Velkommen til Endokrinologisk Afdeling M1 - InfoNet
Velkommen til Endokrinologisk Afdeling M1 Odense Universitetshospital Kløvervænget, indgang 98, 1 sal 5000 Odense Indhold Hvem er Endokrinologisk Afdeling M ........................................................................................ 3 Sengeafsnit M1 ............................................................................................................................ 4 Mål og værdier for Endokrinologisk Afdeling M .................................................................... 5 Mål for introduktionsmateriale ................................................................................................ 5 Forventninger til mentor, tutor og den nyansatte sygeplejerske .............................................. 6 Kulturen i Endokrinologisk Afdeling M .................................................................................. 6 Faglig udvikling ....................................................................................................................... 6 Generelt for personalet i afsnit M1 .............................................................................................. 8 Ved sygdom ............................................................................................................................. 8 Nyttige telefonnumre ............................................................................................................... 9 Nøglepersoner i dagligdagen på afsnit M1 .................................................................................. 9 Faste møder i afsnit M1 ......................................................................................................... 10 Døgnrytme i afsnit M1 ............................................................................................................... 11 Specialer og sygdomme i sengeafsnit M1 ................................................................................. 16 Introduktion til afsnit M1 ........................................................................................................... 17 Generel introduktion til afsnit M1 ......................................................................................... 17 Arbejdstid og tilrettelæggelse af dagens arbejde ................................................................... 18 Kommunikation og IT ........................................................................................................... 19 Ledelse og organisation ......................................................................................................... 19 Sikkerhed ............................................................................................................................... 20 Introduktion til sengestuer ..................................................................................................... 20 Depotrum ............................................................................................................................... 21 Skyllerum ............................................................................................................................... 22 Introduktion og gennemgang af medicinstuen ....................................................................... 22 Infusioner og blodtransfusioner ............................................................................................. 24 Køkkenet ................................................................................................................................ 24 Generelt om indlæggelse i sengeafsnit M1 ............................................................................ 25 Generel introduktion til teamkontorerne ................................................................................ 26 Tværfagligt samarbejde ......................................................................................................... 27 Introduktion til team 1 ............................................................................................................... 28 Introduktion til team 2 ............................................................................................................... 33 Introduktion til team 3 ............................................................................................................... 37 Introduktion til aftenvagtsopgaver…………………………………………………………….42 Forslag til litteratur…………………………………………………………………………….42 Bilag 1: Strategi for forskning i klinisk sygeplejepraksis .......................................................... 44 Bilag 2: Modtagelses quick chart ............................................................................................... 49 Bilag 3: Eksempel på læringskontrakt ....................................................................................... 52 Bilag 4: Triagering ..................................................................................................................... 55 Bilag 5: Evidensbaseret praksis (EBP) ...................................................................................... 56 Bilag 6: Patient dagssedler…………………………………………………………………….57 Bilag 7: Opgaver i "buret"……………………………………………………………………..59 Bilag 8: Arbejdsplanlægning…………………………………………………………………..60 2 Hvem er Endokrinologisk Afdeling M Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, er den eneste endokrinologiske specialafdeling på Fyn og i det sydvestjyske område. Afdelingen modtager derfor patienter med specielle endokrinologiske lidelser fra hele Region Syddanmark. Afdelingen har endvidere landsfunktion inden for enkelte helt specifikke områder som porfyri. Endokrinologisk Afdeling M består af sengeafsnit M1 samt et ambulatorium, der er opdelt i polyklinikker. Ambulatoriets funktionsområder er bl.a. Forundersøgelseslaboratorium for nyhenviste patienter Ambulatorium for patienter med diabetes mellitus, diabetesklinik: o undersøgelse, vejledning og kontrol af behandlingen o screening med 1-2 års mellemrum med henblik på forebyggelse af komplikationer (foto af øjenbaggrund, blodprøvetagning, undersøgelse af urinen, undersøgelse af følesans og blodtryk i fødderne) o tilbud om konsultationer hos sygeplejerske og diætist o rådgivning/vejledning for gravide diabetespatienter Fodsårscenter for diabetespatienter Øjenscreeningsklinik Hypofysesygdomme, herunder væksthormonmangel hos voksne, hypofyseklinik Skjoldbruskkirtelsygdomme (thyreoideasygdomme), thyreoideaklinik Spiseforstyrrelser (anorexia nervosa, bulimi, svært overvægtige), ernæringsklinik og bariatrisk klinik Knoglesygdomme (osteoporosesygdomme, herunder forstyrrelser i kalkstofskiftet), osteoporoseklinik Hypertensionsklinik Nøgletal Antal driftssenge: 16 på M1 på hverdage, 10 i weekenden, 7 på Ernæringsenheden Antal ambulante besøg pr. dag: 200 3 Sengeafsnit M1 Endokrinologisk sengeafsnit M1, har speciale i de hormonelt betingede sygdomme. Vi modtager primært patienter med diabetes, men derudover modtager vi også patienter med thyreoidealidelser, hypofyse- og binyrelidelser, osteoporose, hypertension samt bariatriske patienter og patienter med spiseforstyrrelser, som vi også har regionsfunktion indenfor. Derudover har vi landsfunktion for porfyri patienter. I afsnit M1 er personalet og de forskellige specialer delt ud i tre teams. Sengeafsnit M1 har i alt 16 sengepladser, fordelt på ene- og tosengsstuer. Derudover har vi en bemandet ernæringsenhed (ME) med 7 senge på patienthotellet. ME er udelukkende forbeholdt patienter indlagt med spiseforstyrrelser. I ernæringsenhedens anoreksi ambulatorium torsdag eftermiddag bemander vi ligeledes sygeplejekonsultationen. I M1 modtager vi primært patienter til elektiv indlæggelse, patienter overflyttet fra Fælles Akut Modtage afdeling (FAM) eller andre afdelinger på OUH. I weekenderne (fredag til mandag) lukkes M1 ned til 10 patienter. Pr.1. januar 2011 har M1 opstartet et daghospital i afsnittet. Daghospitalet er opdelt i et lægedaghospital og et sygeplejedaghospital. I lægedaghospitalet modtages bl.a. nyligt udskrevne patienter til opfølgning. I sygeplejedaghospitalet modtages bl.a. nyligt udskrevne (nydiagnostiserede) diabetikere til insulinregulering og oplæring i blodglukose måling/insulin injektion, kvinder med tidligere gestationel diabetes, I.V. infusioner, diverse biopsier mm. Dagshospitalsfunktionen i sengeafsnit M1 varetages hovedsageligt af sygeplejersker fra team 1. I ernæringsenheden ME modtages patienter primært til elektiv indlæggelse via ernæringsklinikken (ambulatoriet) eller psykiatrisk ambulatorium. Patienter kan indlægges akut via ernæringsklinikken (ambulatoriet), den praktiserende læge eller vagtlægen. Indlæggelsestiden i Ernæringsenheden varierer fra få dage til 6 uger. Se endvidere afdelingens hjemmeside http://info.ouh.dk/default.asp?id=146261 4 Mål og værdier for Endokrinologisk Afdeling M Afdeling M´s værdigrundlag: Glæde Fleksibilitet Nærvær Omsorg Engagement Mål for afdeling M: At være en højt specialiseret Endokrinologisk afdeling, som udbyder forskningsbaseret diagnostik, behandling, pleje og undervisning på et internationalt niveau. Kontinuerlig uddannelse, udvikling og forskning ses som forudsætning for at bevare og udbygge høj kvalitet i udøvelse af sygepleje. Derfor har Endokrinologisk Afdeling M udarbejdet en strategi for sygeplejeforskning i klinisk sygeplejepraksis (bilag 1). Strategien omfatter initiativer inden for følgende fire indsatsområder: forskning, uddannelse, klinisk sygepleje samt organisation og ledelse. Sygeplejeledelsen afholder to årlige seminarer, hvor udviklingsplan og prioritering af udviklings- og forskningstiltag samt uddannelse pågår. Læs endvidere på infonettet ”Velkommen i Endokrinologisk afdeling M”. Mål for introduktionsmateriale Målet med introduktionsmaterialet for nyansatte sygeplejersker i afsnit M1 er, at tilrettelægge et introduktionsforløb, der medvirker til, at nyansatte sygeplejersker hurtigt bliver en del af det faglige og sociale fællesskab i afdelingen. Derudover skal introduktionsmaterialet give den nyansatte sygeplejerske den nødvendige viden og skabe overblik over sygeplejefaglige opgaver i afsnit M1. Med udgangspunkt i introduktionsmaterialet forventes det, at den nyansatte sygeplejerske inspireres til at arbejde engageret og opsøgende i forhold til sygeplejefaglige opgaver og funktioner. Introduktionsmaterialet danner således også baggrund for den videre faglige og personlige kompetenceudvikling i afsnit M1. 5 Forventninger til mentor, tutor og den nyansatte sygeplejerske Den sygeplejerske, der fungerer som mentor, er en af afsnittets tre kliniske specialister. Mentorens opgave er bl.a. at støtte den nye sygeplejerske og følge sygeplejerskens faglige udvikling. Funktionen er overvejende vejledende, idet mentoren ikke har det daglige ansvar i oplæringen. Den daglige oplæring vil foregå sammen med en sygeplejerske i det team den nyansatte sygeplejerske er tilknyttet gennem oplæringen. Derudover får den nyansatte sygeplejerske tilknyttet en tutor. Tutoren er en kollega, der bliver udpeget til at være med til at sikre, at den nyansatte medarbejder falder til på arbejdspladsen og kommer til at indgå i det sociale fællesskab. Tutoren har således en social funktion i modsætning til mentoren, der har en faglig funktion. Det forventes, at den nyansatte sygeplejerske på eget initiativ arbejder målrettet og opsøgende med udfyldelse af introduktionsmaterialet i de forskellige faser af introduktionsforløbet. Introduktionsforløbet strækker sig over ca. 9 uger, fordelt med henholdsvis 3 uger i hvert team. Kulturen i Endokrinologisk Afdeling M I afdeling M lægger vi stor vægt på ansvar og medansvar for egen samt ens kollegaers trivsel. Det betyder, at vi åbent kan tale sammen og drøfte både positive og negative oplevelser. Det er vigtigt for trivslen, at vi alle kan ”komme af med spørgsmål”, både faglige og personlige. Der forventes altså, at plejepersonalet indbyrdes lytter til hinanden samt giver konstruktiv feedback. Vi ønsker, at yde en sygepleje af højeste faglige kvalitet, derfor står vi alle klar til at hjælpe i de situationer, hvor det er nødvendigt. Står man med tvivlsspørgsmål forventes det, at man ”spørger frem for at gøre”. Der lægges stor vægt på, at vi i det daglige arbejde tilbyder hinanden vores hjælp, er opsøgende og tager ansvar for døgnets gang i afsnittet i det hele taget. Det betyder, at alle har ansvar for, at både de sygeplejemæssige opgaver, men også praktiske opgaver, som oprydning på f.eks. sengestuer, skyllerum og teamkontorer bliver udført. Faglig udvikling I Endokrinologisk Afdeling M ønsker vi at yde en høj faglig kvalitet i vores sygepleje. Det betyder, at vi hele tiden søger at udvikle os indenfor sygeplejen. For at nå disse mål ansættes 6 sygeplejersker bl.a. i uddannelsesstillinger, hvor sygeplejersken uddannes til at kunne yde en højt specialiseret endokrinologisk sygepleje. Den faglige udvikling foregår dog på forskellige niveauer. Vi arbejder bl.a. ud fra evidensbaseret praksis (EBP), hvor vi hele tiden fornyer og opdaterer vores faglige viden indenfor endokrinologien. At der ligger et højt evidensniveau bag det kliniske arbejde anser vi som en forudsætning for, at kunne yde en højt specialiseret sygepleje. I afsnit M1 anvendes således også læringskontrakter, bl.a. i forhold til opnormering af afsnittets social- og sundhedsassistenters kompetenceniveau. Alle nyansatte sygeplejersker vil opleve, at stå med sygeplejemæssige opgaver, der af den ene eller den anden grund er uvante/ukendte for dem. Derfor tilbydes alle nyansatte at gennemgå disse læringskontrakter mhp. at opnå de teoretiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige for udførelsen af opgaven. Bagerst i introduktionsmaterialet findes eksempler på læringskontrakter (bilag 3). Den kliniske sygepleje i afdeling M tager udgangspunkt i den amerikanske sygeplejeforsker Suzie Kim’s metaparadigme. Dette paradigme angiver en struktur, der er analytisk og beskrivende og afspejler sygeplejens domæner og grænser på følgende måde: Patientdomænet omhandler fænomener relateret til fx smerte, kvalme, nedsat evne til egenomsorg og patientens oplevelser af sygdom og lidelse. Praksisdomænet omhandler fænomener i sygeplejepraksis fx sygeplejekompetence, klinisk ekspertise og sygeplejehandlinger knyttet til aktuelle problemstillinger. Patient-sygeplejerskedomænet omhandler fænomener knyttet til fx den direkte interaktion mellem klient og sygeplejerske, herunder det relationelle aspekt med den verbale og nonverbale kommunikation. Omgivelsesdomænet omhandler fænomener knyttet til fx tid, sted, situation og kontekst. (Kim HS. The Nature of Theoretical Thinking in Nursing. 2nd ed. New York: Springer Publishing Company, Inc. 2000). Med dette metaparadigme kan man beskrive, hvad der kendetegner sygeplejefeltet i Endokrinologisk Afdeling M inden for den kliniske, administrative, pædagogiske og udviklende sygepleje (bilag 5). De fire domæner i Kims paradigme italesættes ved EBP møder og på sygeplejekonferencer. På den måde synliggøres den valgte referenceramme og de fire domæner indlejres i hverdagssproget. 7 Generelt for personalet i afsnit M1 Alle nyansatte tilknyttes en tutor samt en mentor i afsnit M1. Desuden har sundhedsfagligt personale i afdeling M mulighed for, at deltage i fælles psykologisk supervision. Datoer herfor sendes ud pr. mail. Alle nyansatte sygeplejersker i afdeling M kommer på postgraduate modulkurser. De består af 4-5 moduler, hvor der generelt introduceres til afdelingens specialer samt afdelingens overordnede værdier og strategier. Nyansatte sygeplejersker, der fastansættes, ansættes i 2-årige uddannelsesstillinger, der afsluttes med en skriftlig opgave. Undervejs i forløbet kommer man bl.a. til at være i ambulatoriets forskellige klinikker samt deltage i postgraduate modulkurser. Ved akut behov er der mulighed for at blive henvist til en psykolog eller en coach. Personalegoder I afsnit M1 er der frugtordning og gratis kaffe/the. M1 har et tilbud om, at du kan få betalt arbejdssko hvert andet år. OUH tilbyder personale, som udfører aften- eller nattevagttjeneste, at parkere gratis på betalingsparkeringspladserne fra kl. 14.00. Skal tilmeldes på intranettet af afdelingssygeplejersken. Mulighed for gratis, at benytte OUH’s fitnesscenter. Ønsker man at benytte fitness centret, skal man fremvise sit ID-kort i fitnesscentrets reception. Her informerer man om, at der er en aftale med afsnit M1 om betaling. OUH tilbyder massage for en mindre egenbetaling. Anvender du offentlig transport til og fra OUH, er der mulighed for at få et pendlerkort med rabat. Ved sygdom Sygemelding skal ske i det øjeblik, man bliver klar over, at det ikke er muligt at gå på arbejde. Sygemelding til aftenvagt skal helst ske senest kl.10 samme dag. Raskmelding til dagvagt skal ske dagen forinden senest kl.12. Raskmelding til aftenvagt skal ske samme dag senest kl.10 – eller efter aftale. Raskmelding til nattevagt skal ske senest samme dag, man starter i nattevagt, senest kl. 12. 8 På OUH er målsætningen at sikre den rette omsorg og hjælp til alle medarbejdere, derfor vil man blive kontaktet af nærmeste leder på første sygedag. Se i øvrigt retningslinjen ”Trivsel og sygefravær”. Nyttige telefonnumre Afsnit M1 6541 3421 Afdelingssygeplejerske Birgitte Christensen 6541 3482/ 2674 5310 Ansvarshavende sygeplejerske M1 6541 4427 Nøglepersoner i dagligdagen på afsnit M1 Afdelingssygeplejerske: Birgitte Christensen Klinisk Sygeplejespecialister: Karen Frandsen, Annette Rogde Petterson, Cecilie Kidmose Kliniske vejledere: Lisa Holm Rasmussen (for sygeplejestuderende), Maria Maaløv (for elever) Hygiejne nøgleperson: Dorthe Maj Nielsen Dagshospitals ansvarlig: Astrid Vittrup Larsen / Annette Rogde Petterson Forflytningsinstruktør: Lisa Holm Rasmussen Arbejdsmiljø repræsentanter: Medarbejder repræsentant Marlene Hinrichs / Leder repræsentant Birgitte Christensen Funktionsansvarlig overlæge: Dorte Møller Jensen Afdelingsledelsen: Oversygeplejerske: Anna Sofie Lillevang Ledende overlæge: Jan Erik Henriksen Stabsfunktion til afdelingsledelsen: Udviklingssygeplejerske: Anne Holm Nyland Andre funktioner: Sygeplejerskernes TR: Astrid Vittrup Larsen, Suppleant ingen aktuelt Social og sundhedsassistenternes TR: Heidi Jeanette Andersen, Suppleant Louise Hyldegaard 9 I hver vagt er der en sygeplejerske, der har funktion som ansvarshavende. Som ansvarshavende har man kontakten til FAM, koordinerer indlæggelsen af patienter samt de patienter, der eventuelt måtte være i satellit på andre afdelinger. Derudover har man ansvaret for, at de personalemæssige kompetencer er til stede i afdelingen, således at der ydes en sygeplejefaglig forsvarlig behandling af patienterne. Faste møder i afsnit M1 Sidste onsdag i hver måned afholdes evidensbaseret praksis (EBP) i vores personalestue kl. 14-15, hvor der tages forskellige faglige problemstillinger op. Personalemøde afholdes ca. hver 6. uge fra kl. 13-16. Teammøder en gang om måneden (tirsdage kl. 14-15) i hvert team. Andre møder: Den 3. tirsdag i hver måned afholdes intern sygepleje konference kl.14-15, hvor personale fra både afsnit M1 og ambulatoriet deltager. 10 Døgnrytme i afsnit M1 Kl. 6.30 Hydrokortison gives til de patienter det er ordineret til. Kl. 7.00 Dagvagterne møder ind. Dagens arbejde fordeles og planlægges i de forskellige teams. Her forberedes bl.a. til stuegang, medicin doseres og der måles værdier, hvis de ikke er målt af nattevagten. Kl. 7.45 Morgenmaden serveres. Oppegående patienter henter selv mad ved serveringsvognen. Kl. 8.00 Fasteblodprøver og andre specielle blodprøver tages. Kl. 8.15 Stuegang i de enkelte teamrum. Her deltager stuegangslægerne, sygeplejersker og sekretærer. Efter stuegang følges op på nye ordinationer, behandlinger og lignende. Derudover varetages den personlige hygiejne ved de patienter, der skal have hjælp hertil. Kl. 10.00 Blodprøverunde. Kl. 11.15 Frokostpause for personalet. Kl. 11.45 Frokost serveres for patienter. Oppegående patienter henter selv mad ved serveringsvognen. Kl. 14.00 Der serveres eftermiddagskaffe for patienterne. Kl. 15.00 Vagtskifte til kl.15.30. Aftenvagterne møder ind. I hverdagene mandag-torsdag er der en 10-18 vagt. Aftenvagterne planlægger og fordeler arbejdet. Derudover doseres, der bl.a. medicin til aftenen. Eftermiddag Aftenstuegang, hvor akut opståede ting gennemgås. Der er ikke noget fast tidspunkt for aftenstuegang. Kl. 17.30 Aftensmaden serveres for patienterne. Oppegående patienter henter selv mad ved serveringsvognen. Kl. 18.30 Aftensmad for personalet. Kl. 20.00 Aftenkaffe serveres for patienterne. Kl. 23.15 Vagtskifte til kl. 23.30. Nattevagt møder ind og får rapport fra aftenvagt samt læser rapport i Cosmic. Går herefter rundt og tilser patienterne. Oprydning i afdelingen Tilsyn hos alle patienter. Der dokumenteres i Cosmic. Måling af værdier hos patienter. Kl. 01.00 Kl. 03.00 Kl. 06.00 11 I weekenden er der nedsat personalebemanding, derfor kan døgnrytmen se anderledes ud der. Patient dagssedler Plejepersonalet anvender i dagligdagen elektronisk patient dagssedler. Herpå står oplysninger som patientens navn, diagnose, behandlingsplan, triagefarve, sygeplejeopgaver osv. (Bilag 7). Måling af værdier, triagering Alle værdier måles på baggrund af triagering (bilag 4). Formålet hermed er, at der sker en behovsstyret observation af de indlagte patienter, hvor hurtig indgriben er med til at sikre, at alvorlige komplikationer forebygges. Gennem triagen skaleres værdierne i en fastlæggelse af triagefarve. Denne fastlæggelse af farve i triageringen, er bestemmende for, hvor ofte der skal måles værdier ved den enkelte patient. Skal der måles x 3 (grøn triage), er det på følgende tidspunkter, Kl. 06.00 Kl. 14.00 Kl. 21.00 Skal der måles x 2 (blå triage) er det følgende tidspunkter, Kl. 06.00 Kl. 21.00 Skal der måles x 1 (hvid triage) er det, Kl. 06.00 I.V. antibiotika Tidspunkter for I.V. antibiotika er ordineret i Cosmic. Er patienten i 2 – stofs antibiotisk behandling gives det på følgende tidspunkter, 12 Kl. 08.00 Kl. 20.00 Er patienten i 3 – stofs antibiotisk behandling gives det på følgende tidspunkter, Kl. 06.00 Kl. 14.00 Kl. 22.00 Er patienten i 4 – stofs antibiotisk behandling gives det på følgende tidspunkter, Kl. 06.00 Kl. 12.00 Kl. 18.00 Kl. 24.00 I.V. og injektions medicin Tidspunkter er ordineret i Cosmic, men ofte er I.V. medicin (fx furix) ordineret på samme tidspunkter som I.V. antibiotika. Når patienterne får I.V. medicin noteres det på patient dagssedlerne med I.V. Får patienterne medicin injiceret subcutant noteres det med S.C. eller intramuskulært I.M. Blodprøver Planlagte blodprøver bestilles i Cosmic på hverdage af afsnittets sekretærer. I vagter og i weekenden, bestiller plejepersonalet selv blodprøver. Dokumentation Al dokumentation af plejen foregår som hovedregel i Cosmic. Der er enkelte undtagelser, hvor vi stadig anvender papirer som dokumentation. I så fald er det papirer, der tilhører journalen efter udskrivelse. De steder, hvor vi stadig anvender papirdokumentation er bl.a., Diabetes skemaer, hvor der både ordineres og dokumenteres insulin injektion samt blodsukkermålinger. 13 Marevan ordinationer. Diabetes insipidus skemaer. Aftale skemaer for anorexi patienter. Intern og ekstern kommunikation i afdeling M Alle ansatte i afsnit M1 har en e-mail, hvor vi bl.a. modtager nyhedsbreve og andre beskeder fra afdelingsledelsen samt anden relevant information overordnet fra OUH. Det forventes, at man på hver arbejdsdag åbner og læser sine e-mails. Derudover har vi i afsnit M1 en intern ”besked” bog, hvori der noteres generel information eller hvis der har været situationer i løbet af en vagt, der skal videregives til de næste vagter. Infonet Her kan du søge i retningslinjer og instrukser, der gælder for afdelingen, OUH og Region Syddanmark. Således finder du også afdeling M’s gældende retningslinjer og instrukser på infonettet. Samarbejdspartnere Afsnit M1 har en stor samarbejdsflade med flere forskellige funktioner, både i og udenfor afdelingen. I afsnit M1 sidder der som regel tre sekretærer. Karina er fast i M1. De er en meget stor hjælp i hverdagen, og sørger bl.a. for, at der bliver skrevet journaler, klargør journaler til indlæggelser, indlægger og udskriver patienter, bestiller transporter, bestiller blodprøver mm. Derudover har vi flere serviceassistenter tilknyttet afdelingen. De faste serviceassistenter er Heidi og Dorota. De hjælper os bl.a. med klargøring af køkkenet om morgenen, transport af patienter til undersøgelser og ved overflytninger samt mange andre ting. Vi har en teststue i afsnit M1, der er bemandet med bioanalytikere. Her laves forskellige ambulante laboratorietests, hvor vi som plejepersonale ikke er involveret. Det er primært team 3 patienter, der indkaldes her. Endvidere har vi diætist Stine Fredens tilknyttet ernæringsenheden. 14 Afdelingen har ligeledes en fast fysioterapeut tilknyttet, Morten, som kommer i afsnit M1 dagligt. Desuden er der samarbejde med ergoterapeut Iben og fodterapeut Irena. Derudover er psykolog Julie Mouritsen tilknyttet afdelingen, som patienter kan henvises til. Desuden har sundhedsfagligt personale i afsnit M1 mulighed for, at deltage i fælles psykologisk supervision. Hospitalspræst Jens Rasmussen. De primære samarbejdsafdelinger er FAM (Fælles Akut Modtage afdeling), NIA (neurointensiv), ITA (intern medicinsk intensiv), afdeling U (neurokirurgisk), afdeling L (urologisk), afdeling F (øre-næse-hals), afdeling E (øjen), afdeling P (psykiatrisk). 15 Specialer og sygdomme i sengeafsnit M1 Team 1: Thyreoidea lidelser, osteoporose, diabetiske fodsår samt hypertension Team 2: Diabetes, porfyri Team 3: Hypofyse- og binyrelidelser samt spiseforstyrrelser Team 1 Team 2 Team 3 Diabetiske fodsår Diabetes mellitus type 1 og 2 (dysreguleret) Hypofysetumor Dyb venetrombose (DVT) Nyopdaget diabetes mellitus Morbus cushing Erysipilas Ketoacidose Akromegali Charcot fod Hyperosmolær nonketotisk diabetes koma Prolaktinom Myxødem (HONK) Diabetes insipidus Thyreotoksikose Diabetisk laktatacidose Fæokromocytom Parathyreoidea Diabetiske senkomplikationer Morbus addison Osteoporose Porfyri Anorexia nervosa Osteogenesis imperfecta Jernmangel Hypertension Bulimi Introduktion til afsnit M1 Generel introduktion til afsnit M1 Emne Rundvisning i sengeafsnit M1 Præsentation af personale Personalestuen, taskeskabe og egen ”postkasse” Introduktion til personalets tøjdepot Orientering om omklædningsrum Information om uniformsetikette, herunder navneskilt Introduktion til afsnittets kalender Introduktion til ”buret” (Bilag 8) Introduktion ved sekretær Rørpost Ind- og udgående post hylde Laboranthylden – bestilling af blodprøver, EKG og klargøring af venyler Bestilling af narkose til venflonanlæggelse Toiletter og badeværelser, personaletoilet Introduktion til vagttelefoner, ansvarshavende og afsnittets mobil Gavekasse Personaleforening Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger Dørtelefon i vagten Oprydning på gangen samt i fællesarealer Gennemgået dato Kommentarer Arbejdstid og tilrettelæggelse af dagens arbejde Emne Gennemgået dato Kommentarer Information om døgnrytmen Information om tjenestetidstilrettelæggelse (mødetider, ønsker, ferie, bytning af vagter mm) ved Birgitte. Evidensbaseret praksis (EBP), (Bilag 5) Hvor findes arbejdsplaner, informationsbøger, telefonlister mm. Regler for rask- og sygemelding ved Birgitte. Omgangstone og samtaleform – hvordan behandler vi hinanden, og hvad vil vi af patienter og samarbejdspartnere gerne kendes på ved Birgitte. Brug af andres kompetencer, vidensdeling mm. ved Birgitte. Forventning om ansvar, engagement og deltagelse i afsnittets aktiviteter ved Birgitte Medansvar for egen trivsel og udvikling ved Birgitte. Information om personalemøde, sygeplejekonference, EBP, teammøde mm. ved Birgitte. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) ved Birgitte. Igangværende og tidligere kvalitets- og udviklingstiltag samt projekter i afsnittet ved Birgitte. Temadage og andre kursustilbud ved Birgitte. Ansøgningsprocedure ved interne og eksterne kurser ved Birgitte. 18 Kommunikation og IT Emne Gennemgået dato Kommentarer Gennemgået dato Kommentarer Introduktion til intranet Introduktion til Cosmic (evt. cosmic kursus). Koder mm. Orientering om e-mail Orientering om infonet Orientering om F-pas, FDDB, bestilling af transport mm. (noget kan gennemgås med sekretær) Personalehåndbog på intranettet Ledelse og organisation Emne Orientering om afdelingsledelsen Orientering om udviklingssygeplejersken Information om afsnittets forskellige funktioner; sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter mm. Information om den vagthavende overlæges telefonnummer samt sweeper Information om den ansvarshavende sygeplejerskes funktion Information om patienttilfredshedsundersøgelser ved Birgitte. Orientering om dagshospital, både læger og sygeplejersker Orientering om lægernes morgenkonference Teststuen 19 Sikkerhed Emne Gennemgået dato Kommentarer Gennemgået dato Kommentarer Orientering om hjertestopvogn, akutkasse mm. Hvordan meldes hjertestop Defibrillator ved indgang til afd. C4 Hvordan meldes brand Hvor findes beredskabsplanen Hvor findes brandslukningsmateriel + slukning af ilt Hvordan evakueres fra afsnit M1, evakueringsplan Anmeldelse af arbejdsskader Risikokasser (kanylebokse), hvordan lukkes de og hvor kasseres de Dansk Patient Sikkerheds Database. Nærved fejl og utilsigtede hændelser (indrapportering og sikkerhedskultur) Ved tyveri i afsnit M1 Hvad gør vi ved defekt udstyr Hvad gøres, hvis elevatoren går i stykker/ ikke virker Introduktion til sengestuer Emne Patientstuens indretning Hvad må der ligge af plejemæssige remedier på stuen Skabe og sengeborde Ilt og sug 20 Kanylebokse Dropstativer Klokkesnor og alarmsystem Isolation Oprydning og rengøring af sengestuen – hvem er ansvarlig Rengøring og klargøring af patientsenge – hvem er ansvarlig Liftstuer – funktion af lift Depotrum Emne Gennemgået dato Kommentarer Introduktion til depot 1, incl. kopimaskine og fax Introduktion til depot 2, 3 og 4 Introduktion til briksystem samt bestilling af varer Bestilling af depotvarer ved akut behov Hvor findes diverse hjælpemidler Hvor findes materiale ved isolation af patienter Blodsukkerkasser, hvem fylder dem op og bestiller. Hvordan håndteres de, når patienten udskrives 21 Skyllerum Emne Gennemgået dato Kommentarer Skyllerum i ”høj og lav ende” Rent og urent i skyllerummet Tavler Bækkenkoger og vaskemaskine. Hvordan fungerer de, og hvad gøres hvis de går i stykker Sæbe til bækkenkoger og vaskemaskinen Hvad må IKKE vaskes i bækkenkogeren Hvordan placeres vaser, bækner og kolber i bækkenkogeren Urindunke til diverse opsamlinger Hvad findes i skabene Urinstix, herunder bestilling af nye strips Procedurer for diverse urin og fæces prøver Tøjsække Hvad gøres ved affaldet i skyllerummet Anvend kun grå affaldssække til kassering af affald dvs. intet løst affald i stålcontaineren Risikoaffald Bortskaffelse af gule risikokasser/ i.v. medicin Introduktion og gennemgang af medicinstuen Emne Gennemgået dato Kommentarer Adgang til medicinstuen 22 Introduktion til opdeling af tbl./I.V. medicin Sam-Net, infonet samt præparatopslag i cosmic Reservemedicin Når en medicinæske anbrydes – sæt kryds på kassen Når medicin fra køleskabet anbrydes – sæt label med dato på Generelt information om i.v. væske og medicin Hvad findes i skabene, opfyldning Køleskab Medicinbakker Cosmic medicinmodul Tidspunkter for medicingivning Ophældning af medicin Udlevering af medicin Patientidentifikation – medicinlåg og i.v. væske Bortskaffelse af tomme i.v. medicininfusionsposer Bestilling af medicin Stænkskab Medicinaffald, gule risikokasser Opdeling ved bortskaffelse af tabletter, flydende medicinrester, brune medicinglas samt kanyler Øjenskyl ved uheld Aflæse rum- og køleskabstemperatur Gardiner Hvor opbevares nøgler til diverse skabe 23 Værdiskab Rengøring af medicinstuen Infusioner og blodtransfusioner Emne Gennemgået dato Kommentarer Gennemgået dato Kommentarer Anlæggelse af venflon – hvem gør det Hvordan anlægges venflon Hvor findes venflonkasser – hvem rengør og hvem opfylder dem Bestilling af anæstesien til anlæggelse af venflon - hvordan gøres det Type og BAC-test – hvad er det, og hvordan håndteres de Patientidentifikation ved ophængning af infusion og transfusion Hvordan og hvorfor opbevares et blodprodukt efter endt infusion samt transfusionssedler Hvor lang tid opbevares blodproduktet i afsnit M1 efter endt transfusion Hvor kasseres blodproduktet efter transfusionen Hvor kasseres tomme i.v. infusionsposer efter indløb Køkkenet Emne Mad og drikkevarer til patienterne 24 Spisetider incl. mellemmåltider - hvem serverer mad og sørger for at anrette det i køkkenet Klargøring af servicevogn ved måltider. Hvor mange tallerkner, bakker ect. Hvordan fungerer ovnen, hvordan tændes den og hvor lang tid skal maden have Temperaturmålinger – egenkontrol frokost og aften Opvaskemaskinen, hvem fylder den op, hvem tænder den og hvem tømmer den Hvem sørger for at fylde salt, afspændingsmiddel og opvasketabs i vaskemaskinen Kaffemaskinen, hvordan fungerer den og hvordan fyldes den op Hvad findes i skabene Bestilling af mad – hvem og hvordan Kost- og væskeregistreringsskemaer (intranet) Generelt om indlæggelse i sengeafsnit M1 Emne Gennemgået dato Kommentarer Hvordan får vi besked om, at patienter skal indlægges elektivt Hvordan får vi besked om, at patienter indlægges fra andre afdelinger, FAM eller M-amb. Modtagelse af patienter i afsnit M1 Introduktion til modtagelses quick chart (bilag 2) Introduktion til pjecer, der udleveres ved indlæggelse 25 Kontaktpersonsordning Hvilken information skal patienter have om afsnit M1 Information om besøgstider, mad/drikkevarer, rygning mm. Medansvar under egen indlæggelse Introduktion til triage Hvordan måles de forskellige værdier i triageringen Rengøring af måleinstrumenter som BTapparat og termometer Introduktion til ernæringsscreening Introduktion til mundhygiejnescreening Introduktion til tryksårsscreening Bestilling af speciel madras (intranet) Hvad vil vi kendes på? Husk de bløde værdier – tillid, samarbejde, imødekommenhed/menneskelighed, glæde, ærlighed, nærvær og åbenhed Generel introduktion til teamkontorerne Emne Gennemgået dato Kommentarer Generel introduktion til hvert teamrum Introduktion til sygdomsområder i hvert teamkontor Faglitteratur og opslagsbøger Gruppeplan og arbejdsfordeling Stuegang – hvordan og hvornår Hvilke læger er tilknyttet de forskellige 26 teams Patientinformationsmateriale, hvor findes det – og hvem bestiller det Journalvogn Ordinationsark – insulin, blodprøver, marevan etc. Teamrumsansvarlige Hvem sørger for at rydde op i teamrummet Tværfagligt samarbejde Emne Gennemgået dato Kommentarer Afdelingsledelsen Læger Serviceassistenter Sekretærer Ambulatoriet FAM Afdeling U og L Bioanalytiker/ teststuen Dagshospitalet Diætist Fodterapeut Fysioterapeut/ ergoterapeut Psykolog/ psykoterapeut Præst 27 Introduktion til team 1 Sygdomme og symptomer Behandling/pleje Gennemgået dato Kommentarer Diabetiske fodsår grundet neuropati Antibiotisk behandling O-tilsyn (ostit, gangræn, amputation, revidering) Z-tilsyn (VAC, transplantation) A-grafi/ T-tilsyn mhp. karkirurgi evt. fodterapeut (hård hud, negle, terapisko) Valg af forbinding/ sårskab Dokumentation i sårjournal Dyb venetrombose (DVT) – kommer kun i M1, når DVT er påvist Hævet, spændt ømt og rødt ben, forhøjet Ddimer UL af dybe vener inden 24 timer sker fra FAM/CAP Anti-thrombotisk behandling (injektion klexane, fragmin, innohep) INR (AK-behandling, skema) Mål til TED-strømper EL/TL mobilisering Evt.lungescientigrafi ved mistanke om lungeemboli Erysipilas (rosen) Akut infektion i huden, ofte streptokokker Forhøjet Tp, forhøjet infektionstal, smerter, huden ses spændt, rød, varm, evt. Antibiotisk behandling Podning Eleveret fod/ben 28 væskende Evt. røde bade Evt. sårskift/forbinding Charcot fod Sammenbrud af fodskellettet Udvikles over måneder, må ikke belastes Sjælden smerter grundet neuropati. Røntgen af fod Knoglescientigrafi (kontrast) Tp-måling af huden (Mamb/sårcenter) TL i kørestol Aircast (støvle) eller gips (kørestol/krykker) Kompressionsforbindinger Anlæggelse af kort- og langstræksforbindinger (pjece afd. Z) Polstring Hvornår kontrol af fodpuls Osteogenesis imperfecta Sjælden, arvelig sygdom i kollagenvævet. Medfører svage knogler, der let brækker ved mindre skader. I.V. Bisfosfonat (instruks) Information om bivirkninger Fysioterapi Hypermobile led, skeletdeformiteter, væksthæmning. Evt. hørenedsættelse, tandproblemer og blå sclera Osteoporose Stærke smerter ved sammenfald DXA-scanning (knoglescanning) Røntgen evt. columna 29 Smertestillende behandling Arediabehandling (instruks) Fosteoinjektion (instruks) Proliainjektion (instruks) Alendronat Tempurmadras – evt. glidestykke Korset Osteoporoseskole Kost (kalcium) Tilskud D-vitamin Motion Undgå rygning Jernmangel Oftest pga. gastric bypass operation Træt, forpustet Venofer infusion (instruks) Opfølgning ernæringsklinik Renalangiografi Klargøring af patienten Afhentning af patient i røntgen Efterfølgende observation (BT, puls, blødning, hæmatom, fodpuls) af patienten i M1 Kontrol-renografi ved stentanlæggelse Instruks Renaldenervering Klargøring af patienten Afhentning af patient i Kard-lab Efterfølgende observation (BT, puls, blødning, hæmatom, fodpuls) af patienten i M1 Instruks Captoprilrenografi Instruks 30 For lavt stofskifte hypothyreoidisme, myksødem Forhøjet TSH, lav T4. Thyreoideascintigrafi Kuldeskær, Tbl. Eltroxin vægtøgning, nedsat tarmfunktion, træt, poser under øjnene, tyndt hår, hæs stemme, nedsat hukommelse, langsom tale og bevægelse, huden gulligbleg, tør og grov, ømme og stive led, kan udvikle blodmangel, sparsom menstruation eller ophør. For højt stofskifte, hyperthyreoidisme, thyreotoksikose. Lav TSH, Høj T3 UL thyreoidea og/eller T4. Thyreoideascintigrafi Nervøsitet, indre uro, Tbl. Thycapzol hjertebanken, rastløshed, koncentrationsbesvær rysten på hænder, varmefornemmelse, hurtig puls, svedtendens, vægttab trods øget appetit, muskelsmerter, muskeltræthed, løs afføring, 31 uregelmæssig menstruation. Herunder Graves Exophthalmus eller Basedows Medicinsk behandling (pulsterapi) sygdom- autoimmun med binyrebarkhormon – lidelse. methylprednisolon (instruks) TAO (Thyreoidea Information om bivirkninger Associeret Faste BG-måling Ophtalmopathy): Bestråling af øjenlåg øjensymptomer: Rygestop fremstående øjne/ødem, svie og rødme, øget tåreflåd, dobbeltsyn, lysfølsomhed, evt. reduktion af synsfelt/styrke HyperParathyreoidisme For stor produktion af Kirurgi PTH. Høj Ca-ion. Væskebehandling Oftest pga. godartet svulst HypoParathyreoidisme Lav PTH, lav ca-ion. Calciumtilskud Efter operation. Prikken og stikken omkring læber, fingre, tæer. Sjælden muskelkramper eller krampeanfald. Hjemme32 blodtryksmåling Udlån af apparat/notér i mappe Korrekt måling af blodtryk Introduktion til team 2 Sygdomme og symptomer Behandling/pleje Gennemgået Kommentarer dato Nyopdaget diabetes Type 1 – akutte symptomer. Ingen insulinproduktion. Autoimmun lidelse. Insulin Type 2 – snigende symptomer Vægttab/kostomlægning, peroral antidiabetika eller insulin Frase i cosmic: DM_M1, m_BG, m-insulin Blod- og urinprøver (HbA1C, Cpeptid, GAD-antistoffer, urin-crearatio) Oplæring BG-måling Oplæring insulininjektion Diverse pjecer Diabetesdagbog Recept antidiabetika Opstart af tbl.kaleorid Information om at ansøge om hjælpemidler via borger.dk Kanyleboks Henvisning statsautoriseret fodterapeut Fodundersøgelse FDDB Henvisning diætist Øjenfoto (praktiserende øjenlæge eller M-amb.) 33 Honeymoonfasen Det at få en livslang sygdom Dagshospital eller Diabetesklinikken/MD (instruks) Diabetesskole Hypoglykæmi Sitren, sved, sur, sulten, synspåvirkning Årsager ex. for meget antidiabetika Behandling: pauserer antidiabetika/nedsæt dosis, glucoseinfusion, injektion glucagon Hyperglykæmi Tisse, træt, tørstig Årsager ex. for lidt antidiabetika, ved infektion/sygdom Behandling: koorigere antidiabetika, bekæmpe evt. infektion Ketoacidose Ved type 1 diabetes Kausmall respiration, acetonelugt, højt eller umåleligt BG, ketoner, Lav HCO3, skæv pH, dehydratio Årsager ex. infektion, mangel på antidiabetika Behandling: Ketoacidose regime (skema) Væske og insulintilførelse Blodketoner, HCO3 (bikarbonat), Evt. pH, væsketal bevidsthedspåvirkning, A-punktur/blodprøver opkast, ondt i maven Instruks Hyperosmolær nonketotisk diabetes koma (HONK) Ved type 2 diabetes Behandling: Højt eller umåleligt BG, ingen ketoner, bevidsthedspåvirkning dehydratio Væske og insulintilførelse Diabetisk lactatacidose Årsager 34 Symptomer Behandling Fastende diabetes patienter Instruks Blodsukkermålinger Apparater Diabetesdagbog Blodsukkermålingsskema x4, x5, x8 Insulin Typer af insulin - Insulatard, Mixtard, Lantus, Levemir, Insuman Rapid, Novomix, Novorapid (victoza) Forskellige typer insulinpenne Injektionsteknik og kanylelængde Opbevaring af insulinpenne Afskaffelse af insulinpenne Lipohypertrofi (insulinpuder) Insulinregimer - 1-gangsterapi (monoterapi) - 2-gangsterapi - 4-gangsterapi - Insulin efter skema - Blodsukker ikke < 7 aften/nat Overgang fra insulin efter skema til fast insulin Tabletbehandlet diabetes Diverse præparater (fx orabet, amaryl og mindiab) Senkomplikationer 35 Neuropati Retinopati Nefropati Den diabetiske fod Arteriosklerose Gastroparese Generel information Diabetes, kost og motion (ex KRAM-faktorer) Dysreguleret diabetes Alkohol Rejser Glucagonpenne Diabetes og graviditet (gestationel diabetes) Insulinpumpe (forekomst, kriterier for pumpe og virkning) Porfyri Arvelig, gendefekt Mavesmerter, kvalme, opkast Urinprøver: porfyriner, ALA+PBG (instruks) OBS meget medicin de ikke tåler Behandling: Normosang (instruks) og glucoseinfusion Tendens til flebit ved venflon grundet Normosang Procedurebakke Insulinom Uforklarlig 72 timers faste (instruks) hypoglykæmi,oftest Procedurepakke godartet tumor Udskrivning af blodprøver Hvornår afbrydelse af faste 36 Introduktion til team 3 Sygdomme Behandling/pleje Gennemgået Kommentarer dato Hypofyselidelser Hypofysetumor Hovedpine, tryksymptomer, skyklapsyn, hypofyseinsufficiens Non-secernerende eller secernerende hypofysetumor Blodprøver med henblik på fuld hypofyse status Diabetes insipidusskema 8-20; 208 Morbus Cushing (hypofysær/ binyre/ ektopisk/ pseudocushing) ACTH- producerende tumor (forhøjet cortisol) Moonface, buffalohump, vægtøgning, amenoré, tynde over og underekstremiteter, abdominal fedme, forhøjet cortisol og deraf psykiske forandringer, hypertension, obs diabetes mellitus Udredning: Synacthentest (ACTH) DU- cortisol og creatinin Kort dexametasonsuppressionstest (instruks) Ved stadig forhøjet cortisol, så lang dexametasonsuppressionstest (instruks) Lokalisation af tumor – MRscanning af hypofyse og CTscanning af binyrer. Evt. Sinus Petrosus katerisation Behandling: Operation af adenom i hypofyse (afd. U) eller binyrer (afd. L), herefter overflytning til M1 til substitutionsbehandling Evt. transkranieloperation foretages på Rigshospitalet Evt. efterfølgende strålebehandling 37 UM-ambulatoriet Akromegali (Forhøjet Growth Hormone) Tryksymptomer, større hænder og fødder, ”grovhed”, artrose af leddende Udredning: Glucosebelastning Bestemmelse af GH og IGF-1 MR af hypofyse og hypothalamus Behandling: Operation afd. U og herefter afd. M1, UM-amb og efterfølgende strålebehandling Injektion Sandostatin, Sandostatin Lar Prolaktinom (prolaktinomproducerende tumor) Tryksymptomer, amenoré og galaktoré Udredning: Glucosebelastning GH-bestemmelse IGF-1 Kort dexametasonsuppressionstest Synacten-test (instruks) MR-scanning Behandling: Sjældent operation, men i stedet medicinsk behandling Diabetes insipidus (ADH-mangel; cerebralt, nefrogent eller psykogent) Øget tørst, øget diurese Udredning: S-ADH Urinopsamling (grænse 4L/døgn) 38 evt. derefter urinopsamling og væskeskema kl.8-20 + 20-8 (vol. og VF) Vægt x 2 dagligt kl.8 + 20 Tørstskema Behandling: Væskerestriktion, evt. minirinbehandling Obs natrium. Ved højt natrium er man dehydreret, skal have minirin, obs. at pt. så ikke overdrikker og derved bliver overhydreret Substitutionsbehandling efter hypofyseoperation Hydrokortison (binyrebarkhormonmangel, gult kort, gratis medicin) (instruks) Eltroxin Minirin Kønshormoner (mænd/kvinder) Væksthormon Sygepleje til hyposeopererede Obs diabetes insipidus Obs BT-P-Tp (meningitsymptomer) Obs rhinoré (liquersivning fra næsen) Altid få ALT medicin ordineret incl. Tbl. Pinex Ingen snøft, ingen pudsen næse Ingen tunge løft Ikke bøje hovedet nedad Obs afføring efter operation, evt. laksantia Evt. Cicatrise observers (muskelbøf) Information vedr. fjernelse af evt. suturer 39 Binyrelidelser Fæokromocytom (katekolaminproducerende tumor) Anfald af forhøjet BT, hovedpine, svedture, bleghed, evt flushing, tremor, hjertebanken, dyspnø. Udredning: nU-katekolaminer (urinopsamling) (instruks) 5HIAA (urinopsamling) (instruks) U-VMA S-Chromegranin A CT-scanning MIBG (jodkolesterolscientigrafi) Behandling: Medicinering (Dibenyline, BTmåling) Kirurgi med fjernelse af binyrer, evt. hormonsubstitutionsbehandling Morbus Cushing (se under hypofysen) Behandling: Fjernelse af binyrer, evt. substitutionsbehandling Morbus Addison Lav cortisol-produktion fra binyrerne. Autoimmun sygdom. Træthed, muskeltræthed, hypertension, kvalme, opkast, vægttab, øget pigmentering af håndfladerne Udredning: S-cortisol Synactentest Behandling: Hydrokortison eller evt. dexamethason/prednisolon, gult kort, gratis medicin 40 Obs Addison krise (symptomer, indlægges til i.v.Solucortef) Anorexia nervosa Diagnosticering: Vægttab over 15 % eller BMI under 17,5 Forvrænget kropsopfattelse Amenoré (efter d. 14 år) / manglende potens Behandling: Væskeaftaler Evt. anlæggelse af ventrikelsonde Aftaleark/ faste rammer Stillingtagen til antidepressiv Samarbejde afd. P Anorexi ambulatorie Bulimi Diagnosticering: Elektrolytforstyrrelser Behandling: Væskeaftaler Evt. anlæggelse af ventrikelsonde Aftaleark/ faste rammer Stillingtagen til antidepressiv Samarbejde afd. P Anorexi ambulatorie Urinopsamlinger Instrukser og pjecer for urinopsamling Vurdering af pt. (kan det lade sig gøre at opsamle, evt. stillingtagen til KAD) Regler i skyllerum 41 Introduktion til aftenvagtsopgaver Opgaver Gennemgået Kommentarer dato Bestille blodprøver en halv time før runder. Runder kl.16, 19 og 22. Marevan-dosering kl.18 Bestemmes ud fra INR til stuegang Tabletter der er ordineret til kl.20 gives ofte sammen med tbl. kl.18 Hydrokortison gives kl.16-16.30 Tbl. decadron (lang dexa) kl.21 og kl.03 Diabetes insipidus kl.08-20. Husk blodprøver kl.19. Tænde ovn i køkkenet kl.16.30-16.45 Huske at måle temperatur på maden hver dag Forslag til litteratur Hilsted J, Borch-Johnsen K, Christiansen JS (red.). Diabetes. Munksgaard Danmark; København 2007 Diabetes Mellitus - Instruksbog. Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitets-hospital, 2005 Nyland AH, Jørgensen A, Kirketerp G. Evalueringsundersøgelse – om livet med diabetes I: Lorensen M, Hounsgaard L, Østergaard-Nielsen G (red.). Forskning i Klinisk Sygepleje – Metoder og vidensudvikling. Akademisk; København 2003 s. 297-311 Sundhedsstyrelsen. Type 2 diabetes. Medicinsk Teknologi Vurdering af screening, diagnostik og behandling; København 2003 42 Hansen B, Kirketerp G, Ehlers G, Nordentoft E, Hansen G. Kliniske retningelinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus. Dansk Sygeplejeråd: Klinisk dokumentation; København 2010 Borrild LK, Musaeus L (red.). Sygepleje til mennesker med diabetes. Munksgaard Danmark; København 2001 Johansen K. Endokrinologi. Munksgaard Danmark; København 2001 Nyland AH, Kirketerp G, Jørgensen A. Første eller anden bloddråbe – om blodglukosemåling på kapillærblod. Sygeplejersken 2001;22:34-38 Nyland AH, Nissen H, Kirketerp G. Øjenscreening kan forebygge blindhed. Sygeplejersken 2000;5:606-63 Kidmose C. At få diagnosen diabetes. Diabetes & Sygepleje 2012;2:40-3 Nationale kliniske retningslinjer: • Voksne med type 1 diabetes • Gravide med diabetes • Diabetisk øjensygdomme • GDM • Prægestationel diabetes • Børn og unge med diabetes Kan findes på http://www.endocrinology.dk/Oversigt-DES.htm Sundhedsstyrelsens anbefalinger for anvendelse af insulinpumpebehandling: Kan findes på: http://www.endocrinology.dk/Anbefalinger%20-%20insulinpumper.pdf Johansen K. Endokrinologi – basisbog. Munksgaard Danmark; København 2001 Endokrinologisk afdeling M. Instruksbog: Thyreoideasygdomme http://info.ouh.dk/wm238345 Endokrinologisk afdeling M. Instruksbog: Kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme http://info.ouh.dk/wm238345 43 Hertz MM. Sultens paradoks – viden og tendenser om anorexi og bulimi. Munksgaard Danmark 2001 Karsholt AK. Sygepleje til patienter med spiseforstyrrelser I: Knudsen T, Thomsen T (red.) Medicinske sygdomme – sygdomslære og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd – Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 13. udgave 2010 s:507-11 Jensen MS, Nyland AH. Patienters oplevelse af at være indlagt med en spiseforstyrrelse. Sygeplejersken 2012; (112)5:76-81 Wysoker A. The lives experience of choosing bariatric surgery to lose weight. Journal of the American Psychiatric Nurses Assosiation 2005;11(1):26-34 Brixen KT, Eriksen EF, Gram J et al. Osteoporose. Den almindelige danske lægeforening, Klaringsrapport 2000 Andersen Y. Osteporose – en folkesygdom. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2002;3:8-14 Nielsen D, Huniche L, Brixen K. Betydningen af deltagelse i osteoproseskole for den daglige livsførelse – et kvalitativtstudie. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2008;2:23-8 Nielsen SL, Nyland AH. Litteraturstudie om sygepleje til indlagte patienter med osteoporose med fokus på lejring og lindring af smerter. Sygeplejersken 2009;5:44-8 Nyland AH. Sygepleje til patient med osteoporose I: Knudsen T, Thomsen T (red.) Medicinske sygdomme – sygdomslære og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd – Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 13. udgave 2010 s:469-74 44 Bilag 1: Strategi for forskning i klinisk sygeplejepraksis Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Endokrinologisk afdeling M, OUH vil være blandt de fremmeste afdelinger inden for klinisk udvikling og forskning i sygepleje. Kontinuerlig uddannelse, udvikling og forskning ses som forudsætning for at bevare og udbygge høj kvalitet i udøvelse af sygepleje. Strategi for klinisk sygeplejepraksis udspringer af visionen: ”Den udførte sygepleje skal være af høj kvalitet og udøves med afsæt i evidensbaseret praksis båret af professionel omsorg”. Mission: Vi har fokus på det hele menneske. Vores sygepleje er baseret på den bedste og nyeste viden. Vores sygepleje er af højeste, internationale kvalitet. Vi har: Viljen til at udøve sygepleje og omsorg. Viden til at forstå patienten. Færdigheder til at udføre sygepleje. Forudsætninger for at kunne sygepleje. Strategien omfatter initiativer inden for følgende fire indsatsområder: 1. Forskning 2. Uddannelse 3. Klinisk Sygepleje 4. Organisation og ledelse 1.0 Forskning Gedigen, videnskabelig sygeplejeforskning forudsætter, at struktur, kultur, økonomi og miljø understøtter den kliniske forskning. Der er brug for sygeplejeforskning, der udspringer af 45 kliniske problemstillinger, og der er brug for praksisforankrede sygeplejeforskere, der kan formidle og omsætte forskningsresultaterne til forståeligt hverdagssprog (1). Inden for klinisk sygepleje prioriteres en række indsatsområder, hvor der iværksættes forskning. Forskningen iværksættes af personer med akademiske kompetencer under vejledning af forsker med Ph.d. grad. I lighed med anden sundhedsvidenskabelig forskning anvendes anerkendte videnskabelige metoder fra naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab, afhængig af problemstilling og formål (2). Som led i at styrke den forskningsmæssige tradition vil afdelingen udbygge samarbejdet med Enheden for Sygeplejeforskning ved Syddansk Universitet. 1.1 Videndeling og formidling af forskningsresultater Forskningen skal komme patienterne til gavn. Derfor skal resultater fra udviklings- og forskningsprojekter formidles. 1.2 Strategi Kliniske sygeplejersker skal medvirke til at identificere og afdække fænomener og problemstillinger, som trænger til nærmere udforskning. Relevante problemstillinger drøftes på EBP konferencer og eventuelle tiltag iværksættes. Resultater fra forskningsprojekter offentliggøres i faglige og videnskabelige tidsskrifter nationalt og internationalt, og udviklingsprojekter formidles i relevante tidsskrifter og fora. Resultater fra forskning formidles på nationale og internationale konferencer. Vi fordrer et aktivt forskningsmiljø, hvor det er muligt at: Kliniske problemstillinger danner afsæt for forskning i sygepleje. EBP-Net er en Journal Club, der fortsat er i udvikling og skaber grobund for faglige og akademiske diskussioner. Skabe karriereveje. 2.0 Uddannelse Når sygeplejefaget skal markere sig, fordrer det, at sygeplejersker videreuddanner sig på master- og kandidatniveau. I udviklingsplanen ”På vej mod et nyt OUH 2011-2014” fokuseres 46 bl.a. på styrkelse af uddannelsesindsatsen på videreuddannelsesniveau. Dette sker mhp. at understøtte og styrke kvantitative og kvalitative forskningsfelter gennem en prioriteret indsats i de enkelte afdelinger og forskningsmiljøer ved OUH. Forskningsresultaterne skal synliggøres for omverdenen (2,3). På baggrund af ovenstående har Sygeplejeledelsen udarbejdet Kvalifikationsspejlet, som afspejler de profiler, som er nødvendige for kontinuerlig udvikling i klinisk praksis. Kvalifikationsspejlet understøtter fortsat kompetenceudvikling og erhvervelse af formelle kvalifikationer som diplom-, master- og kandidatuddannelser. Ligeledes understøtter kvalifikationsspejlet kontinuerlig udvikling og forskning inden for sygeplejefeltet med ansættelse af hhv. kliniske sygeplejespecialister, udviklingssygeplejerske og sygeplejerske med formel forskningskompetence og kvalifikationer med baggrund i en Ph.d. grad. 2.1 Strategi Planen at der i perioden 2012 – 2017 ansættes yderligere 5 kliniske sygeplejespecialister med kandidatuddannelse eller Master i klinisk sygepleje fordelt i M1 og M-ambulatoriet. Dette er effektueret pr. 2014. Yderligere ansættes en forskningssygeplejerske med Ph.d. grad. Udviklingssygeplejersken (Cand. Cur.) fungerer som facilitator, tovholder og sparringspartner samt deltager i udviklings- og forskningsprojekter. Der udarbejdes en plan for kompetenceudvikling ved MUS. Klinisk Sygepleje Klinisk sygepleje i endokrinologisk afdeling M ser omsorgen som en moralsk udfordring (4) som har afsæt i følgende domæner for sygepleje: Praksisdomænet Patientdomænet Patient-sygeplejerske domænet Omgivelsesdomænet (5). Kliniske beslutninger tages med afsæt i ovenstående ramme og ud fra model for evidensbaseret praksis, der indeholder elementerne: Patientens værdier og præferencer Omstændigheder Klinisk ekspertise Forskningsmæssig evidens (4,5,6) 47 3.1 Strategi Udvikling og forskning i klinisk praksis ledes af sygeplejeledelsen og drives af kliniske sygeplejespecialister, udviklingssygeplejerske og forskningssygeplejerske med Ph.d. grad. Fænomener til nærmere udforskning udspringer af klinisk praksis (6,7,8). Mhp. at styrke kliniske sygeplejerskers handlekompetence ansættes sygeplejersker, i sengeafsnittet, i to årige uddannelsesstillinger inden for endokrinologisk sygepleje og behandling. Ved MUS samtaler aftales videre karriereveje for den enkelte sygeplejerske. 4.0 Organisation og ledelse Klinisk sygepleje ledes af hhv. oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker. Udviklingssygeplejersken er ansat i stabsfunktion til afdelingsledelsen og refererer hertil. Udviklingssygeplejersken har sammen med oversygeplejersken det overordnede ansvar for udvikling og forskning i sygepleje. Kliniske sygeplejespecialister refererer til respektive afdelingssygeplejersker. Forskningssygeplejersken refererer til afdelingsledelsen. Den samlede sygeplejeledelse består af oversygeplejerske, afdelingssygeplejersker og udviklingssygeplejerske. Forskningssygeplejersken deltager ad hoc som sparringspartner for sygeplejeledelsen. 4.1 Sygeplejeledelse er kendetegnet ved: At have en anerkendende tilgang. Tydelighed i ledelsesadfærd. Målrettet dialog og transparens. 4.2 Strategi Sygeplejeledelsen afholder to årlige seminarer, hvor udviklingsplan og prioritering af udviklings- og forskningstiltag samt uddannelse pågår. Der laves en udviklingsplan med milepæle en gang årligt, som lægges på afdelingens intranet. Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M lægges på afdelingens interog intranetside. 48 Referencer 1. Lorensen M, Hounsgaard L, Østergaard-Nielsen G (red.). Forskning i klinisk sygepleje – metode og vidensudvikling. Akademisk Forlag A/S; København 2003 2. Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011: Viden udvikler sygeplejen. DSR 2012. 3. OUH udviklingsplan – PÅ vej mod et nyt OUH 2011-2014. Direktionen 2010 4. Martinsen M. Fra Marx til Løgstrup. Munksgaard, København 1997 5. Kim HS. The Nature of Theoretical Thinking in Nursing. 2nd ed. New York: Springer Publishing Company, Inc. 2000 6. Nyland AH, Kirketerp G. Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken 2007;9:52-5 7. Willman A, Stoltz P. Gads Forlag, København 2003 8. Nyland AH, Mose C. Kvalifikationsspejlet. Sygeplejersken 2011;3:64-5 Bilag 2: Modtagelses quick chart Når patienter indlægges i sengeafsnit M1, anvendes nedenstående Modtagelses quick chart til at sikre en sufficient dokumentation og dataindsamling. Modtagelses quick chart er hele tiden under revision og udvikling. Modtagelses Quick Chart Dato: Initialer: Personlige oplysninger Patientnavn og tlf. nummer: _____________________________________________________________________________________ Cpr.-nummer: __________________________________________ Identitetsarmbånd M1: Ja Nej Kontaktperson: Ja Nej Navn: ___________________________ Pårørende navn og tlf.nummer: ___________________________________________________ Pårørende informeret om indlæggelse: Ja Nej Må pårørende informeres? Ja Nej MRSA-screening Har patienten været indlagt i udlandet inden for det sidste halve år? Ja Har patienten været i kontakt med en MRSA-smittet person? Ja Nej hvornår:_____________ Nej Hvis ja, Sociale forhold Civilstand: _____________________________________ Boligforhold: ___________________________________________________ Erhverv/interesser: _____________________________________ Religion/kultur: _____________________________________ Socialt netværk: __________________________________________________________________________________________________ Indlæggelse Indlæggelsesårsag: _______________________________________________________________________________________________ 49 Andre/tidligere diagnoser: ______________________________________________________________________________________ Smerter: Ja Nej Hvis ja, hvilken VAS score: _______________ Allergi: Ja Nej Hvis ja, hvilke: ___________________________________________________________________________ Ryger: Ja Nej Hvis ja, hvor meget: _____________ Forsøgt rygestop: Ja Nej Alkohol: Ja Nej Hvis ja, hvor meget: ____________ Forsøgt afvænning: Ja Nej Screenet til deltagelse i: Kunstbiblioteket (stue 2, 4, 7 og 8): Ja Nej Udleveret velkomstpjece: Ja Nej Udleveret håndhygiejnepjece: Ja Nej Patient vist rundt i afdeling: Ja Nej Tilknytning primærsektor Har patienten kontakt til primær sektor: Ja Nej Hvis ja, er primær sektor informeret: Ja Nej Foreløbig forløbsplan: Ja Hjemmepleje: Ja Nej Hvis ja, til hvad: __________________________________________________________________ Hjemmesygepleje: Ja Nej Hvis ja, til hvad: _____________________________________________________________ Medicinordning: Ja Nej Evt. bemærkninger: __________________________________________________________ Medbragt medicinliste/medicin: Ja Nej Får patienten opbevaret medicin på afdelingen: Ja Nej Nej Andre observationer/ordinationer Plan for videre behandling: _______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________________________________ ______ Triagering Blodtryk Evt. ilttilskud Puls Respirationsfrekvens Temperatur Glascow Coma Scale Saturation Triagefarve Diabetes Nyopdaget diabetiker Oprette plejenotat frase DM_M1 Type 1 Diabetes Type 2 Diabetes Registreret i FDDB Blodsukker Blodketoner Diabetes skema Udleveret blodsukker app. Pt. adm. selv blodsukker og ins. Væske/ernæring Væskeskema: Ja _________________ Nej Hvis ja, hvad er væskemålet: _____________ Evt. supplering: 50 IV-adgang: Venflon CVK Anlagt d. _____________ Ingen IV-adgang Højde Dato Normal kost Vægt Primær ernæringsscreening Sygehus kost BMI Sekundær ernæringsscreening % svinekød Kostregistrering Vegetar Dato for reernæringsscreening Andet Funktionsniveau SH LH H FH Liftbruger: Ja Nej Hjælpemidler: ________________________________________ Medbragte hjælpemidler: ______________________________ Briller Tandprotese Høreapparat Habituelt funktionsniveau: Ja Nej Hvis nej, hvad er ændret: _________________________________________ Habituelle motionsvaner: ________________________________________________________________________________________ Er der behov for fysioterapeut eller ergoterapeut: Ja Nej Hvis ja, til hvilket formål: ________________________________________________________________________________________ Mundstatus: _____________________________ Kan patienten selv varetage mundpleje: Ja Nej Mundplejescreening: Udført Ikke udført Tryksårsscreening: Udført Ikke udført Braden skala: _________________ Trykaflastende madras: Ja Nej Hvis ja, hvilken: _________________________ Bestilt: Ja Nej Udskillelser Vandladningsproblemer: Ja Nej Hvis ja, hvilke:________________________________________________________ KAD: Permanent Anlagt på: FAM U1 Dato for anlæggelse: ________________ Afføringsproblemer: Ja Nej Hvis ja, hvilke: _______________________ Stomi Bruger ble 51 Bilag 3: Eksempel på læringskontrakt Kateter á demeure og SIK Når social og sundhedsassistenten har gennemført læringskontrakten og nået målene, har vedkommende i Endokrinologisk afdeling M, OUH, kompetence til og ansvar for, efter ordination og i samarbejde med en sygeplejerske: At anlægge blærekateter og udføre steril intermitterende kateterisation (SIK), at pleje patienter med kateter, at dokumentere observationer og handlinger i Cosmic, herunder vejledning af patient og pårørende, samt at medvirke til implementering af kliniske retningslinjer på området. Mål og indhold Metode At social og sundhedsassistenten Undervisning i gruppe og individuel praktisk træning og refleksion med sygeplejerske/mentor Har forståelse for nyre og urinvejenes anatomi og fysiologi som grundlag for sikker udførelse af kateterisation af afdelingens patienter Har viden om og forståelse for de hygiejniske og sikkerhedsmæssi Læse følgende litteratur: Anatomi og fysiologi: Oluf Nielsen og Anni Springborg: Ind under huden Anatomi og fysiologi, Munksgaard Danmark 2005, 2. udgave s. 167-192 Hygiejnekomiteens retningslinjer: Infonet: a) Engangskateterisation (DokumentID 52866) b) Kateter á demeure (DokumentID 52867) c) Urininkontinenshjælpemidler (DokumentID 52865) Læs: Nina Jahren Kristoffersen (red): Almen Sygepleje 3 Dokumentation Evalueringsmetode Besvare udleverede arbejdsspørgsmål. Spørgsmålene drøftes med kolleger og mentor. Teoretisk test. Testen bedømmes bestået eller ikke bestået af mentor eller anden sygeplejerske. Testen skal være bestået inden social og sundhedsassistenten fortsætter med praktiskøvelser. ge principper i blærekateterisatio n og kan anvende denne viden i varetagelse af opgaven Har viden og forståelse for indikationer og kontraindikatione r for blære kateterisation Kan anvende viden om principperne i pleje af patienter med kateter á demeure Kan vejlede en patient i forbindelse med blærekateterisatio n, så patienten føler sig velinformeret og tryg ved handlingen G.E.C: Gads Forlag 1997 s. 387-398 Læs: Nina Jahren Kristoffersen (red): Almen Sygepleje 2 G.E.C: Gads Forlag 2004 1. udgave 4. oplag s. 63-78 (verbal kommunikation) samt s. 88-96 (fysisk berøring) Læs: Kan dokumentere Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Sundhedsstyrelsen 2005 Praksisøvelse med efterfølgende refleksion med mentor eller anden sygeplejerske. Dokumenteres i 53 sygeplejefaglige observationer og handlinger med henblik på kontinuitet i sygeplejen og patientens sikkerhed Medvirke til implementering af kliniske retningslinjer for blærekateterisatio n og pleje af patienter med kateter https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=10045 Cosmic. s. 1-5 Kende de tværfaglige, kliniske retningslinjer for blærekateterisation på OUH. - Infonet DokumentID 53715 - Infonet DokumentID 53724 Drøfte de kliniske retningslinjer med kolleger i afsnittet, samt henvise til de kliniske retningslinjer i faglige drøftelser og i undervisning/vejledning af elever. Evaluering af det samlede forløb: Demonstrere viden, færdigheder og holdninger ved anlæggelse af blærekateter på 2 patienter. Diskuter procedure og sygeplejefaglige observationer, overvejelser og handlinger med mentor eller anden sygeplejerske Mentor/sygeplejerske og social og sundhedsassistent drøfter hvorvidt målene er nået. Mentor bekræfter med sin underskrift at målene er nået og social, og at sundhedsassistenten har opnået aktuelle kompetence. 54 Teoretisk test bestået d. _____________________________________________ Dato og mentors underskrift Målene for læringskontrakten vurderes nået ___________________________________________ Dato og mentors underskrift 55 Bilag 4: Triagering Alle basalværdier, der måles på patienter indlagt i sengeafdeling M1, måles med udgangspunkt i triagering. Instruks findes på infonettet. Bilag 5: Evidensbaseret praksis (EBP) EBP-Pocket Omstændigheder/ressourcer Klinikerens ekspertise Klinisk beslutningsproces Evidens Patientens værdier/ præferencer Definition OUH: Evidensbaseret praksis er anvendelse af den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikerens ekspertise og patientens præferencer Model frit efter Willman&Stoltz 2003, Disenco&Cullum 1998, Sackett et al. 1997 (Kirketerp & Nyland 2004) Bilag 6: Patient dagssedler TEAM Indl. St. dato Dato Navn/Diagnose Kontroller Kontroller Plan / Behandling Kost/Hjælp Sygeplejehandlinger Stuegang Bilag 7: Opgaver i ”buret” Funktion Transportbestilling rørpost befordringsgodtgørelse Ind-/udskrivelse udskrive blodprøver armbånd blodbank – bestille og transfusionsjournal dagsliste Journalklargørelse labels printe medicinliste vejledning FPAS printer fax teletolkning, 75521488 og apparat rekv. af KMA-prøver i Cosmic skab med kontorartikler Serviceassistent, transport ekg-bestilling hotelbooking i cosmic bestilling af ergo/fys, fodterapeut se assistancenotater intern overflytning helpdesk 7-9-13 Defekte ting teststue telefon, viderestil, trække booking af daghospital lister i T-86 telefonbeskeder Spisebillet rekv. laborant til blodprøver BCC-blodprøvesystem 59 Bilag 8: Arbejdsplanlægning Arbejdsplanlægning for sygeplejersker i dagvagt i M1 Klokken 07.00-07.15 07.15-08.15 08.15-09.15 09.15-11.30 Opgaver Al plejepersonale møder ind i teamrum 1. Information vedr. elektive patienter og patienter til undersøgelser ved ansvarshavende sygeplejerske. Desuden besluttes, hvem der varetager f.eks. køkkenopgaver. Plejepersonalet går i de tre teams. Overlevering fra nattevagten. Patienterne fordeles mellem plejepersonalet. Det tilstræbes, at max. to sygeplejersker varetager stuegangsfunktionen. Opfølgning på akut dårlige patienter. Orientere sig i Cosmic. Logge sig ind på ”nursefinder”. Måle værdier (BT, P, GSC, RF, SAT, TP), hvis det ikke er gjort af nattevagten. Blodsukkermåling og insulingivning. Opgøre diverse urinopsamlinger. Dosere morgenmedicin og udlevere dette. Give i.v. medicin. Uddeling af morgenmad. Stuegang. Det prioriteres, hvilke patienter det er muligt at bistå til den lægelige stuegang. Vurdering af evt. fastevagter fremadrettet. Opfølgning efter stuegang. Patientpleje f.eks. personlig hygiejne, toiletbesøg, bleskift, mobilisering mm. Div. plejeopgaver -> evt. i.v. væsker, venflon, CVK pleje mm. 60 11.30-12.00 12.00-12.30 12.30-15.00 15.00-15.30 Ajourføre væskeskemaer og kostregistrering. Varsle udskrivelser til hjemmeplejen. SKAL dokumenteres i F-Pas. Klargøre patienter til udskrivelse f.eks. bestille transport, udlevere og gennemgå udskrivningsbrev og medicinliste. Kontakte andre samarbejdspartnere f.eks. diætist, ergoterapeut, fysioterapeut. Modtage elektive og akutte patienter. Dosere middagsmedicin. Middagsmad for personalet. Blodsukkermålinger og insulingivning. Uddeling af middagsmad. Udlevere middagsmedicin. Fortsætte patientpleje f.eks. bleskift, toiletbesøg, mobilisering, uddele drikkevarer. Oprydning i afdelingen. Give i.v. medicin. Ajourføre væskeskemaer og kostregistrering. Måle værdier (BT, P, GSC, RF, SAT, TP). Dokumentere i cosmic. Opdatere gruppeskemaer på fællesdrevet og printe gruppesedler til aftenvagten. Klargøre i.v. medicin til aftenvagten. Senvagt overleverer til aftenvagten. Arbejdsplanlægning for sygeplejersker i aftenvagt i M1 Klokken 15.00-15.15 Opgaver Overlevering fra senvagten i teamrum 1. Patienterne fordeles mellem de 2 sygeplejersker. 61 15.15-16.00 16.00-17.00 17.00-18.00 18.00-19.00 19.00-20.00 20.00-21.00 21.00-22.00 22.00-23.00 23.00-23.30 Orientere sig i Cosmic. Opfølgning på akut dårlige patienter. Opdatere sosu-assistent. 15.30-16.00: Sosu-assistenten svarer telefonen (gerne i længere tid.) Dosere medicin (aften og nat). Give i.v. medicin. Patientpleje f.eks. personlig hygiejne, toiletbesøg, bleskift, mobilisering mm. Div. Plejeopgaver -> evt. i.v. væsker, venflon, CVK pleje mm. Stuegang. Blodsukkermåling og insulingivning. Udlevere aftenmedicin. Uddeling af aftensmad. Ajourføre væskeskemaer og kostregistrering. Opfølgning efter stuegang. Diverse plejeopgaver f.eks. toiletbesøg, bleskift, mobilisering mm. Aftensmad for personalet. Blodsukkermålinger og insulingivning. Afslutte urinopsamlinger. Starte ”natning”. Opfyldning af blodsukkerkasser. Opgøre væskeskemaer og kostregistrering. Blodsukkermåling + insulingivning. Uddele natmedicin. Måle værdier (BT, P, GSC, RF, SAT, TP). Fortsætte ”natning”. Tale med bagvagt ved behov. Evt. opstarte naturinopsamlinger. Opdatere gruppeskemaer på fællesdrevet og printe gruppesedler til nattevagten. Klargøre i.v. medicin for nattevagten. 62 Ajourføre patient-tavle på kontoret. Rapport til nattevagten. Arbejdsplanlægning for sygeplejersker i nattevagt i M1 Klokken 23.15-23.30 23.30-01.00 01.00-02.00 02.00-02.30 02.30-03.30 Opgaver Overlevering fra aftenvagten i teamrum 1. Orientere sig i Cosmic. Opfølgning på akut dårlige patienter. Tilse patienterne. Sætte I.V. medicin og væsker op. Evt. måle blodglukose ved risiko for hypoglykæmi. Evt. måle værdier på patienter med skæve værdier fra aftenvagten. Tjekke blodprøvesvar taget i aftenvagten. Være opmærksom på, at blodprøver som en del af en test bliver taget. Kontakte bagvagt angående evt. problemer. Rydde op. Tilse akut dårlige patienter. Udskrive relevante blodprøver til første blodprøverunde om morgenen. Hælde tidlig morgenmedicin op. Fylde op i medicinstuen med diverse varer. Oprydning. Spise pause. Tilse patienter. Blodsukkermåling og insulingivning. Bleskift/toiletbesøg. Vende og lejre immobile patienter. 63 03.30-05.00 05.00-07.00 07.00-07.15 Tilse I.V. infusioner. Opmærksom på særlig medicin i forbindelse med test – f.eks. decadron kl. 03 ved patienter indlagt til lang-dexa. Tilse dårlige patienter. Måle blodglukose ved patienter med hypoglykæmi kl 03. Rette gruppesedler og printe til dagvagterne. Dokumentere i cosmic. Tilse patienter. Måle værdier (BT, P, GSC, RF, SAT, TP) på patienter. Bleskift/toiletbesøg/evt. hjælp til personlig hygiejne. Afslutte naturin-opsamlinger. Tage morgenurin fra f.eks. porfyri. Give morgenmedicin f.eks. hydrokortison og alendronat. Ajourføre patienttavle på kontoret. Videregive information fra nattevagt til dagvagt, samt kritiske fund til dagvagterne. Arbejdsplanlægning for social- og sundhedsassistent/sygeplejerske i nattevagt i M1 Klokken Opgaver hver nat 23.15 - Orientering om patienter fra aftenvagt Læse i cosmic om alle patienter Låse dør til trappe i lav og høj ende Sikre flugtvej Tilse alle patienter Tjek alle rum og kontorer Lave belægningplan jf. FPAS Tjekke temperatur i medicinrum og temperatur i køleskab i medicinrum 24.00 - 64 3.00 - 5.00 - 7.00 Oprydning i skyllerum og tjek maskiner (bækkenkoger og instrumentvaskemaskine) Oprydning i badeværelser Ordne køkken Sætte værditårn til opladning Slukke alle pc´er Tilse alle patienter Tænde alle pc´er Oprede rengjorte senge Tømme spande til makulering Evt. afløse fastvagt Powernap ca. 20 min. på skift (hvis der er tid) Tilse alle patienter Måle værdier, og dokumenterer cosmic Udskrive teamsedler Låse døre op, til trappe i høj og lav ende Videregive rapport til dagvagten Faste arbejdsopgaver for nattevagterne i M1 Som hovedregel er det social- og sundhedsassistenter, der foretager nedenstående opgaver, men såfremt der er to sygeplejersker i vagt har de ansvaret. Torsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Fredag Opgaver x 1 ugen Vaske medicinbakker Vaske venflonkasser og fylde op Vaske bækkenkogerne ved låge og sæbe, tjekke at dysser er rene, tjekke at der er sæbe i dunken Vaske opvaskemaskine i skyllerummene, og tjekke sæbe og rense filter Tjekke hjertebord Tømme og vaske køleskab i personalestue 65 Søndag Første weekend i måned Tjek logbog Tjek logbog Natten til mandag og natten til torsdag Tjek om der er sat brikker ud i linneddepot og sterildepot Opgaver x 1 måned Vaske hjertestopbord Opgaver x 2 årligt (Januar – Juli) Medicinstue - Hylder tømmes og rengøres Bestilling af mad, mælk og kolonialvarer Arbejdsplanlægning for sygeplejersker i 10-18 vagt er som udgangspunkt: Klokken 10.00- Opgaver Sygeplejersken møder ind i afdelingen og får af den ansvarshavende koordinator information om hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres. I fald der er meldt akutte eller elektive patienter til indlæggelse har dette førsteprioritet ellers kan arbejde hos afdelingens øvrige patienter varetages. Orientere sig i Cosmic. Dokumentere i Cosmic. Tage imod patienter efter gældende instruks for afdeling M. 66 11.15-12.30 14.00- 15.0016.0016.30-17.30 17.50 Opdatere gruppesedler på fællesdrevet. Forberede frokost til afdelingens patienter, uddele mad og efterfølgende oprydning i køkken. Tilbyde kollegaer ophænging af i.v. antibiotika. Forberede eftermiddagskaffe. Gå rundt med kaffevognen. Tage klokker, mens aftenkollegaer får rapport Forberede aftensmad til afdelingens patienter. Blodsukkermålinger og insulingivning. Uddeling af aftensmad og oprydning i køkken. Eventuel overlevering til aftenvagten. Om mandagen er det desuden den modtagende sygeplejerskes opgave at kontrollere ilt og sug på patientstuerne. 67
© Copyright 2024