1. No category

 Det forbrugeristiske samfund The Society of Consumerism Roskilde Universitet 2015 SamBach, 2. semester Projektet er udarbejdet af gruppe 8: Lise Valentine Arildsen (54876) Rasmus Wilkmann Christensen (55388) Camilla Hilkøb (55584) Anne-­‐Sofie Lilly Kaiser (54782) Vejleder: Lykke Margot Ricard Anslag: 146.669 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt ................................................................................................................................... 3 2. Problemformulering ................................................................................................................. 4 2.1 Arbejdsspørgsmål ............................................................................................................... 5 3. Metode ............................................................................................................................................ 5 3.1 Projektdesign ........................................................................................................................ 6 3.2 Metodiske overvejelser ..................................................................................................... 7 3.3 Interview ................................................................................................................................ 9 3.3.1 Informanter ..................................................................................................................................... 9 3.3.2 Transskribering ........................................................................................................................... 12 3.3.3 Kodning ........................................................................................................................................... 13 3.4 Dokumentanalyse ............................................................................................................. 14 3.4.1 Primære, sekundære og tertiære dokumenter .............................................................. 15 3.4.2 Analytiske tilgange ved dokumentanalyse ...................................................................... 16 3.5 Teoretiske overvejelser ................................................................................................. 17 3.6 Kritik af empiri, metode og teori ................................................................................. 18 3.7 Afgrænsning og fravalg ................................................................................................... 20 4. Teori ............................................................................................................................................. 22 4.1 Victor Lebow ...................................................................................................................... 22 4.1.1 Lebows historiske kontekst ................................................................................................... 22 4.1.2 Forbrug og konkurrence i 1955 ........................................................................................... 23 4.1.3 Markedsføring .............................................................................................................................. 24 4.1.4 Lebows økonomiske fremtidsudsigter ............................................................................. 25 4.2 Inge Røpke .......................................................................................................................... 25 4.2.1 Historiske grunde ....................................................................................................................... 26 4.2.2 Økonomiske grunde .................................................................................................................. 28 4.2.3 Sociopsykologiske grunde ...................................................................................................... 30 4.2.4 Opsummering ............................................................................................................................... 31 4.3 Durkheim ............................................................................................................................ 32 4.3.1 Sociale kendsgerninger ............................................................................................................ 32 4.3.2 Durkheim om samfundssolidaritet ..................................................................................... 35 1 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
4.4 Zygmunt Bauman .............................................................................................................. 37 4.4.1 ”De nye fattige” ............................................................................................................................ 37 4.4.2 Fra producentsamfund til forbrugersamfund ............................................................... 39 4.4.3 Velfærd og arbejdsetik ............................................................................................................. 40 5. Analyse ........................................................................................................................................ 44 5.1 Det forbrugeristiske samfund ...................................................................................... 45 5.2 Organisationers funktion i det forbrugeristiske samfund ................................. 49 5.3 Individerne i det forbrugeristiske samfund ............................................................ 53 5.3.1 Samfundets tvang og sociale eksklusion .......................................................................... 54 5.3.2 Forbrug og en ny fattigdom ................................................................................................... 56 6. Diskussion .................................................................................................................................. 59 7. Konklusion ................................................................................................................................. 63 8. Litteraturliste ........................................................................................................................... 65 8.1 Udgivelser ........................................................................................................................... 65 8.2 Artikler ................................................................................................................................. 66 8.3 Web ........................................................................................................................................ 66 2 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
1. Problemfelt “Trods krise har flertallet af danske forbrugere aldrig haft flere penge til sig selv – og de har aldrig brugt færre af dem på mad og flere på fritid.” (Web 6). Dette citat stammer fra en undersøgelse af det danske privatforbrug, som Dansk Erhverv har udført i 2011. Undersøgelsen viser, hvordan det danske forbrug er steget markant gennem de seneste 100 år. Desuden viser undersøgelsen hvordan forbruget også har ændret sig mærkbart, og hvordan vi bruger langt færre penge på basale fornødenheder som mad og drikke, og i stedet bruger flere penge på vores bolig og på kommunikation i form af telefoner, computere mv. (Web 6). Projektet har i forlængelse heraf en formodning om, at forbrug i dag er en central del af de fleste menneskers liv i den vestlige verden. I et moderne samfund hvor vores identitet ikke længere er bestemt af sociale klasser, køn eller lignende definerer vi os som individer og afspejler vores personlighed gennem vores forbrug. Sociale fællesskaber og social status kan siges at udspringe af materialistisk forbrug. Desuden er forbrug en nødvendighed for at få samfundsøkonomien til at løbe rundt, og for at få vækst i et samfund, således er et af de samfundsøkonomiske mål faktisk en årlig vækst på over 2%, og en økonomisk krise defineres således som en længere periode med under 2% i vækst (Estrup, Jespersen & Nielsen, 2013, s. 168f). Fra politikernes og mediernes side tudes vi derfor ørerne fulde med, at vi skal forbruge mere og mere for at holde væksten i gang, og flere og flere ting i vores hverdag trækkes ind i forbruget; vi køber vand på flaske, betaler til datingsider på nettet, definerer os selv som miljøbevidste gennem vores køb af økologi etc. Ligeledes er traditionelle højtider også præget af højt forbrug i dag. Dette ses eksempelvis i de nyligt overståede konfirmationer, hvor fokus i høj grad ligger på pengegaver, fint tøj, store fester og smarte biler frem for religiøse værdier. Dette har i år skabt stor debat i medierne, da konfirmationer nærmere minder om en forbrugsfest, og er blevet et ræs om status (Web 1). Det kan være problematisk i forhold til de familier, der ikke har råd til at give konfirmanden store pengesummer, ny computer, kæmpe fest og transport i limousine. Fænomenet er en stigende samfundstendens i mange aspekter, og man omtaler samfundet som et forbrugersamfund, hvor forbrug er en uundgåelig del af vores hverdag og i høj grad påvirker os som individer. 3 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Projektet mener, herudfra at forbrugerisme er et yderst aktuelt og relevant emne lige nu, da det stadig infiltrerer en større del af borgernes hverdag, hvor langt flere ting bliver vareliggjort. I den forbindelse kan man også tale om en samfundsrelevans, fordi det stigende fokus på forbrug modstrider det samtidigt øgede fokus på klima og miljø, som også er yderst aktuelt, men da forbrug stadig er den største drivkraft bag den meget centrale vækst, tilskyndes denne stadig i allerhøjeste grad. Projektet finder det interessant, at undersøge konsekvenserne af, at vi som mennesker i flere og flere sammenhænge tænker og agerer som forbrugere, og hvordan det stigende fokus på forbrug kan påvirke os som individer samt konsekvenserne af nødvendigheden af denne udvikling for, at samfundet fortsat kan være i vækst. Projektet har en hypotese om, at forbrug har en indvirkning på samfundet og individerne i det, og for at undersøge om dette kan have nogen validitet, har projektet valgt at fokusere nærmere på den “forbrugertrend” der ses i forbindelse med afholdelse af konfirmation, da det netop nu er meget aktuelt, og da det ydermere er det private forbrug, der ønskes undersøgt. Desuden kan projektet gennem et fokus på konfirmationer tage udgangspunkt i børnefamilier, der er mindre bemidlede, hvilket projektet finder som værende en relevant indsnævring, idet projektet har en hypotese om, at forældre i højere grad kan føle sig tvunget til at købe visse forbrugsgoder i frygten for, at deres børn ellers vil falde uden for fællesskabet. Hermed mener projektet, at der netop hos mindrebemidlede børnefamilier kan findes eksempler på, hvordan forbruget påvirker individerne i samfundet. 2. Problemformulering •
Hvilken indflydelse har den økonomiske udvikling i samfundet haft på det forbrugsmønster vi ser i dag, og hvilke socialøkonomiske problemer medfører dette for individerne i samfundet? 4 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
2.1 Arbejdsspørgsmål •
Hvordan har forbrug, historisk set, spillet en rolle i samfundsøkonomien? •
Hvordan kan forbrug skabe en relativ fattigdom i Danmark? •
Kan man argumentere for, at man som individ/familie er underlagt en ‘social tvang’ i forhold til forbrug og identitet? •
Hvordan har den forbrugeristiske udvikling vist sig, at påvirke børnefamilier i forbindelse med afholdelse af konfirmation? 3. Metode I det følgende vil der blive gjort rede for alle projektets metodiske, empiriske og teoretiske overvejelser for på bedste vis, at kunne besvare projektets problemstilling. Der vil først og fremmest blive opstillet et projektdesign, der viser sammenhængen mellem de forskellige dele af projektet. Dernæst vil projektet redegøre for de metodiske overvejelser samt udførligt beskrive projektet tilgange til dataindsamling, og herefter følger en beskrivelse af projektets teoretiske fremgangsmåde. Sluteligt vil der blive diskuteret kritikpunkter af henholdsvis projektets metode, empiri og teori efterfulgt af en argumentation for projektets afgrænsning og fravalg. 5 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
3.1 Projektdesign 6 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
3.2 Metodiske overvejelser I projektets metodiske overvejelser, er der blandt andet blevet reflekteret over, hvordan problemstillingen er grebet an ud fra differentieringen mellem induktive og deduktive metodiske tilgange. Projektet har haft en overvejende analytisk induktiv tilgang, idet projektet på sin vis har kombineret en induktiv og deduktiv tilgang (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 242). Projektets første tilgang til besvarelsen af problemstillingen er således gået på en indsamling af data omkring udviklingen i forbrugersamfundet -­‐ samtidig er der dog også blevet kigget efter bestemte sammenhænge i disse data, der kunne forstås ud fra forskellige teoretiske antagelser (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 242). Projektet har således igennem hele forløbet haft en vekselvirkning mellem de forskellige typer data, der er fremkommet og de teoretiske overvejelser, der er blevet gjort over disse data. Projektet har ledt efter generelle tendenser og lovmæssigheder i den anvendte data for at kunne formulere en hypotetisk forklaring på tendenserne. Yderligere data er dog videre blevet brugt til at undersøge, hvorvidt hypoteserne kunne forkastes så projektet til sidst følte at have en hypotese, der passede med den frembragte data (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 242). Således er projektet i sidste ende nået frem til en hypotese omkring forklaringen på den forbrugeristiske udvikling vi oplever, som ønskes efterprøvet i analysen, dog er denne hypotese også udsprunget af en vekselvirkning mellem de data og teoretiske overvejelser, som projektet i den indledende fase har gjort sig. På denne måde betragter projektet dets tilgang som overvejende analytisk deduktiv, hvilket også er én af de typiske tilgange i kvalitative undersøgelser (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 242). Projektet har i besvarelsen af problemstillingen også tænkt over den tværvidenskabelige tilgang til problemstillingen. Projektet har dermed haft et økonomisk og sociologisk perspektiv, og denne vinkel er valgt ud fra en problemcentreret tværfaglighed, hvor det er problemstillingen i sig selv der har defineret hvilke fagdiscipliner, der i sidste ende er blevet taget udgangspunkt i (Olsen og Pedersen, 2013, s. 323). 7 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Projektets tilgang kan siges, at være interdisciplinær idet de anvendte teorier ikke udelukkende bevæger sig inden for henholdsvis det økonomiske eller sociologiske felt, men også kombinerer tilgange fra begge discipliner (Enevoldsen og Jelsøe, 2012, s. 36). Det ses blandt andet i Inge Røpkes teori The Dynamics of Willingness to Consume, der blandt andet kombinerer sociologiske og økonomiske tilgange til forbrugets voksende betydning i samfundet. Den tværvidenskabelige tilgang har været vigtig for projektet, da problemstillingen kan siges at være et eksempel på et komplekst samfundsvidenskabeligt problem, der berører mere end en fagdisciplin. Derfor mener projektet, at problemstillingen kan besvares mest fyldestgørende med en tværvidenskabelig tilgang, der oftest sammenkobles med evnen til netop at behandle de komplekse problematikker, der gennemsyrer det nuværende samfund, og også gør det muligt at undersøge problemstillinger der ellers kan overses ved en klassisk disciplintilgang (Enevoldsen og Jelsøe, 2012, s. 33). Den konkrete tværvidenskabelige tilgang i projektet sammenkobler som sagt det økonomiske og sociologiske felt. Hovedfokus i besvarelsen af problemstillingen ligger dog på det sociologiske, hvor projektet bruger henholdsvis Durkheims teorier omkring social tvang og samfundssolidaritet og Baumans teori omkring den nye fattigdom, til at belyse udsagnene fra vores empiri. Denne analyse skal således vise, hvorvidt individer i det nuværende samfund indirekte kan føle sig tvunget til at deltage i forbruget for også at have mulighed for at være en del af samfundet, og hvorvidt de videre kan opleve en form for fattigdom i tilfælde af, at de ikke har de fornødne ressourcer til at deltage i forbruget. Gennem denne analyse kan projektet således konkludere, hvorvidt disse sociologiske teorier kan spores i det nuværende forbrugersamfund. Projektet har dog også valgt at inddrage et økonomisk perspektiv idet hypotesen er, at de sociologiske aspekter af forbrug bunder i en økonomisk ramme i samfundet, der er med til at opbygge de sociologiske tendenser projektet behandler. Projektet vil således gennem en historisk økonomisk ramme prøve at analysere, hvordan forbruget er kommet til at spille en så stor rolle i vores nuværende moderne vestlige samfund, som det synes at gøre i dag. På den måde vil det klarlægges hvilke økonomiske tankegange, der kan ligge bag. 8 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
I projektets besvarelse af problemstillingen er der ydermere blevet reflekteret over kvantitativ og kvalitativ metodisk tilgange. Projektet ønsker at belyse problemstillingen gennem et eliteinterview med en central person indenfor emnet omkring ny fattigdom, og ønsker desuden at tage udgangspunkt i dokumentanalyse af forskellige interviews med centrale personer fra livsverden, igen i forhold til at undersøge eksistensen af social tvang og en ny fattigdom. Projektets metodemæssige tilgang til problemstillingen baserer sig således udelukkende på kvalitative metodiske tilgange. Dette valg er taget, da kvalitative tilgange kendetegnes ved, at de bruges til at undersøge forhold, der ikke blot kan måles og kvantificeres. Der er fokus på dybde frem for bredde, og indlevelse og forståelse vægtes. Den kvalitative metode er god at bruge til at skabe en endelig indsigt i, og forståelse for, et projekts problemstilling, da den netop er mere dybdegående (Andersen & Larsen, 1995, s. 4). Ud fra ovenstående vurderes derfor, at kvalitative interviews og dokumentstudier vil være de bedste metoder til at kunne besvare vores problemstilling, da projektet gennem denne type interviews får mulighed for at gå i dybden med enkeltpersoners perspektiver på problemstillingen, og det samme med dokumentstudierne af enkeltpersoners udtalelser. Projektet tilstræber ikke med denne kvalitative undersøgelse på, at lave generaliseringer, men i stedet at forstå konkrete personers perspektiver på de samfundstendenser projektet undersøger (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 13f). 3.3 Interview 3.3.1 Informanter Projektet vil lave et eliteinterview med Inge Marie Nielsen som er sekretariatschef hos Børnesagens Fællesråd, der blandt andet beskæftiger sig med konfirmationshjælp til udsatte familier. Interviewet med Inge Marie Nielsen skal bruges til at give et større billede, ud fra et ekspertsyn, af tendensen af forældre der ikke føler de forbrugsmæssigt kan give deres børn det de gerne vil. Valget af Inge Marie Nielsen som informant er sket på baggrund af, at projektet gerne vil lægge en aktuel vinkel på problemstillingen, og her finder projektet afholdelse af konfirmationer som værende en relevant mulighed, da forbrug lader til at spille en 9 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
større rolle end førhen. I den forbindelse fandt projektet fremkomsten af konfirmationsstipendier yderst interessant, da det er en anden type hjælp til udsatte familier, end eksempelvis vinterjakker, støvler etc., som kan siges at være en basal nødvendighed. Inge Marie Nielsen er selv i kontakt med de familier, der modtager støtte fra Børnesagens Fællesråd, og derfor forventes det at hun kan bidrage med indsigtsfulde betragtninger omkring udsatte familiers forhold og tanker omkring forbrug. Interviewstruktur og spørgsmål I forhold til interviewene har projektet gjort sig en del overvejelser. Projektet har gjort sig tanker om kun at lave et interview, for på den måde at have mulighed for at lave en grundig og legitim analyse af dette, da projektet netop ønsker at arbejde kvalitativt med dets data, og derfor ikke har behov for at interviewe et repræsentativt udsnit af befolkningen (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 32). Projektet har valgt at lave et eliteinterviewet for at få et sagligt indefra perspektiv på hvilke overordnede tendenser, der gør sig gældende, og for at få et reflekterende perspektiv på problemstillingen fra en person, der er placeret centralt i forhold til problemstillingen. Projektet har desuden gjort sig overvejelser omkring det, at interviewet skal være semistruktureret, hvilket vil sige at interviewet baserer sig på en interviewguide omkring bestemte emner, og med eventuelle forslag til spørgsmål, interviewguiden behøver ikke blive fulgt slavisk, men skal derimod bruges som retningslinje. På den måde kan man, under selve interviewet, følge op på de svar som interviewpersonerne kommer med (Kvale & Brinkmann, 2006, s. 45 samt Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 38). Projektet har også gjort sig tanker omkring hvordan spørgsmålene under selve interviewet udlægges og formuleres. Formuleringen er meget vigtig for de svar man får, derved kan eksempelvis meget ledende spørgsmål give et billede, der måske ikke viser hele virkeligheden, dog kan ledende spørgsmål også være givende i forhold til at verificere interviewpersonens konkrete holdninger (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 194f). Rækkefølgen af spørgsmålene kan have stor betydning for de svar man får, og den styrer i høj grad dynamikken i interviewet. I den forbindelse har projektet også haft 10 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
fokus på de forskellige typer af spørgsmål, der er blevet benyttet. Der er inddraget indledende brede spørgsmål til interviewpersonen for at forklare dennes rolle hos Børnesagens Fællesråd, dette for at få et indblik i interviewpersonens eget syn på de relevante omstændigheder omkring organisationen og interviewpersonens egen rolle i denne (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 155). Derudover har gruppen gjort sig tanker om at kombinere forskellige typer af spørgsmål for at få forskellige indfaldsvinkler og for at få besvaret de ting, der var målet for interviewet, så fyldestgørende som muligt. For at holde interviewet på sporet har projektet således benyttet os af specificerede spørgsmål for at få så konkrete svar som muligt. Direkte spørgsmål er benyttet for at få konkrete svar på situationsspørgsmål, mens indirekte spørgsmål mere er brugt til at fremhæve de underliggende synspunkter og holdninger frem. Fortolkende spørgsmål er ligeledes inddraget for at få så klare svar som muligt. For at undgå at få standardsvar er fortolkende spørgsmål benyttet, dette for at prøve at “stikke” en smule til interviewpersonen, og dermed få lidt mere nyttige svar (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 155ff). I projektets eliteinterview er der dog ikke taget yderligere hensyn til hverdagssprog, da eksperten i forvejen har stor viden på feltet og oftest er vante i interviewsituationer, og dermed må forventes at kunne forstå fagsprog mv. Projektet vil dog som nævnt under interviewet være opmærksomme på ekspertens holdninger og være forberedt på standardiserede svar og indlæg. Dette vil projektet forsøge at komme ud over ved at forholde os kritiske, undersøgende og konfronterende, om nødvendigt, over for interviewpersonens svar (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 167). Etiske overvejelser Projektet har også gjort sig klare etiske overvejelser, i forhold til interviewet. Det er blandt andet vigtigt at skabe en behagelig stemning under interviewet mellem informanten og intervieweren, da der under et interview finder en slags social relation sted. Det er dog også vigtigt, at man samtidig sørger for, at få indsamlet den data man har brug for. Altså skal der være en balance mellem både at skabe en god situation, og at komme informanten så nær, at man kan få dækket de spørgsmål man har (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 32f). Projektet forventer dog, at informanten er relativt vant til interviewsituationer, idet hun er en fagperson, hvorfor projektet også valgt, at hele gruppen skal være til stede 11 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
under ekspertinterviewet. Gruppen mener ikke det bør have nogen intimiderende effekt på interviewpersonen. Det er også nødvendigt med informantens samtykke til, at man må benytte deres udtalelser og dermed er det vigtigt at informere dem om, hvad undersøgelsen bygger på og hvad deres udsagn skal bruges til. Dog er det i denne forbindelse væsentligt, at vurdere i hvilket omfang det er gavnligt, at informere sine informanter om det konkrete formål, da det også kan påvirke deres udtalelser (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 89f). Projektet har imødekommet denne etiske overvejelse ved at informere kort om brugen af interviewet ved den første kontakt, og derefter uddybet de ting som interviewpersonen ønskede inden begyndelsen af selve interviewsituationen. Projektet har også gjort sig tanker omkring fortrolighed. Hvis man ønsker at benytte informationer, der eventuelt kan være genkendelige, og dermed afsløre informantens identitet, skal man have informantens accept af dette. Hvis forskningen indebærer private og personfølsomme detaljer om informanterne, er det derfor vigtigt at have fokus på at lave en grundig anonymisering i projektet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 91). Projektet har imødekommet dette ved at spørge ind til interviewpersonens behov for anonymitet umiddelbart inden interviewet og har her fået mundtligt samtykke til at offentliggøre interviewpersonens identitet. 3.3.2 Transskribering Transskribering er også et vigtigt trin i arbejdet med interviews, da det er en oversættelse fra én narrativ form til en anden narrativ form, nemlig fra mundtlig diskurs til skriftlig diskurs (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 200). Transskriberingen kan ses som en dekontekstualisering af materialet, fordi man tager de udsagn interviewpersonerne kommer med ud af den fysiske ramme, og fordi elementer som kropssprog, mimik og toneleje således går tabt. Dermed kan en vis del af betydningen af udsagnene også gå tabt (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 200). Da transskribering er en metode uden mange standardregler, men snarere en række overvejelser og valg man skal træffe (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 202f), vil gruppen derfor under transskriberingen af interviewet tænke over hvilken betydning det vil have for udsagnene at undlade eller medtage kommentarer til eksempelvis kropssprog og toneleje. Derudover vil gruppen overveje hvad det vil gøre,, at man vælger at 12 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
medtage ord som ”øh” og ufuldendte ord, og hvad det vil gøre ved de citater der medtages i selve analysen, at disse elementer er medtaget (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 43ff). Projektets interview er forsøgt transskriberet så ordret som mulig, for bedst muligt at få interviewpersonens udtalelser og meninger frem, uden at forsøge at menings fortolke udtalelserne allerede under transskriptionen (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 207ff). Dog er der undladt at tage ufuldendte sætninger og unødvendige fyldord som “øh”, “hm” og “ik´” med, da det ikke har den store relevans for analysen, idet projektet ikke vil foretage en sproglig eller konversationel analyse af selve interviewet. Der ville det have været mere relevant at medtage dette (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 204f). Projektets analyse vil derimod lægge vægt på det indholdsmæssige og meningsmæssige, og her er det mere brugbart med en sammenhæng og letlæselig udskrift (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 203f). I transskriberingen er der taget visse relevante fysiske handlinger med, såsom “(IM læser op af ansøgning)”, for at vise hvor der bliver læst citater fra et af en ansøgers ansøgningsskema. Dette er relevant for at vise hvornår det er interviewpersonen der udtaler sig, og hvornår det er ansøgerne der citeres. I transskriptionen vil interviewpersonen og organisationen fremstå med både navn og titel, da hverken interviewperson eller organisationen følte behov for at være anonyme. Tværtimod var der et ønske om, at få anledning til at tale om problemstillingerne i et offentligt forum. Derfor har der ikke været nogle etiske problemer i, at skulle offentliggøre interviewpersonens eller organisationens identitet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 209f). 3.3.3 Kodning I den videre behandling af projektets interviewdata har projektet benyttet kodning for at opnå en analyse af den indsamlede data, der har fokus på meningsindholdet i interviewet. Med dette menes der, at der har været fokus på at klarlægge informantens egne professionelle holdninger og synsvinkler på de samfundsproblematikker projektet ønsker at undersøge. 13 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Projektet har således benyttet kodning til at skabe overblik over strømningerne i den producerede data (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 223). Under kodningen har projektet overordnet haft fokus på en begrebsstyret kodning, idet der er brugt begreber der allerede eksisterer fra de benyttede teorier til at kategorisere udsagnene i projektets interview herefter. Disse temaer har været social tvang og ny fattigdom, som gruppen allerede har haft i baghovedet ved udarbejdelsen af interviewguiden (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 224). Fremgangsmåden har derudover været en udarbejdelse af en meningskondensering, hvor de lange udsagn i interviewet er blevet omskrevet til kortere beskrivelser, der viser hovedessensen af udsagnet. Formålet med en meningskondenseret tilgang har været for, at kunne foretage en systematisk udredning af dataene, uden at være nødsaget til at kvantificere disse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 227f). I denne del af analysen har fokus mest været på de såkaldte deskriptive koder, der konkret fortæller hvad det er for et udsagn informanten kommer med (Thagaard, 2004, s. 139f). Efter den generelle kategorisering og meningskondensering af interviewet, der medfører en forkortelse og sammenfatning af dataen, har projektet endvidere foretaget en meningsfortolkning. Gennem meningsfortolkningen har projektet haft mulighed for igen at udbrede udsagnene i interviewet og strække sig ud over de konkrete formuleringer, for i stedet at kunne finde frem til underliggende meninger og betydninger (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 230). Under denne proces benyttes således tolkende koder hvor dataens dybere betydning analyseres gennem teorierne og disses begreber. Altså kan det så lede videre til den reelle analyse af projektets problemstilling (Thagaard, 2004, s. 139f). 3.4 Dokumentanalyse Projektets kvalitative metoder vil, udover interviews, indbefatte dokumentanalyser. Dette vil blive anvendt i forbindelse med Victor Lebows artikel fra 1955, som et historisk dokument. Ydermere vil dokumentanalysen anvendes i en mere nutidig sammenhæng ved mediernes dækning af konfirmationstrenden og dennes udvikling, der med tiden har fået en anden betydning, og som ligefrem omtales som “forbrugsfesten”. 14 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Kennet Lynggaard har udarbejdet et kapitel om dokumentanalyse i Brinkmann & Tanggaards bog om kvalitativ metode. Lynggaard skriver, at dokumentanalyse blandt andet fokuserer på en udvikling som finder sted over en tidsperiode, og som har til hensigt at identificere både stabilitet og forandring inden for et særligt undersøgelsesområde (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 153). Da formålet med projektet blandt andet er, at undersøge en udvikling i den måde vi forbruger på, og hvordan det både har og stadig påvirker befolkningen, findes det derfor relevant at anvende dokumentanalyse som en metodetilgang. Projektet forholder sig desuden til den forbrugeristiske tilgang der blandt andet er opstået i forbindelse med afholdelse af konfirmationer, og her ses det som oplagt, at benytte dokumenter som avisartikler, der dækker hvilken udvikling, der foreligger samt de problematikker det potentielt kan medføre for familier, som er mindre bemidlede. Dokumentanalyse kan være studiet af alle slags dokumenter; policyprocesser, avisartikler etc. Man benytter analysen til at afdække processer, handlingsforløb og i nogle tilfælde skjulte dagsordener (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 153f). Metoden anvender sig godt til at afdække historiske forløb eller til diskursanalyser af eksempelvis mediernes fremstilling af specifikke sager. Dokumenter opfattes som et sprog, der er fikseret i tekst og tid og bruges derigennem som repræsentant for den pågældende tid og situation (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 154). 3.4.1 Primære, sekundære og tertiære dokumenter I studiet af dokumenter skelner man mellem primære, sekundære og tertiære dokumenter. Primære dokumenter er skabt af aktører på et tidspunkt i umiddelbar nærhed af dokumentets beskrevne begivenhed. I analysen af primære dokumenter, må man holde sig for øje hvem afsenderen er og hvilke bagvedliggende holdninger og dagsordener denne har. Primære dokumenter er ikke altid tilgængelige for offentligheden, da de kan indeholde personfølsomme oplysninger eller lignende (ved eksempelvis interne virksomhedsdokumenter, mødereferater etc.) (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 154f). Et sekundært dokument er, modsat et primært, i princippet tilgængeligt for alle. Dokumenterne er ligeledes skrevet i den umiddelbare nærhed af den omtalte 15 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
begivenhed og kan for eksempel være lovtekster eller avisartikler. Sekundære dokumenter behøver ikke, at være tiltænkt offentligheden som målgruppe, men vil altid være tilgængelig for denne (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 155). Et tertiært dokument ligner det sekundære i tilgængeligheden, dog er dokumentet produceret på et senere tidspunkt efter den begivenhed dokumentet refererer til. Tertiære dokumenter vil som oftest være en analytisk bearbejdning af en begivenhed. Typiske eksempler er akademiske bøger, tidsskriftsartikler og publicerede memoirer (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 155). I en dokumentanalyse er det vigtigt, at holde sig for øje hvilket slags dokument man bearbejder, selvom skellene ikke altid er skarpe i den virkelige verden. Udover at fastslå hvilket type dokument man arbejder med, må man overveje den tidsmæssige kontekst, den intenderede målgruppe og hvilken dagsorden afsenderen kan have haft (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 155). De omtalte dokumenter, der benyttes i projektet er sekundære dokumenter, da avisartiklerne er kilder alle har adgang til, og derudover er udarbejdet under og refereret til begivenheden mens den var aktuel og mens aktørerne handlede. Ligeledes er Lebows artikel offentligt tilgængelig, da den blev trykt i et magasin og er skrevet i en nutidig kontekst af den pågældende tid – hvilket definerer den som et sekundært dokument. 3.4.2 Analytiske tilgange ved dokumentanalyse Ved analysen af dokumenter er der to typiske analysetilgange; den hypotetisk-­‐
deduktive og den analytisk-­‐induktive. Ved den hypotetisk-­‐deduktive tilgang vil dokumentanalysen følge en operationalisering af et på forhånd specificeret teoriapparat (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 160). Således vil analytikeren tage udgangspunkt i en på forhånd opstillet hypotese og forsøge at af-­‐ eller bekræfte denne i analysen af dokumenter. En indholdsanalyse/content analysis er et eksempel på den hypotetisk-­‐deduktive tilgang (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 160). Ved den analytisk-­‐induktive tilgang vil selve analysen af dokumenter give anledning til udviklingen af indikatorer og teorier og således kan selve forskningsspørgsmålet blive genstand for revision. Diskursanalyse er et eksempel på den analytisk-­‐induktive tilgang, 16 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
hvor teori inspirerer de temaer analysen bygger på, mens dokumentmaterialet vil kræve tilpasning af disse tematikker (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 160f). Dog vil man også her opleve, at undersøgelsesprocessen i praksis vil være en blanding af de to analysetilgange. Projektets dokumentanalyse vil i høj grad læne sig op ad den hypotetisk-­‐deduktive analysemodel, da dokumenterne analyseres ud fra en teoretisk hypotese inspireret af Durkheim og Baumans teorier. I avisartiklerne forventes det, at finde udtalelser der bekræfter teorien om social tvang og en ny fattigdom, samt forbrugersamfundets påvirkning på individet. Dette vil naturligvis anvendes som supplement til projektets eliteinterview. Projektets andet dokument, Lebows artikel, vil anvendes i en belysning af en given periode, da dokumenter netop bidrager til at illustrere en bestemt periode eller en historisk udvikling (Brinkmann & Tanggard, 2015, s. 156f). Her vil dokumentet belyse en udvikling i omstillingen af det økonomiske fokus til forbrug i samfundet. 3.5 Teoretiske overvejelser Gruppens teoretiske overvejelser udspringer af hvordan projektets problemstilling bedst muligt kan besvares. I valget af projektets anvendte teorier, er det forsøgt at skabe en teoretisk dybde, bredde og variation (Olsen & Pedersen, 2013, s. 73). Det er dermed forsøgt, at udvælge få relevante teorier for projektets problemstilling, for at opnå teoretisk dybde og dermed være i stand til at forstå teoriernes nuancer. Dog er det ligeledes forsøgt, at udvælge tilpas med teorier til at skabe en teoretisk variation og bredde, for dermed at undgå en for snæver og ensporet teoretisk viden. Dette har udledt, at der benyttes to teorier indenfor hvert fagområde; økonomi og sociologi. De anvendte teoretikere inden for økonomi er Victor Lebow og Inge Røpke, og inden for sociologi er der tale om Émile Durkheim og Zygmunt Bauman. Projektets problemstilling tager udgangspunkt i udviklingen omkring forbrugets rolle i samfundet, derfor tager projektets teoretiske overvejelser ligeledes udgangspunkt i Victor Lebows teori fra 1955, hvor den samfundsudvikling, der skal ske efter anden verdenskrig, bliver defineret for at få den vestlige økonomi op at køre igen. Omdrejningspunktet for denne økonomiske genopstandelse er ifølge Lebow netop 17 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
forbruget, som han mener skal gøres til omdrejningspunktet i alle individers liv og identitetsskabelse, og han præsenterer her metoder til at opnå dette. Denne teori skal bidrage til, at give et billede af hvad der er årsag til den måde vi ser på forbrug i dag. Dette fordi flere af Lebows teorier eller idéer efterfølgende er blevet til virkelighed. Derudover benyttes Inge Røpkes videnskabelige artikel The Dynamics of Willingsness to Consume for at opnå et billede af hvordan den forbrugsmæssige udvikling har været frem til nutiden både historisk, økonomisk og socialt set, og for at opstille konkrete årsager til hvorfor forbruget har udviklet sig som det har, samt hvordan forbruget i dag spiller en rolle i menneskers hverdag. Disse to teorier skal skabe en økonomisk ramme omkring projektets analyse. Herefter vil projektet endvidere bruge Émile Durkheims teori omkring social tvang, for på individniveau at kunne belyse hvordan forbrug påvirker den enkelte, og om der kan være tale om en form for social tvang i forhold til det at skulle forbruge. Derudover vil hans teori om solidaritet blive anvendt for at se om der forefindes organisationer, som udøver en hjælp til udsatte familier i samfundet, og hvad bevæggrundene er for dette. Ovenstående vil gøres via dokument-­‐ og interviewanalyse. Ydermere vil dokumenterne og interviewet blive analyseret ud fra Zygmunt Baumans teori omkring en ny form for fattigdom. Det skal netop benyttes i projektet til at besvare om der kan være tale om en social tvang til at forbruge, idet der potentielt kan være tale om en skabelse af nye fattige, i form af defekte forbrugere, der ikke har samme økonomiske råderum til at forbruge, herunder også om disse dermed ikke føler sig som en del af samfundet. 3.6 Kritik af empiri, metode og teori Projektet vil i det følgende afsnit diskutere visse kritikpunkter i både de metodiske overvejelser, den udarbejdede empiri samt den anvendte teori. Projektet finder det relevant at diskutere disse fejlkilder for at gøre opmærksom på, at projektet har overvejet hvilke konsekvenser disse kan have for projektets resultater. I forhold til projektets valg af udelukkende kvalitative metoder, betragter projektet det som sagt som den mest givende metodiske tilgang. Det er dog stadig vigtigt at have for 18 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
øje, at data på den vis ikke kan siges at bidrage med en generalisering af emnet, men snarere en kontekstualisering, det kan dog i sig selv være en styrke (Kvale og Brinkmann, 2009, s 287f). I forhold til projektets indsamlede empiri, er der først visse punkter at fremhæve ved det udførte ekspertinterview. Idet det er et ekspertinterview projektet har udført, har det som tidligere anført været opmærksom på standardiserede svar fra projektets informant (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 167). Nogle af Inge Marie Nielsens svar kan dog ses som et udtryk for netop denne type svar, og som et udtryk for en skjult dagsorden omkring det at reklamere for organisationens arbejde. I forlængelse heraf har projektet, under interviewet, derfor så vidt muligt haft en vedholdende og gravende attitude over for udtalelserne, for at dykke dybere ned end de øverste lag. Projektet har dog i denne sammenhæng konkluderet, at tilgangen i dette tilfælde ikke stred imod de etiske forudsætninger, der ofte kan være i en interviewsituation. Dette fordi projektet ikke fandt det for overvældende, da informanten var en fagperson og derfor må forventes at være forberedt på kritiske spørgsmål (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 196f). Tilgangen har dog i interviewet ført til brug af en del ledende spørgsmål. Som det også er beskrevet tidligere i projektets afsnit om interviewstruktur og spørgsmål, betragter projektet ledende spørgsmål som en til tider nødvendig og givende fremgangsmåde i interviews, det er dog nødvendigt at gøre opmærksom på brugen af dette, da det til tider i interviewet kan have bragt svar fra Inge Marie Nielsen, som ellers ikke ville være blevet bragt og dermed påvirke validiteten (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 196). Projektet betragter dog selv svarene som valide nok, og betragter brugen af ledende spørgsmål som en nødvendighed for at nedbryde de standardiserede svar. I forhold til projektets dokumentstudier kan man også diskutere brugen af dokumenter, der beskriver andres udførte interview med personer, der har erfaring med den nuværende situation vedrørende konfirmationer. Her har projektet nemlig ikke selv været til stede i interviewsituationen og kender dermed ikke til de omkringliggende omstændigheder for interviewet, og er ikke i samme grad i stand til at vurdere validiteten af de opgivende udtalelser i dokumenterne. Projektet betragter dog de 19 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
udvalgte kilder som værende valide, og forventer derfor en vis professionalisme i de udarbejdede dokumenter. Yderligere er der også visse ting projektet har været opmærksom på i forhold til dets udvalgte teorier. Der er naturligvis mange forskellige teoretiske tilgange til forbrug, og projektets valg vil også blive yderligere forklaret i det følgende afsnit omkring afgrænsning og fravalg. I forhold til de udvalgte teorier har projektet gjort sig nogle særlige overvejelser. Eksempelvis er brugen af Durkheims teori omkring social tvang overvejet, da denne teori stammer fra slutningen af 1800-­‐tallet og derfor ikke er opstået med en forståelse for det moderne samfund vi lever i i dag. Projektet betragter det dog stadig som den mest relevante eksisterende teori på dette område, der netop rammer de samfundsmekanismer man kan finde i dag. Ikke desto mindre er det en relevant teoretisk overvejelse at få med. 3.7 Afgrænsning og fravalg Gruppen finder det også relevant, i sine metodeovervejelser, at illustrere, at denne er klar over at projektet ikke dækker alle aspekter af problemstillingen. Gruppen har lavet den prioritering, som mentes bedst ville kunne behandle projektets problemstilling samtidig med, at der på forhånd var givet nogle omfangskrav som har skullet overholdes, hvorfor gruppen har måtte sortere andre perspektiver fra. Disse vil dog blive udlagt i det følgende. I forhold til de teoretiske overvejelser kunne man med fordel have benyttet Bourdieus teori om kapitaler. Her kunne det nemlig have været interessant, at se på om det er individer/familier fra særlige kår, der bliver udsat i nutidens forbrugersamfund. Altså om der i den forbindelse kan være tale om, at der på forhånd er defineret en social ulighed i én eller anden forstand, om deres muligheder ligeledes er influeret på baggrund af dette, og om forbrugersamfundet forstærker dette yderligere. Projektet tager mere udgangspunkt i en samfundsudvikling, hvor en anden belysning kunne have været at kigge nærmere på individ-­‐/familieniveau, og hvordan samfundet kan være påvirket i den forbindelse. 20 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
En anden tilgang kunne have været igennem en anden af Baumans teorier, nærmere betegnet hans fællesskabsteori. Overordnet taler Bauman om, at fællesskabet er noget vi alle stræber efter, det er som udgangspunkt noget vi alle sammen kan relatere til, og ønsker at have. Dette kunne altså være medvirkende til at påvise, hvordan frygten for at falde uden for disse, kan være en væsentlig faktor når forældre bliver bekymrede og frustrerede over ikke at kunne skænke det samme til deres børn, som andre muligvis kan. Derudover har projektet valgt at se samfundsudviklingen ud fra Røpkes, Lebow og Baumans teorier, men er opmærksomme på, at der er andre teoretikere der ligeledes har en teori om hvordan samfundet har udviklet sig. Det kunne naturligvis have givet et mere bredt perspektiv, at inddrage disse, men igen bør det nævnes, at det er blevet begrænset i forhold til det tids-­‐ og opgaveomfang, som på forhånd er blevet givet. Det kunne ydermere have været relevant for projektet, at lave en spørgeskemaundersøgelse, blandt familier, som er mindre bemidlede. Dette for at belyse, om der foreligger nogle generelle holdninger samt eventuelle frustrationer i forhold til det såkaldte forbrugersamfund, og altså derudfra kunne lave en mere generaliserende undersøgelse. Havde ovenstående været benyttet, ville der være tale om metodetriangulering, da der i projektets analyse på den måde ville blive gjort brug af to metodetilgange, herunder både en kvantitativ og kvalitativ. Det kan være en fordel idet man her eliminerer, eller som minimum kompenserer for de svagheder der måtte være for den ene metodiske tilgang. Empirisk har projektet desuden valgt ikke at lave egne kvalitative livsverdeninterview med mindre bemidlede børnefamilier, eller familier, der skal holde konfirmation. Dette fravalg er sket på baggrund af projektets tidsmæssige omfang og hensynet til familier, der eksempelvis bliver støttet af Børnesagens Fællesråds ret til anonymitet. Det er ikke nemt for organisationerne, at skulle tage kontakt til de mindre bemidlede familier og spørge om de har lyst til at stille op til interview, og da området er meget aktuelt pt., har flere af hjælpeorganisationerne oplevet en massiv efterspørgsel på personer der ønskede at udtale sig. Projektet har derfor vurderet, at det i stedet var givende at benytte de mange udtalelser som mindre bemidlede familier allerede er 21 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
kommet med gennem den tid, hvor emnet omkring konfirmationshjælp har været oppe i medierne. 4. Teori 4.1 Victor Lebow Victor Lebow var økonom, marketingkonsulent og forfatter og skrev i 1955 artiklen Price Competition in 1955 som blev udgivet i magasinet Journal of Retailing i foråret 1955. “Our enormously productive economy demands that we make consumption our way of life, that we convert the buying and use of goods into rituals, that we seek our spiritual satisfactions, our ego satisfactions, in consumption” (Lebow, 1955, s. 3). Sådan skriver Lebow om omstillingen i økonomien til at være funderet i forhold til forbrug. Projektet vil benytte Lebows perspektiver på samfundsøkonomien og forbrug, til at skabe en historisk forståelse af det moderne forbrugersamfund og hvordan det er opstået. Lebows perspektiver vil blive sammenholdt med et mere moderne syn på samfundsøkonomi og forbrug i form af økonom Inge Røpkes teorier herom. Sammen vil dette danne den økonomiske ramme for projektet, der tager udgangspunkt i forbrugersamfundet og udfordringer forbundet heri. 4.1.1 Lebows historiske kontekst For en bedre forståelse af Lebows artikel, er en indsigt i den historiske og økonomiske kontekst relevant, derfor vil dette kort blive skitseret. Price Competition in 1955, er som overskriften antyder skrevet i 1955 og omhandler kort sagt Lebows syn på den amerikanske økonomis fremtidsudsigter. I denne forbindelse er det vigtigt, at have in mente, at artiklen er skrevet relativt kort efter anden verdenskrigs afslutning, og at verdenssamfundet på dette tidspunkt er præget af en kraftig internationalisering samt at de vestlige lande er præget af urbanisering. USA's økonomi er, modsat Europas, præget af højkonjunktur, øget privatforbrug og et byggeboom, der er subsidieret af en lavrentepolitik med gunstige fradragsmuligheder på obligationslån. Den offentlige sektor vokser stødt i samfundsøkonomien og USA har store forsvarsudgifter grundet den kolde krig. Kun lige inden Lebow skriver sin artikel oplever USA en mindre recession i 1953-­‐1954, som følge af koreakrigen. 22 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Arbejdsløsheden og inflationen stiger, men den økonomiske tilbagegang er kort. Europas situation er dog meget anderledes end USA's. Her har anden verdenskrig haft kæmpe økonomiske konsekvenser, og det meste af Europa kæmper med at opbygge såvel deres økonomi som deres byer og infrastruktur. Europas økonomi afhænger stærkt af USA grundet Marshallplanen, et økonomisk hjælpeprogram, hvor USA støtter den europæiske genopbygning. USA er altså på det pågældende tidspunkt verdens førende økonomi og er dermed præget af produktionsfremgang, handel og økonomisk overlegenhed (Nedergaard, 2012, s. 77ff). 4.1.2 Forbrug og konkurrence i 1955 I artiklens første del forsøger Lebow, at redegøre for de markedskræfter der gør sig gældende på den pågældende tid. Han mener, at markedet ændrer sig grundet stigende konkurrence og nye forbrugsmønstre hos forbrugerne (Lebow, 1955, s. 1). Lebow skriver, at 53 % af de penge der er skabt ved forbrug går til detailhandelen og ikke producenterne selv. Men også detailhandelens profit presses på grund af konkurrence. Han omtaler detailhandelens profit som ’retail mark-­‐up’, målt som salgspris minus indkøbspris. Lebow mener, at samfundet skal fokusere på at øge forbruget og derigennem øge produktionen. Producenterne og distributørerne skal være konkurrencedygtige og have mere fokus på marketing (Lebow, 1955, s. 1). Et væsentligt skridt, der skal tages i retning af et mere forbrugsorienteret samfund, er at ansætte flere i produktions-­‐ og transportsektoren. På daværende tidspunkt var det, i USA, omkring 30 % af den samlede arbejdskraft, der var ansat inden for omtalte sektor. Lebow skriver: Our economy demands a constantly expanding capacity to produce (Lebow, 1955, s. 1). Produktion skal dermed være et hovedfokus inden for økonomien, ifølge Lebow. Et andet karakteristika ved situationen i 1955 er, at den stigende markedskonkurrence medfører, at varerne bliver solgt til underpris. Dette medfører naturligt en faldende udvikling i distributørernes mark-­‐up. Dette skyldes i høj grad karakteristika ved forbrugerne og deres ’power to consume’ (Lebow, 1955, s. 2). Forbrugerne ønsker, at øge deres levestandard gennem forbrug. Til gengæld er deres adgang til forbrug begrænset, af forbrugernes egen økonomi – med undtagelse af en lille minoritet i toppen af indkomstskalaen. Producenterne har interesse i, at udrydde 23 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
markedskonkurrencen for deres varer, da den skaber usikkerhed for deres evne til salg. Producenterne ønsker derfor monopol på deres varer, så de kan øge profitten og producere den størst mulige mængde varer, der samtidig kan afsættes (Lebow, 1955, s. 2). For forbrugerne ses konkurrencen dog ikke negativt. Konkurrence tillader et stort udvalg af forskellige varer til lavest mulig priser. Forbrugerne har dermed flere valgmuligheder og valget er styret af forbrugernes behov, købe-­‐ og lånekraft, vaner, traditioner og deres etniske, sociale og geografiske grupper. Producenten har stor interesse i, at overbevise forbrugeren om at købe deres produkt og her bliver marketing aktuelt (Lebow, 1955, s. 2). 4.1.3 Markedsføring Når Lebow taler om markedsføring, har han primært fokus på brugen af reklamer og Tv’ets indflydelse. Dette skal naturligvis ses ud fra den historiske kontekst, men hans perspektiver herom kan let overføres til nutidens samfund, hvor markedsføring er mere komplekst, målrettet og teknologisk udviklet. Lebow mener, at Tv’et er producenternes bedste ’våben’ fordi størstedelen af amerikanerne bruger det meste af deres fritid netop her (Lebow, 1955, s. 2f). Lebow understreger Tv’ets effektivitet med tre pointer; Tv’et har publikums opmærksomhed, Tv’ets skaber intensiv indoktrinering og Tv’et rammer hele familien samtidig. Seerne får nemt serveret udvalget af varer og kan derefter vælge og vrage mellem mærkerne. Tv’et er dermed det bedste middel, til at ændre forbrugernes levemønstre, da det sælger drømmen om forbrug og en højere levestandard til seerne. (Lebow, 1955, s. 2ff). Markedsføringen skal stimulere forbrugernes købelyst og resultere i salg. Lebow omtaler salg, som en samling af impulser hos forbrugeren, der skaber et behov og medfører, at forbrugeren køber varen (Lebow, 1955, s. 3f). Forbrugeren bliver bombarderet af valg og impulser og ønsker at skabe højere en social status og prestige gennem sit forbrug. Forbruget er altså i høj grad et ’statussymbol’, hvor forbrugeren viser sin økonomiske status gennem forbrug og derved opnår social status fra omverdenen (Lebow, 1955, s. 4). Til gengæld er den massive markedsføring eller ønsket om højere social status ikke i stand til, at skabe loyalitet hos forbrugeren. De mange valgmuligheder bevirker, at forbrugerens loyalitet til specifikke mærker 24 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
falder, og i stedet shopper man efter ens momentane behov. Forbrugernes loyalitet ligger dermed hos deres egne mål, behov og levestandard fremfor hos producenternes. Lebow mener, at ’brand loyalty’ er blevet et spil, en slags ”stoledans”, hvor forbrugernes loyalitet skifter konstant (Lebow, 1955, s. 4f). If the consumer’s basic loyalty to his standard of living is understood correctly, it is clear that the family thinks only partly in terms of the individual items that satisfy its aspirations. The real goals are to look better, live better, dress better, travel better (Lebow, 1955, s. 6). 4.1.4 Lebows økonomiske fremtidsudsigter Lebow mener altså, at forbrug er, og skal være, samfundsøkonomiens grundsten. Han skriver: We need things consumed, burned up, worn out, replaced, and discarded at an ever increasing pace. We need to have people eat, drink, dress, ride, live, with ever more complicated and, therefore, constantly more expensive consumption (Lebow, 1955, s. 3). Forbruget gavner både økonomien og tillader forbrugerne, at købe sig til en social status. Forbrugerne kan vise deres status gennem tøj, mad, transportmidler, ferier, bolig etc. Forestillingen om den “gode” levestandard er dog formet af pres fra producenter og detailhandlen, der opfordrer til forbrug og sælger ”det gode liv” (Lebow, 1955, s. 6f). Men denne forestilling bliver optaget af forbrugerne, der bidrager til denne og samtidig sætter skub i økonomien. The measure of social status, of social acceptance, of prestige, is now to be found in our consumption patterns. The very meaning and significance of our lives today expressed in consumptive terms (Lebow, 1955, s. 3). Med denne drastiske udtalelse påstår Lebow endda, at meningen med livet udtrykkes i vores forbrugsmønstre. 4.2 Inge Røpke I det følgende vil projektet redegøre for Inge Røpkes rapport The Dynamics of Willingness to Consume, der giver en tredelt forklaring på nogle af de årsager, der kan siges at ligge til grund for det stigende forbrug, og prøver at komme med forklaringer på hvorfor den øgede produktivitet i høj grad har ført til øget indkomst frem for mere 25 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
fritid, og hvorfor denne øgede indkomst i høj grad bliver brugt til materielt forbrug frem for immaterielt forbrug. Rapporten bruges i projektet til, at forklare den meget komplekse ramme, der ligger omkring forbrugets rolle, hvorfor forbrug spiller en så stor rolle i mange individers liv i vesten og dermed give et bud på, hvorfor det kan være svært at slippe ud af denne voksende forbrugertendens. 4.2.1 Historiske grunde Den historiske kontekst for forbrug giver først et tidsmæssigt overblik over de forandringer der har efterladt forbruget hvor det er i dag. Røpke beskriver den historiske udvikling som følger. Grundlaget for udviklingen kommer med industrialiseringen, hvor mange flyttede fra landet og til byerne og begyndte at arbejde på fabrikker, man gik fra selv at producere livsnødvendigheder som mad mv. til at købe dem. En anden vigtig udvikling var efter anden verdenskrig, hvor folk flyttede fra midtbyen ud til forstæderne, for at komme væk fra de trange kår og i stedet komme ud til naturen og privatlivet (Røpke, 1999, s. 125). Med denne udvikling blev hjemmet pludselig et vigtigt samlingspunkt og vedligeholdelse af det blev et projekt for familien og handlede pludselig også om identitetsdannelse i familien. I hjemmet skulle der både være plads til at være en familie, men også til det enkelte individ (Røpke, 1999, s. 126). Røpke påpeger i forlængelse heraf også udviklingen i, at man i dag ser en tendens til ikke bare at have én af hver ting i et hjem til deling for alle familiemedlemmer, men at man pludselig skal have et fjernsyn hver eksempelvis (Røpke, 1999, s. 124). Forbruget af flere ting kommer altså gennem hjemmet som en identitetsskabende ramme og gennem en trang til mere frihed. Historisk set er et andet vigtigt aspekt, i forhold til forbrug, den teknologiske udvikling. Gennem årene er flere og flere hjælpemidler blevet udviklet for at gøre husholdningen lettere. Problemet med denne udvikling er, ifølge Røpke, at det i sidste ende ikke har ført til en større mængde fritid, som man ellers skulle mene at disse hjælpemidler ville. Røpke angiver et eksempel med vaskemaskiner, der skulle gøre det lettere og hurtigere for husmødre at vaske tøj, men tværtimod har vaskemaskiner bare medbragt nye normer for tøjvask, pludselig skal man ikke bare vaske tøj én gang om ugen, men flere 26 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
gange om ugen, og ligeledes er standarden for hvornår noget er rent også ændret. Derfor skal man stadig bruge meget tid på at vaske tøj, for at sørge for at ens tøj hele tiden lever op til de nye standarder (Røpke, 1999, s. 126f). Nye teknologier skaber altså nye standarder, som videre kan være med til at øge forbruget inden for disse teknologier. Dette leder også videre til et sidste vigtigt aspekt i de historiske årsager til det øgede forbrug. Røpke påpeger også, at forbrug er medvirkende til det store sociotekniske system der definerer samfundet. For at vende tilbage til eksemplet med vaskemaskinen, der skaber nye standarder og normer for tøjvask, nævner Røpke også bilen som et andet relevant eksempel på selvsamme. Bilen blev ligeledes introduceret som et middel til at forkorte transporttiden, men er i stedet endt med at bevirke, at vi eksempelvis kan have et arbejde der ligger længere væk, hvor vi altså har længere transporttid, så vi bruger dermed ikke mindre tid på transport, men formentlig det modsatte (Røpke, 1999, s. 126). Introduktionen af bilen og dens efterfølgende udvikling er dog blevet til et allemandseje, som næsten er uundværligt, og har skabt ringe i vandet til andre dele af det sociotekniske system. Røpke skriver således: ”These commodities – as well as other ones-­‐ do not have their impact as single products, but as components of socio-­‐technological systems. In the beginning they are introduced as single commodities, but gradually they are integrated in systems of related commodities, infrastructure, social practices and institutions. Such systems gain their own momentum and bring with them lock-­‐in effects as well as ’technological paradigms’ in consumption.” (Røpke, 1999, s. 128). Bilen er på den måde et godt eksempel på en opfindelse, der har bragt store ændringer med sig, blandt andet i form af anlægget af veje og anden infrastruktur. Samfundet er i dag bygget op omkring en antagelse om, at de fleste har en bil. Herudfra er det dog også vigtig at påpege, at indvirkningen går begge veje; de sociotekniske rammer, former vores forbrug, men vores forbrug former ligeledes rammerne i samfundet (Røpke, 1999, s. 128). Når denne påvirkning er nævnt er det, ifølge Røpke, vigtigt at påpege, at det er svært at 27 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
ændre samfundet til ikke at være baseret på forbrug. Vores hverdag er formet af såkaldte socio-­‐materielle systemer. Her kan systemer som elnettet, kloaksystemet, skolesystemet og mediesystemet nævnes, en stor del af forbruget er tæt forbundet med disse systemer. For eksempel udtaler Røpke: ”We often have only the choice between using the collective system or doing without the type of service they provide.” (Røpke, 1999, s. 129). Forbrug er altså en vigtig brik for at holde sammen på vores hverdagsliv, og derfor er det mere komplekst, at ændre på forbrugsvaner, og bryde ud. Samfundet er i dag bygget op på en måde, hvor du ikke kan bryde med det øgede forbrug uden også at måtte bryde med hele samfundet. Den historiske kontekst har således sørget for, at forbruget ligger så dybt i vores handlingsmønstre, at det er blevet en helt central brik i vores hverdagsliv i dag. 4.2.2 Økonomiske grunde Når Røpke taler om forbrug ud fra et økonomisk synspunkt taler hun blandt andet om de såkaldte ‘pull mekanismer’. Her er det vigtigt at forstå, at basis for forbruget er en konstant voksende produktivitet, som er drevet af den store konkurrence på det globale marked. Hvis man vil overleve på markedet må man hele tiden sigte efter at have en så effektiv produktion som muligt, så man kan vedligeholde lave, konkurrencedygtige priser på sine varer (Røpke, 1999, s. 117). Ud fra dette er et vigtigt perspektiv således, at øget forbrug er en god ting rent økonomisk set, hvilket ovenstående afsnit om Victor Lebow også påpeger. Øget forbrug får nemlig virksomhederne til at tjene penge, og de kan dermed ansætte flere, hvilket betyder også flere penge i statskassen i et land som Danmark. Udover hele tiden at holde sig konkurrencedygtig prismæssigt, indgår også en masse mekanismer fra virksomhedernes side, der skal få os til at ville købe mere. Det handler om konstant at tilføre med nye produkter, eller videreudvikling på gamle produkter, for derigennem at sørge for at folk har et behov for at skifte deres nuværende ting ud, det behøver ikke være ensbetydende med, at de ikke længere virker, men blot fordi de ikke længere er moderne og “trendy” (Røpke, 1999, s. 117). Virksomhederne søger konstant at skabe produkter, der kan skabe nye behov hos forbrugerne så de vil forbruge. Aktiviteter der førhen ikke behøvede materielt input er 28 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
nu også en søgen efter det materielle for igen at kunne øge forbruget (Røpke, 1999, s. 117). Måden hvorpå virksomhederne især forsøger at sælge nye behov til forbrugerne er via reklamer. Forbrugere er i dag konstant udsat for reklamer, der vil sælge forskellige produkter, men også sælge forbrugerismen i sig selv samt opmuntre os til at blive ved med at købe (Røpke, 1999, s. 117). På den anden side af de økonomiske grunde til det voksende forbrug taler Røpke om ‘push mekanismerne’. Her kan man blandt andet tale om, at indretningen af arbejdsmarkedet i høj grad fremelsker voksende indtægt frem for mere fritid. Arbejdsgiverne ønsker, at medarbejderne vægter højere lønninger til øget forbrug frem for mere fritid, det gør det nemlig lettere for virksomhederne at holde deres produktion i gang på den bedste og billigste måde (Røpke, 1999, s. 118). Derudover ligger der også nogle mere kulturelle bagvedliggende grunde, så som en skjult dagsorden, hvis man vil stige i graderne på sin arbejdsplads. Her kan det kræves, at man er villig til overarbejde, for på den måde at vise, at man vil yde en ekstra indsats. Det at yde overarbejde er altså forbundet med engagement i sit arbejde, og er den måde hvorpå man kan videreføre sin karriere, skriver Røpke (Røpke, 1999, s. 118). En anden push faktor, der i højere grad får os til at vælge stærkt materielt forbrug er relative priser. Her er der nemlig store fordele ved materielt forbrug frem for immaterielt forbrug, da materielt forbrug kan produceres industrielt for på den måde, at blive solgt til en lavere pris, hvilket ikke er muligt på samme måde muligt med immaterielle forbrugsgoder (Røpke, 1999, s. 118). Altså kan der ses visse økonomiske push og pull faktorer, der helt konkret går ind og påvirker os til at være fokuserede på forbrug. Virksomhedernes store indsats for at skabe nye behov til nyt forbrug, sammen med et arbejdsmarked, der er bygget op omkring at medarbejdere skal stræbe efter højere lønninger frem for mere fritid, er med til at inkorporere forbrug som en helt central del af samfundets fundament. Set fra et økonomisk synspunkt er opildningen til et voksende forbrug et nødvendigt og positivt element, da forbruget hjælper med at skabe vækst i samfundet, som gør at vi fortsat kan leve under økonomisk gunstige forhold. 29 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
4.2.3 Sociopsykologiske grunde Røpke nævner herudover mange sociopsykologiske grunde til menneskers forhold til forbrug, og her er hele sandheden ikke nødvendigvis, at forbrugere bliver manipuleret af kapitalismen, eller har umættelige behov. Forbruget bliver også forøget idet forbrugerne selv ønsker det, og det er der mange forklaringer på, set ud fra nogle sociopsykologiske synspunkter, ifølge Røpke (Røpke, 1999, s. 119). En af de drivende psykologiske kræfter bag forbrug kan siges at være misundelse. Misundelse skal her ses som en del af det man karakteriserer som absolutte behov og relative behov. Absolutte behov er ikke er påvirket af omgivelserne, men er helt basale, herunder mad, vand etc. De relative behov opstår derimod i relationen til andre individer, og handler om et menneskeligt behov for konstant at føle os overlegne, hvorfor der kan være tale om misundelse (Røpke, 1999, s. 120). Her menes der, at vi benytter forbruget til at føle os overlegne, ved at have flere og/eller bedre ting end andre. I og med der altid vil være nogle der køber noget nyt, vil det bevirke en opretholdelse af forbrug. Ovenstående leder videre til, hvordan forbruget spiller ind i sociale sammenhænge. Mennesker har behov for at kunne relatere til andre mennesker, men også at kunne forstå det miljø de indgår i. I denne sammenhæng bruges forbruget til at kunne skelne mennesker ad. Da kulturer ofte består af visse hierarkier bruges forbrugsgoderne til at diskriminere mellem de forskellige lag i samfundet, og således kommer forbrug også til at handle om magt. Hvis du vil have status i samfundet, skal du kunne holde trit med udviklingen i samfundet samt have midlerne til at følge med en forbrugsmæssig udvikling (Røpke, 1999, s. 120f). Således påpeger Røpke også, at der i de fleste kulturer er en tendens til, at man altid ser begrebet materialistisk forbrug som noget dårligt, mens man på den anden side betegner eget forbrug som værende noget godt, idet man finder forskellige måder at legitimere eget forbrug på (Røpke, 1999, s. 123). En del af forklaringen på, at vi bliver ved med at forbruge, kan ifølge Røpke, også bunde i, at man kan føle en vis glæde ved at forbruge. Man kan således blive afhængig af den nye levestandard, som forbruget kan medføre. Her sættes ‘forbrugsmøllen’ så at sige i gang, da man gerne vil kunne blive ved med at opretholde denne høje levestandard. Men idet tingene er omskiftelige, må man løbe hurtigere for til stadighed at kunne følge med. Røpke udtrykker det som følger: 30 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
”The scale of consumption activities has increased enormously, and consumers have become busier: industrialisation has complicated the life for the consumer” (Røpke, 1999, s. 122). Øget forbrug er altså medvirkende til et mere stresset liv for forbrugerne, og på den måde kan man også tale om at de potentielt mister noget af den glæde forbruget skulle medføre. En årsag til, at det dog stadig kan være svært at bryde med forbrugersamfundet er, ifølge Røpke, at man som borger uden forbrug ikke ser andre veje til at opnå sociale kontakter og status (Røpke, 1999, s. 122). Dette fører videre til en helt central grund til et øget forbrug og en øget forbrugsliggørelse af mange aspekter. Røpke beskriver, hvordan individualiseringen har efterladt os uden en fast defineret identitet, der både skaber en stor frihed til at danne os selv, men også skaber en frygt for det store projekt det er blevet at skabe sin egen identitet i dag. Her ses forbruget som en helt central rolle i vores identitetsdannelse, det er nemlig derigennem, at vi kan definere os selv overfor andre. The maintainance of the self-­‐identity is a never-­‐ending process, so it entails a persistant and strong psykological impulse to consume (Røpke, 1999, s. 123). Ovenstående citat viser hvordan individualiseringen og identitetsdannelsen, er grundlag for et voksende forbrug, idet vi hele tiden er i færd med at skabe den identitet vi gerne vil have, og som hele tiden kan ændre sig. Grundlæggende kan man herudfra sige, at drivkraften bag forbruget på flere punkter er de samme drivkræfter bag generel menneskelig natur, da der er så mange følelser og normer forbundet med forbruget (Røpke, 1999, s. 125). Man kan altså, ud fra et sociopsykologisk perspektiv, sige at forbruget et vigtigt kulturelt og socialt virkemiddel, som er indbygget i den måde vi forstår den kulturelle verden omkring os på. I det moderne samfund, spiller forbruget dermed også en central rolle for vores identitetsdannelse. Ydermere er det vanskeligt ikke at forbruge, da vi ønsker at bevare en høj levestandard samt en høj social status. 4.2.4 Opsummering Afslutningsvis opsummerer Røpke, at stigende forbrug derfor er en forståelig udvikling, da forbruget tilfører forbedringer af flere aspekter i vores hverdagsliv. Røpke påpeger 31 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
også, hvordan de negative aspekter af forbruget er vigtige at have for øje, både de som måtte være på et mere individuelt plan i form af en øget risiko for stress, men også de kollektive, herunder konsekvenserne for miljøet (Røpke, 1999, s. 129f). Røpke konkluderer også, at for at begrænse det voksende forbrug, kræver det en kollektiv velvilje at ville formindske forbruget, da forbruget på baggrund af forskellige typer udvikling, netop er blevet flettet ind i vores livsførelse. Et opgør med forbruget er således blevet et etisk spørgsmål i den vestlige verden, ifølge Røpke (Røpke, 1999, s. 129f). 4.3 Durkheim 4.3.1 Sociale kendsgerninger I det følgende redegøres for Émile Durkheims teori om sociale kendsgerninger. Teorien stammer fra et af Durkheims hovedværker, Den sociologiske metodes regler, fra 1895. Teorien vil blive benyttet som et perspektiv på forbrug, som et socio-­‐psykisk fænomen, der ligger uden for den individuelle bevidsthed. Derudover vil teorien senere blive anvendt i en diskussion af, om man kan tale om ’social tvang’ ift. forbrug og hvordan dette påvirker individet og dets rolle i sociale fællesskaber. Durkheim beskriver sociale kendsgerninger som et socio-­‐psykisk fænomen med samfundsmæssig interesse. Næsten alle fænomener inden for samfundet kan ses som sociale kendsgerninger, så længe det indebærer handlinger og adfærdsmønstre man som individ udfører, udelukkende fordi ’vi ved det er rigtigt’. (Durkheim, 1968, s. 47). Ret og pligt er således centrale begreber inden for sociale kendsgerninger, forstået som at vi handler ud fra hvad vi opfatter som vores ret, mens dette samtidig er vores samfundsmæssigt bestemte pligt. Durkheim eksemplificerer: Når jeg udfylder min opgave som broder, ægtemand eller samfundsborger, og når jeg overholder de forpligtelser, jeg har indgået, så udfylder jeg forskellige pligter, der retligt og moralsk er defineret uden for mig og mine handlinger. Selvom de også er i overensstemmelse med mine egne følelser, og jeg i mit indre føler deres virkelighed, er denne virkelighed ikke desto mindre objektiv; for det er ikke mig, der har skabt dem, men jeg har modtaget dem gennem opdragelsen (Durkheim, 1968, s. 47). Således ses sociale kendsgerninger som en udefrakommende definition af, hvordan man som individ skal agere i sin specifikke rolle. Dette vil dog oftest være i 32 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
overensstemmelse med ens egne følelser, da man er opdraget ud fra samfundets normer. Durkheim mener derfor, at ens adfærdsmønstre, tanker og følelser eksisterer uden for ens individuelle bevidsthed, da disse udelukkende er skabt af samfundsnormer og gennem opdragelse (Durkheim, 1968, s. 48). Individets handle-­‐ og tankeformer er dog ikke kun skabt af udefrakommende faktorer, men besidder også en imperativ og tvingende kraft, hvorledes de påtvinger sig individet (Durkheim, 1968, s. 48). Individet indordner sig under denne tvang og bemærker således ikke dens tilstedeværelse, da dette ikke er nødvendigt. Først hvis man forsøger, at gøre modstand mod de sociale kendsgerninger, og derigennem den sociale tvang, bemærker man denne (Durkheim, 1968, s. 48). Et brud med disse kræfter vil umiddelbart medføre social afstandstagen og krænkelse. Man risikerer således at blive udstedt af ens sociale fællesskaber, såfremt man ikke underkaster sig omverdenens konventioner og tager hensyn til den skik og brug, der følges i ens land og ens sociale klasse (Durkheim, 1968, s. 48f). Et eksempel på dette, kunne være hvis man ikke klæder sig, som der forventes af ens klasse eller ens erhverv; dette kan medføre mangel på respekt og afstandtagen. På samme måde kan dette ses ift. forbrug. Hvis man ikke ejer ”den rigtige” smartphone, computer etc. og ikke klæder sig i ”de rigtige” mærker, risikerer man at stå uden for de sociale fællesskaber. Det er vigtigt ikke kun af opfatte sociale kendsgerninger som noget der forekommer i veldefinerede organisationer, eksempelvis arbejdspladser, men i høj grad som noget der forekommer i sociale strømninger. I forsamlinger opstår nemt stærke strømninger af følelser, såsom entusiasme, vrede eller medlidenhed. Disse følelser opstår ikke ud af den enkeltes bevidsthed, men er en kollektiv manifestation, der besidder en tvingende kraft, der er i stand til at rive individerne med mod deres vilje. Også her bemærker man ikke det tvingende pres medmindre man forsøger at stritte imod det. Således ligger man som individ under for en illusion, som får én til at tro, at vi selv har udviklet de følelser, der i virkeligheden pålægges os udefra (Durkheim, 1968, s. 50f). Følelsen af for eksempel glæde, der er opstået spontant med individets egen medvirken, lever således i fællesskabet og var måske aldrig opstået såfremt man havde været alene i situationen. Disse følelser kan endda virke fremmede og uigenkendelige for individet, når forsamlingen er opløst og man opdager således, at man var underkastet disse 33 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
følelser i langt højere grad, end man selv havde fremkaldt dem (Durkheim, 1968, s. 51). Disse kortvarige følelsesudladninger bliver dermed til en ubevidst tvang mod individets natur. Sociale kendsgerninger i fællesskabets strømninger, kan også ses ift. forbrug. De sociale fællesskaber dikterer, hvilken form for forbrug der er accepteret inden for fællesskabet og opfordrer dermed individet til forbrug. I fællesskabet udviser man glæde og entusiasme overfor forbruget (for eksempel mærkevaretøj eller dyre telefoner) selvom individet måske ikke føler nogen tilknytning til disse produkter, når de er udenfor fællesskabet og måske har svært ved, at identificere sig selv i glæden ved disse. Durkheim benævner de sociale kendsgerninger som et produkt af vores opdragelse, hvorledes kendsgerningerne og den sociale tvang med tiden bliver vane. Som børn bliver man underlagt opdragelse som tvang; man skal lære etikette, renlighed, medmenneskelighed og at adlyde ens forældre. Senere påtvinger man individet arbejde og sociale normer. Denne opdragelse består grundlæggende i bestræbelser på, at pålægge individet adfærdsmønstre, som det ikke spontant ville være nået frem til (Durkheim, 1968, s. 51). Som man bliver ældre, vil alle disse restriktioner, man er underlagt som barn, ikke længere føles som bindinger, da de med tiden bliver til vaner og indre tilbøjeligheder. Dette gør den åbenlyse ydre tvang fra ens forældre og omgivelser unødvendig, men man er stadig underlagt den indre sociale tvang (Durkheim, 1968, s. 51f). De adfærdsmønstre, der bliver overleveret gennem opdragelsen er udformede af de foregående generationer og vi accepterer og indoptager dem fordi, de er et hundrede år gammelt kollektivt værk, der besidder særlig autoritet og respekt. Opdragelsen har således lært os, at anerkende og respektere disse adfærdsmønstre (Durkheim, 1968, s. 54). Igen kan dette perspektiveres til det moderne forbrug, som netop er et produkt af opdragelse og samfundsnormer. Jf. tidligere afsnit om Lebow, har forbrug været et stort fokus i samfundet siden anden verdenskrig og siden der, er vi opvokset med idéen om forbrug som noget positivt. Forbrug giver adgang til materielle goder, der medfører social status og derfor er vi i mere eller mindre høj grad, opdraget til at påskønne forbrug som en del at vores sociale identitet. Grundet opdragelsens ’autoritet’ har vi ikke sat spørgsmålstegn ved denne opfattelse af forbrug som noget positivt. 34 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
For at opsummere definerer Durkheim sociale kendsgerninger endeligt sådan: “En social kendsgerning er enhver handlingsmåde, fastsat eller ikke, som er i stand til over for et individ at udøve en ydre binding; eller ligefrem, som er generel i et givet samfunds udstrækning, alt imens den har en selvstændig eksistens, der er uafhængig af dens individuelle manifestationer” (Durkheim, 1968, s. 57). Sociale kendsgerninger kan således opfattes som en ydre binding, der udøver en social tvang over individet eller et fænomen, der besidder en selvstændig eksistens og er uafhængig af individets egne meninger. Ved videre brug af teorien, vil den derfor blive omtalt ‘social tvang’ og dette skal forstås som ovenstående. 4.3.2 Durkheim om samfundssolidaritet En anden af Émile Durkheims teorier, der vil blive benyttet i projektet, er teorien om samfundssolidaritet. Teorien stammer fra Durkheims værk fra 1893, De la division du travail social, og tager udgangspunkt i den fremadskridende arbejdsdeling i samfundet og konsekvenserne heraf (Andersen, 1988, s. 96). Videre i projektet, vil teorien blive koblet sammen med en analyse af organisationer som Børnesagens Fællesråds samfundsfunktion, i forhold til forbrugersamfundet. Durkheims teori om samfundssolidaritet er en viderebygning af Herbert Spencers teori om ’kampen for overlevelse’. Kort fortalt bygger Spencers teori på socialdarwinisme og udtrykket ’survival of the fittest’. Spencer mener, at datidens stigende arbejdsdeling samt stor befolkningstilvækst medfører en overlevelseskamp mellem nye klasser og erhverv (Andersen, 1988, s. 94f). Durkheim beskæftiger sig ligeledes med den stigende arbejdsdeling, men hvor Spencer mener, at det medfører en overlevelseskamp grundet egennyttige interesser, mener Durkheim at der må findes et socialt sammenhold bag de nytteorienterede relationer (Andersen, 1988, s. 96). Durkheim erkender, at der vil opstå en ny klassedeling og opdeling i erhverv og sektorer, der uundgåeligt har forskellige interesser, men at dette ikke vil føre til ’kamp’ mellem disse. Han mener, at der i samfundet eksisterer en overindividuel, kollektiv bevidsthed – en ’kollektiv sjæl’. Dette skal forstås som en social sammenholdskraft og en frivillig solidaritet, der berører hele samfundet. Durkheim kalder den kollektive sjæl, samfundets store ’vi’ (Andersen, 1988, s. 97). Staten, strafferetten og retssystemet er et udvendigt udtryk for samfundets kollektivitet, men bagved finder man et socialt 35 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
forankret, moralsk fællesskab, som staten ikke kan fungere uden (Andersen, 1988, s. 98). Durkheim taler desuden om et historisk skifte i solidariteten fra mekanisk til organisk. Den mekaniske solidaritet kendetegner det ældre, homogene samfund, der er præget af en lille arbejdsdeling, høj grad af ensartethed i oplevelser og erfaringer samt klare moralforestillinger (Andersen, 1988, s. 98). Durkheim nævner religion som eksempel på mekanisk solidaritet. Religion repræsenterer det kollektive som overindividuel instans, der varetager den fundamentale sammenholdsfunktion i samfundet og tilskrives egen kraft og virkelighed. Man betvivler således ikke den mekaniske solidaritet, og forholder sig ikke udnyttende eller nyttekalkulerende til den (Andersen, 1988, s. 98). I et nyere og mere moderne samfund nedbrydes den mekaniske solidaritet, da samfundet er præget af en stigende arbejdsdeling og mindre homogenitet. Den mekaniske solidaritet erstattes således af den organiske. Den organiske solidaritet bygger på forskelligheder i roller, funktioner og kompetencer, men er ikke præget af gensidig udnyttelse (Andersen, 1988, s. 99). Derimod handler organisk solidaritet om erkendelse af andres værdi og nødvendighed i samfundet. Man ser individerne som en del af en helhed, på samme måde som cellerne i en organisme – deraf den ’organiske’ solidaritet. Cellerne og organismen er gensidigt afhængig af hinanden, ingen kan eksistere uden den anden. På samme måde er samfundet og dets borgere gensidigt afhængige af hinanden. Durkheim mener således, at samfundet i dag er holdt sammen af en organisk solidaritet, hvor erkendelse og værdsættelse af hinandens kompetencer er i centrum. Grundlæggende i samfundet bliver det moralske fællesskab, den fælles bevidsthed og orienteringen mod det kollektive mål (Andersen, 1988, s. 100). Samfundet er dermed styret af solidaritet, kollektivitet og moral og dette har indvirkning på den samfundsmæssige velfærd. Jo større den kollektive sjæl i samfundet er, jo bedre vil den samfundsmæssige velfærd nødvendigvis være og derigennem også forbedre enkeltindividers velfærd (Andersen, 1988, s. 100). Det kollektive tingsliggøres og tillægges større værdi end individerne heri. 36 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
4.4 Zygmunt Bauman I følgende afsnit illustreres en slags overordnet samfundsudvikling i samfundet på baggrund af Zygmunt Baumans analyser. Dette ses i forlængelse af Inge Røpkes bud på en ligeledes samfundsudvikling. Idet Baumans syn på samfundsudviklingen er teoretisk begrundet, vil der i et senere afsnit blive inddraget empirisk materiale i form af et kvalitativt interview samt udtalelser, fra artikler, fra mindre bemidlede familier. Formålet med dette er overordnet set, at vise hvad der menes med et forbrugersamfund på baggrund af Baumans teori og hvordan dette er opstået. 4.4.1 ”De nye fattige” Bauman forklarer de vigtigste elementer, der kendetegnede det præmoderne samfund, som han i øvrigt kalder for producentsamfund. Først og fremmest havde filosoffer og politikere i den tidlige industrialiseringsperiode skabt en, for dem, fornøden arbejdsetik, som skulle gøre at folk så disciplin og loyalitet som dyder, der var nødvendige for at samfundet fungerede optimalt (Bauman, 2002, s. 18). Arbejdsetikken er ifølge Bauman to anførte betingelser og to underforståede forudsætninger. Den første betingelse er, at man bliver nødt til at have et arbejde, hvor man laver noget som andre mener har værdi og vil betale for. Det handler i høj grad om at give noget for derefter at kunne tage noget. Den anden betingelse er, at det ikke accepteres at man stiller sig tilfreds, og ”nøjes” med det man allerede har, da arbejdet i sig selv er et uvurderligt værk (Bauman, 2002, s. 15). Den første underforståede forudsætning er, at alt hvad man er indehaver af har været betaling for barskt og varigt arbejde, og at man dermed sælger sin arbejdsevne. På den måde bliver arbejde til en normaltilstand, mens det ikke at arbejde bliver unormalt (Bauman, 2002, s. 15). Da størstedelen gør deres pligt ved at arbejde, vil det derfor være urimeligt at bede dem om at dele løn eller overskud med andre, som ikke gør deres pligt. Dette er altså en modsætning til velfærdsstatens fundament, hvor man bidrager og betaler for alle. Den anden underforståede forudsætning er, at arbejde kun anerkendes af arbejdsetikken, 37 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
hvis arbejdet har en værdi for andre, og derfor nødvendiggør en løn (Bauman, 2002, s. 16f). Arbejdsetikken fremkom på skellet mellem det posttraditionelle og det præindustrielle samfund, men fik større indflydelse i takt med industrialiseringens frembrud (Bauman, 2002, s. 16). Hensigten var at destruere den alvorlige og dårlige vanetænkning med, at man ikke længere behøvede at arbejde, når ens basale behov var dækket. Det skulle blive normen at arbejde, og ”de fattige” blev begrundet med, at det enten skyldtes manglende efterspørgsmål på arbejde, eller en manglende vilje til at arbejde. Arbejdsetikken blev et afkald på friheden, idet det var en kamp om kontrol og underkastelse. Den stod til at skulle udrydde det som var en byrde i det posttraditionelle samfund, nemlig de der ikke var i stand til at arbejde, som var de syge og handicappede. Da de ikke kunne arbejde, blev de indlysende fattige, og hvis de fattige blev tilstrækkelig dårlige, ville antallet af disse falde, som en konsekvens af dette. Man kunne udrydde de fattige, hvis man ville, ved at behandle dem tilpas dårligt (Bauman, 2002, s. 25). Dog anviste arbejdsetikken, at alle liv havde en nytteværdi, hvis blot det blev bevaret ved hjælp af arbejde. Dette gjorde, at de fattige fik en form for socialhjælp, herunder sikrede man dog, at livet på socialhjælp imidlertid var så elendigt, at de, som faktisk var i stand til at arbejde, blev tvunget ud i arbejde. Nødvendigheden bestod ikke i, at elske sit arbejde, det væsentligste var bare at have et arbejde (Bauman, 2002, s. 25). Bauman refererer til Michael Rose, når han taler om, at en ny form for materiel motivation til at arbejde blev fremtvunget i starten af det 20. århundrede. Hvor arbejdet blev anset som midlet til en bedre levestandard, blev midlet nu at tjene flere penge, så man dermed kunne forbruge mere. Det var altså ikke længere for at opnå selvstændighed og frihed, at man arbejdede men nu snarere for at få en større del af overskuddet, som kunne understøtte et større forbrug (Bauman, 2002, s. 38). Dette har på sin vis bevirket et forbrugersamfund. 38 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
4.4.2 Fra producentsamfund til forbrugersamfund Bauman mener, at vores samfund er et forbrugersamfund, der kan ses som en modsætning til producentsamfundet. Mennesket har siden dets begyndelse produceret, og vil nok blive ved med det, men hvor producentsamfundets elementære funktion var at producere, er forbrugersamfundets funktion at forbruge. Forbrugsvarer skal helst tilføre en umiddelbar tilfredsstillelse, og følelsen af tilfredsstillelse skal herefter forfalde hurtigt, så forbrugeren vil købe nye forbrugsvarer. På denne måde bliver forbrugersamfundet bæredygtigt. Bauman mener, at den mest optimale måde at opnå dette på er, hvis forbrugeren er utålmodig, rastløs og impulsiv (Bauman, 2002, s. 44f). Ved at man konstant sørger for, at forbrugere bliver udsat for nye fristelser, vil man sikre, at de er i en tilstand af spænding og ydermere har en drift efter at søge nye forbrugsvarer. Det kan hævdes, at forbrugerne bliver forført af forbrugermarkedet, men forbrugerne skal også selv ønske at blive forført for at dette kan finde sted. Et velfungerende forbrugersamfund indeholder forbrugere der hele tiden søger nye fristelser. Markedet har muligvis dannet dem til at blive forbrugere, men forbrugerne har en frihed til at vælge, og det gør dem til dommere, hvor de selv afgør hvilke varer de vil købe (Bauman, 2002, s. 46). Forbrug symboliserer i sig selv en frihed og noget selvstændigt. Mennesket kan selv vælge hvad det vil købe, dog kan det diskuteres hvorvidt forbrug er en form for skala for hvornår et liv er vellykket og lykkeligt, idet forbrugere sammenligner samt efterligner hinandens forbrug (Bauman, 2002, s. 51f). Det helt store skel mellem forbrugersamfundets identitet og det tidligere producentsamfund ses ved, at man førhen tilhørte en fast social klasse, og ens skæbne var defineret herunder; man havde fast arbejde og identitet ud fra den sociale klasse man måtte tilhøre, og denne afgjorde ens rolle og plads i livet. Identiteten er derimod noget mere flygtig i forbrugersamfundet. Her er fleksibilitet en absolut nødvendighed for at kunne adaptere alle de ændringer som hyppigt foreligger. Det er altså ikke muligt, ifølge Bauman, at være en del af forbrugersamfundet uden at løsrive sig fra sin gamle identitet og søge nye og andre veje, hvis dette måtte være nødvendigt (Bauman, 2002, s. 46f). 39 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Baumans anskuelse af hvordan det gode liv bedst opnås i forbrugersamfundet er ved at man kaprer alle de muligheder man kan, og helst gerne før alle andre. For at få en tilfredsstillende og optimal tilværelse handler det om frit at kunne vælge mellem alle de potentialer samfundet stiller op, da der foreligger en værdi heri. De der lever op til ovenstående normer, som typisk er mennesker med solide økonomiske midler, bliver velanset af andre. De formår nemlig at gribe muligheder og holde et interessant og fornyet liv, hvorimod dem uden samme lejlighed til et godt liv defineres som de nye fattige, ifølge Bauman. Fattigdom hænger altså ikke så absolut sammen med, at være arbejdsløs, men snarere med, at være er en defekt forbruger i forbrugersamfundet. “Fænomenet fattigdom kan dog ikke koges til materielt afsavn og fysisk lidelse. Fattigdom er også en social og psykologisk tilstand. Eftersom værdien af den menneskelige eksistens vurderes ud fra ethvert givet samfunds standard for et anstændigt liv, er den manglende evne til at leve op til disse standarder i sig selv en årsag til ubehag, smerte og skam. Fattigdommen betyder, at man er udelukket fra det, der går for at være et normalt liv. Det betyder at man ikke lever op til målet.” (Bauman, 2002, s. 62). Fattigdom skaber kedsomhed, og et forbrugersamfund har ikke plads til kedsomhed. Der kan være tale om, at der er en norm om ikke at måtte kede sig i et forbrugersamfund, og hvis man keder sig, må man takke sig selv for ikke at have nok penge til at opnå det lykkelige liv (Bauman, 2002, s. 63f). 4.4.3 Velfærd og arbejdsetik Der kan være tale om to modsatte retninger, når man taler om velfærd i forhold til arbejdsetikken. Blandt andet er der tale om velfærd for den enkelte, hvor det såkaldte ”normale” liv bibeholdes ved at arbejde. Dog kan der i forbindelse med manglede beskæftigelse til alle forekomme nogle problemstillinger, som gør at abejdsetikkens anordninger kun kan blive realiseret ved hjælp af de ”unormale”. De arbejdsløse skal understøttes, således at de kan blive ”normale”, altså komme tilbage i arbejde. På den anden side blev postulatet om, at alle skulle være sikret et anstændigt og værdigt liv, uanset hvordan de end måtte bidrage til fællesskabet, skabt. Det blev muligt at skelne mellem det at opretholde livet og de nyttige bidrag til samfundet, som kun sås som muligt i en situation med beskæftigelse. Det modarbejder arbejdsetikkens 40 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
betingelser, som på den måde står i en tvetydighed i forhold til tanken om velfærd (Bauman, 2002, s. 70ff). Bauman konkluderer, at et samfund er konstrueret af valg. Valgene bestemmer hvad der skal tåles og godkendes, og dette gør at menneskene skaber et samfund. Han mener, at det er disse valg som gør, at et samfund og menneskene i det kan adskille sig fra et andet (Bauman, 2002, s. 123ff). Dog mener han ikke, at valgene er bevidste, men at den måde menneskene i det enkelte samfund opfatter sig selv og verden på, har sit grundlag heri. Samfundet og menneskene i det bliver afgrænset ud fra hvordan valgene træffes, etableres og fastholdes på forskellige måder. Ydermere mener Bauman, at valgene har flere bestanddele, herunder orden og norm. Der ønskes orden i ethvert samfund for at mennesket på den måde kan udfolde sig frit, i et solidt system. (Bauman, 2002, s. 145f). Bauman begrunder, at orden er et desperat forsøg på at gøre verden til et homogent og forudsigeligt sted, men idet mennesker er forskellige og uforudsigelige er forsøget og ønsket ulogisk. Der vil forekomme uorden, når mennesker netop er forskellige og alsidige. Den afvigelse er i sig selv årsag til, at der opstår had og mistillid mellem mennesker. I stedet oversættes orden til menneskelig adfærd gennem en norm, som bliver den måde man lever på og repræsenterer sig selv i et givent samfund. Man kan tale om, at normen gavner den orden man ønsker, ved at have definerede handlemuligheder. Det afstedkommer så at sige også en normal adfærd, og du er ikke ”normal”, hvis du bryder med denne norm (Bauman, 2002, s. 145f). Bauman hævder, at dette kan være ekskluderende, idet ordener og normer ikke kan kapere alle mennesker. Dermed har ordener og normer skabt en måde hvorpå man kan ekskludere det anstødelige og inkludere det der passer ind. På denne måde er der mennesker, der bliver afgrænset og efterladt til eksil, isolation eller udryddelse. Orden og norm ekskluderer på forskellige måder; orden er en højere magt, hvor der er en påkrævet lov at følge, hvor eksluderingen i normen mere skal anses som noget indirekte, og kan i højere grad ligne noget det pågældende menneske selv har valgt, idet de netop ikke lever op til normen (Bauman, 2002, s. 127ff). 41 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Dog er det i begge tilfælde den ekskluderede, der handler, og selv er skyld i at blive ekskluderet. Bauman mener, at der her er tale om et socialt selvmord, og ikke om en social henrettelse, men her mener Bauman også, at man overser muligheden for, at den ekskluderede ikke selv er skyld i ekskluderingen. Der kan være omstændigheder som den der måtte være ekskluderet ikke selv har valgt, og som ikke lever op til den norm samfundet har etableret for at holde orden. Der kan være tale om færdigheder som den enkelte ikke ejer (Bauman, 2002, s. 128f). De ekskluderende ses som værende inkompetente i forhold til at kunne handle frit. De skal dermed overvåges, for alles bedste. Bauman taler her om en såkaldt etisk pligt, som både har afsæt i, at ville tilgodese lov og orden, men samtidig har sympati for de udsatte, på den måde argumenterer han for, at der er tale om, at de udsatte bliver umyndiggjort, og at der i alle samfund altid har været og altid vil være fattige, da der altid vil være nogle som falder uden for den fastsatte orden (Bauman, 2002, s. 129f). Tilbage under producentsamfundet virkede de fattige som en form for ekstra forsyning for arbejdsmarkedet. Bauman mener, at de nye fattige ikke har nogen rolle i samfundet i dag. Eftersom efterspørgslen på arbejdskraft er dalende, ser man ikke længere et behov for ekstra forsyninger, og derfor forekommer de fattige ubrugbare. Som det tidligere blev anført er det senmoderne samfund et forbrugersamfund, hvor forbruget i sig selv danner grundform -­‐ da forbrug skaber vækst, bidrager det ligeledes til at holde samfundet kørende. Det bliver på den måde borgerens primære opgave og pligt at forbruge, og heri skabes problematikken; idet den fattige naturligvis ikke har samme økonomiske råderum, kan vedkommende ikke bidrage på samme måde. De nye fattige er altså ikke blot uanvendelige, men også defekte borgere i forbrugersamfundet (Bauman, 2002, s. 136). Når de fattige, på baggrund af deres økonomi, ikke kan byde ind med noget efter de er blevet understøttet af andres skattemæssige bidrag, bliver de anset som en ringe investering, som samfundet ser sig bedre tjent uden. De bliver på den måde ildesete og afskrives hurtigere (Bauman, 2002, s. 137). Underklasse er et udtryk Bauman bestemmer som en klasse der er uden for hierarkiet, og som er bestående af mennesker der ikke spiller nogen rolle og bidrager med noget 42 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
nyttigt. Han mener, at der er flere eksistenser under den selv samme klasse, som alle er fattige af forskellige årsager herunder arbejdsløse, bistandsklienter, misbrugere, mennesker der dropper ud af skolen, kriminelle og illegale indvandrere. Det rummer altså en alsidighed som gør, at mange forskellige baggrunde kan ekskluderes selvom de måtte have forskellige adfærdsmønstre. Dét de har tilfælles er, ifølge Bauman, at de er uønskede for den øvrige befolkning (Bauman, 2002, s. 100ff). Bauman tager udgangspunkt i nogle undersøgelser der tidligere er lavet om underklassen, hvor man mente at underklassen følte sig udelukket fra det øvrige samfund, og hvor de forkastede dannende værdier og ikke indeholdte adfærdsmæssige og økonomiske nødvendigheder. Da der bliver benyttet ord som føler og forkaster, fæstner Bauman sig ved at de altså ikke nødvendigvis er udelukket, men at det skyldes en følelse af dette. Ligesom de forkaster nogle væsentlige værdier i samfundet, som gør at de bliver ekskluderet. På den måde ser Bauman altså deres tilstand som en slags forkert valg, som kan laves om og dermed fjerne dem fra den sociale underklasse. Dog understreger han, at det frie valg i forbrugersamfundet kræver nogle færdigheder, som ikke alle måtte besidde, der er hermed både tale om forkerte valg og en inkompetence over for at træffe de rette valg (Bauman, 2002, s. 104ff). Bauman mener, at man skal have en vilje og indsats for, at kunne udnytte samfundets goder og for at kunne se samfundets mange muligheder, dette er ikke noget de fattige rummer og det er således en manglede egenskab (Bauman, 2002, s. 108f). Når de fattige ikke følger med, kan det diskuteres om arbejdsetikken mister dens funktion. Dog kan der være tale om, at netop arbejdsetikken fungerer på en måde hvorpå de fattige kan dømmes moralsk, fordi der er tale om manglende egenskaber fra deres side. Hermed bliver det ligeledes tilladt at fordømme. Bauman fremhæver såvel, at der kan være en vis moralsk mening i, at hjælpe de fattige med at få en værdig tilværelse. Det vil ikke have synderlig betydning for produktionen, men snarere for samfundet som helhed (Bauman, 2002, s. 110). I den forbindelse taler Bauman om at danne en såkaldt adiaforiseringsproces, ved hjælp af arbejdsetikken, da denne vil bevirke at samfundet slipper for moralske betænkeligheder. Dette fordi Bauman med adiaforisere mener, at være moralsk neutral, altså at handlingen skal vurderes ud fra noget andet end morale. På den måde mener 43 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
han, at arbejdsetikken bliver en form for prøve, hvor du skal gøre dig tjent til at få moralsk støtte. Hvis denne ikke bestås, er det øvrige samfund ikke længere etisk forpligtet, og dette overfører Bauman ligeledes til penge, da han hævder at penge vil være spildt på den slags mennesker, og at samfundet ikke har råd til at spilde penge. Altså står økonomi højere på listen end etik (Bauman, 2002, s. 118ff). Foruden dette mener Bauman, at underklassen får en rolle som værende fjende af samfundet, der på den side overtræder samfundets værdier, mens det fastholder sig disse, uden at have gjort sig fortjent til det. De fattige ses som en slags trussel mod ordenen, og det øvrige samfund forbinder dem med frustration etc. (Bauman, 2002, s. 110f). Omsider mener Bauman, at et middel mod forestillingen om de fattige muligvis ligger i, at arbejdsetikken afgår, således at det ikke er arbejdet i sig selv der har størst værdi, men at mennesket derimod har størst betydning (Bauman, 2002, s. 143f). 5. Analyse Ved gennemgangen af projektet empiri fås et billede af et Danmark med en voksende gruppe af mennesker, der mangler økonomiske midler til at opretholde et niveau af forbrug, der kan siges at være nødvendigt i samfundet i dag. Eksempelvis oplever flere og flere, at de ikke har midlerne til at holde en konfirmation for deres børn. Men hvad er det for en udvikling der er sket, Hvilket behov er der opstået og hvad betyder udviklingen af behov for individerne i samfundet? Det er dét, vi i den følgende analyse vil prøve at afdække. Projektet har valgt at lægge en tredimensionel vinkel på analysen, hvor projektet først vil se på et mere overordnet samfundsplan, herunder hvordan og hvorfor tilgangen til forbrug har ændret sig. Derefter der blive set på organisationsniveauet, som i dette tilfælde omhandler Børnesagens Fællesråd, der har en særlig rolle i forhold til familier som er mindre bemidlede. Slutteligt vil analysen se på det enkelte individ i forbrugersamfundet, herunder om og hvordan individet bliver påvirket af, at være en del af et forbrugersamfund. 44 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
5.1 Det forbrugeristiske samfund Den følgende analyse af det forbrugeristiske samfund vil have fokus på den voksende skæve fordeling af goder, der kan ses i samfundet og hvilke problematikker det kan medføre i et forbrugersamfund. Analysen er baseret på Inge Røpkes og Victor Lebows teoretiske artikler, empirien fra projektets ekspertinterview samt inddragelse af udsagn fra informanterne i projektets dokumenter. I det danske samfund i dag fokuseres der ofte i medierne om en voksende ulighed. Således viser en nyere OECD undersøgelse at uligheden mellem de 10% rigeste og de 10% fattigste i Danmark er steget med 20% (Web 10). Skylden skydes generelt på en politisk udvikling siden årtusindskiftet, der er præget af stigende lønningerne til de rigeste i samfundet samt en masse reformer der skærer i ydelserne til de mindrebemidlede, eksempelvis kontanthjælpsreformen (Bilag 1). Fordelingen af midlerne bliver således mere og mere skæv, og flere peger på, at det kan have konsekvenser for opbygningen af vores samfund Solidaritetstænkningen i samfundet bliver anderledes, og man ser det nærmere som folks egen skyld, hvis de er mindrebemidlede (Web 10). Det nævnes også i projektets ekspertinterview med Inge Marie Nielsen, hvor hun blandt andet udtaler: “Det samtale fællesskab mellem forældre er vidt forskelligt i holdninger, og det er det jo i en skoleklasse. Sådan ville jeg det var omkring det her, altså det fællesskabs skabende forsvinder mere og mere, hvis det er dit “luksusprojekt” og det er dit “fattigdomsprojekt” at få det til at hænge sammen på næste søndag eller på pinsedag, eller hvor der er konfirmationer.” (Bilag 5). Dette udtaler Inge Marie Nielsen i forbindelse med en samtale omkring forældrenes rolle i, at skabe et forbrugersamfund. Her mener hun altså, at det forældrefællesskab der findes i en skoleklasse i høj grad kan sætte dagsordenen for hvor engageret man skal være i uligheden mellem sig selv og andre. Her mener hun altså også, at der kan ske en udvikling hen imod et mere individuelt problem end et kollektivt problem. Den voksende ulighed bliver ekstra problematisk i forhold til, at vi i dag lever i et samfund, der kan karakteriseres som et forbrugersamfund. Det nævner både Inge 45 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Røpke og Victor Lebow i deres teorier, og det skinner ligeledes igennem i den empiri projektet har benyttet sig af. Fra myndighedernes side tudes vi ørerne fulde af, at vi skal forbruge så der kan komme gang i væksten, da den moderne samfundsøkonomi i høj grad er centraliseret omkring en konstant vækst. Således defineres en økonomisk krise som en længere periode med vækst under 2% årligt, hvilket man forbinder med dårlige vilkår for kapitalakkumulationen og generelle indtjeningsproblemer for virksomhederne. Deraf kan der udvikles adskillige problemer i et kapitalistisk samfund i form af arbejdsløshed etc. Således betegnes et sundt økonomisk samfund som et samfund med en årlig vækst over 2% (Estrup, Jespersen & Nielsen, 2013, s. 168f). Denne vækst skal frembringes af et voksende forbrug i samfundet. Fuldstændig som Lebow forudså det, har samfundet således formået at gøre forbruget til omdrejningspunkt for borgernes liv, og én af grundstenene i vores samfundsøkonomi. Det kan dog skabe problemer, eksempelvis udtaler Inge Marie Nielsen hvordan hun oplever en vis inkonsekvens i denne opbygning: ”Det må vi jo sige, at når man har en regering der, det er jo hele folketinget, der mener at når man kun har ret til dagpenge i to år, så er det jo det ikke vender sig i forhold til forbrugerismen vel. Det er også derfor der er noget inkonsekvens, noget hvad skal man sige, noget modsatrettet i måden vores samfund bliver dikteret eller reageret på og lovgivet for.” (Bilag 5). Inge Marie Nielsen taler altså her om, at man på den ene side opildner til forbrug, men på den anden side er med til at sætte flere mennesker i samfundet i en situation, hvor det er umuligt for dem at forbruge mere end det basalt nødvendige. At man ikke kan forbruge mere end det livsnødvendige skaber en del dilemmaer i nutidens samfund. Gennem den udvikling, som både Lebow og Røpke omtaler, er forbruget blevet inkorporeret i vores hverdag, og det er medvirkende til at give vores liv mening, da vi også gennem forbrug skaber vores identitet. Idet forbruget hænger sammen med vores identitet kædes mængden af forbrug, ifølge Røpke og Lebow, dermed også sammen med status. Det er noget Inge Marie Nielsen ligeledes kan nikke genkendende til. Hun udtaler: 46 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
”..det er mor og far der ligger det niveau. Og der jeg ser en dobbelt konkurrence, for så er der det, der kører på unge-­‐niveauet, hvor man spejler sig i sine kammerater og sin bedste venner, og så er der forældre der spejler sig i det, de gerne vil. Og det kunne godt være noget af det der matcher noget af det I tænker. Der er prestige i det her, og jeg har måske mit eneste “curlingbarn” der skal konfirmeres og det skal være med det dyreste dyre og det bedste af det bedste.” (Bilag 5). Denne udtalelse giver Inge Marie Nielsen i forbindelse med, hvordan man viser sin sociale status gennem den konfirmation man holder for sit barn. Her nævner hun netop, at forældrene på sin vis gennem de konfirmationer de holder, prøver at vinde sig noget social status. Der er prestige ved at vise, at man har råd til at spendere 100.000 kr. på at fejre sine børn. Denne udvisning af hierarkisk placering, som Inge Røpke også taler om, er noget der finder sted i den menneskelige natur, og videregives så at sige også i traditioner som konfirmationen til de yngre generationer. Således udtaler formanden for Børnesagens Fællesråd, René Skau Björnsson, i en artikel i BT: “Det er et af de første tidspunkter i deres liv, hvor de oplever, at de faktisk kommer fra en fattig familie. At mor eller far ikke har nogen penge. Når man er lille, mærker man det ikke nødvendigvis. Bare der er kærlighed, gode rammer og nogle voksne, der elsker én, så er man jo glad og tilfreds. Men i konfirmationstiden går det op for en, når man sidder og snakker med veninderne, at ens kjoler ikke koster det samme, at de måske får flere gæster, og gaverne er i en anden størrelsesorden. Dér oplever man for alvor, hvor stor forskel der er.” (Bilag 7). Således bliver børn også opmærksomme på, at status blandt andet skabes gennem et højt forbrug. I det offentlige rum kan man også tale om, at netop normen omkring et højt forbrug konstant bliver understreget i form af reklamer, der jf. Røpke og Lebow er virksomhedernes, i det kapitalistiske samfund, måde konstant at skabe nye behov hos forbrugerne, og konstant at berige dem med tankegangen om, at et højt forbrug er det rigtige for at skabe et godt liv. Eksempelvis viser Humacs nyeste reklamekatalog, hvordan et højt forbrug i forbindelse med konfirmationen næsten anses som en 47 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
selvfølge. Kataloget er udgivet specifikt som et konfirmationskatalog, hvor unge konfirmander kan bladre igennem kataloget med tusinde kroner dyre elektroniske apparater, og selv sammenfatte en ønskeseddel ud fra disse (Bilag 3). Dette kan altså anskues som en måde, hvorpå der skabes en forventning om, at det er helt naturligt at bruge flere tusinde kroner på en konfirmationsgave, og dermed implicit at indikere, at det er unaturligt ikke at gøre det. Således ses det endvidere, hvordan samfundsstrukturen på flere punkter gør forbruget til en nødvendighed. Jf. Røpkes teori kan man tale om, at systemerne i samfundet er bygget op omkring, at de fleste ting kræver forbrug og med tiden er flere immaterielle goder også blevet forbrugsliggjort. Denne teoretiske udlægning understøttes i én af Inge Marie Nielsens udtalelser: ”Der indgå næsten altid, i de ansøgningerne, noget med PC, printer og bøger, fordi det er de der studierelevante arbejdsredskaber. Og vi siger, uden at blinke, til hele omverden at IT og smartphones osv., det skal være til rådighed, det er en ret. Det skal slet ikke diskuteres, jeg vil ikke diskutere et minimumsbudget og der skal også være internetudgifter i budgetterne. Det er helt givet.” (Bilag 5 ). Udtalelsen blev givet i forbindelse med et spørgsmål om hvorvidt Børnesagens Fællesråd oplever ansøgninger efter støtte til teknologiske hjælpemidler. Som Inge Marie Nielsen udtaler, kan adgangen til teknologi i dag næsten betragtes som en ret, idet adgangen er blevet en næsten uundværlig ting for at kunne være en del af samfundet. Alt foregår eksempelvis over nettet, men adgangen til teknologi kræver på mange punkter relativt store økonomiske ressourcer. Det ses ligeledes på det sociale plan. I en samtale omkring forældres frygt for, at deres børn skal falde uden for det sociale, hvis de ikke har økonomiske ressourcer, svarer Inge Marie Nielsen blandt andet følgende: ”I ved selv at det er sjovere at være et eller andet, hvis man har penge, end når man ikke har penge, og det passer også på det forhold her. Det gør det, helt givet.” (Bilag 5). 48 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Og ovenstående udtalelse opleves også af nogle af forældrene selv, således udtaler en far i Jyllandsposten: “Det er særligt ved højtider og i ferier, jeg tænker over, at vi ikke har så mange midler at gøre med. Skolernes seks uger lange sommerferie kan f.eks. godt være svær at fylde ud med spændende, men gratis aktiviteter.” (Bilag 2). Forbrugersamfundet er således ikke, i så høj grad som tidligere, bygget på gratis glæder, og det kan også gøre det svært at følge med i det sociale. Således kan det siges, at samfundet i dag er opbygget på en vis inkonsekvens, hvor vi går imod en politisk reformering af de sociale ydelser, der medfører en skævere fordeling af goderne blandt de mest rige og de fattige. Dermed skabes et større skel i samfundet. Dette skel forstærkes yderligere af, at samfundet er så fokuseret på forbrug, og således bliver det svære at være en del af samfundet uden de rette økonomiske midler. Denne udvikling kan være medvirkende til at skabe et strukturelt hul i samfundet, bestående af de individer, der ikke har de fornødne ressourcer til at følge med i samfundet, og hvad bliver der så af dem? 5.2 Organisationers funktion i det forbrugeristiske samfund Ovenstående spørgsmål vil forsøges besvaret i denne anden del af analysen. Her vil det omtalte ’strukturelle hul’ i samfundet være omdrejningspunkt og udlede en analyse af Børnesagens Fællesråds (og andre lignende organisationers) funktion i samfundet. Analysen vil tage udgangspunkt i stipendier, nærmere betegnet konfirmationsstipendier, og undersøge, hvorfor dette er en nødvendighed i et moderne velfærdssamfund. Analysen vil ydermere blive underbygget af empiri i form af de anvendte dokumenter (avisartikler) og udtalelser fra Børnesagens Fællesråds sekretariatschef, Inge Marie Nielsen. Desuden vil Émile Durkheims teori om samfundssolidaritet ligeledes blive inddraget. Som nævnt ovenfor, ses altså en voksende ulighed i det danske velfærdssamfund. Dette skaber en samfundsgruppe, der ikke kan følge med på ’forbrugertrenden’, og dermed risikerer at falde uden for det sociale fællesskab. Denne problematik afhjælpes ikke fra 49 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
offentlig side da, jf. Lebow og Røpke, samfundet er opbygget omkring forbrug og, som nævnt i ovenstående afsnit, forbrug tilskyndes fra politisk side, idet forbrug er lig med vækst. Til gengæld findes der frivillige organisationer, der forsøger at afhjælpe dette og udviske klasseskellene, ved nogle af årets-­‐ og livets store begivenheder. Børnesagens Fællesråd er én af disse. Organisationen har værdigrundlag i FN’s børnekonvention og arbejder for, at sikre en god opvækst til nogle af landets fattigste børn (Web 4). Inge Marie Nielsen udtaler om fattigdom i Danmark: “...spørger vi på gaden, vil vi meget let få ti svar, der handler om vi ikke har fattigdom i Danmark. Og så siger vi at der en relativ fattigdom, det er en fattigdom som er anderledes end den fattigdom som er i Rumænien og Etiopien eller i et sted hvor der er en hungerkatastrofe. Men som er på nogle sammenlignelige parametre en relativ fattigdom, fordi der er nogle ting som man ikke har adgang til.” (Bilag 5). Organisationen mener altså, at der er en fattigdom i Danmark og at denne skal forstås som en relativ fattigdom, der ikke kan sammenlignes med den man ser i eksempelvis udviklingslande. Fattigdom i dansk perspektiv handler således om, at man som fattig ikke har adgang til de samme ting som andre i samfundet. Et af de aspekter inden for fattigdom, som Børnesagens Fællesråd arbejder med, er konfirmationer. Her ses klasseforskelle tydeligt, da konfirmationer i dag er ensbetydende med store fester, dyre kjoler og kæmpe gaver – og her er det ikke alle, der kan følge med. Børnesagens Fællesråd udbyder således konfirmationsstipendier til underbemidlede familier, der alternativt ikke ville have råd til at holde barnets konfirmation. Stipendierne lyder på 2000-­‐2500 kr. og udbydes til enlige forsørgere på overførselsindkomst (typisk kontanthjælp), der skal afholde deres barns konfirmation (Web 3). Organisationens formand, René Skau Björnsson, udtaler således i et interview om behovet for konfirmationsstipendier: “Konfirmationstiden er forskellen mellem indkomsterne i Danmark da også ekstra synlig. For alt imens Ferrarierne nu må parkeres lidt nede ad vejen, er antallet af ansøgninger om konfirmationshjælp til Børnesagens Fællesråd mere end tidoblet fra sidste år. Indtil videre har 154 ansøgt, og det er et udtryk for, at nogle bare har mindre at gøre godt med.” Han fortsætter: “Det er jo et tidspunkt i livet, hvor forskellen mellem rig og fattig bliver meget synlig.” (Bilag 1). 50 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
I citatet refererer Björnsson til, at flere kirker har forbudt konfirmanderne, at blive hentet i dyre biler foran kirken. Emnet har vakt stor bevågenhed i medierne og flere præster mener også, at skellet mellem rig og fattig bliver synliggjort ved, at konfirmanderne bliver hentet i Ferrarier, limousiner og endda helikoptere. Som Björnsson nævner bliver forskellen på rig og fattig jo netop utrolig synlig ved konfirmationerne og organisationen har også oplevet en markant stigning i ansøgninger til konfirmationsstipendier. Her er det vigtigt, at understrege at Børnesagens Fællesråd ikke uddeler store stipendier, og det er derfor ikke muligheden for at blive hentet i en Ferrari eller en limousine, der bliver sponsoreret. Det er snarere en hjælp, til at holde en lille fest, eller et sponsorat til den hvide kjole eller det nye jakkesæt. Børnesagens Fællesråd mener selv, at de har ramt et tabubelagt emne ved konfirmationsstipendierne og, at det mest af alt handler om, at være en del af fællesskabet i klassen og blandt vennerne. I gruppens interview med Inge Marie Nielsen udtaler hun således: “Min antagelse er, at vi har ramt et tabubelagt emne, eller som jeg også har brugt billedet med, at vi har ramt toppen af et isbjerg. Fordi jeg kan ikke se, hvorfor at de dårligt stillede familier som vi har haft 154 ansøgninger fra, i år som sidste år var 13. Jeg kan ikke se, at der er sket noget dramatisk ændret fra sidste år til i år. Hvad det angår, er det ikke min opfattelse, men jeg tror at vi har ramt et tabubelagt emne, og mennesker der er fattige i Danmark har alle mulige overlevelsesstrategier for at det ikke er alt for synligt, for at det ikke gør alt for ondt.” (Bilag 5). Konfirmationshjælpen, som Børnesagens Fællesråd, uddeler handler altså om, at mindske synliggørelsen af klasseforskellene på konfirmandens store dag. Stigningen i ansøgninger skal ikke opfattes som, et tegn på at der er kommet flere fattige i Danmark det seneste år, men at organisationen har ramt et emne, der er dybt tabubelagt. Som Inge Marie Nielsen siger, benytter de fattige familier alverdens overlevelsesstrategier, for ikke at synliggøre deres manglende økonomiske midler. I Danmark forsøger man så vidt muligt, at skjule sin fattigdom frem for åbenlyst, at erkende den overfor venner og bekendte. Som det også er behandlet i ovenstående afsnit, er Inge Marie Nielsen interesseret i, at der er mere fokus på dette i konfirmationstiden og, som hun siger, at det ikke bliver et ”luksusprojekt” for nogen og et ”fattigdomsprojekt” for andre (jf. ovenstående afsnit, Det forbrugeristiske samfund). Det tyder altså på, at der er et 51 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
manglende fællesskab herom, og at man nemt falder uden for det sociale fællesskab, såfremt man ikke kan være med på ’forbrugsbølgen’. “…Uligheden er selvfølgelig ulighed i penge eller ulighed i økonomiske muligheder, men ulighed er også muligheden for at man kan være mindre med i det sociale fællesskab… Uligheden er også at man kan være nødt til at melde afbud til blå mandag eller andre fællesskabsskabende ting… der er altså en række uligheder som optræder på lige fod med hinanden.” (Bilag 5). Økonomisk ulighed medfører altså ulighed i de sociale fællesskaber, hvis man eksempelvis må melde afbud til sociale arrangementer grundet økonomisk lavvande. Denne alternative form for ulighed, skal opfattes på lige fod med alment opfattet, altså økonomisk, og målbar ulighed. I et velfærdssamfund forsøger staten jo, til en hvis grad, at udligne den økonomiske ulighed ved omfordeling af goder. Det er netop statens fortjeneste, at man i Danmark kun taler om relativ fattigdom – og ikke oplever den samme ’reelle’ fattigdom som i andre lande. Men alligevel kan man tale om fattigdom og en markant ulighed på flere områder i Danmark. Denne ulighed udspiller sig i fællesskaber, og er i lige så høj grad social som økonomisk. Statens fokus ligger ikke på denne ulighed og uligheden ville alt andet end lige, være utrolig svær at afhjælpe fra statens side, da det ville kræve en social og økonomisk omlægning af hele samfundet. Det er her, at organisationer som Børnesagens Fællesråd og lignende kan spille en rolle i bekæmpelsen af social ulighed, og man kan argumentere for, at de udfylder et strukturelt hul, som staten ikke selv er i stand til. De udbyder en velfærd, som ikke er statslig, men frivilligt og socialt baseret. Durkheim omtaler denne sociale, kollektive velfærd i hans teori om samfundssolidaritet. Således skal arbejdet, som det Børnesagens Fællesråd udfører, opfattes som en del af den kollektive sjæl, hvor der i samfundet er en social sammenholdskraft og frivillig solidaritet (jf. teori afsnit, Durkheim om samfundssolidaritet). En udtalelse fra Inge Marie Nielsen understøtter dette: “Jeg tror det er lidt ligesom med dig og mig, at hvis jeg har et psykisk overskud eller nogen hjælper mig, altså løfter mig på en eller anden måde, ser mig. Så har jeg måske mere mod på at tænke, at jeg måske selv kan gøre noget ved det, men der kan godt være manglende incitamenter til, at kunne klare at arbejde sig ud af egen situation.” (Bilag 5). Hun udtaler videre: 52 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
“Men tankegangen om, det kan blive sagt med lidt store bogstaver, at vi bliver nødt til at bryde systemet ned. Tit bliver det sagt som at vi heller må skære ned på dagpengene, skære ned på kontanthjælpen. Jeg må også sige at systemerne kan også være så komplekse nu, at de står i vejen for sig selv eller står i vejen for det der er dit bedste, nemlig at du om 10 år er en aktiv samfundsbidragende person fordi du tjener dine egne penge, efter du har fået den nødvendige hjælp. Altså, det kan også være en bliver ved med at søge (red. stipendier) fordi at vedkommende bliver fastholdt i økonomisk situation som er uacceptabel eller er umulig.” (Bilag 5). Ovenstående citat udspringer af et eksempel, som Inge Marie Nielsen kom med under interviewet, hvor en kontanthjælpsmodtager af økonomiske årsager var forhindret i at starte uddannelse, da dette ville betyde SU i stedet for kontanthjælp. Her ses Børnesagens Fællesråd som den kollektive sjæl, der frivilligt forsøger at støtte den pågældende med økonomisk støtte eller måske endda bare med opbakning. Dette er altså et eksempel, hvor en frivillig organisation går ind og overtager den ellers statslige velfærd og forsøger at hjælpe individet. Man kan derfor argumentere for, at frivillige organisationer ikke blot udfylder et strukturelt hul i samfundet, men ligefrem går ind og yder en velfærd, der er baseret på solidaritet og socialt sammenhold. Dette er i overensstemmelse med Durkheims teori om samfundssolidaritet, altså at der findes en social fundamenteret solidaritet i samfundet, som er uafhængig af staten, men baserer sig på frivillighed. 5.3 Individerne i det forbrugeristiske samfund Ovenstående afsnit beskæftiger sig med forbrugersamfundet på et samfunds-­‐ og et organisatorisk plan. Dette afsnit vil tage analysen videre til et individplan og inddrage sociologiske teorier i samspil med empiri, der omhandler hvordan individet oplever forbrugersamfundet samt hvilke konsekvenser det kan have for individet, hvis dette ikke er i stand til at opretholde sit forbrug, og dermed falder uden for de sociale fællesskaber. Dette afsnit har altså til formål, at give en forståelse af, hvad det vil sige at være arbejdsløs, eller på anden vis være ude af stand til, at følge med forbrugersamfundet. Afsnittet vil derfor belyse, hvordan manglende midler kan influere på individets selvbillede, ligeledes hvordan det kan være medvirkende til, at skabe frustration på både egne-­‐ og i særdeleshed også sine børns vegne. Først vil den 53 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
benyttede empiri forsøges analyseret ud fra Durkheims teori om social tvang, og analysedelens anden afsnit vil føre til en analyse af ny fattigdom, jf. Baumans teori. 5.3.1 Samfundets tvang og sociale eksklusion Ifølge Durkheims teori om social tvang, oplever individer, at samfundet dikterer normen og man derigennem bliver underlagt en tvang i forhold til at følge denne, for ikke at opleve en social eksklusion. Projektet sammenholder denne teori med samfundets enorme fokus på forbrug og hypotesen er således, at samfundet dikterer og opfordrer til forbrug, og følger man ikke denne norm, falder man udenfor de sociale fællesskaber eller udsættes for social eksklusion. Denne hypotese understøttes kraftigt ved hjælp af udtalelser fra gruppens interview med Børnesagens Fællesråds sekretariatschef, Inge Marie Nielsen. Hun udtaler blandt andet: “Altså det er også helt nede på jorden, at det er et mobbe emne. Altså det er et mobbe emne og det er social eksklusion osv. Altså du bliver mindre inviteret med til børnefødselsdag, du bliver mindre en kammerat som du går ud og ind af hjemmet hos osv. Og du bliver også mindre den der kan invitere en kammerat med hjem, fordi du dækker over at sofaen er hullet…” (Bilag 5). Her ses det tydeligt, hvilken effekt manglende økonomiske midler (og derigennem manglende forbrug) kan have for individets sociale status og fællesskab med andre. Citatet omhandler børn og unge, da interviewet netop tog udgangspunkt i denne målgruppe grundet konfirmationen som tema. Inge Marie Nielsen omtaler mobning og social eksklusion som følge af fattigdom. Man opfattes således som en ’dårligere ven’, hvis man ikke kan følge med forbruget i samfundet, og man inviteres ikke med til børnefødselsdage. Denne fremstilling ses ikke kun i projektets ekspertinterview, men bekræftes af diverse udtalelser fra mindre bemidlede forældre i forbindelse med deres børns konfirmationer. Følgende udtalelser stammer fra et af projektets benyttede dokumenter: “Min søn er ikke den krævende type og får ikke lommepenge, men jeg synes ikke, at han skulle føle sig anderledes end alle andre konfirmander. Derfor var det vigtigt for mig at kunne holde en rigtig fest, hvor familier og venner kunne fejre ham, forklarer Patricia 54 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Rasmussen, der allerede er begyndt at jage tilbud i de lokale butikker for at skaffe maden så billigt som muligt.” (Bilag 4). Ovenstående er et citat, der er trykt i en artikel fra DR, hvor en mor udtaler, at sønnens konfirmation først og fremmest handler om, at han ikke skal føle sig anderledes end kammeraterne, der naturlig får en stor fest og hvad der ellers hører til konfirmationer i dag. Ifølge Durkheim kan dette opfattes som et tegn på samfundets ydre tvang over individet, hvor forbruget (gennem konfirmationen) er en samfundsnorm, der skal følges, for ikke at ”føle sig anderledes”. Kun individer der forsøger, at bryde med denne tvang, eller som i dette tilfælde, har svært ved at følge den ydre tvang, af økonomiske årsager, oplever den som en ydre tvang og ikke en personlig indre drift. Ligeledes opleves denne udvikling i skolerne, hvor venskaber og fællesskaber bliver skabt ud fra forbrug, og status måles ud fra økonomiske midler. Jan Holst er studievejleder ved overklassegymnasiet, Marselisborg Gymnasium, og bekræfter, at den sociale eksklusion er opbygget omkring økonomi, og at det er et problem for de elever, der ikke nødvendigvis kommer fra den danske overklasse. Han udtaler således til Århus Stifttidende: “…Vi har også eksempler på elever, hvor man fornemmer, at de bliver frosset ude af klassen, fordi de ikke rigtig er som de andre. Fordi de ikke har det samme tøj på og ikke har de rigtige Apple-­‐computere. Sådan noget kan godt give en oplevelse af, at der er nogle skævheder, og måske endda få dem til at overveje at skifte til et andet gymnasium.” (Bilag 6). Den sociale tvang og eksklusion ved manglende evne til at opretholde det forbrug, der forventes i et moderne vestligt samfund, som det danske, må altså siges at gennemsyre flere aspekter af samfundet. Det socialøkonomiske problem bekræftes både af frivillige organisationer, forældre og skoler. Det forbrugeristiske samfund har således flere sider, jf. Lebow og Røpke, er samfundsøkonomien opbygget omkring forbrug og et øget forbrug sikrer således væksten i samfundet. Til gengæld er der tydelige socialøkonomiske problemer herved. De mindre bemidlede individer i samfundet oplever eksklusion og manglende deltagelse i fællesskaber som følge af deres manglende deltagelse i forbrugersamfundet. Den sociale status bliver dermed afhængig af evnen til at forbruge. 55 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
5.3.2 Forbrug og en ny fattigdom Ifølge ovenstående kan man således konkludere, at der i samfundet er en form for social tvang i forbindelse med forbrug og denne danner grundlag for visse sociale fællesskaber, hvorfor man falder uden for disse, såfremt man ikke er i stand til at følge med det forventede forbrug. Det følgende vil forsøge, at arbejde videre med denne teori og analysere hvorvidt dette er medvirkende til, at skabe en ny form for fattigdom, hvori de fattige er kendetegnet ved at være defekte forbrugere. Som tidligere beskrevet har samfundets udvikling haft konsekvenser for hvordan arbejdslivet og tilgangen til forbrug har udformet sig. Ønsket om et arbejde og et anstændigt liv for at kunne følge med, og give sig selv og sine børn de samme muligheder som alle andre, er vigtigt for langt størstedelen af befolkningen. At befolkningen efterspørger dette, kan være påvirket af en levemåde og nogle krav, som samfundet dikterer. Jf. tidligere afsnit, har et aspekt der især har været forbundet med mange overvejelser, for de fleste forældre den seneste tid, har været afholdelse af konfirmation for deres barn. Det har vist sig, at være allieret med frustrationer for mange familier, da konfirmationen i høj grad betegnes som en forbrugsfest, og altså er forbundet med forbrug frem for det ritual man førhen så. Familier som er mindre bemidlede har fundet det vanskeligt, at få dækket en fest for deres barn, der bare på nogenlunde vis kunne være tilsvarende kammeraternes, hvorfor der har været et stigende antal af ansøgninger til Børnesagens Fællesråd, med ønsket om støtte til netop dette. Her anspores altså en udvikling i ansøgningerne, som primært tidligere har været støtte til almene udgifter samt mad på bordet. Disse familier kommer med en række udtalelser, som er gennemgående i projektets empiriindsamling. Forældrene er klare over, at konfirmationen spiller en stor rolle for deres barn, og det tydeliggøres i deres udtalelser, at de ikke ønsker at deres barn skal falde udenfor fællesskabet, ved at de ikke har råd til en konfirmationsfest. Dette kan hænge i tråd med 56 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Baumans teori om, at der i dag er tale om en risiko for, at man bliver ekskluderet, hvis man er en defekt forbruger. Det fremkommer blandt andet, at forbrug er en vigtig faktor, og mere end blot et middel til overlevelse idet en forælder, der har modtaget konfirmationshjælp, udtaler: “Det er jo ikke sådan, at vi går sultne i seng om aftenen, men med tre børn er der mange udgifter. Så det er meget svært for mig at lægge til side til en fest eller andre store udgifter.” (Bilag 4). Der udtales endvidere: “for hende betyder de ekstra penge, at hendes søn ikke skal være udenfor.” (Bilag 4). Bauman taler desuden om, at mennesket frit kan vælge om det kan eller vil forbruge, men at det kan diskuteres hvorvidt forbrug er en skala, der kan afgøre om et liv er lykkeligt eller vellykket. Herunder mener han, at der forefindes en form for sammenligning med og efterligning af hinanden i forhold til forbrug, og at dette altså er med til at afgøre hvor lykkelige vi er. Denne pointe kan anskues i en udtalelse fra en anden forælder, som mener at der til trods for gode og trygge rammer for ens barn unægteligt vil opstå en tid, hvor det vil sammenligne sig med andre, og hvor det materielle dermed får en større betydning: “Det er et af de første tidspunkter i deres liv, hvor de oplever, at de faktisk kommer fra en fattig familie. At mor eller far ikke har nogen penge. Når man er lille, mærker man det ikke nødvendigvis. Bare der er kærlighed, gode rammer og nogle voksne, der elsker én, så er man jo glad og tilfreds. Men i konfirmationstiden går det op for en, når man sidder og snakker med veninderne, at ens kjoler ikke koster det samme, at de måske får flere gæster, og gaverne er i en anden størrelsesorden. Dér oplever man for alvor, hvor stor forskel der er.” (Bilag 7). På samme måde, som Bauman mener, at man førhen faldt uden for fællesskabet og blev ekskluderet, hvis man var arbejdsløs, mener at han at samme eksklusion finder sted i forbrugersamfundet. Her ses det blot ved, at du bliver anset som en defekt forbruger, hvis du ikke har et økonomisk råderum, som tillader et forbrug på lige fod med andre. På den måde mener han, at der er opstået en ny form for fattige. 57 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Bekymringen for, at falde udenfor i tilfælde af, at man ikke har samme mulighed for at afholde en konfirmation, ses hos en forælder, som udtrykker: “Min søn er ikke den krævende type og får ikke lommepenge, men jeg synes ikke, at han skulle føle sig anderledes end alle andre konfirmander.” (Bilag 4). Det antydes altså her, hvordan der ville være en potentiel risiko for at føle sig anderledes, og dermed falde uden for, hvis ikke muligheden for en konfirmation forelå. Bauman mener sågar, at der er tale om en norm mellem mennesker i et samfund, og at denne dikterer hvordan man bør leve og repræsentere sig selv. Normen er i høj grad medbestemmende for, hvad der anses for ”normalt”, og bryder du med denne vil du blive vurderet som ”unormal”. At forbrug i én eller anden forstand kan siges, at være denne såkaldte norm, kan bemærkes i en udtalelse om, hvorvidt familier der er mindre bemidlede ønsker at stå frem omkring deres økonomiske situation: “Mange vil ikke stå frem og fortælle om deres situation. De synes, det er pinligt. Specielt når konfirmanderne ser, hvordan mange andre konfirmander slår sig løs med kæmpe gaver og sportsvognskørsel. Konfirmationer er efterhånden blevet blæst helt vildt op, så jeg kan egentlig godt forstå, at familierne holder det for sig selv.” (Bilag 7). Desforuden udtrykkes det: “Det er så tabubelagt og en enorm udstilling af éns eget liv, og det er de færreste, der vil snakke om det. Omkring jul og sommerferien er der masser, der står i kø for at hjælpe, men konfirmationer er blevet så store, at det er dejligt at flere træder til med hjælp.” (Bilag 7). Bauman hævder i den forbindelse, hvordan en sådan norm kan virke ekskluderende, idet ordener og normer ikke kan kapere alle mennesker. Dermed skaber de en måde hvorpå man kan ekskludere det anstødelige og inkludere det der måtte passe ind. Det må kunne forlydes, at frygten for dette kan betragtes i ovenstående udtalelser. 58 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Bauman mener, som nævnt, at man bliver ekskluderet ved at være arbejdsløs og ved at være en defekt forbruger. I den forbindelse bringer han en anden problematik i samfundet i dag, som går på, at arbejdsløse ikke længere betragtes som en ekstra forsyning for arbejdsmarkedet, men snarere fremkommer som ubrugelige og uanvendelige i samfundet. Netop denne udvikling og tilstand kan diskuteres at være til dels synlig, i en artikel om hvorvidt kontanthjælp koster værdighed, da en person uden arbejde, kommer med følgende udsagn: “Jeg er på kontanthjælp. Er forsørger. For mig er det mest triste, at kommunen ikke støtter en i at få arbejde. Fandt vikarjob, men måtte sige nej, da kommunen ikke ville supplere op, til jeg kunne få flere timer…” (Web 2). Forbrugersamfundet kræver altså på sin vis af sine borgere, at de er forbrugere, der bidrager til samfundet. Som tidligere belyst, er det dog ikke alle, der kan opfylde dette krav. For at imødekomme kravet, og for ikke at falde uden for det større fællesskab kan forbrugerne, i frygt for at blive ekskluderet, bevidst eller ubevidst føle sig forpligtet til at have et forbrug, som deres økonomi måske ikke understøtter, og det kan derfor være vanskeligt for mindre bemidlede familier at følge med i forbrugersamfundet. 6. Diskussion De foregående analyser viste, at forbrugerismen har skabt en ulighed i samfundet, fordi flere ikke har muligheden for at deltage i forbrugersamfundet. I dette afsnit vil der blive diskuteret muligheder for at reducere forbrugerismens dominerende rolle i samfundet. Dette er specielt et aspekt Inge Røpke arbejder med i hendes artikel, The Dynamics of Willingness to Consume. Videre vil der blive diskuteret, hvorvidt en reduktion af forbrugets rolle i samfundet er ensbetydende med en reduktion af folks frihed til at vælge og forbruge som de ønsker. Inge Røpke præsenterer i The Dynamics of Willingness to Consume, nogle mulige initiativer til at formindske forbruget i de vestlige lande. Flere af forslagene omhandler det, at begrænse virksomhedernes mulighed for at reklamere på offentlige steder og i 59 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
fjernsynet (Røpke, 1999, s. 130f). Dette for at mindske de behovskabende impulser, som man bliver bombarderet med som forbruger. Derudover ser Røpke også gerne, at der kommer flere restriktioner på butikkers og shoppingscentres åbningstider, for at formindske forbrugernes mulighed for at forbruge (Røpke, 1999, s. 130f). Dette virker dog som en noget usandsynlig løsning, da den danske lukkelov blev udsat for liberaliseringer og færre restriktioner i 2012, hvilket gjorde det muligt for butikker at holde åbent 24 timer i døgnet, alle dage om året med undtagelse af visse helligdage (Web 9). Ændringerne i lukkeloven har betydet større frihed for forbrugerne, der ikke længere er pålagt tidspres på hverdagsaftener, for at handle på vej hjem fra arbejde. “Vi har meget hurtigt vænnet os til at kunne handle, når vi vil. Især om søndagen er det nærmest blevet en familieaktivitet, at vi alle sammen tager i Bilka i tre timer, i stedet for at indkøbet er et stressmoment fra 17 til 17.30 med to hylende unger” (Web 11). Citatet kommer fra en handlende mor, om den nye lukkelov. Her ses det, hvordan forbrugerne nyder friheden, ved at kunne handle, når det passer dem frem for, at være bundet af butikkernes åbningstider. En megafon undersøgelse foretaget af Politiken viser, at 34% af danskerne oftest eller altid handler på ‘skæve tidspunkter’ (hverdagsaftener, lørdag efter kl. 13 eller søndag) efter ændringen i lukkeloven (Web 11). Dette viser, at en stor del af danskerne drager nytte af de muligheder og den frihed, der følger med forbrugerismen, hvilket også ville besværliggøre en indskrænkning af den personlige og kommercielle frihed. Derudover ville en eventuel restriktion på butikkers åbningstider ikke have samme effekt i dag som tidligere, da mere og mere handel foregår over nettet, hvor der er adgang til at forbruge døgnet rundt. En analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) forudser, at danskerne i løbet af 2015, vil forbruge for næsten 100 milliarder på nettet. Dette er en stigning på 20% i forhold til 2014. (Web 8). “Den største årsag til, at danskerne sætter sig foran computeren, når der skal købes julegaver, er at det er bekvemt, man undgår juletrængsel og lange køer. Derudover er der et større udvalg på nettet og det er let at finde det specifikke gaveønske til den rette pris.” (Web 5). 60 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
Udtalelsen kommer fra kommunikationschef, Henrik Theil, fra FDIH og viser, at det moderne forbrug er præget af tilgængelighed og bekvemmelighed. Som forbruger i dag har man adgang til, at forbruge 24 timer i døgnet og denne frihed til forbrug er svær, hvis ikke umulig, at lægge restriktioner på. I dag er alt, inklusiv forbrug, afhængigt af teknologi og denne udvikling er en så implementeret del af samfundet, at det ville være umuligt, at vende den og derigennem begrænse forbruget. Desuden er handel, forbrug og dermed vækst et stort interessespørgsmål, og hvis man fra politisk side skulle forsøge, at begrænse dette, ville det møde modstand fra det danske erhvervsliv, som har en stor økonomisk interesse i, at muliggøre forbrug. Alt i alt kan man således se frihed til forbrug, som en del af den personlige frihed og en restriktion heraf ville således være en restriktion af individet. Tendenserne i danskernes forbrugsmønstre viser, at frihed til forbrug på alle tidspunkter vægtes højt og det vurderes derfor, at en restriktion herpå ville være besværlig af flere årsager, da det både ville kræve en holdningsændring hos forbrugerne og i erhvervslivet. Ovenstående viser således, at forbrug er en stor del af samfundet som tilskyndes fra flere sider og dermed vil være svært at pålægge restriktioner. Dog forekommer der også, som påvist i analysen, en del sociale problematikker som følge af forbrugets betydning i samfundet. Analysens sociologiske analyse tog udgangspunkt i de sociale og økonomiske problemer man ser i forbindelse med afholdelse af konfirmationer. Dette aspekt vil derfor ligeledes ligge til grund for denne del af diskussionen, hvor disse socialøkonomiske problemer vil blive diskuteret i forhold til hvordan forbruget bliver udstillet og tydeliggjort i samfundet. I medierne har der i år været stort fokus på konfirmationer som en ‘forbrugsfest’ og nogle vil endda mene, at “konfirmationen har udviklet sig til en udstilling af forældrenes økonomiske formåen” (Bilag 6). Tidligere har dette været analyseret i forhold til hvilke problematikker, der følger heraf. Ikke alle familier har den økonomiske formåen til, at følge med de mange tusinde kroner 61 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
dyre fester, overdådige gaver etc. Deraf er den økonomiske ulighed blevet synliggjort i forbindelse med konfirmationer, hvor mange konfirmander er blevet hentet i dyre veteranbiler, limousiner eller lignende, mens andre knap nok har råd til, at holde en lille fest for de nærmeste. Problematikken har også været i fokus i kirkerne, her udtaler en præst således til DR: “De dyre biler ved kirken er et problem, i og med at der bliver gjort meget synlig forskel på konfirmanderne. Man kan forestille sig, at der er nogle konfirmander, som ikke bliver hentet på den måde, som bliver kede af det. Det er jo ikke den fornemmelse, man skal stå med efter konfirmationen” (Web 7). Konfirmationsfesten kan således ses som et udstillingsvindue for en ny relativ fattigdom, der udspiller sig ved, at nogle ikke har samme midler som andre blandt andet i forhold til forbrug. Jf. Baumans teori opstår der således en samfundsgruppe, som han kalder “de nye fattige” bestående af defekte forbrugere, der ikke er i stand til, at følge med forbrugertrenden i samfundet. Ud fra de ovenstående afsnit, kan man således se en dobbelthed i det danske forbrugersamfund. Forbrugerne vil gerne have en frihed til konstant, at kunne forbruge og forbruget tilskyndes ligeledes fra politisk side. Dog medfører det stigende fokus på forbrug ligeledes nogle sociale problemer og man risikerer, at udstille en hel samfundsgruppe, som fattige og mindre bemidlede fordi de ikke er i stand til, at forbruge konstant. Spørgsmålet bliver således, hvordan man løser dette problem. Da man ikke er i stand til, eller er interesseret i, at pålægge forbruget restriktioner, må løsningen nødvendigvis være, at hjælpe de “nye fattige” således, at de ikke oplever en stigmatisering grundet deres manglende evne til at forbruge. Denne hjælp kommer i øjeblikket fra frivillige organisationer, som Børnesagens Fællesråd, der blandt andet uddeler konfirmationsstipendier, så de unge ikke skal føle sig udenfor, på deres konfirmationsdag. Ifølge Durkheim er dette et tegn på en frivillig samfundssolidaritet, der her resulterer i en frivillig ‘velfærd’. En videre diskussion kan således bygge på, om der ikke påhviler staten et ansvar over for, at bekæmpe denne nye fattigdom. Vi ser i øjeblikket, at de omtalte stipendier udelukkende uddeles af frivillige organisationer og dette kan argumenteres for, at være paradoksalt i et land, der bryster sig af en ellers 62 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
stærk velfærdsstat. Desuden ses det, at staten tilskynder forbruget, da væksten er afhængig heraf. Hele samfundsøkonomien er derfor afhængig af forbrug, og staten forstærker dermed indirekte en tydeliggørelse af skellet mellem rige og fattige forbrugere. Dette henleder yderligere til diskussionen af statens ansvar over for den “nye fattigdom”, og de sociale klasseskel forbrugersamfundet medfører. Forbrug kan dermed ses fra flere aspekter, og har både negative og positive følger. Idéelt ville det derfor være, at finde en balance i forbrugersamfundet, hvor forbruget stadig ville spille en rolle og være frit tilgængeligt, men hvor der samtidig blev taget hånd om dem, der falder uden for forbrugsfællesskaberne og risikerer social stigmatisering og eksklusion som følge heraf. En erkendelse af forbrugets sociale problematikker og håndtering heraf ville være et positivt skridt og mere sandsynligt end en direkte restriktion på forbruget og derigennem en udligning af tydeliggørelsen af de sociale klasser. 7. Konklusion Projektet konkluderer, at der er et overordnet fokus i samfundet på forbrug, da det vurderes, at forbrug er grundstenen i økonomisk vækst. Dette fokus har gennemsyret samfundsøkonomien siden midten af 1900-­‐tallet, hvor produktion og handel kom i fokus. Forbrug spiller altså en kæmpe rolle i nutidens samfund og er umulig at undgå. En omlægning væk fra forbrug, ville dermed kræve en omlægning af hele den samfundsøkonomiske struktur. Man kan argumentere for, at forbrugersamfundet påvirker individet og at dette er særligt omfattende, hvis man er økonomisk underbemidlet. Det bemærkes i projektet ved, at der i den indsamlede empiri ses tydelige argumenter for, at forbrug danner fællesskab, og at man falder uden for de sociale fællesskaber, hvis man ikke er i stand til at følge “forbrugertrenden”. Det viser sig blandt andet ved, at forældre er bekymrede for ikke at kunne tilføre og forære det påkrævede til deres børn, som samfundet lader til at forvente. Det skyldes, at man frygter en form for social eksklusion. Man kan derfor argumentere for, at der skabes en ny form for fattigdom -­‐ en relativ fattigdom, som sekretariatschef fra Børnesagens Fællesråd, Inge Marie Nielsen udtaler det -­‐ hvor det handler om, at man ikke har adgang til de samme midler som andre, og dermed falder 63 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
uden for fællesskabet. Netop Børnesagens Fællesråd illustrerer en samfundssolidaritet, idet det er en organisation, som tilbyder en hjælp til udsatte familier. Frygten for at falde uden for fællesskabet eksemplificeres hos de mindre bemidlede forældre til årets konfirmander, da den store ‘forbrugsfest’ bliver vanskelig at dække for mange. Hermed har der blandt andet været en del ansøgninger til Børnesagens Fællesråd om hjælp til at understøtte denne. Projektet mener, at der her ses en sammenhæng med, at man ikke ønsker, at ens barn skal være anderledes. Forbrug må altså siges, at spille en væsentlig rolle i samfundet, både på statsligt-­‐ og individniveau. For staten er forbrug et grundlæggende fundament for vækst og tilskyndes derfor på det kraftigste fra politisk side. På individniveauet har forbrug større konsekvenser for dem der ikke kan følge med, og ikke er i stand til at forbruge konstant. De falder uden for fællesskabet, bliver eksluderet og man kan endda kalde denne samfundsgruppe for en ny form for fattige -­‐ forstået som en relativ fattigdom, der bygger på manglende midler til forbrug. 64 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
8. Litteraturliste 8.1 Udgivelser •
Andersen, H. 1988, Rationalitet, velfærd & retfærdighed -­‐ belyst gennem nyere samfundsvidenskabelige teorier, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København •
Andersen, J. & Larsen, J. E. 1995, Hvad, hvorfor og hvordan – metodologi, erkendelsesinteresser og etik i sociologisk forskning, Tidsskrift: Dansk Sociologi nr. 4/6, Dansk Sociologforening, København •
Bauman, Z. 2002, Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, Hans Reitzels Forlag, København •
Brinkmann S. & Tanggaard L. 2015, Kvalitative metoder -­‐ en grundbog, Hans Reitzels Forlag, København •
Durkheim, É. 2000, Den sociologiske metodes regler, Hans Reitzels Forlag, København •
Enevoldsen, T. & Jelsøe, E. 2012, Tværvidenskab i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag, København •
Estrup H., Jespersen J. & Nielsen P. 2013, Den økonomiske teoris historie – en introduktion, 2. udgave, Jurist-­‐ og Økonomforbundets Forlag, København. •
Kvale, S. & Brinkmann S. 2009, InterView -­‐ introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, København •
Nedergaard, P. 2012, USA -­‐ en grundbog i politik og økonomi, Systime, Aarhus •
Olsen, P. & Pedersen, K. 2013, Problemorienteret projektarbejde -­‐ en værktøjsbog, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg •
Røpke, I. 1999, The dynamics of willingness to consume, i Røpke, I. 2006, Consumption and environment -­‐ ecological economic perspectives, Department of Manufacturing Engineering and Management Technical University of Denmark, København •
Thagaard, T. , 2004, Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode. Akademisk Forlag, København 65 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
8.2 Artikler •
Lebow, V. 1955, Price competition in 1955, Journal of Retailing, udgave Spring 1955. Available at: http://www.gcafh.org/edlab/Lebow.pdf 8.3 Web •
Web 1: Berlingske.dk http://www.b.dk/danmark/konfirmanders-­‐forbrug-­‐
bekymrer-­‐praester (Set d. 26.05.2015, kl. 10.25) •
Web 2: Boernesagen.dk http://boernesagen.dk/debat-­‐kontanthjaelp-­‐koster-­‐vaerdighed/ (Set d. 26.05.2015, kl. 12.46) •
Web 3: Boernesagen.dk http://boernesagen.dk/konfirmationsstipendier/ (Set d. 22.05.2015, kl. 18:00) •
Web 4: Boernesagen.dk http://boernesagen.dk/om-­‐os/organisation/ (Set d. 22.05.2015, kl. 17:30) •
Web 5: Borsen.dk http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/273393/rekordboom_i_julehan
del_paa_nettet.html#ixzz3bER2w9Yd (Set d. 26.05.2015, kl. 12:00) •
Web 6: Danskerhverv.dk https://www.danskerhverv.dk/MinBranche/handel/Forbrugerpolitik/tendense
rogundersoegelser/Sider/Udviklingeniforbruget-­‐fraoverlevelsetiloverflod.aspx (Set d. 26.05.2015, kl. 10.38) •
Web 7: Dr.dk http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/04/24/130629.htm (Set d. 26.05.2015, kl. 12:00) •
Web 8: Dr.dk http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/04/17/0417084954.htm (Set d. 26.05.2015, kl. 12:00) 66 Roskilde Universitet 2015 2. semester
P11, gruppe 8
•
Web 9: Erhversstyrelsen.dk https://erhvervsstyrelsen.dk/lukkeloven (Set d. 26.05.2015, kl. 12:00) •
Web 10: Information.dk http://www.information.dk/291975 (Set d. 21.05.2015, kl. 17.00) •
Web 11: Politiken.dk http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/ECE2087531/ny-­‐lukkelov-­‐
har-­‐faaet-­‐os-­‐til-­‐at-­‐blive-­‐soendagskunder/ (Set d. 26.05.2015, kl. 12:00) 67