Projektet Citronen Base Metal (Grundmetal) Vurdering af virkning på miljø (1. udgave) Januar 2015 6. revision Licens 2007/02 Licens Bedford (No. 3) limited (Et helejet datterselskab af Ironbark Zinc Limited) Udarbejdet af Ironbark Zinc Limited Level 1 350 Hay Street Subiaco 6008 Western Australia Tlf.: + 61 8 6461 6350 og Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK-4000 Roskilde Danmark Tlf.: + 45 46 30 03 10 REV. NR UDSTEDELSESDATO BESKRIVELSE AF REVISION 01 Feb. 2011 Rapportudkast indsendt til Råstofdirektoratet (BMP). Inddragelse af DMU’s foreløbige bemærkninger (februar 2011). 02 Marts 2011 Skibsfartens påvirkninger opdateret. Støvpåvirkninger opdateret. 03 Aug. 2012 04 Marts 2013 Inddragelse af Råstofdirektoratets kommentarer (april 2011). Inddragelse af Råstofdirektoratets kommentarer (december 2012). Inddragelse af Råstofdirektoratets kommentarer (februar 2013). 05 Juli 2014 Endelig rapport forelagt Råstofstyrelsen (MLSA) (engelsk, dansk, grønlandsk) Inddragelse 06 Januar 2015 af Råstofdirektoratets kommentarer (december 2014). Endelig rapport forelagt Råstofstyrelsen (MLSA) (engelsk, dansk, grønlandsk) ii Indholdsfortegnelse 1 SAMMENDRAG .............................................................................................................. 1 2 INTRODUKTION ......................................................................................................... 11 3 2.1 Projektomgivelser ................................................................................................. 11 2.2 Ironbark Zinc Limited ............................................................................................ 13 2.3 Projektets historie ................................................................................................. 14 LOVGIVNING I RELATION TIL PROJEKTET ................................................................. 15 3.1 4 5 Grønlandsk lovgivning ........................................................................................... 15 3.1.1 Råstofloven (2009) ................................................................................................15 3.1.2 Nordøstgrønlands nationalpark ................................................................................17 3.2 Internationale forpligtelser ................................................................................... 19 3.3 Transportbestemmelser ........................................................................................ 22 VVM-PROCESSEN ........................................................................................................ 23 4.1 VVM-retningslinjer for minedrift............................................................................ 23 4.2 Plan for undersøgelse ............................................................................................ 23 4.3 Offentlig høring ..................................................................................................... 24 EKSISTERENDE MILJØ ................................................................................................ 25 5.1 Klima ..................................................................................................................... 28 5.2 Topografi ............................................................................................................... 29 5.3 Geologi .................................................................................................................. 30 5.3.1 Aflejringstyper .......................................................................................................32 5.3.2 Mineralisering ........................................................................................................33 5.4 Jordarter ............................................................................................................... 34 5.5 Permafrost og grundvand ...................................................................................... 35 5.6 Overfladevandsressourcer ..................................................................................... 35 5.6.1 Søen Platinova .......................................................................................................35 iii 5.6.2 Østre elv ...............................................................................................................36 5.6.3 Esrum sø og elv .....................................................................................................44 5.6.4 Gossans vandhuller/vandpytter og åer ......................................................................45 5.7 5.7.1 Citronen Fjord .......................................................................................................45 5.7.2 Wandelhavet og Grønlandshavet ..............................................................................50 5.7.3 Havis ....................................................................................................................51 5.7.4 Isbjerge ................................................................................................................51 5.7.5 Nordøstvandetspolyniet (NEW) ................................................................................52 5.8 Flora og Fauna ....................................................................................................... 54 5.8.1 Flora ....................................................................................................................54 5.8.2 Fauna ...................................................................................................................56 5.8.3 Fauna – Grønlandshavet .........................................................................................59 5.8.4 Truede arter ..........................................................................................................69 5.8.5 Det nationale ansvar for arterne ..............................................................................70 5.9 6 Havområder .......................................................................................................... 45 Social- og økonomisk miljø.................................................................................... 70 5.9.1 Lokale indbyggere og deres brug af området .............................................................70 5.9.2 Arkæologi og kulturarv ...........................................................................................71 PROJEKTBESKRIVELSE ............................................................................................... 73 6.1 Anlægsarbejde ...................................................................................................... 73 6.2 Minedrift................................................................................................................ 73 6.2.1 Underjordisk drift ...................................................................................................73 6.2.2 Åben minedrift .......................................................................................................77 6.3 Oparbejdning af malm ........................................................................................... 78 6.3.1 Overførsel af malm til ROM .....................................................................................78 6.3.2 Knusning ..............................................................................................................78 6.3.3 Vægtfyldeseparation (Dense Media Separation) .........................................................78 6.3.4 Formaling .............................................................................................................79 6.3.5 Flotation og reagenser ............................................................................................79 6.3.6 Afvanding af koncentrat ..........................................................................................82 6.4 Opbevaring af koncentrat ...................................................................................... 82 iv 6.5 Mineaffald ............................................................................................................. 82 6.5.1 Geokemisk karakterisering af mineaffald ...................................................................83 6.5.2 Styring af stenaffald ...............................................................................................93 6.5.3 Håndtering af tailings .............................................................................................94 6.6 Havnefaciliteter og lastning af produktet ............................................................ 102 6.7 Afskibning ........................................................................................................... 103 6.7.1 Retningslinjer og bestemmelser for søfart ............................................................... 103 6.7.2 Fragtskibe ........................................................................................................... 106 6.7.3 Sejlrute og tidspunkter ......................................................................................... 107 6.7.4 Nødprocedurer – Søfart ........................................................................................ 110 6.8 Understøttende infrastruktur .............................................................................. 110 6.9 Personale, transport og indkvartering ................................................................. 110 6.10 Strømforsyning og brændstoflager ...................................................................... 111 6.11 Sprængstoffer ..................................................................................................... 111 6.12 Vandforsyning ..................................................................................................... 112 6.13 Værksteder og oplagring ..................................................................................... 112 6.14 Støvkontrol ......................................................................................................... 112 6.14.1 1.1.1 Luftkvalitets modellering ....................................................................................... 114 6.15 Drivhusgas og andre udledninger ........................................................................ 122 6.16 Støj ..................................................................................................................... 122 6.17 Forvaltning af husholdnings- og industriaffald .................................................... 122 6.18 Sundheds- og sikkerhedsledelse ......................................................................... 124 6.19 Beredskab ........................................................................................................... 125 6.19.1 Beredskabsledelse ............................................................................................ 125 6.19.2 Beredskabsplan for søfart .................................................................................. 126 6.20 7 Modellering af luftkvalitet .................................................................................. 114 Projektalternativer overvejet .............................................................................. 126 Konsekvensanalyse og afbødende foranstaltninger ................................................. 129 7.1 Metode for risikoanalyse ..................................................................................... 129 7.2 Citronen Fjord-økosystem – Screening Level Ecological Risk Assessment ........... 130 7.2.1 Terrestrisk jord .................................................................................................... 130 v 7.2.2 Overfladevand ..................................................................................................... 131 7.2.3 Sediment ............................................................................................................ 131 7.2.4 Eksisterende forhold ............................................................................................. 132 7.2.5 Økotoksilogiske tests ............................................................................................ 132 7.3 Flora .................................................................................................................... 132 7.3.1 Vegetation .......................................................................................................... 132 7.3.2 Øverste jordlag .................................................................................................... 133 7.3.3 Faunaens udbredelsesområde ................................................................................ 133 7.3.4 Forvaltning af flora og afbødende foranstaltninger .................................................... 134 7.4 Fauna .................................................................................................................. 134 7.4.1 Levesteder for fauna - ferskvand............................................................................ 134 7.4.2 Levesteder for fauna - havet ................................................................................. 135 7.4.3 Fauna - skibssejlads ............................................................................................. 136 7.4.4 Fauna - mineområde ............................................................................................ 136 7.4.5 Interaktion med faunaen ....................................................................................... 138 7.4.6 Forvaltning af fauna og afbødende foranstaltninger .................................................. 139 7.5 Ferskvandsressourcer og overfladevand ............................................................. 140 7.5.1 Østre elv ............................................................................................................. 140 7.5.2 Søen Platinova ..................................................................................................... 140 7.5.3 Afvanding af åben mine ........................................................................................ 143 7.5.4 Overfladevandets strømning .................................................................................. 147 7.5.5 Vandforvaltning og afbødende foranstaltninger ........................................................ 148 7.6 Deponeringsplads til gråbjerg ............................................................................. 149 7.6.1 Deponeringsplads til gråbjerg ................................................................................ 149 7.6.2 Deponeringspladsens stabilitet............................................................................... 156 7.6.3 Æstetisk tilpassede landskaber .............................................................................. 156 7.6.4 Forvaltning af deponeringspladser og afbødende foranstaltninger ............................... 157 7.7 Tailingsanlæg (TSF) ............................................................................................ 157 7.7.1 TSF-indeslutning .................................................................................................. 157 7.7.2 TSF og overstrømmelse ........................................................................................ 159 7.7.3 TSF’ens stabilitet ................................................................................................. 160 vi 7.7.4 TSF-støv ............................................................................................................. 162 7.7.5 TSF - fauna ......................................................................................................... 162 7.7.6 TSF og det omgivende landskab............................................................................. 163 7.7.7 TSF og nedbørsændringer – kumulative virkninger ................................................... 163 7.7.8 Forvaltning af TSF og afbødende foranstaltninger ..................................................... 165 7.8 7.8.1 Lyd- og støjforhold ............................................................................................... 166 7.8.2 Regelmæssige udledninger .................................................................................... 167 7.8.3 Havfauna ............................................................................................................ 168 7.8.4 Forvaltning af havfauna og afbødende foranstaltninger ............................................. 192 7.9 Skibssejlads – uforudsete hændelser .................................................................. 192 7.9.1 Generelle påvirkninger – uforudsete hændelser ....................................................... 193 7.9.2 Styring af skibssejlads (uforudsete hændelser) og afbødende foranstaltninger ............. 197 7.10 Luftudledninger ................................................................................................... 198 7.10.1 Støv................................................................................................................ 198 7.10.2 Forvaltning af støv og afbødende foranstaltninger ................................................. 202 7.10.3 Drivhusgasser .................................................................................................. 203 7.10.4 Forvaltning af drivhusgasser og afbødende foranstaltninger ................................... 204 7.11 Farlige materialer ................................................................................................ 204 7.11.1 Farlige materialers – uforudsete hændelser.......................................................... 204 7.11.2 Forvaltning af farlige materialer og afbødende foranstaltninger .............................. 205 7.12 8 Vurdering af skibsfart – rutinemæssige begivenheder ........................................ 165 Arkæologi og kulturarv ........................................................................................ 206 7.12.1 Kulturelt betydningsfulde steder ......................................................................... 206 7.12.2 Forvaltning af arkæologi og afbødende foranstaltninger ......................................... 206 MILJØSTYRING ........................................................................................................ 208 8.1 Principper for miljøstyring .................................................................................. 208 8.2 Miljøstyringssystem ............................................................................................ 208 8.3 Foreløbig miljøstyringsplan ................................................................................. 209 9 PLAN FOR MILJØOVERVÅGNING............................................................................... 210 10 AFVIKLINGS- OG NEDLUKNINGSPROCES ................................................................. 216 10.1 Målsætninger for nedlukning ............................................................................... 216 vii 10.2 11 Konceptuel nedlukningsplan ............................................................................... 217 REFERENCER ............................................................................................................ 219 viii Figurer Figur 1. Grønland og Citronen Fjordens beliggenhed in Peary Land............................................................................12 Figur 2. Tildelte licensområder i Citronen Fjord (2007 med blåt, 2008 med rødt). ......................................................13 Figur 3. Nordøstgrønlands nationalpark (kort fra Aastrup m. fl. 2005) ......................................................................17 Figur 4. Beskyttelsesområder for fauna og flora i den nordlige del af nationalparken (Aastrup & Boertmann 2009). .....................................................................................................................................................................................18 Figur 5. Positionen af artsspecifikke kerneområder for pattedyr, fugle og græsarten Puccinellia bruggemanni i fauna- og florabeskyttelsesområdet nr. 16 (Aastrup & Boertmann 2009). .................................................................19 Figur 6. Placeringen af Ramsarområderne 10 og 11 i Nordøstgrønlands nationalpark (Aastrup & Boertmann 2009). .....................................................................................................................................................................................21 Figur 7. Vindrosen er baseret på vindmålinger ved Citronen (november 2008 - juli 2009 og juli 2010 – september 2010) ............................................................................................................................................................................29 Figur 8. Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland ....................................................................................................30 Figur 9. Geologisk stratigrafisk søjle for Citronen Fjord ..............................................................................................31 Figur 10. Lokal geologi ved Citronen Fjord (se figur 9, stratigrafisk søjle, for nøgleord). ............................................32 Figur 11. Mineraliseringsområder ved Citronen ..........................................................................................................34 Figur 12. Korrelation mellem vandstrømningen og lufttemperaturen. .......................................................................37 Figur 13. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1994. ...................................................................39 Figur 14. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1997. ...................................................................40 Figur 15. Vandgennemstrømning og samlet zinkkoncentration i Østre elv i 2010. .....................................................41 Figur 16. Vandstrømningsmængder i Østre elv for 1994, 1997 og 2010. ....................................................................41 Figur 17 Sammenligning af zinkkoncentrationer i Østre elv i 1994, 1995, 1997 og 2010. ..........................................42 Figur 18. Zinkmængde i Østre elv. ...............................................................................................................................43 Figur 19. Dybhavsmåling af Citronen Fjord (DHI, 2010). .............................................................................................46 Figur 20. Havvandsstationerne H1–H4 i Citronen Fjord, der viser koncentrationer af Zn, Cu, Pb samt temperatur med dybde. ..................................................................................................................................................................48 Figur 21. Placeringen af Wandelhavet og Grønlandshavet. ........................................................................................50 Figur 22. Nordøstvandets (NEW) beliggenhed ud for Grønlands østkyst. ...................................................................52 Figur 23. Isen ud for Nordøstgrønland 26. maj 2008 (Boertmann & Nielsen 2010). ...................................................53 Figur 24. Isen ud for Nordøstgrønland 26. juli 2008 (Boertmann & Nielsen 2010). ....................................................53 Figur 25. Kortet viser NDVI-værdier (Normalised Difference Vegetation Index) fra Nordøstgrønland i august 2004. 55 Figur 26 Foreslået udformning af minen for Citronen-projektet. ................................................................................75 Figur 27 Oversigt over oparbejdningsanlæg og indkvarteringsområde. .....................................................................76 Figur 28. ANP/AGP som en funktion af det samlede svovlindhold. .............................................................................85 ix Figur 29. Syreneutraliserende potentiale som en funktion af syredannende potentiale. ............................................87 Figur 30. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg over tid. ...........................................................89 Figur 31. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings over tid. ............................................................89 Figur 32. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg................................................90 Figur 33. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings..................................................90 Figur 34. Afgivelsesmængder for bly i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg. ................................................91 Figur 35. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings..................................................91 Figur 36. Estimeret sejlrute. .......................................................................................................................................107 3 Figur 37. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM 10 -koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i minens nærhed (Golder, 2011). .................................................................................................................................116 3 Figur 38. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM-koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i minens nærhed (Golder, 2011). .................................................................................................................................117 Figur 39. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m2), baseret på PM10udledninger (Golder, 2011) ........................................................................................................................................118 2 Figur 40. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m ), baseret på PMudledninger (Golder, 2011) ........................................................................................................................................119 2 Figur 41. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ), baseret på PM 10 udledninger (Golder, 2011). .......................................................................................................................................120 2 Figur 42. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ) baseret på PM-udledninger (Golder, 2011). ...........................................................................................................................................................121 Figur 43. Typiske frekvensbånd for lyde, der skabes af havpattedyr og fisk sammenlignet med nominal lavfrekvente lyde I forbindelse med kommerciel skibsfart (kilde: OSPAR, 2009). ...........................................................................167 Figur 44. Kanumus og vurderingsområde I Østgrønland (Boertmann m. fl., 2009). .................................................171 Figur 45. Polynier på østsiden af Grønland (Boertmann m. fl., 2009). ......................................................................172 Figur 46. Det skraverede områder markerer de vigtige rastepladser for edderfugle i Nordøstvandet. ....................173 Figur 47. Udbredelse og størrelse af ynglekolonier for edderfugle ved Grønlands østkyst under undersøgelser i juli og august 2009. (Boertmann og Nielsen 2010). ........................................................................................................174 Figur 48. Ismågens udbredelse og størrelse af observationer, herunder ynglekolonier under undersøgelser i juli og august 2009 (Boertmann og Nielsen 2010). ..............................................................................................................175 Figur 49. Polarlomviens udbredelse og antal observeret under DCE’s flyoptælling i maj og juni 2008. ....................178 Figur 50. Rosenmågens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. el., 2009). 179 Figur 51. Mallemukkens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. fl., 2009).180 Figur 52. Vigtigste område for isbjørne tæt på Nordøstvandet.................................................................................184 Figur 53. Spredningen af atlantiske hvalrosser i Østgrønlands område. ...................................................................185 Figur 54. Potentialet og yngleområder i 2007 for remmesælen og klapmydsen i Grønlandshavet. .........................187 Figur 55. Den generelle spredning af narhvaler (Boertmann m. fl., 2009). ...............................................................189 x Figur 56. Beskyttelsesområder for narhvaler (også grønlandshvaler og hvalrosser) i Nordøstgrønland. .................190 Figur 57. Udpegelsen af særlige vigtige områder, der er følsomme over for oliespild om sommeren (foreløbig vurdering) ..................................................................................................................................................................194 Tabeller Tabel 1. Oversigt over prøvetagninger for alle baggrundsundersøgelser ved Citronen Fjord. ....................................27 Tabel 2. Metal (i alt) og næringsstofkoncentrationer fra søen Platinova ved 0, 6 og 10 m dybde i forhold til Grønlands retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011) og Det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). ...........................................................................................................................................................................36 Tabel 3. Daglige målinger af de samlede metalkoncentrationer i Østre elv (1994, 1997, 2010). ...............................38 Tabel 4. Metalkoncentrationer (i alt) fra Østre elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra Grønland (Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). .....................................43 Tabel 5. Metalkoncentrationer (i alt) fra Esrum elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra Grønland (Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). .....................................44 Tabel 6. pH-værdier for midlertidige vandpytter og åer ved gossans..........................................................................45 Tabel 7. Vandkvaliteten i Citronen Fjord......................................................................................................................47 Tabel 8. Intervaller i havvandssøjlens metalkoncentrationer i Citronen Fjord (H1-H4) og referencestationer (Depotbugten og Frederick E. Hyde Fjord Vest) sammenlignet med havvandskvalitetens grænser i de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011. ............................................................................................49 Tabel 9. Dyrearter, der findes i Citronen Fjord-området, som er på den regionale grønlandske rødliste og IUCN´s rødliste over truede arter.............................................................................................................................................69 Tabel 10. Det nationale ansvar for arter, der findes i Citronen Fjord-regionen. ..........................................................70 Tabel 11. Foreløbig liste over oparbejdningsmetodernes reagenser. ..........................................................................81 Tabel 12. Stikprøvemængder for hver affaldskilde til programmet for geokemisk karakterisering. ...........................83 Tabel 13. Statistisk oversigt over syre-base analyseresultater. ...................................................................................86 Tabel 14. Oversigt over luftfugtighedstestens varighed. .............................................................................................88 Tabel 15. Oversigt over designkriterier og forudsætninger. ........................................................................................95 Tabel 16. Termistor-målinger at strandområdet (august 2010)................................................................................101 Tabel 17. Åbnings- og lukkedatoer for åbenvandssprækker fra Cape Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord (Enfotec, marts 2011). ...............................................................................................................................................109 Tabel 18. Oversigt over PM/PM 10 for zink- og blyudledninger anvendt i støvmodelleringen (Golder 2011). ...........115 Tabel 19. Forventede affaldstyper og bestemmelsessted. ........................................................................................124 xi Tabel 20. Sammenligning af maksimal modelleret overfladevandskoncentrationer i søen Platinova med screeningsværdier for ferskvand under 16 års drift og nedlukning. ..........................................................................142 Tabel 21. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer for søen Platinova med screeningsværdi for ferskvandssediment under 16 års drift og nedlukning. .............................................................143 Tabel 22. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord med screeningsværdier for havvand under de sidste 3 års drift og nedlukning. ...............................................................144 Tabel 23. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration for Citronen Fjord med screeningsværdier for havsediment under sidste 3 års drift og nedlukning. ...........................................................................................145 Tabel 24. Inputsløsninger for den geokemiske modellering. .....................................................................................151 Tabel 25. Inputsværdier for overfladevandets hydrologi. ..........................................................................................153 Tabel 26. Vandkvalitet for Citronen Fjord sammenlignet med modelleret vandkvalitet under drift og de sidste 3 års drift/nedlukning. ........................................................................................................................................................153 Tabel 27. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration i Citronen Fjord med screeningsværdier for havsediment under driften. ..................................................................................................................................154 Tabel 28. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer i Citronen Fjord med screeningsværdier for havsediment under de sidste 3 års drift og nedlukning. ........................................................155 Tabel 29. Min. sikkerhedsfaktorer for dæmningsstabilitet ........................................................................................161 Tabel 30: Oversigt over de mest vigtige fuglearter fra Boertmann m. fl.’s (2009) vurderingsområde......................170 Tabel 31. Oversigt over havpattedyr, der forekommer i vurderingsområdet (fra Boertmann m. fl., 2009). .............183 Tabel 32. Oversigt over maksimal anslået afsætning fra zink- og bly i støv (PM/PM 10 ) ved Citronen for receptorer uden for minens område (Golder 2011).....................................................................................................................199 Tabel 33. Sammenligning af maksimal modellerede jordkoncentrationer med screeningsværdier for jorden. ........200 Tabel 34. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de første 13 års drift mod screeningsværdier for havvand.............................................................................................201 Tabel 35. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de sidste 3 års drift/nedlukning mod screeningsværdi for havvand. ..............................................................................202 Tabel 36. Miljøovervågningsprogram for Citronen ...................................................................................................212 Tabel 37. Konceptuel nedlukningsplan for mineprojektet Citronen...........................................................................217 xii Bilag (volumen 2) Bilag 1. Tredje baggrundsundersøgelse i Citronen Fjord-området, Nordgrønland 2010. Ironbark & Orbicon. 2010 Bilag 2. Hvirvelløse dyr i Citronen-regionen, Orbicon 2010. Bilag 3. Den biologiske betydning af Nordøstvandetspolyniet, Nordøstgrønland, Orbicon 2010 Bilag 4. Risikovurderingsmatrix. Ironbark 2010 Bilag 5. MPL-001 Beredskabsplan for signifikant udslip. Ironbark 2012. Bilag 6. Foreløbig miljøstyringsplan for Citronen xiii 1 SAMMENDRAG Ironbarks zinkprojekt Citronen (projektet) inkluderer udvikling, drift og ultimativ udgravning af en zink- og blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Projektet vil bestå af minedrift ved tre aflejringssteder (både underjordisk mine og åben mine) med en oparbejdning på stedet for at producere mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne vil blive afskibet fra stedet til Island og efterfølgende til et smelteværk til videre oparbejdning. Minens forventede levetid er 14 år. Projektbeskrivelse Licensområder/arealer Udvindingsreserve Komponenter Minens produktionshastighed Minedriftsmetode Oparbejdningsform Minens forventede levetid Mængde af gråbjerg EL2007/02, EL2007/31, EL2010/47, EL2011/33 Aflejringer ved Stranden, Esrum og Discovery. 44,9 mio. ton ved en gennemsnitlig kvalitet på 5,4 % Zink + bly 2 x underjordiske miner, 1 x åben mine, 2 x deponeringssteder til gråbjerg, tailingsanlæg, havn, oparbejdningsanlæg, tilhørende infrastruktur 3,3 Mtpa (mio. tons pr. år) ”Room and pillar”-minedrift i undergrunden. Konventionel åben mine, boring og sprængning, hydraulisk udgravning, pålæsning og transport Knusning og flotation Underjordisk mine 11 år, åben mine 3 år Underjordisk mine 0,41 Mt, åben mine 18,3 Mt DMS’s mængde af kasseret affald Mængde af tailingsaffald 14,4 Mio. ton Mineaffaldets karakter Gråbjerg vil ikke være syredannende Tailingsaffald er syredannende Cirka 150 ha Projektets miljøaftryk forventede 26,4 Mio. ton Regional sammenhæng Citronen Fjord ligger i Peary Land og er et vedhæng til den meget større Frederick E. Hyde Fjord. Citronen Fjord ligger cirka 2.000 kilometer (km) nordnordøst fra Grønland hovedstad, Nuuk, og 940 km fra Qaanaaq, som er den nærmeste grønlandske bebyggelse. Projektet ligger i spidsen af Citronen Fjord på den østlige bred, i krydset mellem to glaciale dale, hvor Esrum elven og Østre elven løber, og er omgivet af nøgne bjerge op til 1.000 m høje. Adgang til projektet sker i øjeblikket via fly, med mulighed for skibssejlads i sommermånederne via Frederick E. Hyde Fjord. 1 Citronen Fjord-området er beliggende i den højarktiske region med lange, kolde vintre og korte, kølige somre og med varig permafrost, hvor jorden er frossen hele året. Den daglige gennemsnitstemperatur kommer over frysepunktet fra juni til september. Nedbøren er meget lav (i størrelsesordenen 200 mm om året) og falder hovedsageligt som sne. Frederick E. Hyde og Citronen Fjord er lukket af is det meste af året. Søen Platinova er den eneste sø i umiddelbar nærhed af projektet. Denne er en lille, afrundet fordybning, som får vand fra nedbør og smeltning af det aktive lag, der omgiver søen. Østre elv løber igennem projektområdet før den flyder ud i Citronen Fjord. Dens vigtigste vandkilde stammer fra lokale gletschere, og afstrømningen er derfor hovedsageligt kontrolleret af lufttemperaturen. Betydelige mængder af metaller (zink, bly, jern, kadmium, aluminium og nikkel) fra blotlagte områder med intenst oxiderede sulfidmineraler i projektområdet skylles naturligt ud i Østre elv. Dette fører til forhøjede metalkoncentrationer i vandsøjlen i to til tre uger, når elven begynder at flyde i slutningen af maj til begyndelsen af juni. Disse høje metalkoncentrationer er således også fundet i Citronen Fjord. En anden elv, Esrum elv, lige vest for projektområdet indeholder også forhøjede metal koncentrationer tidligt i sommersæsonen. De lave temperaturer i løbet af den korte sommersæson kombineret med meget små nedbørsmængder resulterer i et sparsomt og usammenhængende vegetationsdække, der består af et lille antal plantearter (49 identificeret til dato), der har tilpasset sig disse ekstreme forhold. Antallet af dyr er også meget lavt. Otte fuglearter yngler eller menes at yngle lejlighedsvist i Citronen-området. Desuden er der et lille antal ikke-ynglende kortnæbbede gæs, som trækker gennem området og lejlighedsvis stopper op for at spise og hvile. Seks landpattedyr og et havpattedyr findes i området hele året. Dette omfatter et lille antal moskusokser og ulve. Der er blevet registreret isbjørne i området ved Frederick E. Hyde Fjord i foråret. Satellitmærkede isbjørne blev registreret i Citronen Fjord-området i 1990'erne. Fire dyrearter (ulv, isbjørn, havterne og ismåge), som er opført på Grønlands rødliste over truede dyrearter, er blevet registreret i Citronen-området. Med undtagelse af ulven, er de rødlistede arter usædvanlige gæster i projektområdet. Et lille antal ulve er kommet til området gennem årene, og kan også have formeret sig i området i nogle år, men Citronen-området er ikke kendt for at have særlig betydning for ulve eller nogen af de andre rødlistede arter. En lille bestand af fastboende fjeldørreder holder til i Lake Platinova, mens der ikke lever fisk i Østre elv og Esrum elv. Der vides kun lidt om havfiskene i Citronen Fjord, bortset fra at hornulken er almindelig og at der er blevet registreret et lille antal fjeldørreder. Den foreslåede sejlrute vil gå ind de grønlandske farvande og Wandelhavet, og derfor er fauna med tilknytning til disse to vandområder medtaget i vurderingen. Faunaen i disse områder er primært 2 sæsonbestemte (dog ikke for alle dyr), hvor mange findes i kystzonen og i den økologisk vigtige Nordøstvandetspolyniet (NEW polynya). Der er registreret og dokumenteret femten havfuglearter, fire sælarter, fem finhvalsarter, fem tandhvalsarter og 26 fiskearter. Andre pattedyr, der kan forekomme i område, er isbjørn, hvalros og grønlandshval. Projektbeskrivelse Den foreslåede minedrift vil ske med en mængde på 3,3 millioner tons årligt fordelt på tre aflejringer: Først to under overfladen og senere en åben mine. Den udvundne malm vil blive transporteret via lastvogn til oparbejdningsanlægget. Malmen vil først passere gennem en to-trins knusningsproces, der efterfølges af en vægtfyldeseparation (DMS), hvor affaldsfraktioner (DMS-rester) vil blive fjernet gennem flotation og bortskaffes på en DMSdeponeringsplads. Malmen fortsætter videre gennem to formalingsprocesser inden den føres til flotation. Formalingsmaterialet fødes ind i en omrørende vandtank med tilsætning af standard flotationsreagenser. Reagenserne binder sig til metallerne, hvilket får grundmassen til at flyde op til overfladen. Her bliver den suspenderet i en syrebestandig skum før den bliver indsamlet. Affaldet, som opstår før flotation, bortskaffes ved tailingsanlægget. Efter flotation renses skummet og materialet afvandet gennem trykfiltre, der producerer en koncentratmasse. Koncentratet transporteres gennem overdækkede transportbånd til et helt lukket opvarmet koncentratbygning, før materialet transporteres væk fra oparbejdningsstedet. Der vil blive bygget et tailingsanlæg, der kan rumme 3,6 millioner kubikmeter. Anlægget vil have en dæmningsvæg og vil blive foret med en geomembran for at forhindre nedsivning. Der vil blive bygget en bortledningsdræn for at forhindre at afstrømning fra bjerget trænger ind i anlægget. Dette tailingsanlæg vil være operationelt i minens levetid, men anvendes primært til bortskaffelse af tailings (mineaffald) i det første år. Når der er tilstrækkelig plads til rådighed, vil tailings blive anbragt inde i den underjordiske mine. Gråbjerg fra Citronen vil blive deponeret på gråbjergspladsen og DMS-oplagspladsen. Placering af pladserne er blevet nøje udvalgt for at sikre stabile skråninger, og hvor det er praktisk muligt, for at passe ind i den naturlige omgivende topografi. Et bortledningsdræn vil blive bygget på den øvre side af gråbjerget for at forhindre, at vandafstrømning fra bjerget trænger ind i stenaffaldet. Ved lukning vil gråbjerget udformes med lave sluthældninger og fremadrettede skrå volde for at minimere vandophobning. Der vil blive bygget en 15 m bred adgangsmole, der strækker sig ind i Citronen Fjord for at lette afskibning af koncentrat fra oparbejdningsområdet. Koncentratet vil blive lastet over på isklassetørlastskibe. Produktionshastigheden ved Citronen vil være i overensstemmelse med behovet for tre 3 returrejser om året fra Citronen Fjord til en angivet havn. Transportundersøgelser viser, at skibsfartsperioden generelt er åben fra juli frem til september (med forbehold for de foreliggende forhold), men de gennemsnitlige afskibningsdatoer med hensyn til skibets isklasse (PC 4-5) er fra 1. august til den 28. august. Sejlruten vil afhænge af placeringen af sejlløbet, der skal gå langs Grønlands østkyst. Andre store installationer vil være de fire dieselgeneratorer med en samlet elkapacitet på 28 MW og to 25 ML dieseltanke. Desuden skal der opføres en uafhængig lejr til 250 personer, samt et værksted. Vandforsyningen hentes fra søen Platinova, og søen vil få sin kapacitet forøget gennem opførelsen af en dæmningsvæg for at muliggøre en større opbevaringskapacitet. Der findes en eksisterende landingsbane ved projektet. Denne landingsbane vil blive udvidet efter det første driftsår. Vigtige miljøforhold Vurderingen af virkning på miljøet har identificeret følgende miljøforhold som værende de centrale områder, der kræver en detaljeret vurdering og forvaltning af Citronen-projektet. Ferskvands- eller havvandsressourcer En Screening-Level Ecological Risk Assessment (SLERA), herunder økotoksicitetsprøvning blev udført for at vurdere og beskrive potentielle transport- og eksponeringsveje fra forurenende kilder (dvs. gråbjerg og tailingsanlæg) til potentielle økologiske receptorer på projektet. SLERA identificerede bestanddele inden for overfladevand, sediment og overfladejord med potentiale til at påvirke receptorer på projektet. Fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter i Citronen Fjord, ved udmundingen af Østre elv, blev identificeret som de vigtigste økologiske kontaktsteder. 4 Ud fra toksicitet og geokemiske tests konkluderede SLERA-undersøgelsen, at gråbjerget ikke vil øge metalniveauerne i akvatiske eller terrestriske miljøer i Citronen Fjord-området over dem, der gælder for baggrundsniveauer eller tilsvarende retningslinjer. SLERA-resultaterne er opsummeret nedenfor: Område Medie Bestanddele Receptor Potentielle risikofaktorer og fase Søen Overfladevand Nul Nul Ingen risiko Sediment Nul Nul Ingen risiko Overfladevand Zink Fiskeædende Potentiel risiko under de afsluttende tre Platinova Citronen Fjord fugle Sediment Zink Fiskeædende fugle Arsenik Fiskeædende fugle, havpattedyr driftsår og lukning Potentiel risiko under de afsluttende tre driftsår og lukning Potentiel risiko under de afsluttende tre driftsår og lukning Økotoksicitetsprøvningen indikerede, at der ikke er nogen toksicitet forbundet med ovenpå flydende tailings for hvirvelløse dyr og fisk. Mineaffaldsanlæg Geokemisk karakterisering blev udført på forskelligt mineaffald (stenaffald, tailings og DMS-rester) for at vurdere potentialet for frigivelse af forurenende stoffer i miljøet. Det primære fokus var på den potentielle udvaskning af metaller og dannelse af syre, som kan frigive metaller ud i det omgivende miljø. Disse geokemiske testundersøgelser viser, at potentialet for dræning af syreholdigt perkolat og udvaskning af metaller fra affaldssten er lav og vil føre til ingen eller meget begrænset forurening af lokaliserede jordøkosystemer på stenaffaldspladsen. Det syrebaserede regnskab viser, at prøver fra gråbjerg med et lavt samlet indhold af svovl sandsynligvis vil blive klassificeret som værende ikkesyredannende på grund af forekomsten af overskydende neutralisende potentiale i form af calcit og/eller dolomit. Det samlede indhold af svovl i gråbjerget kan bidrage til forvaltningen af gråbjerg under driften. Den geokemiske testundersøgelse viste, at tailings sandsynligvis vil danne syre efter lang tids udsættelse for ilt og vand, og vil som sådan kræve et ekstra indeslutningsniveau, der normalt er tilladt i konventionelle tailingsanlæg. Som følge deraf vil dæmningsområdet være foret med en geomembran til at inddæmme nedsivning og vil blive tildækket ved nedlukning af minen. Som sådan vil tailings være et fuldt inddæmmet anlæg uden forventet frigivelse af tailings i miljøet. 5 Støv Modellering af luftspredningen blev udført for at vurdere den potentielle spredning af støv på det foreslåede projekt. Støvudledninger [dvs. partikelstof (PM)] blev udviklet og estimater for jordniveaukoncentrationer PM og indlagring blev beregnet for minedriften ud fra meteorologiske data og luftudledningskilder. Støvmodelleringen viste, at de højeste koncentrationer af støv vil opstå langs transportveje, men dette skyldes dog primært køretøjets slipstrøm og forventes at indeholde minimalt støv fra de transportlæs, der indeholder metaller såsom zink og bly. Forurening fra støv, der indeholder zink og bly vil sandsynligvis ske ved minen og ved knuseanlægget, når lokal støvspredning fra undergrundsventilationen stiger. Støvspredningen vil blive afhjulpet ved brug af de bedste tilgængelige teknikker til at kontrollere støv ved punktkilder. Afskibning Produktionshastigheden ved Citronen vil være i overensstemmelse med behovet om cirka tre returrejser om året fra Citronen Fjord til et udpeget opsamlingssted (muligvis Akureyri, Island) ved hjælp af isklasse-tørlastskibe. Skibstransporten (inkl. isbrydning) har potentiale til at påvirke havfugle og havpattedyr langs og i nærheden af sejlruten. Det mest følsomme område langs sejlruten er det Nordøstvandetspolyniet, som er levested for en lang række havpattedyr og ynglende havfugle. De søfuglearter, der anses for at være de mest følsomme over for påvirkninger fra skibsfarten, er edderfugl, ismåge, polarlomvie, søkonge, rosenmåge og mallemuk, hvor de mulige konsekvenser for rosenmågen og mallemukken betragtes som mere signifikante. Skibssejladsen vil ikke foregå inden for en rækkevidde på fem kilometer fra et fuglefjeld, hvis det er beboet af lomvie (Uria aalge), polarlomvie (Uria lomvia), søkonge (Alle alle), ride (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis) eller skarv (Phalacrocorax carbo), da det er ulovligt at skyde eller lave støj i nærheden af disse bestande. De havpattedyrarter, der anses for at være mest følsomme over for skibsfarten, er isbjørn, hvalros, klapmyds, grønlandssæl, remmesæl, grønlandshval og narhval. Potentielle påvirkninger forventes at være lokale og primært som følge af kortvarig, sjældent forekommende skibssejlads til og fra Citronen Fjord. For at reducere risikoen for skibsulykker og for at minimere påvirkningen af miljøet i det usandsynlige tilfælde af at en ulykke medfører udslip af brændstof eller koncentrat, vil miljø- og sikkerhedsmæssige procedurer blive gennemført. De anvendte isklasse-tørlastskibe vil være af den højeste "isklasse", der er egnet til forholdene ud for Grønlands kyst. 6 Den mest alvorlige miljøpåvirkning i forbindelse med en skibsulykke ville være udslip af brændselsolie. På grund af den langsomme nedbrydning, der skyldes de lave temperaturer, vil olien derfor blive liggende i lang tid. Sandsynligheden for et stort olieudslip, kemikalieudslip eller uventet tab af materialer er meget lav på grund af den korte tidsperiode, der er mulighed for at sejle i, det lille antal ture og de afbødende foranstaltninger, der foreslås. I det usandsynlige tilfælde af at der skulle ske en skibsulykke, der medfører udslip af brændselsolie eller koncentrat, vil beredskabsplanen blive aktiveret. Vegetation og terrestriske levesteder Vegetationsdækket i Citronen-området er i gennemsnit omkring 5 %, men de fleste områder er kendetegnet ved næsten nøgne jordområder med løst grus, og domineret af skråninger med ingen eller meget lidt bevoksning. Sammenhængende vegetation findes mest i fordybninger og langs vandløb. Denne vegetation er domineret af nogle få plantearter, der er almindelige og udbredte i Nordgrønland, og det vil derfor ikke påvirke den repræsentative flora i området, hvis projektområdet bliver ryddet. Blandt de plantearter, man ved der findes i Citronen-området, er der ingen sjældne eller truede arter. Vegetationen i Citronen-området giver føde til en række pattedyr og fugle (og hvirvelløse dyr), særligt moskusokser, sneharer, halsbåndslemminger samt fjeldryper og gæs. Men i betragtning af at planterne kun dækker en lille procentdel af jorden i Citronen-området, og fordi de samlede miljøaftryk efter projektet er forholdsvis små, da nogle af de store anlæg bygges på områder med næsten ingen vegetation (grube og landingsbane), anses tabet af fauna for meget lille i forhold til den omgivende tilgængelige vegetation. Fauna Selvom opførelsen og driften af en mine i Citronen-området har potentiale til at påvirke den lokale fauna i området, er det opfattelsen, at størstedelen af faunaen i området ikke vil blive væsentligt påvirket af projektet af følgende grunde: • Der lever ingen fisk i Østre elv og derfor forventes det, at projektet ikke vil påvirke elvens fauna • Opførelsen af havnefaciliteter kan kun tilskrives et mindre tab af levested for havets fauna. Enhver ændring i vandkvaliteten fra suspenderede stoffer under byggeriet vil være midlertidig • Fauna, der normalt lever på områder ved projektstedet forventes at flytte til områder uden for minen, når forstyrrelse og konstruktion påbegyndes • Begrænset vegetation i projektområdet vil ikke tiltrække fauna til fødeformål • Jagt er forbudt på mineområdet i henhold til lovreguleringen for grønlandske nationalparker. 7 Der er potentiale for skadevirkninger for søen Platinova, idet fjeldørredbestanden kan påvirkes på grund af de forventede ekstreme udsving i vandmængden i søen, mens søen bruges som vandforsyning til minedriften. Efter lukningen af projektet vil søen få lov til at vende tilbage til niveauet før minedrift. Plan for overfladevand Det er planen at pumpe 1,3 millioner m3 vand fra Østre elv i søen Platinova i løbet af sommermånederne (svarende til 1.000 m3 vand i timen). Vandet i søen vil derefter blive brugt som mineområdets vandforsyning. Bortledning af denne vandmængde fra Østre elv har potentiale til at ændre elevens strømningsdynamik, men den nødvendige vandmængde udgør anslået 8,8 % af den samlede afstrømning og kan som sådan ikke forventes at have en betydelig indvirkning på elvens økologiske systemer eller tilstrømning af vand (Citronen Fjord) på grund af den generelt høje vandmængde, der flyder i floden som følge af smeltende sne og is. For at rumme den nødvendige forøgede vandmængde i søen Platinova, vil en dæmning blive bygget langs søens nordøstlige bred. Brugen af søvand til produktion vil medføre at vandstanden varierer mellem et lavt niveau i foråret (maj) og et højt niveau i juli og august, når vandet er blevet pumpet ind i søen fra Østre elv. Den naturlige søs overløb ledes tilbage til Østre elv. Dette overløb vil blive blokeret, mens søen er i brug for projektet. Søens dæmning forventes ikke at have en negativ indvirkning på det samlede overfladevand i projektområdet, da tilførslen af overløbsvandet fra søen til eleven er skønnet til at udgøre en lav procentdel af elvens samlede vandmængde. Det vil blive bygget bortledningsdræn rundt om op omkring udgravningshøje, undergrundskørslen, tailingsanlæg og gråbjerge for at forhindre at vand trænger ind i disse faciliteter, især smeltevand om foråret og sommeren. Vandet vil blive omledt til Østre elv og/eller Citronen Fjord. Et par små midlertidige vandløb kan også blive omledt rundt om minens faciliteter til fjordbredden. Bortledningsdrænene i udgravningen, nedkørslen, tailingsanlægget og gråbjergene vil bevaret ved lukning af minen, mens de andre omledninger (ikke påkrævet for langsigtet stabilitet) vil blive fjernet under genopretning af mineområdet. Nedbør i projektområdet er meget begrænset, og den årlige afstrømning af det lokale nedbørsområde er lille og begrænset fra juni til september. Bortledningsdrænene omkring minens faciliteter vil derfor kun bortlede små vandmængder i løbet af kort tid af året. Det omledte vand vil blive ført til det oprindelige udstrømningssted. Utilsigtede udslip af farlige materialer i jord eller vand Utilsigtede udslip i forbindelse med transport, opbevaring og håndtering af farlige materialer, såsom brændselsolie, fedt, maling og kemikalier kan potentielt medføre forurening af jord eller vandressourcer ved projektområdet. 8 Brændselsolie, fragt og koncentrat vil blive sendt til og fra projektet hver sommer. Et isklassetørlastskib vil anløbe havnen ved Citronen Fjord cirka tre gange hvert år mellem juli og begyndelsen af september. Sejlads i de isfyldte farvande udgør en øget risiko for skibsulykker. De skibe, der vil blive anvendt, vil være af den højeste "isklasse", der er egnet til forholdene ud for Grønlands kyst. Risikoen for potentiel forurening af havmiljøet på grund af utilsigtet udslip af koncentrat eller brændselsolie under skibsfarten anses for moderat. Dette skyldes, at den potentielle voldsomhed af denne hændelse, hvis den forekommer, skønt sandsynligheden for at dette sker, er meget lav. Kulbrinter (såsom olie, benzin og diesel) kan også forårsage lokaliseret forurening på stedet. Passende opbevaring (i overensstemmelse med Grønlands lovgivning og retningslinjer) og håndtering af farlige materialer vil reducere risikoen for forurening af disse materialer. Kulbrinterne vil blive opbevaret indeni dobbeltvæggede tanke, og rørledninger, der transporterer sådanne materialer, vil også være dobbeltvæggede for at opsamle lækager eller udslip. Det vurderes, at risikoen for forurening fra farlig overfladejord eller vandressourcer i og omkring minens område er lav. Ingen af de planlagte mineaktiviteter vil resultere i mere end en meget begrænset og lokal forurening. Drivhusgas Kuldioxid og andre drivhusgasser vil blive genereret af dieselanlæg og køretøjer. Besøgende fly og skibe vil også generere drivhusgasser. Projektet vil kræve ca. 50 millioner liter diesel årligt til driften (80 % på elproduktion og 20 % på mobilt udstyr). Udledningen vil blive begrænset ved hjælp af dieselolie af høj kvalitet og løbende vedligeholdelse af anlæg og udstyr. Udvælgelsen af moderne økonomisk udstyr i projekteringsfasen vil yderligere reducere frembringelsen af drivhusgasser. Udledningen anses ikke at få væsentlig indvirkning på luftkvaliteten i området. Genopretning og nedlukning Når minens levetid er slut er det Ironbarks mål at genoprette jorden til en miljømæssigt acceptabel tilstand og styre miljøet gennem et pleje- og vedligeholdelsesprogram i tiden efter lukningen. Ironbark planlægger at udvikle en strategi for genopretning og lukning, der giver mulighed for planlægning af en LOM-lukning (life-of-mine-lukning), der er lydhør over for beslutninger omkring projektplanlægningen og ændrede lovgivningsmæssige rammer. En nedlukningsplan (DCP) vil blive udviklet for minen, og regelmæssigt opdateret og forfinet gennem hele minens levetid. Nedlukningsplanen vil vurdere resultaterne af test og overvågning samt 9 eventuelle ændringer af det miljømæssige, lovgivningsmæssige og sociale miljø, som kan være opstået i løbet af minens levetid. Konklusion Samlet set konkluderer risikoanalyserne, at de fleste projektaktiviteter har et lavt risikoniveau i form af forstyrrelse eller forurenelse af miljøet ved Citronen Fjord. Ironbark vil gennemføre passende foranstaltninger for at håndtere eventuelle risici. Det generelt lave risikoniveau er i overensstemmelse med arten og omfanget af projektet, som omfatter faktorer såsom: • Placeringen i et afsides beliggende område i Grønland, hvor den nærmeste helårsbeboelse er den danske militærbase på Station Nord, 240 km sydvest for projektet. • Placeringen i et arktisk miljø med begrænset nedbør, permafrost og frostgrader det meste af året resulterer i reduceret forvitring/oxidering af materialer, frysning af mineaffald, begrænset afstrømning i en kort periode af året og et mindre antal plante- og dyrearter. • Tailings vil blive opbevaret i en fuldt foret facilitet eller i undergrunden. • Gråbjerg karakteriseres som værende ikke-syredannende med høj neutraliserende egenskab. • Modellerede miljøpåvirkninger fra bestanddele er meget konservative, og er baseret på overdrevne konservative forudsætninger. Værdier skal derfor betragtes som overordnede maksimalværdier og det er usandsynligt, at disse vil være fuldt realiserede i løbet af projektet. • Modellerede koncentrationsniveauer fra bestanddele er under baggrundsniveauet eller vejledende niveauer med undtagelse af nikkel. • Modellerede resultater for afstrømningen fra gråbjerg viser, at koncentrationen af metaller i enten terrestrisk jord, overfladevand eller sedimenter ved projektet ikke forøges i væsentlige mængder. • Der vil kun ske en forholdsmæssig lille forstyrrelse med en begrænset rydning af vegetation i et område, der i forvejen er sparsomt bevokset. • Ingen flora- eller faunabestande er unikke for projektområdet. • Afskibning af projektets salgbare produkter vil kun kræve tre returrejser om året mellem Grønland og indladningshavnen, hvilket begrænser påvirkninger fra skibsfarten. • De fleste potentielle påvirkninger har kun lokal indflydelse, som let kan håndteres eller afbødes. 10 2 INTRODUKTION Ironbarks zinkprojekt Citronen (projektet) inkluderer udvikling, drift og ultimativ udgravning af en zink- og blymine ved Citronen Fjord i Peary Land, Grønland. Projektet vil bestå af minedrift ved tre aflejringssteder (både underjordisk mine og åben mine) med en oparbejdning på stedet for at producere mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne vil blive afskibet fra stedet til et smelteværk til videre oparbejdning. Det er et krav fra de grønlandske myndigheder, at der udarbejdes en vurdering af virkninger på miljø (VVM) en vurdering af social bæredygtighed (VSB) for at vurdere de potentielle virkninger af projektet på miljøet og samfundet. VVM-processen er en detaljeret undersøgelse af potentielle miljøpåvirkninger og identifikation af procedurer, der kan anvendes til at styre eller undgå identificerede virkninger. En separat vurdering af social bæredygtighed (VSB) er ligeledes blevet forberedt for at kunne vurdere de socialøkonomiske virkninger af projektet. Denne vil danne grundlag for en plan om påvirkning og fordele (IBP) samt aftale om påvirkning og fordele (IBA), når den offentlige høringsproces er afsluttet. 2.1 Projektomgivelser Projektet er beliggende i det højarktiske område ved Citronen Fjord i det Nordøstgrønland (figur 1), cirka 2.100 km nord for hovedstaden Nuuk. Det afsides beliggende sted ligger ved breddegrad 83° 03’ nord og 28° 15’ vest længdegrad, og som sådan ligger projektet længere mod nord end den nordligste permanent bemandede flyveplads i verden i Alert, og længere mod nord, end hvad der var den nordligste mine for grundmetaller i verden ved polaris i Canada (lukket i 2001). Grønland er verdens største ø, og er placeret i det nordlige Atlanterhav, mellem den 59. og 84. breddegrad 12. og 72. længdegrad. Canada ligger umiddelbart mod vest, på tværs af Baffin Bay, mens Island ligger 400 km ud for den sydøstlige kyst og Storbritannien yderligere 1.200 km i samme retning. Den nærmeste permanent bebyggelse til Citronen Fjord er Station Nord, der er beliggende 240 km sydvest. Station Nord er en dansk forpost bemandet i løbet af vinteren af fem militærpersoner. Her vedligeholdes en landingsbane, der kan anvendes under alle vejrforhold. Alert, en canadisk militærstation på den nordlige spids af Ellesmere Island, vedligeholder også en landingsbane året rundt, ligesom Thule, en amerikansk militærbase med lufthavn på Grønland vestkyst. 11 Figur 1. Grønland og Citronen Fjordens beliggenhed in Peary Land. Aflejringerne i Citronen Fjord blev opdaget og først boret af Platinova A/S i 1993. Undersøgelser i årene mellem 1993 og 2010 har yderligere afgrænset aflejringsområdet og afsløret en stor mængde zink- og blysulfid. Aflejringerne er beliggende på licensområder, der indehaves af Bedford (nr. 3) Limited, et helejet datterselskab af Ironbark under eksklusiv licens 2007/02 (figur 2). 12 Figur 2. Tildelte licensområder i Citronen Fjord (2007 med blåt, 2008 med rødt). 2.2 Ironbark Zinc Limited Ironbark Zink Limited er et kapitalstærkt selskab, der er noteret på den australske børs (ASX: IBG), med en markedsværdi på USD 100 mio. Ironbarks hovedfokus er det helejede Citronen-projekt med aflejringer af grundmetaller. Målet for projektet Citronen Base Metal er at udvikle, etablere og drive en zink- og blymine ved Citronen Fjord i verdensklasse. Ironbark er licenstageren for aflejringen ved Citronen Fjord. Ironbark besidder også flere efterforskningslicenser, der blev tildelt af Råstofstyrelsen (MLSA) i løbet af 2007, som dækker et område på 120 kvadratkilometer ved Citronen Fjord, og yderligere 1.700 kvadratkilometer omkring Citronen Fjord. Virksomheden har et godt omdømme inden for branchen, og søger at opbygge værdi for aktionærerne gennem udnyttelse og udvikling af sine projekter. Ironbark søger også aktivt at udvide projektets grundflade, der kontrolleres af Ironbark. Ironbanks bestyrelse og ledelse har omfattende teknisk og ledelsesmæssig erfaring inden for minesektoren. To fremtrædende virksomheder inden for grundmetaller, er store aktionærer i selskabet. 13 2.3 Projektets historie Et sammendrag over historien om efterforskning og vurdering af zinkprojektet Citronen er som følger: • 1960 – Geologer fra US Geological Survey bemærkede gossans syd for Frederick E. Hyde Fjord, omkring 20 km øst for Citronen Fjord. • 1969 – En britisk Joint Services-ekspedition bemærkede gossans i nærheden af Citronen Fjord. Disse blev prøvetaget, men gav ingen indikation af betydningsfuld mineralisering. • 1979-1982 – Citronen Fjord blev kortlagt som en del af den systematiske regionale kortlægning af Grønland Geologiske Undersøgelse (GEUS i dag). • 1993 – Platinova A/S gennemførte en prøveundersøgelse i Frederick E. Hyde Fjord-området, og identificerede mineralisering af grundmetaller på bredden af Østre elv (nu kendt som Discovery Zone). Dette gav anledning til et altfavnende efterforskningsprogram samme sommer. • 1993-1997 – Omfattende efterforskning foregik over en periode på fem år. Programmet omfattede også en indledende miljømæssig rekognoscering (1993), og to opfølgende landmålinger (1994 og 1997). • 1998 – Kvaerner Metals gennemførte en "størrelsesorden"-undersøgelse af zinkprojektet Citronen. En nedgang i zinkprisen satte projektet i venteposition. • 2002 (ca.) – Platinova A/S gik i betalingsstandsning og gav afkald på efterforskningslicenserne. • 2005 – Globe Star Mining Corp erhvervede ejendomsretten til området, og overførte efterfølgende ejendomsretten til Bedford (nr.3) Limited; • 2007 – Ironbark Gold opkøbte 100 % af zinkprojektet Citronen fra Bedford (nr.3) Limited. • I 2009 blev firmanavnet ændret til Ironbark Zink Limited (Ironbark). Ironbark vil fortsætte udviklingen af projektet, herunder yderligere efterforskning i Citronen Fjord-området. 14 3 LOVGIVNING I RELATION TIL PROJEKTET Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Hjemmestyre blev indført i 1979. Den 21. juni 2009 trådte den nye selvstyrelov i kraft, der giver Grønlands selvstyre Naalakkersuisut mulighed for at overtage forvaltningen af bl.a. naturressourcerne. Umiddelbart efter besluttede Naalakkersuisut at overtage forvaltningen af råstofsektoren. Råstofdirektoratet blev den myndighed, der forvalter alle råstofaktiviteter på Grønland. 3.1 Grønlandsk lovgivning Efter Grønland overtog ansvaret for reguleringen og forvaltningen af råstofsektoren, var der behov for ny lovgivning på området. Den 1. januar 2010 blev der derfor vedtaget en ny lov om råstoffer (Landstingslov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor). Denne lov er retsgrundlaget for forvaltningen af råstofsektoren, dvs. alle forhold vedrørende mineralske ressourcer, herunder også miljø- (såsom forurening) og naturbeskyttelse. 3.1.1 Råstofloven (2009) Den nye råstoflov (loven) svarer på mange måder til den tidligere råstoflov fra 1998, men indeholder bl.a. nye bestemmelser om miljø, natur og klima. Desuden fastslå loven, at der skal gennemføres en VVM, før der kan gives tilladelse til udvinding af råstoffer. Blandt de vigtigste aspekter i bestemmelserne i loven i forhold til VVM er bestemmelsen om miljøbeskyttelse. Dette er inkluderet i kapital 13, som er opdelt i tre sektioner omkring miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse og naturbevaring. I henhold til miljøbeskyttelse er følgende bestemmelser af særlig betydning for mineprojektet ved Citronen: • Der skal benyttes de bedste tilgængelige teknikker, herunder de mindst forurenende anlæg, maskiner, udstyr, processer og teknologier (§53). • Ved valg af foranstaltninger til at forebygge og afbøde forurening, bør man være opmærksom på miljøet på stedet, og hvordan metaller og andre forurenende stoffer kan have indflydelse på bestemte arter og økosystemer (§53). 15 • Ved valg af område skal det valgte sted placeres, hvor forureningen har mindst indvirkning på miljøet. Ved valg af maskiner og arbejdsprocesser skal den bedst tilgængelige teknik vælges, som skaber mindst forurening, emissioner og affald (§53). I afsnittet om klimabeskyttelse fastsætter loven, at når regeringen i Grønland træffer beslutning om godkendelse af etablering og drift af et anlæg, lægges der vægt på, at de overvejelser, der er truffet, skal medvirke til at undgå en negativ indvirkning på klimaet (§56). I afsnittet i loven om naturbeskyttelse fastsætter loven, at ved tildeling af en licens til godkendelse af en aktivitet, lægger den grønlandske regering vægt på hensynet til at undgå forringelse af naturen og arternes levesteder i udpegede nationale og internationale naturbeskyttelsesområder, samt forstyrrelse af arterne i de områder, der er udpeget (§ 60). Kapitel 15 i loven handler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). I § 73 anføres det, at udnyttelse af mineraler kun kan tildeles, når der er foretaget en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og den er blevet godkendt af den grønlandske regering. Det er endvidere foreskrevet, at den grønlandske regering vil fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet af VVM (§ 74, 3). Disse bestemmelser findes i øjeblikket som Retningslinjer fra Råstofdirektoratet - for udarbejdelse af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM)-rapport om udnyttelse af råstoffer i Grønland (2. udgave, januar 2011). Der har været to ændringer af råstofloven, der blev vedtaget i december 2012 og juni 2014. Ændringen i december 2012 medførte at Råstofdirektoratet (BMP) blev nedlagt og udskiftet med dannelsen af Råstofforvaltningen (MRA). Råstofforvaltningen består af Råstofstyrelsen (MLSA) og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) i januar 2013. Ændringen i juni 2014 handlede om ændringer i offentlige høringer for VVM og VSB. For at opnå en udnyttelsestilladelse, skal Ironbark ansøge om sådan en licens hos Råstofdirektoratet i henhold til bestemmelserne i afsnit 16 i loven. Ansøgningen om en udnyttelsestilladelse skal ledsages af en række dokumenter, herunder: • En erklæring om at aflejringen ved Citronen Fjord er kommercielt bæredygtigt, og at Ironbark agter at udnytte aflejringerne. • Et lønsomhedsstudie af aflejringerne i Citronen Fjord, hvorpå erklæringen er baseret. • En vurdering af virkningerne på miljøet. • En vurdering af social bæredygtighed, herunder en samarbejdsaftale (IBA) med de offentlige myndigheder. 16 3.1.2 Nordøstgrønlands nationalpark Tolv områder i Grønland er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Dette inkluderer Nordøstgrønlands nationalpark (figur 3). Med et areal på 972.000 km2 er dette den største nationalpark i verden, hvoraf 200.000 km2 er sne og isfrit om sommeren. Citronen Fjord er beliggende i den nordlige del af nationalparken. Nationalparken blev oprettet den 22. maj 1974 og har ingen permanent befolkning. Om vinteren er personalet på de tre små militærbaser, en civil vejrstation og en forskningsstation (der er omkring 30 mand) de eneste indbyggere i nationalparken. Dette tal stiger om sommeren, når mange forskere arbejder i nationalparken. Figur 3. Nordøstgrønlands nationalpark (kort fra Aastrup m. fl. 2005) 17 Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet er ansvarlig for administrationen af alle beskyttede områder i Grønland, herunder Nordøstgrønlands nationalpark. Ansøgninger om forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineraler i nationalparken administreres i henhold til Råstofloven. Den fremtidige forvaltning af nationalparken drøftes i øjeblikket i Grønlands regering. En række rapporter er udarbejdet, der giver nye oplysninger om forekomsten af flora, fauna og levesteder i nationalparken, især Aastrup m. fl. (2005), Aastrup & Boertmann (2009) og Boertmann & Nielsen (2010). Af betydning er det blevet foreslået at opdele nationalparken i tre forvaltningsniveauer: 1. Artsspecifikke kerneområder (dvs. "hot-spots for biologisk mangfoldighed"), som ofte er af mindre størrelse og med ikke præcise definerede grænser (f.eks. moskusoksers område). 2. Fauna- og florabeskyttede områder, der er større områder ofte med mange specifikke kerneområder eller særlige naturtyper. 3. Nationalparken uden for de specifikke kerneområder samt fauna- og floraområder. Ifølge disse forventede forvaltningsniveauer vil det foreslåede projekt blive forvaltet inden for niveau tre, da det er placeret uden for artsspecifikke kerneområder og faunabeskyttede områder (figur 4). Figur 4. Beskyttelsesområder for fauna og flora i den nordlige del af nationalparken (Aastrup & Boertmann 2009). Det fauna- og florabeskyttet område, der ligger nærmest Citronen Fjord, er område 16 (figur 5). Dette omfatter en række artsspecifikke kerneområder for følgende dyrearter: moskusokse, kortnæbbet gås, 18 lysbuget knortegås, ismåge og fjeldørred. Det omfatter også græsarten Puccinellia bruggemanni. I betragtning af de store afstande (> 50 km) til de nærmeste kerneområder samt fauna- og floraområder, er det usandsynligt at projektet kan påvirke floraen og faunaen i disse områder. Figur 5. Positionen af artsspecifikke kerneområder for pattedyr, fugle og græsarten Puccinellia bruggemanni i fauna- og florabeskyttelsesområdet nr. 16 (Aastrup & Boertmann 2009). 3.2 Internationale forpligtelser Grønland har ratificeret en række internationale konventioner om natur og biodiversitet gennem sit medlemskab af rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne). Grønland deltager også i forskellige fora for internationalt samarbejde. Konventionerne og de international fora omfatter følgende: • Konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) om bevaring af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og rimelig og retfærdig fordeling af fordelene ved genetiske ressourcer. • Washington-konventionen/konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) om bæredygtig handel med truede dyr og planter. 19 • Den internationale Hvalfangstkommission om bevaring af hvalbestande, herunder at sætte grænser for antal og størrelse af hvaler, der kan fanges. • Ramsar-konventionen om beskyttelse af vådområder af international betydning. • Bevarelse af arktiske dyr og planter (CAFF), som er Arktisk Råds arbejdsgruppe om biodiversitet med mandat til at håndtere bevaring af arktisk biodiversitet, og formidle resultaterne til regeringer og beboerne i Arktis, og bidrager til at fremme praksis, der sikrer bæredygtighed for levende ressourcer i Arktis. • Den Nordatlantiske Havpattedyrskommissionen (NAMMCO) er en international organisation for samarbejde om bevarelse, forvaltning og undersøgelse af havpattedyr i Nordatlanten. • Canadisk/grønlandsk fælleskommission om bevarelse og forvaltning af hvid- og narhvaler (JCNB) indsamler oplysninger og giver anbefalinger, hvad angår den maksimale årlige fangst af narhval og hvidhval. • Den internationale naturbeskyttelsesunion (IUCN) er en international organisation dedikeret til bevarelse af naturressourcer. IUCN udgiver en "Rødliste", der indsamler oplysninger fra et netværk af miljøorganisationer for at vurdere, hvilke arter der er mest truet. • UNESCO’s verdensarvkonvention er et globalt instrument til beskyttelse af lokaliteter af kultur- og naturarv. I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCO World Heritage List. • UNESCO’s verdensnetværk af biosfærereservater, der dækker internationalt udpegede beskyttede områder, der er kendt som biosfærereserver, herunder programmet mennesket og biosfæren (MAB). • Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (Bonn-konventionen) er en mellemstatslig traktat, der har til formål at bevare terrestriske, hav- og vandrefuglearter i hele deres udbredelsesområde. • De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) er en international miljøtraktat, hvor udviklingslandene er forpligtet til at træffe foranstaltninger, der tager sigte på at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren og at yde bistand til udviklingslandene. 20 • Aftale om bevaring af isbjørne. En international aftale mellem staterne i den arktiske region, som beskytter isbjørne i de arktiske lande. • Cirkumpolar beskyttelsesstrategi for edderfugle sigter mod at beskytte edderfugle i de arktiske lande. Af disse forpligtelser er Ramsar-konventionen, CBD IUCN og UNESCO’s verdensnetværk af biosfærereservater af særlig relevans for projektet, som omtalt nedenfor: Ramsar-konventionen - Grønland har udpeget 11 Ramsarområder. Disse områder skal bevares som vådområder og bør indarbejdes i den nationale naturbeskyttelseslovgivning, men dette er endnu ikke blevet gjort i Grønland. To af stederne er placeret inde i Nordøstgrønlands nationalpark (Kilen og Hochsletter) (figur 6). Disse vådområder af international betydning er placeret mere end henholdsvis 300 og 800 km fra Citronen Fjord. Der forventes ikke at være nogen indvirkning på grund af de store afstande mellem Ramsarområderne og projektområdet. Figur 6. Placeringen af Ramsarområderne 10 og 11 i Nordøstgrønlands nationalpark (Aastrup & Boertmann 2009). Konventionen om biologisk mangfoldighed – vejleder nationale strategier og politikker, og implementerer temaer såsom bæredygtig anvendelse og forsigtighedsprincipper. Den anvendelse for projektet vil være igennem implementering af nationale love og bestemmelser, især Råstofloven. 21 Den internationale naturbeskyttelsesunion – lister over truede arters status (IUCN’s rødliste). Der findes en række arter fra denne liste i projektområdet. Status for disse arter i projektområdet er beskrevet i afsnit 5.8. UNESCO’s verdensnetværk af biosfærereservater – omfatter Nordøstgrønlands nationalpark, hvor projektet er beliggende. UNESCO’s biosfærereservater findes i forskellige lande på tværs af alle regioner i verden, og er beregnet til at vise et afbalanceret forhold mellem menneske og natur (f.eks. bæredygtig udvikling). 3.3 Transportbestemmelser Se afsnit 6.7.1. 22 4 4.1 VVM-PROCESSEN VVM-retningslinjer for minedrift Råstofstyrelsen har udstedt retningslinjer for udarbejdelse af en rapport for vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) omkring udnyttelse af råstoffer. Retningslinjerne angiver en række emner og spørgsmål, der skal dækkes i løbet af VVM-processen. Heriblandt: • En miljømæssig baggrundsundersøgelse, der indebærer indsamling af data to til tre års baggrundsdata før minedrift. • Udarbejdelse af en detaljeret plan (plan for undersøgelse) for VVM-processen, der skal indsendes til Råstofdirektoratet forud for processens start, og som har en indholdsfortegnelse. • En VVM skal dække følgende: ikke-teknisk sammendrag, introduktion af projektet, beskrivelse af miljøet, en beskrivelse af alle mineprojektets faser, en vurdering af virkninger på miljøet, en miljømæssig forvaltningsplan, en miljømæssig overvågningsplan, kommentarer fra den offentlige høring, konklusioner og referencer. • En VVM skal indeholde en beskrivelse af den kemiske sammensætning, potentiel syredannelse og økologiske toksikologiundersøgelser af malm, affald og tailings. • De kemiske koncentrationer bør sammenlignes med de internationale retningslinjer, der er aftalt med Råstofstyrelsen. 4.2 • Forstyrrelse af det naturlige miljø skal vurderes. • Offentligheden skal inddrages i hele processen. Plan for undersøgelse I juni 2010 engagerede Ironbark miljøkonsulentfirmaet Orbicon til at udarbejde et udkast til plan for undersøgelse af en VVM. Formålet med dette dokument var at give Råstofstyrelsen tilstrækkelige oplysninger til, at den foreslåede VVM-proces for projektet kan godkendes, som det kræves af Råstofstyrelsens retningslinjer for en VVM. Plan for undersøgelsen omfattede en kort beskrivelse af projektet, en indholdsfortegnelse for udkastet til en VVM, en liste over undersøgelser, der allerede er iværksat i Citronen Fjord-området og andre undersøgelser, der er relevante for VVM-processen, en 23 liste over de undersøgelser, der skal udføres i 2010, hvilket vil bidrage med væsentlige oplysninger til VVM-rapporten og et teknisk notat, der beskriver den planlagte geokemiske prøvetagning. Ud over de undersøgelser, der allerede er gennemført i Citronen Fjord, blev det foreslået i planen for undersøgelsen, at følgende yderligere undersøgelser skulle udføres: 1. Geokemiske undersøgelser – Et geokemisk testprogram til at bestemme potentialet for syredannelse og udvaskning af metaller i forbindelse med projektets gråbjerg, malm og tailings. 2. Toksikologisk test – Et toksikologisk testprogram til at identificere koncentrationsniveauer for potentielt giftige materialer fra tailings, der er farlige for vandlevende organismer. 3. Modellering af støvspredning – En model for forventet støvspredning vil blive udarbejdet. 4. Hydrologisk undersøgelse – Data om vandstrømmen og vandkemi i floder og vandløb vil blive indsamlet med henblik på at beregne den årlige afstrømning. Dette vil gøre det muligt at bestemme koncentrationer af grundmetaller i Østre elv, især for zink før eventuel minedrift i nedbørsoplandet 5. Undersøgelse af fjeldørred – Data om udbredelsen af fjeldørred i projektområdet vil blive indsamlet. Undersøgelsen vil omfatte de nedre dele af Østre og Esrum elv samt søen Platinova, hvor ørreder tidligere er blevet observeret. I juni 2010 modtog man bekræftelse fra Råstofstyrelsen (Råstofdirektoratet) om, at planen for undersøgelsen var godkendt. De supplerende undersøgelser er efterfølgende blevet gennemført og indgår i VVM’en. 4.3 Offentlig høring Efter foreløbig godkendelse fra Råstofstyrelsen vil denne VVM blive gjort tilgængelig for kommentarer fra offentligheden. Rapporten vil blive offentliggjort på Råstofstyrelsens hjemmeside, og vil blive stillet til rådighed efter Råstofstyrelsens retningslinjer. Udnyttelsestilladelsen og godkendelserne kan kun udstedes af Råstofstyrelsen efter en grundig evaluering af VVM’en, som varetages af Råstofstyrelsen og Dansk Center for Miljø og Energi (DCE). Desuden skal eventuelle berørte organisationer og myndigheder samt offentligheden have mulighed for at udtrykke deres mening om vurderingen, som nævnt i § 61 (1) og § 61 (2) i loven. Kommentarerne vil blive evalueret og tages med i beslutningsprocessen, og vil indgå i den endelige udgave af VVM-rapporten. 24 5 EKSISTERENDE MILJØ Råstofstyrelsen kræver to til tre års miljømæssige baggrundsundersøgelser, der fyldestgørende beskriver området forud for projektets start (Råstofdirektoratet, 2007). Forud for 2010 er der blevet udført detaljerede baggrundsundersøgelser i to år, der blev afsluttet i Citronen Fjord-området i 1994 og 1997 (Glahder og Asmund, 1995 og Glahder, 1998), såvel som en rekognosceringsundersøgelse i 1993 (Glahder og Langager, 1993) og havvandsprøvetagninger i Citronen Fjord i vinteren 1995 (Johansen og Asmund, 1995). I 2010 gennemførte Ironbark og Orbicon en anden baggrundsundersøgelse af projektet i sommermånederne juli-september (se bilag 1). En beskrivelse af de obligatoriske undersøgelser i Citronen Fjord-området til dato er vist nedenfor, med prøvetagningen sammenfattet i tabel 1: 1. Glahder og Langager (1993) – Rekognosceringsundersøgelsen af Citronen Fjord, der blev udført i 1993, havde til formål at undersøge områdets særlige karakteristika og indsamle oplysninger til at udforme baggrundsundersøgelsen. I de indsamlede oplysninger indgår dybdeforhold (maks. 80m) i Citronen Fjord, målinger af vandstrømmen i Øst elv og Esrum elv, ferskvands- og havvandsprøver, observationer af fauna, kortlægning af områder med vegetationsdække, samt indsamling og identifikation af 48 højere plantearter i Citronen Fjordområdet. 2. Glahder og Asmund (1995) – Den første miljømæssige baggrundsundersøgelse, der blev udført i juli og august 1994, omfattede prøvetagning af vand og sediment fra Østre elv og Esrum elv, fire vandsøjlestationer fra Citronen Fjord (0, 2, 5, 10, 15, 20, 30, 50, 75 og 100 m dybde) og 30 overfladestationer, havsedimenter fra Citronen Fjord, én fiskeart fra Citronen Fjord (hornulk – Myoxocephalus quadricornis), tang fra Citronen Fjord (Laminaria sp) og opportunistiske muslinger, der sad fast på tangen, højere planter (Dryas integrifolia, Salix arctica og Poa sp.) og animalske ekskrementer: halsbåndslemming (Discrostonyx torquatus), snehare (Lepus arcticus) og moskusokser (Ovibos moschatus). Desuden blev der registreret observationer af flora og fauna fra Citronen Fjord-området samt foretaget vandstrømningsmålinger fra Østre elv for at muliggøre beregning af vandføringen. a. Ferskvandsprøver fra Østre elv og Esrum elv blev analyseret for zink, hvor udvalgte prøver også blev analyseret for kadmium, bly og kobber. Havvandsprøver blev udtaget på forskellige dybder og blev analyseret for zink, kadmium, bly og kobber. Udvalgte prøver af tang (Laminaria sp.) og leverne fra fisk (M. quadricornis) blev analyseret for 25 zink, kadmium, bly, kobber og kviksølv. Alle andre prøver opbevares frosne på DCE (Danmark) og mangler at blive analyseret. 3. Johansen og Asmund (1995) – Arbejdet fokuserede på at fortsætte og udvide vandprøvetagningen i havvandsøjlen i Citronen Fjord for at fange sæsonvariation af metalkoncentrationer ved hjælp af stikprøver i april. Vandprøver fra Østre elv blev også indsamlet af DCE i sommeren 1995 for analyse af zinkkoncentrationer. 4. Glahder (1998) – Den anden miljømæssige baggrundsundersøgelse blev gennemført fra den 31. juli til den 13. august 1997. Stikprøver blev indsamlet som under baggrundsundersøgelsen i 1994 med undtagelse af sedimenter fra Citronen Fjord og overfladehavvandet. Der blev også taget vandprøver og målinger af vandstrømmen i Østre elv i 1994. Alle vandprøver (hav og fersk) blev kun analyseret for zinkkoncentration. Resterende stikprøver opbevares af DCE. 5. Ironbark 2010 baggrundsundersøgelse – Den tredje miljømæssige baggrundsundersøgelse af Citronen Fjord-området (bilag 1) blev foretaget i 2010 af Ironbark og Orbicon. Den blev nøje udført med udgangspunkt i tidligere baggrundsundersøgelser, der blev foretaget af Glahder og Asmund (1995) og Glahder (1998). Følgende prøver blev taget: a. Citronen Fjord – Fire havsøjlestationer – 0, 2, 5, 10, 15, 20, 30, 50, 75 og 100 m dybde (eller til maksimal dybde). b. Østre elv og Esrum elv – vand og sediment. Permanente stationer i Østre elv og Esrum elv fra 2. juni - 18. august for at indsamle variationer i metalkoncentrationen c. Søen Platinova – sediment og vand. d. Havfisk – hornulk (Myoxcephalus quadricornis) og fjeldørred (Salvelinus alpinus) (lever) fra Citronen Fjord. e. Tang (Laminaria sp.) fra Citronen Fjord. f. Jordprøver fra fem stationer placeret rundt omkring i Citronen Fjord-området. g. Højere planter – arktisk pil (Salix arctica), entired – grønlandsk fjeldsimmer (Dryas integrifolia) og purpur-stenbræk (Saxifraga oppositifolia). h. Dyreekskrementer fra snehare (Lepus arcticus) og moskusokser (Ovibos moschatus). i. Observationer af flora og fauna. j. Der er blevet indsamlet meteorologiske data siden 2008 – parametrene omfatter vindretning, vindhastighed, tør temperatur og nedbør. k. Der blev indsamlet referenceprøver fra to steder langs Frederick E. Hyde Fjord, hvor påvirkningen af den foreslåede minedrift blev anset for usandsynlig. Brugen af referencesteder gør det muligt at skelne ændringer, som følge af gennemførelsen af 26 projektet fra naturlige ændringer og mulige ændringer, som følge af andre menneskelige påvirkninger. De to steder er Depotbugten, der ligger ca. 20 km øst for Citronen Fjord og FEHF (vest), der ligger ca. 2 km vest for Citronen Fjordens udmunding. Prøver bestod af havvandsøjler, havsedimenter, tang (Laminaria sp.), jord, højere planter (S. arctica, D. integrifolia, S. oppositifolia), dyreekskrementer (L. arcticus og O. moschatus) og fysisk-kemiske data. Alle hav- og ferskvandsprøver blev analyseret for en komplet række af metaller og større ioner. Et repræsentativt udvalg af sedimentprøver fra hav- og ferskvand fra 1994, 1997 og 2010 er i øjeblikket ved at blive analyseret for udvalgte analyser. Alle andre prøver opbevares i øjeblikket hos DCE før analyse. Tabel 1. Oversigt over prøvetagninger for alle baggrundsundersøgelser ved Citronen Fjord. Stikprøvetype 1994 1995 1997 2010 Vand fra Østre elv X X X X Vand fra Esrum elv X X X Vand fra søen Platinova X Sediment fra søen Platinova X Sediment fra Østre elv X X X Sediment fra Esrum elv X X X Havvand (CF) X X X Havsediment (CF) X Højere planter X X X Dyreekskrementer X X X Tang X X X Fisk X X X Jord X X X X Reference – havvandssøjle X Reference – sediment (hav) X Reference – tang X Reference – planter X Reference – dyreekskrementer X Reference – jord X Observationer af fauna X X X 27 5.1 Klima Der findes kun begrænset data fra Citronen Fjord-området, fordi klimadata kun blev registreret i løbet af et par år i midten af 1990'erne og fra 2007 til nu. Men det overordnede vejrforhold svarer meget til Kap Moltke i South Peary Land 110 km syd for Citronen Fjord, hvor data fra 1973 til 2002 for nylig blev offentliggjort (Mortensen 2003). Vejrstationen ved Kap Moltke ligger på bredden af Independence Fjord. Der er midnatssol fra midten af april til begyndelsen af september og total mørke fra midten af oktober til slutningen af februar. Den årlige gennemsnitstemperatur ved Kap Moltke er -14,7 °C og gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned, juli, er 5,5 °C. Gennemsnitstemperaturen for de tre koldeste måneder, januar, februar og marts, er henholdsvis -30,3 °C, -30,2 °C og -29,9 °C. Den laveste temperatur, der er blevet registreret ved Kap Moltke i perioden fra 1973 til 2002, var -46,1 °C. Der er ikke blevet registreret nedbør (primært snefald) ved Citronen Fjord eller ved Kap Moltke. På Station Nord, 270 km sydøst for Citronen Fjord, er den årlige gennemsnitsnedbør 190 mm, og nedbøren ved Citronen Fjord er sandsynligvis i samme størrelsesorden, dvs. mellem 100 og 200 mm om året. Figur 7 viser vindhastigheder og vindretninger ved Citronen Fjord ud fra data fra november 2008 – juli 2009 og juli 2010 – september 2010. Storme registreres normalt kun om efteråret og vinteren, og kommer fra en sydlig eller nordlig retning. Vindene fra syd var typisk relativt varme og tørre føhnvinde fra indlandsisen, som medvirkede til temperaturstigninger på 10-20 °C inden for en forholdsvis kort tidsperiode. 28 Figur 7. Vindrosen er baseret på vindmålinger ved Citronen (november 2008 - juli 2009 og juli 2010 – september 2010) 5.2 Topografi Det foreslåede projekt er beliggende ved Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland. Citronen Fjord er en lille udstikker af Frederick E. Hyde Fjord, og er beliggende på 83 grader nord og 28 grader vest (figur 8). Peary Land er ubeboet af mennesker. Den nærmeste beboelse er Qaanaaq i Nordvestgrønland næsten 1.000 km væk. En lille militær- og forskningsbase, Station Nord, ligger 240 kilometer sydøst for Citronen Fjord. Projektet ligger i bunden og på østbredden af Citronen Fjord i krydset mellem to glaciale dale, hvor Esrum elv og Østre elv løber, og er omgivet af nøgne bjerge på op til 1.000 m. De glaciale dale er fyldt med morænejord, som er blevet udhulet i terrasser, mens bunden af bjergsiderne er dækket ansamlinger af nedfaldne klippestykker. Citronen Fjord i sig selv er en vandfyldt gletsjerdal. Det meste af området ligger under 600 m højde med højere bjerge kronet af lokale gletsjerkapper i gennemsnit på over 1.100 m. Citronen Fjord-området består af udstrakte golde landskaber med klippebunds- og kampestensområder. Der findes store områder med mønstret jord, stenringe, flydejord og solifluktion på de fleste skråninger mod Citronen Fjord. Permafrost er udbredt i Citronen Fjord-området og strækker sig til dybder på flere hundrede meter. På jorden er tegnene på permafrost synlige, hvor frostbobler og mønstret jord er almindeligt forekommende. 29 Figur 8. Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland 5.3 Geologi Zink- og blyaflejringerne ved Citronen er vært for sedimenter i det nedre palæozoiske Franklinske Bassin (figur 9). Aflejringerne menes at være af typen Sedimentære-Exhalative (SEDEX) og syndepositional med afsætningen ved dannelse. Geologien i Nordgrønland er sammenlignelig med dele af Nordøstcanada, som også rummer flere store aflejringer med grundmetaller i typen SEDEX og karbonatbjergart. 30 Figur 9. Geologisk stratigrafisk søjle for Citronen Fjord I Øvre Ordovicium-Nedre Silurian Amundsen Land Gruppe findes sulfiderne i båndede lag. Denne gruppe består af muddersten og kiselskifer, der er indlejret på steder med turbiditter og kalkholdige sammenhobninger af karbonat, der oprindeligt blev ført med strømmen. Strømme af karbonatrester er nyttige stratigrafiske markører og findes ved Citronen Fjord mellem alle større sulfidrige horisonter. Den stratigrafiske søjle fremhæver perioder med massive sulfidrige aflejringer i relation til den regionale geologi. Erosion i det umiddelbare fjordområde og langs Trolle Land Fault Zone, som strækker sig til den sydøstlige del af aflejringen, har afsløret et stort tværsnit af rimelig stor tykkelse i geologien i projektområdet (figur 10). I det centrale strandområde er den "eroderede dal” overlejret af moræneler/ukonsolideret materiale, at det kan kaldes overjord. 31 Figur 10. Lokal geologi ved Citronen Fjord (se figur 9, stratigrafisk søjle, for nøgleord). 5.3.1 Aflejringstyper Citronen Fjord er et eksempel på typen Sedimentære-Exhalativ (SEDEX). Sedex-aflejringer er dannet i undersøiske miljøer med udfældning af sulfider fra metalholdige væsker, der blev indført på havbunden gennem underliggende frakturer, der fungerer som metalholdige væskekanaler. Store mængder af svovl udfældes (hovedsageligt som pyrit) og fokuseres omkring ventilationsområderne eller ”forhøjningerne” på havbunden. Zink- og blyholdige sulfider ved Citronen er lokaliseret som båndede horisonter inden i disse større sulfidophobninger. 32 5.3.2 Mineralisering Mineraliseringen af malm er domineret af pyrit med forekomster af variable mængder zinkblende ((Zn/Fe) S) og i mindre grad galenit (PbS) som sulfidarter. En mindre mængde kobberkis (CuFeS2) er blevet dokumenteret, og som menes at være dannet under remobilisering og berigelse af primær lagdelt båndet mineralisering. Der er ikke blevet identificeret kobber (Cu) eller sølv (Ag) af økonomisk betydning i forbindelse med den massive sulfide mineralisering. Primær mineralisering (massive sulfider) er generelt finkornet til mellemkornet, svagt til moderat lagdelt og parallelt med regionalt aflejrede sedimenter. Bjergstenartens mineralogi er silt og ler fra muddersten, der er aflejret samtidigt med den sulfide mineralisering. Der er i øjeblikket identificeret tre særskilte mineraliseringsområder (figur 11): • Discovery – hvor mineralisering først blev opdaget som ragende op over jordoverfladen. Niveau 1, 2 og 3 sulfider forekommer og er overfladisk af natur. • Strand – under områdets vigtigste strand i bunden af fjorden. Niveau 1, 2 og 3 forekommer i området. Mineralisering findes overvejende inden for niveau 2- og 3-horisonter, som er helholdsvis 110 og 180 m under jordoverfladen. • Esrum – under Esrum elven og den tilstødende bakkeside. Mineralisering er overvejende niveau 2og 3-sulfider, som er de samme horisonter som er ved Strand- og Discovery-zonerne. Mineraliseringen ved Citronen har gjort boringen begrænset, og skæringspunkter viser, at stranden og Esrum er sammenhængende af natur. En omfattende geoteknisk vurdering af minens udformning er blevet afsluttet for at sikre, at minen kan drives på sikker vis og være forenelig med de omkringliggende naturlige strukturer på Citronen, herunder fjorden (dele af minen vil være under havets overflade). For at sikre et sikkert arbejdsmiljø, vil minedrift kun ske inden for de tilladte afstande fra havet for at bibeholde en frossen sektion af jord mellem minen og fjorden. Forholdene i minen vil være som omgivelserne, dvs. frost. Der vil ikke være nogen form for opvarmning af luften i minen. 33 Figur 11. Mineraliseringsområder ved Citronen 5.4 Jordarter Områder med hæmmet afvanding i Citronen Fjord-området har fugtig jord med ophobninger af organisk stof synligt i nogle områder, såsom dem med løvfældende dværgbuske som Salix arctica. Sammenlignet med andre terrestriske økosystemer, har arktiske økosystemer med busktundra en høj andel af mikrobielle faste næringsstoffer i jorden i forhold til de mængder, der er fastsat i vegetationen (Jonasson m.fl., 1999). Dette skyldes, at de fleste arktiske økosystemer har store forekomster af næringsmiddelholdigt organisk materiale i jorden og lav plantebiomasse, samtidig med at frigivelsen af næringsstoffer fra jordens organiske stoffer er langsom på grund af miljømæssige begrænsninger for nedbrydning, parret med høj immobilisering af næringsstoffer af jordens mikroorganismer (Jonasson m.fl., 1998 og Shaver m. fl., 1996). Citronen Fjord-området indeholder store områder af mønstret jord, stenringe, jordfyldte sprækker og blotlagte klipper. De områder, der er i stand til at understøtte jordbunden, har arktisk tundrabuskads med rødder tæt på jordens hårde overflade. Jordbunden er hovedsagelig tynd (<5 cm) og med grus, der typisk opsamles langs elvdalene tæt på Citronen Fjord eller andre beskyttede områder, der kan fastholde den fugtige jord. 34 5.5 Permafrost og grundvand Projektet er beliggende i et område med kontinuerlig permafrost. Øverste del af permafrosten, permafrostlaget, ligger generelt cirka en meter under terrænet i løbet af juli og august. Dette svarer til et aktivt lag med en maksimal tykkelse på cirka en meter. Omfanget af det aktive lag vil afhænge af jordbundsforholdene. Det aktive lag kan om sommeren nå tykkelser på op til 1,5 m i grovmaterialer, såsom grus. Under den kolde årstid er den øverste del af permafrostlaget i nærheden af eller ved terrænet, og det aktive lag er helt frosset. Temperaturmålere blev installeret i projektområdet i løbet af 2010, som viste temperaturer under frysepunktet ned til 180 m dybde. I de områder, hvor der er kontinuerlig permafrost, kan det øverste lags placering have en stor indvirkning på vandforholdet. Intakt permafrost er en uigennemtrængelig vandgrænse. Under den kolde årstid er permafrostlaget omtrent på terrænniveau, hvilket forhindrer vandgennembrud. I takt med at sæsonen skifter og det bliver varmere, bevæger permafrostlaget sig ind i jorden/gruset efterhånden som det aktive lag udvikler sig. Sneen smelter og nedbør gennemtrænger det aktive lag og strømmer sidelæns (omtrent parallelt med både jordens terræn og permafrostlaget). Under de varmeste måneder, når det aktive lag har nået sit maksimale omfang, kan en stor procentdel af nedbøren blive ført gennem det aktive lag og svække elvens vandhydrografi/maksimale strømning. Den årlige cyklus med frost/optøning har også indflydelse på kontakttiden mellem vand og sten/klippe og dermed resultatet af vandets kvalitet. 5.6 Overfladevandsressourcer På grund af den meget lave nedbør i Peary Land (ca. 200 mm/år), er der kun få vådområder, og de er begrænset til steder, hvor skråninger og jordbundsforhold holder på vandet fra smeltende isafstrømning i de øvre lag. Der findes mange vandløb i hele området, som primært strømmer i snesmeltningsperioden i juni-juli. 5.6.1 Søen Platinova Søen Platinova er den eneste ferskvandssø i umiddelbar nærhed af projektet. Dette er en lille, afrundede fordybning, der tilføres vand ved nedbør og smeltning af det aktive lag, der omgiver søen. Søen rummer ca. 0,5 mio. m3 vand. Den maksimale dybde er ca. 11 m, og søen er isfri om sommeren. En tilsluttende afvandingskanel angiver, at Østre elv får vand fra søen Platinovas udløb under afstrømningsperioder, men passagen af vand i kanalen er begrænset på grund af den lave årlige nedbør, og kanalen forbliver typisk tør i det meste af sæsonen. Søen har en bestand af sedentære fjeldørreder. 35 5.6.1.1 Søen Platinova – Vandkvalitet Tabel 2 viser baggrundsundersøgelsens prøver af vandkvaliteten i søen Platinova i forhold til retningslinjerne for Grønlands og Canadas vandkvalitet. Koncentrationerne af alle metaller er lave, idet alle vandparametre for søen er under de vejledende niveauer. Tabel 2. Metal (i alt) og næringsstofkoncentrationer fra søen Platinova ved 0, 6 og 10 m dybde i forhold til Grønlands retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011) og Det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). Parameter (µg/l) CCME BMP 0m Søen Platinova 6m 10 m (2007) (2011) Zink <0,5 <0,5 2,1 30 10 Bly <0,1 <0,1 0,1 1-7 2 Jern 0,013 0,01 0,044 300 30 Kobber 0,2 0,2 0,4 2-4 3 Kadmium <0,005 <0,005 <0,005 0,017 0,2 Arsenik 0,1 0,1 0,1 5 5 Aluminium 17 14 34 5-100 NA Nikkel 0,2 0,3 0,2 25-150 5 P i alt <10 <10 <10 20 - <20 <20 <20 - - <10 <10 <10 - - Ammonium (NH 4 +) - Nitrat (NO 3 ) *Vandprøver blev taget den 17. august 2010. 5.6.2 Østre elv Østre elv løber gennem projektområdet, krydser en stor alluvial flodslette, før den løber ud i Citronen Fjord. Østre elvs afløb skabes af nedbør og grundvand efter smeltning af det øverste aktive permafrostlag, men den vigtigste vandkilde er fra smeltesne og tilførsel fra lokale gletsjere. På grund af de sjældne nedbørsperioder i området, er det tydeligt, at den direkte afstrømning hovedsageligt styres af luftens temperatur og solstråling. Dette illustreres af den markante stigning i 2010, hvor Østre elv løber kort efter den daglige gennemsnitstemperatur stiger til over frysepunktet (figur 12). Elven løber kun fra juni til november, når temperaturerne er forholdsvis forhøjede. Vandet i elven er klart det meste af tiden, men under varmere perioder, skaber den øget tilstrømning fra smeltende lokale gletsjere turbiditeten. 36 Figur 12. Korrelation mellem vandstrømningen og lufttemperaturen. Den samlede vandføring i Østre elv i 2010 blev skønnet til 15.671.648 m3. Vandstrømmene startede den 2. juni (dag nul) og fortsatte i 106 dage til den 15. september. Den maksimale daglige vandføring skete den 26. juli, hvor 245.376 m3 blev registreret. Det skal dog bemærkes, at vandføringen i Østre elv ikke er stabil gennem sæsonen som følge af variationer i afsmeltningen som beskrevet ovenfor. Vandføringen var skønsmæssigt meget højere i tidligere baggrundsundersøgelser, med en maksimal daglig vandføring på skønsmæssigt over 3.500.000 m3 i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) og over 9.000.000 m3 i 1997 (Glahder, 1998). På grund af vanskeligheden ved at opnå en sikker vandstrømningsmåling i 2010, forventes det, at værdien for den samlede vandføring kunne have +/25-50 fejl, og må dermed betragtes som en konservativ værdi. 37 5.6.2.1 Østre elv – Vandkvalitet Østre elv passerer over sulfide blotlagte forekomster (dvs. gossans), hvilket resulterer i frigivelse af forhøjede metalkoncentrationer i elven, og i sidste ende i Citronen Fjord. Inden for Østre elvs bassin føres afstrømningen fra bakketoppe og den overfladiske grundvandsstrømning over og gennem gossans, før vandet løber ud i Østre elv, hvormed mængden af metal/metalloid øges. Under baggrundsundersøgelsen i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) blev et dagligt målepunkt i Østre elv (V1) etableret, og vandprøver blev indsamlet og vandstrømningsmålinger blev foretaget hver dag under feltsæsonen, som varede fra den 8. juni til den 22. august 1994. Ferskvandsprøver og havvandsprøver blev analyseret for samlet kadmium, kobber, bly og zink. Den gennemsnitlige samlede zinkkoncentration var 161 mikrogram per liter (µg/l) i prøvetagningsperioden (tabel 3). Tabel 3. Daglige målinger af de samlede metalkoncentrationer i Østre elv (1994, 1997, 2010). Enheder i µg/L Al As 1994 Antal prøvetagninger Gennemsnit Min. (påvist) Maks. Median Standardafvigelse 1997 Antal prøvetagninger Gennemsnit Min. (påvist) Maks. Median Standardafvigelse 2010 Antal prøvetagninger Gennemsnit Min. (påvist) Maks. Median Standardafvigelse Cd Cu Fe Hg Ni Pb Zn 19 0,86 0,01 2,8 0,74 1,0 76 161 0,80 2.445 5,1 414 Østre elv (V1) 8. juni til 22. august 18 17 0,91 2,2 0,06 0,03 2,1 7,5 1,0 2,7 0,60 2,0 Østre elv (V1) 22. juni til 11. august 26 13 0,1 37 12,7 8 Østre elv (MP-05) 2. juni til 14. august 51 93,6 4,9 663,5 37,7 148 51 0,25 0,16 0,39 0,22 0,10 51 1,6 0,01 10,9 0,05 2,9 51 0,54 0,10 2,9 0,38 0,52 51 191,9 5,3 4.025,4 51,2 595 51 ND ND ND ND ND 51 1,2 0,05 8,1 0,16 2,1 51 1,2 0,03 21,4 0,15 3,9 51 463 0,6 3.657 5,5 939 Bemærkninger: ND= Ikke registreret, tom = ikke analyseret. 38 I begyndelsen af feltsæsonen var zinkkoncentrationerne i Østre elv høje (2,45 milligram per liter [mg/l]), mens vandstrømmene var lave (figur 13). Efterhånden som sommersæsonen i 1994 skred frem, blev vandstrømmene kraftigere og zinkværdierne faldt med flere størrelsesordener. Disse tendenser tyder på, at zink og andre metaller skylles fra de oxiderede mineraliserende klipper straks ved kontakt med vand ("første skyl"), og koncentrationerne falder dermed som følge af fortynding. Figur 13. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1994. Under feltsæsonen i 1997 (Glahder, 1998) blev det daglige målingspunkt (V1) igen etableret i Østre elv, og målingerne gav en lavere gennemsnitlig zinkkoncentration (13 µg/l) end den tidligere baggrundsundersøgelse og en maksimal zinkkoncentration på 37 µg/l (tabel 3). Disse resultater tyder på, at igangsætning af prøveudtagningen den 22. juni ikke fangede det første gennemløb og at højere strømningshastigheder allerede fandtes i Østre elv på det tidspunkt, hvor den daglige prøvetagning blev igangsat (figur 14). 39 Figur 14. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1997. Baggrundsundersøgelsen i 2010, der bygger på tidligere undersøgelser, inkluderede en mere grundig analyse af vandkvaliteten på udvalgte prøvetagningssteder i hele området (Ironbark, 2010). Der blev så vidt det var muligt udført prøvetagninger de samme steder som tidligere undersøgelser, dog blev det daglige målingspunkt i Østre elv (MP-05) flyttet lidt ned (~ 50 m) i forhold til den tidligere prøvetagningsplacering (V1) hen i mod den nye bro. Den gennemsnitlige samlede zinkkoncentration på 463 µg/l (tabel 3) og den maksimale koncentration på 3,66 mg/l er forhøjet i forhold til tidligere år, som synes at relatere sig til mindre vandstrømning i Østre elv i 2010 (figur 15 og figur 16). 40 Figur 15. Vandgennemstrømning og samlet zinkkoncentration i Østre elv i 2010. Figur 16. Vandstrømningsmængder i Østre elv for 1994, 1997 og 2010. 41 Zinkkoncentrationerne fra vandprøverne i Østre elv fra 2010 er vist i figur 17 og sammenlignet med tidligere undersøgelser (1994, 1995 og 1997). Koncentrationerne i 2010 viser en lignende tendens som tidligere års prøvetagninger, hvor der er meget høje zinkkoncentrationer efter indledende afstrømning tidligt i sæsonen. 4000 3500 3000 Zink (µg/l) 2500 2010 2000 1997 1500 1995 1000 1994 500 0 0 10 20 30 40 50 Dag Figur 17 Sammenligning af zinkkoncentrationer i Østre elv i 1994, 1995, 1997 og 2010. I 2010 oplevede man skarpe stigninger i zinkmængden i Østre elv (dag 1 - 12), som tilskrives de meget høje zinkkoncentrationer, der blev observeret i Østre elv tidligt i sæsonen (maksimum 3.657 μg/l). Den maksimale zinkmængde per dag var 143,9kg, der blev observeret den 10. juni. Den kumulative zinkmængde for Østre elv vises i figur 18. En høj koncentration af zink ses tydeligt i Østre elvs første vandstrømme i de år, der blev foretaget målinger, hvilket igen illustrerer den tidlige sæsonstrømning, der indeholder hovedparten af zinken på grund af kontakten med materialet fra gossans. Den samlede zinkmængde, der blev ført ned af Østre elv fra 2. juni til 18. august 2010, anslås til at være mellem 770 og 900 kg. 42 Figur 18. Zinkmængde i Østre elv. De naturlige koncentrationsintervaller af udvalgte metaller i Østre elv i 2010 er vist i tabel 4. Koncentrationerne er sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra CCME (2007) og Råstofdirektoratet (2011). De maksimale koncentrationer af zink, bly, jern, kadmium, aluminium og nikkel i Østre elv er forhøjede sammenlignet med retningslinjerne. Tabel 4. Metalkoncentrationer (i alt) fra Østre elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra Grønland (Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). Parameter Østre elv 2010 CCME (2007) BMP (2011) 0,3 – 3.657 30 10 Bly 0,03 – 21,38 1-7 2 Jern 5,3 – 4.025 300 30 Kobber 0,10 – 2,86 2-4 3 0,00 – 10,86 0,017 0,2 0,01 – 0,39 5 5 0,1- 663 5 - 100 - 0,05 – 8,11 25 - 150 5 (µg/l) Zink Kadmium Arsenik Aluminium Nikkel Fremhævet = over niveauet sammenlignet med retningslinjer for grønlandsk vandkvalitet 43 5.6.3 Esrum sø og elv Esrum sø ligger ca. 25 km fra Citronen Fjord i de øvre dele af Esrum elvdalen. Dette er en meget anderledes sø, der er beliggende i bunden af en dal og adskiller to lokale gletsjerkapper på toppen af et højere bjergplateau. Søen får sit vand primært gennem afvanding fra de omkringliggende gletsjere. Søen tømmes af Esrum elv, som ligger vest for projektområdet, og som i sidste ende løber ud i Citronen Fjord. Da søen hovedsageligt får sit vand fra gletsjere, har vandet et højt indhold af suspenderede faste stoffer (ligesom Esrum elv). Denne elv flyder ikke igennem nogen kendte zinkmalmlegemer og har lavere koncentrationer af zink end Østre elv. På den øvre del af Esrum elven løber en gletsjer ned i dalen til et sammenløb, der blokerer Esrum elven og danner en isdæmning op til Esrum sø. Efter stigninger i solstrålingen og temperaturen i sommermånederne underminerer smeltningen af gletsjeren i sidste ende isdæmningen og det opstemte vand strømmer pludseligt ned og oversvømmer Esrum elvens flodslette. Det forventes ikke at minedriften vil påvirke Esrum Sø eller elven. 5.6.3.1 Esrum elv – Vandkvalitet De naturlige koncentrationsintervaller af udvalgte metaller i Esrum floden i 2010 er vist i tabel 5. Koncentrationerne er sammenlignet med retningslinerne for vandkvalitet fra CCME (2007) og Råstofdirektoratet (2011). Tabel 5. Metalkoncentrationer (i alt) fra Esrum elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra Grønland (Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). Parameter Østre elv 2010 CCME (2007) BMP (2011) 0.54 - 4.38 30 10 0.039 - 0.47 1-7 2 (µg/l) Zink Bly Jern 20.5 - 392 300 30 Kobber 0.22 -7.57 2-4 3 0.002 - 0.023 0.017 0.2 Arsenik 0.04 - 0.36 5 5 Aluminium 20.9 - 938 5 - 100 - Nikkel 0.07 - 0.93 25 - 150 5 Kadmium Fremhævet = over niveauet for Grønlands retningslinjer for vandkvalitet 44 De maksimale koncentrationer af jern, kobber og især aluminium i Esrum elv er forhøjede sammenlignet med retningslinjerne. Esrum elv indeholder lave bestanddele af koncentrationer (gennemsnitlige og maksimale zinkkoncentrationer på henholdvis 2,0 og 4,4 µg/l) sammenlignet med Østre elv, hvilket tyder på, at afstrømningen/nedsivningen fra gossans i Esrum elv er begrænset. 5.6.4 Gossans vandhuller/vandpytter og åer Nedbør og smeltevandsafstrømning danner lejlighedsvis vandhuller og vandpytter eller åer på gossans i Østre elvs bassin, herunder gossans i og stigende op til Discovery-zonen. Disse midlertidige vandområder synes at bidrage til metalmængden i Østre elv under sommermånederne. Vandets kemi i forbindelse med de midlertidige gossans vandpytter og åer varierer meget (sur til neutral pH-værdi) (tabel 6). Tabel 6. pH-værdier for midlertidige vandpytter og åer ved gossans. 5.7 Sted for vandprøvetagning Dato pH-værdi Østre elv – før gossans 18/8/1993 7,7 Østre elv – i gossans 18/8/1993 7,7 Østre elv – efter gossans 20/8/1993 7,8 Østre elv – efter gossans Bæk langsomt flydende fra gossans ind i Østre elv (før prøvetagning 2) Sø ved lejren (også kendt under navnet søen Platinova) 20/8/1993 7,8 23/8/1993 3,1 23/8/1993 1,8 Lille bæk fra gossans 1/8/1994 2,42 Havområder 5.7.1 Citronen Fjord Citronen Fjord er en relativt lille fjord, der strækker sig cirka 4 km sydpå fra Frederick E. Hyde Fjord. Fjorden er blevet dannet fra tidlig istidsaktivitet, hvilket resulterer i en dal, der er flankeret af bjerge på op til 1000 m på de vestlige og østlige sider. Østre elv og Esrum elv løber ud i Citronen Fjord og danner deltaer, hvor de mødes i fjorden. På grund af den ekstreme kulde er fjorden islagt det meste af året. En dybhavsmåling af Citronen Fjord blev udført i 2010 (DHI, 2010). Dybden overstiger 100 m i det meste af fjorden, og i den nordlige del målte man mere end 200 m (figur 19). Den vestlige side af Citronen Fjord har en stejlere hældning end den østlige. Målingen viste, at dybden, hvor den planlagte havn skal placeres i Citronen Fjord, skråner jævnt udad. 45 . Figur 19. Dybhavsmåling af Citronen Fjord (DHI, 2010). 5.7.1.1 Citronen Fjord – Vandkvalitet Under baggrundsundersøgelsen i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) blev fire målestationer, H1 - H4, etableret i Citronen Fjord for at indsamle vandprøver fra flere dybder i vandsøjlen. De gennemsnitlige samlede zinkkoncentrationer var ens på stationerne H1 - H3 med cirka 1,5 µg/l og højere ved H4 med 4,6 µg/l (tabel 7). Der blev ikke observeret nogen åbenlyse tendenser i zinkkoncentrationer i dybden ved Citronen Fjordens målestationer. 46 Tabel 7. Vandkvaliteten i Citronen Fjord. Samlede zinkkoncentrationer (enheder i µg/l) 1994 1995 Station: H1 H2 H3 H4 H1 H2 H3 H4 Dybde: 0 - 30m 0 - 30m 0 - 50m 0 -100m 5 - 25m 5 -50m 5 - 90m 15 -150m Dato for prøve tagning: 29-Jul 29-Jul 29-Jul 29-Jul 1-Jul 1-Jul 1-Jul 1-Jul Antal 7 7 8 10 5 6 8 7 Gns. 1,6 1,2 1,4 4,6 6,7 4,3 4,3 5,3 Minimum 0,3 0,3 0,4 2,0 4,9 3,0 2,1 2,7 Maksimum 2,4 2,5 3,3 9,2 10,7 6,2 11,1 8,1 Median 1,9 0,7 1,0 3,4 6,1 3,7 2,9 4,8 Standardafvigelse 0,8 1,0 1,1 2,4 2,3 1,3 3,0 2,4 Samlede zinkkoncentrationer (enheder i µg/l) 1997 2010 Station: H1 H2 H3 H4 H1 H2 H3 H4 Dybde: 0 - 30m 0 - 30m 0 - 50m 0 -100m 0 - 50m 0 - 75m 2 - 100m 0 - 100m Dato for prøve tagning: 11-Aug 11-Aug 11-Aug 12-Aug 9-Aug 9-Aug 15-Aug 17-Aug Antal 7 7 8 10 8 9 9 10 Gns. 1,5 2,4 2,4 2,6 7,1 4,0 1,8 2,5 Minimum 0,8 0,8 0,9 0,3 1,6 0,7 0,1 0,0 Maksimum 4,8 7,0 5,8 11,5 20,1 12,6 7,5 9,9 Median 1,0 1,6 1,9 1,8 5,3 3,2 0,7 0,8 Standardafvigelse 1,5 2,2 1,7 3,3 6,3 3,5 2,4 3,9 På samme måde som i baggrundsundersøgelsen fra 1997 (Glahder, 1998) blev der udført prøvetagninger fra flere dybder i vandsøjlen fra de fire Citronen Fjord-stationer (H1 - H4). De gennemsnitlige samlede zinkkoncentrationer i Citronen Fjord var omtrent de samme som i den foregående undersøgelse. Generelt var koncentrationen af zink og andre metaller højere nær fjordens vandoverflade og faldt med stigende dybde. I 2010 havde zinkkoncentrationerne ved Citronen Fjord-stationerne en tendens til at være lavere ved øgede dybder med undtagelse af Temperaturlagdelingen ses tydeligt i de indsamlede vandsøjlen i prøvetagninger Citronen Fjord (figur fra 50 m dybde. 20), hvor ferskere overfladevand viser højere temperaturer end i det dybere saltholdige vand. 47 Figur 20. Havvandsstationerne H1–H4 i Citronen Fjord, der viser koncentrationer af Zn, Cu, Pb samt temperatur med dybde. Målingerne blev udført i august 2010. 48 Tabel 8 viser intervallet i vandsøjlens metalkoncentrationer ved fire stationer i Citronen Fjord (H1-H4) og to referencestationer i Frederick E. Hyde Fjord. Depotbugten i Frederick E Hyde Fjord ligger cirka 20 kilometer øst for Citronen Fjordens udmunding, mens FEHF (vest) er placeret ca. 2 km mod vest. Koncentrationer af zink, kobber og bly i Citronen Fjord fandtes at overstige retningslinjerne fra Råstofstyrelsen på nogle dybder og selv i Frederick E Hyde Fjord blev metalkoncentrationer over Råstofstyrelsens vejledende niveauer registreret i nogle få tilfælde. En mere udførlig redegørelse for vandkvaliteten i Citronen Fjord er præsenteret i bilag 1. Tabel 8. Intervaller i havvandssøjlens metalkoncentrationer i Citronen Fjord (H1-H4) og referencestationer (Depotbugten og Frederick E. Hyde Fjord Vest) sammenlignet med havvandskvalitetens grænser i de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011. Parameter (µg/L) Citronen Fjord H1 H2 Depot H3 FEHF bugten H4 Råstof direkto ratet (2011) Zink Kobber Bly Kadmium Kviksølv Nikkel 1,6 – 20,1 0,7 – 12,6 0,1 – 7,5 0,02 – 9,8 0,8 – 3,4 0,2 – 7,5 10 2,2 – 6,7 1,3 – 6,1 0,3 – 9,7 0,4 – 4,4 0,5 – 4,2 0,4 – 2,1 2 0,9 – 7,5 0,5 – 6,2 0,2 – 7,7 0,1 – 1,2 0,2 – 1,9 0,2 – 4,2 2 0,02 – 0,1 0,01 – 0,05 0,01 – 0,07 0,03 – 0,07 0,02 – 0,04 0,03 – 0,07 0,2 0,002 – 0,001 – 0,001 – 0,001 – 0,001 – 0,002 – 0,003 0,004 0,004 0,004 0,003 0,004 - 1,1 – 1,2 1,3 – 1,6 - 1 – 1,4 1,3 – 2,3 0,05 5 *Vand prøvetaget i august 2010. Dybden varierede 0 – 100m. Fremhævet = over niveauet for grønlandske retningsliner for vandkvalitet 49 5.7.2 Wandelhavet og Grønlandshavet Skibsruten vil gå igennem Citronen Fjord og Frederick E. Hyde Fjord og ud i Wandelhavet og Grønlandshavet (figur 21). Wandelhavet er et vandområde i det Arktiske Ocean, der strækker sig fra Nordøstgrønland til Svalbard. Havene længere mod nord og nordvest for Wandelhavet er frosset til året rundt. Wandelhavet strækker sig så langt mod vest som til Kap Morris Jesup. Mod syd strækker det sig til Nordøstrundingen. Længere mod syd ligger Grønlandhavet. Grønlandshavet er et vandområde, der grænser op til Grønland i vest, Svalbard mod øst, Fram Strædet og det Arktiske Ocean mod nord, og Norskehavet og Island mod syd. Havet har arktisk klima med regelmæssige nordlige vinde og temperaturer, der sjældent når op over 0 °C. Figur 21. Placeringen af Wandelhavet og Grønlandshavet. Større øer i Grønlandhavet omfatter Svalbard, Edvards, Eila, Godfred Hansens, Prins Henrik ø, Jan Mayen Lynns, Norske og Schnauders. Af disse er det kun Svalbard-øerne, der er beboede, og Jan Mayen har kun midlertidigt udstationeret militærpersonnel. Klimaet er arktisk og varierer betydeligt på tværs af det enorme havområde. Lufttemperaturerne svinger mellem -49 °C, tæt på Spitsbergen om vinteren, og 25 °C ved Grønland om sommeren. I gennemsnit er der -10 °C i syd og -26 °C i nord i februar, hvilket er den koldeste måned. De tilsvarende temperaturer for den varmeste måned, august, er 5 °C i syd og 0 °C i nord. Sommeren er meget kort, da antallet af dage om året, hvor temperaturen er over 0 °C, varierer mellem 140 i syd til 31 i nord. Den årlige nedbør er 250 mm i nord, men er dobbelt så høj i syd. 50 Det mest markante kendetegn i det fysiske havmiljø er forekomsten af isbjerge og havis hele året. På grund af hyppige tåge-, vind- og strømforhold, som kontinuerligt transporterer is og isbjerge gennem Grønlandhavet mod syd, har Grønlandhavet en lille tidsperiode, hvor erhvervsmæssig sejlads kan forekomme. 5.7.3 Havis 5.7.3.1 Fastis Fastis er en form for havis, der er fæstnet til land. Fast is dækker alle fjorde og en fastlandsokkel langs Nordgrønlands yderkyst det meste af året. Dette omfatter Citronen Fjord og Frederick E. Hyde Fjord. I de seneste år er havisen i Citronen Fjord tøet op i løbet af sidst i juli, og fjorden har været fri for fastis det meste af august måned. Lejlighedsvis bliver Frederick E. Hyde Fjord mere eller mindre isfrit, som det blev observeret i 2010. Fastisens bælte ud for kysten bryder kun sjældent op, og som regel blokerer den udmundingen af Frederick E. Hyde Fjord hele sommeren (Boertman 1996). 5.7.3.2 Driv- og pakis Drivis er havis, der flyder på overfladen af vandet. Når drivisen drives sammen i en stor enkelt masse, kaldes det pakis. Ud for Peary Lands østkyst findes en lang strækning af åbent vand (åbent vand mellem kyst og is), der normalt udvikler sig i løbet af sommeren i forskydningszonen mellem kystens fastis og drivisen. Nordøst for dette område dækker mangeårig drivis havet. Drivisen består af en blanding af mange års is og nyere første års is med spredte isbjerge fra gletsjere på kysten. Drivisen føres sydpå langs kysten af Den Østgrønlandske Strøm. 5.7.4 Isbjerge Isbjerge i Grønlandshavet stammer fra glaciale udledninger. De adskiller sig fra havis, da de primært består af ferskvand, og derfor kan hovedparten af isbjerget være under vand, hvor det ikke kan ses med det blotte øje. Det er grunden til at de udgør en betydelig fare for skibe. Isbjerge fra Nordøstgrønlands gletsjere bevæger sig generelt sydpå langs kysten, hvor de transporteres af Den Østgrønlandske Strøm. 51 5.7.5 Nordøstvandetspolyniet (NEW) Nordøstvandetspolyniet er et polynya ved Grønlands nordøstkyst (figur 22). Et polynya er et område med åbent vand omgivet af havis, der sæsonmæssigt opstår på samme tid og sted hvert år. Det Nordøstvandet begynder typisk at åbne i april og lukker i september. Men selv om vinteren findes der revner og sprækker med åbent vand. Figur 22. Nordøstvandets (NEW) beliggenhed ud for Grønlands østkyst. Åbenvandsområdet varierer betydeligt over længere tidsperiode, men også mellem årene. Den sorte linje markerer beskyttelseszonen for havpattedyr (narhval, grønlandshval og hvalros) i den nordøstlige del af Grønland. Omfanget af Nordøstvandet varierer betydeligt fra år til år. Om foråret strækker det sig typisk fra Nordøstrundingen på ca. 81 ° Nord, 11 ° Vest og sydpå til Henrik Krøyer Holme, som er tre små øer beliggende på 80 ° 38 'Nord; 13 ° 43 'Vest (figur 23). Senere på sommeren er grænserne knap så defineret, da et stort område af åbent vand typisk udvikler sig ud for Grønlands nordøstkyst (figur 24). 52 Nordøstvandet Grønland Figur 23. Isen ud for Nordøstgrønland 26. maj 2008 (Boertmann & Nielsen 2010). Blå repræsenterer åbent vand. Lilla og rød indikerer høje iskoncentrationer, gul og grøn lave iskoncentrationer. Nordøstvandet Grønland Figur 24. Isen ud for Nordøstgrønland 26. juli 2008 (Boertmann & Nielsen 2010). Nordøstvandets forudsigelighed gør det til et vigtigt levested for fugle og pattedyr. Der findes flere ynglende og ikke-ynglende havfuglekolonier, der lever i hele eller dele af Nordøstvandet eller på klipperne langs kysten tæt på Nordøstvandet. Under skibsfartsperioden om sommeren (juli-august) er ynglende og ikke-ynglende mallemukker (Fulmarus glacialis) de mest modtagelige havfugle for 53 forstyrrelser, da de er blevet observeret i mindre isdækkede områder i hele Nordøstvandet om sommeren og de forlader igen Nordøstvandet kort før det fryser til igen i september. Mallemukken er ikke noteret på Grønlands rødliste over truede arter (Boertmann 2007). Hvalrosser, ringsæler og et mindre antal isbjørne lever i Nordøstvandet hele året. Fra maj til juni, når større områder med åbent vand ses, er der andre havpattedyr, der migrerer til Nordøstvandet. Remmesæler og narhvaler er almindelige og udbredt i hele Nordøstvandet i august, og et relativt stort antal grønlandshvaler er blevet registreret i Nordøstvandet og havet lige ud for Nordøstvandet i de seneste år. Der findes en række havpattedyr, der er anført på Grønlands rødliste over truede arter, der lever i Nordøstvandet. Grønlandshvalen er opført som kritisk truet, isbjørnen som sårbar og hvalrossen som næsten truet. Narhvalen og remmesælen er begge noteret med mangelfulde data. En mere omfattende beskrivelse af Nordøstvandet er vedlagt som bilag 3 – Den biologiske betydning af Nordøstvandetspolyniet, Nordøstgrønland. 5.8 Flora og Fauna Citronen Fjord som er beliggende i den højarktiske region, der defineres som et område med meget lav nedbør, fire måneder halvmørke om vinteren og en meget kort og koldt vækstsæson. Som sådan er Citronen Fjord-området et ekstremt barskt miljø, der kun understøtter et lille antal plante- og dyrearter, der er tilpasset disse mest ekstreme forhold. Til brug for denne VVM er højere planter, tang og hvirveldyr blevet brugt som en guide for den overordnede biologiske mangfoldighed i området. I Grønland er disse flora- og faunaelementer bedst kendt i form af krav til levesteder, kost og følsomhed over for forstyrrelser og forurening. En liste med forklarende noter over alle arter af højere planter, fugle, pattedyr og fisk, der er registreret fra området, er medtaget i baggrundsundersøgelsen 2010 (bilag 1). 5.8.1 Flora Vegetationsdækket i Peary Land, herunder Citronen Fjord-området, er sparsomt og usammenhængende. En undersøgelse ved hjælp af NOAA-satellitbilleder i 1988 af bevoksningen i Nordgrønland nord for 74. breddegrad viste, at kun nogle få steder udgjorde vegetationsdækket mere end 8 %. Mængden af vegetationsdække i Peary Land i august 2004 overvåget fra multispektrale satellitdata i august 2004 (Normaliseret Difference Vegetation Index (NDVI) beregning), viser, at Citronen Fjord-området har særligt sporadisk vegetationsdække med lave NDVI-værdier, der angiver små mængder af grøn plantevækst (figur 25). 54 Citronen Fjord Figur 25. Kortet viser NDVI-værdier (Normalised Difference Vegetation Index) fra Nordøstgrønland i august 2004. Stigende NDVI-værdier indikerer stigende mængder af grøn vegetation (fra Boertmann & Nielsen 2010). Feltobservationer i Citronen Fjord-området i august 2010 bekræftede, at det samlede vegetationsdække er meget lavt, og at store vidder stort set ingen vegetation har overhovedet. Sammenhængende vegetation er begrænset til lavlandet under 300 m (Aastrup & Christensen, 1986), og kun hvor vand er til rådighed under sommermånederne. Sådanne områder omfatter skråninger under snepletter og langs floder, søer og damme (Møller m. fl., 2004) og findes næsten udelukkende langs fjordbredden og dalene langs Esrum elv og Østre elv. Med mindre end to måneders vegetationsvækst om sommeren og meget lidt nedbør kan kun de mest kulderesistente plantearter vokse i Citronen Fjord-området. Dette er sandsynligvis grunden til, at der hidtil kun er blevet registreret cirka 50 arter af højere plantearter i dette område (Glahder & Langager, 1993). Dette bør dog tages som et minimum, idet mellem 74 og 80 arter er blevet registreret i områder i Peary Land, som har haft flere omfattende undersøgelser (Glahder & Langager 1993). De højere plantearter kendt fra Citronen Fjord-området består af udbredte og almindelige arter i Grønland, der når deres nordligste spredning ved Citronen, samt specifikke højarktiske planter med 55 deres spredning begrænset til Nordgrønland. Ingen af de to karplanter, der er karakteristiske for nationalparken (Potentilla rubella og Puccinellia bruggemanni) er blevet registreret ved Citronen. Arktisk pil (Salix arctica), grønlandsk fjeldsimmer (Dryas integrifolia) og purpur-stenbræk (Saxifraga oppositifolia) er blandt de mest almindelige og udbredte plantearter i Citronen Fjord-området. I vådområder er halvgræsser (Carex spp.), kæruld (Eriophorum spp.) og børste-kobresie (Kobresia myosuroides) de dominerende arter. Mangfoldigheden af planter er højere ved vindbeskyttede områder med permanent fugtig jord under vækstsæsonen, og omfatter typisk fjeldsyre (Oxyria digyna), knop-stenbræk (Saxifraga cernua), og grønlandsk mælkebøtte (Teraxacum arcticum) samt forskellige arter af græsser. Sådanne "grønne pletter" findes i dalene langs Østre elv og Esrum elv, syd for søen Platinova og langs Citronen Fjordens kyst. Disse områder med sammenhængende vegetationsdække er sandsynligvis fourageringsområder for pattedyr (moskusokser, snehare og halsbåndslemming) og fugle (fjeldrype og gæs på træk). 5.8.2 Fauna 5.8.2.1 Fugle Sytten fuglearter er blevet registreret i Citronen Fjord-området. Af disse er otte ynglende eller menes at yngle lejlighedsvist i området. Mest bemærkelsesværdigt blandt de ikke-ynglende fuglearter er et stort antal gæs, der tilbringer sommeren i Peary Land. Om vinteren (oktober til februar) findes der ingen fugle ved Citronen Fjord. Fugle, der lever regelmæssigt i området om sommeren, er kort beskrevet nedenfor. Alle disse fugle findes i store dele af nationalparken. En mere omfattende beskrivelse er vedlagt som bilag 1. Dykkere Rødstrubet lom (Gavia stellata) yngler fåtalligt i hele Peary Land og er en regelmæssig gæst i Citronen Fjord-området mellem slutningen af juni og midten af september. Gæs Den kortnæbbede gås (Anser brachyrhynchus) er en almindelig ikke-ynglende sommergæst i Nordgrønland. Gæssene ankommer i slutningen af juni og tager afsted mellem slutningen af august og midten af september. Kun få gæs findes i Citronen Fjord-området om sommeren, men mange flokke af trækkende gæs passerer hen over området i juni-juli og slutningen af august til midten af september. De gæs, som bruger Citronen Fjord-området til mellemstation, er hovedsageligt blevet registreret langs 56 Citronen Fjordens kyst og i dalene til Østre elv og Esrum elv, hvor de lever af siv og græs. Fjeldryper Fjeldrypen (Lagopus mutus) er en udbredt og relativt almindelig ynglefugl i Citronen Fjord-området, selvom antallet svinger fra år til år. Fjeldrypen trækker sydpå i de mørkeste måneder og forlader Citronen Fjord-området i slutningen september-oktober og vender tilbage i februar. Kjover og måger Lille kjove er en regelmæssig gæst, der yngler i Citronen Fjord-området, hvor den er registreret ynglende i nærheden af søen Platinova i midten af 1990'erne og i 20082010. Lille kjove er en trækfugl, der ankommer i slutningen af maj og forlader stedet igen i august-september. På ynglepladsen lever kjoverne primært af at spise lemminger. Gråmågen (Larus hyperboreus) er en regelmæssig gæst ved Citronen Fjord uden for vinterperioden. Der kendes ikke til nogen ynglesteder i området. Vadefugle (strandfugle) Fire vadefuglearter ses regelmæssigt i Citronen Fjord-området. Stor præstekrave (Charadrius hiaticula) er den mest talrige og udbredte vadefugl med flere par ynglende på gruslejer ved søer, elve og flodmundinger i Citronen Fjord-området. Islandsk ryle (Calidris canutus) er den mindst almindelige af de vadefugle, der yngler ved Citronen Fjord med kun en enkelt registrering fra 1997. Sandløber (Calidris alba) er en forholdsvis almindelig ynglefugl i Citronen Fjord-området, der typisk yngler på tør kystnær tundra. Stenvender (Arenaria interpres) yngler fåtalligt i Citronen Fjord, normalt tæt på kysten. De fire vadefuglearter ankommer til Citronen Fjord mellem slutningen af maj og begyndelsen af juni og forlader stedet i august - begyndelsen af september. Spurvefugle Snespurven er udbredt i Citronen Fjord-området, men ynglebestanden er lille med parrene spredt fordelt i dalene og langs fjordbredden. Spurvene ankommer i slutningen af april og forlader stedet igen i september-oktober. 5.8.2.2 Pattedyr Seks landpattedyr og et havpattedyr lever hele året i Citronen Fjord-området. Isbjørnen er en usædvanlig gæst i Frederick E. Hyde Fjord, men er hidtil aldrig blevet registreret i Citronen Fjord. En mere omfattende beskrivelse kan ses i bilag 1. 57 Ringsælen Ringsælen (Phoca hispida) er et almindeligt havpattedyr i Citronen Fjord hele året. Ynglen foregår om foråret, når sælungerne bliver født i snehuler på havisen. Ringsæler er opportunistiske jægere og spiser en bred vifte af fisk og hvirvelløse dyr. Moskusoksen Moskusokser (Ovibos moschatus) kommer i hele Citronen Fjord-området, men det er generelt en art med lav bestandtæthed og bestanden menes at være lille. Resultaterne af både sommer- og vinterekskrementer langs Citronen Fjordens kyst og i de tilstødende dale viser, at moskusokser regelmæssigt finde føde i disse områder i løbet af året. Kalvene fødes i slutningen af vinteren. Ulven Ulven (Canis lupus) er en sjælden gæst i Grønland, og er begrænset til det nordlige og nordøstlige Grønland. Der er blevet observeret flere ulve i de seneste årtier i Citronen Fjord-området, men antallet har svinget meget fra år til år. Ulve lever i det nordlige Grønland. Polarræven Polarræven (Alopex lagopus) er det mest almindelige og udbredte rovdyr i Citronen Fjord-området, men bestanden er lille i de fleste år. Ræven findes hovedsageligt langs kysten og i dalene. Det er en opportunistisk jæger, men i de år med mange lemminger, vil lever de næsten udelukkende på denne art i løbet af sommeren. Isbjørnen Isbjørnen (Ursus maritimus) er en usædvanlig gæst på fastisen i Frederick E. Hyde Fjord om foråret, men der er ikke blevet registreret nogle bjørne i Citronen Fjordområdet. De bjørne, der observeres i Frederick E. Hyde Fjord er højst sandsynligt omstrejfere fra isbjørnebestanden i Øst- og Nordøstgrønland. Lækatten Lækatten (eller hermelinen) (Mustela erminia) er et jordrovdyr, der tilhører væselfamilien. Den er kun blevet observeret et par gange i Citronen Fjord-området. Den er meget afhængig af halsbåndlemminger og dens antal svinger med antallet af halsbåndlemminger. Polarhare Polarharen (Lepus arcticus) er en forholdsvis almindeligt og meget synligt pattedyr i Citronen Fjord-området, selv om harebestanden viser store udsving i antal. 58 Halsbåndslemming Halsbåndlemmingen (Discrostonyx torquatus) er den eneste gnaver i Citronen Fjordområdet, og den har en cyklisk bestandsdynamik, hvor den typisk findes i stort antal hvert fjerde år og er meget usædvanlig andre år. Der er dog kun foretaget ret få observationer i området, og den kan være mindre udbredt, selv i de år, hvor bestanden topper, end i andre dele af Grønland. 5.8.2.3 Fisk Kun to fiskearter vises med sikkerhed at leve i Citronen Fjord-området: fjeldørred og hornulk. Det må antages, at i det mindste nogle af andre ni fiskearter, der er blevet registreret i Jørgen Brønlund Fjord i South Peary Land også kan forekomme i Citronen Fjord (Glahder & Langager 1993). Hornulken Hornulken (Myoxcephalus quadricornis) er meget almindelig i Citronen Fjord, hvor den lever i lavvandede farvande om sommeren. Fjeldørreden Der findes en lille ferskvandsbestand (katadrome) af fjeldørreder (Salvelinis alpinus) i søen Platinova. Der er ikke blevet registreret nogen fjeldørreder fra elve i Citronen Fjordområdet, men flere fjeldørreder fra havgående (anadrome) bestande er blevet fanget i Citronen Fjord (bilag 1). Det vides ikke, hvor disse fjeldørreder er blevet født. 5.8.3 Fauna – Grønlandshavet Havlivet i Grønlandshavet har de typiske egenskaber som i arktiske oceaner med lav biodiversitet, men ofte meget talrige og tætte dyrebestande. Fødekæden fra primærproducenter til de vigtigste rovfisk er forholdsvis enkel. En meget væsentlig begivenhed i det arktiske havmiljø er forårsopblomstringen af planktonalger, som efterfølgende ”afgræsses” på af et stort antal zooplankton, herunder vandlopper af slægten Calanus. Calanus-vandlopper er vigtige byttedyr for mange små fisk, især arktisk torsk og polartorsk, samt flere havfugle og havpattedyr. Forekomsten af havfugle er styret af havisens udbredelse, hvilket er årsagen til de knappe mængder i store områder om sommeren og næsten fraværende i vinter, men på den anden side, meget talrige i områder med forudsigelige åbne farvande om foråret og sommeren. Et højt specialiseret samfund findes også på undersiden af den drivende havis, hvor alger bor i eller på isen. Algerne græsses på af vandlopper, der spises af de to torskearter, polartorsk (Boreogadus saida) 59 og arktisk torsk (Arctogadus glacialis). På grund af overfloden af de to torskearter i Grønlandshavet, er de også meget vigtige fødeemner for havfugle, hvaler og sæler. Havfugle og havpattedyr findes hovedsageligt i Nordøstvandetspolyniet (se 5.7.4). Isbjørnen, som primært lever af sæler, er det øverste rovdyr i dette økosystem. Det Danske Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet har foretaget en vurdering af virkningen af kulbrinteaktiviteter på Nordøstgrønlands kyst (The Western Greenland Sea - A preliminary strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities in the KANUMAS East area - NERI Technical Report no. 719, Boertmann m. fl. 2009). Dette vurderede område er i umiddelbar nærhed af projektets planlagte sejlrute. Derfor har det været betragtet som en rimelig repræsentation af det biologiske miljø i den foreslåede sejlrute, og har været anvendt i beskrivelserne af havfaunaen nedenfor. 5.8.3.1 Fugle – Sejlrute Der findes ca. 15 havfuglearter i undersøgelsesområdet. Om sommeren kommer et stort antal af disse fugle primært på grund af fraværet af havis og stigningen i omfanget af åbent vand. Nogle arter er stadig kategoriseret som sjældne eller truede arter på grund af de beskedne antal, der findes i andre dele af Grønland. Nordøstvandetspolyniet er vært for betydelige ynglekolonier, ligesom andre polynier i undersøgelsesområdet også er vært for ynglekolonier. Mallemukken Ynglekolonier findes i undersøgelsesområdet for det meste på de kystnære klipper og Nordøstvandets kyster. Mallemukker er udbredte i undersøgelsesområdet, men de findes dog kun i mindre antal. Mallemukker er overfladeaktive jægere, hvor fisk og krebsdyr udgør det meste af deres kost. Mallemukker har en gunstig bevaringsstatus i undersøgelsesområdet. Edderfuglen Edderfugle findes i stort tal i undersøgelsesområdet. Ynglende edderfugle kan findes ved kysten og på de mindre øer. Om foråret samles edderfuglene forud for den fældende sæson om sommeren. Når fældningen er overstået kan de ikke flyve og anses derfor at være mest sårbare i denne periode. Edderfugle lever af dyr på havbunden og dykker ned for at nå muslinger, krebsdyr og pighuder. Edderfuglen har en gunstig bevaringsstatus. 60 Riden Rider beskrives som pelagiske havfugle, der kun besøger kysten, når de skal yngle. Koncentrationerne i undersøgelsesområdet er generelt lave, selvom de kan findes i større koncentrationer i sensommeren. Ridens kost består af små fisk som polartorsk og krebsdyr, der hentes på vandoverfladen. I modsætning til sin nationale bevaringsstatus som ”truet art” er ridens bestand i Østgrønland stigende (Gilg m. fl. 2005). Sabinemåge Sabinemågen yngler på små øer i åbne farvande, ofte sammen med havterner. De koloniserer de lave øer fra slutningen af maj og forlader stedet i august, når ungerne er flyvefærdige. De er mest følsomme på dette tidspunkt i ynglekolonien. Sabinemågen er klassificeret som "næsten truet" på Grønlands rødliste. De lever af små fisk og hvirvelløse dyr fra vandoverfladen. Ismågen Ismågen har en høj bevaringsværdi, og den er rødlistede på grund af sin lille globale bestand. Det mest vigtige område for ismågen er Nordøstvandetspolyniet og langs kystens sprækker med åbent vand. Det sker i koncentrationer med migration på drivisen, i ynglekolonierne og fødeområder, hvor de samles i store koncentrationer om sommeren. De jager ved havoverfladen, men de drager også fordel af føde efterladt af isbjørne og fra menneskelige aktiviteter. Gråmågen Gråmågen er den mest udbredte og almindeligste ynglende havfugl i den kystnære del af undersøgelsesområdet. De yngler i løbet af sommermånederne på enten stejle klipper eller på lave øer, typisk sammen med et stort antal andre havfugle. Gråmågen har en gunstig bevaringsstatus. Normalt holder den sig til kysten, hvor den er altædende og lever af andre små havfugle, æg og fugleunger. Affald fra menneskelige aktiviteter udgør også en del af deres kost, hvis det findes. Rosenmågen Rosenmågen er opført som sårbar på Grønlands nationale Rødlist. Det er en sjælden art, med kun to kendte ynglepladser i Grønland, hvoraf den ene er i Nordøstvandetspolyniet. Der vides ikke meget om Rosenmågen, men det antages dog, at de yngler ved kysten. 61 Havternen Havterner jager ved havoverfladen. Koncentrationerne findes hovedsageligt ved ynglekolonier langs kysten, der støder op til polynier. Der findes også ynglepar inde i landet ved søer. I Østgrønland har havternen en gunstig bevaringsstatus, men er dog opført som ”næsten truet" på den nationale rødliste på grund af faldet i bestanden i Vestgrønland. Polarlomvien Polarlomvien (ynglebestanden) har en ugunstig bevaringsstatus, og den grønlandske bestand er rødlistet. Koncentrationerne forekommer om sommeren ved ynglekolonier (kun ved Scoresby Sund-polyniet) og fourageringsområder. Lomvier findes både i kystnære og åbne farvande. De ses ikke i større antal i Nordøstvandet. Polarlomvier er dykkende fugle, der bruger en masse tid på vandoverfladen. Søkongen Søkongen er den mest talstærke havfugl i undersøgelsesområdet. Flertallet findes nær Scoresby Sund-polyniet, hvor ynglekolonierne er. Bevaringsstatus for denne ynglebestand er gunstige. Millioner af fugle fra ynglebestande på Svalbard bevæger sig også gennem undersøgelsesområdet om foråret og sommeren, og kan potentielt blive forstyrret. Søkonger lever af store pelagiske krebsdyr, primært vandlopper. Tejsten Tejsten er kategoriseret som ”ikke truet” på den nationale rødliste. Det er en almindelig ynglefugl på kysterne i nærheden af Scoresby Sund-polyniet. Fuglene yngler på kystens klipper. Tejsten lever af fisk og hvirvelløse dyr, og dykker ned til tangområder ved kysten. På havet lever de af den fauna, der findes blandt isen. 5.8.3.2 Pattedyr – Sejlruten Der findes 19 havpattedyr i undersøgelsesområdet, der består af sæl, hval, hvalros og isbjørn. Havpattedyr er afhængige af de åbne farvande for vejrtrækning og føde. Som sådan er polynier og fødezoner kritiske levesteder for disse dyr. Isbjørnen Isbjørne har både international og national bevaringsværdi. Isbjørnenes antal varierer både sæsonmæssigt og årligt, hvilket i høj grad skyldes udsving i isens tæthed og tilgængelighed af byttedyr. Nordøstvandetspolyniet er et vigtigt føde- og parringssted for 62 isbjørne (Aastrup & Boertmann 2009). Mange hier, der ofte placeres i snefaner, findes langs kysten og isbjørne lever af sæler på havisen, hovedsagelig tæt på kysten (figur 46). Når Nordøstvandet åbner findes isbjørnene langs kanterne, men i juli og august synes få forbundet med Nordøstvandet (Boertmann et al. 2009 og Boertmann & Nielsen 2010). Hvalrossen Hvalrossens bestand på den grønlandske østkyst er nok mere eller mindre isoleret. Hvalrossen er klassificeret som næsten truet på den grønlandske rødliste. Den er desuden en ressource for de mennesker, der bor nær Scoresby Sund. Bestandens bevaringsstatus er gunstig, da den viser sig tegn på forbedringer, som skyldes at de er beskyttede i nationalparken. Jagten på hvalrosser sker i den sydlige udkant af parken, nær Scoresby Sund. Der findes flere vigtige koncentrationsområder på den grønlandske østkyst: jordbaserede landingspladser og forår/vinter, hvor de samles i store koncentrationer i nogle polynier. De voksne hanners omstrejfen og deres overvintring i Nordøstvandet viser, at dette polynya er et vigtigt overvintrings- og parringsområde. De vigtigste områder for hvalrosser i undersøgelsesområdet er uglits (landingspladser), ( Sandøen og Lille Snenæs) og deres omkringliggende farvande, koncentrationsområder om sommeren (kysterne ved Hovgaard Ø, Amdrup Land og Kilen) og koncentrationsområder om vinteren (lavvandede dele af Nordøstvandet og Wollaston Forland-polyniet) (figur 47). Det er veldokumenteret, at hvalrosser, især når de er trukket i land, er følsomme over for forstyrrelser, herunder sejlads, trafik på land og flyvemaskiner (Born m. fl. 1995). Sæler Der findes fire sælarter langs sejlruten. To hjemmehørende arter, ringsæl (Phoca hispida) og remmesælen (Erignathus barbatus), og to, der foretager omfattende sæsonmæssige vandringer, klapmyds (Cystophora cristata) og grønlandssæl (Phoca groenlandica). Sælerne er klassificeret som ikke truet på Grønlands rødliste med undtagelse af remmesælen, der er klassificeret som at have utilstrækkelige data. Grønlandssælen Grønlandssælen er en forholdsvis almindelig sæl i undersøgelsesområdet og er opført som ”ikke truet" (LC) på Grønlands og de globale rødlister. Grønlandssælen foretager lange sæsonmæssige vandringer mellem fødsels- og fældningsområdet på drivisen og fourageringsområder om sommeren i mere eller mindre isfrie farvande. Grønlandssæler samles i store koncentrationer, og føder og plejer deres unger på drivisen i marts-april (ammeperioden er 10-12 dage). Grønlandssæler spiser primært polartorsk, lodde, krill og tanglopper. 63 Klapmydsen Dette er en stor vandrende sæl, der ligesom grønlandssælen samles ved fødsels- og fældningsområdet på isen. Fødslen finder sted i slutningen af marts og i begyndelsen af april, og klapmydsen passer kun deres unger i nogle få dage. Antallet af klapmydser blev stærkt reduceret af norske jægere efter Anden Verdenskrig og har ikke genvundet de oprindelige antal, der var i bestanden. Det er stadig tilladt for grønlændere at jage disse sæler for at overleve. Derfor er bevaringsstatussen ugunstig, men opført som af ”ikke truet" (LC) på Grønlands rødliste. Ringsælen Dette er en lille sæl, der har tilpasset sig livet i isfyldte farvande. Den kan vedligeholder åndehuller i den tykke vinteris og føder unger i snehuler, som den laver i snedriver tæt på sine åndehuller. Ringsælen er almindelig og udbredt i undersøgelsesområdet, både i fjordene og på drivisen ud for kysten. De vigtigste ynglesteder anses for at være den kystnære fastis og den sammenpressede drivis. Ringsælen er opført som ”ikke truet" (LC) på Grønlands rødliste. Ringsæler adskiller sig fra klapmydser og grønlandssæler, da de ikke har fødselskolonier og er som sådan mindre følsom over for forstyrrelser. Remmesælen Remmesælen er en stor sæl og forbindes normalt med dynamisk drivis. Remmesælen menes at have en ensartet og omfattende udbredelse, selvom der ikke er så mange eller ikke er lige så almindelig som ringsæler. De er opført som ”Utilstrækkelige data” på Grønlands rødliste. De jages året rundt i Scoresby Sund-polyniet. Bardehvalen Bardehvaler forekommer i undersøgelsesområdet og inkluderer grønlandshvaler og fem hvalarter (familien Balaenopteridae): Blå val, finhval, vågehval, sejhval og pukkelhval. Den mest betydningsfulde bardehvalart i relation til skibsfarten er grønlandshvalen. Grønlandshvalen Grønlandshvalens bestand i Østgrønland (Spitsbergen bestanden) er meget lille og er klassificeret som kritisk truet på UICN-listen. Nylige observationer (endnu ikke offentliggjorte) i kombination med observation af en kalv i 2009 (Boertmann & Neilsen 2010) viser, at Nordøstvandetspolyniet er særlig vigtig for grønlandshvaler. 64 Vågehvalen Vågehvaler er relativt små hvaler i forhold til de andre bardehvalsarter. Vågehvaler spiser et stort udvalg af byttedyr og deres udbredelse og antal skyldes højst sandsynligt variationen i mængden og spredningen af byttedyr. Bestanden, der findes i undersøgelsesområdet, har en gunstig bevaringsstatus. Både den globale rødliste (IUCN 2008) og Grønlands rødliste kategoriserer vågehvalen som af ”ikke truet" (LC). Sejhvalen Sejhvalen findes over hele verden, og bevæger sig sæsonmæssigt mellem høje breddegrader og tropiske farvande. Deres udbredelse synes at være uforudsigelig, idet de kan opholde sig i bestemte farvande regelmæssigt i et år og derefter ikke blive set i de følgende år. De lever af småfisk, krill, blæksprutter og vandlopper. Det vides ikke i hvilket omfang sejhvalen benytter undersøgelsesområdet, men de findes sandsynligvis i de samme områder som finhvaler, da disse to arter ofte ses sammen. Sejhvalen klassificeres som "utilstrækkelige data” (DD) på Grønlands rødliste. Blåhvalen Blåhvalen er det største dyr i verden. Dens kost består hovedsageligt af krill. Blåhvaler forekommer hyppigt i farvandet mellem Island og Grønland (syd for undersøgelsesområdet). Deres vigtigste fourageringsområder i Nordatlanten er ved det østlige Nordamerika (St. Lawrence Bay, Newfoundland, Labrador) og Grønlandshavet/ Danmarksstrædet, herunder farvande omkring det nordlige og vestlige Island og farvandet i undersøgelsesområdet (øst for drivisen). Bestanden i undersøgelsesområdet har en ugunstig bevaringsstatus på grund af kraftig kommerciel hvalfangst i begyndelsen af 1900-tallet. Blåhvaler er kategoriseret som ”utilstrækkelige data” (DD) på Grønlands rødliste. Finhvalen Finhvaler er almindelige og udbredte i undersøgelsesområdet. De har en global udbredelse fra tempererede til polare farvande, men er dog mindre udbredt i troperne. Finhvaler lever af krill og fisk som sild og lodde. Finhvaler forekommer i undersøgelsesområdet hovedsageligt ud for den østlige side af drivisen og hovedsagelig om sommeren og efteråret. Finhvaler er kategoriseret som ”Truet”' på den globale rødliste, men de findes dog i stort antal i Nordatlanten og bestanden her har en gunstig bevaringsstatus, opført som ”ikke truet” på Grønlands rødliste. Finhvaler jages ikke i undersøgelsesområdet. 65 Pukkelhvalen Pukkelhvaler er vidt udbredte og findes sæsonmæssigt i alle oceaner. Deres primære kost er krill og små fisk. Pukkelhvaler migrerer til fourageringsområder, der ligger mellem midterste og høje breddegrader om sommeren og parrings- og fødeområder i tropiske eller i subtropiske områder om vinteren. Denne arts betydning i Østgrønland er ukendt på grund af de begrænsede undersøgelser, der er udført. Dog er tallene i undersøgelsesområdet stigende, og som sådan er pukkelhvalen opført som ”ikke truet” på Grønlands rødliste. I 1980'erne blev pukkelhvalerne beskyttet i hele verden. Tandhvaler Fem tandhvalsarter er almindelige i det nordlige Nordatlanten: Spækhuggeren, grindehvalen, hvidnæsen, den nordlige døgling og kaskelothvalen. Udbredelsen af disse arter er ikke begrænset til Arktis. Alle findes i nordlige farvande, og kaskelothvalen og spækhuggeren forekommer i alle oceaner. Desuden vil de alle undgå tæt isfyldte farvande, så deres brug af undersøgelsesområdet er begrænset til de isfrie måneder. Med den forventede reduktion i havisdækket på grund af klimaændringer, kan de blive mere hyppige og opholde sig her i længere tid i undersøgelsesområdet (Boertmann m. fl., 2009). Ud over de fem udbredte tandhvalsarter, som er nævnt ovenfor, findes der udelukkende én arktisk tandhval som findes ud for Østgrønland: Narhvalen. Narhvalen Narhvaler er højarktiske pattedyr, der lever primært af hellefisk. Narhvaler migrerer fra de lavvandede fjorde om sommeren til dybe isfyldte farvande om vinteren og områder i undersøgelsesområdet. Der handles med narhvalens hud og stødtænder i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, og dermed er narhvalen vigtige for jægere. Narhvaler er beskyttet i Nordøstgrønlands nationalpark og anses for at have en gunstig bevaringsstatus. Langfinnet grindehval De langfinnede grindehvaler, der er blevet observeret i undersøgelsesområdet, er sandsynligvis omstrejfende individer, der hører til den kendte store nordatlantiske bestand. De lever primært af blæksprutter, men også af fisk som torsk og sild. Grindehvaler fanges lejlighedsvis af jægere fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Den langfinnede grindehval er opført som ”Utilstrækkelige data” i henhold til IUCN’s (2008) rødliste. 66 Hvidnæsen Hvidnæsen er den mest almindelige delfin udfor Sydøstgrønland i Danmark Strædet og havene omkring Island (Reeves m. fl. 1999). Hvidnæsen foretrækker lavvandede farvande (under 200 m dybde). Deres kost består hovedsageligt af små stimefisk, såsom sild, lodde, kysttobis og torsk. Migrationsmønstrene er ukendte. I Grønland fanges hvidnæsen til fangernes eget forbrug. De er opført som ”Ikke truet” på den globale rødliste. Spækhuggeren Spækhuggeren er toprovdyret i alle oceaner. Deres kost er varieret, hvor forskellige bestande har speciale i lokale byttedyr, som kan variere i størrelse fra sild til blåhvaler. De forekommer i næsten alle Grønlands havområder, men findes dog generelt ikke i kystområder. I Grønland jages spækhuggere som fødeemne, ligesom de betragtes som konkurrenter til de menneskelige jægere. Spækhuggere er opført som ”Utilstrækkelige data” på den globale rødliste. Kaskelothvalen Kaskelothvaler er den største tandhval, og den tredje største dyr i verden. De findes i alle oceaner. Der primære kost er fisk og blæksprutter. Kommerciel hvalfangst udtyndede nogle bestande af disse hvaler i det 19. og 20. århundrede. Den kommercielle hvalfangst af denne art i det nordlige Atlanterhav ophørte i 1980'erne. På Grønlands rødliste er kaskelothvaler opført som "ikke relevant" og globalt som ”sårbar” (IUCN 2008). Den nordlige døgling Efter kaskelothvalen er den nordlige døgling den største tandhval i det nordlige Atlanterhav. Den nordlige døgling lever af blæksprutter og fisk, men også rejer, søstjerner og søpølser. De findes på dybt vand. Den nordlige døglings status på rødlisten er "Utilstrækkelige data ' på den globale liste og "ikke relevant "på Grønlands liste. 67 5.8.3.3 Fisk – Sejlrute Der findes kun begrænsede undersøgelser om forekomsten af ikke-kommercielle fisk i Østgrønland. 26 arter er blevet registreret på Nordøstgrønlands sokkel. Disse fisk er sandsynlig kilde til føde for mange arktiske dyr, og vil spille en vigtig rolle for økologien i denne region. De vigtigste arter er beskrevet nedenfor. Hellefisken Hellefisken er en arktisk (eller subarktisk) fladfisk, der hovedsageligt lever på dybt vand langs kontinentale skråninger. Om vinteren gyder hellefisken et stort antal æg, som når de er udklækket, driver med undersøgelsesområdet, men ikke strømmene i et stort til gydepladserne. antal. I Grønland De findes i fiskes hellefisken kommercielt. Polartorsken Polartorsken er en pelagisk eller semipelagisk fiskeart, der findes i kystnære farvande, ofte i forbindelse med havis. De findes sædvanligvis i kolde arktiske farvande. Mellem november og februar gyder polartorsken deres æg, som forbliver under isen, indtil slutningen af foråret, når isen begynder at smelte. Deres vigtigste kost består af vandlopper, tanglopper og små fisk. Polartorsken er fælles bytte for flere havpattedyr og havfugle i undersøgelsesområdet. Lodden Lodden er almindelig lille koldtvandsfisk på den nordlige halvkugle. Lodden spiser plankton, Krill og krebsdyr. Om foråret og sommeren migrerer disse fisk nordpå for at finde føde og for at gyde, og vender tilbage igen mellem september og november. Lodden er en vigtig fødekilde for flere kommercielle fisk, hvaler og havfugle, især på deres sydgående migration. Fjeldørreden Den arktiske fjeldørred er udbredt i Grønland og har en cirkumpolar udbredelse. Der er to typer: hjemmehørende og anadrome bestande. Hjemmehørende bestande lever udelukkende i enten søer eller floder, mens anadrome bestande vil migrere ud på havet i løbet af sommeren, og vende tilbage om efteråret for at gyde. Fjeldørreden betragtes som en værdifuld fødekilde for det grønlandske folk. De primære kost for søgående bestande er små fisk, larver, zooplankton og krebsdyr. 68 5.8.4 Truede arter Fire dyrearter i Citronen Fjord-området er opført på den regionale Grønlandske rødliste over truede arter (Boertmann, 2007): • Ulven er opført som sårbar på grund af dens lille (<1000 dyr) bestand i Grønland • Isbjørnen er opført som sårbar på grund af dens lille bestand er faldende • Ismågen er opført som sårbar på grund af dens meget lille og faldende bestand (ca. 2.000 voksne) i Grønland • Havternen er opført som næsten truet på grund af dens store tilbagegang i Grønland. Isbjørnen og ismågen er også på Den Internationale Union for Naturbevarelses (IUCN) rødliste over truede arter (tabel 9). . Tabel 9. Dyrearter, der findes i Citronen Fjord-området, som er på den regionale grønlandske rødliste og IUCN´s rødliste over truede arter. Vigtigste Art Status Periode levesteder i Citronen område Citronen Grønlands rødliste status IUCN’s rødliste Fjords betydning for bestanden Sjælden/ Ulv usædvanlig Året rundt Over det hele Sårbar Ikke anført Lav gæst Usædvanlig Isbjørn gæst i Frederick E Forår Ishavet Sårbar Sårbar Lav Pakis/kysten Sårbar Næsten truet Lav Kysten Næsten truet Ikke anført Lav (kysten) Hyde Fjord Ismåge Havterne Lejlighedsvis gæst Maj-oktober Sjælden Juni - gæst september Bortset fra ulven er de rødlistede arter registreret i Citronen Fjord-området usædvanlige eller sjældne gæster, og der findes ingen kendte ynglepladser i eller i nærheden af fjorden. Et mindre antal ulve 69 synes at komme i Citronen-området gennem årene og en par stykker har måske i nogle år parret sig i området. Citronen-området er dog ikke kendt for at være af særlig betydning for ulven eller nogen af de andre rødlistede arter. 5.8.5 Det nationale ansvar for arterne Den Grønlandske rødliste erkender også det nationale ansvar for en række arter. Det drejer sig om arter, hvor mere end 20 % af den globale bestand findes i Grønland, og som Grønlandske derfor har et særligt ansvar for at beskytte. Fire nationale arter, som man har ansvaret for, er blevet registreret fra Citronen Fjord-området (tabel 10). Tabel 10. Det nationale ansvar for arter, der findes i Citronen Fjord-regionen. Procentdel af den samlede Arter verdensbestand i Grønland (%) Status i Citronen Fjord-området Usædvanlig gæst i Frederick Isbjørn (Ursus maritimus) > 20 Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus) 1 > 30 Islandsk ryle (Calidris canutus) > 50 Sjælden ynglefugl Hvidsisken (Carduelis hornemannii) > 50 Lejlighedsvis gæst 5.9 E. Hyde Fjord Almindelig gæst om sommeren Social- og økonomisk miljø 5.9.1 Lokale indbyggere og deres brug af området Peary Land har været ubeboet i de sidste 600 år. Den nærmeste grønlandske beboelse (og den nordligste beboelse i verden) er Qaanaaq i det Nordvestgrønland, 940 km fra Citronen Fjord. Peary Land, herunder Citronen Fjord, anvendes ikke til fiskeri, jagt eller andre menneskelige aktiviteter af den grønlandske befolkning eller folk fra andre nationer. Dette skyldes den afsides beliggenhed og det faktum, at havisen dækker havet omkring Nordgrønland det meste af året. En lille militær og videnskabelig base, Station Nord, som inkluderer en landingsbane (men ingen havn) ligger på Grønlands nordøstkyst, 240 km fra Citronen Fjord. Basen har en fast stab på fem personer. 1 Islands/Østgrønlands ynglebestand 70 Yderligere oplysninger om demografi og brugen af Peary Land diskuteres i separat vurdering af social bæredygtighed (VSB), herunder en plan om påvirkning og fordele (IBP) samt aftale om påvirkning og fordele (IBA) som krævet af Grønlands regering. 5.9.2 Arkæologi og kulturarv To Paleo-eskimoiske kulturer er kendt for tidligere at have boet i det nordlige Grønland. Independence I-kulturen, opkaldt efter Independence Fjord, blomstrede i det nordlige og nordøstlige Grønland fra 2.400 til 1.000 f.Kr. Independence II-kulturen opstod det samme sted i det 8. århundrede f.Kr., omkring 600 år efter Independence I forsvinden, men forsvandt derefter omkring 80 f. Kr. Under den middelalderlige varmeperiode (ca. 1.000 - 1.300 e.Kr.) udbredte Thule-kulturen, der er forfædre til nytidens Inuitter, sig kortvarigt ud over det meste af Nordgrønland under en periode på 100-200 år. Siden Thule-kulturen forsvandt har regionen været uden menneskelig beboelse. Arkæologiske spor er udbredt i Peary Land. Især "teltringe" (sten arrangeret i en ring for at stabilisere et telt lavet af skind), samt sten og knogler og kulturgenstande, såsom knive og nåle findes. I juli 1994 foretog Grønlands Nationalmuseum og Arkiv en arkæologisk undersøgelse af Citronen Fjord-området (Kapel, 1994) for at sikre, at ingen beskyttede områder eller andre arkæologiske interesser ville blive påvirket af efterforskningsaktiviteter, der blev gennemført af Platinova A/S på det tidspunkt. Den arkæologiske undersøgelse dækkede et areal på 6,5 km², herunder elvens delta, hvor østkysten af Citronen Fjord ud til Frederick E. Hyde Fjord blev undersøgt, samt dalene langs Østre elv og Esrum elv op til en afstand på 4-5 km fra Citronen Fjord. Der blev ikke fundet bevis for tidligere eskimoiske bopladser i området, hvor det eneste tegn på potentielle præhistoriske aktiviteter var et sted på Citronen Fjordens østbred, der er markeret som "A2" i Kapel (1994). Dette sted består af tre sten arrangeret i en række, og kan været placeret af medlemmer af Thule-kulturen til at støtte en "konebåd" – en 8-10m lang åben båd, der anvendes i sommerperioden til at flytte folk og ejendele efter årstidens jagtmarker. I efterfølgende diskussioner med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har de givet udtryk for, at Kapel-rapporten (1994) i tilstrækkeligt omfang kendetegner arkæologien i Citronen Fjord-området. Men før minedriften kan påbegyndes skal der udføres en arkæologisk registrering og dokumentation af den sandsynlige antropologiske struktur (A2) og de omkringliggende omgivelser. 71 I feltsæsonen i 2010 blev A2-stedet lokaliseret i forbindelse med de miljømæssige baggrundsundersøgelser. Strukturen/strukturer blev fotograferet, målt og en registrering af GPSplaceringen af stedet blev foretaget. Forud for enhver forstyrrelse af området vil en ansat hos Grønlands Nationalmuseum og Arkiv tage yderligere fotos og måle A2-strukturen og 10-15 m omkring stedet som en del af den arkæologiske registrering og dokumentation af lokaliteten. Stedet vil være korrekt mærket og alle Ironbarks ansatte og leverandører skal gøres opmærksom på stedet. Ingen forstyrrelse af området må finde sted forud for en arkæologisk registrering, dokumentation og godkendelse til at forstyrre stedet. 72 6 PROJEKTBESKRIVELSE Dette afsnit indeholder oplysninger om anlægsarbejdet, minedrift, oparbejdning og tilhørende faciliteter, der kræves til driften ved Citronen. Mineområdets udformning er præsenteret i figur 26 og figur 27, hvilket viser de foreslåede placeringer for de respektive anlæg, infrastrukturen og vejene. 6.1 Anlægsarbejde Anlægsarbejdes skønnes at vare ca. 2 år. Anlægsarbejdet vil bestå af 2 faser. Under den første fase konstrueres lejrindkvarteringen, brændstofsfacilitet og kommunikationsfaciliteter før den endelige mobilisering af de første bygningsarbejdere. Anlægsudstyr og materialer vil blive transporteret til stedet i løbet af det første sejlperiode om sommeren. Havneområdet vil blive færdigbygget. Den anden fase består af det resterende anlægsarbejde. Dette inkluderer konstruktionen af transportveje og adgangsveje til bygning af oparbejdningssanlægget samt opførslen af tailingsanlægget og rørsystemerne. Hovedparten af projektfaciliteterne vil blive opført ved at udnytte byggefirmaer og deres specialister, hvor det påkræves. 6.2 Minedrift Minedriften vil ske med en produktion på tre millioner tons om året (MTPA). Minedriften vil bruge standardiserede industrielle teknikker til udgravning af hårde bjergarter ud fra mineraliseringens form og nærhed til overfladen. Aflejringen udgør tre malmzoner: Stranden, Esrum og Discovery. Stranden og Esrum findes på dybder mellem 100-400 m under overfladen, og skal udvindes ved hjælp af konventionelle skinneløse underjordiske teknikker. Discovery-malmzonen egner sig til et åbent brud på grund af den ligger tæt på jordoverfladen. Forholdet mellem den årlige produktionsmængde (åbent brud og underjordisk) under det nuværende forslag er en 50:50 fordeling, indtil Discoverymalmlegemet er udtømt. Derefter vil minedriften vil foregå 100 % under jorden, indtil år 13, hvor udgravningen af den åbne mine påbegyndes. 6.2.1 Underjordisk drift 45 mio. tons malm og mineaffald vil blive udgravet fra den underjordiske mine i løbet af dens levetid på 14 år. Af den samlede udvinding vil ca. 44 mio. tons malm (Strand og Esrum) blive oparbejdet gennem anlægget, og de resterende 500.000 tons er udvikling af mineaffald, der vil blive bortskaffet i undergrunden i eksisterende tunneller eller minegange, eller hvor det er uundgåeligt, på en mineaffaldsdepot på overfladen. Adgang til den underjordiske mine sker via en portal på overfladen. 73 Udgravning foregår med en tykkelse på minimum 4 m, og op til et maksimum på 30 m. Malmblokke mellem 4 m og 15 m vil blive udgravet ved hjælp af konventionel ”room and pillar”-minedrift. Blokke på 15 m til 30 m vil blive udvundet ved hjælp af langhulsboring Planlægning af inedriften vil blive optimeret til produktion, og flåden vil blive nøje valgt for at sikre stordriftsfordele. Det foreslåede udstyr er i den øvre ende af størrelsen/kapaciteten for underjordisk minedrift, hvilket giver driftsøkonomi gennem reducerede emissioner, lavere brændstofforbrug og minimering af det samlede antal kørte kilometer for lastbiler i forhold til mindre udstyr. Underjordisk materiale vil blive transporteret ved hjælp af 60 ton lastbiler. Foreslået udstyr fra førende internationale producenter, der deler målet om forøget effektivitet i mineanlægget ved hjælp af banebrydende teknologi til at maksimere output med reduceret brændstofforbrug og udledningsemissioner. 74 Åben mine Koncentrat depot Brændstof depot Transportbånd C ROM Pad Brændstof station Mineaffald TSF Diesel generator Havn Østre elv Sprængstof depot DMS rester Søen Platinova Oparbejdnings anlæg Landings bane Citronen Fjord Esrum elv Figur 26 Foreslået udformning af minen for Citronen-projektet. 75 Figur 27 Oversigt over oparbejdningsanlæg og indkvarteringsområde. 76 6.2.1.1 Underjordisk afvanding Det formodes at minen vil være tør med undtagelse af bundfældet vand fra oparbejdede tailings, der anvendes under jorden til opfyldning. Dykpumper vil blive anvendt til at pumpe minevand fra ramper/minegange og udpegede nedløbsbrønde på niveauerne i tilfælde af lokale optøninger, eller for at håndtere skyllevand fra opfyldningsdriften, som ikke har haft tid til at fryse. Vand vil blive pumpet tilbage til oparbejdning. 6.2.2 Åben minedrift Discovery-malmforekomsten rummer 9,2 mio. tons malm, som kan rentabelt udvindes i forbindelse med 18 mio. tons mineaffald. Discovery-malmlegemet er lokaliseret i overfladisk dybde og med variabel topografi. Den åbne mine vil først blive udvundet i de sidste tre år af minens levetid. Malm, der udvindes i den åbne mine og den underjordiske mine, vil blive kørt til midlertidige lagre med lastvogn, der er placeret på Run of Mine (ROM)-underlaget til oparbejdning på Citronenanlægget. Mineaffald, der udvindes fra den åbne mine og den underjordiske mine vil blive deponeret på gråbjergsområdet nord for minen. Under returkørslen fra ROM vil lastbilerne læsse DMS-rester fra oparbejdningsanlægget til DMS-oplagspladsen. Det foreslås at bruge benchmarking-udstyr til minedriften for et projekt af denne størrelse - 90 ton dumpere (lastvogne), som gør brug af en 125 ton gravemaskine. Udstyret vil blive indkøbt fra førende producenter og leverandører til den globale mineindustri. Ved indkøb af moderne udstyr vil Ironbark sikre pålideligheden i et afsides miljø og samtidig drage fordel af de effektivitetsgevinster, der findes ved at bruge moderne motorer og elektroniske styresystemer, og dermed reducere driftsomkostningerne ved at reducere brændstofforbruget og som følge deraf reducere emissionerne fra udstødningsgas. 6.2.2.1 Afvanding af åben mine Under udvinding af den åbne mine vil vandet blive fjernet ved brug af enten dyk- eller flydepumper. Der forventes en lille vandmængde. Overfladevandet vil blive omledt rundt om minen ved hjælp af inddæmning. Det forventes, at der kun vil strømme minimale mængder grundvand ind i minen på grund af temperaturerne under frysepunktet i jorden. Vandkvaliteten i minen skal rutinemæssigt testes og sammenlignes koncentrationer, skal med pumpes vejledende til værdier. Vand, oparbejdningsanlægget til der ikke genbrug. overholder vejledende Vand, overholder der retningslinjerne vil blive pumpet videre ud i Østre elv. 77 6.3 Oparbejdning af malm Oparbejdning af malm ved Citronen vil gennemgå flere stadier: Knusning, vægtfyldeseparation, formaling, flotation og koncentratafvanding. Den primære knuser er placeret ved siden af ROMunderlaget og er en fuldstændig lukket installation. Anlægget vil blive fremstillet ekstern ovenpå tre separate pramme, der vil blive afsendt til stedet og fortøjet ved siden af knuseren inden endelig idriftsættelse. Det operationelle oparbejdningsanlæg vil være i en enkelt indelukket bygning, der giver et kontrolleret miljø, med varme- og udluftningskontrol. Oparbejdningsanlæggets udluftningsventilation vil foregå gennem filterinstallation (støvfiltrering), og dermed fjerne partikler fra procesanlæggets udsugningsluft. Intern dræning i oparbejdningsbygningen vil blive opfanget til samlebrønde, der er placeret i gulvet, og vandet genbruges i anlæggets vandforsyningsnet. 6.3.1 Overførsel af malm til ROM Malmen vil blive leveret af dumpere til ROM-området (figur 27) og pumpes enten direkte i ROMbeholdertanken eller på ROM-underlaget, som derefter bliver kørt til ROM-beholdertanken med frontlæsser (FEL). Malmen fødes af et vibrerende knuseanlæg, der trækker malmen fra ROM-siloen ind i kæbeknuseren, hvor malmen bliver knust. ROM-underlaget vil blive bygget af stenfyld/stenbrudsmateriale. Underlaget vil være et forhøjet plateau, hvilket skaber en selvbetjent omledning af overfladevand omkring underlaget. Enhver dræning fra toppen af underlaget vil blive omledt tilbage i oparbejdningsområdet for genvinding og genbrug. Dette forventes ikke at være en stor mængde på grund af den ringe nedbør i området (mindre end 200 mm årligt). Støvudviklingen vil blive minimeret under materialeoverførslen ved at vande overflader efter behov. 6.3.2 Knusning En to-trins knuseproces vil reducere malmens størrelse til fraktioner på mindre end 38 mm forud for den videre oparbejdning. Tragten til knuseren er placeret inden i en bygning med åben front, mens selve knuseren er placeret ved siden af tragten i en lukket bygning, der skaber et kontrolleret miljø og gør det muligt for udstødningsluften at blive filtreret gennem filterinstallationen for at fjerne partikler. 6.3.3 Vægtfyldeseparation (Dense Media Separation) På grund af malmens karakter (båndede sulfider) ved Citronen er det muligt at foretage en vægtfyldeseparation (DMS). Malmen reduceres til en passende størrelse (<38 mm - opnået gennem de to foregående knusningstrin) og oparbejdes gennem en cyklon eller roterende tromle, der udnytter 78 den specifikke forskel på vægtfylde (SG) mellem affaldsmaterialer og den metalrige malm. Det lettere mineaffald adskilles fra den tungere malm ved at bibeholde et adskillelsesstof (indarbejde formalet ferrosilicium) ved en defineret SG. Mineaffaldet (DMS-rester) fjernes fra procesforløbet og bortskaffes på en DMS-oplagsplads (cirka otte millioner tons). Malmen fortsætter videre gennem procesforløbet. Det ferrosiliciumbaserede materiale opløses ikke, og vil dermed blive genbrugt igen og igen ved hjælp af magnetisk genindvinding i takt med at malmen fortsætter gennem processen. Der kan slippe lidt ferrosilicium ud under processen på følgende måder: Det kan blive fanget i malmens porer og hulrum og tabes gennem genindvindingsprocessen, hvor det bliver kasseret i tailings-affaldsstrømmen. 6.3.4 Formaling For at muliggøre yderligere oparbejdning skal malmens reduceres i størrelse, så at en passende andel af metallet kan blive udskilt under den efterfølgende flotation. Formaling (pulverisering) ved Citronen vil blive opnået gennem to møller efter hinanden plus nedknusning for at lette yderligere formaling efter behov. 6.3.5 Flotation og reagenser Skumflotation er en almindelig fremgangsmåde for sulfid malm. Flotation virker ved at tilføre formalede materialer i en omrørt vandtank med tilsætning af standard flotationsreagenser. Reagenserne binder sig til metallerne, hvorved matricen bliver hydrofob og flyder op til overfladen af "cellen". Her er suspenderes de i et stabilt skum, før indsamling. En foreløbig vejledende liste over de reagenser, der skal bruges til processen er anført i tabel 11. På grund af ændringer i teknologi og gendannelsesteknikker er det muligt, at disse specifikke reagenser (og deres forbrugsmængder) kan ændre sig, både forud for driften og under driften. De endelige reagenstyper og forbrugsmængder, der kræves for godkendelse og gældende retningslinjer, vil blive nærmere fastlagt tættere på projektstart. Aktuelle sikkerhedsdatablade for de angivne reagenser (tabel 11) blev indhentet fra leverandørnes hjemmesider (se referencer, materialesikkerhedsdatablade og den tilhørende hjemmeside). Alle reagenser (undtagen kalk) vil blive leveret i små tromler (205 liter) eller store sække (1000 kg), og vil blive transporteret til projektområdet i skibscontainere. Disse containere vil blive overført til projektområdet og oplagres på oplagringspladsen for containere nord for oparbejdningsanlægget. Trommer og store sække vil tilgås direkte fra containerne efter behov. Kalken vil blive opbevaret i en oplagringstank. Al opbevaring og inddæmning vil overholde de relevante grønlandske forskrifter for opbevaring af farlige materialer. 79 Affaldsstrømmen fra flotationen er fine "tailings" som bortskaffes og opbevares i tailingsanlægget. Tailings vil indeholde eventuelle resterende reagenser enten i de faste tailingskomponenter eller opløst i supernatanten. Koncentrationen af reagenser vil sandsynligvis være en høj andel af forbruget med undtagelse af kobbersulfat 2. Størstedelen af kobbersulfatet vil binde med zinkpartiklerne (kobbersulfatet flyder zinken væk fra affaldet) og afslutter processen i malmkoncentratet (dvs. produktet). Ingen reagenser frigøres til miljøet, da de vil være helt indeholdt i TSF’en. Koncentrationen af reagenser, der føres ind i processen er meget lav (igen med undtagelse af kobbersulfat) og illustreres som en procentdel i tabel 11. Denne procentdel er kun for tørre tons og vil kun blive endnu mindre, da oparbejdningsvæsken også indeholder en betydelig mængde væske, hvilket yderligere reducerer den samlede procentdel af reagens i tailingsstrømmen. Der er kun begrænset information til rådighed om den miljømæssige skæbne for reagenser. Vandholdig kobbersulfat (aktiveringsmiddel) har potentielt en bioakkumuleringseffekt i levende væv (primært på grund af kobber) og vil binde let til sedimentet. Brændt kalk syntes ikke at have en bioakkumuleringseffekt eller koncentreret toksicitet i fødekæden. Tailings bliver typisk ikke analyseret for koncentrationer af reagenser. Dette skyldes primært de ekstremt små mængder reagens i forhold til mængden af tailings. Derudover vil reagenserne, hvis de nogensinde blev frigivet til miljøet, være i en multikemisk opløsning og individuelle virkninger på miljøet ville være umuligt at vurdere. 2 Forbruget af kobbersulfat skønnes at bruge en standard beregning for oparbejdningen af zink, og er baseret på mængden af kobbersulfat pr. % zink. 80 Tabel 11. Foreløbig liste over oparbejdningsmetodernes reagenser. Reagens Kemisk Type Form Forbrug % vægt* Toksitet/Økotoksitet Vægtfylde FeSi Ferrosilicium Formalet 0,16 kg/t 0,016 Formalet ferrosilicium forventes ikke at være toksisk. Fe (oral, rotte) LD50 30.000 mg/kg, Si (oral, rotte) LD50 3.160 mg/kg Depressant Dextrin Modificeret stivelse Pulver 0,1 kg/t 0,01 Ingen oplysninger fundet, og forventes ikke at være toksisk. Depressant CaLigno Kalcium Lignosulfonat, teknisk, Borregarde R-SO3H Pulver 0,35 kg/t 0,035 Oral, rotte LD50> 715 g/kg Dette stof forventes at være toksisk for vandorganismer. Blokker D200 Alkohol ethoxylat, monobutyl æterblanding Væske Wsol 0,02 kg/t 0,002 Oral, rotte LD50 6.560 mg/kg. Ingen LC50-data tilgængelig, men forventes at være toksisk for vandorganismer. Samler SEX Sodium Ethyl Xanthate Pulver eller piller 0,14 kg/t 0,014 Sodium ethyl xanthate har en akut oral (rotte) LD50 værdi på >800 mg/kg. Samler 9323 Dialkyl dithiophosphinate monothiophosphinate blanding Ufortyndet væske 0,13 kg/t 0,013 Oral, rotte LD50> 5.000 mg/kg skønnet. Ingen vand LC50 tilgængelig. Aktivator CuSO4.5H 2O Vandholdig kobbersulfat Væske 0,8 kg/t 0,08 IF6-3N Polyglykolblanding, C&MS Ufortyndet væske 0,02 kg/t Flokkulerin gsmiddel Magnafloc M10 Kopolymer af acrylamide og natrium akrylet Pulver 0,05 kg/t konc. Brændt kalk CaO Kalciumoxid Faststoffer størrelse 100 % -3 mm 1,75 kg/t 0,002 Malmkoncentrat/opbevares i tailingsanlægget (TSF). Ingen oplysninger fundet. Udledning i vandløb ved store koncentrationer kan påvirke vandorganismer. Akut toksitet LD50 oral (rotte)> 2.000 mg/kg Toksitet for fisk (Brachydanio rerio) h/LC50 357 mg/l. 0,175 Opbevares i tailingsanlægget (TSF). Oral, rotte LD50 300 mg/kg. LC50/96-timers værdier for fisk er mindre end 1 mg/l. IC50/72-timers værdier for alger er mindre end 1 mg/l. (Toksicitetsdata for kobber). Skumvæsk e Slutpunkt/ bestemmelsessted Opbevares i tailingsanlægget (TSF). På grund af produktets høje pH-værdi forventes det, ved høje koncentrationer, at danne betydelig økotoksitet ved udsættelse for vandorganismer og akvatiske systemer. * Tørre tons, ekskl. enhver væske 81 6.3.6 Afvanding af koncentrat Efter flotation renses skummet og materialet afvandes gennem trykfiltre for at producere et koncentratkage. Koncentratet er en finkornet "filterkage" med 80 % partikler, der passerer 15 um, hvor det endelige produkt bevarer ca. 8-10 % fugt. Spildevandet opsamles i koncentratets afvandings område og recirkuleres tilbage gennem procesanlægget. Koncentratet transporteres med transportbånd til opbevaring, hvor koncentratet placeres i en bygning før det afskibes fra stedet. 6.4 Opbevaring af koncentrat Koncentratet vil blive opbevaret i en fuldstændig lukket, opvarmet bygning. Koncentratet holdes tørt og opbevares forud for afskibning til Island. Indgangen til bygningen sker via en forseglet dør og udsugningsluften fra skuret filtreres gennem filtreringsinstallationer som på andre procesanlæg på stedet. 6.5 Mineaffald Citronen-projektet vil producere 3 affaldsstrømme: 1. Gråbjerg (stenaffald) 2. DMS-rester 3. Tailings. Gråbjerg (stenaffald) er et biprodukt tilknyttet udvikling og drift af underjordiske og åbne miner. Gråbjerg består af stenaffald, der ikke er mineraliseret og dom er mineraliseret – sidstnævnte er sten, der indeholder mineralisering af en subøkonomisk karakter (ingen indeholdte værdier) eller af tekniske grunde ikke kan oparbejdes. Gråbjerg ved projektet vil blive deponeret på en deponeringsplads for gråbjerg. DMS-rester er hovedsageligt gråbjerg, der bestående af ikke/lav mineraliseret sten på en størrelse mellem> 1,5 mm og <38 mm. DMS-rester vil blive bortskaffet på en DMS-deponeringsplads. Tailings skabes som følge af skumflotation, der adskiller de værdifulde metaller fra resten af materialet. Opbevaring af tailings ved Citronen vil ske gennem to metoder. Den første er et tailingsanlæg (TSF) og den anden er den underjordiske mine. Tailings vil blive placeret i minens hulrum som en fortykket slam, som den omgivende temperatur vil fryse ned over tid. 82 Mineaffaldet vil blive håndteret således, at enhver afvanding eller frigivelse til miljøet, der kommer fra mineaffald vil overholde retningslinjer og begrænsninger, som aftalt mellem de grønlandske myndigheder og Ironbark. 6.5.1 Geokemisk karakterisering af mineaffald Undersøgelserne af geokemisk karakterisering blev udført for at udvikle en forståelse af potentialet for dræning af syreholdigt mineaffald og udvaskning af metaller fra gråbjerg og tailings, der forventes fra Citronen-projektet. En oversigt over karakteriseringen er angivet i tabel 12. Den fulde geokemi af mineaffald/malm af lav kvalitet, tailings og andre materialer, herunder rester fra vægtfyldeseparationen (DMS), koncentrat før flotation (tailings før flotation), overliggende jord (moræneler) og gossans er præsenteret i Citronen Project Mine Waste Geochemical Characterisation, Tetra Tech, juli 2012. Tabel 12. Stikprøvemængder for hver affaldskilde til programmet for geokemisk karakterisering. Geokemisk analyse Kinetisk Statisk afprøvning afprøvning Test af Prøvetype Syre-base analyse Grundstofanalys Mineralogi (ABA) med e efter fire- (XRD og bestemmels syreoplukning optisk) e af sulfur Procedure for syntetisk udvaskning af nedbør (SPLP) dannelse af syrer (netto) (NAG pH/udvinding s Test af fugtighed I celler (HCT) analyse) Gråbjerg 32 32 2 6 12/2 6 3 3 3 _ _ 3 9 8 1 3 _ _ Tailings komponente r Andre materialer 32 borekerner af stenaffald/malm af lav kvalitet blev udvalgt fra den egnede åbne mine i Discoveryzonen, som vil give den største tonnage af gråbjerg, der skal lagres på overfladen. To mineraliserede prøver af stenaffald/malm af lav kvalitet blev indsamlet fra Strandzonen og en mineraliseret prøve af stenaffald/malm af lav kvalitet blev udtaget i Esrum-zonen. Grovere og renere tailingsdelprøver, der blev indhentet fra seneste pilottest af flotationen og som blev sammensat ved at bruge et forhold på 40 % renere tailings og 60 % grovere tailings, blev også testet (ABA). Yderligere detaljer i forbindelse med udvælgelsen af andre materialer, der udsættes for 83 geokemiske karakterisering er angivet i Citronen Project Mine Waste Geochemical Characterisation, Tetra Tech, juli 2012. En oversigt over testresultaterne kan ses under afsnit 6.4.1. 6.5.1.1 Syre-base analyse Syre-base analyse (ABA) er den mest almindeligt anvendte statisk testmetode til at vurdere materialets kapacitet til at producere og neutralisere syre. Alle stikprøver gennemgik en ABA med bestemmelse af svovl. Tabel 13 viser en oversigt over ABA-resultaterne for alle gråbjergprøver, gråbjergprøver udvalgt til fugtighedstest af celler og tailingsprøver. Sulfat (svovl) er lavt i gråbjergprøverne (<0,07 vægt %). Det lave svovlindhold i de fleste prøver tyder på, at en minimal oxidation af pyrit har fundet sted til dato. Svovlindholdet i gråbjergprøverne er på cirka 1 % eller mindre. Net Neutralisering Potential (NNP) som en funktion af det samlede svovlindhold (figur 28) viser, at gråbjergsprøverne generelt kategoriseres som nettoneutraliserende uanset svovlindhold, hvorimod at det for tailingsprøverne i alle tilfælde må anses for sandsynligt, at der i sidste ende vil dannes syre. Resultaterne tyder på, at i takt med at svovlindholdet i Citronen-projektets affaldsmaterialer (dvs. gråbjerg, tailings, tailings før flotation) overstiger 8 % vægt, vil prøverne sandsynligvis blive klassificeret som PAG. 84 Figur 28. ANP/AGP som en funktion af det samlede svovlindhold. 85 Tabel 13. Statistisk oversigt over syre-base analyseresultater. Svovl i alt Prøvetype Prøver Statistikker for stenaffald/malm alt af Pyretisk sulfidsvovl Ikke opløseligt (HNO 3 udvindelig) svovl Netto neutralisering potentiale NNP Neutralisation potential ratio ANP/ AGP (Vægt %) (Vægt %) (Vægt %) (Kg CaCO 3 /ton) Gennemsnit 4,45 3,20 1,15 407,9 94.0 Median 1,16 0,91 0,30 322,7 20.0 Minimum 0,04 0,01 0,00 -474,4 0.4 34,30 25,18 9,05 897,4 961.6 9,23 6,94 2,27 256,1 5.7 8,8 6,965 1,81 174,3 1.8 Minimum 1,38 1,13 0,25 -0,8 1.0 Maksimum 21,4 15,23 6,12 851,1 25.1 31,11 25,96 4,81 -551,2 0.3 33,21 25,61 7,44 -603,1 0.2 36,54 32,69 3,63 -752,7 0.3 lav kvalitet (n= 32) Maksimum Gennemsnit Alle prøver for fugtighed i Median celler for stenaffald/malm af lav kvalitet (n= 6) HC-3; Strand/Esrum L3 Tailingskomposit HC-4; Strand L2 Tailingskomposit HC-5; Discovery Tailingskomposit Ikke relevant L1 HC = Fugtighed i celle, L = mineraliseret vandret niveau ANP/AGP ≥ 2 = danner sandsynligvis ikke syre (non-PAG), ANP/AGP <1 = danner sandsynligvis syre (PAG), ANP/AGP fra 1 til 2 er i usikkert område. 86 Ved at bruge NNP-kriterier til at skelne mellem ikke-PAG og PAG-stenaffald viser, at kun én prøve af mineraliseret stenaffalds/malm af lav kvalitet forventes at generere syre. Figur 29 viser, at to ud af de 32 stenaffalds-/malmprøver, der har været ABA-analyseret, er identificeret som PAG ved hjælp af ANP/AGP ≤ 1 og fem prøver i det usikre område (ANP/AGP> 1 og <2). En prøve er på ANP/AGPskæringspunktet på ANP/AGP = 1,0, der har omtrent lige syredannende og syreneutraliserende potentiale. Prøven blev identificeret som PAG, men også kunne ligge i det usikre område. Figur 29. Syreneutraliserende potentiale som en funktion af syredannende potentiale. 6.5.1.2 Testresultater af fugtighed i celler Test af fugtighed i celler er en accelereret kinetisk nedbrydningstest, der udføres ved stuetemperatur på <¼ tommer materiale. Under proceduren udsættes materialet for fugtigt, oksideret luft som accelererer nedbrydningen af sulfidmineraler. På en ugentlig basis skylles de nedbrudte faststoffer med vand og perkolatet analyseres for sine kemiske bestanddele. Seks stenaffalds/malmprøver og tre tailingskompositter blev udsat for kinetisk test for yderligere at vurdere det syredannende potentiale 87 og metaludvaskningen. Testen blev udført i perioder på 30 til 107 uger. Testen blev indstillet, hvis det blev observeret, at afgivelsesmængden af pH og zink var stabilt og egnet til at blive anvendt til modellering af afgivelsesmængder. En oversigt over luftfugtighedstestens varighed ses i tabel 14. Tabel 14. Oversigt over luftfugtighedstestens varighed. Tailings Gråbjerg Prøvetype Lab-id Prøve-id Startdato Slutdato Uger HC-1 IBX041- CF08-165 3-Jun-10 21-Jun-12 107 HC-2 IBX042- CF08-168 3-Jun-10 11-Mar-11 40 12-Aug-10 21-Jun-12 97 HC-6 CF08-153 (6468.4) HC-7 CF08-172 (47-51) 12-Aug-10 11-Mar-11 30 HC-8 CF09-191 (64-68) 12-Aug-10 10-Nov-11 65 HC-9 CF09-186 (84-88) 12-Aug-10 10-Nov-11 65 HC-3 Strand/Esrum L3 17-Jun-10 11-Mar-11 38 HC-4 Strand L2 17-Jun-10 21-Jun-12 105 HC-5 Discovery L1 15-Jul-10 10-Nov-11 69 Alle fugtighedsceller i gråbjerg og tailings producerer perkolater med relativt stabil neutral til basisk pH (henholdsvis figur 30 og figur 31). Ugentlige afgivelsesmængder (mg/kg/uge) er præsenteret i følgende figur for henholdsvis gråbjerg og tailings: • Zink (figur 32 og figur 33) • Bly (figur 34 og figur 35). 88 Figur 30. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg over tid. Figur 31. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings over tid. 89 Figur 32. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg. Figur 33. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings. 90 Figur 34. Afgivelsesmængder for bly i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg. Figur 35. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings. 91 Ved testens afslutning dannede luftfugtighedscellerne perkolat med neutral pH-værdi og høje sulfatog kalciumkoncentrationer samt relativ lav jernkoncentration. Det forventes, at tailings i sidste ende vil producere højere jernkoncentrationer i perkolatet, når enten calcitten har fuldt ud opbrugt syreindholdet, der bliver dannet, eller når calcittens overflade er belagt med bundfald fra gips og ikke længere er reaktiv. Fugtighedstesten af tailingsprøver viser, at perkolatet med neutrale pH-værdi indeholder forhøjede koncentrationer af regulerede metaller, herunder zink, kadmium, kobber, bly og nikkel og metalloider, herunder arsen og selen i forhold til gældende retningslinjer for vandkvalitet. Der blev også observeret isolerede overskridelser af de lovmæssige vejledende værdier for jern og kviksølv. Disse høje udvaskningsmængder af metaller i kombination med forhøjet sulfat og kalcium tyder på, at pyritoxidation finder sted, men at den tilhørende surhedsgrad i vid udstrækning bliver neutraliseret af let tilgængelige karbonatmineraler. Udvaskning af regulerede indholdsstoffer og sulfat fra gråbjergprøverne er lav sammenlignet med tailings og meget varierende. Denne variation i perkolatkvalitet forbundet med testen af fugtighed i stenaffaldet tyder på, at perkolatkvaliteten er påvirket af svovlindholdet og tilgængeligheden af det overskydende neutraliseringspotentiale. Det fremgår af den lave metalafgivelse, der er forbundet med ikke-PAG-gråbjergprøven sammenlignet med den ret ensartede afgivelse af de forhøjede kadmium-, bly- og zinkniveauer i forbindelse med PAG-gråbjergprøven. Udvaskningsmængden af sulfat og metal i forbindelse med kinetisk testning af gråbjerg og tailings under laboratorieforsøg er forhøjet i forhold til tallene, der forventes i praksis på grund af lave temperaturer på stedet, der reducerer bakteriel aktivitet og den tilhørende mængde af sulfidoxidation. 6.5.1.3 Test af syredannelse (NAG) pH-værdien for NAG blev målt i 12 gråbjerg-/malmprøver, inklusiv fugtighedscelleprøver i gråbjerg/malm af lav kvalitet. Ekstraktet af to af disse prøver (HC-1 og HC-2) blev analyseret for opløste metaller. pH-niveauer for NAG under 4,5 er normalt karakteriseret som syredannende, mens værdier over seks er karakteriseret som ikke-syredannende. Ti af de 12 analyserede prøver resulterede i alkaliske pHværdier, som viser, at prøverne ikke forventes at danne syre som svarer til ABA-resultaterne, hvilket tyder på, at prøverne lå i området usikkert til usandsynligt for syredannelse. HC-1 gav en pH-værdi for NAG på 2,92, der svarer til ABA-resultaterne og nedbrydningsberegninger, som tyder på, at prøven sandsynligvis i sidste ende vil danne syre. En anden prøve resulterede i en 92 meget lav gav en pH-værdi for NAG på 1,74, hvilket bekræfter ABA-resultaterne (NNP= -464,4 mg CaCO 3 /kg sten og ANP/AGP= 0,4). 6.5.2 Styring af stenaffald Stenaffald fra Citronen vil blive placeret i deponeringspladsen til gråbjerg (WRD) og oplagspladsen for DME-rester (DRD) (figur 26). Deponeringspladserne er blevet placeret således for at sikre stabile skråninger, og hvor det er praktisk, at blande disse ind i den naturlige omgivende topografi. Deponeringspladserne konstrueres ved at vippe stenaffaldet af ”på toppen”, hvilket danner ”opfyldningsbakke” og forkanten af skåningen (~ 37 grader). Ved nedlukning af anlægget (eller når tilladt under driften) vil skråningen blive skubbet ned (ved hjælp af en bulldozer) til den ønskede "opskubbede” bakke og forkant. Ved nedlukning er WRD’ere designet med lave endelige skråninger (~ 20 grader) og fremadvendte skrå volde for at minimere vandophobning. Et bortledningsdræn vil blive bygget på den øvre side af deponeringspladsen for at forhindre vandafstrømning fra bjerget ind på deponeringspladsen. DMS-rester vil blive kørt fra ROM-underlaget i lastvogne (OP og UG) og materialet deponeres på DRD. Konstruktionen af DRD foregår som konstruktionen af WRD med lave endelige skråninger og fremadrettede skrå volde. Den geokemiske karakterisering tyder på, at blandingen af gråbjerg ud fra det samlede svovlindhold sandsynligvis vil være en acceptabel strategi til at forhindre syreholdige forhold og begrænse mængden af metalperkolat. Foreløbige data tyder på, at skæringspunktet for svovl på ca. 8 vægtprocent er en acceptabel værdi til at adskille ikke-syredannende og potentielt syregenererende materiale. Dog bør operationel styring af stenaffald også være baseret på visuelle observationer, da de første ABA-resultater tyder på, at skifer/muddersten og massive sulfidlitologier kan udgøre det eneste potentiale til at danne ARD-perkolat. Afgørelser om blanding af syredannende stenaffald vil blive baseret på resultaterne af yderligere karakterisering og de skønnede mængder af syredannende og ikke-syredannende stenaffald. Ikke-syredannende stenaffald vil fortrinsvis blive benyttet som byggemateriale. Selvom syredannende stenaffald blandes (opblandes) med ikke-syredannende litologier. Potentiel udvikling af en operationel model for stenaffald baseret på samlet svovl og stentype/litologier i kombination med mineplanlægning vil hjælpe med at identificere PAG og ikke-PAG- stenaffaldsmængder, placeringer og muliggøre passende blanding af stenaffald under driften. Visuelle observationer under boring vil blive gennemført sammen med bekræftelse og tilfældige analytiske prøvetagninger for at kontrollere stenaffaldets forventede adfærd. Yderligere geokemisk karakterisering vil hjælpe med finjusteringen af denne styringsmodel for stenaffald. 93 Styringen af stenaffald er sammenfattet i Miljøstyringsplanen, afsnit 8.3. En detaljeret Plan for styring af stenaffald vil blive udviklet forud for anlægsfasen. 6.5.2.1 Nedlukning af stenaffaldets deponeringsplads Nedlukning af deponeringspladserne for gråbjerg og DMS-rester vil blive nærmere beskrevet i en nedlukningsplan (DCP). Planen vil indarbejde den skiftende udformning af deponeringspladsen samt de tre primære mål for nedlukning ved Citronen, som for alle strukturer er: Fysisk sikkert for brugerne, fysisk stabilt og kemisk stabilt. Deponeringspladserne vil blive udformet til at danne en stabil struktur. Dette vil sandsynligvis omfatte at skråninger skubbes ned til en vinkel mindre end en hvilevinkel. Toppen af stenaffaldets landskabsform vil blive udjævnet med uskadeligt materiale og formet til at danne en konveks form, der modvirker ophobning af vand. Volde mellem stigningerne vil blive fremadskrånende for at modvirke ophobning af vand. En forkant vil blive bygget ved foden af deponeringspladsen til at opfange slam og forhindre rester kommer ned i Østre elv. 6.5.3 Håndtering af tailings Tailings bortskaffes på to metoder – i en konventionel dæmning (tailingsanlæg, TSF) og som opfyldning i den underjordiske mine. 6.5.3.1 Dæmningens udformning og stabilitet TSF’en bliver det endelige opbevaringssted for den producerede tailings fra udvindingsprocessen af zink og bly. Designet inkluderer et foringssystem med lav gennemtrængelighed for at minimere at tailings eller procesvand siver ud i det omgivende miljø. TSF vil indarbejde en primær geomembran og en sekundær jordforing. TSF’en dækker et areal på 30,6 ha, hvor den ultimative kapacitet forventes at være på 3,6 millioner kubikmeter. Tabel 15 opsummerer designkriterier og forudsætninger, der anvendes til gennemførlighedsdesignet af TSF’en. Stedspecifikke designkriterier for TSF’en blev udviklet ud fra følgende retningslinjer og publikationer: • International Commission on Large Dams (ICOLD) – forskellige publikationer • Canadian Dam Association (CDA) – Sikkerhedsretningslinjer for dæmninger, januar 1999 94 • The Mining Association of Canada – en vejledning til styring af talingsanlæg, september 1998. Tabel 15. Oversigt over designkriterier og forudsætninger. 1.0 Grundlæggende data 1.1 Det samlede mængde af tailings er på 9.0 Mt 1.2 Tailings produceret er 240 t/dag 1.3 Behov for opbevaring af 580.557 m3 tailings år 1; 371.000 m3 for år 2 til 8 1.4 Vægtfylde for tailings faststoffer = 3.6 1.5 Slam fra tailings består af 58 % faststoffer efter vægt 2.0 Dæmningsstabilitet 2.1 Min. sikkerhedsfaktorer – se tabel 29, afsnit 7.7.6 2.2 Maximum Design Earthquake (MDE) = maksimal troværdige jordskælv (MCE) 2.3 Brug af pseudo-statiske analysemetoder 2.4 Peak Ground Acceleration (PGA) indregnet med 50 % for pseudo-statisk analyse 2.5 Forudsætning af, at tailings er fuldt flydende under jordskælvsbetingelser 3.0 Nedbør 3.1 Omledninger beregnet til en 24-timers storm, der opstår hvert 100. år. 3.2 Under driften vil opmagasinering fuldt ud rumme afstrømningen som følge af 24-timer 50 % PMP-forhold (Probable Maximum Precipitation) ud over den normale mængde som bestemt ud fra opmagasineringens vandbalance, hvor der samtidigt opretholdes minimum 1 m resterende fribord mellem dæmningens top og den maksimale vandstand. 3.3 Nødoverløb designet til at klare 24-timers PMP-forhold og samtidig opretholde 1m (minimum) resterende fribord mellem dæmningens top og den maksimale vandstand. 3.4 Brug analysemetoder Soil Conservation Service (SCS), teknisk udgivelse 55 (TR-55) 3.5 Antecedent Moisture Condition (AMC) II forudsættes TSF’ens beliggenhed er udvalgt ud fra egnet topografi, og er vist i figur 26. En geokemisk karakterisering har vist, at tailings danner syre. Som sådan vil TSF’en kræve et ekstra inddæmningsniveau mod nedsivning, der er normal procedure i konventionelle tailingsanlæg. Derfor vil dæmningens bund og vægge blive foret med en 60 mil (1,5mm) tyk High Density Polyethylene (HDPE) geomembran for at hindre udsivning igennem dæmningens vægge. Dette vil afbøde enhver frigivelse af vand eller tailingsmateriale gennem dæmningen gulv eller vægge. Det vil også begrænse 95 muligheden for ustabilitet på grund af opbygning af porevandstryk. HDPE-foringer er den mest almindelige form for geomembran der anvendes til dette formål på grund af deres fremragende kemiske og UV-resistens, såvel som at være slidstærk og derfor praktisk at installere. Dæmningen vil indeholde fem primære jordopfyldningszoner. Formålet med disse forskellige zoner er beskrevet nedenfor fra opstrøms til nedstrøms. Dæmningens opstrømsside vil bestå af et beskyttende opfyldningslag. Dette materiale er ikke kritisk for stabiliteten af strukturen, og findes for at beskytte HDPE-geomembranen imod skader fra miljøet (hovedsagelig opbygning af is). Den skal bestå af materiale med mindre korn (15 mm minus) og være fri for organisk materiale. Det næste materiale på dæmningen vil være underlag til HDPE-membranen. Dette materiale vil tjene som underlag til geomembranen og vil også have en lav gennemtrængelighed for dæmningen i tilfælde af at foringen skulle lække. Dette materiale vil være meget tilsvarende det materiale, der anvendes som beskyttende foring, bortset fra at dette materiale vil have en specifikation for permeabilitet og derfor har en større mængde småpartikler. For at forhindre at underlaget ikke migrerer ned i afløbets stenlag i tilfælde af at der skabes en vandtrykssøjle, er det nødvendigt med et filtermateriale. Dette materiale består af et sandet materiale, der er grovere end underlaget og finere end afløbsgruset. Dette materiale vil have en højere permeabilitet for at der kan løbe mere vand gennem dette materiale end underlaget. Dette materiale sørger for at småpartiklerne ikke migrerer ned i dræningsstene og laver huller i dæmningen. Dræningsgrus vil blive placeret umiddelbart efter filtermaterialet. Formålet med dette materiale er at dræne vand (stigende eller proces), der infiltrerer ind i dæmningen. Dette materiale er kritisk for dæmningens funktion. Dette materiale vil gøre det muligt at dræne vand og sænke grundvandsspejlet (det niveau, som vandet i et åbent rør ville stige til) i dæmningen for at sikre den nødvendige sikkerhedsfaktor med hensyn til strukturens stabilitet. Jo bedre dette materiale dræner vandet fra dæmningen, jo mere stabil er strukturen. Den strukturelle opfyldningszone efter dæmningen vil blive bygget af sten og fyldmateriale fra området. Stenopfyldningsmaterialet vil give dæmningen strukturel styrke til at modstå jordskælv. Dette materiale kan være en kombination af sten fra udvikling af minen, stenaffald eller lokalt opfyldningsmateriale. En udlagt jorddæmning, som den der er udviklet til dette projekt, er normal praksis ved dæmningsbyggerier til tailings. Det er en miljømæssig forsvarlig og sikker måde at opbevare tailings på. Et program til regelmæssigt overvågning og analyse af de centrale elementer i tailingsanlægget, herunder karakteristika ved tailings, dæmning til tailings, vand og nedsivning, vil blive etableret og 96 vedligeholdt. I øjeblikket forventes det, at overvågningsinstallationer ved dæmningen vil bestå af overvågning af bestemte punkter langs dæmningen for eventuelle bevægelser, piezometre til måling af fundament og vandstand, termistorovervågning og grundvandsovervågning ned langs dæmningen for at overvåge vandkvaliteten. Analysen af overvågningsdata, som vil omfatte en sammenligning af de seneste data mod tidligere resultater og udviklingsforventninger, foretages ifølge en tidsplan, så der sikres en hurtig detektering af ugunstige forhold. Der oprettes et rutinemæssigt inspektionsprogram til løbende vurdering af miljø- og sikkerhedsmæssige resultater for inddæmningen og tilhørende strukturer, herunder alle kritiske strukturer såsom tailingsdæmningen, stranden og den supernatante dam. 6.5.3.2 Transport og deponering af tailings Tailings vil blive pumpet fra oparbejdningsanlægget til TSF’en eller i undergrunden via en HDPE rørledning. Rørledningen vil blive lagt i en inddæmmet bund og på overfladen for at muliggøre regelmæssig visuel inspektion og vedligeholdelse af rørledninger. Deponeringen af tailings inden i dæmningen sker via et HDPE-rør, der løber langs TSF’ens væg med intermitterende haner til at styre placeringen af deponeringen. Deponering af tailings vil ske fra dæmningen samt flere punkter rundt om inddæmningen. Tailings vil blive deponeret i TSF’en på diskrete steder for at oprette skrånende tailingsstrande, der holder vandpølen så langt væk fra tailingsdæmningen som muligt og opretholder en minimal supernatant vandpøl på en udpeget placering væk fra TSF’en for geninvindingsformål under driften. Tailingsslammet skønnes at bestå af 60-70 % tørstof. Efterhånden som tailings bliver deponeres ved hver hane vil det sprede sig og forblive vådt (på grund af slammets varme temperatur), indtil deponeringen standser og starter igen ved en ny hane. Når deponeringen af tailings er ophørt hvert sted vil det fryse idet fugtindholdet fortsat forventes at ligge på omkring 50 %. I løbet af mines levetid vil størsteparten af tailings være frossen. Tailings vil blive deponeret på en måde, der fremmer frysning. Genindvindingen af vand forventes at være minimal (baseret på lignende arktisk erfaring), og vil være begrænset til de varmere sommermåneder. I løbet af disse måneder vil en bærbar genindvindingspumpe blive installeret på passende steder i dæmningen, så vandet kan blive opfanget. En HDPE-rørledning vil blive lagt ved siden af tailingslinjen til at returnere vandet tilbage til oparbejdningsanlægget. 97 Et afledningsdræn vil blive bygget på den øvre side af tailingsdammen for at forhindre afstrømning af vand fra bjerget ned i anlægget. Ligeledes vil et dræn også blive konstrueres ved dæmningsvæggens forkant for at aflede enhver overfladestrømning fra dæmningen. TSF’en vil i første omgang blive bygget til at rumme 1,5 millioner m3 tailings, hvilket svarer til ca. et års produktion af tailings. Når der er tilstrækkelig med plads (hulrum) i minen, vil tailings blive deponeret som opfyldning i den underjordiske mine. Når deponering af tailings i minen ikke er muligt vil tailings midlertidigt blive deponeret i TSF’en. Enhver nødvendig udvidelse af TSF’ens kapacitet vil blive opnået gennem efterfølgende forhøjning af dæmningens vægge og udvidelse af HDPE-foring, hvilket er almindelig praksis i branchen. Håndtering af tailings er blevet sammenfattet i planen for miljøstyring, afsnit 8.3. En plan for styring af tailingsanlægget vil blive udviklet forud for anlægsfasen. 6.5.3.3 Design af fribord Gennem hele anlæggets levetid vil procesvandet under normale driftsforhold blive isoleret fra dæmningen ved at skabe en bred strand af tailings. På grund af inddæmningens relativt korte afstand forventes vandbølger ikke at påvirke dæmningens top under normale driftsforhold, eller når vandoverfladen stiger under storme. Der vil blive opretholdt tilstrækkelig lagerkapacitet i inddæmningen således, at der vil være et resterende fribord på minimum of 1 m over vandoverfladens maksimale stigning, der kan opnås under Probable Maximum Flood (PMF) (Maksimale sandsynlige oversvømmelse). 6.5.3.4 Nedbørsstyring for TSF Håndteringen af Citronen Fjordens nedbørsstyring for TSF’en i tilfælde af ekstreme vejrforhold vil bestå i at begrænse, så vidt det er praktisk muligt, mængden af nedbør, der kommer ind i TSF. Dette opnås ved at konstruere en omdirigeringskanal til overfladevand langs den østlige side af den ultimative TSF. På grund af den lille mængde afstrømning, der forventes, vil adgangsvejene have et afløb, der kan bruges som omledningskanal. Omledningen af overfladevandet vil samle afstrømninger fra TSF’ens afvandingsområde og omlede det nord og syd om TSF og i sidste ende ud i Østre elv. Overfladevandets omledning er udformet til at håndtere et nedbør, der sker en gang hvert 100. år, hvor nedbøren falder i 24 timer i træk. Begivenheder med ekstreme nedbørshændelser hver 100. år kan resultere i overløb af overfladevandets omledning. Hvis der opstår en fejl af overfladevandets omledning vil overfladevandet blive omledt til TSF’en. Under driften tages der højde for at have en tilstrækkelig opbevaringskapacitet 98 i TSF’en for at kunne modtage afstrømningen som følge af en 50 % PMF hændelse (under forudsætning af at overfladevandets omdirigering fejlede ved hændelsens start) og samtidig opretholde 1 m (minimum) resterende fribord til tailingsdæmningens top. Overskydende vand, der opbevares i TSF’en under drift, vil blive udledt gennem et midlertidigt genindvindingssystem som krævet under sommermånederne. 6.5.3.5 Nødafløb Når TSF’en nærmer sig slutningen af sin levetid vil en tilstrækkelig opbevaringskapacitet på 50 % PMF ikke længere være opnåeligt. På det tidspunkt vil et nødafløb blive bygget til at beskytte tailingsdæmningen mod overløb under ekstreme nedbørshændelser. Designet af overløbet er baseret på følgende kriterier: • Afløbet vil blive designet til at håndtere afstrømning til PMP under en 24-timers nedbørshændelse. • Nedbør fra nødafløbet er designet til at klare nedbør på anslået 81 mm. • Afløbet skal kunne klare spidsbelastninger under en PMP-hændelse og samtidig opretholde minimum 1 m resterende fribord ved lukkeforhold. • De nordlige og sydlige omledningsdræn antages at svigte ved påbegyndelsen af afløbets konstruktion. • Nødafløbet antages at være beklædt med stenblokke med en tilsvarende Manningtal, som angivet i “Open Channel Hydraulics” (Chow, 1959) hvor n = 0,035. • Den oprindelige stigning i overfladevandet i Citronen Fjordens TSF-inddæmning ved påbegyndelsen af PMP antages at være på 68,75 m ved en 24-timers nedbørshændelse, hvilket stemmer overens med bunden af det foreslåede nødafløb. Nødafløbet er konstrueret til at udtømme afstrømning fra storme til og med den fulde PMF-hændelse, og samtidig bibeholde minimum 1 m resterende fribord til tailingsdæmningens top under drift (og nedlukning). I forbindelse med konstruktionen af nødafløbet antages det, at omledningskanalerne rundt om TSF vil svigte ved påbegyndelsen af Maksimal sandsynlig nedbørsmængde (PMP) ved storm, og afstrømning fra hele oplagsområdet på 155 ha omdirigeres gennem tailingsanlægget. Afløbet vil blive placeret i den nordlige ende af TSF’en. Udledning fra afløbet vil blive dirigeret væk fra TSF’en og følge den naturlige topografiske hældning mod Citronen Fjord. Det forventes ikke, at en bundfældningstank vil være nødvendig for afløbet på dette stadie på grund af den lave risiko for miljøforurening. Årsagerne til dette er: 99 • Under en PMP-hændelse vil fastsættelsen af 1 m fribord tillade bundfældning af tailings før overløb. • Størstedelen af tailings vil være frossen, og vil ikke være en del af nedbørsløsningen. • Testresultater for økotoksiciteten konkluderede, at koncentrationerne fra det dekanterede vand fra tailings (herunder 100 %) ikke er giftigt for laverestående vandmiljøer. Men under driften skal yderligere test af supernatant udføres for at overvåge supernantantens toksicitetsniveau og den sandsynlige suspensionsmængden af faststoffer. Resultaterne af denne overvågning vil så blive brugt til at revurdere risikoen for supernatant slipper ud i miljøet i en oversvømmelsessituation. 6.5.3.6 Design og test af opfyldning af tailings i minen For at opnå en effektiv miljøindsats, dække behovet for strukturelt fyld til minens stabilitet og for at øge genvindingen vil tailings blive brugt som opfyldning under jorden. Opfyldning vil være påkrævet i alle minens hulrum og får lov til at fryse på stedet, hvilket giver en ekstra mekanisme for jordstøtte. Der blev overvejet to alternativer, iset opfyldning og pastaudfyldning. Efter nærmere gennemlæsning om emnet, positive resultater for termistorer i jorden og for at undgå omkostningerne til tilsætningsstoffer til fyldmaterialet blev iset genopfyldning valgt som gennemførligt. Gennemførligheden blev evalueret ud fra styrke, egenskaber for levering til brydningsfront og frysetiden. Når den isede opfyldning er placeret under jorden vil det overskydende vand dekanteres og pumpes ud af minen. Normalt er tailingsmassen, som bruges til opfyldning, fortykket i et fortykningsanlæg, men denne idé blev afvist på grund af besværligheden under arktiske forhold. Blandingsforholdet på 55:45 (faststoffer/vand i tailingsmassen) som møllen vil producere, kan pumpes under jorden af centrifugalpumper. Opfyldningen, der forventes at blive ført ned i hulrummene, sker ved 2 °C. Ved denne temperatur i hulrum, hvor der skal opfyldes 10.500 m3, vil den forventede frysetid være 75 dage. Beregning af underjordiske temperaturer Citronen-området har kontinuerlig permafrost, hvor jorden forbliver frossen hele året, og i et område, hvor den ultimative dybde, som projekteret ved hjælp af målte geotermiske gradient, er ca. 400 m. For at sikre at jorden er frosset i minen blev temperaturen målt ved at placere termistorer i borehuller ved varierende dybde. Aflæsningerne blev foretaget fra 1. juli til 15. august 2010, der er den varmeste tid på året. Resultaterne vises i tabel 16. Den beregnede geotermiske gradient ved hjælp af data (dog ikke de første 12 m, som er ikke-lineær) er 29,4 m pr. 1 °C eller 88,2 m pr. 3 °C. Dette 100 resultat svarer i hovedtræk til de data, der er indsamlet fra målinger på andre arktiske steder og anerkendte tommelfingerregler på 100 m pr. 3 °C for arktisk permafrost temperaturgradient. Tabel 16. Termistor-målinger at strandområdet (august 2010). Dybde under Temperatur overfladen (m) (°C) 0 -13,6 4 -13,4 8 -13,1 12 -13,1 14 -13,0 70 -10,5 100 -9,7 150 -8,4 Dybden af dækket til minens bund ved Strand-aflejringerne spænder fra 116 m niveau II sulfid (i midten af ressourcen) til 211 m til niveau III, også i midten af Strandområdet. Ved at bruge den målte temperaturgradient vil stentemperaturen på disse to dybder være 9,6 °C ved 116 m og 6,4 °C ved 211 m. Overfladetopografiens forskelle over Esrum-aflejringen påvirker dybden af dækket til den underjordiske Esrum-mines bund. Dybden af dækket ved Esrum spænder fra 275 m i den nordlige del af aflejringerne til niveau II sulfid til 592 m til niveau III sulfid ved den sydvestlige del af aflejringerne. Temperaturgradienter tyder på, at temperaturen være lige under 0 °C i den dybeste del af Esrumaflejringen. Termiske analyser blev udført for at måle tiden til frysning af tailingsslammet i et hulrum under jorden. Det typiske rum er cirka 1.000 m sideværts under jorden. Rummet er et minehulrum med vægge, gulv og loft i rummet, der består af blotlagte sten. Den beskrevne model blev anvendt til at bestemme den nødvendige tid for tailingsmassen at fryse efter at være blevet pumpet ind i hulrummet. To forskellige rumstørrelser blev overvejet: 7 m x 10 m x 150 m og 14 m x 10 m x 150 m. Overgangsmodellerne blev kørt i fem år for at afgøre, hvor lang tid der er nødvendig for at slammet fryser helt. Modellen viser, at for rummet på 150 m x 7m forventes slammet at fryse helt på 75 dage. For rummet på 150 m gange 14 m forventes slammet at fryse helt på 200 dage. 101 6.5.3.7 Nedlukning af TSF Nedlukning af tailingsanlægget vil bestå af to hovedelementer: Et jorddækket system for tailings, der er deponeret i dæmningen og et overfladevandssystem. Det jorddækkede system vil blive udformet til at begrænse vandindtrængningen ind i anlægget. Overfladevandsystemet vil efter lukningen lede vandet hen over den opfyldte tailingsanlægs overflade, for at yderligere reduceres vandinfiltrationen. Tailingsanlægget vil blive ændret i løbet af driftens sidste måneder, hvilket er nødvendigt for at danne den endelige overfladetopografi, som vil give positiv dræning til det endelige nødafløb. Den endelige tailingsdeponering vil tage højde for bundfældningen efter nedlukningen. Overfladevandssystemet efter nedlukning er designet til at minimere vandopsamlingen på overfladen af TSF-dækket og mindske risikoen for infiltration. Tildækningskonstruktionen efter nedlukning består af et 0,5 m tykt lag af svært gennemtrængeligt materiale fra affaldssten og DMS-rester. Overfladen vil om nødvendigt blive armeret for at reducere risikoen for overfladeerosion og for at stedet kan vende tilbage til lignende tilstand, som ligner den, der fandtes før minedriften. Erosionsbeskyttelsen, der består af stenblokke, vil blive placeret, efter behov, i afvandingskanalerne for at begrænse erosion. Nedlukning af tailingsdæmningen vil primært bestå af vegetation på dæmningen top og skråning, hvis det kræves. Progressiv opfyldning af nedstrøms hældningen kan ske umiddelbart efter opførelsen af den endelige dæmning. Under driften udføres en evaluering af dæmningen med hensyn til erosionen. Hvis der opdages uacceptable erosionsniveauer kan omstrukturering af nedstrøms hældningen være påkrævet ved nedlukning. Alle omledte grøfter, der blev bygget for at begrænse tilstrømningen til tailingsanlægget vil blive efterladt og blive naturligt udfyldt med sten og jord fra de skråninger, der findes over grøfterne. 6.6 Havnefaciliteter og lastning af produktet Stedet vil kræve velegnede havnefaciliteter til at have plads til ankommende skibe, som vil blive dannet af en 15 m bred anløbsmole, der bygges af sten/grus. Anløbsmolen vil gå ud i Citronen Fjord til en vanddybde på 12 m, som der kræves til isklasse-tørlastskibe. Anløbsmolen vil afsluttes med en sammenpresset topbelægning og stenbeskyttelse af skråningerne. Molehovedet vil blive lavet af en rektangulær spunscelle fyldt med sten/grus. Fra molehovedet bliver det muligt at få adgang til tørlastskibene til lastning af koncentrat og ankommende forsyninger. Forankringer bliver land- og havplaceret for at sikre fortøjningen af skibene. 102 Et lagerområde vil blive etableret ved siden af havnen med plads til 1000 TEU af forsendelse, som der er planlagt pr. år. Sprængstoffer (detonatorer og brisante sprængstoffer) vil blive losset og flyttet til sprængstofslageret, der er placeret på den sydlige udstrækning af området. Sprængemner (ammoniumnitrat i pilleform) vil blive opbevaret i containere i lagerområdet. En 200 ton kran, der er placeret på molehovedet, vil blive brugt til at losse containere fra skibet, der vil blive flyttet af containergaffeltrucks til det tilstødende containerområdet. Koncentratet vil blive lastet på faste transportbånd, der går fra koncentratbygningen. Transportbåndene løber ved siden af molen og overføres derefter til den faste læssemaskine. Læssemaskinen vil være et overdækket transportbånd med en sliske, der placerer koncentratet ind i lastrummet. Denne type operation kan udføres i de fleste vejrforhold. 6.7 Afskibning På grund af Citronen Fjordens afsides beliggenhed, som kun er tilgængelig via fly eller skib, skal det salgsbare slutprodukt (koncentrat) og de krævede mængder af forsyninger, hjælpematerialer og tunge genstande afskibes til og fra Citronen. Der skal etableres en indladningshavn (muligvis Akureyri, Island) til at håndtere al forsendelse af koncentrat fra stedet (og omlade koncentratet til et almindeligt fragtskib til en udpeget havn i Europa) og fungere som en indladningshavn for forsendelse af leverancer til Citronen. Skibstransport er blevet sammenfattet i dette afsnit og diskuteres også i nærmere detaljer i rapporten Navigational Safety Investigation (MTHøjgaard, juli 2014). 6.7.1 Retningslinjer og bestemmelser for søfart Alle forsendelser, der er nødvendige for projektet, vil ske i overensstemmelse med de relevante og gældende regler og retningslinjer for de grønlandske farvande. Følgende dokumenter skal overholdes: • International Maritime Organisations (IMO) resolution 1024 - Retningslinjer for skibe, der sejler i polare farvande • IMO’s cirkulation 221 - Obligatorisk skibsmeldesystem • Søfartsstyrelsens (DMA) bestemmelse. 417 - Bekendtgørelse af teknisk forskrift om sejladssikkerheden i de grønlandske territorialfarvande. • IMO’s resolution 893 - Retningslinjer for rejseplanlægning • IMO’s cirkulation 1185 - Guide til overlevelse i koldt vand • DMA - Teknisk forskrift om anvendelse af isprojektører ved sejlads i grønlandske farvande • IMO cirkulation - Retningslinjer for ejeres/operatørers forberedelse af nødbugseringsprocedurer. 103 Sejlads i isfyldte farvande vil blive foretaget af et erfarent rederi med kendskab til navigation i nordgrønlandske farvande. 6.7.1.1 International Søfartsorganisation (IMO) I 2009 godkendte IMO’s Maritime Safety Committee (MSC) de reviderede retningslinjer for skibe, der opererer i polare farvande. IMO er ved at udvikle et udkast til internationale sikkerhedsforskrifter for skibe, der opererer i polare farvande (Polarforskrift 3 og Ballastvandkonvention 4), som dækker alle forhold inden for design, konstruktion, udstyr, drift, uddannelse, eftersøgning og redning samt miljøbeskyttelse, som er relevante for skibe, der sejler i ugæstfri farvande omkring de to poler. 6.7.1.2 International konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) MARPOL-konventionen er den vigtigste internationale konvention om forebyggelse af forurening af havmiljøet fra skibe af driftsmæssige eller utilsigtede årsager. Det er en kombination af to traktater, der blev vedtaget i 1973 og 1978, og inkluderer også protokollen af 1997 (bilag VI). Den er løbende blevet opdateret med ændringer gennem årene. Den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) blev vedtaget den 2. november 1973 ved IMO og dækker forurening med olie, kemikalier, skadelige stoffer i emballeret form, spildevand og affald. Protokollen af 1978 angående den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (1978 MARPOL-protokollen) blev vedtaget på en konference om sikkerhed og forebyggelse af forurening for tankskibe, og blev afholdt i februar 1978 som reaktion på en bølge af tankskibsulykker i 1976-1977. Da MARPOL-konventionen af 1973 endnu ikke var trådt i kraft, indlemmede MARPOL-protokollen i 1978 den oprindelige konvention. Det kombinerede instrument benævntes "Den internationale konvention om forebyggelse af havforurening fra skibe, 1973”. Konventionen indeholder bestemmelser, der sigter på at forebygge og minimere forurening fra skibe – både utilsigtet forurening og alt andet fra rutinemæssige operationer, og inkluderer i øjeblikket seks tekniske bilag. Bilag I - Regulations for the Prevention of Pollution by Oil – Dækker forebyggelse af olieforurening fra de operationelle foranstaltninger samt fra utilsigtede udledninger. Ændringerne i 1992 til bilag I har gjort det obligatorisk for nye olietankskibe at have dobbeltskrog, og indførte en overgangstidsplan for eksisterende tankskibe til at få dobbeltskrog, som efterfølgende blev revideret i 2001 og 2003. 3 4 http://www.imo.org/MediaCentre/HotTopics/polar/Pages/default.aspx http://www.imo.org/OurWork/Environment/BallastWaterManagement/Pages/Default.aspx 104 Bilag II Regulations for the Control of Pollution by Noxious Liquid Substances in Bulk – Bilag II beskriver udledningskriterier og foranstaltninger til bekæmpelse af forurening med skadelige væskemasser, der transporteres som massegods. Omkring 250 stoffer blev vurderet og optaget på listen som bilag til konventionen. Ingen udledning af restprodukter indeholdende skadelige stoffer er tilladt inden for 12 miles af nærmeste land. Bilag III Prevention of Pollution by Harmful Substances Carried by Sea in Packaged Form – Bilag III indeholder generelle krav til udstedelse af detaljerede standarder for emballage, mærkning, mærkning, dokumentation, stuvning, mængdebegrænsninger, undtagelser og meddelelser til forebyggelse af forurening med skadelige stoffer. Den International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden) har siden 1991 inkluderet havmiljøforurening. Bilag IV Prevention of Pollution by Sewage from Ships – Bilag IV indeholder krav til bekæmpelse af spildevandsforurening på havet. Bilag V Prevention of Pollution by Garbage from Ships – Dette bilag omhandler forskellige typer af skrald og præciserer afstande fra land og den måde, hvorpå de kan bortskaffes. Kravene er meget strengere i en række "særlige områder", men måske er det vigtigste element i bilaget det komplette forbud mod dumpning i havet af alle former for plast. Bilag VI Prevention of Air Pollution from Ships – Reglerne i dette bilag fastsætter grænseværdier for udledninger af svovlindhold og nitrogenoxider fra skibes udstødning samt partikler, og forbyder forsætlige udledninger af ozonnedbrydende stoffer. Emissionskontrolområder fastsætter strengere standarder. 6.7.1.3 Arktisk råd De nordlige polarområder, det Arktiske Ocean og arktiske kystområder reguleres af nationale regler i de respektive lande og deres eksklusive økonomiske zone (EEZ), mens folkeretten og IMO’s regler udgør den retlige ramme for det internationale farvand i Ishavet (herunder Grønlandshavet). Der er dog etableret en mellemstatslig gruppe på højt niveau, der er baseret på Ottawa-erklæringen fra 1996. Det er Arktisk Råd, der er oprettet for at give en mulighed til at fremme samarbejde, koordination og samspil mellem de arktiske stater med inddragelse af de arktiske oprindelige samfund omkring særlige problemer for en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis. 105 Medlemsstaterne i Arktisk Råd er Canada, Danmark (inklusive Grønland og Færøerne), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Derudover er der permanente deltagere, der repræsenterer forskellige grupper af oprindelige folk. Mange af de opgaver og aktiviteter Arktisk Råd behandler er miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, og gennemføres i følgende arbejdsgrupper: • Arktisk miljømåle og vurderingsprogram (AMAP) • Bevarelse af arktisk flora og fauna (CAFF) • Katastrofeforebyggelse, beredskab og afværgeforanstaltninger (EPPR) • Beskyttelse af arktisk havmiljø (PAME) • Arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling (SDWG). Arbejdsgruppens bestyrelser består typisk af repræsentanter fra de nationale statslige organer i Arktisk Råds medlemsstater, som er forbundet til mandaterne for arbejdsgrupper og repræsentanter for de faste deltagere. Det er arbejdsgruppernes ansvar at udføre de programmer og projekter, der er givet bemyndigelse til af Arktisk Råds ministre. Disse mandater er angivet i de ministerielle erklæringer, som er de officielle dokumenter, der er vedtaget på ministermøderne. Alle beslutninger i Arktisk Råd og dens underorganer opnås ved konsensus af de otte arktiske medlemslande. 6.7.2 Fragtskibe To løsninger blev overvejet til transport af koncentrat fra Citronen Fjord: En isbrydende slæbebåd med pram versus to isklasse-tørlastskibe. Løsningen med isklasse-tørlastskibe blev valgt på grund af den større lasteevne, hvilket resulterer i færre nødvendige rejser om året, nem betjening og større økonomiske fordele. Afskibning til og fra Citronen vil benytte to højt isforstærkede forsyningsskibe. A. En Polarklasse 3 (PC3). Fartøj på 65.000 dødvægt lastekapacitet (DWCC), der er beregnet til at transportere zink- og blykoncentrater, arktisk diesel og TEU (Class & Non Class) uden isbrydereskorte. B. En Polarklasse 4 (PC4). Fartøj på 55.000 DWCC, der er beregnet til at transportere zink- og blykoncentrater, arktisk diesel og TEU (Class & Non Class) uden isbrydereskorte. Koncentratproduktionen vil være cirka 300.000 tons om året (maks. 320.000). Baseret på den valgte skibskapacitet svarer dette til et krav om cirka 3 retursejladser om året. 106 De to skibe i polarklassen vil transportere omkring 360.000 wet metric tons (WMT) zink og ca. 20.000 WMT bly. På alle tidspunkter vil polarklasse-skibene sejle i konvoj med PC3-fartøjet, både større i form af dimensioner og hestekræfter, som eskorte for det mindre PC4. 6.7.3 Sejlrute og tidspunkter Da isdækket varierer fra år til år er der ingen specifik sejlrute fra de åbne farvande i Grønlandshavet til Citronen Fjord. Sejlruten vil afhænge af sprækkerne i isen, der udvikler sig i forskydningszonen mellem kystens fastis og drivisen. Derfor kan den endelige sejlrute ikke afgøres før tættere på hver sejlperiode og skal tilpasses den enkelte tur. Der findes tre isområder, som et skib vil krydse fra åbent farvand i Grønlandhavet til Citronen Fjord og tilbage: 1. Pakisen i det nordlige Grønlandshav fra åbent farvand til Cape Nordostrundingen. 2. Pakisen i Wandelhavet fra Cape Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord. 3. Fastisområdet i Frederick Hyde Fjord, herunder fastisen på havet. En estimeret sejlrute er vist i figur 36. Figur 36. Estimeret sejlrute. 107 Det vigtigste element ved isdækket i Wandelhavet, som vil påvirke adgangsforholdet til Citronen Fjord, er forekomsten af åbenvandssprækker til sejlads, der løber fra Cape Nordostrundingen nordpå til Frederick Hyde Fjordens østlige indgang, i de fleste somre. Undersøgelser af skibsruten viser, at den mest sandsynlige periode for passage vil være mellem juli og september, med forbehold for de gældende forhold (Enfotec 2011). Sejlruten vil blive dikteret af placeringen af åbenvandssprækkerne, der udvikler sig i isen. Det gennemsnitlige antal dage (med datoer), hvor der er åbenvandssprækker mellem Cape Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord er vist i tabel 17. Åbenvandssprækkerne har været åbne i gennemsnit 42,5 dage i løbet af de sidste 28 år. Der har dog været en stor grad af variation i det antal dage, hvor isen forblev åben fra det ene år til det andet i den historiske optegnelse, hvor den højeste åbenvandsperiode var på 100 dage i 1990 og kun 12 dage i 1997 og 2009. Et åbenvandsområde kan dannes på ethvert tidspunkt mellem midten af juni til slutningen af september, men sker hyppigst i den sidste uge af august og den første uge af september. På den ”nordgående” tur vil polarklasse-fartøjerne lodse TEU og arktisk diesel ved den angivne indladningshavn, inden turen går til Citronen Fjord. Arktisk diesel vil blive lodset efterfulgt af TEUlasten. Koncentratlasten vil afskibet til den ”sydgående” tur. Ud over lastningen af koncentrat vil de to skibe også indlæse gods, der skal tilbagetransporteres, som vil bestå af enten tomme eller lastede TEU’er og dermed bistå projektet med opretholdelsen af en effektiv TEU-forsyningskæde. Farligt gods (sprængstoffer) og kontrolleret stof vil blive afsendt i egnede godkendte beholdere (i henhold til fastlagte transportaftaler). Hvis afskibning fra mineområdet ikke er muligt på grund af ugunstige forhold eller isforhold, vil oparbejdningen af koncentratet fortsætte indtil der ikke er brændstof nok til at køre kraftværket og/eller der ikke er plads til at opbevare koncentratet. Det ekstra koncentrat vil midlertidigt blive opbevaret på et passende sted i koncentratbygningen. Når alle depotrum er væk vil oparbejdningsanlægget overgå til en vedligeholdelsesfase indtil skibsfarten kan genoptages det følgende år. Da de fleste operationelle aktiviteter vil ophøre under denne tid vil miljøpåvirkninger blive reduceret. En stambesætning vil forblive på stedet for at sikre, at al nødvendigt overvågning, servicering og vedligeholdelse vil finde sted. Afhængigt af økonomien vil andre alternativer for at få produktet væk fra mineområdet undersøges på det gældende tidspunkt, men sandsynligheden for at dette sker er lav. 108 Tabel 17. Åbnings- og lukkedatoer for åbenvandssprækker fra Cape Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord (Enfotec, marts 2011). År** Åbningsdato 1978 25 Juli 2 September 36* 1979 6 Juli 15 September 49* 1980-83 Lukkedato Dage pr. sæson Ingen data tilgængelige 1984 13 Juli 25 September 74 1985 14 Juli 30 September 77 1986 13 Juli 18 September 59* 1987 7 9 September 12* 1988 21 27 September 65* August Juli 1989 Ingen data tilgængelige 1990 7 Juni 15 September 100 1991 10 Juni 5 September 87 1992-93 Ingen data tilgængelige 1994 22 Juni 3 August 26* 1995 17 Juli 30 September 41* 1996 20 Juni 15 September 51* 1997 23 Juni 5 September 31* 1998 24 Juni 30 September 93* 1999 23 Juli 10 September 34* 2000 10 Juli 10 September 32* 2001 22 Juli 10 September 24* 2002 22 Maj 5 September 63* 2003 13 August August 19* 2004 7 Juli 6 2005 22 Juni 16 August 24* 2006 2 Juni 16 September 41* 2007 31 Juli 19 August 2008 7 Juni 3 September 38* 2009 3 Juli 9 September 12* 2010 24 Maj 27 September 23* 29 September Gennemsnit: 62 15 42,4 dage/år * Dage ikke sammenhængende 109 6.7.4 Nødprocedurer – Søfart Se afsnit 6.16.2. 6.8 Understøttende infrastruktur På grund af stedets afsides beliggenhed vil Ironbark være nødt til at bygge al understøttende infrastruktur for at muliggøre løbende drift på stedet. Dette vil omfatte en 1500 m landingsbane, elproducerende anlæg, minens driftsfaciliteter og indkvarteringsfaciliteter. 6.9 Personale, transport og indkvartering Under de to års anlægsbyggeri vil den forventede anvendelse af arbejdskraft være svarende til 300 fuldtidsansatte medarbejdere (lokale og udenlandske). Når konstruktionen er færdig og minedriften er startet, vil dette antal falde til cirka 470 pr. år med 290 arbejdere på mineområdet på et hvilket som helst givet tidspunkt. Minepersonalet vil blive indkvarteret i motelagtig stil så længe de er på stedet. Indkvarteringen vil bestå af en selvdrevet lejr med madlavnings- og spisefaciliteter, værelse med eget bad og underholdningsfaciliteter. I konstruktionsfasernes begyndelse vil den nuværende, midlertidige indkvartering blive benyttet. Det planlægges at opføre en lejr så tidligt som muligt, så den kan bruges af anlægsarbejderne og efterfølgende istandsættes til brug for minepersonalet. Under minedriften vil lejren være udviklet til at kunne indkvartere cirka 290 personer ud fra et 8+1 koncept, og vil bestå af otte indkvarteringsblokke spredt rundt om en central receptionsblok. Dette layout blev udvalgt, så beboerne i lejren kan få adgang til de central faciliteter via smalle tilslutningskorridorer uden at skulle gå udenfor. Alle bygninger, tilhørende faciliteter og el-anlæg vil blive udformet og bygget i henhold til de grønlandske bygningsregulativer for at overholde kravene, herunder disse for varmeisolering og brandsikkerhed. Lejren vil blive opdelt i flere brandsektioner for at undgå brandspredning. Bygningerne vil blive leveret som fuldt udstyrede, præfabrikerede moduler, der er udstyret med onsite anlæg, såsom fundamenter, tilslutning af forgreningssystemer, indretning og møbler. Fundamentet vil indbefatte præfabrikerede elementer og bestå af stålrammer fastgjort til nedgravede betonklodser. Bygningerne vil blive placeret med gulvhøjden løftet 1 meter over jordens overflade for at bevare permafrosten. Under driftens indledende faser vil personalet komme Citronen med fly fra Keflavik, Island, via Station Nord, og derfra videre til Citronen. Den eksisterende permanente landingsbane er 300 m. Det er nødvendigt at etablere en landingsbane på 1500 m for de planlagte fly, når der flyves direkte fra 110 Keflavik til Citronen. Det er påtænkt, at personalet vil bestå af en blanding af grønlændere, danskere, europæere og nordamerikanere. Medarbejdere på stedet vil arbejde efter en fast Fly In Fly Out (FIFO)-rotation, som vil bestå af arbejde i 6 uger og fri i 3 uger. Minepersonalet vil blive indlogeret i motelagtig indkvartering under deres ophold på mineområdet. Indkvarteringen vil være en 250 personers selvstændig lejr med madlavnings- og spiserumsfaciliteter, en-suite badeværelser og underholdnings faciliteter. 6.10 Strømforsyning og brændstoflager Fire No.7 MW dieselgeneratorer vil stå for strømforsyningen i mineområdet (+2 reservegeneratorer) med en samlet elkapacitet på 28 MW. Generatorerne vil blive anbragt i kraftværksbygningen (som støder op til lastbilsværkstedet), og et glykol-varmegenvindingssystem vil blive benyttet til at genvinde energi og give varme til stedets bygninger. Dieselolie til kraftværket vil blive opbevaret i hovedbrændstoftanke, der er placeret på den nordlige udstrækning af mineområdet, 600 m fra de vigtigste minefaciliteter i henhold til lovgivningen. De to tanke har en lagerkapacitet på 25 millioner liter hver. Der forventes derfor en samlet lagerkapacitet på cirka 70 millioner liter. Brændstoftankene er konstrueret i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker (1985), der gælder for opbevaring af brændstof i Grønland. Hver tank er placeret i et jordinddæmmet område med 115 % opbevaringskapacitet. Diesel vil blive pumpet fra hovedtankene til intermediære opbevaringstanke/brændstofdepoter, der er beliggende ved siden af kraftværksbygningen og værkstedet. Brandsikringssystemet vil blive installeret for kraftværksbygning og dieseltankene. Dieselen leveres fra Island og overføres via rørledninger på jordoverfladen, der løber fra molehovedet til hovedbrændstoftankene. Flybrændstof vil også blive afskibet til minen og oplagres i en specialtank, der er placeret på brændstofopbevaringsområdet. Overførsel af flybrændstof til landingsbanen vil ske med specialindrettet lastbil og trailere til brændstof. 6.11 Sprængstoffer Sprængstoffer (detonatorer og ammoniumnitrat) vil blive brugt til sprængning i undergrunden og den åbne mine. Disse sprængstoffer vil blive opbevaret på sprængstoflageret, der er placeret på mineområdets sydlige udstrækning. Det skønnes, at der vil blive brugt 39.000 tons sprængstof under 111 hele minens levetid. Under sprængningen er der risiko for at der bliver frigivet salt fra kvælstof ud i miljøet. Størstedelen af sprængningen vil ske under jorden, hvor det forventes at de meste af det frigivede kvælstof vil blive opfanget under jorden og fjernet enten sammen med malmen til oparbejdningsanlægget eller til tailingsanlægget med tailingen. Sprængning under udgravningen af den åbne mine vil medføre, at der blive frigivet mere kvælstof ud i miljøet. Men i betagtning af, at den samlede mængde kvælstofindhold i sprængstoffet er cirka 1/3 og mængden pr. hul er lille (6 kg/hul), forventes den frigivne mængde at være ubetydelig. 6.12 Vandforsyning Vandforsyningen til minen ved Citronen vil blive ført fra søen Platinova. Søen vil få sin nuværende kapacitet forøget fra 0,5 millioner m3 til 1,8 millioner m3 gennem opførelse af en dæmningsvæg. Den naturlige tilstrømning til søen Platinova er ikke tilstrækkelig til at opretholde de nødvendige vandmængder til produktionsstedet, så en sæsonbestemt pumpning fra Østre elv blive iværksat for at tilføre de 1.664.400 m3 vand (om året), der kræves til driften. Vand pumpes fra søen Platinova til oparbejdningsanlægget til konsum. Drikkevand vil blive pumpet til et selvstændigt vandrensningsanlæg før konsum. 6.13 Værksteder og oplagring Minefaciliteter vil inkludere et hovedværksted til vedligeholdelse af mobilt driftsudstyr (køretøjsflåde), herunder lette køretøjer. I denne facilitet vil der også være et kedelanlæg/fremstillingsværksted og elektrikerværksted for at muliggøre selvforsyning på stedet. I oparbejdningsanlægget vil der være et lille værksted, hvor mindre vedligeholdelsesarbejde kan udføres. Den underjordiske mine vil også have et lille værksted under jorden for at muliggøre servicering og reparation af udstyr, hvilket fjerner behovet for opbevaring af alt udstyr på overfladen. 6.14 Støvkontrol Der er blevet identificeret flere operationelle områder som potentielle støvkilder, og vil derfor kræve særlig støvkontrol: • Åben mine • Underjordisk mine • Oparbejdningsanlæg/koncentratbygning • Tailingsdæmning • Søbåret lastested for koncentrat • Mineområdets veje. 112 Traditionel støvkontrol lastbilsmonteret), men i et minedriftsmiljø denne sker fremgangsmåde i gennem et koldt brug af miljø vandstråler er helt (statisk klart og underlagt omgivelsestemperaturer og herskende vejrforhold. Åbne miner skaber støv gennem lastnings- og transportaktiviteter samt overfladesprængninger. Med hensyn til lastning og transport sker den dominerende støvudledning under lastningen. Stenbunker gøres våde før lastning i områder, hvor der skabes masser af støv (med forbehold for temperatur). Overfladeboring benytter vand (eller lufttåge) efter behov for at holde støvet nede. Under overfladesprængstoffer skabes der betydelige mængder gas, der giver energi, så fine partikler kommer i suspension. Muligheden for at kontrollere støvet under sprængning er begrænset, idet det ikke er muligt at gøre området vådt af sikkerhedsmæssige årsager. Vind kan i høj grad påvirke støv fra sprængning, og under ugunstige forhold kan sprængningen udskydes for at reducere støvdannelsen. Underjordisk minedrift skaber støv ved minens brydninger, der transporteres gennem luften og udstødes fra minen via ventilationshætter. Opretholdelse af et godt arbejdsmiljø er at foretrække ved at minimere støv på kildeplaceringer (brydningsfronter) snarere end at håndtere støv i suspension. Det er generelt tilstrækkeligt at gøre stenbunker i mineskakter og hulrum våde samt sprøjte vanddampe rundt for at opnå dette, og en balance skal opnås mellem støvsuspension og undgå at fryse fugten, der blev sprøjtet på det sprængte materiale. Oparbejdningsanlægget og koncentratbygningen vil blive opvarmet for at sikre, at en passende atmosfære opretholdes. Udsugningsluften fra disse bygninger vil blive filtreret. Deponering af tailings i TSF’en vil være som vådt slam og dermed udgøre en mekanisme for bekæmpelse af støv ved at det indeholder et lag vand, indtil det skal inddæmmes fra TSF’en eller fryses på stedet. Lastning af koncentrat til tørlastskibet vil foregå på havnen. Støv vil blive minimeret ved brug af overdækkede transportører, luger til lastrum og en sok, der er monteret på den teleskopiske sliske, der fører til lastrummet. Det omstrejfende støv fra mineområdet veje kan holdes nede ved at gøre dem våde ved brug af en vandlastbil, men i et koldt klima skal det styres omhyggeligt for at undgå potentiel opbygning af is. Ved opbygning af is udelukkes muligheden for, at støvet bliver luftbåret. Regelmæssig vedligeholdelse af vejbelægningen gennem planering vil hjælpe med at minimere støvdannelse. 113 6.14.1 Modellering af luftkvalitet 1.1.1 Luftkvalitets modellering For at vurdere den potentielle spredning af støv på det foreslåede mineområde blev der udført en modellering af luftspredningen. Støvudledninger (partikelstof, PM) blev udviklet og koncentrationer og sedimentationsestimater af PM på blev prognosticeret for minedriften ud fra meteorologiske data, luftemissionskilder og receptorer, der var placeret på projektet (Golder, 2011). To scenarier blev modelleret som tog højde for PM-emissioner (med partikelstørrelse på 30 µm eller mindre) og PM 10 -emissioner (med partikelstørrelse på 10 µm eller mindre). Et sammendrag af de estimerede forurenende emissioner for minens aktiviteter, der indgik i støvmodelleringen, er vist i tabel 18. Arbejdskørslen i minen forventes at bidrage med det meste støv på stedet (både PM og PM 10 ), men det er ikke sandsynligt, at støvet indeholder zink eller bly. Knusningen skønnes at producere mindre støv end transportaktiviteter, dog er det mere sandsynligt at støvet indeholder en andel af zink og bly. Den geografiske fordeling af de maksimale årlige PM og PM 10 -koncentrationer er vist i henholdsvis figur 38 og figur 39. Den geografiske fordeling ville være den samme for sedimentationen af bly og zink, når man antager, at zink- og blyindholdet i emissionerne var de samme som i malmen (figur 4043). De maksimale værdier skyldes hovedsageligt knusningen. Andre kilder, såsom dem, der er forbundet med arbejdskørsel og sprængning, har lavere prognosticeret påvirkning. Støvovervågningen vil blive udført ved hjælp af sedimentmålere i løbet af hver feltsæson for at bestemme naturlig afsætning af støv, herunder bly- og zinkkoncentrationer, i projektet før forstyrrelser. Støvovervågningen vil fortsætte under driften for evaluering af støvkontrollen og støvstyringsteknikker. 114 Tabel 18. Oversigt over PM/PM 10 for zink- og blyudledninger anvendt i støvmodelleringen (Golder 2011). 115 Knusningsområde Åben mine 3 Figur 37. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM 10 -koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i minens nærhed (Golder, 2011). 116 Knusningsområde Åben mine 3 Figur 38. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM-koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i minens nærhed (Golder, 2011). 117 Figur 39. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m2), baseret på PM10-udledninger (Golder, 2011) 118 2 Figur 40. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m ), baseret på PM-udledninger (Golder, 2011) 119 2 Figur 41. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ), baseret på PM 10 -udledninger (Golder, 2011). * Tyske retningslinjer for kontrol af luftkvalitet, maksimale blyniveauer (Luft, 2002 120 2 Figur 42. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ) baseret på PM-udledninger (Golder, 2011). * Tyske retningslinjer for kontrol af luftkvalitet, maksimale blyniveauer (Luft, 2002). 121 6.15 Drivhusgas og andre udledninger Mineområdet udledning kommer primært fra mines kraftværk. Den underjordiske ventilation vil udlede dieselos, der genereres under jorden, og mobilt udstyr, der opererer på overfladen, vil frit udlede gasser direkte til atmosfæren. Brug af sprængstoffer til sprængning skaber gasser, som udledes i luften. Det kan være i form af direkte overfladesprængning eller via ventilationsskakter i forbindelse med underjordisk sprængning. Luftemissioner kan kun beregnes ud fra det forventede brændstofforbrug på stedet og de tekniske specifikationer for kraftværket. Den samlede udledning vil være i omegnen af 132.700 tons CO 2 , hvilket svarer til brændstofforbruget på cirka 50 millioner liter diesel om året. Dette er beregnet ved hjælp af faktoren 2,68 kg kulstof pr. liter brændstof. Dette tal kan sammenlignes med Grønlands samlede bidrag på 685.000 tons i 2008 (Nielsen m. fl., 2010). Udvikling af Citronen-projektet vil øge Grønlands CO 2 -udledning. Udledningen vil blive begrænset ved brug af diesel af høj kvalitet og løbende vedligeholdelse af anlæg og udstyr. Udvælgelsen af moderne, økonomisk udstyr i projekteringsfasen vil yderligere reducere udviklingen af drivhusgasser. Det vil blive undersøgt, om der kan findes potentielle reduktioner i mængden af drivhusgasser, når udstyret er i drift og den præcise emission kan beregnes. Mængden af kvælstofoxider, svovloxider og partikler fra det valgte kraftværk på 7 MW er henholdsvis 1.776, 127 og 30 mg/m3. 6.16 Støj Støj er blevet identificeret til overvejelse for projektet. Taget projektets afsides beliggenhed i betragtning er det usandsynligt, at støj vil påvirke det omkringliggende miljø. Støjpåvirkninger på faunaen anses som værende ubetydelig, da faunaen generelt bevæger sig væk fra støjområder. Området er ikke et fortrukket levested for dyr. Støjpåvirkninger med hensyn til medarbejdere vil blive overvåget og i overensstemmelse med passende sikkerhedsbestemmelser for støjbegrænsninger. Hvor det er nødvendigt vil maskinudstyr blive monteret med støjreducerende anordninger og medarbejdere vil være forpligtede til at skulle bære høreværn, hvor det angives. 6.17 Forvaltning af husholdnings- og industriaffald Husholdnings- og industriaffald vil blive bortskaffet gennem brug af et forbrændingsanlæg ifølge normal praksis i afsidesliggende miljøer tilsvarende Citronen. Forbrændingsanlægget vil være af typen Atlas 600 SL B WSP (eller lignende), der kan brænde 400 kg brændbart affald om dagen og 100 liter slamolie pr. time. Affald vil blive bortskaffet i overensstemmelse med gældende regler. 122 Forbrændingsanlægget vil blive installeret som en tidlig prioritet i begyndelsen af anlægsfasen, og vil have tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere brændbart affald, der skabes under anlægsperioden. Den vil fortsætte under minedriftsfasen. Forbrændingsaske vil blive bortskaffet på en losseplads på området, hvilket også vil håndtere alt ikkebrændbart affald, som ikke behøver at blive fjernet fra stedet. Lossepladsen vil blive placeret mellem dæmningsvæggen og oplagspladsen til gråbjerg, som støder op til den, for at sikre, at deponeringen er fuldt indkapslet. Medicinsk affald skal forbrændes og bortskaffes tilsvarende husholdnings- og industriaffaldet. Dækkene til det mobile udstyr vil blive repareret, hvor det er muligt, men ved slutningen af dækkenes levetid, skal de være indkapslet på oplagspladsen eller placeres i den underjordiske mine forud for efterfyldning af tailings. En del af metalaffald vil også blive bortskaffet til deponering eller under jorden. Spildevand og udløb fra lejren og administrationsfaciliteter vil blive behandlet ved hjælp af et brugsfærdigt rensningsanlæg. Spildevand fra lejren vil blive ført til rensningsanlægget via rørledninger under de arktiske korridorer til hovedlageret. Udledt materiale fra spildevandet vil blive ført til procesanlægget. Rensningsanlægget vil blive installeret som en prioritet i begyndelsen af anlægsfasen. En oversigt over husholdnings- og industriaffald kan ses i tabel 19. Der er blevet indarbejdet en affaldshåndteringsplan i den overordnede miljøstyringsplan i afsnit 8.3. 123 Tabel 19. Forventede affaldstyper og bestemmelsessted. Affaldstype Oprindelse Husholdningsaffald, der kan gå Indkvarteringsi Bestemmelsessted Behandling og Forbrændingsovn Brændes og Losseplads på området Nedgraves administrationsfaciliter forrådnelse IndkvarteringsIkke-brændbart affald administrationsfaciliter, værksted for tunge og lette køretøjer, oparbejdningsanlæg, havn Medicinsk affald Lægeklinik Forbrændingsovn Brændes Industriaffald Værksted for tunge og lette Forbrændingsovn, Genbruges, hvis det kan, køretøjer, losseplads på området brændes eller nedgraves. Forbrændingsovn Brændes oparbejdningsanlæg, havn Spildolie Værksted for tunge og lette køretøjer, oparbejdningsanlæg, havn Forbrændingsaske Forbrændingsovn Losseplads på området Nedgraves Dæk Tunge og lette køretøjer Deponeringsplads Genbruges, hvis det er muligt, ellers brændes. Spildevand Indkvarterings-, administrationsafvaskningsfaciliteter Brugsfærdigt og Biologisk nedbrydning rensningsanlæg, derefter restmateriale bortskaffelse vand bortskafning af i til slam af til Østre elv og tørret slam på deponeringsanlæg Farligt affald reagenser) (f.eks. Oparbejdningsanlæg, TSF eller et depotområde godkendt facilitet eksternt Behandles gennem ved fortynding oparbejdnings- anlægget eller inddæmmes og transporteres bort fra stedet 6.18 Sundheds- og sikkerhedsledelse Sundheds- og sikkerhedsledelsen på stedet vil foregå efter nordamerikanske regler for minedrift, der anses for at være det toneangivende lovmæssige styringsgrundlag. Disse krav vil blive overholdt ved Citronen gennem en velkendt risikobaseret tilgang ifølge bedste internationale praksis. Personalets fortsatte velvære og tilvejebringelse af et sikkert arbejdsmiljø skal sikres gennem implementering af 124 et sundheds- og sikkerhedsledelsessystem med udgangspunkt i OHSAS 18 001, en anerkendt synergi af internationale sundheds- og sikkerhedssystemer. Som en del af sundheds-, sikkerheds-og miljøledelsessystem vil operationen stræbe efter løbende forbedring gennem uddannelse, optimering og udvikling af driftsprocedurer. Ironbarks engagement i sundhed og sikkerhed er i overensstemmelse med dets sociale ansvar og virksomhedens politik, som har nul skader som sit fundament. 6.19 Beredskab 6.19.1 Beredskabsledelse Citronen vil udvikle en beredskabsplan for området, der dækker alle mulige sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige nødsituationer og deres styring. Udviklingen af planen og tilhørende procedurer vil bruge analyseværktøjer til beregning af risici og sandsynligheder, og vil inkludere alle eventualiteter og ressourcekrav, der kræves til at kunne håndtere en nødsituation. Stedets beredskabsplan skal iværksætte specifikke foranstaltninger, der skal følges, og som ledelsen kan tage kontrol over, hvis der skulle opstå en nødsituation. Den grundlæggende forudsætning er, at nødsituationer, selvom de ikke forventes, skal være godt planlagt. Det er afgørende for tilvejebringelsen af et sikkert arbejdsmiljø og drift, at der er tilstrækkelige ressourcer til at håndtere nødsituationer. Eventuelle nødsituationer under minedrift i så fjerne egne som Citronen, kræver et team med en høj grad af selvforsyning. Citronen vil have et udrykningshold (ERT), som vil bestå af specialiseret personale fra arbejdsstyrken, og som er uddannet i forskellige aspekter af nødberedskab. En fuldtids ERT-koordinator udpeges på stedet, som udover at opfylde denne rolle vil også være stedets læge. Til at støtte ERT-koordinatoren vil være "vagtpersonale”, der hentes ind fra driften og ledelsen, og som er blevet uddannet som paramedicinere, brandmænd og i inden for andre redningsområder. ERT vil modtage passende ressourcer i form af en ambulance på stedet, brandvogn, medicinske ressourcer og sundhedsfaciliteter, samt regelmæssig træning og øvelser for at sikre redningstjenestens højeste beredskab. Gennem uddannelse og opretholdelse af et veludstyret ERT, vil stedet ved Citronen være i stand til at håndtere nødsituationer. ERT-bestemmelser vil støtte backupsystemer og sikkerhedskontrollen for at minimere potentielle farer. Backupgeneratorer vil være til rådighed for at sikre en fortsat drift af livsvigtige systemer, herunder ventilation, kommunikation og strøm/varme til indkvarteringsfaciliteter, sundhedspleje og 125 landingsbane. Nødevakueringsplanlægning vil blive udført, hvor der tages højde for at sikre, at rettidig evakuering kan blive påvirket. Miljømæssige scenarier, der vil blive indarbejdet i beredskabsplanen, inkluderer (men er ikke begrænset til): ild, små og store brændstofspild, små og store kemikalieudslip, og eventuelle utilsigtede udslip af brændstof, kemikalier, tailings, metalkoncentrat eller ethvert affaldsprodukt ud i Østre elv og/eller Citronen Fjord. En forberedende ledelsesplan for udslip af opbevaret materiale er blevet udviklet, som skitserer disse scenarier i relation til uforudsete udslip af materialer. Denne plan, beredskabsplan for signifikant udslip, kan findes i bilag 5, og vil udgøre en del af miljøstyringssystemet (afsnit 8.2). Denne plan vil blive opdateret forud for påbegyndelsen af byggeriet, og senere igen under driften på stedet. 6.19.2 Beredskabsplan for søfart En specifik Beredskabsplan for søfart vil blive udviklet særskilt i tillæg til stedets beredskabsplan. Denne plan vil blive udviklet i samarbejde med Ironbark og rederiet, og baseres på gældende søfartsbestemmelser (såsom dem, der er angivet af Søfartsstyrelsen) med hensyn til sikker og miljømæssig ansvarlig skibsfart i nødsituationer. Beredskabsplanen for signifikant udslip, der er nævnt i § 6.16 (tillæg 5) omfatter uforudsete udslip af kulbrinte, kemikalier eller metalkoncentrat på havet, og vil være omfattet af denne overordnede Beredskabsplan for søfart. 6.20 Projektalternativer overvejet Placeringen af malmzoner, og dermed den åbne mine og underjordiske mine, er fast. Alle andre elementer i projektet har en vis grad af fleksibilitet, alt efter placering. Dette gav Ironbark fleksibilitet til at flytte eller omdesigne komponenter for at undgå eller minimere indvirkningen på miljømæssige faktorer. Følgende alternative faktorer til projektet har været overvejet: • Geologisk placering • Licenstilladelser • Ressourcekvalitet • Tilgængelighed til ressource • Placering af områder med potentiel bevaringsværdi • Praktiske spørgsmål omkring udvinding af ressourcer • Økonomisk rentabilitet ifm. projektets omfang. 126 Transport af malm, underjordisk knuser Ironbark undersøgte muligheden for at placere en knuser under jorden og få malmen transporteret til overfladen via transportbånd, men kravene til knusning af Discovery-malmen i den åben mine udelukkede at den primære knuser kunne blive placeret under jorden. Transport af malm, knuser ved portal Ironbark vurderede gennemførligheden af en primær knuser placeret ved portalen, og få malm transporteres på transportbånd til oparbejdningsanlægget. Den afsides primære knuser havde flere driftsmæssige ulemper, og transportbåndets tilpasning krydsede det mest egnet sted til DMSoplagspladsen. Realiseringen af transportbåndets driftsøkonomi ventes også at blive meget reduceret, hvis strømmen skal genereres af en dieselgenerator. Stor åben mine ved stranden Ironbark foretog en afvejning af at undersøge muligheden for en stor åben mine ved Stranden malmzone, men det blev anset for ikke muligt på grund af den umiddelbare nærhed til Citronen Fjord og kravet om at aflede Østre elv rundt om minens højeste punkt. En stor åben mine ville også have skabt betydelige mængder stenaffald, der skulle bortskaffes til en meget stor oplagsplads. Startermine ved stranden I de tilfælde, hvor malmlegemet (Strand Syd) er tæt på overfladen er det muligt at udgrave en startermine for at udvinde indledende malm forud for udviklingen af en underjordisk nedkørsel. Kravet om at aflede Østre elv på grund af dens nærhed til enhver potentiel startermine har udelukket vedtagelsen af denne fremgangsmåde. Placering af deponeringspladser Ironbark undersøgte andre mulige placeringer af gråbjerg, men ingen egnede alternative placeringer blev anset for hensigtsmæssige i betragtning af overfladevandets strømninger, nærhed til mineaktiviteter og overfladens topografi. Tailingsanlæg Ironbark undersøgte andre muligheder for placering af TSF, men egnede alternativer blev ikke fundet på grund af overfladevandets hydrologi, geotekniske krav og overfladens topografi. Deponering af tailings under minens levetid Ironbark vurderede potentialet for at opbevare alt operationelt mineaffald i et stort TSF, men et passende stort område, som opfylder de nævnte krav, var ikke tilgængeligt. 127 Bortskaffelse af tailings i havet Den tilstødende dybe fjord giver en velegnet mekanisme til bortskaffelse af tailings i et undersøisk miljø. Der blev foretaget en foreløbig vurdering for at vurdere egnetheden af bortskaffelse af projektets tailings i Frederick E Hyde Fjord. Yderligere undersøgelser er påkrævet før man går videre med denne alternative løsning. Elproduktion Ironbark undersøgte mulighederne for bæredygtige energikilder (vandkraft og vind), men disse blev anset for at være sporadiske energikilder og derfor ikke egnede. Brugen af en forseglet/emballeret nukleart ”batteri” som er almindeligt forekommende i fjerntliggende samfund i Nordamerika blev undersøgt, og ville have givet tilstrækkelig strøm på en bæredygtig måde, men den grønlandske politik om atomkraft samt de følelsesmæssige aspekter, der er forbundet med atomkraft i en nationalpark blev anset for at udelukke denne mulighed. Zinksmelteværk ved Citronen Ironbark undersøgte muligheden for at yderligere at forfine koncentratet gennem smeltning på stedet for at producere et rent metalprodukt, men den betydelige mængde energi, der kræves til ristning heraf og efterfølgende elektrolytisk udvinding er uoverkommelige på grund af kravet om at bruge diesel til elproduktion. De miljømæssige konsekvenser af et smelteværk er også langt mere omfattende end en mine med et oparbejdningsanlæg på grund af, at smelteværker danner og forbruger syre og de markante skorstensemissioner. 128 7 7.1 Konsekvensanalyse og afbødende foranstaltninger Metode for risikoanalyse Ironbark anvender en model for risikoanalyse, der er baseret på australsk/new zealandsk standard (AS/NZS) 4360:2004 Risk Management, som er et vurderingsværktøj til miljøspørgsmål. Modellen anvender en 5x5 risikomatrix med fire bestemte risikoniveauer – Lav til ekstrem (tillæg 4) Den generelt accepterede måling af risiko er et resultat af sandsynligheden for at en hændelse indtræder, og konsekvensen af denne hændelse. En hændelse, der f.eks. har en høj sandsynlighed og en moderat konsekvens, anses for at have en lignende risikoniveau som en hændelse, der har en moderat eller lav sandsynlighed, men høj konsekvens. For at maksimere resultatet af håndtering af risici er det vigtigt, at der afsættes ressourcer på et prioriteret grundlag, og at de højest prioriterede spørgsmål bearbejdes først. Ironbark har foretaget en risikoanalyse af større projektopgaver og aktiviteter (aspekter), der har potentiale til at påvirke miljøet. Risikobedømmelsen af prioriteter fra denne analyse viser, at de fleste mineaktiviteter har en medfødt (risikoen før afbødning eller styring) lav risiko, med en aktivitet vurderet som moderat og to aktiviteter vurderet som høj. Ironbark anser dette generelt lave risikoniveau til at være i overensstemmelse med arten og omfanget af projektet, som omfatter faktorer såsom: • Placering i et afsides beliggende område af Grønland, hvor den nærmeste helårsbeboelse er den danske militærbase på Station Nord, 240 km sydvest for projektet. • Placering i et arktisk miljø med begrænset nedbør, permafrost og minusgrader. Dette resulterer i reduceret forvitring/oxidering af materialer, frysning af mineaffald, begrænset afstrømning i en kort periode af året og et mindre antal plante- og dyrearter, som er i stand til at tilpasse sig disse ekstreme forhold. • Tailings vil være indeholdt i et fuldt beklædt anlæg og placeret under jorden. • En forholdsvis lille forstyrrelse med begrænset rydning planlagt i en region med lav vegetation • Ingen bestande af flora eller fauna, der er unikke for projektområdet, eliminerer risikoen for katastrofale eller store konsekvenser ved specifikke miljømæssige faktorer. • De fleste potentielle påvirkninger har kun en lokaliseret indflydelse, som let kan styres eller afbødes. Et vigtigt resultat fra vurderingen af virkningerne på miljøet er at rangordne virkningerne, så specifikke foranstaltninger kan prioriteres og udvikles til de påvirkninger, der har høj risiko, for at reducere resterende risiko (risikoen efter afbødende foranstaltninger er gennemført) så meget som muligt. Ironbark mener, at ved at gennemføre kontrolforanstaltninger, der er identificeret i dette 129 dokument og Citronens miljøstyringsplan (EMP) (tillæg 6), kan niveauet for den resterende risiko reduceres til lav eller moderate niveauer. 7.2 Citronen Fjord-økosystem – Screening Level Ecological Risk Assessment Projektaktiviteter, især i forbindelse med deponering af mineaffald på deponeringspladser og tailingsanlægget, kan potentielt føre til forurening af økosystemet med kemikalier, herunder giftige tungmetaller. For at vurdere potentielle kemiske frigivelsespunkter og transportveje, og beskrive potentielle eksponeringsveje fra forurenende kilder til potentielle receptorer (dvs. akvatiske og terrestriske planter og dyr) blev en Screening-Level Ecological Risk Assessment (SLERA) for jord-, hav- og ferskvandssedimenter, og hav- og ferskvandsoverfladevand, herunder en toksicitetstest indledt (Tetra Tech, april 2012). Resultatet af den indledende screening og konservative modellering af fødenettet udpegede potentielle økologiske forbindelser (COPEC’er) til økologiske receptorer, som vækker bekymring (ROC) på mineområdet, og som støttede en beslutning om at foretage en mere realistisk eksponering og risikokarakterisering ved hjælp af forbedrede antagelser for mineområdet. Justeringer omfattede anvendelse af bioakkumuleringsfaktorer, faktorer for brug af området og kostsammensætning. Den konservative modellering identificerede en række medier/COPEC/øvre-trofisk niveau ROCkombinationer, for hvilke der blev fundet acceptable risici på området. Modelleringen fokuserede på de medier/COPEC/ROC-kombinationer, for hvilke en potentiel risiko blev fundet, som et resultat af den konservative modellering, og for hvilke passende referenceværdier for toksicitet (TRV’er) fandtes i den toksikologiske litteratur. Fraværet af passende TRV’er for nogle medier/COPEC/ROC-kombinationer betyder, at det ikke er muligt at afvise potentiel risiko for disse særlige kombinationer. Standard økologisk risikovurdering i praksis (USEPA 1997) placerer økologisk risiko inden for rammerne af vurdering og målingsslutpunkter, hvor vurderingsslutpunkter er de karakteristika af et miljø, der skal beskyttes, og målingsslutpunkter giver bestemte indikatorer for denne grad af beskyttelse. Resultaterne af den konservative modellering af fødenettet antyder muligheden for risiko for nogle COPEC’er i visse medier og for visse typer receptorer. Resultaterne af SLERA diskuteres nedenfor for jord, sediment og overfladevand ved projektet. 7.2.1 Terrestrisk jord Ud fra den indledende screening af SLERA blev der ikke identificeret nogle uorganiske bestanddele som COPEC’er i den terrestriske overfladejord ved projektet, fordi de maksimale modellerede 130 koncentrationer var mindre end den respektive ESV. Nogle COPEC’er blev dog identificeret som usikkerheder på grund af mangel på modellerede data. Det skal bemærkes, at de usikre COPEC’er muligvis kan udgøre en risiko for receptorer. 7.2.2 Overfladevand De økologiske receptorer, der blev identificeret, og som kan blive eksponeret for COPEC’er i Citronen Fjordens overfladevand, inkluderede akvatiske miljøer, pattedyr (surrogatarter inkluderede spættet sæl for Citronen Fjord) og fugle (surrogatarter inkluderede sølvmåge, plettet mudderklire og bæltestødfisker). Risiciene for akvatiske miljøer blev defineret i relation til koncentrationen af COPEC’er i Citronen Fjordens overfladevand under de første 13 5 års drift, og under de sidste tre års drift/nedlukning og søen Platinova under drift/nedlukning ud fra økologiske screeningsværdier. Der var tre overfladevands-COPEC’er (bly, nikkel og zink) under de sidste tre års drift/nedlukning med potentiel risiko for akvatiske miljøer i Citronen Fjord. Potentiel risiko for fødenettet blev indikeret for zink for bæltestødfisker under de sidste tre års drift/nedlukning. 7.2.3 Sediment De økologiske receptorer, der blev identificeret, og som kan blive eksponeret for COPEC’er i sedimentet i Citronen Fjorden, inkluderer indgår i hvirveldyr, pattedyr og fugle. Arsenik og zink var de eneste COPEC’er indeholdt i screeningen for Citronen Fjordens sediment under de sidste tre års drift/nedlukning. Risiciene for hvirveldyr blev defineret i relation til koncentrationen af COPEC’er i sedimentet i Citronen Fjord ud fra økologiske screeningsværdier. Arsenik og zink indikerede potentiel risiko for bentiske miljøer i Citronen Fjordens sediment under de sidste tre års drift/nedlukning. Potentiel risiko for fødenettet blev fundet for arsenik og zink i Citronen Fjordens sediment under de sidste tre års drift/nedlukning for bæltestødfisker. Spættet sæl og sølvmåge blev også fundet at være udsat for risiko for arsenik i sedimenter i Citronen Fjorden under de sidste 3 års drift/nedlukning. 5 SLERA-undersøgelsen blev udført ud fra en levetid for minen på 16 år. 131 7.2.4 Eksisterende forhold Nuværende forhold indikerer, at zink, der forekommer i sedimenter og overfladevand i naturlig form i Citronen Fjord, udgør en risiko for akvatiske receptorer. Overfladevandets zinkkoncentrationer som er forbundet med den første vandskylning i Østre elv under sommerens optøning er et godt stykke over overfladevandets screeningsværdi på 0,01 mg/l med minimale koncentrationer på ca. 0,4-0,5 mg/l til maksimale koncentrationer på over 2 mg/l. Derfor er risikoen i forbindelse med zinkkoncentrationerne i sediment og overfladevand under driften og nedlukningen muligvis ikke berettiget på grund af den naturlige baggrundskoncentration af zink i Østre elv. 7.2.5 Økotoksilogiske tests Der blev ikke observeret nogen signifikant dødelighed for mysid rejer (Americamysis bahia) og fårehoved-tandkarte (Cyprinodon variegatus) ved testkoncentrationerne, herunder 100 % tailings supernatant (den klare væske over et sediment eller bundfald). Resultaterne af disse tests viser, at der ikke er nogen toksicitet forbundet med tailings supernatanten blandt begge arter, fordi den beregnede LC 50 var større end 100 %. Derfor er risikoen for lavere tropisk niveau i akvatiske miljøer angivet i SLERA som ikke underbygget af de toksikologiske tests. 7.3 Flora 7.3.1 Vegetation Der vil være behov for rydning af vegetation til etablering af deponeringspladsen til gråbjerg, DMSoplagspladsen, tailingsanlægget, oparbejdningsanlægget, adgangsveje, landingsbane og anden infrastruktur, herunder indkvarteringslejren. En stor del af det område, hvor forstyrrelsen vil foregå, er karakteriseret ved næsten nøgen jord med løst grus og ødelagte skråninger med ingen eller meget lidt bevoksning. I gennemsnit er vegetationsdækket i Citronen-området omkring 5 %, men nogle områder, såsom Discovery-området og det område, hvor landingsbanen vil blive bygget, har stort set ingen vegetation. Sammenhængende vegetation findes for det meste i fordybninger og langs vandløb. Denne vegetation er domineret af nogle få plantearter, der er almindelige og udbredte i Nordgrønland, og derfor vil rydningen i projektet ikke påvirke den repræsentative flora i området. Blandt de (ca.) 50 plantearter, som der vides at forekomme i Citronen-regionen, er ingen af dem sjældne eller truede. 132 Tabet af vegetation betragtes for det meste som midlertidigt, da genvækst vil finde sted, når minen er lukket og genoprettelse tilskyndes. Genvækst vil sandsynligvis tage lang tid (eventuelt mere end 50 år) på grund af de ekstreme vejrforhold. Vegetationsstyring og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.3.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger, herunder minimering af forstyrrelse ved at planlægge, at infrastrukturen har et så lille miljøaftryk som muligt, for at undgå, så vidt det er praktisk muligt, enhver rydning af restvegetationen under opførelsen, så ingen vegetation bliver forstyrret af midlertidigt arbejde, såsom adgangsveje eller minekontorer. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.3.2 Øverste jordlag Rydning af vegetation vil også kræve at noget af det øverste jordlag fjernes. Mindre end 10 % af jorden i projektområdet har et jordlag og det meste af dette findes i små områder langs fjorden. Selvom det meste af jorden ved deponeringspladsen til gråbjerg og ved tailingsdammen vil blive belagt og tabt, skal jorden ved fjorden bevares, hvor det er praktisk muligt og efterfølgende sættes tilbage på plads ved slutningen af minens levetid. Da det samlede areal, der vil miste sit jordlag, er lille i forhold til den omkringliggende tilgængelige jord, anses det samlede tab af jord for at være ubetydeligt. Med afbødende foranstaltninger, der gennemføres ved slutningen af minens levetid, reduceres påvirkningen yderligere. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.3.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.3.3 Faunaens udbredelsesområde Vegetationen i Citronen-området giver mad til en række pattedyr og fugle (og hvirvelløse dyr), særligt moskusokser, snehare og halsbåndslemming samt fjeldryper og gæs på træk. Da vegetationsdækket kun udgør en lille procentdel af jorden ved Citronen, og på grund af at mineprojektets samlede miljøaftryk er relativt lille, idet flere af de større anlægsarbejder i området næsten ingen vegetation har (åben mine og landingsbane), anses påvirkningen på faunaens udbredelsesområde at være meget lille i forhold til den omgivende tilgængelige vegetation. Det 133 forventes, at arter som snehare, halsbåndslemming og fjeldryper kan tilpasse sig til menneskelig tilstedeværelse og infrastruktur, og der bør derfor gøres en indsats for at bevare nogle områder af den sammenhængende vegetation som en potentiel fødekilde. Tabet af terrestriske levesteder som følge af mineprojektet anses derfor for ubetydeligt. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.3.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger omfatter rengøring af maskiner forud for ankomst til stedet, foranstaltninger for pleje af køretøjer for at undgå spredning af ukrudt på stedet og gennemførelse af ukrudtsbekæmpende foranstaltninger Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.3.4 Forvaltning af flora og afbødende foranstaltninger Minimere forstyrrelser ved at planlægge infrastrukturen til at have så lille et miljøaftryk som muligt. • Under anlægsarbejdet skal rydning af restvegetation vil så vidt muligt undgås. • Ingen vegetationen må forstyrres for midlertidige arbejder, såsom adgangsvejer, områder til udgravningsmateriale eller minekontorer. • Køretøjer og udstyr må ikke parkere på eller køre over vegetation, der skal bevares. • Hvis der findes brugbart overjord skal det bevares til brug i progressiv genopretning og til genopretning ved afslutning af minens levetid. • Rensning af maskiner forud for ankomst til stedet, da der ikke er vaskefaciliteter til rådighed, og udstyret vil ikke få adgang til mineområdet, hvis det ikke er rengjort. • Foranstaltninger for pleje af maskiner og køretøjer vil undgå utilsigtet spredning af ukrudt på hele mineområdet. • Ukrudt på mineområdet vil blive fjernet totalt eller kontrolleret ved brug af de mindst giftige metoder, der er praktisk muligt (dvs. fysisk eller vha. andre midler for fjernelse før brug af kemikalier). 7.4 Fauna 7.4.1 Levesteder for fauna - ferskvand Søen Platinovas overordnede dynamik vil ændre sig når der bygges en dæmning til at øge vandkapaciteten til ca. 1,8 millioner m3. Vandet vil blive pumpet ud i søen fra Østre elv i løbet af 134 sommeren. Vandstanden i søen vil falde gradvist i løbet af efteråret, vinteren og foråret på grund af det vand, der skal bruges i oparbejdningsanlægget og til drikkevand. Der findes ingen fisk i Østre elv og derfor forventes det, at projektet vil have meget lidt påvirkning på flodens fauna. Søen Platinova har en fast bestand af fjeldørreder. Udsvingene i vandets mængde og kvalitet i søen på grund af pumpning kunne potentielt have en påvirkning på søens økosystem, herunder fjeldørredbestanden. De langsigtede påvirkninger af fjeldørredbestanden er vanskelige at vurdere med sikkerhed. Årlige udsving i søens dybde i stor skala kan have en negativ påvirkning på ynglen af ørreder, og kan føre til nedgang eller tab af denne bestand i søen. Hvis fjeldørredbestanden i søen Platinova går tabt under minens levetid anbefales det, at der indføres fisk fra en fastboende bestand i området, når minen er lukket og søens niveau er stabiliseret. Det er sandsynligt, at faunaen vil blive påvirket, hvis vandstanden i søen Lake Platinova når et unaturligt lavt niveau, hvorfor betydningen af denne påvirkning anses for høj. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger omfatter overvågning af fjeldørredens sundhed og genindførelse af søens dæmning for at tillade vandstanden at vende tilbage til sit naturlige niveau, når minen er lukket og fisk fra en fastboende bestand i regionen skal genindføres efter minens lukning. Denne påvirkning vurderes at have en høj risikofaktor. 7.4.2 Levesteder for fauna - havet Havnen og noget af den tilhørende infrastruktur vil blive bygget ved bredden af Citronen Fjord. Dette vil kræve profilering af kysten igen. Et 15 m bredt dige vil også blive opført. Udgravningen til at gøre vandet ved havnen dybere vil føre til et lokalt tab af lavvandede levesteder og en midlertidig stigning af suspenderet materiale i havvandet. Opførelsen af selve havnen vil føre til et mindre tab af levesteder i tidevandsområdet. Profilering af kysten og havbunden vil fortsætte igen efter minens lukning. Der kendes kun lidt til havets flora og fauna i Citronen Fjord. Data, der er blevet indsamlet i forbindelse med den økologiske baggrundsundersøgelse antyder dog, at hornulken er den eneste hjemmehørende havfisk i lavvandede farvande, og at den anadrome fjeldørred kun findes i et mindre 135 antal om sommeren, og at der findes kun meget få/ingen muslinger eller tang ved lave dybder (under 10 m). Der blev ikke registreret havpattedyr (sæler) eller havfugle i det sydøstlige hjørne af fjorden i løbet af baggrundsundersøgelsen i 2010. Stigningen i suspenderet materiale i havvandet på grund af udgravning og opførelse af et dige vil være midlertidigt, og vil sandsynligvis have mindre indflydelse på havflora og -fauna end den meget store mængde af dynd, som naturligt udledes i fjorden fra Østre elv og Esrum elv under de varmere måneder. Det blev observeret, at hele fjorden var dækket af et lag på ca. 2 m meget sandet vand i fire til fem dage under en særligt varm periode (som har forårsaget en stigning af is, der smelter opstrøms). Påvirkning fra havnen under driften og efter driftsfasen anses også for at være meget lav på grund af områdets lille areal. Det kan derfor konkluderes, at tabet af levesteder i havet under opførelsen og driften af havnen har en meget lille betydning for havfloraen og -faunaen i Citronen Fjord. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.4.3 Fauna - skibssejlads Se afsnit 7.8. 7.4.4 Fauna - mineområde En række minedriftsaktiviteter kan potentielt forstyrre pattedyr og fugle i mine område: • Støj forstyrrelser fra sprængning ved den åbne mine og fra knusere, kraftværk, lastbiler og anden infrastruktur. Især den intermitterende sprængningsstøj, som kan høres på lang afstand fra minen, har potentiale til at skræmme pattedyr og fugle. • Visuelle forstyrrelser fra personale, veje, bygninger og andre projektstrukturer, som kan få pattedyr og fugle til at undgå at benytte levesteder i og omkring mineområdet. Pattedyr og fuglearter reagerer meget forskelligt på støj og visuelle forstyrrelser. Blandt de pattedyr, der jævnligt kommer til Citronen må moskusokser og ulve generelt betragtes som de potentielt mest følsomme over for forstyrrelser fra projektet. 136 Indtil videre er møder mellem moskusokser og menneskelige aktiviteter i Nordgrønland sjældne og man ved relativt lidt om de kortsigtede og langsigtede virkninger af f.eks. mineprojekters indvirkning på moskusokser. Nogle reaktioner på støj og visuelle forstyrrelser fra projektområdet må dog forventes, i det mindste fra visse dele af bestanden. Moskusokser opbygger deres fedtdepoter i løbet af sommeren, mens de om vinteren generelt taber sig. Det kan derfor siges, at moskusokser er særligt følsomme over for forstyrrelser sidst på vinteren (marts - maj), når fedtdepoterne er lave og føderessourcerne ofte er udtømte. Den sene vinter falder også sammen med den kælvende periode, som gør køer og kalve særligt sårbare over for enhver form for forstyrrelse. Ulve i Nordgrønland viser ofte relativt lidt frygt for mennesker, sandsynligvis fordi de sjældent eller aldrig har mødt mennesker før. Men støj og menneskelige aktiviteter fra projektet vil mest sandsynligt medvirke til, at ulve undgår projektområdet og de nærliggende omgivelser. Andre pattedyr, såsom polarræv og snehare vil normalt kunne vænne sig til menneskelige aktiviteter, hvor de ikke jages. Dette blev observeret i lejren ved Citronen, hvor harer blev observeret mellem teltene søgende efter føde. Det er sandsynligt, at nogle af halsbåndslemmingerne i Citronen Fjord-området vil leve i projektområdet, eftersom lemminger har været kendt for at følge stier og veje, der fører dem direkte gennem områder med menneskelig beboelse, og hvor de ikke viser frygt for mennesker. Når lemminger vandrer søger de ikke til en bestemt destination – de flytter blot væk fra deres overfyldte fourageringsområder i jagten på nye. Som sådan forventes det, at lemminger, ved Citronen, vil bevæge sig i og omkring projektområdet, hvor der er vegetation til rådighed. Blandt de fuglearter, der regelmæssigt forekommer i eller tæt på projektområdet, er kortnæbbede gæs kendt for at være følsomme over for forstyrrelser, især i den tre ugers periode, hvor de fælder deres svingfjer og er ude af stand til at flyve. Selvom ingen eller meget få gæs syntes at opholde sig i Citronen Fjord-området over sommeren (eller i fældeperioden), blev der observeret klare tegn på, at gæs havde udnyttet de grønne vegetationspletter langs fjordbredden og i de nærliggende dale tidligere samme år. Det er sandsynligvis gæs, der har tilbragt et par dage på at fouragere i disse områder, før de fortsatte mod nord og nordvest. Det er uvist om gæssene flyttede væk, fordi de blev forstyrret af aktiviteterne ved Citronen-lejren, fordi føderessourcerne blev udtømt eller af andre årsager. Blandt de fugle, der yngler i projektområdet, især den lille kjove, stor præstekrave, sandløber og stenvender kunne potentielt blive forstyrret af minedriften. Disse tre vadefuglearter er dog ikke kendte for at være særligt følsomme over for støj eller visuelle forstyrrelser, men vil sandsynligvis undgå at yngle inden for nogle få hundrede meter fra den menneskelige infrastruktur. 137 Mineaktiviteter ved projektet har potentiale til at være årsag til lokaliseret forstyrrelse af landpattedyr og fugle, især moskusokser, lemminger, ulve, kortnæbbede gæs og ynglende vadefugle. Men det er sandsynligt, at disse arter vil rykke til områder uden for mineområdet, når forstyrrelser og konstruktionsarbejdet påbegyndes. Da denne bevægelse ikke er så langt væk området, anbefales det, at køretøjer (eller tilsvarende støjende maskiner) forbydes uden for mineområdet i perioden marts til medio august, hvor disse arter er mest følsomme over for forstyrrelser. En undtagelse til dette vil være når miljøpersonalet skal rejse ud i naturområderne for prøvetagning eller overvågning. Den samlede støj eller visuelle påvirkning fra minen betragtes som lav for den lokale fauna. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger omfatter et forbud mod kørsel og ophold for personer uden for projektområdet, medmindre ledelsen har givet tilladelse til det. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.4.5 Interaktion med faunaen Projektet kan potentielt føre til øget direkte dødelighed blandt dyr og fugle på grund af de bliver kørt ihjel, øget rovdrift i reder af fugle på grund af forøget koncentration af rovdyr, der bliver tiltrukket af menneskelige aktiviteter og krybskytteri. Lastbiler og andre køretøjers trafik langs arbejdsvejene og transportvejene udgør en potentiel risiko for dyr bliver kørt ihjel. Men i betragtning af det lille antal dyr, der forventes på mineområdet, og hvis rimelige hastighedsgrænser indføres, så anses de forventede påvirkninger at være lave. Det er blevet foreslået, at den menneskelige udvikling i fjerntliggende områder kan føre til koncentrationer af rovdyr, der bliver tiltrukket af menneskelige aktiviteter (såsom polarræve) og nedsat overlevelse af ynglefuglenes reder. Det lykkedes ikke i en nylig undersøgelse fra tundraen i Alaska, at påvise en sådan sammenhæng mellem infrastruktur og overlevelse for vadefuglenes reder som gruppe (Liebezeit m. fl. 2009). Der blev registreret en lavere produktivitet blandt nogle få vadefuglearter tættere på infrastrukturen, men samtidig blev der ikke registreret en sammenhæng mellem infrastruktur og reder blandt de mest almindelige vadefuglearter (Liebezeit m. fl. 2009). Der blev dog fundet beviser for, at risikoen for rovdrift af spurvefuglenes reder blev forhøjet inden for fem kilometer af infrastrukturen (Liebezeit m. fl. 2009). De eneste spurvefugle, som yngler regelmæssigt i projektområdet er snespurve. For at minimere risikoen for denne potentielle effekt anbefales det, at der ikke efterlades madspild for ikke at tiltrække ådselædere til mineområdet. 138 Jagt inde i Nordøstgrønlands nationalpark er strengt forbudt, bortset for en lille gruppe af lokale folk, der bor i Avanersuaq og Ittoqqortoormiit. Jagt vil blive forbudt på mineområdet, og som sådan vil påvirkningen fra krybskytteri betragtes som ubetydeligt. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger omfatter håndhævelse af fastsatte hastighedsgrænser langs vejene, og at sikre tilstrækkelig uddannelse af lastbilchauffører og andet personale til at være opmærksomme på risikoen for dyr, og hvordan man kan minimere eventuelle negative konsekvenser. Denne påvirkning vurderes at have lav risikofaktor. 7.4.6 • Forvaltning af fauna og afbødende foranstaltninger Vandet, der kræves til oparbejdning, vil blive hentet fra afvanding og TSF’en sammen med søvand. • Overvågning af søen Platinovas vandstand månedligt. Fjeldørredens sundhed og antal vil også blive overvåget. • Ved nedlukning af minen vil søens dæmning blive ændret for at vandet kan vende tilbage til naturlige vandstand. • Observation af faunaen under turene vil blive registreret. • Forbud mod mennesker og køretøjer (snescootere og terrængående køretøjer) uden for projektområdet i perioden marts til midten af august (dvs. personalet bør ikke have lov til at gå på opdagelse i området), medmindre ledelsen har givet godkendelse. • Sikre at fastsatte hastighedsgrænser håndhæves langs veje for at minimere risikoen for dyr bliver kørt ihjel. • Sikre at lastbilchauffører og andet personale er uddannet til at være opmærksomme på risikoen for dyr, og hvordan man kan minimere eventuelle negative konsekvenser. • Sikre at madspild ikke efterlades, så ådselædere ikke tiltrækkes til mineområdet. • Forbyde krybskytteri af moskusokser og andre dyr udført virksomhedens ansatte og leverandører i henhold til lovgivningen for nationalparker. • Naturligt forekommende fauna må ikke fanges, fodres, skades eller forstyrres. Hvis relokation af fauna er påkrævet, skal Ironbarks miljørepræsentant kontaktes. • Enhver utilsigtet død eller skade på fauna skal rapporteres i minens hændelsesrapporteringssystem. • Borehuller (eller lignende) dækkes efter afslutning af boring. 139 7.5 Ferskvandsressourcer og overfladevand 7.5.1 Østre elv Under sommerperioden på de 3 måneder, når Østre elv flyder, vil 1,3 millioner m3 vand blive pumpet ind i søen Platinova til brug for minen, svarende til 1.000 m3 vand i timen. Bortledningen af denne mængde vand har potentiale til at ændre strømningsdynamikken i Østre elv. Østre elvs gennemsnitlige årlige udledning i løbet af tre måneders strømning er omkring 17 millioner m3 (Tetra Tech, 2010). Pumpning af den nødvendige mængde vand til søen Platinova fra Østre elv svarer cirka til 8,8 % af den samlede afstrømning. Da udledningen af Østre elv hovedsageligt styres af lufttemperaturen (ikke nedbør) er strømmen lavest under koldere perioder. Under kuldeperioder vil pumpning af vandet derfor kunne føre til en betydelig mængde vand, der pumpes væk fra den nederste del af Østre elv (de sidste 2 km af elven, før den løber ud i fjorden), og vil derfor blive mest berørt af reduktionen i vandstanden. Men selv en væsentlig sænkning af denne del af floden under nogle få dage vil have ringe indflydelse på vanddynamikken i området, eller elvens flora og fauna, da der lever meget få vanddyr (og ingen fisk) her. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5. og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af Østre elvs vandstand, strømning og spildevand på tidspunkter, hvor floden flyder. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.5.2 Søen Platinova Vandforsyningen til projektet vil komme fra søen Platinova. Det årlige krav er anslået til at være 1.664.440 m3. Den nuværende vandlagring i søen er kun 0,5 mio. m3, og dermed er det nødvendigt at bygge en 8 m høj dæmning langs den nordøstlige bred for at øge vandlagringskapaciteten til ca. 1,8 millioner m3. Vandet i søen vil blive brugt til driften af oparbejdningsanlægget, og som drikkevand for projektet. Dette vil resultere i udsving i vandstanden, der er betydeligt lavere end de naturlige niveauer om foråret (maj) og højere i juli og august, når vandet er blevet pumpet ind i søen under Østre elv strømning. Søen Platinova er i øjeblikket forbundet med Østre elv via en midlertidig oversvømmelseskanal på den nordøstlige side af søen. Vandet strømmer normalt kun ud af søen periodisk under snesmeltningsperioden fra juni til begyndelsen af august, selvom dette ikke er nok for migrationen af 140 fjeldørreder. Den årlige udledning i Østre elv via denne kanal er estimeret til 0,5 millioner m3. Dæmningen vil blokere dette udløb for at øge søens vandlagringskapacitet. Når projektet slutter og behovet for vand til oparbejdning stopper, vil en ny dræningskanal blive etableret, der udleder søen Platinovas overløb tilbage til Østre lev. Ændringen af søen Platinovas vandmængde vil have ringe indflydelse på det samlede overfladevandssystem i projektområdet andet at det midlertidige afløb fra søen vil stoppe udledningen af vand til Østre elv. Der forventes dog nogle negative virkninger for søens økosystem, herunder bestanden af fjeldørreder på grund af udsvingene i vandmængde og -kvalitet i søen grundet pumpning. Der forventes ingen påvirkning af Østre elv idet bortledningen af vand fra floden ikke får betydning, da elven allerede får en meget stor mængde vand (ca. 17 millioner m3) fra den smeltende sne og is. Ændring af søen Platinovas vandstand til projektets vandforsyning anses for at have stor betydning. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af fjeldørredbestanden i søen Platinova og fastsætte tilfredsstillende bestandantal. Om nødvendigt indføre fjeldørreder fra nærliggende bestande til supplere bestanden. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. Mellem juni og september hvert driftsår vil 1,3 millioner m3 vand blive pumpet fra Østre elv ind i søen Platinova. I løbet af vandstrømningens første 25 dage (ca.) indeholder Østre elv naturligt forhøjede metalkoncentrationer, især zink, kobber, kadmium og bly på grund af vandets kontakt med gossans (oxiderede og forvitrede sulfidsten) i elvens afvandingsområde. Dette inkluderer maksimale koncentrationer på 3.657 µg/l zink, 21 µg /l bly og 11 µg/l kadmium (2010). Derfor vil der ikke blive pumpet vand i løbet af denne periode for at sikre, at minimale metalkoncentrationer omledes til søen. Hvis der bliver pumpet vand med høje metalkoncentrationer ind i søen Platinova kan det muligvis øge koncentrationen af metal i vandsøjlen, som kan have en negativ indvirkning på søens økosystem, herunder søens faste bestand af fjeldørreder. For at minimere metalkoncentrationerne i søen, skal der tages prøver af elvvandet og analysere det for metaller for at sikre, at niveauet er inden for de acceptable grænser, før pumpning til søen påbegyndes. I SLERA-undersøgelsen var de COPEC’er, der blev identificeret i søens Platinovas overfladevand efter 16 års drift og nedlukning, aluminium, arsenik, kadmium, kobber, jern, bly, kviksølv, nikkel og zink. Overfladevandets screening sammenlignede de modellerede maksimale koncentrationer af COPEC’er i søen efter 16 års drift og nedlukning med de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011) og de canadiske retningslinjer for vandkvalitet (CCME 2007). 141 Screeningen af COPEC’er i søen Platinovas overfladevand under driften/nedlukningen indikerede, at alle COPEC’er var under de foreskrevne vejledende værdier (tabel 20). Dog er nogle værdier over naturlige baggrundsniveauer. Tabel 20. Sammenligning af maksimal modelleret overfladevandskoncentrationer i søen Platinova med screeningsværdier for ferskvand under 16 års drift og nedlukning. Søen Platinovas COPEC’er vandkvalitet Screeningsværdi af overfladevand Kilde til screeningsværdi af overfladevand Elimineret fra risikovurdering Mg/l Mg/l Aluminium 1,02E-04 0,100 a Ja Arsenik Ikke over baggrund 0,004 b Ja Kadmium 2,76E-06 0,0001 b Ja Kobber 8,26E-06 0,002 b Ja Jern Ikke over baggrund 0,30 b Ja Bly 2,52E-04 0,001 b Ja Kviksølv Ikke målt 0,00005 b Ja Nikkel 9,51E-05 0,005 b Ja Zink 5,38E-04 0,010 b Ja Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = CCME, 2007a; b= Råstofdirektoratet, 2011. Sedimentkoncentrationer (tabel 21) er alle under screeningsværdier for ferskvandssedimentet med undtagelse af bly og nikkel. Kviksølv blev bevaret som manglende data på grund af manglende screeningsværdier til rådighed. Bly og nikkel blev derefter vurderet for eksponering af nedre og øvre trofisk miljøniveau. Denne vurdering bekræftede, at nikkel krævede yderligere evaluering i en forfinet stedbestemt antagelsesanalyse for en fødenetsmodel (bisamrotte, sølvmåge, plettet mudderklire og bæltestødfisker). Resultaterne af denne analyse viste, at der ikke var nogen potentiel risiko fra nikkel til de øverste trofiske receptorer under driften eller nedlukningen. 142 Tabel 21. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer for søen Platinova med screeningsværdi for ferskvandssediment under 16 års drift og nedlukning. Modelleret Screeningsværdi Kilde til koncentration for sediment screeningsværdier (Mg/kg) (Mg/kg) for sediment Arsenik 3,42 17 a Ja Kadmium 0,823 3,5 a Ja Kobber 12,61 197 a Ja Bly 122,1 91,3 a Indeholdt Kviksølv 1,00E-03 NA NA Manglende data Nikkel 32,63 18 b Indeholdt Zink 157,30 315 a Ja COPEC’er Elimineret fra risikovurdering Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = CCME, 2002; b= NOAA, 2008 Ved nedlukning vil vandet ikke længere blive pumpet til søen Platinova. På grund af de lave metalkoncentrationer, der skønnes at komme i søen, og de opnåede resultater under SLERA, forventes det, over tid, at vandkvaliteten hurtigt vil vende tilbage til den oprindelige tilstand. Denne aktivitet er derfor blevet anset for at have en lav påvirkning. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer at pumpning af vand fra Østre elv kun påbegyndes når vandkvaliteten er under aftalte vejledende grænser. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.5.3 Afvanding af åben mine I de sidste tre års drift af minen er det planlagt at udvinde aflejringerne ved at skabe en åben mine i Discovery-området. Under denne tid skal vand, der trænger ind i gruben afvandes for at lette minedriften (afsnit 6.1.2.1 Afvanding af åben mine). Vand, der trænger ind i gruben vil komme fra nedbør, sneafsmeltning og lokaliseret afstrømning. Det forventes ikke, at grundvandet vil bidrage til indstrømning på grund af permafrosten. Store mængder overfladevand, der kommer fra det omgivende landskab vil blive omledt rundt og væk fra udgravningskanten ved hjælp af behørige udformede og installerede bortledningsdræn og jordvolde. 143 Vand, der trænger ind i gruben, forventes at komme i kontakt med gråbjerg/malm, der er blotlagt på grubens vægge. De geokemiske karakteriseringsundersøgelser (afsnit 6.1.2.1 Afvanding af åben mine) har indikeret, at denne kontakt kan potentielt føre til forhøjede koncentrationer af metal i vandet i udgravningen. Skulle vand fra gruben komme i kontakt med Østre elv og Citronen Fjord, kan der være en risiko for kontaminering af disse miljøer. Den modellerede vandkvalitet i Citronen Fjord (SLERA, juli 2012) ved Østre elvs udmunding, er anført i tabel 22, hvor de sidste tre års drift og nedlukning er anført. Dette inkluderer input fra ikke kun afstrømning fra grubens vægge, men også perkolat, der kan komme fra deponeringspladsen og DMSoplagspladsen som angivet i den konceptuelle model for minen. Tabel 22. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord med screeningsværdier for havvand under de sidste 3 års drift og nedlukning. Modelleret koncentration COPEC’er Aluminium Screeningsværdi for overfladevand ug/l ug/l 27,2 a 5 Kadmium 0,179 0,2b 0,547 Bly risikovurdering 2 3,6 b 2 Østre elv NA NA Ja NA NA Ja 0,01 – 0,12 0,01 – 10,9 Ja 0,4 – 6,7 0,1 – 2,9 Ja NA NA Indeholdt 0,2 – 7,7 0,01 – 21,4 b 30 Citronen Ja b <5 (2010) ug/L Fjord b 3,73 Jern Elimineret fra 100 Arsenik Kobber Background range b Kviksølv <0,05 0,005 Ja NA NA Nikkel 25,5 5b Indeholdt 1,3 – 2,3 0,05 – 8,1 Indeholdt 0,02 – 20,1 0,1 – 3.657 Zink 216 b 10 Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a b = CCME, 2007a; = Råstofdirektoratet, 2011; NA Ikke tilgængelig Resultaterne viser at bly, nikkel og zink overskrider screeningsværdierne for overfladevand og krævede yderligere vurdering. Det er vigtigt at bemærke, at niveauerne for bly var lavere end baggrundskoncentrationerne i Østre elv og Citronen Fjord (også Frederick E. Hyde Fjord – tabel 26, afsnit 7.6.1). Zinkkoncentrationerne er lavere end baggrundsværdierne for Østre elv. 144 Baggrundsniveauerne for zink, bly og nikkel i Østre elv og bly og zink i Citronen Fjord er alle højere end Råstofdirektoratets vejledende værdier. Ironbark foreslår, at der træffes følgende foranstaltninger for at sikre, at den potetielle miljøpåvirkning, der er identificeret af SLERA, effektivt bliver vurderet og håndteret: • Ironbark forpligter sig til at løbende foretage geokemiske tests og overvågning for yderligere at forfine SLERA-modellen under minedriften • Ironbark forpligter sig til passende afbødende foranstaltninger for at styre vandkvaliteten i Citronen Fjord, hvis den igangværende SLERA-model viser, at dette er påkrævet • Ironbark forpligter sig til at overholde de miljømæssige betingelser for licensen som aftalt af både Ironbark og MRA efter de offentlige høringssessioner og kommentarerne i hvidbogen, og som opdateres løbende under minedriften. Arsenik og zink var over screeningsværdierne for sedimenter i fjorden og krævede dermed yderligere evaluering (tabel 23). Tabel 23. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration for Citronen Fjord med screeningsværdier for havsediment under sidste 3 års drift og nedlukning. Maksimal Screeningsværd Kilde til Elimineret fra koncentration i for sediment screeningsvær risikovurderin mg/kg mg/kg di for sediment g Arsenik 270 41,6 a Indeholdt Kadmium 0,3 4,2 a Ja Kobber 2,4 108 a Ja Bly 12,5 112 a Ja Kviksølv NA NA NA Manglende data Nikkel NA 15,9 b Manglende data Zink 1.090 271 a Indeholdt COPEC’er Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = CCME, 2002, b= NOAA, 2008 Bly, nikkel, zink og arsenik blev yderligere vurderet for eksponering for nedre og øvre trofiske miljøer. Denne vurdering bekræftede, at arsenik og zink kræver yderligere evaluering i en forfinet stedbestemt antagelsesanalyse for en fødenetsmodel (spættet sæl, sølvmåge, plettet mudderklire og bæltestødfisker). Resultaterne af denne analyse viste, at der er potentiel risiko for fiskeædende fugle samt havpattedyr, hvis udgravningens udledning kommer ud i elven/fjorden. 145 Mængden af vand, der skal pumpes fra gruben, menes at være lav. Dette skyldes, at nedbøren er meget lav i Citronen-området (<200 mm om året) og at afledningsdræn og jordvolde vil begrænse mængden af vand ind i gruben i første omgang. Desuden vil vandet i gruben højst sandsynligt være frossen, der igen begrænser grundvandsbevægelse og eller overfladestrømninger. Estimater af vandkvaliteten fra SLERA Geochemical model repræsenterer de maksimale koncentrationer af bestanddele i Citronen Fjord ved Østre elvs udmunding (dvs. ingen fortynding). Det er rimeligt at forvente, at en vis udvanding af vandet fra områdets indgange (f.eks. perkolat fra gråbjergsdeponeringen), vil finde sted i Citronen Fjord, men en sammenligning af vandkvaliteten i august 2010, der blev prøvetaget i Østre elv (MP-05) med kvaliteten af overfladevandet fra Citronen Fjord prøvetaget på den samme dag, tyder på at blandingen er begrænset (25-50 % fortynding) og stærkt varierende afhængig af bestanddelene. Derfor blev der ikke anvendt en fortyndingsfaktor til at repræsentere Citronen Fjordens vandkvalitet. Derudover er opholdstiden for ferskvand i Citronen Fjord anslået til kun at være et par dage (Glahder og Asmund, 1995), hvilket tyder på, at udelukkelse af en fortyndingsfaktor, når man overvejer risici for Citronen Fjord, højst sandsynlig vil være alt for konservativ og mere tilbøjelig til at repræsentere det værst tænkelige scenario, som måske ikke realiseres. Som tidligere nævnt afvandes gruben under driften. Vandkvaliteten skal rutinemæssigt analyseres for at bestemme det rette bortskaffelsessted. Hvis vandkvaliteten opfylder de grønlandske retningslinjer (Råstofdirektoratet, 2011) vil vandet blive pumpet direkte til Østre elv. Men hvis vandkvaliteten ikke overholder disse retningslinjer vil vandet blive pumpet til oparbejdningsanlægget med henblik på genbrug. Alt spildevand fra oparbejdningsanlægget vil derefter blive udledt til, og indeholdt i tailingsanlægget efter normal praksis. Kemisk behandling af vandet kan overvejes, hvis ovenstående afbødende foranstaltninger ikke klarer risikoen til et acceptabelt niveau. Efterfølgende vurderes risikoen for forurening under driften som lav. Efter nedlukning (når anlægget nedlægges), kan det være nødvendigt med alternative afbødende foranstaltninger for at håndtere grubevandet, da pumpning ikke vil være mulig, når minen er lukket. Når afvanding fra gruben ophører, vil alt vand forblive som en grubesø i bunden. Der er en potentiel risiko for at vandet kan forlade grubesystemet, enten via grundvandsinfiltration eller fra overfladeoverløb, men sandsynligheden for dette anses at være meget lav grundet permafrosten i grubens vægge. Efterhånden som driften skrider frem, og flere data er tilgængelige, er det Ironbarks hensigt at fortsætte SLERA og de geokemiske karakteriseringsundersøgelser for yderligere at forfine den forventede kemi af gruben. Hydrologiske undersøgelser vil også blive gennemført, og vil give flere oplysninger om mekanismen bag grubens nedsivning. Ved at få en mere præcis model for, hvad der vil ske med gruben, vil bidrage til at fastslå den mest hensigtsmæssige og effektive 146 efterbehandlingsstrategi for at sikre, at enhver udledning af vand ikke medfører forurening af miljøet og efterleve retningslinjernes værdier. Grundet den høje vandmængde i Østre elv (anslået til ca. 17 mio. m3/år) og den anslåede lille mængde afvanding, der er nødvendig, forventes det, at potentielt forurenende vand vil blive yderst fortyndet før det ledes ud i Citronen Fjord. Det er også meget sandsynligt, at denne udvanding (dog ikke medtaget i modellen) yderligere vil reducere metalkoncentrationer i fjorden. Men på grund af resultaterne af de modellerede koncentrationer i SLERA, er risikoen for forurening derfor blevet betragtet som værende middel. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af udledningens vandmængde fra den åbne grube, og fortsætte med den geokemiske testning af grubevandet. Smeltevand vil blive forhindret i at komme ned i gruben ved konstruktionen af bortledningsdræn. Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. 7.5.4 Overfladevandets strømning De fleste minefaciliteter vil blive placeret langs Citronen Fjordens sydøstlige bred. Dette inkluderer brændstoflagre, havn, containerlager, kraftværk, knusere, hovedlager og indkvarteringsbygninger. En landingsbane på 1.000 m og 4,5 km transportveje vil blive bygget mellem gruben og knuseren på havnen. Desuden vil flere tilkørselsveje forbinde landingsbanen, sprængstoflageret og brændstoflageret med transportvejen. En række bygninger (sprængstoflager, lufthavnsterminal) vil også blive opført. Opførelsen af landingsbanen, veje og bygning vil kræve reprofilering af terrænet. Der vil blive bygget bortledningsdræn omkring grubens top, den underjordiske nedkørsel, tailingsanlægget og deponeringspladsen til gråbjerg for at forhindre at vand trænger ind i disse faciliteter, især smeltevand om foråret og sommeren. Vandet vil blive omledt til Østre elv og/eller fjorden. Et par små midlertidige vandløb kan også blive omledt uden om minens faciliteter ved bredden af fjorden. Bortledningsdræn i gruben, nedkørslen, tailingsanlægget og deponeringspladsen til gråbjerg vil forblive lukkede, mens andre (ikke påkrævet for langsigtet stabilitet) vil blive fjernet under genoprettelse af minen. Der vil blive bygget stenkister ved to punkter i Østre elv for at tillade minekørsel. Østre elvs vandstrøm er begrænset til juni-september/oktober. Når elven løber styres vandføringen primært af lufttemperaturen, hvor høje temperaturer forårsager massiv smeltning af opstrøms gletsjere. 147 Stenkisterne vil være dimensioneret i overensstemmelse hermed, og vil blive bygget for at undgå en ophobning af "inddæmmet" vand, der kommer opstrøms for indsnævringspunkterne under flere dage med varme, når der opstår spidsbelastninger i vandstrømningen. Stenkisterne vil også blive konstrueret og dimensioneret til at håndtere frostgrader, og især under opbrydning, når blokke af is vaskes ned ad elven. Der vil også blive sat stenkister, så en lille bæk kan løbe under vejen, der støder op til DMSoplagspladsen. Konstruktionen af veje vil ikke kræve andre ændringer af elve eller vandløb. Stenkisterne vil blive fjernet ved nedlukning af minen. Stenkisterne burde ikke medvirke til nogen væsentlige indsnævringer af Østre elvs strømning eller føre til erosion langs bredden af elven. Nedbøren i projektområdet er meget begrænset, og den årlige afstrømning af det lokale afvandingsområde er lille og begrænset fra juni til september. Bortledningsdrænene omkring minens faciliteter vil derfor kun omlede små mængder vand i løbet af en kort tid om året. Det omledte vand vil blive ført til dets oprindelige udstrømningssted. Betydningen af dette vurderes derfor til at være lav, og der forventes ingen negativ påvirkning. Ændringen i topografien som følge af opførelse af faciliteter til minen forventes at have en lav påvirkning på strømningsforløb og kapaciteten af vandløb og elve i projektområdet. Ved nedlukning af minen vil dræning af overfladens topografi genindføres, hvor det er praktisk muligt. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer opførelse af bortledningsdræn og jordvolde til at omlede vandstrømningen til Østre elv. Denne påvirkning vurderes at have en høj risikofaktor. 7.5.5 • Vandforvaltning og afbødende foranstaltninger Overvåge vandstanden månedligt, herunder Østre elvs vandstand, strømning og vandudledning under strømninger, mængden af afvanding udstrømmende fra gruben. • Vandkvaliteten i Østre elv vil blive prøvetaget og analyseret i de første uger før pumpning. Pumpning vil kun påbegynde, når vandkvaliteten er under aftalte vejledende grænser. Vandet fra gruben vil blive pumpet ud i elven efter søen for at forhindre vand trænger ind i søen. • Overvåge fjeldørredbestanden i søen Platinova. Fastslå tilfredsstillende niveau for bestand. Om nødvendigt indføre fjeldørreder fra nærliggende søer til at supplere bestanden. 148 • Vand, der kræves til oparbejdning, vil blive hentet fra afvanding og TSF’en sammen med søvand. • Ved nedlukning vil dæmningen vil blive ændret for at vandstanden kan komme så tæt på den oprindelige vandstand som overhovedet muligt. • Udledningskanal mellem søen Platinova og Østre elv vil blive genetableret efter drift. • Fortsætte geokemiske tests af grubevand. Analysere grubevandet før afvanding. Undersøge alternativer, hvis acceptabel vandkvalitet ikke opnås før afvanding. • Smeltevand vil blive forhindret i at komme ind i gruben ved etablering af bortledningsdræn og jordvolde på grubens top. • Vand pumpes fra undergrunden til oparbejdningsanlægget eller direkte til TSF’en. Ved nedlukning vil genopfyldning af is og permafrost forhindre dannelse af ARD. • Bortledningsdræn og jordvolde vil blive bygget efter behov for at omlede vandstrømningen til Østre elv. • Opretholde et afbræk på minimum 50 m fra dræningslinjer for forstyrrelser, medmindre andet er godkendt. • Tage prøver af vandkvaliteten, hvis potentielle kontaminanter menes at have nået naturlige afvandingskanaler. • Sikre, at ingen konstruktionsmaterialer (såsom grus, knuste basaltsten (blue metal)) efterledes i elvlejer eller bredder eller i andre vandløb og dræningskanaler. 7.6 • Stenkister konstrueres, hvor naturlige vandstrømninger skal bibeholdes. • Fjerne stenkister ved minelukningen. Deponeringsplads til gråbjerg 7.6.1 Deponeringsplads til gråbjerg Deponeringspladsen til gråbjerg vil blive placeret syd for TSF’en. Der vil blive deponeret ca. 18,7 mio. tons gråbjerg på deponeringspladsen. Perkolater, der kommer fra deponeringspladsen er en potentiel forureningskilde for det terrestriske økosystem omkring deponeringspladsen og nærliggende vandressourcer, som f.eks. Østre elv og Citronen Fjord. Den geokemiske karakterisering, der blev udført på gråbjergsmaterialet viser, at gråbjerg generelt er ikke-potentielt syredannende (ikke-PAG), uanset dets svovlindhold. Kun én ud af 32 undersøgte prøver kunne forventes at danne syre. Tests af gråbjerget fugtighed har vist, at efter 107 (maks.) ugers (gennemsnittet var 68 uger) testning, dannede fugtighedsceller i gråbjerget perkolater med relativt stabil neutral til basisk pH. 149 Smeltevandsstrømmer, der passerer gennem deponeringspladsen og kommer i kontakt med gråbjerget vil medføre en ubetydelig frigivelse af bestanddele. Den meget lave årlige nedbør ved Citronen (mindre at 200 mm om året) betyder, at det største potentiale for udvaskning af vand vil være gennem kontakt med smeltevand fra bjergsiderne bag deponeringspladsen, der løber gennem gråbjerget og løber ud i Østre elv. For at minimere kontakten med det rindende vand, konstrueres et afledningsafløb for at aflede smeltevandet uden om deponeringspladsen og direkte i Østre elv. Rester fra vægtfyldesorteringen (DMS) vil blive deponeret på DMS-oplagspladsen som ligger vest for tailingsdammen mellem transportvejen og landingsbanen. Perkolater fra DMS-oplagspladsen er ligeledes en potentiel forureningskilde for Østre elv og Citronen Fjord. Tests af sporbart metalindhold, der blev udført på deponeringspladen for gråbjerg, tyder på at forhøjede metal-/metallignende koncentrationer som bly, zink, kadmium og arsenik sandsynligvis ville være fra deponeringspladsens afstrømning. SLPS-resultaterne viste, at prøver af DMS-rester producerede alkalisk pH. Disse resultater tyder på, at frigivelse af bestanddele generelt vil være begrænset under kontakten med vand. Dog blev arsenik observeret med lidt forhøjede værdier over Råstofdirektoratets grønlandske retningslinjer for vandkvalitet (5 µg/l) i udtrækket fra DMS-rester. En forkantsdæmning vil blive bygget ved foden af DMS-oplagspladsen til at indfange enhver afstrømning fra deponeringen (enten vand eller silt). Forkantsdæmningen vil også omlede vandstrømninger fra Østre elv væk fra forkanten af deponeringspladsen (i perioder med høj strømning skifter deltaet fra år til år). Forkanten vil aflede vandet væk fra deponeringspladsen, som kan påvirke stabiliteten af deponeringspladsen. Hvor det er muligt skal vandet ligeledes undgå kontakt med deponeringspladsen, idet den geokemiske test tyder på, at begrænsede bestanddele, såsom metaller, vil blive frigivet under sådanne omstændigheder. Arsenik i udtræk fra DMS-rester vil sandsynligvis blive udvandet til niveauer langt under Råstofdirektoratets grønlandske retningslinjer for vandkvalitet, når det kommer i kontakt med elven. I løbet af 2010 blev arsenikniveau målt til mellem 0,01μg/l og 0,39μg/l (afsnit 5.6.2.1, tabel 3) i Østre elv. Vandkvaliteten for deponeringspladsen til gråbjerg og DMS-oplagspladsen (herunder afstrømning fra grubens vægge) blev anslået til at give input til den geokemiske model. Data, der anvendes til at estimere vandkvaliteten blev indhentet fra det geokemiske karakteriseringsprogram (Tetra Tech, juli 2012) og baggrundsdata, primært prøveudtagninger i 2010. Et sammendrag af inputløsninger ses i tabel 24. 150 Tabel 24. Inputsløsninger for den geokemiske modellering. Parameter pH-værdi Afstrømning fra grubens Østre elv – Gråbjerg/malm DMS perkolat tidlig sæson perkolat (HC-1) (HC-2) 8 8,11 8,72 8,2 vægge (HC-1, HC-2, syredannende malm) Mg/l Bikarbonat 84 141,5 79,3 75 Sulfat 19 52,8 22 71 Al 0,0021 0,016 0,16 0,56* As 8,00E-05 3,40E-04 5,90E-04 0,098 Ba 0,0039 0,021 0,021 0,02 Ca 28,2 55,5 18,1 80,6 Cl 2,2 5 12 6,9 Cr 1,05E-05 1,00E-04 1,00E-04 1,00E-04 Fe 0,0125 0,004 0,001 5,00E-10 Mn 0,0213 0,047 0,0082 0,03 Mg 7,17 12,7 14,8 12,7 Cu 2,81E-04 5,90E-04 2,80E-04 0,015 Si 6,8 0,89 0,094 0,61 Cd 0,00154 1,80E-04 2,50E-06 0,008 Na 1,466 4,6 4,6 3,7 Co 2,81E-04 2,30E-04 2,30E-04 2,20E-04 Zn 0,492 0,036 8,00E-04 6,9 K 0,248 1,7 10 Pb 8,70E-05 4,30E-04 5,00E-02 Ni 8,27E-04 0,.001 0,67 Hg 1,15E-05 1,00E-05 3,30E-05 5,50E-02 1,00E-05 Bemærkninger: Ikke-detekterede værdier blev konverteret til ½ af rapporteringsgrænsen *Aluminiumskoncentration sat til 10 mg/l i prøver fra gossans HC – prøve fra fugtighedscelle Den anvendte metode til at bestemme de hydrologiske inputparametre for den geokemiske model er sammenfattet i tabel 25. Klimadata fra Alert, Nunavut, Canada blev anvendt til at estimere afstrømningen fra hver facilitet. Afvandingsområdet repræsenterer den fulde udbygning af hver facilitet med undtagelse af gruben for hvilket hele dræningsområdet blev vurderet. For at være forsigtig blev afstrømningen beregnet under forudsætning af, at 100 % af smeltevandet og nedbøren vil komme i kontakt med gråbjerg/DMS-rester (dvs. afstrømningskoefficient på 1). Beregningerne er baseret på den antagelse, at afstrømningen/nedsivningen, der stammer fra hver facilitet, vil være størst i løbet af juni og juli (80 pct. i løbet af 60 dage) og de resterende 20 % af afstrømningen/nedsivningen vil forgå i løbet af august måned (~ 30 dage). 151 De minimale strømningsmængder for Østre flod, der blev observeret under baggrundsundersøgelsen, blev anvendt i blandingsforholdet kombination (f.eks. med bidrag til den den beregnede samlede afstrømning/nedsivning belastning) for den for at geokemiske estimere model. Minimumsstrømningerne fastsatte øvre skøn over procentdelen af strømningen til Østre elv for hver facilitet. Den mindste daglige strømning tidligt i sæsonen i Østre elv til dato blev målt den 7. juni 2010 (25.234 m3/dag), mens den mindste strømning sidst i sæsonen blev målt den 11. august 1994 (23.007 m3/dag). Tabel 26 indeholder den anslåede vandkvalitet i Citronen Fjord ved Østre elvs udmunding, under driften og nedlukningen, og sammenligner denne kvalitet med de forhold, der allerede findes i Citronen Fjord, Frederick E. Hyde Fjorde og Østre elv. 152 Tabel 25. Inputsværdier for overfladevandets hydrologi. Afvandingsområ Afvandingsk 80 % Tidlig sæson Bidrag til samlet de oefficient afvanding Østre elv afstrømning Årlig nedbør (Alert, Canada) Facilitet (Fodaftryk) Afvanding i alt/sæson (Juni-juli, 60 (100 %) M2 M 369.840 0,15 334.509 493.713 dage) Minimum % M3 M3/dag M3/dag 1 56844 758 25.234 3,00 % 0,15 1 51414 686 25.234 2,72 % 0,15 1 75884 1012 25.234 4,01 % Deponerings plads for gråbjerg DMSoplagsplads Åben mine Tabel 26. Vandkvalitet for Citronen Fjord sammenlignet med modelleret vandkvalitet under drift og de sidste 3 års drift/nedlukning. Vandkvalitetsværdier for Østre elv, Frederick E Hyde Fjord og grønlandske retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011) inkluderet som en sammenligning. Østre elv Enheder i µg/L COPEC Frederick E. Hyde Fjord Citronen Fjord Baggrunds Råstof Baggrunds Modelleret Modelleret Råstof Baggrunds koncentration direktoratets koncentration drift (13 år) sidste 3 års direktoratets koncentration (2010) retningslinjer (2010) drift/nedlukni retningslinjer ng for havvand for ferskvand (2010) 0,6 – 3.657 10 0 – 20,1 0,586 216 10 0.2 – 7.5 0,03 – 21,38 1 0,1 – 7,67 1,66 3,59 2 0.2 – 4.2 0,01 – 10,9 0,1 0,01 – 0,118 0,0022 0,179 0.2 0.03 – 0.07 Kobber 0,1 – 2,9 2 0,4 – 6,68 0,191 0,546 2 0.4 – 2.1 Nikkel 0,05 – 8,1 5 1,3 – 2,3 0,912 25,5 5 1 – 2.3 Zink Bly Kadmium Fremhævet = værdier over retningslinjer. 153 Screeningen af COPEC’er i vandet i Citronen Fjord under de sidste tre års drift og under lukning indikerede, at den maksimale estimerede koncentration af bly, zink og nikkel var over vejledende niveauer. Nikkel blev også over naturligt forekommende baggrundsniveauer. Screeningen af COPEC’er i sedimenter i Citronen Fjord under driften indikerer, at der ikke er metalkoncentrationer, der var over screeningsværdierne. Men under de sidste tre års drift og lukningsfasen ligger arsenik og zink over de foreskrevne værdier. Alle andre COPEC’er var under screeningsværdierne under driften og nedlukningen (tabel 27 og tabel 28). Derfor er zink og arsenik de eneste COPEC’er, der er evalueret i det næste trin. Tabel 27. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration i Citronen Fjord med screeningsværdier for havsediment under driften. COPEC’er Koncentratio Screeningsværd Kilde til Elimineret fra n i for sediment screeningsvær risikovurderin di for sediment g (Mg/kg) (Mg/kg) Arsenik 7 41,6 a Indeholdt Kadmium 2,41 4,2 a Ja Kobber 1,28 108 a Ja Bly 5,9 112 a Ja Kviksølv NA NA NA Manglende data Nikkel NA 15,9 b Manglende data Zink 6 271 a Ja Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = CCME, 2002; b= NOAA, 2008 For yderligere at vurdere påvirkningerne af disse metaller i vand og sedimenter i Citronen Fjord, blev arsenik, bly, nikkel og zink vurderet både med hensyn til direkte toksicitet og indirekte toksicitet (dvs. trofisk overførsel) i identificerede receptorer for mineområdet. Den potentielle fødenetsrisiko fra arsenik og zink blev fundet for alle øvre trofisk niveau akvatiske organismer (dvs. spættet sæl, sølvmåge, plettet mudderklire og bæltestødfisker). 154 Tabel 28. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer i Citronen Fjord med screeningsværdier for havsediment under de sidste 3 års drift og nedlukning. Maksimal Screeningsværdi Kilde til koncentration for sediment screeningsværdi Mg/kg Mg/kg for sediment Arsenik 270 41,6 a Indeholdt Kadmium 0,3 4,2 a Ja Kobber 2,4 108 a Ja Bly 12,5 112 a Ja Kviksølv NA NA NA Manglende data Nikkel NA 15,9 b Manglende data Zink 1.090 271 a Indeholdt COPEC’er Elimineret fra risikovurdering Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = CCME, 2002, b= NOAA, 2008 De geokemiske testundersøgelser indikerer, at potentialet for syrestensdræning og metalperkolat fra gråbjerg er lav og vil føre til ingen eller meget begrænset forurening af lokaliserede terrestriske økosystemer på deponeringspladsen. Det syre-baserede-regnskab viser, at gråbjergsprøver med lav totalsvovl sandsynligvis vil blive klassificeret som ikke-syredannende på grund af forekomsten af overskydende neutraliseringspotentiale i form af calcit og/eller dolomit. Geokemisk modellering viser, at metalkoncentrationerne (med undtagelse af nikkel), der forventes i Citronen Fjordens overfladevand fra deponeringspladsen til gråbjerg, ligger inden for områderne for naturlige baggrundsniveauer i Østre elv og Citronen Fjord. Testresultaterne for toksicitet fastslog, at disse koncentrationer (herunder nikkel) ikke forventes at udgøre en risiko for vandorganismer. Modellerede sedimentkoncentrationen for arsenik og zink forventes at være over retningslinjerne og baggrundsniveauerne, når den åbne mine er i drift og under nedlukning, hvilket kan udgøre en lav fødenetsrisiko for fiskeædende fugle og havpattedyr i fjorden. Toksicitetstestningens resultater tyder igen på, at disse koncentrationer næppe vil udgøre en risiko for receptorer. Samlet set menes risikoen for forurening af miljøet fra deponeringspladsen at være lav. Men på grund af risikoen for modelleret forhøjet indhold af arsenik og zink i sedimenterne skal denne risiko opgraderes til middelniveau. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.6.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer udarbejdelse af en forvaltningsplan for gråbjerg og blanding af stenaffald for at forhindre ARD-dannelse. 155 Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. 7.6.2 Deponeringspladsens stabilitet Indflydelsen af vand er den vigtigste faktor i forhold til skråningsstabilitet med to primære påvirkere: en stigning i materialets tæthed og en stigning i porevandstrykket. Porevandstryk kan forårsage et fald i den effektive spænding i skråningen og derfor en reduktion af materialets forskydningsstyrke. Den naturlige hvilevinkel for gråbjerg, "der er dumpet", er 37 °. Hvis materialet blev efterladt som dumpet kan en stigning i vægten gennem fugtighed eller belastning ovenfra fremme skråningens sammenbrud. For at sikre langsigtet stabilitet for gråbjergene bliver de udformet, og efterfølgende skubbet til en lav skrånet hældning på 20° med et lavt faldende høfder på 5°, der er placeret hver 10 m. Deponeringspladsens fremkommende samlede vinkel (øverste top til nederste forkant) er gunstigere sammenlignet med gråbjergets naturlige hvilevinkel, og dermed hæmmer muligheden for at danne en faldende mekanisme ved at reducere mængden af "risiko" materiale. Deponeringspladsens design fremmer velegnet og hurtig dræning af opfanget overfladevand. Gråbjergets hårde natur og kornfordeling (fint til ekstremt groft) fører til en låsende matrix, der er modstandsdygtig over for erosion og stabilt på de foreslåede skrånende vinkler. Deponeringspladserne har også et forkantsafløb til at indfange afstrømning af overfladeslam fra skrænterne. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.6.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer udformning af deponeringspladser for at sikre hurtig dræning af vand, og konstruktionen af en forkant til at aflede vandet væk fra deponeringspladsens kant. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.6.3 Æstetisk tilpassede landskaber Fremgangsmåden for en åben mine kræver, at der skal fjernes en væsentlig del af jordlaget, der rager op over overfladen ved Discovery-området, der efterlader en åben grube. Materialet, der fjernes fra malmlegemet, deponeres enten i deponeringspladsen til gråbjerg eller tages væk til videre oparbejdning. Deponeringspladsen vil blive bygget, så den passer ind med konturerne af de eksisterende landskabsformer så vidt muligt. Ændringen af den visuelle herlighedsværdi af området omkring den åbne mine og deponeringspladserne vil være permanente. 156 Ændringer i topografien grundet minedrift vil have en indvirkning på områdets visuelle herlighedsværdi, dog er regionen ikke beboet af mennesker. Betydningen af de permanente ændringer i områdets visuelle herlighedsværdi anses derfor at være lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.6.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer planlægning af deponeringspladsen til gråbjergs og DMS-oplagspladsen så de så vidt muligt passer ind i det omgivende landskab. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.6.4 Forvaltning af deponeringspladser og afbødende foranstaltninger Modellere potentiel udvikling af grube sø og overvåge vandkvalitet. • Fortsætte geokemisk karakterisering af grubevægges afstrømning. • Udvikle en forvaltningsplan for gråbjerg. • Indeholder mest gråbjerg i den udgravede sektion. • Konstruere bortledningsdræn og dæmninger på bjergsiden (øverste) af deponeringspladsen for at forhindre at smeltevand trænger ind i gråbjerget. • Blande gråbjerg for at forhindre dannelse af ARD. • Fortsæt karakteriseringstest af gråbjerg gennem hele projektet for at sikre, at testresultater fra før projektstart og antagelser har gyldighed. • Designe deponeringspladsen til gråbjerg for at sikre en hurtig bortledning af vand. • Konstruere bortledningsdæmning ved deponeringspladens forkant for at aflede vandet væk fra deponeringspladsens kant. • Ved nedlukning brække ned de yderste skråninger fra hvilevinkel til blidere hældning på 20° med høfder hver 10 m. • Planlægge at deponeringspladsen til gråbjerg og DMS-oplagspladsen så vidt muligt passer ind i det omgivende landskab. 7.7 Tailingsanlæg (TSF) 7.7.1 TSF-indeslutning Udsivende perkolater fra TSF’en er en potentiel forureningskilde for den nærliggende Østre elv, Citronen Fjord og terrestriske økosystemer. 157 Den geokemiske karakterisering af tailingsmateriale viste, at de sandsynligvis vil danne syre (afsnit 6.4.1). Resultater fra syre-base-regnskabet viser, at alle tailings-luftfugtighedsceller producerer neutraliserende potentielle forhold (ANP/AGP) på under 1, der indikerer, at de er potentielt syredannende (afsnit 6.4.1.1, tabel 13). Indholdet af spormetaller i tailingsprøverne tyder på, at forhøjede metal/metallignende koncentrationer, såsom bly, zink, kadmium og arsenik, vil være sandsynlige, hvis der er afstrømning fra dammen. De geokemiske testundersøgelser viste, at hvis der skulle sive perkolat ud fra anlægget, så ville der være dræning fra syresten og metaludvaskning fra tailings, og at dette kan føre til forurening af de modtagende vandkilder. 7.7.1.1 Økotoksikologiske tests (tailings-supernatant) Økotoksikologiske tests blev udført ved hjælp af tailings-supernatant fra seneste test af låst cyklusflotation af prøver fra Citronen-projektet. Den låste cyklusflotationstest anvendte reagenser svarende til dem, der forventes at blive brugt under projektet. Tailings-supernatanten blev betragtet som en acceptabel analog for nedsivning og afstrømning under drift og nedlukning. Koncentrationer af bestanddele af udpegede potentielle økologiske forbindelser (COPEC’er) og andre regulerede bestanddele i masseprøven var generelt forhøjede i forhold til de estimerede koncentrationer for nedsivning/afstrømning fra deponeringspladsen til gråbjerg under drift og nedlukning (SLERA, juli 2012, tabel 7-1). Koncentrationerne af kobber, nikkel, bly, zink og jern i supernatanten var forhøjede over de økologiske screeningsværdier i SLERA (canadiske retningslinjer for miljøkvalitet 2002; EU’s miljøkvalitetskrav 2008 og Råstofdirektoratets grønlandske retningslinjer for vandkvalitet 2011). Gråbjergets perkulatskoncentrationer inkluderede resultater fra det "første skyl" fra de længst kørende tests af luftfugtigheden i celler (HC-1 og HC-2), som repræsenterede de største koncentrationer i bestanddele fra hver celle. En foreløbig 48-timers test til fastlæggelse af koncentrationsområdet blev udført ved hjælp af mysidrejer, Americamysis bahia. Tailings-supernatanten blev fortyndet ved hjælp af kunstigt havvand til en maksimal koncentration på 10 % supernatant. Resultaterne fra denne test viser, at LC50, den koncentration, der er dødelig for 50 % af testorganismerne, var større end 10 % tailings-supernatant (dette var den højest testede koncentration i denne test til fastlæggelse af koncentrationsområdet). Ved afslutningen af testen til fastlæggelse af koncentrationsområde blev to 96-timers tests udført ved hjælp af Mysid-rejer, Americamysis bahia og fårehovedtandkarpe, Cyprinodon variegatus. Tailingssupernatanten blev saltet til 30 ppt. Prøven, der indeholdte salt, blev derefter anvendt til konstruktion af en fortyndingsrække af 9 koncentrationer ved hjælp af kunstigt havvand som en fortynding (100 %, 50 %, 25 %, 12,5 %, 6,25 %, 3,125 %, 1,56 %, 0,78 %, 0,39 % og en kontrol, 0 %). Ingen signifikant dødelighed blev observeret i nogen af testkoncentrationerne, herunder 100 % tailingssupernatant. 158 Resultaterne af disse tests indikerer, at der ikke er nogen toksicitet forbundet med tailingssupernatanten for begge arter, fordi den beregnede LC50 var større end 100 %. Derfor er risikoen for lavere trofisk niveau akvatisk miljø (Tetra Tech, april 2012) ikke understøttet i de toksikologiske undersøgelser. Potentialet for tailingsanlægget til at øge niveauet af metaller i vand- eller jordmiljøet til niveauer, der kan påvirke det øverste trofiske akvatiske liv i Citronen Fjord-området, herunder fisk, fugle og pattedyr eller lavere trofisk niveau-miljø, herunder bentiske makro-hvirvelløse dyr og akvatiske miljøer, betragtes derfor ikke som signifikant. TSF’en vil være et foret anlæg og som sådan forventes TSF’en ikke at frigive nedsivning eller perkolater i miljøet. Et bortledningsdræn vil blive bygget, som vil føre smeltevand fra bjergskråningen væk fra TSF’en, og dermed yderligere reducere risikoen for overskydende vand i anlægget. I betragtning af TSF’ens konservative design til fuldt ud at fastholde alle tailings og vand i anlægget, og resultaterne af de toksikologiske undersøgelser, betragtes potentialet for forurening af vandressourcer og jord fra tailingsanlægget for at være lavt. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7. og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer det faktum, at TSF’en vil være et lukket, foret anlæg, hvor der ikke vil være nogen udsivning i miljøet. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.7.2 TSF og overstrømmelse Grundlaget for TSF-styringssystemet er at minimere mængden af vand, der kan trænge ind i anlægget. Overskydende vand i anlægget reducerer lagerkapaciteten og vil øge den tid, det tager for tailings at fryse. Bortledningsdræn (udviklet til 100 års hyppighed med 24 timers oversvømmelser) vil forhindre vandafstrømningen trænger ind i anlægget. Vandet vil dog trænge ind i anlægget under bundfældning af tailings, nedbør og snefald, og dette skal håndteres. Lokalt vand vil blive fjernet fra systemet (fra bundfældning og nedbør) via bærbart pumpeudstyr. Vandet vil blive returneret til anlægget til genbrug. Store regnskyl kan ikke håndteres ved blot at pumpe, og yderligere styring skal gennemføres for at sikre, at store nedbørsmængder kan styres tilfredsstillende for at forhindre forurening af nedstrøms miljøet. Under driften vil TSF’en have kapacitet til helt at inddæmme afstrømning fra en 24-timers 50 % PMPhændelse (maksimale sandsynlige nedbør) ud over den normale driftsmængde. Desuden er der også medtaget resterende fribord på minimum på 1 m i konstruktionen. Efterhånden som anlægget fyldes 159 med tailings, vil lagringskapaciteten blive revurderet og et nødafløb blive bygget for at sikre, at en PMF-hændelse overstrømmer anlægget ved et forudbestemt punkt. Hvis TSF’en overstrømmes af vand på grund af en PMP-hændelse vil overskydende vand løbe over anlægget, forlade anlægget via nødafløbet, spredes ud i miljøet og i sidste ende nå Citronen Fjord. Det forventes ikke, at vandet vil indeholde en stor mængde faststoffer eller en høj koncentration af forurenende stoffer, dels på grund af at størstedelen af tailings vil være frossen og ikke har mulighed for at løbe ud i nedbørsopløsningen og dels på grund af det faktum, at en så høj mængde vil udvande enhver kontamination før det kommer ud i miljøet. Det er heller ikke sandsynligt, at akvatiske organismer vil blive forurenet eller dø af en overstrømning, idet økotoksicitetstests har vist, at selv ved 100 % koncentration af supernatant var der ingen signifikant dødelighed. Under driften vil vandet løbende blive testet, analyseret og overvåget for vandbalancen, suspension af faststoffer og toksitet. Ved nedlukning vil TSF’en blive dækket af et 1 m lag af uskadeligt spildmateriale, således at vandet ikke kan blandes med tailings, og vil blive skrånende mod nord for at hjælpe vandet væk fra anlægget. Disse foranstaltninger vil yderligere reducere risikoen for forurenet vand ud i fjorden. Som følge af de mange kontroller og udformningen af anlægget anses risikoen for forurening af miljøet ved en overstrømning af TSF’en for at være lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer opførelse af bortledningsdræn og inddæmning for at forhindre, at smeltende is fra bjergsiderne trænger ind i TSF. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.7.3 TSF’ens stabilitet TSF’en blev udformet ud fra stedspecifikke kriterier, der blev hentet fra følgende agenturers udgivelser: • International Committee on Large Dams (ICOLD) – Diverse meddelelser. • Canadian Dam Association – Retningslinjer for sikkerhed for dæmninger, januar 1999g • The Mining Association of Canada – En guide til forvaltning af Tailingsanlæg, september 1998. Acceptable designkriterier for skråningsstabilitet for jord- og stenudfyldte dæmninger, som blev støttet af International Committee on Large Dams (ICOLD) og Canadian Mining Association blev benyttet ved design af Citronen Fjordens tailingsdæmning. Disse krav er sammenfattet i tabel 29. 160 Tabel 29. Min. sikkerhedsfaktorer for dæmningsstabilitet Belastningstilstand Minimums Hældning Stabil nedsivningstilstand med maksimal sikkerhedsfaktor 1.5 Nedstrøms opbevaringsmængde Jordskælv 1.1 Nedstrøms Forud for designforundersøgelsen blev en lokal undersøgelse udført under feltsæsonen i 2010 ved Citronen, hvor der blev boret huller under opsyn af kvalificeret geoteknisk ingeniør. Der blev tager uforstyrrede prøver, som blev holdt frosne forud for de geotekniske tests på et laboratorium i Danmark, således at beregningen af den bærende kapacitet, og for at lette brugen af designet. Der blev foretaget tests ud fra de relevante standarder, som var beregningen af parametrene til brug i designet. Ved udvælgelse af tailingsdæmningstype blev der taget hensyn til jordskælvsmodstand, relative omkostninger, miljøresultater, let nedlukning, let foring af geomembranen, og muligheden for at konstruere dæmningen i den tildelte konstruktionssæson. Ud fra de tilgængelige data om tilgængelige konstruktionsmaterialer på stedet, blev en konventionel jord- og stendæmning med en opstrøms skråning med geomembranforing valgt. Dæmningen vil blive bygget i etaper med lokalt tilgængelige materialer placeret og komprimeret i stigninger. Tailingsdæmningen vil generelt inkludere finkornet lavere permeabilitetsmaterialer på steder i dæmningens opstrømsdel og grove stenmaterialer af høj styrke i dæmningens nedstrømsdel. Mellemliggende filtermaterialer vil være påkrævet til overgangen mellem finkornet og grovkornet materialer. Det finkornede materiale på dæmningens opstrømsflade vil være en velegnet overflade til geomembran. Yderligere oplysninger om opførelsen af anlægget ses i afsnit 6.4.3.1. Der blev gennemført stabilitetsvurderinger for TSF’en ud fra følgende kriterier, der er opsummeret nedenfor: • Samlet tailingsmængde over projektets levetid er 9,0 mio. tons med en tailingsproduktion på 240 ton/dag. • Krav til deponering af tailings for det første år er 1.580.557 m3 og 371.000 m3 for år 2 til 8. • Vægtfylde af tailingsfaststoffer = 3,6, tailingsslam består af 58 % faststof efter vægt; • Maximum Design Earthquake (MDE) = Maximum Credible Earthquake (MCE). • Brug pseudo-statiske analysemetoder. • Peak Ground Acceleration (PGA) indregnet med faktor på 50 % for pseudo-statisk analyse. • Det antages at tailings bliver fuldt flydende under jordskælvsramte forhold. • Bortledninger beregnet til 100 år, 24-timers stormforhold. • Den udvendige side af dæmningen vil blive opretholdt i en drænet tilstand, som udelukker dannelsen af is i stenfyldningens porerum. Som sådan vil der ikke findes nogen is i 161 tilstrækkelige mængder til at danne ishævning, som langsomt kan løsne dæmningen og flytte materialet ned ad skråningen. • Under driften vil opstemningen bestå fuldstændig af afstrømning fra 24 timers 50 % PMPhændelse ud over den normale driftsmængde, som bestemt ud fra den opstemte vandbalance, mens der opretholdes et resterende fribord på 1m (minimum) mellem dæmningens top og den maksimale vandstand. • Nødafløb, der er udformet til at klare 24-timers PMP-hændelse og samtidig opretholde resterende fribord på 1 m (minimum) mellem dæmningens top og den maksimale vandstand. Tailingsdæmningen er udviklet til at modstå jordrystelser i forbindelse med det maksimale troværdige jordskælv (MCE) uden frigivelse af tailings eller supernatant. Ud fra den seismiske evaluering fra Voss, Poulsen, Simonsen og Gregersen (2007) er den tilsvarende spidsacceleration i grundfjeldet ved opstemningen anslået til 0,061 g. Der vil blive foretaget yderligere boringsundersøgelser og geofysik på mineområdet, før den gøre endelige tekniske udformning af strukturerne forud for konstruktion. Dette vil det muligt at yderligere forbedre konstruktion og specifikationer for opførelse og nedlukning af TSF’en for at sikre, at brugsegnede strukturere designes og bygges. Taget de beskrevne tekniske kriterier og specifikationer i betragtning, er der en lav sandsynligheden for, at væggen vil svigte/bryde ned. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer vedligeholdelse af en nødafløb og konstruktion af bortledningsdræn for at minimere indstrømningen fra omgivelserne. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.7.4 TSF-støv Se afsnit 7.10 - Støv. 7.7.5 TSF - fauna TSF’en kunne potentielt tiltrække enten pattedyr eller fugle til faciliteten for at søge efter en vandkilde. Dette kan medføre at pattedyr bliver fanget i det opslæmmede tailings ude af stand til at komme ud. Fugle kan også blive påvirket af at drikke bundfaldsvandet fra tailings, som indeholder forhøjede metaller og kemikalier fra oparbejdningen. 162 Det forventes ikke at mange pattedyr vil gå ind på TSF’en på grund af manglen på mad ved anlægget og kemien i vandet. Det er også usandsynligt, at et dyr ville sidde fast i slammet, da det vil være frossen i størstedelen af året og være rimeligt hårdt, selv i sommermånederne. Denne påvirkning vurderes derfor som lav. Fugle i projektområdet har mulighed for at søge vand fra en række forskellige ressourcer om sommeren, og det vil derfor næppe være et foretrukket drikkested. Om vinteren vil vandet være frosset, og der vil ikke være nogen fugle, da de trækker sydpå i de koldeste og mørkeste måneder. Derfor vurderes denne påvirkning også som lav. For at kunne afgøre, om tailings-supernatant vil være giftigt for havfaunaen i det usandsynlige tilfælde, at der skete en udsivning til fjorden, er der blevet implementeret et økotoksikologisk testprogram (Tetra Tech, april 2012). Der blev ikke observeret nogen signifikant dødelighed blandt de testede mysider og fisk i alle testkoncentrationer, herunder 100 % tailings-supernatant. Denne påvirkning er derfor blevet vurderet som lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af fauna ved de anvendte faciliteter. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.7.6 TSF og det omgivende landskab Konstruktion af TSF’en vil kræve en større genprofilering af området. I et landskab med næsten ingen vegetation, såsom projektområdet, vil anlægget i en vis udstrækning passe ind i omkringliggende landskab, og vil derfor betragtes den overordnede betydning af de permanente ændringer af topografien ved tailingsdammen som værende lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer udformning af tailingsdammen så den passer så vidt muligt ind i det omgivende landskab. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.7.7 TSF og nedbørsændringer – kumulative virkninger Tailingsdammen er blevet udformet efter nuværende internationale standarder. Der er ikke blevet specifikt tænkt på klimaændringer, men den samlede nedbørsmængde og dens påvirkning på dammen 163 er blevet taget i betragtning. Der vil blive opretholdt tilstrækkelig lagerkapacitet i opdæmningen, så der er minimum 1 meters fribord til det maksimale vandniveau, der kan opnås under den sandsynlige maksimale oversvømmelse (PMF). PMF er den største oversvømmelse, der kan tænkes at forekomme på et særligt sted, normalt skønnet ud fra den sandsynlige maksimale nedbørsmængde, og hvor snesmeltningen er kombineret med de værste oversvømmelsesbetingelser. Håndteringen af stormvand i Citronen Fjord for TSF’en vil være begrænset til, i videst muligt omfang, mængden af stormvandsafstrømning, der løber ind i TSF’en. Dette vil være ledsaget af konstruktionen af en omdirigeringskanal til overfladevand langs den østlige side af den ultimative TSF. På grund af den lille mængde afstrømning, der forventes, vil adgangsvejene have et afløbsdræn, der kan bruges som omledningskanal. Omledningen af det indsamlede overfladevand vil flyde fra TSF- afvandingsområdet og transportere vandet nord og syd om TSF’en og tilsidst ud i Østre Elv. Omledningen af overfaldevandet er udformet til at bortlede en 24-timers nedbørsmængde, der kan opstå hvert 100. år. TSF’ens vandstyring vil blive overvåget dagligt under hele minens levetid. Designet og kapacitet vil blive gennemgået årligt. Hvis det skulle være nødvendigt med ændringer på grund af ændringer af nedbørsmængden, vil disse blive registreret under gennemgangen og de passende justeringer udført. Der forventes ikke, at ændringer i nedbørsmængden, potentielt fra klimaændringer (under minens korte 14-årige levetid) vil medføre en forøgelse større end den forventede for PMF’en eller 100-års, 24-timers stormvejret. Ved nedlukning er den overordnede designfilosofi, at reducere mængden af vand, der kan trænge ind i TSF’en, fysisk ved at dække dammen og ved at designe et overfladevandsystem til at aflede vand fra dammen. Overdækningssystemet vil blive udviklet til at begrænse vandindtrængningen ind i anlægget. Overfladevandsystemet vil efter nedlukning føre vandet hen over det inddæmmede tailingsanlægs overflade for yderligere at reducere vandindtrængningen. Tailingsanlægget vil blive ændret i løbet af driftens sidste måneder, hvilket er nødvendigt for at danne den endelige overfladetopografi, som vil give positiv dræning til det endelige nødafløb. Den endelige tailingsdeponering vil tage højde for bundfældningen efter nedlukningen. Overfladevandssystemet efter nedlukning er designet til at minimere vandopsamlingen på overfladen af TSF-dækket og mindske risikoen for infiltration. Tildækningskonstruktionen efter nedlukning består af et 0,5 m tykt lag af svært gennemtrængeligt materiale fra affaldssten og DMS-rester. Overfladen vil om nødvendigt blive armeret for at reducere risikoen for overfladeerosion og for at stedet kan vende tilbage til lignende tilstand, som ligner den, der fandtes før minedriften. Erosionsbeskyttelsen, der består af stenblokke, vil blive placeret, efter behov, i afvandingskanalerne for at begrænse erosion. 164 7.7.8 Forvaltning af TSF og afbødende foranstaltninger • TSF’en vil være et lukket, foret anlæg, hvor der ikke er nogen udsivning til miljøet. • Konstruktion af bortledningsdræn og inddæmning for at forhindre, at smeltevand fra bjergskråningen bag tailingsanlægget trænger ind i anlægget. • Vandstanden i anlægget vil blive overvåget og indrettet til at forhindre enhver overstrømning. Der vil blive installeret afskæringsventiler og alarmer. Overskydende vand pumpes fra anlægget, hvis det kræves. • Deponeringsmetoder vil fremme permafrost for at minimere potentialet for dannelse af ARD på lang sigt. • Overdækning med et lag af uskadelig stenaffald ved nedlukning. • Udvikle en plan for forvaltning af TSF’en. • Konstruere TSF’en ifølge design for et sikkert og stabilt anlæg. • Opretholde tilstrækkelig fribord i anlægget. • Vedligeholde nødafløb for 1:100 nedbørshændelser. • Konstruere bortledningsdræn og inddæmning for at forhindre, at smeltevand fra bjergskråningen bag tailingsanlægget trænger ind i anlægget. 7.8 • Planlægge at tailingsanlægget passer ind i det omgivende landskab så vidt det er muligt. • Overvåge faunaens brug af anlægget. Vurdering af skibsfart – rutinemæssige begivenheder Produktionsmængden ved Citronen vil svare til nødvendigheden af tre retursejladser om året fra Citronen Fjord til den udpegede indladningshavn ved hjælp af isklasse-tørlastskibe. Søfartsundersøgelser viser, at "vinduet" for sejlads generelt er åbent fra juli frem til september (med forbehold for de fremherskende forhold), men de gennemsnitlige afskibningsdatoer med hensyn til skibe i isklasse (PC 4-5) er fra 1. august til 28. august. Sejlruten vil være afhængig af de åbenvandssprækker, der udvikler sig langs Grønlands østkyst. Isklasse-tørlastskibene vil blive administreret på en måde, der minimerer brugen af ressourcer og emissioner. Derfor vil ruten fra Citronen Fjord til indladningshavnen blive valgt ud fra lokationen af de mest åbne farvande og undgå at bryde isen om nødvendigt, dvs. at skibet hellere tage en længere sejlrute end at øge brændstofforbruget, når der skal brydes is. Den maksimale hastighed under forhold med grødis ville være fem knob, så turen fra Citronen Fjord via åbne farvande og tilbage igen anslås til at vare omkring syv til otte dage. 165 7.8.1 Lyd- og støjforhold Skibe skaber støj på grund af skibsskruen, motoren, vandstrømningen over skroget og skrogets fleksibilitet. Støj fra skibe ligger for det meste i et lav frekvensområde, mellem 5-100Hz, men i nogle tilfælde kan det være højere. Skibstransport (inkl. isbrydning) har potentiale til at fortrænge havpattedyr, især hvis pattedyrene forbinder negative begivenheder med støj, hvilket er tilfældet i den sydlige del af Østgrønland, hvor narhvaler og hvalrosser jages fra motorbåde (vurderet af Boertmann m. fl. (2009)). De højeste støjniveauer fra skibsaktiviteter er fra isbrydere, især under isbrydningen. Støjspidsniveauer kan dermed overskride det omgivende støjniveau op til 300 km fra sejlruten (Davis m. fl., 1990). Den vedvarende støj fra skibsskruer overdøver havpattedyrenes undersøiske lyde, og dette er blevet demonstreret for hvidhvaler og spækhuggere i Canada (Foote m.fl., 2004 og Scheifele m.fl., 2005). Kaskelothvaler viste formindsket fourageringindsats ved emissioner fra luftkanoner, men det er ikke klart, om dette skyldtes overdøvning af ekkolokationslyde eller adfærdsmæssige reaktioner fra hvaler eller byttet (Miller m. fl., 2005 i Jochens 2008). De mest støjsårbare hvalarter langs sejlruten vil være narhvaler og grønlandshvaler, og der vil være en risiko for midlertidig fortrængning fra kritiske levesteder. Andre hvaler forekommer om sommeren og de vil ligeledes være sårbare, men deres forekomst er mindre regelmæssig og findes ikke ingen kendte koncentrationsområder langs sejlruten (Boertmann m. fl., 2009). Sæler udviser generelt betydelig tolerance over for undervandsstøj (Richardson m. fl., 1995), hvilket bekræftes af en undersøgelse i arktisk Canada, hvor ringsæler kun viste begrænset undvigelse ved seismiske operationer (Lee m. fl, 2005). I en anden undersøgelse havde ringsæler vænnet sig til industriel støj (Blackwell m. fl., 2004). Men hvalrosser på landgangspladser og fødende klapmydser og grønlandssæler på drivisen har potentiale til at blive forstyrret og fordrevet af aktiviteter, såsom boring (ikke af selve den seismiske støj), selv om drægtighedsperioden er tidligt om foråret, før skibstrafikken vil sætte ind. Helikoptere skaber kraftig støj, der kan skræmme havpattedyr samt fugle. Især hvalrosser, der er trukket op på land eller is, vil være følsomme over for denne aktivitet, og helikopterstøj udgør en risiko for vandring af hvalrosser fra vigtige fourageringsområder. Isbjørne er tilsyneladende relativt tolerante over for støjende aktiviteter, da deres snehuler giver akustisk isolering (Linell m. fl., 2000). Bekymringer vedrørende akustiske virkninger i forbindelse med støj fra store fartøjer, såsom Citronens isbryder-slæbebåd har hovedsagelig fokuseret på dyr, der overvejende bruger lave frekvenser til at høre og kommunikere (figur 44). Men ud over den fremherskende lavfrekvente udstrålede støj kan moderne fragtskibe udstråle højfrekvent støj. Støjen i disse frekvensbånd har 166 potentialet til at forstyrre (over relativt korte afstande) mange havpattedyrs kommunikationssignaler, herunder tandhvalsarter, som der typisk ikke er tænkt på i form af lyddæmpning fra skibsfartsstøj. Figur 43. Typiske frekvensbånd for lyde, der skabes af havpattedyr og fisk sammenlignet med nominal lavfrekvente lyde I forbindelse med kommerciel skibsfart (kilde: OSPAR, 2009). 7.8.2 Regelmæssige udledninger Skibe producerer en række materialer fra skibets normale drift, som skal fjernes fra skibet. Dette kan gøres enten ved udslip i havet, forbrænding om bord eller bortskaffes på land ved havnebaserede faciliteter. Disse regelmæssige udledninger inkluderer spildolie, ballastvand, lastvand, olieholdigt vand og slam, spildevand, affald og gråvand. Disse udledninger er primært reguleret gennem IMO’s internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973. Hvor det er muligt vil disse udledninger bortskaffes på tilgængelige havnebaserede faciliteter eller i havet inden for de tilladte grænser, som anvist af disse regler. På grund af det lille antal ture som skibet forventes at skulle sejle for projektet, forventes påvirkning fra disse regelmæssige udledninger at være ubetydelige. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.8.2.1 Ballastvand De miljømæssige betænkeligheder ved ballastvand er indførelsen af invasive ikke-hjemmehørende arter. Ved indførelse i nye områder kan disse arter trives og blive en trussel mod andre oprindelige hjemmehørende arter og økosystemet. 167 Der findes flere internationale eksempler på arter, der har forårsaget alvorlige skader på det marine økosystem efter at være blevet introduceret til nye områder. Et eksempel herpå er amerikansk ribbegople (Mnemiopsis leidyi), der viser den enorme indflydelse en lille, tilsyneladende uskadelige art kan have på et nyt levested. Når den amerikanske ribbegople spreder sig, bliver hele det pelagiske økosystem markant ændret, og fangsten af pelagiske fisk blev alvorligt reduceret. Ved en konference i 2004 blev Den Internationale Konvention om Kontrol og Håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (BWM-konventionen) vedtaget, som er en ny international konvention til at forhindre den potentielle ødelæggende effekt af spredningen af skadelige akvatiske miljø, der transporteres i skibes ballastvand. Konventionen kræver, at alle skibe skal implementere en ledelsesplan for ballastvand og sedimenter. Alle skibe skal have en registreringsbog for ballastvand og efterleve ballastvandsprocedurerne efter en given standard. Eksisterende skibe er forpligtet til at gøre det samme, men efter en indfasningsperiode (IMO 2010): • Standard for udskiftning af ballastvand (G11) • Designe og konstruktion til at lette kontrol af sediment på skibe (G12) • Udpegning af ballastvandudskiftningsområder (G14) • Modtagefaciliteter for sediment (G1) • Modtagefaciliteter for ballastvand (G5). Ballastvand på tørlastskibe vil altid blive udskiftet midt på havet mellem Citronen og indladningshavn for at minimere risikoen for at indføre nye arter i oprindelses- eller destinationshavnen. Dette er i henhold til anbefalingerne fra IMO om ballastvandshåndtering (IMO, 2004). Risikoen for spredning af fremmede arter vurderes at være lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. 7.8.3 Havfauna Havpattedyr, især store hvaler, er sårbare over for sammenstød med skibe. Disse kollisioner kan resultere i mindre skader til døden. I Arktis er der registreret nogle episoder om sammenstød mellem skibe og havpattedyr (Arktisk Råd, 2009). Men dette skyldes sandsynligvis den relativt lille mængde af skibstrafik, der forekommer i denne region. For dette projekt er grønlandshvalen af særlig betydning, da den er en større hval og er mindre manøvredygtig end mindre hvaler. 168 Den hastighed, hvormed skibe sejler, er blevet fremhævet som en afgørende faktor for antallet af kollisioner med havpattedyr. Skibshastigheder på mellem 10 - 14 knob medfører en stigning i sandsynligheden på 50 % eller mere for, at et dyr vil overleve en kollision med et skib (Arktisk Råd 2009). Den forventede hastighed for en isbryderslæbebåd er mellem fire knob under isforhold til 11 knob i de åbne farvande. Skibets besætning vil overvåge vandforholdet på alle tidspunkter (fra om bord på skibet og under helikopterrekognoscering), herunder udkig efter forekomsten af eventuelle havpattedyr. Risikosandsynligheden er klassificeret som lav på grund af den ringe sandsynlighed for en kollision med faunaen. Dette er baseret på den lave hyppighed af forventede ture og fartøjets lave hastighed. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.8.3.1 Havfugle Forekomsten af havfugle er underlagt omfanget af is, hvilket er grunden til at de er fåtallige i store områder om sommeren og næsten fraværende om vinteren, men på den anden side, meget talrige i områder med forudsigelige åbne farvande om foråret og sommeren og langs kystområder nær polynier. Da klipper med fugle er stejle, utilgængelige områder, er de normalt beskyttet mod forstyrrelser fra naturlige rovdyr. Derfor er fuglene særligt følsomme over for forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter i områderne omkring fuglefjelde. Deres forsvarsstrategi er at flygte fra truslen, og de kan reagere kraftigt, selv hvis de kun er lidt ophidsede (Grønland Naturinstitut, 2003). Forstyrrelser under yngletidsperioder kan medføre, at forældrenes efterlader æg og unger. Tabel 30 giver et overblik over fugle, der er blevet registreret i et undersøgelsesområde på Grønlands østkyst (figur 45) (Boertmann m. fl., 2009) samt de fugle, man kan støde på sejladsen til og fra Citronen Fjord. 169 Tabel 30: Oversigt over de mest vigtige fuglearter fra Boertmann m. fl.’s (2009) vurderingsområde. Art Forekomst Vigtigste Grønlands Vigtigheden af Risiko for levested rødlistestatus vurderings bestanden området for fra bestanden skibssejlads Ismåge b/s/w; året rundt c&o Sårbar (VU) Høj Mellem Polarlomvie b/s/mi; sommer c&o Sårbar (VU) Høj Mellem Søkonge b/mi; sommer c&o Ikke truet (LC) Høj Lav Edderfugl b/m; sommer c Ikke truet (LC) Høj Lav Kongeedderfugl b/m; sommer c (forår) Ikke truet (LC) Mellem Lav Havlit b/m; sommer c (forår) Ikke truet (LC) Mellem Lav Mallemuk b/s/w; året rundt c&o Ikke truet (LC) Lav Mellem Grå thorshane b/mi; sommer c (forår) Ikke truet (LC) Lav Lav Almindelig klove b; sommer c Ikke truet (LC) Lav Lav Ride b/s/mi; sommer c&o Sårbar (VU) Lav Lav Gråmåge b/s/mi; sommer c Ikke truet (LC) Lav Lav Sabinemåge B; sommer c Næsten truet (NT) Lav Lav Rosenmåge b/s; sommer c&o Sårbar (VU) Lav Lav Havterne B; sommer c Næsten truet (NT) Lav Lav Tejst b/s/w; året rundt c&o Ikke truet (LC) Lav Lav Lunde B; sommer c&o Næsten truet (NT) Lav Lav B = yngler, s = bliver sommeren over, w = bliver vinteren over, m = fælder, mi = gæst, c = ved kysten, o = på havet. 170 Citronen-projekt Figur 44. Kanumus og vurderingsområde I Østgrønland (Boertmann m. fl., 2009). 171 Den Internationale Union for Naturbevarelses (IUCN) rødliste over truede arter indeholder alle fugle, der er angivet i tabel 30 som ikke truet, med undtagelse af ismågen, der er opført som næsten truet. Grønlands rødliste over truede arter (Boertmann 2007) angiver edderfugl, polarlomvie, ride og ismåge som sårbare; havternen, lunde og sabinemåge som næsten truet og de andre arter som ikke truet. Havfugle findes lokalt i stort antal i kystområder og i isfrie områder i Nordøstgrønland om foråret og om sommeren, og mange arter yngler i kolonier tæt på polynier (dvs. Nordøstvandetspolyniet) (figur 46), hvor bestandene kan findes så tidligt som i maj måned. Nordøstvandet Citronen Fjord spolyniet Figur 45. Polynier på østsiden af Grønland (Boertmann m. fl., 2009). Projektet har til formål, at udføre aktiviteter i overenstemmelse med den grønlandske styrelseslov, bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle i perioden 15. april – 15. september foreskriver, er det ulovligt at skyde eller skabe uundgåelige forstyrrelser, herunder sejlads og fragt indenfor 1.000 m af en havfuglekoloni (defineret som sted med mindst 10 havfugleynglepar), der er beboet af polarlomvier (Uria lomvia), lomvie (Uria aalge), Alk (Alca torda), søkonger (Alle alle), rider (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis) eller skarv (Phalacrocorax carbo). Det er desuden ulovligt at flyve (lodret eller vandret) indenfor 3.000 m fra en koloni, der er beboet af de samme havfuglearter i en helikopter eller fastvinget flyvemaskine. For havfuglekolonier, der er beliggende på en ø eller halvø og beboet af edderfugle (Sometaria mollissima), tejst (Cepphus grylle), lunde (Fratercula arctica), havterne (Sterna paradisaea) eller andre mågearter, undtagen rider, er afstanden 200 m. Skibsfart på afmærkede ruter er undtaget fra ovennævnte regler. 172 Følgende vurdering giver en risikovurdering for potentielle konsekvenser af skibsfarten til og fra Citronen Fjord for de fuglearter, der anses for at være mest vigtige (edderfugl, ismåge, rosenmågen, lomvier, søkonger og mallemuk) i relation til sejlrute og Nordøstvandetspolyniet. (Risici for havfugle fra potentielle olieudslip er behandlet i afsnit 7.9, skibsfartens indvirkning - Utilsigtet udslip. Edderfugl (Somateria mollissima) Denne havfugl ankommer til Nordøstvandet i slutningen af april og begyndelsen af maj. I juni spreder edderfuglene sig og begynder at yngle spredt langs kysten (figur 47). I 2008 blev omkring 4.600 edderfugle observeret langs kysten i maj-juni (Boertmann m. fl. 2009). Mellem juli og august 2009 blev 1.384 fugle observeret her (Boertmann & Nielsen 2010) (figur 48). Citronen Fjord Figur 46. Det skraverede områder markerer de vigtige rastepladser for edderfugle i Nordøstvandet. De blå pletter viser vigtige yngleområder (Aastrup & Boertmann 2009). I juli er flokke på op til 100 hanner blevet registreret ud for kysten (Falk m. fl. 1997). I juli og august var de fleste edderfugle, der blev observeret fra flyoptællinger i 2008 og 2009, hovedsageligt hunner med unger, ikke- eller mislykkede ynglende og hanner (Boertmann m. fl., 2009 Boertmann & Nielsen 2010). Senere i august-september forlader edderfuglene i fællesskab Nordøstvandet og trækker sydpå. Edderfugle observeres næsten udelukkende tæt på kysten. 173 Figur 47. Udbredelse og størrelse af ynglekolonier for edderfugle ved Grønlands østkyst under undersøgelser i juli og august 2009. (Boertmann og Nielsen 2010). Edderfuglebestanden er kategoriseret som ikke truet på IUCN’s og Grønlands rødlister. Den vigtigste ynglekoloni findes på den militære forpost Daneborg, dog er hunner med dununger blevet observeret på kysten ved Nordøstvandet (Boertmann & Nielsen 2010). Som den grønlandske styrelseslov foreskriver det ovenfor, skal skibssejlads indenfor 200 m fra et kystområde, der er bosat af edderfugle, undgås. I betragtning af at edderfuglen er relativ talrig på kysten ved Nordøstvandet og har en gunstig bevaringsstatus og at kystzonen (og ynglebestanden) vil blive undgået inden for 200 m, vurderes skibsfartens potentielle risiko for at påvirke denne art som lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 174 Ismåge (Pagophila eburnean) Det vigtigste område for ismågen er ved Nordøstvandetspolyniet og åbenvandsområderne langs kysten nordvest for Nordøstvandet. Ynglekolonierne er placeret på enten stejle klipper, ofte på fjerntliggende nunatakker, på lave grusøer, strande eller endda morænedækkede isflager (Boertmann m. fl., 2009). Grønlands største koloni af denne højarktiske måge ligger på Henrik Krøyer Holme (Boertmann & Nielsen 2010) (figur 49), hvor 100-300 par yngler (Aastrup & Boertmann 2009). Den grønlandske styrelseslovs bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2004 om beskyttelse og fangst af fugle i perioden 15. april – 15. september foreskriver, er det ulovligt at skyde eller skabe uundgåelige forstyrrelser, herunder sejlads og fragt indenfor 1.000 m af en havfuglekoloni (defineret som sted med mindst 10 havfugleynglepare), der er beboet af polarlomvier (Uria lomvia), lomvie (Uria aalge), Alk (Alca torda), søkonger (Alle alle), rider (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis) eller skarv (Phalacrocorax carbo). Det er desuden ulovligt at flyve (lodret eller vandret) indenfor 3.000 m fra en koloni, der er beboet af de samme havfuglearter i en helikopter eller fastvinget flyvemaskine. For havfuglekolonier, der er beliggende på en ø eller halvø og beboet af edderfugle (Sometaria mollissima), tejst (Cepphus grylle), lunde (Fratercula arctica), havterne (Sterna paradisaea) eller andre mågearter, undtagen rider, er afstanden 200 m. Skibsfart på afmærkede ruter er undtaget fra ovennævnte regler. Figur 48. Ismågens udbredelse og størrelse af observationer, herunder ynglekolonier under undersøgelser i juli og august 2009 (Boertmann og Nielsen 2010). 175 Yngleperioden synes at være spredt ud fra midten af juni til begyndelsen af august (Falk m. fl., 1997). Foreløbige resultater fra satellitsporing af ynglende ismåger tyder på, at under ynglen forlade de voksne jævnligt reden i nogle dage og flyve så langt som 400 kilometer fra kolonierne efter føde. I august begynder nogle af mågerne at sprede sig og flyver væk fra Grønland mod den nordlige del af Svalbard. Ynglekolonier kan være følsomme over for forstyrrelser, specielt lave helikopterflyvninger, men på den anden side, under visse omstændigheder, er ismåger i stand til at vænne sig til forstyrrelser (f.eks. findes der en koloni ved Station Nord, som er meget tæt på landingsbanen) (Boertmann m. fl., 2009). Ismågen er opført som sårbar på Grønlands rødliste over truede arter, hovedsageligt på grund af forventede reduktioner af dens primære levested, havisen. Der er en potentiel risiko for, at skibsfarten kan påvirke ismågen, men i hvilket omfang er svært at sige. Der vil foregå skibssejlads i Nordøstvandet, der som nævnt er et vigtigt område for denne fugl. Men for at reducere denne risiko vil sejladsen kun foregå uden for et udelukkelsesområde 200 m fra kysten, og der vil kun være relativ få ture i løbet af sommermånederne (ca. 2-3 retursejladser om måneden). Derudover vil støj fra skibet være begrænset til motorstøjen, da det forventes, at der ikke vil være is i Nordøstvandet (skibene vil følge åbenvandssprækker). Den potentielle risiko vurderes derfor som middel. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. Polarlomvie (Uria lomvia) Polarlomvier findes både i kyst- og havområder. Der er kun to eller tre ynglekolonier ifølge Boertmann m. fl.’s (2009) vurdering af området, og alle ynglekolonier er beliggende ved Scoresby Sund-polyniet, i en stor afstand fra Citronens sejlrute. Nylige undersøgelser tyder på, at voksne og unge lomvier fra kolonier i Svalbard migrerer gennem farvandet ud for Østgrønland om efteråret. Når ungerne er to-tre uger gamle (og stadig ikke kan flyve) forlader de kolonien i selskab med hannen. Så snart de er i vandet starter ungen at svømme (migrere) ledsaget af hannen. Hannen fælder så alle svingfjer og kan ikke flyve i flere uger. Det er sandsynligt, at en betydelig del af de unger og fældende voksne lomvier fra Svalbard-bestanden svømmer/driver til havet ud for Grønland østkyst, selvom konkrete data er begrænsede. Lomvierne tilbringer efterfølgende en del af efteråret i de østgrønlandske farvande, før de flyver ud til overvintringsområderne længere sydpå. Under den svømmende migration vil lomvierne være meget 176 sårbare over for olieforurening. Koncentrationerne af polarlomvier er også følsomme over for helikopteroverflyvninger. Bestanden af polarlomvier er opført som sårbar på Grønlands rødliste på grund af tilbagegang, og opført som ikke truet på IUCN’s rødliste. Den sydlige del af den foreslåede sejlrute går sandsynligvis gennem et område, hvor lomvier fra Svalbard-bestanden forekommer om efteråret. De begrænsede data tyder på, at de fleste lomvier er længere fra kysten end den foreslåede sejlrute. På grund af, at den sandsynlige sejlrute krydser polarlomviernes svømmende migrationsområde, når de rejser mellem Svalbard og Grønlandshavet, vurderes de derfor at have en middelhøj risikoklassifikation. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. Søkonge (Alle alle) Søkongen er opført som ikke truet på Grønlands og IUCN’s rødlister. Denne art er den mest talrige ynglende havfugl på Grønlands østkyst, men ynglespredningen er begrænset til kysterne i nærheden af Scoresby Sund-polyniet (figur 50). Arten har reder i store kolonier på urer eller talussten under stejle klipper, og søkongen kan fouragere ved høje tætheder på op til ca. 100 km fra kolonier, hvor fødes i vid udstrækning er pelagiske krebsdyr. Ynglende voksne ankommer til ynglekolonierne i juni og flyvefærdige unger og voksne forlader kolonierne i august-september. Om efteråret migrerer de gennem Baffinbugten og det nordlige Davis Stræde og overvintrer i Davis Strædet eller længere sydpå. Voksne fælder deres svingfjer efter ynglen, kan ikke længere flyve og samles i store mængder i kystområderne. Da de mest følsomme forekomster af søkonger har ynglekolonier i Scoresby Land (væk fra sejlruten), og arten har en gunstig bevaringsstatus, er risikoen for denne art er lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 177 Citronen Fjord Scoresby Sund Figur 49. Polarlomviens udbredelse og antal observeret under DCE’s flyoptælling i maj og juni 2008. N = Det samlede antal individer under undersøgelserne (fra Boertmann m. fl., 2009). Rosenmåge (Rhodosthetia rosea) Rosenmågen er en sjælden art, der er kendt for at yngle regelmæssigt i Grønland på kun to steder; Henrik Krøyer Holme i Nordøstvandetspolyniet er et af disse steder (Egevang og Boertmann, 2008). På Henrik Krøyer Holme er der blevet registreret nogle få par blandt ismåger og terner (figur 51). Selvom man kun kender lidt til de grønlandske bestandes fænologi og biologi, er ynglefugle sandsynligvis begrænset til kystmiljøet, mens ikke-ynglende og trækfugle forekommer i marginale isområder ved polynier og på drivisen (Boertmann m. fl., 2009). Ynglepladsen på Henrik Krøyer Holme er følsom over for forstyrrelser. Ikke-ynglende rosenmåger findes i et relativt højt antal i Nordøstvandet om sommeren (Falk m. fl., 1997 og Meltofte m. fl., 1981). Arten er i stand til at bygge rede sporadisk i tid og rum, når de kommer til et gunstigt sted. Rosenmågen betragtes som truet i Grønland og kategoriseres som sårbar på Grønlands rødliste, og som ikke truet på IUCN’s rødliste. Som ynglefugle begrænser de sig til det kystnære miljø, og sejlads til og fra Citronen Fjord vil ikke skabe støj inden for tre kilometer af ynglende fugle, og risikoen for denne art vurderes derfor som lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. 178 Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. Citronen Fjord Henrik Krøyer Holme Figur 50. Rosenmågens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. el., 2009). Mallemukke (Fulmarus glacialis) Mallemukken yngler i seks kolonier på klipper langs kanten af Nordøstvandet (Falk m. fl., 1997) (figur 52). I begyndelsen af 1990'erne blev ynglebestanden skønnet til at være omkring 1.500 par (Falk & Møller, 1995). Ud over ynglebestanden blev en række ikke-ynglende mallemukker også sat i forbindelse med kolonierne. Det samlede antal af mallemukker i Nordøstvandet om sommeren blev derfor estimeret til 5.100 fugle (Falk m. fl., 1997). Mallemukker ankommer til kolonierne i april-maj og forlader Nordøstvandet kort før det fryser til igen i september (Falk m. fl., 1997). Under yngleperioden blev mallemukker registreret i lave koncentrationer i hele polyniet (Falk m. fl., 1997). Undersøgelser fra luften for fugle og pattedyr i 2008 og 2009 kunne også registrere lave koncentrationer af mallemukker i Nordøstvandet (Boertmann m. fl., 2009 og Boertmann & Nielsen, 2010). Bestanden af mallemukker anses ikke for truet på hverken IUCN’s eller Grønlands rødliste over truede arter, og er blevet kategoriseret som ikke truet på begge lister. Ynglekolonierne er følsomme, fordi mange mallemukker ofte hviler sig på vandoverfladen under yngleklipperne (Boertmann m. fl., 2009), 179 hvilket gør dem sårbare over for olieudslip. Ligeledes er overflyvende helikoptere en risiko for de ynglende mallemukker. Ifølge Grønlands selvstyre er det i øjeblikket ulovligt at skyde eller støje indenfor 3000 m af et fuglefjeld, hvis det er beboet af mallemukker (Fulmarus glacialis). Da Mallemukken er kategoriseret som ikke truet på IUCN’s og Grønlands rødliste over truede arter og da skibstrafikken til og fra Citronen Fjord ikke vil skabe støj inden for tre kilometer af et fuglefjeld, der er beboet af mallemukker, og når helikoptere anvendes, vil specifikke flyvehøjder og ruter være gældende. Derfor vurderes risikoen for denne art som middel. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. Citronen Fjord Nordøstvandets polyniet Figur 51. Mallemukkens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. fl., 2009). 7.8.3.2 Fisk Benfisk (teleosts) har indre ører, der kan spore partikelforskydninger, der er skabt af lydvibrationer i vandet, når lydkilden er tæt på. Bruskfisk (bruskfisk, herunder hajer og rokker) er i stand til at opdage disse vibrationer tæt på kilden gennem deres sidelinje. Nogle fiskearter er også i stand til at høre lydkilder, der er meget længere væk. Disse arter har ofte svømmeblærer i tæt forbindelse med det 180 indre øre. Gasboblen i svømmeblæren er mere kompressibel end vand og pulserer ved udsættelse for lyd, og derved skaber partikel bevægelse, der stimulerer de auditive nerver og otolither i det indre øre. For eksempel har torsk udvidelser af svømmeblæren, der tillader dem at skelne mellem høj og lav omgængelige ultralydsimpulser (Grønland Naturinstitut, 2003). Torsk er også i stand til at skelne mellem lyde, der er adskilt af rum eller afstand. Deres mest følsomme hørelse er på 75 dB re 1 μPa ved 160 Hz. Evidens tyder på, at sild kan høre lyde i området 30 Hz til 4 kHz (Thomsen, 2006) med en høretærskel på 75 dB re 1 μPa ved 100 Hz (Grønland Naturinstitut, 2003). Der har kun været begrænset forskning i fiskenes hørelse, og kun få arter er blevet grundigt undersøgt. Fisk, der sandsynligvis vil være følsomme over for støj, er ofte beskrevet som ”hørespecialister” og kan høre et bredt frekvensområde, såsom torsk. Høregeneralister, såsom laks, menes kun at være i stand til at høre et smalt frekvensområde og forventes ikke at være følsomme over for de fleste støjkilder. Sondringen mellem generel hørelse og speciel hørelse er specialistens evne til at opfange trykdelen af et lydfelt, ud over partikelbevægelsesfeltet, som alle fisk kan opfange. Følsomheden over for tryk er oftest opnået gennem svømmeblære eller andre luftfyldte strukturer, og effektivt øger fiskens aktive høreområde op i de højere frekvenser. De fleste fisk ud for Østgrønlands kyst gyder om vinteren, uden for den foreslåede periode for skibssejlads. Både gydende og ikke-gydende fjeldørreder migrerer tilbage til den flod eller sø, de blev født i, i juni-september til vinteren i ferskvand efter at have brugt to til fire måneder på havet. De mest følsomme levesteder er derfor flodmundinger og deres tilstødende kystområder. Selvom der er blevet fanget anadrome fjeldørreder i Citronen Fjord er bestanden ukendt. Esrum og/eller Østre elv er usandsynlige kandidater på grund af de meget høje suspenderede stoffer og metalkoncentrationer, samt at Østre elv tørrer ud. Der er ikke blevet registreret nogen fjeldørreder fra elve i Citronen Fjordområdet. Tilstedeværelsen af tørlastskibe vil ikke medføre støjpåvirkninger, der ville forårsage fysisk skade på fisk eller væsentligt forstyrre fjeldørredens gydningsadfærd. Det forventes, at størstedelen af fiskene svømmer væk for at undgå at nærme sig lydkilden fra skibssejladsen. Selvom ”hørespecialister”, såsom sild og torsk kan være i stand til at opfange støj fra skibssejladsen, vil støjen være kortvarig og sjælden og de mest markante potentielle virkninger vil sandsynligvis være kortsigtede adfærdsændringer. Risikoen for denne påvirkning vurderes derfor som lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 181 7.8.3.3 Havpattedyr De havpattedyr, der kan forekomme under skibstrafikken til og fra projektet, svarer til dem, der findes i vurderingsområdet som beskrevet i Boertmann m. fl. (2009) (figur 44), og er anført i tabel 31. Følgende vurdering giver en risikovurdering af de potentielle påvirkninger af skibsfarten til og fra Citronen Fjord for de mest betydningsfulde havpattedyrarter (isbjørn, hvalros, sæler, grønlandshval og narhval) i relation til sejlruten. Isbjørn (Ursus maritimus) Nordøstvandetspolyniet er et vigtigt føde- og parringsområde for isbjørne (Aastrup & Boertmann 2009). Der findes mange isbjørnehuler til parring langs kysten, og bjørnene lever af sæler på havisen, hovedsagelig tæt på kysten (figur 53). Når Nordøstvandet åbner findes bjørnene langs iskanterne, men i juli og august synes kun få at opholde sig omkring Nordøstvandet (Boertmann m. fl., 2009 og Boertmann & Nielsen 2010). Lejlighedsvise møder med de enkelte isbjørne på isen kan være muligt fra juli til september, men kun lidt er kendt om effekten af støj og isbrydere på isbjørne. Fire Isbjørne, der blev overvåget på Svalbard, brugte højst 14 % af deres tid i vandet (Boertmann m. fl., 2009). Støjforplantning gennem luften er langt mindre effektivt end gennem vand, og påvirkningerne for arter fra luftbåren støj, som kan opstå på is i sejlruten vurderes ikke som markant. Denning-isbjørne har vist sig at være forholdsvise tolerante over for støjende aktiviteter, idet deres snehuler giver akustisk isolering (Linell m. fl., 2000). Selvom sejlruten er et vigtigt område for isbjørne vurderes det, at sjældent passerende skibe ikke vil have den store indvirkning på bestanden. Denning-isbjørnenes lokationer er tættere på kysten og det er usandsynligt at skibe i det åbne vand vil forstyrre isbjørnene. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 182 Tabel 31. Oversigt over havpattedyr, der forekommer i vurderingsområdet (fra Boertmann m. fl., 2009). Art Forekomst periode Isbjørn Hele året Vigtigste Udbredelse og Status på Vurderings levesteder forekomst i Grønlands områdets vurderings rødliste betydning for området Udbredt Sårbar bestanden Høj Lavt antal meget Nær truet Høj Hovedsageligt isfyldte farvande Hvalros Hele året Kystnære farvande lokalt Klapmyds Marts-Oktober Drægtig på drivisen Talrige Ikke truet Høj Grønlands Marts-Oktober Drægtig på drivisen Talrige Ikke truet Høj Kystnære farvende Vidt spredt i lavt Mangelfulde data Høj og på havet antal Hele området, Almindelig og Ikke truet Høj normalt på is udbredt Hele året Iskanten Udbredt, meget få Kritisk truet Høj Narhval Hele året Fjorde, iskanter Almindelig Mangelfulde data Høj Vågehval Juni-Oktober Isfri farvande Ukendt Ikke truet Pot. middel Sejhval Juni-Oktober Isfri farvande Ukendt Mangelfulde data Pot. middel Blåhval Juni-Oktober Isfri farvande Ukendt Mangelfulde data Pot. middel Finhval Juni-Oktober Isfri farvande Ukendt Ikke truet Pot. middel Pukkelhval Juni-Oktober Isfri farvande Ukendt Ikke truet Pot. middel Grindehval Juni-Oktober Uden for isdækkede Ukendt Ikke truet Sandsynlig lav Ukendt Ikke gældende Sandsynlig lav Ukendt Ikke gældende Ukendt Meget sjælden Kritisk truet Ukendt Ikke gældende Sandsynlig lav Sandsynlig sjælden Ikke gældende Sandsynlig lav sæl Remmesæl Ringsæl Grønlandshv Hele året Hele året al områder Hvidnæse Juni-Oktober Uden for isdækkede områder Spækhugger Juni-August Hovedsageligt isfri områder, hele Hvidhval Sommer Kaskelot Maj-November Nordlig Maj-November området Fjorde og lavvandede Lav farvande Fjorde og lavvandede farvande døgling Kun dybt vand, primært sydlige del 183 Figur 52. Vigtigste område for isbjørne tæt på Nordøstvandet. Området viser, hvor isbjørnehunner med unger ofte er blevet registreret (Aastrup & Boertmann 2009). Hvalrosser (Odobenus rosmarus) Bestanden af hvalrosser på Grønlands østkyst er sandsynligvis mere eller mindre isoleret. Hvalrossen er klassificeret som næsten truet på Grønland rødliste. Den er desuden en ressource for de mennesker, der bor i byen Ittoqqortoormiit. Bestandens bevaringsstatus er gunstig, da der ses tegn på forbedringer, og jagten kun tager hanner ved yderkanten af området. De vigtigste hvalrosområder i vurderingsområdet er uglits (landingsområder), (Sandøen og Lille Snenæs) deres omkringliggende farvande, sommerkoncentrationsområder (kysterne ved Hovgaard Ø, Amdrup Land og Kilen) og vinterkoncentrationsområder (lavvandede dele af Nordøstvandet og Wollaston Forland-polyniet) (figur 54). Nordøstvandet er også levested for hvalrosser med unger hele året (Born m. fl., 2009). Det er velkendt, at hvalrosser, især når de er trukket op på land, er følsomme over for forstyrrelser, herunder sejlads, trafik på land og flyvning (Born m. fl., 1995). Dette blev for eksempel dokumenteret af Born & Knutsen (1997), som, på grundlag af feltarbejde i Boertmann m. fl.’s (2009) vurderingsområdet, konkluderede, at flytrafikken ikke bør gå tættere end 5 km fra hvalrossernes uglits for at minimere forstyrrelser. Den potentielle risiko for hvalrosser fra skibsfarten er blevet vurderet som lav. Dette skyldes primært de sjældent forekommende skibe, der passerer gennem det åbne vand. Skibe og helikoptere vil ikke komme nærmere end 5 km fra opholdsområderne, som er kendt som følsomme områder for hvalrosserne. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. 184 Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. Citronen Fjord Kilen Amdrup Hovgaard Ø Wollaston Forland Figur 53. Spredningen af atlantiske hvalrosser i Østgrønlands område. Baseret på observationer, der blev foretaget af sælfangere, forskellige ekspeditioner og indfødte jægere, der jager til eget brug i området – og fangststatistikker (Boertmann m. fl., 2009). Sæler Der findes fire sælarter langs sejlruten. To hjemmehørende arter, ringsæl (Phoca hispida) og remmesælen (Erignathus barbatus), og to, der udfører omfattende sæsonmæssige vandringer, klapmyds (Cystophora cristata) og grønlandssæl (Phoca groenlandica). Sælerne er klassificeret som ikke truet på Grønlands rødliste, bortset fra remmesælen, som er klassificeret som data utilstrækkelige. Grønlandssæl Grønlandssælens yngleområder (figur 54) på drivisen er meget vigtige koncentrationssteder i martsapril. Der kendes ikke til nogen særlige vigtige steder uden for parringssæsonen (Boertmann m. fl., 2009). Da ynglepladserne for grønlandssælen ikke er i nærheden af sejlruten og forekommer i marts april er risikoen lav. 185 Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. Klapmyds Yngle- og fældepladser (figur 55), hvor der kan forekomme høje tætheder i foråret og forsommeren er de mest kritiske levesteder for klapmydsen i denne periode, og det er her de er følsomme over for forstyrrelser. Klapmydsfødslerne er mere spredte end grønlandssæler, men mere eller mindre inden for det samme drivisområde og ligeledes i marts-april. Der kendes ikke til nogen særlige vigtige steder for klapmydsen uden for ynglesæsonen. Da yngleområderne ikke er i nærheden af sejlruten og forekommer i marts-april er risikoen lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. Ringsæl Ringsælen er en økologisk vigtig art på Grønlands østkyst. Dens foretrukne steder varierer fra område til område, men ingen særlig vigtige områder er kendt. Den er en vigtig ressource for indbyggerne i byen Ittoqqortoormiit. Ynglende ringsæler er afhængige af stabil havis, når de skal etablere territorier, yngle og skal tage sig af ungerne. Denne stedfaste adfærd gør dem sårbare over for forstyrrelser og især aktiviteter, der forstyrrer den stabile is. Men ringsæler samler sig ikke i drægtigheds- og fødselsperioden som grønlandssælen og klapmydsen. Derfor er populationen mindre følsom over for lokaliserede forstyrrelser. Bestanden er opført som ikke truet på Grønlands rødliste. Men reduktionen af is, primært om sommeren, kan have en negativ effekt. Er derfor risikoen middel. Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. 186 Citronen Fjord Figur 54. Potentialet og yngleområder i 2007 for remmesælen og klapmydsen i Grønlandshavet. Det potentielle område er området, hvor fødsler er blevet registreret i de seneste årtier Øigärd m. fl., (2008) (Boertmann m. fl., 2009). Remmesæl Remmesælen er opført som at have utilstrækkelige data på Grønlands rødliste. Bestanden har en gunstig bevaringsstatus hos IUCN og den ensartede udbredelse af remmesæler menes at være god beskyttelse mod overudnyttelse. Remmesæler giver meget ofte lyde, især i yngletiden om foråret (Burns 1981). De kan derfor være sårbare over for akustisk forstyrrelse (støj) (Wiig m. fl., 1996). Deres fødevaner gør dem også sårbare over for olieforurenet bentos. Men den spredte fordeling gør remmesælbestanden mindre sårbar over for forstyrrelser end de dyr, der lever i flok. Risikoen er derfor lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 187 Bardehvaler Bardehvaler, der forekommer i vurderingsområdet, omfatter grønlandshvaler samt fem arter i familien (familie Balaenopteridae): blåhval, finhval, vågehval, sejhval og pukkelhval. Den mest markante bardehvalart i relation til skibsfarten er grønlandshvalen. Grønlandshval Grønlandshvalen betragtes som kritisk truet på IUCN’s og Grønlands rødlister på grund af artens ekstreme sjældenhed. Grønlandshvalerne øst for Grønland hører til Spitsbergen-flokken. Denne bestand er stadig meget lille, måske findes der kun et par hundrede af dem. Dog er antallet af observationer steget siden midten af 1980'erne, og i 2009 blev en hunhval og kalv observeret ud for Østgrønland (Boertmann & Neilsen 2010). Dette var den første observation af kalve i Spitsbergenflokken i mange årtier. Det er sandsynligt, at Nordøstvandetspolyniet er et fourageringsområde for grønlandshvaler. Denne særlige bestand af grønlandshvaler blev næsten udryddet af to århundreders hvalfangst (fra 1611). Grønlandshvaler er følsomme over for forstyrrelser (støj), og kan undgå områder med aktiviteter såsom boring og seismiske undersøgelser. Den lokalt baserede population kan fortrænges eller reduceres ved øget trafik og olieaktiviteter (Wiig m. fl., 1996). Skibe, der er nødvendige for projektet, vil lave cirka to til tre retursejladser pr. måned i sommerperioden. Eventuelle påvirkninger er mest tilbøjelige til at være lokale, og på grund af den korte, sjældne sejlads til og fra Citronen er de potentielle konsekvenser af skibsfarten kortsigtede adfærdsændringer på et individuelt niveau. Men i betragtning af artens ekstreme sjældenhed, og betydningen af de nye polynier for denne art, er risikoen for forstyrrelse fra skibsfarten blevet klassificeret som middel. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. Tandhvaler Fem tandhvalsarter er almindelige i det nordlige Nordatlanten: spækhugger, grindehval, hvidnæse, nordlig døgling og kaskelothval. Fordelingen af disse arter er ikke begrænset til Arktis. Alle findes i 188 boreale farvande, og kaskelothvaler og spækhuggere findes i alle oceaner. Desuden vil de alle undgå ispakkede farvande, så deres brug af vurderingsområdet er begrænset til de isfrie måneder. Med den forventede reduktion i havisdækket på grund af klimaændringer, kan de blive mere hyppige og opholde sig i længere tid i vurderingsområdet (Boertmann m. fl., 2009). Ud over de fem udbredte tandhvalsarter, der er nævnt ovenfor, findes der én arktisk tandhval, der udelukkende forekommer ud for Østgrønland: narhvalen. Narhval Bestanden af narhvaler ud for Østgrønlands kyst vil sandsynligvis have en gunstig bevaringsstatus, da de er fuldt beskyttet i Nordøstgrønlands nationalpark (Boertmann m. fl., 2009). Jagten på narhvaler er reguleret i Østgrønland, og mange narhvaler fanges af jægere fra Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Det er ukendt om fangsten er bæredygtig. Der er dog en generel bekymring for bevarelsen af narhvalen, idet en væsentlig del af verdens bestand af narhvaler findes ud for Østgrønlandske kyster, og det er en ressource for de samfund, der lever i Østgrønland. Den generelle spredning af narhvaler er vist i figur 55. Figur 55. Den generelle spredning af narhvaler (Boertmann m. fl., 2009). Der findes ingen oplysninger om populationstendenser fra Østgrønland, og populationen er opført som utilstrækkelige data på Grønlands rødliste og næsten truet på IUCN’s rødliste. 189 Der findes meget lidt information til at belyse kritiske og vigtige levesteder ud for det østlige Grønland. Om foråret samles narhvaler langs fastisens kanter for at vente på at fjordene bliver fri for is, som det ses langs den sydlige iskant i Nordøstvandetspolyniet i maj 2008 (Boertmann m. fl., 2009). Et stort antal er også blevet rapporteret fra nogle fjorde, især Kangerlussuaq, og som ikke er i nærheden af sejlruten. Retningslinjer for miljøkonsekvensvurderinger af seismiske undersøgelser i grønlandske farvande (Boertmann 2010) fastlægger foreløbige specifikke sommerbeskyttelsesområder for narhvalen (figur 56). Figur 56. Beskyttelsesområder for narhvaler (også grønlandshvaler og hvalrosser) i Nordøstgrønland. Beskyttelsesperioden for narhvalen er fra 1. juli til 30. september (Boertmann 2010). Cosens og Dueck (2006) fandt, at isbrydere skabte støj på et niveau, narhvaler forventes at registrere op til 30 km væk, og at arten menes generelt at være følsomme over for støjpåvirkninger (seismiske undersøgelser, boring, skibsfart, olieaktiviteter), der kan fortrænge dem fra kritiske levesteder. Der er ikke blevet observeret narhvaler i Citronen eller Frederick E. Hyde Fjord til dato. 190 Narhvaler foretager regelmæssige vandringer mellem lavvandede grunde i fjordene om sommeren, hvor de tilsyneladende ikke jager føde, og overvintrende grunde i dybe og tætpakkede, isfyldte farvande, hvor de lever. Citronen Fjord og Frederick E. Hyde Fjord kan derfor være beboet af narhvaler i nogle år. De er selskabelige og forekommer som regel i grupper, der består fra et par til mere end 100 narhvaler. Ud fra narhvalens støjfølsomhed, regelmæssige vandring til lavvandede grunde i fjorde om sommeren og forekomsten i grupper, er der en potentiel påvirkning fra skibsfarten, der kan fortrænge narhvalen i Citronen Fjord og adfærdsmæssige ændringer for arten kan ske. Potentielle indvirkninger på narhvaler fra skibsfarten vurderes at være middel. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor. 7.8.3.4 Skibssejlads og fauna –kumulative indvirkninger Driften af tørlastskibe, der er nødvendig for Citronen-projektet, kan have en kumulativ indvirkning på havmiljøet. Der kan være enkelte påvirkninger fra skibsfarten (men ikke begrænset til): • Skade eller død som følge af en kollision • Lokaliseret forurening fra regelmæssige skibsudledninger • Kortsigtet fortrængning eller kortsigtede fortrængning af byttedyr fra støj • Skade eller død forårsaget af et utilsigtet olieudslip. Det er meget vanskeligt at vurdere kumulative indvirkninger for det pelagiske havmiljø, da det er vanskeligt at foretage overvågning af fauna og vand i dette område. Der er også stor naturlig variation i dette område, der bidrager til faunaens forekomst og adfærd, som f.eks. isdække og tykkelse, som ændrer sig fra år til år. Antallet af ture til og fra projektet i sommermånederne er meget lavt. Hver retursejlads tager cirka ni dage, og her vil et tørlastskib kun passere Grønlands kyst fire til fem dage hver gang i løbet af en gennemsnitlig 42 dages sæson (af åbentvandssprækker). I betragtning af det meget lille antal ture, der kan gennemføres, og den lave risiko forbundet med vurderingen af de enkelte påvirkninger, vil de kumulative virkninger sandsynligvis være ubetydelige. 191 7.8.4 • Forvaltning af havfauna og afbødende foranstaltninger Specifikke procedurer, handlinger og ansvar til at undgå eller minimere indvirkningen på havpattedyr og havfugle vil blive integreret i EMP’en (miljøstyringsplan) i tilfælde, der stødes på arter under skibsfarten. • Der vil ikke blive skabt nogen betydelig støj inden for fem kilometer radius af et fuglefjeld, hvis det er beboet af lomvier (Uria aalge), polarlomvier (Uria lomvia), søkonger (Alle alle), rider (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis) eller skarv (Phalacrocorax carbo). • 7.9 Observationer af fauna under skibsfarten vil blive registreret. Skibssejlads – uforudsete hændelser Dette afsnit omhandler potentialet for uforudsete eller utilsigtede udslip af brændselsolie, kemikalier og uventet tab af materiale i forbindelse med skibsfarten, sandsynligheden og de potentielle konsekvenser for de miljømæssige ressourcer og receptorer, hvis uheldet skulle ske. Sejlads i mere eller mindre isdækkede farvande udgør en øget risiko for skibsulykker. Hvis der skulle ske et uheld, er der risiko for, at dieselolie eller produktkoncentrat på tørlastskibet kunne slippe ud i vandet, hvilket medfører forurening af havmiljøet. Dette ville udgøre en meget alvorlig trussel for vandmiljøet og dyrelivet i området. Den mest alvorlige miljøpåvirkning i forbindelse med en skibsulykke ville være et olieudslip. På grund af den langsomme nedbrydningshastighed i forbindelse med de lave omgivelsestemperaturer, vil olien blive bevaret i lang tid. Desuden gør betingelserne i Arktis ethvert genopretningsforsøg meget vanskeligt. I det usandsynlige tilfælde af, at en skibsulykke fører til uventede udslip af brændstof, kemikalier eller produktkoncentrater vil Site Emergency Response Plan (beredskabsplan) sættes i værk. Dette inkluderer en særlig Loss of Containment Emergency Management Plan (beredskabsplan for signifikant udslip) (bilag 5), som vil blive yderligere udviklet med rederiet forud for byggeriet og driften. Beredskabsniveauet vil afhænge af omstændighederne ved spildet og karakteren af de ressourcer, der er truet i henhold til følgende generelle retningslinjer: • Niveau 1 - et lille udslip, der kan styres ved brug af faciliteter, som rederiet eller lokale stiller til rådighed for udslipstedet. 192 • Niveau 2 - et middelstort udslip, som skønnes at være meget usandsynligt, og som kræver inddragelse af projektets beredskabsressourcer i tillæg til rederiets faciliteter og arbejdskraft. • Niveau 3 - et stort spild, hvor der kræves eksterne ressourcer til håndteringen. Det mest sandsynlige scenario i et niveau 1-udslip, der kan påvirke vandoverfladen, ville være et mindre udslip af brændselsolie under tankning, som ville føre til lokaliserede påvirkninger af vandkvaliteten i en kort periode (f.eks. to til tre dage). Niveau 2 eller 3-udslip er mere alvorlige og kan være forårsaget af et forlis efter en kollision eller brand med et brændstofudslip, og endelig et olieudslip som sandsynligvis vil være det mest alvorlige af alle spild. Andre begivenheder såsom motornedbrud på et fartøj eller brud på slæbetov vil sandsynligvis ikke føre til udslip, og dermed forudses der ikke nogen væsentlige virkninger for disse. Zinkkoncentrat som frigives i havet som følge forlis af tørlastskib kan medføre forhøjede koncentrationer af zink i miljøet. Malmen ved Citronen indeholder lave koncentrationer af andre metaller, såsom bly, kadmium og kobber. Konsekvenserne af dette scenarie er ukendte, selvom der vil kunne forventes en høj fortyndingsfaktor. Koncentratets vægtmængde vil sandsynligvis få det til at synke til bunds, hvor det kan medføre lokaliseret død af havorganismer. Det blev dog vurderet, at virkningerne af et forlist tørlastskib, der fragtede zinkmalm i 1991 ud for Vestgrønland var ubetydelig (Boertmann, 1996). 7.9.1 Generelle påvirkninger – uforudsete hændelser Generelt betragtes olieudslip som langt mere skadelig ved kystzonen end ved spild i det åbne hav. Dette er dog ikke gældende i et område som det nordøstlige Grønland, der er domineret af havis i den største del af året (Boertmann m. fl., 2009). Is kan opsamle og transportere olie over lange afstande, men kan også begrænse spredningen af olieudslip i forhold til situationen i isfrie farvande og endda beskytte kyster fra at blive forurenet. Desuden er isens kanter, åbenvandssprækker og polynier meget vigtige i en biologisk forstand og er derfor potentielt meget følsomt over for olieudslip. Viden om olieudslippets virkemåde i isfyldte farvande er dog begrænset. Om sommeren (fra juli til september) er drivisen meget spredt og næsten alle kyster har mindst en smal strækning af åbent vand. Figur 58 viser en udpegning af særligt vigtige områder, der er følsomme over for olieudslip om sommeren (Boertmann m. fl., 2009). Om sommeren er havpattedyrene ud for Nordøstgrønland mere udbredt end andre tidspunkter af året, men havfuglene samles nær kystnære ynglekolonier. Sent i sæsonen bevæger de enorme Svalbard-bestande af søkonger og lomvier sig gennem området i selskab med en del af den truede ismåges ynglebestand 193 (fra Nordgrønland, Svalbard og arktisk Rusland). Fjeldørrederne samles ved flodmundingerne, før de svømmer ind i og op til ferskvands gyde- og overvintringsområder. I ethvert havmiljø vil olieudslip påvirke dyrearter, som kan opdeles i tre kategorier: • Fysisk kontakt med olien i enhver del af vandsøjlen eller på land kan reducere isolereringsevnen for pels eller fjer, hvilket fører til hypotermi eller forhindrer flyvningen eller opdriften hos fugle. • Giftig forurening med indtagelse, indånding eller absorption (i tilfælde af æg) kan beskadige fordøjelsessystemet, lever eller lunger. Kontaminanter kan indtages én gang efter et enkelt olieudslip, gennem årene i områder med olieaktivitet eller i situationer med udslip på et lavt niveau, eller gennem fødekæden, da de går i arv til højere trofiske niveauer i bioakkumuleringsforløbet. Ressourceknaphed forårsaget af utilgængelige fødekilder kan påvirke både hjemmehørende og migrerende populationer. Figur 57. Udpegelsen af særlige vigtige områder, der er følsomme over for oliespild om sommeren (foreløbig vurdering) (Boertmann m. fl., 2009). 194 Isforhold kan påvirke omfanget eller alvoren af konsekvenser for dyrelivet på flere måder. Den samlede genopretning efter et olieudslip er tilbøjelig til at tage længere tid i arktiske områder, fordi den biologiske nedbrydning og spredning tager længere tid på grund af den koldere temperatur. Olien vil højst sandsynlig udslippet i områder med åbent vand, da det er her sejlruterne findes. Dette betyder, at olien vil samles i åbenvandssprækker, polynier og iskanter. Det er i disse områder, hvor fugle og pattedyr har en tendens til at finde føde, og hvor havpattedyr kommer op til overfladen for at ånde. Perioden for sejllads foregår også i løbet af sommermånederne, når den største biologiske aktivitet er i gang på disse vigtige områder. Sandsynligheden for et storstilet olieudslip er meget lav, men hvis det usandsynlige alligevel skulle ske, vil dette sandsynligvis føre til død for en lang række dyrearter. Sejlruten passerer gennem et biologisk rigt område, som er sårbart over for olieforurening, dels på grund af sommertiden, når faunaen samles for at yngle og søge føde. Desuden betyder de kolde temperaturer og isforhold, at olie på overfladen bliver liggende i miljøet i længere tid, og kan også blive fanget under isen. Som sådan er risikoklassifikationen for utilsigtet udledning blevet vurderet som høj. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en høj risikofaktor. 7.9.1.1 Konsekvenser af olieudslip - havfugle Fuglebestande er særligt udsatte for at blive påvirket af et niveau 2- eller 3-olieudslip, der inkluderer de store forsamlinger af edderfugle i polynier før yngleperioden. Nogle rødlistede havfuglearter (f.eks. polarlomvier og ismåge) kan også forekomme i disse polynier, og populationerne i disse vil blive udsat for øget dødelighed i tilfælde af stort olieudslip. Havfugle (dvs. alke, måger og vandfugle) er meget følsomme over for olieudslip på grund af deres potentielle eksponering for olie på havoverfladen og tendensen til at samles i høje koncentrationer under kritiske perioder, såsom yngletiden og migration. Olien påvirker hovedsageligt fugle ved at fjerne deres naturlige opdrift og fjerenes varmeisolerende egenskab, og ved indtagelse af føde samt pleje. Havfugle, der rammes af olie, dør af underafkøling, sult og drukning. Fugle, der fouragerer på havet, er følsomme over for eksponeringen af olie. Dette kunne være særligt skadeligt for bestanden i yngletiden, når forældrefugle giver føde til ikke flyvefærdige unger og 195 derefter fældende unger. Olie irriterer fordøjelsesorganerne, skader leveren, nyrerne og saltkirtelfunktionen og forårsager anæmi. De arter, der mest sandsynligt vil blive påvirket af et olieudslip, afhænger af omstændighederne ved uheldet f.eks. tidspunkt på året, lokation, størrelse og type af olie samt typen af natur, der påvirkes. Alvorlige hændelser kan være skadelige for populationens størrelse (Piatt m. fl., 1990). Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret I bilag 6 – Miljøstyringsplan. 7.9.1.2 Konsekvenser af olieudslip - fisk Fisk i det åbne hav er mindre tilbøjelige til at blive påvirket af et olieudslip, fordi de er i stand til at opdage olien og kan bevæge sig andre steder hen for at undgå den (Boertmann m. fl., 2009). Fortynding og spredning af olien vil også mindske virkningerne for pelagiske fisk. Derimod er fisk på kysten mere modtagelige for et olieudslip eftersom koncentrationen af olie er større på grund af at olien bliver opfanget af kystlinjen. Kystnære fisk, såsom fjeldørreder, vil være særligt sårbare over for olieudslip. Fiskeæg og larver vil også være særligt sårbare over for olie. Teoretisk set kan konsekvenserne for fiskeæg og laver være betydelige og reducere den årlige rekruttering, hvilket kan have betydning for den efterfølgende størrelse af bestanden. Olieudslip kan også påvirke fiskebestandene ved kontaminering af fiskekødet, hvilket gør dem uegnede til konsum. Dette er igen mest tilbøjeligt til at forekomme i områder, hvor olien vil akkumulere sig, generelt nær kysten, hvor fiskeriet sker. De meste af det kommercielle fiskeri foregår længere sydpå end den foreslåede sejlrute, dog kan olien blive ført sydpå af de sydgående strømme. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret I bilag 6 – Miljøstyringsplan. 7.9.1.3 Konsekvenser af olieudslip - havpattedyr Havpattedyr kan også blive påvirket af oliespild, selvom individerne (undtagen isbjørne) ikke er afhængig af at have et intakt pelslag til isolering. Isbjørne er mere følsomme over for olie end hvaler og sæler, da de sluger olie, som de soignerer fra deres pels, og denne vane kan føre til døden for 196 bjørnen. Isbjørne er mere afhængige af deres pels til isolering end sæler og oliesølede skind øger varmetabet, som igen giver anledning til forhøjet stofskifte (Boertmann, 1996). Hvaler og sæler synes at være temmelig ufølsomme over for tilsnavsning af olie. Men hvis sæler eller hvaler fanges i de områder, hvor olien har akkumuleret, kan de opleve skadelige virkninger fra indånding af fordampede kulbrinter. Hvalros og remmesæl lever af bunddyr, der også kan blive eksponeret for olie gennem deres føde, hvis olien synker og ophobes på havbunden. Grønlandshvaler, som forekommer i lavt antal (og er rødlistede), tilhører en bestand, som næsten blev udryddet gennem overdreven udnyttelse. Genoprettelsen af denne bestand kan stoppe ved selv en lille stigning i dødeligheden. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at de seneste undersøgelser viser, at ikke mindst spækhuggere er meget følsomme over for indånding af oliedampe. Dette kunne også gælde for narhvaler og grønlandshvaler, der ofte forekommer i de tætteste isfyldte farvande. Under et større olieudslip vil sådanne områder med begrænset åbent vand blive dækket af olie, og hvaler vil derfor blive tvunget til overfladen her. Hvalrosser og andre sæler, der lever på drivisen kan også være sårbare over for dette scenario. Sæler, der føder på drivisen, vil være meget udsat for et olieudslip i området, og mange voksne og unger kan blive indsnavset i olien. Voksne sæler er temmelig robuste i forhold til at være indsnavset i olie, men ungerne er mere tilbøjelige til at bukke under. Hvalrosser er også følsomme, fordi populationen er koncentreret på relativt få steder, og også fordi de er flokdyr. Selvom sæler kan tåle lidt olie på deres pels, kan en sådan indsmøring af olie påvirke lokale fangere, idet tilsølede skind ikke er til nogen nytte og umulige at sælge. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret I bilag 6 – Miljøstyringsplan. 7.9.2 Styring af skibssejlads (uforudsete hændelser) og afbødende foranstaltninger Sikkerhed under sejladsen er en høj prioritet for Ironbark. Der vil blive gjort alt for at reducere risikoen for en skibsulykke og for at minimere påvirkningen af miljøet i det usandsynlige tilfælde af, at en hændelse medfører udslip af brændstof eller koncentrat. Det foreslåede rederi, Fednav Limited, er blevet valgt på grund af deres ekspertise inden for skibsfart i arktiske miljøer. Virksomheden har været involveret i arktisk skibsfart i mere end halvtreds år. Fednav vil bruge IceNav™-systemet, et computerbaseret navigationssystem, der er afgørende skibsfarten i den arktiske region. 197 De isklasse-tørlastskibe, der skal bruges, vil være af den højeste "isklasse" og egnet til forhold ud for Grønlands kyst. Fednavs miljøpolitik kan findes på www.fednav.com/en/company/environmentalpolicy. Sandsynligheden for et stort spild på grund af en udblæsning eller en skibsulykke er meget lav på grund af den korte periode for skibssejllads, det begrænsede antal ture og valget af den foreslået skibstype. Beredskabsstrategien for olieudslip vil være at begrænse udslippet, fjerne olien, hvor det er muligt og rydde op, hvor det er relevant. Der vil blive implementeret oprydningsteknikker for at undgå yderligere konsekvenser for følsomme miljøer. • Isklasse-tørlastskibe vil blive brugt til at transportere koncentrat og forsyninger. • Specialbyggede forseglede tanke vil blive brugt til brændstoflagring og transport. • En beredskabsplan for brændstof- og oliespild for projektet vil blive udviklet. • Regelmæssig vedligeholdelse af brændstoftanke gennemføres for at sikre efterlevelse af lovbestemmelser til offshore brug og reducere muligheden for brud eller lækage. • Optankninger vil blive udført under rolige vejrforhold samt streng overvågning af genopfyldning vil blive gennemført. • Spildevand, gråvand og køkkenaffald vil blive behandlet og bortskaffet i henhold til MARPOLstandarder. • Lastvand og drænvand vil blive behandlet og bortskaffet i henhold til MARPOL-standarder. • Ballastvand vil altid blive udskiftet midt på havet under sejlruten mellem Citronen – indladningshavn for at minimere risikoen for indførelse af nye arter i oprindelseshavn eller ankomsthavn. 7.10 Luftudledninger 7.10.1 Støv Denne indvirkning vedrører det luftbårne støv og emissioner af partikler, der skabes fra projektet. Dette omfatter potentielle støvemissioner fra minedrift, herunder oparbejdningsanlægget, knuser og arbejdsveje. Spredning af støv kan potentielt medføre forurening af vand og jord, og påvirker også visibiliteten. Minedrift i åben mine forårsager støv, der skabes ved pålæsnings- og transportaktiviteter, og ved overfladesprængninger. Underjordisk minedrift forårsager støv som følge af arbejdet i minen. Støvet 198 transporteres i luften og udledes fra minen via ventilationsudgange. Støv vil også blive skabt under knusningen af malm, idet materialet brydes ned til mindre delstørrelser. Koncentrat, der skal lastes til skibene, har potentiale til at skabe støv under transport af materialet. Flygtigt støv skabes langs arbejdsvejene under transportkørsel med lastbiler og andre køretøjer. En støvspredningsmodel, der blev udviklet til projektet, fremhæver de områder, hvor der er mest tilbøjelighed for at skabe støv under driften. De anvendte aktivitetsmængder ved vurdering af emissionerne samt indholdet af zink og bly i hver kilde er forsigtigt anslået, og de estimerede virkninger, der er præsenteret i denne rapport vil næppe forekomme under hele mines levetid. Den maksimale årlige afsætning fra zink- og bly i støv ved receptorer uden for minens område forventes at ligge mellem henholdsvis 0,13-0,33 g/m2 og 0,02-0,05 g/m2 (tabel 32). Tabel 32. Oversigt over maksimal anslået afsætning fra zink- og bly i støv (PM/PM 10 ) ved Citronen for receptorer uden for minens område (Golder 2011). Forurenende Maksimal årlige gennemsnitskoncentration materiale Maksimal årlig afsætning (g/m2) 3 (ug/m ) PM Zink Bly PM 10 Zink Bly 2,83 8,21 0,11 0,33 0,02 0,05 14,20 4,1 0,43 0,13 0,06 0,02 Luftspredningsmodellen, der er udviklet til projektet (afsnit 6.12.1) skønnede, at de højeste koncentrationer af støv vil forekomme langs arbejdsveje, hvor støvet i forbindelse med transporten hovedsageligt vil være forårsaget af køretøjets slipstrøm under tung kørsel og indeholder metaller, såsom zink og bly. De højeste støvkoncentrationer, der indeholder zink og bly (og dermed afsætning) vil ske omkring knuser-området. Koncentrationerne af bly og zink i overfladejorden blev anslået i SLERA (2012) ved hjælp af resultaterne af støvdispersionsmodellering, der blev præsenteret i Golders rapport for luftkvalitetsmodellering (Golder 2011) og metoden for koncentrationseksponering i USEPA (1999). Rapporten evaluerede støvemissioner fra mineveje og andre kilder til potentiel frigivelse fra den foreslåede minedrift. Screeningen af overfladejorden blev sammenlignet med modellerede maksimale 199 koncentrationer af bly og zink i overfladejorden, der skyldes afsætning af støv, til screeningsværdier for overfladejorden. Screeningsværdierne var tilgængelige for alle COPEC’er fra NOAA (2010) og CCME (2007b). Sammenligningen af den maksimale koncentration med screeningsværdier af jorden viste, at den maksimale koncentration af bly (50 mg/kg) og zink (331 mg/kg) var under screeningsværdi (henholdsvis 600 og 360 mg/kg) (tabel 33). Derfor forventes de modellerede koncentrationer af bly og zink i overfladejorden ikke at udgøre en risiko for økologiske receptorer. Tabel 33. Sammenligning af maksimal modellerede jordkoncentrationer med screeningsværdier for jorden. Maksimal Screenings Kilde for koncentration værdi af jord screenings Mg/kg Mg/kg værdi Aluminium NA 50 a Manglende data Arsenik NA 12 b Manglende data Kadmium NA 22 b Manglende data Kobber NA 91 b Manglende data Bly 50 600 b Ja Kviksølv NA 50 b Manglende data Nikkel NA 50 b Manglende data Zink 331 360 b Ja COPEC’er Elimineret fra risikovurdering Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = NOAA, 2010; b = CCME, 2007b Støvafsætningen på vegetationen forventes for det meste at finde sted omkring knuseren, hvilket gør planterne mindre spiselig for dyrelivet. Virkningen af dette menes at være meget lav på grund af den begrænsede mængde vegetation inden for projektområdet (ca. 5 % vegetationsdække), og kun få dyr forventes at udnytte vegetationen tæt på minen (se afsnit 7.4.4). Ud fra afsætningsmodellen er det sandsynligt, at små mængder af støv vil sætte sig i Østre elv og i Citronen Fjord. Modellen viser, at kun små mængder af metaller, især bly og zink, fra dette støv vil komme ind i elven og fjordsystemerne. Støv fra minedriften vil sandsynligvis kun medføre en ubetydelig stigning i koncentrationen af metal i elven og fjorden, der allerede indeholder naturligt høje koncentrationer af metal på grund af vandets afvaskning henover gossans med højt sulfidindhold i den øvre del af elven (afsnit 5.6. 2.1 og 5.7.1.1). Screening af overfladevandet i SLERA (2012) sammenlignede de modellerede maksimale koncentrationer af COPEC’er i hvert overfladevandområde under minedriften og under nedlukning med 200 screeningsværdier for overfladevandet. Disse koncentrationer inkluderede input fra alle potentielle kilder, herunder støv. De anvendte screeningsværdier var fra CCME (2007a) og Råstofdirektoratet (2011). Screeningen af COPEC’er i Citronen Fjord under minedriften indikerede, at den maksimalt skønnede koncentration af alle COPEC’er var under screeningsværdier for overfladevandet (tabel 34). Tabel 34. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de første 13 års drift mod screeningsværdier for havvand. Screeningsværdi Kilde til er for screeningsværdi overfladevand er for Mg/l Mg/l overfladevand Aluminium 1,01E-02 0,100 a Ja Arsenik 2,14E-05 0,005 b Ja Kadmium 2,20E-06 0,0002 b Ja Kobber 1,91E-04 0,002 b Ja Jern Ikke over baggrund 0,030 b Ja Bly 1,66E-03 0,002 b Ja Kviksølv 1,15E-05 0,00005 b Ja Nikkel 9,12E-04 0,005 b Ja Zink 5,86E-04 0,010 b Ja COPEC’er Koncentration Elimineret fra risikovurderin g Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = CCME, 2007a; b= Råstofdirektoratet, 2011. Bly, nikkel og zink, der har højere koncentrationer end screeningsværdier for overfladevandet i Citronen Fjord under de sidste tre års drift på grund af minedrift i den åbne grube (tabel 35). Bly, nikkel og zink blev yderligere evalueret op mod nedre og øvre trofiske receptorer. Denne analyse viste, at under sidste tre år, når den åbne grube er i drift, vil der være potentiel risiko for fiskeædende fugle fra maksimalt modellerede koncentrationer af zink. Igen skal det bemærkes, at denne antagelse sandsynligvis er alt for konservativ. 201 Tabel 35. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de sidste 3 års drift/nedlukning mod screeningsværdi for havvand. Screeningsværdier Kilde til for overfladevand screeningsværdier Mg/l Mg/l for overfladevand Aluminium 2,72E-02 0,100 a Ja Arsenik 3,73E-03 0,005 b Ja Kadmium 1,79E-04 0,0002 b Ja Kobber 5,47E-04 0,002 b Ja Jern <5,0E-03 0,030 b Ja Bly 3,6E-03 0,002 b Indeholdt Kviksølv <5,0E-05 0,00005 b Ja Nikkel 2,55E-02 0,005 b Indeholdt Zink 2,16E-01 0,010 b Indeholdt COPEC’er Koncentration Elimineret fra risikovurdering Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi a = CCME, 2007a; b= Råstofdirektoratet, 2011 Den samlede spredning af støv fra projektaktiviteter forventes ikke at forårsage betydelig forurening eller stigninger i metalniveauer i ferskvand, i havvand eller på landområder omkring minen. De forventede maksimale koncentrationer af støv i både luftkvalitetsmodellen og SLERA tyder på, at risikoen for økologiske receptorer er lav, især da det meste støv vil blive skabt under de sidste tre års drift, når gruben udvindes. Endvidere vil der blive iværksat afbødende foranstaltninger for at mindske udslip af støv specifikt fra knuseren, arbejdsveje og andre minefaciliteter for at sikre, at støv holdes på et minimum og inden for de gældende vejledende grænser. Det forventes, at risikoen for denne påvirkning er lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.10.2 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.10.2 • Forvaltning af støv og afbødende foranstaltninger Vælge køretøjer og andet udstyr ud fra energieffektive teknologier for at optimere emissionsmængder. 202 • Der vil blive iværksat byggemetoder, der vil holde støvdannelsen på et minimum, og som krævet sørge for at gøre arbejdsområde, veje og andre områder, der ligger umiddelbart op til konstruktionen våde, når det er muligt. • Rydning vil ske ifølge aftalt rydningsplan, der er indeholdt i konstruktionsplanen og holdes på et minimum. "Tæpperydning" vil ikke blive praktiseret. • Bruge vand til at holde støvemissioner nede på grusveje, lagre og arbejdsområder, når det er muligt. • Ingen fysisk kontrol af støv er muligt ved sprængning af sikkerhedsmæssige årsager. Sprængning vil kun ske på tidspunkter, hvor vindforholdene er optimale for minimal støvdannelse. • Knusning vil ske inden en forseglet bygning. Alt støv vil blive filtreret ved brug af passende installationsfiltre. • Alle transportører vil blive dækket for at minimere støv fra knust malm og koncentrat. • Koncentrat vil blive lodset ved hjælp af overdækkede transportører, luger på lastrum og en sok, der er monteret på teleskopiske sliske, der udledes direkte til lastrummet. • Bevare et tyndt lag af våd tailings/isdække gennem afsætningsteknik for at minimere, at støv blæses væk fra overfladen. • Vedligeholde dieselgeneratorer, køretøjer og andet brændstofdrevet udstyr i overensstemmelse med producentens specifikationer for at minimere emissioner. • Anvende yderligere støvhæmmende kontroller, hvor støvniveauerne anses for overdrevne. • Ingen materialer (herunder gummi eller plastprodukter, spildolie eller andet affald) må brændes medmindre det er tilladt. • Støv vil blive overvåget regelmæssigt. • Indrapportering af alle støvniveauer, der anses for overdrevne som en miljømæssig hændelse. 7.10.3 Drivhusgasser Kuldioxid og andre drivhusgasser vil blive produceret af dieselgeneratorer og køretøjer. Besøgende fly og skibe vil også producere drivhusgasser. Grønland er ikke en del af Kyoto-protokollen, men Grønlands Selvstyre har anmodet Danmark om, at ratificere Kyoto-protokollen uden forbehold for Grønland. I forbindelse med den danske ratifikation har Grønland og Danmark indgået en rammeaftale om, at ratificere Kyoto-protokollen. Ifølge denne aftale skal Grønland aktivt sørge for, at reducere udledningen af drivhusgasser med 5,2 % i forhold til 1990niveauet (655.000 tons). Dette mål er dog fritaget for emissioner fra mineralindustrien. I 2007 var kuldioxidemissionerne steget til 674.000 tons, som er 2,9 % i forhold til 1990-niveauet (Grønlands Selvstyre 2009). 203 Der vil blive brugt omkring 50 millioner liter diesel årligt i forbindelse med projektet (80 % elproduktion og 20 % mobilt udstyr). Emissionerne er opgjort som cirka 132.700 ton kuldioxid (forudsat emissionen fra en liter diesel producerer 2,654 g CO 2 ) (USEPA, 2005). Den anslåede produktion af kuldioxid fra minedriften vil svare til ca. 20 % af den samlede kuldioxidemission for Grønland beregnet for 2007. Emissionsniveauet fra skibene er internationalt reguleret med luftforureningsgrænser for svovldioxid og nitrogenoxid, der er fastsat af IMO’s MARPOL bilag VI. Tørlastskibene vil blive reguleret i henhold til disse regler. I betragtning af den begrænsede mængde sejlture (ca. tre om året), der kræves til transport af koncentratet, vurderes drivhusgasemissionerne fra skibsfarten at have en ubetydelig indvirkning på miljøet. Ved at vælge princippet for bedste tilgængelige teknik (BAT) vil Ironbark sikre, at bestemte emissioner fra kraftværket, lastbiler og andre kilder holdes på et minimum, og disse emissioner vurderes ikke at have en betydelig indvirkning på luftkvaliteten i området. Med disse foranstaltninger på plads, og det faktum, at projektets emissioner ikke bidrager til Grønlands emissionsmål, vurderes påvirkningen som lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.10.4 og mere detaljeret i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.10.4 • Forvaltning af drivhusgasser og afbødende foranstaltninger Brug af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for at sikre, at emissionerne holdes på et minimum og reducere energiforbruget gennem energieffektive metoder. 7.11 Farlige materialer 7.11.1 Farlige materialers – uforudsete hændelser Uforudsete udslip i forbindelse med transport, opbevaring og håndtering af farlige materialer såsom brændstof, smørefedt, maling, kemikalier og sprængstoffer kan potentielt medføre forurening af jord og vandressourcer på projektet. 204 Kulbrinter (såsom olie, benzin og diesel) kan have toksiske virkninger på miljøet. På grund af deres organiske natur bliver små mængder kulbrinter generelt nedbrudt af bakterier i jorden, men denne proces er meget langsommere i det arktiske klima. Passende opbevaring (i overensstemmelse med det grønlandske hjemmestyres regler og retningslinjer) og håndtering af farlige materialer vil reducere risikoen for forurening af disse materialer. Store mængder kulbrinter vil blive opbevaret i inddæmmede tanke, og rørledninger, der transporterer sådanne materialer, vil ligeledes være inddæmmet for at opfange spild. I tilfælde af et olieudslip, vil alle farlige materialer blive bevaret i inddæmningen. Vedligeholdelse af køretøjer og udstyr, og hurtige reaktioner på eventuelle udslip vil reducere forurening af jorden i mineområdet. Det vurderes, at risikoen for forurening fra farligt overfladejord eller fra vandressourcer i og omkring mineområdet er lav. Ingen af de planlagte mineaktiviteter vil føre til mere end en meget begrænset og lokaliseret forurening. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.11.2 og i yderligere detaljer i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.11.2 • Forvaltning af farlige materialer og afbødende foranstaltninger Designe og konstruere opbevaringsfaciliteter til farlige materialer med egnede uigennemtrængelige materialer. • Alle farlige stoffer vil blive indeholdt og opbevaret i egnede inddæmmede faciliteter. Områder med høj potentiale for kontamination (såsom værksteder) vil blive indeholdt på uigennemtrængelige asfalteret/cementeret område. • Udvikle specifikke forvaltningsplaner og procedure for transport, håndtering og opbevaring af farlige stoffer, såsom sprængstoffer, brændstof, smøremidler og kemikalier. • Koncentrat vil blive opbevaret i en indelukket bygning på grusunderlag med foring. • Procedurer vil blive indført til at kontrollere indlæsning/udlodsningsspørgsmål i koncentratbygningen. • Farligt affald, som ikke kan bortskaffes eller behandles på mineområdet, skal opbevares og emballeres i henhold til gældende standarder, og afskibes til et ekstern godkendt facilitet. 205 7.12 Arkæologi og kulturarv 7.12.1 En Kulturelt betydningsfulde steder arkæologisk undersøgelse af Citronen-projektområdet blev gennemført af Grønlands Nationalmuseum i juli 1994. Formålet med denne undersøgelse var at sikre, at ingen steder af arkæologisk interesse ville blive påvirket af de efterforskningsaktiviteter, der foregik på det gældende tidspunkt. Undersøgelsen dækkede et areal på 6,5 km2f. Der blev ikke fundet beviser for tidligere eskimoisk beboelse, dog blev der foretaget observationer, der foreslog at menneskelig aktivitet i området i historiske og præhistoriske tider. Af betydning var et sted med 3 sten, som højst sandsynligt har været brugt til at støtte en åben båd, der blev anvendt af folk i Thule-kulturen. Disse sten vil kræve dokumentation og registrering af Grønlands Museum. Indtil dette tidspunkt, vil placeringen af stenene kortlægges og indgår i stedets planer som et område, der skal undgås og efterlades uforstyrret. Virkningen af eventuelle kulturelle betydningsfulde steder anses derfor at være lav. Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.13.2 og i yderligere detaljer i bilag 6 – Miljøstyringsplan. Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor. 7.12.2 • Forvaltning af arkæologi og afbødende foranstaltninger Ingen forstyrrelse af den mulige antropologistruktur og nære omgivelser (15 m radius) på Citronen Fjordens østlige bred, før arkæologiske registrering og dokumentation udføres af en person (er) fra Grønlands Nationalmuseum. 206 • Hvis materiale af potentiel arkæologisk eller kulturarvsmæssig betydning afdækkes eller åbenbares, skal arbejdet straks ophøre inden for en radius på 20 m fra materialet og Grønlands Nationalmuseum eller anden relevant myndighed skal underrettes, så snart det er praktisk muligt. 207 8 8.1 MILJØSTYRING Principper for miljøstyring Ironbark har til formål at drive sin virksomhed på en effektiv og miljømæssig ansvarlig måde, der er forenelig med forventningerne hos sine aktionærer, Grønlands selvstyre og samfundet. Ironbark er forpligtet til at opfylde sit miljømæssige ansvar som det kræves i henhold til lovbestemmelserne, og som omfatter sociale forpligtelser og minimering af miljøpåvirkningerne. Grundlaget for Ironbarks miljømæssige styringsrammer ligger i ledelsens engagement og tildelingen af ressourcer til at etablere systemer baseret på reduktion af miljømæssige risici. 8.2 Miljøstyringssystem Ironbark er forpligtet til at udvikle og implementere et miljøstyringssystem (EMS) i overensstemmelse med den internationalt anerkendte løbende forbedringsmodel ISO14001:2004. Ironbarks EMS vil være en struktureret, dokumenteret tilgang til styring af risici og potentielle miljøpåvirkninger, som følge af projektet. De vigtigste elementer i Ironbarks miljøstyring omfatter: • En vurdering af miljørisici • Identifikation af den relevante regeringspolitik, lov og retningslinjer • Inddragelse af betingelserne for godkendelse og andre forpligtelser • Udvikling og implementering af miljøkontrol og forbedringer • Overvågning af miljøpåvirkninger og resultater • Korrigerende foranstaltninger for at løse problemer, efterhånden som de identificeres • Gennemgang af procedurer og planer for at sikre løbende forbedringer. EMS’en fungerer som et robust værktøj til miljøstyring ved Citronen til at styre miljørelaterede aspekter, og vil gennemgå og opdatere, som et led i sin løbende forbedring for at indarbejde miljøstyringen og kontrolkrav, forpligtelser og godkendelsesbetingelser, som følge af VVM-processen. EMS’en vil sikre, at de miljømæssige forpligtelser, der er forbundet med Citronen-projektet i tilstrækkelig grad styres på en måde, der er planlagt, kontrolleret, overvåget, registreret og revideret. Miljøuheld skal indberettes, undersøges, analyseres og dokumenteres. Oplysninger indsamlet fra undersøgelserne af hændelsesforløbet vil blive analyseret til at overvåge tendenser og udarbejde programmer for forebyggelse, som omfatter korrigerende og forebyggende foranstaltninger, der 208 træffes for at fjerne årsagerne til hændelserne. Alle medarbejdere, leverandører og underleverandører vil være forpligtet til at overholde Ironbarks EMS og det gældende korrigerende system for manglende opfyldelse ved Citronen. 8.3 Foreløbig miljøstyringsplan Citronens foreløbige miljøstyringsplan (EMP) (bilag 6) opsummerer forpligtelser og forvaltningsforanstaltninger, som Ironbark vil gennemføre for at sikre, at projektrisici styres på et acceptabelt niveau. EMP’en skitserer målene for styringen under hvert miljøaspekt, der er identificeret i VVM’en, de potentielle virkninger for miljøet, de afbødende foranstaltninger for hver virkning, hvem som er ansvarlig for hver forpligtelse, såvel som den gældende fase forud for konstruktion, byggeri, drift og nedlukning for hvilket, der kræves styring. De forpligtelser, der er skitseret i EMP’en, har til formål at skabe grundlag for hvilke miljøpræstationer og overholdelse, der kan måles gennem hele projektet. Der vil blive udviklet flere detaljerede miljøstyringsplaner til specifikke områder som reaktion på de miljømæssige styringskrav tættere på projektets påbegyndelse. Der vil blive udviklet arbejdsgange ud fra disse planer. EMP’en og arbejdsgange vil regelmæssigt blive gennemgået og opdateret under minens levetid. Miljøstyringsforpligtelser, der er beskrevet i EMP’en vil blive medtaget i de relevante kontraktaftaler og tekniske specifikationer udarbejdes til projektet. Alle Ironbarks medarbejdere, leverandører og andet personale, der er ansat på projektet vil blive gjort opmærksom på EMP’en gennem stedets induktionsforløb. Under alle faser i projektet vil de miljømæssige aspekter løbende blive overvåget for at overholde miljøstyringsforanstaltninger, hvor eventuelle manglende overholdelse gribes an og forbedringstiltag implementeret. De miljømæssige mål og resultater, som Ironbark stræber efter at opnå ved anvendelsen af EMP’en er skitseret nedenfor under hvert af de miljømæssige aspekter. 209 9 PLAN FOR MILJØOVERVÅGNING Miljøovervågning af Citronen-Projektet er i sagens natur en langsigtet aktivitet, og kræver både et konceptuelt grundlag for at give testbare foranstaltninger for forandring og fortsat engagement til at indhente de nødvendige grundlæggende oplysninger, der er brug for til langsigtede evalueringer. Økosystemer er ifølge deres natur dynamiske systemer, og tilpasser sig løbende ændringer i miljøet. Desuden kan bestande af fisk, fugle, pattedyr og andre biota svinge med naturlige cyklusser, og vandkvaliteten viser betydelig naturlig variation efterhånden som de årlige vejrmønstre ændres. I en bredere forstand vil faunaen reagere på karakteristiske måder ved udvælgelse og tilpasning af det fysiske og kemiske miljøs elementer. Overvågningsprogrammet skal være omfattende og fleksibelt nok til at vise, om en ændring skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige variationer. Formålet med miljøovervågningsprogrammet er at udvikle en omfattende og fleksibel metode til at vurdere miljøtilstanden og udviklingen i Citronen Fjord-området, herunder både rumlige og tidsmæssige variationer i vand- og sedimentkvalitet samt sundhed og overflod af levestederne og biota i området. Disse oplysninger vil give indsigt i effektiviteten af styringsstrategier i overensstemmelse med lovgivningsmæssige, politiske og ledelsesmæssige krav, samt angive, hvor målene er nået, hvis aktioner bør fortsætte og om strengere kontrol eller styring er berettiget. Fysisk-kemisk vandanalyse og biologiske overvågningsmetoder vil give mulighed for tidlig opdagelse af potentielle væsentlige virkninger, således at der kan træffes tidlig styringsindsats for at forhindre økologisk vigtige påvirkninger. Overvågning af reaktioner på økosystemniveau i biologiske samfund vil give oplysninger om den økologiske betydning af de sandsynlige påvirkninger. Det foreslås, at overvågningen af de følgende miljømæssige aspekter skal iværksættes: • Ferskvand og havvand fra Østre elv, søen Platinova og Citronen Fjord • Minens jordbaserede jord • Sedimenter fra Østre elv, søen Platinova og Citronen Fjord • Udbredelse, sundhed og størrelse af flora • Udbredelse, sundhed og antal af fauna • Meteorologiske data • Støvemissioner fra minen • Geokemisk karakterisering af mineaffald • Grubens søvand 210 • Vandkvalitet, sedimentære og biotiske indikatorer (f.eks. tang) ved to referencestationer i Frederick E. Hyde Fjord. Hvor det er muligt har prøvetagningsstationerne, der blev anvendt i baggrundsundersøgelserne, blevet bibeholdt for at sikre datakontinuitet. Rutinemæssig overvågning vil påbegynde forud for konstruktion for at sikre maksimale forudsætninger af baggrundsdata for udviklingen. Prøverne vil blive indsamlet og analyseret i overensstemmelse med Råstofdirektoratets retningslinjer. Ironbark vil foretage regelmæssige revisioner af sit miljøovervågningsprogram for at fremme løbende forbedringer og muliggøre, at programmet vurderes i forhold til dets evne til 1) indberette om risikoen for den økologiske sundhed af Citronen-miljøet; 2) fastslå, om myndighedskrav og miljømæssige målsætninger opfyldes; 3) identificere vigtige komponenter, der skal indgå i overvågningsprogrammet og i samme grad identificere eventuelle komponenter, der ikke tilføjer værdi; og 4) identificere manglende viden, der skal udfyldes af yderligere målrettede undersøgelser. Ironbark vil rutinemæssigt overvåge, indsamle og rapportere overvågningsdata for både minens emissioner og påvirkninger til de grønlandske myndigheder, herunder: • Eventuelle miljømæssige hændelser eller uforudsete hændelser, der fører til et udslip af materiale i miljøet (atmosfærisk, akvatisk og terrestrisk). • Eventuel manglende overholdelse af miljøregler eller licensbetingelser. • Eventuelle klager eller klager modtaget. • Registreringer af interaktioner med fauna. Tabel 36 skitserer de foreslåede overvågningsparametre og prøvetagningssteder. Hvor det er relevant inkluderer programmet kontrolsteder, hvor ingen forventede projekt påvirkning fra minen sandsynligvis vil blive oplevet. 211 Tabel 36. Miljøovervågningsprogram for Citronen Overvågningsasp Steder/aktiviteter, der skal ekt overvåges Udledning af vand Østre elv; Esrum elv fra elv Ferskvandskilde Søen Platinova Parametre, der skal overvåges Hyppighed Varighed Vandstrømning, niveau og udledning ved Løbende hjælp af selvregistrerende trykloggere, der strømningsperioden (sidst i tre installeres i elvene maj til tidligt i oktober) nedlukning Vandniveauer før og efter konstruktion af Ugentligt Minens levetid under Minens levetid; år efter dæmningen; Bestand af fjeldørreder Mindst årligt, mere detaljeret overvågning skal fastlægges Ferskvandskvalitet Østre elv (repræsentative En række metaller, ioner og/eller andre Østre elv: en permanent Minens prøvetagningsstationer, herunder analytter ifølge aftale med station dagligt under tre steder før, stødende op til og efter Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber, indledende strømninger; nedlukning minen) kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv andre stationer hver anden Esrum elv (repræsentative Miljøparametre: pH, opløst ilt, turbiditeten, prøvetagningsstationer, herunder saltholdighed, suspenderede faststoffers steder før, stødende op til og efter Analytter minen) kan tilføjes eller udelades afhængig af fortolkningen af observerede tendenser i dataene Søen Platinova (tre levetid; år efter uge under strømninger Esrum elv: en permanent station dagligt under indledende strømninger; andre stationer hver anden uge under strømninger Søen Platinova: hver anden prøvetagningsstationer) uge Havvandskvalitet Citronen Fjord En række metaller, ioner og/eller andre Under tidlige strømninger fra Minens levetid; (prøvetagningsstationer) og analytter ifølge aftale med Østre elv og Esrum elv, tre år efter referencestationer i Frederick E. Hyde Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber, derefter månedligt under nedlukning Fjord kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv strømninger 212 Overvågningsasp Steder/aktiviteter, der skal ekt overvåges Parametre, der skal overvåges Hyppighed Varighed Årligt (august) Minens levetid; ved stigende dybder Miljøparametre: pH, opløst ilt, turbiditeten, saltholdighed, suspenderede faststoffer ved stigende dybder Analytter kan tilføjes eller udelades afhængig af fortolkningen af observerede tendenser i dataene Sedimentkvalitet i Østre elv (repræsentative En række metaller, ioner og/eller andre ferskvand prøvetagningsstationer, herunder analytter ifølge aftale med tre år efter steder før, stødende op til og efter Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber, nedlukning minen) kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv Esrum elv (repræsentative E Miljøparametre: pH, opløst ilt, prøvetagningsstationer, herunder turbiditeten, saltholdighed, suspenderede steder før, stødende op til og efter faststoffer minen) Analytter kan tilføjes eller udelades Søen Platinova (tre afhængig af fortolkningen af observerede prøvetagningsstationer) tendenser i dataene Sedimentkvalitet i Citronen Fjord En række metaller, ioner og/eller andre havvand (prøvetagningsstationer) og analytter ifølge aftale med tre år efter referencestationer i Frederick E. Hyde Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber, nedlukning Fjord kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv Årligt (august) Minens levetid; 213 Overvågningsasp Steder/aktiviteter, der skal ekt overvåges Parametre, der skal overvåges Hyppighed Varighed Miljøparametre: redox-potentiale, pH, opløst ilt, turbiditeten, saltholdighed, suspenderede faststoffer Analytter kan tilføjes eller udelades afhængig af fortolkningen af observerede tendenser i dataene Støvafsætning Steder, hvor støvafsætninger blev Samlede suspenderede partikler og PM10- Ført månedligt, men kan Minens levetid; skønner ud fra støvmodellering og ved partikler, metalkoncentrationer i partikelstof derefter falde til årligt tre år efter referencesteder nedlukning Metalkoncentration Repræsentative prøvetagningsstationer Metaller (herunder identificerede COPEC’er) er i væv på højere I mineområdet og 2 referencestationer i arktisk pil (Salix arctica) og grønlandsk tre år efter fjeldsimmer (Dryas integrifolia) nedlukning planter Metalindhold i Ekskrementer fra pattedyr i Metaller i ekskrementer fra lemming, hare pattedyr projektområdet og moskusokse Metalindhold i Prøvetagningsstationer i Citronen Fjord havfisk Metaller (herunder identificerede COPEC’er) Årligt (august) Årligt (august) eller opportunistisk Minens levetid; Minens levetid; tre år efter nedlukning Årligt (august) Minens levetid Årligt (august) Minens levetid i væv på hornulk (Myoxocephalus quadricornis) Metalindhold i Prøvetagningsstationer i Citronen Fjord Metaller (herunder identificerede COPEC’er) havalger og referencestationer i Frederick E. i Laminarin sp Hyde Fjord 214 Overvågningsasp Steder/aktiviteter, der skal ekt overvåges Lokal klima Meteorologisk station Parametre, der skal overvåges Hyppighed Varighed Meteorologiske data, herunder vindretning, Løbende Minens levetid Årligt (august) Minens levetid vindhastighed, temperatur, relativ luftfugtighed, tryk og nedbør Højere fauna Mineområde og nærliggende Observationer af fugle, pattedyr og andre omgivelser dyr lavet i forbindelse med andre overvågningsaktiviteter 215 10 AFVIKLINGS- OG NEDLUKNINGSPROCES 10.1 Målsætninger for nedlukning Når minens levetid er slut, er det Ironbarks mål, at den bringes tilbage til en miljømæssig acceptabel tilstand og styre miljøet gennem et pleje- og vedligeholdelsesprogram efter nedlukning (hvis påkrævet). En afviklings- og nedlukningsplan vil blive indsendt til grønlands selvstyre i overensstemmelse med §§ 43 og 73 i råstofloven. Planlægning af nedlukningen ved Citronen vil være en aktiv og kontinuerlig proces, der vil være i konstant udvikling. Nedlukningsforløbet, som Ironbark foreslår at vedtage, er en dynamisk tilgang, der giver mulighed for at udvikle en nedlukningsplan (DCP), som vil blive opdateret og forfinet gennem hele minens levetid. Nedlukningsplanen vil regelmæssigt blive opdateret for at indarbejde minens udvikling og tage resultaterne fra tests og overvågning med i overvejelserne samt eventuelle ændringer af de miljømæssige, lovgivningsmæssige og sociale miljøer, der kan være sket i løbet af minens levetid. De altoverskyggende mål for nedlukning ved Citronen er følgende: 1. Fysisk sikker, så stedet er tilbage sikkert for alle brugere (mennesker og dyreliv); 3. Fysisk stabilitet der sikrer, at stedet kan betragtes som sikkert fra overdreven køling og erosion; og Kemisk stabilitet således, at ethvert materiale forbliver på overfladen og ikke vil frigive stoffer i en koncentration, der medfører væsentlig skade på miljøet: 1. Fysisk sikker, så området efterlades sikkert for alle brugere (mennesker og dyr). 2. Fysisk stabil for at sikre, at stedet kan betragtes som sikkert mod sammenfald og erosion. 3. Kemisk stabilt således, at eventuelle tilbageværende materialer på overfladen ikke firgiver stoffer i en koncentration, der medfører væsentlig skade på miljøet. 216 10.2 Konceptuel nedlukningsplan En kort konceptuel nedlukningsplan er skitseret i tabel 37. Ironbark foreslår, at denne bliver brugt som grundlag for det løbende nedlukningsforløb som beskrevet ovenfor. Tabel 37. Konceptuel nedlukningsplan for mineprojektet Citronen. Mineanlæg Åben grube Nedlukning og handlingsplan for nedlukning • • • • Underjordiske hældninger • • Deponeringsplads til gråbjerg og DMSoplagsplads • • • • Tailingsanlæg Mindre omlægning omkring toppen af gruben kan være nødvendig i slutningen af minens levetid for at styre overfladevandet strømning. Bibeholde grubens topdæmning for at afskrække folk og fauna i at komme ind i gruben. Tillade at gruben fyldes med vand. Bibeholdes som permanent hul. Genopfyldning af gruben med mineaffald foreslås ikke. Fjern alle kilder til farlige stoffer (midlertidig brændsel og oplagring af olie, bl.a. aflagte maskiner og udstyr). Den faldende indgang vil blive genopfyldt med gråbjerg for at forhindre adgang i overensstemmelse med de relevante regler for minen. Gråbjergets landskabsform vil blive udformet til at danne en stabil struktur. Dette kan omfatte at presse jordvoldenes skråninger ned til en mindre vinkel. Den øverste del af gråbjergets landskabsform vil blive udjævnet med uskadeligt materiale og formet til at danne en konveks form for at modvirke ophobning af vand. Voldene mellem høfder vil blive fremadskrånende for at modvirke ophobning af vand. En forkantsdæmning vil blive bygget ved foden af deponeringspladsen for at opfange slam eller gråbjerg, der kommer fra deponeringspladsen og forhindre enhver i at komme til Østre elv. • • Rørledningen og haner vil blive fjernet. Toppen af TSF’en vil blive overdækket med 1 m lag af affaldsmateriale enten fra undergrunden eller gruben. Toppen vil blive skrånende mod nord for at få vandet til at strømme fra anlægget. • • Alle dele af anlægget vil blive fjernet fra stedet. Området vil blive reprofileret for at genindføre eventuelle overfladeafløb. Oparbejdningsanlæg 217 Mineanlæg Veje Nedlukning og handlingsplan for nedlukning • • • Veje vil blive efterladt og rippet for at fremme fornyelse af vegetation. Eventuelle installerede stenkister vil blive fjernet og afløb genetableret. Veje, der er nødvendige med henblik på overvågning, vil forblive intakte. Rørledninger og tanke • Alle rørledninger og tanke vil blive fjernet fra området eller begravet efter behov i henhold til gældende regler. Havnefaciliteter • • Alle bygninger og udstyr vil blive fjernet fra stedet. Betonfundamenter vil blive brudt op og dækket med stenfyld eller groft materiale. Området vil blive omformet, hvor det er muligt, for at genoprette naturlig hældning og afløb. • Landingsbane Dæmning ved søen Platinova • • • • Andre bygninger og infrastruktur (magasin sprængstoffer, indkvarterings-, forplejningsfaciliteter osv.) Alle lokationer, hvor muligt • • • • • Landingsbanen efterlades efter lukning. Eventuelle specifikke krav fra Trafikministeriet og Statens Luftfartsvæsen for Grønland vil blive indarbejdet i den endelige nedlukningsplan. Dæmningen vil blive delvist fjernet ved lukningen for at give søen mulighed for at vende tilbage til sit oprindelige maksimale niveau. Dræningskanalen mellem Østre elv og søen Platinova vil blive genindført. Søen vil blive genoprettet med fjeldørreder, hvis det kræves. Alle andre bygninger og infrastrukturer vil blive fjernet eller begravet. Flydende pramme sættes ud i vandet igen og trækkes væk for bjærgning eller videresalg. Fjern alt almindeligt affald uden for anlægsområdet eller begrav det efter behov. Alt forurenet jord vil blive fjernet og begravet på deponeringspladsen, i den underjordiske mine eller i tailingsanlægget (alt efter, hvad der anses for mere egnet i henhold til forureningstype). Rip overfladen for at afbøde sammentrykning og fremme naturlig vækst af vegetation. 218 11 REFERENCER Aastrup, P. & Boertmann, D. 2009. Biologiske Beskyttelsesområder i Nationalparkområdet, Nord- og Østgrønland. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 729. 91 sider. Aastrup, P., Bay, C. & Christensen, B. 1986. Biologiske miljøundersøgelser i Nordgrønland 1984-85. Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser, 113 sider. Aastrup, P., Egevang, C., Lyberth, B. & Tamstorf, M. 2005. Naturbeskyttelse og turisme i Nord- og Østgrønland. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU br. 545. 133 sider. Arctic Council (2009). Arctic Marine Shipping Assessment 2009 Final Report. Blackwell, S.B., Lawson, J.W. and Williams, M.T. 2004. Tolerance by ringed seals (Phoca hispida) to impact pipe-driving and construction sounds at an oil production island. – J. Acoust. Soc. Am. 115: 2346-2357. Boertmann, D. 1996. Environmental impacts of shipping to and from Citronen Fjord. A preliminary assessment. NERI Technical Report 162. 35 sider. Boertmann, D. 2007. Grønlands Rødliste, 2007. Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands Hjemmestyre. 152s. http://www2.dmu.dk/Pub/Groenlands_Roedliste_2007_DK.pdf Boertmann, D., Johansen, K., Rasmussen, L., Schiedek, D. Ugarte, F., Mosbech, A., Frederiksen, M. and Bjerrum, M. 2009. The Western Greenland Sea. A preliminary strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities in the KANUMAS East area. National Environmental Research Institute, Aarhus Universitet. 246 sider. - NERI Technical Report No. 719 Boertmann, D. & Nielsen, R.D. 2010. Geese, seabirds and mammals in north and northeast Greenland. Aerial surveys in summer 2009. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 66 sider. – NERI Technical Report No. 773. Boertmann, D., Tougaard, J., Johansen, K. & Mosbech, A. Juni 2010. Guidelines to environmental impacy assessment of seismic activities in Greenland waters. 2nd edition. National Environmental Research Institute, Aarhus Universitet. – NERI Technical Report No. 785. 219 Born, E. W. 1995. Status of the polar bear in Greenland, Side 81-103 in Wiig, Ø., Born, E.W. and Garner, G. (eds.). Polar Bears. Proceedings of the 11th Working Meeting of the IUCN/SSC Polar Bear Specialist Group. – Occasional Paper of IUCN/SSC No 10. Gland Schweiz og Cambridge, Storbritannien. Born, E. W. and Knutsen, L. Ø. 1997. Haul-out activity of male Atlantic walruses (Odobenus rosmarus rosmarus) in northeastern Greenland. – Journal of Zoology (London) 243: 381-396. Bureau of Minerals and Petrol, Greenland Home Rule (BMP) 2007. BMP – guidelines – for preparing an Environmental impact assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland. BMP Nuuk. 16 sider. Bureau of Minerals and Petrol, Greenland Home Rule (BMP) 2011. BMP – guidelines – for preparing an Environmental impact assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland. BMP Nuuk. Burns, J. J. 1981. Bearded seal (Erignathus barbatus) Erxleben, 1777. Side 145-170 in: Ridgway, S.H., & Harrison, R.J. eds. Handbook of marine mammals. Vol 2. Seals. – Academic Press, London. Canadian Council Of Ministers for the Environment (CCME) 2002. Canadian Sediment Quality Guidelines for the Protection of Aquatic Life. Tabel 1 og 2 – Probable Effect Level for Interim Freshwater and Marine Sediment Quality Guidelines. Canadian Council Of Ministers of the Environment (CCME) December 2007a. Canadian Water Quality Guidelines for the Protection of Aquatic Life. Summary Table for Interim Freshwater and Marine Sediment Quality Guidelines. Canadian Council Of Ministers of the Environment (CCME) 2007b, Canadian Soil Quality Guidelines for the Protection of Environmental and Human Health (CSQG). Tabel 1 – Canadian Soil Quality Guidelines. Chow, V.T. (1959). Open Channel Hydraulics. New York, NY: McGraw-Hill. Cosens, S.E. and Dueck, L.P. 2006. Icebreaker Noise in Lancaster Sound, N.W.T., Canada: Implications for Marine Mammal Behaviour. Marine Mammal Science, 9 (3): 285-300. 220 Davis, R. A., Richardson, J., Thiele, L., Dietz, R. And Johansen, P. 1990. State of the Arctic Environment. Report of underwater noise. 9. november 1990 – Finnish Initiative on Protection of the Arctic Environment. Egevang, C. and Boertmann, D. 2008. Ross’s Gulls (Rhodostethia rosea) Breeding in Greenland: A review, with Special Emphasis on Records from 1979 to 2007. – Arctic 61: 322-328. Enfotec Technical Services March 20011. Definition of Ice Conditions and Ship Access to Citronen Fjord Greenland. Draft Report for Ironbark Zinc Ltd. Falk, K., Hjort, C., Andreasen, C., Christensen, K. D., Elander, M., Ericson, M., Kampp, K., Kristensen, R. M., Møbjerg, N., Møller, S., and Weslawski, J. M. 1997. Seabirds utilising the Northeast Water polynya. – Journal of Marine Systems 10: 47-65. Foote, A. D., Osborne, R. W. and Hoelzel, A. R. 2004. Whale-call response to masking boat noise. – Nature 428: 910. Glahder, C. 1998. National Environment Research Institute. Second Baseline Study in the Citronen Fjord Area, North Greenland 1997. NERI Research Notes No. 83. 46 sider. Glahder, C. and Langager, H.C. National Environment Research Institute & Greenland Field Investigations. 1993. Reconnaissance in the Citronen Fjord area, North Greenland. 80 sider. Glahder, C. and Asmund, G. 1995. National Environment Research Institute. Baseline study in the Citronen Fjord area, North Greenland 1994. 40 sider. Golder Associates, January 2011. Air Quality Modeling Report for the Proposed Citronen Mining Operations. 38 sider Greenland Institute of Natural Resources (2003) Biodiversity of Greenland - a country study. Technical Report No. 55, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, 165 sider. Grønlands Selvstyre. 2009. Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser 2008-2012, 99 sider. IMO (2010) International Maritime Organisation. Accessed online: www.imo.org (11. januar 2010). IUCN 2008. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. Hjemmeside besøgt feb. 2012 http://www.iucnredlist.org/. 221 Jochens, A. D., Biggs, K., Benoit-Bird, D., Engelhaupt, J., Gordon, C., Hu, N., Jaquet, M., Johnson, R., Leben, B., Mate, P., Miller, J. , Ortega-Ortiz, A., Thode, P., Tyack, P. T and Würsig, B. 2008. Sperm whale seismic study in the Gulf of Mexico: Synthesis report. – U.S. Dept. of the Interior, Minerals Management Service, Gulf of Mexico OCS Region, New Orleans, LA. OCS Study MMS 2008-006. 341 sider. Johansen, P. and Asmund, G. 1995. Danmarks Miljøundersøgelser. Miljøundersøgelser i Citronen Fjord april 1995. 7 sider. Jonasson, S., Michelsen, A. and Schmidt, I. K. 1999. Coupling of nutrient cycling and carbon dynamics in the Arctic, integration of soil microbial and plant processes. Applied Soil Ecology 11: 135-146 Kapel, H. 1994. Citronen Fjord, Nordgrønland. Arkæologisk rekognoscering udført I forbindeldse med et tilsynsbesøg. 20pp. Lee, K., Azetsu-Scott, K., Cobanli, S. E., Dalziel, J., Niven, S., Wohlgeschaffen, G., and Yeats, P. 2005. Overview of potential impacts from produced water discharges in Atlantic Canada. Pp. 319-342 in Armsworthy et al. (eds.): Offshore oil and gas environmental effects monitoring. Approaches and technologies. – Batelle Press, Columbus, Ohio. Liebezeit, J. R., S. J. Kendall, S. Brown, C. B. Johnson, P. Martin, T. L. McDonald, D. C. Payer, C. L. Rea, B. Streever, A. M. Wildman, and S. Zack. 2009. Influence of human development and predators on nest survival of tundra birds, Arctic Coastal Plain, Alaska. Ecological Applications 19:1628–1644 Linell, J. D. C., Swenson, J. E., Andersen, R. and Barnes, B. 2000. How vulnerable are denning bears to disturbance? – Wildlife Society Bulletin 28: 400-413 Luft, TA. 2002. First General Administrative Regulation Pertaining to the Federal Emission Control Act (Technical Instructions on Air Quality Control – TA Luft) of 24 July 2002. Federal Ministry for Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety. Meltofte, H., Elander, M. and Hjort, C. 1981. Ornithological observations in Northeast Greenland between 74°30’ and 76°00’N. lat., 1976. – Meddr Grønland, Biosci. 3: 53 sider. Møller, P., Glahder, C. & Boertmann, D. 2004. Foreløbig miljøvurdering af land- og havområder i Nordgrønland. Status i forbindelse med afgrænsningen af kontinentsoklen. 2 udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 66 s.- Faglig rapport fra DMU nr. 431. 66 sider. 222 Mortensen, N.G. 2003. Klimamålinger på Kap Moltke 1973-2002. In.: Peary Land (eds) Martens, G., Jensen, J.F., Meldgaard, M. & Meltofte, H. Forlaget Atuagkat. MTHojgaard, juni 2014. Navigational Safety Investigation in connection with Citronen Zinc and Lead Project. Muus, B. 1990. Fisk side 23-153 in Muus, B, Salomonsen, F & Vibe V. (ed.) Grønlands Fauna. – Gyldendal, København. National Environment Research Institute. 2010. Proposal for Greenland Water Quality Guidelines in connection with mining activities. Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K., Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K. & Baunbæk, L. 2010. Denmark’s National Inventory. Report 2010. Emission Inventories 1990-2008 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. – NERI Technical Report No 784. OSPAR, 2009. Overview of the impacts of anthropogenic underwater sound in the marine environment. 134 sider. Overrein, Ø. 2002. Virkninger av motorferdsel på fauna og vegetasjon. – Rapportserie nr. 119. Norsk Polarinstitutt, Tromsø. Piatt, J. F., Carter, H. R. and Nettleship D. N. 1990. Effects of Oil Pollution on Marine Bird Populations. Proceedings from: the Oil Symposium Herndon, Virginia, 16.-18. oktober 1990. Price, W.A., 2009, Prediction Manual for Drainage Chemistry from Sulphidic Geologic Materials, MEND Report 1.20.1. CANMET – Mining and Mineral Sciences Laboratories, Smithers, British Columbia, Canada, december 2009. Reeves, R. R., Smeenk, C., Kinze, C. C., Brownell, R. L. & Lien, J. 1999. White-beaked dolphin - Lagenorhynchus albirostris (Gray, 1846). Pp 1-30 in Ridgway, S.H. & Harrison, S.R. eds), Handbook of Marine Mammals, Vol. 6. – Academic Press, London. Richardson, W. J., Greene, C. R. Jr., Malme, C. I. and Thomson, D. H. 1995. Marine mammals and noise. – Academic Press, San Diego. 576 sider. 223 Ross, W. G. 1993. Commercial whaling in the north Atlantic sector. Side 511-561 in Burns, J.J., Montague, J.J. and Cowles C.J. (eds.) The Bowhead Whale. – Special publication No. 2 of the Society for Marine Mammology. Scheifele, P. M., Andrew, S, Cooper, R.A., Darre, M., Musiek, F.E. & Max, L. 2005. Indication of a Lombard vocal response in the St. Lawrence River beluga. – J. Acoust. Soc. Am. 117 (3): 1486–1492. Shaver, G. R., Giblin, A. E., Nadelhoffer, K. J. and Rastetter, E. B. 1996. Plant functional types and ecosystem change in arctic tundra. In: Smith, T., Shugart, H. H. and Woodward, F. I. (Eds.), Plant Functional Types, Cambridge University Press, Cambridge. Side 152-172 Tetra Tech, september 2010. Stream Discharge and Water Supply Estimates Citronen Fjord Development Project. Udarbejdet for Ironbark Zinc Ltd. Tetra Tech, april 2012. Citronen Project Mine Waste Geochemical Characterisation-Final Report. Udarbejdet for Ironbark Zinc Ltd. Tetra Tech, juli 2012. Citronen Project Screening Level Ecological Risk Assessment (SLERA) – Final Report. Udarbejdet for Ironbark Zinc Ltd. Thomsen, F., Lüdemann, K., Kafemann, R. and Piper, W. 2006. Effects of Offshore Wind Farm Noise on Marine Mammals and Fish. Biola, Hamburg, Tyskland på vegne af COWRIE Ltd. Wiig, Ø., Belikov, S. E., Bultonov, A.N. and Garner, G.W. 1996. Selection of marine mammal Valued Ecosystem Components and description of impact hypotheses in the Northern Sea Route Area. – INSOP Working paper, NO. 40 – 1996, II.4.3. Websider til sikkerhedsdatablade Ferrosilicium – www.washingtonmills.com, www.orica.com Dextrin – www.sciencelab.com Kalcium Lignisulfonat – www.orica.com D200 – www.hunstman.com Sodium Ethly Xanthate – www.flottec.com Dialkyl dithiophosphinate monothiophosphinate 9323 – www.cytec.com Vandholdig kobbersulfat - www.sciencelab.com IF6-3N – www.interfroth.com 224 Magnafloc M10 – www.edsi.ca/safety Brændt kalk – www.chemicallime.com 225
© Copyright 2024