forventer at 80 % af
borgerne henvender sig digitalt.
4. Udviklingstendenser
I forhold til erhvervsudviklingen arbejdes der videre med de politiske ønsker om at etablere et nyt
erhvervsområde centralt beliggende nordvest for Rønnede midtby ud mod motorvejen.
Etableringen af erhvervsområdet er iværksat og alt jord til første etape købt gennem frivillige aftaler
for alle berørte grundejere. I sidste del af 2013 vil vejforsyningen til området være gennemført og
der vil kunne sælges byggemodnede erhvervsgrene i første paket til Sydmotorvejen.
Administrationen har, i samarbejde med 2 arbejdsgrupper bestående af blandt andet borgere,
virksomheder og interesseorganisationer, udarbejdet strategi for Haslevs udvikling 10…20…30.
Strategien fokuserer blandt andet spørgsmål om anvendelsen af tiloversblevne bygninger, udvikling
af midtbyen, byrum/sociale rum, byens udviklingsretning mm. Bystrategien bliver nu fuldt op af en
samlet handlingsplan og udviklingen af midtbyen. Denne udgør samtidig grundlaget for
gennemførslen af området fornyelse der er opnået 15 mio. kr. til via Lov om byfornyelse og
udvikling af byer. Samtidig hermed er der ved at blive udarbejder en større lokalplan på midtbyen
der ændring og opdatere en række rammer og muligheder for udviklingen. Den nye lokalplan
forventes samtidig at aflyse 12-13 gamle lokalplaner der i dag er gældende for midtbyen.
5. Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen neden for fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2014 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
2014
Erhvervs- og Kulturudvalget
Oprindeligt budget (2014-priser)
42,3
Reduktioner
-0,2
Opprioriteringer
0,9
Afledt drift
-0,5
Tekniske korrektioner
0,2
Budget 2014
42,7
56
2015
2016
2017
42,3
0,0
0,9
0,1
0,2
43,5
42,3
0,0
0,9
0,1
0,2
43,5
42,3
0,0
0,9
0,1
0,2
43,5
Økonomiudvalget
Mio. kr.
Nettoudgifter
Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
Jordforsyning
Faste ejendomme
Fritidsområder
Brand og Redning
Undervisning og kultur
Folkeskolen m.m.
Sociale opgaver og beskæftigelse
m.v
Tilbud til ældre og handicappede
Fællesudgifter og administration m.v
Politisk organisation
Administrativ organisation
Erhvervsudvikling, turisme og
landdistrikter
Lønpuljer m.v.
Økonomiudvalget i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
2014 pris- og lønniveau
2014
2015
2016
2017
7,8
-0,7
1,1
-0,1
7,5
1,1
1,1
8,7
-0,3
1,8
-0,1
7,3
1,0
1,0
9,0
-0,2
1,8
-0,1
7,4
1,0
1,0
8,9
-0,2
1,8
-0,1
7,3
1,0
1,0
8,9
-0,2
1,8
-0,1
7,3
1,0
1,0
8,9
-0,2
1,8
-0,1
7,3
1,0
1,0
0,7
0,7
206,1
7,2
173,9
0,7
0,7
229,1
8,3
187,7
0,7
0,7
240,7
8,8
180,0
0,7
0,7
240,7
8,1
181,3
0,7
0,7
239,7
8,1
180,2
0,7
0,7
239,4
8,1
180,2
3,6
21,4
215,7
3,5
29,7
239,6
4,2
47,8
251,4
3,8
47,5
251,4
3,8
47,5
250,3
3,5
47,5
250,0
1. Udvalgets hovedopgaver
Økonomiudvalget er ansvarligt for følgende områder: Brand & Redning, den politiske organisation,
den administrative organisation, en del af midlerne til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
samt forsikringsområdet.
2. Politiske målsætninger
Det er til stadighed en målsætning at vurdere og at reducere de administrative og politiske omkostninger for at frigøre ressourcer til andre aktiviteter.
Der er derfor løbende politisk bevågenhed på at effektivisere administrationen.
3. Budgetforudsætninger
Budgettet er baseret på budgetoverslag 2014 i budget 2013 og korrigeret for de ændringer, der
fremgår af tabel 5.1 samt de generelle bemærkninger.
3.1 Jordforsyning
3.1.1 Aktivitet
Budgettet omfatter forpagtningsindtægter på jord, som endnu ikke er solgt. Der er budgetteret
med indtægter på 0,2 mio. kr.
3.1.2 Serviceniveau
Ingen bemærkninger
57
Økonomiudvalget
3.1.3 Kvalitet
Forpagtningsindtægterne opkræves i henhold til de indgåede aftaler.
3.2 Faste ejendomme
Økonomiudvalgets andel af området vedrører:
•
•
•
Kommunens hærværkspulje
Byfornyelse
Driftssikring af boligbyggeri
3.2.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 1,8 mio. kr.
Hærværkspuljen anvendes til akut udbedring af skader som følge af hærværk.
Konti, vedrørende byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri, er ligeledes placeret her. Kommunens
andel af udgifter til ydelsesstøtte afholdes også her.
3.2.2 Service
Der leveres den service, der fremgår af de respektive aftaler. Der udestår fortsat en egentlig harmonisering af området.
3.2.3 Kvalitet
Det er målet at levere den kvalitet, der fremgår af de respektive aftaler.
3.3 Brand & Redning
3.3.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 7,4 mio. kr.
Faxe Brand & Redning løser opgaver, rådgiver, vejleder og fører tilsyn i kommunen indenfor følgende områder:
•
•
•
•
•
•
Brandtekniske byggesagsområde
Brandsluknings-, og redningsopgaver
Beredskabsplanlægning
Øvelser
Undervisning
Skorstensfejerembedet
3.3.2 Serviceniveau
Faxe Kommune har indgået samarbejde med Næstved Kommune om myndighedsopgaverne,
aftalen betyder at opgaverne løses fra Næstved Kommune – egentlige afgørelser sker dog fortsat i
Faxe Kommune.
Faxe Brand & Redning skal kunne yde en forsvarlig indsats ved skader på personer, ejendom og
miljøet ved ulykker og katastrofer.
Faxe Brand & Redning skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.
58
Økonomiudvalget
3.3.3 Kvalitet
Faxe Brand & Redning arbejder med at implementere mål for enhedens drift, under overskriften
”Faxe Kommune skal være et sikkert sted at bo”
Hvor der blandt andet findes målsætninger om at:
•
•
•
Faxe Brand & Redning hvert år gennemfører samtlige lovpligtige brandsyn på virksomheder
og institutioner
Faxe Brand & Redning via dialog baseret adfærd inspirerer virksomheder og institutioner til
aktivt at medvirke til at højne sikkerheden
Faxe Brand & Redning gennemfører forebyggelseskampagner, undervisning og øvelser for
interne og eksterne samarbejdspartnere
3.4 Tilbud til ældre og handicappede
3.4.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 0,7 mio. kr.
Aktiviteten indeholder den kommunale udgift til ydelsesstøtte til ældreboliger ejet af almennyttige
boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser.
3.5 Politisk organisation
3.5.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 8,8 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsen består af 25 medlemmer, og er fra 1. januar 2014 organiseret i Økonomiudvalget og 6 stående udvalg. Budgettet dækker honorar til borgmester, viceborgmester, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer. Derudover indgår udgifter til rejser, uddannelse, møder, repræsentation m.v.
Budgettet udgør 7,3 mio. kr. Året efter valgår er der afsat yderligere 1,2 mio. kr. til at dække efterindtægter til borgmester og udvalgsformænd, som eventuelt ikke fortsætter i embedet.
Kommissioner, råd og nævn
Budgettet er på 0,5 mio. kr., og dækker udgifter til kommissioner, råd og nævn. I budgettet er der
afsat midler til hegnssyn, huslejenævn, folkeoplysningsudvalg, beboerklagenævn, klageråd, handicapråd og bygningsforbedringsudvalg.
Valg
Posten dækker udgifter til kommunalvalg, ældrerådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og
folkeafstemninger.
Der vil derfor være stærkt svingende udgifter fra år til år, og budgettet skal derfor ses over en 4-årig
periode.
Der er i 2014 afsat budget til 1 valg svarende til 0,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte beløb fra tidligere
år overføres.
I 2014 er der valg til EU-parlamentet. Senest i 2015 skal der afholdes valg til folketinget.
59
Økonomiudvalget
3.6 Administrativ organisation
Budgettet til den administrative organisation udgør i 2014 samlet set 180,0 mio. kr., hvoraf 126,5 mio.
kr. udgør lønbudgettet. Budgettet på budgettilpasningspuljen på 13,8 mio. kr. er fra budget 2014
flyttet til lønpuljer - generelle reserver.
Faxe kommunes administrative organisation består af en direktion på 4 medlemmer – (kommunaldirektør og 3 direktører), 3 stabscentre, samt 7 fagcentre.
Nedenfor vises organisationsdiagram:
Center for Ejendomme er i 2012 overgået til Teknik- og Miljøudvalget.
3.6.1 Direktionen – tværgående budgetter
Området omfatter løn og personaleudgifter til kommunaldirektør, 3 direktører og borgerrådgiver,
personaleinitiativer, Udviklingspuljen og kontingent til KL.
3.6.2 Center for Udvikling
Centeret arbejder projektorienteret og samarbejder på tværs af centeret og organisationen som
sådan. Centeret er en stabsfunktion, som har til opgave dels at understøtte organisationens samlede virke foruden at løfte en række opgaver og projekter.
Centeret er overordnet opdelt i følgende 4 teams:
- Sekretariatet
- Plan
- Kommunikation og Udvikling
- Juridisk enhed
3.6.2.1Aktivitet:
•
•
•
•
Strategisk udvikling og innovation internt såvel som eksternt for organisationen herunder IT
strategisk og planstrategisk arbejde,
Udarbejdelse af diverse politikker,
Udvikling, understøttelse og optimering af organiseringer, arbejdsgange, vidensdeling, netværker mv.,
Kommunikation, krisekommunikation, pressehåndtering mv.,
60
Økonomiudvalget
•
•
•
•
•
•
•
Erhvervs- og turismeudvikling
Branding og kommunikation,
Medvirkende til tværgående koordinering og helhedstækning i og udenfor organisationen,
Udvikling og analyser i forhold til økonomiske spørgsmål, befolkningsprognoser, statistikker
o.l.
Juridisk bistand og opgavevaretagelse samt juridisk udvikling af organisationen gennem
rådgivning, undervisning samt koordination af tværgående opgaver med en juridisk vinkel,
Helhedsorienteret planlægning og udvikling af kommunens fysiske struktur herunder kommune- og lokalplanlægning samt landzoneplanlægning og udvikling af det åbne land,
Sekretariatsopgaver i forhold til Økonomiudvalg, Byråd, diverse råd og nævn, kommunaldirektør mm.
3.6.2.2 Serviceniveau:
Centerets opgaveportefølje er bred og dækker således både internt rettede såvel som eksternt
rettede aktiviteter.
Kontakt til borgere og erhvervslivet er typisk gennem udviklingsprojekter og gennem planlægningsopgaver samt egentlig direkte erhvervsrådgivning som dog deles med Business Faxe – Faxe Erhvervsråd.
3.6.2.3 Kvalitet:
Der arbejdes løbende på at nedbringe tiden på planlægningsområdet, og det er lykkedes at halvere sagsbehandlingstiden på landzoneområdet, hvilket der har været stor fokus på fra både borger og erhvervslivets side. På planlægningsområdet bruges mindre tid på prognoser, statistikker og
økonomiske ad hoc opgaver og mere tid på planlægningsopgaver. Dette forventes at styrke og
reducere sagsbehandlingstiden i løbet af 2014.
3.6.2.4 Klagesager:
Centeret oplever ganske få klagesager årligt, der typisk tilgår Natur- og Miljøklagenævnet.
3.6.3 Center for Økonomi og HR
3.6.3.1 Aktivitet:
Center for Økonomi & HR varetager alle centrale roller, der vedrører økonomi og personaleforhold.
Hovedopgaverne er al løbende registrering af økonomi, regnskab, samarbejde med kommunens
revision, afstemninger, analyser, gennemførsel af økonomiske ændringer, budgetopfølgning og
budgetarbejdet.
Videre er det for indkøbsfunktionen gennemførsel af udbud, og sikring af at Faxe kommune overholder gældende udbudsregler.
For forsikrings- og risikoområdet er det dels administration af en selvforsikret kommune, herunder
også for Stevns i et forsikringssamarbejde, dels igangsætning af projekter, der medvirker til at minimere risikoen for skader, og dermed skabe grundlag for både færre udgifter til skader og billigere
forsikringer.
På HR området er det primært løn og pensionsudbetalinger til tiden med det rette beløb, sygefravær, refusioner, arbejdsmiljø, ansættelse og afskedigelse, forhandlinger og aftaler, administration af
MED systemet, tværgående uddannelsesaktiviteter og administration af tværgående puljer.
Hovedlinjerne i centrets aktivitet.
Hovedopgaverne er:
• At alle økonomiske transaktioner registreres korrekt, både løbende og i regnskabet
61
Økonomiudvalget
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At opfølgninger på økonomien giver et brugbart overblik, og et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag
At budgetprocessen gennemføres således, at alle involverede interessenter har et grundlag
for at varetage den rolle de er tildelt, og at det fører til et realistisk budget
At vi som kommune køber økonomisk mest fordelagtigt, og overholder gældende udbudsregler
At vi som selvforsikret kommune får sikret vores værdier og ressourcer bedst og billigst muligt
At vi udbetalinger korrekt løn og pension til tiden
At vi får indkrævet alle de refusioner vi er berettiget til
At vi overholder alle regler på personaleområdet
At vi tager nødvendige personalemæssige initiativer
At vi varetager administrator rollen på de nye administrative systemer
3.6.3.2 Serviceniveau:
For hele centeret gælder det, at opgaven både er servicerende i forhold til organisation og rådgivende i forhold til de andre centre og ledelsen. Centeret har dog også visse controller funktioner,
især på økonomiområdet.
Centeret er således primært et servicecenter, og er som sådan til rådighed for organisation indenfor normal arbejdstid.
Der er en række områder, hvor det er en pligt at rådføre sig med centeret, før afgørelse træffes.
Det er bl.a. dagsordenspunkter med økonomisk indhold og ufrivillig fratrædelse.
3.6.4 Center for Teknik og Miljø
3.6.4.1 Aktivitet:
Center for Teknik & Miljø består af 3 teams:
Team Projekt & Koordinering
Team Natur & Miljø
Team Byg & Trafik
Team Projekt & Koordinering varetager bl.a. følgende opgaver:
Tværgående projekter og koordinering i Center for Teknik & Miljø såsom affaldsplan, klima, Kystsikring, vand- og NATURA 2000-handleplaner, koordinering af bidrag til planstrategi, kommuneplan,
kollektiv trafik, BBR, udstykninger, hegnssyn og daglig politikerbetjening af Teknik- og Miljøudvalget
og Beredskabskommissionen.
På klimaområdet har Faxe kommune underskrevet EU's borgmesterpagt og indgået aftale med
Danmarks Naturfredningsforening om at være Klimakommune. Aftalerne indebærer, at Faxe
Kommune skal reducere CO2 udledningen med 20 % frem mod 2020. De seneste kortlægninger af
CO2 udledning for kommunen som virksomhed og som geografi viser, at Faxe Kommune er godt
på vej til opfyldelsen af disse målsætninger, og dermed godt rustet til at arbejde videre frem mod
regeringens målsætning om en reduktion på 40 %.
Team Natur & Miljø varetager bl.a. følgende opgaver:
Behandling af sager efter naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven, vandløbsloven m.fl.
62
Økonomiudvalget
Team Byg & Trafik varetager bl.a. følgende opgaver:
Myndighedsmæssig behandling af byggesager, herunder brandteknisk byggesagsbehandling,
skimmelsvampsager i forbindelse med privat udlejning, sager efter lov om offentlige veje, privatvejsloven m.v. Endvidere trafikhandlingsplan og forebyggende indsatser.
3.6.4.2 Serviceniveau:
Center for Teknik & Miljø har følgende åbningstider for telefoniske og personlige henvendelser:
Personlige henvendelser:
Mandag kl. 10.00 – 15.00
Tirsdag kl. 10.00 – 15.00
Onsdag kl. 10.00 – 15.00
Torsdag kl. 10.00 – 17.00
Fredag lukket
Telefoniske henvendelser:
Mandag kl. 10.00 – 15.00
Tirsdag kl. 10.00 – 15.00
Onsdag kl. 10.00 – 15.00
Torsdag kl. 10.00 – 17.00
Fredag kl. 10.00 – 13.00
3.6.4.3 Kvalitet:
På natur- og miljøområdet anvendes et ikke-certificeret kvalitetsstyringssystem, der skal sikre ensartet sagsbehandling. Sagsbehandlingstiderne fremgår af kommunens hjemmeside.
3.6.5 Center for Børn og Familie
3.6.5.1 Aktivitet:
Center for Børn og Familie består af 3 hovedområder:
•
•
•
Centeradministration
Rådgivning
SSP
Centeradministrationen varetager de koordinerende roller i forhold til centrets faglige udvikling og
økonomi. Fra budget 2014 overgår opgaven omkring tilsyn med opholdssteder og familiepleje til
Socialtilsyn Øst. Området er samtidig støttefunktion med hensyn til økonomi og faglighed for de
institutioner, der ligger under Børne- og Familieudvalget.
Rådgivningen varetager opgaver vedrørende forebyggende foranstaltninger samt anbringelse af
børn og unge med særlige behov.
SSP varetager samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi.
3.6.5.2 Serviceniveau:
For centeradministrationen er det vigtigste at servicere såvel fagudvalg som institutioner. Rådgivningen arbejder efter lovbundne regler samt retningslinjer i forbindelse med såvel forebyggende
foranstaltninger samt anbringelser.
63
Økonomiudvalget
3.6.6 Center for Beskæftigelse og Omsorg
3.6.6.1 Aktivitet:
Center for Beskæftigelse og Omsorg består af et sekretariat, en myndighedsenhed samt en ydelsesenhed.
Sekretariatets primære opgave er at være bindeled mellem driftsområderne og det politiske niveau. Sekretariatet forestår udviklingsprojekter af driften og sagsbehandling i forhold til Beskæftigelsesudvalget samt Omsorgsudvalget. Herudover arbejdes der med den overordnede økonomi for
driftsområderne med afrapportering til det politiske niveau.
Centrets myndighed ”Visitation Handicap” foretager visitation til en del af kommunens servicetilbud, hvilket er baseret på en individuel behovsvurdering. Der visiteres til borgerstyret personlig assistance § 96, Bostøtte § 85, Botilbud til længerevarende ophold § 108, Botilbud til midlertidige ophold § 107, Ledsagerordning § 97-99, Beskyttet beskæftigelse § 103 samt Aktivitets- og samværstilbud § 104.
3.6.6.2 Serviceniveau:
Visitationstiden til ovenstående ydelser er varierende, da f.eks. ikke alle ydelser kan tilbydes i egen
kommune kan der opstå ventetid.
Når en borger bliver tilbudt hjælp, skrives en afgørelse, som bliver sendt til borgeren inden for 10
dage.
Borgere som modtager ydelser fra kommunen vil blive besøgt mindst én gang årligt, hvor borgerens
aktuelle behov bliver vurderet med henblik på en eventuel justering af ydelsen.
Centrets ydelsesenhed bevilger og udbetaler kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse samt
fleksydelse.
3.6.6.3 Serviceniveau:
Henvendelser til ydelsesenheden besvares indenfor 4 uger.
Kvalitet:
I de godkendte kvalitetsstandarder, for ydelser leveret af driftsenhederne, står kriterierne nærmere
beskrevet.
Visitationen kan træffes i dagene mandag til onsdag mellem kl. 8.30-15.00, torsdag mellem kl. 8.30 17.00 og fredag mellem kl. 8.30-13.00.
Ydelsesenheden træffes i Faxe Kommunes åbningstid, som fremgår af kommunens hjemmeside.
3.6.7 Jobcentret:
3.6.7.1 Aktivitet:
Jobcenteret varetager opgaver som kontaktforløb for ledige, jobformidling samt tilbud om beskæftigelsesfremmende tilbud.
Desuden varetager Jobcentret områderne sygedagpenge, integration, revalidering, fleksjob samt
ansøgninger om pension.
Herudover betjener Jobcenteret kommunens virksomheder i forbindelse med rådgivning og vejledning ved ansættelser samt tilskudsordninger og støtte i forbindelse med ansættelse af handicappede.
3.6.7.2 Serviceniveau:
Åbningstider:
Mandag kl. 10 – 14.00
Tirsdag kl. 10 – 14.00
Onsdag kl. 10 – 14.00
64
Økonomiudvalget
Torsdag kl. 10 – 17.00
Fredag kl. 10 – 12.00
Alle sagsbehandlere kan kontaktes på direkte telefon i den faste telefontid fra kl. 13.00-14.00 mandag til torsdag.
Resten af dagen er der kontakt via Jobcentrets omstilling.
Svarfrist ved henvendelser er max. 10 dage.
Betjening af kommunens virksomheder i forbindelse med praktik og løntilskud, foretages indenfor 48
timer.
3.6.7.3 Kvalitet:
I 2011 blev der registreret 127 klagesager med afgørelse hos Beskæftigelsesnævnet og Det Sociale
Nævn, her af blev 94 sager stadfæstet. De tilsvarende tal for 2012 er antal registrerede klagesager
162, heraf blev 103 stadfæstet.
3.6.8 Center for Sundhed og Pleje
3.6.8.1 Aktivitet:
Center for Sundhed og Pleje består at et sekretariat samt en myndighedsenhed.
Sekretariatets primære opgave er at være bindeled mellem driftsområderne og det politiske niveau. Sekretariatet forestår udviklingsprojekter af driften og sagsbehandling i forhold til Social- og
Sundhedsudvalget. Herudover arbejdes der med den overordnede økonomi for driftsområderne
med afrapportering til det politiske niveau. Sekretariatet behandler også eventuelle klager fra borgerne.
Centrets myndighed ”Visitation Pleje” foretager visitation til kommunens servicetilbud, hvilket er baseret på en individuel behovsvurdering. Der visiteres til praktisk hjælp, personlig pleje, levering af
mad, hjemmesygepleje, træning, aktivering, genoptræning, aflastningsophold, ældre- og plejeboliger og visse plejehjælpemidler.
3.6.8.2 Serviceniveau:
Visitation til personlig pleje sker senest to hverdage efter henvendelse. Visitation til praktisk hjælp
sker senest fem hverdage efter henvendelse.
Når en borger bliver tilbudt hjælp, skrives en afgørelse, som bliver sendt til borgeren inden for 10
dage.
Borgere som modtager hjælp fra kommunen vil blive besøgt mindst én gang årligt, hvor borgerens
aktuelle behov bliver vurderet med henblik på en eventuel justering af hjælpen.
3.6.8.3 Kvalitet:
I de godkendte kvalitetsstandarder, for ydelser leveret af driftsenhederne, står kriterierne for bevilling af hjælpen nærmere beskrevet.
Visitationen kan træffes i dagene mandag til fredag mellem kl. 8.00-15.00. Der skelnes her mellem
hjemmeplejeydelser og hjælpemidler, hvor det varetages af henholdsvis en visitator og
en ergoterapeut.
3.6.9 Center for IT og Digitalisering
3.6.9.1 Aktivitet:
Centeret varetager ansvaret og løser alle opgaver vedrørende IT-udstyr, IT-systemer og IT- og digitaliseringspolitikker. Det har samtidig ansvaret for digitaliseringsprocesser, omlægning af arbejdsgange og udvikling af løsninger målrettet brugernes behov. Centeret arbejder via det nye Digitaliseringsråd, på en implementering af den nationale strategi for IT og Digitalisering, som er tiltrådt af
65
Økonomiudvalget
landets kommuner og regeringen. I 2014 gennemføres Bølge 3 i den nationale digitaliseringsstrategi. Centeret har 18 fastansatte og 3 tilskudspersoner.
3.6.9.2 Serviceniveau:
Visionen er, at centeret skal levere optimale IT-løsninger som understøtter de andre centres behov
på en helhedsorienteret, sikkerhedsmæssig og driftsstabil måde.
Center for IT- og Digitalisering skal, sammen med de andre centre, derfor holde sit fokus på borgerne. Borgerne har krav på ydelser og en god service. Center for IT- og digitalisering har her en tværgående opgave og er et slags maskinhus for de andre centre. Centerets service skal kendetegnes
ved præcision, kvalitet og leverancer til tiden, så de øvrige centre har optimale muligheder for at
servicere borgerne.
3.6.9.3 Kvalitet:
Sager til centeret oprettes i centerets Service Desk. Et af centerets indsatsområder i 2014 er en optimering og kvalitetsudvikling, at den service der kan forbindes med sagsbehandlingen i Service
Desk. Her er centeret udfordret og i 2014 fortsætter arbejdet med at optimere servicen.
I 2014 er folkeskoleområdet et særligt fokusområde, idet centeret har konstateret et behov for at
optimere områdets IT og Digitaliseringsløsninger.
Centeret har gode tal for sygefravær og få skader. Alt sammen for at kunne leve op til ovenstående vision.
3.6.10 Center for Undervisning
3.6.10.1 Aktivitet:
Centeret varetager opgaver i forbindelse med skolegangen for børn og unge under 18 år.
Hovedaktiviteterne fordeler sig på:
• Folkeskoler
• Skolefritidsordninger
• Kommunale- og regionale specialskoler
• Specialpædagogisk bistand
• Befordring af elever
• Ungdomsskole
• Campus Haslev
3.6.10.2 Serviceniveau:
Elever i Faxe Kommune tilbydes undervisningsministeriets vejledende timetal på alle klassetrin.
Der arbejdes med inklusion på skolerne blandt andet gennem PALS og LP modellen.
I 2014 implementeres den nye folkeskolereform. Det betyder længere skoledag, frivillig lektiecafé
samt reduceret åbningstid i pasningsordningerne.
Reformen betyder endvidere øget faglighed, idet timetallet i flere fag øges og undervisning i
fremmedsprog rykkes til lavere klassetrin. Desuden indføres mere idræt, motion og bevægelse som
en integreret del af skoledagen.
Endelig skal skolerne åbnes mere mod det omgivende samfund bl.a. ved at inddrage det lokale
kultur-, idræts- og foreningsliv i skoledagen.
Faxe Kommune er opdelt i tre skoledistrikter - Vest, Midt og Øst. Hvert skoledistrikt består af tre afdelingsskoler.
3.6.10.3 Kvalitet:
Faxe Kommune tilbyder skoletilbud med undervisning af høj kvalitet og lige muligheder for alle i et
miljø, hvor nye idéer gerne afprøves. Fælles for vores skoler og tilbud er vores stadige krav om at få
lov at gøre en positiv forskel for kommunens børn og unge. Fra det daglige møde mellem voksen
og barn i skole og ungdomsskole.
66
Økonomiudvalget
Vi arbejder med lærings- og kompetencecentre, hvorfra ny viden og erfaringer deles med kommunens andre afdelinger.
3.6.11 Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
3.6.11.1 Aktivitet:
Centret sikrer fremdrift, løbende udvikling, politikker, retningslinjer, koordinering og tilsvarende vedr.:
 Kulturelle aktiviteter, herunder kulturpuljer, biografer, teater og børnekultur
 Biblioteker
 Musikskole
 Kulturarv, herunder museer, lokalhistorisk arkiv og fortidsminder
 Folkeoplysning/Fritid, herunder tilskudspuljer, lokaleanvisning og fritidsfaciliteter i øvrigt
 Frivillighed/samarbejde med civilsamfundet, herunder støtte iht. servicelovens § 18 og § 79
 Borgerservice
 Alkoholbevillinger
Centret er organiseret med et tværgående sekretariat og 5 institutioner (inkl. borgerservice og Haslev svømmehal).
Sekretariatet varetager koordinering på området, politisk betjening af stående udvalg og folkeoplysningsudvalg (råd) samt vejledning og sagsbehandling vedr. puljer på kultur -, folkeoplysnings- og
frivillighedsområdet (inkl. anvisning af lokaler). Sekretariatet fungerer tillige som bevillingssekretariat
ift. alkoholbevillinger.
Institutionerne varetager de konkrete service-, leverings-, vejlednings- og sagsbehandlingsopgaver
overfor borgere/brugere på deres respektive arbejdsområder.
3.6.11.2 Serviceniveau:
For puljerne på centrets område (11 i alt) fremgår ansøgningsfrister og frister i forbindelse med
sagsbehandlingen vedr. den enkelte pulje på kommunens hjemmeside.
Sager vedr. alkoholbevillinger behandles sædvanligvis på det førstkommende Erhvervs- og kulturudvalgsmøde (bevillingsudvalg), efter at indstilling er modtaget fra politiet. Iværksættes der yderligere partshøring gives ansøger rimelig tid til at svare og ansøger orienteres om det forventede behandlingstidspunkt i bevillingsudvalget.
Der er fastlagt en række frister for behandlingen af sager på borgerserviceområdet. Fristen er som
oftest 14 dage, men de enkelte frister fremgår af kommunens hjemmeside. Bemærk at barselsdagpenge, børnetilskud og børnebidrag, boligstøtte, folkepension og førtidspension i perioden oktober
2012 – marts 2013 er overgået til den nye myndighed Udbetaling Danmark.
Herudover gælder det almindeligt aftalte niveau, hvorefter borgere kan forvente et svar indenfor
10 hverdage samt telefonpolitikken, hvorefter ventetid i omstillingsfunktionen, placeret hos borgerservice, højst må være 3 minutter og et minut gennemsnitlig målt over en uge.
3.6.11.3 Kvalitet:
Der foretages regelmæssige opgørelser, i form af 4 årlige tælleuger, af omfanget af de personlige
henvendelser på bibliotek/borgerservice. Der er tilbagevendende opfølgning på eventuel venteliste på musikskolen. Sygefraværet på centrets område følges løbende, med henblik på at det fortsat er under kommunens samlede, gennemsnitlige niveau.
3.7 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
3.7.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 4,2 mio. kr.
67
Økonomiudvalget
Aktiviteterne vedrører tilskud til Faxe Erhvervsråd/Business Faxe, betaling til Væksthus Sjælland, EUkontor og Fehmern Bælt projekt.
I 2012 er der indgået en samarbejdsaftale mellem Faxe Kommune og Business Faxe - Faxe Erhvervsråd om udførelse af erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter, som løber frem til 30/6-2014.
Denne aftale beskriver de aftalte aktiviteter, opgaveniveauer med videre, hvor der arbejdes indenfor. Ligeledes varetager Business Faxe - Faxe Erhvervsråd også den daglige drift af kommunens
Vækstfabrik. Aftalen tager blandt andet afsæt i kommunens planstrategi, så erhvervsrådets arbejde medvirker til at gennemføre strategiens målsætninger.
Ud over tilskud til driften af Faxe Erhvervsråd betaler Faxe Kommune sammen med de andre kommuner i regionen for driften af Væksthus Sjælland.
3.7.2 Serviceniveau
I begyndelsen af 2013 blev organiseringen på erhvervsområdet i kommunen analyseret men henblik på at danne grundlag for en ny flerårig samarbejdsaftale. På baggrund af analysen er det bl.a.
besluttet at oprette en erhvervskontakt som alle virksomheder kan henvende sig til. Erhvervskontakten etableres i begyndelsen af 2014.
I forbindelse med kommunernes overtagelse af Væksthusets finansiering indgås der årligt en aftale
mellem KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen om fælles mål for Væksthusene. Endvidere indgås en
aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland der tager udgangspunkt i det regionale/lokale
niveau.
3.7.3 Kvalitet
På erhvervsområdet afholdes løbende dialogmøder på det administrative niveau. Endvidere afholdes der en gang årligt et møde mellem Erhvervs- og Kulturudvalget og Business Faxes bestyrelse,
hvor bestyrelsen redegør for, hvorledes de har arbejdet med de enkelte mål, som samarbejdsaftalen indeholder og hvad resultat har været.
3.8 Lønpuljer m.v.
Aktivitet
Området omfatter primært barselsudligning, tjenestemandspensioner, udgifter til forsikring samt
generelle reserver i alt for 47,8 mio. kr. i 2014.
3.8.1 Barselsudligning.
Budgettet udgør 5,8 mio. kr.
Puljen er en intern forsikringsordning, hvor de enkelte afdelinger og institutioner efter en model kan
få dækket udgifter i forbindelse med, at medarbejdere er på barsel. Puljen er finansieret ved at
reducere alle lønkonti. Barselsudligningspuljen er som nævnt baseret på et forsikringsprincip, hvorfor
underskud skal finansieres gennem højere bidrag fra afdelinger og institutioner, ligesom et eventuelt
mindreforbrug tilbageføres.
3.8.2 Tjenestemandspensioner
Budgettet udgør 21,0 mio. kr.
Udgiften vedrører forpligtelser over for pensionerede tjenestemænd, hvor kommunen enten helt
eller delvist har været selvforsikret.
Faxe kommune har 34 kommunale tjenestemænd med en gennemsnitalder på 56 år. Disse tjenestemænd er genforsikret hos Sam-pension, hvor vi i 2012 indbetalte en selvvalgt præmie på 38 % af
deres lønudgift. For 2013 var budgettet reduceret med kr. 5.1 mio. kr., hvilket betød, at vi kun betal-
68
Økonomiudvalget
te 25 % af deres lønudgift. Den lave afregningsprocent i 2013 betyder, at vi skal op omkring en indbetaling på 42,39 % for 2014 iflg. Sampension.
Herudover har vi 115 tjenestemandpensionister og 20 ægtefællepensionister med en gennemsnitalder på 70,6 år.
Der er 4 tjenestemandspensionister, der tidligere var ansat som pantefoged eller skattemedarbejdere, hvor vi skal betale til Staten, idet de i 2005 blev virksomhedsoverdraget til SKAT, men hvor vi
skal betale vores andel af tjenestemandspensionen. Udgiften til disse udgør kr. 0,25 mio. årligt.
Endelig har vi pensionsudgiften på 11 afskedigede lærer i den lukkede gruppe (statstjenestemænd), hvor vi skal betale pensionen til lærerens 63½ fyldte år. Udgiften til disse er ca. kr. 2,5 mio.
kr. årligt.
Da levealderen er stigende, og da genforsikringspræmie ikke er dækkende, når tjenestemændene
bliver pensioneret, vil der ses stigende udgifter til tjenestemandspensioner. Samtidig har der ikke
været nogen genforsikring på de overtagne amts tjenestemænd, hvorved vi får en stor nettoudgift
på disse, når de går på pension.
Der er 13 opsatte pensioner, hvor Faxe kommune har pensionsudgiften, når disse ønsker at gå på
pension.
3.8.3 Forsikring
Budgettet udgør 7,1 mio. kr.
Området dækker udgifter til forsikringspræmier og skadesudbetalinger på tingskader vedrørende
bygning, løsøre, biler og ansvarsskader på alle kommunens institutioner/centre.
Herudover er der selvforsikring vedrørende arbejdsulykker, hvor der sker udbetalinger i forbindelse
med behandlingsudgifter, mén og erhvervsevnetab.
Ud af budgettet betales endvidere tiltag til risikostyringsprojekter med henblik på nedbringelse af
skader.
3.8.3.1 Service
Centrale puljer administreres i henhold til overenskomstresultater, regler og interne retningslinjer.
3.8.3.2 Kvalitet
Jf. ovenfor.
3.8.4 Generelle reserver
Budgettet udgør 13,8 mio. kr.
Området indeholder en budgettilpasningspulje, som i henhold til centrale regler fra Økonomi og
Indenrigsministeriet fra 2014 er flyttet fra den administrative organisation og hertil.
4 Udviklingstendenser
På administrationsområdet kan der forventes et fortsat pres for effektivisering. Faxe Kommune imødegår dette ved en decentraliseret beslutningskompetence, med det formål at sikre, at alle aktiviteter iværksættes og gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde. Ligesom de enkelte direktører og chefer løbende optimerer deres respektive områder, vurderer kommunaldirektøren løbende den administrative organisering.
69
Økonomiudvalget
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen neden for fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2014 i forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013. De indarbejdede ændringer
er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio.kr.
Økonomiudvalget
2014
Oprindeligt budget (2014-priser)
Reduktioner
Budgettilpasninger
Opprioriteringer
DUT (Lov- og cirkulæreprogram)
Tekniske korrektioner
Afledt drift
Budget 2014
241,2
-4,9
1,7
9,0
1,0
3,5
0,1
251,4
70
2015
2016
2017
239,7
-3,9
1,6
8,1
1,1
4,7
0,1
251,4
239,7
-3,9
0,5
8,1
1,1
4,7
0,1
250,3
239,7
-3,9
0,5
7,8
1,1
4,7
0,1
250,0
Omsorgsudvalget
Mio. kr.
Årets priser
Nettoudgifter
Regnskab
2012
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger
Faste ejendomme
Undervisning og kultur
Folkeskolen m.m.
Ungdomsuddannelser
Sociale opgaver og beskæftigelse
m.v
Central refusionsordning
Tilbud til ældre og handicappede
Rådgivning
Tilbud til voksne med særlige behov
Kontante ydelser
Støtte til frivilligt socialt arbejde og
øvrige sociale formål
Omsorgsudvalget i alt
2014 pris- og lønniveau
Opr.
budget
2013
2014
2015
2016
2017
0,1
0,1
9,9
4,9
5,0
0,4
0,4
10,5
4,9
5,7
0,0
0,0
10,7
4,9
5,8
0,0
0,0
10,7
4,9
5,8
0,0
0,0
10,7
4,9
5,8
0,0
0,0
10,7
4,9
5,8
108,0
-4,7
26,9
1,5
126,1
-5,5
35,9
1,7
131,2
-0,9
32,1
1,9
133,7
-0,9
32,9
1,9
133,5
-0,9
32,9
1,9
133,5
-0,9
32,9
1,9
83,2
0,6
92,7
0,8
97,1
0,5
98,7
0,5
98,5
0,5
98,5
0,5
0,4
118,0
0,6
137,0
0,6
141,9
0,6
144,4
0,6
144,2
0,6
144,2
1 Udvalgets hovedopgaver
•
•
•
•
•
•
•
•
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Socialpsykiatri, husvilde, behandling for misbrug af alkohol og rusmidler
Handicapkompenserende ydelser
Botilbud, dagaktivitets- og beskæftigelsestilbud
Indsats for synshandicappede og hørehæmmede
Specialrådgivning af personer med betydelig nedsat funktionsevne,
Drift af og anvisning til almene kommunale handicapboliger, egne handicapboliger,
beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, mv.
Frivilligt, socialt arbejde
2 Politiske målsætninger
Omsorgsudvalget vil fortsat arbejde for at Faxe Kommune har tidsvarende boliger, aktivitetstilbud,
væresteder m.v. til såvel psykisk syge som handicappede borgere.
I 2014 arbejdes der fortsat med akkreditering af områderne længerevarende boligtilbud § 108,
midlertidige botilbud § 107, beskyttet beskæftigelse § 103 samt aktivitets- og samværstilbud § 104.
Effektmåling får en særlig prioritet i 2014
Indarbejdelse og iværksættelse af det nye sociale tilsyn vil fylde meget i 2014.
Vedrørende reduktionsforslag er følgende indarbejdet i budget 2014-2017
Forslag (1.000 Kr.)
Samlet § 85 korps
Alle dagaktiviteter samlet i
Faxe Sociale Udviklingscenter
Øget brug af Olsenbanden –
se TMU-R-09
2014
-300
-200
2015
-400
-400
71
2016
-400
-400
2017
-400
-400
-75
-75
Omsorgsudvalget
Vedrørende budgettilpasningsforslag er følgende indarbejdet i budget 2014-2017
Forslag (1.000 Kr.)
Overgange fra Børne- til
Voksenområdet
2014
3.630
2015
4.900
2016
4.900
2017
4.900
Vedrørende opprioriteringsforslag er følgende indarbejdet i budget 2014-2017
Forslag (1.000 Kr.)
Bortfald af satspuljemidler til Bo
og Netværk
Paraplyen
2014
500
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
84
84
84
84
Vedrørende Tekniske korrektioner er følgende indarbejdet i budget 2014-2017
Forslag (1.000 Kr.)
Tilsynsreform
2014
650
2015
650
2016
650
2017
650
3 Budgetforudsætninger
3.1 Faste ejendomme
3.1.1 Aktivitet
Områdets budget hviler i sig selv. Udgifter modsvares af indtægter.
I Omsorgsudvalgets regi forefindes der et antal udlejningsboliger (sociale boliger) og som følge
heraf også drift af disse samt huslejeindtægter.
De sociale boliger er ikke opført med ydelsesstøtte fra staten.
3.2 Folkeskolen – undervisning og specialpædagogisk bistand til voksne
3.2.1 Aktivitet
Områdets budget udgør 4,9 mio. kr.
Undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter
undervisningspligtens ophør.
Området er omfattet af objektiv finansiering i henhold til ”rammeaftalen og principperne for
kommunernes finansiering af de mest specialiserede regionale lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud”. Objektiv finansiering betyder, at finansieringen deles mellem regionens
kommuner efter en objektiv nøgle som f.eks. indbyggertal.
Specialundervisning for høre- og talebesværede varetages i henhold til leverandøraftale med
Næstved Kommune af Videnscenter for specialpædagogik i Næstved (VISP).
En meget lille del af budget anvendes til handicapsvømning som udføres af 2 lokale
oplysningsforbund.
3.2.2 Serviceniveau
Der ydes støtte til tale- og hørebesværede.
72
Omsorgsudvalget
3.2.3 Kvalitet
Bistå tale- og hørebesværede borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig
livsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.
3.3 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Områdets budget udgør 5,8 mio. kr.
Den 1. august 2007 trådte Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) i kraft.
Baggrunden for loven er, at udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der på
grund af deres handicap ikke kan gennemgå det traditionelle ungdomsuddannelsessystem, skal
have krav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter endt grundskole, uanset hvor i landet de har
bopæl.
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov giver en ensartet og landsdækkende
ramme for, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i hele landet kan få
tilbud om et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb efter fastsatte formål og med et fastlagt
omfang.
3.3.1 Aktivitet
Målgruppen er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen 16-25 år.
Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære
bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre
psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsen omfatter kun de
unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes
den unge specialpædagogisk støtte.
Antal visiterede til STU
2008
Visiterede
7
2009
15
2010
23
2011
20
2012
25
2013
24
2014
27
3.3.2 Serviceniveau
Udgifterne omhandler udgifter til undervisning, afklaringsforløb, vejledertimer samt transport.
Endvidere kan der være udgifter til socialpædagogisk behandling, individuel støtte. Hertil kommer
boligudgift, hvis dette indgår.
Den gennemsnitlige månedlige udgift skønnes at udgør 18.000 kr. Budget 2014 er beregnet således:
27 helårspersoner gange 216.000 kr.
3.4 Central refusionsordning
Området vedrører statsrefusion for særligt dyre enkeltsager.
Område(i mio. kr.)
Funktion 05.32.32 Tilskud til ansættelse af hjælpere Serviceloven § 96
I alt
Indtægter
0,9
0,9
3.4.1 Aktivitet
På området konteres samtlige refusionsbeløb vedrørende særligt dyre enkeltsager på
omsorgsudvalgets område.
3.4.2 Serviceniveau
Indrapporteringer til staten vedrørende særligt dyre enkeltsager gøres mere gennemskuelig.
3.5 Tilbud til ældre og handicappede
Området omfatter følgende:
•
Ældreboliger
73
Omsorgsudvalget
•
•
Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Serviceloven § 96)
Bostøtte til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer (Serviceloven § 85)
Budget på området fordeler sig således:
Område (i mio. kr.)
Ældreboliger
Tilskud til ansættelse af hjælpere Serviceloven § 96
Bostøtte til personer med betydelig nedsat funktionsevne § 85
I alt
Udgifter
0,5
12,6
32,2
45,3
Indtægter
1,6
2,5
9,1
13,2
3.5.1 Ældreboliger
3.5.1.1 Aktivitet
•
•
•
Ydelsesstøtte ved opførelse af private ældre- og plejeboliger.
Lejetab ved manglende udlejning af de boliger kommunen har anvisningsret til.
Almindelige driftsudgifter af de kommunale ældreboliger samt huslejeindtægterne.
3.5.1.2 Serviceniveau
Faxe Kommune råder over anvisningsretten til godt 300 ældreboliger.
Boligerne administreres af et alment boligadministrationsselskab.
Størstedelen af driften vedrørende ældreboliger er placeret i Center for social- og sundhed.
På Omsorgsudvalgets område resterer kun boligerne Hertelsvej 18-60 (handicapboliger).
3.5.1.3 Kvalitet
Boligerne drives efter loven om almene ældreboliger - beboerne har derfor ret til medindflydelse
på boligernes drift.
3.5.2 Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Serviceloven § 96)
3.5.2.1 Aktivitet
Der ydes et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og
ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et
aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
3.5.2.2 Serviceniveau
Udgangspunktet for udmålingen af tilskuddet er en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp
ud fra en individuel vurdering. Det er Visitation Handicap & Psykiatri som visiterer til ordningen.
3.5.2.3 Kvalitet
Der tages udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et
almindeligt liv som andre ikke handicappede, både i og uden for hjemmet.
Budgetforudsætningen er 7 borgere i Faxe kommune.
Nettoudgifterne budgetteres til 10,6 mio. kr. svarende til i gennemsnit 1,5 mio. kr. pr. borger. Region
Sjælland refunderer en del af udgifterne til respiratorbehandling. På grund af den høje
gennemsnitsomkostning, kan enkelte til- eller afgange have væsentlig betydning for budgettet.
74
Omsorgsudvalget
3.5.3 Bostøtte til personer med betydelig nedsat funktionsevne (Serviceloven § 85)
3.5.3.1 Aktivitet
Der tilbydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til
personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
Budgetforudsætninger:
Nettoudgiften budgetteres til at udgøre 32,1 mio. kr.
Det forventes, at der gives bostøtte til ca. 135 borgere. Heraf er 15 borgere fra andre kommuner,
hvor kommunen opkræves for ydelsen.
Faxe Kommune har 28 borgere i andre kommuner, hvortil der foretages mellemkommunal betaling.
Der leveres ca. 20.000 timer til borgere fra andre kommuner samt ca. 50.000 timer til egne borgere i
Faxe Kommune. Faxe Kommune køber ca. 34.000 timer til Faxe borgere boende i andre kommuner.
3.5.3.2 Serviceniveau
Visitation Handicap & Psykiatri visiterer borgerne til bostøtte efter en konkret og individuel vurdering
af borgerens behov.
3.5.3.3 Kvalitet
Bostøtten udføres af medarbejderne ansat i decentrale bostøtteteams. Der afregnes direkte til de
decentrale enheder med en fast timepris pr. visiteret time. Der er således en direkte sammenhæng
mellem den visiterede hjælp og personaleressourcer til løsning af opgaverne.
3.6 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
Budgettet udgør 1,9 mio. kr.
3.6.1 Aktivitet
Specialundervisning for synshandicappede varetages i henhold til leverandøraftale med
Vordingborg Kommune af Synscentralen i Vordingborg.
Der ydes vejledning, rådgivning, undervisning i kommunen til alle voksne, som er svagtseende og
blinde samt deres pårørende.
Derudover ydes vejledning, rådgivning og undervisning til alle svagtseende og blinde børn og unge
i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, samt til forældre og pårørende.
3.6.2 Serviceniveau
Bistå blinde og svagtseende borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig
livsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.
3.7 Tilbud til voksne med særlige behov
Området omfatter:
•
•
•
•
•
•
•
Botilbud for personer med særlige sociale problemer (Serviceloven § 109 og § 110)
Alkoholmisbrugsbehandling
Behandling af stofmisbrugere
Botilbud til længerevarende og midlertidige ophold (Serviceloven § 108 og § 107)
Kontaktperson- og ledsageordninger
Beskyttet beskæftigelse
Aktivitets- og samværstilbud
75
Omsorgsudvalget
Budget på området fordeler sig således:
Område
Botilbud til personer med særlige sociale
problemer
Alkoholbehandling og behandlingshjem for
alkoholskadede
Behandling af stofmisbruger
Botilbud til længerevarende ophold
Botilbud til midlertidigt ophold
Kontaktperson- og ledsageordninger
Beskyttet beskæftigelse
Aktivitets- og samværstilbud
I alt
Udgifter
2,1
Indtægter
0,8
2,8
0,1
3,1
82,0
45,7
1,1
7,3
20,8
164,9
0,5
46,8
10,9
0,2
0,6
8,1
68,0
3.7.1 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (Serviceloven § 109 og § 110)
3.7.1.1 Aktivitet
Ophold efter §109 er til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager
under opholdet omsorg og støtte.
Ophold efter §110 er til personer med særlige sociale problemer, som ikke har, eller ikke kan
opholde sig i, egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte,
omsorg og efterfølgende hjælp.
Budgettet er en fremskrivning af budget 2013. Forudsætningerne baseres på tidligere års forbrug
med henvisning til ovenstående.
3.7.1.2 Serviceniveau
Faxe Kommune har ikke oprettet sådanne boformer, men benytter tilbud i andre kommuner.
3.7.1.3 Kvalitet
Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Lederne af botilbuddet træffer afgørelse om optagelse.
3.7.2 Alkoholmisbrugsbehandling og behandling af stofmisbrugere
Budgettet fordeler sig således: Alkoholmisbrugsbehandling: netto 2,7 mio. kr. og
stofmisbrugsbehandling: netto 2,6 mio. kr.
Vedrørende alkoholbehandling indeholder budgettet 716.000 kr. som vedrører
opprioriteringsforslaget fra 2012: Forankring af alkoholindsatsen i Faxe Kommune.
3.7.2.1 Aktivitet
Alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen er samlet i én organisation, benævnt Misbrugsrådgivningen.
Der tilbydes ambulantbehandling, dagbehandling og visitation til døgnbehandling. Herudover
tilbydes der sociale aktiviteter uden visitation.
3.7.2.2 Serviceniveau
Tilbuddet til alkoholmisbrugere består af råd og vejledning, antabusbehandling, samtale med
lægekonsulent, samtalebehandling såvel personlige som familiesamtaler.
76
Omsorgsudvalget
Tilbuddet til stofmisbrugere består af råd og vejledning, abstinensbehandling, stoffri og
skadereducerende behandling, samtale med lægekonsulent, samtalebehandling både personligt
og for pårørende.
3.7.2.3 Kvalitet
Borgerne har krav på et behandlingstilbud inden 14 dage.
Overordnet er det kommunens mål at støtte misbrugeren, lette tilværelsen og forbedre livskvaliteten. Formålet med tilbuddet er gennem samtaler at afdække og behandle misbruget og
forebygge tilbagefald.
3.7.3 Botilbud til længerevarende og midlertidige ophold (Serviceloven § 108 og § 107)
3.7.3.1 Aktivitet
Området er omfattet af rammeaftalen mellem Regionsrådet i Region Sjælland og dennes
kommuner. Faxe Kommune råder over 70 boliger til varigt ophold og 34 boliger til midlertidigt
ophold. I disse boliger bor Faxe Kommunes egne borgere eller borgere fra andre kommuner.
Andre kommuner betaler for deres borgere i Faxe Kommunes tilbud, hvor der betales en godkendt
døgntakst, afhængig af hvilken bolig borgeren har ophold i.
Ligeledes betaler Faxe Kommune andre kommuner for de af kommunens borgere, som er
bosiddende i andre kommuners tilbud.
Budgettet fordeler sig således:
•
•
Længerevarende botilbud (§108): udgifter 82,0 mio. kr. og indtægter 46,8 mio. kr.
Midlertidige botilbud (§107): udgifter 45,7 mio. kr. og indtægter 10,9 mio. kr.
Vedrørende længerevarende botilbud § 108 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn
Førslev
Tycho Brahes Vej 4 og 6
Hertelsvej 18-60
Antal pladser
8
41
21
Takst 2014 i kr.
1.787
1.679
1.306
Ovenstående tilbud budgetteres med 0, da det er det takstfinansierede område, og eventuelt
overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså i dette tilfælde i år 2016.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb på egne institutioner: 30 pladser.
Køb i andre kommuner: 45 pladser.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
Salg af pladser til andre kommuner: 60 pladser.
Udover køb og salg af pladser bogføres der udgifter til IT- systemer, PAU-elever, administration samt
diverse projekter på denne funktion.
77
Omsorgsudvalget
Vedrørende midlertidige botilbud § 107 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn
Kildebo
Præstøvej 86
Birkevej 5
Hertelsvej 16
T-Huset
Antal pladser
8
20
6
6
9
Takst 2014 i kr.
4.389
1.998
Ikke takstfinansieret
Ikke takstfinansieret
Ikke takstfinansieret
En del af ovenstående tilbud budgetteres ligeledes med 0, da det ligeledes er det
takstfinansierede område, og eventuelt overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså
i dette tilfælde i år 2016.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb i egen kommune budgetteres med 20 pladser og andre kommuner, budgetteres med 30
pladser.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
Salg af pladser til andre kommuner: 9 pladser.
3.7.3.2 Serviceniveau
Formålet med disse tilbud er, at skabe rammer således, at der kompenseres for den fysiske
og/psykiske funktionsnedsættelse og derved skabe livs- og udviklingsmuligheder ud fra den enkelte
borgeres præmisser.
3.7.3.3 Kvalitet
Overordnet er det Faxe Kommunes mål at støtte borgerne, lette dennes daglige tilværelse og
forbedre livskvaliteten.
3.7.4 Kontaktperson- og ledsageordninger
3.7.4.1 Aktivitet
Der tilbydes op til 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes
alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, personer som er
døvblinde samt til personer med sindslidelser.
Område
Kontaktperson- og ledsageordning
Udgifter
1,1
Indtægter
0,2
3.7.4.2 Serviceniveau
Kontakt og ledsagelse udføres af medarbejdere i kommunens kontaktpersonskorps. Det er Visitation
Handicap & Psykiatri, som visiterer borgerne til ordningen.
Budgetforudsætningen er 23 borgere i egen kommune. 10 borgere i andre kommuner samt
6 borgere fra andre kommuner.
3.7.4.3 Kvalitet
At sikre større livskvalitet for de omfattede borgere.
3.7.5 Beskyttet beskæftigelse
3.7.5.1 Aktivitet
Faxe Kommune tilbyder beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde
78
Omsorgsudvalget
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden
lovgivning.
Faxe Kommune har et beskyttet værksted som er normeret til 25 personer i aldersgruppen 20-59 år.
Budgettet fordeler sig således: udgifter 7,3 mio. kr. og indtægter 0,6 mio. kr.
Vedrørende Beskyttet beskæftigelse § 103 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn
Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU)
Antal pladser
25
Takst 2014 i kr.
430
Ovenstående tilbud budgetteres med 0, da det er det takstfinansierede område, og eventuelt
overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså i dette tilfælde i 2016.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb på egne institutioner: 20 pladser.
Køb i andre kommuner: 20 pladser.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
Salg af pladser til andre kommuner: 4 pladser.
3.7.5.2 Serviceniveau
Overordnet er det kommunes mål at støtte borgeren, lette dennes daglige tilværelse og forbedre
livskvaliteten for borgeren. Formålet er at give borgeren mulighed for at få beskæftigelse på vilkår,
der ligner det almindelige arbejdsmarked.
3.7.5.3 Kvalitet
Arbejdstilbuddet er hovedsageligt placeret i dagtimerne på hverdage. Borgeren får efter vurdering
af kommunens Visitation Handicap tilbudt en del- eller fuldtidsbeskæftigelse.
3.7.6 Aktivitets- og samværstilbud
3.7.6.1 Aktivitet
Faxe Kommune tilbyder aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og
psykisk funktionsevne.
Kommunens aktivitets- og samværstilbud er beliggende i sammenhæng til eller i umiddelbar
nærhed af kommunens botilbud. Der er normeret plads til 72 personer.
Budgettet fordeler sig således: udgifter 20,8 mio. kr. og indtægter 8,1 mio. kr.
Vedrørende Aktivitets- og samværstilbud § 104 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn
Kernen
Søndergård
Aktivitetscentret Tycho Brahes Vej 2
Cafe Kernen, Cafe Ådalen
Antal pladser
21
7
41
3
Takst 2014 i kr.
488
488
488
488
Ovenstående tilbud budgetteres med 0, da det er det takstfinansierede område, og eventuelt
overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså i dette tilfælde i år 2016.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb på egne institutioner: 12 pladser.
Køb i andre kommuner: 38 pladser.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
79
Omsorgsudvalget
Salg af pladser til andre kommuner: 50 pladser.
3.7.6.2 Serviceniveau
Aktiviteten kan have karakter af aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i dagligdags
funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter.
Der tilbydes en bred vifte af forskellige aktiviteter. Disse er typisk placeret i dagtimerne, inden for
tidsrummet kl. 8.00-16.00.
3.7.6.3 Kvalitet
Formålet med aktivitets- og samværstilbud er at medvirke til, at personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer har mulighed for at komme
hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med
andre og deltage i et socialt fællesskab.
3.8 Kontante ydelser
3.8.1 Aktivitet
Borgerne kan modtage hjælp efter § 100 i Lov om social service, til dækning af nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse, til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte
funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Der er 50 pct. statsrefusion på området.
Der budgetteres i 2014 med at 32 personer vil komme til at modtage hjælp efter §100 og den årlige
gennemsnitsudgift pr. person er budgetteret til 25.000 kr.
Til området udgør udgiftsbudgettet 0,8 mio. kr.
3.8.2 Serviceniveau
Alle borgere der opfylder betingelserne herfor, kan ansøge om ydelsen.
3.8.3 Kvalitet
Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, fx.
merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr.
år.
3.9 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål
3.9.1 Aktivitet
Støtte efter § 18 kan gives til frivillige, som af egen drift og på eget initiativ udfører socialt,
forebyggende og sundhedsfremmende arbejde til gavn for borgerne i Faxe Kommune.
Formålet med den økonomiske støtte fra kommunen er at medvirke til at fastholde og udvikle det
frivillige sociale arbejde. Tilskud kan ydes til organisationer, foreninger, projekter, grupper og
enkeltpersoner.
Budgettet udgør 0,6 mio. kr. I dette budgetbeløb indgår 200.000 kr. vedrørende
opprioriteringsforslaget fra 2012: Pulje til frivilligindsatsen.
3.9.2 Serviceniveau
Der er fastsat tildelingskriterier for støtte efter § 18 og ansøgninger behandles og bevilges af
fagudvalget.
80
Omsorgsudvalget
Kriterierne bygger på intentionen i frivilligpolitikken om, at den frivillige indsats skal gavne borgere i/
eller finde sted i Faxe Kommune. Den bygger på aktiviteter, lavet af lokale frivillige grupper,
herunder at kommunen stiller lokaler til rådighed og betaler driften af disse samt støtte til specielt
tilrettelagte individuelle lokale aktiviteter. Ligeledes stilles der lokaler til rådighed for landsdækkende organisationer ved arrangementer i kommunen.
3.9.3 Kvalitet
De frivillige organisationer har mulighed for 1 gang årligt at søge kommunen om støtte.
4 Udviklingstendenser
I 2014 arbejdes der stadig med akkreditering af områderne længerevarende boligtilbud § 108,
midlertidige botilbud § 107, Beskyttet beskæftigelse § 103 samt Aktivitets- og samværstilbud § 104.
Effektmåling får et særligt opmærksomhedspunkt i 2014.
I 2014 vil centralisering af de sociale tilsyn betyde meget for området.
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2014 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
2014
Omsorgsudvalget
Oprindeligt budget (2014-priser)
127,0
Reduktioner
-0,5
Opprioriteringer
0,6
Budgettilpasninger
3,6
Tekniske korrektioner
11,2
Budget 2014
141,9
81
2015
2016
2017
128,6
-0,8
1,1
4,9
10,6
144,4
128,5
-0,9
1,1
4,9
10,6
144,2
128,5
-0,9
1,1
4,9
10,6
144,2
Social- og sundhedsudvalget
Mio. kr.
Nettoudgifter
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
Sundhedsområdet
140,3
146,4
Sundhedsudgifter
140,3
146,4
Sociale opgaver og beskæftigelse m.v.
222,4
222,3
Central refusionsordning
-0,2
Tilbud til ældre og handicappede
222,4
222,5
Social- og Sundhedsudvalget i alt
362,7
368,7
2014 pris- og lønniveau
2014
151,2
151,2
227,6
-0,2
227,8
378,8
2015
151,2
151,2
230,4
-0,2
230,6
381,6
2016
150,9
150,9
233,1
-0,2
233,3
384,0
2017
150,9
150,9
236,0
-0,2
236,2
386,8
1. Udvalgets hovedopgaver
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hjemmehjælp og pleje
Hjemmesygepleje
Kommunale madordninger
Drift af og anvisning til almene kommunale ældreboliger
Plejevederlag ved pasning af døende
Hjælpemidler, lån til invalidebiler og boligændringer
Borgerrettet (og patientrettet) forebyggelse og sundhedsfremme
Forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år
Special- og omsorgstandpleje
Genoptræning og vedligeholdelsestræning
Tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Dagcentre
Sundhedsaftaler med Region Sjælland, sammenhængende forløb
Medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen
2. Politiske målsætninger
Det er Faxe Kommunes mål at fremme borgernes muligheder for at klare sig selv, og / eller at lette
den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgerne.
I 2012 blev igangsat en ny vision for hjemmerehabilitering, som benævnes ”Godt liv – Hver dag”.
Visionen tager udgangspunkt i, at borgeren er i centrum, og at der altid tages afsæt i den enkelte
borgers funktionsniveau samt egen formåen. Der sættes fokus på det borgeren kan, og der
fokuseres på den positive formåen. Der skabes herved en helhed omkring borgeren, hvilket sikrer at
støtte- og hjælpeindsatsen udføres udelukkende ud fra, hvad der anses som værende det bedste
for den enkelte borger. Målet er, at alle borgere i løbet af 2013 er omfattet af den nye måde at
tænke hjemmerehabilitering på.
Det er Faxe Kommunes mål at kunne tilbyde ældre og/eller handicappede borgere en
hensigtsmæssig bolig, der er tilpasset den enkeltes fysiske og/eller psykiske handicap. Ældreboliger
og plejeboliger er en del af det samlede tilbud til ældre/pensionister i Faxe kommune. Faxe
kommune har anvisningsretten til 321 ældreboliger og 302 plejeboliger.
På sundhedsområdet arbejdes med forebyggende indsatser som tobaksforebyggelse, kost- og
motionsvejledning og patientuddannelser, for borgere med kronisk sygdom.
Der er iværksat forløbsprogrammer, som skal sikre, at tilstanden hos borgere med sygdomme ikke
forværres. Der er iværksat forløbsprogrammer for borgere med KOL, hjertediagnoser, diabetes og
kræft.
82
Social- og sundhedsudvalget
Faxe Kommune vil arbejde for at fremme og styrke såvel borgernes, som medarbejdernes sundhed.
Politikker for sundhed, rygning, alkohol samt politik for mad, måltider og bevægelse, sætter en
fælles ramme for de tiltag, som iværksættes i kommunen.
3. Budgetforudsætninger
3.1 Sundhedsudgifter m.v.
3.1.1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet
Budgettet til området udgør 126,5 mio. kr.
3.1.1.1 Aktivitet
Den aktivitetsbestemte medfinansiering omfatter henholdsvis ydelser fra det somatiske og
psykiatriske sygehusvæsen samt fra de privatpraktiserende sundhedspersoner under sygesikringen.
Kommunen medfinansierer på baggrund af aktiviteten, kommunen afregnes for en fastsat takst pr.
ydelse leveret af det regionale sundhedsvæsen.
Der afregnes derfor udelukkende på baggrund af den aktivitet, som registreres i sundhedsvæsenet.
Faxe kommune har på kort sigt, relativt få muligheder for at påvirke den aktivitetsbestemte
medfinansiering, idet den fastsættes på grundlag af borgernes forbrug af sundhedsydelser på
sygehus og hos praktiserende læger m.fl.
Faxe Kommune har fokus på de sundhedsfremmende og rehabiliterende indsatser, som på sigt kan
have indflydelse på brugen af det regionale sundhedsvæsen. Faxe Kommune har fra 2013
etableret 8 specialiserede aflastningspladser på Faxe Sundhedscenter. Med etableringen af disse
pladser forventes besparelser på medfinansieringen. Formålet med pladserne er at være med til at
forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
3.1.1.2 Serviceniveau
Da området alene omfatter betalinger til regionen, er der ikke noget særskilt serviceniveau.
3.1.1.3 Kvalitet
Da området alene omfatter betalinger til regionen, er der ikke noget særskilt kvalitetsniveau.
3.1.2 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Budgettet til området udgør 10,1 mio. kr.
3.1.2.1 Aktivitet
Området omfatter den kommunale træning, kørsel af borgere til den kommunale træning samt
betaling til regionen for den specialiserede genoptræning og kørsel dertil. Den specialiserede
genoptræning foregår på sygehuset. Kommunens træningsafdeling yder genoptræning og
vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens § 86 samt i henhold til Sundhedslovens § 140.
Antallet af borgere der ventes at modtage genoptræning efter serviceloven, forventes at ligge på
samme niveau som i 2013.
Tabel 3.1.1 Antal borgere der modtager træning efter Serviceloven § 86
2011
2012
2013 Forventning
Antal borgere
138
170
170
83
2014 Forventning
170
Social- og sundhedsudvalget
Tabel 3.1.2 Genoptræningsforløb i henhold til Sundhedsloven. Antal modtagne
genoptræningsplaner i alt.
2011
2012
2013 Forventning
Almene
960
1.000
1.025
Specialiserede
152
150
150
2014 Forventning
1.120
146
3.1.2.2 Serviceniveau
Målgruppen for kommunal genoptræning efter Sundhedsloven er borgere i alle aldre, der efter
endt sygdoms- eller skadesbehandling i sygehusregi har et midlertidigt genoptræningsbehov.
Borgeren bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan, som kommunen skal realisere.
Det er målet, at borgeren får generhvervet sine tidligere funktioner.
Målgruppen for kommunal genoptræning efter Serviceloven vil typisk være ældre borgere, der
efter sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidig svækket og vurderes at have et
behov.
Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven defineres som målrettet træning for at forhindre
funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter
vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.
Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle personer, som på grund af nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov herfor. Den rehabiliterende
indsats understøtter dette.
Kommunen yder kørsel til træning efter Sundhedsloven, der varetages træning af borgere både i
Faxe og Haslev.
3.1.2.3 Kvalitet
Sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan inden den kommunale træningsafdeling kan
iværksætte den nødvendige træning. Som hovedregel tages udgangspunkt i træning med
dokumenteret effekt.
3.1.3 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut
Budgettet til området udgør 5,5 mio. kr.
3.1.3.1 Aktivitet
Kommunerne overtog pr 1. august 2008, det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for den
vederlagsfri fysioterapi, herunder også vederlagsfri ride fysioterapi. Formålet med træningen er at
forbedre og vedligeholde funktioner, samt at mindske forringelser af disse. Fysioterapien skal rettes
mod den aktuelle funktionsnedsættelse.
Målgruppen for vederlagsfri fysioterapi er patienter med et varigt svært fysisk handicap, og
patienter med funktionsevnenedsættelse som følge af progressiv sygdom.
Ride fysioterapi indgår ikke som et tilbud til borgere med progressiv sygdom.
Opgaven varetages udelukkende af privatpraktiserende fysioterapeuter efter henvisning fra
praktiserende læge.
Tabel 3.1.3 Antal borgere, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi
2011
2012
2013 Forventning
Antal borgere pr. år
369
291
374
84
2014 Forventning
374
Social- og sundhedsudvalget
3.1.4 Kommunal tandpleje
Budgettet til området udgør 0,7 mio. kr.
3.1.4.1 Aktivitet
Specialtandpleje
Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl.,
der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Faxe Kommune har indgået aftale med
Region Sjælland om varetagelse af tilbuddet om specialtandpleje.
Hvert år indmeldes til regionen, hvor mange pladser kommunen ønsker at gøre brug af i det
kommende år. Til den regionale specialtandpleje er der for året 2014 indmeldt et forventet behov
på 12 pladser til personer under 18 år og 44 pladser til personer over 18 år. Taksten pr. plads i 2014
er fastsat til 4.509 kr.
Der tilbydes ikke kørsel til specialtandpleje.
Omsorgstandpleje
Kommunen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af
nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de
almindelige tandplejetilbud.
Hvert år indmelder kommunen til regionen, hvor mange pladser vi ønsker at gøre brug af i det
kommende år. Til den regionale omsorgstandpleje, er der for året 2014 indmeldt et forventet behov
på 40 pladser. Taksten pr. plads er 2.438 kr. i 2014
Til omsorgstandplejen, til behandling på egne klinikker er der i juli 2013 visiteret 65 personer.
Pladserne på egne klinikker er fleksible, således at pladserne tilpasses det aktuelle behov. Der
foretages afregning for egne pladser løbende, efter den faktiske belægning. Taksten udgør i 2013
2.526 kr. og fremskrives til 2014.
Borgerne kan modtage omsorgstandpleje på to måder. Som hovedregel vil det foregå på
tandklinikker, der har de nødvendige klinikfaciliteter til at udføre tandpleje. En anden mulighed er,
at borgerne bliver behandlet i deres eget hjem, plejebolig eller ældrebolig. Dette sker kun i de
tilfælde, hvor visitator vurderer, at borgeren ikke kan klare transporten til klinikken.
Faxe Kommune varetager selv en del af omsorgstandplejen. Derudover har kommunen indgået
aftale med Region Sjælland om varetagelse af omsorgstandpleje. Det er også muligt at få leveret
omsorgstandpleje gennem en privat udbyder, der er godkendt af Faxe Kommune. Private og
offentlige udbydere skal efterleve de samme krav og retningslinjer for levering af tandplejen.
Tabel 3.1.4. Antal borgere visiteret til omsorgstandpleje i 2014
Antal borgere
Egne klinikker
70
Regionen
40
Private klinikker i kommunen
5
Total
115
3.1.4.2 Serviceniveau
Borgere der tilbydes specialtandpleje eller omsorgstandpleje indkaldes senest 2 måneder efter
tilmelding. Akutte gener søges afhjulpet så hurtigt som muligt. Hyppigheden af undersøgelser og
behandlinger afhænger af den enkelte borgers behov. Som minimum tilbydes to årlige
undersøgelser. I omsorgstandplejen dog én årlig undersøgelse ved protese.
85
Social- og sundhedsudvalget
Det er muligt at tilmelde sig kørselsordning til omsorgstandplejen, ordningen omfatter et fast
månedligt beløb i egenbetaling.
3.1.4.3 Kvalitet
Alt personale, både tandplejere, tandlæger og tandklinikassistenter er alle fagligt opdaterede. De,
der varetager opgaverne, er ansvarlige for, at der løbende finder kvalitetssikring og videns
opsamling sted, og at driften er effektiv.
Klinikkerne skal opfylde kravene om handicapvenlig adgang, at der forefindes digitalt
røntgenudstyr, samt at sterilisations- og hygiejnekrav er opfyldt.
3.1.5 Sundhedsfremme og forebyggelse
Budgettet til området udgør 5,0 mio. kr.
3.1.5.1 Aktivitet
I aftalen om kommunernes økonomi for 2014, er der afsat yderligere midler til styrkelse af den
kommunale indsats på sundhedsområdet. Midlerne skal hovedsageligt understøtte
indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler.
Området omfatter midler til sundhedskonsulenters løn, forløbsprogrammer, rehabilitering og øvrige
indsatser, der iværksættes i afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Arbejdet med
sundhedsfremme og forebyggelse i Faxe kommune finansieres hovedsageligt af egne bevillinger
og for en væsentligt mindre del, af midler fra eksterne puljer.
Afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse arbejder blandt andet med udvikling og
igangsættelse af indsatser som f. eks kost- og motionsvejledning, forløbsprogrammer for borgere
med hjertesygdom og type-2 diabetes, KOL-rehabilitering, kræftrehabilitering jfr. Kræftpakke 3 samt
tobaksforebyggelse.
Som led i patientuddannelsesprogrammet ”Lær at leve med kronisk sygdom” afholdes der
uddannelsesforløb samt café-eftermiddage for kronisk syge.
Aktiviteter gennemføres i vidt omfang i samarbejde med kommunens øvrige centerområder.
Det er målet, at integrere sundhed i alle kommunens aktiviteter.
Sundhedskonsulenterne er i 2013 flyttet til Faxe Sundhedscenter, hvorfra det sundhedsfremmende
og forebyggende arbejde er blevet en integreret del af miljøet.
Faxe Sundhedscenter er indviet og ibrugtaget i sommer 2013. Der er fra 2014 bevilget midler til
leder af sundhedscenteret og til synergipulje. Synergipuljen anvendes til at understøtte det faglige
miljø i centeret.
I det nye Sundhedscenter er en lang række aktører, private såvel som kommunale, samlet på et
sted. Det nye center er skabt til synergi med muligheder for udvikling af et unikt fagligt miljø, hvor
det er muligt at tilbyde borgerne et mere sammenhængende forløb.
Sundhedscenteret skal være drivkraft for ny vækst og vitalitet for borgere i hele kommunen
3.1.5.2 Kvalitet
Politik for Mad, måltider og bevægelse, fremme livskvaliteten mærkbart for borgere og ansatte ved
at fremme lysten og mulighederne for at spise sundt og bevæge sig.
Rehabiliteringsforløb for borgere med hjertesygdomme, Type2-diabetes og Kronisk Obstruktiv
Lungesygdom (KOL)
Målet med at tilbyde kommunens borgere rehabiliteringsforløb er, at borgerne skal opleve øget
livskvalitet samt opnå en bedre fysisk funktionsevne.
86
Social- og sundhedsudvalget
Rehabiliteringsforløbene vil bestå af træning og undervisning og praktisk madlavning.
Tobaksforebyggelse blandt børn og socialt udsatte, Faxe Kommune har gennem flere år arbejdet
for at forebygge rygestart, bistå rygestop og fremme røgfrie miljøer. Indsatserne har været rettet
mod unge, voksne og arbejdspladser.
3.1.6 Andre sundhedsudgifter
Budgettet til området udgør 3,4 mio. kr.
3.1.6.1 Aktivitet
Området omfatter plejetakst for færdigbehandlede patienter på sygehusene, køb af pladser for
hospice ophold, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse for kørsel til læge og speciallæge.
Tabel 3.1.5 Antal borgere, der har ventet på hjemtagning fra sygehus -SOMATIK
2013
2011
2012
Forventning
Borgere
56
66
48
Sengedage pr. borger
6,3
6,0
5,8
2014
Forventning
53
6,9
Tabel 3.1.6 Antal borgere, der har ventet på hjemtagning fra Sygehus - PSYKIATRI
2013
2011
2012
Forventning
Borgere
3
3
2
Sengedage pr. borger
16,7
67,7
16,5
2014
Forventning
2
67,7
Tabel 3.1.7 Antal borgere indlagt på Hospice
Borgere
Dage pr. borger
2011
18
23,2
2012
12
20,3
2013
Forventning
15
23,4
2014
Forventning
15
23,4
3.1.6.2 Serviceniveau
Ydelserne udbetales i henhold til gældende regler.
3.1.6.3 Kvalitet
Området skal generelt styrke livskvaliteten for Faxe Kommunes borgere.
Borgere der er færdigbehandlede skal hjem fra sygehuset hurtigst muligt. Såfremt det ikke er muligt
at komme direkte til eget hjem, skal der kunne tilbydes en aflastningsplads.
3.2 Indtægter fra den centrale refusionsordning
Budgettet til området udgør -0,2 mio. kr.
Der kan modtages refusion fra staten, i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person
under 67 år i en konkret sag overstiger 950.000 kr. årligt. Der modtages 25 pct. af den del af
kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger
1.770.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct.
3.3 Tilbud til ældre og handicappede
Ældreplejen i Faxe kommune er organiseret efter en dialogbaseret Bestiller-Udfører Model (BUMmodellen), hvilket betyder, at borgerne skal visiteres for at få tildelt en ydelse eller bolig. Før
visitationen tildeler en ydelse, har visitationen været i dialog med borgeren omkring, hvorledes
han/hun selv tænker at kunne bliver understøttet bedst muligt. Visitationen foretages af
87
Social- og sundhedsudvalget
kommunens visitationsenhed, som visiterer ydelser i henhold til kommunens kvalitetsstandarder. Der
visiteres til hjemmeplejeydelse, sygeplejeydelse, dagcenterophold, madudbringning,
aflastningsophold samt til plejebolig og ældrebolig.
Hjælpen gives ud fra en konkret individuel faglig vurdering i samråd med borgeren.
I henhold til lovgivningen har borgerne i eget hjem mulighed for at vælge enten den kommunale
hjemmepleje eller en privat leverandør til at levere hjemmeplejeydelser. På madservice er det
udelukkende muligt, at vælge en privat leverandør.
I august 2013 er godkendt 10 private firmaer til leverandør af hjemmeplejeydelser. På
madserviceområdet er der 1 privat hovedleverandør samt 1 anden godkendt fritvalgsleverandør.
Madservice er fra forår 2013 udliciteret til de private leverandører.
3.3.1 Ældreboliger
Budgettet til området udgør -9,2 mio. kr.
3.3.1.1 Aktivitet
I 2013 fik Social- og Sundhedsudvalget det budgetmæssige ansvar for lejetab ved manglende
udlejning af de ældreboliger kommunen har anvisningsret til. Driften af de kommunale
ældreboliger, med huslejeindtægter og driftsudgifter indgår også på udvalgets område.
Ældreboliger
Faxe kommune råder over anvisningsretten til 321 ældreboliger og 302 plejeboliger. Boligerne ejes
enten af kommunen selv eller af et boligselskab. Alle boliger administreres af almene boligadministrationsselskaber.
Kommunen har udgifter til:
•
•
•
Ydelsesstøtte ved opførelse af private ældre- og plejeboliger.
Lejetab ved manglende udlejning af de boliger kommunen har anvisningsret til.
Almindelige driftsudgifter af de kommunale ældreboliger samt huslejeindtægterne.
3.3.1.2 Serviceniveau
Det er Faxe kommunes mål at kunne tilbyde ældre og/eller handicappede borgere en
hensigtsmæssig bolig, der er tilpasset den enkeltes fysiske og/eller psykiske handicap. Ældreboliger
er en del af det samlede tilbud til ældre/pensionister i Faxe kommune.
Borgerne skal visiteres til en ældrebolig. Behovet for en bolig vurderes på grundlag af borgerens
samlede situation, hvor der skal være et aktuelt behov for en ældrebolig.
For at komme i betragtning til en ældrebolig skal borgeren have en fysisk og/eller psykisk
funktionsnedsættelse. Boligen skal kunne forbedre borgerens samlede situation, således at
borgerene har mulighed for at forblive selvhjulpen. Den nuværende bolig kan være
uhensigtsmæssigt indrettet i forhold til funktionsniveauet.
3.3.1.3 Kvalitet
Boligerne er beregnet til ældre og/eller personer med handicap, der på grund af nedsat
funktionsevne har behov for en bolig, indrettet efter fysiske/psykiske behov.
De er indrettet sådan, at der er mulighed for at plejebehovet kan tilgodeses samt, at der er
mulighed for at benytte eventuelt bevilgede hjælpemider.
Boligerne drives efter lov om almene ældreboliger. Beboerne har derfor ret til medindflydelse på
boligernes drift.
88
Social- og sundhedsudvalget
3.3.2 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede
Budgettet til området udgør 206,8 mio. kr.
3.3.2.1 Aktivitet
Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende praktisk bistand og personlig pleje til
visiterede borgere, hjemmesygepleje og socialpædagogisk støtte, omsorg, forebyggende og
aktiverende tilbud. Derudover omfatter området driftsudgifter til dagcentre, madudbringning samt
administrationslokaler til hjemmesygepleje og social- og sundhedspersonale.
Hjemmeplejeområdet
Faxe kommunes hjemmepleje yder personlig og/eller praktisk hjælp til borgere, der midlertidig eller
varigt har behov for hjælp.
Hjemmeplejens kerneydelser er personlig pleje, hjælp til rengøring, indkøb og tøjvask.
Borgere der visiteres til ydelser i hjemmeplejen visiteres efter visionen ”Godt liv – Hver dag”.
Indsatsen skal medvirke til, at vedligeholde og/eller øge funktionsniveauet hos borgerne, øge deres
livskvalitet, samt sænke behovet for hjemmehjælpstimer. Medarbejderne fokuserer på, at
borgernes egne ressourcer er i spil og involverer dem i aktiviteterne. Borgerne er således i centrum
med hele sit liv. På den måde er opgaven, som professionel aktør, at medvirke til, at øge
livsglæden og livskvaliteten for borgeren ved at hjælpe borgeren til at bevare eller udvikle sine
muligheder for at klare dagligdagens gøremål selv.
Tabel 3.3.1. Antal modtagere af praktisk bistand og personlig pleje udekørende hjemmepleje
Forventning i
Forventes i
2012
2013
2014
2015
Antal personer i hjemmeplejen
1.040
1.015
1.030
1.060
Det forventes, at antallet af +65 årige vil stige med 1.106 borgere fra 2014 til 2020. I 2014 forventes
der 7.029 +65 årige borgere og i 2020 forventes der 8.135 +65 årige borgere.
Ud fra en demografisk betragtning, kan det forventes at ældreområdet bliver mere økonomisk
belastet i årene fremover.
Plejeboligområdet
Som det fremgår af nedenstående tabel råder Faxe kommune over 270 plejeboliger. Borgere i
plejeboliger modtager hjemmeplejeydelser efter samme vilkår som borgere i eget hjem.
Der er på alle kommunens plejecentre mulighed for, at borgerne kan deltage i forskellige
aktiviteter. Byrådet har til budget 2013 afsat flere penge med henblik på at øge antallet af timer til
aktivitet. Disse timer vil stige yderligere fra 2014.
Demente borgere, der har en demens diagnose, demenslignede symptomer eller en adfærd, der
medfører, at borgernes grundlæggende behov ikke kan imødekommes med eksisterende tilbud
på et somatisk plejecenter, har mulighed for at få en demensbolig på ét af kommunens to
plejecentre, Kongsted ældrecenter samt Grøndalshusene nr. 29, 31 og 33.
Tabel 3.3.2. Antal kommunale plejeboliger
Antal
somatiske
plejeboliger
Tycho Brahes Vej
40
Dalby Ældrecenter
22
Frederiksgadecentret
38
Antal
demensplejeboliger
89
Social- og sundhedsudvalget
Grøndalshusene
20
Hylleholtcentret
33
30
Kongsted Ældrecenter
13
Lindevejscentret
41
Solhavecentret
33
Total
227
43
Udover kommunens plejecentre er der indgået driftsoverenskomst med den selvejende institution
Søndervang plejecenter. Søndervang plejecenter råder over 31 plejeboliger samt 2
aflastningspladser. Faxe kommune har visitationsretten til boligerne og aflastningspladserne.
I tilknytning til Søndervang plejecenter er der ligeledes ældreboliger, som kommunen også har
visitationsretten til.
Demensboliger
Demente borgere skal have bolig- og personalemæssige rammer, der lever op til denne gruppe
borgers særlige behov. Der er derfor på baggrund af denne viden udarbejdet og besluttet en
demensplan, der trådte i kraft i 2012.
Da disse borgere har behov for en særlig demensfaglig indsats, er det kommunens
demenskoordinatorer der foretager vurderingen af borgere med særlige behov.
Demenskoordinatoren skal være opmærksom på, om kommunens rammer lever op til dette mål
og skal ind rapportere, hvis dette ikke er tilfældet. Der kan forventes et øget behov i fremtiden for
demenskoordinatorer og boliger, da man antager et stigeende antal demente på grund af den
længere levealder.
Hjemmesygepleje
Der ydes hjemmesygepleje i henhold til Sundhedsloven. For at modtage hjemmesygepleje skal
denne være lægeordineret. Sygeplejerskerne yder sygepleje i borgernes hjem eller på kommunens
sygeplejeklinikker, der er beliggende i Haslev og Faxe.
Alle sygeplejersker er samlet under én ledelse i hjemmeplejen.
Sygeplejeenheden leverer ydelser, der blandt andet består af sårpleje, kompressionsbehandling,
medicindosering samt rådgivning og vejledning. Sygeplejerskerne fungerer også som
rådgiver/konsulenter for hjemmeplejens øvrige personale i komplekse situationer, både i
dagligdagen som i komplekse situationer.
Madservice
Det skal sikres, at borgeren får en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med anbefalingerne i
den danske institutionskost.
I foråret 2013 er madservice til hjemmeboende borgere udliciteret til private aktører.
Faxe Kommunes madservice er organiseret i en samlet køkkenorganisation.
Køkkenorganisationen producerer mad til borgere på plejecentrene samt til mødeforplejning på
rådhus og i administrationsbygninger
Der er produktionskøkken på Frederiksgadecenteret, hvor alt produktion til egne beboere
varetages. Ydermere produceres der i Frederiksgade varm mad, til beboerne på plejecenter
Grøndalshusene og Tycho Brahesvej, samt på Kongsted og Dalby ældrecentre.
De små køkkener på Hylleholt, Lindevej og Solhavecenteret fungerer som produktionskøkkener for
egne beboere.
Dag- og aktivitetsområdet
Formålet med ydelsen er, at borgerne får mulighed for socialt samvær og aktiviteter med henblik
på at opretholde og skabe livskvalitet. Der sondres mellem åbent dagtilbud og visiteret dagtilbud.
90
Social- og sundhedsudvalget
Der er visiterede dagtilbud på Æblehaven, Dalgården og på Grøndalscentret. Grøndalscentret
fungerer som dagcenter for dagligt 16 visiterede borgere.
Dalgården tilbyder dagligt plads til 14,6 borgere med demenssygdom.
Æblehaven har dagcenteraktiviteter dagligt for 18 visiterede borgere. Dagcentertilbuddene er
organiseret således, at de svarer til det aktuelle behov i kommunen. Det samlede antal af pladser
udgør gennemsnitligt 48,6 pladser pr. dag.
3.3.2.2 Serviceniveau
Hjemmepleje
Hjælp til personlig pleje iværksættes senest tre dage efter valg af leverandør.
Ved akut opstået behov vil hjælpen dog straks iværksættes.
Kommunen kan ikke aflyse hjælp til den personlige pleje. Hjælp til personlig pleje tilbydes fra én
gang om ugen til flere gange i døgnet.
Hjælp til praktisk bistand iværksættes senest 10 hverdage efter valg af leverandør. Hjælpen gives
på hverdage i dagtimerne. Hjælp til praktisk bistand, såsom rengøring ydes som udgangspunkt
hver 3. uge, men kan dog i enkelte tilfælde tildeles hyppigere. Udgangspunktet for tildelingen
tages ud fra en individuel vurdering. Hjælp til indkøb gives hver uge.
Madservice
Madservice til borgere, som ikke har modtaget levering tidligere, modtager mad ved næste mulige
levering. Ved akut behov og ved hjemsendelse fra sygehus, leveres der indenfor 48 timer.
Sygeplejeydelser
Hjælp i forbindelse med medicin, tildeling af hjælp til undersøgelser og behandling skal som
udgangspunkt etableres straks af kommunens sygeplejersker.
Der er etableret sygeplejeklinik på Grøndalscentret i Haslev og i 2013 på Sundhedscentret i Faxe.
På sygeplejeklinikkerne har borgerne mulighed for at få sygeplejebehandlinger på faste
åbningsdage.
Plejeboliger
Det er politisk vedtaget, at der skal nedsættes bruger- og pårørende råd på alle kommunens
plejecentre.
Dagcentre og aktiviteter
Borgere visiteret til dagcenter, betaler et fast beløb pr. dag som dækker forplejningen ved
opholdet. Kommunen afholder udgiften til kørsel af borgere, der er visiteret til dagtilbud.
3.3.2.3 Kvalitet
Den visiterede hjælp vurderes ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau, som er beskrevet i
kvalitetsstandarden for pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden er offentliggjort på kommunens
hjemmeside.
Hjælpen som tilbydes, sker ud fra en individuel, konkret faglig vurdering af borgerens aktuelle
behov. Vurderingen er et resultat af et samarbejde mellem borgeren og visitator.
Årligt revurderes borgernes aktuelle behov, hvilket kan betyde en ændring af hjælpen.
Menuerne i madordningen er sammensat efter anbefalinger for den danske institutionskost, energi
tæt kost og normalkost for ældre. Der produceres også kost efter lægeordinerede diæter.
91
Social- og sundhedsudvalget
3.3.3. Forebyggende indsats for ældre og handicappede
Budgettet til området udgør 6,5 mio. kr.
3.3.3.1 Aktivitet
Forebyggende hjemmebesøg
Kommunen skal, jfr. lovgivningen tilbyde et årligt forebyggende hjemmebesøg til borgere, der er
fyldt 75 år.
Ved forebyggende hjemmebesøg, forstås besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte
den pågældendes aktuelle livssituation, trivsel og tryghed.
Målgruppen er borgere, som ikke i forvejen modtager praktisk og personlig hjælp samt borgere der
udelukkende modtager praktisk hjælp eller personlig pleje.
Målgruppen i 2014 forventes at bestå af ca. 1806 borgere, der ikke modtager nogen former for
hjælp samt ca. 259 borgere, der udelukkende modtager praktisk hjælp eller personlig pleje.
Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Kommunen yder støtte til aktiviteter, der har et aktiverende og forebyggende sigte. Støtten ydes
efter § 79 i Lov om social service.
Der er åbne aktivitetstilbud i Æblehaven, Faxe Kommune har driftsoverenskomst med den
selvejende institution ”aktivitetscentret Æblehaven”.
I 2013 startede Æblehaven en forsøgsordning omkring produktion af mad til centerets brugere. Fra
og med 2014 bevilges ordningen permanet, med et fast årligt tilskud til opretholdelse af
køkkendriften.
Der er åbne tilbud på aktivitetscentret Tingvej, Terslev Aktivitetscenter, Førslev Aktivitetscenter,
Dalgården. Administrationen vedr. tildeling af §79 midler samt frivillighed varetages af Center for
Kultur, Frivillighed og Borgerservice.
Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold
Faxe kommune råder over 19 somatiske aflastningspladser, 4 demensaflastningspladser og 2
screeningspladser, som alle ligger på kommunens plejecentre.
Aflastning benyttes blandt andet i forbindelse med aflastning af ægtefælle, der passer en person
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne der hjemme.
Aflastning kan også tilbydes personer, der i en periode har særligt behov for omsorg og pleje uden
for hjemmet. Desuden tilbydes der aflastning for borgere, som er færdig behandlet fra sygehusene.
Screeningspladserne benyttes, for at kunne målrette de rigtige boligtilbud til de borgere, hvor der
er tvivl om, hvor de bedst vil profiterer at være. Det drejer sig om borgere, der allerede har en
demens diagnose eller en demenslignende adfærd, der medfører, at borgernes grundlæggende
behov ikke kan imødekommes med eksisterende tilbud på et somatisk plejecenter eller i eget hjem.
Tabel 3.3.3. Antal kommunale aflastningspladser
Antal
Sted
Aflastningspladser
Dalby Ældrecenter
4
Frederiksgadecentret
9
Hylleholtcentret
2
92
Antal
ScreeningsPladser
Social- og sundhedsudvalget
Kongsted Ældrecenter – demens
4
Lindevejscentret
2
Solhavecentret
Total
2
23
2
2
Specialiserede aflastningspladser
Der er etableres otte specialiserede aflastningsplader på Faxe Sundhedscenter. Pladserne tages i
brug i 2013.
Formålet med pladserne er at være med til at forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
3.3.3.2 Serviceniveau
Forebyggende hjemmebesøg
Borgere over 75 år har mindst en gang årligt ret til, at få et forebyggende hjemmebesøg.
Kommunens besøg omfatter ikke beboere på plejehjem.
Det er målet, at ca. 60 % af borgere benytter tilbuddet. I 2012 var besøgsprocenten på ca. 57 %
Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Der er fastsat tildelingskriterier for støtte efter § 79 og ansøgninger behandles i Center for Kultur,
Frivillighed og Borgerservice og bevilges af Social- og Sundhedsudvalget. Lokale
pensionistforeninger og ældreklubber, der er beliggende og har aktivitet i Faxe Kommune kan søge
tilskud til dagcenterlignende tilbud, oplysning / udvikling, motionstilbud og underholdning.
Kørsel til åbne uvisiterede dagtilbud, betales og organiseres af borgeren selv.
Aflastningsophold
Der tilbydes aflastningsophold til borgerne efter endt sygehusophold eller såfremt der er brug for
aflastning fra hjemmet.
Ved etableringen af de specialiserede aflastningspladser, sikres det at der stilles en aflastningsplads
til rådighed for borgere, som i en konkret situation er ude af stand til at klare sig i eget hjem, og hvor
sygehusindlæggelse ikke er skønnet nødvendig af egen læge.
3.3.3.3 Kvalitet
Det er Faxe Kommunes målsætning, at de borgere der modtager forebyggende hjemmebesøg
oplever denne som kompetent, og at de forebyggende hjemmebesøg medvirker til at styrke
borgernes generelle trivsel og sundhedstilstand.
Formålet med etableringen af de specialiserede aflastningspladser er, at sikre at borgeren får et
individuelt målrettet forløb, så borgere, som har – eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i
deres fysiske/psykiske/sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt forløb. Det
sikres at borgeren får en oplevelse af sammenhæng og kvalitet i forløbet 24 timer i døgnet.
3.3.4 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring
Budgettet til området udgør 21,9 mio. kr.
3.3.4.1 Aktivitet
Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsniveau. Støtten ydes så hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af
den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
93
Social- og sundhedsudvalget
Støtten gives ud fra en faglig vurdering, der til tider underbygges af en lægelig vurdering.
Hjælpemiddelområdet kan opdeles i følgende områder:
•
•
•
•
støtte til invalidebil
genbrugshjælpemidler
kropsbårne hjælpemidler
boligindretning
Genbrugshjælpemidler er hjælpemidler som kørestole, rollatorer samt senge m.v., som skal leveres
tilbage til kommunen, når brugerne ikke længere har behov for hjælpemidlet.
Kropsbårne hjælpemidler er arm- og benproteser, støttekorsetter, parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og lignende.
Udbetaling af tilskud til høreapparater er pr. 1.1.2013 overgået til Regionerne.
Tabel 3.3.4. Antal cpr. nr., som har modtaget en ydelse fra hjælpemiddel området
Forventning i
2011
2012
2013
Antal personer
2.680
2.701
2.013
Forventes i
2014
2.013
Forventningen til 2014 er baseret ud fra, hvor mange personer der har modtaget en ydelse i 2013.
3.3.4.2 Serviceniveau
Det er kommunens hjælpemiddelteam, der visiterer til hjælpemidler. Bevilling træffes på baggrund
af en faglig vurdering af borgerens individuelle situation og specifikke behov.
Hørekonsulenten tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning til hørehæmmede og pårørende.
Hørekonsulenten kan træffes på Faxe Sundhedscenter.
Batterier og almindelige slanger er gratis for alle høreapparatbrugere, og udleveres i Borgerservice.
3.3.4.3 Kvalitet
Faxe kommune sikrer, at borgerne får det hjælpemiddel, der er behov for og at hjælpemidlet har
en kvalitet, som kommunen kan stå inde for.
3.3.5 Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler o.lign.
Budgettet til området udgør 1,8 mio. kr.
3.3.5.1 Aktivitet
En person har mulighed for at søge plejeorlov til pasning af en nærtstående, der er handicappede,
alvorligt syge og døende i eget hjem. Udover plejevederlaget betales der for sygeartiklerne og
lignende til pasning af døende.
Ydelsen gives efter Servicelovens pgf. 118, 119 og 122.
Tabel 3.3.5 – Antal borgere der modtager pasning i eget hjem
Bevilling af plejeorlov
2012
23
2013
16
Forventning i
2014
16
Forventes i
2015
16
3.3.5.2 Serviceniveau
Borgerne har et retskrav på plejevederlag, når betingelserne i loven er opfyldt. Plejevederlaget
udgør 1,5 gange dagpengesatsen, men kan dog ikke overskride borgerens nuværende løn.
Der er store udsving i, hvor længe borgeren modtager pasning i eget hjem.
94
Social- og sundhedsudvalget
3.3.5.3 Kvalitet
Faxe Kommune har ingen selvstændig indflydelse på kvaliteten.
4. Udviklingstendenser
Antallet af borgere vil stige i de kommende år, og det forventes at få afsmittende virkning på
udgiftsniveauet på social- og sundhedsområdet, især på de store udgiftsposter som
medfinansiering til sygehusvæsenet, ældreplejen og hjælpemiddelområdet. Nedenfor ses en
prognose, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Faxe Kommune og Cowi A/S.
Tabel 4.1. Befolkningsprognose – samlet antal borgere i Faxe Kommune
Primo
År
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Befolkningsprognose Faxe Kommune
2014-2020
35.038
34.998
35.025
35.077
35.157
35.243
35.354
Væksten i den samlede befolkning frem til år 2020 svarer til en stigning på 0,90 pct.
Andelen af ældre i aldersgruppen 65-79 år vil stige forholdsvis meget, idet de store årgange slår
igennem og denne gruppe vil fra 2014 til 2020 vokse med 13,9 pct. Gruppen af borgere på 80 år og
derover forudses at stige med 22,7 pct. i perioden 2014 til 2020.
Tabel 4.2. Ældreprognose 2014-2020, Faxe Kommune
År
65-79 årige
+80 årige
2014
5.573
1.456
2015
5.707
1.495
2016
5.898
1.541
2017
6.033
1.590
2018
6.141
1.660
2019
6.238
1.732
2020
6.348
1.787
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2014 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
95
Social- og sundhedsudvalget
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
2014
Social- og Sundhedsudvalget
2015
2016
2017
Oprindeligt budget (2014-priser)
388,2
391,3
394,2
394,2
Reduktioner
0,0
0,0
0,0
0,0
Budgettilpasninger
6,0
6,0
6,0
6,0
Opprioriteringer
0,5
0,5
0,5
0,5
Demografi
-1,0
-1,3
-1,3
1,6
DUT (Lov- og cirkulæreprogram)
-3,1
-3,1
-3,6
-3,6
-11,8
-11,8
-11,8
-11,8
0,0
0,0
0,0
0,0
378,8
381,6
384,0
386,9
Tekniske korrektioner
Afledt drift
Social- og Sundhedsudvalget ialt
96
Beskæftigelsesudvalget
Mio. kr.
Nettoudgifter
Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
Faste ejendomme
Undervisning og kultur
Folkeskolen mm.
Ungdomsuddannelser
Sociale opgaver og beskæftigelse mv.
Tilbud til ældre og handicappede
Tilbud til udlændinge
Førtidspensioner og personlige tillæg
Kontante ydelser
Revalidering
Arbejdsmarkedsforanstaltninger
Støtte til frivilligt socialt arbejde/øvrige
sociale formål
Fællesudgifter og administration mv.
Administrativ organisation
Beskæftigelsesudvalg i alt
Årets priser
Regnskab Opr. bud2012
get 2013
2014 pris og lønniveau
2014
2015
2016
2017
0,6
0,6
6,6
4,0
2,6
455,3
0,0
4,4
113,8
244,7
59,5
32,8
0,7
0,7
8,1
4,1
4,0
484,7
0,6
5,5
124,2
239,8
62,2
52,2
0,5
0,5
8,3
4,0
4,3
478,3
0,0
5,3
119,1
241,6
69,5
42,4
0,5
0,5
8,3
4,0
4,3
469,9
0,0
5,3
119,1
233,5
69.4
42,4
0,5
0,5
8,3
4,0
4,3
470,1
0,0
5,3
119,1
233,5
69.6
42,4
0,5
0,5
8,3
4,0
4,3
470,5
0,0
5,3
119,1
233,5
70,0
42,4
0,1
0,0
0,2
0,0
0,2
0,3
0,2
0,3
0,2
0,3
0,2
0,3
0,0
462,5
0,0
493,5
0,3
487,4
0,3
479,0
0,3
479,2
0,3
479,6
1 Udvalgets hovedopgaver
Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om:
•
•
•
overordnede planer og andre sektorplaner indenfor beskæftigelsesområdet,
udviklingsplaner indenfor udvalgets område,
hvilke politikker der skal udarbejdes på udvalgets område som led i udviklingen og
styringen af kommunen
Beskæftigelsesudvalget har områderne:
•
•
•
•
Jobcenteret, er en samlebetegnelse vedrørende opgaver som jobformidling og vejledning, kontaktforløb, virksomhedsservice og beskæftigelsesfremmende tilbud. Desuden
varetager Jobcentret områderne sygedagpenge, integration, revalidering samt opfølgning i forbindelse med ledighed.
Ydelse udbetaler ydelser til kontanthjælp, sygedagpenge, lønrefusioner, fleksydelser og
øvrige sociale ydelser.
Faxe Sociale Udviklingscenter – forestår de samlede aktiviteter i forhold til aktiverings- og
afklaringsforløb for ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere samt beskyttet beskæftigelse for fysisk og psykisk handicappede (det sidste under Omsorgsudvalget).
Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder unge (12-25 år) til uddannelse eller job.
97
Beskæftigelsesudvalget
2 Politiske målsætninger
Beskæftigelsesmål 2014
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejder hvert år en plan, som indeholder
de vigtigste indsatsområder for det kommende år. Formålet med planen er at sikre kontinuitet og
sammenhæng mellem de nationale, regionale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer, mål
og prioriteringer.
De udfordringer og prioriteringer, som indgår i planen, udspringer af:
• Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2014.
• Det årlige dialogmøde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesudvalget.
• Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands vurdering af arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesudvalgets mål for 2014 i Beskæftigelsesplanen for 2014 (målene bliver først vedtaget
i løbet af januar 2014):
Mål 1
Flere unge skal have en uddannelse
Det endelige resultatmål fastsættes i
januar 2014
Mål 2
Bedre og mere helhedsorienteret
hjælp til ledige på kanten af
arbejdsmarkedet – færre personer
på førtidspension
Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 28 pct.
svt. en stigning på 6,3 procentpoint fra december 2012 til
december 2014.
Tilgangen af personer til førtidspension skal
begrænses til 55 personer i december
2014 (rullende år), svt. et fald på 17,4 pct.
fra december 2012 til december 2014.
Det endelige resultatmål fastsættes i
januar 2014
Mål 3
Langtidsledigheden skal bekæmpes
Det endelige resultatmål fastsættes i
januar 2014
Mål 4
En tættere kontakt og styrket dialog
med de lokale virksomheder
Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der
har været ledige i min. 80 pct. af tiden
inden for de seneste 52 uger - skal
begrænses til 317 personer (antal personer) i
december 2014, svt. et fald på 15 pct. fra
december 2012 til december 2014.
Det er endnu ikke muligt at få data omkring
målet. Der er derfor ikke fastsat et foreløbigt
mål.
Det endelige resultatmål fastsættes i
januar 2014
98
Beskæftigelsesudvalget
3 Budgetforudsætninger
Budgettet er udarbejdet på baggrund af
•
•
•
•
•
Budgetterne for 2013 tillagt pris- og lønfremskrivning
Registreret faktisk udvikling i 2013
Vedtagne lovændringer med betydning for beskæftigelsesområdet
Mål og strategier i Beskæftigelsesplan 2014
Øvrige ændringer (se tabel 5.1)
Skønnene er baseret på den forventede ledighedsudvikling jf. prognoser fra Finansministeriet og
Beskæftigelsesregionen. Fordelen ved at anvende de ministerielle prognoser, der er udarbejdet på
kommuneniveau med afsæt i kommunespecifikke forhold, er, at der derved sikres en parallelitet til
finansieringssiden. Derved skulle det også gerne sikres, at eventuelle afvigelser på Beskæftigelsesudvalgets område modsvares af en tilsvarende udvikling i tilskud og udligning.
Endvidere er der som konsekvens af den generelle konjunkturudvikling regnet med en øget aktivitet
på fleksjobområdet, idet der forventes flere borgere på ledighedsydelse.
I budget 2014 regnes der på store dele af budgetområdet med helårspersoner og dertil kommer at
det på de fleste områder er aktivitetsbaseret, således at der til hver helårsperson er regnet med en
gennemsnitspris.
Samlet set vil der være lidt færre sager på beskæftigelsesområdet i 2014. Målt på udviklingen fra
2011 forventes der at være et fald på 6 pct. til 2014. I årspersoner afspejler det en udvikling fra 4.357
årspersoner i 2011 til 4.094 årspersoner i 2014. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er et betydeligt større antal borgere mellem 18 og 64, der årligt er i kontakt med Jobcenteret, men som kun i
en begrænset periode eller slet ikke modtager en overførselsindkomst. Faxes befolkning i den erhvervsaktive alder udgjorde i 2013 til sammenligning 21.214 indbyggere. Jobcenteret er således i
kontakt med mellem 1/5 og 1/4 af den erhvervsaktive befolkning hvert år.
Tabel 3.1: Årspersoner på de forskellige ydelser (helårspersoner).
Introduktionsydelse
Førtidspension
Sygedagpenge *
Kontanthjælp*
A-dagpenge*
Revalidering*
Fleksjob m.v.*
Løntilskud*
I alt
INDEKS
2011
60
1.186
590
807
882
140
488
204
4.357
2012
55
1.155
564
860
942
130
506
201
4.413
2013
55
1.166
520
908
815
133
566
117
4.280
2014
66
1.149
520
915
677
130
529
108
4.094
100
101
98
94
* Gennemsnit i 2013 januar til maj.
Kilde: Jobindsats.dk
99
Beskæftigelsesudvalget
3.1 Faste ejendomme
3.1.1. Boligplacering af flygtninge
3.1.1.1 Aktivitet
I forbindelse med modtagelsen af flygtninge afholdes udgifter til midlertidig boligplacering og
flygtninges egenbetaling på denne funktion. Udgifterne vil blandt andet være til huslejedækning,
udover flygtningenes egenbetaling, samt renovering af boliger, så disse kan bruges som midlertidigt
boligplaceringssted. Satserne for flygtningenes egenbetaling ved brug af midlertidig boligplacering
er reguleret ved lov.
Størstedelen af de flygtninge, som Faxe Kommune har modtaget de seneste år, har været enlige.
Det har derfor været nødvendigt, at gøre brug af midlertidig boligplacering i højere grad end tidligere, idet der ikke har været den fornødne kapacitet af 1 værelses lejligheder, stillet til rådighed af
de almene boligselskaber i Faxe Kommune.
Kommunen har tidligere benyttet sig af midlertidig leje af private boliger, såsom sommerhusudlejning. Denne midlertidige boligplaceringsform er dog omkostningstung i forhold til lejeudgifter, og
desuden forbundet med en høj risiko for istandsættelsesudgifter ved hver fraflytning.
Der er i sommeren 2012 og foråret 2013 istandsat to af Faxe Kommunes egne boliger, som nu bruges til midlertidig boligplacering, henholdsvis Gl. Næstvedvej 40 og Tingvej 4 ”Brummen”. Således
har vi nu henholdsvis 7 og 8 værelser, som bruges til denne midlertidige boligplacering.
Budgettet er skønnet ud fra de årlige forventede forbrugsudgifter og en forventet indtægt for værelsesudlejning i form af flygtningenes egenbetaling.
3.1.1.2 Serviceniveau
Som udgangspunkt modtager kommunen flygtninge jfr. tildelt flygtningekvote. Serviceniveauet på
området er afhængig af hvorledes modtagne flygtninge fordeles på enlige/familier og således
hvorvidt de skal midlertidigt boligplaceres.
3.1.1.3 Kvalitet
Det skal sikres, at den enkelte flygtning placeres i permanent bolig hurtigst muligt.
3.1.2 Driftssikring af boligbyggeri
3.1.2.1 Aktivitet
Udgifter til istandsættelse, når flygtninge fraflytter anviste boliger samt udgifter til lejetab m.v., herunder manglende udlejning vedrørende andre end flygtninges flytning, afholdes via denne funktion (undtaget er dog lejetab og lejeindtægter i forbindelse med ældreboliger).
Når kommunen gør brug af sin anvisningsret til at disponere over typisk hver 4. ledige lejlighed i de
almene boligbyggerier, har kommunen en pligt til at sikre betalingen af istandsættelse og evt. lejetab ved fraflytning. Kommunen skal/kan herefter gøre udgiftskravet gældende overfor borgeren,
som derved får en gæld til kommunen.
Budgettet er P/L fremskrevet, idet der forventes uændret aktivitet.
3.1.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.1.2.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning
100
Beskæftigelsesudvalget
3.2 Folkeskolen m.v. - Ungdommens Uddannelsesvejledning
3.2.1 Aktivitet
Faxe Kommune har for opgaven vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning indgået et fælleskommunalt samarbejde med Næstved og Vordingborg kommuner, UU Sjælland Syd. Der udarbejdes årligt et budget. Udgifterne fordeles forholdsmæssigt imellem kommunerne efter befolkningstallene for de unge mellem 15 og 24 år.
Budgettet for 2014 er P/L fremskrevet, idet der forventes uændret aktivitet.
3.2.2 Serviceniveau
Vejledningen skal bidrage til, at de unges frafald fra uddannelserne begrænses mest muligt, og at
den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.
Ved frafald fra skole eller job vil de unge blive kontaktet af en ungdomsvejleder. Ligesom vejlederne har en løbende kontakt med de unge, der er i job, som dog endnu ikke har fået et tilfredsstillende forløb.
3.2.3 Kvalitet
UU’s vejledning skal medvirke til;
At 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse (regeringens målsætning for
2015).
At sikre, at den unge og dennes familie har let og hurtig adgang til vejledning og opbakning til uddannelse.
At sikre, at de unge får en koordineret indsats – både hvad angår de 15-17-årige og i forhold til
overgangen, når den unge fylder 18 år.
3.3 Ungdomsuddannelser
3.3.1 Produktionsskoler
3.3.1.1 Aktivitet
Tabel 3.3.1: Samlet aktivitet på Produktionsskoler
Budget år
Aktivitetsår
Under 18 år
2012
2011
23,00
2013
2012
31,18
2014
Skøn 2013*
32,43
Over 18 år
25,28
34,71
36,10
*Skøn er på baggrund af 2. kvartal 2013, fremskrevet med forventet aktivitetsstigning.
I alt
48,28
65,89
68,53
De kommunale bidrag i 2013 pr. årselev udgør 34.307 kr. for unge under 18 år og 59.077 for unge på
18 år og derover. Produktionsskoleaktiviteten i 2013 bevirker kommunal udgift i 2014.
Der har været en stor stigning i produktionsskoleophold fra 2011 til 2012, hvilken tendens forventes
at fortsætte i 2013 (aktiviteten i 2013 ligger til grund for udgiften i 2014). Der er i Jobcenteret et stort
fokus på, at få de unge indenfor produktionsskolemålgruppen, til at vælge produktionsskoleophold,
og de er blevet henvist til Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvorfra visiteringen sker.
101
Beskæftigelsesudvalget
3.3.1.2 Serviceniveau
Kommunen stiller det antal forløb til rådighed, som skønnes nødvendigt.
3.3.1.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.3.2 Erhvervsgrunduddannelser
3.3.2.1 Aktivitet
Tabel 3.3.2: Aktivitet for EGU-forløb
Antal personer i EGU forløb pr. 31/12
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
2012
12
2013
10*
2014
15
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser.
Området indeholder udgifter til skoleydelse, med 65 % refusion.
Undervisningsudgifter og supplerende tilskud som mentorvejledning i forbindelse med skoleundervisning, med 50 % refusion.
Ovenstående områder er endvidere reguleret af maksimumbeløb for statsrefusion og omfattet af
budgetgarantien.
Det kan nævnes, at udgifter til praktik på værkstedsskoler og transport ikke er omfattet af hverken
refusions- eller budgetgarantiordningen.
Der forventes en aktivitet på cirka 15 elever. For at fremme muligheden for at også de svageste
unge får en uddannelse og derved sikrer sig selvforsørgelse på længere sigt, forsøges det fortsat ind
i 2014, at øge tilgangen til EGU.
Faxe Kommune har indgået aftale med Produktionsskolen Klemmenstrupgård om, at de forestår
EGU forløbene, inklusiv at skaffe praktikpladser til eleverne. Imidlertid skal der være indgået en
praktikpladsaftale, før der kan oprettes et EGU-forløb og på samme vilkår som for de ordinære lærlinge-/elevuddannelser, står EGU eleverne overfor udfordringer med at skaffe praktikplads.
Skønnet bygger på en forventning om et højere aktivitetsniveau end i 2013.
3.3.2.2 Serviceniveau
Kommunen stiller det antal forløb til rådighed, som skønnes nødvendigt.
3.3.2.3 Kvalitet
Forløbene er udformet således, at borgerne har mulighed for at sikre sig de kompetencer, der er
med til at øge chancerne for, at de kan finde sig et lønnet arbejde.
102
Beskæftigelsesudvalget
3.4 Tilbud til udlændinge
3.4.1 Aktivitet
Tabel 3.4.1: Kvotefordeling (ekskl. eventuelt kvotetillæg) for flygtninge
År
kvote
2010
29
2011
28
2012
35
2013
33
2014
27
Modtaget
28
22
23
22*
* Modtagede flygtninge pr. 31. august 2013.
Integrationsområdet omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og udlændinge udenfor
EU, som er gift med herboende danskere eller udlændinge. For disse borgergrupper kan der hjemtages diverse statstilskud, dækkende grundtilskud, resultattilskud og statsrefusion.
Herudover omfatter integrationsområdet borgere med AU pair tilladelse samt EU-borgere med erhvervs- og/eller studie opholdstilladelse. Udgifterne til danskundervisning/integrationsprogram
dækkes, indenfor et beregnet rådighedsbeløb, med 50 pct. statsrefusion.
Kommunens opgaver i henhold til Integrationsloven omfatter 3-årige introduktionsprogrammer,
udbetaling af kontanthjælp til udlændinge m.v. samt samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen.
Der er en generel usikkerhed i forhold til antallet af modtagne flygtninge i forhold til flygtningekvoten og eventuelt tillæg dertil, som kommunen kan modtage orientering om at modtage, via Udlændingestyrelsen i løbet af året. Endvidere er der en usikkerhed i hvilke typer af flygtninge vi modtager, da der kan være tale om enlige, pensionister, familier med og uden børn samt uledsagede
flygtningebørn. Herudover har flygtningene mulighed for at søge om familiesammenføring med
deres familier. Familiesammenførte tæller ikke med i flygtningekvoten.
Tilgangen af flygtninge i 2014 med et forsørgelsesbehov, forventes at gå næsten op med afgangen
af flygtninge i løbet af året.
Aktiviteten i 2014 vil være fordelt med 45 flygtninge, der modtager ydelse hele året. 20 flygtninge
som i løbet af året overgår fra den 3-årige integrationsforpligtelse til egenforsørgelse eller anden
offentlig forsørgelse, og derfor kun medtages som 10 helårspersoner. 27 nye flygtninge (i henhold til
flygtningekvoten for 2014), hvoraf det skønnes at cirka 11 helårspersoner vil være berettiget til ydelser i henhold til integrationsloven.
Tabel 3.4.2: Aktivitetsfordeling flygtninge/integranter
2013*
Gns. antal personer på introduktions60
ydelse
Gns. antal selvforsørgende, hvor
kommunen har integrationsforpligtel17
sen
Gns. antal uledsagede flygtninge1
børn
Aktivitet i alt
78
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
103
2014
66
12
1
79
Beskæftigelsesudvalget
3.4.2 Serviceniveau
I henhold til lovgivning.
3.4.3 Kvalitet
Det skal sikres, at flest mulige er i ordinært arbejde eller uddannelse efter det 3-årige introduktionsprogram.
3.5 Førtidspensioner og personlige tillæg
3.5.1 Personlige tillæg
3.5.1.1 Aktivitet
Der forventes en stigning i udgifterne til personlige tillæg, skønnet på baggrund af udgifterne pr. 31.
juli 2013.
3.5.1.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.5.1.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.5.2 Førtidspension
3.5.2.1 Aktivitet
Tabel 3.5.1: Aktivitet for førtidspension
Gns. antal førtidspensionister med 50
pct. nettoudgift, tilkendt før 1/1-1999
Gns. antal førtidspensionister med 65
pct. nettoudgift, tilkendt før 1/1-2003
Gns. antal førtidspensionister med 65
pct. nettoudgift, tilkendt efter 1/12003 – herunder også de nye førtidspensioner, tilkendt efter 1/1 2013
Aktivitet i alt
2013*
2014
Gnsl. mdl.
pension
2014**
227
210
5.884
311
284
6.834
621
655
9.723
1.159
1.149
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
** Udover den skønnede gennemsnitlige aktivitet beregnet i forhold til gnsl. Månedlig pension, har kommunen
også udgifter til mellemkommunal refusion af førtidspensionsudgifter. Når en borger er anbragt af Faxe Kommune i en anden kommune, eller omvendt, skal opholdskommunen udbetale pensionen til borger, og derefter
sker der en afregning af nettoudgiften imellem kommunerne. I 2014 skønnes der mellemkommunale nettoudgifter for ca. 1,7 mio. kr.
Der sker en løbende afgang af de gamle førtidspensioner, tilkendt før 1/1 2003, hvorfor udgifterne
hertil bliver lavere og vil udfases helt med tiden. Til gengæld er de førtidspensioner der er tilkendt
efter 1/1 2003 og også efter den nyeste førtidsreform fra 1/1 2013 dyrere for kommunen, idet pensionisterne modtager en højere månedlig ydelse, og statsrefusionen er lavere.
Skøn for til- og afgang på de ”gamle” førtidspensioner sker på baggrund af tidligere års statistiske
udvikling. Tilgangen består af tilflytninger og afgangen af fraflytninger, overgang til folkepension
samt naturlig afgang.
104
Beskæftigelsesudvalget
De ”nye” tilkendelser af førtidspension sker på baggrund af indstilling fra rehabiliteringsteam samt
ved tilflytninger fra andre kommuner. Skøn for tilgangen sker på baggrund af tidligere års statistiske
udvikling samt i forhold til de forventede tilkendelser.
Tabel 3.5.2: Behandlede førtidspensionsansøgninger i Faxe Kommune
2009
2010
2011
Bevilget
83
70
61
Afslag
10
24
9
2012
68
18
Kilde: Ankestyrelsen, Førtidspensionsstatistik – Kommunale førtidspensionsafgørelser efter område, afgørelse og
pensionstype.
Nedenstående diagram viser den procentvise fordeling mellem tilkendelser og afslag af førtidspensionsansøgninger i Faxe Kommune sammenlignet med udviklingen for Region Sjælland, for årene
2009 til 2012.
Kilde: Ankestyrelsen; Førtidspensionsstatistik – Kommunale førtidspensionsafgørelser efter område, afgørelse og
pensionstype.
3.5.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.5.2.3 Kvalitet
Førtidspension bevilges i henhold til gældende lovgivning, hvilket bl.a. betyder, at alle muligheder
for tilbagevenden til arbejdsmarkedet er søgt og vurderet udtømte, og der skal være et tværfagligt
samarbejde blandt andet i form af rehabiliteringsmøder, således at ingen indsatser er udeladt.
105
Beskæftigelsesudvalget
3.6 Kontante ydelser
3.6.1 Sygedagpenge
3.6.1.1 Aktivitet
Tabel 3.6.1: Aktivitetsfordeling sygedagpenge (helårspersoner)
2013*
2014
Gns. antal personer på passiv sygedagpenge mellem 5 og 8 uger, 50
70
70
pct. refusion
Gns. antal personer på passiv sygedagpenge samt aktiv sygedagpenge,
258
258
mellem 9 og 52 uger, 30 pct. refusion
Gns. antal personer mellem 9 og 52
uger på aktiv sygedagpenge, 50 pct.
35
35
Refusion
Gns. antal personer over 52 uger,
70
70
uden refusion
Aktivitet i alt
433
433
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
Efter gældende regler er en sygemeldt lønmodtager berettiget til sygedagpenge fra kommunen,
når lønmodtageren har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommen med mindst 240 timers beskæftigelse, denne regel blev gældende fra 2. juli 2012.
Der udbetales ikke sygedagpenge på søgnehelligdage.
3.6.1.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2014.
3.6.1.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, men det skal sikres, at sygedagpenge er en korttidsydelse, som
hurtigst muligt skal afløses af enten en raskmelding eller andet helbreds- og beskæftigelsesfremmende initiativ.
3.6.2 Sociale formål
3.6.2.1 Aktivitet
På denne funktion registreres udgifter vedrørende samværsret med børn, udgifter til sygebehandling og hjælp til enkeltudgifter og flytning. Desuden udgifter i forbindelse med efterlevelseshjælp.
Budget er P/L fremskrevet, idet der forventes uændret aktivitet.
3.6.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning
3.6.2.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning
106
Beskæftigelsesudvalget
3.6.3 Kontanthjælp og aktivering
3.6.3.1 Aktivitet
Tabel 3.6.2: Aktivitetsfordeling gældende for kontanthjælpsmodtagere (helårspersoner)
2013*
2014
Gns. antal personer på passiv kon633
637
tanthjælp
Gns. antal aktiverede kontanthjælps125
115
modtagere, 30 pct. refusion
Gns. antal aktiverede kontanthjælps89
84
modtagere, 50 pct. refusion
Gns. antal aktiverede kontanthjælpsmodtagere på forrevalidering, 50 pct.
1
1
refusion
Gns. antal løntilskud, 50 pct. refusion
59
58
Aktivitet i alt
907
895
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
Der forventes et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som følge af en ekstra indsats med
henblik på at nedbringe varigheden på kontanthjælp, heri er der taget højde for de personer, som
forventes at være berettiget til kontanthjælp efter de har mistet retten til A-dagpenge på grund af
afkortningen af dagpengeperioden.
I forhold til 2013 forventes et relativt fald i aktiveringsindsatsen på lav refusion som følge af kontanthjælpsreformen og et tilsvarende relativt større antal med høj refusion, som omfatter den virksomhedsrettede aktivering.
I løbet af 2014 vil der skulle ske en tilpasning af gennemsnitspriserne, idet kontanthjælpsreformen
betyder et fald i den gennemsnitlige ydelse for nogle persongrupper, samt ændringer i sammensætningen af aktiveringsindsatsen.
3.6.3.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2014.
3.6.3.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor det skal sikres, at flest mulige borgere undgår langtidsledighed og kommer hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
3.6.4 Boligstøtte
3.6.4.1 Aktivitet
Der forventes et mindre fald i antallet af modtagere af boligstøtte, hvilket hænger sammen med
forventningen om lavere ledighed.
Tabel 3.6.3: Aktivitetsfordeling for Boligstøtte
Gns. antal modtagere af boligydelse
Gns. antal modtagere af boligsikring
Aktivitet i alt
* Antal er i henhold til budgetskøn 31/8 2013.
2013*
1.822
1.027
2.883
3.6.4.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
107
2014
1.820
1.029
2.849
Beskæftigelsesudvalget
3.6.4.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.6.5 Dagpenge forsikrede ledige
3.6.5.1 Aktivitet
Tabel 3.6.4: Aktivitetsfordeling for forsikrede ledige (helårspersoner)
2013*
2014
Antal personer med 100 pct. medfi0
0
nansiering
Gns. antal personer på passiv dag575
457
penge, 70 pct. medfinansiering
Gns. antal personer på aktiv dagpen20
21
ge, 70 pct. medfinansiering
Gns. antal personer på aktiv dagpen48
48
ge, 50 pct. medfinansiering
Aktivitet i alt
643
526
* Antal er i henhold til budgetskøn 31/8 2013.
Aktiviteten vedrørende forsikrede ledige udgør nettoledighed målt i antal helårspersoner. Herudover skal blandt andet medtages den samlede aktivitet under funktion 05.68.91 – Beskæftigelsesindsats (forsikrede ledige). Både ydelsen og driftsudgifterne til forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet fra staten.
I forbindelse med regeringens aftale om genopretning af dansk økonomi tilbage i 2010, vedtog
man en lovændring, som betød, at forsikrede ledige, der begynder en dagpengeperiode den 1.
juli 2010 eller senere, får en dagpengeperiode på 2 år indenfor 3 år. Før lovændringen var dagpengeperioden på 4 år inden for 6 år. I forbindelse med Finanslovsvedtagelsen for 2012 blev det
imidlertid vedtaget at udskyde nedsættelsen af dagpengeperioden til 1. januar 2013 og indføre en
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt retten til dagpenge. Fra 2014 bliver der indført en
arbejdsmarkedsydelse.
Det forventes at antallet af forsikrede ledige i 2014 vil falde i forhold til 2013, både på grund af forventningen om et generelt fald i ledigheden men i høj grad på grund af afkortningen af dagpengeperioden. Herudover iværksættes der i Faxe Kommune en ekstra indsats for at nedbringe varigheden på dagpenge målt i forhold til 2012.
Til gengæld vil en del forsikrede ledige enten være på den kommende arbejdsmarkedsydelse eller
kontanthjælp.
3.6.5.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2014.
3.6.5.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor det sikres, at flest mulige borgere undgår langtidsledighed
og kommer hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
108
Beskæftigelsesudvalget
3.7 Revalidering
3.7.1 Revalidering
3.7.1.1 Aktivitet
Tabel 3.7.1: Aktivitetsfordeling for revalidering (helårspersoner)
2013*
2014
Gns. antal personer på revaliderings5
5
ydelse, 30 pct. refusion
Gns. antal personer på revaliderings92
92
ydelse, 50 pct. refusion
Gns. antal personer i løntilskud med 50
4
4
pct. refusion
Gns. antal personer på revaliderings21
21
ydelse, 65 pct. refusion
Aktivitet i alt
130
130
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
Revalidering er et værktøj, der kan opkvalificere ledige og sygemeldte til at genvinde et stabilt
og varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Jobcentret har haft fokus på revalidering, som et godt værktøj for at bringe så mange borgere
som muligt ud på arbejdsmarkedet, det gælder både de borgere som har været sygemeldt og
dem som gennem længere tid har modtaget kontanthjælp.
3.7.1.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.7.1.3 Kvalitet
Flest mulige kan blive opkvalificeret til selvforsørgelse.
3.7.2 – Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger samt modtagere af
ledighedsydelse
3.7.2.1 Aktivitet
Tabel 3.7.2: Aktivitetsfordeling for løntilskud
Gns. antal personer i fleksjob
Gns antal personer i flekslønstilskud
Gns. antal personer på ledighedsydelse udover 18 måneder, uden refusion
Gns. antal personer på passiv ledighedsydelse, 30 pct. Refusion
Gns. antal personer på aktiv ledighedsydelse, 30 pct. Refusion
Gns. antal personer på aktiv ledighedsydelse, 50 pct. Refusion
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
2013*
339
35
2014
330
44
90
80
59
74
12
5
21
23
536
556
109
Beskæftigelsesudvalget
Fleksjob giver mulighed for, at personer med varigt nedsat arbejdsevne kan komme i beskæftigelse, idet der tages visse skånehensyn på arbejdspladsen. Ledighedsydelse udbetales til borgere, der er godkendt til fleksjob, men endnu ikke ansat.
Der har været en aktivitetsstigning på området i forhold til ledighedsydelse. Flere borgere, som
har søgt førtidspension og som har modtaget afslag herpå, er i stedet tilkendt fleksjob. Dette
skønnes som en god løsning for borgeren, idet denne således fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet, men i det seneste år har det været vanskeligt at finde fleksjob svarende til den
nettotilgang der har været, hvilket tillige har betydet en stigning i antallet af sager, hvortil der
ikke kan opnås refusion. I forbindelse med at der pr. 1. januar 2013 er indført ressourceforløb forventes det at antallet af personer på ledighedsydelse vil stabilisere sig og falde lidt i løbet af
2014.
Der foregår et skarpt ledelsestilsyn på området i forhold til tilkendelser af fleksjob, herunder at
tilkendelseskriterierne er opfyldt.
3.7.2.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2014.
3.7.2.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor flest mulige fastholdes på arbejdsmarkedet for at undgå
overgang til permanent passiv forsørgelse.
3.8 Arbejdsmarkedsforanstaltninger
3.8.1 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats
3.8.1.1 Aktivitet
Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats, varetaget af Faxe Kommune eller en anden aktør.
Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering
af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse.
Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt til udgifter til deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for et fælles driftsloft på 13.329 kr. pr. helårsperson (2013-priser).
Driftsudgifter til ordinær uddannelse
Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse eller personer som får opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud.
Som eksempler på uddannelser, der har hjemmel i lovgivning, kan på Undervisningsministeriets område nævnes AMU-kurser, SOSU-uddannelser, erhvervsuddannelser samt korte, mellemlange og
lange videregående uddannelser o.lign.
Øvrige driftsudgifter
Grupperingen anvendes til øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering, fx særligt tilrettelagte projekter, herunder Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) samt uddannelsesforløb, herunder praktik
i uddannelsesforløbet og danskundervisning, flyttehjælp, undervisningsmateriale efter §§ 76-77,
udgifter til partnerskabsaftaler, opkvalificering, eller personer som får opkvalificering i forbindelse
med ansættelse uden løntilskud.
110
Beskæftigelsesudvalget
Driftsudgifter for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse
Grupperingen anvendes til driftsudgifter til vejledning og opkvalificering, der deltager i seks ugers
selvvalgt uddannelse. De uddannelser, man kan deltage i, svarer til de uddannelser, man kan deltage i efter reglerne om VEU-godtgørelse og SVU-støtte. For kurser på videregående niveau gælder
der fortsat et prisloft, som betyder, at prisen for et kursus på videregående niveau ikke må overstige
3.648,32 kr. pr. fuldtidsuge (2013-priser).
Tabel 3.8.1: Aktivitet for 6 ugers selvvalgt uddannelse(helårspersoner)
2013*
2014
Gns. antal personer i seks ugers selv17
14
valgt uddannelse
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen nedenfor ”Generelt om det fælles driftsloft”.
Det fælles driftsloft
Som led i finanslovsaftalen for 2013 blev det besluttet at reducere det fælles driftsloft i perioden
2013-16 med henblik på at finansiere aftalen om Uddannelsesløft og Ungepakken ”Uddannelse og
konkrete joberfaringer skal få unge i job”, dertil kommer et ønske om at understøtte en øget brug af
virksomhedsrettede tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Driftsloftet udgør således
13.329 kr. (2013 sats) pr. helårsperson, hvilket er ca. 1.000 kr. mindre pr. helårsperson end før reduktionen for driftsudgifter til aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, adagpenge-modtagere, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere samt deltagere i seks
ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering inden for loftet. Antallet af helårspersoner fastlægges ud fra den faktiske ledighed det enkelte år.
Der er i budget 2014 beregnet et driftsloft på kr. 32.729.519 kr., svarende til 2.424 helårspersoner.
Udgifter under det fælles driftsloft er beregnet til 36.976.372 kr., hvilket med det beregnede driftsloft
vil betyde udgifter på 4.246.853 kr., som der ikke ydes refusion i forhold til.
Kontanthjælpsreformen betyder, at der ikke kan hjemtages refusion for bl.a. opkvalificering- og
vejledningsforløb. Der er på nuværende endnu ikke et fuldt overblik over konsekvenserne heraf,
derfor skal der i løbende i 2014 foretages budgettilpasning på området.
Endvidere er det efter vedtagelsen af kontanthjælpsreformen besluttet at splitte driftsloftet op i to
dele samt reducere det yderligere. Således vil der fra 2014 være et driftsloft gældende for dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp på kr. 10.766 og et for revalidering, ledighedsydelse
samt sygedagpenge på kr. 10.585. Der er endnu ikke lavet endelig budget, hvori der er taget højde
for de nye driftslofter, da det helt afhænger af, hvor mange personer der skal i de forskellige kategorier i forbindelse med kontanthjælpsreformen, dette arbejde er Jobcentret i skrivende stund ikke
færdige med, ligesom der er lovgivning på beskæftigelsesområdet, som vil være gældende fra 1.
januar 2014, men som endnu ikke er endeligt vedtaget – f.eks. den kommende arbejdsmarkedsydelse.
111
Beskæftigelsesudvalget
Tabel 3.8.1: De budgetterede udgifter som er indeholdt i driftsloftet for budget 2014 fordeler sig således (2014-priser):
Funktion Gruppering Tekst
Beløb
03.38.77
001 Daghøjskoler
0
05.57.75
007 Godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere
1.132.129
05.68.90
001 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for dagpengemodtagere
2.407.383
05.68.90
002 Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere
2.155.105
05.68.90
003 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for kontanthjælpsmodtagere
2.014.333
05.68.90
004 Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere
11.651.732
05.68.90
005 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for revalidender / forrevalidender
8.810.668
05.68.90
006 Øvrige driftsudgifter for revalidender / forrevalidender
2.052.557
05.68.90
007 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for sygedagpengemodtagere
0
05.68.90
008 Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere
0
05.68.90
009 Øvrige driftsudgifter for modtagere af ledighedsydelse
800.800
05.68.90
010 Driftsudgifter for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse
2.229.194
3.8.1.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.1.3 Kvalitet
Der arbejdes efter at få større succesrate med indsatserne end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden.
3.8.2 Beskæftigelsesindsats (forsikrede ledige)
3.8.2.1 Aktivitet
Tabel 3.8.2: Aktivitetsfordeling for løntilskud forsikrede ledige
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion - statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion - private arbejdsgivere
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion - forsikrede ledige over 55 år
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion - kommunale arbejdsgivere (de samlede bruttoudgifter til løntilskudsansættelse i en kommune)
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
2013*
2014
4
4
19
16
7
6
30
25
60
51
Som konsekvens af nedsættelsen af dagpengeperioden har der været et kraftigt fald i 2013 i brugen af løntilskud som aktiveringsredskab, dette fald forventes ikke at fortsætte i 2014, hvor der i stedet regnes med en stabilisering af niveauet. Der vil således fortsat være fokus på området, som
primært anvendes sent i ledighedsperioden.
Erstatninger
I forbindelse med ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for ledige ydelsesmodtagere, har Faxe
Kommune ansvaret for diverse erstatninger i forbindelse med blandt andet persontilskadekomst, og
skader som personer forvolder under deltagelse i opkvalificering, vejledningstilbud og virksomhedspraktik i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
112
Beskæftigelsesudvalget
Kommunerne har altid haft dette ansvar i forhold til områderne for kontanthjælp, revalidering og
ledighedsydelse. For forsikrede ledige har kommunerne først overtaget ansvaret pr. 1. januar 2010.
Der er afsat budget til at imødekomme udgifter i forbindelse med erstatningskrav, for forsikrede
ledige er der afsat 119.889 kr. (2014-priser) beregnet på baggrund af det antal helårspersoner der
ventes at være i aktivering
3.8.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.2.3 Kvalitet
Der arbejdes efter at få større succesrate med indsatserne end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden.
3.8.3 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner
3.8.3.1 Aktivitet
Tabel 3.8.3: Aktivitetsfordeling for løntilskud forsikrede ledige i kommunal beskæftigelse
2013*
2014
Gns. antal personer med løn til forsikrede ledige
49
25
med løntilskud
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
Aktiviteten skal ses i sammenhæng med den kommunale løntilskudsaktivitet på funktion 05.68.91
Beskæftigelsesindsats
3.8.3.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.3.3 Kvalitet
Der arbejdes efter at få større succesrate med indsatserne end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden.
3.8.4 Servicejob
3.8.4.1 Aktivitet
Tabel 3.8.4: Aktivitet for servicejob
Gns. antal personer i servicejob
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
2013*
1
2014
1
På funktionen registreres tilskud til ansættelse af personer i servicejob jf. lov om ophævelse af lov
om servicejob. Ved ansættelse af personer i servicejob udbetaler staten et tilskud.
3.8.4.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.4.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
113
Beskæftigelsesudvalget
3.8.5 Seniorjob
3.8.5.1 Aktivitet
Tabel 3.8.5: Aktivitet for seniorjob
Gns. antal personer i seniorjob
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/8 2013.
2013*
40
2013
60
Et seniorjob er en fastansættelse i en kommunal virksomhed (i bopælskommunen) for personer
over 55 år, som har opbrugt deres dagpengeret og som er medlem af efterlønsordningen. Lønog arbejdsvilkår følger gældende overenskomst på området eller tilsvarende arbejde. Kommunen modtager et årligt tilskud til ansættelsen på 132.018 kr. (2013 sats) pr. helårsperson.
I 2014 forventes en fortsat tilgang af personer til seniorjobordningen, som konsekvens af den afkortede dagpengeperiode.
3.8.5.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.5.3 Kvalitet
Det søges at give tilbud indenfor den enkeltes kompetenceområder.
3.8.6 Beskæftigelsesordninger
3.8.6.1 Aktivitet
Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og
uddannelsesindsats for unge mellem 15 og 17 år. Desuden udgifter til mentor, udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, jobpræmie til enlige forsørgere mv. samt lønudgifter
ved løntilskudsjob i kommunale virksomheder.
Endvidere konteres udgifter og indtægter vedrørende Faxe Sociale Udviklingscenter (beskæftigelsesdelen, Café Ådalen samt bygningsdrift) på funktionen.
I forbindelse med ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for ledige ydelsesmodtagere, har Faxe
Kommune ansvaret for diverse erstatninger i forbindelse med blandt andet persontilskadekomst, og
skader som personer forvolder under deltagelse i opkvalificering, vejledningstilbud og virksomhedspraktik i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
Udgifter til erstatninger konteres på funktionen - for kontanthjælpsmodtagere er der afsat 308.356
kr. (2014-priser) beregnet på baggrund af det antal helårspersoner der ventes at være i aktivering.
3.8.6.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.6.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor indsatsen understøtter, at den enkelte ledige kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
114
Beskæftigelsesudvalget
3.8.7 Øvrige sociale formål
3.8.7.1 Aktivitet
Her registreres udgifter til tinglysningsafgift pålagt kommunen i forbindelse med lån til ejendomsskatter og boligydelseslån.
Vilkårene for lån til betaling af ejendomsskat er ikke længere så gunstige som tidligere på grund af
ændrede rentesatser, hvorfor flere borgere har tilbagebetalt deres lån, og færre optager nye. Det
betyder at udgifterne løbende bliver lavere.
3.8.7.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.7.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.9 Fællesudgifter og administration - Politisk organisation (LBR)
3.9.1 Aktivitet
Politisk organisation – Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR)
LBR skal overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om,
hvordan man kan forbedre den kommunale og statslige indsats i jobcenteret.
I forbindelse med kommunernes nye tilbud om nytteindsats fra 2014, som bliver endnu en af jobcenterets muligheder for at motivere ledige til uddannelse eller job, bliver det LBR’s rolle og ansvar,
at godkende en dispensation fra rimelighedskravet i henhold til reglerne herom i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
3.9.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.9.3 Kvalitet
Fastlægges af LBR.
4 Udviklingstendenser
Beskæftigelsesområdet har gennem de senere år løbende gennemgået en række forandringer. En
del af ændringerne har været organisatoriske, hvor kommunerne har overtaget en stadig stigende
andel af opgaveporteføljen. En del af ændringerne har omhandlet ændrede incitamentsstrukturer
i form af ændrede refusionsregler. Sidstnævnte har bl.a. betydet, at det fra 2011 ikke har været
økonomisk fordelagtigt, at anvende afklaringsforløb – en aktiveringsform, der til og med 2010 var
hyppigt anvendt.
I løbet af 2013 er der sket en række ændringer. For det første er reformen på førtidspensions - og
fleksjobområdet blevet implementeret og herunder er der kommet nye ydelser til i form af ressourceforløbsydelse og flekslønstilskud. Reformen bevirker at personer, der ikke er helt oplagte til førtidspension, skal i et ressourceforløb. Samlet set bevirker reformen flere og stigende udgifter til ressourceforløbsydelse og færre udgifter til førtidspension og fleksjob.
For det andet har afkortningen af dagpengeperioden betydet at væsentlig flere end først antaget
er faldet ud af dagpengesystemet, hvilket betyder at udgifterne der dækkes af beskæftigelsestilskuddet er mindsket, hvilket dog modsvares af øgede udgifter til andre overførselsudgifter som ek-
115
Beskæftigelsesudvalget
sempelvis seniorjob, kontanthjælp samt den særlige uddannelsesordning, jf. nedenfor. (som blev
forlænget i 2013 til at gælde hele 2013).
For det tredje er der indført en uddannelsesordning for ledige, der mister dagpengeretten i løbet af
2013. Ordningen er udvidet fra i første omgang kun at gælde i 1. halvår af 2013 til at gælde hele
2013 og får afløb ind i 2014. Fra 2014 træder en ny ydelse, arbejdsmarkedsydelse, i stedet. Denne
ydelse betyder bl.a. at personer, der mister dagpengeretten, først kan få seniorjob, når de har været på offentlig forsørgelse i sammenlagt 4 år. Lovforslaget vedrørende arbejdsmarkedsydelsen er i
skrivende stund ikke fremsat endnu.
For det fjerde er målgruppen for seniorjobordningen i 1. halvår 2013 udvidet til også at omfatte personer mellem 55 og 57,5 år, det gælder således uanset, at efterlønsalderen er blevet forhøjet med
tilbagetrækningsreformen, der ville betyde en gradvis udskydelse af retten til seniorjob. I sammenhæng med afkortningen af dagpengeretten har det betydet en stor tilgang i 2013, som ventes for
alvor at slå igennem i 2014, hvor det får helårsvirkning.
I 2014 vil den netop vedtagne kontanthjælpsreform betyde administrative og økonomiske konsekvenser for kommunen. Omdrejningspunktet for reformen er, at den stiller store krav til helhed i indsatsen på tværs af sektorer, hvilket i særdeleshed er mellem beskæftigelses-, uddannelses- samt
socialområdet.
I korte træk rummer reformen en række større ændringer, som beskrives i det følgende:
Kontanthjælpen afskaffes for alle under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, i stedet
indføres en uddannelseshjælp, som svarer til SU-satsen. De unge der ikke er uddannelsesparate vil
modtage et aktivitetstillæg, der sammen med uddannelseshjælpen vil svare til ydelsen på den
nuværende kontanthjælpssats for unge under 30 år.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil fra
2014 modtage en ydelse, der er lavere end den nuværende ydelse men højere end SU-satsen,
dertil kommer at aktivitetsparate vil kunne modtage et aktivitetstillæg i aktive uger, således at satsen i de aktive uger vil svare til den nuværende sats.
Reformen betyder endvidere at samlevende par over 25 år, får pligt til at forsørge hinanden i forbindelse med ansøgning og modtagelse af uddannelses- og kontanthjælp, denne ordning får kun
halv virkning i 2014 og slår først fuldt igennem i 2015.
Ud over at reformen får økonomiske konsekvenser i forhold til ydelsesdelen så får reformen også
økonomiske konsekvenser for så vidt angår indsatsdelen, idet der sættes endnu mere fokus på uddannelse (især til unge under 30 år) og en virksomhedsrettet indsats, som bl.a. medfører at statsrefusionen helt bortfalder til opkvalificering og vejledningsforløb i de første 2 år af kontanthjælpsperioden (på nær til regne-, læse- og stavekurser) for jobparate kontanthjælpsmodtagere. For at understøtte en mere virksomhedsrettet indsats over for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagerebeskæres driftsloftet over aktiveringsudgifter til vejledning og opkvalificering.
Endvidere ændres økonomien vedrørende mentorstøtte, således at det er en afgrænset målgruppe, hvortil kommunerne kan hjemtage refusion for udgifterne til mentorstøtte. Fremadrettet kan
mentorstøtte tillige anvendes som aktivt tilbud til målgruppen, mens kommunen ikke længere får
refusion til mentorstøtte givet til beskæftigede, forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Udgifterne vil ikke længere være omfattet af budgetgarantien i stedet vil der blive
udmeldt en øvre ramme, som dog ikke vil omfatte personer i ressourceforløb.
Samlet set forventer staten at spare 1,2 mia. kr., når reformen er fuldt indfaset i 2017. I 2014 forventer
staten således at besparelsen på ydelsen netto vil være 720,4 mio. kr. på landsplan stigense til 960,2
116
Beskæftigelsesudvalget
mio. kr. i 2017, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. kr. i Faxe Kommune i 2014 stigende til ca. 6 mio. kr. i 2017.
På indsatsdelen forventer staten en besparelse på landsplan på netto 57,1 mio. kr. i 2014 stigende
til 222,4 mio. kr. i 2017, hvilket for Faxe svarer til en besparelse i 2014 på ca. 360.000 kr. stigende til 1,4
mio. kr. netto i 2017.
Med kontanthjælpsreformen forestår der en større udviklingsindsats på beskæftigelsesområdet. De
økonomiske konsekvenser bygger indtil videre kun på lovforslagets skøn, der er således ikke forhandlet færdigt med KL. Der er som konsekvens heraf heller ikke i økonomiaftalen med kommunerne taget højde for konsekvenserne af kontanthjælpsreformen.
Staten barsler endvidere med i løbet af 2014 at fremlægge et forslag til et nyt refusionssystem, der
vil bygge på et princip om, at der skal være ens refusionssatser på tværs af ydelser, som skal falde
over tid.
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2014 i forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2014 i budget 2013. De indarbejdede ændringer
er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Beskæftigelsesudvalget
2014
Oprindeligt budget (2014-priser)
501,8
Reduktioner
-8,4
Opprioriteringer
0,3
Budgettilpasninger
-5,0
Tekniske korrektioner
-1,3
Budget 2014
487,3
117
2015
501,8
-16,8
0,3
-5,0
-1,3
479,0
2016
501,8
-16,6
0,3
-5,0
-1,3
479,1
2017
501,8
-16,2
0,3
-5,0
-1,3
479,5
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
Oversigt over anlæg
(1.000 kr.)
Bygningsvedligeholdelse
Akut bygningsvedligeholdelsespulje
Restaurering af vandløb
Pulje klimatilpasning
Pulje til trafikhandlingsplan
Gadelys
Bedre trafikafvikling i Haslev
Asfaltkontrakt
Cykelstier
Trafiksanering Rønnede
Anlæg i alt
2014
5.700
2.000
530
1.048
500
1.800
500
9.600
400
200
22.278
2015
8.700
8.000
2016
8.700
3.000
2017
8.700
3.000
1.000
1.000
1.000
4.200
6.000
27.900
5.200
0
17.900
0
0
12.700
2014
5.700
2015
8.700
2016
8.700
2017
8.700
5.700
8.700
8.700
8.700
010051 Bygningsvedligeholdelse
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Med udgangspunkt i foreliggende vedligeholdelsesplaner – suppleret med fornyet vurdering
foretages en prioritering af de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder af de kommunale
bygninger, mhp. at der opstår færre akutte skader og nedslidning af bygningerne undgås.
Vedligeholdelsespuljen anvendes primært til vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm.
Forventet anlægsperiode
2014-2017.
010079 Akut bygningsvedligeholdelsespulje
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
2.000
2015
8.000
2016
3.000
2017
3.000
2.000
8.000
3.000
3.000
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Dele af Faxe Kommunes bygningsmasse har så stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, idet der i
adskillige år ikke været midler til at holde dem på ordentligt vedligeholdelses niveau.
118
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
Som følge af dette kan der opstå skader på bygningerne, som giver sundheds- og
sikkerhedsrelaterede problemer, med risici for fugt og skimmel til følge.
Ligeledes kan det være nødvendigt at rømme og nedrive udtjente bygninger.
Beløbet i 2014 medgår til den kommunale medfinansiering på 40 pct. til nedrivningspuljen på 3,1
mio. kr.
Forventet anlægsperiode
2014-2017.
071080 Restaurering af vandløb
2014
530
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
2016
2017
530
Ansvarlig enhed
Center for Teknik og Miljø
Projektbeskrivelse
Beløbet anvendes til fortsat restaurering af hovedsageligt kommunevandløb, blandt andet Vivede
Mølleå og Faxe Å.
Forventet anlægsperiode
2014
089080 Pulje Klimatilpasning
2014
1.048
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
2016
2017
1.048
Ansvarlig enhed
Center for Teknik og Miljø
Projektbeskrivelse
Beløbet anvendes til opfølgning på handleplan for klimatilpasning (bl.a. indsats vedrørende
vandløbsoversvømmelser ved Dalby) og opfølgning på rapport om skitseforslag til kystbeskyttelse
ved Faxe Ladeplads (detailprojektering af de skitseforslag, som der skal arbejdes videre med).
Forventet anlægsperiode
2014
119
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
211021 Pulje til trafikhandlingsplan
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
500
2015
1.000
2016
1.000
2017
1.000
500
1.000
1.000
1.000
Ansvarlig enhed
Center for Teknik og Miljø
Projektbeskrivelse
Center for Teknik & Miljø udarbejdede i 2012 en trafikhandlingsplan, der omhandler trafiksikkerhed,
tryghed, trafikafvikling og vejklassificering. Med fokus på tryghed og trafiksikkerhed blev der
udarbejdet en prioriteret handleplan/prioriteringsliste for perioden 2013 - 2017. Prioriteringslisten er
afstemt med konkrete trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger samt behovet for at udbedre disse.
Prioriteringslisten skal være med til at sikre, at de steder, hvor behovet for forbedringer er størst,
også prioriteres først.
Forventet anlægsperiode
2014 – 2017.
211080 Gadelys
2014
1.800
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
2016
2017
2015
2016
2017
1.800
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Bevillingen skal dække nye lamper og master i udelyskontrakten.
Forventet anlægsperiode
2014
211091 Bedre trafikafvikling i Haslev
2014
500
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
500
Ansvarlig enhed
Center for Teknik og Miljø
120
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
Projektbeskrivelse
I budgetforlig 2014 - 2017 er der i 2014 afsat 500.000 kr. til gennemførelse af en samlet trafikanalyse i
og omkring Haslev by.
Analysen skal afdække behovet for trafikale forbedringer, som skal tilgodese den fremadrettede
trafikafvikling i og omkring Haslev by, herunder alternative krydsningsmuligheder af jernbanen. I
forbindelse med analysen skal der blandt andet tages hensyn til de fremadrettede udviklingsplaner
for Haslev samt regionale udviklingsplaner vedrørende Femern forbindelse og Rute 54 (Næstved Rønnede).
Formålet med analysen er at udpege konkrete trafikale forbedringer og løsninger, som tilgodeser
de omtalte forhold, og som fremadrettet sikrer en god og sikker trafikafvikling i og omkring Haslev
by.
Forventet anlægsperiode
2014
212077 Asfaltkontrakt
2014
9.600
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
2016
2017
2015
4.200
0
4.200
2016
5.200
0
5.200
2017
9.600
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Bevillingen skal dække udgifter til ny asfalt i funktionskontrakterne.
Forventet anlægsperiode
2014
222002 Cykelstier
2014
400
0
400
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Etablering af cykelstier i Faxe Kommune sker i henhold til kommunens samlede trafikhandlingsplan.
Cykelstierne skal binde kommunen og ikke mindst kommunens byer bedre sammen for de bløde
trafikanter. Ligeledes medvirker det til at øge grundlaget for bevægelse og øget sundhed for
borgerne.
Forventet anlægsperiode
2014 – 2016.
121
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
222081 Trafiksanering Rønnede
2014
200
0
200
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
6.000
0
6.000
2016
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
I 2012 og 2013 blev der gennemført omfattende analyser af trafikafviklingen i Rønnede, som skal
danne grundlag for udpegningen af de endelige trafikale løsningsmodeller i og omkring Rønnede
by. Analyserne påpeger akutte kapacitetsproblemer i krydsene Ny Næstvedvej/Vordingborgvej og
Faxevej/Vordingborgvej. For at sikre en bedre trafikafvikling anlægges der rundkørsel i krydset
Vordingborgvej/Ny Næstvedvej. I krydset Vordingborgvej/Faxevej optimeres lysreguleringen og
der anlægges sparate svingfaser på Faxevej og Vordingborgvej. Projekteringsfasen gennemføres i
2014 og anlægsfasen i 2015.
Forventet anlægsperiode
2014 - 2015
122
Anlæg - Uddannelsesudvalget
Oversigt over anlæg
(1.000 kr.)
Skolereform – inventar og
lokaleændringer
IT på Uddannelsesområdet
Renovering af faglokaler
I alt
2014
750
0
0
750
2015
0
1.000
1.000
2.000
2016
0
2017
1.000
1.000
2.000
0
1.000
1.000
2.000
301080 Skolereform – inventar og lokaleændringer
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
750
0
750
2015
0
0
0
2016
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
Staten giver i 2014 en midlertidig forhøjelse af bloktilskuddet på 4,1 mio. kr. til dækning af
implementeringsomkostninger i forbindelse med den nye skolereform.
Af disse 4,1 mio. er 750.000 budgetteret på anlægsrammen med henblik på at kunne dække
nødvendige udgifter til inventar og lokaleændringer.
Delprojekter er ved budgetvedtagelsen ikke nærmere specificeret.
Forventet anlægsperiode
Investeringen forventes udført i 2014.
301085 IT på Uddannelsesområdet
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
0
0
0
2015
1.000
0
1.000
2016
1.000
0
1.000
2017
1.000
0
1.000
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
Aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2012 betyder, at kommunerne
frem mod udgangen af 2014 forpligter sig til at sørge for, at alle elever har adgang til den
nødvendige it-infrastruktur blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig
kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. (målakitektur) Investering er også nødvendig for at
sikre og fastholde en fornuftig IT standard på folkeskolerne. Derfor er det nødvendigt fortsat at
udskifte skolernes IT-udstyr.
Forventet anlægsperiode
Investeringen forventes udført i 2015-2017.
123
Anlæg - Uddannelsesudvalget
301087 Renovering af faglokaler
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
0
0
0
2015
1.000
0
1.000
2016
1.000
0
1.000
2017
1.000
0
1.000
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
En lang række faglokaler på kommunes skoler kan dateres tilbage til skolens opførelse. Disse lokaler
fremstår i dag som nedslidte og utidssvarende. En renovering af naturfagslokaler,
hjemkundskabslokaler og lokaler til billedkunst er påkrævet.
Forventet anlægsperiode
Investeringen forventes udført i 2015-2017.
124
Anlæg – Børne- og Familieudvalget
Oversigt over anlæg
2014
(1.000 kr.)
Reserveret til tandpleje
Forbedring af legepladser
Ny klubtilbud i Haslev by
Anlæg i alt
0
250
2015
6.000
500
2016
6.000
0
0
250
5.000
11.500
0
6.000
2015
6.000
0
6.000
2016
6.000
0
6.000
2017
0
0
6.700
6.700
485082: Reserveret til tandpleje
2014
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Børn & Familie
Projektbeskrivelse
I forbindelse med ombygning af Faxe Sundhedscenter er der skabt mulighed for, at Den
Kommunale Tandpleje, helt eller delvist kan placeres på Faxe Sundhedscenter ved at sikre, at de
nødvendige installationer (rør- og kabelføring m.v.) er gennemført.
Byrådet har den 13.9.2012 besluttet, at der inden vedtagelse af budget 2015 træffes beslutning om
der skal være en eller to tandklinikker i Faxe Kommune.
Ved dette anlægsforslag er der taget udgangspunkt i den højeste anlægssum for de to modeller.
Når der er truffet beslutning om antallet af klinikker afsættes midler til etablering af enten en eller to
tandklinikker.
Forventet anlægsperiode
Arbejdet forventes udført i 2015 og 2016.
514084, Forbedring af legepladser:
2014
250
0
250
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
500
0
500
2016
0
0
0
2017
Ansvarlig enhed
Center for Børn & Familie
Projektbeskrivelse
Første prioritet er at fortsætte renoveringen af legepladserne ud fra et sikkerhedsmæssigt
perspektiv. Ydermere skal legepladserne tilpasses børnesammensætningen aldersmæssigt, der
løbende ændres i takt med områdets omstrukturering.
Forventet anlægsperiode
Arbejdet forventes udført i 2014 og 2015.
125
0
0
0
Anlæg – Børne- og Familieudvalget
516080, Ny klubtilbud i Haslev by:
2014
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
0
0
0
2015
5.000
0
5.000
2016
0
0
0
2017
6.700
0
6.700
Ansvarlig enhed
Center for Børn & Familie
Projektbeskrivelse
Implementeringen af klubstrategien indeholder et nyt samlet klubtilbud i Haslev By. Målet er at
opnå en serviceudligning og sikre ensartet fritids- og ungdomsklubtilbud i hele kommunen.
Den forestående reform af folkeskolen betyder ændringer i forhold til nuværende opdeling i
skoledag og dagtilbud. For at anvende ressourcerne bedst muligt er det nødvendigt at
sammentænke alle elementerne skole, pasning og fritid.
Forventet anlægsperiode
Arbejdet forventes udført i 2015 med 5,0 mio. kr.
Og i 2017 med 6,7 mio. kr.
126
Anlæg – Erhvervs- og Kulturudvalget
Oversigt over anlæg
(1.000 kr.)
Belysninger fodboldbaner
Anlægspulje til fritidsbrugere
Faciliteter i Haslev til idrætsforeninger,
andre foreninger, aftenskoler og
kulturelle aktiviteter
Etablering af kulturstrøget i Faxe by
Vandbehandling Haslev Svømmehal
Pulje til forsamlingshuse
I alt
2014
0
500
0
2015
500
3.200
5.100
2016
500
3.200
2.000
2017
500
3.200
0
3.600
2.500
206
6.806
500
0
5.400
0
0
0
9.300
11.100
3.700
2014
0
0
0
2015
500
0
500
2016
500
0
500
2017
500
0
500
031087 Belysninger fodboldbaner
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
Formålet er at kunne anvende flere fodboldbaneanlæg i kommunen en større del af året, herunder tidligt forår, efterår og evt. vinterhalvåret. En række anlæg står for udskiftning på grund af
alder, vedligeholdelsesstand og energiforbrug.
En option i kommunens vejbelysningsaftale med SEAS-NVE, giver mulighed for at lease anlæg eller
at købe anlæg enkeltvis (500 t.kr. svarer til køb af et anlæg (gennemsnitsstørrelse)) Der er senest, i
2012, etableret/købt nye anlæg i Haslev og Rønnede/Kongsted.
Forventet anlægsperiode
2015 - 2017
031088 Anlægspulje til fritidsbrugere
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
500
0
500
2015
3.200
0
3.200
2016
3.200
0
3.200
2017
3.200
0
3.200
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
Puljen er tiltænkt renovering og opgradering af kommunale faciliteter (blandt andet haller,
gymnastiklokaler og andre lokaler/bygninger) samt indkøb af udstyr, redskaber og tilsvarende i
kommunale lokaler, primært med henblik på at forbedre fritidsbrugernes aktivitetsmuligheder.
I forbindelse med puljens første runde i 2013 har Erhvervs- og kulturudvalget godkendt retningslinjer
for puljens fordeling: i en del som foreningerne kan ansøge og en del som Center for Ejendomme
127
Anlæg – Erhvervs- og Kulturudvalget
og Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice sætter i værk på basis af tilbagevendende
gennemgang af faciliteterne.
Rapporten ” Kultur, fritids- og idrætsfaciliteter, status, ønsker og perspektiver 2011” er baggrund for
anlægspuljen.
Forventet anlægsperiode
2014 - 2017
364082 Faciliteter i Haslev til idrætsforeninger, andre foreninger, aftenskoler og
kulturelle aktiviteter
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
0
0
0
2015
5.100
0
5.100
2016
2.000
0
2.000
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
Projektet indebærer køb samt den mest nødvendige renovering af 3 bygninger på det gamle
Haslev Seminarium. Det drejer sig om Festsalen/teaterbygningen, idrætshallen og en pavillon
bygning. Bygningerne skal rumme idrætsforeninger, aftenskoler, andre foreninger og evt.
kommunale aktiviteter, ligesom bygninger kan rumme kulturelle aktiviteter.
Beløb er med forbehold, idet der i forlængelse af Byrådets beslutning i foråret 2013 er gang i en
dialog med UCSJ om overtagelsen af de 3 bygninger.
Forventet anlægsperiode
Ibrugtagning snarest efter købsaftale er indgået og efterfølgende afregning af købesummen, fx i
2015.
031089 Etablering af kulturstrøget i Faxe by
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
3.600
0
3.600
2015
500
0
500
2016
5.400
0
5.400
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
I juni 2012 vedtog byrådet en ny helhedsplan for kulturstrøget i Faxe. Målet med planen er, at
knyttet aktiviteterne ved kalkbruddet - Kanten, Geomuseum, Danhostel mv. - bedre sammen med
livet i bymidten.
Med vedtagelsen af helhedsplanen har byrådet besluttet, at Kalkbrudsvej skal forskønnes med ny
belægning, belysning og beplantning, at der skal anlægges en sti fra Kanten til Kalkbrudsvej i
samme belægning som kalkbrudsvej samt at der skal anlægges en Kalkpark på arealet mellem
Kanten og Danhostel.
Madpakkehuset, der blev indviet i september 2013, er også en del af projektet.
128
Anlæg – Erhvervs- og Kulturudvalget
Byrådet har besluttet følgende faseopdeling af anlægsopgaven:
- Forskønnelse af Kalkbrudsvej - udføres i 2014.
- Anlæg af sti fra Kulturhus Kanten til Kalkbrudsvej - udføres i 2015.
- Anlæg af Kalkparken - udføres i 2016.
- Anlæg af sti syd fra Kulturhus Kanten til Ny Strandvej - udføres i 2016.
Forventet anlægsperiode
Fra 2014 -2016.
031086 Vandbehandling Haslev Svømmehal
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
2.500
0
2.500
2015
2016
2017
0
0
0
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
Vandbehandlingsanlægget i Haslev Svømmehal er 36 år gammelt. Anlægget er meget slidt og
skal udskiftes, dels fordi det efterhånden er teknisk meget vanskeligt at vedligeholde i kraft at
reservedele ikke kan skaffes eller skal laves specielt, dels fordi anlægget indenfor meget kort tid
ikke opfylder krav til vandkvalitet.
En udskiftning af anlægget vil samtidig bidrage til mindre afledte driftsudgifter til vand, strøm og
vedligeholdelse samt mindre forbrug af kemikalier og andre hjælpestoffer for at rense og behandle
vandet i svømmehallen.
Forventet anlægsperiode
Primo 2014 i forlængelse af en ferieperiode. så udskiftningen får mindst mulig virkning for foreninger,
skoler og de offentlige svømmetider
035080 Pulje til forsamlingshuse
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2014
206
0
206
2015
2016
2017
0
0
0
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
Forsamlingshuspuljen støtter anlægsopgaver på forsamlingshuse i kommunen, i form af større
forbedrings- eller vedligeholdelsesopgaver. Støtten kan anvendes til fx renovering af tag, vinduer,
gulve, efterisolering, udskiftning af varmesystemer og andre tekniske installationer, nyt inventar,
herunder hårde hvidevarer og tilsvarende. Der kan ikke søges støtte til løbende drifts-,
vedligeholdelses- og serviceopgaver.
129
Anlæg – Erhvervs- og Kulturudvalget
Erhvervs- og kulturudvalget har tidligere godkendt retningslinjer for Forsamlingshuspuljen, i
forbindelse med de første tildelinger i 2012.
Forventet anlægsperiode
2014
130
Anlæg - Økonomiudvalget
Oversigt over anlæg
(1.000 kr.)
ECO-park Rønnede
Køb/Salg af småarealer
Områdefornyelse Haslev
Kystbeskyttelse
IT på skoleområdet – (Pulje til infrastruktur mv.)
Sundhedscenter - varmeforsyning
Sundhedscenter (forbedringer)
IT (udskiftning af PC'ere og GIS)
Energifond
ABA anlæg
I alt
2014
2.000
0
2.267
0
1.200
7.000
1.000
1.060
10.800
250
25.577
2015
9.500
0
2.567
2.500
0
0
0
0
5.500
0
20.067
2016
9.500
0
2.633
2.500
0
0
0
0
5.500
0
20.133
2017
0
0
2.033
0
0
0
0
0
5.500
0
7.533
2014
2.000
0
2.000
2015
9.500
0
9.500
2016
9.500
0
9.500
2017
0
0
0
00309802 ECO-park Rønnede
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
Kommunen arbejder i 2013 med byggemodning af første halvdel af erhvervsområdet inden for
lokalplan 1000-51 Eco Park Rønnede. Arbejdet omfatter ny adgangsvej fra Gl. Næstvedvej til
Birkegårdsvej samt kloakering af de første byggegrunde. I 2014 forventes de afsatte 2 mio. kr.
anvendt på at færdiggøre tilslutning af den nye vej til Birkegårdsvej i den nordlige del af området.
I 2015 er der afsat 9,5 mio. kr., der dels skal anvendes på vejforsyning og kloakering i den resterende
del af lokalplan-området – dels på en udbygning af den eksisterende vej, Højen, så den kan klare
den tungere erhvervstrafik. Herunder hører ny tilslutning til Ny Næstvedvej.
I 2013/14 skal Eco Park Rønnede markedsføres og de første byggegrunde udbydes til salg. Denne
proces overvåges og evalueres løbende for at beslutte igangsætning af ny lokalplan, jordkøb og
yderligere byggemodning af etape 2 ind mod Rønnede. De 9,5 mio. kr. i 2016 er afsat til opstart på
dette arbejde.
Forventet anlægsperiode
2014-17
005079 Køb/Salg af småarealer
2014
100
-100
0
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
131
2015
100
-100
0
2016
100
-100
0
2017
100
-100
0
Anlæg - Økonomiudvalget
Projektbeskrivelse
For at smidiggøre behandlingen af mindre ejendomshandler afsættes en pulje til at købe og sælge
faste ejendomme. Her er tale om små arealer f.eks. køb og salg af mindre ubenyttede arealer,
gadejord, servitutter i forbindelse med forsyningsselskabers anlæggelse af forsyningsledninger hen
over kommunal grund osv. Udgifter og indtægter er forbundet med en vis usikkerhed.
Forventet anlægsperiode
2014-2017
015080 Områdefornyelse Haslev
2014
3.400
1.133
2.267
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
3.850
1.283
2.567
2016
3.950
1.317
2.633
2017
3.050
1.017
2.033
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
Byrådet godkendte den 14. marts 2013 Byfornyelsesprogram for Haslev, der overordnet beskriver en
række projekter i byen i perioden 2013-17. Den 25. april 2013 meddelte Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, at programmet er godkendt. Det betyder, at ministeriet har givet tilsagn om at
refundere 5 mio. kr. til områdefornyelse i Haslev ud af det samlede budget på 15 mio. kr. De 10 mio.
kr., kommunen skal stille med, opnås der samtidig en særskilt låneramme til på op til 95 % via lov om
byfornyelse og udvikling af byer.
Udgifterne til de enkelte projekter er fordelt på årene 2014-17, som det ses i overstående skema. De
resterende 750.000 kr. fremgår af budget 2013. Det vil være muligt at omfordele midlerne indenfor
det samlede program, der er godkendt af ministeriet. Der er planlagt følgende projekter:
2014
Café Perlen
Bevaring af kulturværdier
Kulturhus på Seminariet
Bevægelsesstrømme i bymidten
2015
Omdannelse af Torvet
Ungehus i eksisterende lokaler
Ensretning af Jernbanegade
2016
Omdannelse af Torvet
Ny multiplads i Nørregade
Ensretning af Jernbanegade
Bevægelsesstrømme i bymidten
2017
Ny multiplads i Nørregade
Bevaring af kulturværdier
Bevægelsesstrømme i bymidten
132
Anlæg - Økonomiudvalget
I alle årene er der desuden afsat mindre beløb til små initiativer, projekter eller kampagner, der
ønskes igangsat inden for rammerne og formålet med områdefornyelsen.
Kommunens samlede anlægsramme belastes med de fulde beløb hvert år, selvom staten
finansierer 1/3 af beløbene.
Forventet anlægsperiode
2013-2017
242001 Kystbeskyttelse
2014
0
0
0
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
2.500
0
2.500
2016
2.500
0
2.500
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Teknik & Miljø
Projektbeskrivelse
Puljen anvendes til foranstaltninger, som medvirker til at imødegå og forebygge oversvømmelser
og nedbrydning fra havet.
På baggrund af kortlægning, der identificerer, hvilke områder der er mest udsatte, udarbejdes
konkrete forslag til kystbeskyttelsesprojekter og indsatser.
Forventet anlægsperiode
2015-2016.
301059 It på skoleområdet (Pulje til infrastruktur mv.)
2014
1.200
0
1.200
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
0
0
0
2016
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for IT og Digitalisering
Projektbeskrivelse
Puljen på 1,2 mio. kr. skal bruges til reparationsarbejde på skolernes netværk.
Der har i efteråret 2013 været rejst kritik af kvaliteten i de netværk, der er på
skoleområdet. Konkret pegede skoleområdets brugere på, at dårlige internet forbindelser
gjorde, at man som bruger blev ”smidt af” eller ikke kunne logge på nettet.
Desuden oplevede brugerne -hvis de kom på nettet -meget lange opkoblingstider
inden pc`erne kom på.
Center for IT og Digitalisering gennemførte en række indledende samtaler med
skoleområdets brugere om problemerne. Herefter antog centeret et eksternt firma
til at gennemføre grundig gennemgang af alle skolernes net og effekten blev
målt.
133
2017
0
0
0
Anlæg - Økonomiudvalget
Med baggrund i firmaets rapport er der nu et grundlag for at iværksætte det
nødvendige reparationsarbejde.
Forventet anlægsperiode
2014
488088 Sundhedscenter - varmeforsyning
2014
7.000
0
7.000
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
0
0
0
2016
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
Faxe Kommune forventer i 2014 at udskifte det nuværende dampanlæg – der er opvarmet af gas –
til fjernvarme. Omlægningen vil medføre et markant sænket CO2-niveau for ejendommen.
Forventet anlægsperiode
Anlægsperioden forventes at være forår-sommer 2014
650085 Sundhedscenter (forbedringer)
2014
1.000
0
1.000
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
0
0
0
2016
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
Efter overtagelsen af Faxe Sundhedscenter er der brug for midler til at forbedre de overtagne
bygninger. Dette gælder for såvel klimaskærmen som indvendige områder.
Forventet anlægsperiode
2014
651075 IT (udskiftning af PC’er og GIS)
2014
1.060
0
1.060
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
Ansvarlig enhed
Center for IT og digitalisering
134
2015
0
0
0
2016
0
0
0
2017
0
0
0
Anlæg - Økonomiudvalget
Projektbeskrivelse
I det politiske forlig om budget 2014, blev det besluttet at Center for IT og Digitalisering vil modtage
en bevilling på 900.000 til indkøb af nye pc’er til medarbejdere i administrationen. Der skal
anvendes 90.000 kr. til opgradering af webgis fra AGS 1.8 til AGS 2.X. og der skal anvendes 70.000
kr. til en licens til Cowi luftfoto.
Forventet anlægsperiode
2014
651082 Energifond
2014
10.800
0
10.800
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
5.500
0
5.500
2016
5.500
0
5.500
2017
5.500
0
5.500
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Der kan via denne pulje finansieres energibesparende og CO2 – reducerende tiltag, som er under
ejendommenes energimærker. Provenu af besparelserne er indbygget under Center for
Ejendommes driftsbudget under Teknik og Miljøudvalget.
Forventet anlægsperiode
2014-2017
674080 ABA anlæg
2014
250
0
250
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
0
0
0
2016
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Økonomi og HR
Projektbeskrivelse
Som del af en plan der blev igangsat ved kommunesammenlægningen, skal der etableres ABA
anlæg på alle kommunens skoler. Der mangler nu kun Terslev skole, hvor anlægget vil blive
etableret i 2014.
Forventet anlægsperiode
2014
135
Anlæg - Omsorgsudvalget
Oversigt over anlæg
2014
(1.000 kr.)
Nyt værested Perlen
Nye handicapboliger i Faxe
I alt
0
0
0
2015
2.500
0
2.500
2016
0
0
0
2015
2.500
0
2.500
2016
0
0
0
2017
0
0
0
559080 Nyt værested Perlen
2014
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Beskæftigelse & Omsorg
Projektbeskrivelse
Perlen er et socialpsykiatrisk værested i Haslev, som aktuelt har til huse på Tingvej. Der er i Haslev by
et behov for et mødested for udsatte borgere – navnlig unge – som ikke har et sted, at mødes i
dag. Det er hensigten, at de udsatte borgere – herunder angste, ensomme og andre – på
værestedet kan få professionel hjælp til at forbedre deres livssituation. De eksisterende rammer
giver kun lille mulighed for et varieret tilbud til flere målgrupper. I løbet af 2014 igangsættes der et
samarbejde med Center for Udvikling, således at værestedet kan indgå i byudviklingen, og
understøtte den sociale profil.
Forventet anlægsperiode
2015
533080 Nye handicapboliger i Faxe
2014
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
0
0
0
2015
0
0
0
2016
0
0
0
2017
0
0
0
Ansvarlig enhed
Center for Beskæftigelse & Omsorg
Projektbeskrivelse
I forbindelse med handicapboligerne på Rådhusvej 63-65 ønskes opført yderligere 8 boliger. Det
forventes at et boligselskab vil stå for byggeriet. Det forventes at være udgiftsneutralt for Faxe
Kommune, idet Faxe Kommune ejer grunden. Fordelen ved boligerne er, at de er opført som
rækkehuse, og at det eksisterende fælleshus kan anvendes. Der er derfor ikke behov for yderligere
serviceareal – alene grundkapitalindskud. Boligerne kan således anvendes til de borgergrupper,
som har behov for lejlighedsvis – men ikke fast – støtte, og hvor denne støtte kan leveres fra
fælleshuset. Der er ingen afledte driftsudgifter.
Forventet anlægsperiode
2015
136
Anlæg – Social- og Sundhedsudvalget
Oversigt over anlæg
(1.000 kr.)
Digitalisering af E-sundhed
Velfærdsteknologi
I alt
2014
1.400
500
1.900
2015
1.300
1.000
2.300
2016
1.300
1.000
2.300
2017
1.300
1.000
2.300
2014
1.400
0
1.400
2015
1.300
0
1.300
2016
1.300
0
1.300
2017
1.300
0
1.300
481080 Digitalisering af E-sundhed
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
Ansvarlig enhed
Direktør for Center for Sundhed og pleje
Centerchef for Center for Sundhed og pleje
Projektbeskrivelse
Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har aftalt en ny fællesoffentlig
strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for 2013-2017. Strategien udmøntes i flg. Konkrete
indsatsområder.
• Fuld anvendelse af Fælles Medicinkort i regionerne
• Understøttelse af digital kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter gennem fuld
anvendelse af MedCom-beskeder.
• Flere og flere telemedicinske projekter på tværs af sektorer må forventes iværksat. P.t. er
telesår, tele-hjem og udskrivningskonference projekter igangsat i Region Sjælland.
• Udbredelse af Fællessprog III i alle kommuner frem mod 2017.
• Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi siger, at borgerne så vidt muligt skal betjene sig
selv via digitale selvbetjeningsløsninger.
• Nye innovative it-løsninger på dele af sundhedsområdet er i rivende udvikling. Disse
systemer bygger ofte på nyeste teknologi og åbne standarder.
Forventet anlægsperiode
2014-2017
535086 Velfærdsteknologi
2014
500
0
500
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
2015
1.000
0
1.000
2016
1.000
0
1.000
2017
1.000
0
1.000
Ansvarlig enhed
Direktør for Center for Sundhed og pleje
Centerchef for Center for Sundhed og pleje
Projektbeskrivelse
Formålet med projektet er at indføre velfærdsteknologiske løsninger, hvor den nye teknologi, med
deraf følgende nye arbejdsgange, kan medvirke til en øget livskvalitet for borgeren, samt frigive tid
for de ansatte, og give en forbedring af arbejdsmiljøet.
Forventet anlægsperiode
2014-2017
137
Anlæg -Beskæftigelsesudvalget
Oversigt over anlæg
2014
(1.000 kr.)
Faxe Sociale Udviklingscenter
(nybygningsløsning)
I alt
0
2015
0
0
2016
6.000
2017
6.000
0
6.000
6.000
0
0
0
2016
6.000
0
6.000
2017
6.000
0
6.000
598080 Faxe Sociale Udviklingscenter (nybygningsløsning)
2014
(1.000 kr.)
Udgifter
Indtægter
I alt
0
0
0
2015
Ansvarlig enhed
Center for Beskæftigelse & Omsorg
Projektbeskrivelse
Faxe Sociale Udviklingscenter er en fusion af de arbejdsmarkedsrettede indsatser, som tilbydes af
Faxe Kommune. Det omfatter både aktivering og afklaring i forhold til ledige, beskyttede
værksteder i forhold til borgere med handicap, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og
socialøkonomiske projekter.
Nybygningsløsningen ved Faxe Sundhedscenter vil være med til at sikre de bedste forudsætninger
for at udnytte synergierne mellem de forskellige indsatsområder. Endvidere vil det betyde, at der vil
være bedre adgang til offentlig transport for borgerne og brugerne af Faxe Sociale
Udviklingscenter.
Nybygningsløsningen vil omfatte en hallignende bygning på samlet ca. 2.300 kvm., som skal
indeholde plads til administration, undervisningslokaler, værksteder, motionsfaciliteter, industrikøkken samt toiletter og baderum (også til handicappede).
Med en nybygningsløsning forventes tillige en større energibesparelse både i forhold til den
eksisterende bygning på Industriparken - og dels vil en nybygningsløsning i en 10-15-årig periode
ikke kræve nævneværdig vedligeholdelse, således som tilfældet vil være for den eksisterende
bygningsmasse på Industriparken.
Driften af en nybygningsløsning overgår til Center for Ejendomme, med det nuværende
driftsbudget på Industriparken.
Forventet anlægsperiode
Investeringen ventes gennemført i 2016 og 2017.
138
Renter
Mio. kr.
Nettoudgifter
Renter af likvide aktiver
Renter af kortfristede tilgodehavender
i øvrigt
Renter af langfristede
tilgodehavender
Renter af kortfristet gæld til staten
Renter af kortfristet gæld i øvrigt
Renter af langfristet gæld
Kurstab og kursgevinster
(garantiprovision)
Renter m.v. i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
-2,1
-1,5
Løbende priser
2014
-1,5
2015
-1,5
2016
-1,5
2017
-1,5
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
-0,7
4,5
3,0
21,8
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
0,6
22,7
0,5
21,2
0,3
20,1
0,3
19,2
0,3
18,3
-0,5
25,8
-0,5
20,6
-0,5
19,0
-0,5
17,7
-0,5
16,9
-0,5
16,0
1. Fordeling af udgifterne på delområder
Renteudgifterne er fordelt som angivet i tabellen ovenfor. Det fremgår, at den væsentligste udgift
er betaling af renter på den langfristede gæld, medens den væsentligste renteindtægt stammer
fra forrentningen af de likvide aktiver.
2. Politiske mål
Der er i marts måned 2013 vedtaget en økonomisk politik for kommunen.
3. Budgetforudsætninger
Der er gennemgående anvendt den forudsætning, at renteniveauet forbliver på det aktuelle
niveau.
Renter af likvide aktiver
Den budgetterede renteindtægt er beregnet ud fra et forventet gennemsnitligt investeringsbeløb
på 75 mio. kr. forrentet med 2,00 % p.a.
Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt
Indtægten er baseret på historiske erfaringer og stammer hovedsageligt fra tilgodehavender i
betalingskontrol.
Renter af langfristede tilgodehavender
Posten dækker indtægter fra:
•
•
udlån til beboerindskud 30.000 kr.
langfristede tilgodehavender(ejendomsskat) 300.000 kr.
Renter af kortfristet gæld i øvrigt
Posten dækker renteudgifter på:
•
•
mellemregningskonti med 10.000 kr.
renteudgifter til Regionerne i henhold til indgåede delingsaftaler 462.000 kr.
139
Renter
Renter af langfristet gæld
Udgiften indeholder betaling af renter på kommunens låneportefølje. Renteudgiften fordeler sig
på:
•
•
•
•
Selvejende institutioner 84.000 kr.
Stat- og Hypotekbank 63.000 kr.
Realkredit 66.000 kr.
Kommunekredit
o Renter vedrørende ældreboliger 4.139.000 kr.
o Renter vedrørende øvrige lån 16.835.000 kr.
I den budgetterede renteudgift vedrørende øvrige lån er indkalkuleret en forventet rentestigning
på kommunens lån med variabel rente på 0,5 mio. kr.
Kurstab og kursgevinster
Den budgetterede indtægt på 0,5 mio. kr. udgør et beregnet beløb til garantiprovision i forbindelse
med kommunens garanti for lån optaget af eksterne institutioner i kommunen.
4 Udviklingstendenser
Den fremtidige renteudvikling er vanskelig at sige noget om. Teoretisk set afspejler den aktuelle
rente det samlede markeds forventning til fremtiden, hvorfor denne er anvendt ved
budgetlægningen.
140
Balanceforskydning
Mio. kr.
Nettoudgifter
Forskydninger i likvide aktiver
Forskydninger i tilgodehavender hos
staten
Forskydninger i kortfristede
tilgodehavender
Forskydninger i langfristede
tilgodehavender
Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder
Forskydninger i aktiver vedrørende
beløb til opkrævning eller udbetaling
for andre
Forskydninger i aktiver tilhørende
fonds, legater m.v.
Forskydninger i passiver tilhørende
fonds, legater m.v.
Forskydninger i passiver vedrørende
beløb til opkrævning eller udbetaling
for andre
Forskydninger i kortfristet gæld til
staten
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt
Balanceforskydninger i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
34,3
-18,1
Løbende priser
2014
23,9
2015
-51,6
2016
-47,0
2017
-31,1
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
0,0
1,1
-15,0
0,0
3,0
28,9
0,0
3,4
-46,2
0,0
3,4
-41,6
0,0
3,4
-25,7
0,6
65,3
-0,4
0,4
0,9
-2,7
2,9
-0,9
-0,8
-117,7
-17,9
Forskydninger i likvide aktiver
Budgettallet er udtryk for udviklingen i de likvide aktiver (kassebeholdningen), der direkte afspejler
likviditetstrækket eller – opbygningen de enkelte år.
I 2014 er der budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 23,9 mio. kr.
Forskydninger i langfristede tilgodehavender
Budgettallet er udtryk for udgift i forbindelse med pensionisters indefrysning af ejendomsskatter.
Forskydninger i kortfristet gæld til staten
På området budgetteres der bl.a. med udgifter til:
•
•
•
Dagpenge 18,4 mio. kr.
Flexydelse 9,2 mio. kr.
ATP-bidrag 2,3 mio. kr.
Disse udgifter refunderes med 100 % af staten, hvorfor budgettet er lig 0.
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt afspejler de indgåede delingsaftaler i forbindelse med
nedlæggelse af amterne med en udgift på 3,1 mio. kr. samt nettoindtægt vedrørende kirkelige
skatter på 0,1 mio. kr.
141
Langfristet gæld
Mio. kr.
Nettoudgifter
Forskydninger i langfristet gæld
Forskydninger i alt
Årets priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
34,3
38,3
34,3
38,3
Løbende priser
2014
39,6
2015
40,4
2016
41,2
2017
41,9
39,6
40,4
41,2
41,9
1. Fordeling af udgifterne på delområder
Hele udgiften vedrører afdrag på den langfristede gæld på følgende områder:
•
•
•
•
Selvejende institutioner 325.000 kr.
Stat- og Hypotekbank 4.000 kr.
Realkreditinstitutioner 242.000 kr.
Kommunekredit
o Afdrag vedrørende ældreboliger 4.875.000 kr.
o Afdrag vedrørende øvrige lån 34.169.000 kr.
2. Politiske målsætninger
Den langfristede gæld (ekskl. gæld til ældreboliger), tilstræbes reduceret til 400 mio. kr. ved
udgangen af 2017 og yderligere til 350 mio. kr. ved udgangen af 2020.
3. Budgetforudsætninger
Der er indarbejdet den eksisterende lånemasse samt den ved budgetvedtagelsen forudsatte
yderligere låneoptagelse.
4 Udviklingstendenser
Langfristet gæld ultimo 2014
Ved et budgetteret afdrag i 2014 på 39,6 mio. kr. samt en forventet låneoptagelse på 19,3 mio. kr.
vil den langfristede gæld ultimo 2014 udgøre 658,0 mio. kr. der fordeler sig som:
•
•
Almindelige lån 492,2 mio. kr.
Lån til ældreboliger 165,8 mio. kr.
142
Finansiering
Mio. kr.
Nettoudgifter
Tilskud og udligning
Refusion af købsmoms
Skatter
Forskydninger i langfristet gæld
(låneoptagelse)
Finansiering i alt
Årets priser
Løbende priser
Opr.
Regnskab budget
2012
2013
2014
2015
2016
2017
-654,5
-605,7
-594,8
-550,5
-554,5
-559,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-1.295,4
-1.459,3 -1.487,7 -1.519,8 -1.544,6 -1.566,6
-115,9
-2.065,8
-32,8
-19,3
-7,3
-7,3
-7,3
-2.097,8 -2.101,8 -2.077,6 -2.106,3 -2.133,3
Hvor kommer pengene fra?
Låneoptagelse 1%
Øvrige indtægter; 6%
Tilskud og udligning;
28%
Tilskud og udligning
Kommunal indkomstskat
Øvrige indtægter
Låneoptagelse
Kommunal indkomstskat;
65%
Der budgetteres med indtægter for i alt 2.101,8 mio. kr. i 2014. Indtægtsgrundlaget er baseret på
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fremskrevet med KL`s pris- og lønskøn i de enkelte år.
Grafen ovenfor viser, hvordan indtægterne fordeler sig på de forskellige indtægtskilder i 2014.
Den væsentligste kommunale indtægtskilde er indkomstskatten, der udgør ca. 65 % af de samlede
indtægter. Der er i alt budgetteret med 1.354,8 mio. kr. i indkomstskat.
Tilskud og udligning udgør ca. 28 % af indtægterne. Der er budgetteret med 594,8 mio. kr..
Øvrige indtægter omfatter grundskyld og selskabsskat og udgør ca. 6 % af indtægterne eller
132,9 mio. kr.
Låneoptagelse udgør ca. 1 % af indtægterne eller 19,3 mio. kr..
Befolkningsudviklingen
Befolkningsudviklingen er et væsentligt element i udarbejdelsen af skøn over kommunens
skatteindtægter samt tilskud og udligning. Nedenfor i tabel 1 er vist befolkningsudviklingen fra 2011
og frem.
143
Finansiering
Tabel 1: Befolkningsudvikling 2011-2017 (egen befolkningsprognose)
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
17-64 årige
21.517
21.298
21.213
21.025
20.980
20.875
20.828
Hele befolkningen
35.279
35.110
35.116
35.038
34.998
35.025
35.077
Det fremgår af tabel 1, at der forventes et faldende befolkningstal fra 2011 til 2015, hvorefter der
sker en mindre tilvækst. Antallet i den erhvervsaktive alder (17-64 år) er faldende i hele perioden –
der har været et fald på 689 personer, svarende til 3,2 pct.
En situation med befolkningstilbagegang har væsentlig betydning for kommunens indtægter i form
af skatter og udligning, da hver ”mistet” borger betyder en mistet indtægt på ca. 50.000 kr. i tilskud
og udligning. Derudover betyder færre i den erhvervsaktive alder et faldende udskrivningsgrundlag
og dermed kommunal skatteindtægt.
Beregnet udskrivningsgrundlag for 2014
Ved en egen beregning af det skønnede udskrivningsgrundlag for 2014 er der taget udgangspunkt
i Skats endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2011, som er fremskrevet til 2014.
Fremskrivningen er som udgangspunkt foretaget ved brug af KL´s skønnede vækstprocenter, som
er udtryk for den landsgennemsnitlige forventning til udviklingen i indkomster, ledighed, fradrag mv.
Derudover er foretaget befolkningsfremskrivning på baggrund af kommunens seneste
befolkningsprognose.
Statsgaranti eller selvbudgettering?
Til beregning af den forventede indtægt fra tilskud og udligning er anvendt Økonomi- og
Indenrigsministeriets model til egenberegning. Med udgangspunkt i det skønnede
udskrivningsgrundlag for 2014, jf. beskrivelsen oven for, forventes ved valg af selvbudgettering et
samlet provenu fra indkomstskatter samt tilskud og udligning på 1.952,4 mio. kr. i 2014. I beløbet
vedrørende tilskud og udligning indgår alle de nye forudsætninger som følge af økonomiaftalen for
2014, herunder DUT-kompensation for nye opgaver, beskæftigelsestilskud til dækning af udgifter til
de forsikrede ledige samt effekt af udligningsreformen.
Tabel 2: Sammenligning af provenu i 2014 ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti
(I mio. kr.)
Skatter
Tilskud og udligning
I alt
Selvbudgettering
Statsgaranti
Forskel
-1321,7
-1.354,8
-33,1
-630,7
-594,8
35,9
-1.952,4
-1.949,6
2,8
Hvis kommunen i stedet for vælger statsgaranteret udskrivningsgrundlag, fås et samlet provenu på
1.949,6 mio. kr. Der er således kun en meget lille forskel i det samlede provenu ved de to modeller.
Det fremgår af tabellen, at skatteindtægterne er 33 mio. kr. højere ved valg af statsgaranti. Til
gengæld er indtægterne i form af tilskud og udligning 36 mio. kr. større ved valg af
selvbudgettering.
Baggrunden for, at tilskud og udligningsbeløbet er så meget større ved valg af selvbudgettering er,
at der ved denne beregning er anvendt kommunens befolkningsprognose, hvor der i
statsgarantiberegningen er anvendt Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Kommunens egen
befolkningsprognose har en mindre negativ befolkningsfremskrivning i forhold til Danmarks Statistik.
144
Finansiering
Forventede indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning 2014-2017
Under forudsætning af at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2014, kan de
forventede indtægter fra skatter samt tilskud og udligning opgøres til følgende for budgetperioden
2014 til 2017:
Tabel 3: Forventede indtægter i alt fra indkomstskatter samt tilskud og udligning 2014-2017
2014
2015
2016
2017
(I mio. kr.)
Indkomstskatter
Tilskud og udligning
I alt
-1.354,8
-1.381,7
-1.402,7
-1.421,6
-594,8
-550,5
-554,5
-559,4
-1.949,6
-1.932,2
-1.957,2
-1.981,0
2. Politiske målsætninger
Der er i marts måned 2013 vedtaget en økonomisk politik for kommunen.
3. Budgetforudsætninger
Generelt:
Faxe Kommune har valgt statsgaranti i forhold til skatter, tilskud og udligning.
Tilskud og udligning
Budgettet er baseret på de forudsætninger, der blev gjort i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Udligning og generelle tilskud
Hovedposterne er den kommunale udligningsordning, der giver en indtægt på:
•
•
•
Kommunal udligning 395,1 mio. kr.
Statstilskud til kommuner 112,1 mio. kr.
Udligning af selskabsskat 6,2 mio. kr.
Udligning og tilskud vedrørende udlændinge
Faxe Kommune bidrager til udligningen vedrørende udlændinge med netto14,8 mio. kr. i 2014.
Kommunale bidrag til regionerne
Bidraget for 2014 består af et kommunalt udviklingsbidrag på 4,4 mio. kr. fastlagt på baggrund af
indbyggertal og udmeldt takst fra staten.
Særlige tilskud
Faxe Kommune modtager i 2014 særlige tilskud fordelt på:
•
•
•
•
•
Beskæftigelsestilskud 83,4 mio. kr.
Tilskud til generelt løft i ældreplejen 4,4 mio. kr.
Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 5,9 mio. kr.
Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud 2,7 mio. kr.
Ekstraordinært tilskud til omstilling af folkeskolen 4,1 mio. kr.
Skatter
De samlede skatteindtægter udgør 1.487,7 mio. kr. i 2014, der fordeler sig som:
•
•
•
Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat 1.354,8 mio. kr.
Selskabsskat 17,9 mio. kr.
Grundskyld 115,1 mio. kr.
145
Finansiering
Der er budgetteret med en uændret skatteprocent på 26,1 og uændret grundskyldspromille på
26,13.
Budgetforudsætninger vedrørende skatter og tilskud/udligning for overslagsårene.
(i mio. kr.)
Udskrivningsgrundlag
Grundværdier
Betalingskommunefolketal
Udskrivningsprocent
Grundskyldspromille
2014
5.190,8
5.547,2
34.821
26,1
26,13
2015
5.294,0
5.713,6
34.650
26,1
26,13
2016
5.374,4
5.867,9
34.486
26,1
26,13
Låneoptagelse
Der er i 2014 budgetteret med en samlet låneoptagelse på 19,3 mio. kr.:
•
•
•
Lån til fjernvarmeanlæg på sundhedscenter 7,0 mio. kr.
Lån vedrørende energibesparende foranstaltninger 10,0 mio. kr.
Lån vedrørende områdefornyelse i Haslev 2,3 mio. kr.
4. Udviklingstendenser
Det er forudsat, at indkomstudviklingen følger KL’s forventning til landsgennemsnittet.
146
2017
5.446,7
6.008,7
34.331
26,1
26,13
Faxe Kommune
Frederiksgade 9
4690 Haslev
Telefon 56 20 30 00
www.faxekommune.dk