Flygtninge i Danmark – ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL’s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion • • • • Hvad er udfordringen? Hvor er mulighederne? Hvad siger flygtninge og arbejdsgivere? Hvad vil regeringen? HVAD ER UDFORDRINGEN? Stor underbeskæftigelse Mange på offentlig forsørgelse blandt mændene 100 Fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt 30-59-årige mænd – efter oprindelsesland i pct. (udvalgte lande) Danmarks Statistik 2013 90 80 70 68 66 65 60 55 50 37 40 30 19 20 14 10 8 6 Lithauen Ukraine 0 Somalia Libanon Irak Afghanistan Tyrkiet Polen Dansk oprindelse Men desværre endnu flere blandt kvinderne 100 Fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt 30-59-årige kvinder – efter oprindelsesland i pct. (udvalgte lande ) Danmarks Statistik 2013 90 80 79 79 74 72 70 56 60 50 40 26 30 19 20 18 14 10 0 Libanon Somalia Irak Afghanistan Tyrkiet Filippinerne Storbritannien USA Dansk oprindelse Den hidtidige succes!? med integrationsprogrammet Ganske få flygtninge har en uddannelse TV 2 nyhederne 1. november 2015 TV2 survey oktober 2015 af 634 syriske flygtninge over 18 år • 70 pct. har behov for undervisning for at lære at læse og skrive med det latinske alfabet • 13 pct. har en uddannelse svarende til bachelorgrad eller erhvervsuddannelse HVOR ER MULIGHEDERNE? Her arbejder danskere – Top 5 brancher i 2013 Mænd % Kvinder % Handel 17,4 Sociale institutioner 22,0 Bygge og anlæg 10,9 Handel 14,3 Transport 6,7 Sundhedsvæsen 11,7 Undervisning 6,4 Undervisning 10,6 Offentlig administration 5,6 Offentlig administration 5,8 Her arbejder udenlandske mænd – top 5 brancher 2013 Vestlige lande % Ikke-vestlige lande % Handel 10,9 Hoteller og restauranter 15,1 Rejsebureau, rengøring mv. 9,3 Handel 14,0 Land- og skovbrug, fiskeri 8,0 Transport 13,0 Undervisning 7,4 Rejsebureau, rengøring mv 10,7 Hoteller og restauranter 7,0 Sociale institutioner 5,0 Her arbejder udenlandske kvinder – top 5 brancher 2013 Vestlige lande % Ikke-vestlige lande % 24,4 Rejsebureau, rengøring mv. 13,6 Social institutioner 15,7 Sociale institutioner 13,6 Rejsebureau, rengøring mv. Undervisning 10,5 Handel 9,7 Handel 10,3 Sundhedsvæsen 8,5 Sundhedsvæsen 9,3 Hoteller og restauranter 7,8 Afgørende succesfaktorer i jobcentret • Koordiner indsatsen, så borgere både er i danskundervisning og på en virksomhed • Skab indsigt i brancherne i lokalområdet, hvor der er stor jobomsætning, og hvor der historisk er plads til flygtninge og indvandrere • Fasthold politisk og ledelsesmæssig fokus • Opkvalificer de mange nye medarbejdere i jobcentret HVAD SIGER FLYGTNINGE OG ARBEJDSGIVERE? HVAD VIL REGERINGEN? Integration - regeringsgrundlaget • ”En vellykket integration, hvor flere vil Danmark, og færre lever i parallelsamfund” • ”Et nyt, styrket integrationsprogram med fokus på resultater” • ”Både udlændinge og kommuner skal være forpligtet til en større indsats for at sikre en reel integration” Marienborg topmødet d. 24. september • Fire konkrete spor: – Partnerskab med virksomhederne – Bedre kompetenceafklaring – De frivilliges indsats – En styrkelse af integrationsprogrammet Partnerskab med virksomhederne • • • • • Virksomhedspartnerskab Mulighed for integrationsaftale Både små og store virksomheder Vigtigt at de rigtige pladser bliver besat Udgangspunkt i de eksisterende virksomhedsrettede tilbud til flygtninge omfattet af integrationsloven Bedre kompetenceafklaring • Flygtningens medbragte kompetencer skal hurtigere bringes i spil, så den enkelte kan bidrage på arbejdsmarkedet De frivilliges indsats • Dialog med frivillige foreninger • Formålet er at mobilisere det frivillige Danmark til at understøtte integrationen af nytilkomne flygtninge • Integrationsmentorer – social og arbejdsrelateret rolle • Der er allerede i dag positive erfaringer med frivillige mentorer En styrkelse af integrationsprogrammet • Skærpede krav til flygtninge og familiesammenførte - Mål: hurtigst muligt i job • Nyankomne flygtninge skal hurtigst muligt tilbydes en virkelighedsnær indsats • Danskuddannelse skal tilrettelægges, så den kan kombineres med den virksomhedsnære indsats, (fx dansktilbud i tilknytning til arbejdsplads) • Opnåelse af tilknytning til arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettet indsats, også for flygtninge med andre problemer end ledighed • Integrationsprogrammet og de tilhørende planer og kontrakter skal forenkles