1. No category

Zygmunt Bauman
– Selvet i konsumtionssamfundet
Poul Poder, lektor, KU, 1. juni 2015, Folkeuniversitet Odense
Disposition
1. Hvilken slags sociolog er Bauman?
2. Holocaust -> revidering af a)
3.
4.
5.
6.
civilisationsteori og b) sociologisk
moralteori.
Det flydende konsumtions ’samfund’.
Drøftelse og kritik.
Opsummering.
Litteraturhenvisninger.
Ad 1) Modernitetsanalytikeren Zygmunt
Bauman 19251987 Legislators and Interpreters – On modernity,
postmodernity and the intellectuals
1989 Modernity and the Holocaust*
1991 Modernity and Ambivalence
1993 Postmodern Ethics
1997 Postmodernity and its discontents
2000
2003
2005
2006
2007
Liquid Modernity.
Liquid Love - On the Frailty of Human Bonds*
Liquid Life
Liquid Fear
Liquid Times: Living in an Age of Uncertainty
Ad 2) Holocaust -> revidering af
civilisationsteori
Formål med Modernitet og Holocaust:
1. vise hvordan Holocaust erfaringerne kan
indoptages i teori om civilisationsprocessens
virkninger (p15).
2. Fremhæve Holocaust som fælleseuropæisk
problem for det moderne samfund (s.1011).
Ad 2) Hovedpointer i Modernitet og Holocaust:
Holocaust’ eksistens var:
IKKE en logisk følge af moderne bureaukrati
eller af den instrumentelle rationalitets
kultur
MEN:
Den bureaukratiske kultur, som definerer
verden bestående af ’problemer’ som
kan/skal løses, var medvirkende i det
moderne Holocaust.
Ad 2) Baumans bureaukratianalyse:
Frigørelse fra moralske vurderinger via:
a) Den detaljerede funktionelle
arbejdsdeling.
b) Udskiftning af moralsk med teknisk
ansvar.
c) Dehumanisering af den bureaukratiske
handlings mål.
Ad 2) Rationalitet
Defineret ved:
”Regler”
Procedure
Instrumentalitet.
Virkning:
ansvarliggørende med henblik på
regler/procedurer og selvopretholdelse.
Grundlag:
- Fremmedstyring (heteronomi).
Ad 2) Baumans begreb om moral
Defineret ved:
Uegennyttig handlen ’for den anden’.
Empati, indleven.
Virkning:
Ansvarliggørende i personlig forstand.
Undergraver snusfornuft, forhandlingsmoral,
regelfølgen (rationalitet) mv.
Omsorg eller dominans (iboende ambivalens i
moralsk handling).
Grundlag:
Autonomi – iboende evne/mulighed til moralsk
engagement.
Baseret på impuls.
Ad 2) Holocaust -> revidering af sociologisk
moralteori
Gængs sociologiske moralteori:
1. Mennesket som moralsk utilstrækkeligt.
2. Cirkulær moralteori: ethvert samfund har
sin egen moral
3. Reduktionisme: Moral lig samfundsmæssig
disciplinering
Ad 2) Reduktion af moralsk selv
(Furhman, E. (1987) Morality, self and society: The loss and Recapture of the
Moral self, Sociological theory in transition, M. Wardell & S. Turner.Allen & Unwin.
Master
Principles:
Mennesket som:
Vane, tradition Værdier, normer
Udbytning, magt
(Behaviorisme, (Funktionalisme,
Sumner)
Durkheim)
(Konfliktteori,
Marx)
"Vanedyr"
Frygtsom aktør
Regel/normfølger
Ad 2) Adiaforisering: at handlinger fritages for
moralsk vurdering
Eksempler:
1. Bureaukratisk/social organisering:
handlingsmediering - "ingens herredømme"
2. 'effacing of the face'
3. De-humanisering: opløsning af den anden
som samlet personlighed.
Ad 2) Tre
Kognitiv
grænse dragning,
entydighed, regler,
fremmed som
problem,
art of mismeeting,
antrophemic,
antrophagic,
Sociologisk Institut
selvstændige spacing
dynamikker:
•Æstetisk
Moralsk
•
ansvarlighed,
uerstattelig,
ensidig,
impuls,
emotionelt,
autonomt
fri leg,
•proteophila,
•episode,
•solitaire,
fremmede som
underholdning,
Ad 2) Opsummering
1. Revidering af moderne samfunds
selvforståelse, da Holocaust også er
moderne fænomen.
2. Anerkende at bureaukrati rummer en
iboende fare.
3. Samfundsmæssige processer kan tænkes
som moralneutraliserende.
Ad 3) Baumans ”flydende moderne”
samfund:
a) Flydende modernitet
og
konsumtions’samfund’.
b) Nye fattige.
c) Baumans politiske
vision.
•15
Ad 3) Flydende modernitet
•16
Ad 3)
Konsumtionssamfundet
Integration via frihed
”nye fattige”: udenfor for samfundet
•17
Integrationsmodel:
Systemisk
Socialt
Øk/pol. strukturer
Holdninger
Individ
Identitet
•18
Ad 3) Produktionssamfund
Systemisk niveau:
Reproduktion qua
disciplinering/normativ
regulering
Kapitalen engagerer individ
som producenter - >
reproduktion af øk. & pol.
strukturer
Velfærdsstat: kompromis
ml. kapital- og
arbejderklasse
Konsumtionssamfund
Systemiske niveau:
Reproduktion qua
forførelse
Kapitalen engagerer
individ som forbruger > reproduktion af øk.
og pol. strukturer
Velfærdsstat:
deregulering/markedsg
ørelse.
•19
Ad 3) Produktionssamfund
Socialt niveau - Fællesskab:
Indenfor
arbejdsfællesskabet
Disciplinering:
begrænsning/ eliminering af
valg
Aktører som regel-følgere
Stratificering:
hierarkier i organisationer
arbejde sig opad til
anerkendt position.
Konsumtionssamfund
Socialt niveau Fællesskab:
Forestillede
Ikke-institutionaliserede
”neo-stammer”
Aktører som smagsfølgere.
Stratificering:
At kunne at vælge ->
stratificeringsfaktor
rigdom -> ”spændende
liv”.
•20
Ad 3) Produktionssamfund
Individ niveau:
Identitet som projekt:
’opbygning’ af én
arbejdskarriere
Identitet som
”producent”:
Realiseres kollektivt
via arbejdsdeling og
samarbejde
Producenter er
sammen når de
handler hver for sig.
Konsumtionssamfund
Individ niveau:
Identitet som
”selvkonstitution”: holde
mulighederne åbne
Identitet som forbruger:
Realiseres individuelt
via valg af
forbrugsoplevelse
Forbrug opleves alene.
•21
Ad 3)
Produktionssamfund Konsumtionssamfund
Arbejdsetikken:
Ophøjer arbejdets
værdi
Ideal: vel-udført
pligt
Lighedsbudskab
Konsumtionsæstetikken:
Ophøjer den
uovertrufne oplevelse
Ideal: vel-valgt
nydelse
Forskelsbudskab
•22
Ad 3) Fattigdom -> nye fattige
At være udelukket fra det som opfattes
som det ’normale’ liv – det attråværdige.
•23
Ad 3) De nye fattige
Produktionssamfund
”Fuld beskæftigelse” – >
rettighed og pligt:
Arbejde som norm
- Fattige/arbejdsløse:
arbejdskraftens reservearmé
- Fattige: del af
privilegeredes moralske
univers
- Fattige som
kontrastbillede til
samfundets almindeligt
integrerede individer.
-
Konsumtionssamfund
Fuld beskæftigelse” –>
illusion: Forbrug/ikke at
kede sig som norm
Fattige/arbejdsløse:
’mangelfulde forbrugere’
Fattige: uden for
flertallets moralske
univers
Fattige som
kontrastbillede for
samfundets medlemmer.
•24
Ad 3) 3 elementer i Baumans politiske
vision
1. Republikansk statsborgerskab
2. Borger løn
3. Globale politiske institutioner
•25
Ad 4) Drøftelse af Baumans analyse:
Styrker:
1. Original analyse af integration.
2. Nuanceret kritik af forbrugssamfund.
3. Radikal insisteren på autonomi.
•26
Ad 4) Drøftelse af Baumans analyse
(fortsat)
Svagheder:
1. Tænker den enkelte for ”frisat” (Poder
2008a).
2. Tænker individet som offer for eget
begær Carleheden (2008).
3. Tesen om statens afmagt overdreven ift
skandinaviske lande.
•27
Ad 5) Opsummering – Hovedpointer:
1. Samfund integreret qua konsumtionsfrihed.
2. Forbrugssamfundet -> ”nye fattige”.
3. Usikkerhed som gennemgående træk.
4. Borgerløn som skridt til revitalisering af
demokratiet?
5. Mulighed for moralsk ansvarstagen og
moral neutraliserende tendenser.
Ad 6) Sekundær litteratur om Bauman
Carleheden, M. (2008): “Bauman on politics – Stillborn
Democracy”, The Sociology of Zygmunt Bauman challenges and critique (eds. Michael Hviid Jacobsen & Poul
Poder) Ashgate.
(2007) Bauman Beyond Postmodernity - Critical Appraisals,
Conversations and Annotated Bibliography 1989-2005 (red.)
Michael Hviid Jacobsen, Sophia Marshman & Keith Tester
Poul Poder (2008a) “Relatively liquid interpersonal relationships in
flexible work life” in Contemporary Bauman (ed. A. Elliot)
London: Routledge
Poul Poder (2008b): “Bauman on freedom – Consumer Freedom
as the Integration Mechanism of Liquid Society”, The
Sociology of Zygmunt Bauman - challenges and critique
(eds. Michael Hviid Jacobsen & Poul Poder) Ashgate.
Ad 6) litteraturhenvisninger
2008 The Sociology of Zygmunt Bauman - challenges and critique Edited by
Michael Hviid Jacobsen & Poul Poder Aldershot: Ashgate.
Bauman (2006): Baumans mosaik – Essays af Zygmunt Bauman om etik, kritik
og utopi 1990-2005, (red.) M. Jacobsen, Syddansk Universitetsforlag
Om Bauman - Kritiske essays Michael Hviid Jacobsen & Poul Poder (red.), Hans
Reitzels Forlag (2006)
Beilharz Peter (2000) Zygmunt Bauman - Dialectic of Modernity, Sage
Christensen, Søren. 1995. Postmodern Ehtics og Life in Fragments (Anmeldelse).
Tendens - Tidsskrift for kultursociologi 7.årg. nr.2:99-102.
Hansen, Nils Gunder. 1994. Pligtens ophør og etikkens begyndelse - Zygmunt
Bauman og Gilles Lipovetsky. Kritik nr.109:64-72.
Jacobsen, Michael Hviid (2004): Zygmunt Bauman - den postmoderne dialektik.
København: Hans Reitzels Forlag.
Rene ten Bos: Essai: Business Ethics and Bauman Ethics, Organisation Studies 18
issues 6:997-1014. 1997
Paul Du Gay (2007) Hyldest til bureaukratiet, Hans Reitzels Forlag
Pedersen, Poul P. 1993. Fra moralske autoriteter til individuel ansvarlighed.
Tendens - Tidsskrift for kultursociologi 5.årg. nr.1:19-32.
Poder, Poul (1992). Om postmodernitet og sociologi - interview med Zygmunt
Bauman (m. T. Cantell). Tendens - Tidsskrift for kultursociologi 4.årg. nr.2:9-18.
Smith, Dennis (2000) Zygmunt Bauman - Prophet of Postmodernity, Polity
Tester; Keith (2004) The Social Thought of Zygmunt Bauman, Palgrave/Macmillan