Beskæftigelsesplan 2015 med budget (pdf 365
Beskæftigelsesplan 2015 Aarhus Kommune Beskæftigelsespolitiske mål for Aarhus Kommune samt de konkrete indsatser og resultatmål 1 Indhold 1. Indledning ..............................................................................................................................3 2. Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik i en bredere sammenhæng ....................................5 3. Målsætninger for Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune - 2015 .........................7 3.1. Ministermålet om at flere unge skal have en uddannelse ............................................................................ 7 3.2. Ministermålet om at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet ....................................... 7 3.3. Ministermålet om at langtidsledigheden skal bekæmpes ............................................................................ 8 3.4 Ministermålet om en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne ............................................. 8 4. Strategier og indsatser for at nå målene .................................................................................9 4.1 Flere unge skal have en uddannelse ............................................................................................................. 9 4.1.1 Åbenlyst uddannelsesparate ................................................................................................................ 11 4.1.2. Øvrige uddannelsesparate ................................................................................................................... 11 4.1.3 Aktivitetsparate.................................................................................................................................... 11 4.2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet ...................................................................................... 12 4.2.1 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – indsats ............................................................................ 13 4.2.2. Sygedagpengemodtagere uden arbejdsgiver – indsats ....................................................................... 14 4.2.3. Modtagere af ressourceforløbsydelse ................................................................................................. 14 4.2.4 Ledige visiteret til fleksjob – indsats ................................................................................................... 15 4.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes ........................................................................................................... 15 4.3.1. Unge dagpengemodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ................ 16 4.3.2 Borgere over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse ................................... 17 4.4. Tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne ........................................................................... 18 5. Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer for Aarhus Kommune i 2015 og frem - i tal ..........20 5.1 Fremtidig forventede beskæftigelsesudvikling i Aarhus kommune ........................................................... 21 5.2 Faktisk beskæftigelsesudvikling i Aarhus Kommune frem til 2013 .......................................................... 21 5.3 Kort om udfordringer ift. de 4 ministermål – i tal ...................................................................................... 22 5.3.1 Flere unge skal have en uddannelse .................................................................................................... 22 5.3.2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats ...................................................................................................................................................................... 23 5.3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes .................................................................................................... 23 5.3.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder ..................................................... 24 6. Budget ..................................................................................................................................25 2 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen spiller en stor rolle i en kommunal kontekst. 25 % af kommunens samlede nettobudget i 2014 forventes at blive anvendt på overførelsesindkomster. Indsatserne på beskæftigelsesområdet er af stor betydning for den enkelte borger og af stor betydning for Aarhus Kommunes økonomi. Beskæftigelsesplanen for 2015 skal sikre, at der er sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Aarhus Kommune står over for og de indsatser, som skal imødegå dem. Det overordnede mål består fortsat i, at borgerne skal hjælpes hurtigst muligt i uddannelse eller job via en indsats, der skal forhindre langvarig offentlig forsørgelse og bidrage til, at den enkelte kan blive varigt selvforsørgende. Beskæftigelsesforvaltningen har som konkret mål for 2015 at ligge bedre end gennemsnittet for de seks største byer (København, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og Aarhus) på tre af de fire udmeldte ministermål. I forhold til det fjerde ministermål ”En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne” vil Beskæftigelsesforvaltningen i 2016 ligge bedst af 6-byerne. Et godt samarbejde med virksomhederne er afgørende for at få ledige i job. Beskæftigelsesforvaltningen har derfor i samarbejde med udvalgte virksomheder og andre samarbejdspartnere udarbejdet en virksomhedsstrategi. Strategiens vision er at få flere væk fra offentlig forsørgelse og i job. Målet er derfor, at Aarhus kommune har Danmarks stærkeste partnerskab, når det gælder vækst, job og socialt ansvar. Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune skal kunne imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft samt opkvalificere ledige målrettet mod områder, hvor der er jobåbninger. På denne måde tilgodeses virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft på såvel kort som længere sigt. Der er derfor allerede igangsat indsatser, der alle har fokus på en professionalisering af forvaltningens virksomhedskontakt med en målsætning om: 1. Samarbejdet med virksomhederne giver en stærk jobeffekt for borgerne 2. Virksomhederne er tilfredse med samarbejdet 3. Beskæftigelsesforvaltningen samarbejder med mange virksomheder Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire nationale mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. 3 Målene er stort set de samme, som de har været de sidste to år, bortset fra at mål to er udvidet til at gælde alle udsatte målgrupper, hvor der førhen kun har været fokus på førtidspensionister. De udmeldte mål er der også i Aarhus kommune behov for at sætte fokus på. Derfor arbejdes der allerede med alle fire mål i Beskæftigelsesforvaltningen. De fire ministermål for 2013 blev i beskæftigelsesplanen 2013 for Jobcenter Aarhus omsat til målsætninger, hvor Aarhus skulle ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Resultaterne for 2013 er: • Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andel unge på offentlig forsørgelse – kun overgået af København • Aarhus ligger over gennemsnittet for tilkendelser af førtidspension - men på niveau med Aalborg. Dette på trods et markant fald i tilgangen på 38 % • Aarhus ligger klart bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andel langtidsledige – og på niveau med de bedste 6-byer • Aarhus ligger højere end gennemsnittet af 6-byerne ift. andel praktik/løntilskud på private virksomheder – målt som andel af den samlede aktivering Aarhus ligger altså på tre ud af fire mål bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Målene er dermed nået bortset fra på førtidspensionsområdet. Der er altså fortsat en udfordring ift. at sikre de mest udsatte borgere et fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mindske tilgangen til førtidspension. Beskæftigelsesplanen for 2014 er Beskæftigelsesforvaltningen i gang med at realisere. Beskæftigelsesplanen skal ses i sammenhæng med andre fælles kommunale strategier med indvirkning på Beskæftigelsesområdet – først og fremmest ”Mål for Aarhus”, der blev vedtaget i Byrådet i budgetforligene for 2013 og 2014 samt Erhvervsplan for Aarhus 2014 – 2017. Beskæftigelsesplanen har en klar og naturlig kobling til begge disse planer. ”Mål for Aarhus” er pejlemærker for byens udvikling, og to af de fem mål berører direkte beskæftigelsesindsatsen: • • 2.000 nye arbejdspladser hvert år 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse 2.000 nye arbejdspladser hvert år skulle gerne have den konsekvens, at ledige i Aarhus får gavn af dette ved at få et job i nogle af disse nye jobåbninger. Målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en uddannelse, er, som det fremgår neden for, også nævnt i erhvervsplanen og er sammenfaldende med ministermålet om, at flere unge skal have en uddannelse. 4 ”Mål for Aarhus” skal kobles med Erhvervsplanen, der sætter de store rammer for den erhvervs- og bypolitiske indsats i Aarhus Kommune. For de erhvervspolitiske mål med direkte kobling til beskæftigelsesindsatsen er der sammenhæng til de udmeldte ministermål. Som eksempel kan nævnes: • • • Opfyldelse af målsætningen om, at 95 % af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse ”Praktikpladser til alle” Tydelig virksomhedsindgang til et kundeorienteret jobcenter Opfyldelse af 95 % målsætningen sker i samarbejde mellem ”Børn og Unge” og ”Sociale Forhold og Beskæftigelse”. Praktikpladser til alle er en indsats, der involverer flere magistratsafdelinger og koordineres af Borgermesterens Afdeling i tæt samarbejde med Erhvervsskoler og arbejdsmarkedsparter. Tydelig virksomhedsindgang til et kundeorienteret jobcenter er en del af Beskæftigelsesforvaltningens strategi for samarbejde med virksomhederne. En strategi, der er godkendt af såvel byråd som af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). For en nærmere status se under afsnit 4.4. Med afsæt i ovenstående indplacering af Aarhus Kommunes beskæftigelsesplan i en overordnet sammenhæng følger nu fem hovedafsnit, der mere indgående belyser udfordringer, mål og indsatser for Aarhus Kommune. Hvert afsnit skal bidrage til at skabe et overblik over, hvordan der sikres en effektfuld, veltilrettelagt og sammenhængende indsats på beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune for at kunne nå de målsætninger, der er udmeldt fra Beskæftigelsesministeren. Afsnit 2: Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik i en bredere sammenhæng Afsnit 3: Målsætninger for Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune - 2015 Afsnit 4: Strategier og indsatser for at nå målene Afsnit 5: Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer for Aarhus kommune i 2015 og frem - i tal Afsnit 6: Budget 2. Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik i en bredere sammenhæng Såfremt målsætninger, som beskrevet i afsnit tre skal nås, kræver det politisk opbakning og medejerskab til beskæftigelsesplanen som helhed, tæt samarbejde med og viden om virksomhedernes behov, samt ledelsesmæssig fokus med henblik på forankring af indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen. Beskæftigelsesforvaltningen tilføjer derfor beskæftigelsesplanen for 2015 tre opmærksomhedspunkter: 5 1. Tæt kobling mellem ”Erhvervsplan for Aarhus 2014-2017” og beskæftigelsesindsatsen 2. Fokus på hele Region Midtjylland ift. udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft 3. Skærpe fokus yderligere på det tværmagistratslige samarbejde i Aarhus Kommune ift. indsatsen for den enkelte borger med komplekse problemstillinger Ad. 1 Tæt kobling mellem ”Erhvervsplan for Aarhus 2014-2017” og beskæftigelsesindsatsen Forudsætningen for en succesfuld beskæftigelsesindsats er vækst og dermed efterspørgsel på arbejdskraft. Derfor er koblingen mellem disse områder af meget stor betydning. Der er stor fokus på denne sammenhæng i Erhvervskontaktudvalget, der udvikler og implementerer Aarhus Kommunes erhvervs- og bypolitik samt i de arbejdsgrupper, der er nedsat. Ad. 2 Fokus på hele Region Midtjylland ift. udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft Aarhus er og skal fortsat være drivkraft for hele Region Midtjylland. Aarhus-området står stærkt på en række styrkepositioner som IT, cleantech, sundhed, fødevarer, arkitektur og design. Her er gode samarbejdsmuligheder på tværs af erhvervsliv, uddannelse, forskning, offentlig forvaltning og kreative miljøer. Der skal derfor være fokus på vækst og på hvilke kompetencer, der er brug for i hele regionen. Vækststrategien skal i fremtiden ses i lyset af det styrkede samarbejde i de kommende Regionale Arbejdsmarkedsråd, hvor hovedsigtet er et tæt samarbejde mellem såvel virksomheder, arbejdsmarkedsparter, uddannelsesinstitutioner, regionen og kommunerne. Regionsrådet er også en vigtig aktør og skal vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, der bl.a. forventes at komme til at indeholde en strategi for beskæftigelsesindsatsen i hele regionen. Desuden arbejder Business Region Aarhus for at skabe vækst og arbejdspladser og for at fastholde og styrke området som et af Danmarks to førende vækstcentre med international gennemslagskraft. I den kommende periode vil der blive taget initiativ til et forstærket samarbejde mellem beskæftigelsessystemet og Business Region Aarhus, således at udbud og efterspørgsel af arbejdskraft spiller stærkere sammen. Ad. 3 Skærpe fokus yderligere på det tværmagistratslige samarbejde i Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen vil skærpe fokus yderligere på samarbejdet på tværs i kommunen, særligt for borgere med komplekse problemstillinger. Der er behov for fælles målsætninger, der fokuserer på borgeren på tværs af de forskellige fagområder, men hvor alle fagområder samtidig kan se deres eget faglige fokus. Dette betyder et større ”fælles” fokus på de grupper af borgere, der har brug for en indsats fra flere forskellige magistrater i Aarhus Kommune – samt et større fokus på at give tilbud, som også inkluderer de borgere, der ikke er på arbejdsmarkedet, og som skal bringes i selvforsørgelse. Det tværfaglige arbejde i Aarhus Kommune er desuden en forudsætning for at kunne indfri de intentioner, der ligger i reformerne for fleksjob og førtidspension samt kontanthjælp og sygedagpenge. De allerede eksisterende samarbejdsfora, herunder samarbejdet mellem MBU og MSB, vil blive brugt som løftestang for det skærpede fokus. 6 3. Målsætninger for Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune - 2015 De fire mål, ministeren har udmeldt for 2015, skal der også arbejdes med i Aarhus Kommune. Da målene for 2015 blev udmeldt, fraveg ministeren det tidligere krav om, at der skulle fastsættes konkrete måltal pr. ministermål. Dette stemmer godt overens med de målsætninger, Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune tidligere har fastsat, hvor udgangspunktet har været, at Aarhus skal ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne. Ved på denne måde at fastsætte mål for Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, tages der både højde for, at beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, og at kommende reformer kan betyde ændringer i forudsætningerne. Der er tale om ambitiøse mål, da Beskæftigelsesforvaltningen konstant skal være på forkant med udviklingen på beskæftigelsesområdet for at kunne være bedre end gennemsnittet af 6-byerne. De relative mål er omsat til konkrete mål for Beskæftigelsesforvaltningen og ændres løbende såfremt tallene for 6-byerne ændrer sig. 3.1. Ministermålet om at flere unge skal have en uddannelse Målet for Beskæftigelsesforvaltningen er, at uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal ligge bedre, det vil sige højere end gennemsnittet for 6-byerne i december 2015. Opgørelsen af målsætningen forventes at ske på baggrund af en måling på www.jobindsats.dk, der opgør, hvor stor en andel af de unge under 30 år, der overgår fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse. Målingen vil blive opgjort for modtagere af dagpenge, kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og uddannelseshjælp. Pr. januar 2015 er målingen endnu ikke tilgængelig. Beskæftigelsesforvaltningen vil i stedet som et nøgletal følge andelen af uddannelseshjælpsmodtagere blandt unge. 3.2. Ministermålet om at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Målet for Beskæftigelsesforvaltningen er, at antallet af borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal ligge bedre, dvs. lavere end gennemsnittet for 6-byerne i december 2015. Antal personer på kanten af arbejdsmarkedet omfatter personer, der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden hvert år i minimum tre år i træk. Overførselsindkomster omfatter Adagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, forrevalidering, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge samt ledighedsydelse. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet, fremgår af tabel 2: Antal udsatte som andel af befolkningen Antal udsatte borgere R 2012 R 2013 B 2014 2,4% 2,4% 5.542 5.546 - B 2015 3,0% 6.968 Tabel 2. (Kilde: Jobindsats.dk) 7 3.3. Ministermålet om at langtidsledigheden skal bekæmpes Målet for Beskæftigelsesforvaltningen er, at antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for det seneste år - skal ligge bedre, dvs. lavere end gennemsnittet for de øvrige 6-byer i december 2015. De seneste fem år - fra december 2009 til december 2013 - er antallet af ledige, som har været arbejdsløse mindst 80 procent af tiden inden for det seneste år, steget markant både i Aarhus og for de øvrige 6-byer. I Aarhus Kommune er tallet steget fra 1.677 til 2.599 personer. Dette svarer til at 1,1 % af Aarhus Kommunes indbyggere mellem 16-66 år er langtidsledige. Tallet for 6-byerne er 1,3 %. Antal langtidsledige fremgår af tabel 3: Langtidsledige som andel af befolkningen Antal langtidsledige R 2012 R 2013 B 2014 B 2015 1,2% 1,1% 1,3% 1,3% 2.818 2.599 2.923 2.923 Tabel 3 (Kilde: www.jobindsats.dk ) 3.4 Ministermålet om en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne De tre overordnede målsætninger for samarbejdet med virksomhederne er: • • • Samarbejdet med virksomhederne giver en stærk jobeffekt for borgerne Virksomhederne er tilfredse med samarbejdet Beskæftigelsesforvaltningen samarbejder med mange virksomheder Den helt overordnede vision i virksomhedsstrategien er at få flere væk fra offentlig forsørgelse og i job. Dette forudsætter et godt samarbejde med virksomhederne. Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune har derfor som mål at have Danmarks stærkeste partnerskab, når det gælder job, socialt ansvar og vækst. Set i forhold til denne vision er det målsætninger på hver af de tre mål, at Aarhus Kommune ligger bedst af 6-byerne i 2016. Der er herved lagt et højt ambitionsniveau samtidig med, at der er taget hensyn til de forhold, der gælder for større byer. Beskæftigelsesforvaltningen er allerede i gang med at med at omsætte denne vision. Fra august 2014 opstartes der flere initiativer, der i overskriftsform omhandler: 1. Key account managers til udvalgte virksomheder 2. Øge viden om virksomhederne og det østjyske arbejdsmarked hos alle medarbejdere i forvaltningen 3. Fokus på ledere og ledelse skal kunne understøtte en kultur med optimal virksomhedsservice 4. Opkvalificering af virksomhedskonsulenter med øget fokus på service og salg 5. Nye redskaber, der skal lette arbejdsgange internt i forvaltningen 6. Skærpe forvaltningens kommunikation med virksomhederne 7. Etablering af advisory board/tænketank og øget kontakt med erhvervs-netværk 8 I forhold til virksomhedsstrategien måles der konkret på fire parametre: 1. Antal virksomheder, som BEF har kontakt eller samarbejde med i forhold til antallet af virksomheder i alt i Aarhus (antal kontakter) 2. Andelen af virksomhederne i Aarhus, som har samarbejde med BEF om: Løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor, personlig assistance, nyttejob (samarbejdsgraden) 3. Andelen dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, som er i beskæftigelse eller SU-berettiget uddannelse seks måneder efter endt løntilskud eller virksomhedspraktik (i beskæftigelses efter seks måneder) 4. Andelen af virksomheder, som vurderer jobcentrets samlede indsats i forhold til deres virksomhed som værende god eller meget god (virksomhedernes tilfredshed) De fire målinger fremgår af tabel 4 Baseline 2013 Mål for 2015 Mål for 2016 Kilde Antal kontakter 54% 59% 65% Workbase Samarbejdsgraden 33% 38% 44% Jobindsats I beskæftigelse efter seks måneder 39% 41% 43% Jobindsats Virksomhedernes tilfredshed 54% 60% 66% STAR’s virksomhedssurvey 4. Strategier og indsatser for at nå målene Dette afsnit beskriver for hvert enkelt ministermål nogle af de indsatser, der skal iværksættes eller videreføres for at kunne nå målene. 4.1 Flere unge skal have en uddannelse Udfordringen for Beskæftigelsesforvaltningen (se afsnit 6.3.1) består i at bidrage til dels et fortsat fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, dels at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Beskæftigelsesforvaltningen vil imødegå disse udfordringer ved et skærpet fokus på: • • • At flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse At mindske frafald fra uddannelserne At mindske tilbagefald til offentlig forsørgelse Aarhus Kommune er fortsat i fuld gang med at implementere kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, – en stor del af denne reform omhandler netop indsatsen for de unge modtagere af uddannelseshjælp. 9 Særligt skal unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter have en helhedsorienteret indsats, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte unges udfordringer ift. at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår (SU). Beskæftigelsesforvaltningen har derfor gennem målrettede tilbud til unge fokus på at bringe unge uden uddannelse i gang med en uddannelse. Indsatsen varetages i en særskilt afdeling for ledige under 30 år – Job & Uddannelse, hvor der er særligt fokus på at vejlede, afklare, forberede og støtte unge uden uddannelse til at gå i gang med en uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning er en integreret del af denne afdeling af jobcentret. Der arbejdes systematisk med at identificere og vejlede unge, der falder fra uddannelserne eller afslutter erhvervsskolernes grundforløb uden at fortsætte i videre uddannelse. Det sker i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Når en uddannelsesinstitution fornemmer, at en ung er i fare for at droppe ud, afsender de et ”bekymringsmærke” til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Inden for tre dage indkalder Ungdommens Uddannelsesvejledning så den unge til en samtale for at finde ud af, om der skal sættes en særlig støtte eller indsats i gang. Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har en UU-vejleder, som enten fysisk er til stede på den pågældende skole eller rykker ud, når samarbejdet efterspørges. Vedkommende fungerer desuden som fast kontaktperson for den unge til andre kommunale indsatser. For uddannelseshjælpsmodtagere, det vil sige unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, skelnes mellem følgende tre målgrupper: 1. Åbenlyst uddannelsesparate 2. Øvrige uddannelsesparate 3. Aktivitetsparate For alle tre målgrupper er der fokus på, at de skal i gang med en uddannelse på ordinære vilkår så hurtigt som muligt. Uddannelsesvejen kan være kort eller lang, alt efter hvilken af de tre målgrupper, der er tale om. Samtidig vil der være fokus på at skaffe unge et fritidsjob for at sætte perspektiv for det fremtidige arbejdsliv. Indsatsen udmøntes igennem et uddannelsespålæg, der indeholder afgørelser om relevante indsatser på vejen mod uddannelse. Uddannelseshjælpsmodtagere skal efter senest én måned fra henvendelsestidspunktet i et aktivt tilbud. Lovkravet er herefter, at de unge aktiveres kontinuerligt med højst fire ugers mellem hvert tilbud. Alle uddannelseshjælpsmodtagere uden en ungdomsuddannelse skal testes for læse- skrive- og regnefærdigheder inden for de første fire uger fra henvendelsestidspunktet, og efterfølgende tilbydes relevant Forberedende Voksenundervisning (FVU). 10 Borgere, som modtager uddannelseshjælp og er vurderet til at være aktivitetsparate, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte, indtil de kan deltage kontinuerligt i tilbud. 4.1.1 Åbenlyst uddannelsesparate Åbenlyst uddannelsesparate visiteres til Arbejdsmarkedscenter Midt, når Jobcentret har givet dem et uddannelsespålæg, som hurtigst muligt skal bringe den unge i ordinær uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal de unge i videst mulige omfang forsørge sig selv. Alternativt skal de arbejde for deres uddannelseshjælp i en nytteindsats på en offentlig arbejdsplads, i selvfunden virksomhedspraktik af op til 13 ugers varighed eller på salgskursus med henblik på ordinær ansættelse som telefonsælger. For unge, der ikke forsørger sig selv, iværksætter Arbejdsmarkedscenter Midt en nytteindsats senest én måned efter henvendelsestidspunktet i Jobcentret. 4.1.2. Øvrige uddannelsesparate Øvrige uddannelsesparate får ligeledes et uddannelsespålæg. Disse unge påbegynder inden for en uge, et fire ugers uddannelses- og afklaringsforløb på Arbejdsmarkedscenter Midt. Her kvalificeres indholdet i uddannelsespålægget ved at indsatser, som skal bringe den unge i ordinær uddannelse inden for ca. et år, beskrives. Som led heri tilbydes den unge en samtale med en vejleder fra Ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Med henblik på at bringe den unge i ordinær uddannelse anvendes virksomhedspraktikker, uddannelseslinjer (daghøjskoleforløb), erhvervsskoletilbud, andre uddannelsesrelaterede forløb samt mentor. Der følges op på uddannelsesplanen gennem personlige samtaler op til fire gange om året. 4.1.3 Aktivitetsparate Som for de første to grupper af unge får aktivitetsparate også et uddannelsespålæg. Målgruppen har, sammenlignet med uddannelsesparate, væsentligt større udfordringer, som der skal tages hånd om. Det kan f.eks. være helbredsmæssige, fysiske, psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesplanerne for disse borgere vil derfor typisk have en længere tidshorisont end hos de øvrige grupper af unge, og redskaber som mentorstøtte og vejlednings- og opkvalificeringstilbud vil have en større vægt. Tilbuddene består af ungetilbuddene på Arbejdsmarkedscenter Midt, enkeltfag af 2-4 ugers varighed samt mentor og virksomhedspraktik. Borgerne følges tæt med minimum en personlig samtale hver anden måned. Kan borgeren ikke deltage i en aktiv indsats, får de en mentor tilknyttet, da alle skal have en indsats. Sagsbehandleren er koordinerende sagsbehandler for den unge, dette betyder, at der skal koordineres ift. til andre indsatser fra det offentlige. Også de aktivitetsparate får et aktivt tilbud senest én måned fra henvendelsestidspunktet. Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) 11 For unge, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, kan der tilbydes særligt tilrettelagt uddannelse (STU). Målgruppen for STU består som oftest af unge udviklings-hæmmede, svært bevægelseshandicappede, multihandicappede, unge med autisme eller ADHD samt unge med erhvervet hjerneskade. Siden ordningen blev indført i 2007-2008, har der været en øget efterspørgsel på tilbuddet og dermed et øget udgiftspres. Uddannelsen henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner. Tilbuddet er et bidrag til at opfylde 95%målsætningen. Virksomhedsskoler En virksomhedsskole er for de unge, der rigtig gerne vil arbejde, og som måske aldrig har været særligt glade for at gå i skole. Det er en skolemodel, der bygger på praksisbaseret læring, hvor eleverne arbejder på en virksomhed og sideløbende undervises/vejledes af en faglærer og en UUvejleder. En af idéerne bag virksomhedsskolen er, at man som elev skal føle sig så ligeværdig med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen som muligt. Derfor møder man ind sammen med alle andre medarbejdere og holder pauser og spiser sammen med dem. Målet er, at eleverne gennem virksomhedstilknytningen afklares og bringes tættere på at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse inden for branchen - eksempelvis påbegynder grundforløb på en erhvervsskole eller indgår aftale om ny mesterlære inden for branchen. Der er oprettet virksomhedsskoler inden for bygge-anlægsområdet og detailhandelsområdet. Da der har været meget gode erfaringer foreslås det, at virksomhedsskolerne udbredes til andre områder og brancher. Virksomhedsskoler kan med stor fokus på det konkrete arbejde få unge i gang med en uddannelse. Der er ofte tale om unge, der har svært ved at se sig selv i uddannelsessystemet. 4.2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Udfordringen for Beskæftigelsesforvaltningen (se afsnit 6 og 6.3.2) består i at hindre en fortsat stigning i antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere samt at understøtte et fortsat fald af modtagere af dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. Beskæftigelsesforvaltningen vil imødegå disse udfordringer ved et skærpet fokus på: • • • At understøtte, at det fald, der er på tilkendelse af førtidspensionsområdet, ikke medfører en tilsvarende stigning i antallet af langvarige modtager af anden offentlige forsørgelse At igangsætte en tværfaglig indsats for risikogrupperne At understøtte udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked – fokus virksomhedsstrategien Fleksjob- og førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, er implementeret i Aarhus Kommune. Denne reform har bl.a. betydet, at de mest udsatte borgere får nye muligheder for en indsats og hjælp til at komme videre i livet. Udsatte borgere er i denne sammenhæng f.eks. borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Inden der træffes beslutning om ressourceforløb, 12 fleksjob eller førtidspension i sagerne, skal disse forelægges Rehabiliteringsteamet. Dette team sikrer en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder med henblik på, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet. ”Koch II” (Ekspertgruppe nedsat af beskæftigelsesministeren) arbejder netop nu med at revurdere indsatsen for gruppen af borgere længst væk fra arbejdsmarkedet, og det forventes, at der foreligger anbefalinger i slutningen af 2014. Anbefalingerne skal danne baggrund for et politisk reformudspil for denne udsatte målgruppe. En af målgrupperne for langvarig ledighed er udsatte borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Det kan oplyses, at Aarhus Kommune har igangsat et samarbejde med foreningen ”Nydansker” om et charter for mangfoldighed med henblik på at styrke integrationen på arbejdsmarkedet. Desuden vil der blive taget initiativer til et styrket samarbejde med socialøkonomiske virksomheder jf. tidligere byrådsbeslutning. Risikogrupperne for langvarig offentlig forsørgelse findes primært i følgende forsørgelsesgrupper: 1. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 2. Sygedagpengemodtagere uden arbejdsgiver 3. Modtagere af ressourceforløbsydelse 4. Ledige, som er visiteret til fleksjob 4.2.1 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – indsats For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilrettelægges en sammenhængende indsats med hovedfokus på at etablere jobfokus for den enkelte – også selvom et job realistisk set ligger længere ude i fremtiden. Indsatsen vil derfor fokusere på, hvordan den enkelte ledige hurtigst muligt kommer tættere på arbejdsmarkedet og i sidste ende i beskæftigelse. Dialogen vedr. borgernes arbejdsevne tager afsæt i metoderne fra Beskæftigelsesindikatorprojektet 1 og projekt Brug for Alle 2. Til at understøtte dette vil målgruppen blive tilknyttet Job- og CV værkstedet for at få udarbejdet et jobnet CV og få inspiration til den fremtidige jobsøgning. Der tilknyttes en koordinerende sagsbehandler. Job- og CV værkstedet kan inddrages løbende i kontaktforløbet efter behov. For en del af gruppen, der har helbredsvanskeligheder, og hvor arbejdsevnen er uafklaret, kan indsatsen være et tilbud på et af kommunens Arbejdsmarkedscentre, hvor arbejdsevnen afklares yderligere, og der iværksættes relevante tiltag for at udvikle arbejdsevnen. Arbejdstræning og afklaring sker også i samarbejde med virksomheder, som tager del i at skabe et rummeligt arbejdsmarked, herunder socialøkonomiske virksomheder. 1 2 Vurdering og måling af progression på 11 udvalgte indikatorer for jobparathed. Projekt med brug af tværfagligt team til at afdække ressourcer og foreslå initiativer for borgeren 13 4.2.2. Sygedagpengemodtagere uden arbejdsgiver – indsats For sygemeldte med en arbejdsgiver er fokus fastholdelse på nuværende arbejdsplads, såfremt dette er muligt. Indsatsen tilrettelægges individuelt i samarbejde med virksomheder ved at kombinere vejledning og opkvalificering med virksomhedspraktik. I forhold til denne målgruppe vægtes at skabe sammenhæng med alle relevante aktører omkring borgeren. For sygemeldte uden en arbejdsgiver er fokus på virksomhedsvendte tilbud, herunder etablering af virksomhedspraktik eller løntilskud. Hvis de virksomhedsvendte redskaber ikke er mulige, anvendes beskæftigelsesfremmende forløb i form af aktivitetstilbud hos Jobcentrets leverandører. Her spiller arbejdsmarkedscentre en væsentlig rolle i forhold til gruppen, der på grund af et langvarigt sygefravær både har brug for opkvalificering og en tværfaglig udredning af de helbredsmæssige problemstillingers påvirkning af arbejdsevnen på kort og langt sigt. Med sygedagpengereformen, hvor en del træder i kraft sommeren 2014, vil der ske en tidligere vurdering af den sygemeldtes situation, og der vil være mulighed for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til de sygemeldte, der efter revurderingen ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge. 4.2.3. Modtagere af ressourceforløbsydelse Målgruppen er borgere visiteret til ressourceforløb, hvor Rehabiliteringsteamet vurderer, at de har brug for en håndholdt, sammenhængende og individuel beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i borgerens forudsætninger, ressourcer, potentialer og konkrete situation. I disse forløb vil der ske en kombination og koordination af de sundhedsmæssige tilbud, de sociale indsatser, de behandlingsmæssige/terapeutiske tilbud, foranstaltninger fra kriminalforsorgen med mere. Dette på en måde, så borgeren oplever sammenhæng mellem de forskellige indsatsplaner samt oplever, at hver enkelt indsats understøtter udviklingen af borgerens potentialer. Den koordinerende sagsbehandler vil her tage ansvar for, at borgeren oplever størst mulig sammenhæng mellem den konkrete aftale om aktivitet og det mål, der er aftalt, således at der skabes mulighed for, at borgeren opnår at kunne mestre udviklingen. Konkret har Beskæftigelsesforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen oprettet et projekt ”Den Røde Tråd” – en koordinerende sagsbehandlerenhed, som er bemandet fra både Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen, og som har tilknyttet læge og psykolog på konsulentbasis. Ud over ovennævnte tiltag er der også fokus på at skabe en tillidsfuld relation mellem sagsbehandlerne i enheden og borgerne i ressourceforløb. Nogle af borgerne har en negativ opfattelse af kommunen som system, og de koordinerende sagsbehandlere fungerer i den forstand som livline mellem borger og kommune. Borgernes progression under forløbet vurderes og dokumenteres løbende – herunder også i forhold til tillid til sagsbehandler og forvaltning. Det helt overordnede formål med projekt ”Den røde tråd” er at udvikle en model for, hvordan en koordinerende sagsbehandler kan arbejde med at skabe progression med en bred vifte af indsatser i én samlet plan for borgeren samt at skabe ejerskab for den enkelte borger for eget forløb. 14 4.2.4 Ledige visiteret til fleksjob – indsats Personer visiteret til fleksjob skal løbende have tilbud, som understøtter borgerens vej til arbejdsmarkedet. Behovet vurderes mindst hver tredje måned. Borgeren har inden for 12 måneders ledighed ret til at deltage i seks ugers selvvalgt uddannelse. Ligeledes har borgeren ret til at blive henvist til anden aktør, når vedkommende har modtaget ledighedsydelse i hhv. 6 og 12 måneder. Indsatsen for at få ledige fleksjobvisiterede ansat i et fleksjob har høj prioritet. Der er etableret en fremrykket og forstærket indsats med fokus på etablering af fleksjob i tæt samarbejde med virksomhederne. Blandt andet har Job & Trivsel fået projektmidler til en særlig virksomhedsopsøgende indsats (fleksjobambassadører) med henblik på at fremme fleksjobansættelser selv ned til en meget lille ugentlig arbejdstid. Førtidspensionister Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at fremme førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet. Enhver førtidspensionist, der reelt ønsker at udnytte sin restarbejdsevne, skal have mulighed for at få vurderet, om denne restarbejdsevne kan udnyttes via oplysning om muligheden for ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud. Borgere, som ønsker at benytte dette tilbud, kontakter en særlig enhed i Beskæftigelsesforvaltningen, der informerer, vejleder og opretter løntilskud for førtidspensionister. For udviklingshæmmede på førtidspension tilbydes et særligt samarbejde med Socialforvaltningen, og der fremskaffes samtidig løntilskudsjob. Beskæftigelsesforvaltningen informerer løbende om førtidspensionisters jobmuligheder i relevante medier. Ansættelserne sker på en række forskellige virksomheder, som er med til at skabe et rummeligt arbejdsmarked, herunder socialøkonomiske virksomheder. 4.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Udfordringen for Beskæftigelsesforvaltningen (se afsnit 6.3.3) består i at hindre en fortsat stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere samt at understøtte et fortsat fald af dagpengemodtagere. Beskæftigelsesforvaltningen vil imødegå disse udfordringer ved et skærpet fokus på: • • • At kunne identificere risikogrupperne tidligt At yde en ekstra indsats for udfaldstruede borgere At understøtte de langtidsledige i et brancheskifte Dagpengereformen, der trådte i kraft den 1. oktober 2010 betød bl.a., at dagpengeperioden blev nedsat fra fire år til to år. Dette har haft store konsekvenser for mange ledige. Trods forskellige akutpakker fra regeringen, er antallet af langtidsledige steget over hele landet. Det skal dog bemærkes, at Aarhus – set i forhold til resten af landet - har relativt færre, der efter at have opbrugt dagpengeperioden, står uden forsørgelse. 15 Det er i Beskæftigelsesforliget af 19. juni 2014 aftalt, at der efter 16 måneders ledighed skal iværksættes en intensiveret indsats bl.a. i form af tæt tidlig kontakt, jobsøgningsstøtte og en indsats, der målrettes den enkeltes behov. Desuden lægger forliget op til, at den langtidsledige kan få tilbudt virksomhedspraktik i op til otte uger og en forsøgsordning, hvor den ledige kan få tilbudt et særligt intensivt samtaleforløb i Jobcenteret kombineret med en virksomhedsrettet indsats. Langtidsledige er i denne sammenhæng personer, som er parate til job på det ordinære arbejdsmarked, men som gennem det seneste år har været uden arbejde i 80 % af tiden. Gruppen består af forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Bekæmpelse af langtidsledighed skal ske både ved en forebyggende tidlig indsats tidligt i ledighedsperioden og ved en målrettet beskæftigelsesindsats for langtidsledige med henblik på, at de kommer i job igen. Indsatsen for dagpengemodtagere tilrettelægges i et koordineret samarbejde med a-kasserne, hvor der også bliver lavet egentlige samarbejdsaftaler. Samarbejdet omfatter blandet andet en vurdering af, hvilke tilbud, der er mest relevant for forskellige målgrupper og et tæt samarbejde om at identificere de ledige, der har behov for en tæt kontakt for at undgå langtidsledighed. Risikogrupperne for langtidsledighed kan blandt andet være ledige med funktionsnedsættelser, dårlige danskkundskaber eller forældede faglige kvalifikationer. Nogle ledige vil også have behov for brancheskift, hvis de er søgende inden for en branche med mange ledige og få jobåbninger. Blandt de forsikrede ledige skelnes mellem følgende grupper: 1. Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Personer over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse a. Ufaglærte b. Faglærte c. Højtuddannede I afsnit 4.3.1 og 4.3.2 beskrives nuværende indsats. Indsatsen vil blive tilrettet i forhold til nye krav i forlængelses af beskæftigelsesforliget. 4.3.1. Unge dagpengemodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Første tilbud skal påbegyndes senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed og have en varighed på mindst to sammenhængende uger. Dette tilbud vil som udgangspunkt være afklaringsforløb eller individuelle coachsamtaler. De unge har ret og pligt til et nyt tilbud efter hver gang, de har haft seks måneders sammenlagt ledighed. For unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er der fokus på uddannelse. De skal i gang med en uddannelse på ordinære vilkår så hurtigt som muligt. De får et tilbud, som snarest mu- 16 ligt vil gøre dem i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, og unge op til 25 år får ligeledes et uddannelsespålæg. Der er særligt fokus på de erhvervsfaglige grunduddannelser, og at vejen hertil kan være via virksomhedspraktik. 4.3.2 Borgere over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Ledige under 30 år skal påbegynde første aktive indsats senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. For ledige over 30 år skal 1. tilbud påbegyndes senest efter 9 måneders sammenlagt ledighed, dog efter 6 måneder, hvis den ledige er over 60 år. Tilbuddet skal have en varighed på mindst to sammenhængende uger og vil som udgangspunkt være jobsøgningsforløb eller individuelle coachsamtaler. For hver gang borgeren har haft seks måneders sammenlagt ledighed, skal der gives et nyt tilbud. For de forsikrede ledige over 30 år samt unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse er fokus på den korteste vej til fast tilknytning til arbejdsmarkedet via en tidlig og differentieret indsats. Dette indebærer, at borgeren får et frivilligt tilbud om jobsøgning/jobafklaring eller individuel coachsamtale efter 13 ugers ledighed. Indsatsen skal via virksomhedsnære tilbud understøtte, at den ledige fastholder eller etablerer arbejdsrelaterede netværk. Til at understøtte dette er der oprettet et frivilligt virksomhedsmentornetværk, hvor ressourcepersoner fra forskellige virksomheder tilbyder den ledige sparring på jobpotentialet og jobsøgningen samt sætter eget netværk i spil. Som led i at sikre individuelt tilrettelagte indsatser for den enkelte, differentieres indsatsen efter borgerens forudgående uddannelses- og erfaringsniveau. Der er således tilknyttet særlige formidlingsindsatser til de enkelte målgrupper. Ledige med funktionsnedsættelser tilbydes vejledningssamtaler med medarbejder, der har særlig viden om jobmuligheder for handicappede samt om støtteordninger evt. coach-forløb. Ufaglærte For ufaglærte fokuseres på behovet for uddannelse for at understøtte en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er særligt fokus på at tilvejebringe voksenlærlingeforløb og opkvalificering med henblik på at den enkelte kommer i ordinært arbejde. Faglærte Indsatsen for faglærte fokuserer på den enkeltes behov for tilegnelse af spidskompetencer. Indsatsen gives som virksomhedsrettede tilbud. For at synliggøre de faglærte over for virksomhederne anvendes emnebanker som f.eks. bygge- og anlæg, lager og kontor. Herved sikres et hurtigere match mellem den faglærtes kompetencer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. Højtuddannede 17 For højtuddannede fokuseres på virksomhedsrettede forløb for at skabe en konkret tilknytning til arbejdsmarkedet. Særligt vægtes formidling af ordinære job, videnspilotordningen og private løntilskud til akademikere og professionsbachelordimittender. Forsørgelsestruede/udfaldstruede Forsikrede ledige på arbejdsmarkedsydelse skal senest efter fire ugers ledighed på arbejdsmarkedsydelse have et tilbud af en varighed på minimum 13 sammenhængende uger, hvilket vil ske i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. Personer i målgruppen uden en ungdomsuddannelse skal læse-, skrive-, og regnetestes, mens personer uden en erhvervsuddannelse, eller hvis uddannelse er forældet, har mulighed for at deltage i uddannelse i op til otte uger efter første tilbud. For ledige modtagere af uddannelseydelse gælder blot, at de har ret til uddannelse i op til seks måneder inden for en periode på 12 måneder. Den forkortede dagpengeperiode og nye forsørgelsestyper som særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse betyder, at ”akut-indsatsens” elementer af håndholdt formidling tilbydes. Et team af virksomhedskonsulenter med særligt fokus på formidling af ordinære job, privat løntilskud, voksenlærlingeforløb og virksomhedspraktikker varetager indsatsen. Målgruppen får håndholdt indsats med virksomhedsrettede tilbud. Nytteindsatsen anvendes, hvis det ikke er muligt at finde ordinært job eller privat løntilskud. Udfaldstruede dagpengemodtagere har også gode muligheder for at blive ansat som vikarer i de jobrotationsprojekter, der etableres af Jobcentret. Jobparate kontanthjælpsmodtagere – indsats Jobfokus er omdrejningspunktet for alle jobparate kontanthjælpsmodtagere. Et jobfokus, som betyder, at indsatsen er tidlig og individuelt tilrettelagt. Omdrejningspunktet for indsatsen er et internt job- og CV værksted, hvor borgeren vejledes i jobsøgning, indsættelse af CV på jobnet samt løbende opdatering heraf. Til at understøtte job- og CV værkstedet er der etableret et team af virksomhedskonsulenter, som skaffer ordinære job, private løntilskud og virksomhedspraktikker til målgruppen. Hvis indsatsen efter seks måneder ikke har ført til selvforsørgelse, tilknyttes en sagsbehandler, og det vurderes, hvilken indsats der bedst understøtter korteste vej til job. 4.4. Tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Udfordringen for Beskæftigelsesforvaltningen (se afsnit 6.3.4) består i, at de virksomhedsrettede aktiviteter skal øges. Desuden arbejdes der for en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Beskæftigelsesforvaltningen vil derfor med en ny strategi have et skærpet fokus på: • • • Bedre sammenhæng mellem den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft og beskæftigelsesindsatsen At de virksomhedsrettede aktiviteter skal øges En professionalisering af det virksomhedsrettede arbejde 18 For at styrke samspillet mellem kommunen og byens arbejdspladser er der i 2013 udarbejdet en ”Strategi for samarbejde med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen”. Denne strategi er vedtaget i byrådet sammen med Beskæftigelsesplanen for 2014 og har også været drøftet løbende på møder i Det Lokale Beskæftigelsesråd i 2013. Strategiens vision er ”Virksomhederne og Aarhus Kommune har Danmarks stærkeste partnerskab, når det gælder job, socialt ansvar og vækst”. Hovedformålet er todelt, dels består det af tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, dels af opkvalificering samt job til de ledige. Med strategien rykker Beskæftigelsesforvaltningen – og i bredere forstand Aarhus Kommune – tættere på virksomhederne og styrker service og tilgængelighed. Samtidig vil implementeringen af strategien styrke Aarhus Kommunes image som erhvervsvenlig kommune. Strategien indeholder en række mål for samarbejdet med virksomhederne. Det overordnede mål er, at der skal være en stærk jobeffekt. Det vil sige, at flere ledige skal opnå en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Og Aarhus Kommune skal hjælpe virksomhederne med at få en let og smidig adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Beskæftigelsesforvaltningen tilbyder derfor differentieret rekrutteringsservice til virksomhederne, fra sparring og vejledning om brug af åben jobformidling via f.eks. jobnet.dk, til egentlig formidling, hvor jobcentrets konsulenter udvælger relevante ledige personer til ansættelse i virksomheden. Beskæftigelsesforvaltningen arbejder på at føre den virksomhedsrettede strategi ud i livet på alle niveauer i organisationen og i tæt dialog og samarbejde med bl.a. virksomheder og a-kasser. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes yderligere med henblik på stærk jobeffekt for både arbejdsmarkedsparate ledige samt borgere, der midlertidigt eller permanent har nedsat erhvervsevne – blandt andet som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Via kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft, kan Beskæftigelsesforvaltningen bedre hjælpe den enkelte ledige til de konkrete jobåbninger. Men kendskabet styrker også i en bredere forstand jobcentrets vejledning af borgerne om jobmuligheder og muligheden for at udvælge de mest relevante aktivitetstilbud til borgerne, som øger deres forudsætninger for at gå i job. Konkret betyder det, at der arbejdes med følgende initiativer: • • • • • Professionalisering af virksomhedskonsulenternes opsøgende arbejde Key Account program for relevante virksomheder (virksomhederne har en fast ansvarlig konsulent i jobcentret, som kender virksomheden) Forøgelse af antal virksomheder, der samarbejdes med bl.a. via netværk Kompetenceløft og styrket videndeling om virksomhedernes behov blandt alle ledere og medarbejdere Gensidighed og partnerskaber 19 I forlængelse af dette arbejde og til styrkelse af implementeringen vil det virksomhedsvendte arbejde opprioriteres markant i 2014-2015. Initiativerne forventes alle at have et konkret afkast i form af flere i job, en øget volumen i antal konkrete virksomheder, tættere samarbejder samt større tilfredshed hos virksomhederne. Beskæftigelsesforvaltningen vil derfor have stort fokus på at imødekomme virksomheders behov. Virksomhederne er forskellige, der skal derfor kommunikeres forskelligt, og selv mødet med virksomhederne skal være afstemt i forhold til den konkrete virksomhed. Virksomheder i Aarhus vil opleve et løft i kvaliteten i kommunens beskæftigelsesindsats, herunder bl.a. at det er let at komme i kontakt med og samarbejde med kommunen. Det konkrete samarbejde med virksomhederne, vil tage udgangspunkt i en key account platform på tværs af magistrater i Aarhus Kommune med henblik på at understøtte at en fælles kommunal service til virksomhederne. For at sikre strategiens succesfulde implementering i Beskæftigelsesforvaltningen er det vigtigt, at alle tager ansvar, og at det sker i tæt dialog med øvrige interessenter. Der vil på tværs i Beskæftigelsesforvaltningen, bl.a. via MED-systemet, interne ”ambassadører” for strategien og hos ledelsen, til stadighed være fokus på, at strategien implementeres og at udviklingen vedligeholdes. Ud over ovenstående vil der blive oprettet en tænketank for virksomhedsstrategien. Hovedformålet med dette er: 1. At understøtte implementeringen af virksomhedsstrategien 2. At hjælpe med at udvikle et dynamisk samarbejde mellem virksomhederne og Beskæftigelsesforvaltningen med det formål at, på bedst mulig måde, kunne forudse hvilke områder i regionen, der vil komme til at mangle arbejdskraft – et prognoseværktøj. 5. Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer for Aarhus Kommune i 2015 og frem - i tal Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus, der belyser, hvorvidt målsætningerne opstillet i beskæftigelsesplanen for 2013 er nået, viser, at dette er tilfældet for tre ud af de fire opstillede mål. De fire ministermål for 2013 blev i beskæftigelsesplanen 2013 for Jobcenter Aarhus omsat til målsætninger, hvor Aarhus skulle ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Resultaterne for 2013 er: • Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andel unge på offentlig forsørgelse – kun overgået af København • Aarhus ligger over gennemsnittet for tilkendelser af førtidspension - men på niveau med Aalborg. Dette på trods et markant fald i tilgangen på 38 % • Aarhus ligger klart bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andel langtidsledige – og på niveau med de bedste 6-byer 20 • Aarhus ligger højere end gennemsnittet af 6-byerne ift. andel praktik/løntilskud på private virksomheder – målt som andel af den samlede aktivering Aarhus ligger altså på tre ud af fire mål bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Målene er dermed nået bortset fra på førtidspensionsområdet. Der er altså fortsat en udfordring ift., at sikre de mest udsatte borgere et fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mindske tilgangen til førtidspension. Afsnit 2.1 – 2.3 herunder bygger i forhold til alle statistikker og tal på rapporten ”Kommunebeskrivelse Aarhus Kommune 2014” udarbejdet af Beskæftigelsesregion Midtjylland. 5.1 Fremtidig forventede beskæftigelsesudvikling i Aarhus kommune Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Aarhus af en relativt stabil vækst i både udbuddet og efterspørgslen på arbejdskraft. I perioden frem til 2021 forventes en stigning i arbejdsstyrken med ca. 22.000 personer svarende til 14,1%, samt en stigning i antal arbejdspladser med ca. 21.400 svarende til 12,2 % . Aarhus forventes i 2021 at være på et markant højere niveau end i regionen som helhed, hvor der forventes en stigning på 4,2 % i arbejdsstyrken og på 4,3 % i beskæftigelsen. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I AARHUS FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL 2021 5.2 Faktisk beskæftigelsesudvikling i Aarhus Kommune frem til 2013 I årene lige efter krisen kom (2008), steg ledigheden og antallet af beskæftigede faldt derfor i hele landet, også i Aarhus. Sammenlignes antallet af beskæftigede lønmodtagere i Aarhus og Midtjylland, har Aarhus en mere positiv udvikling end regionen som helhed. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigel- 21 sen i Aarhus ligger ca. 0,1 % højere end i 4. kvartal 2012, svarende til en beskæftigelsesfremgang på 159 fuldtidspersoner på et år. I regionen som helhed er beskæftigelsen faldet 1,0 %. Fra udgangen af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen i Aarhus næsten uændret med en stigning på 195 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 0,2 %. I regionen som helhed er beskæftigelsen faldet 1,9 %. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I AARHUS OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL 2013. Kilde: Jobindsats.dk – Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Fra april 2013 til april 2014 faldt ledigheden i Aarhus med 880 personer til 7.911 ledige, svarende til en ledighed på 5,1% af arbejdsstyrken. FIGUR 3. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I AARHUS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk 5.3 Kort om udfordringer ift. de fire ministermål – i tal 5.3.1 Flere unge skal have en uddannelse I Aarhus var der 7.673 unge på offentlig forsørgelse i december 2013. Det svarer til, at 8,5 % af alle unge i aldersgruppen 16-29 år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for regionen, som er på 10,5 %. 22 I det seneste år – fra december 2012 til december 2013 – er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Aarhus faldet 1,3 %. Faldet har været størst i antal af modtagere af dagpenge, sygedagpenge og førtidspension, mens der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen for Beskæftigelsesforvaltningen består i at bidrage til dels et fortsat fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, dels at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. For en nærmere uddybning af indsats henvises til afsnit 4.1. Det bemærkes, at Aarhus Kommune måler ift. Uddannelsesgraden, se afsnit 3.1. 5.3.2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Ved udgangen af 2013 er der i alt 41.087 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Aarhus. Det svarer til 18,3 % af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år. Niveauet for offentligt forsørgede i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 1,9 % i Aarhus og 2,7 % i regionen som helhed. Den største gruppe af offentligt forsørgede i Aarhus er førtidspensionister (15.334). Herefter kommer kontanthjælp (7.833), dagpenge (6.058) og fleksjob (4.573). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension faldet, mens der har været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og personer i fleksjob. Udfordringen for Jobcenter Aarhus består i at hindre en fortsat stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, samt at understøtte et fortsat fald af modtagere af dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. For en nærmere uddybning af indsats henvises til afsnit 4.2. 5.3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes I december 2013 var der 2.599 langtidsledige i Aarhus, hvilket er 7,8 % færre end for et år siden. Faldet i langtidsledigheden i Aarhus er mindre end i regionen som helhed. Siden udgangen af 2010 har langtidsledigheden i Aarhus holdt et relativt stabilt niveau på mellem ca. 2.300 og 2.800. Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Aarhus kendetegnes ved et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 39 %, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er mere end fordoblet med et stigning på 166,4 %. Den samme udviklingstendens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4 % for dagpengemodtagere, og steget 165% for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Faldet i dagpengemodtagere kan bl.a. tilskrives gruppen, der har mistet dagpengeretten. Det bemærkes, at der er færre i Aarhus, der har mistet dagpengeretten end generelt i 6-byerne. Stigningen i jobklare kontanthjælpsmodtagere skyldes primært, at modtagere af uddannelsesydelse fremgår i statistikkerne, som jobklare kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige, at forsikrede ledige, der 23 ikke længere modtagere dagpenge med derimod uddannelsesydelse, fremgår på jobindsats som kontanthjælpsmodtagere. Ved udgangen af 2013 var der i alt 7.598 personer, som modtog dagpenge i Aarhus. Heraf har 28,1 %, svarende til 2.132 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at mere end hver fjerde dagpengemodtager i Aarhus er udfaldstruet. Andelen af udfaldstruede med over et års ledighedslængde er lidt højere i Aarhus end i regionen som helhed (27,8 %). Udfordringen for Jobcenter Aarhus består i at hindre en fortsat stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere samt at understøtte et fortsat fald af modtagere af dagpenge med et særligt fokus på langvarige modtagere af dagpenge. For en nærmere uddybning af indsats henvises til afsnit 4.3. 5.3.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder I 2013 havde 39,2 % af virksomhederne i Aarhus et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 33,3 % af virksomhederne samarbejdede med Beskæftigelsesforvaltningen, og 15,8 % af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Således havde 9.9 % af virksomhederne et samarbejde med Aarhus Jobcenter og et andet jobcenter i regionen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden for alle jobcentre i regionen samlet set er faldet 0,5%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med Aarhus jobcenter, er dog steget 0,2 % -point. Samarbejdsgraden i Aarhus er lidt under niveauet i regionen som helhed, hvor 41,5 % af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 2013, men på niveau med gennemsnittet af 6byerne. Udfordringen for Jobcenter Aarhus består i, at de virksomhedsrettede aktiviteter skal øges. For en nærmere uddybning af indsats henvises til afsnit 4.4. hvor den konkrete udmøntning af ”Strategi for samarbejde med virksomhederne” er beskrevet. 24 6. Budget Aktivering af ledige fordelt efter forsørgelsestype (mio. kr.) Sygedagpenge/Ledighedsydelse/Forrevalidering /revalidering Regnskab 2013 Forventet regnskab 2014 Budget 2015 83,8 77,7 75,6 130,8 117,6 120,2 A-dagpenge 50,4 41,0 36,5 Personer med opbrugt dagpengeret 18,3 5,4 1,0 Ressourceforløb - 1,5 13,6 Jobafklaringsforløb - 1,5 13,0 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp Mentorer 37,8 40,0 42,8 Integration 11,9 13,1 17,0 333,0 297,8 319,7 165,5 164,3 183,7 8,8 13,3 23,3 Aktiveringudgifter i alt Administrationsudgifter jobcenter -heraf investeringsmodeller Anm.: Administrationsudgifterne forventes at stige fra 2014 til 2015, som følge af at byrådet har bevilget en række investeringsmodeller, som – via investering i flere jobkonsulenter og sagsbehandlere - har til formål at nedbringe varigheden på offentlig forsørgelse og dermed medføre færre udgifter til forsørgelse. Desuden forventes der stigende administrationsudgifter i 2015, som følge af beskæftigelsesreformen og flere flygtninge. Udgifterne til ressourceforløb og jobafklaringsforløb stiger, da der er tale om nye redskaber, som følge af ny lovgivning. Udgifterne til integration stiger, idet der er kommet flere flygtninge til Aarhus. 25
© Copyright 2024